Fremsat den 29. marts 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 29. marts 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige
andre love1)
(Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for
moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tingslysningsafgift ved tastefejl, ændring af
sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.)
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 2 i lov nr.
903 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 6, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmepro-
ducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistre-
rede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.
2. I § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varme-
producenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder i stk. 1,
1. pkt., ændres »den momsregistrerede virksomhed« til:
»virksomheden«.
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1165 af 1. september 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 722
af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, §
3, nr. 1, i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1, nr. 12, i lov nr. 578
af 4. maj 2015, lov nr. 1556 af 13. december 2016 og § 2 i
lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 11, stk. 16, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varme-
producenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregi-
strerede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.
2. I § 11 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varme-
producenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder i stk. 1,
1. pkt., ændres »den momsregistrerede virksomhed« til:
»virksomheden«.
§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og senest ved §
3 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8, stk. 4, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmepro-
ducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistre-
rede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.
2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varme-
producenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder i stk. 1,
1. pkt., ændres »den momsregistrerede virksomhed« til:
»virksomheden«.
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 7
i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 4 i lov nr. 1558 af
13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 2017-128
AN012934
1. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmepro-
ducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistre-
rede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.
2. I § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varme-
producenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder i stk. 1,
1. pkt., ændres »den momsregistrerede virksomhed« til:
»virksomheden«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1553 af 13.
december 2016, § 5 i lov nr. 1554 af 13. december 2016 og
§ 2 i lov nr. 1665 af 20. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »ydelser efter § 82 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,«: »ydelser fastsat i medfør af §
10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu),«.
2. I § 9 C indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Skattepligtige, der på grund af de givne geogra-
fiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på en
del af eller hele strækningen må anvende færgetransport, ru-
teflytransport eller lignende, kan ved opgørelsen af fradrag
for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
mod dokumentation fratrække faktiske udgifter hertil. Den
skattepligtige kan herudover foretage fradrag for yderligere
befordring efter stk. 1-4. Medbringer den skattepligtige til
brug for yderligere befordring eget transportmiddel med
færgen m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fradra-
ges mod dokumentation. Fradrag for befordring kan kun
foretages i det omfang, den daglige udgift overstiger et be-
løb, der efter stk. 3, 1. pkt., kan beregnes for 24 km daglig
befordring. Hvis befordringsfradraget omfatter fradrag efter
2. pkt., sker begrænsningen i befordringsfradraget i første
række i denne del af fradraget. Den skattepligtige kan ved
ruteflytransport inden for EU/EØS i stedet for fradrag efter
1.-5. pkt., foretage fradrag efter stk. 1-4, dog således, at fra-
draget for befordring ud over 400 km pr. arbejdsdag bereg-
nes med 25 pct. af den af Skatterådet fastsatte kilometer-
takst, jf. dog stk. 3, 3.-5. pkt. Valget af enten fradrag efter
1.-5. pkt. eller fradrag efter 6. pkt. har virkning for hele ind-
komståret.«
§ 6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og
senest ved § 7 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varmepro-
ducenter« til: »Varmeproducenter«, og »den momsregistre-
rede virksomhed« ændres til: »virksomheden«.
2. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede varme-
producenter« til: »Varmeproducenter«, og to steder i § 9 a,
stk. 1, 1. pkt., ændres »den momsregistrerede virksomhed«
til: »virksomheden«.
§ 7
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 46 a indsættes i kapitel 11:
»§ 46 b. Betaling af afgift påhviler fogedretterne eller
autoriserede auktionsledere ved afgiftspligtige leverancer,
der foretages ved tvangsauktion.
Stk. 2. Fogedretter og autoriserede auktionsledere skal
indberette oplysninger om de foretagne tvangsauktioner, der
er omfattet af stk. 1, og indbetale afgiften inden 8 uger efter
auktionens slutning til told- og skatteforvaltningen. Skatte-
ministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplys-
ninger fogedretter og autoriserede auktionsledere skal indbe-
rette til told- og skatteforvaltningen, herunder hvordan op-
lysninger skal indberettes.
Stk. 3. Rekvirenten af en tvangsauktion hæfter solidarisk
for betaling af afgiften med den afgiftspligtige person, hvis
faste ejendom, medfølgende løsøre eller separate løsøre sæl-
ges på tvangsauktion, når rekvirenten forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger om tvangsauktionens afgiftsmæssige be-
handling.«
2. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »fristerne for afregning af«
til: »angivelsesfristen for«.
3. I § 81, stk. 1, nr. 6, ændres »herpå.« til: »herpå, eller«.
4. I § 81, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) i forbindelse med tvangsauktioner afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om
tvangsauktionssalgets afgiftsmæssige behandling.«
§ 8
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af
18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29.
december 2015 og § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 33, stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 1-9«.
§ 9
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 319 af 28.
maj 2013 og senest ved § 5 i lov nr. 1721 af 27. december
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »åbenbar« til »åben-
bart«.
2. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:
2
»5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst som følge
af, at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en
åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom.
Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 må-
ned efter, at den fejlagtige identifikation er berigtiget
ved fornyet tinglysning.
6) Et ejerskifte af fast ejendom er tinglyst med henblik på
at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den
faste ejendom, som er sket ved en tidligere tinglysning.
Anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1 må-
ned efter, at den korrigerende tinglysning er sket.«
§ 10
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20.
september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1881 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, 1. pkt., indsættes efter »Overskrides fristen fastsat i
EU toldkodeksens artikel 149«: »eller i artikel 146 i den de-
legerede forordning (EU) 2016/341, jf. EU-toldkodeksens
artikel 168«.
2. I § 29, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 30 eller § 33, stk.
4«: », og retten til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelses-
ordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1«.
3. I § 38, 1. pkt., indsættes efter »§ 33, stk. 4«: », og retten
til at deltage SKATs sikkerhedsstillelsesordning for
potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3, nr. 1«.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. § 9 finder anvendelse på ejerskifter af fast ejen-
dom, som er anmeldt til tinglysning fra og med den 1. juli
2014. Fristen på en måned i tinglysningsafgiftsloven § 23,
stk. 3, nr. 5, 2. pkt., og nr. 6, 2. pkt., som er affattet ved den-
ne lovs § 9, nr. 2, løber fra og med den 1. august 2017 for
tinglysninger af ejerskifte af fast ejendom, som er anmeldt
til tinglysning fra og med den 1. juli 2014 til og med den 30.
juni 2017.
Stk. 3. §§ 1-4 og § 6 har virkning fra og med den 1. no-
vember 2011.
Stk. 4. § 5, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret
2016.
Stk. 5. § 5, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret
2018.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Tilretning af elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Betalingspligt ved momspligtige tvangsauktionssalg
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Ændret adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Øvrige ændringer
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag
4.2. Betalingspligt ved momspligtige tvangsauktionssalg
4.3. Ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld
4.4. Lovforslagets øvrige ændringer
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark skal have et effektivt skattevæsen. Heri ligger
bl.a., at skattelovgivningen skal være indrettet på en hen-
sigtsmæssig måde, og at borgernes behov og retssikkerhed
er i fokus. Samtidig skal det også sikres, at lovgivningen ef-
terleves, således at statens risiko for tab reduceres.
Lovforslaget indeholder flere elementer, der på forskellig
vis understøtter dette.
Det foreslås bl.a. at tilrette elpatronordningen så varme-
producenter, der ikke er momsregistreret, også kan benytte
ordningen.
Herudover ønskes det med lovforslaget i højere grad at li-
gestille flypendlere med andre typer pendlere (f.eks. bil- og
togpendlere), der kan beregne befordringsfradraget mellem
hjem og arbejde på baggrund af den normale transportvej
ved bilkørsel uafhængigt af valg af transportmiddel.
Lovforslaget indeholder også en mindre justering, idet be-
fordringsgodtgørelse, som udbetales som led i et integrati-
onsgrunduddannelsesforløb, gøres skattefri i overensstem-
melse med forudsætningen i trepartsaftalen om arbejdsmar-
kedsintegration af 17. marts 2016.
For at reducere risikoen for at momsen ikke indbetales
ved momspligtige tvangsauktionssalg, foreslås det endvide-
re, at fogedretterne og autoriserede auktionsledere bliver an-
svarlige for indbetaling af moms i forbindelse med tvangs-
auktionssalg i stedet for sælgerne eller køberne, som er an-
svarlige efter gældende regler.
Det foreslås også, at det skal være muligt at få godtgjort
den variable tinglysningsafgift i tilfælde, hvor der er sket
åbenlyse fejl i tinglysningen, således at borgere og virksom-
heder m.fl. ikke risikerer at skulle betale tinglysningsafgift i
forbindelse med, at åbenlyse fejl, f.eks. tastefejl, rettes i tin-
glysningssystemet.
4
For at sikre at det ikke bliver dyrere for danske virksom-
heder at stille sikkerhed for potentiel toldskyld, når de an-
vender SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel
toldskyld, foreslås det, at det bliver muligt at udelukke virk-
somheder, der ikke betaler skyldig told og moms, fra at del-
tage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel told-
skyld.
Endeligt foreslås det at rette forkerte henvisninger i lov
om afgift af svovl og toldloven samt at lave en præcisering i
momsloven.
Lovforslagets enkelte dele udgør mindre lovændringer,
som det vil være mest hensigtsmæssigt af hensyn til folke-
tingsbehandlingen at fremsætte samlet. Samtidig finansierer
merprovenuet fra ændringerne vedrørende betalingspligten
for moms ved tvangsauktionssalg de foreslåede ændringer
vedrørende valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag
for befordringsfradrag.
2. Lovforslagets formål og baggrund
For at sikre at varmeproducenter, der ikke er momsregi-
streret, fremover også kan anvende elpatronordningen, fore-
tages der en tilretning af denne ordning.
Herudover foreslås det at ændre reglerne for befordrings-
fradrag, således at personer, der benytter sig af ruteflytrans-
port, i højere grad bliver ligestillet med andre typer pendlere
(f.eks. bil- og togpendlere), der kan beregne befordringsfra-
draget på baggrund af den normale transportvej ved bilkør-
sel uafhængigt af valg af transportmiddel.
Baggrunden er, at en regelændring fra 2009, jf. bekendt-
gørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler
m.v., hvorefter personer, der anvender rutefly ved transport
til og fra arbejdsstedet, skal fradrage de faktiske, dokumen-
terede udgifter til ruteflytransporten, har vist sig at føre til
en utilsigtet stramning af befordringsfradragsreglerne for
visse flypendlere, hvis faktiske udgifter til ruteflytransport
er lavere end det hidtil beregnede befordringsfradrag for bil-
kørsel. Det er specielt tilfældet for flypendlere med sædvan-
lig bopæl i yderkommuner, der fik beregnet befordringsfra-
draget efter de særlige regler om forhøjet befordringsfra-
drag.
På den baggrund foreslås det, at flypendlere får mulighed
for at vælge mellem enten befordringsfradrag for faktiske,
dokumenterede udgifter til flybilletter som efter gældende
regler eller befordringsfradrag for normal transportvej ved
bilkørsel beregnet på baggrund af den af Skatterådet fastsat-
te kilometertakst. Muligheden for at vælge at beregne befor-
dringsfradrag på baggrund af den normale transportvej ved
bilkørsel foreslås begrænset til flypendling inden for EU/
EØS’ geografiske område. Derved indebærer lovforslaget en
lempelse for visse flypendlere. Med lovforslaget indføres in-
gen skærpelse i forhold til gældende regler.
Den gennemsnitlige omkostning pr. befordret kilometer
falder alt andet lige hurtigere ved befordring i rutefly, end
tilfældet er ved befordring i bil. Muligheden for at vælge at
beregne befordringsfradrag på baggrund af den normale
transportvej ved bilkørsel ville derfor umiddelbart kunne fø-
re til et utilsigtet højt befordringsfradrag for flypendlere, der
pendler over især lange afstande. Den foreslåede mulighed
for at opgøre befordringsfradraget på baggrund af den nor-
male transportvej ved bilkørsel indeholder derfor en juste-
ring af taksten for befordringsfradrag pr. kilometer, således
at den fulde takst, der i dag halveres ved daglig befordring
ud over 120 km, herudover reduceres til 25 pct. af fuld takst
ved daglig befordring ud over 400 km. Pendlere bosat i
yderkommuner, der ikke omfattes af halveringen af taksten
ved daglig befordring ud over 120 km, skal heller ikke om-
fattes af denne yderligere nedsættelse.
Momsloven foreslås ændret, således at fogedretterne eller
en autoriseret auktionsleder skal indbetale momsen til
SKAT ved momspligtige tvangsauktionssalg. Formålet her-
med er at reducere risikoen for, at staten taber momsindtæg-
ter i forbindelse med momspligtige tvangsauktionssalg.
Reglerne for indbetaling af moms i forbindelse med tvangs-
auktioner ensrettes samtidigt.
Momsloven bygger på det princip, at sælgeren opkræver
moms hos køberen og derefter afregner momsen til SKAT.
Ved tvangsauktionssalg er det imidlertid en uhensigtsmæs-
sig løsning at lade sælgeren fungere som skatteopkræver for
staten. Det skyldes, at der afholdes en tvangsauktion, fordi
sælgeren er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtel-
ser, og der foreligger derfor en risiko for, at momsen ikke
bliver indbetalt til staten. Samtidig gælder der forskellige
regler for, hvem der skal indbetale momsen ved tvangsaukti-
oner.
Skatteministeriet er på baggrund af en afgørelse fra
Landsskatteretten fra den 16. september 2016 (afgørelsen er
ikke offentliggjort med SKM-nummer) blevet opmærksom
på, at tinglysningsafgiftsloven i dag ikke giver mulighed for
at få tilbagebetalt tinglysningsafgift i de situationer, hvor af-
giften er blevet udløst af en simpel tastefejl i forbindelse
med en tinglysning. Den nuværende retstilstand betyder, at
tastefejl i forbindelse med en tinglysning, såvel som efter-
følgende rettelser af sådanne tastefejl gennem en ny tinglys-
ning, vil udløse variabel tinglysningsafgift. Da tinglysningen
i sådanne situationer ikke har været tiltænkt, er det heller ik-
ke rimeligt, at en pligt til at betale tinglysningsafgift på
grund af en simpel tastefejl fastholdes.
Den foreslåede ændring af tinglysningsafgiftsloven inde-
bærer, at det fremover bliver muligt at tilbagebetale den va-
riable tinglysningsafgift i tilfælde, hvor der er sket åbenlyse
fejl ved tinglysningen. Formålet hermed er at lempe kravene
til, hvornår det er muligt at få tilbagebetalt den variable tin-
glysningsafgift.
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld
foreslås ændret, således at visse virksomheder kan udeluk-
kes fra ordningen. Forslaget har til formål at nedsætte risiko-
en for tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potenti-
el toldskyld.
SKATs sikkerhedsstillelsesordning er en form for solida-
risk forsikringsordning, hvor alle deltagere betaler et bidrag,
som samlet skal dække det tab, der opstår som følge af, at
enkelte virksomheder, som deltager i ordningen, ikke betaler
5
deres toldskyld. Bidraget for at deltage i ordningen fastsæt-
tes derfor ud fra, hvor meget toldskyld der forventes ikke at
blive betalt. Er de samlede betalte bidrag ikke tilstrækkelige
til at dække de toldkrav omfattet af ordningen, som forgæ-
ves er forsøgt inddrevet, vil SKATs sikkerhedsstillelsesord-
ning ved den danske stat skulle dække det manglende beløb
over for EU. Det er derfor af hensyn til både deltagerne i
ordningen og statens finanser, at bidraget dækker tabet i ord-
ningen.
En nedsættelse af risikoen for tab vil medvirke til at sikre,
at bidraget for at deltage i ordningen ikke vil skulle forhøjes,
så det ville blive dyrere for regelrette virksomheder at del-
tage i ordningen, og at statskassens dækning af manglende
beløb over for EU skal øges. For at nedsætte en risiko for
tab på ordningen for potentiel toldskyld, foreslås det, at
SKAT kan nægte virksomheder at deltage i ordningen, hvis
der er nærliggende risiko for, at skyldig told eller moms ik-
ke bliver betalt rettidigt. Det foreslås endvidere, at virksom-
heder skal kunne fratages retten til at deltage i SKATs sik-
kerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, når de er til-
meldt, såfremt virksomheden ikke foretager en fortoldnings-
eller udførelsesangivelse rettidigt, ikke betaler skyldig told
eller moms rettidigt, eller det er overvejende sandsynligt, at
skyldig told eller moms ikke vil blive betalt.
Udelukkes en virksomhed fra at deltage i SKATs sikker-
hedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, skal virksom-
heden stille sikkerhed på anden vis før, at virksomheden kan
importere eller eksportere varer. Det kan f.eks. ske ved en
bankgaranti eller ved at anvende en kautionist.
Herudover indeholder lovforslaget en rettelse af en hen-
visningsfejl i lov om afgift af svovl, samt en præcisering i
momsloven og i toldloven. Endelig indeholder forslaget en
skattefritagelse af den befordringsgodtgørelse, som udlæn-
dinge modtager som led i en integrationsgrunduddannelse
(igu), og som ved en fejl ikke blev medtaget i tidligere lov-
givning til udmøntning af trepartsaftalen om arbejdsmar-
kedsintegration af 17. marts 2016.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Tilretning af elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
Den såkaldte elpatronordning, der fremgår af §§ 7 og 7 b i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, §§ 11 og 11
f i lov om afgift af elektricitet, §§ 8 og 8 a i lov om afgift af
naturgas og bygas, §§ 7 og 7 b i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og §§ 9 og 9 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., indebærer, at varmeproducenter
på visse betingelser kan anvende lempede energiafgifter for
fjernvarmeproduktion, herunder for el-patroner (store el-
drevne dyppekogere) og varmeanlæg til fossile brændsler.
