Fremsat den 22. marts 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Fremsat den 22. marts 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed
(Ændring af lånegrænse for fritidshuse)
§ 1
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr.
1721 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejendom-
mens værdi kan der ydes lån til fritidshuse, jf. dog stk. 4, nr.
1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. § 5, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) Fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt.«
3. I § 33 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejendom-
mens værdi kan der ydes lån til fritidshuse, der ikke udlejes
erhvervsmæssigt, finansieret med særligt dækkede realkre-
ditobligationer og særligt dækkede obligationer.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
4. I § 33 c, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres
»jf. dog stk. 7 og 9« til: »jf. dog stk. 8 og 10«.
5. I §33 c, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 6« til: »stk.
7«.
6. I § 39, stk. 2, ændres »§ 33 a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og § 33
c, stk. 1 og 6« til: »§ 33 a, stk. 1 og 2, § 33 b, stk. 1 og 2, og
§ 33 c, stk. 1, 4 og 7«.
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
174 af 31. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 152 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Lån med pant i fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, skal på tidspunktet for indlæggelsen i regis-
tret eller på det tidspunkt, hvor lånet udbetales, ligge inden
for 75 pct. af ejendommens værdi.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelse.
Stk. 3. § 1 finder anvendelse for lån optaget efter lovens
ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2016-17
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr, 1911-0013
CQ000101
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lånegrænse for fritidshuse i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.1.3. Lovforslagets indhold
3.2. Lånegrænse for fritidshuse i lov om finansiel virksomhed
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.2.3. Lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og
mere trygt Danmark”, at regeringen vil foreslå en udvidelse
af realkreditlånegrænsen for fritidshuse fra 60 til 75 pct. En
højere lånegrænse for realkreditfinansiering af fritidshuse vil
udvide adgangen til billigere finansiering, idet realkreditfi-
nansiering er billigere end bankfinansiering.
Det Nationale Turismeforum har i en rapport fra september
2016 ligeledes anbefalet initiativet.
Ved at hæve den øvre grænse for realkreditbelåningen for
fritidshuse sikres billigere finansiering af sommerhuse. For-
slaget vil tillige gøre det billigere at finansiere opførslen af
nye fritidshuse og gøre det billigere at finansiere modernise-
ring og renovering af eksisterende huse. Endelig vil der kun-
ne opnås besparelser ved omlægning af lån.
De lavere finansieringsomkostninger kan isoleret set øge ef-
terspørgslen efter sommerfritidshusgrunde og sommerfri-
tidshuse. Det kan også medvirke til at øge priserne. Initiati-
vet skal derfor ses i sammenhæng med regeringens forslag
om at øge udbuddet af områder til sommerhusområder,
hvorved antallet af sommerhuse øges.
På baggrund af ovenstående foreslås det at fastsætte låne-
grænsen for realkreditbelåning af fritidshuse til 75 pct.
2. Baggrund
Den mest typiske form for finansiering af fast ejendom er
realkreditlån optaget i et realkreditinstitut eller et pengeinsti-
tut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligatio-
ner. Realkreditlån finansieres ved udstedelse af realkreditob-
ligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller sær-
ligt dækkede obligationer. Til sikkerhed for disse obligatio-
ner lægges realkreditlån med sikkerhed i form af pant i fast
ejendom.
Lån ydet på basis af de ovenfor nævnte obligationer kan
sædvanligvis ydes til en lavere rente end lån, der finansieres
på anden vis, da der i medfør af en detaljeret regulering er
sikkerhed bag hvert enkelt lån primært i form af pant i fast
ejendom. Jo større del af lånebehovet, der kan opfyldes med
realkreditlån eller pengeinstitutlån finansieret med særligt
dækkede obligationer, jo billigere vil det alt andet lige ty-
pisk være for låntager at finansiere den faste ejendom. Det
gælder også finansieringen af fritidshuse.
Realkreditinstitutters og pengeinstitutters belåning af fast
ejendom finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer er reguleret i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v. samt i lov om finansiel virksomhed.
Reglerne for lån ydet på basis af realkreditobligationer er
nationale danske regler. Lånegrænsen for disse lån er i dag
80 pct. for ejerboliger og 60 pct. for fritidshuse.
2
Ejerboliger defineres i dansk ret som parcelhuse, rækkehuse,
kædehuse, ejerlejligheder og anpartslejligheder m.m., der
lovligt kan benyttes til helårsbeboelse for ejeren. Fritidshuse
defineres som beboelsesejendomme, der er opført på en
grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt, og ejendomme,
der kun lovligt kan anvendes til ophold en del af året.
Reglerne for udstedelse af særligt dækkede obligationer er
fælles i hele EU og fremgår af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR). Det fremgår heraf, at lånegrænsen for lån finan-
sieret med særligt dækkede obligationer er 80 pct. for bebo-
elsesejendomme og 60 pct. for erhvervsejendomme. Disse
regler gælder også for lån finansieret ved udstedelse af sær-
ligt dækkede realkreditobligationer.
Hidtil har det været vurderingen, at fritidshuse ikke kunne
falde ind under reglerne for belåning af beboelsesejendom-
me som fastsat i CRR, da fritidshuse ifølge planlovens kapi-
tel 8 som udgangspunkt ikke lovligt kan bebos hele året. Fri-
tidshuse har derfor hidtil skulle overholde en lånegrænse på
60 pct.
Det fremgår imidlertid af Single Rulebook Q&A Question
ID 2016-2641, som er offentliggjort af Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) den 6. januar 2017, at fritids-
huse i relation til reglerne om særligt dækkede obligationer
også omfattes af begrebet beboelsesejendomme, uanset fri-
tidshuset kun benyttes et begrænset antal dage om året. EBA
udtaler dog, at dette ikke gælder for fritidshuse, der lejes ud
på erhvervsmæssig basis. Sådanne fritidshuse skal belånes
som erhvervsejendomme, dvs. med en belåningsgrænse på
60 pct.
