Fremsat den 29. marts 2017 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)

Fremsat den 29. marts 2017 af udlændinge- og integrationsminister (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og
forskellige andre love
(Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig
boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.)
§ 1
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, som ændret ved
§ 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015, § 3 i lov nr. 300 af
22. marts 2016, § 7 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 2 i
lov 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse, jf.
§ 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år og
1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt op-
hold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse
af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og ud-
veksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommu-
nen.
Stk. 2. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder be-
tingelserne i stk. 1, kan deltage i danskuddannelse, når kom-
munalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at
henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog §
2 b.
Stk. 3. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles
med udlændinge, jf. stk. 1:
1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af
særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et så-
dant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langva-
rigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i
et sådant omfang, at de kan fungere i det danske sam-
fund, herunder personer, der er født af danske forældre
med bopæl i udlandet.«
2. I § 2 a, stk. 4, ændres »§ 2, stk. 1 og 5-7,« til: »§ 2 f, stk.
2-4,«.
3. § 2 c ophæves og i stedet indsættes:
»§ 2 c. Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i den-
ne lov en flygtning eller en familiesammenført, der henvises
til danskuddannelse som led i et integrationsprogram efter
integrationsloven § 16, herunder
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 b,
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 e.
§ 2 d. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i
denne lov en udlænding, der henvises til danskuddannelse
som led i et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24
c, herunder
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 a,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j- 9 l, eller 9 p,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 4,
4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 f,
6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig til-
knytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, el-
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2016-17
Udlændinge- og Integrationsministeriet, j.nr. 2016-12098
CS000089
ler med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9
m eller 9 n,
7) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har
fast, lovligt ophold her i landet i medfør af udlændin-
gelovens § 1, eller
8) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af
EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbe-
grænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie be-
vægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v.
Stk. 2. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i
denne lov desuden grænsependlere, der tilbydes danskud-
dannelse i medfør af § 2 a.
§ 2 e. For I-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse
undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændin-
gen kan påbegynde danskuddannelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at I-kursister,
som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen in-
den for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat skal have til-
bud om danskuddannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder I-kursister, som på
grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mu-
lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse,
undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de
har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunal-
bestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt.
til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse
på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæfti-
gelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en
periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet
om danskuddannelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter
stk. 3.
§ 2 f. For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse
undervisning i op til 3½ år inden for en 5-årig periode, som
regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde
danskuddannelsen. Danskuddannelse efter 1. pkt. gives in-
den for rammerne af et klippekort, jf. § 6 a.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister,
som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen in-
den for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, eller ikke har påbe-
gyndt eller har opbrugt klippekortet, jf. § 6 a, fortsat skal ha-
ve tilbud om danskuddannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse
efter § 2 e, stk. 3, til S-kursister, der på grund af alvorlig og
langvarig sygdom, i en periode ikke har haft mulighed for at
benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter
stk. 3.«
4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse«
5. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Danskuddannelsen skal indeholde undervisning i dansk
sprog og kultur samt arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i
Danmark.«
6. I § 3, stk. 2, udgår »efter §§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,«.
7. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Danskuddannelsens første og andet modul tilret-
telægges med særlig vægt på opnåelse af mundtlige og be-
skæftigelsesrettede sprogkundskaber.
Stk. 8. Danskuddannelsen kan tilrettelægges med fælles
undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og
på tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse
skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11.
8. I § 4 indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Danskuddannelse for I-kursister udgør gennem-
snitligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det
igangværende modul.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om timeloftet, herunder om adgang til
at fravige timeloftet og beregning af loftet.«
9. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 3«.
10. Overalt i loven udgår »eller arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning«.
11. § 5, stk. 3, ophæves.
12. § 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fører til-
syn med udbydernes indplacering af udlændinge på dansk-
uddannelse og modul.«
13. I § 6, stk. 6, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-3 og 5«.
14. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for
rammerne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles den
enkelte kursist, fastsættes på baggrund af udbyders indplace-
ring af kursisten på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk.
3. Der kan højst tildeles 6 klip svarende til 3½ års danskud-
dannelse.
Stk. 2. Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kur-
sisten kan påbegynde undervisningen. Det første klip aktive-
res samtidig, dog tidligst når kursisten er indplaceret på
danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 3. Et klip løber frem til afslutningen af klippets gyl-
dighedsperiode, uanset om kursisten deltager i undervisnin-
gen. Et klip udløber dog, når kursisten består modultesten
for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Stk. 4. Når et klip udløber, aktiveres i umiddelbar forlæn-
gelse heraf automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5.
2
Stk. 5. En S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet
for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået
modultest, hvis kursisten hurtigst muligt og forud for under-
visningens start har oplyst den udbyder af danskuddannelse,
som kursisten er henvist til, herom.
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om klippekortet, herunder om de enkelte
klips gyldighedsperiode og om fremgangsmåden for at ud-
sætte starttidspunktet for danskundervisningen eller holde
pause efter en bestået modultest.«
15. I § 8 udgår »og 2«.
16. Overalt i loven udgår »og arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning«.
17. To steder i § 10, stk. 2, udgår »arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning eller«.
18. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Når en gældende driftsaftale, jf. stk. 1, nr. 2-4,
udløber, skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud,
jf. udbudsloven, medmindre kommunalbestyrelsen selv ud-
byder danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
19. I § 13, stk. 1, udgår », jf. dog § 15«.
20. I § 13 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskud-
dannelse, jf. § 10, stk. 2-4, kan aftale differentierede modul-
takster, herunder for undervisning, der finder sted på en
virksomhed eller en uddannelsesinstitution.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
21. § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.
Stk. 7, der bliver stk. 8, bliver herefter stk. 7.
22. I § 14, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
23. I § 14 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursi-
ster et depositum på 1.250 kr., når kursisten henvises til et
modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j.
Stk. 5. Kursisten kan få depositummet tilbagebetalt, når
kursisten har afsluttet det modul, kursisten er henvist til.
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herun-
der om opkrævning og tilbagebetaling.«
24. § 15 ophæves.
25. § 18, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan uden forudgående
samtykke fra den, som oplysningen vedrører, indhente de
oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage
deres opgaver efter denne lov. Udbyderne kan uden forud-
gående samtykke fra den, som oplysningen vedrører, ind-
hente de oplysninger fra en anden udbyder, der er nødvendi-
ge for at varetage deres opgaver efter denne lov.«
26. I § 18, stk. 3, indsættes efter »kursisternes«: »og prøve-
deltagernes«.
27. I § 18 a, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 5« til: »§ 2 e, stk. 3«.
28. Efter § 19 indsættes:
»§ 19 a. Kommunalbestyrelserne i hver region indgår
mindst hvert fjerde år en rammeaftale om samarbejde og ko-
ordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge efter denne lov inden for regionen.
Stk. 2. Rammeaftalen skal offentliggøres og sendes til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 3. Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsætter
nærmere regler om rammeaftalerne, herunder om krav til af-
talernes indhold og om tidsfrister for indgåelse af aftalerne.«
§ 2
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 4 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 2 i lov nr.
300 af 22. marts 2016, § 2 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og
senest ved § 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»Indkvartering på midlertidige opholdssteder kan alene
ske i en anden kommune, såfremt der foreligger en aftale
herom mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor opholdsstedet er be-
liggende.«
2. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 21 indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Tilbud om danskuddannelse kan som led i inte-
grationsprogrammet have en varighed på op til 5 år fra det
tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannel-
sen, og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om
ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter
stk. 3 efter de regler, som udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætter herom i medfør af § 4, stk. 4, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«
4. § 24 d affattes således:
»§ 24 d. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter
at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 24
c henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbud
om danskuddannelse kan som led i introduktionsforløbet ha-
ve en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlæn-
dingen kan påbegynde danskuddannelsen. § 21, stk. 2, fin-
3
der tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et
introduktionsforløb.«
5. I § 45, stk. 4, 2. pkt., ændres »73.000 kr.« til: »36.053 kr.«
6. § 45, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24
c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til be-
skæftigelsesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b, som gives
som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, nr. 2, jf. §
24 f, og støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejle-
derfunktion, jf. § 24 g.«
§ 3
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i
lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december
2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486
af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 174 af 24. december
2015, § 14 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr.
1875 af 29. december 2015, § 11 i lov nr. 624 af 8. juni
2016 og senest ved § 1 i lov nr. 649 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »integrationslovens ka-
pitel 4-5,«: »kommunale indtægter i form af grundtilskud og
tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrati-
onslovens kapitel 9,«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovforslagets § 1, nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og
6, og § 3, nr. 1, og danskuddannelseslovens § 2 f, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar
2018.
§ 5
Stk. 1. Udlændinge, som den 1. juli 2017 er indplaceret på
et modul, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, færdiggør
det igangværende modul efter de hidtil gældende bestem-
melser i bekendtgørelse nr. 981 af 18. juni 2016 udstedt i
medfør af den tidligere gældende danskuddannelseslovs § 3,
stk. 7.
Stk. 2. I perioden fra den 1. juli 2017 og frem til henvis-
ning til et nyt modul efter den 1. januar 2018 kan kommu-
nalbestyrelsen beslutte, at S-kursister, som ikke har påbe-
gyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannel-
sesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. 1.
pkt. finder anvendelse for S-kursister, som den 1. juli 2017
allerede deltager i en danskuddannelse, og S-kursister, som
den 1. juli 2017 modtager tilbud om 250 timers arbejdsmar-
kedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder og i
forbindelse med lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 indpla-
ceres på en danskuddannelse i højst 3 år efter den pågælden-
de første gang kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog
stk. 4.
Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 2017 og frem til henvis-
ning til et nyt modul efter den 1. januar 2018 tilbyder kom-
munalbestyrelsen S-kursister, som på grund af sygdom, bar-
sel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte
sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en peri-
ode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra
at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder
endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der
er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer
om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øv-
rigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft
mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannel-
se. 1 og 2 pkt., finder anvendelse for S-kursister, som den 1.
juli 2017 allerede deltager i en danskuddannelse, og S-kursi-
ster, som den 1. juli 2017 modtager tilbud om 250 timers ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 må-
neder og i forbindelse med lovens ikrafttræden den 1. juli
2017 indplaceres på en danskuddannelse i højst 3 år efter
den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddan-
nelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For S-kursister, som den 1. januar 2018 allerede er
påbegyndt en danskuddannelse, finder danskuddannelseslo-
vens § 6 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, § 2 f,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og henvisningen i § 2
a, stk. 4, til 2 f, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, anvendelse ved henvisning til et nyt modul.
Stk. 5. For flygtninge, som kommunen har anvist et mid-
lertidigt opholdssted i en anden kommune inden den 1. juli
2017, har integrationslovens § 12, stk. 6, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1. januar
2018.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
3.1.1. Erhvervsrettet begynderundervisning for alle kursister
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. Mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs af de tre danskuddannelser
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3. Timeloft for kursister under integrationsprogrammet
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Friere rammer for undervisning på virksomheder
3.2.1. Differentierede modultakster
3.2.1.1. Gældende ret
3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Bedre styring af danskuddannelserne
3.3.1. Tilsyn med indplacering på danskuddannelse og modul
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Præcisering af udbudsregler
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. Regionale rammeaftaler
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Reduktion af frafald på danskuddannelserne
3.4.1. Klippekort til danskuddannelser for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.2. Betaling af depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
3.4.2.1. Gældende ret
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Målretning af den statslige finansiering af danskuddannelserne
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Øvrige tilpasninger af danskuddannelsesloven og integrationsloven
3.6.1. Tydeliggørelse af målgrupper og uddannelsesperioder for danskuddannelse
3.6.1.1. Gældende ret
3.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.2. Ophævelse af særregel om indplacering på danskuddannelse hos indkvarteringsoperatøren
3.6.2.1. Gældende ret
3.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.3. Udveksling af oplysninger mellem udbydere ved skift af sprogcenter m.v.
3.6.3.1. Gældende ret
3.6.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5
3.7. Krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig indkvartering af flygtninge i en anden kommune
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Placering af grundtilskud under budgetgarantien
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1 Samlede økonomiske konsekvenser
4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan varetage undervisningen
4.3 Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til integrationsprogrammet
4.5 Klippekort til danskuddannelser
4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
4.7 Tilpasning af modultest
4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser og moduler
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften indgik den
daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti den 17. november
2016 aftale om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse
til voksne udlændinge”.
Med aftalen er der opnået bred politisk enighed om at gen-
nemføre væsentlige ændringer af den danskuddannelse, der i
dag tilbydes voksne udlændinge, således at det erhvervsret-
tede fokus i danskundervisningen styrkes samtidig med, at
uddannelsesområdet som helhed effektiviseres. Nøgleordene
er beskæftigelsesfokus, samspil med virksomheder, forenk-
ling og fleksibilitet i tilrettelæggelsen.
Det følger af aftalen, at danskuddannelsen for voksne ud-
lændinge ændres på følgende fem overordnede områder: 1)
enklere og mere erhvervsrettet danskundervisning, 2) friere
rammer for undervisning på virksomheder, 3) øget kommu-
nalt ansvar, 4) reduktion af frafald og 5) mere fleksible og
relevante lærerkompetencer.
Lovforslaget gennemfører de initiativer i aftalen ”Mere virk-
somhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, hvis
udmøntning kræver lovændring. Det nærmere indhold af af-
talens enkelte punkter omtales i afsnit 2.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag
til ændringer af danskuddannelsesloven og integrationslo-
ven. Det drejer sig bl.a. om en præcisering i danskuddannel-
sesloven om, at danskuddannelsen også skal indeholde un-
dervisning i arbejdsmarkedsforhold, samt at danskuddannel-
sernes første moduler (begyndermodulerne) skal have særlig
vægt på beskæftigelsesrettede sprogkundskaber og mundtli-
ge færdigheder. Derudover indeholder lovforslaget forslag
om at fastsætte et timeloft for kursister under integrations-
programmet på gennemsnitligt 15 ugentlige undervisningsti-
mer med henblik på at understøtte, at sprogindlæring sker i
samspil med virksomhedsrettede tilbud.
Endvidere indgår det i lovforslaget, at det i danskuddannel-
sesloven tydeliggøres, dels at der er mulighed for at diffe-
rentiere modultaksterne for danskundervisning fx på hen-
holdsvis virksomheder og sprogcentre, dels at kommunalbe-
styrelsen i visse situationer er forpligtet til at sende danskud-
dannelsesopgaven i udbud. Det foreslås endvidere, at der i
danskuddannelsesloven etableres hjemmel til, at der udover
det kommunale tilsyn med udbydere af danskuddannelse
etableres et statsligt tværgående tilsyn med indplacering af
udlændinge på danskuddannelserne, ligesom kommunerne
forpligtes til mindst hvert fjerde år at indgå regionale ram-
meaftaler om danskuddannelsesopgaven.
Det foreslås ligeledes, at danskuddannelsesloven ændres, så
udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. fremover til-
deles et klippekort til danskuddannelse, der giver en samlet
uddannelsesret på 3½ år inden for en periode på 5 år. Herud-
over foreslås der indført et depositum på 1.250 kr. for uden-
landske arbejdstagere og studerende m.v.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til ændring af inte-
grationsloven og danskuddannelsesloven, hvorefter den
6
statslige refusion af kommunalbestyrelsens udgifter til un-
dervisning af udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
pr. 1. januar 2018 afskaffes, og refusionsloftet for udgifter
til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til
36.053 kr. pr. helårsperson ligeledes pr. 1. januar 2018.
Danskuddannelserne har ikke blot betydning for integratio-
nen på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt, men har
også betydning for mulighederne for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse m.v., hvor der er krav om beståede danskprøver.
Hverken lovforslaget eller de øvrige initiativer i aftalen æn-
drer derfor ved slutniveauet i undervisningen eller ved ni-
veauet for de afsluttende danskprøver. Det vil sige, at under-
visningen fortsat skal føre op til niveauet for de afsluttende
danskprøver, der gælder i dag.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2017.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Det er regeringens klare mål, at udlændinge, der opholder
sig i Danmark, hurtigst muligt får fodfæste på arbejdsmarke-
det og bliver selvforsørgende. Beskæftigelse er en af de vig-
tigste platforme for integration ikke blot på arbejdsmarke-
det, men også i civilsamfundet og i det sociale liv.
Danskundervisning er et vigtigt element i vejen til arbejds-
markedet. Det er et middel til en vellykket integration. Men
det er ikke et mål i sig selv. Derfor skal den danskuddannel-
se, der tilbydes nyankomne udlændinge, understøtte tiltag,
der sigter mod at fremme udlændinges integration på ar-
bejdsmarkedet, og i videst muligt omfang tilpasses virksom-
hedernes behov.
Den daværende regering indgik i foråret 2016 toparts- og
trepartsaftaler om integration med henholdsvis KL og DA
og LO, hvor danskundervisning af udlændinge indgik som
vigtige elementer. I begge aftaler blev det understreget, at
der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i danskuddan-
nelserne samt øget koordinering af sprogundervisning og
den virksomhedsrettede indsats. Som led i første fase af im-
plementeringen af aftalerne blev danskuddannelsesloven på
enkelte punkter ændret med virkning fra 1. juli 2016. Lov-
ændringerne omfattede ændring af finansieringsreglerne, så
en større del af afregningen mellem kommuner og sprogcen-
tre sker ved gennemførelse, og der blev sikret øget fleksibi-
litet ved mulighed for udbud af danskuddannelse på tværs af
kommunegrænser.
Det indgik ligeledes i toparts- og trepartsaftalerne, at der
skulle iværksættes en analyse af, hvordan danskundervis-
ningen kan tilrettelægges fleksibelt i relation til beskæftigel-
se og virksomhedsrettede indsatser og i højere grad have et
beskæftigelsesrettet indhold. Der blev på den baggrund gen-
nemført en analyse af danskuddannelse til voksne udlændin-
ge, som blev offentliggjort i november 2016. Analysen vi-
ser, at der er en række udfordringer ved den eksisterende til-
rettelæggelse af danskuddannelse. Blandt andet er der kom-
muner, som tilbyder flere timer, end der er pædagogisk ud-
bytte af, og der er meget store forskelle på de kommunale
udgifter.
Med aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse
til voksne udlændinge” er der lagt op til en række ændringer
af den eksisterende danskuddannelse, der skal understøtte
målet om, dels at udlændinge hurtigt kommer i arbejde, dels
at der skabes et tættere samspil mellem danskundervisning
og den beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Aftalen indebærer, at danskuddannelsen skal forenkles og
gøres mere effektiv ved at styrke det erhvervsrettede fokus i
og sammenlægge arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
med de ordinære danskuddannelser. Alle nyankomne udlæn-
dinge skal indplaceres på en danskuddannelse og et modul
efter deres individuelle forudsætninger, og der skal gives
mulighed for fællesundervisning på tværs af moduler og
danskuddannelse. Der skal desuden lægges mere vægt på
mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber tidligt
i undervisningen, og de centralt udarbejdede modultest skal
ændres i overensstemmelse hermed. Sprogindlæringen skal
ske i samspil mellem danskundervisning og virksomhedsret-
tede tilbud, og der skal derfor fastsættes et maksimalt time-
tal pr. uge for den danskundervisning, der tilbydes flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge omfattet af integrati-
onslovens integrationsprogram. Samtidig skal arbejdsmar-
kedsrettet danskundervisning afskaffes som et selvstændigt
undervisningstilbud for udenlandske arbejdstagere og stude-
rende m.v.
Store virksomheder, der ansætter eller tager flygtninge og
familiesammenførte i praktik m.v., skal have bedre mulig-
hed for selv at organisere og etablere danskundervisningen
på arbejdspladsen. Med henblik på at afprøve interessen for
og effekten af virksomhedsorganiseret danskundervisning
etableres derfor en toårig forsøgspulje i perioden 2017-2019,
hvor store virksomheder under friere rammer selv kan fore-
stå en del af undervisningen. Der afsættes en pulje på i alt
10 mio. kr. til formålet. Endvidere skal muligheden for dif-
ferentierede modultakster for undervisning på henholdsvis
virksomheder og sprogcentre præciseres i loven.
Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationsindsat-
sen, og det er kommunerne, der har ansvaret for at tilbyde
nyankomne udlændinge danskundervisning – enten ved selv
at varetage opgaven på et kommunalt sprogcenter eller ved
at indgå driftsaftale med private sprogcentre eller andre ak-
tører. Derfor er kommunerne helt centrale aktører i bestræ-
belserne på at gøre danskundervisningen både mere er-
hvervsrettet og mere effektiv. Med henblik på at tilskynde
de kommuner, der er mindst omkostningseffektive i dag til i
højere grad at effektivisere danskuddannelsen, skal loftet
over refusionen for udgifter til integrationsprogrammet for
flygtninge og familiesammenførte derfor nedsættes, ligesom
den nuværende statslige refusion på 50 pct. af kommunernes
udgifter til danskundervisning af udenlandske arbejdstagere
og studerende m.v. skal afskaffes. Kommunerne kompense-
res fortsat samlet via bloktilskuddet.
7
Herudover skal kravene til udbud i danskuddannelsesloven
præciseres, og der skal stilles krav om, at kommunerne ud-
arbejder regionale rammeaftaler om danskuddannelsesopga-
ven. For at sikre større synlighed om udgiftsniveauet på om-
rådet, skal kommunerne endvidere årligt indberette prisafta-
ler til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som offent-
liggør landsdækkende statistik for afregningspriser og ben-
chmarking for progression og gennemførelse. Indberetnin-
gen vil ske med allerede eksisterende hjemmel i danskud-
dannelsesloven. Endelig skal der etableres et tværgående
statsligt tilsyn med indplacering på danskuddannelse samt
gennemføres reviews af danskuddannelserne. Der vil blive
fastsat regler om statsligt tilsyn med indplacering på dansk-
uddannelse i danskuddannelsesloven, mens de nærmere
rammer for statslige reviews vil blive fastsat administrativt.
Skal danskundervisningen effektiviseres og målrettes be-
skæftigelse, er det nødvendigt at sikre, at frafald reduceres,
samtidig med, at der sikres fleksibilitet i uddannelsesforlø-
bet til kursister, som er i beskæftigelse. Det indgår derfor i
aftalen, at der skal indføres et klippekort til danskuddannel-
se for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., som
inden for en periode på fem år giver en samlet maksimal ud-
dannelsesret på 3½ år. Dermed har den enkelte kursist mu-
lighed for at holde pause i undervisningen fx i forbindelse
med videre uddannelse el.lign. i op til 1½ år. Samtidig skal
muligheden for forlængelse af uddannelsesretten for denne
kursistgruppe som udgangspunkt afskaffes. Og videre ind-
går det i aftalen, at der skal indføres et depositum for uden-
landske arbejdstagere og studerende m.v. på 1.250 kr., som
skal betales ved start på et modul, og som kursisten kan få
tilbagebetalt ved afsluttet modul eller ved afsluttende dansk-
prøve. Udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. følger
danskundervisningen frivilligt, og formålet med forslaget er
både at reducere fravær og frafald og at sikre, at udbyderne
får bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningsforløbe-
ne.
Endelig afskaffes det nuværende krav om overbygningsud-
dannelse til underviser i dansk som andetsprog for lærere på
danskuddannelser, og sprogcentrene skal inden for afgræn-
sede emner som fx fagsprog og introduktion til arbejdsmar-
kedet have mulighed for at anvende lærere med andre pæda-
gogiske forudsætninger. Det kan fx være erhvervsvejledere.
Samtidig sigter regeringen mod at etablere en kortere pæda-
gogikumuddannelse af en varighed på ½ år, hvor der i høje-
re grad er fokus på praktiske undervisningskompetencer.
Denne del af aftalen ændrer ikke ved, at der fortsat skal stil-
les krav om, at undervisere skal have de fornødne faglige og
pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlæn-
dinge i dansk som andetsprog for voksne. Men det vil kunne
give en uddannelse, hvor der i langt højere grad er fokus på
pædagogisk praksis, ligesom det skønnes at give mere rele-
vante lærerkompetencer og øgede muligheder for effektiv
ressourceudnyttelse på sprogcentrene. De ændrede kvalifi-
kationskrav til undervisere på danskuddannelse til voksne
udlændinge udmøntes administrativt ved bekendtgørelses-
ændring.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning
3.1.1. Erhvervsrettet undervisning for alle kursister, herun-
der begynderundervisning
3.1.1.1. Gældende ret
I henhold til § 2 i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. skal kommunerne tilbyde danskundervisning til
nyankomne udlændinge over 18 år. Tilbuddet skal gives til
alle, der enten har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt
ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen.
Flygtninge og familiesammenførte tilbydes ordinær dansk-
uddannelse, jf. § 2, stk. 2, mens udenlandske arbejdstagere
og studerende m.v. tilbydes arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning, jf. § 2, stk. 1, som er et kortere introduktionsfor-
løb med særlig fokus på beskæftigelse. Sidstnævnte har et
tydeligt fokus på beskæftigelse, mens de ordinære danskud-
dannelser sigter bredere på, at kursisten skal kunne fungere i
sin hverdag, herunder på arbejdsmarkedet.
De ordinære danskuddannelser er opdelt i tre uddannelser
(Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddan-
nelse 3), jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 2, der er tilret-
telagt efter den uddannelsesbaggrund, som kursisterne har
medbragt ved ankomsten til Danmark.
Efter danskuddannelseslovens § 3, stk. 1, skal danskuddan-
nelserne indeholde undervisning i dansk sprog og kultur- og
samfundsforhold. Det fremgår af § 8 i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at det er et
fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at
kursisterne opnår nødvendige dansksproglige kompetencer
og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark med
henblik på at opnå beskæftigelse og selvforsørgelse og blive
deltagende og ydende samfundsborgere.
Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen el-
ler ringe skolebaggrund og kursister, som ikke har lært at
læse og skrive på deres modersmål, jf. danskuddannelseslo-
vens § 3, stk. 3. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursi-
ster, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbag-
grund fra hjemlandet, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 4,
og Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som nor-
malt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbag-
grund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis
hurtig indlæring af dansk som andetsprog, jf. danskuddan-
nelseslovens § 3, stk. 5.
Danskuddannelserne er opdelt i moduler med klare mål, jf.
lovens § 3, stk. 6. Danskuddannelse 1 og 2 er opdelt i seks
moduler, mens Danskuddannelse 3, består af enten 5 eller 6
moduler. På Danskuddannelse 1 og 2 afsluttes undervisnin-
gen med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2.
På Danskuddannelse 3 kan kursisten afslutte med Prøve i
8
Dansk 3 efter modul 5 eller med Studieprøven efter modul
6, jf. danskuddannelseslovens § 9.
Der er fastsat klare rammer for mål og indhold af de enkelte
moduler, jf. fagbeskrivelserne i bilag 1 til bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Undervisningen er prøveforberedende, hvilket vil sige, at
sigtet for undervisningen er at føre kursisten til modultest el-
ler afsluttende prøve, jf. § 9 i lov om danskuddannelse for
voksne udlændinge m.fl.
Flygtninge og familiesammenførte udlændinge har ret til or-
dinær danskuddannelse i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor
udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen, jf.
danskuddannelseslovens § 2, stk. 2.
Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter §
2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år
og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første
gang kan påbegynde undervisningen, jf. § 2 c, stk. 1.
Ved tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning tages der så vidt muligt hensyn til kursisternes aktu-
elle uddannelses- eller arbejdssituation, således at kursister
fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads eller fra
andre tilsvarende arbejdspladser kan undervises samlet, jf. §
3, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. Det er med andre ord den enkelte kursists
arbejds- eller uddannelsesfællesskab, der som udgangspunkt
skal definere holdsætningen og ikke - i modsætning til hvad
der er tilfældet på de ordinære danskuddannelser - den en-
keltes sproglige niveau.
De mundtlige og skriftlige mål lægger sig tæt op ad målene
for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sprog-
lige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddan-
nelse 2 og Danskuddannelse 3.
En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning, er berettiget til at deltage i en
danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år efter at den pågælden-
de første gang kan påbegynde danskuddannelsen, jf. dansk-
uddannelseslovens § 2 c, stk. 3. Samlet set har udenlandske
arbejdstagere og studerende m.v. en uddannelsesret på 4½
år.
I modsætning til de ordinære danskuddannelser omfatter ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke løbende modul-
test og afsluttende prøver. Med henblik på at sikre den rette
indplacering på de ordinære danskuddannelser skal udbyde-
ren af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning tilbyde at
evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers un-
dervisning ved hjælp af en modultest, jf. § 2 c, stk. 2.
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et af hovedområderne i aftalen ’Mere virksomhedsrettet
danskuddannelse til voksne udlændinge’ vedrører en enklere
og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som om-
fatter en generel erhvervsretning af undervisningen, etable-
ring af en begynderundervisning for alle kursister med fokus
på beskæftigelsesrettede og – for Danskuddannelse 1 og
Danskuddannelse 2 – mundtlige færdigheder, mulighed for
fællesundervisning på tværs af danskuddannelser og modu-
ler, tilpasning af modultest og indførelse af et timeloft for
kursister under integrationsprogrammet.
De nævnte punkter er omfattet af nærværende lovforslag,
dog bortset fra tilpasningen af modultestene, idet denne til-
pasning vil foregå administrativt.
Det følger af aftalen, at danskuddannelsen forenkles og gø-
res mere effektiv bl.a. ved at sammenlægge og gøre under-
visningen mere erhvervsrettet for alle nyankomne udlændin-
ge og ved at give mulighed for, at udbydere af danskuddan-
nelse kan etablere undervisning på tværs af de tre danskud-
dannelser og på tværs af moduler, såfremt udbyderen vurde-
rer, at det fagligt eller pædagogisk er hensigtsmæssigt. Sam-
tidig afskaffes arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som
et selvstændigt undervisningstilbud til udenlandske arbejds-
tagere og studerende m.v.
