Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.socialministeriet.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Hermed sender jeg til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalgs orientering
høringssvar og høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ægtefællers økonomiske
forhold, der er fremsat for Folketinget d.d.
Det bemærkes, at høringssvarene og høringsnotatet samtidig er oversendt til udvalget
i relation til Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om
ægtefællers økonomiske forhold), der ligeledes er fremsat for Folketinget d.d.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Sagsnr.
2016 - 4195
Doknr.
458562
Dato
29-03-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 178 Bilag 1
Offentligt


DEN DANSKE
DOMMERFORENING
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato. 13. januar 2017
Sendt pr mai! til familieretsintdk
Børne- og Socialministeriet har ved mail af 1. december2016 (sagsnr.20 16-4195) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om
ægtefællers økonomiske forhold.
Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Dommerforeningen er bekendt med høringssvarene fra de to landsretter, som man kan henholde sig.
Lovforslaget bygger i vist omfang på Retsvirkningsudvalgets betænkning nr.1552/2015.
Dommerforeningen bemærkede i sit høringssvar af 16. marts 2016 til betænkningen vigtigheden af, at
regler om ægtefællers formueforhold ved separation, skilsmisse og død er enkle, gennemskuelige og
let forståelige. Reglerne har betydning for langt størstedelen af den vokse befolkning og for ægtepar
med vidt forskellige vilkår og baggrund. Det er derfor vigtigt, at sådanne regler i almindelighed
opfattes som rimelige og naturlige, og at de er praktisk gennemførlige.
Med lovforslaget, hvor flere bestemmelser fra andre love indgår i en og samme lov, og hvor der i
øvrigt er sket en vis sproglig tilpasning, er en del af ovenstående betragtninger imødekommet.
Dommerforeningen mener dog fortsat, at ikke mindst særejeregleme er for vanskeligt tilgængelige og
for uoverskuelige for “ikke jurister”.
I øvrigt har Dommerforeningen ikke bemærkninger til lovforslaget.
•en
Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tlf 99 68 65 01/21 66 1849 mikaelsjoberg(oestrelandsret.dk
-- AKT 449092 -- BILAG 1 -- [ Dommerforeningen ] --
Social-,
Indenrigs-
og
Børneudvalget
2016-17
L
178
Bilag
1
Offentligt
Københavns Byret
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR21 659509
adrninistration.kbh(adornstol.dk
J. nr. 9099.2016.79
Den 12. januar 2017
Ved en mail af 29. november 2016 har Børne- og Socialministeriet anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgå
else og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge
af lov om ægtefællers økonomiske forhold).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver anled
ning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til J.nr. 2016-41 95.
Med
-- AKT 449092 -- BILAG 2 -- [ Byretterne ] --
Østre Landsret
Præsidenten
Børne- og Socialministeriet
Sendt pr. mail til familieret@sim.dk
i 1JAN. 2017
Den
Jur. 40A-ØL-87-16
lak: cr
Børne- og Socialministeriet har ved brev af 29. november 2016 (Sagsnr. 2016-4195) anmodet
om eventuelle bemærkninger til boring over udkast til forslag til lov om ændring at’ lov om ægte
skabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifie m.v. og forskellige andre love (Ændringer
som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
risen
El
Brdgadc 59, 1260 KohcnImn K, flf. 9968 6200 Hjemineside: www.otrvlaiidsret.dk
-- AKT 449092 -- BILAG 3 -- [ ØL om følgeloven ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 4 -- [ VL ] --
Østre Landsret
Præsidenten
J.nr. 40A-OL-86-16
mit: er
Børne- og Socialministeriet
Sendt pr. mai! til familieret@sirn.dk
Børne- og Socialministeriet har ved brev af 29. november 2016 (Sagsnr. 2016-4195) anmodet
om eventuelle bemærkninger til horing over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske
forhold.
Lovforslaget har været drøftet på et plenannøde i landsretten den 6. januar 2017, hvorefter jeg
kan udtale følgende:
Landsretten gør opmærksom på, at § 24 er et brud med gældende ret, såLedes som denne er fast
slået ved Højesterets dom af3. november 2016.
I øvrigt har landsretten ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venli hilsen
Be/f Carlsen
Den JÀN. 2017
Ell !rsbo
Bredgatk 59, 1260 København IC Tlf. 9968 6200 Hjemmeside: www.ozslrclandsret.dk
-- AKT 449092 -- BILAG 5 -- [ ØL ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 6 -- [ Advokatrådet ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 7 -- [ Advokaterne ] --
*SAG*
*SAGDI-2017-00016*
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske
forhold
DI har den 29. november 2016 modtaget ovennævnte høring og skal hermed fremkom-
me med bemærkninger til denne.
Nærværende lovudkast er fremkommet på baggrund af betænkning nr. 1552/2015, ”Æg-
tefællers Økonomiske Forhold”, afgivet af Retsvirkningslovsudvalget. I betænkningen fo-
reslog udvalget blandt andet en ændring i de eksisterende regler, hvorefter arv og gave
som udgangspunkt skulle være særeje, men at værdistigninger heraf skulle deles lige
mellem ægtefællerne i tilfælde af separation eller skilsmisse. Samtidig foreslog udvalget
loven ændret således, at arvelader eller gavegiver ikke kunne bestemme, at værdistigning
af arv eller gave skulle være særeje.
Denne ordning ville kunne have skabt store udfordringer for danske familieejede virk-
somheder i tilfælde, hvor en af ægtefællerne havde overtaget en familievirksomhed ved
arv eller gave, hvilket DI påpegede i sit høringssvar af 2. marts 2015 vedrørende udval-
gets betænkning. At forslaget var kontroversielt afspejlede sig også i, at udvalget var delt
for så vidt angår anbefalingen til den foreslåede ordning.
I nærværende lovforslag er ovennævnte ordning udgået til fordel for, hvad der i vidt om-
fang er en fastholdelse af de eksisterende regler på dette punkt. DI er meget positive over
for, at man ikke har valgt at videreføre Retsvirkningslovsudvalgets forslag. Familieejede
virksomheder udgør langt hovedparten af de danske erhvervsvirksomheder, og det er
derfor afgørende, at rammerne for familieoverdragelse af disse virksomheder er de bedst
mulige.
Med venlig hilsen
Kim Haggren
Underdirektør
Børne- og Socialministeriet
Att.: Lars Thøgersen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. e-mail til familieret@sim.dk
3. januar 2017
DI-2017-00016
-- AKT 449092 -- BILAG 8 -- [ DI's svar på høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økono... ] --
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Fra: Cathrine Serup Raasdal (cr@datatilsynet.dk)
Titel: Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, Datatilsynets j.nr.: 2016-112-0626
Sendt: 03-01-2017 12:01:32
Bilag: Datatilsynets j.nr. 2008-112-0158.doc; Datatilsynets j.nr. 2008-321-0160.doc; Høringssvar [DOK411799].docx;
Til Børne- og Socialministeriet.
Vedrørende sagsnr.: 2016- 4195.
Vedhæftet er Datatilsynets høringssvar af dags dato med bilag.
Med venlig hilsen
Cathrine Serup Raasdal
Fuldmægtig, cand.jur.
Tlf.: (+45) 33 19 32 13
E-mail: cr@datatilsynet.dk
DATATILSYNET
Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K
Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218
E-mail: dt@datatilsynet.dk, Internet: www.datatilsynet.dk
-- AKT 439791 -- BILAG 1 -- [ Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, Datatils… --
-- AKT 449092 -- BILAG 9 -- [ Datatilsynet ] --
Ved e-post af 19. december 2008 har Familiestyrelsen anmodet om Datatilsy-
nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Lovforslaget har tidligere været drøftet mellem Familiestyrelsen og Datatilsy-
net, og tilsynet er ved brev af 20. november 2008 fremkommet med en række
bemærkninger.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
1. Datatilsynet har noteret sig, at der i bemærkningerne til lovforslaget er fore-
taget en vurdering af terminaladgangen til SKATs systemer i forhold til prin-
cippet om formålsbestemthed (persondatalovens § 5, stk. 2), herunder en vur-
dering af det såkaldte ”reasonable expectations criterion”, dvs. hvad der med
rimelighed må kunne forventes ved afgivelsen af oplysningerne til SKAT.
I hvilket omfang den foreslåede løsning skal gennemføres, må herefter bero
på en politisk vurdering.
2. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at statsforvaltningerne og Fa-
miliestyrelsen alene vil få adgang til oplysninger hos SKAT, i det omfang det
er nødvendigt i forbindelse med behandlingen af sager om fastsættelse og
ændring af bidrag samt sager om transport af barnet i forbindelse med samvær
og om afholdelse af udgifter hertil.
Videre fremgår det, at myndighederne således ikke vil få adgang til andre
eller flere oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør af forvalt-
ningslovens og persondatalovens almindelige videregivelsesregler.
Det fremgår desuden, at adgangen til indkomstregistret og andre registre hos
SKAT skal udmøntes nærmere med en aftale mellem SKAT og statsforvalt-
ningerne/Familiestyrelsen. Ved denne aftale skal det bl.a. fastlægges nærme-
re, hvilke oplysninger der skal være adgang til, og hvilken type adgang der
skal være tale om.
Familiestyrelsen
Kristineberg 6
2100 København Ø
Sendt til: brnr@famstyr.dk
9. januar 2009 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om børns for-
sørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske
oplysninger, klagefrist m.v.)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-post
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2008-112-0158
Sagsbehandler
Christine Boeskov
Direkte 3319 3246
-- AKT 439791 -- BILAG 2 -- [ Datatilsynets j.nr. 2008-112-0158 ] --
2
3. Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at persondatalovens begrænsninger
navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder ikke må behandle eller
have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med de-
res konkrete myndighedsudøvelse. Dette krav er udtrykt i forskellige afskyg-
ninger i lovens almindelige behandlingsregler, de generelle krav i lovens § 5
samt lovens regler om behandlingssikkerhed.
Datatilsynet går ud fra, at kun en mindre del af de personer, der indgår i
SKATs registre, indgår i statsforvaltningernes sager.
Datatilsynet skal derfor anbefale, at proportionalitetsprincippet i persondata-
lovens § 5, stk. 31
, overvejes ved en eventuel adgang for statsforvaltningerne
og Familiestyrelsen til oplysninger om samtlige personer, der indgår i SKATs
systemer.
Det skal i den forbindelse navnlig overvejes, om det er nødvendigt at give
teknisk adgang til at foretage opslag om alle personer i SKATs registre (uden
hensyn til, om statsforvaltningerne eller Familiestyrelsen behandler en sag
vedrørende den pågældende person), eller om adgangen kan begrænses ud fra
f.eks. geografiske eller opgavemæssige hensyn.
Efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse medfører persondataloven, at den i
lovforslaget beskrevne adgang må tilrettelægges, så adgangen til SKATs op-
lysninger teknisk begrænses til oplysninger om personer, der er part i en sag
hos statsforvaltningen eller Familiestyrelsen, og kun til de for sagens behand-
ling nødvendige oplysninger. Der bør altså ikke være teknisk adgang til at
foretage opslag i SKATs systemer, hvis personen ikke er part i en sag hos
myndighederne.
Datatilsynet skal anbefale, at der i lovforslaget tages stilling til, om løsningen
må kunne give medarbejderne i statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ad-
gang til oplysninger om alle registrerede hos SKAT, eller om der skal anven-
des en teknisk begrænsning.
Hvis lovforslaget åbner mulighed for, at adgangen etableres uden en sådan
begrænsning, skal Datatilsynet henstille, at der i lovforslaget tillige indgår en
vurdering af dette i forhold til proportionalitetsprincippet i persondatalovens §
5, stk. 3, og databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
1
Bestemmelsen bygger på artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesdirektivet.
Ved e-post af 14. november 2008 har Familiestyrelsen anmodet om Datatilsy-
nets bemærkninger i forbindelse med udarbejdelse af et lovforslag, der bl.a.
skal indeholde hjemmel til, at statsforvaltningerne og Familiestyrelsen kan få
terminaladgang til SKATs registre, herunder indkomstregistret.
Familiestyrelsen har ved e-post af 18. november 2008 fremsendt uddrag af
udkastet til lovforslag.
I den anledning skal Datatilsynet bemærke følgende:
1. Statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ønsker direkte adgang til ind-
komstregistret og andre af SKATs registre med henblik på at indhente oplys-
ninger om aktuel indkomst samt årsopgørelser og eventuelle kontrol- og ud-
søgningsblanketter (R75).
Antallet af sagsbehandlere, der får adgangen til registrene, skal efter det oply-
ste begrænses til de medarbejdere, der behandler sager om fastsættelse og
ændring af bidrag, og udvekslingen af oplysninger sker krypteret.
Det fremgår endvidere af udkastet til lovforslag, at terminaladgangen teknisk
skal indrettes sådan, at det kun er de nødvendige økonomiske oplysninger om
den pågældende part i SKATs registre, der er tilgængelige.
Familiestyrelsen har telefonisk oplyst, at adgangen til oplysninger forventes at
ske i form af enkeltforespørgsler i systemerne og ikke i form af masseudtræk,
batchkørsler og lignende.
Datatilsynet skal anbefale, at der i lovforslaget foretages en vurdering af,
hvorvidt den ønskede adgang er forenelig med princippet om formålsbestemt-
hed i persondatalovens1
§ 5, stk. 2, og databeskyttelsesdirektivets2
artikel 6,
stk. 1, litra b.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysningermed senere ændringer.
2
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personeri forbindelse med behandling af personoplysningerog om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Familiestyrelsen
Kristineberg 6
2100 København Ø
Sendt til: familiestyrelsen@famstyr.dk
20. november 2008 Vedrørende terminaladgang til SKATs registre
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-post
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2008-321-0160
Sagsbehandler
Christine Boeskov
Direkte 3319 3246
-- AKT 439791 -- BILAG 3 -- [ Datatilsynets j.nr. 2008-321-0160 ] --
2
I denne overvejelse må det tages i betragtning, hvilket eller hvilke formål op-
lysningerne i SKATs systemer er indhentet med henblik på, samt den om-
stændighed, at oplysninger er afgivet til SKAT på baggrund af en retlig for-
pligtelse.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden påartikel 29-
gruppens arbejdsdokument af 12. december 2003 vedrørende videreanvendel-
se af den offentlige sektors informationer og beskyttelse af personoplysninger
(‘Re-use of public sector information and the protection of personal data -
striking the balance’). Dokumentet vedhæftes til orientering.
Dokumentet indeholder bl.a. en drøftelse af databeskyttelsesdirektivets an-
vendelighed på området samt, hvilke hensyn som skal inddrages ved en vur-
dering af, om f.eks. videregivelse er i overensstemmelse med finalité-
princippet.
Det nævnes bl.a. i den forbindelse, at, hvor oplysningerne er afgivet på bag-
grund af en retlig forpligtelse, skal videregivelse vurderes særligt nøje under
inddragelse af hensynet til ”reasonable expectations criterion”, dvs. hvad der
med rimelighed må kunne forventes ved afgivelsen af oplysningerne.
Behovet for at tilvejebringe tekniske foranstaltninger til sikring af, at adgang
til oplysningerne er begrænset eller struktureret på en sådan måde, at uberetti-
get behandling undgås, herunder f.eks. masseudtræk, understreges flere steder
i dokumentet.
Det er endvidere anført, at hvor genanvendelse er lovhjemlet, bør denne også
indeholde mulighed for, at der kan fremsættes indsigelse mod genanvendelse
allerede på tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne. Samtidig bør der
gives meddelelse om denne rettighed.
2. Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at persondatalovens begrænsninger
navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder ikke må behandle eller
have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med de-
res konkrete myndighedsudøvelse. Dette krav er udtrykt i forskellige afskyg-
ninger i lovens almindelige behandlingsregler, de generelle krav i lovens § 5
samt lovens regler om behandlingssikkerhed.
Datatilsynet går ud fra, at kun en mindre del af de personer, der indgår i
SKATs registre, indgår i statsforvaltningernes sager.
Datatilsynet skal derfor anbefale, at proportionalitetsprincippet i persondata-
lovens § 5, stk. 33
, overvejes ved en eventuel adgang for statsforvaltningerne
og Familiestyrelsen til oplysninger om samtlige personer, der indgår i SKATs
systemer.
3
Bestemmelsen bygger på artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesdirektivet.
3
Det skal i den forbindelse navnlig overvejes, om det er nødvendigt at give
teknisk adgang til at foretage opslag om alle personer i SKATs registre (uden
hensyn til, om statsforvaltningerne eller Familiestyrelsen behandler en sag
vedrørende den pågældende person), eller om adgangen kan begrænses ud fra
f.eks. geografiske eller opgavemæssige hensyn.
Efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse medfører persondataloven, at den i
lovforslaget beskrevne adgang må tilrettelægges, så adgangen til SKATs op-
lysninger teknisk begrænses til oplysninger om personer, der er part i en sag
hos statsforvaltningen eller Familiestyrelsen, og kun til de for sagens behand-
ling nødvendige oplysninger. Der bør altså ikke være teknisk adgang til at
foretage opslag i SKATs systemer, hvis personen ikke er part i en sag hos
myndighederne.
Datatilsynet skal anbefale, at der i lovforslaget tages stilling til, om løsningen
må kunne give medarbejderne i statsforvaltningerne og Familiestyrelsen ad-
gang til oplysninger om alle registrerede hos SKAT, eller om der skal anven-
des en teknisk begrænsning.
Hvis lovforslaget åbner mulighed for, at adgangen etableres uden en sådan
begrænsning, skal Datatilsynet henstille, at der i lovforslaget tillige indgår en
vurdering af dette i forhold til proportionalitetsprincippet i persondatalovens §
5, stk. 3, og databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c.
3. Datatilsynet har noteret sig, at lovforslaget senere vil blive sendt i høring
hos tilsynet, og tilsynet må forbeholde sig sin endelige vurdering.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
Bilag: Artikel 29-gruppens arbejdsdokument af 12. december 2003
Ved e-mail af 29. november 2016 har Børne- og Socialministeriet anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lov-
forslag.
Lovforslaget giver umiddelbart Datatilsynet anledning til følgende bemærk-
ninger:
1. Det følger af lovforslaget, at § 60, stk. 2, i den nye lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold vil få følgende ordlyd:
”Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager
om bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige økonomiske op-
lysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstre-
gistret”.