Det indebærer, at lånegrænsen for lån til fritidshuse, der ik-
ke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer kan sættes op til 80 pct.
Risikoen forbundet med belåning af fritidshuse vurderes ud
fra en generel risikobetragtning at være lidt højere end ved
belåning af ejerboliger. Det foreslås derfor, at lånegrænsen
for realkreditbelåning af fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, ikke går helt op til 80 pct. grænsen, som
CRR muliggør, men fastsættes til 75 pct. En række lande,
herunder Tyskland og Sverige, har ligeledes indført lavere
lånegrænser, end dem der fremgår af CRR. Lånegrænsen
foreslås at gælde både for lån finansieret ved udstedelse af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligatio-
ner og særligt dækkede obligationer udstedt af henholdsvis
realkreditinstitutter og pengeinstitutter.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Lånegrænsen for fritidshuse i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
3.1.1. Gældende ret
Lånegrænsen for realkreditlån finansieret ved udstedelse af
realkreditobligationer er fastlagt i den nationale lovgivning,
mens lånegrænsen for realkreditlån finansieret ved udstedel-
se af særligt dækkede realkreditobligationer og realkreditlån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer er
fastlagt både i den nationale lovgivning og i EU-lovgivnin-
gen.
Lånegrænserne for realkreditlån finansieret ved udstedelse
af realkreditobligationer fremgår af § 5 i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. Det fremgår af § 5, stk. 1,
at ejerboliger til helårsbrug kan belånes inden for en låne-
grænse på 80 pct. af ejendommens værdi. Det fremgår af §
5, stk. 3, nr. 1, at fritidshuse kan belånes inden for en låne-
grænse på 60 pct. af ejendommens værdi.
Realkreditinstitutter har siden 2007 også kunnet udstede
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer. I CRR fastsættes reglerne for, hvilke obligatio-
ner der kan kaldes særligt dækkede.
Lånegrænsen i CRR for realkreditlån finansieret ved udsted-
else af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer fremgår af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit,
litra a-f. Det fremgår af litra d, at beboelsesejendomme kan
belånes inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens
værdi. Det fremgår af litra f, at erhvervsejendomme kan be-
lånes inden for en lånegrænse på 60 pct. af ejendommens
værdi.
Det følger af § 33 a, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at realkreditinstitutter kan finansiere
udlån ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligatio-
ner i overensstemmelse med § 2, stk. 1 og 3, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. Det betyder, at real-
kreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede real-
kreditobligationer ydes mod registreret pant i fast ejendom
efter reglerne i lovens kapitel 2, hvor § 5 om lånegrænser
fremgår. Realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt
dækkede realkreditobligationer, skal derfor både overholde
lånegrænserne i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. og lånegrænserne i CRR.
3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det har hidtil været vurderingen, at fritidshuse ikke kunne
falde ind under reglerne for belåning af beboelsesejendom-
me, da fritidshuse ifølge planloven som udgangspunkt ikke
lovligt kan bebos hele året. Med EBA’s udtalelse i Single
Rulebook Q&A Question ID 2016-2641, som er offentlig-
3
gjort af EBA den 6. januar 2017, er det imidlertid blevet
fastlagt, at fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, og-
så omfattes af begrebet beboelsesejendomme. Det uanset om
fritidshusene kun benyttes et begrænset antal dage om året.
Det indebærer, at lånegrænsen for lån til fritidshuse, der ik-
ke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer kan sættes højere end den hidtil gældende
grænse på 60 pct.
Ejerboliger (ejerlejligheder samt parcel- og rækkehuse) ud-
gør et mere homogent marked end markedet for fritidshuse.
Prisudviklingen i fritidshuse tilsiger ikke umiddelbart, at
markedet for fritidshuse er mere usikkert end for ejerboliger
til helårsbrug.
Markedet for ejerboliger er større end markedet for fritids-
huse, og ejerboliger er som oftest nemmere at omsætte end
fritidshuse. Den gennemsnitlige liggetid på landsplan for fri-
tidshuse ligger således højere end tilsvarende for ejerboliger.
Den længere liggetid ved salg af fritidshuse end ved salg af
ejerboliger indebærer umiddelbart, at priserne på fritidshuse
er mindre robuste end priserne på ejerboliger, og risikoen
for tab er større. Årsagen er, at når liggetiden er lang, kan
tilskyndelsen til at foretage en prisreduktion være større for
at få solgt boligen.
Endvidere vil låntager ofte have større incitament til at over-
holde sine forpligtelser på lån til sin ejerbolig end på lån til
sit fritidshus, da ejerboligen tjener til familiens primære op-
hold. Realkreditsinstitutternes tab i forhold til det samlede
udlån har dog været lavere for fritidshuse end ejerboliger.
Det kan være tegn på en lavere risiko ved fritidshuse end
ved ejerboliger. Det kan dog også skyldes, at lånegrænsen
for fritidsboliger er lavere, hvorved priserne på fritidshuse
skal falde mere, før institutterne må realisere et tab.
Ud fra en risikobetragtning har det derfor traditionelt været
vurderet mest hensigtsmæssigt med en lavere lånegrænse for
fritidshuse end for ejerboliger.
I en række lande, herunder Tyskland og Sverige, er der lige-
ledes indført lavere lånegrænser end dem, der fremgår af
CRR.
Henset til ovenstående forhold foreslås det, at lånegrænsen
for realkreditbelåning af fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, fastsættes til 75 pct. Lånegrænsen foreslås at
gælde både for lån finansieret ved udstedelse af realkredit-
obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og sær-
ligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter.
3.1.3. Lovforslagets indhold
Lånegrænsen for realkreditbelåning af fritidshuse finansieret
med realkreditobligationer fremgår i dag af § 5, stk. 3, nr. 1,
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Lånegræn-
sen er 60 pct.