Det er bl.a. en betingelse, at varmeproducenten har kraftvar-
mekapacitet. Ordningen har især til formål at give incita-
menter til en fornuftig indenlandsk anvendelse af dansk pro-
duceret el, herunder klimavenlig el fra vindmøller, frem for
uøkonomisk eksport af billig dansk el. Ordningen fremgår af
bestemmelser i lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
(herefter energiafgiftslovene) og lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter (herefter CO2-afgiftsloven). Ordnin-
gen trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ved ikrafttrædelsen var det bl.a. en betingelse, at varmen
skulle leveres til »kollektive fjernvarmenet«, men det viste
sig, at dette udtryk fra energilovene ikke omfattede »lignen-
de fjernvarmenet«, dvs. separate fjernvarmenet i forbindelse
med større bebyggelser. Det var ikke hensigtsmæssigt, at
disse separate varmenet ikke var omfattet af elpatronordnin-
gen. Der blev derfor efterfølgende i 2010 lovgivet om, at de
også skulle omfattes.
I den forbindelse blev der også lovgivet om, at elpatron-
ordningen tillige skulle gælde for de omfattede varmeprodu-
centers fremstilling af varme til deres eget forbrug (»in hou-
se«).
Disse nye regler trådte i kraft den 1. november 2011.
Fra ordningens begyndelse i 2008 har det været betingelse
for adgang til ordningen, at varmeproducenten var momsre-
gistreret som varmeproducent. Denne betingelse fremgår
fortsat af lovbestemmelserne.
Erhvervsmæssige leverancer af varme er som udgangs-
punkt almindelig momspligtig virksomhed. Det er dog ikke
alle varmeleverandører, som er momsregistrerede. Virksom-
heder, herunder boligorganisationer, med momsfritaget ud-
lejning af almindelige boliger er således fritaget for moms af
levering af varme som led i udlejningen, jf. momslovens §
13, stk. 1, nr. 8.
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at bestemmelserne om elpatronordningen i
energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven ændres, således at
betingelsen om momsregistrering af varmeproducenten for
dennes adgang til elpatronordningen ophæves. Det foreslås i
den forbindelse, at ændringen får virkning tilbage i tid fra
den 1. november 2011.
Dermed tilrettes lovene, da det var hensigten med lovæn-
dringerne, der trådte i kraft den 1. november 2011, at de
skulle kunne omfatte ikke-momsregistrerede varmeprodu-
center, herunder boligorganisationer, med levering af varme
som led i momsfritaget udlejning.
3.2. Valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for
befordringsfradrag
3.2.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan personer foretage
fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejds-
plads med et beløb, som beregnes på grundlag af den nor-
male transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der
fastsættes af Skatterådet. Der kan dog kun foretages fradrag
for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24
km, jf. § 9 C, stk. 2.
6
Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil
sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør
ca. 27,6 pct. i 2017 i en kommune med en skatteprocent sva-
rende til landsgennemsnittet.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, be-
regnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet
årligt fastsætter. For befordring herudover beregnes fradra-
get med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. § 9 C, stk.
3.
For 2017 er taksten for befordring fra 24-120 km fastsat til
1,93 kr. pr. km, og for befordring over 120 km udgør taksten
0,97 kr. pr. km, jf. bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december
2016 om Skatterådets satser for 2017 vedrørende fradrag for
befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af
skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring.
Efter de gældende bestemmelser i § 9 C, stk. 3, 3.-5. pkt.,
er personer med sædvanlig bopæl i yderkommuner i ind-
komstårene 2007-2018 (eller under visse betingelser i 7 år
regnet fra det tidspunkt før udgangen af indkomståret 2018,
hvor retten hertil første gang er opnået) ikke omfattet af hal-
veringen af taksten ved daglig befordring ud over 120 km.
For disse personer beregnes fradraget for befordring over
120 km således med den fulde kilometertakst.
Hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske
forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed bliver nødt til
at benytte færgetransport, ruteflytransport eller lignende på
en del af eller hele strækningen mellem hjem og arbejds-
plads, er der fastsat særlige regler for beregningen for denne
strækning i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012
om visse ligningslovsregler m.v. Bekendtgørelsen er bl.a.
udstedt med hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5, der gi-
ver skatteministeren hjemmel til bl.a. at fastsætte nærmere
regler om administrationen af § 9 C, stk. 1-3, herunder reg-
ler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fast-
lægges.
Fradraget for strækningen beregnes efter bekendtgørelsens
§ 4 som den faktiske, dokumenterede udgift til færgetrans-
port, ruteflytransport eller lignende. I så fald kan der ikke
vælges normalfradrag for bilkørsel efter kilometertaksten,
uanset at en del af strækningen kunne have været tilbagelagt
over land. Transport til og fra færgehavnen/lufthavnen fra-
drages med kilometertaksten, jf. ligningslovens § 9 C, stk.
1-3.
Der kan alene foretages fradrag for de faktiske, dokumen-
terede udgifter til ruteflytransport, færgetransport eller lig-
nende. Der kan således ikke foretages fradrag for de fakti-
ske, dokumenterede udgifter til befordring med f.eks. et pri-
vatfly eller et chartret fly.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at give flypendlere mulighed for at vælge
mellem enten befordringsfradrag for faktiske, dokumentere-
de udgifter til flybilletter plus fradrag for normal transport-
vej ved bilkørsel til og fra lufthavnen (dvs. som efter gæl-
dende regler) eller befordringsfradrag for normal transport-
vej ved bilkørsel beregnet på baggrund af den af Skatterådet
fastsatte kilometertakst.
Muligheden for at beregne befordringsfradrag på bag-
grund af den normale transportvej ved bilkørsel foreslås be-
grænset til flypendling inden for EU/EØS’ geografiske om-
råde. Langt de fleste flypendlere pendler inden for EU/EØS’
geografiske område, samtidig med at afgrænsningen forhin-
drer, at der kan opnås utilsigtede høje fradrag ved flypend-
ling til og fra destinationer uden for EU/EØS’ geografiske
område.
Med lovforslaget foreslås samtidig, at bestemmelserne i
§§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012
lovfæstes.
Visse flypendlere vil med den foreslåede valgmulighed
kunne opnå et højere fradrag end hidtil ved at vælge et be-
fordringsfradrag beregnet på baggrund af den normale trans-
portvej ved bilkørsel.
Valget af befordringsfradrag på baggrund af den normale
transportvej ved bilkørsel ville umiddelbart kunne føre til et
utilsigtet højt befordringsfradrag ved transport med rutefly
over lange afstande. For at opnå en mere retvisende opgørel-
se af befordringsfradraget for flypendlere, der vælger at an-
vende den foreslåede mulighed for at opgøre befordringsfra-
draget på baggrund af den normale transportvej ved bilkør-
sel, indeholder den foreslåede valgmulighed en yderligere
nedsættelse af taksten for befordringsfradrag pr. kilometer,
således at den fulde takst, der i dag halveres ved daglig be-
fordring ud over 120 km, herudover reduceres til 25 pct. af
fuld takst ved daglig befordring ud over 400 km. Nedsættel-
sen af taksten ved 400 km vil kun berøre flypendlere, der
benytter muligheden for at opgøre befordringsfradraget på
baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel. Perso-
ner med sædvanlig bopæl i en yderkommune, der ikke om-
fattes af halveringen af taksten ved befordring ud over 120
km jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 2.-5. pkt., omfattes ikke
af denne yderligere nedsættelse.
Begrænsningen i befordringsfradrag pr. kilometer er be-
grundet med, at gennemsnitsomkostningerne pr. kilometer
til befordring med rutefly alt andet lige falder hurtigere, jo
flere kilometer man transporterer sig, end tilfældet er ved
befordring i bil.
Ud over indførelsen af valgmuligheden for flypendleres
beregningsgrundlag for befordringsfradrag tilsigtes ingen
ændringer af den gældende retstilstand for beregning af be-
fordringsfradrag. Med lovforslaget ændres således ikke på,
at personer med lavere indkomst vil få forhøjet fradrag for
befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, og at
medlemmer af Folketinget, ministre og danske medlemmer
af Europa-Parlamentet ikke kan foretage fradrag ved befor-
dring i forbindelse med folketingshvervet. Lovforslaget æn-
drer heller ikke på, at hvis arbejdsgiveren stiller fri befor-
dring til rådighed, skal værdien heraf medregnes til den
skattepligtiges (ansattes) indkomst, hvis han eller hun samti-
dig tager fradrag for befordringen mellem bopælen og ar-
bejdspladsen.
7
3.3. Betalingspligt ved momspligtige tvangsauktionssalg
3.3.1. Gældende ret
Tvangsauktionssalg anses momsmæssigt som en leveran-
ce mod vederlag og behandles derfor på samme måde som
andre salg. Såfremt tvangsauktionssælgeren er en moms-
pligtig person, og genstanden, der bliver solgt på tvangsauk-
tion, ikke er momsfritaget, skal tvangsauktionssalget pålæg-
ges moms.
I henhold til momslovens § 46 er det som hovedregel sælg-
eren, der er den momspligtige person, som skal opkræve
momsen hos køber og indbetale momsen til SKAT.
Der kan ske tvangsauktion over løsøre og fast ejendom.
Tvangsauktionssalg over fast ejendom og det med ejendom-
men medfølgende løsøre foretages af fogedretterne, mens
tvangsauktionssalg over separat løsøre foretages af autorise-
rede auktionsledere.
Ved tvangsauktionssalg af momspligtig fast ejendom er
tvangsauktionssælgeren betalingspligtig for momsen efter
de almindelige momsregler. Tvangsauktionssælgeren skal
således indberette og indbetale momsen af tvangsauktions-
salget til SKAT.
I forhold til salg af løsøre, der følger med ejendommen,
fremgår det af Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår, pkt.
6·C·c, at det er køberen, der er betalingspligtig for eventuel
moms af løsøret. Dette afviger fra momslovens almindelige
bestemmelser om betalingspligt.
Ved tvangsauktionssalg af momspligtigt separat løsøre,
der ikke bortauktioneres sammen med en fast ejendom, er
tvangsauktionssælgeren ligeledes betalingspligtig for mom-
sen efter de almindelige momsregler.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at fogedretterne og auktionslederne gøres be-
talingspligtige for momsen af et momspligtigt tvangsauk-
tionssalg, både for så vidt angår separate løsøre, fast ejen-
dom og det eventuelt til ejendommen medfølgende løsøre.
Herved reduceres risikoen for, at staten taber momsindtæg-
ter i forbindelse med tvangsauktionssalg. Derudover vil alle
tvangsauktionssalg momsmæssigt blive behandlet ens. Det
vil således i alle tilfælde være en fogedret eller en auktions-
leder, som står for indbetalingen af momsen af tvangsauk-
tionssalget. Herved skal købere af medfølgende løsøre til en
fast ejendom og sælgere af fast ejendom og separate løsøre
på tvangsauktioner ikke længere indbetale momsen til
SKAT.
For at øge reglens effektivitet foreslås det ligeledes, at
den, der rekvirerer en tvangsauktion (rekvirenten), hæfter
solidarisk for indbetalingen af momsen sammen med den
momspligtige person, hvis faste ejendom, eventuelt med-
følgende løsøre eller separate løsøre, sælges på tvangsaukti-
on. Kravet om solidarisk hæftelse er nødvendigt henset til,
at rekvirenten af tvangsauktionen og den momspligtige per-
son, hvis faste ejendom eller løsøre sælges på tvangsauktion,
har en sammenfaldende interesse i, at tvangsauktionen ikke
anses for momspligtigt, idet der herved kan opnås større
dækning af rekvirentens og andres kreditorers krav. Den so-
lidariske hæftelse er begrænset til tilfælde, hvor rekvirenten
forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortiet oplysninger om, tvangsauk-
tionssalgets momsmæssige behandling.
Samtidig foreslås det, at den momspligtige person kan
ifalde bødestraf, hvis denne afgiver urigtige eller vild-
ledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
tvangsauktionen.
3.4. Ændret adgang til tilbagebetaling af tinglysningsafgift
3.4.1. Gældende ret
Tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 opregner udtømmen-
de de tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den varia-
ble tinglysningsafgift. Størstedelen af de tilfælde, som i dag
giver adgang til afgiftsgodtgørelse, er kendetegnet ved, at
retsvirkningen af det tinglyste eller registrerede dokument
alligevel ikke indtræder, eller at en tinglyst ejendomsret går
tilbage til den oprindelige ejer, f.eks. sælgeren.
3.4.2. Lovforslaget
Tinglysningsafgiftsloven giver ikke mulighed for at mere
generelle tilfælde, som f.eks. åbenlyse tastefejl i forbindelse
med en tinglysning af et ejerskifte, kan udløse en godtgørel-
se af variabel tinglysningsafgift. Den manglende mulighed
for afgiftsgodtgørelse indebærer endvidere, at en efter-
følgende berigtigelse af fejlen vil udløse en tinglysningsaf-
gift, fordi en sådan ekspedition vil være en afgiftspligtig
ekspedition efter tinglysningsafgiftslovens almindelige reg-
ler. Er der f.eks. sket en åbenlys tastefejl i forbindelse med
tinglysningen af et ejerskifte, som gør, at ejendommen skal
tilbageføres til den oprindelige ejer, er det ikke muligt at få
godtgjort den afgift, der blev betalt i forbindelse med ting-
lysningen af det tidligere ejerskifte. Det er endvidere ikke
muligt at få godtgjort den afgift, som skal betales, når ad-
komsten tilbageføres til den oprindelige ejer. I de situationer
vil der således skulle betales tinglysningsafgift to gange af
et ejerskifte, som slet ikke skulle have været tinglyst. Der
kan endvidere være situationer, hvor der er behov for at tin-
glyse et gensidigt ejerskifte for at korrigere en fejl, f.eks.
hvor der er tinglyst et skøde på ejendommen med naboens
matrikelnummer. I de situationer vil der efter gældende ret
skulle betales tinglysningsafgift igen, når fejlen skal rettes.
Den manglende mulighed for afgiftsgodtgørelse i sådanne
tilfælde kan med andre ord indebære, at almindelige tastefejl
i det digitale tinglysningssystem, der sker som led i en tin-
glysning af et ejerskifte, kan få store økonomiske konse-
kvenser for den, som har foretaget anmeldelsen til tinglys-
ning, og som dermed har indtastet forkerte oplysninger i det
digitale tinglysningssystem. Da det digitale tinglysningssy-
stem ikke kun gør det muligt for professionelle rådgivere,
men også for f.eks. almindelige borgere at foretage tinglys-
ninger af ejerskifte af fast ejendom i det digitale tingly-
sningssystem, vil en sådan type af selvforskyldt, men åben-
bart, tastefejl kunne få alvorlige økonomiske konsekvenser
8
for anmeldere, herunder for almindelige borgeres privatøko-
nomi, og udløse en afgiftspligt, som ikke var tiltænkt.
Med forslaget til en ændring af tinglysningsafgiftsloven
foreslås indført en eksplicit adgang til godtgørelse af den va-
riable tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor åbenlyse fejl i
forbindelse med tinglysningen af et ejerskifte af fast ejen-
dom har udløst en afgiftspligt efter tinglysningsafgiftsloven.
Afgiftsgodtgørelsen er imidlertid betinget af, at den fejlagti-
ge tinglysning efterfølgende er rettet i det digitale ting-
lysningssystem ved efterfølgende berigtigelse i form af en
ny tinglysning.
Det bemærkes, at godtgørelsen kun omfatter den variable
afgift. Der skal fortsat betales den faste afgift på 1.660 kr.
ved hver tinglysning.
3.5. Ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for
potentiel toldskyld
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af toldlovens § 30, at virksomheder skal stille
sikkerhed for potentiel toldskyld, der kan opstå for varer,
der henføres under midlertidig opbevaring eller visse told-
procedurer. I den forbindelse er det muligt at anvende
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld til
at stille sikkerhed ved at betale et bidrag til ordningen. Der
indbetales bidrag af alle virksomheder, som deltager i ord-
ningen, og det samlede bidrag skal dække de tab, som opstår
ved, at toldskyld ikke betales af enkelte deltagende virksom-
heder.
Virksomheder skal både stille sikkerhed for opstået told-
skyld og potentiel toldskyld. Ved opstået toldskyld forstås
det toldbeløb, der er opstået, f.eks. fordi varerne er importe-
ret til fri omsætning i Danmark, hvorimod potentiel told-
skyld er det toldbeløb, der kan opstå for varer, der ikke er i
fri omsætning, men som ligger på et oplag i Danmark. Det
er også muligt at anvende en sikkerhedsstillelsesordning hos
SKAT for opstået toldskyld, og der er derfor to forskellige
ordninger hos SKAT. Én for potentiel toldskyld og én for
opstået toldskyld, som dog adskiller sig lidt fra hinanden.
Det er i dag ikke muligt at udelukke virksomheder fra at
tilmelde sig SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel
toldskyld, uanset om der er nærliggende risiko for, at told
ikke betales rettidigt. Det er endvidere ikke muligt at fratage
en virksomhed retten til at anvende SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning for potentiel toldskyld, hvis det på et senere
tidspunkt, når virksomheden er tilmeldt, viser sig, at virk-
somheden ikke angiver rettidigt, ikke betaler sin toldskyld,
eller såfremt det er overvejende sandsynligt, at den ikke vil
blive betalt. Det øger risikoen for tab på ordningen, og det
kan medføre, at efterrettelige virksomheder skal betale mere
for at deltage i ordningen. En øget risiko for tab på ord-
ningen medfører også en øget risiko for udgifter for den
danske stat, idet staten skal afregne manglende beløb til EU,
når der er tab på ordningen.