Der undervises allerede i dag på danskuddannelserne i ar-
bejdsmarkedsforhold og beskæftigelsesrelevante temaer.
Med nærværende lovforslag lægger regeringen op til, at kur-
sisterne på danskuddannelsen i endnu højere grad, end det er
tilfældet i dag, skal modtage undervisning i beskæftigelses-
relaterede temaer for at opnå sprogkundskaber og viden, der
er relevant i forhold til det danske arbejdsmarked. Det inde-
bærer, at hele undervisningsforløbet på danskuddannelserne
gøres arbejdsmarkedsrettet, og at der etableres en begynde-
rundervisning for alle nyankomne udlændinge.
Tiltagene forventes at styrke kursisternes forståelse af og
sproglige forudsætninger for at kunne begå sig på arbejds-
markedet og vil hermed øge den enkelte kursists motivation
for at søge og finde et job.
På den baggrund foreslås det, at danskuddannelseslovens §
3, stk. 1, 1 pkt., præciseres således, at det fremgår, at dansk-
uddannelsen skal indeholde undervisning i dansk sprog og
kultur samt arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i Dan-
mark.
Med ændringen præciseres det, at undervisning i arbejds-
markedsforhold - sammen med undervisning i kultur og
samfundsforhold - skal være et gennemgående element på
de tre danskuddannelser.
Det nærmere indhold af de enkelte moduler på danskuddan-
nelserne vil blive fastlagt i fagbilagene til bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det foreslås herudover i § 3, stk. 7, at danskuddannelsens
første og andet modul tilrettelægges med særlig vægt på op-
nåelse af mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundska-
ber.
9
Med bestemmelsen etableres der en begynderundervisning
for alle nyankomne udlændinge, hvor der er særlig fokus på
de sprogbehov, nyankomne udlændinge har, når de starter
på en dansk arbejdsplads. Formålet med forslaget er at sikre,
at danskuddannelsen helt fra start bidrager til at skabe fun-
damentet for integration på arbejdsmarkedet.
Med forslaget sker der en sammenlægning af den nuværen-
de arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, der tilbydes
udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., med den or-
dinære danskuddannelse. Det er ensbetydende med en væ-
sentlig forenkling af danskuddannelsen af voksne udlændin-
ge, idet der fremover alene vil eksistere tre danskuddannel-
ser.
Uddannelsesperioden vil fremover være på 5 år for alle ud-
lændinge.
Begynderundervisningen på modul 1 og 2 bygger videre på
erfaringerne fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Den øgede vægt på mundtlige færdigheder betyder, at der i
den indledende undervisning primært vil være fokus på
mundtlige færdigheder, således at en nyankommen udlæn-
ding kan gøre sig forståelig på mundtlig dansk.
Det bemærkes, at det især er på danskuddannelse 1 og 2, at
der vil blive lagt vægt på mundtlige færdigheder, idet kursi-
ster på danskuddannelse 3 forventes at have en så hurtig
progression både mundtligt og skriftligt, at der kun i mindre
omfang forventes at være behov for en omlægning af under-
visningen på det område. Der vil på alle tre danskuddannel-
ser blive lagt vægt på de beskæftigelsesrettede sprogkund-
skaber.
Beskæftigelsesrettede sprogkundskaber omfatter fx ordfor-
råd og den form for kommunikation, en nyankommen ud-
lænding typisk vil få brug for på en arbejdsplads. Det kan fx
være branchespecifikke ord, tiltaleformer på en arbejdsplads
og træning i at gennemføre en ansættelsessamtale.
Etableringen af en begynderundervisning har især betydning
for de kursister, der hidtil er blevet tilbudt ordinær danskud-
dannelse - dvs. flygtninge og familiesammenførte - idet der
med begynderundervisningen fremover i endnu højere grad
vil være vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprog-
kundskaber. Modultestene tilpasses det ændrede indhold i
undervisningen.
For udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. betyder
ændringerne først og fremmest, at arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning afskaffes som et selvstændigt tilbud, og
at denne gruppe kursister visiteres direkte ind på en af de or-
dinære danskuddannelser.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at der forsat vil være tre
danskuddannelser, og at udbyder indplacerer en udlænding
på danskuddannelse og modul på grundlag af en pædagogisk
vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål
med uddannelsen.
En danskuddannelse består fortsat af 6 moduler, ligesom det
enkelte modul fortsat afsluttes med en modultest forud for
oprykning til et nyt modul, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse
om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. (lovens §
9, stk. 3).
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
tilpasse modultestene, så de afspejler det ændrede indhold af
begynderundervisningen.
Undervisningen på modul 1 og 2 skal ses i sammenhæng
med den undervisning, der finder sted på de efterfølgende
moduler. Der vil således være en naturlig glidende overgang
fra modul 2 til modul 3 på de tre danskuddannelser.
Begynderundervisning vil ikke påvirke niveauet for de af-
sluttende prøver. Det betyder bl.a., at undervisningen i de
skriftlige færdigheder intensiveres på de senere moduler si-
deløbende med et fortsat fokus på det mundtlige sprog.
Begynderundervisningen med vægt på mundtlige og be-
skæftigelsesrettede sprogkundskaber træder i kraft den 1. ju-
li 2017, og kursister, der påbegynder danskuddannelse efter
den 1. juli 2017, vil således blive tilbudt denne undervis-
ning. Kursister, der har påbegyndt danskuddannelsen før
den 1. juli 2017, vil fortsætte undervisningen i overensstem-
melse med de hidtil gældende fagbeskrivelser, idet de vil
blive testet herefter. Der vil således i en overgangsperiode
på de enkelte sprogskoler være kursister, der undervises ef-
ter to forskellige fagbeskrivelser. Der henvises til over-
gangsbestemmelserne i lovforslagets § 5, stk. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Kursister, der er påbegyndt arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning inden den 1. juli 2017, skal af udbyder af dansk-
uddannelse ved lovens ikrafttræden indplaceres på den
danskuddannelse og det modul, der svarer til den enkeltes
forudsætninger og mål med uddannelsen, jf. § 6, stk. 3, i
danskuddannelsesloven.
3.1.2. Mulighed for fælles undervisning af kursister på tværs
af de tre danskuddannelser
3.1.2.1. Gældende ret
Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven
danskuddannelse til nyankomne voksne udlændinge, jf.
danskuddannelseslovens § 2, stk. 2.
Efter de gældende regler, jf. § 3, stk. 2, er danskuddannel-
serne opdelt i tre uddannelser (Danskuddannelse 1, Dansk-
uddannelse 2 og Danskuddannelse 3), der er tilrettelagt efter
den uddannelsesbaggrund, som kursisterne har ved ankom-
sten til Danmark. De ordinære danskuddannelser er opdelt i
moduler, og undervisningen på de enkelte moduler er plan-
lagt på baggrund af de mål og indhold, der er fastlagt i fag-
beskrivelsen i bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannel-
se til voksne udlændinge m.fl. Der er således fastlagt mål og
indhold for hver enkelt modul.
10
Den gældende danskuddannelseslov indeholder ikke speci-
fikke bestemmelser om fælles undervisning af kursister på
tværs af de tre danskuddannelser. Det forhold, at de tre
danskuddannelser er tilrettelagt for forskellige typer af kur-
sistgrupper, og at en udlænding indplaceres på en danskud-
dannelse ud fra en pædagogisk vurdering af den enkeltes
forudsætninger og mål med danskuddannelsen, lægger op
til, at kursister på de enkelte danskuddannelser og de enkelte
moduler undervises for sig og ikke sammen med kursister
på andre danskuddannelser eller moduler.
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forlængelse af forslaget om, at hele danskuddannelsen gø-
res arbejdsmarkedsrettet og indledes med en begynderunder-
visning, foreslås det videre, at der gives mulighed for at
danskuddannelse kan tilrettelægges mere fleksibelt.
Konkret foreslås det i danskuddannelseslovens § 3, stk. 8,
ændret, således at danskuddannelsen kan tilrettelægges med
fælles undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddan-
nelser og på tværs af moduler, når udbyderen af danskud-
dannelse skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæs-
sigt.
Formålet hermed er at give udbyder øget fleksibilitet ved til-
rettelæggelsen af undervisningen og bedre muligheder for at
tilrettelægge en effektiv og beskæftigelsesrettet undervis-
ning, herunder bedre mulighed for at udnytte lokaler og læ-
rerressourcer, ligesom det vil forbedre kursisternes adgang
til undervisning på passende hold på forskellige tidspunkter.
Det er udbyders ansvar at vurdere, om det er fagligt eller
pædagogisk hensigtsmæssigt at etablere fælles undervis-
ningsforløb.
En udbyder kan fx vurdere, at det er fagligt eller pædago-
gisk hensigtsmæssigt at gennemføre fællesundervisning om
et brancheorienteret tema, fx fødevareproduktion, fordi der i
en større gruppe vil kunne opstå en positiv synergi mellem
personer, der har erhvervserfaring på området, personer, der
ønsker at arbejde inden for dette erhverv og personer med
varierende danskkundskaber. Tilsvarende kan der gennem-
føres fællesundervisning med henblik på at få den fornødne
volumen af kursister i undervisningen forudsat, at det vurde-
res fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt.
En udbyder kan ligeledes vurdere, at det er fagligt eller pæ-
dagogisk hensigtsmæssigt at gennemføre fællesundervis-
ning, fx i forbindelse med besøg på virksomheder, foredrag
fra lokale iværksættere eller virksomhedsledere eller fore-
visning af film. Der kan være tale om kortere fælles forløb,
fx virksomhedsbesøg, hvor kursister på tværs af danskud-
dannelserne deltager, eller længere forløb, hvor der fx un-
dervises i fagspecifikke termer.
3.1.3. Timeloft for kursister under integrationsprogrammet
3.1.3.1. Gældende ret
Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven
danskuddannelse til nyankomne voksne udlændinge omfat-
tet af integrationslovens integrationsprogram, jf. danskud-
dannelseslovens § 2, stk. 2.
Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser, der
nærmere fastsætter, hvor mange danskundervisningstimer en
kommunalbestyrelse skal tilbyde kursister, der er omfattet af
et integrationsprogram.
3.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den analyse af danskuddannelse til voksne udlændinge, der
blev gennemført som led i udmøntningen af toparts- og tre-
partsaftalerne om integration, viser, at der er kommuner,
som tilbyder flere danskundervisningstimer, end der er pæ-
dagogisk udbytte af. Det tidligere gældende aktiveringskrav
på 37 timer ugentligt i integrationsprogrammet, som blev af-
skaffet som resultatet af topartsaftalen fra 18. marts 2016
med virkning fra 1. juli 2016, vurderes at have haft betyd-
ning herfor.
Analysen viste desuden, at flere ugentlige timer ikke fører
til, at kursisterne består modulerne hurtigere og i sidste ende
gennemfører en danskuddannelse. Et danskuddannelsestil-
bud med mange ugentlige undervisningstimer giver således
ikke en hurtigere progression.
Med henblik på at fremme en omstillingsproces i kommu-
nerne, hvor kommunerne konkret revurderer tilrettelæggel-
sen af undervisningen, foreslås det, at danskundervisningen
for udlændinge omfattet af et integrationsprogram maksi-
malt må udgøre gennemsnitligt 15 timer ugentligt beregnet
over et modul.
På den baggrund foreslås det i danskuddannelseslovens § 4,
stk. 3, at danskuddannelse for I-kursister fremover maksi-
malt kan udgøre gennemsnitligt 15 timer pr. uge beregnet
inden for det igangværende modul.
Ved en time forstås i denne sammenhæng en undervisnings-
lektion af 45 minutter. Det foreslås, at timeloftet på gennem-
snitligt 15 timer ugentligt gælder for I-kursister på alle tre
danskuddannelser. Der er tale om tilbudte undervisningslek-
tioner.
Det vil påhvile udbydere af danskuddannelse at planlægge
undervisningen af I-kursister inden for timeloftet.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om timeloftet, herun-
der om adgang til at fravige timeloftet og beregning af lof-
tet.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige timelof-
tet, når udbyderen vurderer, at flere danskundervisningsti-
mer end gennemsnitligt 15 ugentlige timer vil kunne kom-
pensere for særlige forhold hos en kursist, fx ordblindhed,
11
og dermed sætte kursisten i stand til at gennemføre danskud-
dannelsen.
Der vil videre blive fastsat regler om, at det er en betingelse
for fravigelse af timeloftet, at I-kursisten over for kommu-
nalbestyrelsen ved hjælp af lægeerklæringer eller lign. doku-
menterer, at vedkommende har et handicap eller andre pro-
blemer, der gør det vanskeligt for kursisten at gennemføre
danskuddannelsen inden for timeloftet.
Det er herudover hensigten at anvende bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at timeloftet udregnes ud fra det antal ti-
mer, kursisten tilbydes, og ikke ud fra det antal timer, kursi-
sten rent faktisk deltager i, og regler om hvorledes kommu-
nalbestyrelsen stikprøvevis kan efterprøve, om reglerne for
timeloftet overholdes. Udbydere af danskuddannelse regi-
strerer allerede i dag på ugebasis det antal timer, den enkelte
kursist tilbydes, ligesom det registreres, hvornår en kursist
begynder på et modul, og hvornår det afsluttes.
3.2. Friere rammer for undervisning på virksomheder
3.2.1. Differentierede modultakster
3.2.1.1. Gældende ret
Det følger af danskuddannelseslovens § 13, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddan-
nelse efter takster pr. modul.
Størrelsen af taksten per modul for hver af de tre danskud-
dannelser aftales mellem kommunalbestyrelsen og udbyde-
ren af danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 13,
stk. 3.
Det er således muligt for kommunalbestyrelsen og den kon-
krete udbyder at aftale forskellige modultakster for forskelli-
ge grupper af kursister, fx afhængig af hvor undervisningen
finder sted.
Modultaksten er opdelt i en starttakst på 30 %, som betales
til udbyder, når kursisten begynder undervisningen på et
modul, og en sluttakst på 70 %, som betales, når kursisten
har bestået den modultest, jf. § 9, stk. 3, der afslutter under-
visningen på det pågældende modul, jf. danskuddannelseslo-
vens § 13, stk. 3.
3.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er målet, at danskundervisning i videst muligt omfang
skal gå hånd i hånd med beskæftigelsen, herunder at under-
visningen kan finde sted der, hvor den enkelte udlænding er
i beskæftigelse. Med det for øje skal sprogcentrenes økono-
miske incitament til at tilbyde virksomhedsforlagt danskun-
dervisning styrkes. Det skal samtidig ses i lyset af, at virk-
somhedsforlagt danskundervisning kan være mere omkost-
ningstungt end almindelig holdundervisning på sprogcentre-
ne, bl.a. fordi der typisk undervises færre kursister sammen,
og fordi lærernes transporttid til og fra virksomheden med-
regnes som undervisningstid.
Modultaksterne er i dag reguleret i de kontrakter, kommu-
nerne indgår med udbyder af danskuddannelse, jf. danskud-
dannelseslovens § 10, stk. 3. Kommunernes kontrakter med
udbyderne er i vidt omfang baseret på faste enhedspriser per
kursist.
På den baggrund foreslås det, at det i loven tydeliggøres, at
kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf.
§ 10, stk. 2-4, kan aftale differentierede modultakster, her-
under for undervisning, der finder sted på en virksomhed el-
ler en uddannelsesinstitution, jf. den foreslåede bestemmelse
i danskuddannelseslovens § 13, stk. 5.
En kommunalbestyrelse kan således aftale fx at betale en
højere takst til virksomhedsforlagt undervisning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den toårige forsøgs-
ordning, der også indgår i aftalen om ”Mere virksomheds-
rettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, hvorefter
store virksomheder under friere rammer får mulighed for at
forestå en del af danskundervisningen. Den toårige forsøgs-
ordning gennemføres i medfør af den gældende hjemmel i
danskuddannelseslovens § 17. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration forestår udarbejdelsen af ret-
ningslinjer for ansøgning og udvælgelse af virksomheder,
der ønsker at deltage i forsøget, samt vejledning af kommu-
nen vedr. administration og it-løsninger.
3.3. Bedre styring af danskuddannelserne
3.3.1. Tilsyn med indplacering på danskuddannelse og mo-
dul
3.3.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om danskuddannelse til voks-
ne udlændinge m.fl. fører den kommunalbestyrelse, der har
indgået driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i §
10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal
uddannelsesinstitution, tilsyn med udbyderens virksomhed
efter danskuddannelsesloven, jf. § 11, stk. 2.
Formålet med tilsynet er at sikre, at undervisningen gen-
nemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven. Tilsynet
omfatter bl.a. tilsyn med reglerne om indplacering, som
fremgår af danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, hvorefter ud-
byderne af danskuddannelse foretager indplacering af ud-
lændinge på danskuddannelse og modul. Indplaceringen
sker på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte
udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.
De driftsansvarlige kommunalbestyrelser indsender hvert
andet år en rapport til Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration om udviklingen på området og om, hvor-
dan tilsynet har været ført, jf. § 18, stk. 4, i bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Det fremgår
videre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbej-
delsen af rapporten inddrager personale med pædagogiske
12
kompetencer i dansk som andetsprog for voksne i opfølg-
ning og vurdering af undervisningens kvalitet.
3.3.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskud-
dannelse til voksne udlændinge”, at der bl.a. skal etableres
et tværgående statsligt tilsyn med sprogskolernes indplace-
ring af kursisterne på danskuddannelse.
Det statslige tilsyn skal udgøre et supplement til det kom-
munale tilsyn med udbyderne af danskuddannelse. Det stats-
lige tilsyn skal på tværs af kommunerne føre tilsyn med ud-
bydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og
modul.
Formålet hermed er at give staten adgang til ved stikprøver
at sikre, at indplacering af kursister sker i overensstemmelse
med danskuddannelsesloven, herunder at indplaceringen
sker på det rette sproglige niveau i forhold til den enkelte
udlændings forudsætninger og mål med undervisningen.
Det foreslås at indsætte en tilsynsbestemmelse i danskud-
dannelseslovens § 6, stk. 4. Der lægges op til at placere til-
synsopgaven hos Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, og at tilsynet skal gennemføres ved hvert år at
udtage et antal stikprøver af sager om indplacering. Tilsynet
foreslås gennemført som et peer review af eksterne faglære-
re, der udpeges og honoreres af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
På grundlag af styrelsens tilsyn foretager Udlændinge- og
Integrationsministeriet senest ultimo 2018 en vurdering af,
om der er behov for at foretage en justering af reglerne på
området, herunder præcisere kravene til udbydernes indpla-
cering af udlændinge på danskuddannelserne og moduler
samt præcisere de udarbejdede retningslinjer for visitering.
3.3.2. Præcisering af udbudsregler
3.3.2.1. Gældende ret
Etablering som udbyder af arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning og danskuddannelse er betinget af, at der mellem
kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgå-
et en driftsaftale om udbud af arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning eller danskuddannelse efter danskuddannelseslo-
ven, jf. danskuddannelseslovens § 10, stk. 3. Denne bestem-
melse gælder dog ikke kommunale sprogcentre.
De nærmere regler vedrørende offentlige indkøb af varer og
tjenesteydelser, samt bygge- og anlægsopgaver over tær-
skelværdien, er fastsat i udbudsloven.
Det fremgår af udbudsloven, at indkøb af sociale og andre
specifikke tjenesteydelser med en værdi på over 5.502.375
kr. ekskl. moms er reguleret i udbudslovens afsnit III (light-
regimet). Kontrakter angående danskuddannelse med en
værdi på over 5.502.375 kr. ekskl. moms er omfattet af
light-regimet i udbudslovens afsnit III, idet sprogundervis-
ning kan henføres til en af de CPV-koder, der er omfattet af
dette afsnit i udbudsloven, jf. udbudslovens § 7.
Kontrakter omfattet af udbudslovens afsnit III skal overhol-
de en række procedurekrav, hvilket bl.a. betyder, at en or-
dregiver på forhånd skal offentliggøre en udbudsbekendtgø-
relse eller en forhåndsmeddelelse. Udbudsbekendtgørelse el-
ler forhåndsmeddelelse skal offentliggøres enten ved elek-
tronisk fremsendelse til EU’s publikationskontor eller i or-
dregiverens køberprofil. Det fremgår endvidere af udbudslo-
vens afsnit III, at en ordregiver ved indkøb af sociale og an-
dre specifikke tjenesteydelser skal fastlægge en procedure i
overensstemmelse med principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet, herunder fastsætte kri-
terier for tildeling.
For kontrakter angående sociale eller andre tjenesteydelser
med en værdi, der er under tærskelværdien på 5.502.375 kr.
ekskl. moms, finder udbudslovens afsnit IV og V anvendel-
se.
Hvis en kontrakt ikke har en klar grænseoverskridende inte-
resse, finder reglerne i udbudslovens afsnit V anvendelse,
hvilket betyder, at ordregiver skal sikre sig, at indkøbet fore-
går på markedsmæssige vilkår. Dette kan eksempelvis ske,
ved at ordregiveren 1) gennemfører en markedsafdækning
og på grundlag af denne indhenter ét tilbud, 2) indhenter to
eller flere tilbud eller 3) annoncerer på ordregiverens hjem-
meside eller i overensstemmelse med de regler, der er ind-
ført i medfør af udbudslovens § 191, stk. 2.
For kontrakter der har en klar grænseoverskridende interesse
med en værdi, der er under tærskelværdien på 5.502.375 kr.
ekskl. moms finder udbudslovens afsnit IV anvendelse. Or-
dregiver skal således annoncere kontrakten, jf. udbudslovens
§ 191, stk. 1, fastlægge en procedure og kriterier for tilde-
ling og skriftligt og samtidig underrette tilbudsgivere om,
hvilken beslutning, der er truffet med hensyn til tildeling, jf.
udbudslovens § 192.
3.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i udmøntningen af aftalen om ’Mere virksomheds-
rettet danskuddannelse til voksne udlændinge’ tydeliggøres
det i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at
udbud om danskuddannelse skal behandles efter reglerne i
udbudsloven. Regeringen ønsker at sikre, at kommunerne på
danskuddannelsesområdet er opmærksomme på, at en opga-
ve om danskuddannelse skal sendes i udbud i overensstem-
melse med reglerne i udbudsloven.
Det foreslås på den baggrund, at der i danskuddannelseslo-
ven indsættes en bestemmelse som § 10, stk. 5, hvorefter
kommunalbestyrelsen, når en gældende driftsaftale, jf. § 10,
stk. 1, nr. 2-4, udløber, skal sende opgaven i udbud, jf. ud-
budsloven, medmindre kommunalbestyrelsen selv udbyder
danskuddannelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.
13
Det indebærer samtidig, at en kommunalbestyrelse, der øn-
sker selv at drive et sprogcenter, jf. danskuddannelseslovens
§ 10, stk. 1, nr. 1, ikke skal sende opgaven i udbud.
Med ændringen tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen i
visse situationer er forpligtet til at sende en opgave om
danskuddannelse i udbud og således fx ikke kan fortsætte
med den samme udbyder i flere efterfølgende kontraktperio-
der uden forudgående udbud, idet der dog gælder særlige
regler for kontrakter under tærskelværdien, se ovenfor.
I tilknytning hertil bemærkes det, at det fremgår af aftalen
om ”Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne ud-
lændinge”, at der skal ske offentliggørelse af statistik for af-
regningspriser og benchmarking. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet vil udarbejde et standardformat til brug for
indberetning af afregningspriser. Indberetningen kan ske
med hjemmel i danskuddannelseslovens § 18, stk. 1.
3.3.3. Regionale rammeaftaler
3.3.3.1. Gældende ret
Kommunerne tilbyder i henhold til danskuddannelsesloven
danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. danskuddannel-
seslovens § 2.
Den gældende danskuddannelseslov stiller ikke krav om, at
kommunalbestyrelserne i en region samarbejder om vareta-
gelse af danskuddannelsesopgaven eller på anden måde ko-
ordinerer deres tilbud.
3.3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det indgår i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskud-
dannelse til voksne udlændinge”, at kommunerne skal udar-
bejde regionale rammeaftaler.
Formålet med sådanne rammeaftaler er at sikre koordinering
og samarbejde omkring danskuddannelsestilbuddene på
tværs af kommunegrænser, så alle kommuner er i stand til at
tilbyde en omkostningseffektiv danskuddannelse af høj kva-
litet. Derudover er formålet at sikre åbenhed om kommuner-
nes uddannelseskapacitet, omkostninger og fremtidige ud-
dannelsesbehov og i øvrigt at sikre, at kommunernes samle-
de ekspertise og ressourcer anvendes på den mest effektive
måde.
Den gennemførte analyse af danskuddannelse til voksne ud-
lændinge viser, at der er klare forskelle i, hvor omkostnings-
effektivt kommunerne er i stand til at tilrettelægge danskud-
dannelserne. Dette peger på, at der er potentiale for gennem
koordinering, samarbejde og udveksling af viden at opnå en
samlet set mere effektiv tilrettelæggelse af danskuddannel-
sesområdet.
På den baggrund foreslås indsat en bestemmelse i danskud-
dannelsesloven, der forpligter kommunalbestyrelserne i hver
region til mindst hvert fjerde år at indgå en rammeaftale om
samarbejde og koordinering af tilbud om danskundervisning
til voksne udlændinge efter denne lov inden for regionen, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 1.
Forslaget ændrer ikke ved, at den enkelte kommune fortsat
har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne ud-
lændinge med bopæl i kommunen, ligesom det ikke ændrer
ved, at kommunalbestyrelser kun kan overlade danskuddan-
nelsesopgaven til private aktører, hvis der er indgået en
driftsaftale, og at den driftsansvarlige kommune har tilsyns-
ansvaret.
Forpligtelsen til at indgå rammeaftaler skal danne udgangs-
punkt for en regional drøftelse af mulighederne for at samar-
bejde om undervisningen eller dele heraf, herunder samar-
bejde om konkurrenceudsættelse og samarbejde med virk-
somheder og uddannelsesinstitutioner på tværs af kommune-
grænser.
En regional rammeaftale skal bl.a. beskrive det regionale
udbud af danskuddannelse og forventet udvikling i kursist-
grundlaget. Der kan endvidere ske en kortlægning af og
drøftelse af de enkelte kommuners planer om at sende
danskuddannelse i udbud og mulighederne for at samarbejde
herom. Det skal bl.a. ses i lyset at, at det for nogle kommu-
ner kan være en administrativ tung og ressourcekrævende
opgave at forberede og gennemføre udbud af danskuddan-
nelsesopgaven.
Det foreslås, at samarbejde og koordinering af danskuddan-
nelsesområdet fx kan ske i regi af det eksisterende KKR-
samarbejde (Kommunekontaktråd).
Rammeaftalerne skal indgås mindst hvert 4. år. Der er såle-
des ikke sat en fast dato for udarbejdelse af rammeaftalerne.
Det påhviler kommunalbestyrelserne tidsmæssigt at tilrette-
lægge udarbejdelsen af rammeaftalen, således at aftalen gi-
ver mening fx i forhold til udarbejdelse af udbud af dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Rammeaftalen kan drøftes og suppleres efter behov, således
at den løbende kan tilpasses, hvis en af parterne får behov
for det, eller grundlaget for rammeaftalen i øvrigt forandrer
sig.
Det vil være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forbe-
rede arbejdet med udarbejdelse af en regional rammeaftale
fx ved at indhente de relevante baggrundsoplysninger og ud-
arbejde udkast til aftaler. Kommunalbestyrelserne beslutter,
hvordan de vælger at inddrage relevante samarbejdsparter
som fx udbyderne af danskuddannelserne.
Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at rammeaftalen skal offentlig-
gøres og sendes til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration, bl.a. med henblik på at bidrage til et overblik
på statsligt niveau over kapaciteten af danskuddannelsestil-
buddene fordelt over regionerne.
Det foreslås i § 19 a, stk. 3, at udlændinge og integrations-
ministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne,
14
herunder om krav til aftalernes indhold og om tidsfrister for
indgåelse af aftalerne.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til bl.a. at ud-
melde temaer, som skal behandles i de enkelte rammeafta-
ler. Herudover vil der blive fastsat nærmere regler for, hvad
en regional rammeaftale i øvrigt skal indeholde, om tidsfri-
ster for indgåelse af aftalerne og processen i øvrigt, herunder
om Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
rolle i forhold til rammeaftalerne.
Det bemærkes, at der herudover lægges op til, at de delta-
gende parter i høj grad selv fastlægger det nærmere indhold
ud fra de lokale forhold og betingelser.
3.4. Reduktion af frafald fra danskuddannelserne
3.4.1. Klippekort til danskuddannelser for udenlandske ar-
bejdstagere og studerende m.v.
3.4.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1,
tilbyder kommunalbestyrelsen arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har op-
holdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Dan-
mark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold
i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og op-
holdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v. og har bopæl i kommunen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 1, at
tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2,
stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og
6 månederne fra det tidspunkt, hvor udlændingen første
gang kan påbegynde undervisningen. Det fremgår videre af
stk. 2 i bestemmelsen, at udbyderen af arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens
sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af
en modultest.
En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at
deltage i en danskuddannelse i op til 3 år efter, at den pågæl-
dende første gang kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2
c, stk. 3.
Det følger af § 2, stk. 5, at kommunalbestyrelsen tilbyder
udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en perio-
de ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning, undervisning i en periode svarende til det tidsrum,
hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse
efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet
beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændin-
gens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at ud-
lændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte
sig af tilbuddet om danskuddannelse.
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det indgår i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskud-
dannelse til voksne udlændinge”, at der skal iværksættes til-
tag, der kan bidrage til at reducere kursisternes frafald fra
danskuddannelserne. Tiltagene omfatter dels et klippekort til
danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende
m.fl., dels et depositum for arbejdstagere, studerende m.fl.
på 1.250 kr. ved påbegyndelse af et modul.
