L 40 - svar på spm. 36 om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23/3-17 om L 40 (Markedsføringsloven), jf. L 40 - samrådsspm. G og H, fra erhvervsministeren

INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Samråd i ERU den 23. marts 2017 – Spørgsmål G-H stillet
efter ønske fra Karin Gaardsted (S)
[Indledning]
 Tak for invitationen til dette samråd i dag om forslaget
til en ny markedsføringslov.
 Jeg er blevet stillet to samrådsspørgsmål, som begge
vedrører de oplysninger, der skal gives til forbrugerne
ved et kreditkøb.
 Jeg vil indledningsvist sige, at vi i regeringen har fokus
på kun at opretholde national særregulering, når det er
strengt nødvendigt. Nationale særregler kan være til
skade for konkurrencen, og dermed i sidste ende også til
skade for forbrugerne.
 Dernæst mener jeg også, at det er fornuftigt at sanere i
nogle af de oplysningsforpligtelser, som fremgår af fle-
re forskellige regelsæt.
 Det er bebyrdende for vores erhvervsliv at skulle orien-
tere sig om de samme oplysningsforpligtelser i flere
forskellige regelsæt. Og det giver ikke nødvendigvis en
højere forbrugerbeskyttelse at have overlappende regler.
8. marts 2017
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
2
 Men det vil jeg redegøre nærmere for under besvarelsen
af de to stillede samrådsspørgsmål, som jeg nu vil be-
svare:
Ad spørgsmål [G]: Hvilke konsekvenser mener ministeren
det vil få for forbrugerne, at en forbruger ved overvejelser
om kreditkøb af et produkt i en forretning fremover ikke
vil kunne se i forretningen, hvilke kreditomkostninger der
er forbundet med optagelse af lån gennem den låneudby-
der, som forretningen samarbejder med, hvorved forbru-
gerne heller ikke vil kunne vurdere den samlede lånefinan-
sierede pris for varen, og vil den manglende gennemsigtig-
hed om finansieringsomkostninger ikke gøre det sværere
for forbrugeren at sammenligne mellem forskellige kredit-
aftaler før de indgås, herunder om et køb mest fordelagtigt
finansieres gennem forretningens kreditsamarbejdspartner
eller via lån i f.eks. et pengeinstitut.
 Spørgsmål G vedrører forbrugernes mulighed for at ori-
entere sig i kreditomkostningerne, inden de optager et
lån. Jeg formoder, at spørgsmålet er stillet, fordi vi
sammen med lovforslaget også vil ophæve skiltnings-
bekendtgørelsen.
 Skiltningsbekendtgørelsen indeholder de såkaldte skilt-
ningsregler for ikke-finansielle virksomheder. Bekendt-
gørelsen har hjemmel i markedsføringsloven.
3
 Baggrunden for ophævelsen er, at markedsføringsloven
i sig selv sikrer forbrugerne den nødvendige – og i vid
udstrækning samme – beskyttelse som skiltningsbe-
kendtgørelsen. Her tænker jeg blandt andet på markeds-
føringslovens regler om vildledende markedsføring og
om oplysningspligt ved købsopfordringer og ved mar-
kedsføring af kreditaftaler.
 Den helt håndgribelige konsekvens af at ophæve skilt-
ningsbekendtgørelsen er, at de ikke-finansielle virk-
somheder ikke længere har pligt til at have det skilt i de-
res forretning eller på hjemmesiden, der viser standard-
eksempler på, hvad et lån koster.
 Men den slags oplysninger, som står på det her skilt om
blandt andet ÅOP eller lånets løbetid, skal virksomhe-
den alligevel give til forbrugeren i en mere konkret og
relevant form, så snart forbrugeren forhører sig om et
konkret lån.
 Forbrugeren skal også have disse oplysninger, så snart
virksomheden oplyser om en rentesats, den månedlige
ydelse, gebyrer eller andre omkostninger ved lånet. Det
kan f.eks. være på skiltet i bilens forrude eller på et skilt
på en sofa i en møbelbutik, hvor der oplyses om, at so-
faen kan købes på afbetaling for 500 kr. om måneden.