Det foreslås, at § 5, stk. 3, nr. 1, ændres, således at låne-
grænsen på 60 pct. kun omfatter fritidshuse, der udlejes er-
hvervsmæssigt. Samtidig indsættes et nyt stk. 2 i § 5, hvoraf
fremgår, at lånegrænsen for realkreditbelåning af fritidshuse,
der ikke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret med realkre-
ditobligationer sættes til 75 pct.
Det foreslås endvidere, at der i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer i § 33 c efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3,
hvoraf fremgår, at inden for en lånegrænse på 75 pct. af
ejendommens værdi kan der ydes lån til fritidshuse, der ikke
udlejes erhvervsmæssigt, finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
I henhold til § 33 d, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer skal realkreditinstituttet stille supplerende
sikkerhed, hvis værdien af de lån, der er finansieret med
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, ikke længere svarer til værdien af de udstedte
obligationer eller ikke overholder de lånegrænser, der var
gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet. En lignende
regel gælder for pengeinstitutter, der udsteder særligt dæk-
kede obligationer, jf. § 152 a, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
Lovændringen medfører, at der fremadrettet skal stilles sup-
plerende sikkerhed for lån til fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, finansieret ved udstedelse af særligt dække-
de realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer,
når lånegrænsen på 75 pct. er overskredet. For lån optaget
før lovens ikrafttræden, vil det enkelte institut skulle bereg-
ne kravet til supplerende sikkerhed efter den nye lånegrænse
næste gang instituttet efter sin egne forretningsgange skal
genberegne kravet til supplerende sikkerhed for det enkelte
fritidshus. Som følge af opdelingen i to ejendomskategorier,
henholdsvis fritidshuse og fritidshuse, der udlejes erhvervs-
mæssigt, vil instituttet også skulle vurdere, hvilken kategori
det enkelte fritidshus tilhører.
3.2. Lånegrænse for fritidshuse i lov om finansiel virksom-
hed
3.2.1. Gældende ret
Pengeinstitutter kan ligesom realkreditinstitutter få tilladelse
til at udstede særligt dækkede obligationer. Det fremgår af §
152 d i lov om finansiel virksomhed, at denne finder anven-
delse for pengeinstitutter, der har tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer, og regulerer løbetider, af-
dragsprofiler og værdiansættelse af den faste ejendom, der
4
stilles til sikkerhed for lån, der ligger til sikkerhed for ud-
stedelse af særligt dækkede obligationer.
Pengeinstitutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer skal oprette et register, hvorfra obligationerne
udstedes. I registret indlægger banken de lån, som skal dan-
ne sikkerhed for de udstedte særligt dækkede obligationer. I
tilfælde af bankens konkurs, har obligationsejerne fortrins-
stilling til aktiverne i registret.
Der er ikke i lov om finansiel virksomhed fastsat nationale
lånegrænser for de lån, pengeinstitutter kan lægge til sikker-
hed for udstedelse af særligt dækkede obligationer. Låne-
grænsen for pengeinstitutters belåning af fritidshuse finan-
sieret med særligt dækkede obligationer skal derfor holdes
inden for grænserne som fastsat i CRR. Det fremgår af CRR
artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra d, at beboelsesejendomme
kan belånes inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendom-
mens værdi. Det fremgår af litra f, at erhvervsejendomme
kan belånes inden for en lånegrænse på 60 pct. af ejendom-
mens værdi. Lånegrænsen skal være overholdt på det tids-
punkt, hvor lånet indlægges i registret til sikkerhed for pen-
geinstituttets udstedelse af særligt dækkede obligationer, el-
ler på det tidspunkt, hvor lånet udbetales.
Beboelsesejendomme er i artikel 4, stk. 1, nr. 75, defineret
bl.a. som en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af
ejendommen. Erhvervsejendomme er ikke nærmere define-
ret i CRR. Det fremgår af Single Rulebook Q&A Question
ID 2014-1214, der er offentliggjort af EBA den 21. novem-
ber 2014, at ejendomme, der ikke er beboelsesejendomme
anses for at være erhvervsejendomme.
Det har hidtil været vurderingen, at fritidshuse ikke kunne
falde ind under CRR’s regler for belåning af beboelsesejen-
domme, da fritidshuse ifølge planloven som udgangspunkt
ikke lovligt kan bebos hele året. Lånegrænsen for pengein-
stitutters udlån til fritidshuse finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer har derfor fulgt lånegrænsen
for erhvervsejendomme, der er 60 pct.
3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er hensigten med lovforslaget i så vid udstrækning som
muligt at stille realkreditinstitutter og pengeinstitutter lige i
relation til reglerne om lånegrænser, der finansierer deres
udlån sikret mod pant i fritidshuse med henholdsvis realkre-
ditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer. Lovforslaget tilsigter således
ikke at ændre på konkurrenceforholdene mellem realkredit-
institutter og pengeinstitutter.
Der bør derfor gælde samme lånegrænser for pengeinstitut-
ters udlån til fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt,
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer,
som for realkreditlån til fritidshuse finansieret ved udstedel-
se af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobli-
gationer og særligt dækkede obligationer.
3.2.3. Lovforslagets indhold
Lånegrænsen for pengeinstitutters belåning af fritidshuse,
der lægges til sikkerhed for pengeinstituttets udstedelse af
særligt dækkede obligationer, skal holdes inden for grænse-
rne, som er fastsat i CRR. Det fremgår af CRR artikel 129,
stk. 1, 1. afsnit, litra d, at beboelsesejendomme kan belånes
inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi.
For at der ved belåning af fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, som foreslået i relation til realkreditinstitut-
ter skal gælde en lavere lånegrænse end de 80 pct., er det
nødvendigt med en specifik dansk regel herom som supple-
ment til reglerne i CRR.