Regeringen ønsker, at der etableres en ordning, hvorefter ar-
bejdstagere, studerende m.fl. tilbydes danskuddannelse in-
den for rammerne af et klippekort. Modellen sætter en ram-
me for den tidsmæssige udstrækning af den tilbudte under-
visning, idet den enkelte kursist får tildelt et givent antal
måneders undervisning per modul. Modellen forventes at få
kursisten til at have fokus på tid og progression.
Herudover får den enkelte kursist mulighed for mere fleksi-
belt at planlægge sin deltagelse i undervisningen. Det bety-
der, at kursisten fx i forbindelse med sygdom eller øget
travlhed kan anmode om en pause i undervisningen.
Formålet med klippekortet er dels at give udenlandske ar-
bejdstagere, studerende m.fl. et øget incitament til at gen-
nemføre danskuddannelsen inden for en tidsmæssig afgræn-
set periode, dels at begrænse fravær fra undervisningen.
Som følge af forslaget får udlændinge omfattet af ordningen
tildelt et klippekort med op til 6 klip. Kursister, der ved ud-
dannelsesstart indplaceres på et højere modul end modul 1,
vil kun få tildelt et antal klip svarende til de resterende mo-
duler på danskuddannelsen. Hvert klip er tidsnormeret, og
en kursist har en samlet uddannelsesret på op til i alt 3½ år
svarende til maksimalt 42 måneder. Klippekortet har en
samlet gyldighedsperiode på 5 år.
Klippekortet giver gruppen af selvforsørgende kursister mu-
lighed for at holde pauser i undervisningsforløbet fx i for-
bindelse med intensive arbejdsperioder, udlandsophold, syg-
dom eller barsel. Pauserne kan holdes efter bestået modul-
test forud for, at et nyt modul påbegyndes. Medmindre kur-
sisten holder pause, foretages der automatisk et nyt klip, når
tidsnormeringen for det enkelte klip udløber. En kursist, der
ikke består modultesten inden for den periode, modulet er
tidnormeret til, vil kunne fortsætte undervisningen på det ef-
terfølgende klip og her aflægge modultest. Når en modultest
er bestået, bortfalder de måneder, der måtte restere på klip-
pet. Det betyder, at en kursist, der bruger mere end et klip til
at bestå modultesten, vil have færre klip til de efterfølgende
moduler.
Det foreslås i danskuddannelseslovens § 6 a, stk. 1, 2 pkt., at
antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist, fastsættes
på baggrund af udbyders indplacering af kursisten på dansk-
uddannelse og modul, jf. lovens § 6, stk. 3.
15
Udbyder indplacerer i dag kursisten på danskuddannelse og
modul på grundlag af en pædagogisk vurdering af den en-
keltes forudsætninger og mål med uddannelsen. Indplacerin-
gen sker, efter kommunalbestyrelsen har henvist udlændin-
gen til danskuddannelse, jf. § 6, stk. 1, i danskuddannelses-
loven.
Det foreslås i § 6 a, stk. 1, 3. pkt., at der højst kan tildeles 6
klip svarende til 3½ års (42 måneders) danskuddannelse.
Et klips varighed afhænger af, hvilket modul der er tale om.
Der vil i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. blive fastsat nærmere regler om klippekortet,
herunder om hvor mange måneder det enkelte modul udlø-
ser på klippekortet. Der lægges således op til, at de første
moduler på en danskuddannelse udløser færre undervis-
ningsmåneder end de sidste moduler, idet kursisterne gen-
nemsnitligt bruger mindre tid på de første moduler end de
efterfølgende.
Det foreslås i § 6 a, stk. 2, at klippekortet er gyldigt i 5 år fra
det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen. Det
første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når kursisten er
indplaceret på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 1, at
den 5-årige uddannelsesperiode starter fra det tidspunkt,
hvor udlændingen første gang kan påbegynde uddannelsen.
S-kursisten kan begynde undervisningen, når den pågælden-
de som led i introduktionsforløbet er henvist til danskuddan-
nelse af kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 24 c,
stk. 3, jf. § 21, stk. 1.
Det første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når kursisten
er indplaceret på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3 –
dvs. at den undervisningsperiode, som kursisten er tildelt
med klippet, begynder at løbe, når kursisten er indplaceret
på et modul og kan begynde at modtage undervisning.
Som en undtagelse hertil kan kursisten dog i overensstem-
melse med den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 5, oplyse
til den relevante udbyder af danskuddannelse, at vedkom-
mende ønsker at udskyde starttidspunktet for klippet.
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 1. pkt., at et klip løber frem til
afslutningen af klippets gyldighedsperiode, uanset om kursi-
sten deltager i undervisningen. Det foreslås i 2. pkt., at et
klip dog udløber, når kursisten består modultesten for det
modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Et klippekort udløber således enten, når klippets gyldigheds-
periode er udløbet – uagtet om kursisten har deltaget i un-
dervisningen – eller når kursisten består modultesten for det
modul, hvor den pågældende er indplaceret. Det følger he-
raf, at en kursist, der består en modultest midt i et klip, har
mistet den resterende undervisningstid på klippet.
Det foreslås i § 6 a, stk. 4, at når et klip udløber, påbegyndes
i umiddelbar forlængelse heraf automatisk et nyt klip, jf.
dog stk. 5. Udgangspunktet er således, at et nyt klip – en ny
undervisningsperiode - begyndes direkte efter udløbet af det
foregående klip.
Det følger dog af den foreslåede bestemmelse i stk. 5, at en
S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet for danskun-
dervisningen eller holde pause efter en bestået modultest,
hvis kursisten hurtigst muligt og forud for undervisningens
start oplyser den udbyder af danskuddannelse, som den på-
gældende er henvist til, herom. Det betyder, at en kursist
kan undgå eller begrænse spild af klip i forbindelse med for-
udset fravær.
Uddannelsesretten afsluttes med den afsluttende prøve, jf.
lovens § 9, eller ved udløb af uddannelsesperioden. En S-
kursist, der har taget den afsluttende danskprøve har dermed
også opbrugt sin danskuddannelsesret. En S-kursist, der har
brugt alle sine klip, har opbrugt sin danskuddannelsesret,
også selv om den pågældende ikke har bestået den afslutten-
de prøve. Det gælder dog ikke, hvis vedkommende befinder
sig på det afsluttende prøvebærende modul. I det tilfælde
gælder uddannelsesretten frem til den næstkommende prø-
vetermin. Herefter ophører uddannelsesretten, uanset om
vedkommende består den afsluttende danskprøve.
Det påhviler sprogcenteret at vejlede kursisterne om uddan-
nelsernes gennemførelse, jf. § 6, stk. 5, i danskuddannelses-
loven. Sprogcenteret er således ansvarlig for at vejlede den
enkelte S-kursist om klippekortet, herunder særligt om den
tidsmæssige ramme for de enkelte klip og konsekvensen af
ikke at gennemføre modultest inden for klippets gyldigheds-
periode.
Det er kursistens ansvar at planlægge modultest inden for
det enkelte klips gyldighedsperiode, samt sikre at pauser og
eventuel udskudt starttidspunkt samt undervisningstid sam-
let set kan holdes inden for den 5-årige uddannelsesperiode.
Når uddannelsesperioden udløber, har en S-kursist ikke ad-
gang til mere undervisning, uanset om vedkommende har
ubrugte klip.
Det påhviler kommunen at sikre, at kursister, der har bestået
modultesten for det modul, hvor de er indplaceret, uden
unødigt ophold henvises til et nyt modul, således at den en-
kelte kursist ikke mister tid mellem klip.
Klippekortsmodellen lægger op til, at S-kursister har et
stærk fokus på tidsforbrug og progression.
På baggrund af den fleksibilitet, der følger af klippekorts-
ordningen, foreslås det, at den pligt kommunalbestyrelsen
efter de gældende regler har til at forlænge uddannelsesret-
ten for kursister, der på grund af sygdom, barsel m.v. i en
periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbud-
det, eller fordi de har været i ustøttet beskæftigelse på
mindst 30 timer, som udgangspunkt bortfalder for S-kursi-
sters vedkommende. Dog skal kommunalbestyrelsen forlæn-
ge uddannelsesperioden for S-kursister, der på grund af al-
vorlig og langvarig sygdom, i en periode ikke har haft mu-
lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Bestemmelsen er bl.a. møntet på den situation, hvor en kur-
16
sist midt i et uddannelsesforløb bliver alvorligt og langvarigt
syg og af den årsag ikke er i stand til at deltage i danskud-
dannelsen. I sådanne situationer skal der være adgang til at
forlænge undervisningsperioden. Der henvises til den fore-
slåede § 2 f, stk. 3.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i henhold til den
foreslåede § 2 f, stk. 2, kan beslutte, at udlændinge, som ik-
ke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af
uddannelsesperioden, jf. stk. 1, eller ikke har påbegyndt el-
ler opbrugt klippekortet, fortsat skal have tilbud om dansk-
uddannelse.
Det foreslås i danskuddannelseslovens § 6 a, stk. 6, at ud-
lændinge- og Integrationsministeren kan fastsætte nærmere
regler om klippekortet, herunder om de enkelte klips gyldig-
hedsperiode og fremgangsmåden for at holde pause mellem
klip, når klippet er udløbet med en bestået modultest, jf. stk.
3, 2. pkt.
Det er hensigten bl.a. at anvende bemyndigelsen til i form af
en gradueret tabel at fastlægge, hvor mange måneders
danskundervisning, den enkelte kursist tildeles afhængig af,
hvilket modul vedkommende er indplaceret på. Der vil des-
uden blive fastsat nærmere regler om udskudt starttidspunkt
og pause efter modultest m.v.
Alle S-kursister, der påbegynder en danskuddannelse efter
lovens ikrafttræden, tildeles et klippekort, som giver den en-
kelte kursist afmålte tidsperioder til de enkelte moduler.
Kursister, som ved lovens ikrafttræden allerede er påbe-
gyndt en danskuddannelse, tildeles et klippekort i forbindel-
se med, at kursisten henvises til et nyt modul.
3.4.2. Betaling af depositum for udenlandske arbejdstagere,
studerende m.v.
3.4.2.1. Gældende ret
Optagelse til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og
danskuddannelse for arbejdstagere, studerende m.v. sker ef-
ter henvisning fra kommunalbestyrelsen i udlændingens bo-
pælskommune, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 1. Det
fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl., at henvisning sker til et modul
ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt
modul, før kursisten har bestået modultesten for det modul,
hvor den pågældende er indplaceret.
Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser, der
giver adgang til opkrævning af depositum.
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det indgår i aftalen om ”Mere virksomhedsrettet danskud-
dannelse til voksne udlændinge”, at der med henblik på at
reducere frafald og fravær fra danskuddannelserne indføres
et depositum for arbejdstagere, studerende m.fl. på 1.250 kr.
ved tilmelding til danskuddannelse.
Formålet med det foreslåede depositum er at sikre, at til-
meldte kursister til danskuddannelserne har et reelt ønske
om at følge undervisningen. En undersøgelse viser, at 12
procent af S-kursister i 2013 faldt fra undervisningen allere-
de i løbet af det første modul eller udeblev helt fra undervis-
ningen efter at have tilmeldt sig. Det er forventningen, at et
depositum vil nedbringe antallet af udlændinge, der enten
ikke afslutter en påbegyndt uddannelsesmodul eller helt
udebliver fra undervisningen, og hermed forbedre den sam-
lede ressourceanvendelse og effektivitet på danskuddannel-
sesområdet.
Det foreslås på den baggrund i danskuddannelseslovens §
14, stk. 4, at udbydere af danskuddannelse opkræver S-kur-
sister et depositum på 1.250 kr., når kursisten henvises til et
modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1.
Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for udlændinge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, der ve-
drører udlændinge, der meddeles opholdstilladelse som au
pair-personer. Au pair-personer er således ikke omfattet af
det foreslåede krav om depositum. Baggrunden herfor er, at
værtsfamilier til au pair-personer allerede i dag opkræves et
engangsbeløb til delvis medfinansiering af det offentliges
udgifter til danskundervisning1).
Når en kommunalbestyrelse har henvist en kursist til dansk-
uddannelse, og udbyder har modtaget henvisningen, opkræ-
ver udbyderen depositummet hos kursisten. Kursisten kan
ikke påbegynde undervisningen, før depositummet er betalt.
Det foreslås i § 14, stk. 5, at kursisten kan få depositummet
tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul, kursisten
er henvist til.
Depositummet betales per modul. I forbindelse med at kur-
sisten har bestået en modultest, kan kursisten vælge at få de-
positummet tilbagebetalt. Det vil fx kunne være i forbindel-
se med afholdelse af pause i undervisningen eller skift af ud-
byder af danskuddannelse. En kursist, der herefter ønsker at
fortsætte danskuddannelsen og fortsat har uddannelsesret,
skal i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. henvises
til et nyt modul. I tilfælde, hvor en kursist har fået deposi-
tummet udbetalt, skal kursisten på ny indbetale depositum
til udbyder, før undervisningen kan påbegyndes.
Depositummet kan endvidere udbetales i tilfælde, hvor kur-
sisten ikke har afsluttet modulet med en modultest, men øn-
sker helt at ophøre med danskuddannelsen.
Det foreslås videre i § 14, stk. 6, at udlændinge- og integra-
tionsministeren kan fastsætte nærmere regler om depositum
efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning og tilbagebeta-
ling.
3.5. Målretning af den statslige finansiering af danskuddan-
nelserne
3.5.1. Gældende ret
17
Den enkelte kommune får inden for et rådighedsloft refun-
deret 50 pct. af sine udgifter til danskuddannelse som led i
integrationsprogrammet fra staten, jf. integrationslovens §
45, stk. 4. Rådighedsloftet udgør i 2017 76.635 kr. pr. hel-
årsperson i tilbud i integrationsprogrammet. Målgruppen for
integrationsprogrammet er flygtninge og familiesammenfør-
te, jf. integrationslovens § 16. I det omfang, en kommune af-
holder udgifter pr. gennemsnitlig helårsperson ud over rå-
dighedsloftet, er udgifterne ikke omfattet af refusion.
Den enkelte kommune får desuden inden for et rådighedsloft
refunderet 50 pct. af sine udgifter til danskuddannelse som
led i introduktionsforløb fra staten, jf. integrationslovens §
45, stk. 5. Rådighedsloftet udgør i 2017 52.490 kr. pr. hel-
årsperson i tilbud i introduktionsforløbet. Målgruppen for
introduktionsforløbet er udenlandske arbejdstagere og stude-
rende m.v. I det omfang, en kommune afholder udgifter pr.
gennemsnitlig helårsperson ud over rådighedsloftet, er ud-
gifterne ikke omfattet af refusion.
Endelig får den enkelte kommune inden for et rådighedsbe-
løb refunderet 50 pct. af udgifterne til danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som
ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til dansk-
uddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dansk-
uddannelseslovens § 15. Refusionsadgangen efter danskud-
dannelseslovens § 15 omfatter udgifter til danskuddannelse i
de særlige tilfælde, hvor danskuddannelse tilbydes til udlæn-
dinge under 18 år eller til visse grupper af danske statsbor-
gere, fx færinger og grønlændere. Det drejer sig i praksis om
få tilfælde. Herudover drejer det sig om de tilfælde, hvor
danskuddannelsesretten forlænges, og således rækker ud
over det danskuddannelsestilbud, som tilbydes som led i et
integrationsprogram eller et introduktionsforløb efter inte-
grationsloven, og endelig drejer sig om tilbud om danskud-
dannelse til grænsependlere i medfør af danskuddannelses-
lovens § 2 a.
Udgifterne til tilbud om danskuddannelse er – uanset om de
henhører under integrationsprogrammer, introduktionsforløb
eller gives direkte efter danskuddannelsesloven - budgetga-
ranterede, hvilket indebærer, at de resterende udgifter refun-
deres kommunerne under ét via det generelle bloktilskud, jf.
§ 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generel-
le tilskud til kommuner.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gennemførte analyse, jf. lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2, viser, at der er klare forskelle i, hvor
omkostningseffektivt kommunerne driver danskuddannel-
sestilbuddene. Analyserne viser, at det er muligt at nedbrin-
ge udgifterne på området uden at nedbringe kvaliteten af
danskuddannelsen.
Herudover er det meget få kommuner, der har udgifter pr.
helårsperson svarende til niveauet af rådighedslofterne, og i
den forbindelse bemærkes, at udgifter til danskuddannelse i
praksis udgør den væsentligste del af kommunernes udgifter
til integrationsprogrammer og introduktionsforløb.
På den baggrund indgår det i aftalen om ”Mere virksom-
hedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge”, at der
skal gennemføres justeringer af den statslige refusion for
kommunernes udgifter til danskuddannelse.
Konkret foreslås det for det første at nedjustere rådigheds-
loftet for de udgifter til integrationsprogrammer til flygtnin-
ge og familiesammenførte, som kommunerne kan hjemtage
refusion for.
For det andet foreslås det helt at afskaffe statslig refusion for
udgifter til danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere
og studerende m.v. Det indebærer, at både refusionen for
danskuddannelse som led i et introduktionsforløb efter inte-
grationsloven og refusionen for udgifter til danskuddannelse
efter danskuddannelsesloven afskaffes.
Det foreslås således at justere rådighedsloftet for udgifter til
integrationsprogrammer, som anført i integrationslovens §
45, stk. 4, 2. pkt. fra 76.635 kr. til 36.053 kr. pr. helårsper-
son.
Herudover foreslås det at afskaffe den direkte refusion til
kommunerne for udgifter til danskuddannelse under intro-
duktionsforløbet efter integrationslovens § 45, stk. 5. Forsla-
get vil skærpe kommunernes incitament til at nedbringe ud-
gifterne og dermed indhente det anviste effektiviseringspo-
tentiale på danskuddannelsesområdet.
Endelig foreslås det at ophæve refusionsbestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 15 i sin helhed. Forslaget inde-
bærer, at der ikke længere vil være statslig refusion efter
danskuddannelsesloven for danskuddannelsesudgifter til
grænsependlere og i tilfælde, hvor danskuddannelsesretten
forlænges ud over perioden for et integrationsprogram eller
introduktionsforløb. Forslaget indebærer desuden, at der hel-
ler ikke længere vil være refusion for danskuddannelsesud-
gifter til mindreårige udlændinge og danske statsborgere,
som tilbydes danskuddannelse. Det bemærkes, at det drejer
sig om en lille gruppe, og at kommunernes udgifter til
dansktilbuddene til disse grupper fortsat vil være budgetga-
ranterede.
Med de samlede ændringer skærpes de mindst omkostnings-
effektive kommuners incitament til at nedbringe udgifterne
til området, og forslaget vil som udgangspunkt indebære en
mellemkommunal omfordeling således, at de kommuner,
der driver området mest omkostningseffektivt, belønnes.
Da området er budgetgaranteret, vil kommunerne under ét
fortsat blive fuldt kompenseret for udgifterne til området.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og § 2, nr. 5 og 6.
3.6. Øvrige tilpasninger af danskuddannelsesloven og inte-
grationsloven
18
3.6.1. Tydeliggørelse af målgrupper og uddannelsesperioder
for danskuddannelse
3.6.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler har alle nyankomne udlændinge, som
opfylder betingelserne i danskuddannelseslovens §§ 2-2 a,
som udgangspunkt ret til et tilbud om danskuddannelse.
Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen således tilbyde danskuddannelse til alle udlændin-
ge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt
har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i
kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om
ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindel-
se med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og ud-
veksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
Herudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddan-
nelse til visse udlændinge under 18 år, jf. danskuddannelses-
lovens § 2, stk. 3, samt til visse danske statsborgere, jf.
danskuddannelseslovens § 2, stk. 4. Endelig skal kommunal-
bestyrelsen i medfør af danskuddannelseslovens § 2 a tilby-
de danskuddannelse til EU-grænsependlere, dvs. udlændin-
ge over 18 år, der har bopæl uden for Danmark og godtgør i
Danmark at have status som arbejdstagere eller selvstændigt
erhvervsdrivende efter EU-retten.
Længden af uddannelsesperioden og tilbuddets karakter af-
hænger dog af den enkelte udlændings opholdsgrundlag.
Flygtninge og familiesammenførte har efter danskuddannel-
seslovens § 2, stk. 2, ret til ordinær danskuddannelse i op til
fem år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kun-
ne påbegynde undervisningen. Det fremgår videre af dansk-
uddannelseslovens § 5, stk. 1, at for udlændinge, der er om-
fattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne på-
begyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen
har overtaget ansvaret for den pågældende. Danskuddannel-
sesretten ophører senest på det tidspunkt, hvor udlændingen
har bestået den afsluttende prøve på den danskuddannelse,
hvorpå den pågældende er indplaceret. Flygtninge og fami-
liesammenførte modtager imidlertid danskuddannelsestil-
buddet som led i et integrationsprogram efter integrationslo-
vens § 16, og det fremgår af integrationslovens § 21, at
danskuddannelsen kan have en varighed på op til 5 år, efter
at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlæn-
dingen. Der anvendes i danskuddannelsesloven og integrati-
onsloven således ikke den samme formulering i forhold til
uddannelsesperiodens start, og det kan i praksis betyde en
afvigelse på op til en måned.
Udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. har efter gæl-
dende regler indledningsvis ret til danskuddannelse i form af
et tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som
skal gennemføres inden for en periode på 1½ år, fra det tids-
punkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde under-
visningen, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 1. Det
fremgår af danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, at for udlæn-
dinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddan-
nelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommu-
nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende.
Såfremt de pågældende gennemfører undervisningen inden
for denne periode, har de i umiddelbar forlængelse heraf ret
til op til 3 års danskuddannelse på en af de ordinære dansk-
uddannelser 1, 2 eller 3, jf. danskuddannelseslovens § 2 c,
stk. 3. Dette betyder, at denne gruppe i dag samlet kan mod-
tage op til 4½ års danskundervisning. Udenlandske arbejds-
tagere og studerende m.v. modtager danskuddannelsestil-
buddet som led i et introduktionsforløb efter integrationslo-
vens § 24 c, som højst kan have en varighed på 3 år. Delta-
ger denne gruppe af udlændinge i danskuddannelse ud over
3 år, skal den resterende del af tilbuddet således gives efter
danskuddannelseslovens § 2.
Beregning af danskuddannelsesretten og -perioden afhænger
i dag således af den enkelte udlændings opholdsgrundlag, og
der anvendes ikke nogen stringent terminologi for beregning
af perioden i hhv. danskuddannelsesloven og integrationslo-
ven.
For såvel flygtninge og familiesammenførte som udenland-
ske arbejdstagere og studerende m.v. gælder det dog, at
kommunalbestyrelsen inden for en måned efter at have over-
taget ansvaret for en udlænding skal henvise vedkommende
til danskuddannelse, jf. integrationslovens § 21 og integrati-
onslovens § 24 d, jf. § 21.
Det er for begge grupper desuden uden betydning for fast-
læggelse af starttidspunktet, om udlændingen rent faktisk
benytter sig af tilbuddet. Hvis udlændingen ikke har benyttet
sig af den tilbudte danskundervisning, regnes uddannelses-
periodens starttidspunkt således fra det tidspunkt, hvor den
pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte
undervisning. Dette afgøres af kommunen. Det betyder, at
danskuddannelsesperioden løber, hvis udlændingen ikke
deltager i den uddannelse, han er blevet henvist til. Omvendt
indskrænker det ikke en udlændings uddannelsesperiode,
hvis en kommune ved en fejl ikke får sikret, at udlændingen
kan påbegynde danskuddannelse inden for en måned.
Herudover skal kommunalbestyrelsen forlænge uddannel-
sesretten, hvis udlændingen på grund af sygdom, barsel m.v.
i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af til-
buddet om danskuddannelse, i en periode svarende til det
tidsrum, hvor den pågældende har været afskåret fra at be-
nytte sig af tilbuddet. Endvidere skal kommunalbestyrelsen
tilbyde at forlænge danskuddannelsesretten til udlændinge,
der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30
timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold
i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har
haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddan-
nelse, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 5.
Endelig kan kommunalbestyrelsen beslutte, at udlændinge,
som af andre grunde end de ovenfor nævnte, ikke har lært
dansk i den nævnte periode, kan fortsætte undervisningen,
jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 6. Det vil sige, at der
skal være tale om andre grunde end sygdom, barsel m.v.
19
Kommunalbestyrelsen kan dog ikke forlænge uddannelses-
perioden, hvis udlændingen har bestået den prøve, der af-
slutter undervisningen på det prøvebærende modul på den
relevante danskuddannelse.
3.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Danskuddannelsestilbuddet til voksne udlændinge er i dag
reguleret i danskuddannelsesloven, men også indirekte i in-
tegrationsloven, idet tilbuddet til de allerfleste udlændinge
gives som led i den samlede integrationsindsats til nyan-
komne udlændinge efter integrationsloven. Der er således et
tæt samspil mellem disse to regelsæt. Samtidig er der dog
over en årrække løbende gennemført separate justeringer af
hhv. danskuddannelsesloven og integrationsloven, som ikke
fuldt ud er gennemført efter ensartede reguleringsprincipper.
Det har medført, at samspillet mellem de to love er blevet
unødigt kompliceret og begrebsanvendelsen ikke er helt
konsistent. Det gælder bl.a. de regler, der beskriver mål-
grupperne for danskuddannelse, regler om beregning af ud-
dannelsesperioden og regler om statslig refusion for udgifter
til danskuddannelse.
Samtidig følger det af nærværende lovforslag, at tilbud om
arbejdsrettet danskundervisning til udenlandske arbejdstage-
re og studerende m.v. afskaffes, og at der gennemføres en
målretning af den offentlige finansiering af kommunernes
danskuddannelsestilbud til forskellige målgrupper. I forhold
til målretning af finansieringen henvises til lovforslagets al-
mindelige bemærkninger afsnit 3.5.
På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministe-
riets vurdering, at der er behov for at justere både danskud-
dannelsesloven og integrationsloven, således at man af lo-
ven helt præcist kan udlede den enkelte udlændings dansk-
uddannelsesret, hvilket har betydning for hvilke finansie-
ringsregler, der gælder for danskuddannelsestilbuddet, sam-
tidig med, at der sikres en enkel terminologi for lovens over-
ordnede målgrupper.
På den baggrund foreslås det, at der i danskuddannelseslo-
ven sondres mellem hhv. integrationskursister (I-kursister)
og selvforsørgerkursister (S-kursister), og at der indsættes
bestemmelser, der nærmere definerer de to målgrupper på
baggrund af opholdsgrundlag.
Ved I-kursister forstås herefter udlændinge, der har fået
asyl, humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse på
andet asylrelateret grundlag samt udlændinge, der har fået
opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med
herboende personer på baggrund af udlændingelovens al-
mindelige regler herom. Derimod omfatter bestemmelsen
ikke uledsagede mindreårige flygtninge. Bestemmelsen om-
fatter heller ikke familiesammenførte til udenlandske ar-
bejdstagere og studerende m.v., som i stedet vil være omfat-
tet af begrebet S-kursister, jf. straks nedenfor. I-kursistbe-
grebet svarer til den personkreds, der skal tilbydes et inte-
grationsprogram efter integrationslovens § 16. I-kursistbe-
grebet kendes og anvendes i øvrigt allerede i praksis mange
steder i kommuner og sprogcentre. Der henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 3 og den deri foreslåede § 2 c og de specielle
bemærkninger hertil.
Ved S-kursister forstås udlændinge, der har fået opholdstil-
ladelse med henblik på beskæftigelse, studier, au pair-op-
hold m.v. efter udlændingelovens regler, medfølgende fami-
liemedlemmer til sådanne udlændinge samt nordiske stats-
borgere og udlændinge med opholdsret i medfør af de EU-
retlige regler. S-kursistbegrebet svarer til den personkreds,
der skal tilbydes et introduktionsforløb efter integrationslo-
vens § 24 c. Herudover foreslås det, at der ved en selvfor-
sørgerkursist (S-kursist) i danskuddannelseslovens forstand
desuden forstås EU-grænsependlere, der tilbydes danskud-
dannelse i medfør af lovens § 2 a. S-kursistbegrebet kendes
og anvendes i øvrigt allerede i praksis mange steder i kom-
muner og sprogcentre. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
3, og den deri foreslåede § 2 d og de specielle bemærkninger
hertil.
Det foreslås videre, at den samlede uddannelsesperiode for
både I- og S-kursister fremover skal være op til 5 år, og at
starttidspunktet for beregning af perioden fremover skal væ-
re det samme. Undervisningstilbuddet vil for begge mål-
grupper omfatte en af de 3 ordinære danskuddannelser efter
lovens § 3. Derimod skal omfanget af dansktilbuddet for S-
kursister begrænses til højst 3½ år inden for en klippekorts-
model. For en nærmere beskrivelse af forslaget om et klip-
pekort henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
3.4.1.
Forslaget om en ensretning af den 5-årige uddannelsesperio-
de gennemføres ved indsættelse af nye bestemmelser i
danskuddannelsesloven og ved en justering i integrationslo-
vens § 21 og 24 d om danskuddannelse som led i et integra-
tionsprogram eller et introduktionsforløb.
Forslaget indebærer, at den 5-årige danskuddannelsesperio-
de for alle grupper og i både integrationsloven og danskud-
dannelsesloven fremover regnes fra det tidspunkt, hvor ud-
lændingen kan påbegynde danskuddannelsen, normalt senest
en måned efter ankomsten til kommunen.
