ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.3.2017
SWD(2017) 115 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at
håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked
{COM(2017) 142 final}
{SWD(2017) 114 final}
{SWD(2017) 116 final}
Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0142
Offentligt
2
RESUMÉ
Konsekvensanalyse om en øget konkurrence i EU til fordel for virksomheder og forbrugere –
styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders anvendelse af EU's konkurrencelovgivning
A. Behov for handling
Hvad er problemstillingen, og hvorfor er det en problemstilling på EU-plan?
I 2004 blev der ved forordning 1/2003 indført et system for decentraliseret håndhævelse af EU's
konkurrenceregler. Det har til formål at sikre en øget håndhævelse ved at give de nationale
konkurrencemyndigheder beføjelse til at håndhæve reglerne parallelt med Europa-Kommissionen. Selv om
de nationale konkurrencemyndigheder i høj grad har bidraget til en øget håndhævelse af EU's
konkurrenceregler i det seneste årti, kunne de gøre mere. Hvert år går 181-320 mia. EUR tabt på grund af
uopdagede karteller, som typisk forhøjer priserne med 17-30 %. Nylige undersøgelser og arbejde i
forbindelse med det europæiske semester viser, at der stadig er mangel på konkurrence i en række
sektorer i hele Europa. De nationale konkurrencemyndigheders rolle og evne til at handle og fuldt ud
håndhæve EU's konkurrenceregler har vist sig at spille en afgørende rolle, når det kommer til at sikre
konkurrencen på markederne.
Der er fire grundlæggende problemstillinger, der indvirker på både de nationale konkurrencemyndigheders
forudsætninger for at håndhæve reglerne mere effektivt og det decentraliserede system, som blev indført
ved forordning 1/2003:
1. manglen på effektiver redskaber på konkurrenceområdet
2. manglen på effektive beføjelser til at udstede afskrækkende bøder
3. forskelle mellem de forskellige straflempelsesordninger, hvilket afholder virksomheder rundt om i
Europa fra at stå frem
4. manglende garantier for, at de nationale konkurrencemyndigheder kan handle uafhængigt ved
håndhævelsen af EU's konkurrenceregler og har de ressourcer, som er nødvendige for at udføre deres
arbejde.
Hvis de nationale konkurrencemyndigheder ikke er i stand til at udnytte deres fulde potentiale, svækkes en
af hovedforudsætningerne for det indre marked, nemlig evnen til at sikre, at konkurrencen i Europa ikke
fordrejes. De nationale konkurrencemyndigheders mangelfulde håndhævelse af konkurrencereglerne
betyder, at de betingelser, der er nødvendige for velfungerende markeder, ikke sikres. Virksomhederne kan
dermed ikke konkurrere på fair vilkår ud fra deres egne meritter og oplever adgangsbarrierer. Forbrugerne
går glip af fordelene ved en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne, herunder navnlig lavere priser,
bedre kvalitet, et større udvalg og produktinnovation.
Hvad skal der opnås?
Ved at styrke de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve reglerne mere
effektivt sikres det, at det fulde potentiale af systemet for decentraliseret håndhævelse, som blev indført
med forordning 1/2003, kan virkeliggøres. Dette vil styrke de nationale konkurrencemyndigheders
håndhævelse af EU's konkurrenceregler og sikre velfungerende markeder i Europa (det overordnede mål).
Det kræver opfyldelsen af følgende specifikke mål:
1. Sikre, at alle de nationale konkurrencemyndigheder råder over effektive efterforsknings- og
beslutningsredskaber
2. Sikre muligheden for at udstede afskrækkende bøder
3. Sikre, at alle de nationale konkurrencemyndigheder har en veludformet straflempelsesordning, som
giver mulighed for at ansøge om straflempelse i flere jurisdiktioner, og
4. Sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder råder over tilstrækkelige ressourcer til uafhængigt at
håndhæve EU's konkurrenceregler.
Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan (nærhedsprincippet)?
EU bør træffe foranstaltninger til at løse de problemer, der følger af, at de nationale
konkurrencemyndigheder anvender EU's konkurrenceregler, som har en grænseoverskridende dimension.
Håndhævelsesforanstaltninger, der træffes af en medlemsstats nationale konkurrencemyndighed, kan
påvirke konkurrencen, virksomhederne og forbrugerne i en anden medlemsstat, f.eks. holder et nationalt
kartel typisk konkurrenter fra andre medlemsstater ude af markedet. Hvis de nationale
konkurrencemyndigheder ikke har de fornødne midler og instrumenter til at håndhæve reglerne (f.eks. fordi
de mangler ressourcer), kan det ikke alene have direkte negative konsekvenser for virksomheder og
forbrugere i den pågældende medlemsstat, men også i andre medlemsstater, samt for de nationale
konkurrencemyndigheders evne til at samarbejde i Europa. Medlemsstat Y kan ikke gøre noget ved, at en
3
national konkurrencemyndighed i medlemsstat X mangler midler og instrumenter, og det kræver således
foranstaltninger på EU-plan at løse dette problem.
B. Løsninger
Hvilke forskellige muligheder er der for at nå målene? Foretrækkes én løsning frem for andre?
Hvis ikke, angives det hvorfor.