Af punkt 3.24. i lovforslagets almindelige bemærkninger følger det endvidere,
at den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af retsvirkningslovens § 52
a, stk. 4, og at bestemmelsen foreslås videreført uden indholdsmæssige æn-
dringer.
Datatilsynet har i et tidligere høringssvar1
og i en tidligere udtalelse2
til Fami-
liestyrelsen udtalt sig om § 52 a, stk. 4, i den nugældende retsvirkningslov.
Kopi af Datatilsynets tidligere høringssvar og udtalelse vedlægges til oriente-
ring.
Når § 60, stk. 2, i lovforslaget er en videreførelse af retsvirkningslovens § 52
a, stk. 4, lægger Datatilsynet umiddelbart til grund, at Børne- og Socialmini-
steriet er bekendt med tilsynets tidligere bemærkninger og har forholdt sig til
disse. I modsat fald skal Datatilsynet opfordre til, at Børne- og Socialministe-
riet gør dette.
1
Der henvises til Datatilsynets høringssvaraf 9. januar 2009 til Familiestyrelsen (tilsynets
j.nr. 2008-112-0158).
2
Der henvises til Datatilsynets brev af 20. november 2008 til Familiestyrelsen (tilsynets j.nr.
2008-321-0160).
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til: familieret@sim.dk
3. januar 2017 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0626
Dok.nr.
Sagsbehandler
Cathrine Serup Raasdal
Direkte 3319 3213
-- AKT 439791 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar [DOK411799] ] --
2
2. Af punkt 3.5.2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger (En ægtefælles
adgang til oplysninger om den anden ægtefælles økonomiske forhold) følger
det bl.a., at:
”Udvalget har overvejet ægtefællernes muligheder for at indhente oplysningerom hinandens
økonomiske forhold. Efter gældende ret har ægtefællerne således ifølge skatteforvaltningslo-
vens § 18 ved henvendelse til SKAT mulighed for at få oplysning om den andens selvangi-
velser og årsopgørelser.Ægtefællerne har derimod ikke adgang til den anden ægtefælles skat-
temappe. Udvalget finder, at en ægtefælles ret til at få oplysninger om den anden ægtefælles
skatteforhold bør udvides til også at omfatte de formueoplysninger, som indberettes til
SKAT, herunder om indeståenderi pengeinstitutter,fast ejendom, pensionsindbetalinger,
biler, gæld m.v.
Udvalget finder, at det bør være muligt for ægtefællerne at få adgang elektronisk ved at have
adgang til hinandens skattemapper. Adgangen til at søge oplysningervil typisk være aktuel i
forbindelse med separation eller skilsmisse. Her har ægtefællerne efter gældende ret mulighed
for at få oplysning om den andens aktiver og passiverved at anmode om et vejlednings - og
forligsmøde i skifteretten efter ægtefælleskiftelovens § 11. Herefter har den anden ægtefælle
pligt til at give disse oplysninger,og skifteretten kan indhente dem fra offentlige myndighe-
der, hvis ægtefællen ikke selv giver oplysningerne.Hvis ægtefællerne selv havde elektronisk
adgang til oplysningerne, ville det efter udvalgets opfattelse formentlig kunne spare nogle
henvendelsertil skifteretten.”
Ved en gennemgang af lovforslaget står det ikke umiddelbart Datatilsynet
klart, hvilken bestemmelse i lov om ægtefællers økonomiske forhold be-
mærkningerne i punkt 3.5.2.7. relaterer sig til. I betænkning 1552/2015 relate-
rede bemærkningerne fra udvalget sig tilsyneladende til § 6 i udvalgets udta-
lelse til lovforslag. Denne § 6 fremgår ikke af det nu foreliggende lovforslag.
Datatilsynet skal derfor opfordre til, at det præciseres, hvilken bestemmelse i
lovforslaget bemærkningerne relaterer sig til.
Hvis der med lovforslaget – efter et andet lovforslag – er tiltænkt en udvidelse
af ægtefællers adgang til hinandens skattemapper, skal Datatilsynet særligt
gøre opmærksom på bestemmelserne i persondatalovens3
§ 5, stk. 2 og 3, om
saglighed og proportionalitet.
Disse regler fører efter Datatilsynets opfattelse til, at ægtefæller alene må få
adgang til oplysninger i hinandens skattemapper, såfremt det i den konkrete
situation er sagligt og nødvendigt, herunder f.eks. i forbindelse med separati-
on eller skilsmisse.
Datatilsynet skal på denne baggrund opfordre til, at det præciseres, hvordan
det sikres, at en ægtefælle alene kan få adgang til den anden ægtefælles skat-
temappe, såfremt denne har et dokumenterbart sagligt formål hermed. Det bør
i den forbindelse overvejes at uddybe, hvornår en ægtefælle må forudsættes at
have en sådan saglig interesse i at kunne få adgang til den anden ægtefælles
skattemappe, ligesom det kan overvejes at beskrive, hvordan en ægtefælle
over for SKAT skal dokumentere, at den pågældende har en saglig interesse i
at få adgang til oplysningerne.
3
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysningermed senere ændringer.
3
Datatilsynet skal endvidere bemærke, at udvalgets argument om, at den udvi-
dede adgang til den anden ægtefælles formueoplysninger formentlig vil kunne
spare nogle henvendelser til skifteretten, efter tilsynets opfattelse, ikke, isole-
ret set, vil kunne berettige en så omfattende udvidet adgang til fortrolige per-
sonoplysninger.
Herudover bør det efter Datatilsynets opfattelse sikres, at en ægtefælle i givet
fald alene gives se-adgang til den anden ægtefælles skattemappe, da det kan
være problematisk i forhold til persondatalovens § 5, stk. 4 og § 41, stk. 3 –
og formentlig også bestemmelser i skattelovgivningen - hvis ægtefæller kan
ændre oplysninger i den anden ægtefælles skattemappe.
3. Børne- og Socialministeriet anvender flere steder i bemærkningerne til lov-
forslaget udtrykket ”personfølsomme” oplysninger, herunder f.eks. i punkt
3.16.1.3. i de almindelige bemærkninger.
Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at udtrykket ”personfølsomme”
oplysninger ikke anvendes i persondataloven, hvor udtrykkene almindelige
ikke-følsomme eller følsomme personoplysninger i stedet anvendes. Da ud-
trykket personfølsomme oplysninger således ikke er klart defineret, skal Data-
tilsynet opfordre til, at Børne- og Socialministeriet i stedet anvender de i per-
sondataloven definerede udtryk.
4. Afslutningsvist bemærkes det for en god ordens skyld, at det følger af per-
sondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer
eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes
en udtalelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der
udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Jesper Husmer Vang
Chefkonsulent
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Fra: Ida Stilling Krogh (isk@danskbyggeri.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 03-01-2017 11:35:01
Bilag: Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske
forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast
29.11.2016.pdf;
Til Børne- og Socialministeriet
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til høring over udkast til forslag til lov om
ægtefællers økonomiske forhold.
Venlig hilsen
Ida Stilling Krogh
Advokat
Juridisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 01 49 · Mobil: 22 57 21 73
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk · Abonner på nyheder
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 29. november 2016 14:51
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
Cc: Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2015 - 4195
Dato 29.11.2016
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
-- AKT 439781 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 10 -- [ Dansk Byggeri ] --
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
H Ø R I N G
3. januar 2017
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
mail@finansraadet.dk
www.finansraadet.dk
Kontakt FinansDanmark
Direkte +45 3370 1115
tbj@realkreditforeningen.dk
Journalnr.
Dok. nr. 563208-v1
Børne – og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æg-
tefællers økonomiske forhold
FinansDanmark takker for muligheden for at kommentere på lovudkast om
forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Lovudkastet giver anledning til følgende bemærkninger, der sidst i svaret
tillige uddybes med tekniske kommentarer.
Formålet med lovforslaget er primært, at der sker en modernisering af reg-
lerne, sådan at de fremstår enkle, tydelige og i et klart sprog og med præci-
se svar på, hvordan ægtefællers formue deles ved separation, skilsmisse og
død; herunder hvilke aktiver der ikke indgår i delingen. Det hilser vi vel-
kommen.
Hovedelementerne i den gældende lovgivning opretholdes således i forsla-
get.
For FinansDanmark samler interessen sig især om de bestemmelser, som
vedrører ”beskyttelse af ægtefællernes bolig”, ”tinglysning af ægtepagt” og
”deling af pension”.
Beskyttelsen i forhold til dispositioner over ægtefællernes bolig udvides til
at omfatte ”familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens
helårsbolig, når boligen helt eller delvist er delingsformue”, uanset om der
er tale om ejerbolig, andelsbolig eller husbåd. Det ses som udtryk for en
opdatering, der stemmer overens med udviklingen i boligformerne, og dette
element giver ikke anledning til bemærkninger.
Der lægges imidlertid også op til en udvidelse af omfanget af beskyttelsen,
da den omfatter familiens helårsbolig eller boliger, der er bestemt til famili-
ens helårsbolig. Dermed også boliger, som familien har til hensigt at bebo.
Det kan medføre, at samme familie kan have flere boliger, der er omfattet
af beskyttelsen.
Vi har forståelse for ønsket om en øget beskyttelse af ikke-ejerægtefællen,
men alle disse forhold medfører øget administration for den kommende kre-
ditor/panthaver, der skal undersøge, hvorvidt ejendommen anvendes eller
er bestemt til helårsbolig for familien.
-- AKT 449092 -- BILAG 11 -- [ FinansDanmark ] --
Side 2
Journalnr. [Journal Number]
Dok. nr. 562543-v1
Beskyttelsen ophører først, når der efter separation eller skilsmisse er ind-
gået endelig aftale om boligen i relation til ikke-ejerægtefælles mulighed for
at udtage aktiver i forbindelse med delingen af boet. En kommende kredi-
tor/panthaver skal dermed også undersøge om ejendommen kan være om-
fattet af beskyttelsen, fordi parterne endnu ikke har indgået endelig aftale
om boligen på trods af, at skilsmissen måske ligger flere år tilbage.
Hvad angår tinglysning af ægtepagt og forslaget om, at indholdet heraf i
udgangspunktet ikke skal være offentligt tilgængeligt, bemærkes, at både
banker og realkreditinstitutter i henhold til god skik-bekendtgørelsen for
finansielle virksomheder har en pligt til at sætte sig ind i kundernes økono-
miske forhold og yde rådgivning. Det betyder, at vore medlemsvirksomhe-
der for at opfylde disse forpligtelser kan have behov for at kende indholdet
af ægtepagten.
Derfor finder vi, at der bør sikres en så rummelig definition af ”retlig inte-
resse”, at også vore medlemsvirksomheder kan få adgang til at gøre sig
bekendt med indholdet af tinglyste ægtepagter.
I rådgivningssituationen kan en eventuel manglende adgang til at se indhol-
det af tinglyste ægtepagter formentlig løses ved, at kunden selv har en væ-
sentlig interesse i at sikre sig, at bank/realkreditinstitut kender indholdet af
ægtepagten, og dermed også selv sikrer bank/realkreditinstitut indsigt i
indholdet.
Hvis banken eller realkreditinstituttet ikke har adgang til indholdet af den
lyste ægtepagt, men blot kan se i personbogen, at der er lyst en ægtepagt,
kan kunden blive bedt om en attesteret version fra Tinglysningsretten. En
attesteret version koster 175 kr., og det tager nogen tid, før den modtages.
Imidlertid er det ikke blot i rådgivningssituationen, at banker og realkredit-
institutter kan have behov for at kunne se indholdet af ægtepagter. Det kan
i lige så høj grad være i det løbende engagement, og herunder særligt i en-
gagementer, der udvikler sig ”negativt”, og hvor der kan være mistanke
om, at aktiver søges skærmet af i en ægtepagt.
Hvis der etableres ægtepagter om særeje, er det relevant som bank eller
realkreditinstitut at få indsigt i, hvad der eksempelvis måtte være overdra-
get til en ægtefælle for at kunne vurdere, om der skal tages skridt til om-
stødelse.
Ud fra procesøkonomiske overvejelser vil det efter vores opfattelse være
uheldigt, hvis vores medlemsvirksomheder er nødsaget til at iværksætte
retsskridt i forhold til kunderne alene på baggrund af en risiko for ellers at
fortabe adgang til aktiver.
Banker og realkreditinstitutter bør således anses for at have retlig interesse
i at efterse ægtepagtsregistret og dermed uhindret kunne gøre det, når det
er sagligt begrundet. Rent praktisk foreslås det, at den enkelte bank eller
Side 3
Journalnr. [Journal Number]
Dok. nr. 562543-v1
realkreditinstitut under egenkontrol vurderer den retlige interesse i eftersy-
net, og gerne i kombination med, at der gives advis til ægtepagtens parter
om, at instituttet har set i ægtepagten.
Eftersynet bør være både nemt og gebyrfrit. Hvis banker og realkreditinsti-
tutter ikke får direkte adgang til at efterse ægtepagtsregistret, bør kunden/
ægtepagtens parter i det konkrete tilfælde med digitalt samtykke kunne
give instituttet adgang til at gennemse ægtepagtens indhold.
Efter skattekontrollovens § 1 B kan virksomheder, der yder lån eller formid-
ler lån, få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse fra
SKAT. Adgangen forudsætter, at den registrerede, det vil sige skyldneren,
har samtykket til adgangen. Oplysningerne overføres kun én gang og vil
alene kunne benyttes til det/de formål, som de gives til brug for. Vil det på-
gældende institut på et senere tidspunkt igen have adgang til oplysninger
om en kunde, f.eks. i forbindelse med en låneomlægning, vil det kræve et
nyt samtykke.
Ordningen fungerer således, at når kunden ved brug af sin netbank eller
lignende applikation vil ansøge om f.eks. et lån, hvor den finansielle virk-
somhed ønsker at anvende informationerne fra SKAT som grundlag for en
kreditvurdering, ledes kunden via link til en webapplikation hos SKAT, hvor
der skal foretages login med NemID. I SKATs webapplikation præsenteres
kunden for et skærmbillede, hvor kunden giver samtykke til, at SKAT sen-
der nærmere specificerede oplysninger til den finansielle virksomhed.
FinansDanmark ønsker, at der etableres en tilsvarende ordning i forhold til
ægtepagtsregistret.
I forhold til deling af pension fremgår det af udkastet til lovforslag, at §
15 er en videreførelse af bestemmelsen i retsvirkningslovens § 16 h, stk. 2.
FinansDanmark finder det utidssvarende, at bestemmelsen i § 15, fortsat
kun omfatter kapital- eller ratepensionsordninger, og at der som udgangs-
punkt ikke er mulighed for at aftale en ligedeling for så vidt angår en livsva-
rig livrente. En livsvarig livrente er den pensionsordning, som flere og flere
vælger, henset til det loft på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalin-
ger på ratepensioner, som blev indført med virkning pr. 1. januar 2010, og
som fra indkomståret 2012 er nedsat til 50.000 kr. Siden indførelsen af
50.000 kr.-loftet har de livsvarige livrenter af samme årsag været udsat for
en betydelig produktudvikling. Produktudviklingen har betydet, at livsvarige
livrenter hos mange pensionsudbydere i dag tegnes med depotsikring helt
frem til pensioneringstidspunktet, hvor formuen er allerstørst. Hvis pensi-
onsopspareren dør, inden udbetalingen af livrenten er påbegyndt, udbetales
værdien af livrenten/opsparingen således til de begunstigede på helt samme
måde, som det gælder for kapital- alders- eller ratepensionsordninger. Det-
te har også åbnet for, at de samme livsvarige livrenter kan ophæves og ud-
betales i utide, hvis der ikke er andre civilretlige bindinger, som står i vejen
herfor.
Side 4
Journalnr. [Journal Number]
Dok. nr. 562543-v1
Uanset at en livsvarig livrente således ofte (1) kan ophæves og udbetales i
utide samt (2) kan udbetales til de begunstigede på samme måde, som det
gælder for en kapital- alders- eller ratepensionsordning, betyder den nuvæ-
rende retstilstand, at en ligedeling af pensioner aftalt ved ægtepagt ikke
omfatter livsvarige livrenter. Sådanne livrenter vil således kunne udtages af
ejerægtefællen, hvorimod andre pensioner i ægteskabet vil skulle ligedeles.
Med den nuværende retstilstand er der endvidere risiko for, at der utilsigtet
medtages en bestemmelse om livrente i en ægtepagt, fordi parret ikke er
opmærksom på, at der sondres mellem de forskellige pensionsprodukter.
Dermed risikerer parret dels, at ægtepagten bliver helt eller delvis ugyldig,
og dels at en væsentlig forudsætning for parternes samlede pensionsde-
lingsbeslutning falder bort, selvom dele af denne beslutning (deling af kapi-
tal- alders- og rateordninger) eventuelt vil kunne opretholdes. Det vil under
alle omstændigheder stille store krav til den efterfølgende fortolkning, hvis
parterne indbringer en sådan sag for skifteretten.
Konkrete tekniske bemærkninger
Kapitel 2 – Familiens helårsbolig
Efter den foreslåede § 8 vendes bevisbyrden om, således at køber eller
panthaver skal godtgøre, at han/hun ikke vidste eller burde have vidst, at
ægtefællen ikke var berettiget til at indgå en aftale om boligen uden sam-
tykke. Dermed vil en panthaver kunne få omstødt sit pant med mindre
panthaver godtgør, at panthaver ikke vidste eller burde have vidst, at afta-
len ikke kunne indgås uden accept fra ikke-ejerægtefællen.
Vi foretrækker, at bevisbyrden forbliver, som den er efter den gældende §
18 i retsvirkningsloven.
Gøres det sværere for købere og kreditorer/panthavere at afgøre, hvorvidt
der er tale om en helårsbolig i lovens forstand, forventes det, at banker og
realkreditinstitutter i stigende grad bliver nødt til at bede om ægtefællens
samtykke, selv i situationer som falder uden for § 6.