Det bemærkes, at det fortsat vil være således, at det ikke vil
have betydning for fastlæggelse af starttidspunktet, om ud-
lændingen rent faktisk benytter sig af tilbuddet. Hvis udlæn-
dingen ikke har benyttet sig af den tilbudte danskundervis-
ning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt således fra
det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kan påbe-
gynde den tilbudte undervisning. Det betyder, at danskud-
dannelsesperioden løber, hvis udlændingen ikke deltager i
den uddannelse, han er blevet henvist til, og omvendt ikke
indskrænker uddannelsesperioden, hvis en kommune ved en
fejl ikke får sikret, at udlændingen kan påbegynde danskud-
dannelse inden for en måned.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og de deri foreslåe-
de § 2 e, stk. 1, og § 2 f, stk. 1, og lovforslagets § 2, nr. 3 og
20
4, og de deri foreslåede § 21, stk. 3, og § 24 d og de speciel-
le bemærkninger hertil.
Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsens adgang til at
beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end sygdom,
barsel m.v., ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddan-
nelsen inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have til-
bud om danskuddannelse, videreføres. Det kan fx være til-
fældet, hvor kommunen vurderer, at det vil være en god in-
vestering at give dansktilbuddet, fordi det vil kunne bringe
den pågældende hurtigt i beskæftigelse. Omvendt har ud-
lændingen ikke længere et krav på danskuddannelse i denne
situation. Det beror således på kommunens konkrete vurde-
ring om tilbuddet skal gives. Herudover foreslås det, at den-
ne adgang også skal gælde i de tilfælde, hvor en udlænding
har opbrugt sin danskuddannelsesret efter den nye klippe-
kortsmodel. I denne situation vil det ligeledes være op til
kommunens vurdering om dansktilbuddet skal gives. Kom-
munalbestyrelsen kan dog fortsat ikke forlænge uddannel-
sesperioden, hvis udlændingen har bestået den prøve, der af-
slutter undervisningen på det prøvebærende modul på den
relevante danskuddannelse. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 3, og de deri foreslåede bestemmelser i § 2 e, stk. 2, og
§ 2 f, stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-
ger af adgangen til statslig refusion for kommunernes dansk-
uddannelsesudgifter, hvorefter kommunernes udgifter til
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, dvs. uden
for integrationsprogrammet og introduktionsforløbet, afskaf-
fes. Det indebærer, at kommunerne ikke kan hjemtage refu-
sion for udgifter til danskuddannelse til S-kursister. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.5.
Endelig foreslås det for så vidt angår I-kursister at viderefø-
re bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen skal forlænge
danskuddannelsesretten i de tilfælde, hvor en udlænding på
grund af sygdom, barsel m.v., eller i forbindelse med ustøt-
tet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, ikke har haft
mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannel-
se.
Forslaget indebærer, at uddannelsesperioden i de ovennævn-
te tilfælde skal forlænges for I-kursister, hvorimod den kom-
munale pligt til at forlænge uddannelsesperioden som ud-
gangspunkt ikke længere vil gælde for S-kursister. Det bety-
der, at udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. som
udgangspunkt ikke længere vil have ret til at få forlænget
uddannelsesperioden.
Den foreslåede begrænsning skal ses i sammenhæng med, at
udlændingen med den nye klippekortsmodel får op til 5 år til
at gennemføre det samlede danskuddannelsestilbud på op til
3½ år. Udlændingen får således mulighed for at planlægge
op til 1½ års pause i uddannelsen, som vil kunne benyttes til
fx barsel. Ved sygdom vil der kunne være tale om forsinkel-
se på op til 1½ år, uden at det får betydning for danskuddan-
nelsesretten. Det er derfor vurderingen, at klippekortsmodel-
len sikrer den fornødne fleksibilitet, og at der ikke er behov
for yderligere adgang til at forlænge uddannelsesperioden
for denne gruppe af udlændinge.
Udgangspunktet om, at der ikke kan ske forlængelse af ud-
dannelsesretten kan dog fraviges i de helt særlige tilfælde,
hvor en kursist midt i et uddannelsesforløb bliver alvorligt
og langvarigt syg og af den årsag ikke er i stand til at delta-
ge i danskuddannelsen. I sådanne situationer bør der være
adgang til efter en konkret vurdering at forlænge undervis-
ningsperioden. Det vil være en forudsætning for anvendelse
af bestemmelsen, at der er fremlagt dokumentation for lang-
varig og alvorlig sygdom.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om kompensation
for klip og uddannelsesret. Det forventes, at bestemmelsen
vil finde begrænset anvendelse, idet der dels er tale om en
kursistgruppe, der som udgangspunkt opholder sig i Dan-
mark i en kortvarig periode, og dels skal være tale om lang-
varig og alvorlig sygdom. Der vil som udgangspunkt således
skulle være tale om sygdom, der strækker sig over flere klip.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og den deri foreslåe-
de bestemmelse i § 2 f, stk. 3.
3.6.2. Ophævelse af regel om indplacering på danskuddan-
nelse hos indkvarteringsoperatøren
3.6.2.1. Gældende ret
I henhold til danskuddannelseslovens § 6, stk. 4, skal indpla-
cering på danskuddannelse og modul af udlændinge, som ef-
ter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingel-
ovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e modtager
undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfunds-
forhold hos indkvarteringsoperatøren, ske på foranledning af
den kommunalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for
den pågældende udlænding. Det fremgår videre af bestem-
melsen, at såfremt visitering til en kommune ikke har fundet
sted, når undervisningen iværksættes, skal indkvarterings-
operatøren foretage en foreløbig indplacering på danskud-
dannelse og modul.
Det følger af bestemmelsen, at indplacering på danskuddan-
nelse og modul skal foretages, inden kommunalbestyrelsen
overtager integrationsansvaret for den pågældende udlæn-
ding. Den kommunalbestyrelse, der skal overtage ansvaret
for den pågældende udlænding, sørger for, at udlændingen
indplaceres på danskuddannelse og modul. Kommunalbesty-
relsen kan beslutte, at indplaceringen foretages af den udby-
der af danskuddannelse, der efter kommunens overtagelse af
integrationsansvaret, skal forestå danskuddannelsen for den
pågældende, eventuelt under medvirken af kommunens
sagsbehandler på området. Kommunalbestyrelsen beslutter
endvidere, om repræsentanter for kommunen og/eller udby-
deren skal rejse til asylcentret for at foretage indplaceringen,
eller om udlændingen skal rejse til kommunen for at få fore-
taget indplaceringen. Kommunalbestyrelsen kan aftale med
en anden kommunalbestyrelse, at denne skal forestå indpla-
ceringen, eller aftale med indkvarteringsoperatøren, at denne
21
foretager en foreløbig indplacering. I tilfælde, hvor visite-
ring til en kommune ikke har fundet sted, når undervisnin-
gen iværksættes, er indkvarteringsoperatøren ansvarlig for at
foretage en foreløbig indplacering på danskuddannelse og
modul.
Endelig indplacering foretages af kommunalbestyrelsen
umiddelbart efter overtagelsen af integrationsansvaret for
den pågældende, jf. § 5, stk. 3.
3.6.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som et led i udmøntningen af to og trepartsaftalerne om in-
tegration er der ved at blive udarbejdet en standardpakke for
information og danskundervisning til flygtninge, der er ble-
vet meddelt asyl, og som fortsat opholder sig på asylcentret,
og dermed befinder sig i overgangsfasen mellem asylcentre
og kommunen. Standardpakken – som fremover vil blive
anvendt på alle asylcentre - indeholder et forløb for dansk-
undervisning. Danskundervisning i overgangsfasen skal sta-
dig følge de samme retningslinjer for mål og tilrettelæggel-
se, der gælder for danskuddannelsens begyndermoduler, og
som er beskrevet i fagbilaget til bekendtgørelse om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl.
I forbindelse med dette arbejde er det bl.a. blevet klarlagt, at
indplacering af den enkelte udlænding i praksis reelt først
foretages i forbindelse med, at den pågældende er boligpla-
ceret i kommunen og er henvist til det sprogcenter, hvor
vedkommende skal følge danskuddannelse.
Det er desuden vurderingen, at den indplacering, som kom-
munalbestyrelsen i henhold til bestemmelsen skal foretage
forud for boligplacering, er forbundet med unødige omkost-
ninger. Den samme vurdering gør sig gældende for så vidt
angår den foreløbige indplacering, som indkvarteringsopera-
tøren skal foretage i tilfælde, hvor en udlænding endnu ikke
er visiteret til en kommune.
Det foreslås på den baggrund, at danskuddannelseslovens §
6, stk. 4, ophæves, således at kommunalbestyrelsen ikke er
forpligtet til at foretage en indplacering forud for boligplace-
ring, og at indkvarteringsoperatørerne – i de tilfælde, hvor
der ikke er sket visitering til en kommune – ikke har pligt til
at foretage en foreløbig indplacering på danskuddannelse og
modul. Ophævelse af bestemmelsen ændrer ikke ved, at
danskundervisning i overgangsfasen stadig skal følge de
samme retningslinjer for mål og tilrettelæggelse, der gælder
for danskuddannelsens begyndermoduler, og som er beskre-
vet i fagbilaget til bekendtgørelse om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
3.6.3. Udveksling af oplysninger mellem udbydere ved skift
af sprogcenter m.v.
3.6.3.1. Gældende ret
Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal kommunal-
bestyrelserne og udbyderne tilvejebringe og meddele res-
sortministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysnin-
ger, om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning, som denne måtte forlange. Det drejer sig om op-
lysninger om den enkelte kursists cpr-nummer, nationalitet
og køn, samt oplysninger om, hvilket sprogcenter de under-
vises på, og hvor langt de er i undervisningsforløbet. Oplys-
ningerne samles i danskundervisningsdatabasen, som admi-
nistreres af Udlændinge- og Integrationsministeriet. I prak-
sis indsendes oplysningerne ikke af kommunerne, men af
udbyderne til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 2, kan kommunal-
bestyrelserne indhente oplysninger fra udbyderne af dansk-
uddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning med
henblik på, at kommunalbestyrelsen kan varetage deres op-
gaver efter denne lov. Det drejer sig om personlige oplys-
ninger i form af navn og cpr-nummer, og oplysninger om
henvisningskommune, henvisningskategori, henvisningsda-
to, indplacering på danskuddannelse og modul samt delta-
gelse i afholdte prøver og resultater heraf. De nævnte oplys-
ninger er relevante for kommunernes tilrettelæggelse og op-
følgning på tilbud om danskuddannelse efter danskuddan-
nelsesloven og integrationsloven, herunder for afregning
mellem kommune og udbyder samt hjemtagelse af statslig
refusion m.v. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke
fra den, de vedrører, idet de nævnte oplysninger er nødven-
dige for, at kommunen kan varetage sine opgaver. Det be-
mærkes, at kommunerne ikke herved har en videre adgang
til at indhente og få oplysninger, end det allerede følger af
persondatalovens almindelige videregivelsesregler og inte-
grationslovens bestemmelser om indhentning og videregi-
velse af oplysninger.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at en udbyder kan
indhente oplysninger direkte fra en anden udbyder. I tilfæl-
de, hvor der er behov for at indhente oplysninger fra en an-
den udbyder skal det i dag derfor ske gennem kommunalbe-
styrelsen.
Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 3, kan ministeren
fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og
videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i
hvilken form oplysningerne skal gives.
Ved kursister forstås i denne sammenhæng personer, der
deltager i undervisning i danskuddannelse med henblik på at
aflægge den afsluttende prøve på den pågældende danskud-
dannelse. Kredsen af personer, der kan gå til prøver inden
for danskuddannelse omfatter tillige udlændinge m.fl., der
har tilmeldt sig en prøve uden at have været optaget til un-
dervisning på det modul, der fører frem til prøven og kursi-
ster, der har modtaget danskuddannelse hos en udbyder, der
ikke er udpeget af ressortministeriet til at afholde den på-
gældende prøve, og som derfor har indstillet sig til en prøve
som selvstuderende, jf. bekendtgørelse om prøver inden for
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. De to sidst-
nævnte grupper er i dag ikke nævnt i bestemmelsen i § 18,
stk. 3.
3.6.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
22
Det er bl.a. i lyset af etableringen af en klippekortsmodel
væsentligt at sikre, at der fx i forbindelse med flytning kan
foregå en hurtig og effektiv udveksling af information om
den enkelte kursists indplacering, aflagte modultests m.v.
med henblik på at sikre, at der ikke er unødige ophold i un-
dervisningen. Dette er væsentligt for både kursisternes og
sprogcentrenes planlægning af danskuddannelsen.
I de tilfælde, hvor en kursist fortsætter sin danskuddannelse
hos en anden udbyder end der, hvor danskuddannelsen er
påbegyndt, er der behov for, at den aktuelle udbyder kan
henvende sig hos den tidligere udbyder med henblik på at få
oplysninger om, hvilket danskuddannelsestilbud den pågæl-
dende tidligere er blevet tilbudt, og hvad den pågældende al-
lerede har deltaget i. Disse oplysninger kan i dag kun ind-
hentes via kommunen. I praksis indebærer det oftest, at
kommunen trækker de pågældende oplysninger i danskun-
dervisningsdatabasen. Imidlertid er der en vis forsinkelse på
de data, som udbyderne indberetter til danskundervisnings-
databasen. Det betyder, at det i dag ikke er muligt at få op-
daterede oplysninger fra en tidligere udbyder hurtigt og der-
med sikre, at kursisten kan fortsætte sin danskuddannelse
uden unødigt ophold.
Det foreslås, at nyaffatte § 18, stk. 2, 1. pkt., således at det
kommer til at fremgå af bestemmelsens ordlyd, at kommu-
nalbestyrelserne uden forudgående samtykke fra den, oplys-
ningen vedrører, kan indhente de oplysninger fra udbyderne,
der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne
lov. Det svarer til den gældende retstilstand, dog således at
henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ud-
går.
Det foreslås herudover, at der i § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes
hjemmel til, at udbyderne uden forudgående samtykke fra
den oplysningen vedrører, kan indhente de oplysninger fra
en anden udbyder, der er nødvendige for at varetage deres
opgaver efter denne lov.
Forslaget tager hånd om den ovennævnte situation, hvor der
hos en udbyder er behov for at vide, hvilken danskuddannel-
se en kursist tidligere er blevet tilbudt og har deltaget i. Op-
lysningerne kan indhentes uden samtykke i det omfang, at
de er nødvendige for, at udbyderen kan varetage sin opgave
efter denne lov, og ofte vil kursisten ikke selv kunne tilveje-
bringe disse oplysninger.
Det kan dreje sig om personlige oplysninger i form af navn
og cpr-nummer, og oplysninger om henvisningskommune,
henvisningskategori, henvisningsdato, indplacering på
danskuddannelse og modul samt deltagelse i afholdte prøver
og resultater heraf. De nævnte oplysninger er relevante for
udbyderens indplacering af kursisten på danskuddannelsen
og beregning af klippekort m.v.
Forslaget om videregivelse af oplysninger mellem udbydere
af danskuddannelser indebærer, at udbyderen er direkte om-
fattet af persondataloven, når udbyderen indsamler og vide-
regiver oplysninger om borgerne.
Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende
principper for behandling af personoplysninger. Af bestem-
melsens stk. 1 følger, at behandling af personoplysninger
skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Endvidere skal indsamling af personoplysninger ske til ud-
trykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål, jf. persondatalo-
vens § 5, stk. 2. Udbyderen må endvidere ikke behandle
flere oplysninger end formålet tilsiger, jf. stk. 3.
Forslaget indebærer, at danskuddannelsen hurtigst muligt
kan fortsættes i det tilfælde, hvor kursisten skal fortsætte
danskuddannelse hos en ny udbyder.
Det foreslås endelig, at det i § 18, stk. 3, præciseres, at ud-
lændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om
indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes og
prøvedeltageres personnumre, herunder om i hvilken form
oplysningerne skal gives.
Med ændringen præciseres det, at adgangen til at fastsætte
regler om at indhente, registrere og videregive personnumre
omfatter ikke blot kursister, men også prøvedeltagere. Det
følger af ændringsforslaget, at personer, der tilmelder sig en
prøve uden at have været optaget til undervisning på det mo-
dul, der fører frem til prøven, og kursister, der har modtaget
danskuddannelse hos en udbyder, der ikke er udpeget af res-
sortministeriet til at afholde den pågældende prøve, og som
derfor har indstillet sig til en prøve som selvstuderende, og-
så er omfattet af bestemmelsen i § 18, stk. 3.
3.7. Krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig ind-
kvartering af flygtninge i en anden kommune
3.7.1. Gældende ret
Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven forpligte-
de til at sørge for boliger til nye flygtninge, som boligplace-
res til den enkelte kommune.
Den integrationsansvarlige kommune har pligt til at anvise
nyankomne flygtninge en permanent bolig, når det er muligt
efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen,
jf. integrationslovens § 12, stk. 1. Indtil det er muligt at an-
vise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen
et midlertidigt opholdssted, jf. integrationslovens § 12, stk.
6.
Kommunen har inden for disse rammer mulighed for at be-
slutte, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted.
Der kan fx være tale om indkvarteringssteder, der oprettes
særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt
opholdssted.
Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvar-
tering på midlertidige opholdssteder. Et midlertidigt op-
holdssted har således ikke karakter af et egentligt lejemål.
Det betyder fx, at den pågældende ikke kan påberåbe sig le-
jelovens opsigelsesregler, og flygtningen har alene ret til at
bo i boligen, indtil kommunen tilbyder en anden midlertidig
23
bolig eller en permanent bolig. Der er samtidig loft over,
hvor meget kommunen kan opkræve i egenbetaling. I for-
hold til privat indkvartering vil det være kommunen, der ud-
lejer opholdsstedet til flygtningen, som dernæst betaler et
bestemt lejebeløb.
Efter de gældende regler behøver det midlertidige opholds-
sted ikke at være i den kommune, hvortil den pågældende
flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent bolig.
Kommunen kan således tilbyde en flygtning omfattet af in-
tegrationsloven midlertidig indkvartering på et opholdssted i
en anden kommune, fx en nabokommune, hvis den aktuelle
boligsituation for en periode vanskeliggør midlertidig bolig-
placering i den integrationsansvarlige kommune.
Integrationsansvaret og de tilhørende indtægter og udgifter i
forbindelse med den enkelte flygtning påhviler dog fortsat
den kommune, hvortil flygtningen er visiteret. Det indebæ-
rer, at den integrationsansvarlige kommune skal CPR-regi-
strere flygtningen i egen kommune, tilbyde den pågældende
et integrationsprogram samt afholde udgifterne hertil. Til-
svarende udbetales grundtilskuddet til den integrationsan-
svarlige kommune, som har flygtningen folkeregistreret i
kommunen, jf. integrationslovens § 10, stk. 3. Den integrati-
onsansvarlige kommune har også fortsat ansvaret for, når
det er muligt, at anvise den pågældende flygtning en perma-
nent bolig inden for kommunen, jf. integrationslovens § 12,
stk. 1.
3.7.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Den 19. december 2016 vedtog Folketinget beslutningsfor-
slag nr. B 19 om kommunernes indkvartering af flygtninge i
andre kommuner, hvoraf fremgår: ”Folketinget pålægger re-
geringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag
der sikrer, at kommuner udelukkende kan indkvartere deres
af Udlændingestyrelsen tildelte flygtninge i midlertidige op-
holdssteder i en anden kommune, såfremt denne er indfor-
stået hermed og dermed godkender placeringen af den mid-
lertidige indkvartering. Lovforslaget skal senest træde i kraft
den 1. juli 2017. ”
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestem-
melse i integrationsloven, hvorefter indkvartering på midler-
tidige opholdssteder alene kan ske i en anden kommune, så-
fremt der foreligger en aftale herom mellem den integrati-
onsansvarlige kommune og den kommune, hvor opholdsste-
det er beliggende.
Med den foreslåede ordning kan den integrationsansvarlige
kommune ikke længere uden indbyrdes aftale tilbyde en
flygtning midlertidig indkvartering i en anden kommune.
Herved sikres, at den kommune, hvor indkvarteringsstedet
er beliggende, er indforstået med beslutningen herom. End-
videre sikres, at kommunerne fortsat har muligheden for at
benytte midlertidige opholdssteder på tværs af kommune-
grænser ved at indgå aftale herom og dermed fortsat også
har fleksibilitet i forhold til at løse opgaven med midlertidig
boligplacering af flygtninge. Derudover vil kommunen
fremover være informeret om, hvorvidt flygtninge, som en
anden kommune har integrationsansvaret for opholder sig i
kommunen.
Aftalen skal sikre, at der til enhver tid foreligger en accept
fra den kommune, hvori det midlertidige opholdssted er be-
liggende, og den skal derfor foreligge før midlertidig ind-
kvartering af en flygtning i en anden kommune kan ske.
Det bemærkes, at indgåelse af en sådan aftale ikke medfø-
rer, at myndighedsansvaret flytter. Integrationsansvaret efter
integrationsloven påhviler således fortsat den kommune,
hvortil flygtningen er visiteret af Udlændingestyrelsen.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. juli 2017, jf.
dog den foreslåede overgangsordning for flygtninge, som al-
lerede er midlertidigt indkvarteret i en anden kommune. Der
henvises herved til lovforslagets §§ 4 og 5.
3.8. Placering af grundtilskud under budgetgarantien
3.8.1. Gældende ret
I forbindelse med kommunernes modtagelse af nyankomne
flygtninge og familiesammenførte yder staten i en treårig
periode et månedligt grundtilskud pr. udlænding, jf. integra-
tionslovens § 45, stk. 3. Grundtilskuddet udgør i 2017 2.693
kr. om måneden. I perioden fra den 1. januar 2017 til den
31. december 2018 udgør det månedlige grundtilskud for
hver flygtning og hver udlænding, som er familiesammen-
ført med en flygtning, dog 4.040 kr. Grundtilskuddet ydes til
dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i for-
bindelse med integration af nyankomne flygtninge og fami-
liesammenførte og udbetales til den kommunalbestyrelse,
der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Er der tale om en
uledsaget mindreårig flygtning ydes der i stedet et særligt
tilskud på 8.955 kr. om måneden, jf. § 45, stk. 7.
Grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtnin-
ge, som kommunerne modtager i medfør af integrationslo-
ven, indgår ikke i den kommunale budgetgarantiordning.
Kommunernes indtægter fra tilskuddene indgår derimod i
kommunernes nettodriftsudgifter til overførsler og er således
placeret uden for den kommunale serviceramme (udgiftslof-
tet). I forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi
skønnes der over kommunernes overførselsudgifter og –ind-
tægter, herunder grundtilskuddet. Fremgangsmåden indebæ-
rer, at eventuel modregning i bloktilskuddet sker med for-
sinkelse.
3.8.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
I forbindelse med kommuneøkonomiaftalen for 2017 er det
aftalt med KL, at grundtilskuddet, herunder tilskuddet til
mindreårige uledsagede flygtninge, skal omfattes af budget-
garantien, hvilket forudsætter en ændring af lov om kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommunerne.
Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
24
indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udvik-
lingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder i
forhold til kommunernes udgifter til kontanthjælp, integrati-
onsydelse og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5.
Det foreslås på den baggrund, at de kommunale indtægter
fra grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygt-
ninge efter integrationslovens kapitel 9 ligeledes bliver om-
fattet af den kommunale budgetgarantiordning, jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 1.
Herved sikres det, at kommunerne under ét kompenseres for
udviklingen i de kommunale udgifter også på integrations-
området, ved at både udgifter og indtægter på integrations-
området indgår budgetgarantiordningen. Kompensationen
sker ved regulering af bloktilskuddet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4.1 Samlede økonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre mindreudgifter
for det offentlige på i alt 5,5 mio. kr. i 2017, 71,3 mio. kr. i
2018, 146,7 mio. kr. i 2019 og 200,4 mio. kr. i 2020, jf. ta-
bel 1 nedenfor. De samlede økonomiske konsekvenser af
lovforslaget er indbudgetteret på finansloven for 2017.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved styrkelse af den
virksomhedsrettede danskundervisning m.v.
Mio. kr. 2017-pl 2017 2018 2019 2020
Statslige udgifter
4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan varetage undervisningen 2,6 5,1 2,7 0,0
4.3 Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskuddannelse for udenland-
ske arbejdstagere og studerende m.v.
- -332,9 -330,4 -329,5
4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til integrationsprogrammet - -32,5 -56,7 -75,0
4.5 Klippekort til danskuddannelser - - - -
4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. - - - -
4.7 Tilpasning af modultest 1,8 0,5 0,5 0,5
4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser og moduler 2,1 2,1 2,1 2,1
I alt statslige udgifter 6,5 -357,7 -381,8 -401,9
Kommunale udgifter
4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan varetage undervisningen - - - -
4.3 Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskuddannelse for udenland-
ske arbejdstagere og studerende m.v.
- -6,5 -11,3 -15,0
4.5 Klippekort til danskuddannelser - - -16,0 -16,0
4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. -12,0 -12,0 -12,0 -12,0
4.7 Tilpasning af modultest - - - -
4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser og moduler - - - -
I alt kommunale udgifter -12 286,4 235,1 201,5
25
I alt offentlige udgifter -5,5 -71,3 -146,7 -200,4
4.2 Forsøgsordning, hvor større virksomheder kan varetage
undervisningen
Der er som en del af forslaget om friere rammer for under-
visning på virksomheder afsat 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio.
kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til en to-årig forsøgsordning
udmøntet som en ansøgningspulje. Der er endvidere afsat
0,2 mio. kr. i 2019 til evaluering af forsøgsordningen. Ud-
gifternes afholdes fra finanslovens § 14.62.08. Arbejdsmar-
kedsdansk. Endeligt er der afsat 0,1 mio. kr. årligt i 2017 og
2018 til administration af puljen på finanslovens § 14.21.01.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
4.3. Afskaffelse af statslig refusion af udgifter til danskud-
dannelse for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
Forslaget om afskaffelse af statslig refusion af udgifter til
danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere og studeren-
de m.v. skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til in-
troduktionsforløb på 28 mio. kr. i 2018, 56 mio. kr. i 2019
og 85 mio. kr. fuldt indfaset i 2020.
Staten har hidtil refunderet 50 pct. af kommunernes udgifter
til introduktionsforløbet. Med afskaffelsen af den statslige
refusion reduceres statens direkte udgifter til refusion med
332,9 mio. kr. i 2018, 330,4 mio. kr. i 2019 og 329,5 mio.
kr. i 2020. Mindreudgifterne er på finansloven for 2017 ind-
budgetteret som en budgetregulering på § 14.11.76. Reser-
ver og budgetregulering vedrørende statslige indkomstover-
førsler. Budgetreguleringen forventes på lov om tillægsbe-
villing for 2017 at blive udmøntet på finanslovens §
14.71.02. Aktive tilbud og danskuddannelse til udlændinge
under introduktionsforløbet.
De kommunale merudgifter som følge af afskaffelsen af den
statslige refusion udgør 304,9 mio. kr. i 2018, 274,4 mio. kr.
i 2019 og 244,5 mio. kr. i 2020. Merudgifterne er indbudget-
teret på finanslovens § 14.11.78.10. Reserve vedrørende
kommunale udgifter til budgetgaranterede indkomstover-
førsler. Reserven forventes udmøntet som led i Aftale om
kommunernes og regionernes økonomi for 2018.
4.4 Nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til integrati-
onsprogrammet
Forslaget om nedsættelse af refusionsloftet for udgifterne til
integrationsprogrammet skønnes at medføre offentlige min-
dreudgifter til integrationsprogrammet på 39 mio. kr. i 2018,
68 mio. kr. i 2019 og 90 mio. kr. fuldt indfaset i 2020.
De statslige mindreudgifter skønnes at udgøre 32,5 mio. kr. i
2018, 56,7 mio. kr. i 2019 og 75,0 mio. kr. i 2020. Min-
dreudgifterne er på finansloven for 2017 indbudgetteret som
en budgetregulering på § 14.11.76. Reserver og budgetregu-
lering vedrørende statslige indkomstoverførsler. Budgetre-
guleringen forventes på lov om tillægsbevilling for 2017 at
blive udmøntet på finanslovens § 14.71.03. Aktive tilbud og
danskuddannelse til udlændinge under integrationsprogram-
met.
De kommunale mindreudgifter skønnes at udgøre 6,5 mio.
kr. i 2018, 11,3 mio. kr. i 2019 og 15,0 mio. kr. i 2020. Min-
dreudgifterne er på finansloven for 2017 indbudgetteret på
finanslovens § 14.11.78.10. Reserve vedrørende kommunale
udgifter til budgetgaranterede indkomstoverførsler. Reser-
ven forventes udmøntet som led i Aftale om kommunernes
og regionernes økonomi for 2018.
4.5 Klippekort til danskuddannelser
Forslaget om klippekort til danskuddannelser skønnes at
medføre kommunale mindreudgifter på 16,0 mio. kr. årligt
fra 2019. Mindreudgifterne er på finansloven for 2017 ind-
budgetteret på finanslovens § 14.11.78.10. Reserve vedrø-
rende kommunale udgifter til budgetgaranterede indkomst-
overførsler. Reserven forventes udmøntet som led i Aftale
om kommunernes og regionernes økonomi for 2018.
4.6 Depositum for udenlandske arbejdstagere og studerende
m.v.
Forslaget om depositum for udenlandske arbejdstagere og
studerende m.v. skønnes at medføre kommunale mindreud-
gifter på 12,0 mio. kr. årligt fra 2017. Mindreudgifterne er
på finansloven for 2017 indbudgetteret på finanslovens §
14.11.78.10. Reserve vedrørende kommunale udgifter til
budgetgaranterede indkomstoverførsler. Reserven forventes
udmøntet som led i Aftale om kommunernes og regionernes
økonomi for 2018.
