Fremsat den 29. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 29. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven
(Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af absolut tilbagebetalingskrav m.v.)
§ 1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 27. april
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, 1. pkt., ændres »bestemmelserne« til: »bestemmel-
sen«, og »og § 25, stk. 2, i integrationsloven« og »og inte-
grationsloven« udgår.
2. § 7, stk. 2, nr. 6, affattes således:
»6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidlige-
re opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der
ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, på
op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år,«
3. I § 7, stk. 2, nr. 7, ændres »forbrug og« til: »forbrug,«
4. I § 7, stk. 2, nr. 8, ændres »i Danmark« til: »i Danmark
og«.
5. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på
tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500 kr. om
måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte
16. år.«
6. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 2, nr.
6, udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det førs-
te år udbetales ved tilbagevenden. Det er en betingelse for
udbetaling af første del, at der fremvises dokumentation for
betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes
i forbindelse med ophold i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland, kan udbetaling af første del dog ske på baggrund
af et tilbud om forsikring. For udlændinge, der har fortrydel-
sesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales
den resterende del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydel-
sesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den re-
sterende del af hjælp til sygeforsikring 12 måneder efter ud-
rejsen af Danmark.«
7. I § 7 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5 I de tilfælde, hvor sygeforsikring efter stk. 2, nr. 6,
ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, kan kommunalbestyrelsen i stedet
yde hjælp til dækning af behandlingsudgifter. Hjælpen ud-
gør 7.500 kr. pr. år i op til 4 år til personer, der er fyldt 18
år, og udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det
første år udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, udbetales den resterende del af hjælp til behandlingsud-
gifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge
udbetales den resterende del af hjælp til behandlingsudgifter
12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Stk. 6. Hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9,
udbetales i to dele, således at der ved tilbagevenden udbeta-
les 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes efter stk. 2, nr. 9.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af
hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr. 9, efter fortry-
delsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den re-
sterende del af hjælp til skoleudgifter 12 måneder efter ud-
rejsen af Danmark. Det er en betingelse for udbetaling af
den resterende del af hjælp til skoleudgifter, at der fremvises
dokumentation for, at barnet er indskrevet i skole.
Stk.5-8 bliver herefter stk. 7-10.«
8. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »repatrie-
ring«: »efter repatrieringsloven«.
9. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
10. § 9 affattes således:
Lovforslag nr. L 174 Folketinget 2016-17
Udlændinge- og Integrationsmin. j.nr. 2016-13797
CS000087
»§ 9. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om til-
bagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en udlænding an-
vender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, eller hvis en udlænding, der har modtaget støtte til
repatriering, på ny indgiver ansøgning om opholdstilladelse
i Danmark inden for de første to år efter udrejsen og i for-
længelse heraf meddeles opholdstilladelse. Kommunalbesty-
relsen skal endvidere træffe beslutning om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis der til brug for behandlingen af
ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urigtige el-
ler vildledende oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik
finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 9 a, stk. 4, ændres »6« til: »8«.
12. Kapitel 5 ophæves.
13. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. »Stk. 2. Staten yder et resultattilskud på 25.000
kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i
kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven. «
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.«
14. § 14 affattes således:
»§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 3, 5 og 8, er
fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med 2005 én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, og § 7,
stk. 3, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 6 og 9, og §
13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres fra og med
2018 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som ændret senest ved lov nr. 235 af 14. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a, stk. 2, ændres, »når der er forløbet højst til«: »ef-
ter en periode på op til«.
2. I § 17 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ansøgning efter 1. pkt., som indgives efter den periode,
der er nævnt i stk. 1, afvises, medmindre der foreligger helt
særlige omstændigheder«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for udlændinge, som re-
patrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli
2017 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse i sager,
hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet før lo-
vens ikrafttrædelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 2
kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Øget støtte til sygeforsikring
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.2. Hjælp til udgifter til skolegang
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.3. Kun hjælp til repatriering én gang
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.4. Indførelse af et absolut tilbagebetalingskrav ved fortrudt repatriering
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.5. Ophævelse af mulighed for ansættelse ved projekter
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.6. Genindførelse af resultattilskud til kommunerne
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.7. Konsekvensændring som følge af ophævelse af reglerne om introduktionsydelse i integrationsloven
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
2.8. Ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesfristen efter udlændingeloven
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 18. november 2016 indgik den tidligere Venstre-rege-
ring og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti aftale om tilskyndelse til frivillig hjemrej-
se som led i finanslovsaftalen for 2017.
Aftalen indeholder en række initiativer, der har til formål at
øge den økonomiske støtte til repatriering samt at tilskynde
kommunerne til at styrke vejledningen af flygtninge og ind-
vandrere om muligheden for repatriering.
Formålet med aftalen er således at motivere flere herboende
udlændinge til at benytte sig af muligheden for frivillig re-
patriering til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Det
kan særligt være relevant for udlændinge, der er dårligt inte-
greret i det danske samfund og har svært ved at få fodfæste
på det danske arbejdsmarked, og for hvem repatriering kan
udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse.
Med henblik på at hindre misbrug af ordningen indeholder
aftalen endvidere forslag om at indføre et krav om absolut
tilbagebetaling af hjælp, der er ydet til repatriering, i de til-
fælde, hvor en flygtning og dennes eventuelle familie udnyt-
ter fortrydelsesretten efter udlændingeloven og vender tilba-
ge til Danmark.
Nærværende lovforslag gennemfører de initiativer i aftalen,
der kræver lovændringer. Det drejer sig navnlig om følgen-
de:
Øget støtte til repatriering gennem øget sygeforsikring ved
repatriering til lande med ringe eller ingen offentlige sund-
hedssystemer på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år samt ved
at indføre økonomisk støtte til skolegang i hjemlandet til fa-
3
milier med skolesøgende børn med op til i alt 24.000 kr. Der
henvises til afsnit 2.1. og 2.2.
Genindførsel af resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr.
for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer,
med henblik på at styrke kommunernes fokus på repatrie-
ring. Der henvises til afsnit 2.6.
Indførsel af absolut tilbagebetalingskrav af hjælp til repa-
triering, hvis en udlænding vender tilbage til Danmark, uan-
set om den pågældende har gjort et reelt forsøg på repatrie-
ring eller ej, med henblik på at hindre misbrug af ordningen.
Der henvises til afsnit 2.4.
Herudover indeholder aftalen om tilskyndelse til frivillig
hjemrejse initiativ om justering af reintegrationsbistanden
ved repatriering til visse lande. Initiativet gennemføres ad-
ministrativt ved i bekendtgørelse om reintegrationsbistan-
dens størrelse at reducere landegrupperingerne for den pen-
sionslignende reintegrationsydelse fra tre til to således, at
den nuværende landegruppe 1 og 2 fremover slås sammen
til én. Dette indebærer i praksis, at reintegrationsbistanden
ved repatriering til lande i den nuværende landegruppe 1
(f.eks. Irak, Somalia og Vietnam) hæves fra 2.500 kr. må-
nedligt i fem år/2.000 kr. i livslang ydelse til samme niveau
som for den nuværende landegruppe 2 (Bosnien-Hercegovi-
na, Libanon, Serbien og Tyrkiet), det vil sige 3.500 kr. må-
nedligt i fem år/2.800 kr. i livslang ydelse. Ændringen med-
fører, at reintegrationsbistanden ved repatriering til lande i
den nuværende landegruppe 1 øges med 1000 kr. pr. måned
i fem år/800 kr. pr. måned i livslang ydelse.
En justering af reintegrationsbistanden for visse lande for-
ventes at medvirke til at gøre repatrieringsmuligheden til et
gunstigt og økonomisk mere realistisk alternativ til en tilvæ-
relse i Danmark for herboende ældre udlændinge, som øn-
sker at tilbringe alderdommen i hjemlandet.
Nærværende lovforslag indeholder endvidere forslag om en
justering af betingelsen om, at det kun er muligt at modtage
hjælp til repatriering én gang, forslag om ophævelse af mu-
ligheden for at blive ansat ved projekter i hjemlandet samt
konsekvensrettelser som følge af afskaffelsen af reglerne om
introduktionsydelse i integrationsloven og ressortomlægnin-
ger.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til en justering af
reglerne om muligheden for at forlænge fortrydelsesretten
yderligere 12 måneder til i alt 24 måneder efter udrejsen fra
Danmark.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Øget støtte til sygeforsikring
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 6, at der
kan ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i ét år i hjem-
landet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden
måde er etableret en sådan forsikring. Støtten kan ydes til en
udlænding, der er omfattet af repatrieringslovens person-
kreds, og som ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bo-
pæl. Det er en forudsætning for at få hjælp til repatriering, at
den pågældende ikke har egne midler. Der kan ikke ydes
støtte til sygesikring, hvis der i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland findes et sygesikringssystem.
Bestemmelsen fastlægger ikke en øvre grænse for, hvor dyr
en sådan sygeforsikring kan være.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 7, stk. 4, hvor-
af det fremgår, at kommunalbestyrelsen i stedet for at yde
hjælp til udgifter til sygeforsikring i et år kan beslutte at ud-
betale et beløb på 6.671 kr. (2017-niveau), så udlændingen
enten selv kan tegne en sygeforsikring eller – i de lande
hvor sygeforsikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes –
anvende beløbet til at dække udgifter til behandling. Betin-
gelsen om, at der ikke på anden måde må være etableret et
sygeforsikringssystem, gælder også for denne bestemmelse.
Det fremgår af forarbejderne til § 7, stk. 4, at der er tale om
en mulighed for kommunalbestyrelsen og ikke en valgmu-
lighed for den enkelte udlænding. Da beløbet er beregnet til
dækning af fremtidige udgifter til behandling, er det uden
betydning, om udlændingen på tidspunktet for repatrierin-
gen har behandlingskrævende sygdomme.
Bestemmelsen i § 7, stk. 4, er ifølge forarbejderne tiltænkt et
snævert anvendelsesområde, idet bestemmelsen er subsidiær
i forhold til hjælp til udgifter til sygeforsikring i et år efter
bestemmelsens stk. 2, nr. 6. Der er således alene tale om til-
fælde, hvor sygeforsikringen ikke kan tegnes i hjemlandet,
eller hvor det er meget vanskeligt for kommunalbestyrelsen
at gøre det i praksis, f.eks. hvor dette er forbundet med uri-
melig lang sagsbehandling eller uforholdsmæssige admini-
strative omkostninger.
Dansk Flygtningehjælp har på ministeriets forespørgsel op-
lyst, at praksis i kommunerne har udviklet sig således, at re-
patrieringslovens § 7, stk. 4, der i henhold til forarbejderne
var tiltænkt et snævert anvendelsesområde, har udviklet sig
til at være hovedbestemmelsen. Det betyder, at udlændinge,
der repatrierer, typisk ikke vender hjem med en etårig syge-
forsikring, som forudsat i § 7, stk. 2, nr. 6, men i stedet får
udbetalt et beløb på 6.671 kr. med henblik på, at vedkom-
mende selv tegner en sygeforsikring eller anvender beløbet
til at dække udgifter til behandling.