Kapitel 5 – Kapital- og ratepensionsordninger
Det bemærkes, at formuleringen: ”kapital- eller ratepensionsordning” i såvel
overskriften til § 15 som i selve § 15 samt i § 46, stk. 2 og stk. 3, rettelig
bør ændres til ”kapital- alders- eller ratepensionsordning” i lyset af, at der
ikke længere kan indbetales til kapitalpensionsordninger, og at mange eksi-
sterende kapitalpensioner i dag er konverteret til aldersopsparinger. Samme
betragtninger gør sig gældende for § 34, stk. 2, § 35, stk. 2, § 38, stk. 5,
og § 52, stk. 2, hvor ”kapitalpensionsrettigheder” bør ændres til ”aldersop-
sparings- eller kapitalpensionsrettigheder”, idet aldersopsparingen er kapi-
talpensionens afløser.
Kapitel 5 – Gæld
Ifølge den foreslåede § 18 kan ægtefæller indgå aftale om, at gæld skal fra-
gå i delingsformuen. § 18, stk. 1, henviser til lovforslagets § 30, som har
følgende ordlyd:
Side 5
Journalnr. [Journal Number]
Dok. nr. 562543-v1
Uanset § 29 og en eventuel aftale efter § 18 har en ægtefælle ikke pligt til
ved en formuedeling at betale så meget til den anden ægtefælle, at den på-
gældende ægtefælle ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser.
Af bemærkninger til § 18, side 159, fremgår det, at en aftale om fordelingen
af gæld ikke kan medføre, at en ægtefælle skal aflevere så meget af sin
formue til den anden ægtefælle, at den pågældende ikke har tilstrækkelige
midler til at dække sine forpligtelser og kreditorer.
Det er vores opfattelse, at ordlyden i den foreslåede § 30 bør tilpasses, så-
ledes at det præciseres, at ægtefællerne alene har ret til at indgå aftale om
at fradrage gæld fra delingsformuen i det omfang den pågældende ægtefæl-
le har tilstrækkelige midler til at honorere sine forpligtelser og sine kredito-
rer. Med den foreslåede ordlyd fremstår det som om, at ægtefællerne selv
bestemmer, hvorvidt kreditorerne skal unddrages midlerne – hvilket i øvrigt
ikke harmonerer med, hvad der er anført i bemærkningerne side 159.
Konkursloven – ændringslovens § 3
Vi kvitterer for den foreslåede § 64 i konkursloven.
Tinglysningsloven – ændringslovens § 4
Vi henviser til de overordnede bemærkninger anført på s. 2-3 og bemærker,
at vi ikke kan støtte den påtænkte ordning, men at vi tværtimod fastholder,
at både banker og realkreditinstitutter har en retlig interesse i at opnå ind-
sigt i indholdet af tinglyste ægtepagter, både i forbindelse med rådgivning
af kunder og i forbindelse med behandling af lånesager.
Det er ikke i den konkrete situation tilstrækkeligt for vore medlemsvirksom-
heder at vide, at der er tinglyst en ægtepagt. Det er indholdet af ægtepag-
ten, der er relevant i relation til belåning af boliger og herunder vurderingen
af, om en ægtefælles tiltræden af pantsætningen er nødvendig. Retsvirknin-
gen er omstødelse, et væsentligt retsskridt, som det er vigtigt at have styr
på, og ikke mindst så vidt muligt at undgå.
Som også nævnt ovenfor er der løsninger, der vil tillade, at man alene får
adgang til at se indholdet af en ægtepagt i forbindelse med en konkret sag.
Det kan ske med anvendelse af samme teknik, som penge-og realkreditin-
stitutter i dag anvender til at opnå adgang til at se kundernes skattemappe.
*****
Vi uddyber naturligvis gerne vores bemærkninger, hvis der er behov for det.
Med venlig hilsen
FinansDanmark
Jeanne Blyt e-mail: jeb@finansraadet.dk
Maria Birkvad e-mail: mbi@rkrdk
Trineke Borch Jacobsen e-mail: tbj@realkreditforeningen.dk
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Cc: Ulla Steen (usteen@law.aau.dk)
Fra: Marianne Holdgaard (marianne@law.aau.dk)
Titel: FW: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 03-01-2017 11:10:50
Bilag: Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske
forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast
29.11.2016.pdf;
Høringssvar til lovudkast om ægtefællers økonomiske forhold mv.
Jeg takker på vegne af Juridisk Institut, Aalborg Universitet, for det fremsendte udkast til forslag til lov
om ægtefællers økonomiske forhold. Lovforslaget er på 209 sider. Det medfølgende lovforslag med
ændring af ægtefælleskifteloven m.fl. er på 54 sider. Begge loves ikrafttræden er forslået til 1. januar
2018.
Som offentlig ansat vil jeg selvfølgelig meget gerne bidrage og medvirke til et godt samarbejde ved at
fremkomme med kvalificerede bemærkninger til det ovennævnte lovforslag. Aalborg Universitet er netop
kendetegnet ved at ønske at indgå i et samarbejde med fx andre offentlige institutioner.
Dette har imidlertid ikke været muligt i nævneværdigt omfang. Der er flere grunde hertil, herunder at
høringsfristen er for kort. De fremsendte lovforslag, er pr. mail afsendt fra ministeriet den 29.11.2016, og
er efter relativ hurtig ekspeditionstid nået min mailboks fire dage efter. Fristen for arbejdet med
høringssvaret er derfor én måned, hvori julen og nytår falder.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at der hverken i lovforslaget indledning eller i høringsbrevet er
lavet et fyldestgørende overblik over, hvilke materielle og formelle forhold, der foreslås ændret i relation
til den nugældende retsvirkningslov; således er fx de nye bestemmelser i udkastets § 24 og 29 ikke
fremhævet.
En fuld gennemgang og fremsættelse af alle relevante kommentarer til det omfangsrige lovforslag til lov
om ægtefællers økonomiske forhold, hvori også andre nugældende lovbestemmelser er inddraget, vil også
derfor forudsætte en meget stor arbejdsindsats, som ikke kan foretages inden for den fastsatte tidsramme.
Uanset dette fremsættes dog her ganske få sporadiske bemærkninger, som på ingen måde må fortolkes
som udtømmende eller modsætningsvist. Disse bemærkninger relaterer sig alene til forslaget til lov om
ægtefællers økonomiske forhold.
· Det synes hensigtsmæssigt at indplacere relevante bestemmelser fra øvrige love sammen med
retsvirkningsloven i én ny lov, lov om ægteskabets økonomiske forhold, idet borgeren langt
nemmere kan skaffe sig svar på, hvordan ægtefællers formue som deles ved separation, skilsmisse
og død – og hvilke aktiver der ikke indgår i delingen.
· Den tilkendegivne hensigt om, at lovforslagets bestemmelser skal formuleres enkle, klare og
tydelige, så ægtefæller kan forstå deres retsstilling, er prisværdig.
· Det er en særdeles kærkomment ændring, at begrebet fælleseje erstattes af begrebet delingsformue.
· Det forhold, at kombinationssæreje er angivet som en tredje grundform af særejeformer i
lovforslagets § 12, stk. 1, nr. 3, er fordelagtigt.
· Lovforslagets § 14 giver anledning til en del kritikpunkter. Det synes uheldigt, at gaver og arv fra
tredjemand ikke bliver særeje som legal ordning. Henset til at mange ægteskaber ikke holder livet
ud, synes det at være oplagt, at arv og gave typisk fra én af ægtefællernes forældre vil være styret af
et ønske om, at alle pengene skal gå til deres barn – og ikke til dennes nuværende eller kommende
ægtefælle, når ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død. At forestille sig at en far ønsker, at
halvdelen af sin gave eller arv til sin datter overgår til datterens tidligere ægtefælle i forbindelse
med skilsmisse eller død, synes ikke særlig sandsynligt.
-- AKT 439755 -- BILAG 1 -- [ FW VS Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 12 -- [ Ålborg Uni ] --
Dertil kommer, at der imellem ægtefællerne kan opstår en vilkårlig ulighed, når én af ægtefællernes
forældre gyldigt har truffet bestemmelse om, at arven er særeje, mens den anden ægtefælles
forældre ikke har. Derved deles alene arven fra én af ægtefællernes forældre ved en skilsmisse og
død, men hvis ægtefællerne finder denne løsning uretfærdig, vil de ikke ved ægtepagt kunne gøre
dette særeje til fælleseje, jf. lovforslagets § 14, stk. 2. Det fremgår også udtrykkeligt af
lovbemærkningerne, at dette alene kan ske, hvis forældrene har bestemt, at dette er en mulighed.
Imidlertid efterlader § 14 en række uafklarede problemer. Vil det fx være i strid med § 14, stk. 2,
hvis ægtefællerene opretter en formgyldigt særejeægtepagt om et sumsæreje, fx til fordel for
manden, jf. § 12, stk. 2, nr. 4, på er beløb, som svarer til hustruens (netop) erhvervede
tredjemandsbestemte særeje? Andre problematikker i relation til tredjemandsbestemt særeje, der
kan opstå også efter det fremsatte lovforslag, er beskrevet i artiklen af undertegnede i UfR
2005B.153.
· Ordlyden af lovforslagets § 19 om ægtepagter, ændrer den nugældende regel i retsvirkningslovens §
35, hvoraf det fremgår, at ægtepagten skal være oprettet skriftligt af/under parternes hånd.
Ordlyden og loven forarbejder til RVL § 35, må læses således, at der stilles krav om en fysisk
håndskrift på ægtepagten forinden tinglysning, hvilket ikke siden er ændret ved tingslysningslovens
regler – uanset hvilken tinglysningspraksis, der har udviklet sig herom. Den store fordel ved det
nugældende regels krav om en personlig underskrift er, at dette kan hindre, at ægtepagter oprettes
af én ægtefælle ved brug af den anden ægtefælles NemID uden samtykke. Den mellem
ægtefællerene særdeles nemme adgang til og mulighed for egenhændigt at oprette en ægtepagt, når
fx hustruen lader sin mand betale regninger med brug af hendes NemID, vil kunne skabe ubodelig
skade og unødige retstvister.
Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til særnummeret om Retsvirkningslovsudvalgets betænkning i TFA
fra 2015. Heri er der samlet en række kvalificerede artikler skrevet af nogle af Danmarks dygtigste
familieretsforskere og -advokater, som foretager en grundig analyse af Retsvirkningslovsudvalgets
anbefalinger og derved skaber et modspil og sammenligningsgrundlag til brug for udarbejdelse af et
lovudkast.
M e d v e n l i g h i l s e n
M a r i a n n e H o l d g a a r d
P r o f e s s o r , p h . d .
| J u r i d i s k
I n s t i t u t
T : ( + 4 5 ) 9 9 4 0 2 8 4 8 / 2 9 2 4 2 2 9 2
E m a i l :
m a r i a n n e @ l a w . a a u . d k
|
W e b
: w w w . l a w . a a u . d k
A a l b o r g U n i v e r s i t e t
| N i
e l s
J e r n e s V e j 6 B
| 9 2 2 0 A a l b o r g Ø
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 29. november 2016 14:51
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
Cc: Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2015 - 4195
Dato 29.11.2016
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
-- AKT 449092 -- BILAG 13 -- [ Københavnbs Uni (Lund-Andersen) ] --
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
w w w . r e t s p o l i t i k . d k
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Ved skrivelse af 29.11.2016 har ministeriet fremsendt udkast til forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold til Retspolitisk Forening.
følgende bemærkninger:
Forslaget indebærer i det væsentlige en videreførelse af den gældende ordning
formueforhold. Anvendelse af en mere nutidig systematik og sprogbrug
Der har i den juriske teori været en del uenighed om, hvorvidt
vil sige et aktiv, der på samme tid omfattes af både delingsformuen og særejet afhængig af den
brøkdel af modydelsen (udbetalingen)
forholdsmæssigt har bidraget med
Anpartssærejet, der efter lovudkastets § 24, stk.1, terminologisk anses som omfattet af begrebet
"brøkdelssæreje", skal efter udkastet være et led i den fremtidige ægtefælleformueordning
tilfælde, hvor aktivets erhvervelse finansieres ved bidrag fra forskellige formuearter, typisk både
fra erhververens delingsformue og særeje. Herved undgås de tidligere ulogiske og
uhensigtsmæssige "alt eller intet"-
erhvervelsen af eksempelvis fast ejendom indebar, at hele ejendommen blev særeje. De
dagældende vederlagskrav (nu benævnt reguleringskrav) kunne kun til dels opveje denne
skævhed. Lovfæstelsen af anpartssærejet er derfor en klar f
Efter bemærkningerne til lovudkastet skal ægtefæller inden ægteskabets indgåelse informeres om
de gældende formuedelingsregler og opfordres til at overveje, om de har behov for en anden
ordning. Dette synes umiddelbart at være en god ide. Imid
sådan ordning vil få den tilsigtede virkning. Umiddelbart inden ægteskabets indgåelse er parterne
som oftest ikke nok motiverede til at tage denne problemstilling tilstrækkeligt alvorligt. Et
ægteskab indgås ikke med henblik på et senere ophør. Højst vil den "stærke" af parterne benytte
lejligheden til at sikre egne interesser. Herudover viser erfaringen at de kommende ægtefæller/
den "svage" ægtefælle ikke kan overskue de komplicerede muligheder, som de
særejeregler åbner op for.
En lovgivning bør derfor ikke basere sig på, at parterne selv skal sikre sig gennem egnede
formaliserede aftaler (ægtepagter). Lovgivningen bør være "selvbærende" i den forstand, at den
skal tilbyde afbalancerede løsninger, selv om parterne ikke har indgået aftaler herom.
Erfaringerne fra andre retsområder, hvor en aftaleregulering skulle forekomme langt mere
nærliggende, viser, at de nødvendige aftaler ofte ikke indgås. Dette gælder eksempelvis de
tilfælde, hvor deltagerne i fællesskab driver en virksomhed i selskabsform."
1
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
w w w . r e t s p o l i t i k . d k
HØRINGSSVAR
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sagsnummer 2016 - 4195
har ministeriet fremsendt udkast til forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold til Retspolitisk Forening. Lovudkastet giver foreningen anledning til
Forslaget indebærer i det væsentlige en videreførelse af den gældende ordning for ægtefælleres
formueforhold. Anvendelse af en mere nutidig systematik og sprogbrug er dog en klar forbedri
Der har i den juriske teori været en del uenighed om, hvorvidt der kan stiftes et anpartssæreje, det
på samme tid omfattes af både delingsformuen og særejet afhængig af den
brøkdel af modydelsen (udbetalingen) ved anskaffelsen af aktivet, som delingsformuen og særejet
orholdsmæssigt har bidraget med.
Anpartssærejet, der efter lovudkastets § 24, stk.1, terminologisk anses som omfattet af begrebet
"brøkdelssæreje", skal efter udkastet være et led i den fremtidige ægtefælleformueordning
tilfælde, hvor aktivets erhvervelse finansieres ved bidrag fra forskellige formuearter, typisk både
fra erhververens delingsformue og særeje. Herved undgås de tidligere ulogiske og
-løsninger, hvor selv en beskeden overvægt af særejemidler ved
erhvervelsen af eksempelvis fast ejendom indebar, at hele ejendommen blev særeje. De
dagældende vederlagskrav (nu benævnt reguleringskrav) kunne kun til dels opveje denne
skævhed. Lovfæstelsen af anpartssærejet er derfor en klar forbedring.
Efter bemærkningerne til lovudkastet skal ægtefæller inden ægteskabets indgåelse informeres om
de gældende formuedelingsregler og opfordres til at overveje, om de har behov for en anden
ordning. Dette synes umiddelbart at være en god ide. Imidlertid er det i høj grad tvivlsomt, om en
sådan ordning vil få den tilsigtede virkning. Umiddelbart inden ægteskabets indgåelse er parterne
motiverede til at tage denne problemstilling tilstrækkeligt alvorligt. Et
dgås ikke med henblik på et senere ophør. Højst vil den "stærke" af parterne benytte
lejligheden til at sikre egne interesser. Herudover viser erfaringen at de kommende ægtefæller/
den "svage" ægtefælle ikke kan overskue de komplicerede muligheder, som de nyere fleksible
En lovgivning bør derfor ikke basere sig på, at parterne selv skal sikre sig gennem egnede
formaliserede aftaler (ægtepagter). Lovgivningen bør være "selvbærende" i den forstand, at den
e løsninger, selv om parterne ikke har indgået aftaler herom.
Erfaringerne fra andre retsområder, hvor en aftaleregulering skulle forekomme langt mere
nærliggende, viser, at de nødvendige aftaler ofte ikke indgås. Dette gælder eksempelvis de
deltagerne i fællesskab driver en virksomhed i selskabsform."
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
har ministeriet fremsendt udkast til forslag til lov om ægtefællers
dning til
for ægtefælleres
en klar forbedring.
tiftes et anpartssæreje, det
på samme tid omfattes af både delingsformuen og særejet afhængig af den
, som delingsformuen og særejet
Anpartssærejet, der efter lovudkastets § 24, stk.1, terminologisk anses som omfattet af begrebet
"brøkdelssæreje", skal efter udkastet være et led i den fremtidige ægtefælleformueordning i
tilfælde, hvor aktivets erhvervelse finansieres ved bidrag fra forskellige formuearter, typisk både
fra erhververens delingsformue og særeje. Herved undgås de tidligere ulogiske og
rvægt af særejemidler ved
erhvervelsen af eksempelvis fast ejendom indebar, at hele ejendommen blev særeje. De
dagældende vederlagskrav (nu benævnt reguleringskrav) kunne kun til dels opveje denne
Efter bemærkningerne til lovudkastet skal ægtefæller inden ægteskabets indgåelse informeres om
de gældende formuedelingsregler og opfordres til at overveje, om de har behov for en anden
lertid er det i høj grad tvivlsomt, om en
sådan ordning vil få den tilsigtede virkning. Umiddelbart inden ægteskabets indgåelse er parterne
motiverede til at tage denne problemstilling tilstrækkeligt alvorligt. Et
dgås ikke med henblik på et senere ophør. Højst vil den "stærke" af parterne benytte
lejligheden til at sikre egne interesser. Herudover viser erfaringen at de kommende ægtefæller/
nyere fleksible
En lovgivning bør derfor ikke basere sig på, at parterne selv skal sikre sig gennem egnede
formaliserede aftaler (ægtepagter). Lovgivningen bør være "selvbærende" i den forstand, at den
e løsninger, selv om parterne ikke har indgået aftaler herom.
