L 130 - svar på spm. 1 om hvor mange udvisningsdømte der i 2016 har været i stofmisbrugsbehandling, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisnings-
dømte indsatte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 24. februar 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 23. marts 2017
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Camilla Brinch Rasmussen
Sagsnr.: 2017-0037-0173
Dok.: 2233515
Retsudvalget 2016-17
L 130 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af afso-
ningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte) (L 130):
”Vil ministeren, med henvisning til forslaget om, at der ikke
længere skal tilbydes vederlagsfri behandling mod stofmis-
brug, med mindre særlige forhold taler herfor, oplyse, hvor
mange udvisningsdømte der i 2016 har været i stofmisbrugs-
behandling, og hvor mange af disse, man vurderer ville have
været afskåret herfra, med de nye bestemmelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarel-
sen foretaget et træk i kriminalforsorgens klientsystem og kan
oplyse, at der i 2016 er registreret 51 udvisningsdømte afsone-
re, der deltog i et socialt behandlingsforløb mod stofmisbrug i
et fængsel eller arresthus. Tre af disse har deltaget i mere end
ét behandlingsforløb.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 130, skal
udvisningsdømte fortsat tilbydes vederlagsfri social behandling
mod stofmisbrug, hvis særlige forhold taler herfor, herunder
navnlig hvis der er udsigt til, at den udvisningsdømte skal af-
sone i lang tid, inden der kan ske løsladelse og udsendelse til
hjemlandet, eller den pågældende kan overføres til fortsat af-
soning i hjemlandet. Derudover bør der samtidig være konkre-
te grunde, der taler for, at behandling tilbydes. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den
indsattes helbred eller for at gøre den indsatte i stand til at ind-
gå i en dagligdag i fællesskab med andre indsatte og personale
samt være beskæftiget ved arbejde i fængslet.
Direktoratet foretager ikke en sådan systematisk registrering af
indsattes helbredsmæssige eller øvrige forhold under indsættel-
sen, at det er muligt at vurdere, i hvor mange tilfælde der – i
overensstemmelse med betingelsen i lovforslaget - forelå kon-
krete grunde, som talte for, at de pågældende udvisningsdømte,
der modtog behandling i 2016, også ville være berettiget til
behandling efter de nye bestemmelser.”