Fremsat den 22. marts 2017 af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

Fremsat den 22. marts 2017 af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Forslag
til
Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,
lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr.
11 af 4. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »uønskede plantearter« til:
»flyvehavre og kæmpebjørneklo«.
2. I § 10, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »bekæmpelsen«: »af
disse arter«.
§ 2
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af
10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23.
december 2014, § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, §
1 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1892 af 29.
december 2015, § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 og lov nr.
40 af 11. januar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, ændres »egne beboere« til: »be-
boere«, og »færdigheder,« ændres til: »færdigheder. Køretø-
jerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til an-
dre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan
have flere institutioner som brugere,«.
§ 3
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267
af 12. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1665 af
20. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 16, stk. 3, indsættes efter »lov om kommunale borger-
servicecentre«: »og fælleskommunale callcentre«.
§ 4
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12.
november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26.
december 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 2 i
lov nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 b ændres »ejere« til: »ejere eller brugere« og »befor-
dring af de pågældende institutioners egne beboere samt
hjemmeboende ældre,« ændres til: »befordring af beboere
samt hjemmeboende ældre,«.
2. I § 1 b indsættes som 2. pkt.:
»Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. be-
nyttes til andre formål, der er i institutionens interesse.«
§ 5
I lov om kommunale borgerservicecentre, jf. lov nr. 544
af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 389 af 25. maj 2009
og § 12 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om kommunale borgerservicecentre og
fælleskommunale callcentre«.
2. I § 1 indsættes som 2. pkt.:
»Formålet er endvidere at give kommunalbestyrelserne
bedre muligheder for samarbejde i fælleskommunale call-
centre.«
3. Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Kommunalbestyrelsen kan sammen med en eller
flere andre kommunalbestyrelser beslutte at oprette et fæl-
leskommunalt callcenter, som yder service til borgere og
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2016-17
Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9716
CR000164
virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskom-
munale callcenter.
Stk. 2. Det fælleskommunale callcenter har til brug for va-
retagelsen af servicen nævnt i stk. 1 adgang til de deltagende
kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.«
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljøministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Afgiftsfrie busser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Fælleskommunale callcentre
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejel-
ser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at omsætte erfaringerne fra tre
konkrete frikommuneforsøg inden for tre forskellige mini-
sterområder til øget frihed og bedre rammer til alle kommu-
ner. Forslaget skal dermed øge det lokalpolitiske råderum og
skabe mulighed for en mere effektiv lokal opgaveløsning af
høj kvalitet til gavn for borgerne.
Frikommuneforsøget 2012-2015 gav 9 kommuner (Fredens-
borg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred,
Vejle, Vesthimmerland og Viborg Kommuner) adgang til at
gennemføre forsøg med ændret regelgrundlag. Frikommune-
forsøgets formål har været at afprøve nye metoder og løs-
ninger for at forbedre kvaliteten af den kommunale service
over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte en
bedre ressourceudnyttelse i kommunerne eller øge effektivi-
teten af den kommunale opgaveløsning.
Frikommuneforsøget blev ved lov nr. 1380 af 16. december
2014 forlænget således, at igangsatte frikommuneforsøg kan
fortsætte frem til den 30. juni 2017, mens de evalueres, og
regeringen og Folketinget tager stilling til eventuelle opføl-
gende ændringer af lovgivningen.
Det er med aftalen om kommunernes økonomi for 2017 af-
talt med KL at arbejde for en ambitiøs opfølgning på fri-
kommuneforsøget for 2012-2015 med henblik på at udbrede
gode erfaringer.
Lovforslaget er en del af regeringens opfølgning på Frikom-
muneforsøget 2012-2015. Udover dette lovforslag vil forsø-
get blive fulgt op af andre forslag til lovændringer samt ved
ændringer af administrative regler.
Med dette lovforslag foreslås det at udbrede tre konkrete
forsøg som generelle muligheder for alle kommuner. Det vil
give nye muligheder for kommuner, men ikke medføre nye
pligter.
Konkret indebærer forslaget, at der tilvejebringes mulighed
for at bekæmpe kæmpebjørneklo for ejerens eller brugerens
regning, muligheder for en mere fleksibel anvendelse af af-
giftsfrie busser på plejecentre og lignende samt mulighed for
bedre samarbejde i fælleskommunale callcentre.
Lovforslagets enkelte elementer hører under henholdsvis
Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet og Økono-
mi- og Indenrigsministeriet. Derudover foretages konse-
kvensændringer af lovgivning under Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet.
Lovforslaget bygger på erfaringerne fra de frikommuner, der
i Frikommuneforsøget 2012-2015 har udført forsøgene.
Kommunerne har evalueret forsøgene, og disse evalueringer
har været inddraget i det lovforberedende arbejde.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
2.1.1. Gældende ret
I henhold til § 10, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder,
træffer miljø- og fødevareministeren bestemmelse om, hvil-
ke plantearter der skal anses for uønskede, fordi de kan ska-
de afgrøderne, naturen eller landskabet. For plantearter,
hvorom ministeren har truffet bestemmelse om, at de er uøn-
skede, kan ministeren fastsætte regler om bekæmpelse og
forebyggelse af udbredelse, jf. lovens § 10, stk. 2.
Yderligere følger det af bestemmelsens stk. 3, at der kan ud-
stedes regler om, at ministeren kan lade bekæmpelse eller
forebyggelse udføre, såfremt påbud herom ikke er efterkom-
met af ejeren eller brugeren, og at ministeren kan fastsætte,
at bekæmpelsen sker helt eller delvist for ejerens eller bru-
gerens regning.
3
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3939, at bemyndigel-
sen for ministeren til at lade bekæmpelse eller forebyggelse
af udbredelsen udføre af myndighederne foreløbig kun gæl-
der for flyvehavre og kæmpebjørneklo og ikke andre fremti-
digt uønskede arter.
Det følger endvidere af bemærkningerne side 3940 til be-
stemmelsen, at muligheden for myndighederne til at lade be-
kæmpelsen finde sted for brugerens eller ejerens regning
alene gælder for bekæmpelse af flyvehavre og ikke gælder
for kæmpebjørneklo.