4
 Det følger af andre bestemmelser i markedsføringsloven
og kreditaftaleloven.
 De nævnte regler i markedsføringsloven gennemfører i
øvrigt totalharmoniseringsdirektiver fra EU, mens skilt-
ningsbekendtgørelsen indeholder nationale særregler.
 Et flertal i Markedsføringslovsudvalget har vurderet, at
bekendtgørelsen er udtryk for dobbeltregulering, der
bebyrder danske erhvervsdrivende unødigt i forhold til
den reelle forbrugerbeskyttelse, som bekendtgørelsen
bidrager med.
 Konkret har flertallet i udvalget – et flertal som Forbru-
gerombudsmanden er en del af – anbefalet, at skilt-
ningsbekendtgørelsen ophæves. Den flertalsanbefaling
har vi valgt at følge.
 Jeg noterer mig desuden, at anbefalingen er i fuld over-
ensstemmelse med intentionen i udvalgskommissoriet,
som det blev fastlagt under den tidligere S-R regering.
Udvalget fik her til opgave at minimere byrderne for er-
hvervslivet, under hensyntagen til de EU-retlige ram-
mer, forbrugerbeskyttelsen og velfungerende markeder.
5
 I forhold til de konsekvenser, som ophævelsen kan få
for forbrugerne, så mener jeg, at forbrugerne med for-
slaget til en ny markedsføringslov er tilstrækkeligt be-
skyttede og får de oplysninger, de har brug for.
 Jeg har taget en grafisk fremstilling med, som viser ek-
sempler på de oplysninger, som forbrugerne skal have
efter henholdsvis skiltningsbekendtgørelsen og den fo-
reslåede markedsføringslov. Det viser også, hvordan
forbrugeren præsenteres for oplysningerne [Bilag A
runddeles].
 Man kan for eksempel se, at skiltningsbekendtgørelsen
gør, at bilforhandleren skal have et skilt med standard-
låneoplysninger hængende et sted i forretningen, f.eks.
ved butiksdøren. Den foreslåede § 18 i markedsførings-
loven medfører, at bilforhandleren skal give repræsen-
tative låneoplysninger et sted, hvor man umiddelbart får
øje på dem, f.eks. på skiltet i bilens forrude.
 Man kan også se, at låneudbyderne på internettet giver
de repræsentative låneoplysninger efter markedsførings-
loven på hjemmesidens forside. Standard-
låneoplysningerne efter skiltningsbekendtgørelsen får
man typisk ved at klikke om på en af hjemmesidens un-
dersider.
6
 I praksis vil forbrugeren derfor – i god tid inden der
indgås en låneaftale – blive oplyst om kreditomkostnin-
gerne, som fx renten, ÅOP, ydelsernes størrelse, om-
kostningerne ved lånet og det samlede beløb, som for-
brugeren skal betale.
 Jeg mener derfor, at markedsføringsloven yder forbru-
gerne en tilstrækkelig beskyttelse og sikrer de oplysnin-
ger, de skal bruge, når de sammenligner kreditaftaler.
Samtidig letter vi erhvervslivet for bebyrdende dobbelt-
regulering.
Ad spørgsmål [H]: Ministeren bedes redegøre for, hvilke
markedsføringsregler for henholdsvis finansielle og ikke
finansielle kreditudbydere, der gælder efter ophævelse af
skiltningsbekendtgørelsen, herunder på hvilke områder,
der vil gælde forskellige markedsføringsregler for finan-
sielle og ikke finansielle kreditudbydere, og om ministeren
vurderer det hensigtsmæssigt med forskellige regelsæt.
 Jeg bevæger mig nu videre til besvarelsen af det næste
spørgsmål. I spørgsmål H er jeg blevet bedt om at rede-
gøre for de markedsføringsregler, der gælder for hen-
holdsvis de finansielle og de ikke-finansielle virksom-
heder. Der er også blevet spurgt til, om jeg mener, at det
er hensigtsmæssigt med forskellige regelsæt.