4.7 Tilpasning af modultest
Der er som en del af forslaget om tilpasning af modultest af-
sat 1,8 mio. kr. årligt fra 2017 og 0,5 mio. kr. årligt fra 2018
til forslaget. Udgifterne afholdes fra finanslovens §
14.21.02. Udvikling af prøver i dansk m.v.
4.8 Tilsyn med indplacering på danskuddannelser og modu-
ler
Der er som en del af forslaget om tilsyn med indplacering på
danskuddannelser og moduler afsat 2,1 mio. kr. årligt fra
2017. Udgifterne afholdes fra finanslovens § 14.21.01. Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration er an-
svarlig for udmøntningen af forslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget skønnes at medføre marginalt øget administra-
tion hos de private sprogcentre i forbindelse med håndtering
26
af depositum og klippekort. Lovforslaget skønnes dog at
medføre et tilsvarende fald i antallet af udlændinge, der
frafalder undervisningen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget har begrænsede administrative
konsekvenser for borgerne, derved at danskuddannelseslo-
vens § 18 foreslås ændret således, at der indsættes hjemmel
til, at udbyderne uden forudgående samtykke fra den, som
oplysningen vedrører, kan indhente de oplysninger fra en
anden udbyder, der er nødvendige for at varetage deres op-
gaver efter denne lov.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
De foreslåede ændringer i danskuddannelseslovens § 2, stk.
5, betyder, at kommunalbestyrelsen fremover ikke skal til-
byde udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. en for-
længelse af uddannelsesretten i de tilfælde, hvor de pågæl-
dende på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har
haft mulighed for at benytte sig om tilbuddet om danskud-
dannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Samtidig gives udenlandske arbejdstagere og studerende
m.v. med klippekortet, jf. § 6 a, mulighed for fleksibelt at
tilrettelægge samlet op til 42 måneders undervisning inden
for den samlede uddannelsesperiode på 5 år.
De foreslåede ændringer indebærer, at kvinder, der får børn
i forbindelse med deres ophold i Danmark, fremover ikke vil
kunne få forlænget deres uddannelsesret på grund af afholdt
barsel. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer
imidlertid, at klippekortsmodellen giver den fornødne fleksi-
bilitet, idet kursisterne kan holde pause i op til 1½ år. Her-
udover opholder målgruppen for ændringsforslaget, nemlig
udenlandske arbejdstagere og studerende m.v., sig som ud-
gangspunkt i Danmark i en kortere periode og har dermed
ofte ikke flere barselsperioder inden for den givne tidsram-
me. Uanset at ændringen vil have betydning bl.a. for kvin-
der, der skal have barsel, vurderes det på baggrund af oven-
nævnte ikke, at ændringsforslaget har negative ligestillings-
mæssige konsekvenser.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. februar
2017 til den 2. marts 2017 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
A2B, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Børne- og Kulturchefsfor-
eningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicapor-
ganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund,
Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde
Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handica-
pråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-
og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstols-
styrelsen, FOA-Fag og Arbejde, FOF’s Landsorganisation,
Folkehøjskolernes Forening, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet,
FTF, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitets-
hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommuner-
nes Revision, Landsorganisationen i Danmark (LO), Libe-
ralt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Central-
organisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud-
satte, Socialrådgiverforeningen, Statsforvaltningen, Uddan-
nelsesforbundet og UNHCR.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Lovforslaget medfører samlet set min-
dreudgifter for det offentlige på i alt 5,5
mio. kr. i 2017, 71,3 mio. kr. i 2018,
146,7 mio. kr. i 2019 og 200,4 mio. kr. i
2020.
Lovforslaget medfører isoleret set min-
dreudgifter for staten på 357,7 mio. kr. i
2018, 381,8 mio. kr. i 2019 og 401,9 mio.
kr. i 2020.
Lovforslaget medfører isoleret set merud-
gifter for staten på 6,5 mio. kr. i 2017.
Lovforslaget medfører isoleret set merud-
gifter for kommunerne på 286,4 mio. kr. i
2018, 235,1 mio. kr. i 2019 og 201,5 mio.
kr. i 2020.
27
Lovforslag medfører isoleret set min-
dreudgifter for kommunerne på 12 mio.
kr. i 2017.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen.
Lovforslaget medfører administrative
merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i 2017
og 2018 til administration af ansøgnings-
pulje om virksomhedsrettet danskuddan-
nelse under § 14. Udlændinge-, Integrati-
onsministeriet. Lovforslaget medfører
endvidere administrative merudgifter på
2,1 mio. kr. årligt til tilsyn med indplace-
ring på danskuddannelser og moduler un-
der § 14. Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Lovforslaget skønnes at medføre et fald i
antallet af udlændinge, der frafalder un-
dervisningen, hvilket hermed kan forbed-
re den samlede ressourceanvendelse og
effektivitet på danskuddannelsesområdet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen.
Lovforslaget skønnes at medføre margi-
nalt øget administration hos de private
sprogcentre i forbindelse med håndtering
af depositum og klippekort.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser (sæt x)
JA NEJ X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, skal kommunalbe-
styrelsen tilbyde danskuddannelse til alle udlændinge, der er
fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast,
lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen
eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse
af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med ar-
bejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
Herudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddan-
nelse til visse udlændinge under 18 år, jf. danskuddannelses-
lovens § 2, stk. 3, samt til visse danske statsborgere, jf.
danskuddannelseslovens § 2, stk. 4.
I dag er en udlændings opholdsgrundlag afgørende for, hvil-
ket danskundervisningstilbud kommunen indledningsvist
skal give den pågældende.
Kommunalbestyrelsen skal således indledningsvis give til-
bud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. dansk-
uddannelseslovens § 2 c, til alle udlændinge, bortset fra
flygtninge og familiesammenførte, jf. § 2, stk. 1 og 2. Det
indebærer, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er det
indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud for
udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 a, udenlandske studerende med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog § 2 b, medføl-
gende ægtefæller til udenlandske arbejdstagere og studeren-
de med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m og
9 n, au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 j, udenlandske praktikanter og volontører med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, udlændinge
på working holiday-ophold, jf. udlændingelovens § 9 l, ud-
lændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigel-
se efter udlændingelovens § 9 p, udlændinge med opholds-
28
tilladelse efter fribyordningen, jf. udlændingelovens § 9 c,
stk. 4, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, jf.
udlændingelovens § 9 d, udenlandske religiøse forkyndere,
jf. udlændingelovens § 9 f, visse udlændinge med opholds-
tilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, visse
udlændinge med fast, lovligt ophold i Danmark i medfør af
udlændingelovens § 1, og visse udlændinge omfattet af EU-
reglerne. Flygtninge og familiesammenførte har derimod ik-
ke adgang til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, men
begynder direkte på en ordinær danskuddannelse, jf. § 2,
stk. 2.
Som en konsekvens af, at arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning afskaffes som et særskilt undervisningstilbud, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der gennemføres en
nyaffattelse af danskuddannelseslovens § 2.
I § 2, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen tilbyder
danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år
og 1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt op-
hold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller 2)
har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med ar-
bejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
Bestemmelsen indebærer, at alle udlændinge - uanset om de
har opholdsret som udenlandske arbejdstagere og studerende
m.v. eller flygtninge eller familiesammenførte - skal tilby-
des en af de 3 ordinære danskuddannelser efter lovens § 3.
I § 2, stk. 2, foreslås det, at udlændinge under 18 år, der i
øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1, kan deltage i danskud-
dannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for mu-
ligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervis-
ningstilbud, jf. dog § 2 b.
Bestemmelsen indebærer, at udlændinge under 18 år også
kan tilbydes ordinær danskuddannelse, når der ikke er et an-
det relevant undervisningstilbud. Det klare udgangspunkt er
dog, at udlændinge under 18 år skal henvises til undervis-
ning i dansk i et ungemiljø i den kommunale ungdomsskole,
men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhen-
sigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk som an-
detsprog i ungdomsskolen for nogle ganske få udlændinge.
Der kan dog, jf. danskuddannelseslovens § 2 b, ikke tilbydes
danskundervisning efter danskuddannelsesloven til udlæn-
dinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at delta-
ge i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse.
Det foreslåede § 2, stk. 2, skal fortolkes restriktivt og forud-
sættes alene at finde anvendelse på nyankomne 16-17 årige
udlændinge, når kommunen ikke anser det for muligt eller
rimeligt at henvise til et andet relevant undervisningstilbud.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 3.
I § 2, stk. 3, foreslås det, at nogle grupper af danske statsbor-
gere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1. Det drejer sig 1)
om herboende grønlændere og færinger over 18 år, som ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, og 2) om danske statsborgere
over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan
fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født
af danske forældre med bopæl i udlandet.
Bestemmelsen skal sikre, at grønlændere og færinger over
18 år samt danskere, der på grund af langvarigt ophold i ud-
landet aldrig har lært dansk, herunder (voksne) børn født af
danske forældre med bopæl i udlandet, kan få undervisning i
henhold til reglerne om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge. Der er i praksis tale om et meget begrænset antal per-
soner.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 4.
Til nr. 2
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2 a, stk.
4, har den kommune, som tilbyder danskuddannelse til EU-
grænsependlere, samme funktion som bopælskommunen
ville have haft, hvis den pågældende udlænding havde været
bosat her i landet. Det gælder i forhold til henvisning til ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning eller ordinær dansk-
uddannelse og stillingtagen til grænsependlerens nærmere
ret til danskuddannelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring af danskuddannelseslovens § 2, som følger af lov-
forslagets § 1, nr. 3. Der ændres ikke ved princippet om, at
den henvisende kommune har samme funktion som en bo-
pælskommune ville have haft.
Til nr. 3
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1,
tilbyder kommunalbestyrelsen arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har op-
holdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Dan-
mark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold
i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og op-
holdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v. og har bopæl i kommunen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 1, at
tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2,
stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i højst 1 år og
6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang
kan påbegynde undervisningen. Det fremgår videre af stk. 2
i bestemmelsen, at udbyderen af arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens
sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af
en modultest.
En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at
29
deltage i en danskuddannelse i op til 3 år efter at den pågæl-
dende første gang kan påbegynde danskuddannelsen, jf. § 2
c, stk. 3.
Det foreslås, at § 2 c, der vedrører tilbud om arbejdsmar-
kedsrettet danskundervisning, ophæves, og at der i stedet
indsættes nye bestemmelser i §§ 2 c-2 f, som nærmere defi-
nerer de forskellige målgrupper, der har ret til danskuddan-
nelse efter loven, på baggrund af opholdsgrundlag samt de-
res danskuddannelsesret.
Med ophævelse af § 2 c og afskaffelsen af arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning sker der i stedet en sammenlæg-
ning af det nuværende tilbud, der tilbydes udenlandske ar-
bejdstagere og studerende m.v., med den ordinære danskud-
dannelse, og der etableres en begynderundervisning for alle
nyankomne udlændinge, hvor der er særlig fokus på de
sprogbehov, nyankomne udlændinge har, når de starter på
en dansk arbejdsplads. Det er ensbetydende med en væsent-
lig forenkling af danskuddannelsen til voksne udlændinge,
idet der fremover alene vil eksistere tre danskuddannelser.
Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.1.1.2. samt bemærkningerne til § 1, nr. 7, i
det efterfølgende.
Efter de gældende regler i danskuddannelsesloven skal kom-
munalbestyrelsen give tilbud om danskuddannelse til udlæn-
dinge med mange forskellige opholdsgrundlag efter udlæn-
dingeloven eller som følge af EU-retlige forpligtelser. Sam-
tidig afhænger omfanget af retten til danskuddannelse af den
enkelte udlændings specifikke opholdsgrundlag. Endelig in-
debærer nærværende lovforslag en differentieret finansie-
ring af kommunernes danskuddannelsestilbud til forskellige
målgrupper. På den baggrund er der behov for, at man af lo-
ven helt præcist kan udlede den enkelte udlændings dansk-
uddannelsesret, hvilket har betydning for hvilke finansie-
ringsregler, der gælder for danskuddannelsestilbuddet, sam-
tidig med, at der sikres en forholdsvis enkel terminologi for
lovens overordnede målgrupper.
På den baggrund foreslås det, at der i danskuddannelseslo-
ven sondres mellem hhv. integrationskursister (I-kursister)
og selvforsørgerkursister (S-kursister), og at der indsættes
en bestemmelse, der nærmere definerer de to målgrupper på
baggrund af opholdsgrundlag.
§ 2 c
I § 2 c, fastsættes, at der ved en integrationskursist (I-kur-
sist) i danskuddannelseslovens forstand forstås en flygtning
eller en familiesammenført, der henvises til danskuddannel-
se som led i et integrationsprogram efter integrationsloven §
16, herunder
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens §§ 7 eller 8 (flygtninge),
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 1 (familiesammenførte),
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 b (humanitær opholdstilladelse),
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1 eller 2 (familiesammenførte af særlige
grunde, udsendelseshindrede), eller
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 e (tidligere opholdstilladelse efter Kosovonødloven
m.v.).
Ved I-kursister forstås således udlændinge, der har fået asyl,
humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse på andet
asylrelateret grundlag samt udlændinge, der har fået op-
holdstilladelse med henblik på familiesammenføring med
herboende personer på baggrund af udlændingelovens al-
mindelige regler herom. Derimod omfatter bestemmelsen
ikke uledsagede mindreårige asylansøgere. Bestemmelsen
omfatter heller ikke familiesammenførte til udenlandske ar-
bejdstagere og studerende m.v., som i stedet vil være omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse i § 2 d om selvforsørger-
kursister, se nærmere straks nedenfor. I-kursistbegrebet sva-
rer således fuldstændig til den personkreds, der skal tilbydes
et integrationsprogram efter integrationslovens § 16. I-kur-
sistbegrebet kendes og anvendes i øvrigt allerede i praksis
mange steder i kommuner og sprogcentre.
§ 2 d
I § 2 d, stk. 1, fastsættes, at der ved en selvforsørgerkursist
(S-kursist) i danskuddannelseslovens forstand forstås en ud-
lænding, der henvises til danskuddannelse som led i et intro-
duktionsforløb efter integrationsloven § 24 c, herunder
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a (beskæftigelse),
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j-9 l (visse studerende, au pair-
personer, praktikanter/volontører og udlændinge på working
holiday-ophold, eller 9 p (beskæftigelse som følge af Dan-
marks internationale forpligtelser),
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 4 (fribyordningen),
4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d (tidligere
dansk indfødsret),
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 f (religiøse forkyndere m.v.),
6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning
til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med op-
holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n
(medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og stu-
derende m.v.),
30
7) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har fast,
lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens § 1
(nordiske statsborgere), eller
8) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af
EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegræns-
ninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Ved S-kursister forstås således udlændinge, der har fået op-
holdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, au
pair-ophold m.v. efter udlændingelovens regler, medfølgen-
de familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og stu-
derende samt nordiske statsborgere og udlændinge med op-
holdsret i medfør af de EU-retlige regler.
S-kursistbegrebet svarer således til den personkreds, der skal
tilbydes et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24
c. S-kursistbegrebet kendes og anvendes i øvrigt allerede i
praksis mange steder i kommuner og sprogcentre.
Herudover fastsættes det i § 2 d, stk. 2, at der ved en selvfor-
sørgerkursist (S-kursist) i danskuddannelseslovens forstand
desuden forstås grænsependlere, der tilbydes danskuddan-
nelse i medfør af lovens § 2 a.
§ 2 e
Nyankomne udlændinge, som opfylder betingelserne i
danskuddannelseslovens §§ 2-2 a, har som udgangspunkt ret
til et tilbud om danskuddannelse. Længden af uddannelses-
perioden og tilbuddets karakter afhænger dog af den enkel-
tes opholdsgrundlag.
Flygtninge og familiesammenførte har ret til ordinær dansk-
uddannelse i op til fem år fra det tidspunkt, hvor udlændin-
gen første gang kan påbegynde undervisningen, jf. danskud-
dannelseslovens § 2, stk. 2. Danskuddannelsesretten ophører
dog senest på det tidspunkt, hvor udlændingen har bestået
den afsluttende prøve på den danskuddannelse, hvorpå den
pågældende er indplaceret.
Uddannelsesperiodens start regnes fra det tidspunkt, hvor
udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen, jf.
§ 2, stk. 2. Det følger videre af danskuddannelseslovens § 5,
stk. 1, at danskuddannelse som udgangspunkt skal kunne på-
begyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen
har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, jf. in-
tegrationslovens § 4. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med integrationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det frem-
går, at kommunalbestyrelsen inden 1 måned efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af integrations-
lovens § 16 skal henvise den pågældende til danskuddannel-
se efter danskuddannelsesloven.
Det betyder, at en nyankommen udlænding kan påbegynde
danskundervisningen en måned efter, at kommunalbestyrel-
sen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrati-
onslovens § 4.
Det er uden betydning for fastlæggelse af starttidspunktet,
om udlændingen rent faktisk benytter sig af tilbuddet. Hvis
udlændingen ikke har benyttet sig af den tilbudte danskun-
dervisning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt såle-
des fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kun-
ne have påbegyndt den tilbudte undervisning. Dette afgøres
af kommunen. Det betyder, at danskuddannelsesperioden lø-
ber, hvis udlændingen ikke deltager i den uddannelse, han er
blevet henvist til. Omvendt indskrænker det ikke en udlænd-
ings uddannelsesperiode, hvis en kommune ved en fejl ikke
får sikret, at udlændingen kan påbegynde danskuddannelse
inden for en måned.
Flygtninge og familiesammenførte modtager danskuddan-
nelsestilbuddet som led i et integrationsprogram efter inte-
grationslovens § 16. Det fremgår af integrationslovens § 21,
stk. 1, 2. pkt., at danskuddannelse som led i integrationspro-
grammet kan have en varighed på op til 5 år, efter at kom-
munalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf.
integrationslovens § 4. Den femårige uddannelsesperiode af-
spejles således også i integrationsloven, men der anvendes
ikke den samme formulering i forhold til periodens start, og
i praksis kan det betyde en afvigelse på op til en måned.
For I-kursister foreslås det, at tilbuddet skal omfatte dansk-
undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændin-
gen kan påbegynde danskuddannelsen, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 2 e, stk. 1. Undervisningstilbuddet vil omfatte
en af de 3 ordinære danskuddannelser efter lovens § 3.
Forslaget til § 2 e, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 2, nr. 3, som gennemfører tilsvarende ændringer
i integrationslovens § 21, stk. 3, og indebærer, at den 5-årige
danskuddannelsesperiode i både integrationsloven og dansk-
uddannelsesloven regnes fra det tidspunkt, hvor udlændin-
gen kan påbegynde danskuddannelsen. Udlændingen kan
påbegynde danskuddannelsen, når kommunalbestyrelsen i
overensstemmelse med integrationslovens § 21, stk. 1, inden
en måned efter at have overtaget ansvaret for den pågælden-
de udlænding har henvist vedkommende til danskuddannel-
se.
Det er uden betydning for fastlæggelsen af starttidspunktet,
om udlændingen udebliver fra et indkaldt møde i kommu-
nen, eller ikke reagerer på kommunens skriftlige henvendel-
se med tilbud om danskundervisning hos en udbyder m.v.
Kommunens generelle information til borgerne om under-
visningstidspunktet anses derimod ikke at være tilstrække-
ligt til at igangsætte starttidspunktet. Det er derfor vigtigt, at
kommunen i den skriftlige information til udlændingen om
henvisning til danskundervisning m.v. oplyser udlændingen
om, at hvis den pågældende ikke møder op, vil uddannelses-
perioden begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor uddannel-
sestilbuddet står åbent for den pågældende.
Det foreslås i § 2 e, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at I-kursister, som ikke har påbegyndt eller afsluttet
danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1,
fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.
31
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i
den gældende § 2, stk. 5, ikke har lært dansk i den nævnte
periode, kan modtage undervisningen. Det vil sige, at der
skal være tale om andre grunde end sygdom, barsel m.v.
Kommunalbestyrelsen kan ikke forlænge uddannelsesperio-
den, hvis udlændingen har bestået den prøve, der afslutter
undervisningen på det prøvebærende modul på den relevan-
te danskuddannelse. Der vil fx kunne være tale om en per-
son, der har opholdt sig i Danmark i en årrække, ikke har
modtaget tilbud om danskundervisning og ikke har lært
sproget. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslut-
te, at den pågældende skal have tilbud om danskuddannelse.
Bestemmelsen viderefører således den adgang kommunalbe-
styrelsen efter gældende regler har til efter en konkret vur-
dering at tilbyde danskuddannelse til personer, der ikke læn-
gere har danskuddannelsesret.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 3, 1. pkt., skal
kommunalbestyrelsen tilbyde I-kursister, som på grund af
sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for
at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervis-
ning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været
afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Endvidere skal kom-
munalbestyrelsen tilbyde I-kursister danskuddannelse, hvis
de pågældende er eller har været i ustøttet beskæftigelse på
mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse
og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en perio-
de ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk.
3, 2. pkt.
Der er også her tale om en videreførelse af den gældende
retstilling for flygtninge og familiesammenførte, jf. dansk-
uddannelseslovens § 2, stk. 5.
Det bemærkes, at integrationsgrunduddannelsen, jf. lov om
integrationsgrunduddannelsen, anses som værende omfattet
af § 2 e, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i § 2 e, stk. 4, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om til-
bud om danskuddannelse efter stk. 3. Det indebærer, at der
kan fastsættes nærmere regler om forlængelse af danskud-
dannelsesretten for I-kursister, jf. stk. 3. Bortset fra be-
grænsningen til I-kursister svarer bestemmelsen til den gæl-
dende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 2, stk. 7.
Ministeriet vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte regler
om forlængelse af danskuddannelsesretten for I-kursister
svarende til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 981 af
28. juni 2016 om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.
§ 2 f
Nyankomne udlændinge, som opfylder betingelserne i
danskuddannelseslovens §§ 2-2 a, har som udgangspunkt ret
til et tilbud om danskuddannelse. Længden af uddannelses-
perioden og tilbuddets karakter afhænger dog af den enkel-
tes opholdsgrundlag.
Udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. har efter gæl-
dende regler indledningsvis ret til danskuddannelse i form af
et tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som
skal gennemføres inden for en periode på 1½ år, jf. dansk-
uddannelseslovens § 2 c, stk. 1. I henhold til § 2 c, stk. 1,
gælder tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan på-
begynde undervisningen. Såfremt de pågældende gennemfø-
rer undervisningen inden for denne periode, har de i umid-
delbar forlængelse heraf ret til op til 3 års danskuddannelse
på en af de ordinære danskuddannelser 1, 2 eller 3, jf.
danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 3. Dette betyder, at den-
ne gruppe samlet vil kunne modtage op til 4½ års danskun-
dervisning.
Uddannelsesperiodens start regnes fra det tidspunkt, hvor
udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen, jf.
§ 2, stk. 1, jf. § 2 c, stk. 1. Dette skal ses i sammenhæng
med danskuddannelseslovens § 5, stk. 1, hvoraf det fremgår,
at danskuddannelse skal kunne påbegyndes senest en måned
efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den
pågældende udlænding, jf. integrationslovens § 4. Det skal
videre ses i sammenhæng med integrationslovens § 21, stk.
1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen inden
1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding,
jf. integrationslovens § 4, skal henvise den pågældende til
danskuddannelse.
Det er uden betydning for fastlæggelse af starttidspunktet,
om udlændingen rent faktisk benytter sig af tilbuddet. Hvis
udlændingen ikke har benyttet sig af den tilbudte danskun-
dervisning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt såle-
des fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kun-
ne have påbegyndt den tilbudte undervisning. Dette afgøres
af kommunen.
Omvendt indskrænker det ikke en udlændings uddannelses-
periode, hvis en kommune ved en fejl ikke får sikret, at ud-
lændingen kan påbegynde danskuddannelse inden for en
måned. Udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. modta-
ger danskuddannelsestilbuddet som led i et introduktionsfor-
løb efter integrationslovens § 24 c. Det fremgår af integrati-
onslovens § 24 c, stk. 4, at introduktionsforløbet har en va-
righed på højst 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har over-
taget ansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 4.
Hvis en sådan udlænding deltager i danskuddannelse længe-
re end 3 år, gives den resterende del af danskuddannelsestil-
buddet efter danskuddannelseslovens § 2.
Tilsvarende gives danskuddannelsestilbud til grænsependle-
re, jf. danskuddannelseslovens § 2 a, ikke som led i et intro-
duktionsforløb efter integrationslovens 24 c, men direkte ef-
ter danskuddannelsesloven.
For S-kursister foreslås det, at tilbuddet skal omfatte dansk-
undervisning i op til 3½ år inden for en 5-årig periode, som
32
ligeledes regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan på-
begynde uddannelsen, og at tilbuddet gives inden for ram-
merne af et klippekort, jf. § 6 a, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 2 f, stk. 1.
Forslaget til § 2 f, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 2, nr. 4, som gennemfører tilsvarende ændringer
i integrationslovens § 24 d, og indebærer, at den 5-årige
danskuddannelsesperiode i både integrationsloven og dansk-
uddannelsesloven regnes fra det tidspunkt, hvor udlændin-
gen kan påbegynde danskuddannelsen. Det skal videre ses i
sammenhæng med integrationslovens § 21, stk. 1. 1 pkt.,
hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen inden en måned
efter at have overtaget ansvaret for en udlænding skal henvi-
se den pågældende til danskuddannelse i henhold til dansk-
uddannelsesloven.
Som hidtil er det uden betydning for fastlæggelsen af start-
tidspunktet, om udlændingen udebliver fra et indkaldt møde
i kommunen eller ikke reagerer på kommunens skriftlige
henvendelse med tilbud om danskundervisning hos en udby-
der m.v. Omvendt indskrænker det ikke en udlændings ud-
dannelsesperiode, hvis kommunalbestyrelsen ved en fejl ik-
ke får sikret, at udlændingen kan påbegynde danskuddannel-
sen inden for en måned, fx fordi kommunalbestyrelsen ikke
får rettet henvendelse til den pågældende udlænding med in-
formation om henvisning til danskuddannelse.
Kommunens generelle information til borgerne om under-
visningstidspunktet anses ikke at være tilstrækkeligt til at
igangsætte starttidspunktet. Det er vigtigt, at kommunen i
den skriftlige indkaldelse af udlændingen til et møde om
henvisning til danskundervisning m.v. oplyser udlændingen
om, at hvis den pågældende ikke møder op, vil uddannelses-
perioden begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor uddannel-
sestilbuddet står åbent for den pågældende.
For så vidt angår de i den foreslåede § 2 d, stk. 2, omtalte
grænsependlere, gør bestemmelserne i § 2 f sig tilsvarende
gældende, idet dog starttidspunktet for uddannelsesperioden
først regnes fra det tidspunkt, hvor den pågældende selv
henvender sig til kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Dette skal ses i ly-
set af, at den pågældende persongruppe i kraft af deres sta-
tus som grænsependlere ikke er registreret i en kommune og
derfor ikke kan modtage tilbuddet om danskuddannelse di-
rekte fra kommunen.
Det foreslås i § 2 f, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet
danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, jf. stk. 1,
eller ikke har påbegyndt eller har opbrugt klippekortet, jf. §
6 a, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.
Bestemmelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at
beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i
den gældende § 2, stk. 5, ikke har lært dansk i den nævnte
periode, kan modtage undervisningen. Det vil sige, at der
skal være tale om andre grunde end sygdom, barsel m.v. Der
kan fx være tale om en person, der har opholdt sig i Dan-
mark i en årrække og ikke tidligere har modtaget tilbud om
danskundervisning og ikke i øvrigt har lært sproget. I sådan-
ne tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at den pågæl-
dende skal have tilbud om danskuddannelse.
Kommunalbestyrelsen kan ikke forlænge uddannelsesperio-
den, hvis udlændingen har bestået den prøve, der afslutter
undervisningen på det prøvebærende modul på den relevan-
te danskuddannelse.
Derimod bortfalder S-kursisters ret til at få forlænget dansk-
uddannelsesretten på baggrund af sygdom, barsel m.v. Be-
grundelsen herfor er, at klippekortsordningen giver mulig-
hed for, at kursisten kan holde pauser i undervisningen.
Udgangspunktet om, at der ikke kan ske forlængelse af ud-
dannelsesretten kan dog fraviges i tilfælde, hvor en S-kursist
bliver alvorligt og langvarigt syg og af den årsag ikke er i
stand til at deltage i danskuddannelsen.
Det foreslås således i § 2 f, stk. 3, at kommunalbestyrelsen
tilbyder danskuddannelse efter § 2 e, stk. 3, til S-kursister,
der på grund af alvorlig og langvarig sygdom, i en periode
ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse. Der vil som udgangspunkt skulle være ta-
le om sygdom, der strækker sig over flere klip. Kommunal-
bestyrelsen træffer beslutning om kompensation for klip og
uddannelsesret. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anven-
delsesområde.
S-kursister vil således i overensstemmelse med § 2 e, stk. 3,
blive tilbudt undervisning i en periode svarende til det tids-
rum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbud-
det.
Det foreslås i § 2 f, stk. 4, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om til-
bud om danskuddannelse efter stk. 3. Det indebærer, at der
kan fastsættes nærmere regler om forlængelse af danskud-
dannelsesretten for S-kursister, jf. stk. 3. Bemyndigelsen vil
bl.a. blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om, hvilken
form for dokumentation, der skal fremlægges for langvarig
og alvorlig sygdom.
Til nr. 4
Det fremgår af overskriften til danskuddannelseslovens ka-
pitel 2, at kapitel 2 vedrører danskuddannelsernes og ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisnings struktur, indhold og
tilrettelæggelse.
Som følge af forslaget om at afskaffe arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, udgår henvis-
ningen til dette tilbud i overskriften til kapitel 2.