Baggrunden herfor er blandt andet, at der har vist sig nogle
praktiske vanskeligheder med at tegne sygeforsikringer i
visse lande, f.eks. er det i Tyrkiet ikke muligt at tegne en sy-
geforsikring, før der er sket bopælsregistrering i landet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
4
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker med æn-
dringsforslaget at gøre det mere attraktivt for udlændinge i
Danmark at repatriere. Forslaget skal ses i lyset af, at sund-
hedsrelaterede udgifter ofte udgør en bekymring for udlæn-
dinge, der ønsker at repatriere, og dermed ikke længere vil
være dækket af det danske sygesikringssystem. Dette gør sig
i særlig grad gældende for ældre udlændinge, der i højere
grad kan opleve helbredsmæssige problemer, og som ser det
som en meget stor beslutning at give afkald på det danske
sundhedskort.
På den baggrund foreslås det, at hjælp til repatriering omfat-
ter udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på
anden måde er etableret en sådan forsikring, på op til 7.500
kr. pr. år i op til fire år, dvs. hjælpen i alt højst kan udgøre
30.000 kr.
Med ændringsforslaget sker der således en udvidelse af støt-
ten fra et år til fire år, og der etableres en fast beløbsmæssig
grænse for ydelsen. Herudover foreslås det, at støtten alene
gives til personer, der er fyldt 18 år.
Dansk Flygtningehjælp, der varetager rådgivningsopgaven
efter repatrieringsloven og yder individuel vejledning til alle
udlændinge, der overvejer at repatriere, vil som led heri in-
formere kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er tale om
repatriering til et land, hvor der ikke allerede er etableret et
sygeforsikringssystem, og hvor det dertil er muligt at tegne
en sygeforsikring.
Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at der f.eks. i lande som
Bosnien-Hercegovina, Serbien og Tyrkiet, som et stort antal
udlændinge gennem de seneste år er repatrieret til, enten er
et offentligt sundhedsvæsen eller mulighed for at tegne en
privat sygeforsikring, hvorimod det i en række andre lande
ikke er muligt at tegne en privat sygeforsikring.
Dansk Flygtningehjælp vil som led i deres rådgivning endvi-
dere kunne oplyse, om det efter de konkrete omstændighe-
der i den enkelte sag vurderes at være muligt for den pågæl-
dende udlænding at tegne en sygeforsikring. Der kan f.eks.
være tale om repatriering til et land, hvor det som udgangs-
punkt er muligt at tegne en privat forsikring, men hvor for-
sikringsselskabet ikke tegner forsikringer for personer over
en vis alder eller for personer, der lider af eller har lidt af
visse fysiske eller psykiske sygdomme.
Med den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, foreslås det, at
hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 2, nr. 6, udbetales
i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år udbeta-
les ved tilbagevenden. Det foreslås videre at det er en betin-
gelse for udbetaling af første del, at der fremvises dokumen-
tation for betalt sygeforsikring. I tilfælde, hvor forsikringen
kun kan tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, kan første del af udbetalingen ske
på baggrund af et tilbud om sygeforsikring.
For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelo-
vens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af
hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For
andre udlændinge udbetales anden del af hjælp til sygefor-
sikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
I nogle lande er det ikke muligt eller meget vanskeligt at
tegne en sygeforsikring.
Det foreslås derfor i § 7, stk. 5, at i tilfælde, hvor sygeforsik-
ring ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes, kan kom-
munalbestyrelsen i stedet for at yde hjælp til udgifter til sy-
geforsikring udbetale 7.500 kr. pr. år i op til fire år, dvs. i alt
højst 30.000 kr., med det formål at dække behandlingsudgif-
ter.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor det i
henhold til oplysninger fra Dansk Flygtningehjælp ikke er
muligt eller meget vanskeligt at tegne en sygeforsikring,
herunder hvis det ikke er muligt for den enkelte at tegne en
sygeforsikring f.eks. på grund af alder eller sygdom.
Hjælpen foreslås udbetalt i to dele, således at hjælp til udgif-
ter til det første år udbetales ved tilbagevenden, og for ud-
lændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens §
17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til
sygesikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre ud-
lændinge udbetales den resterende del af hjælp til sygesik-
ring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 6 og 7.
2.2. Hjælp til udgifter til skolegang
2.2.1. Gældende ret
Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende
udlændinges muligheder for at opnå økonomisk støtte og
rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til ud-
lændingens hjemland eller et tidligere opholdsland. Der kan
ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter §
7 (engangsydelse), og reintegrationsbistand, der er en løben-
de månedlig pensionslignende ydelse til ældre og/ eller uar-
bejdsdygtige udlændinge, jf. § 10, såfremt udlændingen ikke
selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler dertil.
Hjælp til repatriering har til formål at give udlændinge, der
ønsker at repatriere, mulighed for at modtage økonomisk
støtte til tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland, hvis udlændingen ikke selv har midler hertil, jf. §
7, stk. 1. Hjælp til repatriering omfatter blandt andet hjælp
til etablering, støtte til hjemrejsen, transport af personlige
ejendele, etablering af erhverv i hjemlandet, sygeforsikring
samt medicin og personlige hjælpemidler.
Derimod er der ikke i dag mulighed for at yde hjælp til ud-
gifter, der er forbundet med børns skolegang.
5
2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Både danske og internationale erfaringer med repatriering
peger på, at børnenes muligheder i forhold til skolegang ud-
gør et vigtigt element i mange familiers overvejelser om en
eventuel repatriering, og at en del børnefamilier afholder sig
fra at repatriere på grund af udfordringer med skolesystemet
i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Udfordringerne
består blandt andet i, at skolegang er forbundet med økono-
miske udgifter, herunder til skoleuniform, lærematerialer og
gebyrer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at modvirke,
at udlændinge, der har et reelt ønske om at repatriere, afhol-
der sig derfra på grund af bekymringer om børnenes mulig-
heder for fortsat skolegang i hjemlandet eller det tidligere
opholdsland. På den baggrund og med henblik på at give fa-
milier et bedre økonomisk grundlag for at etablere en ny til-
værelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland foreslås
det at indføre hjælp til at dække udgifter, der er forbundet
med skolesøgende børns skolegang.
Konkret foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at repatrie-
ringsloven ændres, således at det fremover bliver muligt for
familier med skolesøgende børn at få et bidrag til at finan-
siere børnenes skolegang i hjemlandet med henblik på at
styrke en families muligheder for en samlet repatriering til
hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Den foreslåede ordning omfatter børn, der på tidspunktet
hvor repatriering finder sted, er fyldt fem år, og som endnu
ikke er fyldt 16 år. En udlænding regnes som repatrieret fra
den dato, den pågældende er registreret som udrejst af Dan-
mark i Det Centrale Personregister (CPR).
Der kan ydes hjælp til skoleudgifter på 500 kr. pr. måned i
op til fire år, dog kun indtil det fyldte 16. år. Et barn, som
repatrierer, vil således kunne modtage 6.000 kr. om året i
hjælp til udgifter til skolegang de første fire år efter repatrie-
ring har fundet sted, dvs. i alt 24.000 kr.
Beløbet vil i visse lande alene udgøre et tilskud til barnets
skolegang, hvorimod beløbet i andre lande vil dække alle
udgifterne i forbindelse med barnets skolegang.
Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbetaling af
hjælp til skoleudgifter, at forældrene dokumenterer at have
udgifter forbundet med barnets skolegang i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, f.eks. ved at barnet er indskrevet
på en privatskole. Det er endvidere ikke en betingelse, at
barnet, på tidspunktet for familiens repatriering, er startet i
skole i Danmark.
Det foreslås, at hjælp til skoleudgifter udbetales i to dele, så-
ledes at 25 pct. af det beløb, der i alt kan ydes efter den fore-
slåede bestemmelse, udbetales i forbindelse med udrejsen
fra Danmark, mens den resterende del udbetales 12 måneder
efter udrejsen af Danmark eller – for de udlændinge, der har
fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2 –
efter fortrydelsesfristens udløb. Det er en betingelse for ud-
betaling af den resterende del, at familien fremlægger doku-
mentation for, at barnet er indskrevet i en skole i hjemlan-
det eller det tidligere opholdsland.
Det er derimod ikke en betingelse for udbetaling af første
del, at der fremvises dokumentation for, at barnet er indskre-
vet i skole. Dette skyldes, at det i visse lande kan være for-
bundet med vanskeligheder at indskrive barnet i skolen, før
personen er bopælsregistreret i landet, ligesom der kan være
stor forskel på, hvornår skolerne åbner for tilmelding til det
følgende skoleår.
Med den foreslåede opdeling af udbetaling af hjælp til sko-
leudgifter sikres det, at familien har mulighed for at afholde
eventuelle omkostninger, der er forbundet med indskrivnin-
gen af barnet i skole, herunder eventuelt indmeldelsesgebyr
samt køb af skoleuniform og skolebøger m.v., samtidig med
at man hindrer misbrug af ordningen.
Endvidere medfører ordningen ikke øget administrativt ar-
bejde for kommunen, da hjælpen til skoleudgifter udbetales
i samme kadence som hjælp til etablering efter § 7, stk. 2,
nr. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7.
2.3. Kun hjælp til repatriering til én gang
2.3.1. Gældende ret
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 5, at der kun kan
modtages hjælp til repatriering én gang.
Frem til 1990 kunne en udlænding modtage flyttehjælp i
form af billetter og transport af ejendele til hjemlandet eller
det tidligere opholdsland efter § 47, stk. 3 i den dagældende
lov om social bistand (bistandsloven). Efter bistandslovens §
47 kunne der blandt andet ydes hjælp til flytning til udlandet
under forudsætning af, at den pågældende var statsborger i
eller havde en særlig tilknytning til det pågældende land, el-
ler at der var sikret den pågældende varige arbejdsmulighe-
der i landet.
Ved aktstykke nr. 284 af 19. juni 1990, som blev optaget på
tillægsbevillingsloven for 1990 og videreført på senere fi-
nanslove, blev der indført en forsøgsordning med hjælp til
etablering m.v. i hjemlandet. Ordningen omfattede et tilskud
på op til 2.559 kr. pr. person, dog højst 10.000 kr. pr. fami-
lie, til dækning af udgifter til etablering i hjemlandet samt
dækning af sygesikring i ét år. Hjælpen var et supplement til
hjælp til udgifter til billetter og transport af ejendele, der
blev ydet efter bistandslovens § 47, stk. 3.
