Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 29. marts 2017 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love
(Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, som
ændret ved lov nr. 1729 af 27. december 2016 og § 1 i lov
nr. 81 af 24. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter endvidere
regler om, at parterne ved ansøgning om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefæl-
lers økonomiske forhold.«
2. § 25, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab
udtager hver ægtefælle forlods så meget af delingsformuen,
som svarer til ægtefællens delingsformue ved indgåelsen af
ægteskabet samt senere forøgelser af delingsformuen ved
arv eller gave eller ved overførsel fra eget særeje. Er de-
lingsformuen mindre end den formue, som ægtefællerne kan
udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning. Formue, der
ikke udtages forlods, deles efter afsnit III i lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold.
Stk. 3. Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver,
som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor
der er anlagt sag om omstødelse. Denne dag betegnes op-
hørsdagen.
Stk. 4. Dør en af ægtefællerne, inden omstødelse er sket,
finder afsnit IV i lov om ægtefællers økonomiske forhold
anvendelse, jf. dog § 27.«
3. I § 27, stk. 1 og 2, ændres »reglerne i § 60 i lov om ægte-
fælleskifte m.v.« til: »§ 25, stk. 2,«.
Justitsministeriet
§ 2
I lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte m.v.
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:
»3) regulerings- og misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om
ægtefællers økonomiske forhold,
4) pensionskompensation, jf. kapitel 13 i lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold,«.
2. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) kompensationskrav i særlige situationer, jf. kapitel 12 i
lov om ægtefællers økonomiske forhold.«
3. § 2, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) kompensationskrav i særlige situationer, jf. kapitel 12 i
lov om ægtefællers økonomiske forhold, og«.
4. I § 10 og § 66, stk. 1, udgår », afsagt dekret om boson-
dring«.
5. Overskriften før § 50 ophæves.
6. § 50 affattes således:
»§ 50. Ægtefællers fællesbo deles efter afsnit III i lov om
ægtefællers økonomiske forhold.«
7. Overskriften før § 51 og §§ 51-53 ophæves.
8. I § 54, stk. 2, ændres »fælleseje« til: »delingsformue«.
9. I § 57 ændres »§ 53, stk. 2,« til: »§ 26, stk. 1, nr. 7 og 8, i
lov om ægtefællers økonomiske forhold eller § 26 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning«.
Lovforslag nr. L 179 Folketinget 2016-17
Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-4195
CT000103
10. Overskriften før § 58 ophæves.
11. § 58, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
12. Overskriften før § 59 og §§ 59-64 ophæves.
13. Kapitel 9 ophæves.
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, § 3
i lov nr. 737 af 25. juni 2014 og § 16 i lov nr. 573 af 4. maj
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 64, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »insolvent«: »og
utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine for-
pligtelser«.
2. I § 64, stk. 3, ændres »kår« til: »økonomiske forhold«.
3. I § 64 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Gaver til skyldnerens nærstående, som stod i
åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold,
kan fordres omstødt. Dette gælder dog ikke, hvis det godt-
gøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen
blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til
at dække sine forpligtelser. Et omtvistet eller betinget krav
anses for en forpligtelse efter 2. pkt., forudsat at kravet sene-
re fastslås endeligt over for skyldneren.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også, i det omfang skyldneren lø-
bende har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle eller
samlever, end hvad der efter disses økonomiske forhold og
familiens behov var rimelige bidrag til familiens forsørgel-
se.«
§ 4
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30.
september 2014, som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj
2015, § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015, § 1 i lov nr. 1721 af
27. december 2016 og § 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 4, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
2. § 49 ophæves.
3. I § 50 c indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Oplysninger om indholdet af ægtepagter, der er
tinglyst i personbogen, kan alene videregives til brug i kon-
krete retsforhold. Fuldstændige oplysninger skal dog efter
anmodning videregives til den, som oplysningerne angår.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
4. I § 50 d, stk. 1, ændres »§§ 20, 42 g, stk. 2, og 49« til: »§
20, § 42 g, stk. 2, § 47, stk. 9, og § 49 a«.
5. I § 50 e, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
§ 5
I arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007, som ændret
ved § 3 i lov nr. 168 af 12. marts 2008, § 3 i lov nr. 221 af
21. marts 2011, § 7 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 23 i
lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »fællesejeaktiv« til: »aktiv, der er delingsformue,«.
2. Overskriften før § 12 affattes således:
»Delingsformue«
3. I § 11, stk. 3, 2. pkt., § 12, stk. 1, § 17, to steder i § 44, stk.
1, nr. 1, to steder i § 45, § 50, stk. 3, § 87, stk. 2, og § 91,
stk. 1, ændres »fælleseje« til: »delingsformue«, og i § 50,
stk. 3, ændres »fællesejet« til: »delingsformuen«.
4. I § 22, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »fællesejemidler« til:
»delingsformue«.
5. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 2, i lov om ægte-
skabets retsvirkninger« til: »§ 37 i lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold«.
6. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 16 a i lov om ægteskabets
retsvirkninger« til: »§ 52 i lov om ægtefællers økonomiske
forhold«.
§ 6
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335
af 26. november 2015, som ændret ved lov nr. 447 af 9. juni
2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Var afdøde gift ved
dødsfaldet, indhenter skifteretten endvidere oplysninger om
ægtepagt fra Tinglysningsretten.«
2. I § 7, stk. 7, indsættes efter »(CPR)«: », Tinglysningsret-
ten«.
3. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 23 i lov om ægteskabets
retsvirkninger« til: »kapitel 11 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold«.
4. I § 74, § 75, stk. 2, 1. pkt., og § 76, stk. 1, ændres »fælles-
eje« til: »delingsformue«.
5. I § 75, stk. 1, ændres »del af fællesejet« til: »delingsfor-
mue«.
6. I § 76, stk. 3, ændres »fællesejet« til: »delingsformuen«.
7. I § 77 ændres »§§ 50, 51, 53« til: »Afsnit IV i lov om æg-
tefællers økonomiske forhold«, og efter »og« indsættes:
»§§«.
2
§ 7
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266
af 21. marts 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1493 af 23.
december 2014, § 16 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 4 i
lov nr. 1728 af 27. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften før § 18 ændres »Overførelse mv.« til:
»Overdragelse«.
2. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på krav om erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.«
3. § 18, stk. 2 og 3, ophæves.
4. I § 26, stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »1. pkt.«
§ 8
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237
af 9. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 103, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»§ 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold gælder også for forsikringstagerens bestemmelser om
særeje.«
§ 9
I lov om visse civilretlige forhold m.v. ved
pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. lov nr. 293 af 24.
april 1996 som ændret senest ved § 9 i lov nr. 737 af 25. juni
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»§ 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold gælder også for kontohaverens bestemmelser om sær-
eje.«
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
§ 10
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts
2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 643 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring:
1. § 72, 3. pkt., affattes således:
»§ 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold finder tilsvarende anvendelse.«
§ 11
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 643 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2016, § 4 i lov nr. 665
af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1559 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. § 68, 3. pkt., affattes således:
»§ 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold finder tilsvarende anvendelse.«
Skatteministeriet
§ 12
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 295 af 11. april
2011 og § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og senest ved § 5 i
lov nr. 1721 27. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 5, stk. 6, ændres »nr. 8.« til: »nr. 7.«
2. § 8, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12.
3. I § 8, stk. 2, ændres »10-13,« til: »9-12, er«.
§ 13
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar
2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og
§ 6 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »fælleseje« til: »delingsfor-
mue«, og i § 6, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »fællesejet« til:
»delingsformuen«.
§ 14
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2.
april 2012, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 202 af 27.
februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 4, 1. pkt., § 4, stk. 5, 2. pkt., § 4, stk. 6, 1. pkt.,
§ 4, stk. 7, to steder i § 58, stk. 3, 1. pkt., og i § 58, stk. 4,
ændres »fælleseje« til: »delingsformue«.
2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »et vederlagskrav efter § 23 i
lov om ægteskabets retsvirkninger.« til: »et regulerings- el-
ler misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold.«
3. I § 96, stk. 1, 2. pkt., ændres »det hidtidige fælleseje« til:
»den hidtidige delingsformue«.
§ 15
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 3. september 2015, som ændret ved § 4 i lov nr.
1883 af 29. december 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29.
december 2015, § 9 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og
§ 6 i lov nr. 1554 af 13. december 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16 f, stk. 2, nr. 3, i lov om
ægteskabets retsvirkninger« til: »§ 46, stk. 2, nr. 3, i lov om
3
ægtefællers økonomiske forhold«, og »eller ved boson-
dring« udgår.
Ikrafttræden m.v.
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse på formue-
delingen, når sag om omstødelse af ægteskabet er anlagt før
lovens ikrafttræden. I sådanne situationer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3. §§ 2 og 15 finder ikke anvendelse, når statsforvalt-
ningen før lovens ikrafttræden har modtaget anmodning om
separation eller skilsmisse, eller når en ægtefælle før lovens
ikrafttræden over for skifteretten har fremsat anmodning om
bosondring. I sådanne situationer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4. § 3 finder ikke anvendelse på gaver, der er fuldbyr-
det før lovens ikrafttræden. For sådanne gaver finder de hid-
til gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 4, nr. 3, finder ikke anvendelse på anmodninger
om oplysninger om indhold af ægtepagter, der er indgivet
før lovens ikrafttræden. I sådanne situationer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 6. §§ 5 og 6 finder ikke anvendelse, når en ægtefælle
er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. I sådanne situa-
tioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 7 finder ikke anvendelse, når statsforvaltningen
før lovens ikrafttræden har modtaget anmodning om separa-
tion eller skilsmisse, eller når en ægtefælle er afgået ved dø-
den før lovens ikrafttræden. I sådanne situationer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. §§ 10 og 11 finder ikke anvendelse på dispositio-
ner, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
dispositioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9. § 12 finder ikke anvendelse, når bosondring er
meddelt efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om
ægteskabets retsvirkninger. I sådanne situationer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
§ 17
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 3, 5 og 6 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 7-9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indledning
2.2. Ægteskabsloven
2.2.1. Orientering af kommende ægtefæller om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Formuedeling ved omstødelse af ægteskab
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
2.2.2.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.2.2.4. Den foreslåede ordning
2.3. Ægtefælleskifteloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Deling af formuen
2.3.1.2. Udlæg af aktiver
2.3.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
2.3.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.3.4. Den foreslåede ordning
2.4. Omstødelse af gaver mellem ægtefæller og nærstående
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Retsvirkningsloven
2.4.1.2. Konkursloven
2.4.2. Konkursrådets overvejelser
2.4.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.4.4. Den foreslåede ordning
5
2.5. Gyldighedsbetingelser for og adgang til oplysninger i ægtepagter
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Formelle krav til ægtepagter
2.5.1.2. Offentlighedens adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter
2.5.1.3. Abonnementsordning vedrørende personbogen
2.5.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
2.5.2.1. Oprettelse og prøvelse af ægtepagt
2.5.2.2. Offentlighedens adgang til ægtepagter
2.5.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.5.3.1. Oprettelse og prøvelse af ægtepagt
2.5.3.2. Offentlighedens adgang til ægtepagter
2.5.4. Den foreslåede ordning
2.6. Dødsboskifteloven
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
2.6.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.6.4. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i
den øvrige lovgivning, der følger af lovforslaget til lov om
ægtefællers økonomiske forhold, der er fremsat samtidig
med dette lovforslag. Den foreslåede lov om ægtefællers
økonomiske forhold skal erstatte lov om ægteskabets rets-
virkninger.
Lovforslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold
bygger på betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers økono-
miske forhold, som Retsvirkningslovsudvalget afgav i janu-
ar 2015.
I betænkningen foreslår Retsvirkningslovsudvalget, at alle
materielle bestemmelser om ægtefællers økonomiske for-
hold, navnlig bestemmelser om deling af ægtefællers for-
muer ved separation, skilsmisse, og død, samt andre bestem-
6
melser, der er centrale for lovgivningen om ægtefællers øko-
nomiske forhold, samles i den nye lov. Børne- og Socialmi-
nisteriet er enig heri, og det foreslås ved dette lovforslag, at
sådanne bestemmelser ophæves eller ændres. Det drejer sig
navnlig om bestemmelser i lov om ægtefælleskifte m.v.
I betænkningen foreslås det også, at offentlighedens adgang
til oplysninger om indholdet af tinglyste ægtepagter afskaf-
fes. Ministeriet er enig heri, og dette lovforslag indeholder
de ændringer af tinglysningsloven, der er nødvendige for at
gennemføre dette.
For at udbrede kendskabet til reglerne om ægtefællers øko-
nomiske forhold og dermed give parterne mulighed for at
overveje at indgå aftaler (ægtepagter) herom foreslås det, at
parterne ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingel-
serne orienteres om reglerne.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af konkursloven
bestemmelser om omstødelse af gaver mellem ægtefæller
med henblik på imødegåelse af den såkaldte ægtefællefinte.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indledning
Reglerne om ægtefællers økonomiske forhold findes først
og fremmest i lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirk-
ningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1814 af 23. december
2015) og lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven,
lov nr. 594 af 14. juni 2011).
En række andre love indeholder dog også regler om ægte-
fællers økonomiske forhold eller regler, der er knyttet til
reglerne om ægtefællers økonomiske forhold:
– Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægteskabslo-
ven, lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015).
– Arveloven (lov nr. 515 af 6. juni 2007 med senere æn-
dringer).
– Lov om skifte af dødsboer (dødsboskifteloven, lov nr.
383 af 22. maj 1996 med senere ændringer).
– Lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsop-
sparing i pengeinstitutter (pensionsopsparingsloven, lov
nr. 293 af 24. april 1996 med senere ændringer).
– Lov om erstatningsansvar (erstatningsansvarsloven, lov-
bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014).
– Lov om forsikringsaftaler (forsikringsaftaleloven, lovbe-
kendtgørelse nr. 999 af 5. oktober 2006 med senere æn-
dringer).
– Lov om tinglysning (tinglysningsloven, lovbekendtgø-
relse nr. 158 af 9. marts 2006 med senere ændringer).
– Konkursloven (lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2014 med senere ændringer).
I betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers økonomiske
forhold, som Retsvirkningslovsudvalget afgav i januar 2015,
foreslår udvalget, at der udarbejdes en ny lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold til afløsning af retsvirkningsloven.
Forslagene i betænkningen foreslås udmøntet i en ny lov om
ægtefællers økonomiske forhold. Denne nye hovedlov inde-
holder en række bestemmelser, der overføres fra retsvirk-
ningsloven. Bestemmelserne, der for en stor dels vedkom-
mende er fra 1925, omskrives med henblik på at præcisere
lovens bestemmelser.
Lovforslaget til den nye hovedlov fremsættes samtidigt med
nærværende lovforslag, der indeholder de ændringer af an-
den lovgivning, der følger af den nye lov om ægtefællers
økonomiske forhold.
I betænkningen foreslår Retsvirkningslovsudvalget, at alle
materielle bestemmelser om ægtefællers økonomiske for-
hold, navnlig bestemmelser om deling af ægtefællers for-
muer ved separation, skilsmisse, og død, samt andre bestem-
melser, der er centrale for lovgivningen om ægtefællers øko-
nomiske forhold, samles i den nye hovedlov. Det drejer sig
om bestemmelser i ægtefælleskifteloven og forsikringsafta-
leloven. Børne- og Socialministeriet er enig heri, og det
foreslås ved dette lovforslag, at sådanne bestemmelser i æg-
tefælleskifteloven og forsikringsaftaleloven ophæves.
Ved lovforslaget foreslår Børne- og Socialministeriet endvi-
dere en række henvisninger i ægtefælleskifteloven, arvelo-
ven og dødsboskifteloven til bestemmelser i retsvirkningslo-
ven ændret sådan, at der henvises til de relevante foreslåede
nye bestemmelser i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Lovforslaget indeholder også forslag om ophævelse af nogle
bestemmelser, som udvalget ikke mener, der er behov for at
opretholde.
I lovgivningen og litteraturen om ægtefællers økonomiske
forhold anvendes en række begreber. Mange af disse begre-
ber stammer fra tiden omkring vedtagelsen af retsvirknings-
loven. Retsvirkningslovsudvalget finder begrebet fælleseje
uhensigtsmæssigt, idet det ofte fører til den misforståelse, at
ægtefællerne ejer alle aktiver i fællesskab (sameje), og må-
ske også til den misforståelse, at ægtefællerne hæfter for hi-
nandens gæld. I forslaget til lov om ægtefællers økonomiske
forhold anvendes begrebet delingsformue derfor i stedet for
begrebet fælleseje. Dette medfører behov for at ændre en
række bestemmelser i ovennævnte love. Lovforslaget inde-
holder også forslag til disse ændringer.
I betænkningen foreslås det også, at offentlighedens adgang
til oplysninger om indholdet af tinglyste ægtepagter afskaf-
fes. Børne- og Socialministeriet er enig heri, og dette lovfor-
slag indeholder de ændringer af tinglysningsloven, der er
nødvendige for at gennemføre dette.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring af konkursloven
bestemmelser om omstødelse af gaver mellem ægtefæller
med henblik på imødegåelse af den såkaldte ægtefællefinte.
Det bemærkes, at for at lette sammenligningen mellem de
gældende bestemmelser om formuedeling m.v. med de fore-
slåede nye bestemmelser i lovforslaget anvendes overalt i
lovforslaget begrebet delingsformue ved beskrivelsen af ind-
7
holdet af de gældende bestemmelser i stedet for begrebet
fælleseje.
2.2. Ægteskabsloven
2.2.1. Orientering af kommende ægtefæller om reglerne om
ægtefællers økonomiske forhold
2.2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af ægteskabslovens § 12, 1. pkt., at det skal
godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelse af
ægteskabsbetingelserne), før parterne kan indgå ægteskab.
Efter lovens § 12, 2. pkt., fastsætter børne- og socialministe-
ren regler herom.
Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til i § 2 i bekendtgørel-
se nr. 1857 af 23. december 2015 at fastsætte regler om, at
en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal
indgives på en blanket – ægteskabserklæringen. Blanketten
skal som udgangspunkt indgives digitalt, men kan i visse si-
tuationer indgives i papirform. I blanketten skal parterne
bl.a. give oplysninger om deres personlige forhold, herunder
om de tidligere har været gift.
Ægteskabsbetingelserne fremgår af lovens kapitel 1, hvoref-
ter det bl.a. er en betingelse, at man er fyldt 18 år (§ 1 a), at
man ikke er slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller
søskende (§ 6), og at man ikke er gift i forvejen (§ 9).
Efter lovens § 13, stk. 1, foretages prøvelse af ægteskabsbe-
tingelserne af kommunalbestyrelsens formand. I kommuner
med magistratsstyre eller en styreform med delt administra-
tiv ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse,
kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt
bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmed-
lem henholdsvis en udvalgsformand. I det følgende omtales
prøvelsesmyndigheden som kommunen.
I forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelserne mod-
tager de kommende ægtefæller ikke orientering om retsvirk-
ningerne af ægteskab, herunder at ægtefæller under ægteska-
bet har gensidig forsørgelsespligt (retsvirkningslovens § 2),
og at deres formuer som udgangspunkt deles lige ved sepa-
ration, skilsmisse og død (retsvirkningslovens § 16, stk. 2),
medmindre de har indgået en aftale om særeje (retsvirk-
ningslovens § 28).
2.2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Indgåelse af ægteskab medfører en række retsvirkninger for
parterne. Ægtefæller har bl.a. en forsørgelsespligt overfor
hinanden, de har arveret efter hinanden, de har formuefæl-
lesskab, og de kan indgå aftaler med hinanden om deres for-
mue.
Indgåelse af ægteskab har således stor betydning for parter-
nes økonomiske forhold under ægteskabet og ved en eventu-
el separation eller skilsmisse. Ved en ægtefælles død har
ægteskabet betydning for arven efter afdøde. Kommende
ægtefæller bør derfor vejledes om reglerne om ægtefællers
økonomiske forhold, herunder om reglerne om deling af æg-
tefællernes formue ved separation, skilsmisse og død. De
bør samtidig orienteres om mulighederne for at aftale fravi-
gelserne af delingsordningen ved at aftale en ordning, der
tager hensyn deres forhold og ønsker. Sammen med denne
orientering bør ægtefællerne opfordres til at overveje, om de
har behov for at aftale en anden ordning end ligedelingen.
På den måde vil der blive sendt et vigtigt signal til kommen-
de ægtefæller om, at ægteskabet også juridisk vil have stor
betydning for dem, og at de i relation til formuefællesskab
har mulighed for at aftale en anden ordning, end den der føl-
ger af lovgivningen.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i ægteskabslovens § 12 indsættes en ny
bestemmelse (stk. 2), hvorefter børne- og socialministeren
fastsætter regler om, at kommende ægtefæller ved ansøg-
ning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal orienteres
om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold.
Denne bemyndigelse vil bl.a. blive udmøntet ved, at der
fastsættes regler om, at kommende ægtefæller ved indsen-
delsen af ægteskabserklæringen til kommunen modtager
vejledning herom.
Parterne vil således inden indgåelse af ægteskabet få vejled-
ning om reglerne om formuedeling ved opløsning af ægte-
skab, herunder vejledning om at ægtefæller har mulighed for
at skræddersy en formueordning, der passer til deres situati-
on, f.eks. ved aftaler om særeje m.v.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.2.2. Formuedeling ved omstødelse af ægteskab
2.2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af ægteskabslovens § 6, at ægteskab ikke må
indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller
mellem søskende. Efter lovens § 9 må den, som tidligere har
indgået ægteskab eller har været part i et registreret partner-
skab, ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab
eller registrerede partnerskab består (bigami).
Et ægteskab, der er indgået i strid med lovens §§ 6 eller 9,
omstødes ved dom, jf. lovens § 23. Sag herom kan anlægges
af Ankestyrelsen eller af en af ægtefællerne.
Det fremgår af ægteskabslovens § 24, stk. 1, at et ægteskab
endvidere omstødes ved dom efter påstand af den ene ægte-
fælle, 1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en
tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab, 3) hvis han
ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede el-
ler uden at ville indgå ægteskab, eller 4) hvis han blev for-
8
ledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle
gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sand-
heden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådan-
ne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld
føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som
endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem
ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan for-
dres opretholdt.
Lovens § 24, stk. 2, indeholder frister på op til 3 år for,
hvornår sag om omstødelse senest skal anlægges.
Efter ægteskabslovens § 25, stk. 1, medfører omstødelse af
et ægteskab samme retsvirkninger som skilsmisse. I bestem-
melsens stk. 2 henvises der til reglerne i ægtefælleskiftelo-
vens § 60 i relation til formuedelingen.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 60, at ved skifte i an-
ledning af omstødelse af ægteskab udtager hver ægtefælle
forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne
har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem
senere erhvervelse ved arv eller gave eller har overført til
fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke
til, sker der forholdsvis afkortning.
Bestemmelsen må forstås sådan, at formue, som ægtefæller-
ne ikke udtager forlods, deles lige mellem ægtefællerne, jf.
retsvirkningslovens § 16, stk. 2, hvorefter hver ægtefælle el-
ler ægtefællens arvinger ved ægteskabets ophør udtager
halvdelen af delingsformuen, medmindre undtagelse har
særlig lovhjemmel.
Efter ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, ophører formuefæl-
lesskabet (ophørsdagen) ved udgangen af det døgn, hvor der
er anlagt sag om omstødelse. Efter lovens § 51, stk. 4, kan
ægtefællerne under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal
anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af
stk. 3. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gælden-
de, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren be-
stemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et
andet tidspunkt end det, der følger af stk. 3, jf. lovens § 51,
stk. 5.
Det fremgår af ægteskabslovens § 26, at omstødes et ægte-
skab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i
god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den an-
den kendte eller burde kende denne, kan der ved omstødel-
sesdommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgø-
relse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår
og de øvrige omstændigheder.
Hvis en ægtefælle dør før omstødelse er sket, skal ægtefæl-
lernes formue som nævnt ovenfor efter retsvirkningslovens
§ 16, stk. 2, deles lige mellem den længstlevende ægtefælle
og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, inden den afdøde æg-
tefælles formue kan deles mellem afdødes arvinger eller kre-
ditorer. Ved formuedelingen fastlægges det, hvilken formue
der falder i arv efter den afdøde ægtefælle, og hvilken for-
mue den længstlevende ægtefælle beholder. Der foretages
ingen deling af ægtefællernes formue, hvis den længstleven-
de ægtefælle overtager delingsformuen til uskiftet bo.
Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 1, at hvis en af
parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter lovens
§ 23, dør inden omstødelse er sket, kan den længstlevende
ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve ægtefælleskifte-
lovens § 60 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve
godtgørelse efter ægteskabslovens § 26.
Samme ret har efter lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., den ægtefæl-
le, der kan rejse sag efter lovens § 24, når den anden ægte-
fælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i lo-
vens § 24, stk. 2, for anlæggelse af omstødelsessag er udlø-
bet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan
enhver af arvingerne efter lovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kræve
reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse.
Efter § 27, stk. 3, skal krav efter lovens § 27, stk. 1 og 2,
fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.
2.2.2.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
Da omstødelse af ægteskaber sjældent forekommer, finder
Retsvirkningslovsudvalget det hensigtsmæssigt, at reglerne
om retsvirkningerne af omstødelse samles i ægteskabsloven
sammen med de øvrige regler om omstødelse af ægteskab.
Udvalget har derfor foreslået, at ægtefælleskiftelovens § 60
om bodeling ved omstødelse og § 51, stk. 3, om ophørsda-
gen ved omstødelse bør overføres til ægteskabsloven.
Udvalget har samtidig påpeget, at det i den forbindelse bør
overvejes at forenkle reglen om formuedeling ved omstødel-
se sådan, at hver ægtefælle beholder sin formue. Udvalget
begrunder dette med, at dette må antages at svare til, hvad
der typisk vil følge af ægtefælleskiftelovens § 60, idet det
vil være sjældent, at parterne i et ægteskab, der omstødes,
har opbygget en formue under ægteskabet.
2.2.2.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Børne- og Socialministeriet er enig i udvalgets forslag om,
at reglerne om formuedeling ved omstødelse af ægteskab
samles i ægteskabsloven.
Ministeriet mener dog ikke, at der er behov for at forenkle
reglerne som foreslået af udvalget, da det kan forekomme, at
et ægteskab først omstødes efter mange år, f.eks. hvis der er
tale om et bigamisk ægteskab, hvor der ikke er en frist for
omstødelse. Dette kan indebære, at ægtefællerne gennem
årene har opbygget en sådan formue, at det vil forekomme
urimeligt, hvis den formue, der er opbygget under ægteska-
bet, ikke skal indgå i en ligedeling mellem dem.