I henhold til § 24 c i lov om frikommuner m.v., kan miljø-
og fødevareministeren godkende frikommuneforsøg, hvoref-
ter kommunen efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 3, i
lov om drift af landbrugsjorder kan foretage bekæmpelse af
kæmpebjørneklo helt eller delvis på ejerens eller brugerens
regning.
Bestemmelsen i § 24 c giver således hjemmel til, at ministe-
ren kan godkende en ordning, hvorefter kommunen for eje-
rens eller brugerens regning kan foretage bekæmpelse af
kæmpebjørneklo på arealer, såfremt ejeren eller brugeren ik-
ke har efterkommet påbud om bekæmpelse. Dette er ikke
muligt i henhold til den gældende bestemmelse i lov om
drift af landbrugsjorder, idet det i lovbemærkningerne speci-
fikt er angivet, at muligheden for at bekæmpe for ejerens el-
ler brugerens regning ikke gælder ved bekæmpelse af kæm-
pebjørneklo.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 med tilhørende be-
mærkninger.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Formålet med forsøget har været at opnå en mere effektiv
bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt en mere effektiv kom-
munal administration af området. Dette er sket ved at give
kommunen mulighed for at foretage bekæmpelse af kæmpe-
bjørneklo for ejerens eller brugerens regning i de tilfælde,
hvor ejeren eller brugeren ikke efterkommer kommunens
påbud om bekæmpelse af planten inden for en nærmere fast-
sat frist. Forsøgshjemlen udnyttes af Vesthimmerlands
Kommune.
Evalueringen af frikommuneforsøget fra april 2016 viser, jf.
nedenstående tabel, at antallet af udstedte påbud er faldet i
perioden 2013-2015 samtidig med, at antallet af registrerede
lokaliteter med kæmpebjørneklo er steget, og det fremgår
også af evalueringen, at efterlevelsesprocenten af de udsted-
te påbud er steget.
I evalueringen konkluderes det således, at forsøget har haft
en positiv indvirkning på efterlevelsen af de udstedte påbud.
Lokaliteter med
kæmpebjørneklo
Ofte flere matrikler
og lodsejere
Påbud Efterkomne påbud Ikke efterkomne på-
bud
Delvist efterkomne
påbud
Før forsøget, 2013 77 99 63 25 11
Efter forsøget, 2014 85 48 38 5 5
Efter forsøget, 2015 98 35 25 8 2
Antallet af lokaliteter med kæmpebjørneklo er steget i perio-
den, idet kommunen har øget sit tilsyn efter forsøget.
I de tilfælde, hvor påbuddet ikke er efterkommet, har kom-
munen udstedt en regning, som var på mellem 0,5 og 5 ti-
mer. Kommunen har ikke opkrævet brugerbetaling, når tids-
forbruget har været på under 15 minutter, hvilket var tilfæl-
det i 5-10 tilfælde.
Resultaterne af forsøget understøtter således også regerin-
gens indsats for bekæmpelse af invasive arter.
Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vur-
dering, at forsøget understøtter de overordnede formål med
frikommuneforsøget jf. de almindelige bemærkningers
punkt 1, samt at forsøget egner sig til at blive udbredt til at
gælde som en generel mulighed for alle kommuner.
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering om forsøgets ge-
nerelle relevans støttes af en redegørelse om lovovervågning
af lov om drift af landbrugsjorder (meddelt Udvalget for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri den 7. januar 2008, FLF alm.
del - bilag 81), hvoraf det fremgår, at flere kommuner har
haft ønske om, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan ske
for ejers eller brugers regning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordningen fra frikommuneforsøget indføres
som generel ordning, således at der gives hjemmel til, at
kommunerne får mulighed for at foretage bekæmpelse af
kæmpebjørneklo for ejerens eller brugerens regning i de til-
fælde, hvor ejeren eller brugeren ikke inden for en nærmere
angivet frist har efterkommet et af kommunen udstedt påbud
om bekæmpelse.
Forslaget indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte
bestemmelser om, at myndighedernes bekæmpelse af kæm-
pebjørneklo kan foretages for ejerens eller brugerens reg-
ning.
4
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhørende
bemærkninger.
2.2. Afgiftsfrie busser
2.2.1. Gældende ret
Ifølge registreringsafgiftsloven er busser, der anvendes af
plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner/døgntilbud
til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre,
der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedli-
geholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for
afgift.
Det betyder eksempelvis, at bussen ikke kan anvendes af
flere institutioner til at befordre beboere eller hjemmeboen-
de ældre til aktiviteter på flere forskellige institutioner, jf. at
beboerne ikke kan være »egne beboere« på flere institutio-
ner.
Bussen behøver ikke nødvendigvis at være ejet af institutio-
nen. Den kan også være leaset.
Med lov nr. 555 af 2. juni 2014, der bl.a. ændrede lov om
frikommuner, blev der forsøgsmæssigt skabt hjemmel i § 27
i lov om frikommuner til at udnytte de institutionsbusser,
der er fritaget for registreringsafgift, på en mere fleksibel
måde. F.eks. behøver institutionsbusser i frikommunerne ik-
ke nødvendigvis at tilhøre en konkret institution. Flere insti-
tutioner kan gå sammen om at købe eller lease en eller flere
busser.
Der har endvidere været mulighed for at gennemføre forsøg,
hvor en eller flere busser bruges til andre formål end befor-
dring af egne beboere m.v., når kørslen kan siges at være af
interesse for en eller flere institutioner.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Formålet med det konkrete frikommuneforsøg har været at
øge fleksibiliteten af anvendelsen af institutionsbusser tilhø-
rende plejecentre og lignende for på den måde at forbedre
kvaliteten af den kommunale service over for borgerne og at
øge effektiviteten af den kommunale opgaveløsning. Der er
gennemført forsøg med fleksibel anvendelse af afgiftsfrie
busser i Vejle og Viborg Kommuner.
Erfaringerne fra frikommuneforsøget er evalueret for enkel-
te kommuner. Evalueringerne tyder på, at den ønskede flek-
sibilitet er opnået.