Til nr. 5
Efter danskuddannelseslovens § 3, stk. 1, skal danskuddan-
nelserne indeholde undervisning i dansk sprog og kultur- og
samfundsforhold. Det fremgår af § 8 i bekendtgørelse om
33
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at det er et
fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at
kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og
introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med
henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og fungere ak-
tivt som samfundsborgere. Det nærmere indhold af under-
visningen fremgår af fagbeskrivelserne i bilag 1 til bekendt-
gørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det foreslås, at § 3, stk. 1, 1 pkt., præciseres således, at det
fremgår, at danskuddannelsen skal indeholde undervisning i
dansk sprog og kultur samt arbejdsmarkeds- og samfunds-
forhold i Danmark.
Ændringsforslaget vedrører hele danskuddannelsesforløbet
på alle tre danskuddannelser. Det er dog hensigten, at sær-
ligt undervisningen på danskuddannelsens modul 1 og 2 skal
målrettes yderligere til arbejdsmarkedet. Forslaget skal såle-
des ses i sammenhæng med ændringsforslaget i § 3, nr. 7,
vedrørende erhvervsrettet begynderundervisning.
Allerede i dag undervises der på danskuddannelserne i ar-
bejdsmarkedsforhold og beskæftigelsesrelevante temaer.
Med ændringen er det hensigten, at kursisterne i endnu høje-
re grad, end det er tilfældet i dag, skal modtage undervisning
i beskæftigelsesrelaterede temaer for at opnå sprogkundska-
ber og viden, der er relevant i forhold til det danske arbejds-
marked. Det vil styrke kursisternes forståelse af og kends-
kab til arbejdsmarkedet og vil hermed øge den enkelte kur-
sists motivation for at søge og finde et job.
Undervisningen skal således i øget omfang bygges op om
beskæftigelsesrelaterede temaer og viden, der kan anvendes
på en arbejdsplads.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i
danskuddannelseslovens § 3, stk. 11, vil det nærmere ind-
hold af de enkelte moduler blive fastlagt ved udstedelse af
en ny bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. og nye fagbilag hertil.
Til nr. 6
Det fremgår af § 3, stk. 2, at tilbuddet efter § 2, stk. 2, og § 2
c, stk. 3, omfatter en af de følgende tre danskuddannelser:
Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannel-
se 3.
Det foreslås, at henvisningerne til § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,
udgår af bestemmelsen, idet de vedrører tilbud om arbejds-
markedsrettet danskundervisning, der afskaffes. Der er såle-
des tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbuddet
om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 7
I henhold til gældende ret skal kommunerne tilbyde dansk-
undervisning til nyankomne udlændinge over 18 år. Tilbud-
det skal gives til alle, der enten har opholdstilladelse eller i
øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i
kommunen, jf. § 2 i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl.
Flygtninge og familiesammenførte tilbydes ordinær dansk-
uddannelse, jf. § 2 stk. 2, mens udenlandske arbejdstagere
og studerende m.v. tilbydes arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning, jf. § 2, stk. 1, som er et kortere introduktionsfor-
løb med særlig fokus på beskæftigelse. Sidstnævnte har et
tydeligt fokus på beskæftigelse, mens de ordinære danskud-
dannelser sigter bredere på, at kursisten skal kunne fungere i
sin hverdag, herunder på arbejdsmarkedet.
De ordinære danskuddannelser er tilrettelagt som tre for-
skellige danskuddannelser opdelt efter kursisternes uddan-
nelsesmæssige forudsætninger. Hver uddannelse er inddelt i
6 moduler. Undervisningen på de tre uddannelser er tilrette-
lagt som en proces, hvor der lægges vægt på en kontinuerlig
fremadskridende indlæring af såvel mundtlige som skriftlige
færdigheder. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning læg-
ger sig tæt op ad målene for de to første moduler på de ordi-
nære danskuddannelser.
Det foreslås i § 3, stk. 7, at danskuddannelsernes første og
andet modul tilrettelægges med særlig vægt på opnåelse af
mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.
Med forslaget ændres danskuddannelsesloven derved, at alle
nyankomne voksne udlændinge tilbydes en beskæftigelses-
rettet begynderundervisning. Begynderundervisningen vil
strække sig over de første to moduler.
Forslaget bunder i, at mundtlige og beskæftigelsesrettede
sprogkundskaber vurderes at være afgørende for, at en nyan-
kommen udlænding kan klare sig på arbejdsmarkedet.
Forslaget betyder, at arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning afskaffes som et selvstændigt undervisningstilbud. I
stedet vil udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
fremover blive tilbudt ordinær danskuddannelse på linje
med øvrige nyankomne udlændinge, og for begge gruppers
vedkommende vil undervisningen blive indledt med en be-
gynderundervisning, der har særlig vægt på mundtlige og
beskæftigelsesrettede sprogkundskaber.
Kursisterne vil fortsat blive visiteret til enten danskuddan-
nelse 1, 2 eller 3 på baggrund af en pædagogisk vurdering af
den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddan-
nelsen, jf. § 6, stk. 3, i danskuddannelsesloven.
Indhold og mål for begynderundervisningen vil blive fast-
lagt i fagbeskrivelserne for den enkelte danskuddannelse,
som er bilag 1 til bekendtgørelse om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Modultest på modul 1 og 2 vil bli-
ve tilpasset i overensstemmelse hermed. Etableringen af en
begynderundervisning ændrer ikke på kravet om at bestå
modultest.
Beskæftigelsesrettede sprogkundskaber kan fx være navne
på arbejdsredskaber, tiltaleformer og pausesamtaler på en
34
arbejdsplads, sprogbrug knyttet til en ansættelsessamtale og
generelt undervisning, der er bygget op omkring beskæfti-
gelsesrelevant viden og kommunikation, fx information om
mødekultur, hygiejne på en arbejdsplads m.v.
Den øgede vægt på mundtlige færdigheder betyder, at un-
dervisningen på begyndermodulerne i højere grad end hidtil
vil fokusere på, at en nyankommen udlænding kan gøre sig
forståelig på mundtligt dansk. Det betyder, at undervisnin-
gen i mindre grad vil have fokus på skriftlige danskkundska-
ber på de første to moduler på Danskuddannelse 1 og
Danskuddannelse 2.
For så vidt angår danskuddannelse 3, bemærkes det, at pro-
gressionen både mundtligt og skriftligt er høj, og behovet
for at omprioritere vægten mellem mundtlige og skriftlige
sprogkundskaber derfor vurderes at være mindre end på
danskuddannelse 1 og 2. Fokus i begynderundervisningen
på danskuddannelse 3 vil derfor - som det også er tilfældet
på danskuddannelse 1 og 2 - være beskæftigelsesrettede
sprogkundskaber.
Fagbeskrivelserne for danskuddannelserne vil blive tilpasset
i overensstemmelse med forslagene, således at kursisterne
bringes op til det prøveafsluttende niveau (Danskuddannelse
1, 2 og 3). Med den generelle erhvervsretning af undervis-
ningen og introduktionen af en beskæftigelsesrettet begyn-
derundervisning sker der således ingen ændringer i forhold
til de afsluttende prøver.
Begynderundervisningen med vægt på mundtlige og be-
skæftigelsesrettede sprogkundskaber træder i kraft den 1. ju-
li 2017 og kursister, der påbegynder danskuddannelse efter
den 1. juli 2017, vil således blive tilbudt denne undervis-
ning. Kursister, der har påbegyndt danskuddannelsen før
den 1. juli 2017, vil fortsætte undervisningen i overensstem-
melse med de hidtil gældende fagbeskrivelser, idet de vil
blive testet herefter. Der vil således i en overgangsperiode
på de enkelte sprogskoler være kursister, der undervises ef-
ter to forskellige fagbeskrivelser. Se nærmere herom under
lovforslagets § 5, stk. 1.
Kursister, der er påbegyndt arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning inden den 1. juli 2017, skal af udbyder af dansk-
uddannelse ved lovens ikrafttræden indplaceres på den
danskuddannelse og det modul, der svarer til den enkeltes
forudsætninger og mål med uddannelsen, jf. § 6, stk. 3, i
danskuddannelsesloven.
Efter de gældende regler i danskuddannelseslovens § 3, stk.
2, er danskuddannelserne opdelt i tre uddannelser (Danskud-
dannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3), der
er tilrettelagt efter den uddannelsesbaggrund, som kursister-
ne har ved ankomsten til Danmark.
De ordinære danskuddannelser er opdelt i moduler med kla-
re mål, jf. § 3, stk. 6, og undervisningen på de enkelte mo-
duler er planlagt på baggrund af de mål og indhold, der er
fastlagt i fagbeskrivelsen i bilag 1 i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Loven indeholder ikke bestemmelser om fælles undervis-
ning af kursister.
I forlængelse af forslaget om, at hele danskuddannelsen gø-
res erhvervsrettet og indledes med en begynderundervis-
ning, foreslås det således i § 3, stk. 8, at danskuddannelsen
kan tilrettelægges med fælles undervisningsforløb på tværs
af de tre danskuddannelser og på tværs af moduler, når ud-
byderen af danskuddannelse skønner det fagligt eller pæda-
gogisk hensigtsmæssigt. Det er således udbyder af danskud-
dannelse, der skal vurdere, om danskuddannelserne bør til-
rettelægges med fælles undervisningsforløb.
Som udgangspunkt vil der være naturligt at arrangere fælles
undervisning mellem kursister på danskuddannelserne 1 og
2 og mellem danskuddannelserne 2 og 3. Der vil ligeledes
være muligt at gennemføre fælles undervisning mellem kur-
sister på forskellige moduler på samme danskuddannelse, fx
fælles undervisning for kursister på Danskuddannelse 2, mo-
dul 2 og modul 3.
Formålet med forslaget er at give udbyderne øget fleksibili-
tet ved tilrettelæggelse af undervisningen og bedre mulighe-
der for at tilrettelægge en effektiv og beskæftigelsesrettet
undervisning, herunder bedre muligheder for at udnytte lo-
kaler og lærerressourcer samt mulighed for at arrangere fæl-
les forløb, fx besøg på lokale virksomheder.
Fælles undervisningsforløb må ikke stå i vejen for, at kursi-
sterne hurtigst muligt føres til den afsluttende prøve, og ud-
gangspunktet er således fortsat, at undervisningen gennem-
føres som modulundervisning på de tre danskuddannelser.
Til nr. 8
Den gældende danskuddannelseslov indeholder ikke krav
til, hvor mange danskundervisningstimer en kommunalbe-
styrelse kan tilbyde en udlænding under integrationspro-
grammet. Derimod fastsætter integrationsloven et krav om,
at der ugentligt skal tilbydes minimum 15 timers virksom-
hedsrettet indsats, jf. integrationslovens § 17 a, stk. 2. Inte-
grationslovens § 16, stk. 2, fastsætter derudover, at kommu-
nerne skal tilbyde kursister omfattet af et integrationspro-
gram danskuddannelse, men stiller ikke krav til det ugentli-
ge antal dansktimer for disse kursister.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at danskuddannelse for I-kursister
udgør gennemsnitligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet
inden for det igangværende modul.
Ved en time forstås i denne sammenhæng en undervisnings-
lektion af 45 minutter. Det foreslås, at timeloftet på gennem-
snitligt 15 timer ugentligt gælder for I-kursister på alle tre
danskuddannelser.
Det påhviler udbyder af danskuddannelse at planlægge un-
dervisningen af I-kursister inden for timeloftet.
Formålet med timeloftet er at fremme en omstillingsproces i
kommunerne, hvor kommunerne konkret revurderer tilrette-
35
læggelsen af danskundervisningen for udlændinge omfattet
af et integrationsprogram efter integrationsloven.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at udlændinge- og integrationsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om timeloftet, herunder
om adgang til at fravige timeloftet og beregning af loftet.
Det er hensigten bl.a. at anvende bemyndigelsen til at fast-
sætte regler om, i hvilke situationer kommunalbestyrelsen
kan beslutte at fravige timeloftet, Det kan fx ske, når udby-
deren vurderer, at flere danskundervisningstimer end gen-
nemsnitligt 15 ugentlige timer vil kunne kompensere for
særlige forhold hos kursisten, fx ordblindhed, og sætte kur-
sisten i stand til at gennemføre danskuddannelsen.
Der vil desuden blive fastsat regler om, at det er en betingel-
se for fravigelse af timeloftet, at I-kursisten over for kom-
munalbestyrelsen ved hjælp af lægeerklæringer el.lign. kan
dokumentere, at vedkommende har et handicap eller andre
problemer, der kan gøre det vanskeligt for kursisten at gen-
nemføre danskuddannelsen inden for timeloftet.
Det er herudover hensigten at anvende bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at timeloftet udregnes ud fra det antal ti-
mer, kursisten tilbydes, og ikke ud fra det antal timer, kursi-
sten rent faktisk deltager i, og regler om hvorledes kommu-
nalbestyrelsen stikprøvevis kan efterprøve, om reglerne for
timeloftet overholdes. Det bemærkes, at udbyder af dansk-
uddannelse allerede i dag på ugebasis registrerer det antal ti-
mer, den enkelte kursist tilbydes, ligesom det registreres,
hvornår en kursist begynder på et modul, og hvornår det af-
sluttes.
Til nr. 9
Efter gældende lovgivning skal danskuddannelsestilbuddet
kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbe-
styrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf.
danskuddannelseslovens § 5, stk. 1. For udlændinge, der har
været indkvarteret på et asylcenter og i den forbindelse har
modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og
samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, skal dansk-
uddannelsen dog videreføres umiddelbart efter, at kommu-
nalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf.
lovens § 5, stk. 3.
Som følge af, at lovens § 5, stk. 3, foreslås ophævet, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at henvisning til stk. 3 ud-
går af bestemmelsen.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at tilbuddet
om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 11
Efter danskuddannelseslovens § 5, stk. 3, skal kommunalbe-
styrelsen for udlændinge, der har været indkvarteret på et
asylcenter og i den forbindelse har modtaget undervisning i
dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos ind-
kvarteringsoperatøren, videreføre danskuddannelsestilbud-
det for udlændingen umiddelbart efter, at kommunalbesty-
relsen har overtaget ansvaret for den pågældende.
I praksis sker indplacering af den enkelte udlænding først i
forbindelse med, at den pågældende overgår til en kommune
og henvises til det sprogcenter, hvor vedkommende skal føl-
ge danskuddannelse. Præmissen for en umiddelbar viderefø-
relse af danskuddannelse er således ikke til stede.
På den baggrund foreslås det, at § 5, stk. 3, ophæves.
Til nr. 12
I henhold til danskuddannelseslovens § 6, stk. 4, skal indpla-
cering på danskuddannelse og modul af udlændinge, som ef-
ter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingel-
ovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e modtager
undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfunds-
forhold hos indkvarteringsoperatøren, ske på foranledning af
den kommunalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for
den pågældende udlænding. Det fremgår videre af bestem-
melsen, at såfremt visitering til en kommune ikke har fundet
sted, når undervisningen iværksættes, skal indkvarterings-
operatøren foretage en foreløbig indplacering på danskud-
dannelse og modul.
Som et led i udmøntningen af topartsaftalen om integration
er der ved at blive udarbejdet en standardpakke for informa-
tion og danskundervisning til flygtninge, der er blevet med-
delt asyl, og som fortsat opholder sig på asylcentret, og der-
med befinder sig i overgangsfasen mellem asylcentret og
kommunen. Standardpakken - som fremover vil blive an-
vendt på alle asylcentre - indeholder et forløb for danskun-
dervisning. I forbindelse med dette arbejde er det bl.a. blevet
klarlagt, at indplacering af den enkelte udlænding ofte i
praksis foretages i forbindelse med, at den pågældende er
boligplaceret i kommunen og er henvist til det sprogcenter,
hvor vedkommende skal følge danskuddannelse.
Det er desuden vurderingen, at den indplacering, som kom-
munalbestyrelsen i henhold til bestemmelsen skal foretage
forud for boligplacering, er forbundet med unødige omkost-
ninger. Den samme vurdering gør sig gældende for så vidt
angår den foreløbige indplacering, som indkvarteringsopera-
tøren skal foretage i tilfælde, hvor en udlænding endnu ikke
er visiteret til en kommune.
Det foreslås på den baggrund, at danskuddannelseslovens §
6, stk. 4, ophæves, således at kommunalbestyrelsen ikke er
forpligtet til at foretage en indplacering forud for boligplace-
ring, og at indkvarteringsoperatørerne - i de tilfælde, hvor
der ikke er sket visitering til en kommune - ikke har pligt til
at foretage en foreløbig indplacering på danskuddannelse og
modul. Ophævelse af bestemmelsen ændrer ikke ved, at
danskundervisning i overgangsfasen stadig skal følge de
samme retningslinjer for mål og tilrettelæggelse, der gælder
for danskuddannelsens begyndermoduler, og som er beskre-
36
vet i fagbilaget til bekendtgørelse om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.
I stedet foreslås indsat en ny bestemmelse om tilsyn i dansk-
uddannelseslovens § 6, stk. 4.
Efter de gældende regler om tilsyn i lov om danskuddannel-
se for voksne udlændinge m.fl. fører den kommunalbestyrel-
se, der har indgået driftsaftale med en udbyder om tilbud ef-
ter danskuddannelsesloven, eller som udbyder undervisning
på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal ud-
dannelsesinstitution, tilsyn med udbyderens virksomhed ef-
ter danskuddannelsesloven, jf. danskuddannelseslovens §
11, stk. 2.
Det omfatter bl.a. tilsyn med reglerne om indplacering, som
fremgår af danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, hvorefter ud-
byderne af danskuddannelse foretager indplacering af ud-
lændinge på danskuddannelse og modul på grundlag af en
pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsæt-
ninger og mål med uddannelsen.
De driftsansvarlige kommunalbestyrelser indsender hvert
andet år en rapport til Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration om udviklingen på området, jf. § 18, stk.
4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlæn-
ding m.fl. Det fremgår videre af bestemmelsen, at rapporten
skal indeholde en beskrivelse af, hvordan tilsynet har været
ført, og forholde sig til data om undervisningens aktivitet og
prøveresultater. Det fremgår videre, at kommunalbestyrel-
sen i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten inddrager
personale med pædagogiske kompetencer i dansk som an-
detsprog for voksne i opfølgning og vurdering af undervis-
ningens kvalitet.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at udlændinge- og integrationsmini-
steren fremover fører tilsyn med udbydernes indplacering af
udlændinge på danskuddannelse og modul.
Det følger af ændringsforslaget, at der ud over det kommu-
nale tilsyn med udbyderne som noget nyt etableres et stats-
ligt tilsyn, der på tværs af kommunerne fører tilsyn med ud-
bydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse og
modul.
Det forventes, at tilsynsopgaven placeres i Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration. Tilsynet omfatter
udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddannelse
og modul og gennemføres ved, at der hvert år udtages et an-
tal stikprøver af sager om indplacering. Tilsynet foreslås
gennemført som et peer review af eksterne faglærere, der
udpeges og honoreres af Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration.
Formålet er bl.a. at efterse, at de gældende regler som be-
skrevet i bekendtgørelse og i vejledning om indplacering til
danskuddannelse efterfølges, herunder at indplaceringen
sker på det rette sproglige niveau i forhold til den enkelte
udlændings forudsætninger og mål med undervisningen.
På grundlag af styrelsens tilsyn foretager Udlændinge- og
Integrationsministeriet senest ultimo 2018 en vurdering af,
om der er behov for at foretage en justering af danskuddan-
nelsesloven, herunder præcisere kravene til udbydernes ind-
placering af udlændinge på danskuddannelse og modul.
Til nr. 13
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 6, stk. 6,
kan ressortministeren fastsætte nærmere regler om de i stk.
1-5 nævnte forhold.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, hvorved der i § 5 indsættes et nyt stykke 4, som
bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 6, ikke skal omfatte.
Til nr. 14
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1,
tilbyder kommunalbestyrelsen udenlandske arbejdstagere og
studerende m.v. arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
højst 250 timer, der skal afsluttes i løbet af højst 1 år og 6
måneder. I umiddelbar forlængelse heraf kan kursisten tilby-
des danskundervisning i op til 3 år på de ordinære danskud-
dannelser. I alt er der således mulighed for op til 4½ års
danskuddannelse. En kursist har mulighed for inden for ud-
dannelsesperioden for arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning og danskuddannelse at holde pause fra undervisningen.
Herudover har kommunalbestyrelsen pligt til at forlænge
uddannelsesperioden for udlændinge, som på grund af syg-
dom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at
benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse eller arbejds-
markedsrettet danskundervisning, jf. lovens § 2, stk. 5.
Det foreslås, at der etableres en klippekortsmodel for uden-
landske arbejdstageres og studerendes m.v. ret til danskun-
dervisning. Modellen sætter en ramme for den tidsmæssige
udstrækning af den undervisning, der kan tilbydes den på-
gældende, og giver den enkelte kursist mulighed for fleksi-
belt at planlægge sin deltagelse i undervisningen. Samtidig
afskaffes kommunalbestyrelsens pligt til at forlænge uddan-
nelsesperioden for S-kursister, som på grund af sygdom,
barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte
sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Det foreslås i § 6 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., at S-kursister tilby-
des danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort,
og at antallet af klip, som tildeles den enkelte kursist, fast-
sættes på baggrund af udbyders indplacering af kursisten på
danskuddannelse og modul, jf. lovens § 6, stk. 3.
Udbyder indplacerer som hidtil kursisten på danskuddannel-
se og modul på grundlag af en pædagogisk vurdering af den
enkeltes forudsætninger og mål med uddannelsen. Indplace-
ringen sker, efter kommunalbestyrelsen har henvist udlæn-
dingen til danskuddannelse, jf. § 6, stk. 1, i danskuddannel-
sesloven.
37
Forslaget indebærer, at en S-kursist, som udbyder indplace-
rer på danskuddannelsens modul 1, vil blive tildelt 6 klip.
En S-kursist, der indplaceres til på modul 2, vil blive tildelt
5 klip osv.
Det foreslås i § 6 a, stk. 1, 3. pkt., at der højst kan tildeles
klip svarende til 3½ års (42 måneders) danskuddannelse.
Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat nærmere reg-
ler om klippekortet, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 6 a,
stk. 6, nedenfor. Det vil bl.a. blive fastsat, at et klips varig-
hed afhænger af, hvilket modul der er tale om. De første
moduler på en danskuddannelse vil således udløse færre un-
dervisningsmåneder end de sidste moduler, idet kursisterne
gennemsnitligt bruger mindre tid på de første moduler end
de efterfølgende.
Det foreslås i § 6 a, stk. 2, at klippekortet er gyldigt i 5 år fra
det tidspunkt, kursisten kan påbegynde undervisningen, jf. §
2 f, stk. 1. Det første klip aktiveres samtidig, dog tidligst når
kursisten er indplaceret på danskuddannelse og modul, jf. §
6, stk. 3.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 1, at
den 5-årige uddannelsesperiode starter fra det tidspunkt,
hvor udlændingen første gang kan påbegynde uddannelsen.
S-kursisten kan således begynde undervisningen, når den
pågældende som led i introduktionsforløbet, jf. § integrati-
onslovens § 24 c og § 21, stk. 1, er henvist til danskuddan-
nelse af kommunalbestyrelsen. Det første klip aktiveres
samtidig, dog tidligst når kursisten er indplaceret på dansk-
uddannelse og modul efter § 6, stk. 3 – dvs. at den undervis-
ningsperiode, kursisten er tildelt med klippet, begynder at
tælle, når kursisten er indplaceret på et modul og dermed i
en undervisningsklasse.
Kursisten kan dog i overensstemmelse med stk. 5 oplyse til
kommunalbestyrelsen, at vedkommende ønsker at udskyde
starttidspunktet for klippet, se nærmere om stk. 5 i det føl-
gende.
Det påhviler sprogcenteret at vejlede kursisterne om uddan-
nelsernes gennemførelse, jf. § 6, stk. 5, i danskuddannelses-
loven. Sprogcenteret er således ansvarlig for at vejlede den
enkelte S-kursist om klippekortet, herunder særligt om den
tidsmæssige ramme for de enkelte klip og konsekvensen af
ikke at gennemføre modultest inden for klippets gyldigheds-
periode.
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 1. pkt., at et klip løber frem til
afslutningen af klippets gyldighedsperiode, uanset om kursi-
sten deltager i undervisningen. Det foreslås i 2. pkt., at et
klip dog udløber, når kursisten består modultesten for det
modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Et klippekort udløber således enten, når klippets gyldigheds-
periode er udløbet – uagtet om kursisten har deltaget i un-
dervisningen – eller når kursisten består modultesten for det
modul, hvor den pågældende er indplaceret. Det følger af
stk. 3, 2. pkt., at en kursist, der består en modultest midt i et
klip, har mistet den resterende undervisningstid på klippet.
Det er således ikke muligt at overføre ubrugt tid til det næste
klip.
Det foreslås i § 6 a, stk. 4, at når et klip udløber, påbegyndes
i umiddelbar forlængelse heraf automatisk et nyt klip, jf.
dog stk. 5. Udgangspunktet er således, at et nyt klip begyn-
des direkte efter udløbet af det foregående klip.
Såfremt kursisten har afsluttet sit klip med en bestået mo-
dultest, henviser kommunalbestyrelsen, jf. § 6 i bekendtgø-
relse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., til et
nyt modul. Kursisten påbegynder hermed et nyt modul og et
nyt klip. Kommunalbestyrelsen skal uden unødigt ophold
henvise til det næste modul med henblik på, at sikre, at kur-
sisten kan fortsætte undervisningen uden pause.
En kursist, der ikke har bestået modultesten inden for klip-
pets gyldighedsperiode, fortsætter undervisningen på det ef-
terfølgende klip i umiddelbar forlængelse af det foregående
klip.
Som en undtagelse til hovedreglen i § 6 a, stk. 4, fremgår
det af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, at en S-kur-
sist har ret til at udskyde starttidspunktet for danskundervis-
ningen eller holde pause efter en bestået modultest, hvis kur-
sisten hurtigst muligt og forud for undervisningens start op-
lyser den udbyder af danskuddannelse, som kursisten er
henvist til, herom. Det betyder, at en kursist kan undgå eller
begrænse spild af klip i forbindelse med forudset fravær.
Det er en forudsætning for, at kursisten kan udskyde start-
tidspunktet eller holde pause efter en bestået modultest, at
kursisten hurtigst muligt og forud for undervisningens start
oplyser udbyder af danskuddannelse herom. Det betyder, at
kursisten i umiddelbart forbindelse med, at vedkommende er
blevet opmærksom på vedkommendes behov for pause,
meddeler dette til kommunalbestyrelsen.
Uddannelsesretten afsluttes med den afsluttende prøve, jf. §
9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., el-
ler ved udløb af uddannelsesperioden. En S-kursist, der har
taget den afsluttende danskprøve har dermed også opbrugt
sin danskuddannelsesret. En S-kursist, der har brugt alle sine
klip, har opbrugt sin danskuddannelsesret, også selv om den
pågældende ikke har bestået den afsluttende prøve.
Det foreslås i § 6 a, stk. 6, at udlændinge- og Integrationsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om klippekortet, herunder
om de enkelte klips gyldighedsperiode og om fremgangsmå-
den for at holde pause efter en bestået modultest.
Det er hensigten bl.a. at anvende bemyndigelsen til i form af
en gradueret tabel at fastlægge, hvor mange måneders
danskundervisning, den enkelte kursist tildeles afhængig af,
hvilket modul vedkommende indplaceres på.
Det vil herudover blive fastsat nærmere regler for frem-
gangsmåden for at holde pause mellem to moduler samt ud-
skyde tidspunktet for start på det først klip. Det vil bl.a. bli-
38
ve fastlagt, hvorledes pauser og/eller udskudt start kan ske
inden for rammerne af den samlede uddannelsesret på 5 år.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at en kursist altid
har ret til at færdiggøre det prøveafsluttende modul, som den
pågældende er henvist til inden udløbet af uddannelsesperio-
de, også selvom kursisten derved modtager undervisning ud
over den pågældendes uddannelsesperiode.
Alle S-kursister, der påbegynder en danskuddannelse efter
lovens ikrafttræden, tildeles et klippekort. Kursister, som
ved lovens ikrafttræden allerede er påbegyndt en danskud-
dannelse, tildeles et klippekort i forbindelse med, at kursi-
sten afslutter et påbegyndt modul med en bestået modultest
og henvises til et nyt modul. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 5.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at dansk-
uddannelseslovens § 2 nyaffattes og § 2, stk. 2, derved op-
hæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbud-
det om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbud-
det om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 18
Reglerne for offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser,
samt bygge- og anlægsopgaver er fastsat i lov nr. 1564 af
15. december 2015, udbudsloven. Danskuddannelseslovens
§ 10 indeholder ikke regler om udbud.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 5, at
når en gældende driftsaftale, jf. § stk. 1, nr. 2-4, udløber,
skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud, jf. ud-
budsloven, med mindre kommunalbestyrelsen selv udbyder
danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1.
Med ændringen tydeliggøres det, at en kommunalbestyrelse
er forpligtet til at følge udbudslovens regler og i overens-
stemmelse hermed fx sende en danskuddannelse i udbud,
når driftsaftalen udløber og kommunalbestyrelsen ikke øn-
sker at tage opgaven hjem.
Ønsker en kommunalbestyrelsen selv at varetage opgaven,
jf. danskuddannelseslovens § 10, stk. 1, nr. 1, gør udbudslo-
vens regler sig ikke gældende.
Med ændringen tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen i
visse situationer er forpligtet til at sende en opgave om
danskuddannelse i udbud og således fx ikke kan fortsætte
med den samme danskudbyder i flere efterfølgende kon-
traktperioder uden forudgående udbud, med mindre der er
tale om kontrakter under tærskelværdien, se ovenfor.