Ved lov nr. 464 af 30. juni 1993 om ændring af lov om soci-
al bistand, lov om social pension og udlændingeloven blev
der med virkning fra den 1. august 1993 indført en perma-
nent repatrieringsordning for flygtninge m.fl., som ønskede
at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholds-
land. Samtidig blev der indført en ny bestemmelse i udlæn-
6
dingelovens § 17 a om muligheden for at fortryde repatrie-
ring. Ved lov nr. 362 af 18. maj 1994 om ændring af lov om
social bistand blev der endvidere med virkning fra 1. august
1994 indført en repatrieringsordning for indvandrere. Den
daværende repatrieringsordning omfattede hjælp til rejseud-
gifter, hjælp til transport af personlige ejendele, hjælp til
etablering med op til 5.118 kr. pr. person, dog max 25.000
kr. pr familie, samt udgifter til sygesikring det første år.
Det fremgår blandt andet af den dagældende bistandslovs §
47 a, stk. 1, at hjælp efter bestemmelsen kunne ydes i stedet
for flyttehjælp efter lovens § 47, stk. 3. Det fremgår endvi-
dere af lovens § 47 a, stk. 4, at en udlænding, der havde be-
nyttet muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i hen-
hold til udlændingelovens § 17 a, kun kunne modtage hjælp
til repatriering én gang.
Reglerne om repatriering blev videreført uændrede med be-
stemmelsen i § 86, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.
Med henblik på at videreføre og styrke den hidtidige repa-
trieringsindsats blev repatrieringsordningen i 1999 samlet i
en selvstændig lov, repatrieringsloven, der trådte i kraft den
1. januar 2000. Hjælp til repatriering bestod ved repatrie-
ringslovens indførelse af:
– udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland,
– udgifter til transport (overfladetransport) af personlige
ejendele op til 2 m3 pr. person,
– udgifter på højst 10.000 kr. til transport af udstyr, der er
nødvendigt for udlændingens eller dennes families er-
hverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
– hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med indtil 18.000 kr. pr. person, der er fyldt
18 år, og med indtil 6.000 kr. pr. person, der ikke er
fyldt 18 år,
– udgifter på højst 10.000 kr. til køb af erhvervsudstyr, der
vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigel-
sesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, samt udgifter til transport af
sådant udstyr,
– udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er
etableret en sådan forsikring, og
– udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1
års forbrug.
Samtidig blev bestemmelsen om, at man kun kan modtage
hjælp til repatriering én gang, videreført uden ændringer. En
udlænding, der i perioden 1993-1999 har forsøgt at repatri-
ere, og som har modtaget hjælp hertil efter §§ 47 a og b i lov
om social bistand eller § 86, stk. 4, i lov om aktiv socialpoli-
tik, har således været afskåret fra at repatriere på ny med
støtte efter repatrieringsloven af 1999.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Repatrieringsordningen, der blev indført som en forsøgsord-
ning i 1990, er blevet udvidet betragteligt gennem årene, ik-
ke blot i forhold til omfanget af den hjælp, en udlænding
kan modtage, men også i forhold til karakteren af den indi-
viduelle vejledning og rådgivning, hver udlænding kan mod-
tage forud for beslutningen om repatriering træffes.
Dansk Flygtningehjælp har over for Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet oplyst, at Dansk Flygtningehjælp med
jævne mellemrum bliver kontaktet af personer, som har
modtaget hjælp til repatriering i medfør af de tidligere ord-
ninger, og som efterfølgende måtte opgive repatriering, men
som nu ønsker at repatriere på ny.
Dansk Flygtningehjælp har endvidere oplyst, at det overve-
jende er personer fra det tidligere Jugoslavien, som i slutnin-
gen af 1990erne havde et stærkt ønske om at vende tilbage
til hjemlandet, men som ikke havde den fornødne viden til
at tilrettelægge en velforberedt og bæredygtig tilbageven-
den.
Ministeriet finder det uhensigtsmæssigt, såfremt der i Dan-
mark befinder sig nogle udlændinge, som er dårligt integre-
rede, og for hvem repatriering kan udgøre en mulighed for
en bedre tilværelse, men som er afskåret fra at søge om re-
patriering, fordi de på et tidligt tidspunkt og med begrænset
økonomisk støtte har forsøgt at repatriere.
Samtidig finder ministeriet, at uagtet, at den hjælp til repa-
triering, der blev indført i 1993 ved ændringen af den davæ-
rende bistandslov, minder om den repatrieringshjælp, man
kender i dag, adskiller den sig alligevel markant fra den
hjælp, en udlænding fra 2000 kunne modtage efter repatrie-
ringsloven, blandt andet ved at være væsentligt lavere og
ved i mange tilfælde ikke at udgøre et reelt grundlag for at
etablere sig på ny.
Det foreslås på den baggrund, at repatrieringsloven ændres,
således at det fremgår, at det kun er muligt at modtage hjælp
til repatriering efter repatrieringsloven én gang. Herved sik-
res det, at forsøg på repatriering med støtte efter de tidligere
ordninger i 1990’erne ikke stiller sig hindrende i vejen for,
at en udlænding på ny kan søge om hjælp til repatriering ef-
ter repatrieringslovens regler.
Dansk Flygtningehjælp anslår, at et begrænset antal på om-
kring 50-75 sager, primært i forhold til borgere fra det tidli-
gere Jugoslavien, Somalia og Irak på nuværende tidspunkt
vil være interesserede i at repatriere på ny.
Det bemærkes, at der ikke ændres på mulighederne for at
fortryde repatriering efter udlændingelovens § 17 a. En ud-
lænding, der tidligere har forsøgt at repatriere for derefter at
vende tilbage til Danmark i medfør af fortrydelsesretten, jf.
udlændingelovens § 17 a, kan således ikke på ny fortryde re-
patriering. Vedkommende vil derfor være sidestillet med en
indvandrer, der repatrierer, og som dermed opgiver sin op-
holdstilladelse i Danmark uden mulighed for at fortryde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
7
2.4. Indførelse af et absolut tilbagebetalingskrav ved for-
trudt repatriering
2.4.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 9 kan kommunalbestyrelsen træf-
fe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering ef-
ter repatrieringslovens §§ 7 og 8, hvis der til brug for be-
handlingen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angi-
vet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis særlige
omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen har til formål at
hindre misbrug og kan derfor navnlig anvendes, hvis hjæl-
pen ikke er anvendt efter hensigten, herunder i tilfælde, hvor
den pågældende udlænding har gjort brug af fortrydelsesret-
ten inden for kort tid og ikke har haft til hensigt at bosætte
sig varigt i hjemlandet, eller hvis der til brug for behandlin-
gen af ansøgningen om hjælp til repatriering er angivet urig-
tige eller vildledende oplysninger.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Med henblik på at hindre misbrug af repatrieringsordningen
foreslås det, at der indføres et absolut krav om tilbagebeta-
ling af hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 7,
hvis en person anvender fortrydelsesretten. Kommunalbe-
styrelsen vil efter den foreslåede affattelse af § 9 således ik-
ke længere skulle foretage en konkret og individuel vurde-
ring om eventuel tilbagebetaling i hver enkelt sag, da alle
udlændinge, der repatrierer med støtte i medfør af repatrie-
ringsloven og efterfølgende anvender fortrydelsesretten, skal
betale den udbetalte støtte tilbage.
Det foreslås endvidere, at et absolut krav om tilbagebetaling
ligeledes skal omfatte udlændinge, der er repatrieret med
støtte i medfør af repatrieringsordningen og efterfølgende
via en ny ansøgning om opholdstilladelse ønsker at vende
tilbage til Danmark inden for en periode på to år fra det tids-
punkt hvor repatriering finder sted. En udlænding regnes
som repatrieret fra den dato, den pågældende er registreret
som udrejst af Danmark i Det Centrale Personregister
(CPR).
Indgiver en udlænding således inden for en periode på to år
fra udrejsen af Danmark på ny ansøgning om opholdstilla-
delse i Danmark, skal kommunalbestyrelsen kræve tilbage-
betaling af den udbetalte repatrieringsstøtte, såfremt den på-
gældende udlænding på ny opnår opholdstilladelse i Dan-
mark.
Forslaget har til hensigt at hindre, at en udlænding, der er re-
patrieret med støtte i medfør af repatrieringsloven, men som
ønsker at vende tilbage til Danmark, søger at omgå reglerne
om absolut tilbagebetalingskrav ved at indgive en ny ansøg-
ning om opholdstilladelse i stedet for at benytte sig af fortry-
delsesretten efter udlændingelovens § 17 a.
Det skal fremgå af kommunalbestyrelsens afgørelse om be-
villing af hjælp til repatriering, at udlændingen vil blive
mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis udlændingen vender
tilbage til Danmark i medfør af fortrydelsesretten, jf. udlæn-
dingelovens § 17 a, eller hvis udlændingen ansøger om op-
holdstilladelse på ny i Danmark inden for en periode på to år
fra udrejsetidspunktet.
En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, personen
er registreret som udrejst i CPR-registret, og de to år skal så-
ledes regnes fra denne dato.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at rejse krav om tilba-
gebetaling af hjælp efter repatrieringsloven. Det er udlæn-
dingens aktuelle bopælskommune, der er handlekommune i
forhold til at rejse krav om tilbagebetaling af hjælp efter re-
patrieringslovens § 9, uagtet om udlændingen efter genind-
rejse i Danmark ikke har taget ophold i den kommune, der
bevilgede repatrieringsstøtten.
Bestemmelsen finder anvendelse på hjælp til repatriering
udbetalt i medfør af §§ 7 og 8. Henvisningen til § 95 i lov
om aktiv socialpolitik indebærer blandt andet, at der ved
gennemførelse af tilbagebetalingskravet skal fastsættes en
betalingsordning under hensyn til, hvad den pågældende kan
betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit
eget eller familiens underhold, samt at kommunen kan ind-
drive gælden efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.
2.5. Ophævelse af mulighed for ansættelse ved projekter
2.5.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 11 er der mulighed for i visse til-
fælde at tilbyde en udlænding, der er omfattet af repatrie-
ringslovens § 3, stk. 1 eller 7, og som ønsker at vende tilba-
ge til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik
på at tage varig bopæl, arbejde ved et bistands-, reintegrati-
ons- eller genopbygningsprojekt eller lignende i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, hvis der er mulighed herfor.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med lov nr. 353 af 2.
juni 1999, hvorved den hidtidige repatriering-sindsats, der
var reguleret i lov om aktiv socialpolitik, blev samlet i en
selvstændig lov, repatrieringsloven, der trådte i kraft den 1.
januar 2000. Det fremgår af bemærkningerne til § 11, at en
udlænding efter de dagældende regler i lov om aktiv social-
politik i stedet for hjælp til etablering kan tilbydes arbejde
ved et bistandsprojekt i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland, men at denne mulighed endnu ikke havde været
anvendt i praksis. Det fremgår endvidere, at idet ansættelse
på et projekt kunne være et væsentligt element i forbindelse
med reintegrationen i hjemlandet, burde indsatsen på dette
område forstærkes betydeligt, samt at muligheden for at op-
nå ansættelse ved et projekt fremover blev et supplement til
etableringshjælpen i stedet for et alternativ, idet den pågæl-
8
dende udlænding ville kunne have behov for midler til den
umiddelbare genetablering i hjemlandet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 11, at der vil
kunne tilbydes arbejde ved både danske og andre bistands-
og udviklingsprojekter, herunder projekter ledet af internati-
onale organisationer som eksempelvis FNs Flygtningehøj-
kommissær (UNHCR) eller International Organization for
Migration (IOM), samt at der eventuelt vil kunne være tale
om arbejde som led i disse organisationers repatrieringspro-
grammer i forskellige lande.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Udenrigsministeriet har over for Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet oplyst, at den danske regering typisk ikke
iværksætter egne projekter, men at den danske regering i
stedet yder støtte til udviklingsprojekter, som gennemføres
af danske private hjælpeorganisationer, internationale hjæl-
peorganisationer eller FN.