Når en virksomhed skal stille sikkerhed for retten til kredit
for opstået toldskyld, kan virksomheden også anvende
SKATs sikkerhedsstillelsesordning, dog for ordningen for
opstået toldskyld. Med hensyn til SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning for opstået toldskyld er det muligt at føre en
vis kontrol med, hvilke virksomheder der deltager i SKATs
sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld og sørge
for, at »dårlige betalere« udelukkes. Det er muligt, fordi der
er hjemmel i toldlovens § 29 til at nægte virksomheder kre-
dit og dermed at tilmelde sig SKATs sikkerhedsstillelses-
ordning for opstået toldskyld, såfremt der er nærliggende ri-
siko for, at tolden ikke bliver betalt. Der er også hjemmel i
toldlovens § 38 til at fratage virksomheder deres ret til told-
kredit, såfremt virksomheden ikke angiver rettidigt, ikke be-
taler toldskylden rettidigt, eller det er overvejende sandsyn-
ligt, at toldskylden ikke vil blive betalt. Det indebærer, at
virksomheder også kan fratages muligheden for at deltage,
når virksomheden er tilmeldt.
3.5.2. Lovforslaget
Der bør gælde de samme regler for SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning for potentiel toldskyld, som der gør for
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld.
Det foreslås derfor, bestemmelserne i toldlovens §§ 29 og
38 udvides, så det fremover er muligt 1) at udelukke en virk-
somhed fra at tilmelde sig SKATs sikkerhedsstillelsesord-
ning for potentiel toldskyld, hvis der er nærliggende risiko
for, at skyldig told og moms ikke vil blive betalt, og 2) efter
tilmeldingen til ordningen at fratage virksomheder deres ret
til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for poten-
tiel toldskyld, hvis en fortoldningsangivelse eller udførsels-
angivelse ikke angives rettidig, hvis virksomheden ikke be-
taler skyldig told eller moms rettidigt, eller der foreligger
oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overve-
jende sandsynligt, at told og moms ikke bliver betalt.
3.6. Øvrige ændringer
3.6.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal virksomheder, der benytter et sær-
ligt bundfradrag i lov om afgift af svovl, foretage en indbe-
retning til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Dette krav blev indført i en række ordninger på
skatteområdet ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 om til-
pasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens stats-
støttereform m.v. Ved en fejl er der i lov om afgift af svovl
henvist til lov om afgift af svovl § 33, stk. 3 og 4. Henvis-
ningen skal rettelig være til lov om afgift af svovl § 33, stk.
1-9, som det også fremgår af forarbejderne til lov nr. 1558
af 13. december 2016.
I momsloven henvises et sted til fristerne for afregning af
moms, hvor der rettelig burde stå fristerne for angivelse af
moms.
I forbindelse med implementeringen af EU-toldkodeksen,
der trådte i kraft den 1. maj 2016, blev en række bestemmel-
ser i toldloven ændret, så loven stemmer overens med EU-
toldkodeksen. Der er dog ved en fejl ikke indført en henvis-
ning i toldloven til en bestemmelse i EU-toldkodeksen.
9
Efter gældende regler medregnes godtgørelsen for befor-
dring ved opgørelsen af den personlige indkomst, medmin-
dre der er særlig hjemmel til skattefritagelse.
Bopælskommunen yder godtgørelse for befordring til ud-
lændinge, der deltager i skoleundervisning som led i en inte-
grationsgrunduddannelse, med hjemmel i bekendtgørelse nr.
1623 af 15. december 2016 om integrationsgrunduddannelse
efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og virksom-
hedsbonus efter integrationsloven. Bekendtgørelsen er fast-
sat i medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrationsgrundud-
dannelse (igu). Godtgørelsen ydes for befordring mellem
udlændingens bopæl og uddannelsessted. Såfremt udlændin-
gen som led i integrationsgrunddannelsen har behov for be-
fordring direkte mellem praktiksted og uddannelsessted,
ydes godtgørelse for denne befordring.
Godtgørelsen beregnes på grundlag af den billigste rejse-
hjemmel, som kan anvendes for at foretage den pågældende
rejse, og ydes for de dage, hvor der foregår undervisning og
med en egenbetaling pr. dag, jf. bekendtgørelse nr. 1623 af
15. december 2016 om integrationsgrunduddannelse efter
lov om integrationsgrunduddannelse (igu) m.v.
Efter gældende regler er der skattefrihed for den befor-
dringsgodtgørelse, som udbetales med hjemmel i § 82 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det drejer sig bl.a. om
befordringsgodtgørelse som led i job- og erhvervsrettet vej-
ledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, voksen- og ef-
teruddannelse m.v.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at rette henvisningsfejlen i lov om afgift af
svovl, så der i stedet henvises til § 33, stk. 1-9.
Momsloven foreslås rettet, så der i stedet henvises til an-
givelsesfristen frem for afregningsfristen.
Det foreslås endvidere at tilføje en henvisning i toldloven
til artikel 146 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446,
jf. EU-toldkodeksens artikel 167.
Med lovforslaget foreslås det desuden at skattefritage
ydelser fastsat i medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrations-
grunduddannelse (igu) til dækning af transportudgifter for
udlændinge i forbindelse med deltagelse i skoleuddannelse
under integrationsgrunduddannelsen. Skattefritagelsen om-
fatter således den godtgørelse, som bopælskommunen med
hjemmel i bekendtgørelse nr. 1623 af 15. december 2016
om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrations-
grunduddannelse (igu) m.v. yder til udlændinge, der deltager
i skoleundervisning som led i en integrationsgrunduddannel-
se.
Dette vil sikre, at godtgørelse for befordring som led i en
integrationsgrunduddannelse (igu) skattemæssigt sidestilles
med lignende godtgørelse for befordring som led i job- og
erhvervsrettet vejledning, opkvalificering, virksomhedsprak-
tik, voksen- og efteruddannelse m.v. efter lov om aktiv be-
skæftigelsesindsats, der efter gældende regler er skattefri-
taget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et merprovenu ef-
ter tilbageløb og adfærd på ca. 3 mio. kr. i 2018, jf. tabel 1.
Den varige virkning skønnes til ca. 4 mio. kr. årligt.
Tabel 1. Samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslag
Mio. kr. (2017-niveau) 2017 2018 2019 2020 Varig
Umiddelbar virkning
Valgfrihed for flypendlere 0 -3 -2 -2 -1
Betalingspligt ved tvangsauktionssalg 2,5 5 5 5 5
I alt, umiddelbar virkning 2,5 2 3 3 4
- heraf virkning for kommunerne 0 -3 -2 -2 -1
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Valgfrihed for flypendlere 0 -2 -2 -2 -1
Betalingspligt ved tvangsauktionssalg 2,5 5 5 5 5
I alt, efter tilbageløb og adfærd 2,5 3 3 3 4
Lovforslagets del, der vedrører betalingspligt ved tvangs-
auktionssalg, foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017 og har
derfor halvårsvirkning i 2017. Forslagets øvrige dele har in-
gen provenumæssig virkning i finansåret 2017. I finansåret
2018 skønnes et samlet merprovenu på ca. 2 mio. kr.
4.1. Valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for
befordringsfradrag
Denne del af lovforslaget skønnes med stor usikkerhed at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3 mio. kr. i
2018. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes
at udgøre ca. 2 mio. kr. i 2018. På sigt vil provenuvirkning-
en være faldende, da befordringsfradragsordningen for per-
10
soner bosat i yderkommuner efter gældende regler ophører
frem mod 2025.
Det vurderes, at valgfriheden for flypendlere i et vist om-
fang vil medføre et øget arbejdsudbud. På den anden side vil
en øget anvendelse af befordringsfradraget, ved at flere væl-
ger at finde beskæftigelse længere væk og benytte rutefly til
og fra arbejde, medføre et vist yderligere mindreprovenu.
Med nogen usikkerhed vurderes disse adfærdseffekter sam-
let set ikke at medføre nævneværdige provenumæssige kon-
sekvenser.
Det vurderes, at lovforslaget vil kunne bidrage til yder-
kommunernes muligheder for at tiltrække og fastholde bor-
gere, der pendler med fly til en arbejdsplads i andre dele af
landet.
4.2. Betalingspligt ved momspligtige tvangsauktionssalg
Den del af lovforslaget, der vedrører momspligtige
tvangsauktionssalg, reducerer risikoen for, at staten taber
momsprovenu i forbindelse med tvangsauktionssalg. For-
slaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt
merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 5 mio. kr. (2016-
niveau).
Lovforslaget bevirker, at fogedretterne påføres løbende
omkostninger i forbindelse med indberetning og indbetaling
af moms til SKAT. De nævnte omkostninger skønnes at væ-
re begrænsede.
SKAT vil have omkostninger i form af et kvart årsværk.
4.3. Ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesordning for
potentiel toldskyld
Lovforslagets del, der vedrører SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld, skønnes at medføre admi-
nistrative konsekvenser for SKAT, da SKAT skal bruge res-
sourcer på at fratage virksomheder deres ret til at deltage i
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.
SKAT skønner, at det vil kræve 3-5 årsværk at administrere
reglerne, herunder 1) at udelukke virksomheder fra at tilmel-
de sig SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel told-
skyld, og 2) efter tilmeldingen til ordningen at fratage virk-
somheder deres ret til at deltage i SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld.
4.4. Lovforslagets øvrige ændringer
For så vidt angår forslaget om skattefritagelse for befor-
dringsgodtgørelse under integrationsgrunduddannelse (igu),
medfører dette ingen egentlige provenumæssige konsekven-
ser, da godtgørelsen er udmålt under forudsætning om skat-
tefrihed. Skattefritagelsen har dog karakter af en skatteud-
gift. På baggrund af målgruppens størrelse skønnes udgifter-
ne at være helt marginale.
Lovforslagets resterende dele medfører ikke nævneværdi-
ge økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Valgfriheden for flypendlerne vil kunne gøre det nemmere
for virksomheder placeret tæt på lufthavne at tiltrække og
fastholde kvalificeret arbejdskraft fra kommuner placeret i
andre dele af landet og fra udlandet. Denne del af lovforsla-
get skønnes på den baggrund at medføre beskedne afledte
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Denne del af
lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslagets del om at gøre fogedretterne og autoriserede
auktionsledere betalingspligtige for moms, reducerer risiko-
en for, at momsen ikke afregnes til SKAT. Det medfører
dog samtidig, at tvangsauktionssælgerens øvrige kreditorer
kan blive betalt mindre, og at risikoen for tab ved at handle
med en risikobetonet (konkurstruet) virksomhed øges.
Lovforslaget bevirker, at autoriserede auktionsledere på-
føres løbende omkostninger i forbindelse med indberetning
og indbetaling af moms til SKAT. De nævnte omkostninger
skønnes at være begrænsede.
Lovforslaget medfører, at rekvirenter af tvangsauktioner
skal oplyse, hvorvidt der er tale om et momspligtigt tvangs-
auktionssalg, hvilket skønnes at medføre en mindre øget ad-
ministrativ byrde for rekvirenterne. Samtidig befries tvangs-
auktionssælgere af fast ejendom og separat løsøre for beta-
lingspligten for momsen og skal derfor ikke længere indbe-
tale momsen af salget til SKAT, og momspligtige virksom-
heder, der køber den løsøre, der følger med en fast ejendom
på tvangsauktion, befries ligeledes for deres betalingspligt
og skal heller ikke indbetale momsen heraf. Dette skønnes at
udgøre en mindre administrativ lettelse.
Forslaget om ændring af SKATs sikkerhedsstillelsesord-
ning for potentiel toldskyld kan medføre økonomiske konse-
kvenser for de virksomheder, der udelukkes fra at deltage i
ordningen. I de tilfælde skal virksomhederne stille sikkerhed
på anden vis, f.eks. ved en bankgaranti som kan være dyre-
re, før at de kan importere varer til Danmark.
Forslaget kan også være med til at sikre, at de virksom-
heder, der angiver og betaler toldskyld rettidigt, får mere
fordelagtige vilkår i form af lavere bidrag for deltagelse i
ordningen, da de skal betale mindre jo flere virksomheder i
ordningen, der betaler deres toldskyld.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har
været forelagt lovforslagets ændringer af momsloven, lov
om afgift af svovl, tinglysningsafgiftsloven og toldloven og
vurderer, at de ikke medfører administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Lovforslagets resterende dele har ikke administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Borgere, der har købt løsøre, der følger med en fast ejen-
dom på tvangsauktion, skal ikke længere indbetale momsen
af købet til SKAT. Det skønnes at udgøre en mindre admini-
strativ lettelse.
11
Lovforslagets resterende dele medfører ikke nævneværdi-
ge administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om ændring af reglerne om befordringsfradrag
vurderes at være i overensstemmelse med EU-rettens regler
om arbejdskraftens frie bevægelighed i artikel 45 i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. De foreslåede
regler vil gælde for alle skattepligtige personer uanset natio-
nalitet, bopæl, beskæftigelse m.v., idet valgmuligheden dog
er afgrænset til pendling med rutefly inden for EU/EØS’
geografiske område.
Indførelsen af valgfrihed mellem enten at beregne befor-
dringsfradraget på baggrund af de faktiske udgifter til rute-
flytransport eller på baggrund af den normal transportvej
ved bilkørsel vil både tilgodese personer, der flyver til og fra
arbejde inden for Danmarks grænser og på tværs af Dan-
marks grænser.
Den foreslåede opgørelse af befordringsfradraget for fly-
pendlere, der vælger at opgøre befordringsfradraget på bag-
grund af den sædvanlige transportvej ved bilkørsel ud over
400 km befordring pr. arbejdsdag, skønnes primært at berøre
personer, der transporterer sig til og fra arbejde på tværs af
Danmarks grænser. Den vil dog også omfatte personer, der
transporterer sig til og fra arbejde inden for Danmarks græn-
ser. Den foreslåede nedsættelse vurderes at være saglig, da
den gennemsnitlige omkostning pr. befordret kilometer i ru-
tefly alt andet lige falder hurtigere, jo flere kilometer man
transporterer sig, end tilfældet er ved befordring i bil.
Lovforslagets del, der vedrører betalingspligten ved
tvangsauktionssalg, har hjemmel i momssystemdirektivets
(direktiv 2006/112/EF) artikel 205 og 273. I henhold til arti-
kel 205 kan en anden end den betalingspligtige person hæfte
solidarisk for momsen. I henhold til artikel 273 kan med-
lemslandene fastsætte forpligtelser, som de skønner nødven-
dige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at
undgå svig.
Artikel 273 indrømmer således medlemslandene et skøn i
forbindelse med at fastsætte forpligtigelser, der sikrer en
korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig. Sådan-
ne foranstaltninger skal være proportionale og overholde
princippet om momsens neutralitet.
Formålet med lovforslagets del, der vedrører betalings-
pligt ved tvangsauktioner, er at reducere risikoen for, at den
momspligtige person, henset til sin økonomiske situation,
ikke tilsidesætter sin momspligt ved f.eks. at dække øvrige
kreditorers krav med momsbetalingen. Dette formål udmøn-
tes ved, at fogedretterne i forbindelse med tvangsauktionen
skal sørge for, at momsen indbetales til SKAT. Lovforslaget
vurderes således ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt
af hensyn til dette formål. Lovforslaget påvirker desuden ik-
ke momsens neutralitet, da det alene ændrer på, hvem der
skal stå for indbetalingen af momsen.
Endvidere har EU-Domstolen i sag C-499/13, Macikow-
ski, udtalt, at en national lovgivning, hvorefter fogeder for-
pligtes til at beregne, opkræve og indbetale den moms, der
skyldes på provenuet af et salg ved tvangsauktion, falder ind
under momsdirektivets artikel 273. Dette begrundes med, at
en sådan foranstaltning er nødvendig for at sikre den korrek-
te opkrævning af momsen.
Lovforslagets dele, der vedrører tilretning af elpatronord-
ningen og betalingspligt ved tvangsauktioner notificeres i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informa-
tionssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet).
Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der
ikke gælder nogen standstill-periode.
Lovforslagets øvrige dele har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets dele vedrørende ændringerne af
momsloven, lov om afgift af svovl, tinglysningsafgiftsloven
og toldloven har i perioden fra den 10. februar til den 10.
marts 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, CEPOS, Ce-
vea, Coop, Danish Export Association, Danmarks Fiskeri-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik,
Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Mode og Textil, Dansk Skibsleverandør Forening, Dansk
Skibsmæglerforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dan-
ske advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørfor-
ening, DI, DIKO, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, DTL, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Re-
gulering, FDL, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finans-
rådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, FSR - danske revisorer, Grundejernes
Landsforening, IBIS, International Transport Danmark, In-
vesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lokale- og
Anlægsfonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Parcelhusejernes
Landsorganisation, Post Danmark, Realkreditforeningen,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig
Forening, Tinglysningsretten, Vurderingsankenævnsforenin-
gen.
Et udkast til lovforslaget vedrørende tilretning af elpatron-
ordningen har i perioden fra den 1. marts 2017 til den 29.
marts 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus,
Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ARI, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbun-
det, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Branchefor-
eningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Branchefor-
12
eningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Bus-
iness Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugs-
forskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Af-
faldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gaste-
knisk Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal,
Dansk Methanolforening, Dansk Retursystem A/S, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Øko-
logiske Råd, DI, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,
Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energi-
tilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nansforbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
gen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie
Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, HK-Kommu-
nal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, In-
vesteringsFondsBranchen, KL, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Føde-
varer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
foreningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatte-
retten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lokale Pengeinsti-
tutter, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Mo-
derniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nati-
onalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natursty-
relsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,
Nærbutikkernes Landsforening, Partnerskabet for brint og
brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Real-
kreditrådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Restaurationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Karosseri-
byggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Dan-
ske Energiforbrugere, SEGES, Serviceforbundet, Sikker-
hedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig For-
ening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Ener-
gi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,
Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældresagen,
Økologisk Landsforening.