Det foreslås, at der i § 152 d efter stk. 2 i lov om finansiel
virksomhed, indsættes et nyt stk. 3, hvor det fremgår, at lån
med pant i fritidshuse, på basis af hvilke der udstedes sær-
ligt dækkede obligationer, på tidspunktet for indlæggelsen i
pengeinstituttets register eller på det tidspunkt, hvor lånet
udbetales, skal ligge inden for en lånegrænse på 75 pct. af
ejendommens værdi. Fritidshuse, der udlejes erhvervsmæs-
sigt, vil fortsat være omfattet af en lånegrænse på 60 pct.
Den foreslåede ændring betyder, at pengeinstitutter, der har
tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan
indlægge lån med pant i fritidshuse inden for en lånegrænse
på 75 pct. i registret.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget kan øge realkreditudlån og realkreditlignende
udlån som defineret i rapport om gennemsigtighed og mobi-
litet på realkreditmarkedet. Det skyldes, at fritidshuse, der
ikke udlejes erhvervsmæssigt, vil kunne belånes i videre
omfang end institutterne gør i dag. Det kan samtidig medfø-
re, at udlånsomfanget i form af banklån reduceres.
Institutternes udlån til fritidshuse udgør imidlertid en be-
grænset del af det samlede udlån med sikkerhed i fast ejen-
dom, hvorfor det vil være en begrænset del af udlånet, der
eventuelt flyttes fra banklån til realkreditlån eller realkredit-
lignende lån som følge af den nye lånegrænse for realkredit-
lån til fritidshuse.
5
Det vurderes samlet set, at den øgede mulighed for realkre-
ditbelåning vil medføre billigere finansiering af sommerhu-
se, herunder nybygning af sommerhuse, da realkreditfinan-
siering er billigere end bankfinansiering.
Forslaget vil forventeligt give nuværende ejere en kapitalge-
vinst, i form højere priser på sommerhuse, mens fremtidige
ejeres samlede omkostninger ved et boligkøb isoleret set
forventes uændret, fordi de lavere finansieringsomkostnin-
ger forventes at øge prisen på sommerfritidshusgrunde og
sommerfritidshuse.
Såfremt et ydet lån som følge af ændring i markedsværdien
på den belånte ejendom ikke længere overholder lånegræn-
sen for denne, skal realkreditinstitutter stille supplerende
sikkerhed for det beløb, der ligger over lånegrænsen, i lig-
hed med i dag. Fastsættelse af en ændret lånegrænse for fri-
tidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, kan fremadrettet
påvirke behovet for at stille supplerende sikkerhed, og så-
fremt realkreditinstituttet vurderer, der vil være behov for
mindre supplerende sikkerhed, vil instituttet hermed kunne
øge sin kapacitet til at stille supplerende sikkerhed. Da udlån
til fritidshuse udgør en meget beskeden del af den samlede
udlånsportefølje, da realkreditinstitutterne i forvejen har en
vis uudnyttet kapacitet til at stille supplerende sikkerhed, og
da der alene er tale om et eventuelt mindre behov for sup-
plerende sikkerhed for nogle af de allerede belånte fritidshu-
se, vurderes effekten heraf at være meget beskeden.
Lovforslaget indebærer, at penge- og realkreditinstitutter,
der ønsker at yde eller fortsætte med at yde udlån med sik-
kerhed i henholdsvis fritidshuse og fritidshuse, der udlejes
erhvervsmæssigt, i et vist omfang vil skulle tilpasse interne
forretningsgange og processer i overensstemmelse med op-
delingen af ejendomskategorien og fastsættelse af ny låne-
grænse. Disse justeringer vurderes at medføre en række om-
stillingsomkostninger. Der er tale om en engangsomkost-
ning, hvor der ikke vurderes at være løbende administrative
byrder.
Endvidere vil indberetninger til Finanstilsynet skulle tilpas-
ses som følge af tilføjelsen af de nye ejendomskategorier,
således at realkreditinstitutterne fremover vil skulle indbe-
rette i henhold hertil. Der er tale om en løbende administra-
tiv byrde, der dog alene er en mindre tilpasning i forhold til
allerede eksisterende indberetningskrav.
Det er Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings vurde-
ring, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil medføre, at låneomkostningerne for fritids-
huse falder. Lovforslaget vurderes ikke at have administrati-
ve konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Kravene til kapitalmæssig nedvægtning af covered bonds
(særligt dækkede obligationer) er fælles i hele EU og frem-
går af artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR). Det
fremgår heraf, at det kun er særlige aktiver, som kan ligge til
sikkerhed for en særligt dækket obligation. Aktivet kan
f.eks. være lån med pant i en beboelsesejendom eller en er-
hvervsejendom med op til henholdsvis 80 eller 60 pct. af
ejendommens værdi. Kravene gælder også for lån finansie-
ret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer.
Hidtil har det været vurderingen, at fritidshuse ikke kunne
falde ind under begrebet beboelsesejendomme i CRR, da fri-
tidshuse ifølge planlovens kapitel 8 som udgangspunkt ikke
lovligt kan bebos hele året. Fritidshuse har derfor hidtil kun-
ne belånes inden for en lånegrænse på 60 pct.
Det fremgår imidlertid af Single Rulebook Q&A Question
ID 2016-2641, som er offentliggjort af Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) den 6. januar 2017, at fritids-
huse i relation til reglerne om særligt dækkede obligationer
også omfattes af begrebet beboelsesejendomme, uanset fri-
tidshuset kun benyttes et begrænset antal dage om året. EBA
udtaler dog, at dette ikke gælder for fritidshuse, der lejes ud
på erhvervsmæssig basis. Sådanne fritidshuse skal behand-
les som erhvervsejendomme, dvs. med en belåningsgrænse
op til 60 pct.
Det indebærer, at lånegrænsen for lån til fritidshuse, der ik-
ke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, kan fastsættes til højst 80 pct.
Risikoen forbundet med belåning af fritidshuse vurderes ud
fra en generel risikobetragtning at være lidt højere end ved
belåning af ejerboliger. Det foreslås derfor, at lånegrænsen
for realkreditbelåning af fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, ikke går helt op til 80 pct. grænsen, som
CRR muliggør, men fastsættes til 75 pct.