Udenrigsministeriet har endvidere anført, at såvel danske
som internationale bistandsorganisationer normalt ansætter
både lokale og internationale medarbejdere på grundlag af
åben annoncering, på basis af kvalifikationer, samt efter de
gældende personalepolitiske og lovgivningsmæssige regler
for hver enkelt organisation samt på et givet tjenestested.
Det forekommer på den baggrund ifølge Udenrigsministeriet
ikke sandsynligt, at der reelt kan tilvejebringes muligheder
for ansættelse på danske eller internationale bistandsprojek-
ter, udover hvad der kan tilbydes på baggrund af ansøgnin-
ger til opslåede stillinger.
Idet muligheden for projektansættelse således efter Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets oplysninger aldrig har væ-
ret benyttet, og idet en udlænding, der påtænker at repatri-
ere, har mulighed for at søge om ansættelse på projekter på
lige fod med andre, foreslås det at bestemmelsen ophæves,
idet den ikke kan anses for at have nogen reel betydning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.
2.6. Genindførsel af resultattilskud til kommunerne
2.6.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 13, stk. 1, refunderer staten kom-
munalbestyrelsens udgifter til hjælp til repatriering efter re-
patrieringslovens §§ 7 og 8 samt til reintegrationsbistand ef-
ter § 10.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er
kommunernes indsats central i forhold til, at udlændinge,
som står uden for arbejdsmarkedet og er dårligt integrerede i
det danske samfund i det hele taget, får den rette vejledning
om repatriering, som kan medvirke til afklaring af den på-
gældendes situation og bane vej for etablering af en bedre
tilværelse i hjemlandet.
Fra den 1. juli 2011 til den 1. juli 2012 ydede staten et resul-
tattilskud til kommunalbestyrelsen på 25.000 kr. for hver
udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierede med
støtte efter repatrieringsloven.
Med henblik på at tilskynde kommunerne til en styrket ind-
sats foreslås det, at resultattilskuddet til kommunerne på
25.000 kr. genindføres. Resultattilskuddet ydes for hver ud-
lænding med bopæl i kommunen, der repatrierer med støtte
efter repatrieringsloven, og har til formål at tilskynde kom-
munerne til at fremme vejledningen og informationen og
dermed udbrede kendskabet til repatrieringsordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.
2.7. Konsekvensændring som følge af ophævelse af reglerne
om introduktionsydelse i integrationsloven
2.7.1. Gældende ret
Efter repatrieringslovens § 6 kan kommunalbestyrelsen uan-
set bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik og § 25,
stk. 2, i integrationsloven efter ansøgning give tilladelse til,
at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne
i lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, hvis den
pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland med henblik på senere at træffe beslutning om re-
patriering.
Det er efter de gældende regler en betingelse for at medtage
hjælp til forsørgelse, at opholdet sker som led i et forløb el-
ler et projekt, der er planlagt af en myndighed eller en orga-
nisation. Det fremgår af repatrieringslovens § 6, at kommu-
nalbestyrelsen ved vurderingen af ansøgningen skal indhen-
te en udtalelse om opholdets karakter fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet eller den organisation, som ministeri-
et har overladt rådgivningsopgaven til, dvs. for tiden Dansk
Flygtningehjælp. Udtalelsen skal navnlig afgives til brug for
kommunalbestyrelsens vurdering af, om praktikopholdet,
uddannelsesforløbet eller rekognosceringsrejsen er egnet til
at forberede udlændingens repatriering, og om opholdet er
planlagt af en myndighed eller organisation på tilstrækkelig
professionel vis.
Bestemmelsen giver kun mulighed for at træffe beslutning
om at yde hjælp til forsørgelse under ophold i udlandet, og
der vil eksempelvis ikke kunne ydes hjælp i særlige tilfælde
efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Der er efter bestemmelsen ikke mulighed for at yde hjælp til
rejseudgifterne i forbindelse med opholdet i hjemlandet.
Praktikophold eller uddannelsesforløb, der blandt andet kan
være tilrettelagt som et tilbud under integrationsprogrammet
eller introduktionsforløbet, er ofte en del af et planlagt pro-
jektforløb, hvor der i budgettet er taget højde for rejseom-
9
kostningerne. Rekognosceringsrejser og afklaringsrejser ar-
rangeres af blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og rejse-
omkostningerne vil også i disse tilfælde være omfattet af
budgettet for rejsen, eventuelt med delvis egenfinansiering.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
at der i almindelighed kun er mulighed for at yde hjælp til
forsørgelse til kortvarige ophold på op til otte uger, jf. Fol-
ketingstidende 1998-99, A, L 190 som fremsat. Der kan så-
ledes i almindelighed kun ydes hjælp til forsørgelse til re-
kognosceringsrejser som led i en eventuel repatrieringspro-
ces af op til otte ugers varighed. Heraf følger omvendt, at
kommunalbestyrelsen, såfremt særlige omstændigheder taler
herfor, efter en konkret og individuel vurdering kan give til-
ladelse til længere ophold ud over otte uger. Kommunalbe-
styrelsen bør ved vurderingen lægge særlig vægt på, om op-
holdet efter en konkret og individuel vurdering må anses for
en væsentlig forudsætning i forhold til en eventuel senere
bæredygtig repatriering.
Der er ikke krav om, at opholdet i hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland sker inden for rammerne af aktiveringsmu-
lighederne efter lov om aktiv socialpolitik.
Ved lov nr. 1364 af 28. december 2011 blev introduktionsy-
delsen afskaffet, og personer, der tidligere modtog introduk-
tionsydelse efter reglerne i integrationsloven, blev herefter
omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv social-
politik. Lovændringen medførte samtidig en ophævelse af
integrationslovens § 25, stk. 2, hvorefter der ikke kunne
ydes introduktionsydelse til udlændinge, der opholdt sig i
udlandet.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Med henblik på at bringe § 6 i repatrieringsloven i overens-
stemmelse med gældende ret foreslås det at fjerne henvis-
ningen til de nu ophævede bestemmelser om hjælp efter in-
tegrationsloven.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge af
vedtagelsen af lov nr. 1364 af 28. december 2011. Herud-
over er der tale om en videreførelse af den gældende retstil-
stand, og der er ikke tiltænkt andre ændringer som følge af
den ændrede affattelse af § 6.
Det er således fortsat en betingelse, at den pågældende ud-
lænding er omfattet af repatrieringslovens personkreds, lige-
som opholdet skal ske som led i et forløb med henblik på at
træffe beslutning om eventuel repatriering. Det er ligeledes
en forudsætning, at den pågældende udlænding har modta-
get rådgivning hos Udlændinge- og Integrationsministeriet
eller den myndighed eller organisation, som ministeriet efter
repatrieringslovens § 4 har overladt rådgivningsopgaven til,
det vil sige for tiden Dansk Flygtningehjælp.
Der kan ikke ydes hjælp til udgifter for rejsen via repatrier-
ings- eller aktivlovens øvrige bestemmelser hertil, og den
pågældende udlænding skal således selv afholde alle udgif-
ter for rejsen.
Der kan endvidere fortsat som udgangspunkt kun ydes hjælp
til forsørgelse til rekognosceringsrejser som led i en eventu-
el repatrieringsproces af op til otte ugers varighed. Såfremt
særlige omstændigheder taler herfor, kan kommunalbesty-
relsen efter en konkret og individuel vurdering, og såfremt
opholdet efter en konkret og individuel vurdering må anses
for en væsentlig forudsætning i forhold til en eventuel sene-
re bæredygtig repatriering, give tilladelse til længere ophold
ud over otte uger.
Der er ikke krav om, at opholdet i hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland sker inden for rammerne af akti-verings-
mulighederne efter lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.8. Ændring af reglerne om forlængelse af fortrydelsesfri-
sten efter udlændingeloven
2.8.1. Gældende ret
Det er en forudsætning for at modtage støtte efter repatrie-
ringsloven, at tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland sker med det formål at tage varig bopæl i hjem-
landet eller det tidligere opholdsland, og repatriering er såle-
des betinget af, at en udlænding opgiver sin bopæl i Dan-
mark.
Flygtninge m.v. kan imidlertid fortryde repatrieringen og
ønske at vende tilbage til Danmark. Det kan f.eks. være til-
fældet, hvis mulighederne for genetablering i hjemlandet vi-
ser sig at være mere vanskelige end antaget på tidspunktet
for beslutning om repatriering.
Reglerne om bortfald af opholdstilladelse og muligheden for
at fortryde repatriering og vende tilbage til Danmark på bag-
grund af sit hidtidige opholdsgrundlag er nærmere reguleret
i udlændingeloven.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholds-
tilladelse, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark.
En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen
har opholdt sig uden for landet i mere end seks på hinanden
følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladel-
se med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lov-
ligt boet mere end to år her i landet, bortfalder opholdstilla-
delsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er vendt tilbage
som led i repatriering. Der er således som led i repatrierings-
ordningen indført en fortrydelsesret i udlændingelovens § 17
a, hvorefter en udlænding, som repatrierer til hjemlandet el-
ler det tidligere opholdsland, har mulighed for at bevare op-
holdstilladelsen i Danmark i en begrænset periode.
10
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, bortfalder en opholds-
tilladelse – uanset udgangspunktet i § 17 – således først, når
en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold ven-
der tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har
opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden
følgende måneder og har opholdstilladelse efter
1) §§ 7 eller 8,
2) § 9 b,
3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstil-
ladelse efter § 9 b,
4) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
5) § 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
6) § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig til-
knytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3,
eller
7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestem-
mes efter ansøgning.
Efter § 17 a, stk. 2, kan en udlænding, der er omfattet af stk.
1, ansøge om, at opholdstilladelsen først skal anses for bort-
faldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i stk. 1
nævnte periode, således at fortrydelsesretten kan vare op til
to år i alt.