Ministeriet foreslår således, at ægtefælleskiftelovens § 60 og
§ 51, stk. 3, jf. stk. 4 og 5, videreføres i ægteskabsloven
uden indholdsmæssige ændringer.
9
2.2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ægteskabslovens § 25, stk. 2, der indeholder
en henvisning til ægtefælleskifteloven § 60, ophæves, og at
ægtefælleskiftelovens § 60 videreføres som § 25, stk. 2, i
ægteskabsloven. Bestemmelsen nyaffattes dog, så den pas-
ser med sprogbrugen i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om ægtefællers økonomiske forhold, navnlig afsnit III om
formuedeling ved separation og skilsmisse.
Efter den foreslåede bestemmelse udtager hver ægtefælle
ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab så meget af
delingsformuen, som svarer til ægtefællens delingsformue
ved indgåelsen af ægteskabet samt senere forøgelser af de-
lingsformuen ved arv eller gave eller ved overførsel fra eget
særeje.
Samtidig foreslås det som efter den gældende ordning, at
hvis delingsformuen er mindre end den formue, som ægte-
fællerne kan udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning.
Efter forslaget fastslås det, at formue, der ikke udtages for-
lods, deles efter reglerne i lov om ægtefællers økonomiske
forhold. Der henvises til ligedelingsreglerne i afsnit III og
bemærkningerne hertil i lov om ægtefællers økonomiske
forhold, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom.
Det foreslås videre, at de gældende bestemmelser om op-
hørsdagen ved formuedeling ved omstødelse af ægteskaber i
ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, jf. stk. 4 og 5, med redak-
tionelle ændringer overføres til ægteskabsloven som § 25,
stk. 3.
Endelig foreslås det, at der i ægteskabslovens § 25 indsættes
et nyt stk. 4, hvorefter den i det samtidigt fremsatte lovfor-
slag om ægtefællers økonomiske forhold foreslåede samlede
regulering af formuedelingen ved en ægtefælles død finder
anvendelse i situationer, hvor en af ægtefællerne dør, inden
omstødelse er sket, dog således, at den ovenfor i punkt
2.2.2.1. nævnte § 27 i ægteskabsloven vil kunne finde an-
vendelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 7 og 12, foreslås
ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, og § 60 ophævet. Der
henvises til bemærkningerne i lovforslaget til disse bestem-
melser.
2.3. Ægtefælleskifteloven
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Deling af formuen
Efter ægtefælleskiftelovens § 1, stk. 1, nr. 1, behandler skif-
teretten bl.a. sager om deling af ægtefællers fællesbo.
Efter § 2, stk. 1, behandler skifteretten endvidere sager om
enkelttvister, der opstår under den pågældende skifterets be-
handling af bl.a. ægtefællers fællesbo efter § 1, stk. 1, nr. 1,
eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo, herunder
om følgende:
1) Opgørelsen og fordelingen af boets aktiver og passiver.
2) Opgørelsen af bodelene og i givet fald af den del heraf,
der indgår i bodelingen.
3) Vederlagskrav efter § 23 i retsvirkningsloven.
4) Pensionskompensationskrav efter §§ 16 d-16 f i retsvirk-
ningsloven.
5) Afgrænsning af særejer.
6) Særejekompensationskrav efter ægtefælleskiftelovens
§ 67.
Efter § 2, stk. 2, behandler skifteretten endvidere selvstæn-
dige sager mellem ægtefæller om krav på særejekompensati-
on efter lovens § 67 og om tilsidesættelse, ændring eller for-
tolkning af ægtefællers bodelingsaftaler.
Retsvirkningsloven indeholder en række regler om deling af
ægtefællers formuer ved separation og skilsmisse. Efter lo-
ven skal ægtefællers formuer som udgangspunkt deles lige,
medmindre formuen er særeje (§ 15, stk. 1). I ligedelingen
indgår heller ikke rettigheder, der er uoverdragelige eller i
øvrigt af personlig art (§ 15, stk. 2), samt visse pensionsret-
tigheder (§§ 16 b og 16 c).
Disse delingsregler suppleres af en række bestemmelser i
ægtefælleskiftelovens kapitel 7, der indeholder regler for
fællesbodelingen, samt kapitel 9, der indeholder regler om
særejekompensation.
Efter ægtefælleskiftelovens § 50 er grundlaget for opgørel-
sen af ægtefællers fællesbo de aktiver og passiver, der hører
til ægtefællernes bodele på ophørsdagen.
Reglerne om ophørsdagen findes i ægtefælleskiftelovens §
51. Efter bestemmelsens stk. 1 ophører formuefællesskabet
ved separation og skilsmisse ved udgangen af det døgn, hvor
der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til
statsforvaltningen. Ved bosondring ophører formuefælles-
skabet efter stk. 2 ved udgangen af det døgn, hvor der er
indgivet begæring om bosondring til skifteretten. Ved om-
stødelse af ægteskab ophører formuefællesskabet efter stk. 3
ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstø-
delse.
Ægtefællerne kan under skiftet efter stk. 4 aftale, at formue-
fællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end
det, der følger af stk. 1-3.
Efter § 51, stk. 5, kan skifteretten, hvis ganske særlige prak-
tiske forhold gør sig gældende, efter indstilling fra bobe-
handleren bestemme, at formuefællesskabet skal anses for
ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.
10
Efter § 52 indgår ægtefællernes aktiver og passiver i bode-
lingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets
afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.
Ved opgørelsen af fællesboet opgøres hver ægtefælles bodel
særskilt, jf. § 53, stk. 1. Har en ægtefælle tillige særeje, ind-
drages dette under skiftet, i det omfang det er nødvendigt til
at fyldestgøre særejekompensationskrav efter § 67 i ægte-
fælleskifteloven eller vederlagskrav efter § 23 i retsvirk-
ningsloven. Efter § 53, stk. 2, medregnes særejekompensati-
onskrav, vederlagskrav og pensionskompensationskrav (§§
16 d og 16 e i retsvirkningsloven) ikke ved opgørelsen af
bodelene. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes
ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.
Gennem vederlagskrav tages der højde for forskydninger
mellem en ægtefælles delingsformue og særeje m.v., og der
er mulighed for at fremsætte kompensationskrav, f.eks. hvis
en ægtefælle er stillet urimeligt ved formuedelingen.
Inden opgørelsen efter § 53 har hver ægtefælle efter § 59 ret
til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til
dennes personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i
misforhold til ægtefællernes formueforhold (stk. 1). Gen-
stande, der er erhvervet til børnenes brug, kan udtages for-
lods af den ægtefælle, hos hvem børnene har bopæl (stk. 2).
Udviser opgørelsen af en ægtefælles bodel efter § 53 over-
skud, deles dette overskud som udgangspunkt ligeligt mel-
lem ægtefællerne, jf. ægtefælleskiftelovens § 58, stk. 1.
Ligedelingen modificeres af bestemmelsen i § 61 om skæv-
deling ved kortvarige ægteskaber. Det fremgår af denne be-
stemmelse, at når en ægtefælle har indbragt den væsentligste
del af fællesboet på den måde, der fremgår af § 60, og en li-
gedeling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteska-
bet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af
betydning, kan det ved skifte i anledning af separation, skil-
smisse eller bosondring efter anmodning bestemmes, at
boets deling skal finde sted således, at § 60 anvendes, i det
omfang dette findes begrundet.
Efter ægtefælleskiftelovens § 60 udtager hver ægtefælle ved
skifte i anledning af omstødelse af ægteskab forlods så me-
get af fællesboet, som svarer til, hvad denne har indbragt i
boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhver-
velse ved arv eller gave eller har overført til fællesboet fra
eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der
forholdsvis afkortning.
Kan en ægtefælle ikke inden for den del af boet, som tilfal-
der denne, udtage bohave og andet løsøre, der er nødvendigt
til at opretholde hjemmet, og har den pågældende ikke ud-
sigt til på anden måde at kunne skaffe det fornødne, kan det
efter anmodning bestemmes, at en større del af boet skal til-
falde denne ægtefælle, jf. ægtefælleskiftelovens § 62.
2.3.1.2. Udlæg af aktiver
Når det efter ovennævnte bestemmelser er fastslået, hvor
store værdier hver ægtefælle skal have, skal der tages stil-
ling til, hvilke aktiver en ægtefælle rent faktisk kan udtage.
Det følger af ægtefælleskiftelovens § 63, stk. 1, at hver æg-
tefælle ved bodelingen er berettiget til at kræve boets ejen-
dele udlagt efter vurdering.
Kræver ægtefællerne den samme ejendel udlagt, skal den
ægtefælle, til hvis bodel ejendelen hører, have fortrinsret, jf.
§ 63, stk. 2.
§ 62, stk. 2, nr. 1-5, indeholder dog en række undtagelser til
dette udgangspunkt:
1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er
beregnet til familiens bolig, kan udlægges til den anden
ægtefælle, hvis boligen skønnes at være af den væsent-
ligste betydning for denne ægtefælle af hensyn til at
opretholde hjemmet.
2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for famili-
en, kan udlægges til den anden ægtefælle, hvis som-
merboligen skønnes at være af den væsentligste betyd-
ning for denne.
3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægte-
fælle, hvis virksomheden udelukkende eller dog i det
væsentlige er blevet drevet af denne.
4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlæg-
ges til den anden ægtefælle, i det omfang dette skønnes
rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet.
5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem,
kan udlægges til den anden ægtefælle, i det omfang
dette skønnes rimeligt af hensyn til at opretholde hjem-
met, eller i øvrigt fordi genstandene særligt har tjent
den pågældende ægtefælles behov.
Hvis der er ejendele, der ikke bliver udlagt til en af ægtefæl-
lerne efter stk. 1 og 2, følger det af § 63, stk. 3, at ejendelene
afhændes efter bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 25.
Bobehandleren skal i så fald efter § 25, stk. 1, sørge for, at
ejendelene afhændes på en måde, som tjener ægtefællernes
interesser bedst muligt. Er en ægtefælle uenig, anmoder bo-
behandleren efter stk. 2 skifteretten om at træffe afgørelse.
Salg ved auktion sker efter retsplejelovens regler, jf. § 25,
stk. 3.
Efter ægtefælleskiftelovens § 64 kan udlæg af aktiver efter §
63 ske, selv om værdien overstiger ægtefællens boslod. Det
overskydende beløb skal i så fald betales kontant til den an-
den ægtefælle. Skifteretten kan dog i særlige tilfælde tillade
afdragsvis betaling og i denne forbindelse fastsætte vilkåre-
ne herfor.
Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes
formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne
i øvrigt i særlig grad taler for det, efter påstand af den anden
ægtefælle bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den an-
den et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe
i økonomisk henseende efter en separation eller skilsmisse,
jf. ægtefælleskiftelovens § 67, stk. 1, 1. pkt. Denne regel an-
11
vendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdrageli-
ge eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bode-
lingen, jf. § 67, stk. 1, 2. pkt. Krav efter stk. 1 betegnes sær-
ejekompensationskrav.
Efter § 67, stk. 2, kan der tidligst anlægges sag om krav ef-
ter stk. 1, når der er indgivet anmodning til statsforvaltnin-
gen om separation eller skilsmisse. Efter § 67, stk. 3, kan
krav efter stk. 1 ikke gøres gældende, efter at skifte af ægte-
fællernes fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver er af-
sluttet med en stadfæstet boopgørelse. Dette gælder dog ik-
ke, hvis boet genoptages i medfør af ægtefælleskiftelovens
§ 78.
2.3.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
Retsvirkningslovsudvalget har foreslået, at ægtefælleskifte-
lovens materielle bestemmelser om deling af ægtefællers
formue overføres til den nye lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold. Det drejer sig om følgende bestemmelser:
– Opgørelsen af fællesboet (§ 53).
– Ligedeling (§ 58, stk. 1).
– Udtagelse af genstande til personligt brug (§ 59, stk. 1).
– Deling ved kortvarigt ægteskab (§ 61).
– Særejekompensationskrav (§ 67, stk. 1).
Udvalget foreslår endvidere, at de bestemmelser i ægtefælle-
skifteloven, der er knyttet til de materielle delingsregler, li-
geledes overføres til lov om ægtefællers økonomiske for-
hold. Det drejer sig om følgende bestemmelser:
– Ophørsdagen (§ 51, stk. 1 og 4).
– Tidspunktet for værdiansættelsen (§ 52).
– Udlæg af ejendele (§§ 63 og 64).
Endvidere foreslås bestemmelserne i ægtefælleskifteloven
om omstødelse af ægteskab overført til de øvrige regler om
omstødelse af ægteskab i ægteskabslovens kapitel 3. Det
drejer sig om følgende bestemmelser:
– Deling ved omstødelse af ægteskab (§ 60).
– Ophørsdagen ved omstødelse af ægteskab (§ 51, stk. 3).
Udvalget foreslår, at ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 2, om
ophørsdagen ved bosondring ikke videreføres. Dette er en
konsekvens af udvalgets forslag om, at reglerne i retsvirk-
ningslovens kapitel 5 om bosondring ikke videreføres. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.21., i for-
slaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Endvidere bør ægtefælleskiftelovens § 59, stk. 2, om gen-
stande, der er erhvervet til børnenes brug, efter udvalgets
opfattelse ikke videreføres. Der henvises til punkt 3.7. i for-
slaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Endelig finder udvalget ikke grundlag for at videreføre æg-
tefælleskiftelovens § 62 om skævdeling af fællesboet, for at
en ægtefælle kan udtage nødvendigt bohave m.v., da be-
stemmelsen næppe anvendes i praksis.
2.3.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Børne- og Socialministeriet er enig i Retsvirkningslovsud-
valgets forslag om, at de i punkt 2.3.2 nævnte bestemmelser
i ægtefælleskifteloven overføres til lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold. Der henvises til bestemmelserne i afsnit 3
med tilhørende bemærkninger i det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Ministeriet er endvidere enig i, at reglerne om formuedeling
ved omstødelse af ægteskab overføres til ægteskabsloven.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
dertil.
Endelig er ministeriet enig i, at § 51, stk. 2, om ophørsdagen
ved bosondring, § 59, stk. 2, om genstande, der er erhvervet
til børnenes brug, og § 62 om skævdeling af fællesboet, for
at en ægtefælle kan udtage nødvendigt bohave m.v., ikke vi-
dereføres.
Herudover foreslås det, at ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 5,
om skifterettens mulighed for at bestemme en anden ophørs-
dag overføres til lov om ægtefællers økonomiske forhold
sammen med de øvrige bestemmelser om ophørsdagen i
§ 51, stk. 1 og 4.
Det foreslås videre, at bestemmelserne i ægtefælleskiftelo-
vens § 67, stk. 2 og 3, om frister for anlæggelse af sag om
særejekompensationskrav efter § 67, stk. 1, overføres til lov
om ægtefællers økonomiske forhold sammen med de mate-
rielle regler om sådanne krav i § 67, stk. 1.
2.3.4. Den foreslåede ordning
Som konsekvens af forslaget i punkt 2.3.3. foreslås de om-
handlede bestemmelser i ægtefælleskifteloven ophævet.
2.4. Omstødelse af gaver mellem ægtefæller og nærstående
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Retsvirkningsloven
Gaver mellem ægtefæller er efter retsvirkningslovens § 30,
stk. 1, med visse undtagelser kun gyldige, hvis der er opret-
tet en ægtepagt herom.
Kravet om, at en gave skal gives ved ægtepagt, er en gyldig-
hedsbetingelse både mellem ægtefællerne og i forhold til de-
res kreditorer. Manglende ægtepagt har den konsekvens, at
gaven er ugyldig. Gavegiverens kreditorer kan derfor gøre
udlæg direkte i gaven. Der gælder ikke nogen frist for frem-
sættelse af indsigelse om ugyldighed og krav om tilbagele-
vering.
Efter § 30, stk.1, 2. pkt., gælder ægtepagtskravet ikke sæd-
vanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til gavegive-
rens kår, og kravet gælder heller ikke gaver, som består i
livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsørgelse,
som sikres den anden ægtefælle. Sædvanlige gaver omfatter
12
almindelige lejlighedsgaver til jul, fødselsdag m.v., men der
stilles ikke krav om, at der har været en ydre anledning til at
give gaven. Det beror bl.a. på ægtefællernes økonomiske
forhold, samt hvad der tidligere er givet som gaver, om en
gave er sædvanlig, og om værdien står i misforhold til gave-
giverens kår. Er gavegiveren insolvent, skærpes kravene til,
at gaven er sædvanlig.
Efter retsvirkningslovens § 31 kan en ægtefælle, hvis ind-
tægter i løbet af et kalenderår har givet overskud, inden ud-
løbet af det følgende år uden oprettelse af ægtepagt veder-
lagsfrit overdrage den anden ægtefælle indtil halvdelen af
overskuddet. Overdragelsen har dog kun gyldighed mod
overdragerens (gavegiverens) kreditorer for så vidt gavegi-
veren i et af gavegiveren underskrevet dokument har angivet
overskuddets størrelse, og gavegiveren har beholdt utvivl-
somt tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Som det fremgår ovenfor, er gaver mellem ægtefæller med
enkelte undtagelser kun gyldige, hvis de er givet ved ægte-
pagt efter retsvirkningslovens § 30, stk. 1. Selvom en gave
er givet ved ægtepagt, og gaven dermed er gyldig, kan gave-
giverens kreditorer i visse tilfælde gøre et krav gældende
over for gavemodtageren om tilbagebetaling af gaven, hvil-
ket også kaldes omstødelse af gaven.
Sådanne krav er reguleret af retsvirkningslovens § 33, stk. 1:
"Har den ene ægtefælle givet den anden ægtefælle en gave,
kan den, som da havde fordring på overdrageren, hvis fuld
dækning hos denne må anses uopnåelig, holde sig til den an-
den ægtefælle for værdien af det overførte, medmindre det
bevises, at overdrageren beholdt utvivlsomt tilstrækkelige
midler til at dække sine forpligtelser. Er der ydet delvis ve-
derlag, fradrages dette i værdien. Den anden ægtefælle er
dog fri for ansvar, når han beviser, at de overførte genstande
er gået tabt uden hans skyld."
For at en kreditor kan rette et krav mod gavemodtageren,
skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Kreditors krav mod gavegiveren skal være opstået, in-
den gaveægtepagten blev tinglyst.
2) Fuld dækning for kravet skal forgæves have været for-
søgt hos gavegiveren. Bevisbyrden herfor påhviler kre-
ditor. Modtagerens hæftelse over for kreditorerne er så-
ledes subsidiær i forhold til gavegiverens hæftelse.
3) Gavegiveren kan ikke bevise, at gavegiveren uanset ga-
ven beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dæk-
ke sine forpligtigelser.
Hvis de tre betingelser er opfyldt, hæfter gavemodtageren
for gavens værdi. Der er ikke tale om, at gaven kan kræves
tilbage, men alene at der kan rettes et økonomisk krav mod
modtageren svarende til værdien af det overførte. Det er uaf-
klaret, om det er værdien af gaven på det tidspunkt, hvor
den blev givet, eller værdien på det tidspunkt, hvor retssag
om tilbagebetaling af gavens værdi anlægges.
Modtageren er efter stk. 1, 3. pkt., ansvarsfri, hvis det bevi-
ses, at gaven er gået tabt uden modtagerens skyld, f.eks. hvis
en bil, der ikke er kaskoforsikret, er blevet stjålet. Bestod
gaven af penge, og er pengene forbrugt, skal modtageren er-
statte det modtagne beløb.
Efter § 33, stk. 2, finder tilbagebetalingsbestemmelsen i stk.
1 ikke anvendelse med hensyn til gaver, der er omfattet af §
30, stk. 1, 2. pkt., dvs. sædvanlige gaver, hvis værdi ikke
står i misforhold til gavegiverens kår, samt gaver, som be-
står i livsforsikring, overlevelsesrente eller lignende forsør-
gelse, som sikres den anden ægtefælle.
2.4.1.2. Konkursloven
Det følger af konkurslovens § 64, at gaver, som er fuldbyr-
det senere end 6 måneder før fristdagen, kan fordres om-
stødt. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end 1
år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godt-
gøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen
blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærstående, jf. § 2,
gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end 2
år før fristdagen, jf. stk. 2. Det følger dog af stk. 3, at undta-
get fra omstødelse er lejlighedsgaver og lignende gaver og
understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens
kår.
Fristen for omstødelse regnes fra fuldbyrdelsen af gaven.
Dette gælder ligeledes, hvis et bindende gaveløfte er afgivet
tidligere. Udgør en gave en løsøregenstand, anses fuldbyr-
delsen for sket på tidspunktet for overgivelsen til gavemod-
tageren. Er der tale om gaver, hvor tinglysning eller anden
sikringsakt er nødvendig for at opnå beskyttelse mod over-
dragerens fordringshavere, regnes fristen for omstødelse fra
tidspunktet for sikringsaktens foretagelse, jf. konkurslovens
§ 73.
Hvis forholdet ikke kan antages at udgøre en gave, vil om-
stødelse allerede af denne grund være udelukket.
Det er som udgangspunkt konkursboet, der bærer bevisbyr-
den for, at en disposition udgør en gave. Omstændighederne
omkring dispositionen kan dog bevirke, at bevisbyrden ven-
des.
Efter konkurslovens § 64, stk. 2, kan modtageren afværge
omstødelse ved at godtgøre, at skyldneren var og forblev
solvent, da gaven blev givet.
Solvens efter konkurslovens § 64 skal forstås i overensstem-
melse med definitionen i konkurslovens § 17, stk. 2, hvoref-
ter en skyldner er insolvent, hvis den pågældende ikke kan
opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder,
medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være
forbigående.
I relation til omstødelse må der ved vurderingen af, om in-
solvens forelå på tidspunktet for dispositionen, lægges vægt
på, om skyldnerens økonomiske vanskeligheder på dette
tidspunkt var så alvorlige, at konkurs efter et fornuftigt skøn
måtte antages at blive resultatet.
13
Efter konkurslovens § 64, stk. 3, er lejlighedsgaver og lig-
nende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold
til skyldnerens kår, på det tidspunkt, hvor gaven blev givet,
eller understøttelsen ydet, undtaget fra omstødelse.
2.4.2. Konkursrådets overvejelser
Konkursrådet har i sin udtalelse af 25. oktober 2016 om æn-
dring af konkurslovens § 64 overvejet, hvordan anvendel-
sesområdet for bestemmelsen kan udvides med henblik på at
samle omstødelsesreglerne i konkursloven, således at kon-
kurslovens § 64 også dækker indholdet i forslaget til rets-
virkningslovens § 31 i Retsvirkningslovsudvalgets betænk-
ning og dæmmer op for den såkaldte ægtefællefinte, jf. nær-
mere herom i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.6.2, i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold.
Ægtefællefinten består typisk i, at gavegiveren – på et tids-
punkt, hvor denne frygter at blive mødt med krav, som den
pågældende ikke vil kunne betale – overfører aktiver til sin
ægtefælle. Hvis der forløber mere end 2 år efter dispositio-
nens fuldbyrdelse, inden gavegiveren begæres konkurs, kan
gaven ikke omstødes efter konkurslovens § 64. Er dispositi-
onen fuldbyrdet mere end 6 måneder, men mindre end 2 år
før, der indleveres konkursbegæring mod gavegiveren, kan
den begunstigede ægtefælle efter § 64, stk. 2, afværge om-
stødelse ved at føre bevis for gavegiverens solvens. Kon-
kursrådet har i denne forbindelse overvejet, om det fortsat
skal være tilstrækkeligt, at en begunstiget kan afværge om-
stødelse efter konkurslovens § 64 ved at føre bevis for
skyldnerens solvens på tidspunktet for gavens fuldbyrdelse
ud fra den traditionelle illikviditetsvurdering, jf. § 17, stk. 2.
Rådet finder, at der må lægges vægt på skyldnerens beståen-
de aktiver, hvilket vil sige, at der også lægges vægt på en
vurdering af sufficiens og ikke blot den traditionelle illikvi-
ditetsvurdering. Det bør således ikke være muligt at afværge
omstødelse, blot fordi skyldneren fortsat opretholdt indtæg-
ter, der var høje nok til at dække dennes løbende forpligtel-
ser.
Konkursrådet foreslår på den baggrund at ændre formulerin-
gen i konkurslovens § 64, stk. 2, vedrørende solvensbeviset,
således at afværgelse af omstødelse tillige forudsætter, at det
godtgøres, at skyldneren beholdt utvivlsomt tilstrækkelige
midler til at dække sine forpligtelser.
Beviset for utvivlsomt tilstrækkelige midler må efter Kon-
kursrådets opfattelse vurderes i overensstemmelse med den
gældende regel i retsvirkningslovens § 33, som indeholder
en solvensvurdering både ud fra insufficiens og illikviditet.
Konkursrådet foreslår, at denne dobbelte insolvensvurdering
videreføres i den foreslåede regel. Konkursrådet foreslår
desuden, at kravene til bevisbyrden videreføres, således at
det er modtageren, der bærer bevisbyrden, og således at det
ikke er tilstrækkeligt blot at sandsynliggøre, at overdrageren
forblev solvent.
Det er Konkursrådets opfattelse, at denne ændring af sol-
vensbeviset i konkurslovens § 64 skal gælde generelt, det vil
sige også i relation til andre gavemodtagere end ægtefæller,
da sufficiens generelt bør være en betingelse for at undgå
omstødelse af en gave fuldbyrdet mere end 6 måneder før
fristdagen.
Konkursrådet har endvidere overvejet, om konkurslovens
§ 64 i tilstrækkeligt omfang er dækkende i forhold til at
dæmme op for dispositioner særligt mellem ægtefæller, hvor
aktiver overføres fra den ene ægtefælle til den anden med
henblik på at bringe aktiverne i sikkerhed for fordringshave-
re – den såkaldte ægtefællefinte, jf. ovenfor.
Selv om kravet til solvensbevis foreslås skærpet, vil kon-
kurslovens § 64, stk. 2, ikke give et tilstrækkeligt værn mod
ægtefællefinten. Det kan således forekomme, at skyldnerens
fordringshavere ikke har mulighed for at få erklæret skyld-
neren konkurs inden 2 år efter gavens fuldbyrdelse, fordi de
væsentligste krav mod skyldneren er omtvistede. Det er ef-
ter gældende ret tvivlsomt, om et omtvistet krav indgår i sol-
vensvurderingen.