Det fremgår af CRR artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra d, at
beboelsesejendomme kan belånes op til en lånegrænse på 80
pct. af ejendommens værdi. For at der ved belåning af fri-
tidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, skal gælde en la-
vere lånegrænse end de 80 pct., er det nødvendigt med en
specifik dansk regel herom som supplement til reglerne i
CRR. En lavere lånegrænse, end den på 80 pct., der fremgår
6
af CRR, er således ikke er uforenelig med CRR, idet låne-
grænsen ikke overstiger 80 pct.
Der er med CRR således mulighed for at fastsætte en lavere
belåningsgrænse end den grænse, som fremgår af CRR. En
række lande, herunder Tyskland og Sverige, har ligeledes
indført lavere lånegrænser, end dem der fremgår af CRR.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar
2017 til den 28. februar 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-
markedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen,
Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk In-
vestor Relations Forening – DIRF, Dansk Pantebrevsfor-
ening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finans og
Leasing, FinansDanmark, Finansforbundet, Finanshuset i
Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Investerings-
fondsbranchen, KommuneKredit, KL, Lokale Pengeinstitut-
ter, Parcelhusejernes Landsforening, Regionale Bankers
Forening, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden
på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Øgede udlånsmuligheder for realkreditin-
stitutter og pengeinstitutter der udsteder
særligt dækkede obligationer
Reduc erede udlånsmuligheder for pengein-
stitutter uden tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Mulig justering i eksisterende forretningsgan-
ge m.v. (mindre tilpasninger) og administrati-
onsomkostninger pga. ændrede indberet-
ningskrav (meget beskedent)
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Kravene til kapitalmæssig nedvægtning af covered bonds (særligt dækkede obligatio-
ner) er fælles i hele EU og fremgår af artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber (CRR). Det fremgår heraf, at det kun er særlige aktiver, som
kan ligge til sikkerhed for en særligt dækkede obligation. Aktivet kan f.eks. være lån
med pant i en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom med op til henholdsvis 80
eller 60 pct. af ejendommens værdi. Kravene gælder også for lån finansieret ved udsted-
else af særligt dækkede realkreditobligationer.
Hidtil har det været vurderingen, at fritidshuse ikke kunne falde ind under begrebet be-
boelsesejendomme i CRR, da fritidshuse ifølge planlovens kapitel 8 som udgangspunkt
ikke lovligt kan bebos hele året. Fritidshuse har derfor hidtil kunne belånes inden for en
lånegrænse på 60 pct.
Det fremgår imidlertid af Single Rulebook Q&A Question ID 2016-2641, som er of-
fentliggjort af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) den 6. januar 2017, at fri-
tidshuse i relation til reglerne om særligt dækkede obligationer også omfattes af begre-
bet beboelsesejendomme, uanset fritidshuset kun benyttes et begrænset antal dage om
året. EBA udtaler dog, at dette ikke gælder for fritidshuse, der lejes ud på erhvervsmæs-
7
sig basis. Sådanne fritidshuse skal behandles som erhvervsejendomme, dvs. med en be-
låningsgrænse op til 60 pct.
Det indebærer, at lånegrænsen for lån til fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt,
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer, kan fastsættes til højst 80 pct.
Risikoen forbundet med belåning af fritidshuse vurderes ud fra en generel risikobetragt-
ning at være lidt højere end ved belåning af ejerboliger. Det foreslås derfor, at låne-
grænsen for realkreditbelåning af fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, ikke går
helt op til 80 pct. grænsen, som CRR muliggør, men fastsættes til 75 pct. Det fremgår af
CRR artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra d, at beboelsesejendomme kan belånes op til en
lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi. For at der ved belåning af fritidshuse, der
ikke udlejes erhvervsmæssigt, skal gælde en lavere lånegrænse end de 80 pct., er det
nødvendigt med en specifik dansk regel herom som supplement til reglerne i CRR. En
lavere lånegrænse, end den på 80 pct., der fremgår af CRR, er således ikke er uforenelig
med CRR, idet lånegrænsen ikke overstiger 80 pct.
Der er med CRR således mulighed for at fastsætte en lavere belåningsgrænse end den
grænse, som fremgår af CRR. En række lande, herunder Tyskland og Sverige, har lige-
ledes indført lavere lånegrænser, end dem der fremgår af CRR.
Overimplementering af EU-ret-
lige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ja Nej
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lånegrænserne for realkreditlån finansieret ved udstedelse
af realkreditobligationer fremgår af § 5 i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer. Det fremgår af den gældende §
5, stk. 3, nr. 1, at fritidshuse kan belånes inden for en låne-
grænse på 60 pct. af ejendommens værdi.
Det foreslås, at lånegrænsen for realkreditbelåning af fritids-
huse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, og som finansieres
ved udstedelse af realkreditobligationer, fastsættes til 75 pct.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 5, hvoraf
det fremgår, at lånegrænsen for realkreditbelåning af fritids-
huse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret med re-
alkreditobligationer sættes til 75 pct.
Den øgede lånegrænse giver mulighed for en højere realkre-
ditbelåning af fritidshuse end hidtil.
En tilsvarende lånegrænse foreslås med lovforslagets § 1, nr.
3, at gælde for realkreditlån til fritidshuse, der ikke udlejes
erhvervsmæssigt, finansieret ved udstedelse af særligt dæk-
kede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 5, bliver
de gældende stk. 2-4 herefter til stk. 3-5.
Til nr. 2
§ 5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
fastsætter lånegrænser for de enkelte ejendomskategorier for
lån finansieret med realkreditobligationer. Ejendomskatego-
rierne er angivet i forholdsvis overordnede beskrivelser, der
defineres nærmere i ejendomskategoribekendtgørelsen.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 3, nr. 1, der med
lovforslaget bliver § 5, stk. 4, nr. 1, foreslås det, at fritidshu-
se, der udlejes erhvervsmæssigt, har deres egen ejendomska-
tegori i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Baggrunden for forslaget er, at det er nødvendigt, at der i lo-
ven skelnes mellem lån til fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt, hvor lånegrænsen skal være 75 pct., og fri-
tidshuse der udlejes erhvervsmæssigt, hvor lånegrænsen skal
være 60 pct.
