Fremsat den 22. marts 2017 af Pelle Dragsted (EL) og Rune Lund (EL)

Fremsat den 22. marts 2017 af Pelle Dragsted (EL) og Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om opgørelse af virkninger ved skatte- og afgiftsændringer
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra folke-
tingsåret 2017-18 at sikre større gennemsigtighed for bor-
gerne og Folketingets partier i forbindelse med lovforslag og
regeringsudspil, der ændrer erhvervslivets og familiernes
skatter og afgifter. Denne gennemsigtighed skal sikres, ved
at det i de familietypeberegninger, som foretages og præsen-
teres for Folketinget og offentligheden i forbindelse med ud-
spil eller aftaler, fremover klart skal fremgå, hvad der er den
direkte effekt på familiernes økonomi i form af f.eks. højere
skatter og afgifter, og hvad der er forventede indirekte effek-
ter af skatte- og afgiftsomlægningen i form af f.eks. over-
væltning og nedvæltning i priser og lønninger.
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2016-17
AX019818
Bemærkninger til forslaget
Det er i dag god praksis ved omlægninger af f.eks. ind-
komstskatter, registreringsafgifter, punktafgifter etc., at re-
geringen ved fremsættelse af lovforslag og større udspil, op-
lyser provenuvirkningen i henholdsvis den umiddelbare
virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Det-
te giver den til enhver tid siddende opposition mulighed for
at vurdere, i hvor høj grad antagelser om adfærdsvirkninger,
der typisk har en mere usikker karakter, påvirker det samle-
de provenuskøn. Det er således et centralt redskab til at vur-
dere et provenuskøns soliditet.
Desværre er denne praksis ikke nær så veludviklet, når det
kommer til den økonomiske virkning for husstandene af æn-
dringer i erhvervslivets skatter og afgifter. Disse beregnin-
ger foretages typisk som såkaldte familietypeberegninger.
Der er set flere eksempler på familietypeberegninger, der
skal vurdere den økonomiske virkning for forskellige fami-
lietyper ved lavere skatter og afgifter for erhvervslivet, og
disse beregninger fremkommer typisk med meget positive
vurderinger af den økonomiske virkning for familietyperne,
fordi de indregner indirekte – men usikre – effekter i form af
overvæltning i priser og nedvæltning i lønninger.
To eksempler fra den seneste tid er den økonomiske virk-
ning af at fjerne PSO-afgiften og det såkaldte ACE-fradrag
fra den daværende Venstreregerings 2025-plan. I tilfældet
med PSO-afgiften fremlagde Venstreregeringen i forbindel-
se med indgåelsen af aftalen et faktaark, hvoraf det fremgik,
at alle familietyper ville opleve en økonomisk forbedring.
(»Faktaark – Virkninger af PSO-aftalen for 6 familietyper «
Finansministeriet, 2016). Det fremgik ikke klart, at der var
tale om forventede indirekte effekter, og ej heller, at den di-
rekte og umiddelbare økonomiske eksklusive indirekte ef-
fekter var langt mindre gunstig for familietyperne og for vis-
se familietyper faktisk ville betyde et indkomsttab.
I tilfældet med ACE-fradraget, havde man på samme vis
ikke foretaget en skelnen mellem de direkte- og de indirekte
effekter på husholdningernes økonomi. (»Et stærkere Dan-
mark – vækst 2016«, regeringen Lars Løkke Rasmussen II,
2016).
Der kan være forskellige holdninger til, hvor stor usikker-
hed der er om de indirekte effekter, men det er uanset hvad
givet, at effekterne ikke slår igennem fra dag et. Derfor teg-
nede Venstre-regeringen et falsk billede af den umiddelbare
virkning af f.eks. konsekvenserne af PSO-aftalen for hus-
holdningerne eller af en indførsel af ACE-fradraget, når de
direkte og indirekte effekter ikke blev opgjort særskilt.
Det er afgørende, at såvel befolkningen som Folketingets
partier præsenteres for retvisende og gennemsigtige bereg-
ninger af de økonomiske konsekvenser for husholdningerne
af politiske forslag og aftaler, herunder at man kender til den
umiddelbare og direkte virkning af de foreslåede initiativer.
Forslagsstillerne ønsker derfor at gøre det obligatorisk for
regeringen, når der skønnes over den økonomiske virkning
ved ændringer i skatter og afgifter for erhvervslivet og fami-
lierne, at klargøre, hvor meget af en given indkomstændring
i familietypeberegningerne, der stammer fra den direkte
virkning, og hvor meget der stammer fra antagelser om æn-
dringer i priser og lønninger som et resultat af lavere om-
kostninger for erhvervslivet. Dette vil ikke alene give be-
folkningen en større klarhed over de økonomiske konse-
kvenser, men også sikre en langt større gennemskuelighed i
lovgivningsarbejdet og minimere behovet for, at partierne
skal stille en række opfølgende spørgsmål for at få afklaret
baggrunden for resultatet af familietypeberegningerne.
Der skal således ved fremtidige familietypeberegninger
ske en obligatorisk opdeling af konsekvenser før og efter in-
cidens, det vil sige før der indregnes positiv eller negativ
overvæltning/nedvæltning i priser og lønninger, og efter
man indregner positiv og negativ overvæltning/nedvæltning.
2
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opgørelse af
virkninger ved skatte- og afgiftsændringer.
(Beslutningsforslag nr. B 95)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3