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af skatte-
frihed for befordringsgodtgørelse udbetalt som led i et inte-
grationsgrunduddannelsesforløb (igu) og valgfrihed for fly-
pendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, har ik-
ke været sendt i høring. Det skyldes, at godtgørelsesordnin-
gen blev fastsat under forudsætning af, at godtgørelserne
skulle være skattefrie. Denne ændring bringer således retstil-
standen i overensstemmelse med, hvad der var tilsigtet i for-
bindelse med lovgivningen om integrationsgrunduddannel-
sesforløb. Bestemmelsen om beregningsgrundlaget for fly-
pendleres befordringsfradrag er delvist en lovfæstelse af ek-
sisterende regler, der er fastsat i bekendtgørelse. Indførelsen
af en ekstra valgfri opgørelsesmetode stiller ikke nogen rin-
gere i forhold til gældende regler.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om betalingspligt for moms
ved tvangsauktioner skønnes med be-
tydelig usikkerhed at medføre et årligt
merprovenu efter tilbageløb og adfærd
på 5 mio. kr. (2016-niveau).
De foreslåede ændringer af befor-
dringsfradragsreglerne skønnes med en
vis usikkerhed at have beskedne årlige
provenumæssige virkninger efter tilba-
geløb og adfærd.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget om betalingspligt for moms
ved tvangsauktioner medfører mindre
løbende omkostninger for fogedretter-
ne. Dertil vil SKAT have omkost-
ninger i form af et kvart årsværk.
SKAT skønner, at det vil kræve 3-5
årsværk at administrere forslaget om
SKATs sikkerhedsstillelsesordning.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld kan
være med til at sikre, at bidraget for at
deltage i ordningen ikke skal forhøjes,
som følge af, at nogle virksomheder
ikke betaler deres toldskyld, eller at bi-
draget kan nedsættes, da virksomheder
skal betale mindre jo flere virksomhe-
Forslaget om ændring af betalingsplig-
ten for moms ved tvangsauktioner re-
ducerer statens risiko for tab ifm afreg-
ning af moms ved tvangsauktionssalg.
Det kan derfor betyde, at tvangsauk-
tionssælgeren ikke kan anvende
momsen til evt. at betale sine øvrige
kreditorer.
13
der i ordningen, der betaler deres told-
skyld.
Forslagets del om SKATs sikkerheds-
stillelsesordning vil have betydning for
de virksomheder, som ikke kan deltage
i SKATs sikkerhedsstillelsesordning
for potentiel toldskyld, da de skal stille
sikkerhed på anden vis, såfremt de
ønsker at importere varer til Danmark.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget medfører mindre administra-
tive lettelser for tvangsauktionssælgere
og –købere, der ellers skulle have ind-
betalt moms af salget.
Forslaget medfører mindre administra-
tive konsekvenser for rekvirenter af
tvangsauktioner og autoriserede auk-
tionsledere.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Mindre administrativ lettelse. Ingen nævneværdige.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslagets del vedrørende tvangsauktionssalg har hjemmel i momssystemdi-
rektivet (direktiv 2006/112/EF) artikel 205 og 273.
Forslaget om ændring af reglerne om befordringsfradrag vurderes at være i over-
ensstemmelse med EU-retten. De foreslåede regler vil gælde for alle personer
uanset nationalitet, bopæl, beskæftigelse m.v.
Lovforslagets dele vedrørende tilretning af elpatronordningen og betalingspligt
ved tvangsauktioner notificeres efter informationsproceduredirektivet (direktiv
2015/1535/EU).
Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den såkaldte elpatronordning indebærer, at momsregistre-
rede varmeproducenter kan anvende lempede energiafgifter
for fjernvarmeproduktion, herunder for el-patroner (store el-
drevne dyppekogere) og varmeanlæg til fossile brændsler.
En af betingelserne er, at varmeproducenten har kraftvarme-
kapacitet. Der er dermed tale virksomheder af en vis størrel-
se. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ved ikrafttrædelsen var det bl.a. en betingelse, at varmen
skulle leveres til »kollektive fjernvarmenet«, men det viste
sig, at dette udtryk fra energilovene ikke omfattede »lignen-
de fjernvarmenet«, dvs. separate fjernvarmenet, der ikke er
en del af de »kollektive fjernvarmenet«, i forbindelse med
større bebyggelser. Det var ikke hensigtsmæssigt, at disse
separate varmenet ikke var omfattet af elpatronordningen.
Der blev derfor efterfølgende stillet lovforslag om, at de
skulle omfattes.
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til såle-
des også at kunne omfatte varmeproducenter med varmele-
verancer til »lignende fjernvarmenet« fremsatte skattemini-
steren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter og forskellige andre love (Ændringer i elpatron-
ordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på andre
klimagasser end CO2 m.v.) (Folketingstidende 2009-10, A,
L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget er optaget i
Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes i den forbindelse til at
sætte ovennævnte udvidelse af elpatronordningen i kraft.
Den blev sat i kraft den 1. november 2011 ved bekendtgø-
relse nr. 998 af 25. oktober 2011 (Bekendtgørelse om ikraft-
træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om af-
gift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronord-
ningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og af-
gift på andre klimagasser end CO2 m.v.) og forskellige an-
dre love).
Det fremgik derefter af bestemmelsen i CO2-afgiftslovens
§ 7, stk. 6, 1. pkt., at varmeproducenter, der leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet på de
sædvanlige betingelser, herunder betingelsen om at varme-
producenten skal være momsregistreret, kan anvende elpa-
tronordningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i CO2-afgiftsloven ændres,
således at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede.
Baggrunden for forslaget er især, at ovennævnte »lignende
fjernvarmenet« primært findes i forbindelse med større be-
14
byggelser. Der er dermed tale om situationer, hvori boligor-
ganisationer og andre udlejere af boliger er varmeproducen-
ter, som leverer varme til interne fjernvarmenet - dvs. »lig-
nende fjernvarmenet« - og videre til lejerne.
Ved en fejl omfatter ovennævnte bestemmelses nuværen-
de ordlyd imidlertid ikke f.eks. boligorganisationer med var-
meanlæg, som leverer varme til »lignende fjernvarmenet«
og videre til deres lejere som led i udlejningen. Det skyldes,
at boligorganisationernes varmeproduktion ikke kan opfylde
bestemmelsens krav om momsregistrering for varmeleve-
rancerne for, at der kan ske anvendelse af elpatronordnin-
gen. Boligorganisationerne kan nemlig ikke momsregistre-
res for disse varmeleverancer, da det er fastsat i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af almindelige boliger, herun-
der levering af varme som led i udlejningen, er momsfrita-
get. Erhvervsmæssig varmeproduktion er ellers som ud-
gangspunkt momspligtig virksomhed.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeleverancer til »kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet«.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
Til nr. 2
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til også
at gælde for de omfattede varmeproducenters fremstilling af
varme til deres eget forbrug (»in house«) fremsatte skattemi-
nisteren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpa-
tronordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på
andre klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende
2009-10, A, L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget
er optaget i Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes til at sætte ovennævnte
udvidelse af elpatronordningen i kraft. Den blev sat i kraft
den 1. november 2011 ved bekendtgørelse nr. 998 af 25. ok-
tober 2011 (Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse be-
stemmelser i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskelli-
ge andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af
solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klima-
gasser end CO2 m.v.) og forskellige andre love).
Udvidelsen af elpatronordningen indsattes i en ny § 7 b i
CO2-afgiftsloven, som altså trådte i kraft den 1. november
2011. Ifølge bestemmelsen i § 7 b, stk. 1, 1. pkt., kan moms-
registrerede varmeproducenters fremstilling af varme til eget
forbrug omfattes af elpatronordningen på de sædvanlige be-
tingelser, herunder betingelsen om at varmeproducenten
skal være momsregistreret.
Det foreslås, at bestemmelsen i CO2-afgiftsloven ændres,
således at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede. Herefter vil også
ikke-momsregistrerede varmeproducenter, der i øvrigt lever
op til ordningens betingelser, kunne benytte afgiftslempel-
sen, som det var hensigten med lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Ved en fejl omfatter bestemmelsens nuværende ordlyd ik-
ke f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationers varme-
fremstilling til eget forbrug, selv om de - bortset fra betin-
gelsen om momsregistrering - opfylder betingelserne for at
kunne benytte elpatronordningen.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeproducentens varmefremstilling til eget for-
brug.
Til § 2
Til nr. 1
Den såkaldte elpatronordning indebærer, at momsregistre-
rede varmeproducenter kan anvende lempede energiafgifter
for fjernvarmeproduktion, herunder for el-patroner (store el-
drevne dyppekogere) og varmeanlæg til fossile brændsler.
En af betingelserne er, at varmeproducenten har kraftvarme-
kapacitet. Der er dermed tale virksomheder af en vis størrel-
se. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ved ikrafttrædelsen var det bl.a. en betingelse, at varmen
skulle leveres til »kollektive fjernvarmenet«, men det viste
sig, at dette udtryk fra energilovene ikke omfattede »lignen-
de fjernvarmenet«, dvs. separate fjernvarmenet, der ikke er
en del af de »kollektive fjernvarmenet«, i forbindelse med
større bebyggelser. Det var ikke hensigtsmæssigt, at disse
separate varmenet ikke var omfattet af elpatronordningen.
Der blev derfor efterfølgende stillet lovforslag om, at de
skulle omfattes.
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til såle-
des også at kunne omfatte varmeproducenter med varmele-
verancer til »lignende fjernvarmenet« fremsatte skattemini-
steren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter og forskellige andre love (Ændringer i elpatron-
ordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på andre
klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende 2009-10, A,
L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget er optaget i
Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes i den forbindelse til at
sætte ovennævnte udvidelse af elpatronordningen i kraft.
Den blev sat i kraft den 1. november 2011 ved bekendtgø-
relse nr. 998 af 25. oktober 2011 (Bekendtgørelse om ikraft-
træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om af-
gift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronord-
ningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og af-
gift på andre klimagasser end CO2 m.v.) og forskellige an-
dre love).
15
Det fremgik derefter af bestemmelsen i elafgiftslovens §
11, stk. 16, 1. pkt., at varmeproducenter, der leverer varme
til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet på
de sædvanlige betingelser, herunder betingelsen om at var-
meproducenten skal være momsregistreret, kan anvende el-
patronordningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i elafgiftsloven ændres, så-
ledes at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede.
Baggrunden for forslaget er især, at ovennævnte »lignende
fjernvarmenet« primært findes i forbindelse med større be-
byggelser. Der er dermed tale om situationer, hvori boligor-
ganisationer og andre udlejere af boliger er varmeproducen-
ter, som leverer varme til interne fjernvarmenet - dvs. »lig-
nende fjernvarmenet« - og videre til lejerne.
Ved en fejl omfatter ovennævnte bestemmelses nuværen-
de ordlyd imidlertid ikke f.eks. boligorganisationer med var-
meanlæg, som leverer varme til »lignende fjernvarmenet«
og videre til deres lejere som led i udlejningen. Det skyldes,
at boligorganisationernes varmeproduktion ikke kan opfylde
bestemmelsens krav om momsregistrering for varmeleve-
rancerne for, at der kan ske anvendelse af elpatronordnin-
gen. Boligorganisationerne kan nemlig ikke momsregistre-
res for disse varmeleverancer, da det er fastsat i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af almindelige boliger, herun-
der levering af varme som led i udlejningen, er momsfrita-
get. Erhvervsmæssig varmeproduktion er ellers som ud-
gangspunkt momspligtig virksomhed.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeleverancer til »kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet«.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
Til nr. 2
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til også
at gælde for de omfattede varmeproducenters fremstilling af
varme til deres eget forbrug (»in house«) fremsatte skattemi-
nisteren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpa-
tronordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på
andre klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende
2009-10, A, L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget
er optaget i Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes til at sætte ovennævnte
udvidelse af elpatronordningen i kraft. Den blev sat i kraft
den 1. november 2011 ved bekendtgørelse nr. 998 af 25. ok-
tober 2011 (Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse be-
stemmelser i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskelli-
ge andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af
solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klima-
gasser end CO2 m.v.) og forskellige andre love).
Udvidelsen af elpatronordningen indsattes i en ny § 11 f i
elafgiftsloven, som altså trådte i kraft den 1. november
2011. Ifølge bestemmelsen i § 11 f, stk. 1, 1. pkt., kan
momsregistrerede varmeproducenters fremstilling af varme
til eget forbrug omfattes af elpatronordningen på de sædvan-
lige betingelser, herunder betingelsen om at varmeproducen-
ten skal være momsregistreret.
Det foreslås, at bestemmelsen i elafgiftsloven ændres, så-
ledes at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede. Herefter vil også
ikke-momsregistrerede varmeproducenter, der i øvrigt lever
op til ordningens betingelser, kunne benytte afgiftslempel-
sen, som det var hensigten med lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Ved en fejl omfatter bestemmelsens nuværende ordlyd ik-
ke f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationers varme-
fremstilling til eget forbrug, selv om de - bortset fra betin-
gelsen om momsregistrering - opfylder betingelserne for at
kunne benytte elpatronordningen.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeproducentens varmefremstilling til eget for-
brug.
Til § 3
Til nr. 1
Den såkaldte elpatronordning indebærer, at momsregistre-
rede varmeproducenter kan anvende lempede energiafgifter
for fjernvarmeproduktion, herunder for el-patroner (store el-
drevne dyppekogere) og varmeanlæg til fossile brændsler.
En af betingelserne er, at varmeproducenten har kraftvarme-
kapacitet. Der er dermed tale virksomheder af en vis størrel-
se. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ved ikrafttrædelsen var det bl.a. en betingelse, at varmen
skulle leveres til »kollektive fjernvarmenet«, men det viste
sig, at dette udtryk fra energilovene ikke omfattede »lignen-
de fjernvarmenet«, dvs. separate fjernvarmenet, der ikke er
en del af de »kollektive fjernvarmenet«, i forbindelse med
større bebyggelser. Det var ikke hensigtsmæssigt, at disse
separate varmenet ikke var omfattet af elpatronordningen.
Der blev derfor efterfølgende stillet lovforslag om, at de
skulle omfattes.
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til såle-
des også at kunne omfatte varmeproducenter med varmele-
verancer til »lignende fjernvarmenet« fremsatte skattemini-
steren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter og forskellige andre love (Ændringer i elpatron-
ordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på andre
klimagasser end CO2 m.v.) ( Folketingstidende 2009-10, A,
16
L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget er optaget i
Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes i den forbindelse til at
sætte ovennævnte udvidelse af elpatronordningen i kraft.
Den blev sat i kraft den 1. november 2011 ved bekendtgø-
relse nr. 998 af 25. oktober 2011 (Bekendtgørelse om ikraft-
træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om af-
gift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronord-
ningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og af-
gift på andre klimagasser end CO2 m.v.) og forskellige an-
dre love).
Det fremgik derefter af bestemmelsen i gasafgiftslovens §
8, stk. 4, 1. pkt., at varmeproducenter, der leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet på de
sædvanlige betingelser, herunder betingelsen om at varme-
producenten skal være momsregistreret, kan anvende elpa-
tronordningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i gasafgiftsloven ændres,
således at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede.
Baggrunden for forslaget er især, at ovennævnte »lignende
fjernvarmenet« primært findes i forbindelse med større be-
byggelser. Der er dermed tale om situationer, hvori boligor-
ganisationer og andre udlejere af boliger er varmeproducen-
ter, som leverer varme til interne fjernvarmenet - dvs. »lig-
nende fjernvarmenet« - og videre til lejerne.
Ved en fejl omfatter ovennævnte bestemmelses nuværen-
de ordlyd imidlertid ikke f.eks. boligorganisationer med var-
meanlæg, som leverer varme til »lignende fjernvarmenet«
og videre til deres lejere som led i udlejningen. Det skyldes,
at boligorganisationernes varmeproduktion ikke kan opfylde
bestemmelsens krav om momsregistrering for varmeleve-
rancerne for, at der kan ske anvendelse af elpatronordnin-
gen. Boligorganisationerne kan nemlig ikke momsregistre-
res for disse varmeleverancer, da det er fastsat i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af almindelige boliger, herun-
der levering af varme som led i udlejningen, er momsfrita-
get. Erhvervsmæssig varmeproduktion er ellers som ud-
gangspunkt momspligtig virksomhed.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeleverancer til »kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet«.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
Til nr. 2
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til også
at gælde for de omfattede varmeproducenters fremstilling af
varme til deres eget forbrug (»in house«) fremsatte skattemi-
nisteren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpa-
tronordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på
andre klimagasser end CO2 m.v.) ( Folketingstidende
2009-10, A, L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget
er optaget i Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes til at sætte ovennævnte
udvidelse af elpatronordningen i kraft. Den blev sat i kraft
den 1. november 2011 ved bekendtgørelse nr. 998 af 25. ok-
tober 2011 (Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse be-
stemmelser i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskelli-
ge andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af
solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klima-
gasser end CO2 m.v.) og forskellige andre love).
Udvidelsen af elpatronordningen indsattes i en ny § 8 a i
gasafgiftsloven, som altså trådte i kraft den 1. november
2011. Ifølge bestemmelsen i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., kan moms-
registrerede varmeproducenters fremstilling af varme til eget
forbrug omfattes af elpatronordningen på de sædvanlige be-
tingelser, herunder betingelsen om at varmeproducenten
skal være momsregistreret.
Det foreslås, at bestemmelsen i gasafgiftsloven ændres,
således at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede.
Ved en fejl omfatter bestemmelsens nuværende ordlyd ik-
ke f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationers varme-
fremstilling til eget forbrug, selv om de - bortset fra betin-
gelsen om momsregistrering - opfylder betingelserne for at
kunne benytte elpatronordningen.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeproducentens varmefremstilling til eget for-
brug.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
Til § 4
Til nr. 1
Den såkaldte elpatronordning indebærer, at momsregistre-
rede varmeproducenter kan anvende lempede energiafgifter
for fjernvarmeproduktion, herunder for el-patroner (store el-
drevne dyppekogere) og varmeanlæg til fossile brændsler.