Løsning 1: Ingen EU-foranstaltninger (basisscenariet)
Løsning 2: Udelukkende bløde foranstaltninger
Løsning 3: Vedtagelse af EU-lovgivning, der giver de nationale konkurrencemyndigheder de midler og
instrumenter, de som minimum har brug for til effektivt at håndhæve reglerne, som suppleres med
bløde foranstaltninger og detaljerede regler, hvor det er nødvendigt
Løsning 4: Vedtagelse af EU-lovgivning, som fastlægger detaljerede og ens midler og instrumenter for de
nationale konkurrencemyndigheder
Løsning 3 er den foretrukne løsning.
Hvad er de forskellige interessenters holdning? Hvem støtter hvilken løsning?
Samtlige kategorier af interessenter (herunder virksomheder og erhvervssammenslutninger, advokatfirmaer,
forbrugerorganisationer og offentlige myndigheder) mener, at der bør træffes foranstaltninger til at sætte de
nationale konkurrencemyndigheder i stand til at håndhæve reglerne mere effektivt. Dette blev bekræftet ved
en offentlig høring, som sluttede den 12. februar 2016, samt ved møder med interessenter.
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
En styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheder ved at give dem de midler og instrumenter, de som
minimum har brug for til effektivt at håndhæve reglerne, vil medføre en mere effektiv håndhævelse af EU's
konkurrenceregler og fremme en sund konkurrencekultur i Europa. Dette vil skabe mere åbne,
konkurrenceprægede markeder, hvor virksomhederne konkurrerer på mere fair vilkår ud fra deres egne
meritter, og således bidrage til vækst og beskæftigelse og flere investorer. Øget konkurrence fremmer
produktivitet, som er en central drivkraft for økonomisk vækst. En mere effektiv håndhævelse af
konkurrencereglerne beskytter forbrugerne mod en virksomhedsadfærd, der holder priserne på varer og
tjenesteydelser kunstigt høje, og giver dem et større udvalg af innovative varer og tjenesteydelser til
overkommelige priser. Fælles minimumsstandarder for undersøgelses- og sanktioneringsredskaber vil
mindske omfanget af divergerende udfald for virksomhederne, idet EU's konkurrenceregler vil blive anvendt
på en mere forudsigelig måde. Det ville lette samarbejdet mellem de nationale konkurrencemyndigheder i
EU. For virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter vil det nedbringe eller helt fjerne
omkostningerne ved tilpasning til forskellige retlige rammer. Et flertal af interessenterne støtter denne
løsning. En vurdering af de kvalitative og kvantitative fordele ved den foretrukne løsning (f.eks. den positive
virkning på væksten i totalfaktorproduktiviteten, som er en vigtig del af bruttonationalproduktet) viser, at
fordelene ville være væsentligt højere end gennemførelsesomkostningerne.
Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?
For de offentlige myndigheder vil den foretrukne løsning primært indebære omkostninger i forbindelse med
gennemførelsen af lovgivningsinitiativet, udgifter til uddannelse og indføring i de nye procedurer og
eventuelt en begrænset udvidelse af personalet i nogle nationale konkurrencemyndigheder. For
virksomhederne vil der i starten være begrænsede øgede administrative omkostninger i forbindelse med
tilpasningen til de nye processuelle regler (sådanne omkostninger vil variere afhængigt af den medlemsstat,
som virksomheden er aktiv i). Overordnet set vil virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter have
færre omkostninger i forbindelse med tilpasning til forskellige retlige rammer, hvilket vil styrke det indre
marked.
Hvilke virkninger er der for SMV'er og konkurrenceevnen?
En mere effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne skaber mere åbne og konkurrenceprægede
markeder, hvor alle virksomheder, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, kan konkurrere på mere
fair vilkår ud fra deres egne meritter og vokse i hele det indre marked.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
De nationale konkurrencemyndigheder har allerede de grundlæggende rammer for at håndhæve EU's
konkurrenceregler, men disse er behæftet med visse mangler og begrænsninger. De nationale
4
konkurrencemyndigheder vil ikke blive påvirket i samme grad, eftersom omfanget af de ændringer, der skal
foretages, afhænger af udgangspunktet i de nationale rammer. Der vil også opstå ekstraomkostninger i de
medlemsstater, hvor konkurrencemyndigheden ikke allerede har tilstrækkelige ressourcer til at varetage
sine opgaver.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
De nationale konkurrencemyndigheder tillægges kun effektive kompetencer til at håndhæve EU's
konkurrenceregler i det omfang, det er nødvendigt og forholdsmæssigt og under behørig hensyntagen til de
grundlæggende rettigheder.
Proportionalitetsprincippet
Ved fastsættelsen af minimumsstandarder med henblik på at sætte de nationale konkurrencemyndigheder i
stand til effektivt at håndhæve EU's konkurrenceregler, sikres en passende balance mellem forslagets
generelle og specifikke målsætninger, uden at der gribes urimeligt ind i almindelig national praksis.
Medlemsstaterne vil stadig kunne fastsætte højere standarder og tilpasse reglerne til særlige nationale
forhold.
D. Opfølgning
Hvornår vil politikken blive revideret?
Den nye EU-lovgivning vil blive overvåget og evalueret i perioden op til gennemførelsen i de nationale
lovgivninger. Der vil blive gennemført en efterfølgende evalueringsrapport fem år efter gennemførelsen i
national lovgivning, for at vurdere om målene er nået.