Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. marts 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19820

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L100/20161_L100_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. marts 2017
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved
    § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25.
    juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni
    2015 og § 17 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres til:
    »31. marts 2017-niveau«.
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »1.151.555
    kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres
    til: »31. marts 2017-niveau«.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres en gang årligt
    pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Fi-
    nansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.«
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligudgifter m.v.«
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Folketinget,
    og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med sit hverv som minister. I stedet for dæk-
    ning af udgifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en
    minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bo-
    pæl uden for det sjællandske område, vælge at modtage
    godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
    rådet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræ-
    den som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan maksi-
    malt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter reglerne i § 109 a,
    stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
    dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dæk-
    ning af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast suppleren-
    de bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr. år i oktober
    2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i
    lov om valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i 1 kalenderår få dækket udgifterne
    til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindelse
    med varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog
    ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter
    stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
    stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bo-
    lig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt
    husførelse efter stk. 8 indgår ikke i den skattepligtige ind-
    komst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som mi-
    nister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgø-
    relse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af
    egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk.
    6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligud-
    gifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter
    stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter
    stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk.
    9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af
    Folketinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
    adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen
    til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.«
    Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17
    Finansmin.,
    Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2016-0613-0021
    AX019820
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6 måne-
    der«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsæt-
    telse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om admini-
    stration af ministereftervederlaget.«
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i
    lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensionsal-
    deren, jf. § 1 a i lov om social pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til: »Næv-
    net for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager«.
    12. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er omfattet
    af overgangsordninger om pensionsudbetalingstidspunkter,
    kan vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen,
    dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtids-
    pensionsfradrag efter de regler, der gælder for tjenestemænd
    i staten. Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af
    overgangsordninger med hensyn til pensionsudbetalingstids-
    punkt og tillige har optjent ministerpension, der skal udbeta-
    les fra folkepensionsalderen, vælger førtidsalderspensione-
    ring, beregnes det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1.
    pkt., af den samlede pension fra det første pensionsudbeta-
    lingstidspunkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2, nr. 3« til:
    »Stk. 3, nr. 3«.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og »§ 7, stk.
    1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning fra den 1. april 2017.
    Stk. 3. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der virker som
    ministre efter førstkommende valg til Folketinget. Træder
    ministeriet tilbage som et resultat af førstkommende valg til
    Folketinget, har § 1, nr. 8, dog ikke virkning for personer,
    der fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 4. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for funktionstid
    som minister i perioden fra den 1. januar 2007 til den 30.
    april 2017. For denne funktionstid finder de hidtil gældende
    regler om udbetaling af egenpension anvendelse.
    2