Erfaringerne fra andre retsområder, hvor en aftaleregulering skulle forekomme langt mere
nærliggende, viser, at de nødvendige aftaler ofte ikke indgås. Dette gælder eksempelvis de
-- AKT 449092 -- BILAG 14 -- [ Retspolitisk Forening ] --
2
Da den konkrete udformning af sådanne afbalancerede løsninger er af ikke ukompliceret, men dog
teknisk karakter, afstår Retspolitisk Forening fra nu og her at fremlægge specifikke tekstforslag.
København, den 2. januar 2017
Bjørn Elmquist Noe Munck
Formand Medlem af bestyrelsen
1
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sagsnr. 2016 – 4195, Lars Thøgersen
Hermed fremsendes bemærkninger til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Professor, dr. jur. Irene Nørgaard, Aarhus Universitet
1. Særligt om reguleringskrav og misbrugskrav, lovforslagets §§ 26, stk. 1, nr. 6,
38-40, 51, stk. 1, nr. 6, og 53-55.
§ 38:
I § 38, stk. 1, fastslås, at den anden ægtefælle har et reguleringskrav, når ægtefællen har overført
en del af sin delingsformue til sin ikke-delingsformue. Den disponerende ægtefælle er efter stk. 1
”ægtefællen”, og den ikke disponerende er ”den anden ægtefælle”. Den ”anden ægtefælle” har
således et reguleringskrav.
I stk. 5, står der: Overstiger reguleringskravet ”den anden ægtefælles delingsformue” udtages
halvdelen af det manglende beløb af ægtefællens særeje eller kapitalpensionsrettigheder eller
supplerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2 og 35, stk. 2.
Efter ordlyden af stk. 5 skal reguleringskravet således dækkes af ”den anden ægtefælles” egen
delingsformue, og derefter af den disponerende ægtefælles særeje mv. for halvdelen af det
manglende beløb. Efter ordlyden skal kravet tilsyneladende ikke dækkes af den disponerende
ægtefælles egen delingsformue, før den kan dækkes af den disponerende ægtefælles særeje mv.
Efter den hidtidige RVL § 23, stk. 2, dækkes kravet først af hele delingsformuen, før det kan søges
dækket af særeje mv. Det bør også være den nye regels indhold.
I alle de tilfælde, hvor den disponerende ægtefælle slet ikke har særeje mv., ville det ellers betyde,
at den anden ægtefælle ikke vil få dækket sit krav, selv om den disponerende ægtefælle selv
havde delingsformue. Det kan næppe være meningen.
§ 39:
Efter § 39, stk. 4, skal reguleringskravet ”søges dækket” af den disponerende ægtefælles
delingsformue.
Meningen er vel, at den” kun kan søges dækket” af denne formue. Det er indholdet af den
nuværende RVL § 23, stk. 3.
§ 40:
Der henvises i § 40, stk. 2 til § 38, stk. 5. Hvis § 38, stk. 5, ændres giver det ikke problemer.
-- AKT 449092 -- BILAG 15 -- [ Århus Uni (Irene Nørgaard) ] --
2
§ 53:
I § 53, stk. 2, henvises der til ”den formue, der er nævnt i § 40, stk. 2”. I § 40, stk. 2, står ”§ 38, stk.
4 og 5 finder tilsvarende anvendelse”. Og i § 38, stk. 4 og 5 står der ikke noget om en formue, men
der står, hvordan reguleringskravet dækkes. Det forekommer desværre ret uforståeligt.
Henvisningen til § 38, stk. 4 må være forkert. § 38, stk. 5 bør, jf. ovenfor ændres.
Bør der ikke i § 53, stk. 2 stå, at dækkes misbrugskravet ikke af ægtefællernes delingsformue eller
længstlevendes særeje, jf. § 38, stk. 5, kan halvdelen af det manglende beløb udtages af
længstlevendes rettigheder efter § 52, stk. 2?
2. Andre bestemmelser
Lovforslagets § 26, stk. 1, og § 51, stk. 1.
I § 26, stk. 1 opregnes, hvad der ikke indgår i ligedelingen.
Herefter opregnes dels aktiver, der slet ikke medregnes. Det er numrene 1, 2, 3, 5, og 8. Disse
aktiver indgår slet ikke i bodelene, hvorfor de slet ikke behøver at værdiansættes.
Dertil kommer numrene 4, 6 og 7, hvor det er et beløb, der ikke medregnes i ligedelingen.
Beløb efter nummer 6 og 7 kan overhovedet ikke opgøres, før delingsformuen er gjort op.
Nummer 4 kan ofte – men ikke altid - beregnes før opgørelsen af delingsformuen, men er ofte
knyttet til et aktiv med en anden værdi, der indgår i delingsformuen. Derfor fratrækkes disse krav
almindeligvis efter delingsformuens opgørelse i den berettigede ægtefælles delingsformue.
Beløbene i nummer 6 fratrækkes også efter delingsformuens opgørelse. Enten i hele
delingsformuen eller den berettigede ægtefælles delingsformue, da de som nævnt ikke kan
beregnes før.
Når beløbene fra nummer 4 og 6 er fratrukket delingsformue fremkommer ligedelingsformuen,
der så ligedeles.
Først herefter kan krav i nummer 7 – altså kompensation efter kapitel 12 og 13 - overhovedet
beregnes.
Derfor kan den tilsyneladende forenkling i § 26, stk. 1, meget vel virke særdeles vildledende.
Tilsvarende gælder reglen i § 51, stk. 1.
Lovforslagets § 51
Efter § 51, stk. 1 omhandler § 51 skifte ”ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo efter
§ 5, stk. 1, 2. pkt.”
3
§ 5, stk. 1, 2 pkt. omhandler skifte af uskiftet bo, også når længstlevende er død, jf. ordene
”længstlevende ægtefælle eller dennes dødsbo.”
Så vidt ses har reglen i § 51 alene sigte på delingen, når der skiftes i længstlevendes levende live,
hvad enten det er ved førstafdødes død eller skiftet finder sted i længstlevendes levende live efter
uskiftet bo. Det bør fremgå direkte af § 51, stk. 1.
Lovforslagets § 6, stk. 1 og § 48:
Efter forslagets § 6, stk. 1, gælder der et samtykkekrav ved salg mv. af familiens helårsbolig. § 6,
stk. 1, omfatter trods indstilling fra retsvirkningslovsudvalget og tilsvarende indstilling fra
ægteskabsudvalget af 1969 alene ejendomme, der helt eller delvist er delingsformue.
Af bemærkningerne fremgår, at skilsmissesærejeboliger ikke er omfattet af samtykkekravet, selv
om skilsmissesæreje er delingsformue på dødsboskifte og dermed er delvist delingsformue. Det
bør fremgå direkte af lovteksten, hvis det fastholdes, at skilsmissesærejeboliger ikke er omfattet af
beskyttelsen i § 6.
Den forenkling af reglerne, som retsvirkningslovsudvalget har tilstræbt, ved at alle helårsboliger
skulle være omfattet af samme beskyttelse, sættes over styr ved den foreslåede regel i § 6. En af
grundene til, at retsvirkningslovsudvalgets forslag om muligheden for at aftale sumdeling, var
uproblematisk, var, at de kvalitative regler om ægtefællerne aktiver skulle gælde uanset
formueart. Indføres sumdeling uden ensartede regler uanset formueart, kan beskyttelsesreglerne
for delingsformueaktiver ganske let omgås. Ægtefællerne kan jo aftale, at formueordningen er
ikke-deling, men at der skal være sumdeling af et beløb, som de kan sætte til en hvilket som helst
størrelse. Dermed er de enkelte aktiver ikke beskyttet af eksempelvis samtykkekravet, men
alligevel deles værdien.
Samme problemstilling gælder reglerne i lovudkastets § 48 om udtagelsesret på ægtefælleskifte.
§ 33
I modsætning til den nuværende regel i ægtefælleskiftelovens §§ 61, jf. 60 om skævdeling ved
kortvarige ægteskaber medtages ikke arv og gave, der er modtaget under ægteskabet. Det kan
næppe siges at være en redaktionel ændring. Netop modtagelse af arv under et kortvarigt
ægteskab kan give anledning til ønske om skævdeling.
§ 55, stk. 2
§ 55, stk. 2 omhandler personlige erstatninger, jf. stk. 2, og disse personlige erstatninger omfattes
ikke af overskriften til § 55, der alene omtaler regulerings- og misbrugskrav.
4
Dertil kommer, at længstlevendes forsørgertabserstatninger mv. i § 36, stk. 2, ikke er medtaget i §
55, stk. 2, hvad de vel bør. De holdes ude efter gældende ret.
3. Gavereglerne, følgelovforslagets § 3, om ændringer til konkurslovens § 64:
Alle regler om kreditorbeskyttelse ved gaver mellem ægtefæller er foreslået flyttet til
konkursloven, bla. på baggrund af en anbefaling fra Konkursrådet.
Samles alle regler i konkursloven som foreslået, er eneste sanktion mod ”konefinter” dermed
omstødelse. De hidtidige regler i retsvirkningsloven (RVL) medfører to mulige angrebsvinkler for
kreditorer: RVL § 33 medfører under visse betingelser en hæftelse for den gavemodtagende
ægtefælle. Dertil kommer den anden regel – RVL § 30 - at har ægtefæller ikke oprettet gyldig
ægtepagt, er en gaveoverdragelse ugyldig, og dermed er det overdragne aktiv stadig
giverægtefællens og dermed tilgængeligt for dennes kreditorer.
Den af udvalget foreslåede gaveregel skal ses i lyset af, at ægtepagtskravet ved gaveoverførsler
foreslås ophævet. Det er korrekt, når Konkursrådet anfører, at RVL § 33 bruges meget sjældent i
praksis. Det er imidlertid på ingen måde afgørende for vurdereingen af, om der er behov for den af
udvalget foreslåede regel i § 31.
I praksis, hvor gaveoverførsler mellem ægtefæller bruges som kreditorly/konefinter, udgør sager,
der vedrører gaveoverførsler uden ægtepagt, den helt overvejende del af sagerne. Overførslerne
forsøges skjult som handler, betalinger for den anden ægtefælle, en ægtefælles løbende for store
betalinger af ægtefællernes samlede løbende udgifter mv., og disse sager udgør en meget
betydelig del af den trykte retspraksis om ægtefællers formueforhold. Der er et stort antal sager.
Oftest er konflikten mellem en enkelt stor kreditor og ægtefællerne. Kreditorerne vælger altså at
anlægge sagerne mod ægtefællerne og vælger netop ikke konkurs, der må være en dyrere og
mere besværlig vej for en enkelt kreditor.
Sådanne ”skjulte” gaveoverdragelser vil efter de i lovforslaget foreslåede regler være gyldige,
hvorfor ugyldighed derfor ikke er en mulig vej for en enkelt stor kreditor. Derfor foreslog udvalget
en hæftelsesregel for gavemodtageren for alle typer af gaveoverdragelser - under forudsætning af
gaveægtepagtskravets bortfald.
Retspraksis om de gældende regler om gaver og kreditorbeskyttelse er eksempelvis nærmere
beskrevet af Irene Nørgaard i Familieret, 2012, Jurist- og Økonomforbundets forlag, side 226-229
og side 235-245, hvor en del af de utallige domme er omtalt.
Det bør derfor genovervejes, om den af udvalget foreslåede regel i § 31 skal opretholdes og i
hvilket omfang. Om reglen kan anvendes, hvis debitorægtefællen er under konkurs, bør naturligvis
også overvejes.
Med venlig hilsen
Irene Nørgaard
Børne- og Socialministeriet Peter Arnt Nielsen
Professor
Juridisk Institut, CBS
Solbjerg Plads 3, C5
2000 Frederiksberg
pan.jur@cbs.dk
www.cbs.dk/law
Tlf. 38 15 26 44
Tlf. 41 85 21 85
____________________
2. januar 2017
Høring over udkast til forslag om ægtefællers økonomiske forhold
j.nr. 2016-4195
Ved brev af 29. november 2016 sendte Børne- og Socialministeriet et udkast til
lov om ægtefællers økonomiske forhold i høring.
Udkastet hviler på Betænkning 1552/2015 afgivet af Retsvirkningslovudvalget i
januar 2015. Da jeg i min egenskab af professor i et vist omfang assisterede ud-
valget med at udarbejde lovvalgsreglerne for internationale ægteskaber i Be-
tænkningen, som lægger til grund for lovudkastet, skal jeg om de i lovudkastet fo-
reslåede lovvalgsregler udtale:
Jeg har nu gennemgået lovudkastets lovvalgsregler, og de er glimrende, også selv
om det ikke 100% svarer til Retsvirkningslovudvalgets forslag. Det afgørende er
jo indførelse af moderne regler, herunder begrænset partsautonomi og de udfyl-
dende regler. Den snævre, men fleksible escape-klausul, som fandtes i udvalgets
lovudkast, kan godt undværes, når nu den heller ikke er i forordningen.
Lovudkastets § 65 nævner ikke, at ægtefællerne kan aftale anvendelse af loven i
et land, som de umiddelbart flytter til. En sådan regel var der i Retsvirkningslov-
udvalgets lovudkast (§ 67, stk. 1, 1. pkt.). Begrundelsen herfor er nok, at en sådan
regel ikke findes i forordningen. Imidlertid må lovudkastets § 65 naturligt forstås
på den måde, at ægtefællerne, når de er flyttet til det nye land, kan aftale, at loven
i dette land skal gælde for formueforholdet. Det kan overvejes at præcisere dette
i bemærkningerne til § 65 (s. 137 f.).
Venlig hilsen
Peter Arnt Nielsen
-- AKT 449092 -- BILAG 16 -- [ Professor Peter Arnt Nielsen (CBS) ] --
Juridisk Institut
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8715 0201
E-mail: law@au.dk
law.au.dk
Juridisk Institut
Eva Naur Jensen
Adjunkt
Dato: 22. december 2016
Direkte tlf.: 87165669
E-mail: ena@law.au.dk
Web: http://au.dk/ena@law
Journal nr.: [Sagsnr.]
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/5
JURIDISK INSTITUT
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
Børne- og Socialministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Forslaget om ikke at videreføre den nuværende retsvirkningslovs § 13:
I retsvirkningslovens § 13 gives ægtefællerne både bemyndigelse og legitimation
til at handle på hinandens vegne i situationer, hvor en af ægtefællerne er ude af
stand til at varetage sine forhold som følge af sygdom eller fravær. Mulighederne
for at handle på den andens vegne med hjemmel i § 13 er begrænsede. Det er et
krav, at beslutningen haster, det vil sige, at den ”ikke uden ulempe kan opsættes”.
Og det skal være ”uomgængeligt nødvendigt” for familiens underhold, at ægtefæl-
len handler på den andens vegne. Behovet skal skyldes den anden ægtefælles
”fraværelse eller sygdom”, og beslutningskompetencen må ikke være tillagt andre
som følge af eksempelvis en fuldmagt.
Bestemmelsen sikrer eksempelvis, at den ene ægtefælle har adgang til at
sikre betaling af husleje, el, vand og varme på vegne af den anden, ligesom den
sikrer, at den ægtefælle, der ikke er (med-)ejer af familiens bolig, kan rekvirere
håndværkere til at reparere et utæt tag, frosne vandrør eller knuste ruder på ejer-
ægtefællens regning. Det fremgår af Retsvirkningslovsudvalgets betænkning, at
allerede Ægteskabsudvalget af 1969 foreslog bestemmelsen ophævet med hen-
visning til, at ”det er uhyre vanskeligt at føre bevis for, at bestemmelsens betingelser er
opfyldt”, og at ”man i stedet måtte foretrække beskikkelse af en ad hoc-værge efter den
dagældende myndighedslov, og […] negotiorum gestio-synspunkter antagelig kan ud-
strækkes noget ved nærtstående personer som ægtefæller”.1
Med bestemmelsens henvisning til, at den ene ægtefælle kan forpligte den
anden, hvis det er uomgængeligt nødvendigt for ”familiens underhold”, skabes der
grundlag for en vis udvidelse af formålet med indgrebet i forhold til den almin-
delige negotiorum gestio-regel, idet ægtefælle A herved kan forpligte ægtefælle B
med det formål også at sikre A’s egen økonomi, da A’s egen økonomi er en del af
det samlede billede af, hvad der er nødvendigt for familiens underhold. Men alle-
rede fordi bestemmelsen er lige så gammel som retsvirkningsloven og derfor har
1. Ægtefællers økonomiske forhold, betænkning nr. 1552, 2015, afgivet af Retsvirknings-
lovsudvalget s. 418-419.
-- AKT 449092 -- BILAG 17 -- [ Århus Uni ] --
Side 2/5
JURIDISK INSTITUT
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
eksisteret lige så længe, som der har været særhæftelse og særråden i dansk æg-
teskabslovgivning, er det usikkert, hvilket omfang negotiorum gestio-princippet
vil kunne få for ægtefæller uden eksistensen af § 13. Det er derfor uklart, om an-
tagelsen fra ægteskabsudvalget af 1969 om udstrækning af negotiorum gestio-
synspunkter for nærtstående også vil kunne løse de problemer, som § 13 løser.
Denne uklarhed vil ikke blive mindre ved en fjernelse af § 13, idet en fjernelse af
bestemmelsen også kan tolkes som et ønske om at indskrænke ægtefællernes ad-
gang til at handle på vegne af hinanden.
Ved en fjernelse af bestemmelsen overlader man med andre ord hele re-
guleringen af ægtefællers mulighed for at handle på hinandens vegne til regule-
ring gennem retspraksis med støtte i det almindelige negotiorum gestio-princip,
uden at det er klart, om princippet vil få den udvidede anvendelse for nærtstå-
ende, som det var forudsat af Ægteskabslovsudvalget i 1969.
Retsvirkningslovsudvalget af 2015 erklærede sig enig med Ægteskabsud-
valget af 1969 i, at bestemmelsen burde ophæves. Retsvirkningslovsudvalget
henviste til, at løbende udgifter i praksis betales via betalingsservice, uden at æg-
tefællerne skal foretage sig noget aktivt, samt at fuldmagtsaftaler i banken ofte
sikrer adgang til den anden ægtefælles konti. Dertil bemærker man, at ”De situa-
tioner, der ikke allerede er løst af den teknologiske udvikling, må efter udvalgets opfattelse
løses efter reglerne i værgemålsloven.”2
Det er uden tvivl rigtigt, at mange af de problemer, der opstår, hvis en
gift person mister evnen til at varetage sine egne forhold, i dag er løst konkret
gennem fuldmagtsaftaler med parternes pengeinstitut(ter), og anvendelsesområ-
det for § 13 har derfor nok været begrænset, hvilket kan tale for en ophævelse af
bestemmelsen.