Ansøgning herom skal efter forarbejderne til bestemmelsen,
imødekommes, hvis den pågældende udlænding angiver en
rimelig begrundelse for at udskyde endelig stillingtagen til
spørgsmålet om fortrydelse eller en rimelig begrundelse for,
at den pågældende først vender tilbage til Danmark senere
end 12 måneder efter repatrieringen, jf. Folketingstidende
1998-99, A, L 190 som fremsat, pkt. 3.6. i de almindelige
bemærkninger. Der kan gives afslag på ansøgningen, hvis
den ikke efter en konkret individuel vurdering er rimeligt
begrundet.
Ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten skal som
udgangspunkt indgives fra hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland. Ansøgningen kan indgives både før og efter udlø-
bet af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder.
En ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke skal anses som
bortfaldet, indgives til Udlændingestyrelsen.
Fortrydelsesretten indebærer, at udlændingen bevarer sin
opholdstilladelse i Danmark. Er opholdstilladelsen udløbet i
den periode, hvor den pågældende har opholdt sig uden for
Danmark, vil en fornyet opholdstilladelse blive udstedt.
Hvis en flygtning m.v., der på tidspunktet for repatrieringen
var omfattet af integrationsloven, benytter sin fortrydelsesret
og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende blive stil-
let som om, at repatrieringen ikke havde fundet sted. Dette
indebærer blandt andet, at flygtninge som udgangspunkt
skal tage ophold i den kommune, hvor de var boligplaceret
ved repatrieringen, og at integrationsprogrammet skal gen-
optages med de justeringer, der måtte være nødvendige som
følge af repatrieringsforsøget.
Hjælpen til etablering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr.
4, udgør et engangsbeløb på op til 133.866 kr. (2017-niveau)
pr. person, der er fyldt 18 år, og op til 40.826 kr. (2017-ni-
veau) for børn under 18 år og har til formål at støtte udlæn-
dingen på tidspunktet for tilbagevenden. For at forhindre
misbrug af repatrieringsordningen og samtidig øge den en-
kelte udlændings motivation til at blive i hjemlandet gen-
nemførte regeringen i folketingsåret 2003-04 en opdeling af
hjælpen til etablering, således at denne udbetales i to dele,
jf. herved lov nr. 1157 af 19. december 2003. Denne opde-
ling følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3.
Ved tilbagevenden udbetales henholdsvis 53.546 kr. (2017-
niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 16.330 kr. (2017-
niveau) pr. person, der ikke er fyldt 18 år. For udlændinge,
der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til etablering
efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbe-
tales den resterende del af hjælp til etablering 12 måneder
efter udrejsen af Danmark.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Med fortrydelsesretten sikres det, at en flygtning ikke afhol-
der sig fra at repatriere, uanset at den pågældende er usikker
på mulighederne for en vellykket repatriering. Samtidig er
det dog vigtigt at sikre, at fortrydelsesretten ikke giver mu-
lighed for misbrug af repatrieringsordningen.
Efter de gældende regler kan en flygtning m.v., der har for-
trydelsesret i medfør af udlændingelovens § 17 a, stk. 1, få
udbetalt den resterende del af etableringshjælpen efter et år,
jf. repatrieringslovens § 7, stk. 3, og herefter i en periode på
yderligere 12 måneder ansøge om, at opholdstilladelsen alli-
gevel ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens §
17 a, stk. 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at det er
rimeligt, at flygtninge m.v., der efter et år har fået udbetalt
den resterende del af etableringshjælpen, i en periode på
yderligere 12 måneder kan ansøge om, at opholdstilladelsen
alligevel ikke skal anses for bortfaldet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den bag-
grund, at udlændingelovens § 17 a, stk. 2, bør ændres såle-
des, at en ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten
skal indgives inden udløbet af den generelle fortrydelsesfrist
på 12 måneder, og at fortrydelsesretten i den forbindelse
skal kunne forlænges med en periode på op til 12 måneder.
Det foreslås således med lovforslaget, at udlændingelovens
§ 17 a, stk. 2, ændres sådan, at det efter ansøgning kan be-
stemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af
udlændingelovens § 17 a, stk. 1, først skal anses for bortfal-
det efter en periode på op til 12 måneder efter den generelle
fortrydelsesret på 12 måneder i § 17 a, stk. 1.
11
En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten kan såle-
des efter forslaget imødekommes for en kortere eller længe-
re periode på op til 12 måneder.
Det bemærkes, at der med forslaget lægges op til, at fortry-
delsesretten efter ansøgning som udgangspunkt vil blive for-
længet med 12 måneder, medmindre der i ansøgningen
konkret er anmodet om forlængelse af fortrydelsesretten for
en kortere periode.
Det er som hidtil et krav for imødekommelse af en ansøg-
ning om forlængelse af fortrydelsesretten, at ansøgningen er
rimeligt begrundet. Der kan således som hidtil gives afslag
på ansøgningen, hvis den ikke efter en konkret individuel
vurdering er rimeligt begrundet.
Det foreslås endvidere med lovforslaget, at en sådan ansøg-
ning om, at en opholdstilladelse ikke skal anses som bortfal-
det, skal indgives inden udløbet af den generelle fortrydel-
sesret på de 12 måneder, medmindre der foreligger helt sær-
lige omstændigheder, jf. den foreslåede bestemmelse i ud-
lændingelovens § 17 a, stk. 2, 2. pkt.
Såfremt ansøgning indgives efter udløbet af den generelle
fortrydelsesret på 12 måneder, skal ansøgningen efter forsla-
get således som det klare udgangspunkt afvises.
Det bemærkes, at der efter forslaget alene i helt undtagelses-
vise tilfælde, hvor der foreligger helt særlige omstændighe-
der, kan ses bort fra en fristoverskridelse.
Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige
omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra
en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på
længden af fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken
betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på
12 måneder vil have for den pågældende.
Den foreslåede ændring betyder, at en flygtning, der er repa-
trieret til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og hvis
ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten imødekom-
mes, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2, først vil få udbetalt
sidste del af hjælpen til etablering efter udløbet af den sam-
lede periode med fortrydelsesret, herunder en eventuel for-
længelsesperiode, og dermed senest 24 måneder efter udrej-
sen.
Det sikres herved, at en flygtning ikke både kan få udbetalt
den fulde etableringshjælp og samtidig benytte sig af fortry-
delsesretten og beholde sin opholdstilladelse i Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for
det offentlige på ca. 13 mio. kr. i 2017, 19 mio. kr. i 2018,
25 mio. kr. i 2019 og 31 mio. kr. i 2020. Finansieringsbeho-
vet er dog årligt 10 mio. kr. lavere, da udgifterne til genind-
førsel af resultattilskud modregnes i kommunernes bloktil-
skud. De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
er indbudgetteret på en reserve på finansloven for 2017.
Forslaget om øget støtte til repatriering gennem øget syge-
forsikring ved repatriering til lande med ringe eller ingen of-
fentlige sundhedssystemer (afsnit 2.1.) skønnes at medføre
merudgifter for det offentlige på ca. 0,4 mio. kr. i 2017, 3,4
mio. kr. i 2018, 6,4 mio. kr. i 2019 og 9,4 mio. kr. i 2020.
Reserven udmøntes på lov om tillægsbevilling for 2017 på
finanslovens § 14.71.08. Repatriering af udlændinge.
Forslaget om øget støtte til repatriering gennem økonomisk
støtte til skolegang i hjemlandet til familier med skolesøgen-
de børn (afsnit 2.2.) skønnes at medføre merudgifter for det
offentlige på ca. 0,2 mio. kr. i 2017, 0,5 mio. kr. i 2018, 0,7
mio. kr. i 2019 og 1,0 mio. kr. i 2020. Reserven udmøntes
på lov om tillægsbevilling for 2017 på finanslovens §
14.71.08. Repatriering af udlændinge.
Forslaget om genindførsel af resultattilskud til kommunerne
for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrier
(afsnit 2.6.), skønnes at medføre merudgifter på 10 mio. kr.
årligt fra og med 2017. Merudgifterne til resultattilskud
modregnes dog i kommunernes bloktilskud. Reserven ud-
møntes på lov om tillægsbevilling for 2017 på finanslovens
§ 14.71.08. Repatriering af udlændinge.
Forslaget om justering af reintegrationsbistanden ved repa-
triering til visse lande skønnes at medføre merud-gifter for
det offentlige på ca. 2,6 mio. kr. i 2017, 5,1 mio. kr. i 2018,
7,7 mio. kr. i 2019 og 10,2 mio. kr. i 2020. Reserven ud-
møntes på lov om tillægsbevilling for 2017 på finanslovens
§ 14.71.07. Reintegrationsbistand.
Reserven udmøntes og indbudgetteres i 2018 og frem på
forslag til finansloven for 2018.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske eller er-
hvervsadministrative konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. januar
2017 til den 22. februar 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-
Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Dan-ner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Industri,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Datatilsynet, Dignity – Dansk Institut
mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Flygt-ningenævnet, Foreningen af So-
cialchefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-
ter, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-
neskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,
Landsorga-nisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysnings-
forbund, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsfor-
bun-denes Fællesråd, PRO-Vest, Rigsrevisionen, Rådet for
Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Udbe-taling
Danmark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet,
UNHCR Regional Representation for Northern Europe og
Ægteskab uden Grænser. Lovforslaget har endvidere været
sendt i høring hos Færøernes Landsstyre og Grønlands Selv-
styre.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget skønnes samlet set at
medføre merudgifter for det offentli-
ge på i alt 13,2 mio. kr. i 2017, 19,0
mio. kr. i 2018, 24,8 mio. kr. i 2019
og 30,6 mio. kr. i 2020. Finansier-
ings-behovet er dog årligt 10 mio. kr.
lavere, da udgifterne til genindførsel
af resultattilskud modregnes i kom-
munerenes bloktilskud.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt x)
JA Nej
X
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik § 5
kan der som udgangspunkt ikke ydes hjælp til forsørgelse til
en person, der opholder sig i udlandet. Kommunalbestyrel-
sen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp beva-
res under kortvarige ophold i udlandet, herunder hvis mod-
tageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven. Det er i givet
fald en betingelse, at opholdet ikke hindrer, at modtageren
kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder
at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller ak-
tivering.
Efter repatrieringslovens § 6 kan kommunalbestyrelsen uan-
set bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik efter an-
søgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp
til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, hvis
den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb
eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om
repatriering.
Der er tale om en konsekvensændring af formuleringen i re-
patrieringslovens § 6 som følge af vedtagelsen af lov nr.
1364 af 28. december 2011, hvorved introduktionsydelsen
blev afskaffet, og hvor personer, der tidligere modtog intro-
duktionsydelse, herefter blev omfattet af reglerne om kon-
tanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Der er således tale om en videreførelse af den gældende
retstilstand, og der er ikke tiltænkt andre ændringer som føl-
ge af den ændrede affattelse af § 6.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.7.
Til nr. 2
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen yde støtte til
udgifter til sygeforsikring i ét år i hjemlandet eller det tidli-
gere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret
en sådan forsikring, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 6.