En af betingelserne er, at varmeproducenten har kraftvarme-
kapacitet. Der er dermed tale virksomheder af en vis størrel-
se. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ved ikrafttrædelsen var det bl.a. en betingelse, at varmen
skulle leveres til »kollektive fjernvarmenet«, men det viste
sig, at dette udtryk fra energilovene ikke omfattede »lignen-
de fjernvarmenet«, dvs. separate fjernvarmenet, der ikke er
en del af de »kollektive fjernvarmenet«, i forbindelse med
17
større bebyggelser. Det var ikke hensigtsmæssigt, at disse
separate varmenet ikke var omfattet af elpatronordningen.
Der blev derfor efterfølgende stillet lovforslag om, at de
skulle omfattes.
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til såle-
des også at kunne omfatte varmeproducenter med varmele-
verancer til »lignende fjernvarmenet« fremsatte skattemini-
steren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter og forskellige andre love (Ændringer i elpatron-
ordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på andre
klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende 2009-10, A,
L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget er optaget i
Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes i den forbindelse til at
sætte ovennævnte udvidelse af elpatronordningen i kraft.
Den blev sat i kraft den 1. november 2011 ved bekendtgø-
relse nr. 998 af 25. oktober 2011 (Bekendtgørelse om ikraft-
træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om af-
gift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronord-
ningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og af-
gift på andre klimagasser end CO2 m.v.) og forskellige an-
dre love).
Det fremgik derefter af bestemmelsen i kulafgiftslovens §
7, stk. 3, 1. pkt. at varmeproducenter, der leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, på de
sædvanlige betingelser, herunder betingelsen om at varme-
producenten skal være momsregistreret, kan anvende elpa-
tronordningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i kulafgiftsloven ændres,
således at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede.
Baggrunden for forslaget er især, at ovennævnte »lignende
fjernvarmenet« findes primært i forbindelse med større be-
byggelser. Der er dermed tale om situationer, hvori boligor-
ganisationer og andre udlejere af boliger er varmeproducen-
ter, som leverer varme til interne fjernvarmenet - dvs. »lig-
nende fjernvarmenet« - og videre til lejerne.
Ved en fejl omfatter ovennævnte bestemmelses nuværen-
de ordlyd imidlertid ikke fx boligorganisationer med varme-
anlæg, som leverer varme til »lignende fjernvarmenet« og
videre til deres lejere som led i udlejningen. Det skyldes, at
boligorganisationernes varmeproduktion ikke kan opfylde
bestemmelsens krav om momsregistrering for varmeleve-
rancerne for, at der kan ske anvendelse af elpatronordnin-
gen. Boligorganisationerne kan nemlig ikke momsregistre-
res for disse varmeleverancer, da det er fastsat i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af almindelige boliger, herun-
der levering af varme som led i udlejningen, er momsfrita-
get. Erhvervsmæssig varmeproduktion er ellers som ud-
gangspunkt momspligtig virksomhed.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeleverancer til »kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet«.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
Til nr. 2
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til også
at gælde for de omfattede varmeproducenters fremstilling af
varme til deres eget forbrug (»in house«) fremsatte skattemi-
nisteren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpa-
tronordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på
andre klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende
2009-10, A, L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget
er optaget i Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes til at sætte ovennævnte
udvidelse af elpatronordningen i kraft. Den blev sat i kraft
den 1. november 2011 ved bekendtgørelse nr. 998 af 25. ok-
tober 2011 (Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse be-
stemmelser i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskelli-
ge andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af
solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klima-
gasser end CO2 m.v.) og forskellige andre love).
Udvidelsen af elpatronordningen indsattes i en ny § 7 b i
kulafgiftsloven, som altså trådte i kraft den 1. november
2011. Ifølge bestemmelsen i § 7 b, stk. 1, 1. pkt., kan moms-
registrerede varmeproducenters fremstilling af varme til eget
forbrug omfattes af elpatronordningen på de sædvanlige be-
tingelser, herunder betingelsen om at varmeproducenten
skal være momsregistreret.
Det foreslås, at bestemmelsen i kulafgiftsloven ændres,
således at betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte varme-
producenter, der ikke er momsregistrerede.
Ved en fejl omfatter bestemmelsens nuværende ordlyd ik-
ke f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationers varme-
fremstilling til eget forbrug, selv om de - bortset fra betin-
gelsen om momsregistrering - opfylder betingelserne for at
kunne benytte elpatronordningen.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeproducentens varmefremstilling til eget for-
brug.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
18
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler er den befordringsgodtgørelse, som
udlændinge modtager som led i en integrationsgrunduddan-
nelse (igu), skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det fore-
slås, at denne godtgørelse skattefritages. Skattefritagelsen
var forudsat i trepartsaftalen 2016, men blev ved en fejl ikke
medtaget i tidligere lovgivning, der udmøntede aftalen, jf.
lov nr. 623 af 8. juni 2016.
Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 7, nr. 9,
vil den godtgørelse, som er udbetalt som led i en integrati-
onsgrunduddannelse, være skattefri. I det omfang godtgørel-
sen i den mellemliggende periode er blevet beskattet, kan
den pågældende borger rette henvendelse til SKAT.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 3.6.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 9 C,
stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som bereg-
nes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel
efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. I 2017
er taksten 1,93 kr. pr. km, jf. bekendtgørelse nr. 1620 af 15.
december 2016 om Skatterådets satser for 2017 vedrørende
fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og ud-
betaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befor-
dring. Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen
pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9
C, stk. 2.
Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 2. pkt., halveres taksten for befordringsfradrag pr. ki-
lometer ved daglig befordring ud over 120 km, så den i 2017
udgør 0,97 kr. pr. km.
Efter de gældende bestemmelser i ligningslovens § 9 C,
stk. 3, 3.-5. pkt., er personer med sædvanlig bopæl i yder-
kommuner i indkomstårene 2007-2018 (eller under visse be-
tingelser i 7 år regnet fra det tidspunkt før udgangen af ind-
komståret 2018, hvor retten hertil første gang er opnået) ik-
ke omfattet af halveringen af taksten ved daglig befordring
ud over 120 km. For disse personer beregnes fradraget for
befordring over 120 km således med den fulde kilometer-
takst.
Efter gældende regler skal den skattepligtige, der i forbin-
delse med befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bo-
pæl og arbejdsplads anvender færgetransport, ruteflytrans-
port eller lignende på grund af de givne geografiske forhold,
tidsforbrug og økonomisk rimelighed, ved beregning af be-
fordringsfradraget i stedet fratrække de faktiske udgifter
hertil samt eventuelt foretage et fradrag for den yderligere
befordring til og fra havne eller lufthavne beregnet efter den
af Skatterådet fastsatte kilometertakst, jf. §§ 3 og 4 i be-
kendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse lig-
ningslovsregler m.v. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt med
hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10 i ligningslo-
vens § 9 C, der dels lovfæster de gældende regler for befor-
dringsfradrag fastsat i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1044 af
8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v., dels
indfører valgmulighed for flypendleres beregningsgrundlag
for befordringsfradrag.
Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk.
10, 1. pkt., svarer til §§ 3 og 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.
Med den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige, der
på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads anvender færgetransport, ruteflytransport el-
ler lignende på grund af de givne geografiske forhold, tids-
forbrug og økonomisk rimelighed fratrække de faktiske ud-
gifter hertil.
De foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 9 C, stk.
10, 2. og 3. pkt., svarer til § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk.
10, 2. pkt., vil den skattepligtige fortsat kunne foretage et
fradrag for yderligere befordring på baggrund af den af
Skatterådet fastsatte kilometertakst. Hvis den skattepligtige
til brug for denne yderligere befordring medbringer eget
transportmiddel med færgen m.v., kan vedkommende des-
uden foretage et fradrag for de faktiske udgifter hertil, jf.
den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk. 10,
3. pkt.
De foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 9 C, stk.
10, 4. og 5. pkt., svarer til § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 9 C, stk.
10, 4. pkt., vil den skattepligtige kun kunne foretage et fra-
drag for befordring efter de foreslåede bestemmelser i lig-
ningslovens § 9 C, stk. 10, 1. og 3. pkt., i det omfang, den
daglige udgift overstiger et beløb, der kan beregnes for 24
km daglig befordring efter bestemmelsen i ligningslovens §
9 C, stk. 3, 1. pkt. Med den foreslåede bestemmelse i lig-
ningslovens § 9 C, stk. 10, 5. pkt., sker begrænsningen i be-
fordringsfradraget efter den foreslåede bestemmelse i lig-
ningslovens § 9 C, stk. 10, 4. pkt., i første række i den del af
befordringsfradraget, som beregnes på baggrund af den af
Skatterådet fastsatte kilometertakst.
Som noget nyt foreslås det samtidig, at der indføres valg-
frihed for flypendlere, jf. de foreslåede bestemmelser i lig-
ningslovens § 9 C, stk. 10, 6. og 7. pkt.
Efter de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 9 C,
stk. 10, 6. og 7. pkt., indføres der valgfrihed, således at den
ovenfor nævnte skattepligtige i stedet for at fratrække de
faktiske udgifter til flybilletter kan foretage et fradrag bereg-
net på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel
og den af Skatterådet fastsatte kilometertakst, jf. ligningslo-
vens § 9 C, stk. 1-4.
Valget af befordringsfradrag på baggrund af den normale
transportvej ved bilkørsel ville umiddelbart kunne føre til et
19
utilsigtet højt befordringsfradrag for flypendlere, der pendler
over især lange afstande. Derfor foreslås det at indføre en
yderligere nedsættelse af taksten for befordringsfradrag pr.
kilometer for flypendlere, der vælger at anvende muligheden
for at opgøre befordringsfradraget på baggrund af kilometer-
taksten, så taksten nedsættes til 25 pct. af fuld takst ved be-
fordring pr. arbejdsdag over 400 km. Fradraget vil som efter
gældende regler være betinget af, at ruteflytransport er nød-
vendig ud fra de givne geografiske forhold, tidsforbrug og
økonomisk rimelighed.
Den skattepligtige vil efter forslaget således kunne vælge
mellem enten befordringsfradrag for faktiske udgifter til fly-
billetter plus befordringsfradrag for normal transportvej ved
bilkørsel til og fra lufthavne (gældende regler) eller befor-
dringsfradrag for normal transportvej ved bilkørsel mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads uden mulighed for fradrag
for flyudgifter og ikke-afholdte udgifter til færge/bropassa-
ge. Valget af fradragsmetode gælder hele indkomståret.
Muligheden for at beregne befordringsfradraget på bag-
grund af den normale transportvej ved bilkørsel skal kun
gælde ved flypendling inden for EU/EØS’ geografiske om-
råde. Ved flypendling uden for EU/EØS’ geografiske områ-
de skal flypendleren fortsat foretage fradrag for de faktiske
udgifter som efter gældende regler. En flypendler, som væl-
ger at opgøre befordringsfradraget på baggrund af den nor-
male transportvej ved bilkørsel inden for EU/EØS’ geografi-
ske område, og som herudover pendler til en arbejdsplads i
USA et vist antal dage om året, vil for turene til USA fortsat
kun kunne fradrage de faktiske udgifter som efter gældende
regler uanset der evt. mellemlandes i EU/EØS.
Såfremt den skattepligtige vælger at foretage et fradrag på
baggrund af kilometertaksten, vil den normale transportvej
ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads skul-
le lægges til grund ved beregning af fradraget.
Beregningen af befordringsfradraget på baggrund af den
normale transportvej ved bilkørsel skal foretages efter regle-
rne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-4.
Fradraget vil herefter alene kunne foretages for den del af
befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Efter lig-
ningslovens § 9 C, stk. 3, 2. pkt., vil fradraget herefter for
24-120 km pr. arbejdsdag skulle beregnes med kilometertak-
sten. Derudover vil fradraget for 121-400 km pr. arbejdsdag
skulle beregnes med 50 pct. af kilometertaksten og over 400
km pr. arbejdsdag med 25 pct. af kilometertaksten, medmin-
dre den skattepligtige har sædvanlig bopæl i en af de i lig-
ningslovens § 9 C, stk. 3, nævnte kommuner, jf. den i lig-
ningsloven foreslåede § 9 C, stk. 10, 6. pkt.
Anvendelsen af den foreslåede valgmulighed illustreres i
følgende tre eksempler, hvor den skattepligtige pendler mel-
lem sin sædvanlige bopæl i Brønderslev og sin arbejdsplads
i København:
Den normale transportvej ved bilkørsel mellem Brønder-
slev og København går over Aarhus – Sjællands Odde.
Eksempel 1
Hvis den skattepligtige pendler mellem de nævnte destina-
tioner i bil ved at køre til Aarhus, tage færgen til Sjællands
Odde og derefter køre videre til København, vil vedkom-
mende derfor kunne foretage et fradrag på baggrund af den
af Skatterådet fastsatte kilometertakst, jf. ligningslovens § 9
C, stk. 1-4, for biltransporten mellem den sædvanlige bopæl
i Brønderslev og færgelejet i Aarhus og for biltransporten
mellem færgelejet på Sjællands Odde og arbejdspladsen i
København. Den skattepligtige kan herudover foretage et
fradrag for de faktiske udgifter til færgetransporten samt
merudgifter til at medbringe eget transportmiddel (bilen) om
bord på færgen. Det svarer til gældende regler. Der foreslås
ikke ændringer i denne retstilstand.
Eksempel 2
Hvis den skattepligtige pendler mellem de nævnte destina-
tioner ved at køre til lufthavnen i Aalborg, flyve til lufthav-
nen i København med rutefly og derefter tage offentlig
transport til arbejdspladsen, vil den skattepligtige kunne
foretage et fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter
til ruteflytransport. Den skattepligtige kan herudover foreta-
ge et fradrag på baggrund af den af Skatterådet fastsatte ki-
lometertakst, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, for biltrans-
porten mellem den sædvanlige bopæl i Brønderslev og luft-
havnen i Aalborg og for transporten med offentlig transport
fra lufthavnen i København til arbejdspladsen. Det svarer til
gældende regler. Lovforslaget ændrer ikke herpå.
Eksempel 3
Som eksempel 2, men i stedet for at fradrage de faktiske
udgifter til ruteflytransport vælger den skattepligtige at fore-
tage et fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, der be-
regnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkør-
sel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Selv om den
skattepligtige rent faktisk kører til lufthavnen i Aalborg, fly-
ver til lufthavnen i København med rutefly og derefter tager
offentlig transport til arbejdspladsen, kan den skattepligtige i
stedet for fradrag for de faktiske afholdte udgifter til flybil-
letter m.v. foretage et fradrag beregnet på baggrund af den
normale transportvej ved bilkørsel mellem den sædvanlige
bopæl i Brønderslev og færgelejet i Aarhus og for den nor-
male transportvej ved bilkørsel mellem færgelejet på Sjæl-
lands Odde og arbejdspladsen i København. Den skatteplig-
tige vil ikke kunne fradrage ikke-afholdte udgifter til færge-
transport mellem Aarhus og Sjællands Odde.
Den foreslåede yderligere justering af kilometertaksten for
flypendlere, der vælger at opgøre befordringsfradraget på
baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel, indebæ-
rer, at den fulde takst, der i dag halveres ved daglig befor-
dring ud over 120 km, herudover reduceres til 25 pct. af fuld
takst ved daglig befordring ud over 400 km. Denne justering
har ikke betydning for flypendlere, der er bosat i yderkom-
muner. I eksempel 4 nedenfor illustreres virkningen for en
flypendler bosat i en ikke-yderkommune.
20
Eksempel 4
En skattepligtig flypendler vælger at opgøre sit befor-
dringsfradrag på baggrund af den sædvanlige transportvej
ved bilkørsel, jf. den foreslåede bestemmelse i ligningslo-
vens § 9 C, stk. 10, 6. pkt. Hvis den normale transportvej
ved bilkørsel eksempelvis opgøres til i alt 420 km frem og
tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, vil den
foreslåede justering af fradraget ud over 400 km indebære,
at den skattepligtige for den pågældende dag kan foretage
fradrag for (opgjort med taksten for 2017 på 1,93 pr. km):
0 km - 24 km 0 kr.
25 km - 120 km ca. 185 kr. (1,93 kr. pr. km)
121 km - 400 km ca. 272 kr. (0,97 kr. pr. km)
401 km - 420 km ca. 10 kr. (0,48 kr. pr. km)
I alt ca. 467 kr.
Personer med bopæl i yderkommuner foreslås ikke omfat-
tet af den yderligere nedsættelse af kilometertaksten ved
daglig befordring ud over 400 km, jf. ovenfor.
Ud over den foreslåede valgmulighed for flypendlere til-
sigtes ingen ændring af den gældende retstilstand, jf. §§ 3 og
4 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse
ligningslovsregler m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 3.2.
Til § 6
Til nr. 1
Den såkaldte elpatronordning indebærer, at momsregistre-
rede varmeproducenter kan anvende lempede energiafgifter
for fjernvarmeproduktion, herunder for el-patroner (store el-
drevne dyppekogere) og varmeanlæg til fossile brændsler.
En af betingelserne er, at varmeproducenten har kraftvarme-
kapacitet. Der er dermed tale virksomheder af en vis størrel-
se. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.
Ved ikrafttrædelsen var det bl.a. en betingelse, at varmen
skulle leveres til »kollektive fjernvarmenet«, men det viste
sig, at dette udtryk fra energilovene ikke omfattede »lignen-
de fjernvarmenet«, dvs. separate fjernvarmenet, der ikke er
en del af de »kollektive fjernvarmenet«, i forbindelse med
større bebyggelser. Det var ikke hensigtsmæssigt, at disse
separate varmenet ikke var omfattet af elpatronordningen.
Der blev derfor efterfølgende stillet lovforslag om, at de
skulle omfattes.