I den anden retning trækker det, at værgemålsloven er udformet (og ad-
ministreres) med henblik på formel rådighedsfratagelse i så få situationer som
overhovedet muligt. Dette er i overensstemmelse med eksempelvis anbefalinger-
ne fra Europarådet i Recommendation No.R (99) 4. Dertil kommer, at der er måned-
lange ventetider på sagsbehandling af værgemålssager ved statsforvaltningen,
hvorfor de akut opståede behov for at handle på vegne af en ægtefælle ikke kan
forventes løst gennem etablering af værgemål.
Med indførelsen af den nuværende værgemålslov lagde man bevidst
vægt på, at færrest muligt skulle fratages den retlige handleevne og sættes under
værgemål, ligesom værgemål skulle begrænses mest muligt og konkret kun om-
fatte de beslutningstyper, som den pågældende ikke selv kunne overskue.
Udover at sikre at værgemål etableres på den mindst indgribende måde,
hvis et værgemål etableres, så betyder det store fokus på mindsteindgrebsprin-
cippet, at man i videst muligt omfang ønsker, at opgaver, som voksne normalt
2. Betænkning nr. 1552, 2015, s. 421.
Side 3/5
JURIDISK INSTITUT
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
selv løser, løses uden formelle handleevnefratagelser – også når det gælder inha-
bile voksne. Ofte foretrækkes derfor uformelle løsninger, eller løsninger der kan
fungere side om side med fastholdelsen af den enkeltes selvstændige kompeten-
cer. Der skal derfor ganske meget til, før der beskikkes en værge. Ifølge tal fra
statsforvaltningens værgemålskontor mundede cirka en tredjedel af alle værge-
målsansøgninger fra perioden 1. juli 2013 til 30. april 2014 ud i etableringen af et
værgemål. Næsten en tredjedel afsluttedes ved rådgivning af de pårørende uden
afgørelse, og en tredjedel førte til egentligt afslag.3 Ifølge værgemålskontoret
skyldes de mange tilbagekaldelser af ansøgninger, at samtaler med ansøgeren
har vist, at der ”ikke er et egentligt behov for værgemål, fordi opgaverne pt. håndteres af
familie eller andre, eksempelvis på baggrund af en fuldmagt”.4 Ansøgeren er med an-
dre ord blevet rådgivet sådan, at han eller hun har vurderet, at det er formålsløst
at fastholde ansøgningen.
Når man sammenholder det store antal af ansøgninger, som bunder i, at
pårørende eller kommunale myndigheder mener, at en person har vanskeligt ved
at træffe beslutninger på egen hånd, med de få værgebeskikkelser, så betyder
det, at en række opgaver må løses, uden at der beskikkes en værge – også selvom
en lang række af de voksne, der er tale om, reelt mangler habilitet på et eller flere
områder.
Man kan håbe på en mere smidig adgang gennem etablering af fremtids-
fuldmagter, men for at en fremtidsfuldmagt træder i effekt, skal den person, der
mister evnen til at varetage sine egne forhold for det første have udfærdiget en
fremtidsfuldmagt. Da loven først er vedtaget i 2016, er det endnu uvist, hvor
mange, der vil gøre dette. Dernæst skal der indgives anmodning til statsforvalt-
ningen, jf. § 4 i lov om fremtidsfuldmagter, før fremtidsfuldmagten kan træde i
kraft. Statsforvaltningen skal i denne sammenhæng fungere som garant for, at
fremtidsfuldmagter ikke sættes i kraft, medmindre det er nødvendigt, og betin-
gelserne er opfyldt. De pårørende til fremtidsfuldmagtsgiveren skal desuden un-
derrettes, før anmodning om iværksættelse af fremtidsfuldmagten indsendes til
statsforvaltningen, jf. lovens § 4, stk. 3. Det er for tidligt at sige noget om den for-
ventede sagsbehandlingstid hos statsforvaltningerne for ikraftsættelse af frem-
tidsfuldmagter, men der er under alle omstændigheder tale om en omstændelig
proces, der ikke uden videre kan erstatte den adgang til at handle på et akut op-
stået behov, som retsvirkningslovens § 13 blandt andet giver.
3. Ifølge mailsvar af 12. maj 2014 var der i perioden indgivet 3.434 ansøgninger om
værgemål, og der blev truffet 2.554 afgørelser, hvoraf 1.234 førte til etablering af
værgemål. Det fremgår af mailsvar af 19. maj 2014, at i hvert fald 824 af de sager, der
ikke er afgjort, er henlagt, og at dette som oftest skyldes, at ansøgningen trækkes til-
bage efter rådgivning om reglerne.
4. Jf. mailsvar af 19. maj 2014 fra værgemålskontoret.
Side 4/5
JURIDISK INSTITUT
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
De akut opståede problemer i form af f.eks. et nedblæst tag, sprængte
vandrør eller knuste ruder i hjemmet kan heller ikke nødvendigvis løses gennem
adgang til den inhabile ægtefælles bankkonti, idet aftalen i første omgang skal
indgås med den inhabiles forsikringsselskab eller med håndværkere. Og er den
habile ægtefælle i den uheldige situation, at han eller hun selv er uden midler el-
ler registreret som dårlig betaler, vil det være vanskeligt for ham eller hende at
opnå den nødvendige kredit til at få udført de nævnte opgaver i sit eget navn.
Her må han eller hun altså sætte sin lid til, at håndværkeren enten ikke undersø-
ger vedkommendes egen kreditværdighed, ikke kender reglen om særhæftelse
for ægtefæller eller stoler på, at den inhabile ægtefælle hæfter udelukkende på
baggrund af den almindelige, ulovbestemte negotiorum gestio-regel.
Dertil kommer de problemer, det giver, hvis en person som følge af alvor-
lig, pludseligt opstået sygdom eller ulykke bliver ude af stand til at arbejde og
derfor afskediges. Den tilpasning af ægteparrets økonomi, der i en sådan situati-
on kan handle om at opsige abonnementer, afhænde en dyr bil, båd eller cam-
pingvogn, er ikke løst ved den automatiske tilmelding af løbende betalinger til
betalingsservice eller ved ægtefællernes adgang til hinandens bankkonti.
Tværtimod. Den restriktive adgang til etablering af værgemål samt den lange
sagsbehandlingstid betyder, at et ægtepars fælles økonomi kan blive nødlidende,
længe inden der er taget stilling til et eventuelt værgemål.
I modsætning til både Ægteskabsudvalget af 1969 og Retsvirkningslovs-
udvalget mener jeg således, at det er problematisk at rense ægteskabslovgivnin-
gen for bemyndigelses- og legitimationsregler, der gør det muligt for ægtefæller
at løse uopsættelige opgaver på hinandens vegne i tilfælde af inhabilitet hos den
ene ægtefælle. Som værgemålsloven er udformet – og som den administreres – er
der ikke noget reelt alternativ i værgemålsloven til uformel opgavevaretagelse i
akutte situationer. Der accepteres i stedet i praksis i vidt omfang en uformel op-
gavevaretagelse af pårørende – det være sig ægtefæller, børn, børnebørn, sø-
skende, venner, naboer og plejepersonale. Men med den uformelle opgavevare-
tagelse følger også en betydelig usikkerhed for både den, der handler, og for den,
hvis forhold bliver varetaget uden formel legitimation gennem fuldmagtsforhold
eller lovhjemmel.
Den bevismæssige usikkerhed, som Ægteskabsudvalget af 1969 henviste
til, forsvinder ikke for den habile ægtefælle, der føler sig nødsaget til at varetage
opgaver på vegne af en inhabil ægtefælle, blot fordi bemyndigelses- og legitima-
tionsbestemmelsen fjernes. Når problemet ikke kan forventes løst gennem en
formel værgebeskikkelse, så vedbliver der at være en gråzone, hvor det kan være
uklart både for den handlende ægtefælle og medkontrahenterne, om ægtefællen
faktisk er berettiget til at handle på vegne af den inhabile. Dette gælder så meget
desto mere, hvis vedkommende handler med henvisning til den ulovfæstede ne-
Side 5/5
JURIDISK INSTITUT
SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES
AARHUS UNIVERSITET
gotiorum gestio-regel fremfor med henvisning til en bestemmelse svarende til
den nuværende § 13.
Jeg mener derfor, at fjernelsen af retsvirkningslovens § 13 bør genoverve-
jes med tanke på, at man ønsker så få handleevnefratagelser som overhovedet
muligt i værgemålsloven, og at værgemålsloven derfor IKKE kan forventes at lø-
se det problem, som § 13 løser.
Det bør endvidere overvejes, om ønsket om færrest mulige handleevne-
fratagelser ikke i stedet bør føre til en styrkelse af regler, der skaber legitimation
til at handle på et mindre formelt grundlag, sådan som retsvirkningslovens § 13
gør det.
Venlig hilsen
Eva Naur Jensen
Adjunkt
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Fra: Samfundsanalyse (samfundsanalyse@aeldresagen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 22-12-2016 12:23:27
Bilag: Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske
forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast
29.11.2016.pdf;
Til Børne- og Socialministeriet
Ældre Sagen har ikke bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 29. november 2016 14:51
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
Cc: Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2015 - 4195
Dato 29.11.2016
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
-- AKT 438727 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 18 -- [ Ældre Sagen ] --
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Fra: Anders Clausen (ac@gi.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 22-12-2016 14:16:45
GI har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Venlig hilsen
Anders Clausen
Advokat, Konto
Direkte +45 82 32 23 20
Mobil +45 21 69 30 80
Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf. +45 82 32 23 00 gi.dk
-- AKT 438881 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 19 -- [ Grundejernes Investeringsfond ] --
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf. 41 91 91 91
Fax 41 91 91 92
fp@forsikringogpension.dk
www.forsikringogpension.dk
Mads Balken Petersen
Konsulent
Dir. 41919056
mab@forsikringogpension.dk
Vores ref. MAB
Sagsnr. GES-2016-00374
DokID 381317
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
23.12.2016
Børne- og Socialministeriet
familieret@sim.dk
Sagsnr. 2016 - 4195
Høringssvar på udkast til lovforslaget om ægtefællers økonomiske for-
hold
Forsikring & Pension takker for mulighed for at afgive bemærkninger til nærvæ-
rende udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Forsikring & Pension bemærker, at der med lovforslaget om ægtefællers økono-
miske forhold, som har afsæt i Retsvirkningslovsudvalgets betænkning fra 2015,
ikke er tiltænkt ændringer i pensionsrettigheders behandling i forbindelse med
separation og skilsmisse.
På den baggrund har Forsikring & Pension blot en enkelt bemærkning til lov-
forslaget.
Forsikring & Pension gør opmærksom på, at det fremgår af bl.a. side 86 og 89,
at den materielle bestemmelse om behandling af personskadeerstatning m.v. i
forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2, overføres til lov om ægtefællers økonomiske
forhold. Forsikring & Pension bemærker, at der må være tale om en skrivefejl og
at der i afsnittet menes en overførsel af erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2.
Forsikring & Pension har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget
Med venlig hilsen
Mads Balken Petersen
-- AKT 449092 -- BILAG 20 -- [ Forsikring og pension ] --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Att.: familieret@sim.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ G T E F Æ L L E R S Ø K O N O M I S K E F O R H O L D
Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 29. november 2016
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske
forhold samt følgelovsforslag om udkast til forslag til ændring af lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v., og
forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers
økonomiske forhold).
Instituttet har ikke bemærkninger til udkastene.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2016-4195.
Med venlig hilsen
Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen
FULDMÆGTIG
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5705
LUJJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/03276-4
21. DECEMBER 2016
-- AKT 449092 -- BILAG 21 -- [ Menneskeretsinstituttet ] --
Domstolsstyrelsen
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. +45 70 10 33 22
post@domstolsstyrelsen.dk
CVR-nr. 21659509
EAN-nr. 5798000161184
Sendt pr. mail til familieret@sim.dk J.nr.: 2016-4102-0123-4
Sagsbehandler: Mette Søndergaard
Mail: MESG@domstolsstyrelsen.dk
20. december 2016
Domstolsstyrelsens høringssvar
Børne- og Socialministeriet har ved mail af 29. november 2016 (sagsnr.
2016-4195.427401) anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske
forhold.
Domstolsstyrelsen har forelagt høringen for Tinglysningsretten.
Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten har ingen bemærkninger til
forslaget.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
-- AKT 449092 -- BILAG 22 -- [ Domstolsstyrelsen ] --
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Cc: Rigsombudsmanden på Færøerne (ro@fo.stm.dk), himr@himr.fo (himr@himr.fo)
Fra: nellaf@tinganes.fo (nellaf@tinganes.fo)
Titel: Høringsvar fra Færøernes landsstyre over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold (RIGS-FO
Sagsnr.: 2016 - 722)
Sendt: 19-12-2016 17:35:49
Bilag: Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske
forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast
29.11.2016.pdf;
Til Børne- og Socialministeriet
Færøernes Landsstyre har fået i høring Forslag til Lov om ægtefællers økonomiske forhold og Forslag til Lov om ændring af
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af
lov om ægtefællers økonomiske forhold)
Ifølge § 86 i lovudkastet om ægtefællers økonomiske forhold skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men kan senere
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Ifølge § 13 i lovudkastet om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og
forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold) skal loven ikke gælde direkte for
Færøerne, men § 1 om ændring i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, § 2 om ændring i lov om ægtefælleskifte m.v.,
§ 3 om ændring i konkursloven, § 5 om ændring i arveloven og § 6 om ændring i lov om skifte af dødsboer kan senere ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyret tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger.
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
Fra: Dan Michael Knudsen [mailto:dmk@fo.stm.dk]
Sendt: 2. december 2016 11:15
Til: Heilsu- og innlendismálaráðið <himr@himr.fo>; Journalin hjá LMS <journalin@tinganes.fo>
Emne: Vs: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold (RIGS-FO Sagsnr.: 2016 - 722)
Til Heilsu- og Innlendismálaráðið og Løgmansskrivstovan
Børne- og Socialministeriet har sendt et udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold i høring.
Ifølge lovforslagets § 86 skal loven ikke gælde for Færøerne og Grønland, men skal kunne sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger
Høringsbrevet og lovforslag mv. fremsendes med henblik på jeres bemærkninger.
Eventuelle bemærkninger kan sendes direkte til Børne- og Socialministeriet senest tirsdag den 3. januar 2017
inden kl. 12 færøsk tid til familieret@sim.dk med samtidig orientering af Rigsombuddet på ro@fo.stm.dk
-- AKT 436775 -- BILAG 1 -- [ Høringsvar fra Færøernes landsstyre over udkast til forslag til lov om ægtefællers øko… --
-- AKT 449092 -- BILAG 23 -- [ Færøernes landsstyre ] --
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen
Rigsombudsmand
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Tlf. +298 201200
Fax +298 201220
E-mail (journal): ro@fo.stm.dk
www.rigsombudsmanden.fo
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET (dpudsend@sim.dk)
Cc: Lars Thøgersen (lth@sim.dk), Elsebeth Jensen (eje@sim.dk)
Fra: Lovekspeditionen (publikationer@sim.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 29-11-2016 14:50:49
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2015 - 4195
Dato 29.11.2016
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Cc: Torben Sørensen (torsoe@statsforvaltningen.dk), Helle Haxgart (helhax@statsforvaltningen.dk),
chrvig@statsforvaltningen.dk (chrvig@statsforvaltningen.dk), hrokol@statsforvaltningen.dk
(hrokol@statsforvaltningen.dk), Adam Schacke (ADASCH@statsforvaltningen.dk), Kirsten Rosenkilde Olsen
(KIROOL@statsforvaltningen.dk)
Fra: Direktion (direktion@statsforvaltningen.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 16-12-2016 09:36:53
Bilag: Lovforslag - Ægtefællers økonomiske forhold - udkast 29.11.2016.pdf; Høringsbrev - lov om ægtefællers økonomiske
forhold 29.11.2016.pdf; Høringsliste - lov om ægtefællers økonomiske forhold 29.11.2016.pdf; Følgeloven - udkast
29.11.2016.pdf; smime.p7s;
Til Børne- og Socialministeriet
Under henvisning til mail af 29. november 2016 (Sagsnr. 2016-4195) om høring over udkast til forslag til lov om
ægtefællers økonomiske forhold, skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
Statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 56 70 00
Direkte telefon: 72 56 79 77
Mail: rikhin@statsforvaltningen.dk
Mail: direktion@statsforvaltningen.dk
Web: www.statsforvaltningen.dk
Send e-mails til Statsforvaltningen via din digitale postkasse på www.borger.dk
Denne mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er den rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette
mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. På forhånd tak.
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 29. november 2016 14:51
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2015 - 4195
Dato 29.11.2016
Til parterne på vedlagte høringsliste
-- AKT 435344 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 24 -- [ Statsforvaltningen ] --
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
12. december 2016
J.nr. 2016-0017-61017
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Til Børne- og Socialministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske
forhold.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
-- AKT 449092 -- BILAG 25 -- [ Ankestyrelsen ] --
Til: Familier (Familieret@sim.dk)
Fra: Lise Krüger Andersen (LiseKruegerAndersen@Shret.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Sendt: 01-12-2016 11:58:14
Forslaget giver ikke anledning til bemærkninger fra Sø- og Handelsretten.