Med den foreslåede ændring i § 7, stk. 2, nr. 6, foreslås det,
at der kan ydes hjælp til udgifter til sygeforsikring i hjem-
landet eller det tidligere opholdsland til personer, der på
tidspunktet for tilbagevenden er fyldt 18 år, hvis der ikke på
anden måde er etableret en sådan forsikring, på op til 7.500
kr. pr. år i op til fire år, dvs. at hjælpen i alt højst kan udgøre
30.000 kr. pr. person.
På baggrund af rådgivning fra Dansk Flygtningehjælp fast-
lægges det, om der er tale om et land, hvor der ikke er et of-
fentligt sygeforsikringssystem. I sådanne tilfælde rådgiver
Dansk Flygtningehjælp om, hvorvidt det er muligt at tegne
en sygeforsikring i det pågældende land, herunder om der er
tale om en forsikring, som den repatrierende kan forventes
at tegne. Hvis det f.eks. kun er muligt at tegne en meget dyr
international forsikring for det pågældende land, vil Dansk
Flygtningehjælp rådgive om, at der i det pågældende land
kun er mulighed for at tegne en forsikring, der økonomisk
ligger over det niveau, den pågældende udlænding med ri-
melighed kan forventes at tegne.
Dansk Flygtningehjælp vil som led i deres rådgivning endvi-
dere oplyse, om det for den konkret udlænding, der ønsker
at repatriere, vurderes at være muligt at tegne en forsikring.
Der kan f.eks. være tale om et land, hvor det er muligt at
tegne en privat forsikring, men hvor forsikringsselskaberne
ikke tegner forsikringer for personer over en vis alder eller
for personer, der har en sygdomshistorie, der har betydning
for, om der kan tegnes en forsikring.
Det er den enkelte udlænding, der på baggrund af sit kends-
kab til oprindelseslandet eller det tidligere opholdsland er
ansvarlig for at tegne sygeforsikringen.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 3 og 4
De foreslåede ændringer i § 7, stk. 2, nr. 7 og 8, er en konse-
kvens af indsættelsen af et nyt nr. 9 i § 7, stk. 2, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbesty-
relsen efter ansøgning hjælp til repatriering til en udlænding,
der ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, hvis ud-
14
lændingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil. Hjælp til
repatriering omfatter blandt andet hjælp til etablering, udgif-
ter til hjemrejsen, transport af personlige ejendele, etable-
ring af erhverv i hjemlandet, sygeforsikring samt medicin og
personlige hjælpemidler.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 9,
foreslås det at indføre en mulighed for, at familier med sko-
lesøgende børn kan ansøge om hjælp til at dække udgifter til
børnenes skolegang i hjemlandet.
Den foreslåede ordning omfatter børn, der på tidspunktet for
repatriering finder sted, er fyldt fem år, og som endnu ikke
fyldt er 16 år. En udlænding regnes som repatrieret fra den
dato, den pågældende er registreret som udrejst af Danmark
i Det Centrale Personregister (CPR).
Efter den foreslåede bestemmelse kan der ydes hjælp til sko-
leudgifter på 500 kr. pr. måned pr. barn i op til fire år, dog
kun indtil det fyldte 16. år. En børnefamilie, som repatrierer,
vil således kunne modtage 6.000 kr. om året pr. barn i hjælp
til udgifter til skolegang de første fire år efter repatriering
har fundet sted, dvs. i alt op til 24.000 kr. pr. barn, såfremt
barnet er mellem fem og 12 år på tidspunktet for repatrie-
ring.
Hjælpen kan maksimalt ydes i 48 måneder. Hjælpen bereg-
nes månedsvis startende med den førstkommende måned ef-
ter repatriering. Et barn, der endnu ikke fyldt fem år på tids-
punktet for repatriering, kan ikke modtage hjælp efter be-
stemmelsen. Fylder et barn 16 år, inden der er gået fire år fra
repatriering finder sted, kan der ydes hjælp frem til og med
den måned, hvor barnet fylder 16 år.
Hjælpen efter den foreslåede § 7, stk. 2, nr. 9, ydes pr. barn,
og der er således ikke loft over, hvor mange børn en familie
kan ydes hjælp til udgifter til skolegang til.
Det er i den forbindelse ikke en betingelse for udbetaling af
hjælp til skoleudgifter, at forældrene dokumenterer at have
udgifter forbundet med barnets skolegang i hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, f.eks. ved at barnet er indskrevet
på en privatskole. Det er endvidere ikke en betingelse, at
barnet, på tidspunktet for familiens repatriering, er startet i
skole i Danmark.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2.
Til nr. 6
Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 6,
ydes støtte til udgifter til sygeforsikring i ét år i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde
er etableret en sådan forsikring.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at hjælp til udgif-
ter til sygesikring udvides til at udgøre op til 7.500 kr. pr. år
i op til fire år for udlændinge, der er fyldt 18 år.
Med den foreslåede ændring i § 7, stk. 4, foreslås det, at
hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, ud-
betales i to dele. Første del af hjælpen, svarende til udgifter
til det første år, udbetales ved tilbagevenden. Det foreslås
endvidere, at det er en betingelse for udbetaling af første del
af hjælpen, at der fremvises dokumentation for betalt forsik-
ring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindel-
se med ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
kan første udbetaling ske på baggrund af et tilbud om forsik-
ring.
Anden del af hjælp til udgifter til sygesikring udgøres af den
hjælp, kommunalbestyrelsen har bevilget for år to, tre og fi-
re. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændin-
gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del
af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb.
For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælp
til sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til nr. 7
Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 4, at kommunalbe-
styrelsen i stedet for at yde hjælp til udgifter til sygeforsik-
ring i et år, når sygeforsikringen ikke eller kun vanskeligt
kan tegnes i hjemlandet, kan beslutte at udbetale højst 6.671
kr. (2017-niveau) til udlændingen, med henblik på at udlæn-
dingen enten selv kan tegne en sygeforsikring eller anvende
beløbet til at dække udgifter til behandling. For udlændinge,
der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales det i § 7, stk. 4, 1. pkt., nævnte beløb først
efter fortrydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbe-
tales beløbet 12 måneder efter udrejsen af Danmark.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 7, stk. 5, foreslås
det, at kan kommunalbestyrelsen i stedet for at yde hjælp til
udgifter til sygesikring, jf. § 7, stk. 2, nr. 6, når sygeforsik-
ring ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, udbetale 7.500 kr. pr. år i op
til fire år med det formål at dække behandlingsudgifter, dvs.
i alt højst 30.000 kr.
15
Hjælp efter den foreslåede § 7, stk. 5, kan alene ydes til per-
soner, der er fyldt 18 år på tidspunktet for tilbagevenden.
Da beløbet er beregnet til dækning af fremtidige udgifter til
behandling, er det uden betydning, om udlændingen på tids-
punktet for repatrieringen har behandlingskrævende syg-
domme.
Den foreslåede bestemmelse i repatrieringslovens § 7, stk. 5,
er subsidiær i forhold til lovens § 7, stk. 2, nr. 6, hvorefter
der ydes støtte til udgifter til en sygeforsikring. Det er såle-
des kun i lande, som ikke har et offentligt sygesikringssy-
stem, og hvor det ikke er muligt eller kun meget vanskeligt
at tegne en sygeforsikring, at bestemmelsen finder anvendel-
se.
Dansk Flygtningehjælp vil i forbindelse med deres rådgiv-
ning oplyse, om der er tale om et land, hvor en sygeforsik-
ring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes.
Bestemmelsen finder også anvendelse i den situation, hvor
det er muligt at tegne en sygeforsikring, men hvor det ikke
er muligt for den pågældende udlænding at tegne en forsik-
ring, f.eks. på grund af vedkommendes alder eller sygdoms-
historie.
Det foreslås endvidere, at hjælp til behandlingsudgifter efter
1. pkt., udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter til det
første år udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller
2, udbetales den resterende del af hjælp til udgifter efter for-
trydelsesfristens udløb. For andre udlændinge udbetales den
resterende del af hjælp til udgifter 12 måneder efter udrejsen
af Danmark.
Der stilles ikke krav om, at udlændingen skal fremlægge do-
kumentation for afholdte behandlingsudgifter.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbesty-
relsen efter ansøgning hjælp til repatriering til en udlænding,
der ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, hvis ud-
lændingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil. Hjælp til
repatriering omfatter blandt andet hjælp til etablering, udgif-
ter til hjemrejsen, transport af personlige ejendele, etable-
ring af erhverv i hjemlandet, sygeforsikring samt medicin og
personlige hjælpemidler.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 9,
foreslås det at indføre en mulighed for, at familier med sko-
lesøgende børn kan ansøge om hjælp til at dække udgifter til
børnenes skolegang i hjemlandet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 6, udbetales
hjælpen til skoleudgifter i to dele, således at 25 pct. af det
beløb, der i alt kan ydes efter den foreslåede bestemmelse,
udbetales i forbindelse med tilbage-venden, mens den rester-
ende del udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark
eller – for de udlændinge, der har fortrydelsesret efter ud-
lændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2 – efter fortrydelsesfri-
stens udløb.
Det er en betingelse for udbetaling af anden del af hjælp til
skoleudgifter, at der fremvises dokumentation for, at barnet
er indskrevet i en skole i hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland. Dokumentation kan være en kvittering for betalt
indmeldelsesgebyr, en skriftlig erklæring fra skolen eller lig-
nende.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1 og 2.
Til nr. 8
Efter repatrieringslovens § 7, stk. 5, kan en udlænding kun
modtage hjælp til repatriering én gang.
Med den foreslåede ændring i § 7, stk. 5, der bliver stk. 7,
foreslås bestemmelsen ændret således, at det alene er hjælp
til repatriering, der er ydet efter repatrieringsloven, der tråd-
te i kraft den 1. januar 2000, der omfattes af bestemmelsen.
Hjælp til repatriering, der er ydet i medfør af §§ 47 a og 47
b i lov om social bistand eller § 86, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik, vil således i medfør af den foreslåede ændrede
affattelse ikke længere være til hinder for, at en udlænding
på ny efter ansøgning kan modtage hjælp til repatriering, så-
fremt de øvrige betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.
Det bemærkes i øvrigt, at en udlænding som hidtil kun kan
bevare sin opholdstilladelse én gang, jf. udlændingelovens §
17 a, stk. 6. En udlænding, der er omfattet af personkredsen
efter udlændingelovens § 17 a, og som tidligere har forsøgt
at repatriere og derefter benyttet sig af fortrydelsesretten og
er vendt tilbage til Danmark, vil, såfremt vedkommende på
ny repatrierer til sit hjemland eller tidligere opholdsland, ik-
ke på ny kunne benytte sig af fortrydelsesretten og dermed
bevare sin opholdstilladelse i Danmark, uanset om repatrie-
ring foretages med støtte i medfør af repatrieringsloven eller
ej.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.