Det er på den baggrund Skatteministeriets vurdering, at for-
søget med afgiftsfrie busser har haft positive effekter og un-
derstøttet de overordnede formål med frikommuneforsøget,
jf. de almindelige bemærkningers punkt 1. Det er endvidere
Skatteministeriets vurdering, at forsøget med fordel kan ud-
bredes som en generel mulighed for alle kommuner.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at institutionsbusser ikke nødvendigvis behø-
ver at tilhøre en konkret institution for at blive fritaget fra
registreringsafgift, men at flere institutioner kan gå sammen
om at købe eller lease en eller flere busser. Der kan således
være et eller flere plejehjem, ældrecentre og lignende insti-
tutioner, der i fællesskab køber eller leaser en eller flere bus-
ser til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der
er visiteret til aktiviteter på forskellige institutioner.
Den foreslåede lovændring giver endvidere mulighed for, at
en eller flere busser også bruges til andre formål end befor-
dring af egne beboere m.v., uden at det medfører registre-
ringsafgift, når denne kørsel kan siges at være af interesse
for institutionen. Det foreslås ikke at udvide gruppen af in-
stitutioner, der kan anskaffe eller anvende en afgiftsfri bus.
De institutioner, der indgår i et fællesskab om at eje eller
lease en eller flere busser, skal hver især opfylde de betin-
gelser, der hidtil har været gældende for, at konkrete institu-
tioner har kunnet anskaffe en afgiftsfri bus.
I tilfælde, hvor institutioner indgår samarbejde om at eje el-
ler lease en eller flere busser efter reglerne om afgiftsfrie
busser, er det tilstrækkeligt, at benyttelsen er af interesse for
én af institutionerne. Det kunne f.eks. være benyttelse til
indkøb, uddannelsesaktiviteter, bortkørsel af affald til losse-
plads m.v.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende be-
mærkninger.
Lovforslagets § 4, der indeholder en ændring af lov om
buskørsel, der hører under transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren, er en konsekvensændring, som følger af lovforsla-
gets § 2.
2.3. Fælleskommunale callcentre
2.3.1. Gældende ret
Det antages efter almindelige kommunalretlige grundsæt-
ninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kom-
munalfuldmagtsregler, at de opgaver, som kommuner kan
påtage sig, som udgangspunkt skal være geografisk afgræn-
set til den pågældende kommunes område (det såkaldte lo-
kalitetsprincip).
Oprettelsen af et fælleskommunalt callcenter, som kan yde
service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-
tager i det fælleskommunale callcenter, indebærer, at de del-
tagende kommuner udfører opgaver for borgere og virksom-
heder i andre kommuner. Oprettelsen af et fælleskommunalt
callcenter, som yder service til borgere og virksomheder
uden for værtskommunen, forudsætter således særskilt
hjemmel i lovgivningen.
Med lov nr. 648 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fri-
kommuner (frikommuneloven) blev der forsøgsmæssigt i §
29 a i lov om frikommuner skabt hjemmel til, at der kan
etableres et fælleskommunalt callcenter, som yder service til
5
personer med bopæl i de deltagende kommuner, og at med-
arbejdere i fælleskommunale callcentre kan få adgang til de
deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndterings-
systemer.
Hjemlen omfatter samarbejde mellem en frikommune og en
eller flere andre kommuner, uanset om disse er frikommu-
ner, jf. § 2, stk. 3, i frikommuneloven.
2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
Forsøgshjemlen i § 29 a i frikommuneloven udnyttes af Fre-
densborg Kommune med forsøget: »Bedre samarbejde i
tværkommunale callcentre«.
Formålet med frikommuneforsøget: »Bedre samarbejde i
tværkommunale callcentre« er at kunne yde en optimal ser-
vice overfor borgerne – også på tværs af kommunegrænser,
samt at kunne nedbringe de administrative ressourcer, der
bruges til at oplyse borgerne om status for deres sag.
I evalueringen af forsøget fremgår det, at de foreløbige erfa-
ringer med forsøget er positive, og at det vurderes, at der er
stor ræson i at videreføre forsøget. Fredensborg Kommune
vurderer, at forsøget er relevant fremadrettet i lyset af, at der
er stadig større fokus på at hjælpe borgeren ved første hen-
vendelsespunkt, og at henvendelser søges afklaret straks.
Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets
vurdering, at forsøget vedrørende fælleskommunale callcen-
tre understøtter de overordnede formål for frikommunefor-
søget, jf. de almindelige bemærkningers punkt 1, og at for-
søget endvidere egner sig til at blive videreført i generel
form.
Det foreslås derfor at skabe en generel hjemmel til, at alle
kommuner fremover får mulighed for at oprette og deltage i
fælleskommunale callcentre og til at give callcentrets med-
arbejdere adgang til de deltagende kommuners dokument-
håndteringssystemer med henblik på at yde service til borge-
re og virksomheder, der retter henvendelse til det fælles-
kommunale callcenter, jf. afsnit 2.3.3.
Det vurderes, at udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. december
2015) ikke finder anvendelse i forbindelse med beslutningen
om at oprette og drive et fælleskommunalt callcenter, da
grundlaget for en sådan aftale hviler på lovhjemmel og er af
administrativ karakter og derfor ikke kan karakteriseres som
et offentligt indkøb, som det er formålet med udbudsloven at
regulere.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen sam-
men med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan be-
slutte at oprette et fælleskommunalt callcenter, som yder
service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-
tager i det fælleskommunale callcenter.
Samarbejdsmodellen indebærer, at medarbejdere i én kom-
mune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende bor-
gere eller virksomheder i en anden kommune, varetager op-
gaver på vegne af og under ansvar over for kommunalbesty-
relsen i denne anden kommune. Der er således tale om, at
kommunalbestyrelserne overlader opgaver til hinanden ved
delegation. Samarbejdsmodellen indebærer således ikke op-
rettelse af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-
munernes styrelse, eller af nye kommunale myndigheder el-
ler juridiske personer i øvrigt.
Oprettelsen af et fælleskommunalt callcenter, som kan yde
service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-
tager i det fælleskommunale callcenter, forudsætter af hen-
syn til det fælleskommunale callcenters varetagelse af denne
service adgang til de deltagende kommuners elektroniske
dokumenthåndteringssystemer.
Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for,
at medarbejdere i et fælleskommunalt callcenter, som yder
service til borgere og virksomheder i en af de kommuner,
der deltager i det fælleskommunale callcenter, kan tilgå de
deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndterings-
systemer ved borgerens eller virksomhedens henvendelse til
det fælleskommunale callcenter.
Med service forstås i denne sammenhæng håndtering af tele-
foniske henvendelser fra borgere og virksomheder om status
i de verserende sager, som borgeren eller virksomheden, der
retter henvendelse til callcentret, er part i. Som eksempel på
en sådan henvendelse kan nævnes forespørgsel om f.eks.
forventet sagsbehandlingstid eller bekræftelse på modtagel-
se af brev eller mail fra borgeren eller virksomheden.
Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1-3, med tilhørende
bemærkninger.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
kommuner vil bero på, i hvilket omfang kommunerne gør
brug af de nye muligheder i forslaget. Såfremt mulighederne
anvendes, må der ventes at være positive økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser. Forslagets økonomiske konse-
kvenser for kommuner antages imidlertid ikke at være af
væsentligt omfang.
Den foreslåede ændring af registreringsafgiftsloven kan
medføre en nedgang i institutionernes køb af kørselsydelser
fra andre, hvilket kan føre til en nedgang i forbrug af biler
og dermed give staten et mindreprovenu fra registreringsaf-
gifter fra biler. Staten vil have et begrænset mindreprovenu
vedrørende registreringsafgift.
Der forventes ingen økonomiske konsekvenser for regioner-
ne.
6
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative omkostninger for er-
hvervslivet.
For så vidt angår den øgede fleksibilitet i anvendelse af de
afgiftsfrie busser, kan der blive tale om begrænsede økono-
miske effekter for erhvervslivet. En mere effektiv udnyttelse
af institutionsbusserne kan medføre et mindre forbrug af
ydelser fra virksomheder, der udbyder erhvervsmæssig per-
sontransport. Det kunne f.eks. være taxivognmænd, syge-
transportvognmænd eller vognmænd, der udfører offentlig
servicetrafik m.v. Der er imidlertid ikke grundlag for at ud-
arbejde et skøn for omfanget af sådanne konsekvenser.
For så vidt angår forslaget om at indføre mulighed for at la-
de bekæmpelse af kæmpebjørneklo ske på ejerens regning,
bemærkes det, at eventuelle negative økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet skal belyse konsekvenser for virk-
somheder, som overholder reglerne i samfundet. Da ændrin-
gen af lov om drift af landbrugsjorder vil være begrænset til
situationer, hvor virksomheder ikke har efterkommet et på-
bud fra kommunen, er der ikke krav om, at eventuelle øko-
nomske konsekvenser kvantificeres.
For så vidt angår forslaget om mulighed for bedre samarbej-
de i fælleskommunale callcentre vurderes det at indebære
positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvis
hjemlen anvendes, da det vil give øget mulighed for at få af-
klaret status m.v. i sager, der behandles i en af de kommu-
ner, der deltager i det fælleskommunale callcenter.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Såfremt mulighederne for bedre samarbejde i fælleskommu-
nale callcentre anvendes, vurderes det at indebære positive
administrative konsekvenser for borgerne.
Derudover vurderes forslaget ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Bortset fra på Miljø- og Fødevareministeriets område vurde-
res lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.
For så vidt angår forslaget om at indføre mulighed for at la-
de bekæmpelse af kæmpebjørneklo ske på ejerens regning,
forventes det, at forslaget vil have positive miljømæssige
konsekvenser, idet det forventes, at bekæmpelsen af kæmpe-
bjørneklo bliver mere effektiv. Dette vil dog bl.a. bero på, i
hvilket omfang kommunerne vælger at gøre brug af de nye
muligheder, som etableres med lovforslaget.
Det er vanskeligt at vurdere, om forslaget vedrørende be-
kæmpelse af kæmpebjørneklo vil medføre øget miljøbelast-
ning forårsaget af brug af pesticider. Det beror bl.a. på de
bekæmpelsesmetoder, som lodsejere og evt. kommuner væl-
ger. I Vesthimmerland Kommune blev der anvendt pestici-
der i 1-2 tilfælde om året under frikommuneforsøget, og kun
på arealer der ikke er beskyttet natur, uden særlig drikke-
vandsinteresse, uden vandboringer, og som ikke er økolo-
gisk drevet.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december
2016 til den 20. januar 2017 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankesty-
relsen, Aqua Ferskvandscenter, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Han-
dels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet,
BDO Kommunernes Revision A/S, borger- og retssikker-
hedschefen i SKAT, Botanisk Have, København, Business
Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingbranchen, Cam-
pingrådet, Center for fiskeri, Centralforeningen af Taxifor-
eninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish
Operators, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekni-
ske Universitet, Aqua, Dansk Aktionærforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGen-
brug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil
Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Botanisk Forening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Handicapfor-
bund, Dansk Haveselskab, Dansk Industri, Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk
Lokalsyn, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrfor-
ening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskoleejer-
forening, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bilud-
lejere, Danske Biologer, FaDB, Danske Busvognmænd,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske
Svineproducenter, Danske Synsvirksomheder, Danske Æl-
dreråd, DANVA, Datatilsynet, DAZA, DCA – Nationalt
Center for Fødevare og Jordbrug, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, De Danske Bilimportører, De Danske
Skovdyrkerforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske
Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning,
Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Dyre-
handlernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, Entomo-
logisk Forening, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervspanellet,
FDL, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans og Lea-
sing, Finansforbundet, Finansrådet, Folketingets Ombuds-
mand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Privat-
havne, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-
Na), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Prydfjer-
kræ, Friluftsrådet, FSR – Danske Revisorer, Funktionærer-
7
nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Håndværksrå-
det, Institut for Menneskerettigheder, International Trans-
port Danmark, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, Kommunernes Lønningsnævn, Kraka, Køben-
havns Universitet, Life, Københavns Universitet, Science,
Københavns Universitet, SNM, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-
foreningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler Forenin-
gen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Sam-
råd, Natur- og Miljøklagenævnet, Rådet for Socialt Udsatte,
Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i
Danmark, SKAT, Skatteankestyrelsen, Skovdyrkerforenin-
gerne, Småskovsforeningen Danmark, SRF Skattefaglig
Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæl-
lesskab, Statsforvaltningen, Stenomuseet, Verdens Skove,
Verdensnaturfonden (WWF), Vestre Landsret, Ældreforum,
Ældresagen, Østre Landsret, Aarhus Universitet, Aarhus
Universitet, DCE og Aarhus Universitet, JVF.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Beror på, i hvilket omfang kommunerne
gør brug af forslagets muligheder. Såfremt
mulighederne anvendes, må der ventes at
være positive økonomiske konsekvenser
for kommunerne, dog ikke af væsentligt
omfang.