På den baggrund finder Konkursrådet, at konkurslovens
§ 64, stk. 2, ikke i tilstrækkeligt omfang dæmmer op for en
skyldners mulighed for at bringe aktiver i kreditorly hos sin
ægtefælle i situationer, hvor skyldneren frygter et erstat-
ningskrav, men hvor kravet ikke er rejst endnu, eller hvor
kravet endnu ikke er fastslået ved dom.
Konkursrådet er opmærksom på, at der også er et hensyn at
tage til den begunstigede ægtefælle. Det kan således virke
vidtgående at omstøde en gave, som er fuldbyrdet mere end
2 år før fristdagen, navnlig hvis ægtefællen var i god tro om
skyldnerens insolvens, da gaven blev modtaget. Dette hen-
syn gør, at en udvidelse af konkurslovens § 64 alene bør an-
gå gaver, som stod i åbenbart misforhold til skyldnerens
økonomiske forhold. Udvidelsen af konkurslovens § 64 bør
med andre ord være møntet på at modvirke skyldnerens
overførsler af særligt værdifulde aktiver, herunder fast ejen-
dom, værdipapirer, motorkøretøjer og lignende til sin ægte-
fælle.
Konkursrådet foreslår på den baggrund, at der indføres et
nyt stk. 4 i konkurslovens § 64, hvorefter en gave, der står i
åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, og
som er ydet til skyldnerens nærstående, skal kunne omstø-
des gennem en tidsmæssigt udvidet adgang i forhold til den
gældende adgang til omstødelse i konkurslovens § 64, stk. 1
og 2.
Der skal efter Konkursrådets opfattelse ikke skelnes mellem
ægtefæller og andre nærstående, idet dette vil kunne medfø-
re en uhensigtsmæssig forskel på overdragelser mellem gifte
og ugifte samlevende. De gavedispositioner, den foreslåede
regel skal vedrøre, er ofte overførsler mellem personer med
fælles økonomiske interesser, der lever i et ægteskabslignen-
de forhold. Det bør imidlertid efter Konkursrådets opfattelse
være uden betydning, om der er tale om gifte eller ugifte
14
samlevende, eller om der er tale om overførsler til børn eller
andre nærstående.
Konkursrådet foreslår derfor, at reglen skal finde anvendelse
på overførsler til nærstående som defineret i konkurslovens
§ 2.
Reglen skal efter Konkursrådets opfattelse finde anvendelse
på gaver af usædvanlig værdi. Afgørelsen af, om der skal
ske omstødelse af en gave i medfør af den foreslåede regel
beror på en samlet bedømmelse af, om gaven stod i misfor-
hold til skyldnerens formue, og der må herved som udgangs-
punkt henses til gavens værdi og formuens størrelse på det
tidspunkt, hvor gaven blev givet. Konkursrådet finder des-
uden, at der ikke kun skal tages hensyn til gavens relative
værdi i forhold til skyldnerens økonomiske forhold, men og-
så til dens i sig selv meget store værdi. Det betyder navnlig,
at fast ejendom, værdipapirer og motorkøretøjer ofte vil væ-
re omfattet af den foreslåede bestemmelses anvendelsesom-
råde, hvad enten der er tale om lejlighedsgaver eller andre
gaver.
Konkursrådet foreslår, at der ikke knyttes en tidsfrist til be-
stemmelsen.
Den begunstigede bør imidlertid efter Konkursrådets opfat-
telse have visse muligheder for at afværge et eventuelt om-
stødelseskrav.
Konkursrådet foreslår, at der i overensstemmelse med regle-
rne i konkurslovens § 64, stk. 2, alene bør være adgang til at
afværge omstødelse ved at føre bevis for skyldnerens sol-
vens på tidspunktet for dispositionens foretagelse. Kravet til
solvensbevis efter konkurslovens § 64, stk. 2, foreslås som
nævnt ovenfor skærpet, således at der tillige skal føres bevis
for, at skyldneren beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler
til at dække sine forpligtelser.
Omstødelse bør således efter Konkursrådets opfattelse kun
kunne afværges, hvis skyldneren hverken var eller ved fuld-
byrdelsen af gaven blev insolvent og utvivlsomt havde til-
strækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Utvivlsomt tilstrækkelige midler må efter Konkursrådets op-
fattelse forstås på samme måde som Konkursrådets forslag
til § 64, stk. 2, jf. ovenfor.
Da den foreslåede regel navnlig vil være relevant i tilfælde,
hvor der er rejst omtvistede krav mod skyldneren, da gaven
blev givet, foreslås reglen udformet således, at det eksplicit
angives, at omtvistede og betingede krav anses for forplig-
telser, uanset at disse ikke er endeligt fastslået. Det er natur-
ligvis en forudsætning, at kravet senere fastslås over for
skyldneren eksempelvis ved dom eller ved skyldnerens er-
kendelse.
Betingelsen om, at kravet senere fastslås over for skyldne-
ren, indebærer, at kravet skal fastslås ved en afgørelse over
for skyldneren personligt eller ved skyldnerens personlige
erkendelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kravet aner-
kendes af skyldnerens konkursbo, idet konkursboet i sagens
natur kunne se en fordel heri, hvis dette kunne muliggøre
omstødelse over for den begunstigede.
Det vil således efter Konkursrådets forslag være nødvendigt
først at føre en sag mod overdrageren med henblik på at
fastslå kravet. Denne fremgangsmåde vil efter Konkursrå-
dets opfattelse være den hyppigst mest forekommende situa-
tion. Der tænkes her navnlig på de situationer, hvor overdra-
geren er blevet mødt med et større erstatningskrav, eksem-
pelvis i anledning af ansvarspådragende ledelse af en virk-
somhed.
Såfremt overdrageren – mens sagen verserer – måtte blive
erklæret konkurs på baggrund af et andet krav, opstår
spørgsmålet, om konkursboet ved sin passivitet efter kon-
kurslovens § 141, stk. 1, vil medvirke til, at betingelserne
opfyldes gennem en udeblivelsesdom.
Konkursrådet finder, at konkursboets interesse i omstødel-
seskravet må føre til, at det ikke er tilstrækkeligt at få dom
over konkursboet. Rådet lægger herved vægt på, at konkurs-
boet kan have en interesse i, at kravet fastslås, idet dette vil
føre til, at der efter den foreslåede regel vil kunne rejses et
omstødelseskrav over for skyldnerens nærstående, som har
modtaget en gave på et tidspunkt, hvor der var rejst et om-
tvistet krav mod skyldneren.
Konkursrådet foreslår på den baggrund, at det bør være en
betingelse, at kravet fastslås over for skyldneren personligt,
eventuelt sammen med boet. Det betyder, at sagen om det
omstridte krav skal videreføres mod skyldneren (overdrage-
ren), eventuelt sammen med boet, jf. konkurslovens § 141.
Ofte vil skyldneren ikke have midler til at videreføre sagen
om det omstridte krav, hvorfor der vil blive afsagt udeblivel-
sesdom vedrørende kravet, medmindre den begunstigede for
egen regning sørger for at varetage skyldnerens interesser
under sagen. Konkursrådet har overvejet, om det er rimeligt,
at den begunstigede herved påføres risikoen for skyldnerens
manglende økonomiske evne til at varetage sine interesser
under den verserende sag. Rådet finder i den forbindelse, at
den særlige konstruktion og det nære interessefællesskab
mellem skyldneren og den begunstigede, som ofte vil være
ægtefæller, bevirker, at dette er rimeligt.
Er skyldneren en juridisk person, er det ikke muligt at få
dom over skyldneren personligt. I disse tilfælde må det efter
Konkursrådets opfattelse være tilstrækkeligt, at det omstrid-
te krav erkendes af konkursboet, der efter konkursen har
overtaget ledelsen af selskabet.
Ved at lade skyldnerens forpligtelser omfatte omtvistede
krav undgås det, at en skyldner trækker en verserende sag i
langdrag, imens den pågældende overfører sine aktiver til si-
ne nærstående.
Konkursrådet foreslår endvidere, at bestemmelsen i § 64,
stk. 3, moderniseres sprogligt, således at lejlighedsgaver og
15
understøttelser vurderes ud fra skyldnerens økonomiske for-
hold frem for dennes ”kår”.
For at undgå tvivl om, hvorvidt løbende, større betalinger
fra skyldneren til dennes ægtefælle kan anses for gaver, hvis
betalingerne er større end, hvad der henset til ægtefællernes
økonomiske forhold og familiens behov er rimelige bidrag
til familiens forsørgelse, foreslår Konkursrådet, at der ind-
sættes et nyt stk. 5 i konkurslovens § 64, hvorefter sådanne
løbende, større betalinger kan omstødes i samme omfang
som gaver. Betalinger, der er udtryk for understøttelse, der
ikke står i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold,
kan ikke omstødes, jf. konkurslovens § 64, stk. 3.
Det bør i forhold til sådanne betalinger – ligesom ved gaver
i øvrigt – være muligt at omstøde betalinger, der er foretaget
mere end 2 år før fristdagen, hvis der er tale om beløb, der
står i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske for-
hold.
Konkursrådet foreslår, at reglen om omstødelse af løbende,
større betalinger tillige skal finde anvendelse på ugifte sam-
levende og andre nærstående, jf. konkurslovens § 2.
Det vil som følge af de foreslåede ændringer i konkurslo-
vens § 64 være nødvendigt at indføre overgangsbestemmel-
ser, således at den nye affattelse af konkurslovens § 64 alene
gælder for gaver, der er fuldbyrdet efter lovens ikrafttræden,
mens de gældende regler om omstødelse i konkursloven og
retsvirkningsloven gælder for gaver, der er fuldbyrdet før lo-
vens ikrafttræden.
2.4.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Retsvirkningslovsudvalget har foreslået, at kravet om ægte-
pagt som gyldighedsbetingelse for gaver mellem ægtefæller
ikke opretholdes, og at muligheden for, at en ægtefælle gi-
ver sin ægtefælle en gave i form af en del af gavegiverens
overskud, ikke videreføres.
Som det fremgår af forslaget til lov om ægtefællers økono-
miske forhold (de almindelige bemærkninger, punkt 3.6.), er
Børne- og Socialministeriet enig heri.
Som det videre fremgår af forslaget til lov om ægtefællers
økonomiske forhold, har Retsvirkningslovsudvalgets forslag
til ny bestemmelse om tilbagebetalingskrav ved gaver mel-
lem ægtefæller (udvalgets forslag til § 31) været forelagt for
Konkursrådet.
Konkursrådet har, som det fremgår ovenfor, anbefalet at ud-
vide anvendelsesområdet for konkurslovens § 64 og dermed
samle omstødelsesreglerne i konkursloven således, at kon-
kurslovens § 64 fremover også kommer til at dække indhol-
det i udvalgets forslag til § 31.
Børne- og Socialministeriet er enig med Konkursrådet i, at
reglerne om omstødelse af gaver bør samles i konkursloven,
og at der ved siden af disse regler ikke er behov for omstø-
delsesregler i den familieretlige lovgivning.
Ministeriet er endvidere enig med Konkursrådet i, at anven-
delsesområdet for konkurslovens § 64 i stedet bør udvides.
2.4.4. Den foreslåede ordning
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Kon-
kursrådets forslag og anbefalinger, jf. punkt 2.4.2, samt lov-
forslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
2.5. Gyldighedsbetingelser for og adgang til oplysninger i
ægtepagter
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Formelle krav til ægtepagter
Ifølge retsvirkningslovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt op-
rettes skriftligt og underskrives af parterne, og den skal tin-
glyses for at blive gyldig såvel mellem parterne som i for-
hold til tredjemand.
Tinglysning sker i personbogen, jf. tinglysningslovens § 43,
stk. 1. Personbogen føres af Tinglysningsretten.
Efter retsvirkningslovens § 49 har enhver af ægtefællerne ret
til at begære ægtepagten tinglyst i personbogen, også selv-
om den anden protesterer. Der gælder ingen tidsfrist efter
underskrivelsen af en ægtepagt for at anmelde den til tin-
glysning. En anmeldelse til tinglysning efter separation,
skilsmisse eller den ene ægtefælles død har dog ingen rets-
virkninger, heller ikke selvom ægtepagten skulle blive tin-
glyst. Dette gælder også i tilfælde, hvor en ægtepagt er an-
meldt før dødsfaldet, men afvist ved en fejl, og efter døds-
faldet anmeldt på ny.
Personbogen blev digitaliseret den 21. marts 2011, og efter
tinglysningslovens § 7, stk. 3, kan tinglysning herefter som
udgangspunkt alene ske på grundlag af dokumenter og på-
tegninger forsynet med digital signatur. Hvis den berettigede
på grund af manglende person- eller CVR-nummer ikke kan
få digital signatur, kan papirdokumenter danne grundlag for
tinglysning efter reglerne i kapitel 5, jf. § 4, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009 om adgang til tingly-
sningssystemet og tinglysningsmåden (adgangsbekendtgø-
relsen). Endvidere giver den generelle fuldmagtsordning, jf.
tinglysningslovens kapitel 7 a, mulighed for at give en an-
den person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter,
herunder ægtepagter, til tinglysning. Der er fastsat nærmere
regler om fuldmagtsordningen i kapitel 3 i adgangsbekendt-
gørelsen.
Ved anmeldelse af en ægtepagt til tinglysning påser Tingly-
sningsretten, at de formelle betingelser for digital tinglys-
ning er opfyldt. Derudover foretager Tinglysningsretten en
prøvelse af ægtepagten, jf. tinglysningslovens § 44, stk. 1, 2.
pkt., jf. § 15, stk. 2, dvs. at Tinglysningsretten påser, at de
aktiver, som ægtepagten vedrører, klart kan identificeres, og
16
at aftalen i ægtepagten er i overensstemmelse med de mulig-
heder, som ægtefæller efter retsvirkningsloven har for at
indgå aftale om formueordningen i deres ægteskab.
Identificeringen af de aktiver, som ægtepagten vedrører, kan
ske ved henvisning til erhvervelsestidspunktet, f.eks. ved at
det aftales, at alt, hvad en ægtefælle ejede ved ægteskabets
indgåelse, skal være fuldstændigt særeje, eller at alt, hvad
der fremtidigt erhverves, skal være skilsmissesæreje. Akti-
ver kan også identificeres ved henvisning til erhvervelses-
måden, f.eks. at alt hvad en ægtefælle har erhvervet eller i
fremtiden vil erhverve ved f.eks. arv eller gave.
Endvidere kan aktivernes identificeres ved angivelse af en
bestemt virksomhed eller ved artsbetegnelser, f.eks. ”mit
indbo”, ”mine biler”, ”mine faste ejendomme”, ”mine vær-
dipapirer og bankindeståender”, men dog ikke således, at det
er overladt til ejerægtefællen vilkårligt at forøge særejets
omfang, f.eks. ”mit til enhver tid værende indbo”, ”mit inde-
stående til enhver tid på konti i Nordea”, ”familiens ejerbo-
lig til enhver tid”.
Endelig kan aktiverne identificeres ved en opregning af kon-
krete genstande, der skal være særeje. Ved særeje om enkel-
te genstande kan der på grundlag af retspraksis opstilles føl-
gende retningslinjer for identifikationen:
1) Fast ejendom skal angives med matrikelnummer og ik-
ke kun med beliggenhed.
2) Motorkøretøjer skal angives med stel- og registrerings-
nummer.
3) Konti og depoter skal angives med pengeinstituttets
navn, kontonummer eller depotnummer og saldo på et
bestemt tidspunkt, men saldoens størrelse skal ikke
nødvendigvis angives.
4) Personligt drevne erhvervsvirksomheder skal angives
med CVR-nummer, og virksomhedens aktiver kan spe-
cificeres ved henvisning til virksomhedens åbningssta-
tus eller til det seneste årsregnskab.
5) Andele i interessentskaber og kommanditselskaber skal
angives med den nøjagtige procentandel, og aktiverne
skal specificeres på samme måde som i personligt drev-
ne virksomheder.
6) Anparter og aktier skal angives med det aktuelle nomi-
nelle pålydende eller med stk. og antal samt selskabets
CVR-nummer eller fondskode.
Ved andre aktiver foretages der en konkret vurdering af be-
hovet for identifikation.
Aktiverne skal altid være angivet på en sådan måde, at der
ikke er en særlig risiko for, at en ægtefælle vilkårligt forøger
særejets omfang ved ensidigt at inddrage yderligere aktiver
under det.
I en ægtepagt, der omfatter alle en ægtefælles aktiver, skal
de enkelte aktiver ikke nævnes.
Er aktiver ikke identificeret tilstrækkeligt, afvises ægtepag-
ten helt eller delvist fra tinglysning. Ægtepagter, som er i
strid med retsvirkningsloven, eller har et utilbørligt indhold,
afvises ligeledes. Det gælder f.eks. ægtepagter, der indehol-
der bestemmelse om, at gæld skal være særeje, jf. Højeste-
rets kendelse af 21. januar 2011, som er gengivet i Ugeskrift
for Retsvæsen 2011, side 1112.
Afvises en ægtepagt, kan ægtefællerne tilrette ægtepagten
og anmelde den til tinglysning igen.
Tinglysning af en ægtepagt medfører ikke, at den ved en se-
nere bodeling skal anses for materielt gyldig. Der er således
ikke noget til hinder for, at en ægtefælle senere gør gælden-
de, at eksempelvis en særejebestemmelse er ugyldig, fordi
den ligger uden for, hvad ægtefællerne kan aftale efter rets-
virkningsloven. Endvidere er tinglysning ikke til hinder for,
at en ægtepagt tilsidesættes efter aftalelovens ugyldigheds-
regler.
En ægtepagts retsvirkninger regnes fra det tidspunkt, hvor
den anmeldes til tinglysning, jf. tinglysningsloven § 44, stk.
1, 2. pkt., jf. § 14, stk. 1, 2. pkt.
2.5.1.2. Offentlighedens adgang til oplysninger om indhol-
det af ægtepagter
Når en ægtepagt tinglyses i personbogen, lagres den i et til
personbogen særskilt knyttet ægtepagtsregister. Af ægtepag-
ter, der er tinglyst før 21. marts 2011, hvor den digitale per-
sonbog blev indført, opbevarer Tinglysningsretten en fysisk
genpart, mens alle ægtepagter tinglyst efter denne dato fin-
des digitalt i tinglysningssystemet.
Efter tinglysningslovens § 50 c, stk. 2-5, er oplysninger i
personbogen om tinglyste ægtepagter offentligt tilgængelige
for enhver i en række tilfælde. Derudover er der i medfør af
tinglysningslovens § 50, stk. 1, i adgangsbekendtgørelsen
fastsat nærmere regler om videregivelse af oplysninger fra
tinglysningssystemet, herunder efter § 50 c. Efter adgangs-
bekendtgørelsens § 35, stk. 1, er oplysningerne i tingly-
sningssystemet, med undtagelse af oplysninger om person-
numre, offentligt tilgængelige. Efter adgangsbekendtgørel-
sens § 35, stk. 2, kan adgang til oplysningerne i bl.a. person-
bogen til enhver tid mod betaling af de i retsafgiftsloven
fastsatte afgifter opnås via Tinglysningsrettens internetportal
eller ved brug af en systemopkobling godkendt af retten.
Ved lov nr. 519 af 28. maj 2013 om ændring af bl.a. retsaf-
giftsloven og tinglysningsloven blev bestemmelserne i rets-
afgiftslovens §§ 49 a og 49 b ophævet, og afgiften for op-
slag i og udskrifter fra akter i det digitale tinglysningssystem
blev ophævet, hvorfor der i dag er gratis adgang til oplys-
ninger i tinglysningssystemet.
For så vidt angår ægtepagter er det således gratis at få oplys-
ning om indholdet af en tinglyst ægtepagt via Tinglysnings-
rettens onlineportal. Dette gælder dog kun for ægtepagter
tinglyst efter 21. marts 2011 i det digitale tinglysningssy-
stem. For ægtepagter tinglyst før 21. marts 2011 fremgår det
ved opslag i personbogen kun, om en person har tinglyst
ægtepagt, og hvilken type ægtepagt der er tale om. Enhver
17
har imidlertid ret til at modtage oplysninger om indholdet af
en ægtepagt tinglyst før 21. marts 2011. Disse oplysninger
kan rekvireres hos Tinglysningsretten mod betaling af 175
kr. i medfør af retsafgiftslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., jf. stk.
1, 1. pkt.
Ifølge Tinglysningsretten blev der i 2015 foretaget 265.873
opslag i personbogen generelt via det digitale tinglysnings-
system. I 2015 modtog Tinglysningsretten endvidere 1683
anmodninger om kopier af ægtepagter tinglyst før 21. marts
2011, hvoraf størstedelen af anmodningerne kom fra skifte-
retterne som led i skiftebehandling af boer, jf. nedenfor.
Adgangen til oplysninger om indholdet af ægtepagter bliver
bl.a. benyttet af SKAT ved beregning af visse tinglysnings-
afgifter. Når det er relevant, overføres oplysninger om ind-
holdet af ægtepagter tinglyst efter 21. marts 2011 elektro-
nisk til SKAT til brug for afgiftsberegningen, jf. § 28, stk. 1,
nr. 1, i bekendtgørelse nr. 835 af 4. september 2009 om tek-
niske krav og forskrifter for tinglysningssystemet. Hvis æg-
tepagten er tinglyst før 21. marts 2011, har SKAT ligeledes
adgang til oplysninger om indholdet af ægtepagter, men må
i disse tilfælde rekvirere en udskrift af ægtepagten fra Tin-
glysningsretten.
Endvidere anvendes adgangen til oplysninger om indholdet
af ægtepagter af skifteretterne, primært til brug for deres be-
handling af dødsboer. Når en person afgår ved døden, mod-
tager skifteretten automatisk besked om dette og sender en
elektronisk forespørgsel til tinglysningssystemet vedrørende
både ægtepagter og testamenter. Hvis der er tinglyst en æg-
tepagt, sender tinglysningssystemet automatisk besked om
dette til skifteretten sammen med kopi af ægtepagten. Dette
gælder dog kun i de tilfælde, hvor ægtepagten er tinglyst ef-
ter 21. marts 2011, idet den i modsat fald ikke foreligger di-
gitalt. I øvrige tilfælde får skifteretten alene besked om, at
der er oprettet ægtepagt, og må herefter rekvirere en kopi
heraf fra Tinglysningsretten eller fra skiftesagens parter.
Hvis der er oprettet et testamente, sender tinglysningssyste-
met automatisk en kopi af dette til skifteretten, hvis testa-
mentet er indberettet til Tinglysningsretten efter 1. maj
2012. I modsat fald foreligger testamentet ikke digitalt, og
skifteretten må herefter rekvirere en kopi heraf fra den byret,
hvor notartestamentet er oprettet, eller skiftesagens parter.
I modsætning til hvad der i dag gælder for ægtepagter, er der
ikke den samme adgang til oplysninger for offentligheden
om testamenter. Efter notarialbekendtgørelsens § 17 har kun
den, der har fået foretaget en notarialforretning, herunder
oprettet notartestamente, og andre, der har retlig interesse i
forretningen, ret til efter regler i retsplejelovens § 41 at få
udleveret en udskrift hos notaren af fortegnelsen over notari-
alforretninger og af de øvrige dokumenter vedrørende nota-
rialforretningen, som opbevares på dommerkontoret. Det er
i retspraksis antaget, at et testamente er et personligt og for-
troligt dokument, der som udgangspunkt ikke kan kræves
fremlagt under en retssag i testators livstid. Det er i teorien
antaget, at andre end testator, eller en af ham bemyndiget
person, f.eks. en advokat, ikke vil kunne få udleveret en ko-
pi af testamentet i medfør af notarialbekendtgørelsens § 17.
2.5.1.3. Abonnementsordning vedrørende personbogen
Efter tinglysningslovens § 50 c, stk. 6, kan meddelelse om
ændring af oplysninger i edb-registrene (tinglysningssyste-
met) sendes til enhver, med hvem der er indgået aftale her-
om. For så vidt angår personbogen, er der i § 24 i bekendt-
gørelse nr. 213 af 15. marts 2011 (personbogsbekendtgørel-
sen) fastsat nærmere regler om abonnementsordningen. Det
fremgår heraf bl.a., at Tinglysningsretten for enhver, der an-
søger herom, kan oprette et abonnement, der indebærer, at
den pågældende modtager meddelelse, når bestemte perso-
ner i personbogen disponerer i tinglysningsmæssig henseen-
de, jf. § 24, stk. 1.
2.5.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
2.5.2.1. Oprettelse og prøvelse af ægtepagt
Retsvirkningslovsudvalget har for det første foreslået, at æg-
tepagter ikke længere skal tinglyses for at være gyldige, men
at de i stedet skal underskrives for notaren på samme måde
som testamenter. Det ville således også være notarens opga-
ve at sørge for, at ægtepagten registreres i et register på sam-
me måde som fremgangsmåden er tilfældet ved notartesta-
menter.
Udvalget foreslår videre, at det også bør være muligt at op-
rette en ægtepagt under medvirken af vidner efter samme
regler som vidnetestamenter, men med en efterfølgende ob-
ligatorisk registrering.
Udvalget foreslår samtidig, at prøvelsen af ægtepagter af-
skaffes.
Der henvises til punkt 3.10.2.1. og 3.10.2.2. i de almindelige
bemærkninger til det samtidigt fremsatte lovforslag om æg-
tefællers økonomiske forhold.
2.5.2.2. Offentlighedens adgang til ægtepagter
Udvalget har anført, at oplysninger om, hvad et ægtepar har
aftalt om deling af deres formuer ved separation, skilsmisse
eller død, af de fleste opfattes som noget, der hører privatli-
vet til på samme måde som oplysninger i testamenter, der
ikke er offentligt tilgængelige. At oplysninger om ægtepag-
ter er offentligt tilgængelige i kraft af tinglysningssystemet
opfattes derfor typisk af ægtefællerne som ubehageligt. Det-
te kan efter udvalgets opfattelse føre til, at de undlader at
oprette den ægtepagt, som de egentlig ønsker, eller at ægte-
pagten udformes mindre detaljeret end hensigtsmæssigt for
at undgå, at andre får kendskab til, hvad de ejer.
Udvalget peger på, at kravet om tinglysning som gyldig-
hedsbetingelse mellem ægtefællerne oprindeligt var begrun-
det med hensynet til ægtefællernes arvinger og kreditorer.