Lånegrænsen på 75 pct. som fastsat i den foreslåede stk. 2 i
§ 5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
gælder kun fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt.
Erhvervsmæssig udlejning i skattemæssig regi forstås som,
at lejen er fastsat ud fra markedsmæssige vilkår, at virksom-
heden påtager sig en økonomisk risiko, samt at udlejningen
sker for at opnå en vedvarende indtægt. Egentlig virksom-
hed med hovedformålet at udleje fritidshuse vil således
medføre, at der er tale om ”fritidshuse, der udlejes erhvervs-
mæssigt”, ligesom udlejning, der i medfør af § 1 i lov om
sommerhuse og campering m.v. (sommerhusloven) kræver
tilladelse som erhvervsmæssig udlejning, også vil medføre,
at der er tale om erhvervsmæssig udlejning.
Det fremgår af Single Rulebook Q&A Question 2014-1241,
der er offentliggjort af EBA den 21. november 2014, at der
ved vurderingen af, om en ejendom skal anses for en er-
hvervsejendom, skal lægges vægt på ejendommens primære
faktiske benyttelse.
Udlejning af et enkelt eller to fritidshuse, som ejeren også
selv benytter, anses sædvanligvis ikke som erhvervsmæssig
udlejning, hvorimod et enkelt privatejet fritidshus, der kun
bruges til udlejning og ikke bruges af ejeren selv, vil blive
anset som erhvervsmæssig.
Det vil bero på en konkret vurdering, om udlejningen skal
anses for at være erhvervsmæssig. Det er det långivende re-
alkreditinstitut, der ved låneudmålingen skal tage stilling
hertil.
Ejendomskategorierne er nærmere fastsat i bekendtgørelse
nr. 1761 af 27. december 2016 om afgrænsning af ejen-
domskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden
ejendomskategori. Fritidshuse er nærmere defineret i be-
kendtgørelsens § 3. Bekendtgørelsen vil blive konsekvens-
ændret som følge af lovforslaget.
Reglerne om værdiansættelse af fast ejendom, der ligger til
sikkerhed for realkreditlån, fremgår af bekendtgørelse nr.
1759 af 27. december 2016 om værdiansættelse af pant og
lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer og bekendtgørelse nr. 1760 af 27. december
2016 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmå-
ling (herefter: Værdiansættelsesbekendtgørelserne).
Værdiansættelsesbekendtgørelserne bygger på de kategorier,
der fremgår af ejendomskategoribekendtgørelsen, og vil der-
for blive tilpasset i overensstemmelse med tilføjelsen af ka-
tegorien for ”fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt”.
Værdiansættelsen af fritidshuse, der udlejes erhvervsmæs-
sigt, vil skulle ske til markedsværdi.
9
Realkreditinstituttet yder lån til ejendomme, der kan have
flere lovlige anvendelsesmuligheder, og hvor anvendelsen
kan ændres, således at ejendommen overgår til en ny ejen-
domskategori. I disse situationer finder reglerne og princip-
perne i ejendomskategoribekendtgørelsen anvendelse.
Det følger af ejendomskategoribekendtgørelsens § 16, stk. 1,
og stk. 4, at overgår en ejendom inden 2 år fra lånets udbeta-
ling til anden anvendelse, således at ejendommen overgår til
en anden ejendomskategori, skal lånet nedbringes, så det i
forhold til den aktuelle værdi fastsat efter de for den nye
ejendomskategori gældende værdiansættelsesregler opnår
sikkerhed inden for lånegrænsen for denne ejendomskatego-
ri. Det indebærer, at hvis et fritidshus inden for to år fra lå-
nets udbetaling overgår til at være omfattet af ejendomskate-
gorien ”fritidshuse der udlejes erhvervsmæssigt”, skal lånet
ligge inden for lånegrænsen på 60 pct. Hvis lånet ligger
uden for lånegrænsen, skal lånet nedbringes.
Finanstilsynet vil påse realkreditinstitutternes praksis på om-
rådet.
Til nr. 3
Lånegrænsen for realkreditlån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer fremgår af artikel 129, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Det fremgår heraf, at lånegrænsen for
realkreditlån finansieret med særligt dækkede obligationer
er 80 pct. for beboelsesejendomme og 60 pct. for erhvervs-
ejendomme.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 33 c,
hvoraf det fremgår, at lånegrænsen for realkreditbelåning af
fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret
med særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dæk-
kede obligationer sættes til 75 pct.
Den øgede lånegrænse giver mulighed for en højere realkre-
ditbelåning af fritidshuse end hidtil.
En lignende lånegrænse foreslås med lovforslagets § 1, nr.
1, at gælde for realkreditlån til fritidshuse, der ikke udlejes
erhvervsmæssigt, finansieret ved udstedelse af realkreditob-
ligationer, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 5 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke 3 i § 33 c,
bliver de gældende stk. 3-9 herefter til stk. 4-10.
Forslaget omfatter kun fritidshuse, der ikke udlejes er-
hvervsmæssigt. Fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, vil
ikke blive omfattet af lovens § 33 c, stk. 3. Sådanne ejen-
domme vil derfor stadig være reguleret af CRR. I henhold til
CRR anses fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, for er-
hvervsejendomme. Lånegrænsen for erhvervsejendomme fi-
nansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobli-
gationer og særligt dækkede obligationer er i henhold til ar-
tikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra f, i CRR fastsat til 60 pct.
Det vil bero på en konkret vurdering, om udlejningen skal
anses for at være erhvervsmæssig. Det er det långivende re-
alkreditinstitut, der ved låneudmålingen skal tage stilling til
om udlejningen anses for at være erhvervsmæssig. Ved af-
gørelsen heraf kan instituttet lægge vægt på de samme for-
hold, som er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2, hvortil der henvises.
