Skriftlig fremsættelse (22. marts 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ102
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L165/20161_L165_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (22. marts 2017) Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed (Ændring af lånegrænse for fritidshuse) (Lovforslag nr. L 165) Lovforslagets formål er at udvide lånegrænsen for real- kreditbelåning af fritidshuse fra 60 pct. til 75 pct. En højere lånegrænse for realkreditbelåning af fritidshuse vil udvide adgangen til billigere finansiering. Lovforslaget vil dermed kunne give flere adgang til at købe et fritidshus og gøre det billigere at låne til opførsel af nye sommerhuse. Det skal ses i sammenhæng med regerin- gens initiativ om flere byggegrunde til netop fritidshuse. Herudover vil billigere lånemuligheder medvirke til at eksi- sterende sommerhuse kan moderniseres og renoveres i stør- re omfang. Forslaget vil skabe et mere aktivt sommerhusmarked og være med til at understøtte sommerhusmarkeder i områder med svagere efterspørgsel. Udvidelsen af lånegrænsen gælder for både realkreditin- stitutternes og pengeinstitutternes lån med pant i fritidshuse. Dermed skabes der ens konkurrenceforhold. Den højere lå- negrænse gælder både for lån finansieret med almindelige realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligatio- ner og særligt dækkede obligationer. Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2016-17 Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0013 CQ000102