18
Da dette krav om tinglysning blev indført, var der forskel på
ægtefællernes råderet og hæftelse over for kreditorer, afhæn-
gigt af om der var fælleseje eller særeje i ægteskabet. Det
var således væsentligt for kreditorer at have kendskab til,
hvilken formueordning en skyldner havde aftalt med sin æg-
tefælle. Efter gældende ret, som udvalget foreslår videreført,
hæfter en ægtefælle imidlertid kun med sin egen formue
over for sine kreditorer og som udgangspunkt kun for sin
egen gæld.
For at kunne foretage en kreditvurdering af en kommende
låntager eller forretningspartner eller for at få inddrevet et
tilgodehavende er det derfor efter udvalgets opfattelse kun
nødvendigt at få oplysninger om, hvad den pågældende ejer.
Det er derimod som udgangspunkt uden betydning for kredi-
tor, om den pågældendes formue eller dennes ægtefælles
formue er gjort til særeje. Det kan ikke antages, at f.eks. en
kreditgiver ved sin vurdering lægger vægt på skyldnerens
mulighed for at få del i sin ægtefælles formue ved en even-
tuel kommende skilsmisse. Lægger långiver, hvad der ofte
vil være tilfældet, tillige vægt på at kende til skyldnerens
ægtefælles økonomi, kan långiver kræve oplysninger herom
som betingelse for at yde lånet, og långiver kan betinge lå-
net af, at ægtefællen tillige hæfter.
Afgår en ægtefælle ved døden, har det derimod efter udval-
gets opfattelse betydning for afdødes arvinger og kreditorer
at få kendskab til eventuelle ægtepagter, idet f.eks. en ægte-
pagt om særeje har betydning for størrelsen af arven efter af-
døde. Dette hensyn tilgodeses imidlertid efter udvalgets op-
fattelse bedst ved en ændring af dødsboskiftelovens § 7, stk.
2, således at skifteretten efter et dødsfald skal indhente op-
lysninger om eventuelle ægtepagter på samme måde, som
den indhenter oplysninger om testamenter.
På denne baggrund finder udvalget, at hensynet til beskyttel-
se af ægtefællernes privatliv vejer tungere end hensynet til
pressens, kreditorers og arvingers interesse i at kunne få ind-
sigt i ægtepagter.
Udvalget foreslår derfor, at der – svarende til, hvad der gæl-
der for testamenter – kun er adgang til indholdet af en ægte-
pagt i de tilfælde, hvor der er en retlig interesse. I overens-
stemmelse med ordningen for notartestamenter i arvelovens
§ 63, stk. 3, foreslår udvalget, at det overlades til justitsmini-
steren at fastsætte regler om adgangen til at få oplysninger
fra ægtepagter, der er registreret i det af udvalgets foreslåede
Ægtepagtsregister.
Der henvises til betænkningen, kapitel 8.
2.5.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
2.5.3.1. Oprettelse og prøvelse af ægtepagt
Børne- og Socialministeriet foreslår, at ordningen med tin-
glysning af ægtepagt som gyldighedsbetingelse opretholdes.
Den gældende bestemmelse herom i retsvirkningslovens
§ 37 foreslås således videreført.
Med hensyn til prøvelsen af ægtepagter foreslås det, at der
iværksættes en nærmere undersøgelse af Tinglysningsrettens
prøvelse af ægtepagter. Der sigtes navnlig til en undersøgel-
se af årsagerne til, at ægtepagter i dag afvises. Der kan f.eks.
være tale om, at kravet til identifikation af ægtepagtens gen-
stand ikke er opfyldt. Afhængig af resultatet heraf vil det
blive overvejet, om prøvelsen – og dermed tinglysningen –
bør afskaffes og erstattes af en registreringsordning.
Der henvises til punkt 3.10.3.1. og 3.10.3.2. i de almindelige
bemærkninger til det samtidigt fremsatte lovforslag om æg-
tefællers økonomiske forhold.
2.5.3.2. Offentlighedens adgang til ægtepagter
Børne- og Socialministeriet er enig med udvalget i, at of-
fentligheden ikke har behov for at kende indholdet af en æg-
tepagt. Kun ægtefællerne og domstolene (skifteretterne) har
behov for kende disse oplysninger. Endvidere har skatte-
myndighederne behov for adgang til oplysningerne med
henblik på beregning af tinglysningsafgifter.
Private personer kan dog i begrænset omfang også have en
retlig interesse i at kende indholdet af en ægtepagt, f.eks. til
brug for en retssag mod et ægtepar, der har forsøgt at bringe
deres formue i kreditorly.
Det foreslås derfor, at indholdet af ægtepagter ikke længere
skal være tilgængeligt for offentligheden, dog sådan at ægte-
fællerne, domstolene (skifteretterne) og skattemyndigheder-
ne fortsat skal have adgang til indholdet af ægtepagter.
Endvidere skal en privat person eller en privat virksomhed
have adgang til indholdet af en ægtepagt, hvis den pågæl-
dende efter en konkret vurdering har en retlig interesse i æg-
tepagten. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en advokat
anmoder om oplysninger i en ægtepagt til brug for en rets-
sag om ejendomsretten til et aktiv, som påstås omfattet af en
oprettet ægtepagt.
Der foreslås ikke ændringer i offentlighedens adgang til op-
lysninger i personbogen om, hvorvidt en person har oprettet
en ægtepagt. Disse oplysninger anvendes bl.a. af advokater
og pengeinstitutter, der rådgiver ægtefæller om deres økono-
miske forhold. Ved opslag i personbogen vil det således som
i dag fortsat fremgå, at en person har oprettet en ægtepagt.
2.5.4. Den foreslåede ordning
Med henblik på at gennemføre begrænsning af offentlighe-
dens adgang til indholdet af ægtepagter foreslås det, at der
indsættes en ny bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c,
stk. 7, som vil indebære, at indholdet af ægtepagter ikke
længere vil være offentligt tilgængelige. Indholdet af ægte-
pagter må således herefter – i modsætning til de øvrige op-
19
lysninger i tinglysningssystemet – som udgangspunkt ikke
videregives.
Bestemmelsen vil alene begrænse offentlighedens adgang til
indholdet af ægtepagter. Oplysning om, at en person har op-
rettet ægtepagt, vil således fortsat være offentlig tilgængelig
i personbogen.
Som undtagelse til begrænsningen af adgangen til indholdet
af ægtepagter foreslås der indført en adgang til at videregive
oplysninger om indholdet af tinglyste ægtepagter, når oplys-
ningerne skal bruges i konkrete retsforhold. Der vil således
kunne videregives oplysninger om indholdet af en ægtepagt
i tilfælde, hvor rekvirenten kan dokumentere en retlig inte-
resse i oplysningerne. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet i
forbindelse med retssager om ejendomsretten til et aktiv,
som påstås omfattet af en oprettet ægtepagt. Det forudsættes
dog, at der er tale om en forholdsvis snæver adgang til at
modtage oplysninger om indholdet af ægtepagter, idet f.eks.
kreditorer, potentielle långivere eller andre i vidt omfang vil
kunne henvises til at søge oplysningerne fremlagt af med-
kontrahenten som betingelse for en aftales indgåelse. Der vil
i vidt omfang være tale om den samme vurdering, som Tin-
glysningsretten allerede i dag foretager ved forespørgsler
om oplysninger fra det historiske register i medfør af den
gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7.
Oplysninger om indholdet af en ægtepagt vil endvidere efter
anmodning skulle videregives til den, som oplysningerne
angår. En tilsvarende adgang følger i dag af den gældende
bestemmelse i § 50 c, stk. 7, for så vidt angår oplysninger i
det historiske register. Parterne, der har oprettet ægtepagt,
vil således kunne få oplysninger om indholdet af ægtepagten
uden at skulle dokumentere en retlig interesse. En sådan ad-
gang følger allerede af persondatalovens regler om den regi-
streredes indsigtsret, jf. persondatalovens kapitel 9, men for
at sikre en klar retstilstand foreslås det, at denne rettighed
udtrykkeligt kommer til at fremgå af tinglysningsloven i lig-
hed med, hvad der gælder for parters adgang til oplysninger
i det historiske register, jf. den gældende bestemmelse i tin-
glysningslovens § 50 c, stk. 7, 2. pkt.
Der er fastsat nærmere regler om adgangen til tinglysnings-
systemet i det hele taget og personbogen i en række be-
kendtgørelser, som forudsættes ændret i konsekvens af for-
slaget, således at de kommer i overensstemmelse med den
foreslåede bestemmelse i § 50 c, stk. 7. Det drejer sig for det
første om kapitel 7 i adgangsbekendtgørelsen, som regulerer
den offentlige tilgængelighed til og videregivelse af oplys-
ninger fra tinglysningssystemet. For det andet forudsættes
kapitel 6 om adgang til oplysninger i personbogen i person-
bogsbekendtgørelsen ændret, således at det vil fremgå, at
anmodning om oplysninger om indholdet af en ægtepagt
sker på samme måde og efter lignende regler, som anmod-
ning om oplysninger om andet end adkomst fra det histori-
ske register, jf. ovenfor.
Nogle myndigheder har imidlertid brug for at have adgang
til indholdet af ægtepagter som led i deres opgavevaretagel-
se. Indholdet af ægtepagter kan således være relevant for
SKAT ved beregning af tinglysningsafgifter. Derudover har
skifteretterne ved deres sagsbehandling af særligt dødsboer
brug for at kunne få oplysninger om indholdet af ægtepag-
ter.
Der er i tinglysningslovens § 50, stk. 1, adgang til admini-
strativt at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger
efter tinglysningslovens § 50 c, herunder oplysninger som
omhandlet i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslo-
vens § 50 c, stk. 7. Bemyndigelsen forudsættes udnyttet til
at ændre de bekendtgørelser, der regulerer tinglysningssy-
stemet, således at SKAT og skifteretterne kan varetage deres
opgaver, jf. nedenfor.
SKATs og skifteretternes adgang til at få overført oplysnin-
ger om indholdet af ægtepagter forudsættes således for det
første gennemført ved en ændring af personbogsbekendtgø-
relsen, således at det kommer til at fremgå, at SKAT og
skifteretterne har adgang til oplysninger om indholdet af æg-
tepagter i forbindelse med deres sagsbehandling. Således vil
SKAT og skifteretterne fortsat have adgang til at modtage
de oplysninger, de i dag har behov for.
SKATs og skifteretternes adgang til elektronisk overførsel
af oplysninger om indholdet af ægtepagter, der i dag til dels
har sammenhæng med at oplysningerne er offentligt tilgæn-
gelige, foreslås videreført ved en ændring af bekendtgørelse
nr. 835 af 4. september 2009 om tekniske krav og forskrifter
for tinglysningssystemet, som angiver en række tilfælde,
hvor myndigheder og andre kan få overført oplysninger
elektronisk fra tinglysningssystemet. Denne adgang vil såle-
des blive benyttet i forbindelse med overførslen af oplysnin-
ger vedrørende indholdet af ægtepagter tinglyst efter 21.
marts 2011, der foreligger digitalt i tinglysningssystemet.
Der foreslås ikke nogen ændringer i den gældende abonne-
mentsordning til personbogen. Det vil således fortsat være
muligt efter anmodning til Tinglysningsretten at få oprettet
et abonnement der indebærer, at man modtager oplysninger
om, at en eller flere bestemte personer får tinglyst en ægte-
pagt, jf. personbogsbekendtgørelsens § 24.
2.6. Dødsboskifteloven
2.6.1. Gældende ret
Efter § 7, stk. 1, i dødsboskifteloven indkalder skifteretten
snarest muligt efter modtagelsen af anmeldelsen af et døds-
fald den eller dem, der efter det oplyste er den afdødes nær-
meste pårørende, til et møde, hvor der tages stilling til boets
behandlingsmåde. Efter bestemmelsens stk. 2 indhenter skif-
teretten de nødvendige oplysninger om arvinger fra Det
Centrale Personregister (CPR) og om afdødes testamentari-
ske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller
på anden måde. Indhentelse af oplysninger kan undlades,
hvis det på forhånd er klart, at oplysninger om arvinger og
legatarer er uden betydning for boets behandling. Justitsmi-
20
nisteren kan efter bestemmelsens stk. 7 fastsætte regler for
skifteretten og bobestyreren om indhentelse af oplysninger
fra Det Centrale Personregister (CPR) og Centralregisteret
for Testamenter. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.
Tinglysningsretten har oplyst, at skifteretterne har mulighed
for at indhente oplysninger fra tinglysningssystemet om,
hvorvidt en afdød havde oprettet ægtepagt. I bekræftende
fald kan skifteretten indhente ægtepagten fra Tinglysnings-
retten.
2.6.2. Retsvirkningslovsudvalgets overvejelser
Afgår en gift person ved døden, har det efter Retsvirknings-
lovsudvalgets opfattelse betydning for såvel arvinger som
kreditorer at få kendskab til eventuelle ægtepagter, idet
f.eks. en ægtepagt om fuldstændigt særeje vil have betyd-
ning for størrelsen af en eventuel arv og for den afdøde æg-
tefælles kreditorers mulighed for at opnå dækning.
Udvalget foreslår derfor, at dødsboskiftelovens § 7 ændres
således, at skifteretten efter et dødsfald skal indhente oplys-
ninger om eventuelle ægtepagter på samme måde, som den
indhenter oplysninger om testamenter.
2.6.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser
Børne- og Socialministeriet er enig med udvalget i, at der
bør indføres en pligt for skifteretten til at undersøge, om en
person, der ved dødsfaldet var gift, har oprettet ægtepagt.
2.6.4. Den foreslåede ordning
På baggrund af forslaget i punkt 2.6.3. foreslås der indsat en
ny bestemmelse i dødsboskiftelovens § 7, stk. 2, hvorefter
skifteretten, hvis afdøde ved dødsfaldet var gift, indhenter
oplysninger om ægtepagt fra Tinglysningsretten.
Samtidig foreslås hjemlen i § 7, stk. 7, for justitsministeren
til at fastsætte regler for skifteretten og bobestyreren om
indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister
(CPR) og Centralregisteret for Testamenter udvidet til også
at omfatte fastsættelse af regler om skifterettens indhentelse
af oplysninger fra Tinglysningsretten.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget i § 4 om afskaffelse af offentlighedens adgang til
oplysninger om indholdet af tinglyste ægtepagter medfører
en engangsudgift for staten på 0,5 mio. kr. i 2017 til ændrin-
ger af tinglysningssystemet. Udgiften afholdes af Børne- og
Socialministeriet.
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. november.
2016 til den 3. januar. 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Foreningen af autoriserede bobestyrere. Dan-
ske Advokater, Danske Familieadvokater, Foreningen af
Advokater og Advokatfuldmægtige, Danske Insolvensadvo-
kater, Kuratorforeningen, FSR Danske Revisorer, Den dan-
ske aktuarforening, Vestre Landsret, Østre Landsret, Tingly-
sningsretten, Sø- og Handelsretten, Byretterne, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domsto-
lenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen, Statsforvalt-
ningen, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltnin-
gen, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Dansk Arbejds-
giverforening, KL, Lederne, Akademikernes Centralorgani-
sation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjene-
stemænd og Overenskomstansatte, Dansk Industri, ATP,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring & Pension, Fi-
nansrådet, Lønmodtagernes Garantifond, Landbrugsraadet,
Realkreditrådet, Landsorganisationen i Danmark LO, Real-
kreditforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Datatil-
synet, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening,
Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Kvinderådet,
Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Landsorgani-
sationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mødrehjælpen,
Mandekrisecentret, Copenhagen Business School (Juridisk
Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet
(Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Landsstyreområdet for Sundheds- og Indenlandsanliggen-
der, Departementet for Familier, Ligestilling, Sociale An-
liggender og Justitsvæsen, Rigsombudsmanden på Færøer-
ne, Rigsombudsmanden i Grønland, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
21
råd, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvo-
kater, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlig-
hedernes Landsforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, For-
eningen af andelsboligforeninger i krise, Grundejernes Inve-
steringsfond, Kommunekredit, Lejernes Landsorganisation i
Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Byggeso-
cietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejer-
foreninger, Dansk Byggeri, Danske Udlejere, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Husleje-
og Beboerklagenævnsforeningen, Københavns Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Dan-
mark og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universi-
tet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget om afskaffelse af offentlighe-
dens adgang til oplysninger om indholdet
af tinglyste ægtepagter medfører en en-
gangsudgift for staten i 2017 på 0,5 mio.
kr. til ændringer af tinglysningssystemet.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X) Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af ægteskabslovens § 12, 1. pkt., at det skal
godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt (prøvelse af
ægteskabsbetingelserne), før ægteskab indgås. Børne- og so-
cialministeren fastsætter regler herom, jf. lovens § 12, 2.
pkt. Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til i § 2 i bekendt-
gørelse nr. 1857 af 23. december 2015 at fastsætte regler
om, at en ansøgning om prøvelse skal indgives på en be-
stemt blanket – ægteskabserklæringen. Blanketten skal som
udgangspunkt indgives digitalt, men kan i visse situationer
indgives i papirform. I blanketten skal parterne give forskel-
lige oplysninger om deres personlige forhold, herunder om
de tidligere har været gift.
Efter lovens § 13, stk. 1, foretages prøvelse af ægteskabsbe-
tingelserne af kommunen.
Det foreslås, at der i ægteskabslovens § 12 indsættes et nyt
stk. 2, hvorefter børne- og socialministeren fastsætter regler
om, at parterne ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbe-
tingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefællers øko-
nomiske forhold.
Denne bemyndigelse vil blive udmøntet ved, at der fastsæt-
tes regler om, at parterne ved digital indsendelse af ægte-
skabserklæringen modtager denne vejledning i form af en
digital pjece, der indeholder orientering om loven om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Parterne vil således inden indgåelse af ægteskabet få vejled-
ning om loven om ægtefællers økonomiske forhold, herun-
der om formuedelingen ved separation, skilsmisse og død.
22
samt om mulighederne for at skræddersy en formueordning,
der passer til netop deres situation, f.eks. ved aftale om sær-
eje m.v.
I vejledningen vil parterne blive opfordret til at overveje, om
de har behov for at aftale en anden formueordning, og de vil
blive informeret om, at de bør overveje at søge juridisk råd-
givning om formueordningen, navnlig hvis de påtænker at
indgå aftale om at fravige ligedelingsordningen.
Vejledningen udarbejdes af Børne- og Socialministeriet med
inddragelse af de relevante myndigheder, organisationer
m.v. Vejledningen vil løbende blive opdateret.
Ægtefæller, der ikke udfylder anmodningen digitalt, får pje-
cen fra kommunen, når de bestiller ægteskabserklæringen.
Oplysningerne i pjecen suppleres med mere fyldige oplys-
ninger om loven om ægtefællers økonomiske forhold på en
relevant hjemmeside.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af ægteskabslovens § 6, at ægteskab ikke må
indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller
mellem søskende. Efter lovens § 9 må den, som tidligere har
indgået ægteskab eller har været part i et registreret partner-
skab, ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab
eller registrerede partnerskab består (bigami).
Et ægteskab, der er indgået i strid med lovens §§ 6 eller 9,
omstødes ved dom, jf. lovens § 23. Sag herom kan anlægges
af Ankestyrelsen eller af en af ægtefællerne. Hvis der er tale
om bigami, kan ægtefællen i det tidligere ægteskab tillige
anlægge sag.
Det fremgår af ægteskabslovens § 24, stk. 1, at et ægteskab
endvidere omstødes ved dom efter påstand af den ene ægte-
fælle, 1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en
tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab, 3) hvis han
ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede el-
ler uden at ville indgå ægteskab, eller 4) hvis han blev for-
ledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden ægtefælle
gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sand-
heden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådan-
ne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld
føje ville have afholdt ham fra at indgå ægteskabet, og som
endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem
ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan for-
dres opretholdt. Lovens § 24, stk. 2, indeholder frister for,
hvornår sag om omstødelse senest skal anlægges (op til 3
år).
Efter ægteskabslovens § 25, stk. 1, medfører omstødelse af
et ægteskab samme retsvirkninger som skilsmisse. I bestem-
melsens stk. 2 henvises der til reglerne i ægtefælleskiftelo-
vens § 60 i relation til formuedelingen.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 60, at hver ægtefælle
ved skifte i anledning af omstødelse af ægteskab forlods ud-
tager så meget af fællesboet, som svarer til, hvad denne har
indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem se-
nere erhvervelse ved arv eller gave eller har overført til fæl-
lesboet fra eget særeje. Rækker den fælles formue ikke, sker
der forholdsvis afkortning.
Bestemmelsen må forstås sådan, at formue, som ægtefæller-
ne ikke udtager forlods, deles lige mellem ægtefællerne, jf.
retsvirkningslovens § 16, stk. 2, hvorefter hver ægtefælle el-
ler ægtefællens arvinger ved ægteskabets ophør udtager
halvdelen af delingsformuen, medmindre undtagelse har
særlig lovhjemmel.
Efter ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, ophører formuefæl-
lesskabet (ophørsdagen) ved udgangen af det døgn, hvor der
er anlagt sag om omstødelse. Efter lovens § 51, stk. 4, kan
ægtefællerne under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal
anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af
stk. 3. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gælden-
de, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren be-
stemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et
andet tidspunkt end det, der følger af stk. 3, jf. lovens § 51,
stk. 5.
Det fremgår af ægteskabslovens § 26, at omstødes et ægte-
skab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i
god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den an-
den kendte eller burde kende denne, kan der ved omstødel-
sesdommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgø-
relse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår
og de øvrige omstændigheder.
Hvis en ægtefælle, dør før omstødelse er sket, skal ægtefæl-
lernes formue som nævnt ovenfor efter retsvirkningslovens
§ 16, stk. 2, deles lige mellem den længstlevende ægtefælle
og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, inden den afdøde æg-
tefælles formue kan deles mellem afdødes arvinger eller kre-
ditorer. Ved formuedelingen fastlægges det, hvilken formue
der falder i arv efter den afdøde ægtefælle, og hvilken for-
mue den længstlevende ægtefælle beholder. Der foretages
ingen deling af ægtefællernes formue, hvis den længstleven-
de ægtefælle overtager delingsformuen til uskiftet bo.
Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 1, at hvis en af
parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter lovens §
23, dør inden omstødelse er sket, kan den længstlevende æg-
tefælle eller enhver af arvingerne kræve ægtefælleskiftelo-
vens § 60 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve
godtgørelse efter ægteskabslovens § 26.
Samme ret har efter lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., den ægtefæl-
le, der kan rejse sag efter lovens § 24, når den anden ægte-
fælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i lo-
vens § 24, stk. 2, for anlæggelse af omstødelsessag er udlø-
bet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan
enhver af arvingerne efter lovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kræve
reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse.
23
Efter § 27, stk. 3, skal krav efter lovens § 27, stk. 1 og 2,
fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.
Det foreslås, at ægteskabslovens § 25, stk. 2, der indeholder
en henvisning til ægtefælleskifteloven § 60, ophæves, og at
ægtefælleskiftelovens § 60 videreføres som § 25, stk. 2, i
ægteskabsloven. Bestemmelsen nyaffattes dog, så den pas-
ser med sprogbrugen i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om ægtefællers økonomiske forhold, navnlig afsnit 3 om
formuedeling ved separation og skilsmisse.
Efter den foreslåede bestemmelse udtager hver ægtefælle
ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab så meget af
delingsformuen, som svarer til ægtefællens delingsformue
ved indgåelsen af ægteskabet samt senere forøgelser af de-
lingsformuen ved arv eller gave eller ved overførsel fra eget
særeje.
Samtidig foreslås det som efter den gældende ordning, at
hvis delingsformuen er mindre end den formue, som ægte-
fællerne kan udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning.
Efter forslaget fastslås det, at formue, der ikke udtages for-
lods, deles efter reglerne i afsnit III i lov om ægtefællers
økonomiske forhold. Efter disse bestemmelser ligedeles æg-
tefællernes formuer som udgangspunkt. Der henvises til be-
mærkningerne til afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske
forhold, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom.
Det foreslås videre, at de gældende bestemmelser om op-
hørsdagen ved formuedeling ved omstødelse af ægteskaber i
ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, jf. stk. 4 og 5, med redak-
tionelle ændringer overføres til ægteskabsloven som § 25,
stk. 3.
Efter denne bestemmelse indgår ved formuedelingen de ak-
tiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen
af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse. Denne
dag betegnes ophørsdagen.
Endelig foreslås det, at der i ægteskabslovens § 25 indsættes
et nyt stk. 4, hvorefter den i det samtidigt fremsatte lovfor-
slag om ægtefællers økonomiske forhold foreslåede samlede
regulering i afsnit IV af formuedelingen ved en ægtefælles
død finder anvendelse i situationer, hvor en af ægtefællerne
dør, inden omstødelse er sket, dog således, at § 27 i ægte-
skabsloven vil kunne finde anvendelse. Der henvises til be-
mærkningerne til § 1, nr. 3.
Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 7 og 12, foreslås
ægtefælleskiftelovens § 51, stk. 3, og § 60 ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 1, at hvis en af
parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 23 (der
vedrører omstødelse af ægteskab pga. bigami og ægteskab
mellem nærtstående), dør inden omstødelse er sket, kan den
længstlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve
reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til anvendelse,
og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter ægteskabslovens
§ 26 (der vedrører muligheden for at tilkende en godtgørelse
til en ægtefælle, der var i god tro med hensyn til omstødel-
sesgrunden).
Det følger af ægteskabslovens § 27, stk. 2, at samme ret har
den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 24 (der vedrører om-
stødelse bl.a. pga. tvang, vildledning og evnen til at handle
fornuftsmæssigt), når den anden ægtefælle dør, inden om-
stødelse er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2 (der vedrø-
rer forskellige frister for sagsanlæg), er udløbet. Hvis sagen
er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvin-
gerne kræve reglerne i ægtefælleskiftelovens § 60 bragt til
anvendelse.
Det fremgår af ægteskabslovens § 27, stk. 3, at krav efter lo-
vens § 27, stk. 1 og 2, må fremsættes inden 6 måneder efter
dødsfaldet.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved det bl.a.
foreslås, at den gældende bestemmelse i ægtefælleskiftelo-
vens § 60 om formuedeling ved omstødelse af ægteskab
flyttes til ægteskabsloven som et nyt stk. 2 i lovens § 25, er
det nødvendigt at ændre henvisningen til ægtefælleskiftelo-
vens § 60 i ægteskabslovens § 27, stk. 1 og 2, således at der
i stedet henvises til den foreslåede nye § 25, stk. 2, i ægte-
skabsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.,
og til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Efter ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1, behandler skifteretten
enkelttvister, der opstår under den pågældende skifterets be-
handling af bl.a. ægtefællers fællesbo eller under privat skif-
te af ægtefællers fællesbo, herunder om vederlagskrav efter
§ 23 i retsvirkningsloven (nr. 3) og om pensionskompensati-
on efter §§ 16 d - 16 f i retsvirkningsloven (nr. 4).
Efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold foreslås retsvirkningslovens regler om
vederlagskrav overført til kapitel 11 i lov om ægtefællers
økonomiske forhold, hvor betegnelsen vederlagskrav endvi-
dere foreslås ændret til regulerings- og misbrugskrav.
Gennem vederlagskrav (nu regulerings- og misbrugskrav)
tages der højde for forskydninger mellem en ægtefælles de-
lingsformue og særeje m.v., og der er mulighed for at frem-
sætte kompensationskrav, f.eks. hvis en ægtefælle er stillet
urimeligt ved formuedelingen.
Ligeledes foreslås retsvirkningslovens regler om pensions-
kompensation overført til kapitel 13 om pensionskompensa-
tion i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
24
Som konsekvens heraf foreslås henvisningerne i ægtefælle-
skiftelovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, til henholdsvis retsvirk-
ningslovens § 23 og til lovens §§ 16 d-16 f ændret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 2
Efter ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1, nr. 6, behandler skif-
teretten sager om enkelttvister, der opstår under den pågæl-
dende skifterets behandling af bl.a. ægtefællers fællesbo el-
ler under privat skifte af ægtefællers fællesbo, herunder om
særejekompensation efter § 67.
Efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold foreslås ægtefælleskiftelovens § 67 om
særejekompensation overført til lov om ægtefællers økono-
miske forhold som § 42, der indsættes i lovens kapitel 12
om kompensation i særlige situationer.
Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i ægtefælle-
skiftelovens § 2, stk. 1, nr. 6, til ægtefælleskiftelovens § 67
om særejekompensation ændret.
Det bemærkes, at der i kapitel 12 i lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold foreslås indsat en ny bestemmelse i § 41
om kompensation til en ægtefælle, der har medvirket til at
bevare eller forøge den anden ægtefælles formue. Den fore-
slåede bestemmelse lovfæster retspraksis efter ægtefælle-
skiftelovens § 67. Henvisningen i ægtefælleskiftelovens § 2,
stk. 1, nr. 6, vil også omfatte sager efter denne nye bestem-
melse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 3
Efter ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, behandler skif-
teretten selvstændige sager mellem ægtefæller om særeje-
kompensationskrav efter lovens § 67.
Efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold foreslås ægtefælleskiftelovens § 67 om
særejekompensation overført til lov om ægtefællers økono-
miske forhold som § 42, der indsættes i lovens kapitel 12
om kompensation i særlige situationer.
Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i ægtefælle-
skiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, til ægtefælleskiftelovens § 67
om særejekompensation ændret.
Det bemærkes, at der i kapitel 12 i lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold foreslås indsat en ny bestemmelse § 41 om
kompensation til en ægtefælle, der har medvirket til at beva-
re eller forøge den anden ægtefælles formue. Den foreslåede
bestemmelse lovfæster retspraksis efter ægtefælleskiftelo-
vens § 67. Henvisningen i ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, vil også omfatte sager efter denne nye bestemmelse.
Til nr. 4
Efter ægtefælleskiftelovens § 10 og § 66, stk. 1, kan der tid-
ligst indgives anmodning om bistand til deling af et fællesbo
henholdsvis anlægges en sag om en enkelttvist, der opstår
under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om
flere særejeaktiver, hvis der er indgivet anmodning til stats-
forvaltningen om separation eller skilsmisse, afsagt dekret
om bosondring eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse.
I de almindelige bemærkninger, punkt 3.21., i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
foreslås det, at muligheden for bosondring efter retsvirk-
ningslovens kapitel 5 ophæves. Som konsekvens heraf fore-
slås henvisningerne til bosondring i ægtefælleskiftelovens
§§ 10 og 66, stk. 1, ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 5
Ægtefælleskiftelovens § 50 omhandler grundlaget for opgø-
relsen af ægtefællers fællesbo, og bestemmelsen har derfor
overskriften: "Grundlaget for opgørelsen".
Det foreslås, at overskriften ophæves.
Baggrunden for dette er, at det i § 2, nr. 6, foreslås, at § 50
ændres, så den i stedet for at omhandle grundlaget for opgø-
relsen af ægtefællers fællesbo henviser til, at ægtefællers
fællesbo deles efter reglerne herom i lov om ægtefællers
økonomiske forhold. Overskriften før § 50 er herefter ikke
længere er retvisende og foreslås derfor ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 6
Efter § 50 er grundlaget for opgørelsen af ægtefællers fæl-
lesbo de aktiver og passiver, der hører til ægtefællernes bo-
dele på ophørsdagen.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.3, foreslås reglerne i ægtefælleskifteloven om formuede-
ling ved separation og skilsmisse overført til lov om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Som konsekvens heraf foreslås § 50 omformuleret sådan, at
det fremgår af bestemmelsen, at ægtefællers fællesbo deles
efter afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Dette indebærer, at ægtefællernes formue som udgangs-
punkt ligedeles, medmindre ægtefællerne har aftalt andet.
Det følger videre af bestemmelserne i afsnit III, at særeje og
en række aktiver ikke indgår i formuedelingen (pensioner,
personlige erstatninger og uoverdragelige og personlige ret-
tigheder).
Gennem regulerings- og misbrugskrav tages højde for for-
skydninger mellem en ægtefælles delingsformue og særeje
m.v., og der er mulighed for at fremsætte kompensations-
25
krav, f.eks. hvis en ægtefælle er stillet urimeligt ved formue-
delingen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 7
Ægtefælleskiftelovens §§ 51-53 indeholder regler om hen-
holdsvis ophørsdagen ved separation og skilsmisse, tids-
punktet for værdiansættelse af boets aktiver og passiver og
opgørelse af fællesboet.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.3, foreslås reglerne i ægtefælleskifteloven om formuede-
ling ved separation og skilsmisse overført til lov om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelserne om
ophørsdagen ved separation og skilsmisse i lovens § 51, stk.
1, 4 og 5, om tidspunktet for værdiansættelsen i lovens § 52
og om opgørelsen af fællesboet i § 53 ophæves.
Som konsekvens af forslaget om, at muligheden for boson-
dring efter retsvirkningslovens kapitel 5 ikke videreføres,
foreslås § 51, stk. 2, om ophørsdagen ved bosondring ophæ-
vet.
Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 2,
er der ikke behov for en regel om ophørsdagen ved omstø-
delse af ægteskab, og § 51, stk. 3, foreslås derfor ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
dertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.13. og
3.21., i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold.
Endelig foreslås det, at overskrifterne til §§ 51-53 ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 8
Efter ægtefælleskiftelovens § 54, stk. 2, kan skifteretten fra-
tage en ægtefælle rådigheden over aktiver, der helt eller del-
vis er fælleseje, hvis der er nærliggende risiko for, at ægte-
fællen på utilbørlig måde vil handle til skade for den anden
ægtefælle.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1, anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at ”fælleseje” i § 54, stk.
2, ændres til ”delingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 9
Efter ægtefælleskiftelovens § 57 kan en ægtefælle, der har et
krav som omhandlet i § 53, stk. 2, mod den anden ægtefæl-
le, under skiftet forlange det dækket af den anden ægtefælles
lod i boet.
§ 53, stk. 2, omfatter følgende krav: Særejekompensation ef-
ter ægtefælleskiftelovens § 67, krav i forbindelse med om-
stødelse af ægteskab efter ægteskabslovens § 26, krav på
pensionskompensation efter retsvirkningslovens §§ 16 d og
16 e samt krav på forfaldne underholdsbidrag.
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om æg-
tefællers økonomiske forhold, at ægtefælleskiftelovens § 67
overføres til det foreslåede kapitel 12, og at retsvirkningslo-
vens §§ 16 d og 16 e overføres til det foreslåede kapitel 13.
Lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 7 og 8, indeholder en henvis-
ning til henholdsvis kompensationskrav efter de foreslåede
kapitler 12 og 13 og til en ægtefælles krav på underholdsbi-
drag efter lovforslagets bestemmelser herom og efter ægte-
skabsloven. Derimod foreslås ægteskabslovens § 26 ikke
ændret.
Med dette lovforslags § 2, nr. 7, foreslås det, at ægtefælle-
skiftelovens § 53 ophæves.
Som konsekvens af ovennævnte foreslås henvisningen i § 57
til § 53, stk. 2, ændret til en henvisning til § 26, stk. 1, nr. 7
og 8, i lov om ægtefællers økonomiske forhold og til ægte-
skabslovens § 26.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 10
Det forslås i § 2, nr. 11, at § 58, stk. 1, om ligedeling ophæ-
ves, hvorefter den tilbageværende del af bestemmelsen i
§ 58 alene vedrører spørgsmål om gæld.
Da overskriften ”ligedeling” før § 58 herefter ikke længere
er retvisende, foreslås overskriften ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 11
Efter ægtefælleskiftelovens § 58, stk. 1, deles overskuddet
af en ægtefælles bodel ligeligt mellem ægtefællerne, med-
mindre andet følger af samme lov eller af ægteskabslovgiv-
ningens regler.
Efter bestemmelsens stk. 2 bliver en ægtefælle ikke ved at
modtage udlæg for sin lod i den anden ægtefælles bodel an-
svarlig for dennes gæld. Hvorvidt ægtefællen har pligt til at
tilbagegive det modtagne til fordringshavernes fyldestgørel-
se, afgøres efter konkurslovens regler om omstødelse.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.3, foreslås reglerne i ægtefælleskifteloven om formuede-
26
ling ved separation og skilsmisse overført til lov om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelsen om li-
gedeling af ægtefællernes formuer i § 58, stk. 1, ophæves,
hvorefter § 58, stk. 2, bliver § 58.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 12
Efter ægtefælleskiftelovens § 59, stk. 1, kan en ægtefælle
forlods udtage genstande, der udelukkende tjener til dennes
personlige brug.
Efter lovens § 59, stk. 2, kan genstande, der er erhvervet til
børnenes brug, forlods udtages af den ægtefælle, hos hvem
børnene har bopæl.
Det kan efter anmodning bestemmes, at en større del af boet
skal tilfalde en ægtefælle, hvis ægtefællen ikke inden for
den del af boet, som tilfalder denne, kan udtage bohave og
andet løsøre, der er nødvendigt til at opretholde hjemmet, og
den pågældende ikke har udsigt til på anden måde at kunne
skaffe det fornødne, jf. lovens § 62.
Lovens §§ 60, 61, 63 og 64 indeholder regler om henholds-
vis omstødelse af ægteskab, skævdeling ved kortvarigt ægte-
skab, udlæg af ejendele efter vurdering og udlæg ud over
boslodden.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.3, foreslås reglerne i ægtefælleskifteloven om formuede-
ling ved separation og skilsmisse overført til lov om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Som konsekvens heraf foreslås det, at bestemmelserne om
udtagelse af genstande til personligt brug i § 59, stk. 1,
skævdeling ved kortvarigt ægteskab i § 61, og udlæg af
ejendele efter vurdering i §§ 63 og 64 ophæves.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.3, foreslås bestemmelsen i § 60 om deling ved omstødelse
af ægteskab overført til de øvrige regler om omstødelse af
ægteskab i ægteskabslovens kapitel 3. Som konsekvens he-
raf foreslås ægtefælleskiftelovens § 60 om deling ved om-
stødelse af ægteskab ophævet.
Som det endvidere fremgår af de almindelige bemærknin-
ger, punkt 2.3, foreslås det, at § 59, stk. 2, om genstande, der
er erhvervet til børnenes brug, og § 62 om udtagelse af bo-
have m.v. ikke videreføres. Som konsekvens heraf foreslås
det, at bestemmelserne i § 59, stk. 2, og § 62, ophæves.
Samlet set foreslås det, at §§ 59-64 ophæves, og som konse-
kvens heraf foreslås det, at også overskrifterne til disse be-
stemmelser ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til nr. 13
Ægtefælleskiftelovens kapitel 9 indeholder en bestemmelse
om særejekompensation, hvorefter en ægtefælle, der har haft
særeje, efter påstand fra den anden ægtefælle, kan pålægges
at yde den anden ægtefælle et beløb for at sikre, at denne ik-
ke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter en se-
paration eller skilsmisse.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger punkt 2.3,
foreslås reglerne i ægtefælleskifteloven om formuedeling
ved separation og skilsmisse overført til lov om ægtefællers
økonomiske forhold.
Som konsekvens heraf foreslås bestemmelsen om særeje-
kompensation i § 67 ophævet. Da § 67 er den eneste bestem-
melse i kapitel 9 om særejekompensation, foreslås hele ka-
pitel 9 ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af konkurslovens § 64, stk. 2, at gaver, som er
fuldbyrdet tidligere end 6 måneder, men senere end et år før
fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres,
at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insol-
vent. Gaver til skyldnerens nærstående kan omstødes efter
samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før
fristdagen.
Modtageren kan således efter konkurslovens § 64, stk. 2, af-
værge omstødelse ved at godtgøre, at skyldneren var og for-
blev solvent, da gaven blev givet.
Det foreslås, at det tilføjes konkurslovens § 64, stk. 2, som
yderligere betingelse for at afværge omstødelse, at skyldne-
ren utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser.
Den foreslåede tilføjelse medfører, at afværgelse af omstø-
delse forudsætter, at modtageren både kan godtgøre, at
skyldneren ved overdragelsen ikke var eller blev insolvent
og beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser. Vurderingen af overdragerens insolvens skal
herefter ske både ud fra en vurdering af illikviditet og insuf-
ficiens.
Det er således efter forslaget ikke tilstrækkeligt til at afvær-
ge omstødelse, at overdrageren efter overdragelsen oprethol-
der en indtægt, der er stor nok til at dække dennes løbende
forpligtelser. Det er desuden en betingelse for at afværge
omstødelse, at overdragerens aktiver utvivlsomt oversteg
dennes passiver.
Det er modtageren, der bærer bevisbyrden herfor, og det er
ikke tilstrækkeligt blot at sandsynliggøre, at overdrageren
forblev solvent.
27
Til nr. 2
Det følger af konkurslovens § 64, stk. 3, at lejlighedsgaver
og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misfor-
hold til skyldnerens kår, er undtaget fra omstødelse.
Det foreslås, at der foretages en sproglig modernisering af
den gældende bestemmelse, således at ”kår” ændres til
”økonomiske forhold”.
Der tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring i forhold til
gældende ret.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4. Efter det foreslåe-
de 1. pkt. kan gaver til skyldnerens nærstående, som stod i
åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold,
kan fordres omstødt.
Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at skyldneren
hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivl-
somt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtel-
ser. Et omtvistet eller betinget krav anses for en forpligtelse,
forudsat at kravet senere fastslås endeligt over for skyldne-
ren.
Ved gaver, der står i åbenbart misforhold til skyldnerens
økonomiske forhold, skal forstås gaver af usædvanlig værdi.
Afgørelsen heraf beror på en samlet bedømmelse af, om ga-
ven stod i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold og
formue. Der må herved som udgangspunkt henses til gavens
værdi og formuens størrelse på det tidspunkt, hvor gaven
blev givet. Der skal ikke kun tages hensyn til gavens relative
værdi i forhold til skyldnerens økonomiske forhold, men og-
så til dens i sig selv meget store værdi.
Den foreslåede bestemmelse vil navnlig finde anvendelse på
fast ejendom, værdipapirer og motorkøretøjer, det vil sige
gaver af også usædvanlig karakter, der normalt kan tjene
den samlede husstand. Det er uden betydning, om de pågæl-
dende gaver er givet som lejlighedsgaver.
Gaver i form af løsøre til modtagerens personlige brug vil
sædvanligvis falde uden for bestemmelsens anvendelsesom-
råde, uanset at der er tale om luksusgenstande. Sådanne ga-
ver vil dog efter omstændighederne kunne omstødes efter
den foreslåede bestemmelse, såfremt gaven åbenbart stod i
misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, herunder
det sædvanlige gaveniveau mellem parterne.
Omstødelse efter den foreslåede bestemmelse er ikke betin-
get af, at gaven er fuldbyrdet inden for en bestemt tidsfrist i
forhold til fristdagen.
Omstødelse er dog efter det foreslåede 2. pkt. udelukket, så-
fremt modtageren kan godtgøre, at skyldneren hverken var
eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt havde
tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Modtageren skal godtgøre, at skyldneren hverken var illi-
kvid eller insufficient. Der er således tale om en skærpet be-
visbyrde i forhold til de øvrige objektive omstødelsesbe-
stemmelser, idet det efter den foreslåede bestemmelse ikke
er tilstrækkeligt, at skyldneren var i stand til at efterkomme
sine løbende forpligtelser. Der skal også ses på, om skyldne-
rens aktiver oversteg dennes passiver.
Kravet til bevis er en videreførelse af praksis vedrørende
den gældende retsvirkningslovs § 33, og der er tale om en
streng bevisbyrde. Det er således ikke tilstrækkeligt, at mod-
tageren blot sandsynliggør, at skyldneren beholdt utvivlsomt
tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Ved opgørelsen af skyldnerens forpligtelser indgår efter det
foreslåede 3. pkt. også omtvistede og betingede krav mod
skyldneren, forudsat at kravet senere fastslås endeligt over
for skyldneren personligt. Kravet kan eksempelvis fastslås
ved dom eller ved skyldnerens erkendelse. Det er således ik-
ke tilstrækkeligt, at kravet anerkendes af skyldnerens kon-
kursbo, medmindre der er tale om en skyldner, der er en ju-
ridisk person. Er skyldneren således et selskab med begræn-
set ansvar, er det tilstrækkeligt, at kurator, der efter konkur-
sen har overtaget ledelsen af selskabet, erkender kravets ek-
sistens.
Er skyldneren en fysisk person, vil det være nødvendigt
først at føre en sag mod skyldneren med henblik på at fastslå
kravet. Er der forud for konkursen indledt en sag med hen-
blik på at fastslå kravet, men er sagen ikke afgjort, inden
skyldneren tages under konkursbehandling, må den for-
dringshaver, der har anlagt sagen, søge at få dom over
skyldneren eller over skyldneren sammen med boet, jf. kon-
kurslovens § 141. Hvis ingen sag er anlagt, og kravet ikke er
fastslået forud for konkursen, må konkursboet eller for-
dringshaver søge at opnå skyldnerens erkendelse eller an-
lægge sag mod skyldneren med påstand om anerkendelse af
kravets eksistens.
Det er som udgangspunkt uden betydning for spørgsmålet
om omstødelse, at den begunstigede var i god tro om skyld-
nerens insolvens. Kravet mod den begunstigede kan imidler-
tid efter omstændighederne lempes efter konkurslovens § 78
om nedsættelse eller bortfald af urimeligt byrdefulde krav.
Lempelse kan eksempelvis komme på tale, hvis den begun-
stigede var i god tro om skyldnerens insolvens og i fortsat
god tro herom har forbrugt det modtagne. Derimod bør lem-
pelse ikke ske, hvis den begunstigede var bekendt med, at
der var rejst et stort krav mod skyldneren, uanset om kravet
på gavetidspunktet var omtvistet.
Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt stk. 5, hvorefter
stk. 1-4 også gælder, i det omfang skyldneren løbende har
betalt større beløb til eller for sin ægtefælle eller samlever,
end hvad der efter disses økonomiske forhold og familiens
behov var rimelige bidrag til familiens forsørgelse.
Hvorvidt der er tale om større beløb, må vurderes ud fra
skyldnerens økonomiske forhold og formue.
28
Den foreslåede regel skal bl.a. finde anvendelse i situatio-
ner, hvor skyldneren løbende har afholdt udgifter, herunder
terminsydelser, på en fast ejendom, der tilhører den anden
ægtefælle. Har skyldneren således eksempelvis forbrugt hele
sin indkomst over en længere periode på familiens forsør-
gelse, så ægtefællen har været i stand til at oparbejde en op-
sparing, vil ægtefællen kunne mødes med et omstødelses-
krav efter den foreslåede bestemmelse.
Efter den foreslåede regel vil betalinger, der er sket inden
for de i § 64, stk. 1 og 2, nævnte perioder, vil betalinger
kunne omstødes efter disse bestemmelser.
Hvis der er tale om beløb, der står i åbenbart misforhold til
skyldnerens økonomiske forhold, kan omstødelse ske uden
nogen tidsmæssig begrænsning, jf. henvisningen til den
foreslåede bestemmelse i stk. 4.
Betalinger, der er udtryk for en understøttelse, der ikke står i
misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, kan ikke
omstødes, jf. konkurslovens § 64, stk. 3.
Til § 4
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af tinglysningslovens § 17, stk. 4, er
en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 3, hvorved der ind-
sættes et nyt stk. 7 i tinglysningslovens § 50 c.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i tinglysningslo-
vens § 49, at retsvirkningerne af en ægtepagts tinglysning
har sit forblivende ved retsvirkningslovens § 37. Af retsvirk-
ningslovens § 37 fremgår det, at en ægtepagt for at blive
gyldig må tinglyses i personbogen.
Det foreslås, at tinglysningslovens § 49 ophæves.
Efter tinglysningslovens § 43, stk. 1, skal dokumenter, som
angår rådighed over en persons formue i almindelighed, tin-
glyses i de tilfælde, hvor det er bestemt i lovgivningen. Et
sådant tilfælde findes således i den gældende retsvirknings-
lovs § 37, hvorefter en ægtepagt må tinglyses i personbogen
for at blive gyldig. En ægtepagt indeholder en aftale om for-
mueordningen i et ægteskab og dermed rådigheden over en
persons formue i almindelighed, som omfattet af § 43, stk.
1.
Som det fremgår af punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, foreslås reglerne i retsvirkningsloven om tin-
glysning af ægtepagter overført til lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold uden indholdsmæssige ændringer, herunder
bestemmelsen i den gældende retsvirkningslovs § 37.
Da adgangen til at tinglyse ægtepagter i personbogen såle-
des følger af retsvirkningslovens § 37 og tinglysningslovens
§ 43, stk. 1, har tinglysningslovens § 49 ikke længere have
selvstændig betydning, og den foreslås derfor ophævet.
Til nr. 3
Det følger af tinglysningslovens § 50 c, stk. 2-5, samt regler
fastsat i medfør af § 50, stk. 1, at oplysninger i personbogen,
herunder om tinglyste ægtepagter, som udgangspunkt er of-
fentligt tilgængelige for enhver.
Med den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 50
c, stk. 7, 1. pkt., foreslås det, at oplysninger om indholdet af
tinglyste ægtepagter i personbogen – uanset videregivelses-
bestemmelserne i tinglysningslovens § 50 c, stk. 2-5 – alene
kan videregives til brug i konkrete retsforhold.
Bestemmelsen vil således indebære, at offentligheden ikke
længere vil have adgang til at se det nærmere indhold af en
ægtepagt. Det vil fremover alene være den blotte oplysning
om, at en person har oprettet ægtepagt, som vil være offent-
ligt tilgængelig i personbogen.
Oplysninger om indholdet af ægtepagter vil alene kunne vi-
deregives til brug i konkrete retsforhold, dvs. hvis en person
har retlig interesse heri. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en
advokat anmoder om oplysninger i en ægtepagt til brug for
en retssag om ejendomsretten til et aktiv, som påstås omfat-
tet af en oprettet ægtepagt. Der vil være tale om en konkret
vurdering af det enkelte tilfælde, og vurderingen af, hvorvidt
oplysninger kan videregives til brug i konkrete retsforhold
vil svare til den vurdering, som i dag foretages i medfør af
den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c, stk.
7, om adgang til oplysninger fra det historiske register.
Som en undtagelse til bestemmelsens 1. pkt. foreslås det i
bestemmelsens 2. pkt., at den person, som oplysningerne om
indholdet af en tinglyst ægtepagt angår, altid vil have ret til
efter anmodning at modtage disse. Det er således muligt for
en part i en ægtepagt at modtage oplysninger om indholdet
heraf uden at dokumentere en retlig interesse. En adgang til
egenacces følger i forvejen af persondatalovens kapitel 9 om
den registreredes indsigtsret, og der er ikke med forslaget
tilsigtet nogen indskrænkning i denne adgang. For at sikre,
at en part i en tinglyst ægtepagt altid har ret til at modtage
oplysningerne om indholdet af ægtepagten, uden at iagttage
særlige regler i persondatalovens kapitel 9, foreslås det
imidlertid, at en særlig adgang til at modtage oplysningerne
følger af tinglysningsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.5.1 og 2.5.4.
Til nr. 4
Efter bestemmelsen i tinglysningslovens § 50 d, stk. 1, fast-
sætter justitsministeren efter drøftelse med Domstolsstyrel-
sen nærmere regler med henblik på at sikre, at oplysninger i
tinglysningsregistrene ikke tilintetgøres, forvanskes eller
uberettiget indføjes, slettes eller ændres, jf. tinglysningslo-
29
vens § 20, § 42 g, stk. 2, og § 49, samt med henblik på at
sikre, at oplysninger ikke misbruges eller kommer til uved-
kommendes kendskab.
Efter tinglysningslovens § 20 har Tinglysningsretten under
visse betingelser mulighed for at slette rettigheder fra ting-
bogen, som åbenbart er ophørt, eller som må antages at have
mistet deres betydning. Efter tinglysningslovens § 42 g, stk.
2, udslettes tinglyste rettigheder af bilbogen 10 år efter do-
kumentets tinglysning, hvis der ikke inden denne frist er an-
meldt fornyet tinglysning. Efter tinglysningslovens § 49 har
retsvirkningerne af en ægtepagts tinglysning sit forblivende
i retsvirkningslovens § 37.
Den foreslåede ændring af § 50 d, stk. 1, indebærer, at hen-
visningen til tinglysningslovens § 49 der, jf. lovforslagets §
4, nr. 2, ophæves, ændres til en henvisning til bestemmelser-
ne i tinglysningslovens § 47, stk. 9, og § 49 a, som begge,
ligesom §§ 20 og 42 g, vedrører sletning af oplysninger i
tinglysningssystemet. § 47, stk. 9, angår med henvisning til
§ 42 g, stk. 2, pantebreve vedrørende underpant i løsøre,
mens § 49 a med henvisning til § 20 om handler andre doku-
menter end pantebreve.
Den foreslåede ændring er en korrektion af henvisningerne
til de relevante bestemmelser herom og indebærer således
ikke en ændring af retstilstanden.
Til nr. 5
Efter tinglysningslovens § 50 e, 1. pkt., straffes den, der an-
vender en oplysning i strid med bestemmelsen i § 50 c, stk.