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 593 af 2. juni 2016 om
Klagenævnet for Udbud, er Klagenævnet for Udbud kompe-
tent til at behandle klager over manglende overholdelse af
udbudslovens afsnit IV.
Til nr. 19
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 13, stk. 1,
afholder kommunalbestyrelsen udgifterne til danskuddan-
nelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15. Efter
danskuddannelseslovens § 15 ydes der 50 pct. refusion for
kommunens udgifter til danskuddannelse.
Som følge af, at refusionsreglerne i § 15 ophæves, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 24, udgår henvisningen til § 15 i § 13, stk. 1.
Til nr. 20
Det følger af danskuddannelseslovens § 13, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddan-
nelse efter takster pr. modul. I henhold til lovens § 10, stk. 3
indgår kommunalbestyrelsen og en udbyder af danskuddan-
nelse en driftsaftale om udbud af danskuddannelse, og som
led heri aftaler parterne størrelsen af modultaksten.
Det foreslås i § 13, stk. 5, at kommunalbestyrelsen og udby-
deren af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 2-4, kan aftale diffe-
rentierede modultakser, herunder for undervisning, der fin-
der sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution.
Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen i § 13.
Formålet er at styrke udbydernes økonomiske incitament for
virksomhedsforlagt danskundervisning og skal ses i lyset af,
at virksomhedsforlagt danskundervisning kan være mere
omkostningstungt end almindelig holdundervisning på
sprogentre, bl.a. undervises der typisk færre kursister sam-
men og lærernes transporttid til og fra virksomheden indgår
i undervisningstiden.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at tilbud-
det om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afskaffes,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den fore-
slåede nyaffattelse af danskuddannelseslovens § 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 23
Efter gældende regler i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1,
tilbyder kommunalbestyrelsen arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning til udlændinge, der er fyldt 18 år og har op-
holdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Dan-
39
mark og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold
i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og op-
holdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v. og har bopæl i kommunen. I forlængelse heraf kan kur-
sisten tilbydes danskundervisning i op til 3 år på de ordinære
danskuddannelser, jf. lovens § 2 c, stk. 3. I alt er der således
mulighed for op til 4½ års danskuddannelse.
Efter de gældende regler er der ingen krav om, at udenland-
ske arbejdstagere og studerende m.v. betaler et depositum
for at blive optaget på arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning og danskuddannelse.
Det foreslås i § 14, stk. 4, at udbydere af danskuddannelse
opkræver S-kursister et depositum på 1.250 kr., når kursi-
sten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk.
1. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j (au pair- per-
soner).
Når en kommunalbestyrelse har henvist en kursist til dansk-
uddannelse, og udbyder har modtaget henvisningen, opkræ-
ver udbyderen depositummet hos kursisten. Kursisten bliver
herefter indplaceret. Kursisten kan ikke påbegynde under-
visningen, før depositummet er betalt.
Det foreslås i § 14, stk. 5, at kursisten kan få depositummet
tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul, kursisten
er henvist til.
Depositummet betales per modul. I forbindelse med at kur-
sisten har bestået en modultest, kan kursisten vælge at få de-
positummet tilbagebetalt, fx fordi den pågældende ønsker at
holde pause i undervisningen eller skal skifte udbyder. En
kursist, der herefter ønsker at fortsætte danskuddannelsen og
fortsat har uddannelsesret, skal i overensstemmelse med § 6,
stk. 1 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. henvises af kommunalbestyrelsen til et nyt
modul. I tilfælde, hvor en kursist har fået depositummet ud-
betalt, skal kursisten på ny indbetale depositum til udbyder,
før undervisningen kan påbegyndes.
Depositummet kan videre udbetales, når en S-kursist – uden
at have taget en modultest - beslutter sig for ikke at fortsætte
på danskuddannelsen.
Depositummet tilbagebetales senest, når kursisten afslutter
den danskuddannelse, som den pågældende er henvist til,
med den afsluttende prøve.
Det foreslås videre i § 14, stk. 6, at udlændinge- og integrati-
onsministeren kan fastsætte nærmere regler om depositum
efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning og tilbagebeta-
ling.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2017 og har virkning
for kursister, der tilmelder sig danskuddannelsen fra den 1.
juli 2017, herunder også kursister der genindmeldes efter at
have været udskrevet.
Til nr. 24
Efter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens
§ 15, stk. 1, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse
eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister,
som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens
§ 15, stk. 2, er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision
og om forældelse af kommuners krav på refusion efter
danskuddannelsesloven. Bemyndigelsen er udmøntet i be-
kendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaf-
læggelse og revision på visse områder inden for Børne- og
Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge-
og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder.
Den gældende refusionsadgang efter § 15 omfatter udeluk-
kende udgifter til danskuddannelse i de tilfælde, hvor dansk-
uddannelse tilbydes til udlændinge under 18 år, jf. danskud-
dannelseslovens § 2, stk. 2, visse grupper af danske statsbor-
gere, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 4, og i de tilfælde,
hvor danskuddannelsesretten forlænges i medfør af lovens §
2, stk. 7, og således rækker ud over det danskuddannelsestil-
bud, som tilbydes som led i et integrationsprogram efter in-
tegrationslovens § 16 eller som led i et introduktionsforløb
efter integrationslovens § 24 c. Herudover dækker refusions-
adgangen efter § 15 tilbud om danskuddannelse til grænse-
pendlere i medfør af danskuddannelseslovens § 2 a.
I forlængelse af forslaget om at afskaffe refusionen for ud-
gifter til danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere og
studerende m.v. foreslås det at ophæve refusionsbestemmel-
sen i lovens § 15 i sin helhed. Forslaget indebærer, at der
heller ikke længere vil være statslig refusion efter danskud-
dannelsesloven for danskuddannelsesudgifter til mindreårige
udlændinge, danske statsborgere og grænsependlere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.
5, og den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 45,
stk. 5, hvor refusionsadgangen for danskuddannelsesudgifter
som led i et introduktionsforløb for udenlandske arbejdsta-
gere og studerende m.v. afskaffes.
Det bemærkes, at refusion for danskuddannelsesudgifter
som led i et integrationsprogram til flygtninge og familie-
sammenførte efter integrationslovens § 16 videreføres, dog
med en nedjustering af det rådighedsbeløb for, hvilket der
ydes refusion. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og
den foreslåede ændring af integrationslovens § 45, stk. 4.
Til nr. 25
Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal kommunal-
bestyrelserne og udbyderne tilvejebringe og meddele res-
sortministeren de oplysninger, herunder statistiske oplysnin-
40
ger, om danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning, som denne måtte forlange. Det drejer sig om op-
lysninger om den enkelte kursists cpr-nummer, nationalitet
og køn, samt oplysninger om, hvilket sprogcenter de under-
vises på, og hvor langt de er i undervisningsforløbet. Oplys-
ningerne samles i danskundervisningsdatabasen, som admi-
nistreres af Udlændinge- og Integrationsministeriet. I prak-
sis indsendes oplysningerne ikke af kommunerne, men af
udbyderne til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 2, kan kommunal-
bestyrelserne indhente oplysninger fra udbyderne af dansk-
uddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning med
henblik på, at kommunalbestyrelsen kan varetage deres op-
gaver efter denne lov. Det drejer sig om personlige oplys-
ninger i form af navn og cpr-nummer, og oplysninger om
henvisningskommune, henvisningskategori, henvisningsda-
to, indplacering på danskuddannelse og modul samt delta-
gelse i afholdte prøver og resultater heraf. De nævnte oplys-
ninger er relevante for kommunernes tilrettelæggelse og op-
følgning på tilbud om danskuddannelse efter danskuddan-
nelsesloven og integrationsloven, herunder for afregning
mellem kommune og udbyder samt hjemtagelse af statslig
refusion m.v. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke
fra den, de vedrører, idet de nævnte oplysninger er nødven-
dige for, at kommunen kan varetage sine opgaver.
I de tilfælde, hvor en kursist fortsætter sin danskuddannelse
hos en anden udbyder end der, hvor danskuddannelsen er
påbegyndt, er der behov for, at den aktuelle udbyder kan
henvende sig hos den tidligere udbyder med henblik på at få
oplysninger om, hvilket danskuddannelsestilbud den pågæl-
dende tidligere er blevet tilbudt, og hvad den pågældende al-
lerede har deltaget i. Disse oplysninger kan i dag kun ind-
hentes via kommunen. I praksis indebærer det, at kommu-
nen trækker de pågældende oplysninger i danskundervis-
ningsdatabasen. Imidlertid er der en vis forsinkelse på de da-
ta, som udbyderne indberetter til danskundervisningsdataba-
sen. Det betyder, at det i dag ikke er muligt at få opdaterede
oplysninger fra en tidligere udbyder hurtigt og dermed sikre,
at kursisten kan fortsætte sin danskuddannelse uden unødigt
ophold.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 18, stk. 2, 1. pkt., kan
kommunalbestyrelserne uden forudgående samtykke fra
den, som oplysningen vedrører, indhente de oplysninger fra
udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver
efter denne lov. Bestemmelsen svarer til den gældende be-
stemmelse i § 18, stk. 2, 1. pkt., dog således at henvisning til
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udgår, og det eks-
plicit anføres, at oplysningerne kan indhentes uden samtyk-
ke.
Det foreslås herudover, at der i § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes
hjemmel til, at udbyderne uden forudgående samtykke fra
den, som oplysningen vedrører, kan indhente de oplysninger
fra en anden udbyder, der er nødvendige for at varetage de-
res opgaver efter denne lov.
Forslaget tager hånd om den ovennævnte situation, hvor der
hos en udbyder er behov for at vide, hvilken danskuddannel-
se en kursist tidligere er blevet tilbudt og har deltaget i. Op-
lysningerne kan indhentes uden samtykke i det omfang, at
de er nødvendige for, at udbyderen kan varetage sin opgave
efter denne lov, og ofte vil kursisten ikke selv kunne tilveje-
bringe disse oplysninger.
Forslaget indebærer, at danskuddannelsen hurtigst muligt
kan fortsættes i det tilfælde, hvor kursisten skal fortsætte
danskuddannelse hos en ny udbyder.
Det bemærkes, at det fremgår af persondatalovens § 5, stk.
2, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt an-
givne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål.
Det fremgår videre, at behandlingen af personoplysninger i
den forbindelse skal ske i overensstemmelse med personda-
taloven, herunder at der ikke må behandles flere oplysninger
end nødvendigt, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at person-
data, der indhentes, registreres og videregives i medfør af §
18 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
opfylder de krav, der er stillet i persondataloven.
Til nr. 26
Efter danskuddannelseslovens § 18, stk. 3, kan ministeren
fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og
videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om, i
hvilken form oplysningerne skal gives.
Bestemmelsen er udmøntet i § 17 i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det foreslås at det i § 18, stk. 3, præciseres, at udlændinge-
og integrationsministeren kan fastsætte regler om indhent-
ning, registrering og videregivelse af kursisternes og prøve-
deltageres personnumre, herunder om i hvilken form oplys-
ningerne skal gives.
Med ændringen præciseres det, at adgangen til at fastsætte
regler om at indhente, registrere og videregive personnumre
omfatter ikke blot kursister, men også prøvedeltagere.
Det er med ændringsforslaget hensigten at præcisere, at per-
soner, der tilmelder sig en danskprøve efter danskuddannel-
sesloven uden forudgående deltagelse som kursist i et under-
visningsforløb, også er omfattet af bestemmelsen i § 18, stk.
3. Konkret drejer det sig om personer, der tilmelder sig en
prøve uden at have været optaget til undervisning på det mo-
dul, der fører frem til prøven, og kursister, der har modtaget
danskuddannelse hos en udbyder, der ikke er udpeget af res-
sortministeriet til at afholde den pågældende prøve, og som
derfor har indstillet sig til en prøve som selvstuderende.
Til nr. 27
41
I danskuddannelseslovens § 18 a, stk. 1, henvises til lovens
§ 2, stk. 5, som vedrører adgang til forlængelse af danskud-
dannelsesperioden.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at regler om
adgang til at forlænge danskuddannelsesperioden nu foreslås
ændret og flyttet til § 2 e, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 28
Efter danskuddannelseslovens § 2 tilbyder kommunalbesty-
relsen i bopælskommunen danskuddannelse til udlændinge.
I den gældende danskuddannelseslov er der ingen bestem-
melser om, at kommunalbestyrelserne i en region skal arbej-
de sammen om at varetage opgaverne i forbindelse med til-
rettelæggelse og gennemførelse af danskuddannelse for
voksne udlændinge.
Det foreslås i § 19 a, stk. 1, at kommunalbestyrelserne i hver
region mindst hvert fjerde år indgår en rammeaftale om
samarbejde og koordinering af tilbud om danskundervisning
til voksne udlændinge efter denne lov inden for regionen.
Formålet med rammeaftalerne er at sikre koordinering og
samarbejde omkring danskuddannelsestilbuddene på tværs
af kommunegrænser, så alle kommuner er i stand til at tilby-
de en omkostningseffektiv danskuddannelse af høj kvalitet.
Derudover er formålet at sikre åbenhed om kapacitet, om-
kostninger og fremtidige behov, og i øvrigt at sikre at eks-
pertise og ressourcer anvendes på den mest effektive måde.
Forslaget ændrer ikke ved, at den enkelte kommune fortsat
har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne ud-
lændinge med bopæl i kommunen, ligesom det ikke ændrer
ved, at kommunalbestyrelser kun kan overlade danskuddan-
nelsesopgaven til private aktører, hvis der er indgået en
driftsaftale, og at den driftsansvarlige kommune har tilsyns-
ansvaret.
Det foreslås, at samarbejde og koordinering af tilbud om
danskuddannelse fx kan ske i regi af det eksisterende KKR-
samarbejde (Kommunekontaktråd).
Rammeaftalerne skal indgås mindst hvert fjerde år. Der er
således ikke sat en fast dato for udarbejdelse af rammeafta-
lerne. Det påhviler kommunalbestyrelserne tidsmæssigt at
tilrettelægge udarbejdelsen af rammeaftalen, således at afta-
len giver mening fx i forhold til udarbejdelse af udbud af
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Rammeaftalen
kan drøftes og suppleres efter behov, således at rammeafta-
len løbende kan tilpasses, hvis en af aftaleparterne får behov
for det, eller aftalegrundlaget i øvrigt forandrer sig.
Det vil være kommunalbestyrelsernes fælles ansvar at forbe-
rede arbejdet med udarbejdelse af en regional rammeaftale
fx ved at indhente de relevante baggrundsoplysninger og ud-
arbejde udkast til aftaler. Kommunalbestyrelserne tilrette-
lægger arbejdet, herunder beslutter hvordan de vælger at
inddrage relevante samarbejdsparter som fx udbyderne af
danskuddannelserne.
Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at rammeaftalen skal offentlig-
gøres og sendes til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration, bl.a. med henblik på at bidrage til et overblik
på statsligt niveau over kapaciteten af danskuddannelsestil-
buddene fordelt over regionerne.
Det foreslås i § 19 a, stk. 3, at udlændinge og Integrations-
ministeriet fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne,
herunder om krav til aftalernes indhold og om tidsfrister for
indgåelse af aftalerne.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til bl.a. at ud-
melde temaer, som skal behandles i de enkelte rammeafta-
ler. Herudover vil der blive fastsat nærmere regler for, hvad
der i øvrigt forventes, at en regional rammeaftale skal inde-
holde, om tidsfrister for indgåelse af aftalerne og processen i
øvrigt, herunder om Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations rolle i forhold til rammeaftalerne.
Til § 2
Til nr. 1
Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kom-
munen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf. in-
tegrationslovens § 12, stk. 6. Det midlertidige opholdssted
behøver ikke at være i den kommune, hvortil den pågælden-
de flygtning er visiteret og skal have anvist en permanent
bolig.
Det foreslås i § 12, stk. 6, 3. pkt., at indkvartering på midler-
tidige opholdssteder alene kan ske i en anden kommune, så-
fremt der foreligger en aftale herom mellem den integrati-
onsansvarlige kommune og den kommune, hvor opholdsste-
det er beliggende.
Formålet med ændringen er at sikre, at der til enhver tid
foreligger en accept til indkvarteringen fra den kommune,
hvori det midlertidige opholdssted er beliggende. Det er den
kommune, som påtænker midlertidigt at boligplacere en
flygtning udenfor kommunegrænsen, som har ansvaret for at
kontakte den pågældende kommune og sikre, at der forelig-
ger en aftale herom. Aftalen skal foreligge før flygtningen
indkvarteres i den kommune, hvor opholdsstedet er belig-
gende. En sådan aftale kan eksempelvis indgås ad hoc i for-
hold til en konkret boligplacering. Aftalen kan også indgås
løbende eksempelvis om, at der til enhver tid kan ske mid-
lertidig indkvartering i ledige vandrehjem, hoteller eller lig-
nende i den anden kommune. Det er op til kommunerne
selv, om man ønsker at indgå en aftale om midlertidig ind-
kvartering af flygtninge uden for kommunegrænsen og man-
glende enighed kan ikke påklages.
Aftaler om midlertidig boligplacering udenfor kommune-
grænsen er omfattet af de almindelige aftaleretlige regler.
Indgåelse af en aftale om midlertidig boligplacering i en an-
den kommune medfører ikke, at myndighedsansvaret flytter.
Integrationsansvaret efter integrationslovens § 4 påhviler
fortsat den kommune, hvortil flygtningen er visiteret af Ud-
42
lændingestyrelsen. Den integrationsansvarlige kommune
skal således fortsat bl.a. tilbyde den pågældende et integrati-
onsprogram i overensstemmelse med integrationslovens §
16. Hvis en flygtning er midlertidigt indkvarteret i en anden
kommune, kan det være vanskeligt for en kommune at gen-
nemføre en aktiv integrationsindsats, som man er forpligtet
til. I det omfang, hvor en kommune midlertidigt indkvarterer
flygtninge i en anden kommune, skal den integrationsan-
svarlige kommune, jf. integrationslovens § 4, derfor så snart
det er muligt tilbyde en ny midlertidig indkvartering i egen
kommune.
Der vil ligeledes fortsat gælde et krav om, at den pågælden-
de skal tilbydes en permanent bolig i egen kommune, når
det er muligt, jf. integrationslovens § 12, stk. 1. I den kon-
krete vurdering af den enkelte flygtnings behov i forhold til
andre boligsøgendes behov skal der tages højde for det inte-
grationsmæssige sigte med de særlige boligplaceringsregler,
som er at sikre flygtningen en base for den videre integrati-
onsproces.
Det bemærkes endvidere, at afgørelser om konkrete anvis-
ninger af boliger til flygtninge, herunder manglende anvis-
ning af boliger, fortsat kan påklages til Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10, i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2,
2. pkt.
Om begrundelsen for forslaget henvises endvidere til de al-
mindelige bemærkninger, afsnit 3.7.
Til nr. 2 og 3
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 21,
stk. 1, 2. pkt. kan danskuddannelse som led i et integrations-
program have en varighed på op til 5 år, efter at kommunal-
bestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. inte-
grationslovens § 4 a. Det betyder, at beregningen af perio-
den tager udgangspunkt i, hvornår udlændingen er overgået
til kommunen.
Efter integrationslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., skal integrati-
onsprogrammet påbegyndes snarest muligt og senest en må-
ned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
en udlænding. Integrationsprogrammet kan højst have en va-
righed på 5 år, jf. lovens § 16, stk. 7, 3. pkt.
Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., omfatter
tilbud om danskuddannelse til udlændinge i målgruppen for
integrationsprogrammet danskuddannelse i op til 5 år fra det
tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde
undervisningen.
Efter gældende regler anvendes således flere forskellige for-
muleringer for, hvornår den 5-årige uddannelsesperiode be-
gynder, og i praksis kan det betyde en afvigelse på op til en
måned.
Det foreslås, at tilbud om danskuddannelse som led i inte-
grationsprogrammet skal kunne have en varighed på op til 5
år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde
danskuddannelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i 21, stk.
3, 1. pkt., 1. led.
Forslaget har til formål, at den 5-årige danskuddannelsespe-
riode for alle grupper og i både integrationsloven og dansk-
uddannelsesloven regnes fra det tidspunkt, hvor udlændin-
gen kan påbegynde danskuddannelsen, normalt senest en
måned efter ankomsten til kommunen.
Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 3, og § 2, nr. 4, som gennemfører tilsvarende ændrin-
ger i danskuddannelseslovens § 2 e og integrationslovens §
24 d.
I § 21, stk. 3, 1. pkt., 2. led, foreslås desuden indsat en be-
stemmelse om, at danskuddannelse som led i et integrations-
program maksimalt kan udgøre gennemsnitligt 15 timer om
ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. Forslaget skal sikre, at det timeloft for I-kur-
sister, som indføres i danskuddannelseslovens § 4, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, afspejles i integrationsloven. Dette
er relevant fordi, kommunalbestyrelsen har til opgave at til-
rettelægge det samlede integrationsprogram efter integrati-
onsloven, således at tilbud om danskuddannelse, jf. § 21, og
de beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, samlet set har fokus
på at få udlændingen hurtigst muligt i arbejde og selvforsør-
gelse.
Efter integrationslovens § 17 a er der lagt bindinger på de
beskæftigelsesrettede tilbud under integrationsprogrammet
til udlændinge, der modtager integrationsydelse således, at
tilbuddene efter § 23, skal tilrettelægges som en kontinuerlig
virksomhedsrettet indsats, jf. § 17 a, stk. 1, der er så omfat-
tende som mulig, dog under hensynstagen til, at udlændin-
gen også skal deltage i danskuddannelse. Efter § 17 a, stk. 2,
skal de virksomhedsrettede tilbud efter §§ 23 b og 23 c for
jobparate udlændinge have en varighed på gennemsnitligt
mindst 15 timer om ugen. Forslaget om et timeloft på 15 ti-
mer for danskuddannelsestilbuddet skal således ses i sam-
menhæng med disse krav til den beskæftigelsesrettede del af
integrationsprogrammet, og de foreslåede bestemmelser i in-
tegrationslovens § 21, stk. 3, skal understøtte, at det samlede
integrationsprogram tilrettelægges med henblik på hurtigst
muligt at få udlændingen i arbejde og selvforsørgelse.
Det bemærkes, at henvisningen til § 4, stk. 3, i danskuddan-
nelsesloven, desuden indebærer, at de gennemsnitlige mak-
simale 15 timer pr. uge beregnes inden for et igangværende
modul. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 9.
Endelig foreslås det i § 21, stk. 4, at kommunalbestyrelsen
kan fravige timeloftet efter stk. 3 efter de regler, som udlæn-
dinge og integrationsministeren fastsætter herom i medfør af
§ 4, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge.
Det kan være, når udbyder vurderer, at flere undervisningsti-
mer end gennemsnitligt 15 ugentlige timer vil kunne kom-
pensere for særlige forhold hos kursisten, fx ordblindhed, og
43
dermed sætte kursisten i stand til at gennemføre danskud-
dannelsen. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærknin-
ger til § 1. nr. 10.
Forslaget har til formål at sikre, at adgangen til at fravige ti-
meloftet afspejles i integrationsloven. Dette er relevant, for-
di omfanget af danskuddannelsestilbuddet har betydning for
den samlede tilrettelæggelse af integrationsprogrammet for
den enkelte udlænding.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 24 d
finder lovens § 21, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse for
udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb, jf. § 24 c,
dvs. udenlandske arbejdstagere og studerende m.v. Det føl-
ger heraf, at kommunalbestyrelsen skal henvise denne grup-
pe udlændinge til danskuddannelse inden en måned efter at
have overtaget ansvaret for udlændingen, jf. lovens § 4, og
at kommunalbestyrelsen helt eller delvist kan undlade at til-
byde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den
pågældendes danskkundskaber skønnes tilstrækkelige, eller
når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Efter integrationslovens § 24 c, stk. 4, kan introduktionsfor-
løbet have en varighed på højst 3 år, efter at kommunalbe-
styrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integra-
tionslovens § 4. Hvis en sådan udlænding deltager i dansk-
uddannelse længere end 3 år, gives den resterende del af
dansktilbuddet efter danskuddannelseslovens § 2.
De nævnte bestemmelser indebærer, at beregningen af pe-
rioden, hvor der tilbydes danskuddannelse tager udgangs-
punkt i, hvornår udlændingen er overgået til kommunen.
Det foreslås at ensrette danskuddannelsesperioden for ud-
lændinge under introduktionsforløbet med de foreslåede reg-
ler for integrationsprogrammet, jf. den foreslåede affatning
af § 21, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
I § 24 d, 1. pkt., foreslås det således, at kommunalbestyrel-
sen inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en
udlænding omfattet af § 24 c skal henvise den pågældende
til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Bestemmelsen svarer til den gæl-
dende bestemmelse i § 21, stk. 1, som den gældende § 24 d
henviser til.
Forslaget indebærer, at udenlandske arbejdstagere, studeren-
de m.v., som kommunalbestyrelsen skal tilbyde et introduk-
tionsforløb, jf. integrationslovens § 24 c, skal henvises til
danskuddannelse inden 1 måned efter, at kommunalbestyrel-
sen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrati-
onslovens § 4.
Efter § 24 d, 2. pkt., kan tilbud om danskuddannelse som led
i introduktionsforløbet have en varighed på op til 5 år fra det
tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannel-
sen.
Forslaget indebærer, at det præciseres i loven, at danskud-
dannelsestilbuddet som led i et introduktionsforløb, som i
øvrigt har en varighed på højst 3 år, kan have en varighed på
op til 5 år. Dette svarer til, hvad der foreslås at gælde for in-
tegrationsprogrammet.
Efter § 24 d, 3. pkt., finder § 21, stk. 2, tilsvarende anven-
delse for udlændinge, der får tilbudt et introduktionsforløb.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan
undlade at tilbyde danskuddannelse, når den pågældendes
danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når
ganske særlige grund i øvrigt taler derfor.
Med affatningen af § 24 d sikres det, at den 5-årige dansk-
uddannelsesperiode for alle grupper og i både integrations-
loven og danskuddannelsesloven regnes fra det tidspunkt,
hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, nor-
malt senest en måned efter ankomsten til kommunen.
Til nr. 5
Efter integrationslovens § 45, stk. 4, refunderer staten inden
for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk.
7, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrations-
programmer, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannel-
se, jf. § 21, og tilbud efter §§ 23 a og 23 b samt mentorstøtte
efter § 23 d. Rådighedsbeløbet opgøres til 73.000 kr. pr. år
gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager til-
bud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen op-
gøres som helårspersoner.
Det foreslås, at rådighedsbeløbet i § 45, stk. 4. 2. pkt., ned-
sættes til 36.053 kr. (2017-niveau). Forslaget indebærer, at
kommuner, som har meget høje udgifter til danskuddannel-
se, ikke kan hjemtage refusion for udgifter ud over dette be-
løb, og dermed tilskyndes til at nedbringe udgifterne. De
samlede kommunale udgifter til danskuddannelse er dog
fortsat budgetgaranterede og dækkes dermed fuldt ud af sta-
ten.
Formålet med ændringen er at understøtte kommunerne i en
mere omkostningseffektiv drift af danskuddannelserne. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.5.1.
Til nr. 6
Kommunalbestyrelsen skal efter gældende regler tilbyde
indvandrere et introduktionsforløb, jf. integrationslovens §
24 c. Ved indvandrer forstås i denne sammenhæng uden-
landske arbejdstagere og studerende m.v. samt medfølgende
ægtefæller til disse, jf. integrationslovens § 2, stk. 4. Tilbud
om introduktionsforløb, jf. integrationslovens § 24 c, består
af danskuddannelse, jf. § 24 d, og beskæftigelsesrettede til-
bud, jf. § 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker
at modtage et sådant tilbud. Det indebærer, at der skal tilby-
des danskuddannelse til alle, og beskæftigelsesrettede tilbud
til medfølgende ægtefæller, hvis tilbud herom kan antages at
forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder og den
pågældende anmoder om et sådant tilbud.
44
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 45,
stk. 5, 1. pkt., refunderer staten inden for et rådighedsbeløb i
introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommu-
nalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c,
stk. 2. Rådighedsbeløbet opgøres til 50.000 kr. pr. år gange
antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud ef-
ter kapitel 4 a eller danskuddannelse efter lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. § 45, stk. 5, 3. pkt.
Med nyaffattelsen af § 45, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at sta-
ten fortsat i introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, refunde-
rer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til beskæftigel-
sesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b, som gives som led i
et introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, nr. 2, jf. § 24 f, og
støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejlederfunkti-
on, jf. § 24 g.
Forslaget er en følge af forslaget om at afskaffe den statslige
refusion for udgifter til danskuddannelse for udenlandske ar-
bejdstagere og studerende m.v. Forslaget indebærer, at hen-
visningen til udgifter til danskuddannelse som led i et intro-
duktionsforløb udgår af bestemmelsen. De samlede kommu-
nale udgifter til danskuddannelse er dog fortsat budgetga-
ranterede og dækkes dermed fuldt ud af staten.
Formålet med ændringen er at understøtte kommunerne i en
mere omkostningseffektiv drift af danskuddannelserne. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.5.2.
Til § 3
Til nr. 1
Den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udvik-
lingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder i
forhold til kommunernes udgifter til kontanthjælp, integrati-
onsydelse og aktivering efter integrationslovens § 4-5. Kom-
pensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.
Grundtilskud og tilskud til uledsagede mindreårige flygtnin-
ge, som kommunerne modtager i medfør af integrationslo-
vens kapitel 9, indgår i dag ikke i den kommunale budgetga-
rantiordning.
Den foreslåede ændring i § 14, stk. 2, nr. 5, indebærer, at de
kommunale indtægter fra grundtilskud og tilskud til uledsa-
gede mindreårige flygtninge efter integrationslovens kapitel
9 bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.