16
Til nr. 9
Den foreslåede ændring i § 7, stk. 7, er en konsekvens af
indsættelsen af et nyt stk 5 og 6 i § 7, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7.
Til nr. 10
Efter repatrieringslovens § 9 kan kommunalbestyrelsen træf-
fe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering,
hvis særlige omstændigheder taler herfor, herunder navnlig,
hvis udlændingen ikke har gjort et reelt forsøg på repatrie-
ring, eller hvis der til brug for behandlingen af ansøgningen
om hjælp til repatriering er angivet urigtige eller vildledende
oplysninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsva-
rende anvendelse. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen
skal foretage en skønsmæssig vurdering af, om der forelig-
ger særlige omstændigheder.
Med den foreslåede affattelse af repatrieringslovens § 9, 1.
pkt., skal kommunalbestyrelsen i alle tilfælde, hvor kommu-
nen bliver bekendt med, at en udlænding, der har modtaget
støtte til repatriering i medfør af repatrieringsloven, har an-
vendt fortrydelsesretten efter udlændingelovens § 17 a, stk.
1 eller 2, træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til re-
patriering. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes i alle tilfæl-
de, hvor kommunen bliver bekendt med, at en udlænding,
der har modtaget støtte til repatriering i medfør af repatrie-
ringsloven, inden for de første to år efter udrejsen indgiver
ansøgning om opholdstilladelse på ny i Danmark og i for-
længelse heraf meddeles opholdstilladelse, træffe beslutning
om tilbagebetaling af hjælpen. § 95 i lov om aktiv socialpo-
litik finder anvendelse i forhold til tilbagebetalingskravet.
Kommunalbestyrelsen skal således ikke længere foretage et
skøn over, om der foreligger særlige omstændigheder, der
taler for at træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til
repatriering, herunder om der er foretaget et reelt repatrie-
ringsforsøg. Forslaget indebærer således, at kommunalbe-
styrelsen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp
til repatriering i alle tilfælde, hvor kommunen bliver be-
kendt med, at udlændingen enten har anvendt fortrydelses-
retten eller at udlændingen, indenfor en periode på to år, på
ny er indrejst i Danmark, på et nyt opholdsgrundlag.
Kommunalbestyrelsen kan blive opmærksom på, at der skal
rejses et tilbagebetalingskrav, på flere måder.
Kommunalbestyrelsen kan f.eks. ved et opslag i Udlændinge
Informations Portalen (UIP), som kommunerne har adgang
til, konstatere, hvis en udlænding har anvendt fortrydelses-
retten i forbindelse med repatriering. Af UIP´en vil der
fremgå dato for afgørelsen om, at den tidligere opholdstilla-
delse ikke er bortfaldet, udfald af afgørelsen samt efter hvil-
ken paragraf, der er truffet afgørelse. Kommunalbestyrelsen
vil således ved et opslag i UIP´en, have adgang til at se, om
en udlænding har anvendt fortrydelsesretten efter udlændin-
gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2. Det bemærkes, at der dog bå-
de kan ske repatriering med eller uden støtte efter repatrie-
ringsloven, f.eks. hvis en udlænding er i besiddelse af egne
midler til repatriering, og fortrydelsesretten i udlændingelo-
vens § 17 a kan således anvendes, både når der er sket repa-
triering med støtte efter repatrieringsloven, og når der er
sket repatriering uden støtte.
Hvis udlændingen derimod er meddelt opholdstilladelse på
ny og dermed ikke har benyttet sig af fortrydelsesretten, vil
det ikke fremgå af UIP´en, at der har været foretaget et repa-
trieringsforsøg. Kommunerne kan derfor ikke via et opslag i
UIP´en konstatere, at der er tale om en udlænding, der har
forsøgt at repatriere til hjemlandet eller det tidligere op-
holdsland.
I de tilfælde, hvor udlændingen tager ophold i den samme
bopælskommune, som vedkommende boede i inden udrej-
sen, vil kommunen selv være i besiddelse af de relevante
sagsakter, der viser, om der er tale om en udlænding, der tid-
ligere har repatrieret med støtte efter repatrieringsloven. Det
vil dermed være muligt for kommunen via et opslag i UIP
´en at få oplyst startdatoen for påbegyndelsen af den nye an-
søgning om opholdstilladelse, og dermed hvornår der er ind-
givet ansøgning om opholdstilladelse. Kommunalbestyrel-
sen kan derved blive bekendt med, at den skal rejse et tilba-
gebetalingskrav.
Hvis en udlænding ved tilbagevenden til Danmark tager op-
hold i en anden kommune end den tidligere bopælskommu-
ne, er den aktuelle bopælskommune ikke i besiddelse af de
relevante sagsakter, hvoraf det fremgår, at der er foretaget et
repatrieringsforsøg med støtte i medfør af repatrieringslo-
ven. I en sådan situation vil det alene være i de tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen på anden vis bliver bekendt med
at udlændingen er repatrieret med støtte i medfør af repatrie-
ringsloven, at der skal rejses et tilbagebetalingskrav.
Det er udlændingens aktuelle bopælskommune efter genind-
rejse, der skal rejse krav om tilbagebetaling af hjælp efter
repatrieringslovens § 9, uagtet om det ikke var den kommu-
ne, der udbetalte repatrieringsstøtten ved udrejsen. Kommu-
nalbestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med et evt. til-
bagebetalingskrav skal ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedsloven, forvaltningsloven og persondatalovens be-
stemmelser om indhentelse og afgivelse af oplysninger mel-
lem kommuner.
Kommunalbestyrelsen skal som hidtil endvidere træffe afgø-
relse om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til
brug for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repatrie-
ring er angivet urigtige eller vildledende oplysninger.
17
Henvisningen til § 95 i lov om aktiv socialpolitik indebærer
blandt andet, at der ved gennemførelse af tilbagebetalings-
kravet skal fastsættes en betalingsordning under hensyn til,
hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mang-
le det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. I
medfør af § 95 i lov om aktiv socialpolitik er fastsat be-
kendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebeta-
lingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontant-
ydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats. Efter denne bekendtgørelse ydes der henstand til
skyldnere, der modtager integrationsydelse, uddannelses-
hjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse efter lov om ak-
tiv socialpolitik eller kontantydelse efter lov om kontant-
ydelse, ikke har andre indtægter end førtidspension eller ik-
ke har en årlig nettoindkomst, der overstiger de minimums-
grænser for fastsættelse af afdragsordninger for henholdsvis
personer med forsørgelsespligt over for børn og personer
uden forsørgelsespligt over for børn, der er fastsat i Skatte-
ministeriets bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det
offentlige. Der kan dog opkræves et månedligt beløb, der
fastsættes under hensyn til disse særlige omstændigheder,
såfremt de har meget beskedne udgifter til f.eks. bolig eller
særligt høje skattefradrag.
Efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik bortfalder tilbagebeta-
lingskravet, når der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden
at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kra-
vet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring i § 9 a, stk. 4, er en konsekvens af
indsættelsen af et nyt stk 5 og 6 i § 7, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7.
Til nr. 12
Efter repatrieringslovens kapitel 5 er der i visse tilfælde er
mulighed for at tilbyde en udlænding, der er omfattet af re-
patrieringslovens § 3, stk. 1 eller 7, og som ønsker at vende
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
henblik på at tage varig bopæl, arbejde ved et bistands-, re-
integrations- eller genopbygningsprojekt eller lignende i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der er mulig-
hed herfor.
Såvel danske som internationale bistandsorganisationer an-
sætter normalt både lokale og internationale medarbejdere
på grundlag af åben annoncering, på basis af kvalifikationer,
efter de personalepolitiske og lovgivningsmæssige regler,
der er gældende for hver enkelt organisation samt på et givet
tjenestested, og muligheden for projektansættelse efter lo-
vens § 11 har således efter Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets oplysninger aldrig har været benyttet.
På den baggrund foreslås det, at kapitel 5 ophæves.
En udlænding, der påtænker at repatriere fra Danmark, vil
som hidtil kunne søge om ansættelse i sådanne projekter på
lige fod med andre ansøgere. Ophævelsen af kapitel 5 vil så-
ledes ikke stille en udlænding, der påtænker at repatriere,
anderledes end hidtil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.5.
Til nr. 13
Det følger af de gældende regler, at staten refunderer en
kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter repatrie-
ringslovens §§ 7 og 8 samt reintegrationsbistand efter § 10,
jf. repatrieringslovens § 13, stk. 1.
Med det foreslåede § 13, stk. 2, indføres et resultattilskud på
25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med
bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af
loven.
Resultattilskuddet ydes, uanset om udlændingen senere ven-
der tilbage til Danmark i medfør af udlændingelovens § 17 a
(fortrydelsesretten), og kommunalbestyrelsen som følge he-
raf træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til repatrie-
ring, jf. repatrieringslovens § 9 som affattet ved dette lovfor-
slag.
Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.6.
Til nr. 15
Forslaget er en konsekvens af, at visse af beløbene i repa-
trieringslovens § 7 er angivet i henholdsvis 2004- og 2014-
niveau, mens andre af beløbene med de ændringer, der føl-
ger af lovforslaget, vil være angivet i 2017-niveau.
Med den foreslåede affattelse af § 13 præciseres det i loven,
hvilke tal der er angivet i henholdsvis 2004-, 2014- og 2017-
niveau, samt at alle beløb satsreguleres én gang årligt pr. 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-
guleringsprocent.
18
Til § 2
Til nr. 1
Udlændingelovens § 17 a, stk. 2, ændres sådan, at det efter
ansøgning kan bestemmes, at opholdstilladelsen for en ud-
lænding omfattet af udlændingelovens § 17 a, stk. 1, først
skal anses for bortfaldet efter en periode på op til 12 måne-
der efter den generelle fortrydelsesret på 12 måneder i § 17
a, stk. 1.
En ansøgning om forlængelse af fortrydelsesretten kan såle-
des efter forslaget imødekommes for en kortere eller længe-
re periode på op til 12 måneder.
Der lægges med forslaget op til, at fortrydelsesretten efter
ansøgning som udgangspunkt vil blive forlænget med 12
måneder, medmindre der i ansøgningen konkret er anmodet
om forlængelse af fortrydelsesretten for en kortere periode
Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af bestemmel-
sens materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.8.
Til nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 17
a, stk. 2, 2. pkt., skal en ansøgning om, at en opholdstilladel-
se ikke skal anses som bortfaldet, indgives inden udløbet af
den generelle fortrydelsesret på 12 måneder, jf. udlændin-
gelovens § 17 a, stk. 1, medmindre der foreligger helt særli-
ge omstændigheder.
Såfremt ansøgning indgives efter udløbet af den generelle
fortrydelsesret på 12 måneder, skal ansøgningen efter forsla-
get således som det klare udgangspunkt afvises. Dette bety-
der, at den pågældendes opholdstilladelse i Danmark anses
som bortfaldet efter udløbet af den generelle fortrydelsesret
på 12 måneder, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1.
