Fremsat den 23. marts 2017 af René Gade (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19822
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B96/20161_B96_som_fremsat.pdf
Fremsat den 23. marts 2017 af René Gade (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT) og Pernille Schnoor (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om lavere momssats for frugt og grønt Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om halvering af momssatsen på frugt og grønt fra 25 til 12,5 pct. pr. 1. januar 2018. Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2016-17 AX019822 Bemærkninger til forslaget Frugt og grønt er både sundere for den enkelte og bedre for klimaet end animalske fødevarer. Derfor ønsker Alterna- tivet at gøre det billigere at købe frugt og grønt. Alternativet ønsker at nedsætte momsen på frugt og grønt til den lavest mulige sats, der er i overensstemmelse med EU’s regler. Ifølge Forebyggelseskommissionens rapport fra 2009 kan momssatsen minimalt reduceres til 12,5 pct. Et højt indtag af frugt og grønt kan bidrage til en sundere livsstil, da en stor del af kroppens behov for næringsstoffer dækkes gennem indtaget af frugt og grønt. Specifikt anbefa- ler Fødevarestyrelsen, at voksne dagligt spiser 600 g frugt og grønt. Ifølge Sundhedsstyrelsen havde 46,2 pct. af mænd og 18,6 pct. af kvinder et for lavt indtag af frugt, mens 38,4 pct. af mænd og 18 pct. af kvinder havde et for lavt indtag af grøntsager i 2011-2013. Forskning peger på, at indtaget af frugt og grønt medfører en risikoreduktion i totaldødeligheden og samtidig kan være med til at forebygge visse kræftformer og mindske forekom- sten af hjerte-kar-sygdomme, mens indtaget af slik og suk- kervarer kan øge risikoen for udvikling af kræft. For lidt frugt og grønt indebærer ifølge Forebyggelseskommissionen et tab af middellevetid på knap 5 måneder for mænd og 4 måneder for kvinder. Tallene er baseret på data fra 1997-2001, og eftersom danskernes indtag af frugt og grønt er steget siden, forventer Forebyggelseskommissionen såle- des, at effekten på levetid er overvurderet. Forebyggelseskommissionen forventer, at en momsned- sættelse i gennemsnit vil få hver dansker til at spise 5,5 kg ekstra frugt og grønt om året. Det vil betyde, at det samlede danske forbrug af frugt og grønt vil stige med 31.500 t om året, og at vi om 10 år har vundet over 5.000 leveår. Som det er i dag, er der samtidig en tendens til, at andelen af befolkningen med et sundt kostmønster øges med stigen- de uddannelsesniveau. En momssænkelse på frugt og grønt kan således hjælpe til at gøre det billigere for hele befolk- ningen uanset socioøkonomisk position at få adgang til de positive helbredseffekter, der følger af et øget indtag af frugt og grønt. Ud over de positive afsmitninger et ændret forbrug vil ha- ve på helbredet, vil et ændret forbrugsmønster samtidig kun- ne medvirke til at reducere klimabelastningen fra en gen- nemsnitsdanskers kost. Forebyggelseskommissionen påpe- ger, at forbruget af kød må forventes at falde som konse- kvens af en lavere pris på frugt og grønt. Da klimaaftrykket fra frugt og grønt er væsentlig lavere end klimaaftrykket fra animalske produkter, forventes momsnedsættelsen også at have en positiv afsmitning på miljø og klima. Ifølge EU-lovgivningen skal en differentieret momssats være relateret til varen og ikke produktionsformen. Beslut- ningsforslaget omfatter således frisk frugt og grønt samt tør- rede, frosne og let forarbejdede varer inden for samme kate- gori. Med udgangspunkt i Forebyggelseskommissionens bereg- ninger forventes momsnedsættelsen at give et årligt mindre- provenu på 1,8 mia. kr. om året. Dertil kommer øgede om- kostninger på 17 mio. kr. årligt vedrørende administration i SKAT. Tiltaget er finansieret i Alternativets finanslovsfor- slag, »TAL – til et bedre samfund«. 2 Skriftlig fremsættelse René Gade (ALT): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lavere momssats for frugt og grønt. (Beslutningsforslag nr. B 96) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3