Der skabes herved parallelitet mellem kommunernes ind-
tægter og udgifter på integrationsområdet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 3.8.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017,
jf. dog stk. 2.
Det indebærer bl.a., at arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning bortfalder fra den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 1, nr.
3.
Nye kursister, som kommunerne henviser til danskuddan-
nelse, skal fra den 1. juli 2017 således henvises til og indpla-
ceres på en af de ordinære danskuddannelser, jf. danskud-
dannelseslovens § 3.
Kursister, som allerede er påbegyndt arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning inden den 1. juli 2017 skal ved lovens
ikrafttræden indplaceres på danskuddannelse i overensstem-
melse med danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, dvs. på et
modul på en af de tre ordinære danskuddannelser, jf. §
danskuddannelseslovens § 3. Idet arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning ikke har afsluttende tests eller prøver
vurderes det ikke at have betydning for den enkelte kursist,
at der gennemføres dette skift under et danskuddannelses-
forløb.
Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2017 indebærer endvi-
dere, at det foreslåede timeloft for danskuddannelse som led
i et integrationsprogram på gennemsnitligt maksimalt 15 ti-
mer om ugen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3,
finder anvendelse for alle I-kursister, der efter den 1. juli
2017, henvises til et nyt modul.
Det er vurderingen, at timeloftet ikke vil få betydning for
eksisterende driftsaftaler mellem sprogcentre og kommuner,
jf. § 10, stk. 3, i danskuddannelsesloven, idet danskuddan-
nelsesloven hidtil ikke har stillet krav til det antal timer, den
enkelte kursist tilbydes. Tilsvarende indeholder driftsaftaler-
ne mellem udbydere og kommuner ikke en angivelse af,
hvor mange timer kursisten skal tilbydes, da den enkelte
kursist bliver tilbudt timer på baggrund af en individuel vur-
dering af den pågældendes behov.
I forhold til midlertidig boligplacering af en flygtning uden-
for kommunegrænsen indebærer det foreslåede ikrafttrædel-
sestidspunkt, at muligheden herfor fra og med den 1. juli
2017 er betinget af, at der foreligger en aftale herom med
den kommune, hvori det midlertidige opholdssted er belig-
gende, jf. den foreslåede bestemmelse i integrationslovens §
12, stk. 6, 2. pkt. Flygtningen kan først herefter indkvarteres
på det pågældende opholdssted. For flygtninge, som allerede
er midlertidigt indkvarteret i en anden kommune, end den
integrationsansvarlige kommune, henvises til lovforslagets §
5, stk. 5, og bemærkningerne hertil nedenfor.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, 14, 19 og 24,
og § 2, nr. 5 og 6, og § 3, nr. 1, og danskuddannelseslovens
§ 2 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft
den 1. januar 2018.
Bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 2 og 14, og danskud-
dannelseslovens § 2 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,
vedrører indførelse af et klippekort for udenlandske arbejds-
45
tagere og studerende m.v. (S-kursister), justering af uddan-
nelsesperioden for S-kursister og adgang til forlængelse af
retten til danskuddannelsesperiode. Baggrunden for forsla-
get om, at de nævnte bestemmelser først træder i kraft den 1.
januar 2018, er, at systemunderstøttelsen af klippekortsord-
ningen for udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.
først skal være på plads. Det skal således være muligt for
udbyderne af danskuddannelse at foretage de registreringer,
der er en forudsætning for, at klippekortssystemet kan fun-
gere.
Ved et ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2018 vil der
for S-kursister være en overgangsperiode på seks måneder,
hvor tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
bortfaldet, og indtil klippekortsordningen træder i kraft. I
denne periode finder overgangsbestemmelserne i lovforsla-
gets § 5, stk. 1-4, anvendelse.
De nævnte bestemmelser i § 1, nr. 19 og 24, og § 2, nr. 5 og
6, og § 3, nr. 1 vedrører afskaffelse af refusion for udgifter
til danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere og stude-
rende m.v., nedjustering af refusionsloftet for danskuddan-
nelse til flygtninge og familiesammenførte, som deltager i et
integrationsprogram, samt placering af grundtilskuddet un-
der budgetgarantien. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
har baggrund i, at det regnskabsmæssigt er nemmere at ad-
ministrere ændringen ved et årsskifte.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at udlændinge, der den 1. juli 2017 er
indplaceret på et modul, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk.
3, færdiggør det igangværende modul efter de hidtil gælden-
de bestemmelser i bekendtgørelse nr. 981 af 18. juni 2016
udstedt i medfør af den tidligere gældende danskuddannel-
seslovens § 3, stk. 9.
Det indebærer, at udlændinge, der den 1. juli 2017 er midt i
et modulforløb, vil blive undervist efter de hidtil gældende
fagbeskrivelser for danskuddannelserne, som de fremgår af
bilag 1 til bekendtgørelse nr. 981 af 18. juni 2016, ligesom
de vil blive modultestet efter disse fagbeskrivelser. Ved
overgang til et nyt modul vil de pågældende kursister mod-
tage undervisning efter de regler, der træder i kraft den 1. ja-
nuar 2018.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at i perioden fra den 1. juli 2017
og frem til henvisning til et nyt modul efter den 1. januar
2018 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at S-kursister, som
ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden
for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om dansk-
uddannelse.
Forslaget indebærer, at de hidtil gældende regler om forlæn-
gelse af danskuddannelsesretten videreføres i en overgangs-
periode. Tilbud om danskuddannelse efter overgangsbe-
stemmelsen i stk. 2 kan tidsmæssigt strække sig frem til det
tidspunkt, hvor den pågældende kursist efter den 1. januar
2018, hvor klippekortsordningen er trådt i kraft, henvises til
et nyt modul. I forbindelse med overgang til et nyt modul vil
kursisten være omfattet af de regler, der træder i kraft den 1.
januar 2018.
Det foreslås i stk. 2, 2 pkt., at 1. pkt. finder anvendelse for
S-kursister, som den 1. juli 2017 allerede deltager i en
danskuddannelse, og S-kursister, som den 1. juli 2017 mod-
tager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning i højst 1 år og 6 måneder og i forbindelse med lo-
vens ikrafttræden den 1. juli 2017 indplaceres på en dansk-
uddannelse i højst 3 år efter den pågældende første gang
kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 4.
Det indebærer, at tilbud efter stk. 2, 1. pkt., kan gives til S-
kursister, der den 1. juli 2017 har påbegyndt en danskuddan-
nelse, der i overensstemmelse med den tidligere gældende
bestemmelse i § 2 c, stk. 3, har en varighed på 3 år fra det
tidspunkt, hvor S-kursisten første gang kunne påbegynde
undervisningen. Det indebærer videre, at tilbud efter stk. 2,
1. pkt., kan gives til S-kursister, som den 1. juli 2017 modta-
ger tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning i højst 1 år og 6 måneder, jf. den tidligere gældende
danskuddannelseslov § 2 c, stk. 1, og som i forbindelse med
lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 bliver indplaceret, jf.
danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, på en danskuddannelse i
overensstemmelse med den tidligere gældende danskuddan-
nelseslovs § 2 c, stk. 3, med en varighed på op til 3 år efter
den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddan-
nelsen.
Det foreslås i stk. 3, 1. og 2. pkt., at i perioden fra den 1. juli
2017 og frem til henvisning til et nyt modul efter 1. januar
2018 tilbyder kommunalbestyrelsen S-kursister, som på
grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mu-
lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse,
undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de
har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunal-
bestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt.
til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse
på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæfti-
gelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en
periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet
om danskuddannelse.
Forslaget indebærer, at de hidtil gældende regler om forlæn-
gelse på baggrund af sygdom og barsel m.v., videreføres i
en overgangsperiode fra den 1. juli 2017 og frem til kursi-
sten efter den 18. januar 2018, hvor klippekortsordningen er
trådt i kraft, er henvist til et nyt modul, jf. danskuddannel-
seslovens § 6, stk.3. Tilbuddet efter stk. 3 kan tidsmæssigt
strække sig frem til det tidspunkt, hvor den pågældende kur-
sist henvises til et nyt modul. I forbindelse med overgang til
et nyt modul vil kursisten være omfattet af de regler, der
træder i kraft den 1. januar 2018.
Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at stk. 3, 1. og 2. pkt., finder an-
vendelse for S-kursister, som den 1. juli 2017 allerede delta-
ger i en danskuddannelse, og S-kursister, som den 1. juli
2017 modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder og i forbindelse
46
med lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 indplaceres på en
danskuddannelse i højst 3 år efter den pågældende første
gang kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 4.
Forslaget indebærer, at tilbud efter stk. 3, 1. og 2. pkt., kan
gives til S-kursister, der den 1. juli 2017 har påbegyndt en
danskuddannelse, der i overensstemmelse med den tidligere
gældende bestemmelse i § 2 c, stk. 3, har en varighed på 3 år
fra det tidspunkt, hvor S-kursisten første gang kunne påbe-
gynde undervisningen. Det indebærer videre, at tilbud efter
stk. 3, 1. og 2. pkt., kan gives til S-kursister, som den 1. juli
2017 modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder, jf. den tidlige-
re gældende danskuddannelseslov § 2 c, stk. 1, og som i for-
bindelse med lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 bliver ind-
placeret på en danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens
§ 6, stk. 3, i overensstemmelse med den tidligere gældende
danskuddannelseslovs § 2 c, stk. 3, med en varighed på op
til 3 år efter den pågældende første gang kunne påbegynde
danskuddannelsen.
Det foreslås i stk. 4, at for S-kursister, som den 1. januar
2018 allerede er påbegyndt en danskuddannelse, finder
danskuddannelseslovens § 6 a, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 15, § 2 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og hen-
visningen i § 2 a, stk. 4, til 2 f, stk. 2-4, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, anvendelse i forbindelse med henvis-
ning til et nyt modul.
Forslaget indebærer, at der efter den 1. januar 2018 sker en
indfasning til klippekort og tilknyttede bestemmelser og det
forventes, at alle S-kursister med få undtagelser vil være til-
delt et klippekort medio 2018.
Det foreslås i stk. 5, at for flygtninge, som kommunen har
anvist et midlertidigt opholdssted i en anden kommune in-
den den 1. juli 2017, har integrationslovens § 12, stk. 6, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1.
januar 2018.
Det indebærer, at allerede anviste indkvarteringer på midler-
tidige opholdssteder i en anden kommune ikke kan viderefø-
res fra den 1. januar 2018, medmindre kommunerne forin-
den har indgået aftale herom. De berørte kommuner har så-
ledes en indretningsperiode på minimum seks måneder til
enten at finde en permanent bolig eller et andet midlertidigt
opholdssted til de pågældende flygtninge, eller indgå aftale
om fortsat indkvartering med den kommune, hvor opholds-
stedet er beliggende.
Til § 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. gæl-
der ikke for Færøerne og Grønland, jf. danskuddannelseslo-
vens § 22.
Lov om integration af udlændinge i Danmark gælder ikke
for Færøerne og Grønland, jf. integrationslovens § 68.
47
1) Undervisningen er som udgangspunkt gratis for alle, men fra 2015 opkræves et engangsbeløb på 5.070 kr. (2016-niveau) fra værtsfamilier til au pair-
personer, til delvis medfinansiering af de offentlige udgifter til danskundervisning til au pairs. Au pairens opholdstilladelse vil først blive udstedt, når
værtfamilien har indbetalt de 5.070 kr. Beløbet skal betales uanset, om au pairen har tænkt sig at benytte sig af tilbuddet om danskundervisning.
48
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, som ændret ved
§ 23 i lov nr. 1871 af 29. december 2015, § 3 i lov nr. 300 af
22. marts 2016, § 7 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 2 i
lov 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder, jf. dog stk. 2, arbejds-
markedsrettet danskundervisning, jf. § 2 c, til udlændinge,
der er fyldt 18 år og
1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt op-
hold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse
af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med ar-
bejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
Stk. 2. Uanset stk. 1 tilbyder kommunalbestyrelsen dansk-
uddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som
har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8,
§ 9, stk. 1, nr. 1, § 9 b, § 9 c, stk. 1 eller 2, eller § 9 e og er
folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskud-
dannelse i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen
første gang kunne påbegynde undervisningen.
Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder be-
tingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis arbejds-
markedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse, når
kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt
at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog
§ 2 b.
Stk. 4. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles
med udlændinge, jf. stk. 1:1) Herboende grønlændere og fæ-
ringer over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det
danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det dan-
ske samfund. 2) Danske statsborgere over 18 år, der på
grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det
danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det dan-
ske samfund, herunder personer, der er født af danske foræl-
dre med bopæl i udlandet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på
grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mu-
lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse el-
ler arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, undervisning i
en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskå-
ret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen til-
byder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændin-
Ȥ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse, jf.
§ 3, til udlændinge, der er fyldt 18 år og
1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt op-
hold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse
af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med ar-
bejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af
tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.
Stk. 2. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betin-
gelserne i stk. 1, kan deltage i danskuddannelse, når kommu-
nalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at hen-
vise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.
Stk. 3. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles
med udlændinge, jf. stk. 1:
1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af
særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant
omfang, at de kan fungere i det danske samfund.
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langva-
rigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et
sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, her-
under personer, der er født af danske forældre med bopæl i
udlandet.«
49
ge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst
30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og for-
hold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke
har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskud-
dannelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge,
som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i
løbet af den samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2 og § 2 c,
stk. 1 og 3, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilbud om danskuddannelse efter stk. 5.
§ 2 a....
Stk. 4. Ved tilbud om danskuddannelse efter stk. 1 finder
reglerne i § 2, stk. 1 og 5-7, § 6, stk. 1 og 2, § 8 og § 13, stk.
1, tilsvarende anvendelse.
2. I § 2 a, stk. 4, ændres »§ 2, stk. 1 og 5-7,« til: »§ 2 f, stk.
2-4,«.
3. Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c. Ved en integrationskursist (I-kursist) forstås i den-
ne lov en flygtning eller en familiesammenført, der henvises
til danskuddannelse som led i et integrationsprogram efter
integrationsloven § 16, herunder
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens §§ 7 eller 8,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, nr. 1,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 b,
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 e.
§ 2 d. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i den-
ne lov en udlænding, der henvises til danskuddannelse som
led i et introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c,
herunder
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 a,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j- 9 l, eller 9 p,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 4,
4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,
5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 f,
6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning
til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med op-
holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n,
7) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har
fast, lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelo-
vens § 1, eller
8) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af
EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegræns-
50
ninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.
Stk. 2. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) forstås i
denne lov desuden grænsependlere, der tilbydes danskud-
dannelse i medfør af § 2 a.
§ 2 e. For I-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse
undervisning i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen
kan påbegynde danskuddannelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at I-kursister,
som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen in-
den for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, fortsat skal have til-
bud om danskuddannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder I-kursister, som på
grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mu-
lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse,
undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de
har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunal-
bestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt.
til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse
på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigel-
se og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en peri-
ode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk.
3.
§ 2 f. For S-kursister omfatter tilbud om danskuddannelse
undervisning i op til 3½ år inden for en 5-årig periode, som
regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde
danskuddannelsen. Danskuddannelse efter 1. pkt. gives in-
den for rammerne af et klippekort, jf. § 6 a.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister,
som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen in-
den for uddannelsesperioden, jf. stk. 1, eller ikke har påbe-
gyndt eller har opbrugt klippekortet, jf. § 6 a, fortsat skal ha-
ve tilbud om danskuddannelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse ef-
ter § 2 e, stk. 3, til S-kursister, der på grund af alvorlig og
langvarig sygdom, i en periode ikke har haft mulighed for at
benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter stk.
3.«
Kapitel 2 4. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Danskuddannelsernes og arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visnings struktur, indhold og tilrettelæggelse
»Danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse«
§ 2 c. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i
højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen
første gang kan påbegynde undervisningen.
Stk. 2. Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning skal tilbyde at evaluere udlændingens sprogtilegnelse
5. § 2 c ophæves.
51
efter 250 timers undervisning ved hjælp af en modultest, jf.
§ 9, stk. 3.
Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning, er berettiget til efter-
følgende at deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år
efter at den pågældende første gang kan påbegynde dansk-
uddannelsen.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om til-
bud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder
regler om indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den
afsluttende evaluering.
6. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 3. Danskuddannelsen efter § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,
indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og sam-
fundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i
privat eller offentlig virksomhed.
»Danskuddannelsen skal indeholde undervisning i dansk
sprog og kultur samt arbejdsmarkeds- og samfundsforhold i
Danmark.«
§ 3....
Stk. 2. Tilbuddet efter § § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3, omfat-
ter en af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannel-
se 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
7. I § 3, stk. 2, udgår »efter §§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3,«.
8. I § 3 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Danskuddannelsens første og andet modul tilrette-
lægges med særlig vægt på opnåelse af mundtlige og be-
skæftigelsesrettede sprogkundskaber.
Stk. 8. Danskuddannelsen kan tilrettelægges med fælles
undervisningsforløb på tværs af de tre danskuddannelser og
på tværs af moduler, når udbyderen af danskuddannelse
skønner det fagligt eller pædagogisk hensigtsmæssigt.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11.
9. I § 4 indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Danskuddannelse for I-kursister udgør gennem-
snitligt maksimalt 15 timer pr. uge beregnet inden for det
igangværende modul.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om timeloftet, herunder om adgang til at
fravige timeloftet og beregning af loftet.«
§ 5. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven,
skal danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning kunne påbegyndes senest en måned efter, at kom-
munalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågælden-
de, jf. dog stk. 3.
10. I § 5, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 3«.
11. Overalt i loven udgår »eller arbejdsmarkedsrettet dansk-
undervisning«.
§ 5....
Stk. 3. For udlændinge, som efter meddelelse af opholds-
tilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, el-
ler §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk
sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarte-
12. § 5, stk. 3, ophæves.
52
ringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42
a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbesty-
relsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har over-
taget ansvaret for den pågældende og folkeregistrering i
kommunen har fundet sted.
13. I § 6, stk. 4, affattes således:
§ 6....
Stk. 4. Indplacering på danskuddannelse og modul af ud-
lændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller
9 e skal modtage undervisning i dansk sprog og danske kul-
tur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf.
udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, sker i for-
bindelse med undervisningens iværksættelse i henhold til
stk. 3 på foranledning af den kommunalbestyrelse, som skal
overtage ansvaret for den pågældende udlænding. Har visite-
ring til en kommune ikke fundet sted, når undervisningen
iværksættes, foretager indkvarteringsoperatøren en foreløbig
indplacering på danskuddannelse og modul i henhold til stk.
3.
»Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fører tilsyn
med udbydernes indplacering af udlændinge på danskuddan-
nelse og modul.«
§ 6....
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold.
14. I § 6, stk. 6, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-3 og 5«.
15. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. S-kursister tilbydes danskuddannelse inden for
rammerne af et klippekort. Antallet af klip, som tildeles den
enkelte kursist, fastsættes på baggrund af udbyders indplace-
ring af kursisten på danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk.
3. Der kan højst tildeles 6 klip svarende til 3½ års danskud-
dannelse.
Stk. 2. Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, kur-
sisten kan påbegynde undervisningen. Det første klip aktive-
res samtidig, dog tidligst når kursisten er indplaceret på
danskuddannelse og modul, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 3. Et klip løber frem til afslutningen af klippets gyl-
dighedsperiode, uanset om kursisten deltager i undervisnin-
gen. Et klip udløber dog, når kursisten består modultesten
for det modul, hvor den pågældende er indplaceret.
Stk. 4. Når et klip udløber, aktiveres i umiddelbar forlæn-
gelse heraf automatisk et nyt klip, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. En S-kursist har ret til at udskyde starttidspunktet
for danskundervisningen eller holde pause efter en bestået
modultest, hvis kursisten hurtigst muligt og forud for under-
visningens start har oplyst den udbyder af danskuddannelse,
som kursisten er henvist til, herom.
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om klippekortet, herunder om de enkelte
klips gyldighedsperiode og om fremgangsmåden for at ud-
sætte starttidspunktet for danskundervisningen eller holde
pause efter en bestået modultest.«
53
§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge,
der er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, oriente-
res om uddannelsestilbud efter § 2, stk. 1 og 2.
16. I § 8 udgår »og 2«.
17. Overalt i loven udgår »og arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning«.
§ 10....
Stk. 2. Et sprogcenter skal udbyde arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannel-
ser, jf. § 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan
udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en el-
ler flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddan-
nelsernes moduler.
18. To steder i § 10, stk. 2, udgår »arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning eller«.
19. I § 10 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Når en gældende driftsaftale, jf. stk. 1, nr. 2-4, ud-
løber, skal kommunalbestyrelsen sende opgaven i udbud, jf.
udbudsloven, medmindre kommunalbestyrelsen selv udby-
der danskuddannelsen, jf. stk. 1, nr. 1.«
Stk. 5. bliver herefter stk. 6.
§ 13. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskud-
dannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15.
20. I § 13, stk. 1, udgår », jf. dog § 15«.
21. I § 13 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskud-
dannelse, jf. § 10, stk. 2-4, kan aftale differentierede modul-
takster, herunder for undervisning, der finder sted på en virk-
somhed eller en uddannelsesinstitution.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
§ 13....
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er
forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, ef-
ter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.
22. § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.
Stk. 7, der bliver stk. 8, bliver herefter stk. 7.
§ 14....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere
med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af
reglerne i § 2, stk. 4, danskuddannelse eller arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning mod betaling af udgifterne forbun-
det med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt
eller delvist tilskud hertil.
23. I § 14, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
24. I § 14 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursi-
ster et depositum på 1.250 kr., når kursisten henvises til et
modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j.
Stk. 5. Kursisten kan få depositummet tilbagebetalt, når
kursisten har afsluttet det modul, kursisten er henvist til.
54
Stk. 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder
om opkrævning og tilbagebetaling.«
§ 15. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ik-
ke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskud-
dannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rådigheds-
beløbet opgøres efter § 45, stk. 5, i integrationsloven. Ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning er ikke omfattet af rå-
dighedsbeløbet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om
anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og
om forældelse af kommuners krav på refusion efter denne
lov.
25. § 15 ophæves.
26. § 18, stk. 2, affattes således:
§ 18....
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysnin-
ger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres
opgaver efter denne lov.
»Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan uden forudgående
samtykke fra den, som oplysningen vedrører, indhente de
oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage
deres opgaver efter denne lov. Udbyderne kan uden forudgå-
ende samtykke fra den, som oplysningen vedrører, indhente
de oplysninger fra en anden udbyder, der er nødvendige for
at varetage deres opgaver efter denne lov.«
§ 18....
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af
kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form op-
lysningerne skal gives.
27. I § 18, stk. 3, indsættes efter »kursisternes«: »og prøve-
deltagernes«.
§ 18 a. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen
af sager om udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet
efter lovens § 2, stk. 5 og § 2 a få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregi-
ster.
28. I § 18 a, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 5« til: »§ 2 e, stk. 3«.
29. Efter § 19 indsættes:
»§ 19 a. Kommunalbestyrelserne i hver region indgår
mindst hvert fjerde år en rammeaftale om samarbejde og ko-
ordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge efter denne lov inden for regionen.
Stk. 2. Rammeaftalen skal offentliggøres og sendes til Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 3. Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsætter
nærmere regler om rammeaftalerne, herunder om krav til af-
talernes indhold og om tidsfrister for indgåelse af aftalerne.«
§ 2
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrations-
loven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014,
55
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, §
4 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 2 i lov nr. 300 af 22.
marts 2016, § 2 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og senest ved
§ 1 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 12, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
§ 12....
Stk. 6. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig,
skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt
opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i
forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdsste-
der.
»Indkvartering på midlertidige opholdssteder kan alene ske i
en anden kommune, såfremt der foreligger en aftale herom
mellem den ansvarlige kommunalbestyrelse og kommunal-
bestyrelsen i den kommune, hvor opholdsstedet er beliggen-
de.«
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at ha-
ve overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 hen-
vise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Danskud-
dannelse kan som led i integrationsprogrammet have en va-
righed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har over-
taget ansvaret for udlændingen, jf. § 4.
2. § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 21 indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Tilbud om danskuddannelse kan som led i integra-
tionsprogrammet have en varighed på op til 5 år fra det tids-
punkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen,
og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen,
jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændin-
ge m.fl.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter
stk. 3 efter de regler, som udlændinge- og integrationsmini-
steren fastsætter herom i medfør af § 4, stk. 4, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«
4. § 24 d affattes således:
§ 24 d. § 21 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der får tilbudt et introduktionsforløb.
»§ 24 d. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at
have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 24 c
henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbud
om danskuddannelse kan som led i introduktionsforløbet ha-
ve en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlæn-
dingen kan påbegynde danskuddannelsen. § 21, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse for udlændinge, der får tilbudt et in-
troduktionsforløb.«
§ 45....
Stk. 4. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i in-
troduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, 50 pct. af kommunalbe-
styrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf. § 16, stk. 2
og 3, herunder danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter §§
23 a og 23 b samt mentorstøtte efter § 23 d. Rådighedsbelø-
bet opgøres til 73.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge
i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af
udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.
5. I § 45, stk. 4, 2. pkt., ændres »73.000 kr.« til: »36.053 kr.«
6. § 45, stk. 5, affattes således:
56
§ 45....
Stk. 5. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i in-
troduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4, 50 pct. af kommunal-
bestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2,
herunder danskuddannelse, jf. § 24 d, tilbud efter § 24 f, jf.
§§ 23 a og 23 b, og støtte ydet til en virksomhed, der etable-
rer en vejlederfunktion, jf. § 24 g. Arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., er ikke omfattet af rådighedsbeløbet. Rå-
dighedsbeløbet opgøres til 50.000 kr. pr. år gange antallet af
udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter kapitel 4
a eller danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. Antallet af udlændinge i kommu-
nen opgøres som helårspersoner.
»Stk. 5. Staten refunderer i introduktionsperioden, jf. § 24
c, stk. 4, 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til be-
skæftigelsesrettede tilbud efter §§ 23 a og 23 b, som gives
som led i et introduktionsforløb, jf. § 24 c, stk. 2, nr. 2, jf. §
24 f, og støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en vejle-
derfunktion, jf. § 24 g.«
§ 3
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov
nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december
2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486 af
23. december 2014, § 30 i lov nr. 174 af 24. december 2015,
§ 14 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1875 af
29. december 2015, § 11 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og se-
nest ved § 1 i lov nr. 649 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 14....
Stk. 2.
Nr. 1-4....
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ud-
viklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, in-
tegrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse
(som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb), akti-
vering af kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter kapi-
tel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refu-
sionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme lov), aktivering
af integrationsydelses-, ledighedsydelses- og ressourcefor-
løbsmodtagere, revalidering, udgifter til uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af ud-
dannelseshjælp (ved aktivering efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede
udgifter, jf. § 118 i samme lov), driftsudgifter til aktivering
af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 2 el-
ler 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge,
modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og for-
sikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet
uddannelse, refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte, jf.
§ 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jobrotati-
onsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning til ud-
lændinge og undervisning i danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie samt kontanthjælp, integrationsydel-
se og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, kom-
munale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og drifts-
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »integrationslovens ka-
pitel 4-5,«: »kommunale indtægter i form af grundtilskud og
tilskud til uledsagede mindreårige flygtninge efter integrati-
onslovens kapitel 9,«.
57
udgifter til finansiering af uddannelse, kommunale udgifter
til kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til
aktivering og befordring til modtagere af kontantydelse, før-
tidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovforslagets § 1, nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og
6, og § 3, nr. 1, og danskuddannelseslovens § 2 f, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar
2018.
§ 5
Stk. 1. Udlændinge, som den 1. juli 2017 er indplaceret på
et modul, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk. 3, færdiggør
det igangværende modul efter de hidtil gældende bestem-
melser i bekendtgørelse nr. 981 af 18. juni 2016 udstedt i
medfør af den tidligere gældende danskuddannelseslovs § 3,
stk. 7.
Stk. 2. I perioden fra den 1. juli 2017 og frem til henvis-
ning til et nyt modul efter den 1. januar 2018 kan kommunal-
bestyrelsen beslutte, at S-kursister, som ikke har påbegyndt
eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperio-
den, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. 1. pkt. fin-
der anvendelse for S-kursister, som den 1. juli 2017 allerede
deltager i en danskuddannelse, og S-kursister, som den 1. ju-
li 2017 modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder og i forbindelse
med lovens ikrafttræden den 1. juli 2017 indplaceres på en
danskuddannelse i højst 3 år efter den pågældende første
gang kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 2017 og frem til henvis-
ning til et nyt modul efter den 1. januar 2018 tilbyder kom-
munalbestyrelsen S-kursister, som på grund af sygdom, bar-
sel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig
af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode
svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at be-
nytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvi-
dere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller
har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om
ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt
har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mu-
lighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse. 1
og 2 pkt., finder anvendelse for S-kursister, som den 1. juli
2017 allerede deltager i en danskuddannelse, og S-kursister,
som den 1. juli 2017 modtager tilbud om 250 timers arbejds-
markedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder
og i forbindelse med lovens ikrafttræden den 1. juli 2017
indplaceres på en danskuddannelse i højst 3 år efter den på-
gældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen,
jf. dog stk. 4.
58
Stk. 4. For S-kursister, som den 1. januar 2018 allerede er
påbegyndt en danskuddannelse, finder danskuddannelseslo-
vens § 6 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, § 2 f, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og henvisningen i § 2 a,
stk. 4, til 2 f, stk. 2-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
anvendelse ved henvisning til et nyt modul.
Stk. 5. For flygtninge, som kommunen har anvist et mid-
lertidigt opholdssted i en anden kommune inden den 1. juli
2017, har integrationslovens § 12, stk. 6, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1. januar
2018.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
59