Ved vurderingen af, om der foreligger sådanne helt særlige
omstændigheder, der kan begrunde, at der kan ses bort fra
en fristoverskridelse, kan der blandt andet lægges vægt på
længden af fristoverskridelsen, årsagen dertil samt hvilken
betydning en forlængelse af den generelle fortrydelsesret på
12 måneder vil have for den pågældende.
Der kan efter forslaget alene i helt undtagelsesvise tilfælde
ses bort fra en fristoverskridelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.8.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse for alle an-
søgninger om repatriering, såfremt repatriering først finder
sted den 1. juli 2017 eller senere, dog jf. det foreslåede stk.
3. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet
til at genoptage allerede afgjorte sager, hvor repatriering
først finder sted efter lovens ikrafttrædelse, med henblik på
behandling efter de nye regler. Der forventes at være tale
om et mindre antal sager.
Resultattilskud i medfør af den foreslåede § 13, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 13, ydes således for udlændinge med
bopæl i kommunen, som repatrierer den 1. juli 2017 eller se-
nere. En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den
pågældende er registreret som udrejst af Danmark i Det
Centrale Personregister (CPR).
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 10, hvorved der fore-
slås at indføre et absolut tilbagebetalingskrav, ikke finder
anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering
er indgivet før lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. juli 2017.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor en udlænding har ansøgt
om hjælp til repatriering inden den 1. juli 2017 og i forlæn-
gelse heraf har fået bevilliget repatrieringsstøtte og dernæst
er udrejst, vil de hidtil gældende regler om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering efter repatrieringslovens § 9 finde an-
vendelse. Dvs. en kommunalbestyrelse vil i sådanne tilfælde
alene efter en konkret vurdering kunne kræve hjælp til repa-
triering tilbagebetalt, hvis udlændingen ikke har gjort et
reelt forsøg på repatriering, eller hvis der til brug for ansøg-
ningen er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller delvis
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099
af 7. oktober 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 380
af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:
§ 6. Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv
socialpolitik og § 25, stk. 2, i integrationsloven kan
kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse
til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse
efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik og integra-
tionsloven, hvis den pågældende deltager i praktik
eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser
til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med
henblik på senere at træffe beslutning om repatrie-
ring.
1. I § 6, 1. pkt., ændres »bestemmelserne« til: »be-
stemmelsen«, og »og § 25, stk. 2, i integrationslo-
ven« og »og integrationsloven« udgår.
§ 7....
Stk. 2, nr. 1-5...
2. § 7, stk. 2, nr. 6, affattes således:
6) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på
anden måde er etableret en sådan forsikring,
»6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år,
hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan
forsikring, på op til 7.500 kr. pr. år i op til 4 år,«
7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til
højst 1 års forbrug og
8) udgifter til medbragte nødvendige personlige
hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til an-
dre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr.,
samt hjælp til nødvendig vaccination i Dan-
mark.
3. I § 7, stk. 2, nr. 7, ændres »forbrug og« til: »for-
brug,«
4. I § 7, stk. 2, nr. 8, ændres »i Danmark.« til: »i
Danmark og«.
5. I § 7, stk. 2, indsættes som nr. 9:
»9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der
på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, på 500
kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil
det fyldte 16. år.«
20
Stk. 3...
Stk. 4. I stedet for at yde hjælp til udgifter til syge-
forsikring i 1 år, jf. stk. 2, nr. 6, kan kommunalbe-
styrelsen, når sygeforsikringen ikke eller kun van-
skeligt kan tegnes i hjemlandet, beslutte at udbetale
højst 5.000 kr., med henblik på at udlændingen en-
ten selv kan tegne en sygeforsikring eller anvende
beløbet til at dække udgifter til behandling. For ud-
lændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingel-
ovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales det i 1. pkt.
nævnte beløb først efter fortrydelsesfristens udløb.
For andre udlændinge udbetales dette beløb 12 må-
neder efter udrejsen af Danmark.
Stk.5-8...
6. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hjælp til udgifter til sygeforsikring, jf. stk. 2,
nr. 6, udbetales i to dele, således at hjælp til udgifter
til det første år udbetales ved tilbagevenden. Det er
en betingelse for udbetaling af første del, at der frem-
vises dokumentation for betalt forsikring. I tilfælde,
hvor forsikringen kun kan tegnes i forbindelse med
ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
kan udbetaling af første del dog ske på baggrund af
et tilbud om forsikring. For udlændinge, der har for-
trydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 el-
ler 2, udbetales den resterende del af hjælp til syge-
forsikring efter fortrydelsesfristens udløb. For andre
udlændinge udbetales den resterende del af hjælp til
sygeforsikring 12 måneder efter udrejsen af Dan-
mark.«
7. I § 7 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. I de tilfælde, hvor sygeforsikring efter stk. 2,
nr. 6, ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan kom-
munalbestyrelsen i stedet yde hjælp til dækning af
behandlingsudgifter. Hjælpen udgør 7.500 kr. pr. år i
op til 4 år til personer, der er fyldt 18 år, og udbetales
i to dele, således at hjælp til udgifter til det første år
udbetales ved tilbagevenden. For udlændinge, der
har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a,
stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til
behandlingsudgifter efter fortrydelsesfristens udløb.
For andre udlændinge udbetales den resterende del af
hjælp til behandlingsudgifter 12 måneder efter udrej-
sen af Danmark.
Stk. 6. Hjælp til udgifter til skolegang efter stk. 2, nr.
9, udbetales i to dele, således at der ved tilbageven-
den udbetales 25 pct. af beløbet, der i alt kan ydes ef-
ter stk. 2, nr. 9. For udlændinge, der har fortrydelses-
ret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, ud-
betales den resterende del af hjælp til udgifter til sko-
legang efter stk. 2, nr. 9, efter fortrydelsesfristens ud-
løb. For andre udlændinge udbetales den resterende
del af hjælp til skoleudgifter 12 måneder efter udrej-
sen af Danmark. Det er en betingelse for udbetaling
af den resterende del af hjælp til skoleudgifter, at der
21
fremvises dokumentation for, at barnet er indskrevet
i skole.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.
Stk. 5. En udlænding kan kun modtage hjælp til re-
patriering én gang.
Stk. 6...
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan der ydes hjælp til repatrie-
ring, hvis
1) udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere
samlever med referencen,
2) referencen er død,
3) udlændingen som barn er blevet familiesam-
menført med sine forældre og efter sit fyldte
18. år ønsker at repatriere eller
4) udlændingen har opholdstilladelse på grundlag
af en familiemæssig tilknytning til en herboen-
de søn eller datter og er omfattet af § 10, stk.
1, nr. 4.
8. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »repa-
triering«: »efter repatrieringsloven«.
9. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til:
»stk. 8«.
§ 9. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning
om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis
særlige omstændigheder taler herfor, herunder navn-
lig, hvis udlændingen ikke har gjort et reelt forsøg
på repatriering, eller hvis der til brug for behandlin-
gen af ansøgningen om hjælp til repatriering er an-
givet urigtige eller vildledende oplysninger. § 95 i
lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anven-
delse.
10. § 9 affattes således:
»§ 9. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning
om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en
udlænding anvender fortrydelsesretten i udlændin-
gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, eller hvis en udlæn-
ding, der har modtaget støtte til repatriering, på ny
indgiver ansøgning om opholdstilladelse i Danmark
inden for de første to år efter udrejsen og i forlængel-
se heraf meddeles opholdstilladelse. Kommunalbe-
styrelsen skal endvidere træffe beslutning om tilba-
gebetaling af hjælp til repatriering, hvis der til brug
for behandlingen af ansøgningen om hjælp til repa-
triering er angivet urigtige eller vildledende oplys-
ninger. § 95 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsva-
rende anvendelse.«
§ 9 a....
Stk. 2. og 3...
11. I § 9 a, stk. 4, ændres »6« til: »8«.
22
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning
træffe afgørelse om, at hjælp til repatriering, som ik-
ke er udbetalt, kan ydes, når udlændingen ikke læn-
gere unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, såfremt betingelserne for
udbetaling af hjælp til repatriering efter § 7, stk. 1
og 6, i øvrigt er opfyldt.
Kapitel 5
Projekter
§ 11. En udlænding, der er omfattet af § 3, stk. 1
eller 7, og ønsker at vende tilbage til hjemlandet el-
ler det tidligere opholdsland med henblik på at tage
varig bopæl, kan tilbydes arbejde ved et bistands-,
reintegrations- eller genopbygningsprojekt eller lig-
nende i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,
hvis der er mulighed herfor.
Stk. 2. Ved etablering af projekter i udlandet giver
Udenrigsministeriet oplysning herom til Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold eller den myndighed, organisation eller for-
ening, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold har overladt rådgivnings-
opgaven til.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
en udlændings ansøgning om hjælp til repatriering
rette henvendelse til Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold eller den myn-
dighed, organisation eller forening, som Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold har overladt rådgivningsopgaven til, hvis ud-
lændingen udtrykker ønske om at arbejde ved et
projekt i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold eller den pågældende myndighed, or-
ganisation eller forening undersøger i samarbejde
med Udenrigsministeriet, om den pågælden-de ud-
lænding kan tilbydes arbejde ved et projekt i hjem-
landet eller det tidligere opholdsland.
12. Kapitel 5 ophæves.
§ 13.... 13. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Staten yder et resultattilskud på 25.000 kr. til
kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl
23
i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af
loven.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 3, 5
og 8, og § 7, stk. 4, er fastsat i 2004-niveau og regu-
leres fra og med 2005 én gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten efter lov om en sats-
reguleringsprocent.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, er
fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015
en gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 3, er fastsat
i 2014-niveau og reguleres fra og med 2015 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
14. § 14 affattes således:
»§ 14. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 3, 5 og
8, er fastsat i 2004-niveau og reguleres fra og med
2005 én gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 4, og §
7, stk. 3, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og
med 2015 en gang årligt den 1. januar med satsregu-
leringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 6 og 9,
og § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres
fra og med 2018 en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent.«
§ 17 a....
Stk. 2. Det kan efter ansøgning bestemmes, at op-
holdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1
først skal anses for bortfaldet, når der er forløbet
højst 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode.
Stk. 3-6...
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af
9. maj 2016, som ændret senest ved lov nr. 235 af
14. marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a, stk. 2, ændres, »når der er forløbet højst«
til »efter en perode på op til«.
2. I § 17 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Ansøgning efter 1. pkt., som indgives efter den pe-
riode, der er nævnt i stk. 1, afvises, medmindre der
foreligger helt særlige omstændigheder.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for udlændinge, som
repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven
den 1. juli 2017 eller senere, jf. dog stk. 3
24
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse i
sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er
indgivet før lovens ikrafttrædelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lo-
vens § 2 kan dog ved kongelig anordning sættes helt
eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
25