Forslaget om ændring af registreringsaf-
giftsloven kan medføre et begrænset
mindreprovenu for staten.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Beror på, i hvilken udstrækning kommuner
bruger de nye muligheder. Såfremt mulig-
hederne anvendes, må der ventes at være
positive administrative konsekvenser.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Forslaget om ændring af registreringsaf-
giftsloven kan medføre et mindre forbrug
af ydelser fra virksomheder, der udbyder
erhvervsmæssig persontransport. Omfan-
get af en sådan evt. effekt vil bl.a. bero
på, i hvilken udstrækning kommunerne
vælger at benytte sig af de nye mulighe-
der.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Positive administrative konsekvenser for
virksomheder med sager i kommuner, der
deltager i et fælleskommunalt callcenter.
Derudover ingen administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Positive administrative konsekvenser for
borgere i kommuner, der deltager i et fæl-
leskommunalt callcenter Derudover ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Positive miljømæssige konsekvenser af
forslaget vedrørende bekæmpelse af kæm-
pebjørneklo, hvis muligheden for at pålæg-
ge ejerne at afholde udgifterne benyttes, da
forslaget giver mulighed for en mere effek-
tiv bekæmpelse.
Forslaget vedrørende bekæmpelse af
kæmpebjørneklo kan tænkes at medføre
en øget brug af pesticider og derigennem
en øget miljøbelastning. Det beror på de
bekæmpelsesmetoder, som lodsejere og
evt. kommuner vælger.
Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
8
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Miljø- og fødevareministeren er i medfør af § 10 i lov om
drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 4. ja-
nuar 2017, bemyndiget til at træffe bestemmelse om, hvilke
plantearter der skal anses for uønskede, fordi de kan skade
afgrøderne, naturen eller landskabet. Miljø- og fødevaremi-
nisteren kan herudover fastsætte regler om bekæmpelse og
forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter, herun-
der bestemmelser om at udføre bekæmpelsen, såfremt ejeren
eller brugeren ikke har efterkommet et påbud herom inden
for en nærmere fastsat frist. Ministeren kan herunder fast-
sætte, at denne bekæmpelse sker helt eller delvis for ejerens
eller brugerens regning. Af bemærkningerne til § 10, stk. 3, i
lovforslag L 112 fremsat den 12. december 2003 fremgår
det, at muligheden for myndighederne til at foretage be-
kæmpelse for ejers eller brugers regning gælder for flyve-
havre, men ikke for kæmpebjørneklo.
Bemyndigelsen i § 10 i lov om drift af landbrugsjorder er
udmøntet ved bekendtgørelse nr. 871 af 27. juni 2016 om
bekæmpelse af kæmpebjørneklo. I henhold til lovens § 16,
stk. 2, har ministeren ved udstedelsen af bekendtgørelsen
henlagt varetagelsen af bekæmpelse af kæmpebjørneklo til
de kommunale myndigheder.
Efter bekendtgørelsen kan en kommune vedtage og offent-
liggøre en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Det er kun på arealer, der er omfattet af en indsatsplan, at
ejeren eller brugeren af et areal har pligt til at bekæmpe
kæmpebjørneklo effektivt i overensstemmelse med indsats-
planen.
Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæm-
pebjørneklo ikke overholdes, kan kommunen påbyde den
pågældende ejer eller bruger at foretage bekæmpelsen inden
for en frist på ikke under 14 dage. Af påbuddet skal det
fremgå, at kommunen kan foretage bekæmpelse, hvis på-
buddet ikke efterkommes. Bekæmpelsen foretages i så fald
for kommunens regning. Indsatsplaner og påbud kan påkla-
ges til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. En klage
over et påbud har ikke opsættende virkning.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 3, 1. pkt., således at det
fremgår eksakt, at mulighederne for at foretage bekæmpelse
og forebyggelse, herunder bekæmpelse for ejerens eller bru-
gerens regning, gælder for flyvehavre og kæmpebjørneklo.
Yderligere foreslås det at ændre § 10, stk. 3, 2. pkt. således
det præciseres, at muligheden for bekæmpelse for ejerens el-
ler brugerens regning sker for arterne nævnt i 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil give ministeren mulighed for at
fastsætte, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo fremover kan
ske helt eller delvist for ejerens eller brugerens regning.
Endvidere præciseres det, at bekæmpelse af flyvehavre som
hidtil kan finde sted for ejerens eller brugerens regning. For
bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af flyvehavre
foretages således ingen ændringer i den gældende retstil-
stand.
Kommunerne vil herefter have mulighed for at foretage be-
kæmpelse af kæmpebjørneklo, helt eller delvist for ejerens
eller brugerens regning. Den gældende bestemmelse har i
lovbemærkningerne været afgrænset til ikke at gælde for
kæmpebjørneklo. Der ændres således ikke i den gældende
retstilstand for andre plantearter end kæmpebjørneklo, idet
det bemærkes, at den hidtidige mulighed for at lade bekæm-
pelse af flyvehavre udføre for ejerens eller brugerens reg-
ning opretholdes.
Når kommunen foretager bekæmpelse, skal der tages størst
muligt hensyn til landbrugsdriften i indsatsområdet, som be-
røres af bekæmpelsen, herunder skal det sikres, at den valgte
bekæmpelsesmetode ikke er til skade for økologiske bedrif-
ter eller er i modstrid med anden regulering for arealet, samt
at der ved valg af bekæmpelsesmetode tages størst muligt
hensyn til det omgivende miljø. Dette er også specifikt fast-
sat i nævnte bekendtgørelses § 5, stk. 3.