8, med bøde.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 8 ændres til stk. 9.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-
gets § 4, nr. 4.
Til § 5
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1, anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at begrebet ”fællesejeak-
tiv” i de relevante bestemmelser i arveloven ændres til ”ak-
tiv, der er delingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 2
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1, anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at overskriften før § 12 i
arveloven ændres fra ”Fælleseje” til ”Delingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 3
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger punkt
2.1., anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at begreberne ”fælles-
eje” og ”fællesejet” i de relevante bestemmelser i arveloven
ændres til ”delingsformue” og ”delingsformuen”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 4
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger punkt 2.1,
anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov om
ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at begrebet ”fælleseje-
midler” i arvelovens § 22, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres til ”de-
lingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 5
Arvelovens § 30 vedrører livsarvingers mulighed for at kræ-
ve vederlag af det beholdne bo, hvis den længstlevende æg-
tefælle har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo. Ef-
ter bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., kan en livsarving ligeledes
kræve vederlag, hvis den længstlevende ægtefælle har an-
vendt midler af det uskiftede bo til erhvervelse eller forbed-
ring af sit fuldstændige særeje eller sine rettigheder omfattet
af § 15, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, der ikke
indgår i delingen ved skifte af det uskiftede bo.
Efter forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold
foreslås § 15, stk. 2, i retsvirkningsloven om uoverdragelige
og personlige rettigheder overført til lov om ægtefællers
økonomiske forhold som § 37.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
§ 15, stk. 2, i retsvirkningsloven i ægtefælleskiftelovens §
30, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 6
30
Efter arvelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., kan en livsarving ikke
kræve vederlag af det beholdne bo, hvis den længstlevende
ægtefælle har anvendt midler til erhvervelse eller forbedring
af pensionsrettigheder omfattet af § 16 a i lov om ægteska-
bets retsvirkninger.
Efter forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold
foreslås § 16 a i retsvirkningsloven om behandlingen af den
længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder ved dødsbo-
skifte overført til lov om ægtefællers økonomiske forhold
som § 52.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
§ 16 a i retsvirkningsloven i ægtefælleskiftelovens § 30, stk.
2, 2. pkt.
Til § 6
Til nr. 1
Efter dødsboskiftelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., indhenter skifte-
retten de nødvendige oplysninger om arvinger fra Det Cen-
trale Personregister (CPR) og om afdødes testamentariske
dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på
anden måde.
Der foreslås indsat et nyt pkt. i dødsboskiftelovens § 7, stk.
2, hvorefter skifteretten, hvis afdøde ved dødsfaldet var gift,
skal indhente oplysninger om ægtepagter fra Tinglysnings-
retten. Dette er i overensstemmelse den gældende ordning,
hvorefter skifteretterne ved dødsboskifte indhenter oplysnin-
ger om ægtepagter fra Tinglysningsretten. Denne praksis
foreslås således lovfæstet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.
Til nr. 2
Efter dødsboskiftelovens § 7, stk. 7, kan justitsministeren
fastsætte regler for skifteretten og bobestyreren om indhen-
telse af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR)
og Centralregisteret for Testamenter.
Det foreslås, at justitsministerens bemyndigelse i § 7, stk. 7,
til at kunne fastsætte regler for skifteretten og bobestyreren
om indhentelse af oplysninger fra Det Centrale Personregi-
ster (CPR) og Centralregisteret for Testamenter udvides til
også at omfatte fastsættelse af regler om skifterettens ind-
hentelse af oplysninger fra Tinglysningsretten.
Bestemmelsen er en følge af den pligt til indhentelse af op-
lysninger om ægtepagter fra Tinglysningsretten, som fore-
slås indsat i § 7, stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.
Til nr. 3
Efter dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, kan udlæg af et bo til
en længstlevende ægtefælle finde sted, såfremt ægtefællen,
dennes værge eller skifteværge fremsætter anmodning der-
om, og der ifølge § 11, stk. 1-3, i arveloven samt § 23 i lov
om ægteskabets retsvirkninger intet bliver at udlodde til an-
dre arvinger, og såfremt ægtefællen påtager sig ansvaret for
den afdødes gældsforpligtelser.
Efter forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold
foreslås retsvirkningslovens regler om vederlagskrav i § 23
overført til kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold, hvor betegnelsen vederlagskrav foreslås ændret til re-
gulerings- og misbrugskrav.
Gennem vederlagskrav (nu regulerings- og misbrugskrav)
tages der højde for forskydninger mellem en ægtefælles de-
lingsformue og særeje m.v., og der er mulighed for at frem-
sætte kompensationskrav, f.eks. hvis en ægtefælle er stillet
urimeligt ved formuedelingen.
Som konsekvens heraf er der behov for at ændre henvisnin-
gen til retsvirkningslovens § 23 i dødsboskiftelovens § 22,
stk. 1, nr. 1.
Til nr. 4
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1, anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at begrebet ”fælleseje” i
de relevante bestemmelser i dødsboskifteloven ændres til
”delingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 5
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1, anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at ”del af fællesejet” i
dødsboskiftelovens § 75, stk. 1, ændres til ”delingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 6
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1, anvendes begrebet ”delingsformue” i forslaget til lov
om ægtefællers økonomiske forhold i stedet for ”fælleseje”.
Som konsekvens heraf foreslås det, at ”fællesejet” i dødsbo-
skiftelovens § 76, stk. 3, ændres til ”delingsformuen”.
31
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 7
Efter dødsboskiftelovens § 77 finder bl.a. ægtefælleskiftelo-
vens §§ 50, 51 og 53 anvendelse på skifte af ægtefællernes
formuer med de ændringer, der følger af forholdets natur.
Det betyder, at reglerne om ophørsdagen, tidspunktet for
værdiansættelsen af aktiver og passiver samt opgørelsen af
fællesboet finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med
skifte af længstlevende ægtefælles aktiver og passiver.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.3, foreslås reglerne i ægtefælleskifteloven om formuede-
ling ved separation og skilsmisse overført til lov om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Som konsekvens heraf foreslås henvisningen til ægtefælle-
skiftelovens §§ 50, 51 og 53 i dødsboskiftelovens § 77 ænd-
ret til en henvisning til afsnit 4 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Det bemærkes, at dødsboskiftelovens § 77 også indeholder
henvisning til ægtefælleskiftelovens §§ 56-58, og at henvis-
ningen til disse bestemmelser ikke foreslås ændret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.22., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til § 7
Til nr. 1
Erstatningsansvarslovens § 18 regulerer overdragelse af
krav på erstatning og godtgørelse for personskade samt for-
sørgertabserstatning samt deling af sådanne krav som led i
deling af ægtefællers fællesbo.
Som konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås over-
skriften til § 18 ændret for at gøre den mere retvisende, såle-
des at den i stedet for at benævnes ”overførelse mv.” af er-
statnings- og godtgørelseskrav vil blive benævnt ”overdra-
gelse” af sådanne krav.
Derved vil overskriften være i overensstemmelse med det
indhold, som erstatningsansvarslovens § 18 vil få i henhold
til forslagets § 7, nr. 2 og 3, idet bestemmelsen herefter kun
vil vedrøre overdragelse af krav.
Ændringen af ordet ”overførelse” til ”overdragelse” er alene
en sproglig tilpasning, som tilsigter at bringe ordlyden af
overskriften i overensstemmelse med ordlyden i § 18.
Til nr. 2
Efter erstatningsansvarslovens § 18, stk. 1, kan krav vedrø-
rende erstatning og godtgørelse for personskade og krav om
erstatning til den, der har mistet en forsørger, ikke overdra-
ges, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller
fastslået af domstolene. Efter § 18, stk. 3, finder reglen
imidlertid ikke anvendelse på krav om erstatning for tabt ar-
bejdsfortjeneste. Stk. 3 omfatter efter retspraksis bl.a. fra-
trædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, hvorefter
der ydes en særlig godtgørelse ved opsigelse af funktionæ-
rer, der har været beskæftiget i samme virksomhed i 12 år
eller mere.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter § 18,
stk. 1, 1. pkt., ikke finder anvendelse på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste. Denne nye bestemmelse svarer til den
gældende bestemmelse i § 18, stk. 3, og den gældende rets-
tilstand videreføres således uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforsla-
gets § 7, nr. 3, hvormed bestemmelsen i erstatningsansvars-
lovens § 18, stk. 2, foreslås overført til den nye lov om æg-
tefællers økonomiske forhold.
Til nr. 3
Efter erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, indgår erstatning
og godtgørelse for personskade og krav om erstatning til
den, der har mistet en forsørger, hvis erstatningen eller godt-
gørelsen ikke må antages at være forbrugt, ikke i formuefæl-
lesskabet mellem ægtefæller ved skifte i anledning af ægte-
skabs ophør (dvs. ved skilsmisse og død), separation eller
bosondring. Erstatningen eller godtgørelsen indgår dog i for-
muefællesskabet, når den, som erstatningen tilkommer, af-
går ved døden, medmindre erstatningen eller godtgørelsen
ifølge ægtepagt er særeje.
Efter den gældende bestemmelse i § 18, stk. 3, finder regle-
rne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse på krav om erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.
Det foreslås, at § 18, stk. 2 og 3, ophæves.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt 1,
foreslås det, at alle materielle bestemmelser om ægtefællers
økonomiske forhold, navnlig bestemmelser om deling af
ægtefællers formuer ved separation, skilsmisse og død, sam-
les i den nye lov om ægtefællers økonomiske formuefor-
hold.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 18, stk. 2, ophæves,
og at indholdet af bestemmelsen overføres til de foreslåede
bestemmelser om deling af personlige erstatninger i lov om
ægtefællers økonomiske forhold, § 36 om formuedeling ved
separation og skilsmisse og § 51 om formuedeling ved en
ægtefælles død.
Det bemærkes, at reglerne om bosondring efter retsvirk-
ningslovens kapitel 5 foreslås ophævet, jf. de almindelige
32
bemærkninger, punkt 3.21., i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Bestemmelsen i den gældende § 18, stk. 3, om krav vedrø-
rende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, foreslås, jf. lov-
forslagets § 7, nr. 2, indsat i den nye foreslåede bestemmelse
i § 18, stk. 1, 2. pkt.
Til nr. 4
Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er
ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed,
fred, ære eller person, betale den forurettede godtgørelse for
tort, og efter § 26 a, stk. 1, kan den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed forvolder en andens død, pålægges at beta-
le en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig
nær.
Efter § 26, stk. 4, finder § 18, stk. 1 og 2, tilsvarende anven-
delse på godtgørelser efter §§ 26 og 26 a.
Henvisningen til § 18, stk. 2, indebærer, at en godtgørelse
efter §§ 26 og 26 a, ikke indgår i formuefællesskabet mel-
lem ægtefæller ved skifte i anledning af ægteskabs ophør
(dvs. ved skilsmisse og død), separation eller bosondring,
hvis godtgørelsen ikke må antages at være forbrugt, Godtgø-
relsen indgår dog i formuefællesskabet, når den, som erstat-
ningen tilkommer, afgår ved døden, medmindre godtgørel-
sen ifølge ægtepagt er særeje.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1., foreslås det, at alle materielle bestemmelser om ægte-
fællers økonomiske forhold, navnlig bestemmelser om de-
ling af ægtefællers formuer ved separation, skilsmisse og
død, samles i den nye lov om ægtefællers økonomiske for-
mueforhold.
Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 7, nr.
3, at § 18, stk. 2 og 3, ophæves, og at indholdet af bestem-
melsen overføres til de foreslåede bestemmelser om deling
af personlige erstatninger i lov om ægtefællers økonomiske
forhold, § 36 om formuedeling ved separation og skilsmisse
og § 51 om formuedeling ved en ægtefælles død. Disse be-
stemmelser vil også omfatte erstatninger omfattet af §§ 26
og 26 a.
Det bemærkes, at reglerne om bosondring efter retsvirk-
ningslovens kapitel 5 foreslås ophævet, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 3.21., i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
I konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 2,
foreslås det, at henvisningen i erstatningsansvarslovens
§ 26, stk. 4, til lovens § 18, stk. 1 og 2, ændres til en henvis-
ning til lovens § 18, 1. pkt., idet det bemærkes, at der med
lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås indsat et nyt punktum i § 18,
stk. 1.
Til § 8
Til nr. 1
Efter forsikringsaftalelovens § 103, stk. 2, kan en forsik-
ringstager ved testamente eller ved indsættelse af en begun-
stiget bestemme, at forsikringssummen skal være den be-
gunstigedes særeje. Efter bestemmelsens stk. 1 er indsættel-
se af en begunstiget kun gyldig, såfremt den skriftlig medde-
les selskabet eller optages i eller påtegnes policen af selska-
bet.
Det foreslås, at der i forsikringsaftalelovens § 103, stk. 2,
som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at de foreslåede
bestemmelser i § 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold om tredjemandsbestemt særeje, jf. det sam-
tidigt fremsatte lovforslag herom, også gælder for en forsik-
ringstagerens bestemmelser om særeje.
Efter § 23, stk. 1, i forslaget til lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold kan en arvelader og en gavegiver træffe samme
bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale efter
§ 12 i forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold,
dog ikke om sumsæreje og sumdeling efter § 12, stk. 2, nr. 4
og 5. Efter § 23, stk. 2, kan arvelader og gavegiver bestem-
me, at modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre en
bestemmelse om særeje efter stk. 1 og kan fastsætte betin-
gelser herfor.
For at tydeliggøre, at en forsikringstager kan træffe samme
bestemmelser om særeje som en arvelader og gavegiver,
foreslås det, at det udtrykkeligt skal fremgå af § 103, stk. 2,
at § 23, stk. 1 og 2, i forslaget til lov om ægtefællers økono-
miske forhold skal finde tilsvarende anvendelse i forhold til
forsikringstagerens bestemmelser, og at en forsikringstager
dermed kan træffe samme bestemmelser om særeje, som ar-
velader og gavegiver kan træffe efter de foreslåede bestem-
melser i § 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske
forhold.
Til § 9
Til nr. 1
Efter pensionsopsparingslovens § 3, stk. 2, kan en kontoha-
ver ved testamente eller ved indsættelse efter stk. 1 bestem-
me, at de opsparede midler skal være den begunstigedes
særeje. Efter bestemmelsens stk. 1 er indsættelse af en be-
gunstiget kun gyldig, såfremt den skriftligt meddeles penge-
instituttet eller optages i eller påtegnes pensionsopsparings-
aftalen af pengeinstituttet.
Det foreslås, at der i pensionsopsparingslovens § 3, stk. 2,
som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at de foreslåede
bestemmelser i § 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold om tredjemandsbestemt særeje, jf. det sam-
tidig fremsatte lovforslag herom, også gælder for kontoha-
verens bestemmelser om særeje.
33
Efter § 23, stk. 1, i forslaget til lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold kan en arvelader og en gavegiver træffe samme
bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale ef-
ter § 12 i forslaget til lov om ægtefællers økonomiske for-
hold, dog ikke om sumsæreje og sumdeling efter § 12, stk.
2, nr. 4 og 5. Efter § 23, stk. 2, kan arvelader og gavegiver
bestemme, at modtageren og dennes ægtefælle skal kunne
ændre en bestemmelse om særeje efter stk. 1 og kan fastsæt-
te betingelser herfor.
For at tydeliggøre, at en kontohaver kan træffe samme be-
stemmelser om særeje som en arvelader og gavegiver, fore-
slås det, at det udtrykkeligt skal fremgå af § 3, stk. 2, at
§ 23, stk. 1 og 2, i forslaget til lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold skal finde tilsvarende anvendelse i forhold til
kontohaverens bestemmelser, og at en kontohaver dermed
kan træffe samme bestemmelser om særeje, som en arvela-
der og gavegiver kan træffe efter den foreslåede bestemmel-
se i §§ 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold.
Til § 10
Til nr. 1
Efter lejelovens § 72, 1. pkt., må en lejer ikke uden sin ægte-
fælles samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil medfø-
re, at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller
som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles
virksomhed. Det fremgår af 2. pkt., at hvis den anden ægte-
fælle er umyndig, meddeler værgen samtykket. Det følger af
3. pkt., at bestemmelserne i retsvirkningslovens § 18, stk. 2,
og i § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Er en lejeaftale ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan
det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan le-
jeren efter lejelovens § 81, stk. 1, opsige lejeaftalen. Efter
stk. 2, må lejeren dog ikke uden sin ægtefælles samtykke
opsige lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er
knyttet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at lovens § 72,
2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Efter retsvirkningslovens § 18, stk. 1, må en ægtefælle ikke
uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsæt-
te fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener
til familiens bolig. Det samme gælder fast ejendom, som
ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksom-
hed er knyttet til.
Hvis den anden ægtefælle nægter at give samtykke til sådan-
ne dispositioner, kan statsforvaltningen efter retsvirknings-
lovens § 20 give tilladelse til dispositionen, hvis "der ikke
findes at være skellig grund til nægtelsen". Statsforvaltnin-
gen foretager i sådanne sager en konkret vurdering af ægte-
fællernes interesser, og tilladelse gives efter praksis, når æg-
tefællens nægtelse må anses som urimelig.
Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Ankestyrel-
sen, jf. retsvirkningslovens § 52 a, stk. 1.
Har ejerægtefællen foretaget dispositioner over fast ejen-
dom, der er omfattet af retsvirkningslovens § 18, uden enten
samtykke fra den anden ægtefælle eller tilladelse fra stats-
forvaltningen, kan den anden ægtefælle efter bestemmelsens
stk. 2 anlægge en retssag med henblik på omstødelse af dis-
positionen.
Omstødelse sker ved dom. Retssag om omstødelse skal an-
lægges inden 3 måneder efter, at ægtefællens har fået kund-
skab til retshandlen, og senest inden 1 år efter, at dispositio-
nen er blevet tinglyst.
Efter retsvirkningslovens § 18, stk. 2, er det en betingelse
for omstødelse af en disposition vedrørende fast ejendom, at
køberen "indså eller burde indse", at ejerægtefællen var ube-
rettiget til at foretage dispositionen. Det er den ikke-handle-
nde ægtefælle, der har bevisbyrden for, at medkontrahenten
indså eller burde have indset, at ejerægtefællen ikke var be-
rettiget til at foretage dispositionen.
Om retsvirkningslovens §§ 18 og 20 henvises til de almin-
delige bemærkninger, punkt 3.7.1., i det samtidigt fremsatte
lovforslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
3.7.3. og 3.7.4., i det nævnte lovforslag foreslår Børne- og
Socialministeriet, at bestemmelserne i retsvirkningslovens
§ 18, stk. 1, § 18, stk. 2, og § 20 videreføres i de foreslåede
bestemmelser i henholdsvis §§ 6 og 8 og § 7, stk. 1, i lov om
ægtefællers økonomiske forhold.
Det foreslås dog i § 8, stk. 1, i lovforslaget til lov om ægte-
fællers økonomiske at bevisbyrden i forhold til den gælden-
de § 18, stk. 2, i retsvirkningsloven vendes om, således at
det er medkontrahenten, der skal bevise, at vedkommende
var i god tro med hensyn til ejerægtefællens ret til at råde
over boligen. Det foreslås endvidere, at også den anden part
i en aftale om fremleje (medkontrahenten) kan anmode
statsforvaltningen om at tillade aftalen.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen i lejelovens
§ 72 til retsvirkningslovens § 18, stk. 2, og § 20 ændres, så-
ledes at der i stedet henvises til de foreslåede bestemmelser i
§ 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Det bemærkes, at det i § 6 i det samtidigt fremsatte lovfor-
slag til lov om ægtefællers økonomiske forhold foreslås, at
den gældende beskyttelse i retsvirkningslovens § 18 mod af-
hændelse og pantsætning af fast ejendom, hvortil ægtefæl-
lernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er til-
knyttet, afskaffes. Dette begrundes med, at den ægtefælle,
hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til en ejendom, der ejes
af den anden ægtefælle, i vidt omfang vil være beskyttet af
lejelovens regler, og at denne ægtefælle kan og bør sikre sig
og sin erhvervsvirksomhed ved at skrive lejekontrakt med
ejerægtefællen.
34
Denne begrundelse kan ikke anvendes i relation til lejeboli-
ger. Hvis lejerens ægtefælle indgår en lejeaftale med lejeren,
vil der være tale om fremleje, og ægtefællen bliver fremleje-
tager. En fremlejetager nyder ikke den samme beskyttelse
efter lejelovgivningen, som en traditionel lejer, der har et
kontraktforhold til ejendommens ejer. Den traditionelle le-
jers rettigheder er beskyttet mod enhver uden tinglysning.
Lejeren beholder således sin brugsret, hvis ejendommens
ejer f.eks. sælger ejendommen eller går konkurs. Den be-
skyttelse har fremlejetageren ikke, da fremlejetageren alene
har et kontraktforhold med lejeren. Hvis hovedlejeforholdet
ophører, ophører fremlejeforholdet også.
Den gældende beskyttelse i lejelovens § 72, 1. pkt., mod
fremleje af et lejemål, som medfører, at det lejede ikke læn-
gere kan tjene som grundlag for ægtefællernes eller den an-
den ægtefælles virksomhed, foreslås således ikke ændret.
Ovennævnte forslag om ændring af henvisningerne i lejelo-
vens § 72, 3. pkt., vil indebære, at statsforvaltningen lige-
som i dag efter anmodning fra den ægtefælle, der er lejer af
det pågældende lejemål, kan tillade fremleje af lejemålet,
hvis der ikke en rimelig grund til at nægte at gennemføre af-
talen herom. Som noget nyt kan en sådan anmodning også
indgives af den anden part i aftalen.
Har den ægtefælle, der er lejer af det pågældende lejemål,
indgået en aftale om fremleje, der er omfattet af lejelovens
§ 72, 1. pkt., uden samtykke fra den anden ægtefælle eller
uden statsforvaltningens tilladelse, kan aftalen efter den
foreslåede § 8, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold efter anmodning fra den anden ægtefælle omstødes ved
dom. Aftalen kan dog ikke omstødes, hvis den anden part i
aftalen godtgør, at parten ikke vidste eller burde have vidst,
at lejeren ikke var berettiget til at indgå aftalen.
Omstødelsessag efter den foreslåede § 8, stk. 1, i lov om æg-
tefællers økonomiske forhold skal efter bestemmelsens stk.
2 anlægges inden 3 måneder efter, at den anden ægtefælle
fik kendskab til aftalen. Uanset hvornår den anden ægtefælle
fik kendskab til aftalen, skal sagen dog anlægges senest 1 år
efter, at aftalen blev gennemført. Hvis aftalen blev tinglyst,
inden aftalen blev gennemført, regnes 1 års fristen fra tin-
glysningen.
Er en lejeaftale ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan
det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan le-
jeren efter lejelovens § 81, stk. 1, opsige lejeaftalen. Efter
stk. 2 må lejeren dog ikke uden sin ægtefælles samtykke op-
sige lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvortil æg-
tefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyt-
tet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at lovens § 72, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Med henvisningen i lejelovens § 81, stk. 1, til lovens § 72,
2. og 3. pkt., vil bestemmelserne i de foreslåede § 7, stk. 1,
og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske forhold finde tilsva-
rende anvendelse på opsigelse af lejemål.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til § 11
Til nr. 1
Efter almenlejelovens § 68, 1. pkt., må en lejer ikke uden sin
ægtefælles samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil
medføre, at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig
eller som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægte-
fælles virksomhed. Det fremgår af 2. pkt., at hvis den anden
ægtefælle er umyndig, meddeler værgen samtykket. Det føl-
ger af 3. pkt., at bestemmelserne i retsvirkningslovens § 18,
stk. 2, og i § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Efter almenlejelovens § 84, stk. 1, kan en lejer frit opsige le-
jeaftalen. Dette gælder dog efter lovens § 87, stk. 1, ikke,
hvis lejeaftalen er tidsbegrænset. Efter stk. 2, må lejeren dog
ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om fami-
liens bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes eller den
anden ægtefælles virksomhed er knyttet. Det fremgår videre
af bestemmelsen, at lovens § 68, 2. og 3. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse.
Efter retsvirkningslovens § 18, stk. 1, må en ægtefælle ikke
uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsæt-
te fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener
til familiens bolig. Det samme gælder fast ejendom, som
ægtefællernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksom-
hed er knyttet til.
Hvis den anden ægtefælle nægter at give samtykke til sådan-
ne dispositioner, kan statsforvaltningen efter retsvirknings-
lovens § 20 give tilladelse til dispositionen, hvis "der ikke
findes at være skellig grund til nægtelsen". Statsforvaltnin-
gen foretager i sådanne sager en konkret vurdering af ægte-
fællernes interesser, og tilladelse gives efter praksis, når æg-
tefællens nægtelse må anses som urimelig.
Statsforvaltningens afgørelse kan påklages til Ankestyrel-
sen, jf. retsvirkningslovens § 52 a, stk. 1.
Har ejerægtefællen foretaget dispositioner over fast ejen-
dom, der er omfattet af retsvirkningslovens § 18, uden enten
samtykke fra den anden ægtefælle eller tilladelse fra stats-
forvaltningen, kan den anden ægtefælle efter bestemmelsens
stk. 2 anlægge en retssag med henblik på omstødelse af dis-
positionen.
Omstødelse sker ved dom. Retssag om omstødelse skal an-
lægges inden 3 måneder efter, at ægtefællen har fået kund-
skab til retshandlen, og senest inden 1 år efter, at dispositio-
nen er blevet tinglyst.
Efter retsvirkningslovens § 18, stk. 2, er det en betingelse
for omstødelse af en disposition vedrørende fast ejendom, at
køberen "indså eller burde indse", at ejerægtefællen var ube-
35
rettiget til at foretage dispositionen. Det er den ikke-handle-
nde ægtefælle, der har bevisbyrden for, at medkontrahenten
indså eller burde have indset, at ejerægtefællen ikke var be-
rettiget til at foretage dispositionen.
Om retsvirkningslovens §§ 18 og 20 henvises til de almin-
delige bemærkninger, punkt 3.7.1., i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ægtefællers økonomiske forhold.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
3.7.3. og 3.7.4., i det nævnte lovforslag foreslår Børne- og
Socialministeriet, at bestemmelserne i retsvirkningslovens
§ 18, stk. 1, § 18, stk. 2, og § 20 videreføres i de foreslåede
bestemmelser i henholdsvis § 6, § 8 og § 7, stk. 1, i lov om
ægteægtefællers økonomiske forhold.