Til nr. 4
Det fremgår af § 33 c, stk. 6, der med lovforslaget bliver §
33 c, stk. 7, at lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag
af udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pante-
brev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejer-
pantebreve og skadesløsbreve. Det skal fremgå af pantebre-
vet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer.
Den foreslåede ændring af § 33 c, stk. 7, i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v., indeholder konsekvens-
ændring som følge af den foreslåede ændring til § 33 c, stk.
3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 33 c, stk. 9, der med lovforslaget bliver §
33 c, stk. 10, at Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 6, der
med lovforslaget bliver stk. 7, ved lån, der ydes til fast ejen-
dom, der er beliggende uden for Danmark, Færøerne og
Grønland.
Den foreslåede ændring af § 33 c, stk. 10, i lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer m.v., indeholder konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring til § 33
c, stk. 3.
Til nr. 6
Med lov nr. 577 af 6. juni 2007 blev der indført mulighed
for, at pengeinstitutter kunne få tilladelse til at udstede sær-
ligt dækkede obligationer. Der blev samtidigt indført mulig-
hed for, at realkreditinstitutter i tillæg til udstedelse af tradi-
tionelle realkreditobligationer kunne få tilladelse til at udste-
10
de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre-
ditobligationer.
Det var hensigten med lovændringen, at pengeinstitutter
skulle have mulighed for at finansiere udlån ved udstedelse
af særligt dækkede obligationer og på den måde have ad-
gang til at kunne tilbyde billig långivning samtidig med, at
realkreditinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet kunne
fortsætte med at udstede særligt dækkede obligationer. Lov-
ændringen fastsatte stort set ensartede regler for udstedelse
af særligt dækkede obligationer, bortset fra på de områder,
hvor forskelsbehandlingen skyldes forskelle i de to virksom-
hedstypers forretningsmodeller.
Det følger af § 33 a, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at realkreditinstitutter kan finansiere
udlån ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligatio-
ner i overensstemmelse med § 2, stk. 1 og 3, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. Det betyder, at real-
kreditlån ydet mod registreret pant i fast ejendom skal over-
holde lånegrænserne i lovens § 5.
Det følger af § 33 b, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at realkreditinstitutter kan finansiere
udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i artikel
129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i CRR ved udsted-
else af særligt dækkede obligationer, hvor også de lånegræn-
ser, der følger af artikel 129, stk. 1, fremgår.
Det følger af § 39, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at overtrædelse af § 5 i lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer kan straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning. Det indebærer, at over-
skridelse af lånegrænserne ved ydelse af realkreditlån finan-
sieret ved udstedelse af realkreditobligationer er strafbart.
Det følger videre af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, at overtrædelse af lov om finansiel virksomhed §
152 g, stk. 2, straffes med bøde. Det indebærer, at indlæg-
gelse af lån ydet af pengeinstitutter finansieret ved udstedel-
se af særligt dækkede obligationer omfattet af § 152 e, stk.
1, i et register, uden at lånegrænsen er overholdt, er straf-
bart.
Den foreslåede ændring af § 39, stk. 2, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. betyder, at § 33 a, stk. 1, § 33
b, stk. 1, og § 33 c, stk. 3, strafbelægges. Med den foreslåe-
de ændring indføres således en tilsvarende mulighed for at
straffe overskridelse af lånegrænserne ved ydelse af realkre-
ditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligati-
oner og særligt dækkede realkreditobligationer.
Det indebærer, at realkreditinstituttet kan straffes, hvis det
f.eks. yder lån ud over lånegrænsen på 60 pct. til belåning af
fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, og 75 pct. til belå-
ning af fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt.
Det følger af § 39, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
Tidligere fandtes der regler om lånegrænser for realkreditlån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer
og særligt dækkede realkreditobligationer i § 33 c, stk. 1, i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og for
lån ydet af pengeinstitutter finansieret ved udstedelse af sær-
ligt dækkede obligationer i § 152 d, stk. 2-4, i lov om finan-
siel virksomhed.
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, der gennemførte en ræk-
ke ændringer som følge af ikrafttrædelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, ophævede man henvisningerne til lånegræn-
ser for realkreditlån finansieret ved udstedelse af udstedelse
af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkre-
ditobligationer i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v. og for lån ydet af pengeinstitutter finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer. Som en konse-
kvens af, at man ophævede reglen om lånegrænser i § 33 c,
stk. 1, var disse selvsagt ikke omfattet af straffebestemmel-
serne, der knyttede sig direkte til i § 33 c, stk. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., og man ophæ-
vede straffebestemmelserne, der knyttede sig direkte til §
152 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksomhed.
Muligheden for at straffe overskridelse af lånegrænserne
ved ydelse af realkreditlån finansieret ved udstedelse af real-
kreditobligationer blev opretholdt, ligesom man opretholdt
muligheden for at straffe indlæggelse af lån ydet af pengein-
stitutter omfattet af § 152 e, stk. 1, i et register, uden at låne-
grænsen er overholdt.
Det indebar en forskelsbehandling mellem lån ydet af real-
kreditinstitutter finansieret med særligt dækkede obligatio-
ner og særligt dækkede realkreditobligationer på den ene si-
de og lån ydet af realkreditinstitutter finansieret med real-
kreditobligationer og lån ydet af pengeinstitutter finansieret
med særligt dækkede obligationer på den anden side. Denne
forskelsbehandling begrundedes ikke ved lovændringen, jf.
Folketingstidende 2013-2014, A, L 133 som fremsat, og er
utilsigtet.
Den foreslåede ændring af § 39, stk. 2, i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. indebærer, at denne for-
skelsbehandling fjernes.
Til § 2
11
Til nr. 1
Lånegrænsen for pengeinstitutters lån med pant i fast ejen-
dom finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligatio-
ner fremgår af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, i CRR.