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til såle-
des også at kunne omfatte varmeproducenter med varmele-
verancer til »lignende fjernvarmenet« fremsatte skattemini-
steren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter og forskellige andre love (Ændringer i elpatron-
ordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på andre
klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende 2009-10, A,
L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget er optaget i
Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes i den forbindelse til at
sætte ovennævnte udvidelse af elpatronordningen i kraft.
Den blev sat i kraft den 1. november 2011 ved bekendtgø-
relse nr. 998 af 25. oktober 2011 (Bekendtgørelse om ikraft-
træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om af-
gift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronord-
ningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og af-
gift på andre klimagasser end CO2 m.v.) og forskellige an-
dre love).
Det fremgik derefter af bestemmelsen i mineralolieafgifts-
lovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at varmeproducenter, der leverer
varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvar-
menet, på de sædvanlige betingelser, herunder betingelsen
om at varmeproducenten skal være momsregistreret, kan an-
vende elpatronordningen.
Det foreslås, at bestemmelsen i mineralolieafgiftsloven
ændres, således at betingelsen om momsregistrering af var-
meproducenten ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte
varmeproducenter, der ikke er momsregistrerede.
Baggrunden for forslaget er især, at ovennævnte »lignende
fjernvarmenet« primært findes i forbindelse med større be-
byggelser. Der er dermed tale om situationer, hvori boligor-
ganisationer og andre udlejere af boliger er varmeproducen-
ter, som leverer varme til interne fjernvarmenet - dvs. »lig-
nende fjernvarmenet« - og videre til lejerne.
Ved en fejl omfatter ovennævnte bestemmelses nuværen-
de ordlyd imidlertid ikke f.eks. boligorganisationer med var-
meanlæg, som leverer varme til »lignende fjernvarmenet«
og videre til deres lejere som led i udlejningen. Det skyldes,
at boligorganisationernes varmeproduktion ikke kan opfylde
bestemmelsens krav om momsregistrering for varmeleve-
rancerne for, at der kan ske anvendelse af elpatronordnin-
gen. Boligorganisationerne kan nemlig ikke momsregistre-
res for disse varmeleverancer, da det er fastsat i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 8, at udlejning af almindelige boliger, herun-
der levering af varme som led i udlejningen, er momsfrita-
get. Erhvervsmæssig varmeproduktion er ellers som ud-
gangspunkt momspligtig virksomhed.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeleverancer til »kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet«.
Herefter vil også ikke-momsregistrerede varmeproducen-
ter, der i øvrigt lever op til ordningens betingelser, kunne
benytte afgiftslempelsen, som det var hensigten med lov nr.
722 af 25. juni 2010.
Til nr. 2
Med henblik på bl.a. at udvide elpatronordningen til også
at gælde for de omfattede varmeproducenters fremstilling af
varme til deres eget forbrug (»in house«) fremsatte skattemi-
nisteren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpa-
21
tronordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på
andre klimagasser end CO2 m.v.)( Folketingstidende
2009-10, A, L 162 som fremsat). Lovforslaget som vedtaget
er optaget i Lovtidende som lov nr. 722 af 25. juni 2010.
Skatteministeren bemyndigedes til at sætte ovennævnte
udvidelse af elpatronordningen i kraft. Den blev sat i kraft
den 1. november 2011 ved bekendtgørelse nr. 998 af 25. ok-
tober 2011 (Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse be-
stemmelser i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskelli-
ge andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af
solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klima-
gasser end CO2 m.v.) og forskellige andre love).
Udvidelsen af elpatronordningen indsattes i en ny § 9 a i
mineralolieafgiftsloven, som altså trådte i kraft den 1. no-
vember 2011. Ifølge bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, 1. pkt.,
kan momsregistrerede varmeproducenters fremstilling af
varme til eget forbrug omfattes af elpatronordningen på de
sædvanlige betingelser, herunder betingelsen om at varme-
producenten skal være momsregistreret.
Det foreslås, at bestemmelsen i mineralolieafgiftsloven
ændres, således at betingelsen om momsregistrering af var-
meproducenten ophæves, så bestemmelsen også kan omfatte
varmeproducenter, der ikke er momsregistrerede. Herefter
vil også ikke-momsregistrerede varmeproducenter, der i øv-
rigt lever op til ordningens betingelser, kunne benytte af-
giftslempelsen, som det var hensigten med lov nr. 722 af 25.
juni 2010.
Ved en fejl omfatter bestemmelsens nuværende ordlyd ik-
ke f.eks. ikke-momsregistrerede boligorganisationers varme-
fremstilling til eget forbrug, selv om de - bortset fra betin-
gelsen om momsregistrering - opfylder betingelserne for at
kunne benytte elpatronordningen.
Det er på dette grundlag, at det foreslås, at der sker ophæ-
velse af betingelsen om momsregistrering af varmeprodu-
centen for dennes anvendelse af elpatronordningen i forbin-
delse med varmeproducentens varmefremstilling til eget for-
brug.
Til § 7
Til nr. 1
I henhold til momslovens § 46 påhviler betalingspligten
for momsen som udgangspunkt den momspligtige person,
som foretager en momspligtig levering af varer og ydelser
med leveringssted i Danmark. Hertil er der en række undta-
gelser, hvor det er køber, der er betalingspligtig, jf. moms-
lovens § 46, stk. 1, nr. 1-11.
I medfør af momslovens § 3 er en momspligtig person en
juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økono-
misk virksomhed.
Et tvangsauktionssalg udgør en leverance i momslovens
forstand, jf. momslovens § 4.
Ved momspligtige tvangsauktionssalg af fast ejendom er
det således tvangsauktionssælgeren, der er betalingspligtig
for momsen, jf. momslovens § 46. Overdragelse af en fast
ejendom kan udgøre en momspligtig leverance, hvis der er
tale om byggegrunde eller nye bygninger med evt. med-
følgende jord, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b.
Momspligtige byggegrunde og nye bygninger med evt.
medfølgende jord er nærmere defineret i bekendtgørelse nr.
808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift, som ændret ved be-
kendtgørelse nr. 1909 af 29. december 2015 (momsbekendt-
gørelsen) §§ 54-56.
Ved en byggegrund forstås efter momsbekendtgørelsens §
56, stk. 1, et ubebygget areal, som efter lov om planlægning
(planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt
til formål, som muliggør opførelse af bygninger.
Som nye bygninger anses både nyopførte bygninger og
bygninger, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til- og
ombygningsarbejder. En bygning er ny, når leveringen sker
inden første indflytning, dvs. før bygningen er taget i brug,
jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk. 2, 1. pkt. En bygning er
også ny på tidspunktet for første levering efter indflytning,
når leveringen sker mindre end 5 år fra tidspunktet for byg-
ningens færdiggørelse, jf. momsbekendtgørelsens § 54, stk.
1, 2. pkt.
En bygning, der oprindeligt er opført med henblik på salg,
og derefter overgår til ændret (momsfritaget) anvendelse,
hvor boligen lejes ud, for derefter at blive solgt, har ikke
alene været anvendt i sælgerens momsfritagne virksomhed.
Boligen vil ved gennemførelse af salget igen ændre anven-
delse tilbage til den oprindelige momspligtige aktivitet - op-
ført med henblik på salg - og salget vil derfor være mom-
spligtigt.
Lovforslaget ændrer ikke på, hvad der skal anses som en
momspligtig levering af en fast ejendom.
Ved tvangsauktionssalg af varer, som ikke er omfattet af
momslovens § 46, stk. 1, nr. 1-11, er det ligeledes tvangs-
auktionssælgeren, som er betalingspligtig for momsen.
Ved tvangsauktionssalg af løsøre, der følger med den faste
ejendom, følger det af bekendtgørelse nr. 652 af 15. decem-
ber 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som ænd-
ret ved bekendtgørelse af 17. juni 2003, pkt. 6·C·c, at det er
køberen, som er betalingspligtig for momsen af det med
ejendommen følgende løsøre. Dette er en afvigelse fra
momslovens almindelige bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at fogedretter og autoriserede aukti-
onsledere gøres betalingspligtige for momsen af et mom-
spligtigt tvangsauktionssalg. Ved autoriserede auktionslede-
re forstås auktionsledere, der er beskikket af justitsministe-
ren i henhold til lov om offentlig auktion ved auktionslede-
re.
Forslaget reducerer risikoen for, at staten taber momsind-
tægter i forbindelse med tvangsauktionssalg henset til, at det
enten vil være en fogedret, som er en offentlig myndighed,
eller en autoriseret auktionsleder, som i henhold til lov om
offentlig auktion ved auktionsledere skal stille sikkerhed,
der skal forestå indbetaling af momsen. Lovforslaget bety-
22
der, at momsbetalingen bliver en straksbetaling, som har
forrang for andre krav.
Samtidig bidrager forslaget til, at tvangsauktionssalg af
løsøre, fast ejendom og det løsøre, der evt. følger med ejen-
dommen, momsmæssigt behandles ens, således at det i alle
tilfælde er fogedretterne eller auktionslederne, som skal ind-
betale momsen af tvangsauktionssalget.
Forslaget bevirker, at fogedretterne og auktionslederne
skal sørge for at indeholde momsen af tvangsauktionssalg
og indbetale denne til SKAT. Dette er en afvigelse fra ho-
vedreglen i momslovens § 46, hvorefter den momspligtige
person også er betalingspligtig for momsen.
Fogedretterne og auktionsledernes opgave er begrænset til
at sikre opkrævning af momsen og indbetaling og indberet-
ning heraf til SKAT på vegne af den momspligtige person,
som skylder momsen. I sådanne situationer har fogedretter-
ne og auktionslederne en rolle som mellemmand, og foged-
retternes og auktionsledernes forpligtelse udgør således ikke
en momspligt, idet denne altid påhviler den momspligtige
person. Det vil således fortsat være forholdene hos den per-
son, hvis faste ejendom eller løsøre sælges på tvangsauktio-
nen, der er afgørende for, om der er tale om en momspligtig
leverance.
Det foreslås i stk. 2, at indberetningen og indbetalingen af
momsen skal ske inden for 8 uger efter auktionens afslut-
ning. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 652 af 15. december
1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som ændret
ved bekendtgørelse af 17. juni 2003, at beløb, der skal beta-
les ud over auktionsbuddet, skal udredes inden 4 uger efter
auktionens slutning. Herefter vil fogedretterne og auktions-
lederne have 4 uger til at indberette og indbetale momsen af
momspligtige tvangsauktionssalg. Såfremt fogedretterne øn-
sker at anvende den eksisterende løsning, hvorved Dom-
stolsstyrelsen, på vegne af retterne, overfører beløb for af-
regning af bo- og gaveafgift samt tinglysningsafgift til
SKAT, kan denne også finde anvendelse til indbetaling af
momsen.
Samtidig foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger fogedretter
og autoriserede auktionsledere skal indberette, herunder
hvordan oplysninger skal indberettes. Bestemmelsen vil bli-
ve udmøntet i momsbekendtgørelsen, hvor der f.eks. vil bli-
ve fastsat regler om, at der skal indberettes oplysninger om,
hvem det momspligtige tvangsauktionssalg vedrører.
Den momspligtige person, hvis faste ejendom eller separa-
te løsøre sælges på tvangsauktion, skal herefter ikke selv
indberette eller indbetale momsen af tvangsauktionssalget.
Momsen af tvangsauktionssalget skal således ikke fremgå af
den momspligtiges momsregnskab. Herved befries sælger
for sin betalingspligt, men vedkommende er fortsat en mom-
spligtig person.
Ligeledes skal en køber af løsøre, der følger med en fast
ejendom, som sælges på tvangsauktion, ikke længere indbe-
rette eller indbetale momsen af tvangsauktionssalget.
Den momspligtige person skal fortsat indberette momsan-
givelser for den resterende del af den momspligtige virk-
somhed.
I henhold til momslovens § 27 er momsgrundlaget veder-
laget. Momsgrundlaget ved tvangsauktionssalg er således
budsummen med tillæg af størstebeløbet. Størstebeløbet skal
forstås på samme vis, som bekendtgørelse nr. 652 af 15. de-
cember 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom), som
ændret ved bekendtgørelse af 17 juni 2003, pkt. 6·B.
For at sikre bestemmelsens effektivitet samt reducere risi-
koen for, at staten taber momsindtægter, foreslås det i stk. 3,
at rekvirenten hæfter solidarisk for betalingen af momsen
med den momspligtige person, hvis faste ejendom eller løs-
øre bortauktioneres. Kravet om solidarisk hæftelse er nød-
vendigt henset til, at rekvirenten af tvangsauktionen og den
momspligtige person, hvis faste ejendom eller løsøre sælges
på tvangsauktion, har en sammenfaldende interesse i, at
tvangsauktionen ikke anses for momspligtig, idet der herved
kan opnås større dækning af rekvirentens og andre kredito-
rers krav. Den solidariske hæftelse er begrænset til tilfælde,
hvor rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysnin-
ger om, hvorvidt der er tale om en momspligtig tvangsaukti-
on.
Det betyder, at det vil være rekvirentens opgave at under-
søge forholdene hos den momspligtige person, hvis faste
ejendom eller løsøre bliver solgt på tvangsauktion, for at
fastslå, om der er tale om et momspligtigt tvangsauktions-
salg. Rekvirenten kan have behov for at indhente oplysnin-
ger fra den momspligtige person for at kunne fastslå, om der
foreligger et momspligtigt tvangsauktionssalg. Rekvirenten
skal således undersøge, om skyldner er en momspligtig per-
son, fx ved at undersøge, om denne har et momsregistre-
ringsnummer. Rekvirenten skal også undersøge, om der er
tale om momspligtig fast ejendom eller løsøre, samt om den
momspligtige person handler i egenskab af en momspligtig
person ved salget af den faste ejendom eller løsøret. Såfremt
rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt forsømmer denne
opgave, vil rekvirenten hæfte solidarisk sammen med den
momspligtige person, hvis faste ejendom eller løsøre bort-
auktioneres på tvangsauktion, for betalingen af den skyldige
moms. Lovforslaget påvirker ikke eventuelt andre forpligtel-
ser, som rekvirenten har i forbindelse med forberedelse og
gennemførsel af en tvangsauktion.
Rekvirenten kan eksempelvis frigøre sig for hæftelsesan-
svaret ved i forbindelse med tvangsauktionens afholdelse at
fremlægge en erklæring fra den momspligtige person, hvis
faste ejendom eller løsøre sælges på tvangsauktion, om
tvangsauktionssalgets momsmæssige behandling. Hvis re-
kvirenten vidste eller burde vide, at oplysningerne i erklæ-
ringen, som den momspligtige person afgiver, er ukorrekte,
vil rekvirenten fortsat kunne ifalde et hæftelsesansvar.
SKAT skal som udgangspunkt søge at indkræve den man-
glende momsbetaling hos den afgiftspligtige person. Først
når dette har vist sig ikke at være muligt, kan den solidariske
hæftelse hos rekvirenten gøres gældende.
23
SKAT vil udarbejde specifikt vejledningsmateriale til re-
kvirenter om, hvornår et tvangsauktionssalg er momsplig-
tigt, som en del af Den Juridiske Vejledning. Af hensyn til
fogedretternes sagsbehandlingstid vil SKAT yderligere be-
stræbe sig på at yde hurtig vejledning til rekvirenter, der
fortsat er i tvivl om, hvorvidt der er tale om momspligtig
fast ejendom i forbindelse med en tvangsauktion.
På baggrund af lovforslaget skal bekendtgørelse nr. 652 af
15. december 1978 om tvangsauktionsvilkår (fast ejendom),
som ændret ved bekendtgørelse af 17. juni 2003, ændres.
Det skal således præciseres, at salgsopstillingen skal inde-
holde oplysninger om tvangsauktionssalgets momsmæssige
behandling. Samtidig skal det præciseres, hvorvidt budsum-
men er inklusiv moms eller ej. Derudover skal afsnit 6·C·c· i
bekendtgørelsen udgå. Disse ændringer foretages af Justits-
ministeriet.
Til nr. 2
I momslovens § 64, stk. 1 henvises der til fristerne for af-
regning af momsen i § 57, stk. 3. Momslovens § 57, stk. 3
vedrører angivelsesfristen.
Det foreslås, at momslovens § 64 rettes, således at der
henvises til angivelsesfristen i § 57, stk. 3.
Ændringen er en sproglig præcisering og ændrer således
ikke på bestemmelsens indhold.
Til nr. 3 og 4
Som anført i bemærkningerne til nr. 1 kan rekvirenten ha-
ve behov for at indhente oplysninger fra den momspligtige
person om tvangsauktionens momsmæssige status. Det fore-
slås, at den momspligtige person, hvis faste ejendom eller
løsøre bortauktioneres på tvangsauktion, kan ifalde bøde-
straf, hvis denne forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urig-
tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger i
forbindelse med, at denne afgiver oplysninger til brug for
tvangsauktionen.
Den momspligtige person vil eksempelvis kunne ifalde
bødestraf, hvis denne ikke stiller de for rekvirenten, nødven-
dige oplysninger til rådighed, på trods af opfordringer fra re-
kvirenten.
Den momspligtige person vil ligeledes være omfattet af
momslovens § 81, stk. 3. Det betyder, at hvis den momsplig-
tige person afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, kan denne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder.
Dette skal sikre, at den momspligtige person har incita-
ment til at afgive korrekte oplysninger om en evt. momspligt
i forbindelse med tvangsauktioner.
Til § 8
Til nr. 1
Ved lov nr. 1558 af 13. december 2016 blev der vedtaget
en ændring af lov om afgift af svovl. Ændringen havde til
formål at forpligte virksomheder, der benytter sig af bund-
fradraget i lov om afgift af svovl § 33, stk. 1-9, til at indbe-
rette beløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro
pr. kalenderår. Ændringen skyldtes nye krav fra Europa-
Kommissionen om gennemsigtighed i visse statsstøtteord-
ninger.
I den gældende bestemmelse er der ved en fejl henvist til
lov om afgift af svovl § 33, stk. 3 og 4. Henvisningen skal
rettelig være til lov om afgifts af svovl § 33, stk. 1-9, som
det også fremgår af forarbejderne til lovforslaget til lov nr.