Det foreslås dog i § 8, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomi-
ske forhold, at bevisbyrden i forhold til den gældende § 18,
stk. 2, i retsvirkningsloven vendes om, således at det er
medkontrahenten, der skal bevise, at vedkommende var i
god tro med hensyn til ejerægtefællens ret til at råde over
boligen. Det foreslås endvidere, at også den anden part i en
aftale om fremleje (medkontrahenten) kan anmode statsfor-
valtningen om at tillade aftalen.
På den baggrund foreslås det, at henvisningen i almenlejelo-
vens § 68 til retsvirkningslovens § 18, stk. 2, og § 20 æn-
dres, således at der i stedet henvises til de foreslåede be-
stemmelser i § 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Det bemærkes, at det i § 6 i det samtidigt fremsatte lovfor-
slag til lov om ægtefællers økonomiske forhold foreslås, at
den gældende beskyttelse i retsvirkningslovens § 18 mod af-
hændelse og pantsætning af fast ejendom, hvortil ægtefæl-
lernes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er til-
knyttet, afskaffes. Dette begrundes med, at den ægtefælle,
hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til en ejendom, der ejes
af den anden ægtefælle, i vidt omfang vil være beskyttet af
lejelovens regler, og at denne ægtefælle kan og bør sikre sig
og sin erhvervsvirksomhed ved at skrive lejekontrakt med
ejerægtefællen.
Denne begrundelse kan ikke anvendes i relation til lejeboli-
ger. Hvis lejerens ægtefælle indgår en lejeaftale med lejeren,
vil der være tale om fremleje, og ægtefællen bliver fremleje-
tager. En fremlejetager nyder ikke den samme beskyttelse
efter lejelovgivningen, som en traditionel lejer, der har et
kontraktforhold til ejendommens ejer. Den traditionelle le-
jers rettigheder er beskyttet mod enhver uden tinglysning.
Lejeren beholder således sin brugsret, hvis ejendommens
ejer f.eks. sælger ejendommen eller går konkurs. Den be-
skyttelse har fremlejetageren ikke, da fremlejetageren alene
har et kontraktforhold med lejeren. Hvis hovedlejeforholdet
ophører, ophører fremlejeforholdet også.
Den gældende beskyttelse i almenlejelovens § 68, 1. pkt.,
mod fremleje af et lejemål, som medfører, at det lejede ikke
længere kan tjene som grundlag for ægtefællernes eller den
anden ægtefælles virksomhed, foreslås således ikke ændret.
Ovennævnte forslag om ændring af henvisningerne i almen-
lejelovens § 68, 3. pkt., vil indebære, at statsforvaltningen li-
gesom i dag efter anmodning fra den ægtefælle, der er lejer
af det pågældende lejemål, kan tillade fremleje af lejemålet,
hvis der ikke en rimelig grund til at nægte at gennemføre af-
talen herom. Som noget nyt kan en sådan anmodning også
indgives af den anden part i aftalen.
Har den ægtefælle, der er lejer af det pågældende lejemål,
indgået en aftale om fremleje, der er omfattet af lejelovens
§ 68, 1. pkt., uden samtykke fra den anden ægtefælle eller
uden statsforvaltningens tilladelse, kan aftalen efter den
foreslåede § 8, stk. 1, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold efter anmodning fra den anden ægtefælle omstødes ved
dom. Aftalen kan dog ikke omstødes, hvis den anden part i
aftalen godtgør, at parten ikke vidste eller burde have vidst,
at lejeren ikke var berettiget til at indgå aftalen.
Omstødelsessag efter den foreslåede § 8, stk. 1, i lov om æg-
tefællers økonomiske forhold skal efter bestemmelsens stk.
2 anlægges inden 3 måneder efter, at den anden ægtefælle
fik kendskab til aftalen. Uanset hvornår den anden ægtefælle
fik kendskab til aftalen, skal sagen dog anlægges senest 1 år
efter, at aftalen blev gennemført. Hvis aftalen blev tinglyst,
inden aftalen blev gennemført, regnes 1 års fristen fra tin-
glysningen.
Er en lejeaftale ikke indgået for et bestemt tidsrum, kan le-
jeren efter almenlejelovens § 84, stk. 1, opsige lejeaftalen.
Efter stk. 2 må lejeren dog ikke uden sin ægtefælles samtyk-
ke opsige lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvor-
til ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er
knyttet. Det fremgår videre af bestemmelsen, at lovens § 68,
2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Med henvisningen i almenlejelovens § 84, stk. 1, til lovens
§ 68, 2. og 3. pkt., vil bestemmelserne i de foreslåede § 7,
stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske forhold finde
tilsvarende anvendelse på opsigelse af lejemål.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til § 12
Til nr. 1
Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 6, der vedrører afgiften
for for tinglysning af en forhøjelse af et pantsikret beløb, in-
deholder en henvises til § 8, stk. 1, nr. 8.
Det foreslås, at denne henvisning ændres til en henvisning
til nr. 7.
Forslaget er en konsekvens af, at tinglysningsafgiftslovens §
8, stk. 1, nr. 4, foreslås ophævet, hvorved lovens § 8, stk. 8,
bliver § 8, stk. 7, jf. lovforslagets § 12, nr. 2, og bemærknin-
gerne hertil.
36
Til nr. 2
Efter § 8, stk. 1, nr. 4, er bl.a. tinglysning af begæring om
bosondring efter retsvirkningslovens § 43 afgiftsfri.
I de almindelige bemærkninger, punkt 3.21., i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
foreslås det, at muligheden for bosondring efter retsvirk-
ningslovens kapitel 5 ophæves. Som konsekvens heraf fore-
slås henvisningerne til bosondring i tinglysningsafgiftslo-
vens § 8, stk. 1, nr. 4, ophævet.
Til nr. 3
Forslaget om ændring af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk.
2, er en konsekvens af, at lovens § 8, stk. 1, nr. 4, foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 12, nr. 2, og bemærkningerne
hertil. Der er endvidere foretaget en sproglig tilretning af be-
stemmelsen ved at indsætte ”er” i den.
Til § 13
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1., anvendes begrebet ”delingsformue” i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
i stedet for ”fælleseje”. Som konsekvens heraf foreslås det,
at begreberne ”fælleseje” og "fællesejet" i boafgiftslovens
§ 6, stk. 2, ændres til henholdsvis ”delingsformue” og "de-
lingsformuen".
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til § 14
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1., anvendes begrebet ”delingsformue” i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
i stedet for ”fælleseje”. Som konsekvens heraf foreslås det,
at begrebet ”fælleseje” i de nævnte bestemmelser i dødsbo-
skatteloven ændres til ”delingsformue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til nr. 2
§ 4, stk. 5, vedrører afgiftsberegningen, når en afdød, der
var gift ved dødsfaldet, havde fuldstændigt særeje, som bli-
ver inddraget under skiftet (formuedelingen) til opfyldelse
af et vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23.
Efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers
økonomiske forhold foreslås retsvirkningslovens regler om
vederlagskrav overført til kapitel 11 i lov om ægtefællers
økonomiske forhold, hvor betegnelsen vederlagskrav endvi-
dere foreslås ændret til regulerings- og misbrugskrav.
Gennem vederlagskrav (nu regulerings- og misbrugskrav)
tages der højde for forskydninger mellem en ægtefælles de-
lingsformue og særeje m.v., og der er mulighed for at frem-
sætte kompensationskrav, f.eks. hvis en ægtefælle er stillet
urimeligt ved formuedelingen.
Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i dødsboskatte-
lovens § 4, stk. 5, 1. pkt., til retsvirkningslovens § 23 ændret
sådan, at der i stedet henvises til kapitel 11 i lov om ægte-
fællers økonomiske forhold.
Til nr. 3
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, punkt
2.1., anvendes begrebet ”delingsformue” i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold
i stedet for ”fælleseje”. Som konsekvens heraf foreslås det,
at begrebet ”det hidtidige fælleseje” i dødsboskattelovens
§ 96, stk. 1, 2. pkt., ændres til ”den hidtidige delingsfor-
mue”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2., i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers økono-
miske forhold.
Til § 15
Til nr. 1
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ægtefællers øko-
nomiske forhold foreslås retsvirkningsloven ophævet og be-
stemmelsen i lovens § 16 f, stk. 2, nr. 3, videreført som § 46,
stk. 2, nr. 3, lov om ægtefællers økonomiske forhold. Som
en konsekvens heraf foreslås henvisningen i pensionsbeskat-
ningslovens 30, stk. 2, til retsvirkningslovens § 16 f, stk. 2,
nr. 3, ændret sådan, at der i stedet henvises til § 46, stk. 2,
nr. 3, i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Desuden foreslås det, at henvisningen i pensionsbeskat-
ningslovens 30, stk. 2, til reglerne om bosondring udgår som
konsekvens af, at reglerne om bosondring efter retsvirk-
ningslovens kapitel 5 foreslås ophævet, jf. de almindelige
bemærkninger, punkt 3.21., i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vedrører lovens
ikrafttræden. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den
1. januar 2018.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at lo-
ven - medmindre andet bestemmes - finder anvendelse på
37
ægteskaber, der er indgået før og efter lovens ikrafttræden,
på dispositioner, der er foretaget før og efter lovens ikraft-
træden, og på sager om ægtefællers økonomiske forhold,
navnlig sager om formuedeling, der verserer ved lovens
ikrafttræden.
Dette indebærer bl.a., at de foreslåede ændringer af forsik-
ringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven (lovforslagets
§§ 8 og 9) også finder anvendelse, når en begunstiget er ind-
sat i en forsikring m.v. før lovens ikrafttrædelse. Der er
imidlertid ikke noget til hinder for dette, da de foreslåede
ændringer lovfæster de gældende muligheder for at træffe
bestemmelse om særeje ved indsættelse af en begunstiget i
en forsikring m.v.
Med hensyn til lovforslagets § 14, nr. 2, hvorved henvisnin-
gen i dødsboskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., til reglerne om
vederlagskrav i retsvirkningslovens § 23 foreslås ændret så-
dan, at den henviser til de tilsvarende regler om regulerings-
og misbrugskrav i kapitel 11 i forslaget til lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold, bemærkes, at efter overgangsbe-
stemmelserne i sidstnævnte lovforslag (se bemærkningerne
til § 71, stk. 1, i det lovforslag) finder de foreslåede nye reg-
ler om regulerings- og misbrugskrav også anvendelse på dis-
positioner foretaget før lovens ikrafttræden. Tilsvarende skal
henvisningen i dødsboskatteloven til reglerne om reguler-
ings- og misbrugskrav også omfatte dispositioner foretaget
før lovens ikrafttræden.
De foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 2-9, fastlægger, i
hvilket omfang de øvrige bestemmelser i lovforslaget finder
anvendelse på dispositioner, der er foretaget før lovens
ikrafttræden, og på sager, der verserer ved lovens ikrafttræ-
den.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ægtefællers økono-
miske forhold foreslås det, at de foreslåede nye regler om
formuedeling ved separation og skilsmisse (lovforslagets ka-
pitel 5) ikke skal finde anvendelse på formuedeling ved se-
paration og skilsmisse, hvis statsforvaltningen før lovens
ikrafttræden har modtaget anmodning om separation eller
skilsmisse, og at de hidtil gældende regler skal finde anven-
delse ved formuedeling i sådanne situationer. Tilsvarende
foreslås det i § 16, stk. 2, i nærværende lovforslag, at de
foreslåede ændrede regler om formuedeling ved omstødelse
af ægteskab i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, ikke finder an-
vendelse på formuedelingen, når sag om omstødelse af æg-
teskabet er anlagt før lovens ikrafttræden, og at de hidtil
gældende regler skal finde anvendelse ved formuedeling i
sådanne situationer.
Tilsvarende foreslås det i § 16, stk. 3, at lovforslagets § 2
om ændring af reglerne om formuedeling i ægtefælleskifte-
loven ikke skal finde anvendelse, når statsforvaltningen før
lovens ikrafttræden har modtaget anmodning om separation
eller skilsmisse, og når en ægtefælle før lovens ikrafttræden
over for skifteretten har fremsat anmodning om bosondring,
og at de hidtil gældende regler skal finde anvendelse ved
formuedeling i sådanne situationer.
Hvis en anmodning om separation eller skilsmisse afslås, til-
bagekaldes eller bortfalder, f.eks. på grund af manglende be-
taling af gebyr for sagens behandling, finder § 16, stk. 3, ik-
ke anvendelse. Dette gælder både afslag på, og tilbagekal-
delse eller bortfald af anmodningen under statsforvaltnin-
gens og rettens behandling af sagen, herunder under en an-
kesag. Det samme gælder, hvis separations- eller skilsmis-
sesagen afsluttes i statsforvaltningen, f.eks. på grund af
manglende enighed mellem parterne, og ingen af parterne
inden for 4-ugers fristen i ægteskabslovens § 43 anmoder
om, at separations- eller skilsmissesagen indbringes for ret-
ten. Indgives ny anmodning om skilsmisse m.v. først efter
lovens ikrafttræden, finder § 16, stk. 3, således ikke anven-
delse.
Derimod finder § 16, stk. 3, anvendelse, selvom sagen om
separation eller skilsmisse af statsforvaltningen indbringes
for retten, eller førsteinstansens afgørelse appelleres, eller
selvom skifterettens afgørelse indbringes for landsretten, og
uanset at dette først sker efter lovens ikrafttræden.
Som konsekvens af det foreslåede § 16, stk. 3, foreslås det,
at det samme skal gælde lovforslagets § 15, hvorved henvis-
ningen i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, 1 pkt., til
retsvirkningslovens § 16 f, stk. 2, nr. 3, om betaling af pen-
sionskompensation ved formuedeling foreslås ændret sådan,
at den henviser til den tilsvarende bestemmelse i § 46, stk. 2,
nr. 3, i forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold.
I lovforslagets § 16 stk. 4, foreslås det, at lovforslagets § 3
om omstødelse af gaver kun skal gælde for gaver, der er
fuldbyrdet efter lovens ikrafttræden. For gaver, der er fuld-
byrdet før lovens ikrafttræden, skal de hidtil gældende regler
om omstødelse i konkursloven og retsvirkningsloven finde
anvendelse.
Det betyder, at i forhold til gaver, der er fuldbyrdet før lo-
vens ikrafttræden, vil omstødelse skulle vurderes efter de
regler, der var gældende på tidspunktet for gavens fuldbyr-
delse.
Det foreslås i lovforslagets § 16, stk. 5, at forslagets § 4, nr.
3, om offentlighedens adgang til indholdet af ægtepagter ik-
ke skal finde anvendelse på anmodninger herom, der er ind-
givet før lovens ikrafttræden.
Efter gældende ret har enhver ret til at modtage oplysninger
om indholdet af en tinglyst ægtepagt.
For at sikre, at en fysisk eller juridisk person, der har indgi-
vet en anmodning om at modtage oplysninger om indholdet
af en tinglyst ægtepagt inden lovens ikrafttræden, ikke opnår
en dårligere retsstilling, fordi ansøgningen behandles efter
lovens ikrafttræden, foreslås det, at lovforslagets § 4, nr. 3,
ikke finder anvendelse på anmodninger om oplysninger om
indholdet af ægtepagter, der er indgivet inden lovens ikraft-
træden. Sådanne anmodninger skal således behandles efter
de hidtil gældende regler.
38
For så vidt angår ægtepagter, der er tinglyst før den 21.
marts 2011, og som dermed alene foreligger i fysisk form,
indebærer bestemmelsen, at anmodninger til Tinglysnings-
retten om kopi af en ægtepagt indgivet før lovens ikrafttræ-
den skal behandles efter de hidtil gældende regler, hvis Tin-
glysningsretten først behandler anmodningen efter lovens
ikrafttræden.
For så vidt angår ægtepagter, der er tinglyst efter 21. marts
2011 eller senere, som foreligger digitalt i tinglysningssyste-
met, er overgangsbestemmelsen ikke relevant, idet adgangen
til oplysninger om indholdet af ægtepagter i personbogen
forbliver offentlig, indtil loven træder i kraft. Det vil dermed
være muligt at se indholdet af ægtepagter via Tinglysnings-
rettens internetportal indtil lovens ikrafttræden.
I lovforslaget om ægtefællers økonomiske forhold foreslås
det, at de foreslåede nye regler om formuedeling ved en æg-
tefælles død (lovforslagets kapitel 8) ikke skal finde anven-
delse på formuedeling ved en ægtefælles død, når en ægte-
fælle er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, og at de
hidtil gældende regler skal finde anvendelse ved formuede-
ling i sådanne situationer. Tilsvarende foreslås det i § 16,
stk. 6, i nærværende lovforslag, at de foreslåede ændrede
regler om formuedeling ved en ægtefælles død i arveloven
og dødsboskifteloven ikke skal finde anvendelse på formue-
delingen, når en ægtefælle er afgået ved døden før lovens
ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler skal finde an-
vendelse ved formuedeling i sådanne situationer.
På samme måde som i lovforslagets § 16, stk. 3 og 6, fore-
slås det i § 16, stk. 7, at ændringen i § 7 af bestemmelsen i
erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, om deling af person-
skadeerstatning m.v. ikke skal finde anvendelse, når stats-
forvaltningen før lovens ikrafttræden har modtaget anmod-
ning om separation eller skilsmisse, eller når en ægtefælle er
afgået ved døden før lovens ikrafttræden, og at de hidtil gæl-
dende regler skal finde anvendelse ved formuedeling i så-
danne situationer. De foreslåede nye delingsregler kan såle-
des også finde anvendelse på erstatninger, som en ægtefælle
har modtaget før lovens ikrafttræden.
I lovforslagets §§ 10 og 11 foreslås det, at der som følge af
forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold foreta-
ges nogle konsekvensændringer i henholdsvis lejeloven og
lov om leje af almene boliger. I det nævnte lovforslag fore-
slås det bl.a., at bestemmelserne i retsvirkningsloven om
statsforvaltningens tilladelse til salg m.v. af familiens bolig
flyttes til den nye lov. I lovforslaget herom foreslås det sam-
tidig, at bestemmelserne om familiens bolig ikke skal finde
anvendelse på dispositioner over familiens bolig, der er
foretaget før lovens ikrafttræden, og at de hidtil gældende
regler skal finde anvendelse i sådanne situationer. Tilsvaren-
de foreslås det i § 16, stk. 8, i nærværende lovforslag, at
§§ 10 og 11 ikke skal finde anvendelse på dispositioner, der
er foretaget før lovens ikrafttræden, og at de hidtil gældende
regler skal finde anvendelse i sådanne situationer.
Lovforslagets § 12 indeholder forslag om ophævelse af tin-
glysningsafgiftslovens bestemmelser om, at tinglysning af
begæring om bosondring er afgiftsfri. Dette skyldes, at det i
forslaget til lov om ægtefællers økonomiske forhold fore-
slås, at muligheden for bosondring efter retsvirkningslovens
kapitel 5 ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det i
§ 16, stk. 9, i nærværende lovforslag, at § 12 ikke skal finde
anvendelse, når bosondring er meddelt efter de hidtil gæl-
dende regler i retsvirkningsloven, og at de hidtil gældende
regler skal finde anvendelse i sådanne situationer.
Til § 17
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale anvendelsesområ-
de.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-3, 5 og 6 ved kongelig an-
ordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
Grønlandske forhold tilsiger.
I stk. 3 foreslås det, at §§ 7-9 ved kongelig anordning helt
eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
De øvrige ændringer skal ikke kunne sættes i kraft for Fæ-
røerne og Grønland.
Dette skyldes, at tinglysningsloven ikke finder anvendelse i
og ikke kan sættes i kraft for Grønland, hvilket indebærer, at
de foreslåede ændringer af tinglysningsloven, jf. forslagets
§ 4, heller ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland.
Endvidere er sagsområdet formueret, hvortil tinglysningslo-
ven, erstatningsansvarsloven, forsikringsaftaleloven og pen-
sionsopsparingsloven henhører, overtaget af Færøerne. Lov-
forslagets §§ 4 og 7-9 kan derfor ikke sættes i kraft for Fæ-
røerne.
Endelig finder lejeloven, almenlejeloven, tinglysningsaf-
giftsloven, dødsboskatteloven, boafgiftsloven og pensions-
beskatningsloven ikke anvendelse i og kan ikke sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, hvilket indebærer, at de
foreslåede ændringer i §§ 10-16 ikke skal kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, som ændret
ved lov nr. 1729 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 81 af
24. januar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 12. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægte-
skabsbetingelserne er opfyldt. Social- og indenrigsministe-
ren fastsætter regler herom.
1. I § 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter endvidere
regler om, at parterne ved ansøgning om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne skal orienteres om reglerne om ægtefæl-
lers økonomiske forhold.«
§ 25. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som
skilsmisse.
Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i § 60 i lov om
ægtefælleskifte m.v.
2. § 25, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab ud-
tager hver ægtefælle forlods så meget af delingsformuen,
som svarer til ægtefællens delingsformue ved indgåelsen af
ægteskabet samt senere forøgelser af delingsformuen ved
arv eller gave eller ved overførsel fra eget særeje. Er de-
lingsformuen mindre end den formue, som ægtefællerne kan
udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning. Formue, der
ikke udtages forlods, deles efter afsnit III i lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold.
Stk. 3. Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver,
som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor
der er anlagt sag om omstødelse. Denne dag betegnes op-
hørsdagen.
Stk. 4. Dør en af ægtefællerne, inden omstødelse er sket, fin-
der afsnit IV i lov om ægtefællers økonomiske forhold an-
vendelse, jf. dog § 27.«
§ 27. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstø-
des efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den længstle-
vende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i
§ 60 i lov om ægtefælleskifte m.v. bragt til anvendelse, og
ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.
Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag ef-
ter § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er
sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen
er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvin-
gerne kræve reglerne i § 60 i lov om ægtefælleskifte m.v.
bragt til anvendelse.
3. I § 27, stk. 1 og 2, ændres »reglerne i § 60 i lov om æg-
tefælleskifte m.v.« til: »§ 25, stk. 2,«.
40
Stk. 3. ---
§ 2
I lov nr. 594 af 14. juni 2011 om ægtefælleskifte m.v.
foretages følgende ændringer:
§ 2. Skifteretten behandler sager om enkelttvister, der op-
står under den pågældende skifterets behandling af et bo ef-
ter § 1 eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller
sameje om flere særejeaktiver, herunder om
1) ---
2) ---
3) vederlagskrav, jf. § 23 i lov om ægteskabets retsvirk-
ninger,
4) pensionskompensationskrav, jf. §§ 16 d-16 f i lov om
ægteskabets retsvirkninger,
5) ---
6) særejekompensationskrav, jf. § 67.
Stk. 2. Skifteretten behandler endvidere selvstændige sager
mellem ægtefæller om
1) særejekompensationskrav, jf. § 67, og
2) ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
1. § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:
»3) regulerings- og misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om
ægtefællers økonomiske forhold,
4) pensionskompensation, jf. kapitel 13 i lov om ægtefæl-
lers økonomiske forhold,«.
2. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) kompensationskrav i særlige situationer, jf. kapitel 12
i lov om ægtefællers økonomiske forhold.«
3. § 2, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) kompensationskrav i særlige situationer, jf. kapitel 12
i lov om ægtefællers økonomiske forhold, og«.
§ 10. Anmodning om bistand til deling af et fællesbo kan
tidligst indgives, når der er indgivet anmodning til statsfor-
valtningen om separation eller skilsmisse, afsagt dekret om
bosondring eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse.
4. I § 10 og § 66, stk. 1, udgår », afsagt dekret om boson-
dring«.
§ 66. Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte
af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver,
jf. § 2, stk. 1, kan tidligst anlægges, når der er indgivet an-
modning til statsforvaltningen om separation eller skilsmis-
se, afsagt dekret om bosondring eller anlagt sag om ægteska-
bets omstødelse.
Stk. 2. ---
Grundlaget for opgørelsen 5. Overskriften før § 50 ophæves.
§ 50. Grundlaget for opgørelsen af fællesboet er de aktiver
og passiver, der hører til bodelene på ophørsdagen, jf. § 51.
6. § 50 affattes således:
»§ 50. Ægtefællers fællesbo deles efter afsnit III i lov om
ægtefællers økonomiske forhold.«
Formuefællesskabets ophør (ophørsdagen) 7. Overskriften før § 51 og §§ 51-53 ophæves.
§ 51. Ved separation og skilsmisse ophører formuefælles-
skabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet an-
modning om separation eller skilsmisse til statsforvaltnin-
gen.
41
Stk. 2. Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved
udgangen af det døgn, hvor der er indgivet begæring om bo-
sondring til skifteretten.
Stk. 3. Ved omstødelse af ægteskab ophører formuefælles-
skabet ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om
omstødelse.
Stk. 4. Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefæl-
lesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det,
der følger af stk. 1-3.
Stk. 5. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gæl-
dende, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren
bestemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et
andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.
Tidspunktet for værdiansættelsen
§ 52. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdi-
en på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de
ikke er udlagt forinden.
Opgørelsen af fællesboet
§ 53. Hver ægtefælles bodel opgøres særskilt. Har en æg-
tefælle tillige særeje, inddrages dette under skiftet, i det om-
fang det er nødvendigt til at fyldestgøre krav efter § 67 eller
efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Stk. 2. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke krav
efter § 67, § 26 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
eller §§ 16 d og 16 e i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som ak-
tiv i den berettigede ægtefælles bodel.
§ 54. ---
Stk. 2. Skifteretten kan fratage en ægtefælle rådigheden
over aktiver, der helt eller delvis er fælleseje, hvis der er
nærliggende risiko for, at ægtefællen på utilbørlig måde vil
handle til skade for den anden ægtefælle.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
8. I § 54, stk. 2, ændres »fælleseje« til: »delingsformue«.
§ 57. Har en ægtefælle et krav som omhandlet i § 53, stk.
2, mod den anden ægtefælle, kan ægtefællen under skiftet
forlange det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.
9. I § 57 ændres »§ 53, stk. 2,« til: »§ 26, stk. 1, nr. 7 og 8,
i lov om ægtefællers økonomiske forhold eller § 26 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning«.
Ligedeling 10. Overskriften før § 58 ophæves.
§ 58. Udviser opgørelsen efter § 53 af en ægtefælles bodel
overskud, deles dette ligeligt mellem ægtefællerne, medmin-
dre andet følger af denne lov eller af ægteskabslovgivnin-
gens regler.
Stk. 2. En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for
sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes
gæld. Om ægtefællen har pligt til at tilbagegive det modtag-
11. § 58, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
42
ne til fordringshavernes fyldestgørelse, afgøres efter kon-
kurslovens regler om omstødelse.