Med venlig hilsen
Lise Krüger Andersen
Juridisk chef
Direkte: + 45 99 68 47 21
LiseKruegerAndersen@Shret.dk
Sø- og Handelsretten
Amaliegade 35, 2. sal
1256 København K.
Tlf.: 99 68 46 20
www.shret.dk
Fra: ´post@shret.dk´
Sendt: 30. november 2016 09:55
Til: Lise Krüger Andersen
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 29. november 2016 14:51
Til: Udsendelse fra SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET
Cc: Lars Thøgersen; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2015 - 4195
Dato 29.11.2016
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
-- AKT 428894 -- BILAG 1 -- [ SV Høring over udkast til forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold ] --
-- AKT 449092 -- BILAG 26 -- [ SH-Retten ] --
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen


Oversigt over høringssvar til Forslag til lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold og Forslag til lov om ændring af
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægte-
fælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som
følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november.2016 til den 3. januar.2017
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Foreningen af autoriserede bobestyrere. Danske Advokater, Danske
Familieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Danske Insol-
vensadvokater, Kuratorforeningen, FSR Danske Revisorer, Den danske aktuarfor-
ening, Vestre Landsret, Østre Landsret, Tinglysningsretten, Sø- og Handelsretten,
Byretterne, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstole-
nes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolsstyrel-
sen, Ankestyrelsen, Statsforvaltningen, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvalt-
ningen, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Le-
derne, Akademikernes Centralorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Dansk Industri, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring
& Pension, Finansrådet, Lønmodtagernes Garantifond, Landbrugsraadet, Realkredit-
rådet, Landsorganisationen i Danmark LO, Realkreditforeningen, Institut for Menne-
skerettigheder, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Det
Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Ældre Sagen, Danske Handicap-
organisationer, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mødrehjælpen,
Mandekrisecentret, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Københavns
Universitet (Det Juridiske Fakultet), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Landsstyreområdet
for Sundheds- og Indenlandsanliggender, Departementet for Familier, Ligestilling,
Sociale Anliggender og Justitsvæsen, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Arkitekt-
virksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Studerendes Fæl-
lesråd, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af andelsboligforeninger i krise,
Grundejernes Investeringsfond, Kommunekredit, Lejernes Landsorganisation i Dan-
mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske Udlejere, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævns-
foreningen, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisa-
tion i Danmark og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2016 - 4195
Doknr.
439392
Dato
27-03-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 178 Bilag 1
Offentligt
2
2. Modtagne høringssvar
Børne- og Socialministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Datatilsynet, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Ålborg Universitet, Århus Universitet, Advokatrådet, Forsik-
ring & Pension, DI (Dansk Industri), FinansDanmark (sammenslutning af Finansrådet
og Realkreditrådet), Retspolitisk Forening, Østre Landsret, Tinglysningsretten, Sø- og
Handelsretten, præsidenten for Københavns Byret på vegne byretspræsidenterne,
Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen, Statsforvaltningen, Institut for Menneskerettighe-
der, Dansk Byggeri, Grundejernes Investeringsfond, Ældre Sagen og Landsstyreom-
rådet for Sundheds- og Indenlandsanliggender.
Advokatforeningerne Danske ArveretsAdvokater, Danske Familieadvokater og Dan-
ske Advokater har afgivet et samlet høringssvar, der indeholder bidrag fra Danske
Insolvensadvokater.
Herudover har ministeriet modtaget bemærkninger fra professor Peter Arnt Nielsen,
CBS.
3. Bemærkninger fra myndigheder og organisationer m.v.
Østre Landsret, Tinglysningsretten, Sø- og Handelsretten, præsidenten for Køben-
havns Byret på vegne byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen, Stats-
forvaltningen, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Byggeri, Grundejernes Investe-
ringsfond, Ældre Sagen og Landsstyreområdet for Sundheds- og Indenlandsanliggen-
der har ingen bemærkninger til lovforslagene.
3.1. Generelle bemærkninger
Advokatforeningerne mener, at der er behov for at revidere og modernisere retsvirk-
ningsloven. Med lovforslaget imødekommes dette behov på flere punkter. Sprogbru-
gen i retsvirkningsloven giver anledning til misforståelser, og det er derfor afgørende,
at reglerne i den nye lov er klare, gennemskuelige og let forstålige, og foreningerne
håber, at den ændrede sprogbrug i lovforslaget vil medvirke til bred forståelse i be-
folkningen af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold. Foreningerne efterlyser
dog, at loven opbygges sådan, at det er klart, hvad der gælder under ægteskabet og
ved separation, skilsmisse og en ægtefælles død.
Foreningerne enige i, at lov om ægtefællers økonomiske forhold som foreslået også
skal finde anvendelse på ægteskaber, der er indgået før lovens ikrafttræden, og i vidt
omfang også på dispositioner, der er foretaget før lovens ikrafttræden
Københavns Universitet har anført, at lovforslagene indeholder en forholdsvis beske-
den reform i forhold til Retsvirkningslovsudvalgets lovudkast, og at hovedformålet med
udvalget – en dyberegående reform af formuefællesskabet – ikke er blevet opfyldt.
Lovforslagene indeholder dog velvalgte ændringsforslag.
Retspolitisk Forening har anført, at lovforslagene i det væsentlige viderefører den
gældende ordning for ægtefællers formueforhold, men at anvendelsen af en mere
nutidig systematik og sprogbrug er en klar forbedring i forhold til den gældende lovgiv-
ning.
FinansDanmark hilser det velkomment, at der med lovforslaget sker en modernisering
af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold sådan, at de fremstår enkle, tydelige
og i et klart sprog og giver præcise svar på, hvordan ægtefællers formue deles ved
separation, skilsmisse og død.
3
Ålborg Universitet finder det hensigtsmæssigt at placere relevante bestemmelser fra
øvrige love sammen med bestemmelser fra retsvirkningsloven i én ny lov, lov om æg-
teskabets økonomiske forhold, idet borgerne på den måde langt nemmere kan skaffe
sig svar på, hvordan ægtefællers formue deles ved separation, skilsmisse og død – og
hvilke aktiver der ikke indgår i delingen. Hensigten om, at lovforslagets bestemmelser
skal formuleres enkle, klare og tydelige, så ægtefæller kan forstå deres retsstilling, er
prisværdig, og det er en særdeles kærkomment ændring, at begrebet fælleseje erstat-
tes af begrebet delingsformue.
Den Danske Dommerforening har påpeget vigtigheden af, at regler om ægtefællers
økonomiske forhold er enkle, gennemskuelige og let forståelige. Reglerne har betyd-
ning for langt størstedelen af den voksne befolkning, og det er derfor vigtigt, at regler-
ne i almindelighed opfattes som rimelige og naturlige, og at de er praktisk gennemfør-
lige. Med lovforslaget, hvor flere bestemmelser fra andre love indgår i en og samme
lov, og hvor der er sket en vis sproglig tilpasning, er en del af disse ønsker imøde-
kommet.
Advokatrådet har ingen bemærkninger til forslaget, da der efter rådets opfattelse ikke
er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med det.
3.2. Den legale formueordning
3.2.1. Bemærkninger fra høringsparterne om den legale formueordning
Københavns Universitet har anført, at forslaget om, at ægtefæller ved ansøgning om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers øko-
nomiske forhold, bør følges op med bindende direktiver til vejledningens omfang og
udformning, sådan at der bl.a. ikke kun bliver tale om en kort pjece med angivelse af
lovens hovedregler og en uforpligtende opfordring til at rette henvendelse til en advo-
kat. Det burde være en ret for den part, der giver et afkald på de fordele, som følger af
formuefællesskabet, at få et møde med en juridisk kyndig vejleder forud for ægteska-
bets indgåelse. Det bør samtidig indføres et krav om, at en aftale om særeje kun er
gyldig, hvis den person, som fraskriver sig ligedeling m.v., har fået rådgivning af en
uafhængig juridisk kyndig.
Retspolitisk Forening har anført, at forslaget om, at ægtefæller ved ansøgning om
prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers øko-
nomiske forhold, umiddelbart synes at være en god ide. Det er imidlertid efter forenin-
gens opfattelse tvivlsomt, om en sådan ordning vil få den tilsigtede virkning, da parter-
ne inden ægteskabet formentlig ikke er motiverede til at overveje formueordningen i
ægteskabet. Den "stærke" af parterne vil dog muligvis benytte lejligheden til at sikre
sine egne interesser. Lovgivningen bør derfor ikke være baseret på, at parterne selv
skal indgå aftaler om formuedelingen, men bør indeholde afbalancerede løsninger,
selv om parterne ikke har indgået aftaler om delingen.
3.2.2. Overvejelser
Det fremgår af den foreslåede ændring af ægteskabsloven, at kommende ægtefæller
skal vejledes om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold, herunder om reglerne
om deling af ægtefællers formue ved separation, skilsmisse og død samt om mulighe-
derne for at aftale fravigelser af delingsordningen. I vejledningen vil de kommende
ægtefæller blive opfordret til at overveje, om de har behov for at aftale en anden ord-
ning end ligedeling. På den måde vil der blive sendt et signal til kommende ægtefæller
om, at ægteskabet også juridisk vil have stor betydning for dem, og at de har mulighed
for at aftale en anden ordning end ligedeling.
4
Denne vejledning udarbejdes af Børne- og Socialministeriet med inddragelse af de
relevante myndigheder, organisationer m.v. Vejledningen vil løbende blive opdateret
og tilpasset ægtefællernes ønsker. Der er ikke behov for på forhånd at fastlægge ind-
holdet af vejledningen.
Ministeriet finder ikke, at der er behov for at betinge aftaler om særeje m.v. af, at æg-
tefællerne har modtaget juridisk rådgivning. Dette skyldes navnlig, at der generelt ikke
stilles krav om, at man modtager rådgivning, inden man indgår en aftale, heller ikke i
forhold til aftaler af stor betydning. Hertil kommer, at forslaget vil gøre det mere be-
sværligt og omkostningsfyldt for ægtefæller at indgå ægtepagter.
Endelig bemærkes, at lovforslaget fastholder den gældende ligedelingsordning med
en snæver mulighed for skævdeling og med vid adgang for ægtefæller til at fravige
ligedelingen. Denne ordning bør efter ministeriets opfattelse kun ændres, hvis der kan
findes en ny og mere rimelig løsning. Retsvirkningslovsudvalget har peget på, at lige-
delingsordningen ikke altid medfører resultater, som begge ægtefæller opfatter som
rimelige, navnlig ved formuedeling efter kortvarige ægteskaber. Udvalget har derfor
udarbejdet tre forslag, der søger at løse problematikken omkring formuedeling efter
kortvarige ægteskaber. Efter ministeriets opfattelse er der imidlertid ingen af udvalgets
forslag, der indeholder en løsning på denne problemstilling, der er bedre end den
gældende ordning. Ministeriet foreslår derfor den gældende ordning opretholdt, men
som foreslået af udvalget med udvidet adgang til at fravige ligedelingen.
3.3. Ligedelingsreglen
3.3.1. Bemærkninger fra høringsparterne om ligedelingsreglen
Advokatforeningerne finder det hensigtsmæssigt at anvende begrebet delingsformue i
lovforslaget, men foreningerne finder det uklart, om bestemmelsen om, at delingsfor-
muerne udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne, har indholdsmæssig betyd-
ning.
3.3.2. Overvejelser
Som det fremgår af lovforslaget indeholder begrebet formuefællesskab en klar beskri-
velse af essensen af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold: Under ægteskabet
har ægtefællerne et fælles ansvar for deres formue, og dette fælles ansvar betyder, at
ægtefællernes formue som udgangspunkt deles lige mellem dem ved opløsning af
ægteskabet. Formålet med bestemmelsen om formuefællesskab er alene at oprethol-
de formuefællesskab som betegnelse for den legale formueordning i Danmark.
3.4. Adgang til den anden ægtefælles skattemappe
3.4.1. Bemærkninger fra høringsparterne om adgang til den anden ægtefælles
skattemappe
Datatilsynet finder det uklart, hvilken bestemmelse i lovforslaget punkt 3.5.2.7. i de
almindelige bemærkninger relaterer sig til. Datatilsynet er betænkelig, hvis punktet
indebærer, at en ægtefælle får adgang til sin ægtefælles skattemappe.
3.4.2. Overvejelser
Punkt 3.5.2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget beskriver Retsvirknings-
lovsudvalgets forslag om, at en ægtefælle får adgang til sin ægtefælles skattemappe.
Som det fremgår af punkt. 3.5.3., finder Børne- og Socialministeriet ikke grundlag for
at udvide en ægtefælles adgang til de oplysninger om den anden ægtefælles økono-
5
miske forhold, som skattemyndighederne er i besiddelse af. Med lovforslaget får en
ægtefælle således ikke adgang til sin ægtefælles skattemappe.
3.5. En ægtefælles ret til at handle på den anden ægtefælles vegne
3.5.1. Bemærkninger fra høringsparterne om en ægtefælles ret til at handle på
den anden ægtefælles vegne
Århus Universitet har påpeget, at det er problematisk at ophæve retsvirkningslovens §
13 om en ægtefælles adgang til i hastetilfælde at handle på den anden ægtefælles
vegne, når den anden ægtefælle på grund af fravær eller sygdom er forhindret i selv at
handle. Universitetet har særligt påpeget, at det er uafklaret, i hvilket omfang en ægte-
fælle uden en bestemmelse som § 13 vil kunne handle på den anden ægtefælles veg-
ne. Samtidig mener Universitetet ikke, at reglerne om udpegning af værger i alle situa-
tioner vil kunne løse de problemer, der vil kunne opstå, når en ægtefælle ikke kan
varetage sine interesser, navnlig ved akut opståede problemer, da det kan tage nogen
tid at få udpeget en værge.
3.5.2. Overvejelser
Børne- og Socialministeriet er enig i, at det ikke kan udelukkes, at der fortsat er behov
for en bestemmelse som retsvirkningslovens § 13, navnlig når der er behov for at
handle i akut opståede situationer, hvor det kan være vanskeligt at få udpeget en
værge. I lovforslaget indsættes derfor en bestemmelse svarende til retsvirkningslo-
vens § 13.
3.6. Familiens bolig
3.6.1. Bemærkninger fra høringsparterne om familiens bolig
FinansDanmark støtter den foreslåede udvidelse af beskyttelsen af familiens bolig
mod salg m.v. til også at omfatte alle former for bolig, herunder ejerbolig, andelsbolig
eller husbåd.
FinansDanmark støtter derimod ikke forslaget om, at beskyttelsen også skal omfatte
boliger, der er bestemt til familiens helårsbolig. Dette skyldes, at forslaget vil medføre
øget administration for en kommende panthaver m.v., der skal undersøge, hvorvidt en
ejendom er bestemt til helårsbolig for familien. Efter forslaget ophører beskyttelsen
først, når der efter separation eller skilsmisse er indgået endelig aftale om boligen i
relation til ikkeejerægtefællens mulighed for at udtage boligen i forbindelse med for-
muedelingen. En kommende panthaver m.v. skal dermed også undersøge, om ejen-
dommen kan være omfattet af beskyttelsen, selvom ægtefællerne blev skilt for flere år
siden, fordi parterne muligvis endnu ikke har indgået en endelig aftale om boligen.
FinansDanmark støtter heller ikke forslaget om at vende bevisbyrden i sager om di-
spositioner over fast ejendom om sådan, at køber eller panthaver skal godtgøre, at
han/hun ikke vidste eller burde have vidst, at ægtefællen ikke var berettiget til at indgå
en aftale om boligen uden samtykke fra ikkeejerægtefællen. Dermed vil en køber eller
panthaver kunne få omstødt sit køb eller pant, medmindre køber eller panthaver godt-
gør, at vedkommende ikke vidste eller burde have vidst, at aftalen ikke kunne indgås
uden accept fra ikkeejerægtefællen.
FinansDanmark anfører i den forbindelse, at hvis det bliver sværere for købere og
panthavere at afgøre, hvorvidt der er tale om en helårsbolig i lovens forstand, må det
6
forventes, at banker og realkreditinstitutter i stigende grad bliver nødt til at bede om
ikkeejerægtefællens samtykke, selv i situationer som falder uden for lovforslagets § 6.
Advokatforeningerne efterlyser en begrundelse for, hvorfor beskyttelsen af familiens
bolig ikke som foreslået af Retsvirkningslovsudvalget omfatter bolig, der er særeje.
Samtidig foreslår foreningerne, at kompetencen til at behandle sager om samtykke til
dispositioner over familiens bolig tillægges skifteretten, også selvom der ikke verserer
en bodelingssag hos skifteretten. Endelig anfører foreningerne, at reglerne om beskyt-
telse af familiens bolig også bør gælde boliger i udlandet, da beskyttelseshensynet er
det samme, uanset hvor boligen er placeret.
3.6.2. Overvejelser
Ved al køb og pantsætning af en ejerbolig skal køber eller pantsætter i dag overveje,
om boligen tjener til familiens bolig. Ved de forslåede regler om beskyttelsen af famili-
ens bolig udvides disse overvejelser til også at omfatte, om boligen er bestemt til fami-
liens bolig. Endvidere vil købere og pantsættere efter forslaget skulle overveje, om
boligen tjener til familiens bolig, selvom det er oplyst, at sælger er blevet separeret
eller skilt. Dette ses ikke at ville øge administrationen ved køb og pantsætning af boli-
ger i væsentligt omfang.
Af hensyn til beskyttelsen af ikkeejerægtefællen bør det være køber og panthaver, der
skal godtgøre, at de var i god tro med hensyn til behovet for samtykke fra sælgers
eller pantsætters ægtefælle.
Ministeriet mener ikke, at beskyttelsen af familiens bolig skal omfatte bolig, der er
særeje. Det skyldes, at det er et helt centralt element i særejeordningen, at ejeren kan
beholde sine særejeaktiver ved separation og skilsmisse uden at blive mødt med krav
fra den anden ægtefælle om udtagelse af aktiverne. Ministeriet finder derfor ikke, at
retten til krydsende udtagelse (lovforslagets §§ 48 og 49) skal omfatte aktiver, der er
særeje. Når udtagelsesretten fortsat ikke skal omfatte særeje, er der ikke grundlag for,
at lade beskyttelsen af familiens bolig omfatte bolig, der er særeje.
Der ses ikke at være grundlag for at overføre kompetencen til at behandle sager om
samtykke til dispositioner over familiens bolig til skifteretten.
Endelig finder ministeriet ikke, at reglerne om beskyttelse af familiens bolig også bør
gælde boliger i udlandet, da afgørelse om dispositioner over boliger i andre lande bør
træffes af myndighederne i det pågældende land efter reglerne i det land. Hverken
dansk lovgivning eller danske afgørelser herom kan forventes at blive anvendt eller
anerkendt i andre lande.
3.7. Tilbagegivelse af gave givet til tredjemand
3.7.1. Bemærkninger fra høringsparterne om tilbagegivelse af gave givet til tred-
jemand
Advokatforeningerne mener, at den foreslåede bestemmelse om tilbagegivelse af
gave givet til tredjemand vil få en meget begrænset anvendelse, da der stilles meget
store krav til modtagerens onde tro. Foreningerne foreslår, at bestemmelsen også
finder anvendelse på gaver, der er givet inden lovens ikrafttræden.