Det fremgår heraf, at lånegrænsen for pengeinstitutters ud-
lån finansieret med særligt dækkede obligationer er 80 pct.
for beboelsesejendomme og 60 pct. for erhvervsejendomme.
Lånegrænsen skal være overholdt på det tidspunkt, hvor lå-
net indlægges i registret til sikkerhed for pengeinstituttets
udstedelse af særligt dækkede obligationer, eller på det tids-
punkt, hvor lånet udbetales.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 152 d,
hvoraf det fremgår, at lånegrænsen for pengeinstitutters be-
låning af fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, fi-
nansieret med særligt dækkede obligationer sættes til 75 pct.
For en nærmere gennemgang af baggrunden for den foreslå-
ede ændring henvises til den foreslåede ændring af § 5, stk.
2 og 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Det er hensigten med lovforslaget i så vid udstrækning som
muligt at stille realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der
finansierer deres udlån sikret mod pant i fritidshuse med
henholdsvis realkreditobligationer, særligt dækkede realkre-
ditobligationer eller særligt dækkede obligationer, lige i re-
lation til reglerne om lånegrænser. Lovforslaget tilsigter så-
ledes ikke at ændre på konkurrenceforholdene mellem real-
kreditinstitutter og pengeinstitutter.
En tilsvarende lånegrænse foreslås med lovforslagets § 1, nr.
1 og 3, også at gælde for realkreditlån til fritidshuse, der ik-
ke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret ved pengeinstitutter-
nes udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede re-
alkreditobligationer og særligt dækkede obligationer. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslåede stk. 3 omfatter kun fritidshuse, der ikke udle-
jes erhvervsmæssigt. Fritidshuse, der udlejes erhvervsmæs-
sigt, vil ikke blive omfattet af den foreslåede § 152 d, stk. 3.
Lånegrænsen for sådanne ejendomme vil derfor stadig alene
være reguleret af CRR. I henhold til CRR anses fritidshuse,
der udlejes erhvervsmæssigt, for erhvervsejendomme. Låne-
grænsen for erhvervsejendomme finansieret ved udstedelse
af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dække-
de obligationer er 60 pct., jf. artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, li-
tra f, i CRR.
Det vil bero på en konkret vurdering, om udlejningen skal
anses for at være erhvervsmæssig. Det er det långivende
pengeinstitut, der ved låneudmålingen skal tage stilling her-
til. Ved afgørelsen heraf kan instituttet lægge vægt på de
samme forhold, som er beskrevet i bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 2, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
3.2.3.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2017.
Det foreslås i stk. 2, at loven kan stadfæstes straks efter ved-
tagelse.
Det foreslås endvidere i stk. 3, at loven alene finder anven-
delse for realkreditlån, der optages efter lovens ikrafttræden.
Lovændringen medfører således ikke, at der skal ske æn-
dringer i eksisterende låneforhold.
For lån ydet af pengeinstitutter gælder lovændringen for lån,
der indlægges i registeret eller udbetales efter lovens ikraft-
træden. Dette følger af de allerede gældende regler i § 152
g, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovforslagets territori-
ale gyldighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets §§ 1 og 2, som ændrer i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov
om finansiel virksomhed kan sættes helt eller delvist i kraft
for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. finder
ikke anvendelse for Færøerne, da realkreditområdet er et
overtaget sagsområde. Lov om realkreditlån og realkreditob-
ligationer m.v. finder dog anvendelse på realkreditlån med
pant i fast ejendom på Færøerne, hvis udlånet er finansieret
ved udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkende realkreditobligationer i
Danmark eller ydet af realkreditinstitutter med godkendelse
i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 2, som ændrer i lov
om finansiel virksomhed kan sættes helt eller delvist i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og § 3 i lov nr. 1721 af 27. december
2016, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejen-
dommens værdi kan der ydes lån til fritidshuse, jf.
dog stk. 4, nr. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 60 pct. af ejen-
dommens værdi kan der ydes lån til følgende ejen-
domskategorier:
1) Fritidshuse. 2. § 5, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, affattes
således:
»1) Fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt.«
2-5) ---
Stk. 4. ---
§ 33 c. ---
Stk. 2. ---
3. I § 33 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejen-
dommens værdi kan der ydes lån til fritidshuse,
13
der ikke udlejes erhvervsmæssigt, finansieret med
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. Lån med pant i fast ejendom ydet på grund-
lag af udstedelse af særligt dækkede realkreditobli-
gationer eller særligt dækkede obligationer skal
sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod
sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og ska-
desløsbreve, jf. dog stk. 7 og 9. Det skal fremgå af
pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede real-
kreditobligationer eller særligt dækkede obligatio-
ner.
4. I § 33 c, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 7 og 9« til: »jf. dog stk. 8 og
10«
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 6 ved
lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende
uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
5. I §33 c, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 6«
til: »stk. 7«.
§ 39. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk.
4, § 33 a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og § 33 c, stk. 1 og
6, straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 33 d, stk. 1,
1. pkt.
6. I § 39, stk. 2, ændres »§ 33 a, stk. 2, § 33 b, stk.
2, og § 33 c, stk. 1 og 6« til: »§ 33 a, stk. 1 og 2, §
33 b, stk. 1 og 2, og § 33 c, stk. 1, 4 og 7«
Stk. 3-5. ---
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 174 af 31. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 152 d. ---
Stk. 2. ---
1. I § 152 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
14
»Stk. 3. Lån med pant i fritidshuse, der ikke udle-
jes erhvervsmæssigt, skal på tidspunktet for ind-
læggelsen i registret eller på det tidspunkt, hvor lå-
net udbetales, ligge inden for 75 pct. af ejendom-
mens værdi.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 3-5. ---
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter
vedtagelse.
Stk. 3. § 1 finder anvendelse for lån optaget efter
lovens ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
15