Kommunens bekæmpelse skal foretages efter den bedste og
billigste metode indenfor rammen af kommunens indsats-
plan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
For at sikre, at en ejer eller bruger ikke rammes uforholds-
mæssigt hårdt økonomisk, bør bekæmpelse af kæmpebjør-
neklo for ejerens eller brugerens regning ikke uden en vel-
dokumenteret begrundelse overstige en maksimumpris per
kvadratmeter på 3,81 kr. væsentligt. Maksimumprisen regu-
leres årligt med nettoprisindekset. Der fastsættes ikke en mi-
nimumpris for bekæmpelsen. Maksimumprisen er fastsat ef-
ter »Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper« (april
2014), som NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort på sty-
relsens hjemmeside som vejledning til kommunerne om
fastsættelse af bødeniveau, som ifølge NaturErhvervstyrel-
sen bør beregnes per kvadratmeter efter, hvad der typisk
svarer til omkostningerne ved en bekæmpelse af planten per
år. I den forbindelse har NaturErhvervstyrelsen lagt til
grund, at minimumprisen for at bekæmpe kæmpebjørneklo
pr. kvadratmeter er på ca. 1,5 kr., og maksimumprisen er på
ca. 3 kr. (2002-priser) afhængig af bekæmpelsesmetode. I
2016-priser er maksimumprisen 3,81 kr. Maksimumprisen
reguleres årligt med nettoprisindekset.
Det skal fremgå af det meddelte påbud, at kommunen kan
foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning,
hvis påbuddet ikke efterkommes. Det bemærkes samtidig, at
ministerens mulighed for at udstede en administrativ bøde,
jf. lov om drift af landbrugsjorder § 19, kun skal tænkes at
finde anvendelse i sager om bekæmpelse af flyvehavre, jf.
bemærkningerne til bestemmelsen.
9
Den foreslåede ændring vil blive udmøntet i en ændring af
den gældende bekendtgørelse nr. 871 af 27. juni 2016 med
forventet ikrafttræden samtidig med lovens ikrafttræden den
1. juli 2017.
Med muligheden for at kunne bekæmpe kæmpebjørneklo
for ejerens eller brugerens regning, hvis et påbud ikke efter-
kommes, kan kommunen skride direkte til bekæmpelse af
kæmpebjørneklo. Det kan ske i stedet for at skulle politian-
melde ejeren eller brugeren, hvilket er administrativt tungt,
uden at det sikres, at kæmpebjørneklo bliver bekæmpet.
Uanset kommunens midler sikres dermed en hurtig og effek-
tiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo til gavn for biodiversite-
ten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.1.3.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge registreringsafgiftsloven er busser, der anvendes af
plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner til befor-
dring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er vi-
siteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt
deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for regi-
streringsafgift.
I praksis betyder det bl.a., at bussen ikke kan anvendes af
flere institutioner til at befordre egne beboere eller hjemme-
boende ældre til aktiviteter på flere forskellige institutioner.
Bussen behøver dog ikke nødvendigvis at være ejet af insti-
tutionen. Bussen kan også være leaset.
Det foreslås at ændre registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1,
nr. 7, litra a, 1. pkt., således at bestemmelsen omfatter be-
boere på institutioner omfattet af bestemmelsen og ikke kun
de enkelte institutioners egne beboere. Endvidere foreslås
det at tilføje yderligere et 2. og et 3. pkt. i § 2, stk. 1, nr. 7,
litra a. Efter 2. pkt. vil køretøjer omfattet af bestemmelsen,
ud over kørsel som nævnt i 1. pkt., kunne benyttes til andre
formål, der er i institutionens interesse, og efter 3. pkt. vil
køretøjerne kunne have flere institutioner som brugere.
Forslaget betyder, at institutionsbusser ikke nødvendigvis
behøver at tilhøre en konkret institution for at blive fritaget
fra registreringsafgift, men at flere institutioner kan gå sam-
men om at købe eller lease en eller flere busser. Der kan så-
ledes være et eller flere plejehjem, ældrecentre og lignende
institutioner, der i fællesskab køber eller leaser en eller flere
busser til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre,
der er visiteret til aktiviteter på forskellige institutioner.
Den foreslåede lovændring giver endvidere mulighed for, at
busserne bruges også til andre formål end befordring af egne
beboere m.v., uden at det medfører registreringsafgift, når
denne kørsel kan siges at være af interesse for institutionen.
Det foreslås ikke at udvide gruppen af institutioner, der kan
anskaffe en afgiftsfri bus.
De institutioner, der indgår i et fællesskab om at eje eller
lease en bus, skal hver især opfylde de betingelser, der hidtil
har været gældende for, at konkrete institutioner har kunnet
anskaffe en afgiftsfri bus.
Forslaget omfatter ikke kørsel for andre end dem, der er til-
knyttet de omfattede institutioner. I givet fald er det tilstræk-
keligt, at benyttelsen er af interesse for en af institutionerne.
Det kunne f.eks. være benyttelse til indkøb, uddannelsesak-
tiviteter, bortkørsel af affald til losseplads m.v.
Med den foreslåede ændring kan der opnås en øget fleksibi-
litet i anvendelsen af institutionsbusser, herunder at busserne
i visse tilfælde kan udnyttes bedre.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.2.3.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 16, stk. 3, at hvis
kommunalbestyrelsen bestemmer, at opgaver, som skattemi-
nisteren har tillagt kommunalbestyrelsen efter bestemmel-
sens stk. 2, ikke skal udføres af et borgerservicecenter, fin-
der § 3, stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om kommunale bor-
gerservicecentre tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at tilføje »og fælleskommunale callcentre« efter
»lov om kommunale borgerservicecentre«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om ændring af lov om kommunale borgerservicecentre. Der
henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-3, med tilhørende be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om ændring af registreringsafgiftsloven. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.
Ændringen ligestiller busser, der er registreret med flere ple-
jehjem, ældrecentre eller lignende som brugere, med busser,
der er registreret med flere plejehjem, ældrecentre eller lig-
nende som ejere, således at busser, der er registreret med
plejehjem, ældrecentre eller lignende som ejere eller bruge-
re, er afgiftsfritaget, og kan befordre institutionens beboere
uden tilladelse.
