Skriftlig fremsættelse (29. marts 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
CS88
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L174/20161_L174_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (29. marts 2017) Fremsættelsestale til forslag til lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven. (Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.) Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven. (Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.) (Lovforslag nr. L 174) Regeringen ønsker at understøtte herboende udlændinges muligheder for frivilligt at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland bedst muligt. Den 18. november 2016 indgik den tidligere Venstre-regering og Dansk Folke- parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti aftale om tilskyndelse til frivillig hjemrejse som led i finanslovsaf- talen for 2017. Formålet med aftalen er således at motivere flere herbo- ende udlændinge til at benytte sig af muligheden for frivillig repatriering til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Det kan særligt være relevant for udlændinge, der er dårligt integreret i det danske samfund og har svært ved at få fod- fæste på det danske arbejdsmarked, og for hvem repatriering kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse. Aftalen indeholder en række initiativer, der har til formål at øge den økonomiske støtte til repatriering samt at tilskyn- de kommunerne til at styrke vejledningen af flygtninge og indvandrere om muligheden for repatriering. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om at øge støtten til sygeforsikring ved repatriering til lande med ringe eller ingen offentlige samt at indføre økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet til familier med skolesøgende børn. Herudover indeholder lovforslaget forslag om at gen- indføre resultattilskud til kommunerne med henblik på at styrke kommunernes fokus på repatriering. Det foreslås også i lovforslaget at indføre et absolut krav om tilbagebetaling, for at hindre misbrug af ordningen. Endvidere er det hensigten i en bekendtgørelse at justere reintegrationsbistandens størrelse ved repatriering til visse lande, hvilket forventes at medvirke til at gøre repatrierings- muligheden til et gunstigt og økonomisk mere realistisk al- ternativ til en tilværelse i Danmark for herboende ældre ud- lændinge, som ønsker at tilbringe alderdommen i hjemlan- det. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 174 Folketinget 2016-17 Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2016-13797 CS000088