7
 Det er et noget teknisk spørgsmål, men jeg skal gøre mit
bedste for at forklare det på en nogenlunde overskuelig
måde. Jeg har taget en oversigt med, som illustrerer,
hvornår de forskellige regler finder anvendelse. Den vil
nu blive runddelt [Bilag B runddeles].
 Skiltningsbekendtgørelsen, som vi foreslår ophævet,
omfatter de ikke-finansielle virksomheder, mens de fi-
nansielle virksomheder er omfattet af prisoplysningsbe-
kendtgørelsen, som er udstedt i medfør af lov om finan-
siel virksomhed. Både de finansielle og de ikke-
finansielle virksomheder skal desuden overholde mar-
kedsføringslovens oplysningsforpligtelser ved markeds-
føring af kreditaftaler.
 Det betyder, at når skiltningsbekendtgørelsen bliver op-
hævet, så vil de ikke-finansielle virksomheder alene væ-
re omfattet af markedsføringsloven, herunder reglerne
om vildledende markedsføring og de særlige regler om
oplysningspligt ved købsopfordringer og ved markeds-
føring af kreditaftaler.
 De finansielle virksomheder vil stadig både være omfat-
tet af prisoplysningsbekendtgørelsen og af markedsfø-
ringslovens regler om vildledende markedsføring og om
oplysningspligt ved markedsføring af kreditaftaler.
8
 Jeg mener, at det vigtige er, at vi har markedsførings-
regler, der sikrer forbrugerne de oplysninger, de har
brug for, når de skal beslutte sig for at optage et lån.
Dette gælder uanset, om lånet optages gennem en finan-
siel eller en ikke-finansiel virksomhed.
 Det er også vigtigt, at virksomhederne kan danne sig et
overblik over, de regler, som de skal følge. Og derfor
mener jeg også, at vi bør gøre op med dobbeltregule-
ring, der ikke giver mening.
 Som nævnt, ophæves skiltningsbekendtgørelsen efter en
anbefaling fra et bredt flertal i Markedsføringslovsud-
valget. Et flertal som Forbrugerombudsmanden var med
i.
 Med dette lovforslag har vi – ligesom Markedsførings-
lovsudvalget havde det – på dette punkt fokus på de ik-
ke-finansielle virksomheders kreditmarkedsføring.
 Vi kan jo ikke lave alt på en gang. Og det vi foreslår
med dette lovforslag er en forenkling, som vil være et
fremskridt på området for de ikke-finansielle kreditud-
bydere.
 Vi vil i det kommende år følge op og sætte fokus på
reglerne for de finansielle virksomheder, herunder pris-
9
oplysningsbekendtgørelsen, som led i det af regeringen
annoncerede eftersyn af den finansielle regulering.
 Og hvis forholdene omkring prisoplysningsbekendtgø-
relsen kan fuldt sammenlignes med det, som vi kan se
gælder for skiltningsbekendtgørelsen, så vil regeringen
anlægge den samme linie som er lagt her med henblik
på at fjerne unødvendig dobbeltregulering for de finan-
sielle virksomheders kreditmarkedsføring. Det vil jeg
gerne forsikre udvalget om.
[Afrunding]
 Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at
vi med dette lovforslag får en markedsføringslov, der
indeholder et fair regelsæt både for forbrugerne og for
de erhvervsdrivende.
 De samrådsspørgsmål vi har behandlet i dag, har om-
handlet nogle af de regler, vi har forslået ophævet, fordi
det er blevet vurderet, at de er udtryk for unødvendig
dobbeltregulering.
 Det er vigtigt for regeringen, at vi har gode rammer for
en fair og lige konkurrence. Deri ligger blandt andet, at
vi ikke underlægger vores virksomheder unødvendige
nationale særregler, som deres udenlandske konkurrenter
ikke skal overholde.
10
 På den måde kan færre nationale særregler være med til
at sikre en bedre konkurrence, hvilket i sidste ende også
gavner forbrugerne.
 Jeg vil også gerne understrege, at vi har en forpligtelse
til at sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysnin-
ger. Men jeg mener samtidigt også, at vi har en forplig-
telse til at forholde os en smule kritisk til mængden af
oplysninger og tankegangen om, at jo flere oplysninger
jo bedre.