De ansatte har, som i dag, mulighed for at deltage i kørslen,
og kan benytte bussen til kørsel med andre formål, der er i
institutionens interesse. Dette kan f.eks. være kørsel til ud-
dannelsesaktiviteter, bortkørsel af affald til losseplads m.v.
10
Til § 5
Til nr. 1
Med lovforslaget ændres lovens titel fra »lov om kommuna-
le borgerservicecentre« til »lov om kommunale borgerser-
vicecentre og fælleskommunale callcentre«.
Lovens titel ændres som følge af det ændrede anvendelses-
område, jf. bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 1 i lov om kommunale borgerservicecen-
tre angiver formålet med loven. Som konsekvens af, at det
foreslås, at loven nu tillige skal omfatte fælleskommunale
callcentre, foreslås bestemmelsen ændret ved et nyt 2. pkt. i
§ 1, således at formålet med bestemmelserne om fælleskom-
munale callcentre fremgår her.
Det fastslås således med den foreslåede ændring af § 1, at
formålet endvidere er at give kommunalbestyrelserne bedre
muligheder for samarbejde i fælleskommunale callcentre.
Til nr. 3
Det foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen sam-
men med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan be-
slutte at oprette et fælleskommunalt callcenter, som yder
service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-
tager i det fælleskommunale callcenter, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 3 a, stk. 1.
Med fælleskommunale callcentre forstås et samarbejde mel-
lem mindst to kommuner, som indebærer, at medarbejdere
fra en eller begge kommuner modtager telefoniske henven-
delser fra borgere og virksomheder i de deltagende kommu-
ner med forespørgsler om status på evt. sager, behov for in-
formation m.v. Et fælleskommunalt callcenter kan være for-
ankret i en enkelt af de deltagende kommuner, som udfører
opgaven for de øvrige deltagende kommuner, eller callcen-
terfunktionen kan gå på skift blandt de deltagende kommu-
ner. Samarbejdsmodellen indebærer, at medarbejdere i én
kommune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende
borgere eller virksomheder i en anden kommune, varetager
opgaver på vegne af og under ansvar over for kommunalbe-
styrelsen i denne anden kommune. Der er således tale om, at
kommunalbestyrelserne overlader opgaver til hinanden ved
delegation. Samarbejdsmodellen indebærer således ikke op-
rettelse af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-
munernes styrelse, eller af nye kommunale myndigheder el-
ler juridiske personer i øvrigt. Der er imidlertid ikke noget
til hinder for, at de deltagende kommunalbestyrelser med
Statsforvaltningens godkendelse ligesom i dag vælger at op-
rette et kommunalt fællesskab, såfremt de sædvanlige betin-
gelser er opfyldt.
Det bemærkes hertil, at den enkelte medarbejders rettighe-
der og pligter følger af de almindelige regler for ansættelse i
det offentlige. Det er således den kommune, hvor vedkom-
mende medarbejder er ansat, der er ansættelsesmyndighed.
Med service forstås i denne sammenhæng håndtering af tele-
foniske henvendelser fra borgere og virksomheder om status
i de verserende sager, som borgeren eller virksomheden, der
retter henvendelse til callcentret, er part i. Som eksempel på
en sådan henvendelse kan nævnes forespørgsel om status på
en verserende sag, som borgeren eller virksomheden har i en
af de deltagende kommuner, herunder eksempelvis forventet
sagsbehandlingstid eller bekræftelse på modtagelse af brev
eller mail fra borgeren eller virksomheden.
Servicen udøves på foranledning af en telefonisk henvendel-
se fra en borger eller virksomhed i en af de deltagende kom-
muner med anmodning om at få oplyst status på en verse-
rende sag, som borgeren eller virksomheden har i en af de
deltagende kommuner. Opslaget i borgerens eller virksom-
hedens sag vil således alene ske på borgerens eller virksom-
hedens foranledning og forespørgsel.
Oprettelsen af et fælleskommunalt callcenter, som kan yde
service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-
tager i det fælleskommunale callcenter, forudsætter af hen-
syn til det fælleskommunale callcenters varetagelse af denne
service adgang til de deltagende kommuners elektroniske
dokumenthåndteringssystemer.
Det foreslås derfor som noget nyt, at det fælleskommunale
callcenter til brug for varetagelsen af den service, der er
nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, har ad-
gang til de deltagende kommuners elektroniske dokument-
håndtering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at medar-
bejdere i et fælleskommunalt callcenter, som yder service til
borgere og virksomheder i en af de kommuner, der deltager
i det fælleskommunale callcenter, kan tilgå de deltagende
kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer ved
borgerens eller virksomhedens henvendelse til det fælles-
kommunale callcenter.
Som led i varetagelsen af den ovennævnte service vil det
være nødvendigt, at medarbejderne i det fælleskommunale
callcenter har en afgrænset adgang til de deltagende kom-
muners elektroniske dokumenthåndteringssystemer. Med
elektroniske dokumenthåndteringssystemer forstås de delta-
gende kommuners almindelige sagsbehandlingssystemer.
Det fælleskommunale callcenters adgang til disse systemer
må alene omfatte de oplysninger, som er nødvendige for
callcentrets varetagelse af den nævnte serviceopgave.
Det fælleskommunale callcenter skal således have adgang til
opslag i de deltagende kommuners sagsbehandlingssystemer
med henblik på at kunne se status på den henvendende bor-
gers eller virksomheds sag. Det forudsættes, at den nævnte
service alene ydes ved opslag i de deltagende kommuners
elektroniske dokumenthåndteringssystemer. Den nævnte
11
service omfatter således ikke manuel behandling af oplys-
ninger om borgere og virksomheder i de deltagende kommu-
ner.
Persondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de
deltagende kommuners elektroniske systemer.
De enkelte deltagende kommuner i et fælleskommunalt call-
center vil være dataansvarlige, jf. persondatalovens § 3, nr.
4, for behandlingen af oplysninger, der foretages på kommu-
nens vegne i callcentret.
Den kommune, der som led i callcenterfunktionen foretager
opslag i de øvrige deltagerkommuners systemer på vegne af
disse kommuner, er databehandler for disse kommuner, jf.
persondatalovens § 3, nr. 5.
Efter persondatalovens § 41 må personer, virksomheder
m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller da-
tabehandleren, og som får adgang til oplysninger, kun be-
handle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmin-
dre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov.
