Fremsat den 28. marts 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19840
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B101/20161_B101_som_fremsat.pdf
Fremsat den 28. marts 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om offentligt indkøb af miljøvenlige tekstiler Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentlige gennem en indkøbspolitik for tekstiler fremmer miljøvenlig og socialt ansvarlig tøjproduktion. Senest i 2018 skal det of- fentlige have en indkøbsstrategi, der både sikrer åbenhed om leverandørkæder og at en stadig større andel af indkøbet le- ver op til certificeringsordninger som eksempelvis GOTS (Global Organic Textile Standard) el. lign., ligesom ind- købsstrategien skal sikre, at det samlede indkøb er miljøven- ligt og socialt ansvarligt inden for en overskuelig årrække på 5 til 10 år. Beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2016-17 AX019840 Bemærkninger til forslaget Det offentlige køber tekstiler og tøj til en lang række om- råder, herunder sundhedssektoren, politiet, militæret, hjem- meplejen osv. Der er gjort tiltag for at købe mere bæredyg- tigt, men Alternativet mener, at tiden er inde til at tage de næste skridt for at sikre fuld bæredygtighed – miljømæssigt og socialt. Produktionen af tøj og tekstiler er nemlig en af de største miljøsyndere overhovedet, ligesom produktionen i udstrakt grad er socialt uansvarlig. Produktionen bygger på massivt forbrug af sprøjtemidler og vandressourcer, der ofte er sparsomme, og produktionen er forbundet med stor udledning af CO2. En tredjedel af alle verdens pesticider bruges ifølge Clean Clothes Campaign eksempelvis i bomuldsproduktion. Det danske tøjforbrug, der for hver dansker løber op i ca. 16 kg årligt, går ud over naturen i de lande, hvor tøjet frem- stilles, og en rapport fra Miljøstyrelsen, »Danish apparel sector natural capital account«, fra oktober 2014 viser, at miljøpåvirkningerne fra produktionen af en almindelig T- shirt af bomuld udgør knap 12 kr. i det land, hvor T-shirten er produceret. Det er der god grund til at gøre noget ved, mener Alterna- tivet. Herhjemme har bæredygtigt indkøb i det offentlige gene- relt været på dagsordenen i flere år, og de offentlige indkø- bere har ifølge Miljøstyrelsen erfaret, at grønne indkøb ikke behøver at være dyrere. I EU᾽s seneste udbudsdirektiv, jf. Europa-parlamentets og rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014, er der en klar målsætning om, at flere indkøb skal være bæredygtige- bæredygtige i den forstand, at de ikke skal drive rovdrift på hverken miljøet eller de mennesker, der er involveret i pro- duktionskæden. En beslutning om mere bæredygtige indkøb vil også være i tråd med forpligtelserne fra FN’s menneske- rettighedskomité, hvor stater anerkender deres ansvar for at opretholde menneskerettigheder, når der investeres i erhverv og produkter. Målet er således at forbedre forholdene for arbejdere i komplekse produktionskæder som følge af den globale sam- handel, som det fremgår af »Guiding principles on business and human rights« udgivet af FN i 2011. Alternativet mener ligeledes, at regeringen er forpligtet til at sikre, at skatteborgernes penge gennem offentlige indkøb ikke medvirker til krænkelse af menneskerettigheder. For at leve op til dette ansvar bør offentlige ordregivere udøve »due diligence«, både når der købes ind og i hele kontrakt- perioden. Samtidig bør der være gennemsigtighed i de offentlige indkøb. Det kan sikres ved at stille krav til virksomheder, der leverer til det offentlige, om, at de offentliggør informa- tion om deres leverandørkæde – som mininum tilbage til sy- fabrikken. Afsluttende er det værd at nævne, at det seneste EU-ud- budsdirektiv, som Danmark var med til at vedtage, anerken- der den store og voksende indflydelse, som offentlige ind- køb har på, hvilket aftryk vi har på naturen, og hvilke ar- bejdsforhold vi søger at fremme uden for vores egne græn- ser. Danmark har årligt et offentligt indkøb for 300 mia. kr., som det fremgik af lovbehandlingen af forslag til udbudslov (folketingsåret 2014-15, 1. samling, lovforslag nr. L 164, bi- lag 3), hvilket også dækker indkøbet af tekstiler. Med den enorme købekraft bør vi søge at fremme og indfri de visio- ner, der deles bredt politisk, om et større miljømæssigt hen- syn og respekt for og opretholdelse af de højeste standarder for sociale arbejdsforhold og overholdelse af fundamentale menneskerettigheder. 2 Skriftlig fremsættelse Rasmus Nordqvist (ALT): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om offentligt indkøb af miljøvenlige tekstiler. (Beslutningsforslag nr. B 101) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3