Genstande til personligt brug 12. Overskriften før § 59 og §§ 59-64 ophæves.
§ 59. Hver af ægtefællerne har ret til forlods at udtage
genstande, som udelukkende tjener til dennes personlige
brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægte-
fællernes formueforhold.
Stk. 2. Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan
udtages forlods af den ægtefælle, hos hvem børnene har bo-
pæl.
Omstødelse af ægteskab
§ 60. Ved skifte i anledning af omstødelse af ægteskab ud-
tager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som
svarer til, hvad denne har indbragt i boet ved ægteskabets
indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave
eller har overført til fællesboet fra eget særeje. Strækker den
fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkortning.
Kortvarigt ægteskab
§ 61. Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af
fællesboet på den måde, der fremgår af § 60, og vil en lige-
deling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har
været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betyd-
ning, kan det ved skifte i anledning af separation, skilsmisse
eller bosondring efter anmodning bestemmes, at boets deling
skal finde sted således, at § 60 anvendes, i det omfang dette
findes begrundet.
Bohave m.v.
§ 62. Kan en ægtefælle ikke inden for den del af boet, som
tilfalder denne, udtage bohave og andet løsøre, der er nød-
vendigt til at opretholde hjemmet, og har den pågældende
ikke udsigt til på anden måde at kunne skaffe det fornødne,
kan det efter anmodning bestemmes, at en større del af boet
skal tilfalde denne ægtefælle.
Udlæg af ejendele efter vurdering
§ 63. Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til
at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.
Stk. 2. Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal
den ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der
gælder dog herfra følgende undtagelser:
1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er
beregnet til familiens bolig, kan udlægges til den an-
den ægtefælle, hvis boligen skønnes at være af den
væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn
til at opretholde hjemmet.
2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for famili-
en, kan udlægges til den anden ægtefælle, hvis som-
43
merboligen skønnes at være af den væsentligste be-
tydning for denne.
3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden æg-
tefælle, hvis virksomheden udelukkende eller dog i
det væsentlige er blevet drevet af denne.
4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlæg-
ges til den anden ægtefælle, i det omfang dette skøn-
nes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet.
5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles
hjem, kan udlægges til den anden ægtefælle, i det
omfang dette skønnes rimeligt af hensyn til at opret-
holde hjemmet, eller i øvrigt fordi genstandene sær-
ligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.
Stk. 3. Finder udlæg ikke sted efter stk. 1 og 2, afhændes
ejendelene, jf. § 25.
Udlæg ud over boslodden
§ 64. Udlæg af aktiver kan ske, selv om værdien oversti-
ger ægtefællens boslod. Det overskydende beløb skal betales
kontant til den anden ægtefælle. Skifteretten kan i særlige
tilfælde tillade afdragsvis betaling og kan fastsætte vilkårene
herfor.
Kapitel 9 13. Kapitel 9 ophæves.
Særejekompensation
§ 67. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefæl-
lernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændig-
hederne i øvrigt i særlig grad taler for det, efter påstand af
den anden ægtefælle bestemmes, at den ene ægtefælle skal
yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles uri-
meligt ringe i økonomisk henseende efter en separation eller
skilsmisse. Denne regel anvendes også med hensyn til rettig-
heder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og
som ikke indgår i bodelingen.
Stk. 2. Sag om krav efter stk. 1 kan tidligst anlægges, når
der er indgivet anmodning til statsforvaltningen om separati-
on eller skilsmisse.
Stk. 3. Krav efter stk. 1 kan ikke gøres gældende, efter at
skifte af ægtefællernes fællesbo eller sameje om flere sær-
ejeaktiver er afsluttet med en stadfæstet boopgørelse, jf. dog
§ 78.
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, § 3
i lov nr. 737 af 25. juni 2014 og § 16 i lov nr. 573 af 4. maj
2015, foretages følgende ændringer:
§ 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder
før fristdagen, kan fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end
et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det
1. I § 64, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »insolvent«: »og
utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine for-
pligtelser«.
44
godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen
blev insolvent. For gaver til skyldnerens nærstående gælder
samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før
fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og lig-
nende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold
til skyldnerens kår.
2. I § 64, stk. 3, ændres »kår« til: »økonomiske forhold«.
3. I § 64 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Gaver til skyldnerens nærtstående, som stod i
åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold,
kan fordres omstødt. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgø-
res, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev
insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at
dække sine forpligtelser. Et omtvistet eller betinget krav an-
ses for en forpligtelse efter 2. pkt., forudsat at kravet senere
fastslås endeligt over for skyldneren.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også, i det omfang skyldneren lø-
bende har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle eller
samlever, end hvad der efter disses økonomiske forhold og
familiens behov var rimelige bidrag til familiens forsørgel-
se.«
§ 4
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30.
september 2014, som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj
2015, § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015 og § 3 i lov nr. 80 af
24. januar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 17. I tingbogen har hver ejendom sit blad (ejendoms-
blad).
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Ved aflysning og udsletning af rettigheder slettes
indførelsen i tingbogen og overføres til et særligt register, jf.
§ 50 c, stk. 7.
Stk. 5. ---
1. I § 17, stk. 4, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
§ 49. Med hensyn til retsvirkningerne af en ægtepagts tin-
glysning har det sit forblivende ved lov om ægteskabets rets-
virkninger § 37.
2. § 49 ophæves.
§ 50 c. Oplysninger i edb-registrene om personnumre må
ikke videregives.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. Oplysninger, der slettes eller aflyses, overføres til
et særligt register (historisk register). Adkomstoplysninger
fra dette register kan videregives efter reglerne i stk. 2-4.
Andre oplysninger fra det særlige register kan kun videregi-
ves til brug i konkrete retsforhold. Fuldstændige oplysninger
skal dog efter anmodning videregives til den, som oplysnin-
gerne angår.
3. I § 50 c indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Oplysninger om indholdet af ægtepagter, der er
tinglyst i personbogen, kan alene videregives til brug i kon-
krete retsforhold. Fuldstændige oplysninger skal dog efter
anmodning videregives til den, som oplysningerne angår.«
45
Stk. 8. ---
Stk. 9. ---
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
§ 50 d. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med
Domstolsstyrelsen nærmere regler med henblik på at sikre,
at oplysninger i tinglysningsregistrene ikke tilintetgøres, for-
vanskes eller uberettiget indføjes, slettes eller ændres, jf. §§
20, 42 g, stk. 2, og 49, samt med henblik på at sikre, at op-
lysningerne ikke misbruges eller kommer til uvedkommen-
des kendskab.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
4. I § 50 d, stk. 1, ændres »§§ 20, 42 g, stk. 2, og 49« til:
»§ 20, § 42 g, stk. 2, § 47, stk. 9, og § 49 a«.
§ 50 e. Med bøde straffes den, der anvender en oplysning i
strid med bestemmelsen i § 50 c, stk. 8. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
5. I § 50 e, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
§ 5
I arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 168 af 12. marts 2008, § 3 i lov nr. 221 af 21.
marts 2011, § 7 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 23 i lov
nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 7. Ejer en arving en andel af et aktiv i sameje med boet,
har arvingen, selv om værdien heraf overstiger arvelodden,
fortrinsret til at overtage boets andel af aktivet mod at betale
det overskydende beløb kontant til boet. Fortrinsretten gæl-
der dog ikke et aktiv omfattet af § 11, stk. 1, og et fælles-
ejeaktiv som nævnt i § 91, stk. 2, som ægtefællen ønsker at
overtage efter § 12.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
1. I § 7, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 4, og § 12, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »fællesejeaktiv« til: »aktiv, der er delingsformue,«.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. En særlivsarving efter den førstafdøde ægtefælle
kan uanset stk. 2 overtage et aktiv mod at betale vurderings-
prisen kontant til boet, hvis aktivet har en særlig erindrings-
værdi for den pågældende, medmindre aktivet er omfattet af
§ 11, stk. 1, eller der er tale om et fællesejeaktiv som nævnt i
§ 91, stk. 2.
§ 12. ---
Stk. 2. Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det
samme aktiv, har ægtefællen fortrinsret. En særlivsarving
har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, hvis dette har sær-
lig erindringsværdi for den pågældende, medmindre aktivet
er omfattet af § 11, stk. 1, eller der er tale om et fællesejeak-
tiv som nævnt i § 91, stk. 2.
Stk. 3. ---
Fælleseje 2. Overskriften før § 12 affattes således:
46
»Delingsformue«.
§ 12. Den længstlevende ægtefælle kan for sin bos- og ar-
velod overtage aktiver, der er fælleseje i dødsboet, til vurde-
ringsbeløbet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 11. ---
Stk. 3. I beregningen efter stk. 2 indgår forsørgertabser-
statning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende
ydelser, der kommer til udbetaling til den længstlevende æg-
tefælle i anledning af dødsfaldet. Længstlevendes øvrige ret-
tigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig ka-
rakter, medregnes kun, i den udstrækning disse rettigheder,
hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingen på skifte i
den længstlevende ægtefælles levende live.
3. I § 11, stk. 3, 2. pkt., § 12, stk. 1, § 17, to steder i § 44,
stk. 1, nr. 1, to steder i § 45, § 50, stk. 3, § 87, stk. 2, og §
91, stk. 1, ændres »fælleseje« til: »delingsformue«, og i §
50, stk. 3, ændres »fællesejet« til: »delingsformuen«.
§ 12. Den længstlevende ægtefælle kan for sin bos- og ar-
velod overtage aktiver, der er fælleseje i dødsboet, til vurde-
ringsbeløbet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 17. Efter en ægtefælles død kan den længstlevende æg-
tefælle overtage ægtefællernes fælleseje, jf. dog § 23, stk.
2-6, til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger.
§ 44. Arveforskud, som en fælles livsarving har modtaget,
skal, medmindre andet er aftalt, så vidt muligt fradrages i ar-
ven efter den førstafdøde ægtefælle, når
1) arveforskuddet er ydet af fælleseje, skilsmissesæreje
eller andet særeje, der bliver fælleseje ved ægtefæl-
lens død, og
2) der skiftes i den længstlevende ægtefælles levende li-
ve.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
§ 45. Arveforskud, som en ægtefælle af fælleseje, skil-
smissesæreje eller andet særeje, der bliver fælleseje ved æg-
tefællens død, har givet et stedbarn eller dets livsarvinger,
fradrages i arven efter den anden ægtefælle, hvis det er af-
talt, at ydelsen skal være forskud på arven efter denne.
§ 50. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En arvelader, som efterlader sig både fælleseje og
fuldstændigt særeje, kan med respekt af ægtefællens rettig-
heder efter § 11, stk. 1, og § 91, stk. 2, ved testamente be-
stemme, om en livsarvings ret til tvangsarv skal dækkes af
fællesejet eller af særejet.
47
§ 87. ---
Stk. 2. Det kan ikke i et testamente efter stk. 1 bestemmes,
at lovens regler om arv vedrørende fælleseje, herunder reg-
lerne om uskiftet bo, skal finde anvendelse.
Stk. 3. ---
§ 91. En ægtefælle, som efterlader sig aktiver, der er fæl-
leseje i boet, kan ved testamente råde over genstande, som
tilhører den pågældende, og som ligger inden for så stor en
del af fællesboet, som ved ægtefællens død falder i arv efter
denne.
Stk. 2. ---
§ 22. Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal den længstle-
vende ægtefælle til skifteretten indlevere en formueoversigt,
som omfatter
1) den førstafdøde ægtefælles fællesejemidler,
2) den længstlevende ægtefælles fællesejemidler,
3) ---
4) ---
5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
4. I § 22, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »fællesejemidler« til:
»delingsformue«.
§ 30. ---
Stk. 2. En livsarving kan kræve vederlag efter stk. 1, hvis
den længstlevende ægtefælle har anvendt midler af det
uskiftede bo til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændi-
ge særeje eller sine rettigheder omfattet af § 15, stk. 2, i lov
om ægteskabets retsvirkninger, der ikke indgår i delingen
ved skifte af det uskiftede bo. Det gælder dog ikke midler
anvendt til erhvervelse eller forbedring af rettigheder omfat-
tet af § 16 a i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Stk. 3. ---
5. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 2, i lov om æg-
teskabets retsvirkninger« til: »§ 37 i lov om ægtefællers
økonomiske forhold«.
6. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 16 a i lov om ægteska-
bets retsvirkninger« til: »§ 52 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold«.
§ 6
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1335
af 26. november 2015, som ændret ved lov nr. 447 af 9. juni
2004, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2. Skifteretten indhenter de nødvendige oplysninger
om arvinger fra Det Centrale Personregister (CPR) og om
afdødes testamentariske dispositioner fra Centralregisteret
for Testamenter eller på anden måde. Indhentelse af oplys-
ninger kan undlades, hvis det på forhånd er klart, at oplys-
ninger om arvinger og legatarer er uden betydning for boets
behandling.
Stk. 3. ---
1. I § 7, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: "Var afdøde gift ved
dødsfaldet, indhenter skifteretten endvidere oplysninger om
ægtepagt fra Tinglysningsretten."
48
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler for skifteret-
ten og bobestyreren om indhentelse af oplysninger fra Det
Centrale Personregister (CPR) og Centralregisteret for Te-
stamenter.
2. I § 7, stk. 7, indsættes efter »(CPR)«: », Tinglysnings-
retten«.
§ 22. Udlæg af et bo til en længstlevende ægtefælle kan
finde sted, såfremt ægtefællen, dennes værge eller skiftevær-
ge fremsætter anmodning derom og
1) der ifølge § 11, stk. 1-3, i arveloven samt § 23 i lov
om ægteskabets retsvirkninger intet bliver at udlodde
til andre arvinger og
2) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
3. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 23 i lov om ægteskabets
retsvirkninger« til: »kapitel 11 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold«.
§ 74. Ved skifte efter en gift persons død behandles den-
nes aktiver og passiver efter de øvrige regler i denne lov,
mens den længstlevende ægtefælles aktiver og passiver, der
er fælleseje, behandles efter reglerne i dette kapitel.
4. I § 74, § 75, stk. 2, 1. pkt., og § 76, stk. 1, ændres »fæl-
leseje« til: »delingsformue«.
§ 75. Den længstlevende ægtefælle beholder rådigheden
over sin del af fællesejet.
Stk. 2. Skifteretten kan dog fratage den længstlevende æg-
tefælle rådigheden over aktiver, der helt eller delvis er fæl-
leseje, såfremt der er nærliggende risiko for, at den længstle-
vende ægtefælle på utilbørlig måde vil disponere til skade
for boet. Rådighedsfratagelsen tinglyses efter reglerne i tin-
glysningslovens § 48, stk. 1.
Stk. 3. ---
5. I § 75, stk. 1, ændres »del af fællesejet« til: »delingsfor-
mue«.
§ 76. Den længstlevende ægtefælle udfærdiger en opgørel-
se over samtlige sine aktiver og passiver med angivelse af,
om disse er fælleseje eller fuldstændigt særeje.
Stk. 2. Ægtefællen skal efter anmodning dokumentere op-
lysningernes rigtighed.
Stk. 3. Opfylder ægtefællen ikke sine forpligtelser efter
stk. 1 og 2 eller efter § 77, kan skifteretten bestemme, at fæl-
lesejet og eventuelt tillige ægtefællens fuldstændige særeje
helt eller delvis skal behandles ved bobestyrer.
6. I § 76, stk. 3, ændres »fællesejet« til: »delingsformuen«.
§ 77. §§ 50, 51, 53 og 56-58 i lov om ægtefælleskifte m.v.
finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets
natur.
7. I § 77 ændres »§§ 50, 51, 53« til: »Afsnit IV i lov om
ægtefællers økonomiske forhold«, og efter »og« indsættes:
»§§«.
§ 7
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266
af 21. marts 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1493 af 23.
december 2014, § 16 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 4 i lov
nr. 1728 af 27. december 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
49
Overførelse mv. af erstatnings- og godtgørelseskrav 1. I overskriften før § 18 ændres »Overførelse mv.« til:
»Overdragelse«.
§ 18. Krav om erstatning og godtgørelse for personskade
og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger,
kan ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke
er anerkendt eller fastslået af domstolene.
Stk. 2. Erstatning og godtgørelse som nævnt i stk. 1, der
ikke må antages at være forbrugt, indgår ikke i formuefæl-
lesskabet mellem ægtefæller ved skifte i anledning af ægte-
skabs ophør, separation eller bosondring. Erstatningen eller
godtgørelsen indgår dog i formuefællesskabet, når den, som
erstatningen tilkommer, afgår ved døden, medmindre erstat-
ningen eller godtgørelsen ifølge ægtepagt er særeje.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
2. I § 18, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på krav om erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste«.
3. § 18, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 26. Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af
en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den for-
urettede godtgørelse for tort.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges
vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har in-
debåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens ka-
pitel 23 eller 24.
Stk. 3. Selv om der ikke er lidt tort, skal den, der er an-
svarlig for en retsstridig krænkelse af en anden, dog betale
den forurettede en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået
ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb
mod en andens person eller frihed.
Stk. 4. § 18, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på
godtgørelse efter stk. 1-3 og på godtgørelse efter § 26 a.
4. I § 26, stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »1. pkt.«
§ 8
I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237
af 9. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 103. Indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af
sådan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftlig med-
deles selskabet eller optages i eller påtegnes policen af sel-
skabet.
Stk. 2. Forsikringstageren kan ved testamente eller ved
indsættelse efter stk. 1 bestemme, at forsikringssummen skal
være den begunstigedes særeje.
Stk. 3. ---
1. I § 103, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
”§ 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold gælder også for forsikringstagerens bestemmelser om
særeje."
§ 9
I lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsop-
sparing i pengeinstitutter, jf. lov nr. 293 af 24. april 1996,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 737 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
50
§ 3. Indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af så-
dan indsættelse er kun gyldig, såfremt den skriftligt medde-
les pengeinstituttet eller optages i eller påtegnes pensionsop-
sparingsaftalen af pengeinstituttet.
Stk. 2. Kontohaveren kan ved testamente eller ved indsæt-
telse efter stk. 1 bestemme, at de opsparede midler skal være
den begunstigedes særeje.
Stk. 3. ---
1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»§ 23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold gælder også for kontohaverens bestemmelser om sær-
eje.«
§ 10
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 9. marts
2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 643 af 8. juni 2016, fore-
tages følgende ændring:
§ 72. Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage
fremleje, såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke længe-
re kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for ægtefæl-
lernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden
ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestem-
melserne i § 18, stk. 2, og i § 20 i lov nr. 56 af 18. marts
1925 om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende an-
vendelse.
1. § 72, 3. pkt., affattes således:
»§ 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold finder tilsvarende anvendelse.«
§ 11
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
228 af 9. marts 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 643 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2016, § 4 i lov nr. 665
af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1559 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
§ 68. Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foreta-
ge fremleje, såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke
længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for æg-
tefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den
anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket. Be-
stemmelserne i § 18, stk. 2, og i § 20 i lov om ægteskabets
retsvirkninger finder tilsvarende anvendelse.
1. § 68, 3. pkt., affattes således:
»§ 7, stk. 1, og § 8 i lov om ægtefællers økonomiske for-
hold finder tilsvarende anvendelse.«
§ 12
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 295 af 11. april
2011 og § 2 i lov nr. 519 af 28. maj 2013 og senest ved § 5 i
lov nr. 1721 27. december 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 5. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. For tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede
beløb beregnes afgift efter stk. 1 af forskellen mellem rest-
1. I § 5, stk. 6, ændres »nr. 8.« til: »nr. 7.«
51
hæftelsen og den nye panthæftelse. For tinglysning af andre
ændringer end de i 1. pkt. og i stk. 4 nævnte vedrørende
panthæftelsen, herunder pantsætterskifte, beregnes afgiften
efter § 7, jf. dog § 8, stk. 1, nr. 8.
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
§ 8. Afgiftsfri er tinglysning af:
1) ---
2) ---
3) ---
4) Begæring om bosondring efter § 43 i lov om ægteska-
bets retsvirkninger.
5) ---
6) ---
7) ---
8) ---
9) ---
10) ---
11) ---
12) ---
13) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
2. § 8, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12.
3. I § 8, stk. 2, ændres »10-13,« til: »9-12, er«.
§ 13
I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar
2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og §
6 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
§ 6. ---
Stk. 2. Efterlader afdøde sig både fuldstændigt særeje og
fælleseje, og skiftes særejet før fællesejet, fratrækkes det i
stk. 1 nævnte bundfradrag i særboet. Er særboet mindre end
bundfradraget, fratrækkes det resterende beløb i afdødes bo-
slod, når fællesboet skiftes. Skiftes afdødes særeje og fælles-
ejet samtidig, fordeles fradragsbeløbet forholdsmæssigt mel-
lem særboet og boslodden.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
1. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres »fælleseje« til: »delingsfor-
mue«, og i § 6, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »fællesejet« til:
»delingsformuen«.
§ 14
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 2.
april 2012, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 202 af 27. fe-
bruar 2015,foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel
af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for
ét bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje
1. I § 4, stk. 4, 1. pkt., § 4, stk. 5, 2. pkt., § 4, stk. 6, 1. pkt.,
§ 4, stk. 7, to steder i § 58, stk. 3, 1. pkt., og i § 58, stk. 4,
ændres »fælleseje« til: »delingsformue«.
52
for ét bo (særboet). Undergives de to boer en samlet skifte-
behandling, anses afdøde dog ved anvendelsen af denne lov
kun for at efterlade sig ét bo.
Stk. 5. Var afdøde gift ved dødsfaldet, henregnes afdødes
hidtidige fuldstændige særeje til fællesboet i det omfang det
inddrages under skiftet i forbindelse med opfyldelsen af et
vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirknin-
ger. Fuldstændigt særeje omfattet af 1. pkt. anses ved anven-
delsen af denne lov som fælleseje.
Stk. 6. Skiftes et uskiftet bo og et særbo ved den længstle-
vende ægtefælles død, finder reglerne i denne lov, der gæl-
der for en afdød gift person, der efterlader sig såvel fælleseje
som særeje, tilsvarende anvendelse. Er begge ægtefæller af-
gået ved døden i samme indkomstår, og skiftes det uskiftede
bo og den længstlevende ægtefælles særbo hver for sig, fin-
der reglerne i dette afsnit om beskatning af førstafdødes ind-
komst hos længstlevende kun anvendelse på det uskiftede
bo.
Stk. 7. Er begge ægtefæller afgået ved døden samtidig,
uden at det kan konstateres, om den ene ægtefælle har over-
levet den anden, anses der skattemæssigt at foreligge to
dødsboer hvert bestående af afdødes andel af ægtefællernes
hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje og eventuelle fuld-
stændige særeje.
2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres "et vederlagskrav efter § 23
i lov om ægteskabets retsvirkninger." til: »et regulerings- el-
ler misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økono-
miske forhold.«
§ 58. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Når afdøde efterlader sig såvel fælleseje, herunder
skilsmissesæreje, som fuldstændigt særeje, anses ægtefæller-
nes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for ét bo (fælles-
boet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for ét bo
(særboet). Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af
den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt.,
gælder dog reglerne i dette kapitel, idet afdøde i så fald kun
anses for at efterlade sig ét bo. Hvis et af boerne overtages
af den længstlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1.
pkt., mens det andet sluttes ved boudlæg i medfør af § 18 i
lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dette kapitel, jf.
dog § 80. Hvis fællesboet overtages af den længstlevende
ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skif-
tes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der
følger af §§ 67-70.
Stk. 4. I det omfang udlevering efter stk. 1 omfatter aktiver
og passiver, der hidrører fra førstafdødes fuldstændige sær-
eje, anses disse ved anvendelsen af reglerne i denne lov som
hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige
fælleseje.
Stk. 5. ---
§ 96. Ved udlodning fra et bo forstås i denne lov alle af-
ståelser fra et bo til arveladerens længstlevende ægtefælle,
arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, for-
stås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes
længstlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer i
boperioden, jf. dog § 5, stk. 4, i det omfang de afståede akti-
3. I § 96, stk. 1, 2. pkt., ændres »det hidtidige fælleseje«
til: »den hidtidige delingsformue«.
53
ver hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af det
hidtidige fælleseje eller skilsmissesæreje. § 4, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
§ 15
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1088 af 3. september 2015, som ændret ved § 4 i lov nr.
1883 af 29. december 2015, § 5 i lov nr. 1884 af 29. decem-
ber 2015, § 9 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 6 i
lov nr. 1554 af 13. december 2016, foretages følgende æn-
dring:
§ 30. ---
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke i tilfælde omfattet
af § 16 f, stk. 2, nr. 3, i lov om ægteskabets retsvirkninger
eller på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller
ved bosondring. Efter udlodningen bliver ægtefællen selv-
stændigt afgiftspligtig af den udloddede del.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. ---
Stk. 7. ---
Stk. 8. ---
1. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16 f, stk. 2, nr. 3, i lov
om ægteskabets retsvirkninger« til: »§ 46, stk. 2, nr. 3, i lov
om ægtefællers økonomiske forhold«, og »eller ved boson-
dring« udgår.
Ikrafttræden m.v.
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2. § 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse på formuede-
lingen, når sag om omstødelse af ægteskabet er anlagt før lo-
vens ikrafttræden. I sådanne situationer finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 3. §§ 2 og 15 finder ikke anvendelse, når statsforvalt-
ningen før lovens ikrafttræden har modtaget anmodning om
separation eller skilsmisse, eller når en ægtefælle før lovens
ikrafttræden over for skifteretten har fremsat anmodning om
bosondring. I sådanne situationer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4. § 3 finder ikke anvendelse på gaver, der er fuldbyr-
det før lovens ikrafttræden. For sådanne gaver finder de hid-
til gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 4, nr. 3, finder ikke anvendelse på anmodninger
om oplysninger om indhold af ægtepagter, der er indgivet
før lovens ikrafttræden. I sådanne situationer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
54
Stk. 6. §§ 5 og 6 finder ikke anvendelse, når en ægtefælle
er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. I sådanne situa-
tioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 7 finder ikke anvendelse, når statsforvaltningen
før lovens ikrafttræden har modtaget anmodning om separa-
tion eller skilsmisse, eller når en ægtefælle er afgået ved dø-
den før lovens ikrafttræden. I sådanne situationer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. §§ 10 og 11 finder ikke anvendelse på dispositio-
ner, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
dispositioner finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9. § 12 finder ikke anvendelse, når bosondring er
meddelt efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om
ægteskabets retsvirkninger. I sådanne situationer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
§ 17
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 3, 5 og 6 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 7-9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
55