1558 af 13. december 2016.
Det foreslås at rette henvisningsfejlen, så der henvises til §
33, stk. 1-9.
Virksomhederne skal første gang indberette støttebeløb til
SKAT i slutningen af 2017, hvorfor henvisningsfejlen endnu
ikke har haft betydning.
Til § 9
Til nr. 1
Der foretages en sproglig rettelse i tinglysningsafgiftslo-
vens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., så der står »åbenbart fejlag-
tig« i stedet for »åbenbar fejlagtig«.
Til nr. 2
Tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 giver i en række til-
fælde adgang til godtgørelse af den variable del af en tidli-
gere indbetalt tinglysningsafgift. De tilfælde, hvor der kan
ske tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift, er op-
listet udtømmende i tinglysningsafgiftsloven.
Størstedelen af de tilfælde, som i dag giver adgang til af-
giftsgodtgørelse, er kendetegnet ved, at retsvirkningen af det
tinglyste eller registrerede dokument alligevel ikke indtræ-
der, eller at en tinglyst ejendomsret går tilbage til den op-
rindelige ejer (sælgeren). Der er f.eks. i dag en bestemmelse
i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, hvorefter der
kan ydes godtgørelse for variabel tinglysningsafgift, når det
kan dokumenteres, at et tinglyst eller registreret pant er af-
lyst, når der ved tinglysningen eller registreringen er sket en
åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte eller ejen-
domsforbeholdsbehæftede, og denne fejl efterfølgende be-
rigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering. Denne be-
stemmelse gælder imidlertid kun ved tinglysning af pant el-
ler ejendomsforbehold, og den gælder derfor ikke ved tin-
glysning af ejerskifter af fast ejendom.
Med bestemmelsen i nr. 5, 1. pkt., foreslås det, at der kan
ydes godtgørelse af den allerede betalte variable del af tin-
glysningsafgiften i de tilfælde, hvor der er sket en åbenbart
fejlagtig identifikation af den faste ejendom, hvorpå der er
tinglyst et ejerskifte.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 omfatter de situatio-
ner, hvor det er nødvendigt at aflyse et tinglyst ejerskifte
med henblik på at tilbageføre ejendommen til den oprindeli-
ge ejer. I relation til den foreslåede bestemmelse skal der så-
ledes med udtrykket »aflyst« forstås, at den fejlagtige tin-
glysning er berigtiget ved, at der er sket en ny tinglysning,
24
som i tinglysningsmæssig forstand tilbagefører ejendommen
til den oprindelige ejer.
Med bestemmelsen i nr. 5, 2. pkt., foreslås det, at en an-
modning om godtgørelse skal indgives senest 1 måned efter,
at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tin-
glysning. Det vil sikre, at der gælder den samme frist som i
de tilfælde, hvor det efter gældende ret er muligt at få ad-
gang til godtgørelsen af den variable tinglysningsafgift, jf.
tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24.
Der er også andre tilfælde, hvor der efter tinglysningsaf-
giftsloven ikke er adgang til godtgørelse af den variable del
af en tidligere indbetalt tinglysningsafgift, men hvor der ik-
ke er behov for at aflyse et tinglyst ejerskifte af en fast ejen-
dom for at tilbageføre ejendommen til den oprindelige ejer
for at rette en fejl.
Med bestemmelsen i nr. 6 foreslås det derfor, at der skal
være adgang til at få godtgjort den variable afgift, som er
indbetalt ved en tidligere tinglysning af et ejerskifte, når der
skal tinglyses et nyt ejerskifte for at korrigere for en åben-
bart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Bestem-
melsen vil omfatte de situationer, hvor der ved tinglysnin-
gen er byttet rundt på matrikelnumrene mellem to ejendom-
me, f.eks. to naboejendomme, og fejlen kan rettes ved et
mageskifte, hvorved der gensidigt tinglyses et ejerskifte af
ejendommene.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 6 vil være afgrænset til
de tilfælde, hvor fejlen rettes ved en ny tinglysning, der om-
fatter hele den samme faste ejendom, som den første – fejl-
agtige – tinglysning vedrørte. Det skyldes, at der ellers kan
opstå tvivl om, hvor stort et beløb af den betalte afgift, der i
givet fald kunne godtgøres, hvis der kun er tale om en del-
mængde af en tidligere betalt tinglysningsafgift.
Betingelsen for at indrømme afgiftsgodtgørelse efter de
foreslåede bestemmelser i nr. 5 og 6 er ikke afhængig af
hvilken type af ejerskifte af fast ejendom, der i øvrigt er tale
om. Afgiftsgodtgørelse efter de foreslåede bestemmelser er
imidlertid betinget af, at den fejlagtige tinglysning er berig-
tiget ved hjælp af en ny tinglysning.
De foreslåede bestemmelser er forbeholdt de tilfælde,
hvor der af den anmeldte tinglysning fremgår forkerte oplys-
ninger om den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et
ejerskifte på, og hvor disse oplysninger er åbenbart fejlagti-
ge. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der i forbindelse med
ejerskiftet er opgivet forkerte matrikulære oplysninger på
den faste ejendom, som der ønskes tinglyst et ejerskifte på.
Et eksempel kan være, at der ved en fejl er tastet et andet
matrikelnummer i det digitale tinglysningssystem end det,
der fremgår af købsaftalen. Denne type fejl vil f.eks. kunne
forekomme, hvis sælgeren af ejendommen har udstykket i
flere parceller, hvor matrikelnumrene er næsten ens. Det
skal bemærkes i den forbindelse, at begrebet »åbenbart fejl-
agtigt« skal forestås på samme måde, som efter gældende
regel i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.
Det er den, som anmoder SKAT om at få udbetalt en af-
giftsgodtgørelse, som skal dokumentere, at der var tale om
en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom.
Som det fremgår af de foreslåede bestemmelser, skal det
være klart, at der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation
af den faste ejendom, der ønskes tinglyst et ejerskifte af.
Fejlen skal søges kvalificeret ved objektive forhold omkring
ejerskiftet, f.eks. ved at sammenholde de ved tinglysningen
åbenbart fejlagtigt anmeldte oplysninger på ejendommen
med de oplysninger, som i øvrigt fremgår af f.eks. en købs-
aftale, slutseddel eller lignende dokumenter for overdragel-
sen af den pågældende faste ejendom. Endvidere vil parter-
nes berigtigelse af fejlen ved en efterfølgende anmeldt tin-
glysning være en indikation på, at der har været tale om en
fejl omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Det be-
mærkes, at en berigtigelse af den fejlagtige tinglysning er en
betingelse for, at der kan ske afgiftsgodtgørelse efter den
foreslåede bestemmelse.
Når der er ydet godtgørelse af afgiften, som følge af at der
ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en åbenbar fejlagtig
identifikation af den faste ejendom, er det også muligt at få
godtgjort den afgift, der er betalt, når der foretages en an-
meldelse til tinglysning eller registrering med henblik på i
tinglysningsmæssig forstand at tilføre ejerskiftet til den tidli-
gere ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3. Denne
bestemmelse i tinglysningsafgiftsloven vil være relevant i de
situationer, som vil være omfattet af den foreslåede bestem-
melse i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 3, 3. pkt., nr. 5,
hvor ejendommen tilbageføres til den oprindelige ejer. I de
situationer vil der skulle udbetales en godtgørelse af den va-
riable afgift, som blev betalt ved den tidligere tinglysning,
som indeholder åbenbart fejlagtige oplysninger efter tinglys-
ningsafgiftslovens § 23, stk. 3, 3. pkt. nr. 5, som er indsat
ved lovens § 3, nr. 2. Derudover vil der efter tinglysningsaf-
giftslovens § 23, stk. 3, skulle udbetales en godtgørelse af
den variable afgift, som skal betales, når ejendommen tilba-
geføres til den oprindelige ejer. Det vil sige, at tinglysnings-
afgiften tilbagebetales således, at der opnås samme retsstil-
ling, som hvis fejlen ikke var sket. Herefter er det muligt at
tinglyse ejerskiftet korrekt, som der skal betales tinglys-
ningsafgift af efter lovens almindelige regler.
I relation til den foreslåede bestemmelse i tinglysningsaf-
giftslovens § 23, stk. 3, 3. pkt., nr. 6, hvor ejendommen ikke
skal tilbageføres til den oprindelig ejer, er det den variable
afgift, som betales ved den korrigerende tinglysning, som
kan godtgøres. Der vil ikke kunne ske en tilbagebetaling af
den tidligere tinglysning af ejerskiftet, da der ikke sker en
tilbageførelse til den oprindelige ejer, jf. tinglysningsafgifts-
lovens § 23, stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i nr. 6, 2. pkt., foreslås
det, at en anmodning om godtgørelse skal indgives senest 1
måned efter, at der er foretaget den tinglysning, som skal
korrigere fejlen. Det skyldes, at der efter gældende regler
også gælder en frist på 1 måned i de tilfælde, hvor der efter
tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24, anmodes om udbetaling
af en godtgørelse.
25
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af toldlovens § 13, at told og afgifter kan an-
sættes på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller
værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor va-
rerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning, hvis
fristerne, som er fastsat i EU-toldkodeksens artikel 149,
overskrides. Med bestemmelsen foreslås det, at den udvides
til også at omfatte supplerende angivelser, som er reguleret i
EU-toldkodeksens artikel 167. Med bestemmelsen i lovens §
4, nr. 1, kan told og afgifter således også ansættes på grund-
lag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de
satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne
være angivet rettidigt til fortoldning, hvis der ikke angives
en supplerende angivelser rettidigt, jf. EU-toldkodeksens ar-
tikel 168. Det bemærkes, at henvisningen til EU-toldkodek-
sens artikel 167 skulle være foretaget i forbindelse med im-
plementeringen af den ny EU-toldkodeks (Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013), som blev
implementeret ved lov nr. 322 af 5. april 2016. I forbindelse
med denne ændring blev skatteministerens bemyndigelse til
at fastsætte frister for fortoldning eller udførsel af varer op-
hævet, og der skulle i stedet henvises direkte til fristerne i
EU-toldkodeksen.
Til nr. 2
I forbindelse med indførelsen af den ny EU-toldkodeks,
der trådte i kraft den 1. maj 2016, blev det obligatorisk for
virksomheder, der importører varer, at stille sikkerhed for
potentiel toldskyld. Ved potentiel toldskyld forstås mulig
fremtidig toldskyld, som en virksomhed forpligtes til at be-
tale som konsekvens af f.eks. import af en bestemt vare.
SKATs sikkerhedsstillelsesordning, der kan anvendes for
opstået toldskyld, blev som følge af EU-toldkodeksens krav
om sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld udvidet til og-
så at omfatte potentiel toldskyld. Virksomheder deltager i
ordningen for såvel opstået toldskyld som for potentiel told-
skyld ved at betale et bidrag, som samlet set skal dække de
toldkrav, som ikke bliver betalt til SKAT.
I SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld
er det i dag muligt at udelukke virksomheder fra at deltage i
ordningen. Efter toldlovens § 29, stk. 2, kan deltagelse i sik-
kerhedsstillelsesordningen for opstået toldskyld/kredit næg-
tes i forbindelse med tilmeldingen til SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning for opstået toldskyld, hvis der er nærliggende
risiko for, at told og moms ikke betales rettidigt. Efter told-
lovens § 38 kan en virksomhed fratages retten til kredit, hvis
i) virksomheden ikke betaler skyldig told eller moms retti-
digt, ii) det er overvejende sandsynligt, at told eller moms
ikke vil blive betalt, eller iii) en fortoldningsangivelse eller
udførelsesangivelse ikke afgives inden for den i medfør af
EU-toldkodeksens artikel 149 fastsatte frist. Det er derfor
muligt at udelukke en virksomhed fra at deltage i SKATs
sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld ved tilmel-
dingen, eller hvis det på senere tidspunkt viser sig, at der er
opstået en risiko for, at told eller moms ikke vil blive betalt.
Muligheden for at udelukke virksomheder fra at deltage i
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstået toldskyld er
med til at sikre, at risikoen for tab på ordningen nedsættes.
Såfremt der er et tab på ordningen, vil SKATs sikkerheds-
stillelsesordning ved den danske stat skulle dække det
manglende beløb over for EU, og det vil således medføre et
tab for statskassen. Tab på ordningen medfører derfor en
øget risiko for, at bidraget, der betales for at deltage i ord-
ningen, skal forhøjes, og at efterrettelige virksomheder der-
for skal betale mere for at deltage i ordningen som følge af,
at nogle virksomheder ikke betaler deres toldskyld.
I SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel told-
skyld er det efter gældende regler ikke muligt at udelukke en
virksomhed fra at tilmelde sig ordningen eller at fratage en
virksomhed muligheden for at deltage i ordningen, selv om
virksomheden ikke betaler toldskylden rettidigt, eller det er
overvejende sandsynligt, at tolden ikke vil blive betalt. Det
gælder, uanset, om virksomheden får frataget retten til kredit
og dermed mulighed for at deltage i SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning for opstået toldskyld.
For også at mindske risikoen for tab på SKATs sikker-
hedsstillelsesordning for potentiel toldskyld og dermed risi-
koen for, at bidraget skal forhøjes, eller at statskassen skal
dække manglende beløb over for EU, foreslås det, at der
indføres regler om, at virksomheder, der medfører en øget
risiko for tab, kan udelukkes fra at deltage i SKATs sikker-
hedsstillelsesordning for potentiel toldskyld. Forslaget skal
også være med til at sikre, at der gælder de samme regler for
ordningen for opstået toldskyld og ordningen for potentiel
toldskyld.
Med bestemmelsen foreslås det derfor, at toldlovens § 29
ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at virksomheder
også kan udelukkes fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld, hvis der er nærliggende
risiko for, at told eller moms ikke betales rettidigt. Det inde-
bærer, at der ved tilmeldingen til SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld skal foretages en vurde-
ring af, om der er nærliggende risiko for, at told og moms
ikke vil blive betalt rettidigt. Der skal foretages den samme
konkrete vurdering, som i dag skal foretages efter toldlovens
§ 29, stk. 2, når SKAT skal vurdere, om de kan nægte en
virksomhed kredit efter § 30 eller § 33, stk. 4. SKAT foreta-
ger bl.a. en konkret en vurdering af risikoen på grundlag af
varemodtagerens oplysninger om sine økonomiske forhold
og de varer, der ønskes importeret.
Efter gældende regler har en virksomhed, der er blevet
nægtet kredit efter toldlovens § 29, stk. 2 senere mulighed
for at genvinde tilladelsen til kredit efter toldlovens § 30 el-
ler § 33, stk. 4. Det samme skal gøre sig gældende for virk-
somheder, som er blevet nægtet adgang til at deltage i
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.
Såfremt en virksomhed på et senere tidspunkt kan dokumen-
tere, at der ikke længere er nærliggende risiko for, at told og
moms ikke vil blive betalt rettidigt, kan en virksomhed såle-
des forsøge at tilmelde sig ordningen igen.
26
Til nr. 3
Som beskrevet under bemærkningerne til § 10, nr. 2, blev
det obligatorisk for virksomheder, der importører varer, at
stille sikkerhed for potentiel toldskyld i forbindelse med ind-
førelsen af den ny EU-toldkodeks, der trådte i kraft den 1.
maj 2016. I den forbindelse blev SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning, der kan anvendes for opstået toldskyld, udvidet
til også at omfatte potentiel toldskyld. Virksomheder delta-
ger i ordningen for såvel opstået toldskyld som for potentiel
toldskyld ved at betale et bidrag, som samlet set skal dække
de toldkrav, som ikke bliver betalt til SKAT.
I relation til SKATs sikkerhedsstillelsesordning for opstå-
et toldskyld er det i dag muligt at fratage en virksomhed sin
ret til at deltage i ordningen, da det er muligt at fratage en
virksomhed sin ret til kredit. Efter toldlovens § 38 kan en
virksomhed få frataget sin kredit, når en fortoldningsangi-
velse eller udførelsesangivelse ikke afgives inden for den i
medfør af EU-toldkodeksens artikel 149 fastsatte frist, eller
hvis den registrerede virksomhed ikke betaler skyldig told
og moms rettidigt, eller der foreligger oplysninger om virk-
somhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at
told og moms ikke vil blive betalt.
Det foreslås, at toldlovens § 38 ændres, så det fremgår af
bestemmelsen, at en virksomheds ret til at deltage i SKATs
sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld kan frata-
ges, hvis i) virksomheden ikke betaler toldskylden rettidigt,
ii) det er overvejende sandsynligt, at toldskylden ikke vil
blive betalt, eller iii) hvis en fortoldningsangivelse eller ud-
førelsesangivelse ikke afgives inden for den i medfør af EU-
toldkodeksens artikel 149 fastsatte frist.
Toldlovens § 38 bruges i dag i de situationer, hvor det ved
en konkret vurdering skønnes, at det er overvejende sand-
synligt, at told og moms ikke vil blive betalt, f.eks. fordi der
tale om virksomheder med utilstrækkeligt kapitalgrundlag,
eller hvis der f.eks. foreligger oplysninger om virksomhe-
dens økonomiske forhold og importmønster, der skønnes at
medføre en risiko for svig. SKAT skal derfor efter gældende
regler foretage en konkret vurdering på grundlag af bl.a. op-
lysninger om virksomhedens økonomiske forhold og im-
portmønster.
SKAT skal foretage den samme konkrete vurdering, som
SKAT foretager efter gældende regler, når det skal vurderes,
om en virksomheds toldkredit skal fratages.