3.7.2. Overvejelser
Børne– og Socialministeriet er enig i, at bestemmelsen har et begrænset anvendel-
sesområde. Af hensyn til parternes retssikkerhed mener ministeriet, at bestemmelsen
kun bør finde anvendelse på gaver, der gives efter lovens ikrafttræden.
7
3.8. Særeje
3.8.1. Bemærkninger fra høringsparterne om særeje
Ålborg Universitet støtter forslaget om at indføre kombinationssæreje som en tredje
form for særeje. Samtidig finder Retspolitisk Forening, at forslaget om, at aktiver, der
er erhvervet for både delingsformue og særeje, skal være brøkdelssæreje, er en klar
forbedring i forhold til den gældende ordning.
Den Danske Dommerforening finder, at reglerne om særeje er for vanskeligt tilgænge-
lige og for uoverskuelige.
Vestre Landsret påpeger, at særejebestemmelsen i udkastets § 24, stk. 2, er en fravi-
gelse af den gældende retstilstand, som den er fastslået ved Højesterets dom af 3.
november 2016. Vestre Landsret anfører derfor, at § 24 alene bør have virkning for
dispositioner, der er foretaget efter lovens vedtagelse. Den Danske Dommerforening
har henholdt sig til disse bemærkninger.
Advokatforeningerne mener, at de foreslåede regler om særeje giver ejerægtefællen
mulighed for at erhverve et aktiv som særeje med en beskeden udbetaling og speku-
lere i, at aktivet stiger i værdi, og at denne værdistigning er særeje. Foreningerne fo-
reslår derfor, at den gældende retstilstand som fastslået ved Højesterets dom opret-
holdes.
Foreningerne foreslår, at det overvejes at oprette et register over tredjemandsbestemt
særeje, hvilket vil kunne lette fastlæggelsen af ægtefællers særeje ved formuedeling.
Endelig foreslår foreningerne, at den gældende retspraksis for behandlingen af sær-
ejebestemmelser for arv og gave skal finde anvendelse på arv og gave, som en ægte-
fælle har erhvervet før lovens ikrafttræden, selvom sag om formuedeling først indledes
efter lovens ikrafttræden.
Dansk Industri (DI) har anført, at Retsvirkningslovsudvalget i sin betænkning foreslog
at ændre i de gældende regler om arv og gave fra tredjemand sådan, at arv og gave
som udgangspunkt skulle holdes uden for formuedelingen, men at værdistigninger på
arv og gave skulle deles lige mellem ægtefællerne ved separation og skilsmisse. Sam-
tidig foreslog udvalget, at arvelader eller gavegiver ikke skulle kunne bestemme, at
værdistigning af arv eller gave skulle være særeje. Denne ordning ville kunne have
skabt store udfordringer for danske familieejede virksomheder i tilfælde, hvor en af
ægtefællerne havde overtaget en familievirksomhed ved arv eller gave. I nærværende
lovforslag er ovennævnte ordning udgået til fordel for, hvad der i vidt omfang er en
fastholdelse af den gældende ordning. DI er meget positive over for, at man ikke har
valgt at videreføre udvalgets forslag. Familieejede virksomheder udgør langt hoved-
parten af de danske erhvervsvirksomheder, og det er derfor afgørende, at rammerne
for familieoverdragelse af disse virksomheder er de bedst mulige.
Ålborg Universitet finder det uheldigt, at gaver og arv fra tredjemand ikke som foreslå-
et af udvalget bliver særeje som legal ordning. Henset til at mange ægteskaber ikke
holder livet ud, synes det at være oplagt, at arv og gave typisk fra én af ægtefællernes
forældre vil være styret af et ønske om, at arven og gaven skal gå til deres barn – og
ikke til dennes ægtefælle, når ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død. Hertil
kommer, at der imellem ægtefællerne kan opstår en vilkårlig ulighed, når én af ægte-
fællernes forældre har truffet bestemmelse om, at arven er særeje, mens den anden
ægtefælles forældre ikke har truffet en tilsvarende bestemmelse, og ægtefællerne kan
ikke løse problemet ved at bestemme, at det arvede særeje skal være delingsformue.
8
3.8.2. Overvejelser
Som det fremgår af lovforslaget, er det ikke afklaret, hvordan aktiver, der erhverves
dels for særeje og dels for delingsformue eller erhverves dels for særeje og dels ved
gældsovertagelse og lånoptagelse, skal behandles.
Højesterets dom af 3. november 2016 har afklaret dele af problemstillingen vedrøren-
de tredjemands bestemmelser om, at arv og gave skal være særeje, når arven og
gaven er behæftet med gæld. Ved dommen fastslår Højesteret, at et behæftet aktiv,
der modtages som gave med særejebestemmelse, i sin helhed er særeje, dog forud-
sat at overdragelsen af aktivet indeholdt et betydeligt gaveelement. I den konkrete
sag, hvor værdien af gaven udgjorde 44,12 pct. af aktivets værdi, fandt Højesteret, at
aktivet i sin helhed var særeje. Det må antages, at tilsvarende gælder behæftede akti-
ver, der modtages som arv med særejebestemmelse.
Ved lovforslagets § 24 fastlægges det, i hvilket omfang et aktiv er særeje, når det ikke
udelukkende er erhvervet for særeje. Efter bestemmelsen er et aktiv brøkdelssæreje,
når det erhverves dels for særeje og dels for midler, der ikke er særeje. Erhverves et
aktiv dels for særeje og dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er aktivet sær-
eje af samme art som de anvendte særejemidler, også selvom særejet kun udgør en
beskeden andel af aktivets værdi.
Børne- og Socialministeriet finder ikke, at det vil være urimeligt for den anden ægte-
fælle, at hele værdistigningen på et aktiv, der er erhvervet dels ved en beskeden ud-
betaling med særejemidler og dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er særeje
for ejeren. Den omstændighed, at aktivet stiger i værdi, medfører således ikke, at de-
lingsformuen bliver mindre.
§ 24 finder tilsvarende anvendelse på arv og gave med særejebestemmelse. I relation
til Højesteretsdommen bemærkes det, at dommen ikke afklarer, om der foreligger et
betydeligt gaveelement, hvis gaveandelen er mindre end 44,12 pct. Med § 24 fjernes
denne tvivl, da et aktiv modtaget som arv eller gave med særejebestemmelse vil være
særeje, selvom arven og gaven kun udgør en beskeden andel af aktivets værdi.
Den foreslåede ordning kan indebære ændringer i forhold til den gældende retstil-
stand, og det foreslås derfor, at § 24 ikke skal finde anvendelse på aktiver, der er
erhvervet før lovens ikrafttræden.
En grundregel om, at arv og gave holdes uden for ligedelingen, vil bryde med ligede-
lingsordningen, og efter ministeriets opfattelse bør det være op til ægtefællerne at
aftale, at deres formue helt eller delvist skal være særeje og dermed bryde ligedelin-
gen i deres ægteskab. Med den foreslåede udvidelse af aftalefriheden vil ægtefæller
kunne aftale, at en del af den ene ægtefælles særeje formue skal være særeje (f.eks.
sumsæreje), svarende til værdien af arv og gave som den anden ægtefælle har mod-
taget med særejebestemmelse.
Ministeriet finder ikke grundlag for at indføre yderligere bureaukratiske tiltag som ek-
sempelvis oprettelse af et register over tredjemandsbestemt særeje.
Endelig bemærkes, at ministeriet er klar over, at særejereglernes udformning navnlig
skyldes hensynet til ægtefællers aftalefrihed og ønsket om klart at fastlægge indholdet
af de enkelte elementer af en særejeaftale.
9
3.9. Oprettelse af ægtepagt
3.9.1. Bemærkninger fra høringsparterne om oprettelse af ægtepagt
Advokatforeningerne støtter Retsvirkningslovsudvalgets forslag om, at ægtepagter
skal underskrives for enten notar eller vidner. Dette skyldes, at foreningerne anser det
for betænkeligt at oprette ægtepagt alene ved anvendelse af digital underskrift, bl.a.
på grund af øget risiko for misbrug. Foreningerne henviser i den forbindelse til, at lo-
ven om fremtidsfuldmagter indeholder krav om, at en fremtidsfuldmagt først underskri-
ves for en notar og derefter registreres digitalt.
Aalborg Universitet anfører, at ordlyden af lovforslagets § 19 om underskrift på ægte-
pagter ændrer den nugældende regel i retsvirkningslovens § 35, hvorefter en ægte-
pagt skal oprettes "skriftligt under parternes hånd". Universitetet mener, at bestem-
melsen må forstås sådan, at ægtefællerne fysisk skal underskrive ægtepagten, inden
den anmeldes til tinglysning. Fordelen ved dette er, at en ægtefælle ikke kan oprette
en ægtepagt ved misbrug af den anden ægtefælles digitale signatur.
FinansDanmark anfører, at banker og realkreditinstitutter har pligt til at sætte sig ind i
deres kunders økonomiske forhold for at yde rådgivning, og at de derfor bør kunne
gøre sig bekendt med indholdet af kundernes ægtepagter.
FinansDanmark bemærker, at kunden i de fleste rådgivningssituationer har interesse i
selv at videregive oplysninger om indholdet af ægtepagten. I visse tilfælde vil banken
dog bede om en attesteret udgave af ægtepagten fra Tinglysningsretten, hvilket både
er forbundet med omkostninger og ekspeditionstid.
I andre tilfælde kan banken m.v. få mistanke om, at aktiver søges bragt i kreditorly via
en ægtepagt, og FinansDanmark finder det uheldigt, hvis der alene på baggrund af en
mistanke skal iværksættes retsskridt. FinansDanmark mener derfor, at banker m.v.
under egenkontrol skal foretage en vurdering af deres retlige interesse i at se indhol-
det af en ægtepagt, og derefter få adgang hertil, eventuelt i kombination med at kun-
den adviseres herom.
Alternativt foreslår FinansDanmark, at der etableres en digital fuldmagtsordning, såle-
des at en person kan give elektronisk fuldmagt til, at vedkommendes bank mv. kan se
indholdet af den pågældendes ægtepagt.
3.9.2. Overvejelser
Det fremgår af lovforslaget, at ægtepagter i dag anmeldes digitalt til tinglysning på
samme måde som dokumenter om overdragelse og belåning af fast ejendom m.v.
Efter Tinglysningsrettens praksis kan ægtefæller underskrive en ægtepagt digitalt i
tinglysningssystemet i Personbogen samtidig med, at ægtepagten anmeldes til ting-
lysning.
Systemet er velfungerende, og der ses ikke at foreligge oplysninger om misbrug af
systemet, der har været gældende siden 2012.
Børne- og Socialministeriet finder ikke grundlag for at ændre den eksisterende fleksib-
le digitale ordning og erstatte den med en ordning, hvor ægtepagter skal underskrives
for enten notar eller vidner, og hvor parterne efter oprettelsen af en vidneægtepagt
skal sørge for at få ægtepagten registreret i et register. Lovforslagets bestemmelse
om underskrift på ægtepagt skal således forstås i overensstemmelse med Tinglys-
ningsrettens forståelse af underskriftsbestemmelsen i den gældende ordning.
10
3.10. Aftaler om deling af kapitel- og ratepensioner
3.10.1. Bemærkninger fra høringsparterne om aftaler om kapital- og ratepensio-
ner
Advokatforeningerne foreslår, at ægtefællers aftalefrihed udvides ved, at de også får
mulighed for at aftale ligedeling af livrenter på samme måde som kapitalpensioner
m.v. Foreningerne er klar over, at aftaler om deling af livrenter kan give problemer, da
disse er knyttet op på en ukendt tidsmæssig periode (vedkommendes alder), men at
der uanset dette værdiansættes livrenter i andre situationer. Det er derfor foreninger-
nes opfattelse, at hensyn til den mere tekniske beregning og udfordringer ved en de-
ling må vige for hensynet til, at parterne frit kan aftale sig frem til den retsstilling de
ønsker, og det for dem rimelige resultat.
FinansDanmark foreslår ligeledes, at ægtefæller bør kunne aftale ligedeling af livsva-
rig livrente.
3.10.2. Overvejelser
Det var ikke en del af Retsvirkningslovsudvalgets opgave at foreslå ændringer af reg-
lerne om deling af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse og død, og ved
lovforslaget foreslås der ikke indholdsmæssige ændringer af disse regler. I forbindelse
med eventuelle senere ændringer af lovgivningen om ægtefælles økonomiske forhold
vil Børne- og Socialministeriet overveje forslagene om at give ægtefæller mulighed for
at aftale ligedeling af livrenter.
3.11. Formuedelingen ved separation og skilsmisse
3.11.1. Bemærkninger fra høringsparterne om formuedelingen
Århus Universitet anfører, at der i den foreslåede bestemmelse om skævdeling (§ 33) i
modsætning til den nuværende regel i ægtefælleskiftelovens §§ 61, jf. 60, om skæv-
deling ikke tages hensyn til arv og gave, der er modtaget under ægteskabet.
Københavns Universitet tilslutter sig dette og tilføjer videre, at der er behov for at ud-
vide bestemmelsens anvendelsesområde sådan, at ligedeling kan fraviges, hvis lige-
deling vil være "urimelig", og ikke som i dag "åbenbart urimelig". Universitetet foreslår
videre, at bestemmelsen ikke skal stille krav om, at ægteskabet skal have været kort-
varigt, og at mulighed for at skævdele arv og gave af betydelig værdi, som en ægte-
fælle har erhvervet under ægteskabet, udvides. Selvom bestemmelen ikke ændres,
foreslås det, at henvisningen til kortvarigt ægteskab udgår af bestemmelsens titel.
3.11.2. Overvejelser
Som det fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.3.) finder
Børne- og Socialministeriet ikke grundlag for at ændre den gældende ligedelingsord-
ning og den tilknyttede snævre mulighed for skævdeling ved navnlig kortvarige ægte-
skaber. Ministeriet er enig med universiteterne i, at bestemmelsen bør affattes på linje
med den gældende bestemmelse sådan, at det direkte fremgår af bestemmelsen, at
der i sager om skævdeling også skal tages hensyn til, at en ægtefælle under ægte-
skabet har erhvervet den væsentligste del af sin delingsformue ved arv eller gave. Det
foreslås videre, at henvisningen til kortvarigt ægteskab udgår af bestemmelsens titel.
11
3.12. Ændring af bodelingsaftaler
3.12.1. Bemærkninger fra høringsparterne om ændring af bodelingsaftaler
Advokatforeningerne foreslår, at bestemmelsen om aftaler om formuedeling udformes
som foreslået af Retsvirkningslovsudvalget sådan, at en aftale om formuedelingen kan
tilsidesættes helt eller delvist, hvis aftalen skønnes urimelig. Københavns Universitet
tilslutter sig dette og foreslår, at bestemmelsen som foreslået af udvalget også skal
omfatte bodelingsaftaler, der indgås efter separation og skilsmisse, og at der ved æn-
dring af en aftale også skal tages hensyn til senere indtrufne omstændigheder.
3.12.2. Overvejelser
Børne- og Socialministeriet finder ikke grundlag for at indføre en regel om tilsidesæt-
telse af bodelingsaftaler som foreslået af udvalget. Ministeriet har herved navnlig lagt
vægt på, at de gældende regler ikke ses at give anledning til problemer i praksis, og at
der i alle situationer er mulighed for at få tilsidesat en aftale om formuedeling under
henvisning til "urimelighed".
3.13. Gæld
3.13.1. Bemærkninger fra høringsparterne om aftaler om gæld
Advokatforeningerne støtter generelt den foreslåede mulighed for at indgå aftaler om
gæld.
Foreningerne finder det dog uhensigtsmæssigt, at negativt særeje kan fradrages i
delingsformuen, da dette vil begrænse den praktiske betydning af forslaget om mulig-
hed for at aftale, at bestemte gældsposter skal fratrækkes særejet. Foreningerne fore-
slår derfor, at sidste led i lovforslagets § 29, stk. 2, ("... medmindre gælden overstiger
den del af ægtefællens formue, der ikke indgår i delingen") udgår.
Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater mener endvidere, at der med
lovforslagets § 30 tages for store hensyn til ægtefællers kreditorer med usikret gæld
på bekostning af ægtefællernes aftalefrihed, hvorfor det foreslås, at bestemmelsen
udelades.
Danske Insolvensadvokater mener, at muligheden for at aftale, at gæld ikke skal fra-
trækkes i delingsformuen, skal begrænses til situationer, hvor begge ægtefæller er
solvente. I ægteskaber, hvor den ene ægtefælle eller begge ægtefæller er insolvente,
bør muligheden for at indgå aftaler om gæld ikke kunne misbruges til at flytte ubehæf-
tede aktiver fra en insolvent ægtefælle til den anden ægtefælle. Danske Insolvensad-
vokater foreslår derfor, at en aftale om behandlingen af gæld ved formuedelingen, der
er indgået af en insolvent ægtefælle, er uden retsvirkninger for kreditorerne, og at det
er ægtefællerne, der skal godtgøre, at de på aftaletidspunktet ikke var insolvente.
FinansDanmark er på linje hermed og foreslår, at lovforslagets § 30 ændres sådan, at
ægtefæller alene har ret til at indgå aftale om at fradrage gæld fra delingsformuen i det
omfang, den pågældende ægtefælle har tilstrækkelige midler til at dække sine forplig-
telser.
3.13.2. Overvejelser
Børne- og Socialministeriet finder ikke grundlag for at ændre den gældende ordning,
hvorefter gæld, der påhviler særeje, men som overstiger særejets værdi, ved formue-
deling kan fratrækkes i den pågældende ægtefælles delingsformue.
12
Ministeriet er enig med Danske Familieadvokater og Danske Arveretsadvokater i, at
lovforslagets § 30 kan betyde, at en aftale om, at en gældspost skal påhvile skyldner-
ægtefællens særeje, kan vise sig at være uden retsvirkning, hvis skyldneren er insol-
vent. Dette er imidlertid en konsekvens af, at de foreslåede bestemmelser om behand-
lingen af gæld ved formuedeling, herunder muligheden for at indgå aftaler om behand-
lingen af gæld ikke skal give ægtefæller mulighed for at foretage dispositioner til skade
for deres kreditorer.
