Skriftlig fremsættelse (29. marts 2017)

Tilhører sager:

Aktører:


    CS90

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L175/20161_L175_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (29. marts 2017)
    Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til
    voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Mere
    virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge,
    krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig
    boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.)
    (Lovforslag nr. L 175)
    Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte rege-
    ringens mål om, at udlændinge, der opholder sig i Danmark,
    hurtigst muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver
    selvforsørgende. Danskundervisning er et vigtigt element i
    vejen til arbejdsmarkedet. Det er et middel til en vellykket
    integration. Men det er ikke et mål i sig selv. Derfor skal
    den danskuddannelse, der tilbydes nyankomne udlændinge,
    understøtte tiltag, der sigter mod at fremme udlændinges in-
    tegration på arbejdsmarkedet, og i videst muligt omfang til-
    passes virksomhedernes behov.
    Den 17. november 2016 indgik den daværende Venstre-
    regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
    ance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
    Konservative Folkeparti aftale om ”Mere virksomhedsrettet
    danskuddannelse til voksne udlændinge” som led i aftalen
    om afskaffelse af PSO-afgiften. Lovforslaget udmønter de
    dele af aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannel-
    se til voksne udlændinge”, som kræver lovændring.
    Lovforslaget indeholder på den baggrund en række for-
    slag til ændringer af danskuddannelsesloven og integrations-
    loven. Det drejer sig bl.a. om etablering af en begynderun-
    dervisning med særlig vægt på mundtlige og beskæftigelses-
    rettede sprogkundskaber og fastsættelse af et timeloft på 15
    timer for kursister under integrationsprogrammet. Herudo-
    ver indeholder forslaget en tydeliggørelse af forpligtelsen til
    at sende danskuddannelsesopgaven i udbud, et statsligt tvær-
    gående tilsyn med indplacering af udlændinge på danskud-
    dannelserne, samt en forpligtelse for kommunerne til mindst
    hvert fjerde år at indgå regionale rammeaftaler om danskud-
    dannelsesopgaven med henblik på at sikre regionalt samar-
    bejde og koordinering.
    Det foreslås ligeledes, at danskuddannelsesloven ændres,
    så udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. fremover
    tildeles et klippekort til danskuddannelse, der giver en sam-
    let uddannelsesret på 3½ år inden for en periode på 5 år, li-
    gesom der indføres et depositum på 1.250 kr. for udenland-
    ske arbejdstagere og studerende m.v.
    Videre indeholder lovforslaget forslag til ændring af inte-
    grationsloven og danskuddannelsesloven, hvorefter den
    statslige refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til un-
    dervisning af udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
    afskaffes, og refusionsloftet for udgifter til integrationspro-
    grammet nedsættes.
    Endelige indeholder lovforslaget ændring af integrations-
    loven med henblik på at indføre krav om mellemkommunal
    aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en an-
    den kommune end den, hvortil flygtningen er visiteret.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2016-17
    Udlændinge- og Integrationsministeriet, j.nr. 2016-12098
    CS000090