Hensigten med bestemmelsen er ikke, at virksomhederne
kan få frataget deres mulighed for at deltage i ordningen, når
fejlen f.eks. skyldes rene forglemmelser, og virksomheden
enten efter opfordring fra SKAT eller på eget initiativ retter
fejlen. Virksomheden forudsættes således forinden en even-
tuel fratagelse af muligheden for at deltage i ordningen un-
derrettet om, at muligheden for at deltage vil blive frataget
straks, hvis ikke fortoldningen eller betalingen sker indenfor
for rimelig tid.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2017.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestemmelsen i lovens § 9
får tilbagevirkende kraft, så den også finder anvendelse på
åbenbare fejl i forbindelse med tinglysninger af ejerskifte af
fast ejendom, som er anmeldt til tinglysning fra og med den
1. juli 2014. Loven vil således finde anvendelse på tinglys-
ninger, der er foretaget tilbage til 3 år før, at loven træder i
kraft. Det skyldes, at der normalt gælder en forældelsesfrist
på 3 år fra et krav om godtgørelse af tinglysningsafgift er
opstået, og at det er vurderet, at det vil være hensigtsmæs-
sigt, såfremt bestemmelsen om tilbagebetaling af den varia-
ble tinglysningsafgift vil finde anvendelse i de situationer,
hvor tinglysningen af et ejerskifte af fast ejendom har fundet
sted inden for den almindelige forældelsesfrist på 3 år.
Det vil i den forbindelse stadig være en forudsætning, at
betingelserne i forslaget til en ny § 23, stk. 1, nr. 5, er op-
fyldt. Der henvises til de specielle bemærkninger til nærvæ-
rende lovforslags § 9.
Det vil være den, som, efter de foreslåede bestemmelser
til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og 6, ønsker at
anmode om en godtgørelse, som skal rette henvendelse til
SKAT, således at SKAT kan foretage en vurdering af, om
der kan udbetales en godtgørelse.
I lovens § 9, nr. 2, er der lagt op til, at det kun er muligt at
få en godtgørelse, hvis der er anmodet om godtgørelse af af-
gift senest 1 måned efter, at den fejlagtige identifikation er
berigtiget ved ny tinglysning, eller 1 måned efter den korri-
gerende tinglysning er sket. Da loven vil finde anvendelse
fra og med den 1. juli 2014, vil der være situationer, hvor
fristen på en måned er udløbet. I stk. 2, 2. pkt., foreslås det
derfor, at fristen på 1 måned først skal løbe fra og med den
1. august 2017.
Det foreslås i stk. 3, at §§ 1-4 og § 6 har virkning fra den
1. november 2011. Med lovforslaget rettes fejl i tidligere
lovgivning vedrørende elpatronordningen. Der er tale om
den lovgivning, som blev optaget i Lovtidende med lov nr.
722 af 25. juni 2010, og som blev sat i kraft den 1. novem-
ber 2011 ved bekendtgørelse nr. 998 af 25. oktober 2011
(Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov
om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldi-
oxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love
(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordnin-
gen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2
m.v.) og forskellige andre love). Der henvises til bemærk-
ningerne til §§ 6-10. Det er på den baggrund, at det foreslås,
at loven gives tilbagevirkende kraft fra den 1. november
2011. Der er tale om begunstigende lovgivning, der sikrer,
at ikke-momsregistrerede varmeproducenter også kan an-
vende afgiftslempelsen i elpatronordningen.
Det foreslås i stk. 4, at bestemmelsen i lovforslagets § 5,
nr. 1 om skattefrihed for befordringsgodtgørelse under inte-
grationsgrunduddannelse får virkning fra og med indkomst-
året 2016, da lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
trådte i kraft den 1. juli 2016, og hjemlen til udbetaling af de
ydelser, som foreslås skattefritaget med lovforslaget, har ek-
sisteret siden da. Virkningen af skattefriheden er således
fastsat med tilbagevirkende kraft for at sikre, at også godt-
27
gørelse af transportudgifter, der er retserhvervet inden denne
lovs ikrafttræden, som forudsat vil være skattefri for modta-
geren. Den tilbagevirkende kraft er begunstigende for de
omfattede personer.
Det foreslås i stk. 5, at bestemmelsen i lovforslagets § 5,
nr. 2 om valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for
befordringsfradrag har virkning fra og med indkomståret
2018.
28
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1564 af 21. december
2010, § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-5 ---
Stk. 6. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektri-
citet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgif-
ten af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som vær-
kernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober
2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af af-
giften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved frem-
stillingen af fjernvarme anvendes både afgiftsplig-
tige varer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvar-
me (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v.
1. I § 7, stk. 6, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og
»den momsregistrerede virksomhed« til: »virksom-
heden«.
29
§ 7 b. ---
Stk. 1. Momsregistrerede varmeproducenter, der
producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil-
ling af varme til eget forbrug i den momsregistre-
rede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed
er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1
til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Så-
fremt der ved fremstillingen af varme anvendes bå-
de afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år
2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3.
Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres ef-
ter § 32 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v.
2. I § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to
steder i § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »den momsre-
gistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1165 af 1. september 2016, som ændret ved §
1, nr. 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1, nr. 4 og
5, i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3, nr. 1, i
lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 1, nr. 12, i lov nr. 578
af 4. maj 2015, lov nr. 1556 af 13. december 2016
og § 2 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 11 ---
Stk. 2-15. ---
Stk. 16. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektri-
citet til de kollektive fjernvarmenet, og som har
kraft-varme-kapacitet efter stk. 17, eller som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 17, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få til-
bagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-
pligtige varer anvendt til fremstilling af varme le-
1. I § 11, stk. 16, 1. pkt., ændres »Momsregistrere-
de varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og
»den momsregistrerede virksomhed« til: »virksom-
heden«.
30
veret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgif-
ten, der overstiger 58,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh fjern-
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Så-
fremt der ved fremstillingen af fjernvarme anven-
des både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov
og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
58,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 21,2
øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) forholds-
mæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i
2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 11 f ---
Stk. 1. Momsregistrerede varmeproducenter, der
producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil-
ling af varme til eget forbrug i den momsregistre-
rede virksomhed via interne varmesystemer, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk, som
1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 2 den 1. ok-
tober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del
af afgiften, der overstiger 58,9 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr. kWh varme
ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af varme anvendes både afgifts-
pligtig elektricitet efter denne lov og andre brænd-
sler eller energikilder, nedsættes de 58,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 21,2 øre pr.
kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. Indtil år 2015 er satserne i 2. og 3. pkt. som
anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. (2015-ni-
veau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
2. I § 11 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrere-
de varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og
to steder i § 11 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »den moms-
registrerede virksomhed« til: »virksomheden«.
§ 3. I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af 21. december
2010 og senest ved § 3 i lov nr. 1558 af 13. decem-
ber 2016, foretages følgende ændringer:
§ 8 ---
Stk. 2-3 ---
31
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektri-
citet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgif-
ten af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som vær-
kernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober
2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af af-
giften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både af-
giftspligtige varer efter denne lov og andre brænd-
sler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilba-
gebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter.
1. I § 8, stk. 4, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og
»den momsregistrerede virksomhed« til: »virksom-
heden«.
§ 8 a ---
Stk. 1. Momsregistrerede varmeproducenter, der
producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil-
ling af varme til eget forbrug i den momsregistre-
rede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed
er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag
1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Så-
fremt der ved fremstillingen af varme anvendes bå-
de afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk.
3. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som an-
ført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)
2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to
steder i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »den momsre-
gistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.
32
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v.
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september
2015, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 7 i lov nr. 1893 af 29. december
2015 og § 4 i lov nr. 1558 af 13. december 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 7 ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektri-
citet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgif-
ten af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som vær-
kernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober
2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af af-
giften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både af-
giftspligtige varer efter denne lov og andre brænd-
sler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilba-
gebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden
2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter.
1. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og
»den momsregistrerede virksomhed« til: »virksom-
heden«.
§ 7 b ---
Stk. 1. Momsregistrerede varmeproducenter, der
producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil-
2. I § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to
steder i § 7 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »den momsre-
gistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.
33
ling af varme til eget forbrug i den momsregistre-
rede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed
er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk.
4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag
1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Så-
fremt der ved fremstillingen af varme anvendes bå-
de afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk.
2. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som an-
ført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af
1. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr.
1553 af 13. december 2016, § 5 i lov nr. 1554 af
13. december 2016 og § 2 i lov nr. 1665 af 20. de-
cember 2016, foretages følgende ændringer:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1-8) ---
9) Ydelser efter lov om social service, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækn-
ing af nærmere bestemte udgifter for modtageren,
ydelser efter § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i
lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes
på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydelser
efter lov om specialpædagogisk støtte ved videre-
gående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser ef-
ter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret samt
ydelser efter lov om repatriering
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »ydelser efter § 82 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«: »ydelser
fastsat i medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrati-
onsgrunduddannelse (igu),«.
34
§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan fradrag for befordring frem og tilbage
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages
med et beløb, som beregnes på grundlag af den
normale transportvej ved bilkørsel efter en kilome-
tertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsæt-
telsen af denne takst lægges udgiften til befordring
med bil til grund.
Stk. 2-9. ---
2. I § 9 C indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Skattepligtige, der på grund af de givne
geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk ri-
melighed på en del af eller hele strækningen må
anvende færgetransport, ruteflytransport eller lig-
nende, kan ved opgørelsen af fradrag for befor-
dring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
mod dokumentation fratrække faktiske udgifter
hertil. Den skattepligtige kan herudover foretage
fradrag for yderligere befordring efter stk. 1-4.
Medbringer den skattepligtige til brug for yderlige-
re befordring eget transportmiddel med færgen
m.v., kan de faktiske udgifter hertil ligeledes fra-
drages mod dokumentation. Fradrag for befordring
kan kun foretages i det omfang, den daglige udgift
overstiger et beløb, der efter stk. 3, 1. pkt., kan be-
regnes for 24 km daglig befordring. Hvis befor-
dringsfradraget omfatter fradrag efter 2. pkt., sker
begrænsningen i befordringsfradraget i første ræk-
ke i denne del af fradraget. Den skattepligtige kan
ved ruteflytransport inden for EU/EØS i stedet for
fradrag efter 1.-5. pkt., foretage fradrag efter stk.
1-4, dog således, at fradraget for befordring ud
over 400 km pr. arbejdsdag beregnes med 25 pct.
af den af Skatterådet fastsatte kilometertakst, jf.
dog stk. 3, 3.-5. pkt. Valget af enten fradrag efter
1.-5. pkt. eller fradrag efter 6. pkt. har virkning for
hele indkomståret.«
§ 6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
ber 2014, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af
21. december 2010 og senest ved § 7 i lov nr. 1558
af 13. december 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
35
§ 9 ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektri-
citet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgif-
ten af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme til de samme kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som vær-
kernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1)
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober
2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af af-
giften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både af-
giftspligtige varer efter denne lov og andre brænd-
sler eller energikilder, nedsættes de 45,4, kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilba-
gebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter
§ 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter.
1. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og
»den momsregistrerede virksomhed« til: »virksom-
heden«.
§ 9 a ---
Stk. 1
Momsregistrerede varmeproducenter, der produ-
cerer varme uden samtidig produktion af elektrici-
tet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til eget forbrug i den momsregistrerede virk-
somhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2,
hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller
2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1.
oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den
del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af varme anvendes både afgifts-
pligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ var-
me ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Til-
2. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Momsregistrerede
varmeproducenter« til: »Varmeproducenter«, og to
steder i § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »den momsre-
gistrerede virksomhed« til: »virksomheden«.
36
bagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil
år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag
3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres
efter § 32 a.
§ 7
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21.
juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 46 a. --- 1. Efter § 46 a. indsættes i kapitel 11:
»§ 46 b. Betaling af afgift påhviler fogedretterne
eller autoriserede auktionsledere ved afgiftspligtige
leverancer, der sker ved tvangsauktion.
Stk. 2. Fogedretter og autoriserede auktionsledere
skal indberette oplysninger om de foretagne
tvangsauktioner, der er omfattet af stk. 1, og indbe-
tale afgiften inden 8 uger efter auktionens slutning
til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysnin-
ger fogedretter og autoriserede auktionsledere skal
indberette til told- og skatteforvaltningen, herunder
hvordan oplysninger skal indberettes.
Stk. 3. Rekvirenten af en tvangsauktion hæfter
solidarisk for betaling af afgiften med den afgifts-
pligtige person, hvis faste ejendom, medfølgende
løsøre eller separat løsøre sælges på tvangsauktion,
når rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt afgi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger om, tvangsauktionens afgiftsmæs-
sige behandling.«
§ 64
Afgiftsperioden for virksomheder m.v., der er re-
gistreret efter §§ 50-50 b, er kvartalet, og fristerne
for afregning af momsen i § 57, stk. 3, finder an-
vendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nær-
mere regler for angivelsen.
2. I § 64, stk. 1, 1. pkt., ændres »fristerne for afreg-
ning af« til: »angivelsesfristen for«.
§ 81. ---
Stk. 1, nr. 1-5---
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anven-
der varer eller ydelser, hvoraf der ikke er betalt af-
gift, som skulle have været betalt efter denne lov,
eller forsøger herpå.
3. I § 81, stk. 1, nr. 6, ændres »herpå.« til: »herpå,
eller«.
4. I § 81, stk. 1, indsættes som nr. 7:
37
»7) i forbindelse med tvangsauktioner afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger om, tvangsauktionssalgets afgiftsmæs-
sige behandling.«
§ 8
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr.
1893 af 29. december 2015 og ved § 10 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, foretages følgende æn-
dring:
§ 33. ---
Stk. 1-9---
Stk. 10. Virksomheder, der benytter sig af tilba-
gebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt-
ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro-
ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet-
ningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilba-
gebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
1. I § 33, stk. 10, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk.
1-9«.
§ 9
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 319 af 28. maj 2013 og senest ved § 5 i lov
nr. 1721 af 27. december 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 23. ---
1-3) ---
4) Et tinglyst eller registreret pant eller et tinglyst
ejendomsforbehold er aflyst eller udslettet, der ved
tinglysningen eller registreringen er sket en åben-
bar fejlagtig identifikation af det pantsatte og den-
ne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglys-
ning eller registrering. Anmodning om godtgørelse
skal indgives senest 1 måned efter, at den fejlagti-
ge identifikation er berigtiget ved fornyet tinglys-
ning eller registrering af det pågældende pant.
1. I § 23, stk. 1, 3. pkt. nr. 4, 2. pkt., ændres »åben-
bar« til »åbenbart«.
2. I § 23, stk. 1, 3. pkt., indsættes som nr. 5 og 6:
38
»5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst
som følge af, at der ved tinglysningen af ejerskiftet
er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den
faste ejendom. Anmodning om godtgørelse skal
indgives senest 1 måned efter, at den fejlagtige
identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.
6) Et ejerskifte af fast ejendom er tinglyst med
henblik på at korrigere en åbenbart fejlagtig identi-
fikation af den faste ejendom, som er sket ved en
tidligere tinglysning. Anmodning om godtgørelse
skal indgives senest 1 måned efter, at den korrige-
rende tinglysning er sket.«
§ 10
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20.
september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1881
af 29. december 2015, foretages følgende ændring:
§ 13. Overskrides fristen fastsat i EU toldkodek-
sens artikel 149, kan told og afgifter ansættes på
grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller
værdi og efter de satser, der var gældende den dag,
hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til
fortoldning. Er en sådan ansættelse for lav, skal
den angivelsespligtige inden 14 dage efter at have
modtaget meddelelse om ansættelsen underrette
told- og skatteforvaltningen herom.
1. I § 13, indsættes efter »Overskrides fristen fast-
sat i EU toldkodeksens artikel 149,«: »eller fristen
for indgivelse af en supplerende angivelse, jf. EU-
toldkodeksens artikel 168«.
§ 29. ---
Stk. 1---
Stk. 2. Når en varemodtager anmelder sig til regi-
strering, kan told- og skatteforvaltningen kræve, at
varemodtageren fremlægger fornødne økonomiske
oplysninger om virksomheden samt oplysninger
om den forventede import af varer. Såfremt told-
og skatteforvaltningen konkret skønner, at der er
nærliggende risiko for, at told og merværdiafgifter
efter § 30 eller told efter § 33, stk. 4, ikke betales
rettidigt, kan de nægte varemodtageren kredit efter
§ 30 eller § 33, stk. 4.
2. I § 29, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter », § 30 eller
33, stk. 4«: »og retten til at deltage i SKATs sik-
kerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, jf.
§ 30, stk. 3, nr. 1«.
§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller ud-
førelsesangivelse ikke inden for den i medfør af
EU-toldkodeksens artikel 149 fastsatte frist, kan
told- og skatteforvaltningen straks fratage en vare-
modtager retten til kredit efter § 30 og § 33, stk. 4.
3. I § 38, 1. pkt., indsættes efter »§ 33, stk. 4«: »,
og retten til at deltage i SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning for potentiel toldskyld, jf. § 30, stk. 3,
nr. 1«.
39
Det samme gælder, hvis den registrerede virksom-
hed ikke betaler skyldig told og merværdiafgift ret-
tidigt eller der foreligger oplysninger om virksom-
hedens forhold, der gør det overvejende sandsyn-
ligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. § 9 finder anvendelse på ejerskifter af fast
ejendom, som er anmeldt til tinglysning fra og med
den 1. juli 2014. Fristen på en måned i tingly-
sningsafgiftsloven § 23, stk. 3, nr. 5, 2. pkt., og nr.
6, 2. pkt., som er affattet ved denne lovs § 9, nr. 2,
løber fra og med den 1. august 2017 for tinglysnin-
ger af ejerskifte af fast ejendom, som er anmeldt til
tinglysning fra og med den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2017.
Stk. 3. §§ 1-4 og § 6 har virkning fra og med den
1. november 2011.
Stk. 4. § 5, nr. 1, har virkning fra og med ind-
komståret 2016.
Stk. 5. § 5, nr. 2, har virkning fra og med ind-
komståret 2018.
40