Danske Insolvensadvokaters forslag til ændring af lovforslagets § 30 har til hensigt at
styrke kreditorernes retsstilling, når ægtefæller har indgået aftale om behandlingen af
deres gæld. Børne- og Socialministeriet vil tilpasse lovforslaget for at tage højde for
dette forslag.
3.14. Personlige erstatninger
3.14.1. Bemærkninger fra høringsparterne om personlige erstatninger
Advokatforeningerne foreslår, at det ikke kun er værdien af personlige erstatninger,
men også værdistigninger på sådanne erstatninger, der skal kunne holdes uden for
ligedelingen.
3.14.2. Overvejelser
Børne- og Socialministerier finder ikke grundlag for at ændre den gældende ordning,
hvorefter det er værdien ved modtagelsen af en personlig erstatning, der holdes uden
for delingen, i det omfang værdien er i behold.
3.15. Udtagelse af pensionsrettigheder
3.15.1. Bemærkninger fra høringsparterne om udtagelse af pensionsrettigheder
Advokatforeningerne foreslår, at ægtefæller får mulighed for at aftale, at pligten efter
lovforslagets § 50 til at udtage egne pensionsrettigheder, der indgår i formuedelingen,
ikke skal finde anvendelse, og at begge ægtefæller i stedet kan kræve opsat deling af
pensionsrettigheden.
3.15.2. Overvejelser
Det var ikke en del af Retsvirkningslovsudvalgets opgave at foreslå ændringer af reg-
lerne om deling af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse og død, og ved
lovforslaget foreslås der ikke indholdsmæssige ændringer af disse regler. I forbindelse
med eventuelle senere ændringer af lovgivningen om ægtefælles økonomiske forhold
vil Børne- og Socialministeriet overveje forslagene om at give ægtefæller mulighed for
at aftale fravigelse af udtagelsespligten.
3.16. Formuedeling ved en ægtefælles død
3.16.1. Bemærkninger fra høringsparterne om formuedeling ved en ægtefælles
død
Århus Universitet bemærker, at lovens anvendelsesområde i relation til formuedelin-
gen ved skifte af uskiftet bo er uklar.
13
3.16.2. Overvejelser
Reglerne om formuedeling ved en ægtefælles død og ved skifte af uskiftet bo vil i lov-
forslaget blive præciseret og afstemt med reglerne om skifte af uskiftet bo i arvelov-
givningen.
3.17. Ægtefællebidrag
3.17.1. Bemærkninger fra høringsparterne om terminaladgang til økonomiske
oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen
I relation til lovforslagets § 60, stk. 2, der i sager om ægtefællebidrag giver Statsfor-
valtningen og Ankestyrelsen terminaladgang til nødvendige økonomiske oplysninger
hos told- og skatteforvaltningen, henviser Datatilsynet til sine tidligere udtalelser om
retsvirkningslovens § 52 a, stk. 4. Udtalelserne vedrørte bl.a. den tekniske indretning
af terminaladgangen, herunder en begrænsning af terminaladgangen både i relation til
de personer hos myndighederne, der skal have adgang, og i relation til opslag på per-
soner, der ikke har en verserende sag hos myndighederne.
Samtidig gør Datatilsynet opmærksom på persondatalovens § 57, hvorefter der ved
udarbejdelse af administrative forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatli-
vet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet.
Advokatforeningerne henviser til, at lovforslagets § 56, stk. 2, hvorefter et ægtefælle-
bidrag, der er fastsat af Statsforvaltningen, bortfalder, hvis ægtefællerne genoptager
samlivet, synes at være i strid med forslagets § 4, stk. 3, hvorefter Statsforvaltningen
kan pålægge en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt, at betale bidrag til
den anden ægtefælle.
3.17.2. Overvejelser
Ved udarbejdelsen af retsvirkningslovens § 52 a, stk. 4, blev der taget højde for Data-
tilsynets udtalelser om begrænsning i terminaladgangen, og terminaladgangen blev
udformet i overensstemmelse hermed. Lovforslagets § 60, stk. 2, viderefører retsvirk-
ningslovens § 52 a, stk. 4, uden indholdsmæssige ændringer, og der foretages ikke
ændringer i den eksisterende terminaladgang. Ved den foreslåede bestemmelser i §
60, stk. 2, er der således taget hensyn til Datatilsynets udtalelser.
De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 3, og § 56, stk. 2, er ikke i strid med hinanden.
§ 4, stk. 3, giver en ægtefælle mulighed for at anmode Statsforvaltningen om at på-
lægge den anden ægtefælle at betale ægtefællebidrag, mens § 56, stk. 2, fastslår, at
et ægtefællebidrag, der er fastsat af Statsforvaltningen, automatisk bortfalder, hvis
ægtefællerne genoptager samlivet.
3.18. Lovvalgsreglerne
3.18.1. Bemærkninger fra høringsparterne om lovvalgsreglerne
Professor Peter Arnt Nielsen, CBS, finder de foreslåede lovvalgsregler glimrende,
også selvom de ikke fuldt ud svarer til Retsvirkningslovsudvalgets forslag. Det afgø-
rende er, at der indføres moderne lovvalgsregler, der i et vist omfang giver ægtefæller
mulighed for at indgå lovvalgsaftaler. Det foreslås, at det i relation til lovforslagets § 65
præciseres, at ægtefæller ikke har mulighed for at aftale anvendelse af loven i en stat,
som de planlægger at flytte til.
14
Advokatforeningerne støtter den foreslåede mulighed for, at ægtefæller kan indgå
lovvalgsaftaler.
3.18.2. Overvejelser
Børne og Socialministeriet vil i lovforslaget præcisere, at ægtefæller ikke har mulighed
for at aftale anvendelse af loven i en stat, som de planlægger at flytte til.
3.19. Adgang til indholdet af tinglyste ægtepager
3.19.1. Bemærkninger fra høringsparterne om adgang til indholdet af tinglyste
ægtepager
FinansDanmark anfører, at banker og realkreditinstitutter har pligt til at sætte sig ind i
deres kunders økonomiske forhold for at yde rådgivning, og at de derfor bør kunne
gøre sig bekendt med indholdet af kundernes ægtepagter.
FinansDanmark bemærker, at kunden i de fleste rådgivningssituationer har interesse i
selv at videregive oplysninger om indholdet af ægtepagten. I visse tilfælde vil banken
dog bede om en attesteret udgave af ægtepagten fra Tinglysningsretten, hvilket både
er forbundet med omkostninger og ekspeditionstid.
I andre tilfælde kan banken m.v. få mistanke om, at aktiver søges bragt i kreditorly via
en ægtepagt, og FinansDanmark finder det uheldigt, hvis der alene på baggrund af en
mistanke skal iværksættes retsskridt. FinansDanmark mener derfor, at banker m.v.
under egenkontrol skal foretage en vurdering af deres retlige interesse i at se indhol-
det af en ægtepagt, og derefter få adgang hertil, eventuelt i kombination med at kun-
den adviseres herom.
Alternativt foreslår FinansDanmark, at der etableres en digital fuldmagtsordning, såle-
des at en person kan give elektronisk fuldmagt til, at vedkommendes bank mv. kan se
indholdet af den pågældendes ægtepagt.
3.19.2. Overvejelser
Som det fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.3.2.), er
regeringen enig med Retsvirkningslovsudvalget i, at offentligheden ikke har behov for
at kende indholdet af en ægtepagt. Kun ægtefællerne og domstolene (skifteretterne)
har behov for at kende disse oplysninger. Endvidere har skattemyndighederne behov
for adgang til oplysninger med henblik på beregning af tinglysningsafgifter. Private
personer kan dog i begrænset omfang også have en retlig interesse i at kende indhol-
det af en ægtepagt, f.eks. til brug for en retssag mod et ægtepar, der har forsøgt at
bringe deres formue i kreditorly. Det er på denne baggrund, at det foreslås, at indhol-
det af ægtepagter ikke længere skal være tilgængeligt for offentligheden, dog sådan at
ægtefællerne, domstolene (skifteretterne) og skattemyndighederne fortsat skal have
adgang hertil.
Som det også fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.4.) –
og som anført af FinansDanmark – vil banker og realkreditinstitutter i de fleste situati-
oner kunne betinge et engagements indgåelse eller fortsatte beståen af, at kunden
fremlægger sin ægtepagt for banken eller realkreditinstituttet.
Som det videre fremgår af punkt 2.5.4., foreslås der – som undtagelse til begrænsnin-
gen af offentlighedens adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter – indført
adgang for Tinglysningsretten til at videregive de pågældende oplysninger, når oplys-
ningerne skal bruges i konkrete retsforhold. Der vil således kunne videregives oplys-
ninger om indholdet af en ægtepagt i tilfælde, hvor rekvirenten konkret kan dokumen-
15
tere en retlig interesse i oplysningerne. Efter Tinglysningsrettens hidtidige praksis
vedrørende den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7 (videregi-
velse af oplysninger fra det historiske register), vil dette f.eks. kunne være tilfældet i
forbindelse med retssager om ejendomsretten til et konkret aktiv, som påstås at være
omfattet af en oprettet ægtepagt.
Formålet med lovforslaget er at afskaffe offentlighedens adgang til at se indholdet af
ægtepagter i tinglysningssystemet, fordi en ægtepagt betragtes som et privat anlig-
gende mellem ægtefællerne. Som undtagelse hertil vil domstolene og skattemyndig-
hederne vil dog fortsat have adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter i for-
bindelse med beregning af tinglysningsafgift og behandling af særligt dødsboer. Øvri-
ge undtagelser til dette udgangspunkt skal efter regeringens opfattelse ikke gøres
generelt for en eller flere grupper af erhvervsdrivende, som i visse situationer finder at
have brug for oplysninger om indholdet af en ægtepagt, men må i stedet, som foreslå-
et, vurderes konkret i hvert enkelt særligt tilfælde. Hensynet til, at ægtepagter som
udgangspunkt betragtes som et privat anliggende og kun kommer til andre end ægte-
fællernes kendskab i helt særlige tilfælde, tillader således ikke, at der gøres generelle
undtagelser for visse grupper af erhvervsdrivende.
For så vidt angår det af organisationen anførte om prisen for en attesteret version af
ægtepagten fra Tinglysningsretten bemærkes, at det fortsat efter den foreslåede ord-
ning vil være muligt for ægtefællerne selv at opnå adgang til ægtepagten i det digitale
tinglysningssystem. En kunde, som har oprettet ægtepagt, vil således kunne lave en
udskrift af ægtepagten og sende den til banken eller realkreditinstituttet, eller f.eks.
logge på i banken under et møde og udskrive ægtepagten direkte fra det digitale ting-
lysningssystem.
I forhold til FinansDanmarks forslag om en elektronisk fuldmagtsordning svarende til
den, som findes på skatteområdet, vurderes der ikke at være et behov herfor. En så-
dan ordning vil således ikke være væsentligt forskellig fra den ovennævnte situation,
hvor kunden selv logger på det digitale tinglysningssystem og afleverer en kopi af
ægtepagten til banken eller realkreditinstituttet, eller eventuelt tilgår systemet under et
møde med banken m.v. Der kræves således kundens samtykke i begge tilfælde.
Dermed vil en sådan ordning heller ikke løse de situationer, hvor kunden ikke frivilligt
vil aflevere oplysninger om indholdet af den pågældendes ægtepagt.
Hertil kommer, at kravet i retsvirkningslovens § 30, stk. 1,om, at en gave mellem æg-
tefæller skal være givet ved ægtepagt for at være gyldig, foreslås ophævet, jf. punkt
3.3.6.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Banker og realkreditinstitutter
vil således ikke længere ved aktindsigt i indholdet af ægtepagter kunne få oplyst, om
en ægtefælle har givet sin ægtefælle en gave.
3.20. Gaver mellem ægtefæller
3.20.1. Bemærkninger fra høringsparterne om gaver mellem ægtefæller (ægte-
fællefinten)
FinansDanmark støtter de foreslåede ændringer af konkurslovens § 64.
Af hensyn til ægtefællernes mulighed for at indrette sig finder advokatforeningerne det
ikke hensigtsmæssigt helt at fjerne omstødelsesfristen i konkurslovens § 64.
Advokatforeningerne har anført, at afskaffelsen af kravet om ægtepagt ved gaver mel-
lem ægtefæller i retsvirkningslovens § 30 betyder, at der ikke længere vil være sikker-
hed for ægtefællers oplysninger om, at et aktiv er overdraget ved gave. Dette vil f.eks.
gøre det nemmere for ægtefæller under en fogedforretning at hævde, at et aktiv, der
16
tilhører skyldneren, er overdraget til den anden ægtefælle som gave. Dette vil kunne
forringe kreditorernes retsstilling, og den foreslåede ændring af konkurslovens § 64
afhjælper ikke dette.
Århus Universitet har anført, at der er behov for en bestemmelse som foreslået af
Retsvirkningslovsudvalget (§ 31 i lovudkastet), hvorefter en ægtefælle, der modtager
en gave fra sin insolvente ægtefælle, i nogle situationer hæfter for gavens værdi over
for den insolvente ægtefælles kreditorer. Dette er navnlig relevant, når den insolvente
ægtefælle har en enkelt stor kreditor, hvor konkurs kan være en dyrere og mere be-
sværlig løsning end at kunne holde sig til gavemodtageren for gavens værdi.
3.20.2. Overvejelser
Udvalget har foreslået, at kravet om ægtepagt som gyldighedsbetingelse for gaver
mellem ægtefæller ophæves, fordi den gældende ordning gav en kreditor mulighed for
at påberåbe sig, at gaven er ugyldig, hvis ægtefællerne ikke har oprettet ægtepagt,
selvom den pågældende kreditor ikke havde et krav mod giveren, da gaven blev givet.
Børne- og Socialministeriet er enig med udvalget i, at dette af hensyn til ægtefællerne
ikke er rimeligt, hvorfor ægtepagtskravet for gaver mellem ægtefæller er foreslået
ophævet.
Det er ikke nyt, at en skyldner søger at ”gemme” sine aktiver for sine kreditorer ved at
hævde at have overdraget dem til en nærstående, f.eks. ægtefælle, samlever og børn.
Sådanne situationer løses allerede i dag i praksis, og dette vil fremover også være
tilfældet ved gaver mellem ægtefæller.
Med hensyn til udvalgets forslag til hæftelsesreglen i lovudkastets § 31 kan ministeriet
henholde sig til Konkursrådets anbefaling om, at den foreslåede bestemmelse i § 31
ikke gennemføres, men at konkurslovens § 64 ændres således, at den fremover
kommer til at dække indholdet af § 31. Det bemærkes, at Konkursrådet har oplyst, at
det koster ca. 30.000 kr. at få indledt en konkurs, hvilket må anses for i mange tilfælde
at være et mindre beløb sammenlignet med de forventede omkostninger ved f.eks. at
føre en omstødelsessag efter forslaget til § 31.
Med hensyn til omstødelsesfristen i konkurslovens § 64 bemærkes, at ægtefællefinten
typisk består i, at gavegiveren – på et tidspunkt, hvor denne frygter at blive mødt med
krav, den pågældende ikke vil kunne betale – overfører aktiver til sin ægtefælle. Hvis
der forløber mere end 2 år efter dispositionens fuldbyrdelse, inden gavegiveren begæ-
res konkurs, kan den begunstigede ikke rammes af omstødelse efter den gældende
bestemmelse i konkurslovens § 64. Er dispositionen fuldbyrdet tidligere end 6 måne-
der, men senere end 2 år, før der indleveres konkursbegæring mod gavegiveren, kan
den begunstigede ægtefælle efter § 64, stk. 2, afværge omstødelse ved at føre bevis
for gavegiverens solvens.
Gældende ret yder således efter regeringens opfattelse ikke et tilstrækkeligt værn
mod ægtefællefinten.
På den baggrund foreslås det med et nyt stk. 4 i konkurslovens § 64 (§ 3, nr. 3, i føl-
gelovforslaget), at gaver til skyldnerens nærstående, som stod i åbenbart misforhold til
skyldnerens økonomiske forhold, uden tidsbegrænsning skal kunne fordres omstødt.
Som det fremgår af følgelovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 2.4.2.), var
Konkursrådet opmærksom på, at der også er et hensyn at tage til den begunstigede
ægtefælle. Det kan således synes vidtgående at omstøde en gave, som er fuldbyrdet
mere end 2 år før fristdagen, navnlig hvis ægtefællen var i god tro om skyldnerens
insolvens, da gaven blev modtaget.
17
På den baggrund finder den foreslåede udvidelse af konkurslovens § 64 alene anven-
delse for gaver, som stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold.
Det nye stk. 4 i konkurslovens § 64 er med andre ord møntet på at modvirke skyldne-
rens overførsler af særligt værdifulde aktiver, herunder fast ejendom, værdipapirer,
motorkøretøjer og lignende til sin ægtefælle.
Herudover er det efter bestemmelsen en betingelse for omstødelse, at det ikke kan
godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved overførslen blev insolvent og utvivl-
somt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
3.21. Lovtekniske bemærkninger m.v.
3.21.1. Lovtekniske bemærkninger m.v. fra høringsparterne
Høringssvarene fra Advokatforeningerne, Datatilsynet, Forsikring & Pension, Finans-
Danmark og Århus Universitet indeholder en række lovtekniske bemærkninger, her-
under forslag til omformulering af enkelte bestemmelser samt afklaring af specifikke
spørgsmål og anmodninger om præcisering af forståelsen af enkelte bestemmelser.
Disse bemærkninger vedrører bl.a. anvendelsen af begreberne "personfølsomme
oplysninger", "gæld" og "bopæl", beskrivelserne af erstatningsansvarsloven og af kapi-
tal- og ratepension, de generelle bestemmelser om særeje og om formuedelingen,
overgangsreglerne samt bestemmelserne om beskyttelsen af familiens bolig, aftaler
om formuedelingen, regulerings- og misbrugskrav, kompensationskrav i særlige situa-
tioner, udtagelse af særejeaktiver, udtagelse af pensionsrettigheder ved død og ægte-
fællebidrag,
3.21.2. Overvejelser
Ved udarbejdelsen af det endelige lovforslag vil der blive taget hensyn til disse lovtek-
niske bemærkninger.