Databehandleren må ikke bruge de overladte oplysninger til
andet end udførelsen af opgaven for den dataansvarlige.
Når en dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger
til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at da-
tabehandleren kan træffe en række nærmere angivne tekni-
ske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse,
at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1.
Såvel databehandleren som den dataansvarlige skal træffe
de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforan-
staltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilin-
tetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behand-
les i strid med loven. Persondatalovens sikkerhedsregler er
nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af persono-
plysninger, som behandles for den offentlige forvaltning,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001
(sikkerhedsbekendtgørelsen).
Behandlingen ved en databehandler kræver, at der indgås en
skriftlig aftale herom imellem den dataansvarlige og databe-
handleren (en såkaldt databehandleraftale), jf. persondatalo-
vens § 42, stk. 2.
Brugen af medarbejdere til løsning af opgaver på tværs af
flere kommuner gør det påkrævet, at der i forbindelse med
etableringen af fælleskommunale callcentre og IT-understøt-
telsen heraf er fokus på behandlingssikkerheden, herunder
med hensyn til styring af brugerrettigheder, interne kontrol-
ordninger samt uddannelse og vejledning af medarbejderne
om behandling af personoplysninger.
Det er de deltagende kommuner, der som dataansvarlige har
pligt til at sikre sig, at det fælleskommunale callcenter ind-
rettes i overensstemmelse med persondatalovens og sikker-
hedsbekendtgørelsens regler.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af for-
trolig karakter, der ikke er oplysninger om enkeltpersoner,
kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når
den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
at oplysningen skal videregives, eller når det må antages, at
oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighe-
dens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal
træffe.
Det forudsættes, at en eventuel indhentelse af oplysninger
omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 2, kun kan ske i det
omfang, det er nødvendigt, for at callcentret kan yde den
service, som følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt
2.3.3.
Til § 6
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Med ikrafttræden den 1. juli 2017 sikres det, at de frikom-
muner, der har udført og ønsker at fortsætte med at udføre et
eller flere af de tre konkrete forsøg, som foreslås givet som
generel mulighed til kommuner med dette lovforslag, ikke
skal standse et forsøg, men kan fortsætte med et udføre for-
søget uden afbrydelse.
Til § 7
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Loven
skal efter den foreslåede bestemmelse ikke gælde for Fæ-
røerne og Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr.
11 af 4. januar 2017, foretages følgende ændringer:
§ 10. …
Stk. 2. ---
Stk. 3. I regler udstedt i medfør af stk. 2 kan der fastsættes
bestemmelser om, at ministeren kan lade bekæmpelse eller
forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter udføre,
såfremt påbud herom ikke er efterkommet af ejeren eller
brugeren inden for en nærmere fastsat frist. Ministeren kan
herunder fastsætte, at bekæmpelsen sker helt eller delvis for
ejerens eller brugerens regning.
1. I § 10, stk. 3, 1. pkt. ændres »uønskede plantearter« til:
»flyvehavre og kæmpebjørneklo«
2. I § 10, stk. 3, 2. pkt. indsættes efter »bekæmpelsen«: »af
disse arter«
§ 2
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af
10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. de-
cember 2014, § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 1 i
lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1892 af 29. de-
cember 2015, § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 og lov nr. 40
af 11. januar 2017, foretages følgende ændring:
§ 2. Fritaget for afgiften er:
1-6) ---
7) køretøjer, som omhandlet i § 5 a, stk. 1, der
a) af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, even-
tuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af egne
beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivi-
teter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller
psykiske færdigheder,
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, litra a, ændres »egne beboere« til: »be-
boere«, og »færdigheder,« ændres til: »færdigheder. Køretø-
jerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til an-
dre formål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan
have flere institutioner som brugere,«.
b-e) ---
8-21) ---
Stk. 2-4. ---
§ 3
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af
12. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1665 af 20.
december 2016, foretages følgende ændring:
§ 16. …
Stk. 2 ---
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen bestemmer, at opgaver,
som skatteministeren har tillagt kommunalbestyrelsen efter
stk. 2, ikke skal udføres af et borgerservicecenter, finder § 3,
stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om kommunale borgerser-
vicecentre tilsvarende anvendelse.
1. I § 16, stk. 3, indsættes efter »lov om kommunale borger-
servicecentre«: »og fælleskommunale callcentre«.
13
§ 4
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12.
november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26. de-
cember 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 2 i lov
nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
§ 1 b. Hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende in-
stitutioner er registreret som ejere af et motorkøretøj omfat-
tet af § 1, stk. 1, kan befordring af de pågældende institutio-
ners egne beboere samt hjemmeboende ældre, der er visite-
ret til aktiviteter på institutionerne, der har til formål at ved-
ligeholde de pågældendes fysiske om psykiske færdigheder,
ske uden tilladelse.
1. I § 1 b ændres »ejere« til: »ejere eller brugere« og »befor-
dring af de pågældende institutionernes egne beboere samt
hjemmeboende ældre,« ændres til: »befordring af beboere
samt hjemmeboende ældre,«.
2. I § 1 b indsættes som 2. pkt.:
»Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyt-
tes til andre formål, der er i institutionens interesse.«
§ 5
I lov om kommunale borgerservicecentre, jf. lov nr. 544 af
24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 389 af 25. maj 2009
og § 12 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-
dringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om kommunale borgerservicecentre« »Lov om kommunale borgerservicecentre og fælleskom-
munale callcentre«.
§ 1. Formålet med denne lov er at fremme, at kommunal-
bestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere
som borgernes indgang til den offentlige sektor.
2. I § 1 indsættes som 2. pkt.:
»Formålet er endvidere at give kommunalbestyrelserne bed-
re muligheder for samarbejde i fælleskommunale callcen-
tre.«
3. Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Kommunalbestyrelsen kan sammen med en eller
flere andre kommunalbestyrelser beslutte at oprette et fæl-
leskommunalt callcenter, som yder service til borgere og
virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskom-
munale callcenter.
Stk. 2. Det fælleskommunale callcenter har til brug for va-
retagelsen af servicen nævnt i stk. 1 adgang til de deltagende
kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.«
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
14
15