Om et slankere europæisk samarbejde.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 59

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20161/forslag/V59/20161_V59.pdf

    Til forespørgsel nr. F 28
    Forslag til vedtagelse nr. V 59
    Folketinget 2016-17
    Fremsat den 24. marts 2017
    Forslag til vedtagelse
    Af Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Henrik Dahl (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV),
    Holger K. Nielsen (SF) og Rasmus Jarlov (KF):
    Folketinget noterer sig, at Europa i disse år står over for en række udfordringer af grænseoverskridende
    karakter, der kræver fælles handling: migration, kontrollen med de ydre grænser, terrorbekæmpelse,
    vækst og beskæftigelse, ordnede og gode forhold på arbejdsmarkedet, klima og miljø samt håndtering af
    konflikterne i EU's nærområde. De mange udfordringer har skabt grobund for en debat i hele Europa om
    det europæiske samarbejde.
    Folketinget finder, at Europas udfordringer ikke kan løses uden et stærkt og forpligtende internationalt
    samarbejde, hvilket bedst foregår gennem EU.
    Folketinget noterer sig, at EU allerede har bidraget til at finde løsninger på udfordringerne og leveret
    mange positive resultater, men at mere skal gøres.
    Folketinget finder derfor, at der er behov for et Europa med fokus på at levere konkrete resultater på de
    grænseoverskridende udfordringer til gavn for borgerne og virksomhederne. Folketinget noterer sig, at re-
    geringen vil arbejde aktivt for at fremme denne dagsorden på europæisk plan.