 Både for at gøre det enklere at være forbruger og for at
mindske byrder for virksomhederne.
 Jeg mener, at den information der skal gives, skal være
nødvendig, operativ og præcis – samtidig med, at vi op-
retholder et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
 Den balance mener jeg, at dette lovforslag er et udtryk
for.
 Tak for ordet.


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
29. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 36 ad L 40 stillet af udvalget den 23. marts
2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 30/3-17
om L 40 (Markedsføringsloven), jf. L 40 - samrådsspm. G og H samt de
dokumenter, der blev udleveret under samrådet.
Svar:
Jeg går ud fra, at der henvises til samrådet d. 23. marts 2017. Talepapiret,
som blev anvendt ved min besvarelse af samrådsspørgsmål G-H vedrø-
rende L 40 Forslag til lov om markedsføring og de to bilag, der blev ud-
leveret under samrådet, er vedlagt dette svar.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt


BILAG A – Samrådsspørgsmål G
Oplysninger i butikken
MFL § 18
Skiltnings-
bekendtgørelsen
Oplysninger efter MFL § 18
(repræsentativt eksempel)
Oplysninger efter
skiltningsbekendtgørelsen
(standard-låneeksempel)
Oplysningerne kan gives i
hele butikken ved skiltning
eller på anden tydelig måde,
fx i butiksdøren
Oplysningerne skal gives på
en klar og fremtrædende
måde, fx på skiltet i
forruden
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Oplysninger på internettet
Forside
Underside
Oplysninger efter MFL § 18
(repræsentativt eksempel)
Oplysninger efter
skiltningsbekendtgørelsen
(standard-låneeksempel)
Skiltnings-
bekendtgørelsen
MFL § 18


NOTAT
BILAG B – Samrådsspørgsmål H
Regulering af finansielle og ikke-finansielle virksomheders markedsføring
Skemaet viser de regler, som regulerer henholdsvis de finansielle og de ikke-finansielle virk-
somheders markedsføring. Den relevante tilsynsmyndighed er endvidere angivet i parentes.
Forbrugerombudsmanden er forkortet FO, og Finanstilsynet er forkortet FT.
Finansielle
virksomheder
Ikke-finansielle
virksomheder
God skik reglerne i MFL1
§ 3 og 4 (FO) X
Regler vedr. vildledende handlinger, undladelser,
købsopfordringer m.v., MFL §§ 5-7 (FO)
X X
Oplysningspligt vedr. priser m.v., MFL § 14 (FO) X
Oplysningspligt ved markedsføring af kreditafta-
ler, MFL § 18 (FO)
X X
Oplysningspligt ved markedsføring af boligkre-
ditaftaler, MFL § 19 (FO)
X X
Kreditaftalelovens regler om erhvervsdrivendes
oplysningspligt forud for aftaleindgåelsen
X X
Forbrugeraftalelovens regler om erhvervsdriven-
des oplysningspligt, hvis der udbydes en kreditaf-
tale ved fjernsalg.
X
God skik bekendtgørelsen2
(FT) X
Bekendtgørelse om god skik for boligkredit3
, her-
under oplysningspligt ifm. markedsføring, jf. § 10
(FT)
X
*Skiltningsbekendtgørelsen4
(FO) X
Prisoplysningsbekendtgørelsen5
(FT) X
* Skiltningsbekendtgørelsen foreslås ophævet som led i vedtagelsen af L 40 forslag til Lov om
markedsføring.
1
Forkortelsen MFL henviser til regeringens fremsatte lovforslag (2016/1 LSF 40).
2
Bkg. nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder, hjemlet i lov om finansiel virksomhed
(FIL, lbk. nr. 182 af 18/02/2015).
3
Bkg. nr. 332 af 7. april 2016 om god skik for boligkredit, hjemlet i FIL og lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere.
4
Bkg. nr. 1203 af 28. september 2010 om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valuta-
kurser, hjemlet i markedsføringsloven.
5
Bkg. nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter, hjemlet i FIL.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt