Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringsnotat og høringssvar til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg om forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registre-
ringsafgiftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015).
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
Sagsnr.
2017 - 1195
Doknr.
450254
Dato
22-03-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
(Omtryk - 06-04-2017 - Registreringsfejl) L 164 Bilag 1
Offentligt


Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
(Omtryk - 06-04-2017 - Registreringsfejl) L 164 Bilag 1
Offentligt
JSC
jsc@danskerhverv.dk
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den 20. januar 2017
Høring over udkast til lovændringer som opfølgning på frikommuneforsøget 2012-
2015
Dansk Erhverv modtog den 20. december 2016 høring over udkast til en række lovændringer som
opfølgning på frikommuneforsøget 2012-2015.
Dansk Erhverv arbejder generelt for at sikre en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. En vigtig
vej til at opnå det mål, er, at skabe øget konkurrence om det offentliges opgave og nytænke den
måde service bliver leveret til borgeren.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter generelt lovinitiativer, der sikrer en effektiv organisering og åbner op for
åben konkurrence og øget frit valg for borgeren. Dansk Erhverv kan imidlertid ikke støtte loviniti-
ativer, der under dække af afbureaukratiseringstiltag, skaber ulige konkurrence mellem offentlige
og private aktører.
Konkrete bemærkninger
Dansk Erhverv har følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
1. Bekæmpelse af bjørneklo mv.
Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til dette forslag.
2. Afgiftsfri institutions busser
Lovforslaget giver kommuner bedre mulighed for at udnytte institutionsbusser, der er fritaget for
registreringsafgift, på en mere fleksibel måde.
Dansk Erhverv kan ikke støtte lovforslaget i dets nuværende udformning.
Som vi læser forslaget vil institutionskørslen også efter ændringen betragtes som ikke-erhvervs-
mæssig kørsel. Det betyder at kommunerne med forslaget får en konkurrencemæssig fortrinsstil-
ling i forhold til de private busselskaber, der er omfattet af en række krav til erhvervsmæssig per-
sonbefordring.
Det gælder krav til krav til tilladelser, faglighed, økonomi og vandel til operatøren. Tilsvarende vil
kommunerne ikke skulle leve op til samme krav til såvel grunduddannelse som løbende efterud-
dannelse og erfaring hos den person, der fører bussen som en privat operatør.
Lovforslaget vil derfor betyde, at en større mængde kørsel sker af plejehjemsbeboere og hjemme-
boende ældre, sker på et ringere og mindre fagligt velfunderet kørselstilbud, end tilfældet er i dag.
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at lovforslaget ikke forholder sig til det forventelige prove-
nutab, der vil være en konsekvens af, at flere kommunalt ejede busser fremover bliver fritaget for
registreringsafgift.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at ministeriet tager initiativ til en drøftelse med sigte på at skabe
en konkurrenceneutral løsning.
3. Fælleskommunale callcentre – private skal tænkes ind
Forslaget vil gøre det muligt for kommuner at oprette fælleskommunale callcentre i forbindelse
med varetagelsen af kommunale borgerservicecentre.
Dansk Erhverv kan støtte forslaget, men henvisning til at det kan betyde en mere effektiv kommu-
nal organisering.
Dansk Erhverv finder det imidlertid afgørende, at det udtrykkeligt af loven kommer til at fremgå,
at kommuner kan samarbejde med private om løsningen af callcenter-opgaver. Der er et veludvik-
let marked for callcenter-løsninger, og det vil være et oplagt bidrag til fornyelsen af den offentlige
sektor at inddrage private callcentervirksomheder i varetagelsen af de kommunale opgaver.
Hvis de opgaver, som callcentrene varetager, indebærer myndighedsudøvelse, bør der udtrykkelig
tages stilling til, om de private aktører kan varetage disse myndighedsopgaver eller ej. Af samme
grund vil det være oplagt, at det i loven eller lovbemærkningerne defineres, hvilke opgaver der
ikke indebærer myndighedsudøvelse.
4. Lovforslag om reklamering på kommunal ejendom mv.
Dansk Erhverv kan støtte forslaget.
Dansk Erhverv står til rådighed for en videre drøftelse og evt. uddybning af bemærkningerne til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Markedschef
jsc@danskerhverv.dk
Helle Fich Pedersen
Specialkonsulent
Høringssvar på lovforslag med diverse lovændringer (Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015).
Danske Busvognmænds høringsvar knytter sig til lovforslagets § 2 (Ændring af registreringsafgiftsloven).
Lovforslaget giver plejecentre og lignende, der ejer institutionsbusser en øget fleksibilitet på to punkter:
1. Køretøjerne kan ud over kørsel med egne beboere benyttes til andre formål, der er i institutionens
interesse, og
2. Køretøjerne kan have flere institutioner som brugere.
Lovforslaget kan potentielt reducere den provenu, staten opnår i forbindelse med indregistrering af busser til
ikke-erhvervsmæssig personbefordring. Størrelsen af dette provenutab kender vi ikke.
Erhvervsmæssig personbefordring med bus er omfattet af lov om buskørsel og herunder en række krav til
tilladelser, faglighed, økonomi og vandel til operatøren / køretøjsejeren. Tilsvarende er der krav om såvel
grunduddannelse som løbende efteruddannelse og erfaring hos den person, der fører bussen.
En konsekvens af lovforslaget (øget fleksibilitet) vil være, at den mængde buskørsel, der udføres af og for
plejecentre og lignende institutioner forøges. Dermed vil en større trafikmængde blive udført af institutioner
(og chauffører), der ikke har de økonomiske og faglige forudsætninger, der kræves i henhold til lov om
buskørsel. Alt andet lige vil beboerne og de hjemmeboende ældre, der benytter bustrafikken få et ringere og
mindre, fagligt velfunderet kørselstilbud, end tilfældet er i dag.
Med venlig hilsen
Lasse Repsholt
Chefkonsulent
Danske Busvognmænd / Danish Bus and Coach Owners' Association
Vesterbrogade 10, 3.
DK-1620 København V
Tel: +45 7022 7099
Mob: +45 2047 8003
Fax: +45 7022 1099
lasse@db-dk.dk
www.db-dk.dk
Til Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ministeriets sagsnr. 2016-9716
DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.
DANSKE ÆLDRERÅD er positive overfor forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven, som gør det
muligt for flere kommunale institutioner at eje og benytte en bus i fællesskab.
P.b.v.
Med venlig hilsen
Dorthe Neergaard
Ældrepolitisk konsulent
DANSKE ÆLDRERÅD
Jernbane Allé 54, 3. th.
2720 Vanløse
Tlf.: 3877 0160
Direkte nr.: 3877 0163
Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se www.danske-aeldreraad.dk
Ved e-mail af 20. december 2016 har Økonomi- og Indenrigsministeriet an-
modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1. Lovforslagets § 4, nr. 3 (Lov om kommunale borgerservicecentre og fæl-
leskommunale callcentre § 3a)
Ved lovforslagets § 4, nr. 3, indsættes der er i lov om kommunale borgerser-
vicecentre og fælleskommunale callcentre § 3a, stk.1, en bestemmelse om at
kommunalbestyrelsen sammen med en eller flere andre kommunalbestyrelser
kan beslutte at oprette at fælleskommunalt callcenter, som yder service til
borgere og virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskommunale
callcenter.
Det følger endvidere af forslaget til en ny § 3a, stk. 2, at det fælleskommunale
callcenter til brug for varetagelsen af den i stk. 1 nævnte service har adgang til
de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.
Datatilsynet har noteret sig, at bestemmelsen har samme ordlyd som frikom-
munelovens § 29a.
Datatilsynet har desuden noteret sig, at det af forslagets særlige bemærkninger
til § 4, bl.a. fremgår:
- at persondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de deltagende
kommuners elektroniske systemer
- at de enkelte deltagende kommuner i et fælleskommunalt callcenter vil
være dataansvarlig
- at den kommune, der som led i callcenterfunktionen foretager opslag i de
øvrige deltagekommuners systemer på vegne af disse kommuner, er data-
behandler for disse kommuner
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til: hfp@sim.dk og komok@sim.dk
med kopi til jm@jm.dk og databeskyttel-
se@jm.dk
20. januar 2017 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af
landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov
om kommunale borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners
anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0642
Dok.nr. 414501
Sagsbehandler
Mette Hansen
Direkte 3319 3212
2
- at der skal indgås en databehandleraftale mellem de enkelte kommuner
Datatilsynet skal generelt henvise til pkt. 4 i tilsynets høringssvar af 18. marts
2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Høringssvaret er vedlagt i kopi.
Datatilsynet skal særligt fremhæve følgende fra ovennævnte høringssvar:
”4.3. Særligt med hensyn til identifikation af borgeren skal Datatilsynet
understrege, at den dataansvarlige myndighed skal sikre sig, at medar-
bejderne i callcentret kun afgiver personoplysninger til den rette per-
son. Tilsynet skal understrege, at datasikkerheden ikke må baseres ale-
ne på, at borgeren kan oplyse et personnummer.
Datatilsynet opfordrer til, at problemstillingen om sikring af identiteten
indgår i det videre arbejde.
4.4. Persondatalovens begrænsninger ligger navnlig i kravet om, at of-
fentlige myndigheder ikke må behandle eller have adgang til oplysnin-
ger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myn-
dighedsudøvelse. Dette krav er udtrykt i forskellige afskygninger i lo-
vens almindelige behandlingsregler, de generelle krav i lovens § 5 samt
lovens regler om behandlingssikkerhed.
Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at en generel adgang for med-
arbejdere til alle borgerrelaterede oplysninger er meget vidtgående, og
at en sådan adgang er vanskelig at forene med persondatalovens § 5 og
de generelle krav om datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er
udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsens § 11.
Adgangen til borgerrelaterede oplysninger i et callcenter må efter Da-
tatilsynets opfattelse begrænses til de nødvendige oplysninger, og det
skal tilstræbes, at adgangen til navnlig følsomme oplysninger om f.eks.
sociale sager begrænses mest muligt. For at leve op til databeskyttelses-
reglerne må der etableres de fornødne it-sikkerhedsmæssige rammer for
databehandlingen, således at de medarbejdere, som skal varetage op-
gaver i callcentrene, ikke har adgang til oplysninger, som de ikke har
behov for i forbindelse med deres konkrete opgavevaretagelse.
I sit høringssvar af 7. januar 2005 over forslag til lov om kommunale
borgerservicecentre udtalte Datatilsynet bl.a., at den påtænkte brug af
medarbejdere til løsning af forskellige opgaver gjorde det påkrævet, at
der i forbindelse med servicecenterkonstruktionen og IT-understøttelsen
af centrene sker en forøgelse af behandlingssikkerheden, herunder med
hensyn til styring af brugerrettigheder og interne kontrolordninger i
forhold til medarbejdernes anvendelse af IT-systemerne.
Det var endvidere Datatilsynets opfattelse, at etablering af servicecent-
re medfører, at kommunerne må styrke uddannelse og vejledning af
medarbejderne om behandlingen af personoplysninger, herunder navn-
3
lig under hvilke betingelser en medarbejder lovligt kan behandle per-
sonoplysninger, som vedkommende er autoriseret til.
Datatilsynet skal henstille, at de nævnte aspekter om behandlingssik-
kerhed og uddannelse og vejledning af medarbejdere omtales i det fore-
liggende lovforslags bemærkninger, således at det sikres, at hensyn til
persondatabeskyttelse også indgår i det videre arbejde med etablering
af callcentre.”
Datatilsynet skal hertil bemærke, at ovenstående fortsat er udtryk for tilsynets
opfattelse af, hvilke aspekter der er vigtige at tage stilling til i forbindelse med
etablering af fælleskommunale callcentre.
2. Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at det følger af persondata-
lovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lig-
nende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet
i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalel-
se fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der
skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-
telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lene Kragelund
Chefkonsulent
Bilag: Kopi af Datatilsynets høringssvar af 18. marts 2013 til Økonomi-
og Indenrigsministeriet.
Ved e-mail af 12. februar 2013 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmo-
det om Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet skal udtale følgende:
1. Lovforslagets § 1, nr. 8 (frikommunelovens § 12 a)
1.1. Ved lovforslagets § 1, nr. 8, indsættes der i frikommunelovens § 12 a, stk.
1, en bestemmelse om, at vedkommende minister kan godkende frikommune-
forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan indføre obligato-
risk digital selvbetjening på de serviceområder på ministerens ressort, som
kommunen udvælger.
I bemærkningerne til bestemmelsen er bl.a. henvist til de almindelige be-
mærkninger i L 159 vedrørende lov nr. 558 af 18. juni 2012.
Datatilsynet går umiddelbart ud fra, at de tilkendegivelser om forholdet til
persondataloven, som indgår i afsnit 3.2. i L 159 ligeledes gælder for dette
lovforslag, herunder at lovforslaget ikke ændrer noget i forhold til persondata-
loven. Tilsynet forudsætter således, at såvel persondataloven1 som sikker-
hedsbekendtgørelsen2 fuldt ud finder anvendelse på behandling af personop-
lysninger omfattet af lovforslaget. Eventuelle ændringer i forhold til person-
dataloven, bør således utrykkeligt fremgå af lovforslaget.
1.2. Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende frikommunelovens § 12
a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i en frikommune kan fastsætte, at ansøgnin-
ger, anmeldelser, indberetninger mv. på serviceområder godkendt efter stk. 1
skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøg-
ningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). An-
søgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunal-
bestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.
1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til: komoko@oim.dk med kopi til:
lybf@oim.dk og hvj@oim.dk
18. marts 2013 Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af frikom-
muneloven (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommu-
nerne)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2013-112-0181
Sagsbehandler
Maiken Bøgelund Bek
Direkte 3319 3226
2
Datatilsynet opfordrer til, at der tages stilling til, hvorvidt der også kan stilles
krav om, at borgernes udøvelse af deres rettigheder efter persondataloven på
de omhandlede områder skal ske digitalt. I givet fald bør forholdet til person-
dataloven og databeskyttelsesdirektivet3 beskrives i lovforslaget.
I forhold til flere af persondatalovens regler om rettigheder for registrerede
fremgår det af persondatalovens forarbejder (L 147 i Folketingsåret 1999-
2000), at der ikke kan stilles formkrav til den registreredes anmodninger. Det-
te gælder § 31 om indsigtsret og § 37 om retten til at få oplysninger, der er
urigtige eller vildledende, rettet, slettet eller blokeret.
En fravigelse af forudsætningerne i persondataloven bør underkastes en poli-
tisk beslutningsproces og bør efter Datatilsynets opfattelse kun gennemføres,
hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.
2. Lovforslagets § 1, nr. 10 (frikommunelovens § 24 e)
2.1. Ved lovforslagets § 1, nr. 10, indsættes der i frikommunelovens § 24 e,
stk. 1, en bestemmelse om, at ministeren for by, bolig og landdistrikter kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i en frikommune kan indføre
obligatorisk digital selvbetjening om forhold, som er omfattet af lov om byg-
nings- og boligregistrering eller regler udstedt i medfør heraf. Der kan herun-
der fastsættes regler om, at ændringer i oplysningerne i bygnings- og boligre-
gistret meddeles ejeren digitalt.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a., at den foreslåede be-
stemmelse giver hjemmel til, at ministeren for by, bolig og landdistrikter ved
at fastsætte særlige regler for frikommunerne kan godkende, at der i specifik-
ke frikommuner kan stilles krav om, at meddelelser til og fra kommunalbesty-
relsen vedrørende bygnings- og boligregistret (BBR) obligatorisk skal frem-
sendes digitalt. Ministeren kan således ved bekendtgørelse bl.a. fastsætte,
hvilke frikommuner der omfattes af forsøget. Udmøntningen af bestemmelsen
forudsætter, at der kan opnås aftale mellem ministeren og de enkelte frikom-
muner om obligatorisk digital kommunikation.
Efter lovforslagets § 1, nr. 10, vedrørende frikommunelovens § 24 e, stk. 3,
kan ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætte, at ansøgninger, an-
meldelser, indberetninger mv. efter stk. 1 skal indgives til kommunalbestyrel-
sen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Datatilsynet bemærker, at der f.eks. kan være tale om indsigt i BBR, og hen-
viser til sine bemærkninger i afsnit 1.2. om rettighederne efter persondatalo-
ven.
3 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
3
3. Lovforslagets § 1, nr. 13 (frikommunelovens § 26 b)
3.1. Ved lovforslagets § 1, nr. 13, indsættes der i frikommunelovens § 26 b,
stk. 1, en bestemmelse om, at personer, der er borgere i en frikommune, der
har valgt at indgå i et partnerskab om et samlet behandlingsforløb på tværs af
sektorer og områder indenfor samme sektor for personer, som er i størst risiko
for at ende på varig forsørgelse eller blive genindlagt flere gange, tilbydes en
samtale med henblik på udarbejdelse af en plan for et samlet behandlingsfor-
løb, der har til formål at understøtte den pågældende frikommunes muligheder
for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på, hvordan
tidlig indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sam-
menhængende patientforløb.
Det følger endvidere af forslaget til ny § 26 b, stk. 2, at til brug for en fri-
kommunes fastlæggelse af, hvilke af kommunens borgere, som skal tilbydes
en samtale om et samlet behandlingsforløb i medfør af stk. 1, videregiver en
sundhedsperson de nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige
forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til fri-
kommunen. Der indhentes samtykke fra den berørte borger i forbindelse med
den i stk. 1 nævnte samtale.
I lovforslagets almindelige bemærkninger er bl.a. anført:
”Særligt for så vidt angår den foreslåede § 26 b bemærkes, at det følger af artikel 8,
stk. 1, i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (personda-
tadirektivet), at medlemsstaterne forbyder behandling af personoplysninger om bl.a.
helbredsforhold. Af artikel 8, stk. 2, litra e, følger det bl.a., at stk. 1 ikke finder anven-
delse, hvis behandlingen vedrører oplysninger, som er nødvendig for, at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det følger endvidere af § 7, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger med senere ændringer (persondataloven), at der ikke må behandles op-
lysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold. Af lovens § 7, stk. 2, nr. 4, følger det, at
bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Med den foreslåede bestemmelse tilvejebringes et grundlag for, at borgere i de om-
handlede kommuner får adgang til et samlet behandlingsforløb, som nævnt i lovforsla-
gets § 1, stk. 1. Udveksling af personoplysninger kan i den forbindelse ske i nødven-
digt omfang. Det vurderes ikke, at der kan rejses tvivl om forslagets forenelighed med
EU-retten.”
Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a., at:
”Formålet med den foreslåede bestemmelse er at understøtte frikommuners mulighe-
der for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på, hvordan tidlig
indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sammenhængende pa-
tientforløb. Dette skal understøtte, at borgeren oplever at blive behandlet i ét samlet og
proaktivt sundhedsvæsen, f.eks. igennem etablering af såkaldte partnerskabsprojekter
mellem region, almen praksis og forskellige forvaltninger indenfor kommunen.
Som det er beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 9, følger det af artikel 8, stk.
1, i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirekti-
4
vet), at medlemsstaterne forbyder behandling af personoplysninger om bl.a. helbreds-
forhold. Af artikel 8, stk. 2, litra e, følger det bl.a., at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis behandlingen vedrører oplysninger, som er nødvendig for, at retskrav kan fast-
lægges, gøres gældende eller forsvares.
Som det også er beskrevet i de almindelige bemærkninger, følger det endvidere af § 7,
stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere
ændringer (persondataloven), at der ikke må behandles oplysninger om bl.a. helbreds-
mæssige forhold. Af lovens § 7, stk. 2, nr. 4, følger det, at bestemmelsen i stk. 1 ikke
finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares.
Målgruppen er de borgere, som er i størst risiko for at blive genindlagt eller ende på
varig forsørgelse. Bestemmelsen skal understøtte, at målgruppen kan identificeres og
stratificeres. Dette indebærer, at borgerne grupperes i forskellige risikogrupper med
henblik på, at målgruppen for interventionen identificeres.
Det fremgår af stk. 1, at de borgere, som kommunen vurderer, tilhører målgruppen,
herefter tilbydes en samtale med henblik på udarbejdelse af en samlet plan. Dette kan
f.eks. foregå i regi af borgerens alment praktiserende læge.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer en pligt for sundhedspersoner til at videregive de
nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rent private
forhold og andre fortrolige oplysninger til frikommunen til brug for frikommunens
fastlæggelse af, hvilke af frikommunens borgere, som skal tilbydes en samtale om et
samlet behandlingsforløb, jf. stk. 1.
Ved nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rent pri-
vate forhold og andre fortrolige oplysninger forstås de typer af oplysninger, der er ud-
valgt af frikommunen som kriterier for, hvilke borgere, som skal modtage det i stk. 1
beskrevne tilbud.
Der kan f.eks. være tale om generelle patientjournaloplysninger om borgerens diagno-
se og behandling, diagnosekoder, antal konsultationer, speciallægehenvisninger, ind-
læggelsesfrekvens og sundhedsaktører i nuværende og tidligere forløb.
Der er ikke med bestemmelsen fastsat en begrænsning af, hvilke sundhedspersoner der
konkret har pligt til at videregive de nødvendige oplysninger. Der kan derfor ske vide-
regivelse fra såvel regionalt ansatte sundhedspersoner, f.eks. sygehusansatte læger,
som privatpraktiserende sundhedspersoner såsom borgerens alment praktiserende læ-
ge.
Der er således efter bestemmelsen tale om, at en sundhedsperson videregiver hel-
bredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling, hvilket er reguleret af sund-
hedslovens kapitel 9 om sundhedspersoners tavshedspligt, indhentning og videregivel-
se af helbredsoplysninger m.v.”
3.2. Datatilsynet bemærker, at i forhold til bestemmelsen i databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 8, stk. 2, litra e, om retskrav, vil vedtagelsen af en lovbe-
stemmelse som den foreliggende eventuelt kunne føre til, at der herefter vil
være tale om behandling inden for rammerne af § 7, stk. 2, nr. 4, i persondata-
loven.
Uden en sådan bestemmelse er det Datatilsynets umiddelbare vurdering, at der
ikke inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, vil kunne ske
videregivelse som påkrævet.
5
3.3. Efter Datatilsynets opfattelse er der navnlig behov for at vurdere forslaget
i forhold til databeskyttelsesdirektivets artikel 6, som svarer til persondatalo-
vens § 5. Tilsynet skal navnlig fremhæve kravene om saglighed, formålsbe-
stemthed og proportionalitet i databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra
b og litra c.
Tilsynet finder umiddelbart, at der med den foreslåede bestemmelse lægges
op til en behandling af personoplysninger, der er meget vidtgående set i for-
hold til disse grundlæggende databeskyttelsesprincipper.
Datatilsynet skal i den forbindelse pege på, at de oplysninger, der påtænkes
videregivet, er indsamlet som led i behandling i sundhedssektoren, men nu vil
skulle anvendes i kommunerne som led i frikommunernes forsøg med nye
samarbejdsmodeller.
Datatilsynet stiller sig endvidere tvivlende overfor, om der er den fornødne
proportionalitet mellem den ønskede videregivelse af følsomme personoplys-
ninger fra sundhedssektoren og opfyldelsen af det formål, der er beskrevet i
forslaget. Datatilsynet skal anbefale, at dette spørgsmål overvejes nærmere i
det videre arbejde med lovforslaget.
Tilsynet foreslår endvidere, at det overvejes, om kriterierne til afgrænsning af,
hvilke personer der kan indhentes oplysninger om, samt hvilke oplysninger
der kan indhentes, bør beskrives nærmere i lovforslaget.
På det foreliggende grundlag finder Datatilsynet det tvivlsomt, om de foreslå-
ede bestemmelser er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
4. Lovforslagets § 1, nr. 15 (frikommunelovens § 29 a)
4.1. Ved lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes der i frikommunelovens § 29 a,
stk. 1, en bestemmelse om, at der kan etableres et fælleskommunalt callcenter,
som yder service til borgere med bopæl i en af de kommuner, der deltager i
det fælleskommunale callcenter.
Det følger endvidere af forslaget til ny § 29 a, stk. 2, at det fælleskommunale
callcenter til brug for varetagelsen af den i stk. 1 nævnte service har adgang til
de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.
I bemærkningerne til bestemmelsen er bl.a. anført, at der ved fælleskommuna-
le callcentre forstås et samarbejde mellem mindst to kommuner, herunder
mindst en frikommune, som indebærer, at medarbejdere fra en eller begge
kommuner modtager telefoniske henvendelser fra borgere i de deltagende
kommuner med forespørgsler om status på evt. sager, behov for information
mv. Et fælleskommunalt callcenter kan være forankret i en enkelt af de delta-
gende kommuner, som udfører opgaven for de øvrige deltagende kommuner,
eller callcenter-funktionen kan gå på skift blandt de deltagende kommuner.
Det er endvidere anført, at det som led i varetagelsen af den nævnte service vil
være nødvendigt, at medarbejderne i det fælleskommunale callcenter har en
6
afgrænset adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndte-
ringssystemer. Med elektroniske dokumenthåndteringssystemer tænkes på de
deltagende kommuners almindelige sagsbehandlingssystemer. Det fælles-
kommunale callcenters adgang til disse systemer må alene omfatte de oplys-
ninger, som der nødvendige for callcentrets varetagelse af den nævnte ser-
viceopgave.
Det er desuden anført, at callcentret via en slags terminaladgang skal have
adgang til opslag i de deltagende kommuners sagsbehandlingssystemer med
henblik på at kunne se status på den henvendende borgers sag.
4.2. Tilsynet går umiddelbart ud fra, at hver enkelt kommune fortsat vil være
dataansvarlig for enhver behandling af oplysninger, der foretages på kommu-
nens vegne – også når behandlingen sker i et callcenter.
Hvis en kommune overlader borgerbetjening, der omfatter behandling af per-
sonoplysninger, til en anden myndighed eller virksomhed – f.eks. en anden
kommune, som har et callcenter – vil der således efter tilsynets umiddelbare
vurdering være tale om, at den anden myndighed eller virksomhed er databe-
handler og handler på vegne af den dataansvarlige kommune.
I så fald skal persondatalovens regler om brug af databehandlere iagttages.
Tilsynet kan særligt fremhæve lovens § 42 og sikkerhedsbekendtgørelsens §
7.
Datatilsynet foreslår, at følgende sætning udgår eller omformuleres: ”Borge-
ren må ved sin telefoniske henvendelse og anmodning om oplysning om sa-
gens status antages at have givet samtykke til, at det fælleskommunale call-
center tilgår den pågældendes sag og yder den ovennævnte service.” Hvis
hensigten med sætningen er, at der skal være et selvstændigt dataansvar i call-
centret, skal Datatilsynet anmode om, at de organisatoriske forhold beskrives
nærmere, og at tilsynet får lovforslaget i fornyet høring.
4.3. Særligt med hensyn til identifikation af borgeren skal Datatilsynet under-
strege, at den dataansvarlige myndighed skal sikre sig, at medarbejderne i
callcentret kun afgiver personoplysninger til den rette person. Tilsynet skal
understrege, at datasikkerheden ikke må baseres alene på, at borgeren kan
oplyse et personnummer.
Datatilsynet opfordrer til, at problemstillingen om sikring af identiteten indgår
i det videre arbejde.
4.4. Persondatalovens begrænsninger ligger navnlig i kravet om, at offentlige
myndigheder ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke
har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse. Dette
krav er udtrykt i forskellige afskygninger i lovens almindelige behandlings-
regler, de generelle krav i lovens § 5 samt lovens regler om behandlingssik-
kerhed.
7
Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at en generel adgang for medarbejdere
til alle borgerrelaterede oplysninger er meget vidtgående, og at en sådan ad-
gang er vanskelig at forene med persondatalovens § 5 og de generelle krav om
datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbe-
kendtgørelsens § 11.
Adgangen til borgerrelaterede oplysninger i et callcenter må efter Datatilsy-
nets opfattelse begrænses til de nødvendige oplysninger, og det skal tilstræ-
bes, at adgangen til navnlig følsomme oplysninger om f.eks. sociale sager
begrænses mest muligt. For at leve op til databeskyttelsesreglerne må der
etableres de fornødne it-sikkerhedsmæssige rammer for databehandlingen,
således at de medarbejdere, som skal varetage opgaver i callcentrene, ikke har
adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres
konkrete opgavevaretagelse.
I sit høringssvar af 7. januar 2005 over forslag til lov om kommunale borger-
servicecentre udtalte Datatilsynet bl.a., at den påtænkte brug af medarbejdere
til løsning af forskellige opgaver gjorde det påkrævet, at der i forbindelse med
servicecenterkonstruktionen og IT-understøttelsen af centrene sker en forøgel-
se af behandlingssikkerheden, herunder med hensyn til styring af brugerret-
tigheder og interne kontrolordninger i forhold til medarbejdernes anvendelse
af IT-systemerne.
Det var endvidere Datatilsynets opfattelse, at etablering af servicecentre med-
fører, at kommunerne må styrke uddannelse og vejledning af medarbejderne
om behandlingen af personoplysninger, herunder navnlig under hvilke betin-
gelser en medarbejder lovligt kan behandle personoplysninger, som vedkom-
mende er autoriseret til.
Datatilsynet skal henstille, at de nævnte aspekter om behandlingssikkerhed og
uddannelse og vejledning af medarbejdere omtales i det foreliggende lovfors-
lags bemærkninger, således at det sikres, at hensyn til persondatabeskyttelse
også indgår i det videre arbejde med etablering af callcentre.
5. Øvrige bemærkninger
Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens § 57,
at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignede generelle
retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse
med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatil-
synet.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef
Hermed fremsendes
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,
skatteforvaltningsloven og flere andre love (Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012 – 2015)
Sagsnr. 2016 – 9716
De Danske Bilimportører takker for høringsbrevet, og hilser det velkomment, at der med de foreslåede
lovændringer som opfølgning på Frikommuneforsøget 2012 – 2015 foreslås en ændring af
registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a således, at de udvidede muligheder for afgiftsfritagelse af
køretøjer til i stitutio sbrug ”i stitutio sbusser” i darbejdes i love , og gøres per a e te.
Vi læser den foreslåede ændring (jf. lovforslagets § 2, nr. 1 med tilhørende bemærkninger) således, at det
fremover betyder;
 at bussen kan anvendes af flere institutioner til at befordre beboere eller hjemmeboende ældre til
aktiviteter på flere forskellige institutioner;
 at institutionsbusser ikke nødvendigvis behøver at tilhøre en konkret institution for at blive fritaget
for registreringsafgift, men at flere institutioner kan gå sammen om at købe eller lease en eller flere
busser – såfremt de hver især opfylder de betingelser, der hidtil har været gældende for, at
konkrete institutioner har kunnet anskaffe en afgiftsfri bus;
 at institutionsbusser kan anvendes til andre formål end befordring af egne beboere, uden at det
medfører registreringsafgift, når denne kørsel kan siges at være af interesse for institutionen;
 at det i tilfælde, hvor flere institutioner indgår samarbejde om at eje eller lease en eller flere
busser, er tilstrækkeligt, at benyttelsen er af interesse for én af institutionerne.
De Danske Bilimportører kan bifalde de nævnte lempelser af de eksisterende bestemmelser herom i
registreringsafgiftsloven.
Vi har ingen kommentarer til lovforslagets øvrige dele.
Med venlig hilsen
Ole Kirkelund
Chefkonsulent
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V
Tel. 2323 2520
Mail. oki@bilimp.dk
www.bilimp.dk
DEN DANSKE
DOMMERFORENING
økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato. 4. januar 2017
Sendt pr maj! til hfp@sim.dk med kopi til ko-mok@sim.dk
økonomi- og Indenrigsministeriet har ved mail af 21. december 2016 (sagsnr.2016-9716) anmodet
Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til horing over forslag til lov om ændring af lov om
drift af landbrugsjorder. registreringsafgifisloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale
borgersen’icecentre og lov om lçommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsore til brug
for reklamering for andre.
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at
fremkomme med bemærkninger.
Med venl hilsen
Mikael’jöbe g
Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,
tlf. 99686501/21 66 1849 mikaelsjoberg(oestrelandsret.dk
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale. FDM har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Dennis Lange
Juridisk konsulent
FDM · Firskovvej 32 · 2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +4545270713 · Mobil +4551146992
dbl@fdm.dk · fdm@fdm.dk · www.fdm.dk
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Att. Helle Fich Pedersen, hfp@sim.dk samt mok@sim.dk
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING
AF LOV OM DRIFT AF LANDBRUGSJORDER SAMT EN RÆKKE
ANDRE LOVE
Økonomi-og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 20. december 2016
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om drift af
landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov
om kommunale borgerservicecentre og lov om kommuners og
regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering
for andre (Opfølgning på Frikommune-forsøget 2012-2015).
Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2016-9716.
Med venlig hilsen
Kholoud Ibrahim
FULDMÆGTIG
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE +45 91325763
KHIB@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/03437-4
11. JANUAR 2017
Dato: 23. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00050
Dok. ID: 2299324
E-mail: AKF@kl.dk
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Mail: Helle Fich Pedersen, hfp@sim.dk og komok@sim.dk
KL’s høringssvar til høring over forslag til Lov om ændring
af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,
skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservice-
centre og lov om kommuners og regioners anvendelse af
fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjor-
der, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale
borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners anvendelse af
fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (Opfølgning på
Frikommuneforsøget 2012-2015) i høring.
KL mener generelt, at det er positivt, at Regeringen følger op på frikom-
muneforsøgene og ved at gennemføre regelændringer på baggrund af
dem. KL vil opfordre regeringen til at lade flere forsøg føre til regelæn-
dringer. KL indgår gerne i en dialog med Regeringen om, hvilke yderli-
gere forsøg, der med fordel kan føre til permanente regelændringer
§4 (vedr. ændringer i I lov om kommunale borgerservicecentre, lov nr.
544 af 24. juni 2005,)
Lovforslaget indeholder en hjemmel, der gøre det muligt, at medarbej-
dere i fælleskommunale call-centre, som yder service til personer med
bopæl i de deltagende kommuner, kan få adgang til de deltagende kom-
muners systemer. Det er KL’s vurdering, at dette kan styrke både nye og
allerede etablerede fælleskommunale samarbejder og styrke kommuner-
nes mulighed for at yde og facilitere en nær og tilgængelig, sammenhæn-
gende og effektiv service for og med borgere og virksomheder.
Det er KL’s vurdering, at borgere og virksomhederne vil kunne modtage
en bedre service, såfremt call-centrene ligeledes får ret til at modtage op-
lysninger fra borgerne, og medarbejderne kan indberette oplysningerne til
nye og eksisterende sager. Rent teknisk vil kommunerne kunne blive klar
til opgaven med fx den kommende fælleskommunale løsning SAPA
(Sags- og partsoverblik).
Hertil vil vi foreslå, at indsættelsen af §3a stk. 2 i lov om kommunale bor-
gerservicecentre, ændres fra ”… adgang til de deltagende kommuners
elektroniske dokumenthåndteringssystemer” til ” adgang til de samme op-
lysninger som den delegerende kommune”. Begrundelsen for vores æn-
dringsforslag skyldes ønsket om at undgå konkrete form-/systemkrav, da
det kommunale it-systemlandskab er under konstant forandring.
Dato: 23. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00050
Dok. ID: 2299324
E-mail: AKF@kl.dk
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
KL vil yderligere gøre opmærksom på, at vi er bevidste om de sikker-
hedsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige som følge af lovforsla-
get. Kommunerne vil derfor være meget opmærksom på rollerne som da-
tabehandler og dataansvarlig og vil tage de fornødne tekniske og organi-
satoriske sikkerhedsforanstaltninger der vil sikre, at oplysninger behand-
les i overensstemmelse med loven. Brugerrettighedsstyringen vil
derfor være et opmærksomhedspunkt og fx den kommende fælleskom-
munale løsning, SAPA, samt de fælleskommunale støttesystemer er så-
ledes også specificeret med et meget finkornet rettighedssystem, som
den ansvarlige kommune kan opsætte i sammenhæng med delegation af
ansvar for specifikke opgaver. KL står selvfølgelig til rådighed for dialog
om evt. specifikke sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som Datatilsynet
måtte foreslå som konsekvens af lovforslaget.
Eventuelle spørgsmål til KL’s kommentarer til §4 kan rettes til specialkon-
sulent Anne Kathrine Fjord-Marschall, akf@kl.dk, 3370 3797
KL finder den foreslåede lovændring i § 1 relevant – især i lyset af det fo-
kus EU samt Miljø- og Fødevareministeriet har på bekæmpelse af inva-
sive arter. KL har to justeringsforslag.
1. Forslaget bør også inkludere de invasive arter rynket rose og
bjergfyr på landbrugsjorder og øvrige matrikler – men kun på de
begrænsede arealer hvor de iflg. de statslige Natura 2000-planer
for 2015-2021 skal bekæmpes. I så fald kan den statslige Natura
2000-plan (udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet) eller
kommunale Natura 2000-handleplan (udarbejdet af kommunerne)
udgøre den lovhjemlende pendant til de kommunale handlings-
planer for kæmpebjørneklo. Hvis rynket rose og bjergfyr inklude-
res i lovforslaget, vil det afbureaukratisere den lovhjemlede kom-
munale Natura 2000-implemetering.
2. De i lovbemærkningerne angivne maksimale priser for bekæm-
pelse af kæmpebjørneklo matcher maskinel bekæmpelse. Men
bekæmpelsen vil ofte skulle ske ved gentagen manuel bekæm-
pelse, jf. Miljø- og Fødevareministeriets anbefalinger, se
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-ar-
ter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-bjoerne-
klo/.
KL foreslår derfor, at der i lovbemærkningerne tilføjes det flg.
med kursiv angivne: ”..bør maskinel bekæmpelse af kæmpebjør-
neklo for ejerens eller brugerens regning ikke uden en veldoku-
menteret begrundelse overstige en maksimumpris per kvadratme-
ter på 3,81 kr. væsentligt. Ved manuel bekæmpelse bør prisen
per kvadratmeter ikke overstige markedsprisen for en tilsvarende
lokalitet. Der fastsættes ikke en minimumspris for bekæmpelsen.”
KL bemærker i øvrigt, at lovændringen vedrører en kommunal kan-op-
gave.
Dato: 23. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00050
Dok. ID: 2299324
E-mail: AKF@kl.dk
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
I forhold til § 3 i lovforslaget skal KL bemærke, at vi ser meget positivt på
de forbedrede muligheder for kommunernes fleksible anvendelse af insti-
tutionsbusser, således at flere institutioner kan gå sammen om at købe
eller lease en eller flere busser og blive fritaget for registreringsafgift, og
busserne fremover kan anvendes til andre formål end befordring af bebo-
ere m.v.
I forhold til § 5 i lovforslaget er vi meget tilfredse med, at den kommunale
reklamelov bliver udvidet, således at kommunerne fremover får mulighed
for at sælge reklamer på kommunens hjemmeside på samme måde som
kommunerne har i dag i forhold til fast ejendom og løsøre.
Det har ikke været muligt at behandle KL's høringssvar politisk inden tidsfri-
sten, hvorfor KL tager forbehold for senere politisk behandling.
Med venlig hilsen
Claus Ørum Mogensen
Kontorchef
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Att.: Helle Fich Pedersen
Vedr. høring over lovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015 (SIM Id nr.: 436838)
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail fra 20. december 2016 anmodet Kommunernes Lønningsnævn
om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget er en opfølgning på frikommuneforsøget i perioden 2012 til 2015 og vedrører fire emner:
 Effektivisering af bekæmpelse af bjørneklo i kommunerne
 Mere fleksibel anvendelse af afgiftsfrie busser som betjener plejecentre og lignende
 Mulighed for, uanset det i kommunalfuldmagten gældende lokalitetsprincip, at en
kommunalbestyrelse sammen med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan beslutte at
oprette et fælleskommunal callcenter
 Mulighed for at kommuner og regioner kan reklamere for andre også på elektroniske medier (og
ikke alene på fast ejendom og løsøre).
Lovforslaget giver ikke Lønningsnævnet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Niels Jørgen Mau Pedersen
Sekretariatschef
KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN
Ørestads Boulevard 61 F, 6.th.
2300 København S
Tlf. 3388 8050
www.lnaevn.dk
Dato 20. januar 2017
Side 1 af 3
Økonomi – og indenrigsministeriet
Opgaver og struktur, Kommunal- og regionaløkonomi
Att: Helle Fich Pedersen
hfp@sim.dk
Kopi til komok@sim.dk
Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,
registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservicecentre
og lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for
reklamering for andre (Opfølgning på frikommuneforsøget).
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående i høring med frist for bemærkninger den 20.
januar 2017.
Landbrug & Fødevarer kun har bemærkninger til lovforslagets § 1 vedr. ændring af lov om drift af
landbrugsjorder.
Formålet med lovændringen er at tilvejebringe en mulighed for kommuner for at bekæmpe
kæmpebjørneklo for ejers eller brugers regning i modsætning til i dag, hvor udgiften til bekæmpelse
ikke kan overføres på lodsejeren.
Landbrug & Fødevarer finder på grundlag af blandt andet erfaringerne fra Frikommuneforsøget i
Vesthimmerland, at den foreslåede ændring kan være hensigtsmæssig, i det der er en bred
interesse i at få bekæmpet kæmpebjørneklo så effektivt som muligt.
Det er dog vigtigt, at der opstilles meget klare retningslinjer for, hvornår kommunen kan udføre
bekæmpelse for lodsejers regning, og hvordan sagsgangen i den forbindelse skal være.
I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer følgende bemærkninger til lovbemærkningerne m.v.:
Det fremgår af den gældende lovgivning, at det kun er på arealer, der er omfattet af en indsatsplan
for bekæmpelse af bjørneklo, at ejer eller bruger har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo effektivt i
overensstemmelser med indsatsplanen.
Det er derfor afgørende i forbindelse med, at bekæmpelse fremover kan gennemføres for
lodsejeres regning, at offentliggørelsen sker på en måde, så de berørte lodsejere har en reel
mulighed for at blive bekendt med indsatsplanen.
Landbrug & Fødevarer vil derfor opfordre til, at kommunerne i forbindelse med offentliggørelsen af
indsatsplanen tager kontakt til de lodsejere, der ligger inden for indsatsplanens område og gør dem
opmærksom på planen.
Fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det endvidere afgørende, at den pågældende ejer eller
bruger gentagne gange gøres opmærksom på, hvad konsekvenserne er, såfremt bekæmpelsen
ikke udføres i overensstemmelse med indsatsplanen. Således bør der allerede i forbindelse med
offentliggørelse af indsatsplanen gøres rede herfor. Det kunne ligeledes foreslås, at kommunen
hvert år gennemfører en oplysningskampagne om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
Side 2 af 3
De gældende regler fastsætter, at indsatsplanen skal indeholde frister, inden for hvilke
bekæmpelse hvert år skal have fundet sted. Hvis ejer eller bruger ikke overholder disse frister eller
andre af indsatsplanens bestemmelser, kan kommunen påbyde en pågældende ejer eller bruger at
foretage bekæmpelsen. Ejer eller bruger gives en frist på minimum 14 dage til at foretage
bekæmpelsen.
I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer understrege vigtigheden af, at forvaltningslovens
almindelige bestemmelser om partshøring iagttages, hvilet betyder, at tilsynsmyndigheden inden
den meddeler et påbud skal varsle dette, medmindre formålet med påbuddet åbenbart fortabes. En
sådan varsling af påbud indgår ikke i bestemmelserne i dag, og der bør derfor ske en ændring af
bekendtgørelsen, således at der er overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser.
Hvis lodsejer ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse, bør der endvidere fastsættes regler om,
at kommunen inden den igangsætter bekæmpelse skal kontakte lodsejer og informere om, hvor,
hvornår og hvordan bekæmpelse planlægges foretaget. Dette fremgår også af bemærkningerne i
Karnov. Hvis lodsejer herefter ønsker at foretage bekæmpelse selv, skal dette være muligt.
Det fremgår af den gældende bekendtgørelse, at kommunen, når den foretager bekæmpelse, skal
tage størst muligt hensyn til landbrugsdriften i området – herunder at bekæmpelsesmetoden ikke
må være til skade for økologiske bedrifter eller i modstrid med anden regulering for arealet.
Hvis kommunen på trods af dette gennemfører en bekæmpelse, der strider mod retningslinjer for
økologisk drift, plejegræs- eller andre miljøordninger eller som på anden måde påfører lodsejer
økonomiske omkostninger ud over omkostningerne ved selve bekæmpelsen, skal kommunen
kunne holdes økonomisk ansvarlig herfor, således at lodsejer holdes skadesløs.
Ved at kommunen, inden bekæmpelsen gennemføres, pålægges at tage kontakt til lodsejer som
beskrevet ovenfor, vil risikoen for uhensigtsmæssig bekæmpelse minimeres.
Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, side 13, fremgår det, at ”hvis
kommunen vælger at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugeres regning forudsættes det, at
kommunen ikke samtidig tager initiativ til at indgive politianmeldelse”.
Landbrug & Fødevarer skal opfodre til, at denne formulering skærpes, således at det ikke blot
”forudsættes”, men at det skrives ind i bestemmelserne enten i selve bekendtgørelsen eller mere
tydeligt i bemærkningerne, at det ikke er muligt for kommunen både at opkræve betaling for
bekæmpelse og samtidig politianmelde med efterfølgende bødepålæg. Det er organisationens
opfattelse, at en godtgørelse af kommunens omkostninger vil have samme præventive effekt som
en bøde.
Af bemærkningerne side 13 fremgår også, at kommunerne ikke uden en veldokumenteret
begrundelse kan overstige en maksimumspris for bekæmpelse på 3,81 kr. Landbrug & Fødevarer
finder, at der bør foreligge en dokumentation for omkostningerne til bekæmpelsen, således at
kommunerne ikke som udgangspunkt fastsætter maksimumsprisen.
Det fremgår af bemærkningerne til loven fra 2012, at frikommunens bekæmpelse på ejerens eller
brugerens regning skal foretages efter den billigste og bedste bekæmpelsesmetode. Dette hensyn
bør også medtages i dette lovforslag.
Side 3 af 3
Af den nuværende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo fremgår det, at pligten til at
bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen også glæder for offentlige myndigheder.
I den forbindelse forudsættes det, at de nye regler om betaling for bekæmpelse også vil gælde for
alle typer af lodsejre uanset størrelse, og om de er offentlige eller private.
Det anbefales endvidere, at det tydeliggøres, at en klage ikke har opsættende virkning. Det fremgår
af bemærkningerne både til dette forslag og forslaget fra 2012, og for at undgå tvivl burde det
fremgå af loven og/eller bekendtgørelsen, hvis dette alligevel er retstilstanden.
Den manglende opsættende virkning af en klage understøtter behovet for forvarsling forud for
meddelelse af et påbud, da det jo ikke borgerens virksomhed, der er ulovlig, men derimod
manglende virksomhed.
I forbindelse med udarbejdelse af kommunernes indsatsplaner vil Landbrug & Fødevarer gerne
understrege vigtigheden af, at indsatsplanernes udarbejdes på et velkvalificeret fagligt grundlag,
således at den bekæmpelse, der gennemføres via indsatsplanerne har den ønskede og bedst
mulige effekt.
Landbrug & Fødevarer skal foreslå, at lovændringen følges op af en vejledning, ligesom det vil
være hensigtsmæssigt at evaluerere loven efter en periode på 3 år.
Med venlig hilsen
Karen Post
Chefkonsulent
Vand og Natur
D +45 33 39 46 52
M + 45 22 99 84 83
E kpo@lf.dk
Sagsnr. 16-3074
Vores ref. ENE/bho
Deres ref.
Den 19. januar 2017
Høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,
registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale
borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners anvendelse af fast
ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
LO har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og har følgende bemærkning
vedrørende Lov om kommunale borgerservicecentre og fælleskommunale
callcentre.
LO finder det som forudsætning for etablering af fælleskommunale callcentre, at
der skabes klarhed over, hvilke rettigheder/pligter og forhold medarbejdere i
callcentre arbejder under, når de som ansatte i en kommune varetager opgaver
vedrørende forhold i en anden kommune.
Med venlig hilsen
Ejner K Holst
Sekretariatet
Postadresse:
Nærum Hovedgade 3
DK-2850 Nærum
Tlf: +45 23 47 41 63
Email: mhs@motorhistorisk.dk
www.motorhistorisk.dk
Dato: 04. januar 2017
Side: 1/1
Motorhistorisk Samråd har til
formål at fremme bevarelsen
og anvendelsen af motor-
køretøjer af motorhistorisk
interesse i Danmark.
Samrådet varetager de til-
sluttede foreningers fælles
interesser, dvs. overordnede
og generelle opgaver overfor
myndigheder, inden- og
udenlandske organisationer,
herunder medlemskabet af
den internationale veteran-
køretøjsorganisation:
Féderation Internationale Des
Vehicules Anciens (FIVA).
Økonomi og indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
(oim@oim.dk)
Att.:
Helle Fich Pedersen
(hfp@sim.dk)
Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-
2015, her under fleksibel anvendelse af afgiftsfrie busser
Motorhistorisk Samråd takker for det tilsendte materiale, hvor det navligt er
forslaget om en mere fleksibel anvendelse af afgiftsfrie busser der har vores
interesse.
Motorhistorisk Samråd har gennemgået forslaget, men har ingen kommentarer
til styresignalet. Vi vil med dette svar blot takke for det tilsendte
høringsmateriale og for muligheden for at afgive svar i forhold til de ønskede
ændringer.
Med venlig hilsen
Motorhistorisk Samråd
Bestyrelsen
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,
registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og lov om
kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre
(opfølgning på frikommuneforsøget 2012-2015)
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@skat.dk
Mobiltelefon: 20487375
Til Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86


Høringsnotat
over
forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsaf-
giftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 20. december 2016 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Aqua Ferskvands-
center, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens
Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, BDO Kommunernes Re-
vision A/S, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Botanisk Have, København,
Business Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingbranchen, Campingrådet, Center
for fiskeri, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA,
Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Tekniske Universitet (Aqua), Dansk Aktionærforening, Dansk Akvakultur,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fåreavl, Dansk Gart-
neri, Dansk Handicapforbund, Dansk Haveselskab, Dansk Industri, Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Lokalsyn, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskole-
ejerforening, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biologer (FaDB), Danske Busvogn-
mænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Svineproducenter,
Danske Synsvirksomheder, Danske Ældreråd, DANVA, Datatilsynet, DAZA, DCA –
Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Ener-
gi, De Danske Bilimportører, De Danske Skovdyrkerforeninger, Den Danske Bilbran-
che, Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Dyrehandlernes Brancheforening, Dyre-
nes Beskyttelse, Entomologisk Forening, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervspanellet,
FDL, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finans-
rådet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Pri-
vathavne, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Miljø-, plan- og na-
turmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
for Prydfjerkræ, Friluftsrådet, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd (FTF), Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
International Transport Danmark, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte, Kommunernes Lønningsnævn, Kraka, Københavns Universitet (Life), Køben-
havns Universitet (Science), Københavns Universitet (SNM), Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Ældresagen,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler For-
Sagsnr.
2016-9716
Doknr.
443835
Dato
09-02-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
(Omtryk - 06-04-2017 - Registreringsfejl) L 164 Bilag 1
Offentligt
2
eningen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Samråd, Natur- og Miljøkla-
genævnet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Au-
tooprettere i Danmark, SKAT, Skatteankestyrelsen, Skovdyrkerforeningerne, Smås-
kovsforeningen Danmark, SRF Skattefaglig Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen, Stenomuseet, Verdens Skove, Verdens-
naturfonden (WWF), Vestre Landsret, Ældreforum, Ældre Sagen, Østre Landsret,
Århus Universitet, Århus Universitet (DCE), Århus Universitet (JVF).
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Bilbranchen, Dansk Erhverv, Danske Busvognmænd, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
De danske bilimportører, Det kommunale tilsyn (Statsforvaltningen), DI, Dommerfor-
eningen, FDM, Forhandlingsfællesskabet, FSR danske revisorer, Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Landbrug og Fødevarer, LO, Mo-
torhistorisk Samråd, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningen, Ældresagen.
Neden for er angivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Bilbranchen, Det kommunale tilsyn (Statsforvaltningen), Dommerforeningen, FDM,
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lønningsnævn, Motorhistorisk Sam-
råd, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningen og Ældre Sagen har ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
2.1. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
2.1.1. Generelle bemærkninger
KL og Landbrug og Fødevarer tilslutter sig udkastet til lovforslaget.
2.1.2. Bekæmpelse af andre invasive arter
KL anfører i høringssvaret, at forslaget også bør inkludere de invasive arter rynket
rose og bjergfyr på landbrugsjorder og øvrige matrikler – men kun på de begrænsede
arealer, hvor de ifølge de statslige Natura 2000-planer for 2015-2021 skal bekæmpes.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Nærværende udkast til lovforslag omhandler for Miljø- og Fødevareministeriets ressort
alene en ændring, der giver yderligere mulighed for bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
hvilket er en opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015. Det ligger således uden
for rammen af nærværende lovforslag at inddrage andre arter end kæmpebjørneklo.
2.1.3. Maksimumpriser for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
KL anfører: "De i lovbemærkningerne angivne maksimale priser for bekæmpelse af
kæmpebjørneklo matcher maskinel bekæmpelse. Men bekæmpelsen vil ofte skulle
ske ved gentagen manuel bekæmpelse, jf. Miljø- og Fødevareministeriets anbefalin-
ger, se http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-ar-ter/hvad-kan-jeg-
selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-bjoerne-klo/.”
KL foreslår derfor, at der i lovbemærkningerne tilføjes det følgende med kursiv angiv-
ne: ”..bør maskinel bekæmpelse af kæmpebjørneklo for ejerens eller brugerens reg-
ning ikke uden en veldokumenteret begrundelse overstige en maksimumpris per kva-
dratmeter på 3,81 kr. væsentligt. Ved manuel bekæmpelse bør prisen per kvadratme-
3
ter ikke overstige markedsprisen for en tilsvarende lokalitet. Der fastsættes ikke en
minimumspris for bekæmpelsen.”
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til bemærkningerne, at maksimumprisen på 3,81 kr. per kva-
dratmeter er indsat for at sikre, at ejeren eller brugeren ikke rammes uforholdsmæs-
sigt hårdt økonomisk. Den sikring af ejeren eller brugeren bør efter Miljø- og Fødeva-
reministeriets opfattelse gælde uanset kommunens valg af bekæmpelsesmåde. Mini-
steriet bemærker yderligere, at det vil blive skrevet ind i bemærkningerne, at maksi-
mumprisen årligt skal reguleres med nettoprisindekset.
2.1.4. Retningslinjer for kommunens bekæmpelse på lodsejerens regning
Landbrug & Fødevarer anfører, at det er vigtigt, at der opstilles meget klare retnings-
linjer for, hvornår kommunerne kan udføre bekæmpelse for lodsejerens regning, og
hvordan sagsgangen skal være. Herunder er det anført, at det er vigtigt, at offentliggø-
relsen af indsatsplanen finder sted på en måde, så de berørte lodsejere har en reel
mulighed for at blive bekendt med indsatsplanen. Landbrug & Fødevarer opfordrer
derfor til, at der i forbindelse med offentliggørelsen af indsatsplanen tages kontakt til
de lodsejere, der ligger indenfor indsatsplanens område. Endvidere anføres det, at
det bør fremgå af indsatsplanen, hvad konsekvensen vil være, såfremt påbud om
bekæmpelse ikke overholdes, samt at ejeren eller brugeren fra et retssikkerheds-
mæssigt synspunkt gentagne gange gøres opmærksom på, hvad konsekvenserne er,
hvis bekæmpelse ikke udføres i overensstemmelse med indsatsplanen, og det fore-
slås, at kommunen årligt gennemfører en oplysningskampagne om bekæmpelse af
kæmpebjørneklo.
Landbrug & Fødevarer understreger vigtigheden af, at forvaltningslovens almindelige
bestemmelser om partshøring iagttages. En sådan varsling af påbud indgår ikke i
bestemmelserne i dag, og der bør derfor, ifølge Landbrug og Fødevarer, ske en æn-
dring af bekendtgørelsen, således at der er overensstemmelse med forvaltningslovens
bestemmelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at det er vigtigt, at der opstilles retningslinjer
for, hvornår kommunen kan foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning.
Det er dog ministeriets opfattelse, at sådanne retningslinjer også er fastsat i den gæl-
dende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bek. nr. 871 af 27. juni
2016), hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslag til indsats-
plan med mindst 8 ugers høring, før planen kan vedtages. Det fremgår også, at ind-
satsplanen skal indeholde angivelse af omfattede områder, samt at det skal fremgå af
kommunens påbud om fjernelse, at kommunen kan foretage bekæmpelsen, hvis på-
buddet ikke efterkommes. Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at det skal stå i
påbuddet, hvornår kommunen vil foretage kontrol af, om påbuddet er efterkommet,
idet det samtidig skal fremgå, at bekæmpelse ved kommunens foranstaltning ved
samme lejlighed kan iværksættes.
Ministeriet er endvidere enig i, at forvaltningslovens almindelige bestemmelser om
partshøring skal iagttages i forbindelse med kommunens udstedelse af påbud. Parts-
høring skal således foretages, forinden påbud udstedes. Dette vil ske, selvom parthø-
ringsbestemmelser ikke fremgår af bekendtgørelsen.
2.1.5. Varsling af kommunens bekæmpelse
4
Landbrug & Fødevarer anfører, at såfremt lodsejer ikke efterkommer et påbud om
bekæmpelse, bør der endvidere fastsættes regler om, at kommunen, inden den
igangsætter bekæmpelse, skal kontakte lodsejer og informere om, hvor, hvornår og
hvordan bekæmpelse planlægges foretaget, og hvis lodsejer herefter ønsker at fore-
tage bekæmpelse selv, skal dette være muligt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at ejeren eller brugeren skal informeres, om
hvor og hvornår bekæmpelse vil finde sted. Ministeriet henviser i det hele til ”Vejled-
ning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven (maj
2007)”. De beskrevne regler gælder således, uanset at de ikke fremgår af bekendtgø-
relsen, og det findes derfor ikke nødvendigt at indskrive sådanne regler. Idet ejeren
eller brugeren får 14 dages varsel til at foretage bekæmpelsen finder ministeriet, at
dette er tilstrækkelig tid for ejeren eller brugeren til at foretage bekæmpelse.
2.1.6. Erstatningsansvar
Landbrug og Fødevarer anfører, at såfremt kommunen på trods af reglerne i be-
kendtgørelsen gennemfører en bekæmpelse, der strider mod retningslinjer for økolo-
gisk drift, plejegræs- eller andre miljøordninger eller som på anden måde påfører
lodsejer økonomiske omkostninger ud over omkostningerne ved selve bekæmpelsen,
skal kommunen kunne holdes økonomisk ansvarlig herfor, således at lodsejer holdes
skadesløs.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at en kommunes eventuelle erstatningsan-
svar skal afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
2.1.7. Muligheden for bødestraf ved manglende efterlevelse af kommunalt påbud
Landbrug & Fødevarer har til lovforslagets specielle bemærkninger anført, at be-
mærkningen "hvis kommunen vælger at foretage bekæmpelse for ejerens eller bruge-
res regning forudsættes det, at kommunen ikke samtidig tager initiativ til at indgive
politianmeldelse”, bør skærpes, eller at det bør skrives ind i loven eller bekendtgørel-
sen, at kommunerne ikke har mulighed for både at opkræve betaling for bekæmpelse
og samtidig foretage politianmeldelse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
På baggrund af Landbrug & Fødevarers bemærkninger vil Miljø- og Fødevareministe-
riet udelade forudsætningen fra lovbemærkningerne og i stedet ændre bekendtgørel-
sen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, således at det ikke vil være muligt for bor-
gerne at ifalde bødestraf for overtrædelse af et kommunalt udstedt påbud.
2.1.8. Dokumentation af kommunens faktiske udgifter til bekæmpelse
Landbrug & Fødevarer finder, at kommunens faktiske udgift til bekæmpelse skal
dokumenteres, således at kommunen ikke som udgangspunkt fastsætter en maksi-
mumspris på 3,81 kr.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at kommunen skal dokumentere sine faktiske
udgifter til bekæmpelsen, og således ikke blot kan opkræve maksimumprisen.
5
2.1.9. Bekæmpelse på offentligt ejede arealer
Landbrug & Fødevarer forudsætter, at den foreslåede mulighed for bekæmpelse for
ejerens eller brugerens regning også vil gælde for offentlige myndigheder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at kommunens mulighed for at foretage
bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning også vil gælde for offentlige myndig-
heder, som er ejere eller brugere af et areal.
2.1.10. Valg af den billigste og bedste bekæmpelsesmetode
Landbrug & Fødevarer anfører, at det følger af bemærkningerne til frikommuneloven,
at frikommunens bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning skal foretages efter
den billigste og bedste bekæmpelsesmetode. Landbrug & Fødevarer finder, at dette
hensyn også bør medtages i dette lovforslag.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan ske effektivt på flere måder, enten via fy-
sisk/maskinel bekæmpelse eller bekæmpelse ved hjælp af plantebeskyttelsesmidler.
Kommunen kan i deres indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo have taget
stilling til, hvilke bekæmpelsesmetoder kommunen vil benytte på de arealer, kommu-
nen forvalter. Hvis kommunen bekæmper kæmpebjørneklo på private arealer, skal
denne bekæmpelse som udgangspunkt gennemføres efter den billigste og bedste
bekæmpelsesmetode. Hvis kommunen ikke ønsker at benytte kemiske bekæmpel-
sesmetoder på egne arealer, kan dette forhold også gælde for de private arealer, hvor
lodsejeren ikke selv bekæmper planten, og opgaven derfor udføres af kommunen.
Hvis kommunen omvendt bruger kemiske midler til bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
skal det sikres, at den valgte bekæmpelsesmetode ikke er til skade for økologiske
bedrifter eller er i modstrid med anden regulering for arealet.
Miljø- og Fødevareministeriet vil på den baggrund skrive i bemærkningerne, at be-
kæmpelsen skal foretages efter den bedste og billigste metode indenfor rammen af
kommunens indsatplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
2.1.11. Tydeliggørelse af, at klager ikke har opsættende virkning
Landbrug & Fødevarer anbefaler, at det tydeliggøres i loven eller bekendtgørelsen,
at klager ikke har opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke umiddelbart grundlag for en ændring, da det
følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at udgangspunktet er, at indgivelse
af klage ikke har opsættende virkning, hvorfor det alene er angivet i bemærkningerne.
2.1.12. Opfølgning på lovændringen
Landbrug & Fødevarer foreslår, at lovændringen følges op af en vejledning, og
Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt at evaluere loven efter en periode
på 3 år.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
6
Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder løbende vejledning bl.a. vedrørende be-
kæmpelse af kæmpe-bjørneklo, og ministeriet vil på baggrund af den foreslåede lov-
ændring udarbejde en vejledning i anvendelsen af de nye regler.
Ministeriet noterer opfordringen til at evaluere loven efter 3 år og vil inddrage dette i
sine løbende overvejelser.
2.2. Afgiftsfri busser
2.2.1. Generelle bemærkninger
Danske Ældreråd, De Danske Bilimportører og KL tilslutter sig udkastet til lov-
forslaget.
2.2.2. Uddannelse af chaufører, evt. statsligt provenutab samt konkurrence med priva-
te busselskaber
Dansk Erhverv anfører, at brancheorganisationen generelt støtter lovinitiativer, der
sikrer en effektiv organisering og åbner op for åben konkurrence og øget frit valg for
borgeren. Organisationen kan imidlertid ikke støtte den del af lovforslaget, der vedrø-
rer institutionsbusser.
Dansk Erhverv finder, at kommunerne med forslaget får en konkurrencemæssig for-
trinsstilling i forhold til de private busselskaber, der er omfattet af en række krav til
erhvervsmæssig personbefordring.
Dansk Erhverv anfører, at kommunerne ikke skal leve op til samme krav til grundud-
dannelse, løbende efteruddannelse og erfaring hos den person, der fører bussen som
en privat operatør.
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at lovforslaget ikke forholder sig til det forvente-
lige provenutab, der vil være en konsekvens af, at flere kommunalt ejede busser
fremover bliver fritaget for registreringsafgift.
Danske Busvognmænd er af den opfattelse, at lovforslaget potentielt kan reducere
det provenu, staten opnår i forbindelse med indregistrering af busser til ikke-
erhvervsmæssig personbefordring.
Danske Busvognmænd anfører videre, at den erhvervsmæssige personbefordring
med bus er omfattet af lov om buskørsel og herunder en række krav til tilladelser,
faglighed, økonomi og vandel til operatøren / køretøjsejeren. Tilsvarende er der krav
om såvel grunduddannelse som løbende efteruddannelse og erfaring hos den person,
der fører bussen.
En konsekvens af lovforslaget (øget fleksibilitet) vil ifølge Danske Busvognmænd væ-
re, at den mængde buskørsel, der udføres af og for plejecentre og lignende institutio-
ner, forøges. Dermed vil en større trafikmængde blive udført af institutioner (og chauf-
fører), der ikke har de økonomiske og faglige forudsætninger, der kræves i henhold til
lov om buskørsel. Alt andet lige vil beboerne og de hjemmeboende ældre, der benyt-
ter bustrafikken, ifølge Danske Busvognmænd, få et ringere og mindre fagligt velfun-
deret kørselstilbud, end tilfældet er i dag.
DI anfører, at der med lovforslagets § 2 åbnes for, at flere kørselsopgaver vil kunne
udføres som ikkeerhvervsmæssig transport, opgaver der således ikke vil være omfat-
tet af lov om buskørsel mv. og de deraf følgende krav til tilladelser, faglighed, økonomi
og vandel til operatøren / køretøjsejeren. Tilsvarende er der krav om såvel grundud-
7
dannelse som løbende efteruddannelse og erfaring hos den person, der fører bussen.
Med den foreslåede lovændring vil en større transportmængde blive udført af instituti-
oner (og chauffører), der ikke har de økonomiske og faglige forudsætninger, der kræ-
ves i henhold til lov om buskørsel.
DI tilføjer, at det i forbindelse med ændringens gennemførsel er vigtigt, at det med
løbende tilsyn sikres, at institutionerne ikke bevæger sig ud over de i loven omhandle-
de kørselsopgaver.
Skatteministeriets bemærkninger
Formålet med forslaget er at skabe mulighed for en mere effektiv lokal opgaveløsning
til gavn for borgerne. Dette sker på baggrund af erfaringerne med frikommuneforsø-
gene.
Baggrunden for, at det i bemærkningerne til lovforslaget er skønnet, at der ikke vil
være noget mindreprovenu, er en antagelse om, at den øgede fleksibilitet vil kunne gå
flere veje. Nogle institutioner eller tilbud kan ved at slå sig sammen om busserne, med
fordel, kunne klare sig med færre busser, mens andre i fællesskab vil kunne udnytte
flere busser.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at institutioner ikke vil skulle opfylde buslov-
givningens krav til økonomi. Men når det gælder førere af busser, er reglerne ændret
pr. 1. januar 2017, således at førere af ikke-erhvervsmæssige busser, der modtager
betaling for at føre bussen, skal opfylde samme krav om grundlæggende kvalifikati-
onsuddannelse og efteruddannelse hvert 5. femte år, på samme måde som chauffø-
rer, der f.eks. kører for en busvognmand. De skal dog ikke have erhvervskørekort.
Dette gælder f.eks. for altmuligmanden på ældrecentret, læreren og pædagogen.
Undtagelsen er, hvis bussen føres af en frivillig hjælper, der ikke modtager betaling af
nogen art for at føre bussen. I givet fald er der kun krav om kørekort til bus.
Hvis institutionen har en bus godkendt i en nedstolet udgave til højst 8 passagerer,
skal føreren – i modsætning til føreren af erhvervsmæssige biler – ikke opfylde andre
krav end kørekortskrav.
2.3. Fælleskommunale callcentre
2.3.1. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv støtter forslaget under henvisning til, at det kan medføre en mere
effektiv kommunal organisering.
KL bemærker, at lovforslaget indeholder en hjemmel, der gøre det muligt, at medar-
bejdere i fælleskommunale callcentre, som yder service til personer med bopæl i de
deltagende kommuner, kan få adgang til de deltagende kommuners systemer. Det er
KL’s vurdering, at dette kan styrke både nye og allerede etablerede fælleskommunale
samarbejder og styrke kommunernes mulighed for at yde og facilitere en nær og til-
gængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgere og virksomhe-
der.
2.3.2. De ansattes rettigheder og pligter i fælleskommunale callcentre
Forhandlingsfællesskabet finder, at der er behov for klarhed over arbejdsgiveran-
svar og ansættelsesvilkår m.v. i forhold til arbejdet i fælleskommunale callcentre. Det
bør således, ifølge Forhandlingsfællesskabet, tydeligt fremgå af lovbemærkningerne,
8
at medarbejderne i callcentret er ansat i én kommune, og at medarbejderne som følge
af denne kommunes samarbejde med andre kommuner i et fælleskommunalt callcen-
ter kan varetage opgaver på vegne af andre kommuner.
Forhandlingsfællesskabet foreslår endvidere, at det uddybes i bemærkningerne,
hvad der ligger i at varetage opgaver ”på vegne af og under ansvar over for kommu-
nalbestyrelsen i denne anden kommune”. Forhandlingsfællesskabet finder det f.eks.
vigtigt at få præciseret, at ansvaret ved denne konstruktion ligger i kommuner og ikke
hos de enkelte medarbejdere.
Landsorganisationen Danmark (LO) bemærker, at det må være forudsætning for
etablering af fælleskommunale callcentre, at der skabes klarhed over, hvilke rettighe-
der og pligter medarbejdere i callcentre har, når de som ansatte i en kommune vare-
tager opgaver vedrørende forhold i en anden kommune.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, fremgår, hvad der skal forstås
ved fælleskommunale callcentre, herunder at samarbejdsmodellen indebærer, at
medarbejdere i én kommune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende bor-
gere eller virksomheder i en anden kommune, varetager opgaver på vegne af og un-
der ansvar over for kommunalbestyrelsen i denne anden kommune. Det fremgår end-
videre, at der således er tale om, at kommunalbestyrelserne overlader opgaver til
hinanden ved delegation.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den enkelte
medarbejders rettigheder og pligter følger af de almindelige regler for ansættelse i det
offentlige. Det er således den kommune, hvor vedkommende medarbejder er ansat,
der er ansættelsesmyndighed.
Da der ikke skal gælde særlige regler for medarbejdere, der arbejder i fælleskommu-
nale callcentre, finder Økonomi- og Indenrigsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at
beskrive de ansattes rettigheder og pligter nærmere i lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.3. Om hjemlen til behandling af oplysninger
KL vurderer, at borgere og virksomhederne vil kunne modtage en bedre service, så-
fremt callcentrene tillige får ret til at modtage oplysninger fra borgerne, og at medar-
bejderne kan indberette oplysningerne til nye og eksisterende sager. KL oplyser i den
forbindelse, at kommunerne rent teknisk vil kunne blive klar til opgaven med f.eks. den
kommende fælleskommunale løsning SAPA (Sags- og partsoverblik). I forlængelse
heraf foreslår KL, at den foreslåede § 3a, stk. 2, i lov om kommunale borgerservice-
centre, ændres fra ”… adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokument-
håndteringssystemer” til ” adgang til de samme oplysninger som den delegerende
kommune”. KL begrunder ændringsforslaget i ønsket om at undgå konkrete form-
/systemkrav, da det kommunale it-systemlandskab er under konstant forandring.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker indledningsvis, at det fremgår af de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at der med elektroniske dokument-
håndteringssystemer forstås de deltagende kommuners almindelige sagsbehand-
lingssystemer. Denne formulering finder ministeriet er dækkende.
KL foreslår, at medarbejderne tillige skal kunne modtage oplysninger fra borgerne til
9
de sager, som borgerne har. Dette forslag ligger ud over, hvad der i bestemmelsen i §
29 a i lov om frikommuner forsøgsmæssigt er givet hjemmel til, idet der her alene er
hjemmel til, at de deltagende kommuner kan oplyse borgerne om status i borgerens
sag.
Det fremgår således af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 29 a i lov om
frikommuner, at der med service forstås håndtering af telefoniske henvendelser fra
borgere om status i de verserende sager, som borgeren, der retter henvendelse til
callcentret, er part i. Som eksempel på en sådan henvendelse kan f.eks. nævnes fo-
respørgsel om status på en verserende sag, som borgeren har i en af de deltagende
kommuner, herunder f.eks. forventet sagsbehandlingstid eller bekræftelse af modta-
gelse af brev eller mail fra borgeren.
Formålet med herværende lovforslag er at udbrede fire konkrete frikommuneforsøg,
som generelle muligheder for alle kommuner, herunder forsøget vedrørende fælles-
kommunale callcentre.
Det ligger derfor uden for rammerne af dette lovforslag at udvide de opgaver, som et
fælleskommunalt callcenter kan varetage.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forhandlingsfællesskabet foreslår, at det anføres eksplicit i lovbemærkningerne, at
§ 3 a, stk. 2, skal forstås sådan, at loven giver direkte hjemmel til at udveksle og be-
handle personoplysninger i henhold til persondataloven og forvaltningsloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at
medarbejdere i et fælleskommunalt callcenter, som yder service til borgere og virk-
somheder i en af de kommuner, der deltager i det fælleskommunale callcenter, kan
tilgå de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer ved bor-
gerens eller virksomhedens henvendelse til det fælleskommunale callcenter.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at per-
sondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de deltagende kommuners elek-
troniske systemer, og at det forudsættes, at en eventuel indhentelse af oplysninger
omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 2, kun kan ske i det omfang, det er nødven-
digt, for at callcentret kan yde den service, som følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 1.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at beskrivelsen af den konkrete hjemmel til
behandling af oplysninger i bemærkningerne er retvisende.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.4. Om persondataretlige aspekter
Datatilsynet bemærker, at der ved lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i lov om
kommunale borgerservicecentre (§ 3 a, stk.1), om at kommunalbestyrelsen sammen
med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan beslutte at oprette et fælleskom-
munalt callcenter, som yder service til borgere og virksomheder i de kommuner, der
deltager i det fælleskommunale callcenter, og at det endvidere følger af forslaget til en
ny § 3 a, stk. 2, at det fælleskommunale callcenter til brug for varetagelsen af den i
stk. 1 nævnte service har adgang til de deltagende kommuners elektroniske doku-
menthåndteringssystemer.
10
Datatilsynet noterer sig, at bestemmelsen har samme ordlyd som frikommunelovens §
29 a.
Datatilsynet noterer sig endvidere, at det af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, bl.a. fremgår, at persondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de
deltagende kommuners elektroniske systemer, at de enkelte deltagende kommuner i
et fælleskommunalt callcenter vil være dataansvarlig, at den kommune, der som led i
callcenterfunktionen foretager opslag i de øvrige deltagekommuners systemer på
vegne af disse kommuner, er databehandler for disse kommuner, og at der skal ind-
gås en databehandleraftale mellem de enkelte kommuner.
Datatilsynet henviser endvidere generelt til pkt. 4 i tilsynets høringssvar af 18. marts
2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som blev afgivet i forbindelse med høringen
over lovforslag nr. 188 af 20. marts 2013 om ændring af lov om frikommuner vedrø-
rende § 29 a om fælleskommunale callcentre.
Datatilsynet fremhævede i sit høringssvar af 18. marts 2013 i pkt. 4 særligt med hen-
syn til identifikation af borgeren, der retter henvendelse til callcentret, at den dataan-
svarlige myndighed skal sikre sig, at medarbejderne i callcentret kun afgiver person-
oplysninger til den rette person. Tilsynet understregede, at datasikkerheden ikke måtte
baseres alene på, at borgeren kan oplyse et personnummer. Datatilsynet opfordrede
til, at problemstillingen om sikring af identiteten indgik i det videre arbejde.
Datatilsynet anførte videre bl.a. i sit høringssvar af 18. marts 2013 i pkt. 4, at person-
datalovens begrænsninger navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder ikke
må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse
med deres konkrete myndighedsudøvelse. En generel adgang for medarbejdere til
alle borgerrelaterede oplysninger var efter tilsynets opfattelse meget vidtgående og
vanskelig at forene med visse af persondatalovens bestemmelser.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal såvel private virksomheder som offentlige
myndigheder, der er dataansvarlige, træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,
fortabes eller forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven.
Den dataansvarlige - og en eventuel databehandler - skal derfor sikre sig, at den, der
meddeles oplysninger til, er rette person, så oplysninger om den registrerede ikke
kommer til uvedkommendes kendskab. Der må kun udleveres oplysninger, når ved-
kommende har legitimeret sig behørigt, eller når der på anden måde er skabt sikker
hed for, at den, der f.eks. fremsætter en indsigtsbegæring, er identisk med den per-
son, som oplysningerne vedrører.
Der gælder ikke specifikke regler for, hvorledes dette skal sikres. Navnlig i forbindelse
med udlevering af fortrolige oplysninger, herunder særligt oplysninger om rent private
forhold (f.eks. oplysninger om strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold
og væsentlige sociale problemer), er det vigtigt at sikre, at oplysningerne ikke udleve-
res til uvedkommende.
Ved telefoniske henvendelser og ved elektroniske henvendelser i form af en e-post,
der ikke er forsynet med elektronisk signatur med tilhørende kvalificeret certifikat, skal
der ligeledes træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for, at der kun udleveres
oplysninger til de rette personer. Det kan f.eks. være nødvendigt at foretage en kon-
trolopringning.
Det er ikke tilstrækkelig legitimation, at en person ved personligt fremmøde eller ved
11
telefonisk henvendelse er i stand til at oplyse en registreret persons personnummer.
Her skal det på anden måde sikres, at den pågældende er identisk med den registre-
rede eller på andet grundlag, f.eks. en fuldmagt, har lovlig adkomst til oplysningerne.
I sidste ende beror det på en konkret vurdering i den enkelte situation, hvilke sikker-
hedsforanstaltninger der skal træffes ved udlevering af oplysninger.
Der henvises til vejledning om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i
lov om behandling af personoplysninger (vejledning nr. 126 af 10. juli 2000).
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal endvidere henvise til, at det fremgår af de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at det er de deltagende kommuner, der
som dataansvarlige har pligt til at sikre sig, at callcentret indrettes i overensstemmelse
med persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at det
fælleskommunale callcenters adgang til de deltagende kommuners elektroniske do-
kumenthåndteringssystemer alene må omfatte de oplysninger, som er nødvendige for
callcentrets varetagelse af dets serviceopgave.
Det fremgår endelig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at brugen
af medarbejdere til løsning af opgaver på tværs af flere kommuner gør det påkrævet,
at der i forbindelse med etableringen af fælleskommunale callcentre og IT-
understøttelsen heraf er fokus på behandlingssikkerheden, herunder med hensyn til
styring af brugerrettigheder, interne kontrolordninger samt uddannelse og vejledning
af medarbejderne om behandling af personoplysninger.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.5. Om mulighed for samarbejde med private
Dansk Erhverv finder det afgørende, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven,
at kommuner kan samarbejde med private om løsningen af callcenteropgaver. Dansk
Erhverv bemærker i forlængelse heraf, at såfremt de opgaver, som callcentrene vare-
tager, indebærer myndighedsudøvelse, bør der udtrykkelig tages stilling til, om de
private aktører kan varetage disse myndighedsopgaver eller ej. Derfor vil det efter
Dansk Erhvervs opfattelse være oplagt, at det i loven eller lovbemærkningerne define-
res, hvilke opgaver der ikke indebærer myndighedsudøvelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at kommunale medarbejdere på tværs
af kommunegrænser kan varetage vejledningsopgaver i forhold til borgerne for derved
mere effektivt at udnytte de kommunale ressourcer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.6. Moms
FSR (Danske Revisorer) efterlyser Skatteministeriets holdning til den momsmæssige
behandling for ydelser leveret til andre borgere end kommunens egne fra callcentrene
og spørger i den forbindelse om,
• der er tale om levering mod vederlag?
• ydelserne er omfattet af momslovens § 9 eller § 13?
12
• hvordan Skatteministeriet påtænker, at dette skal behandles i forhold til momslovens
bestemmelser generelt med hensyn til momsfradragsret?
Skatteministeriets bemærkninger
Moms forvaltes af SKAT, som også står for fortolkningen af momsloven og momssy-
stemdirektivet. Kommentaren fra FSR er derfor blevet forelagt SKAT. SKAT udtaler, at
der ved en momsmæssig vurdering særligt ses på om der er tale om levering mod
vederlag.
Umiddelbart er det SKAT´s opfattelse, at callcentrenes aktiviteter falder uden for
momslovens anvendelsesområde.
Der er tale om et samarbejde mellem 2 eller flere kommuner, som foregår på et selv-
stændigt retligt grundlag, hvor private udbydere ikke kan operere, dvs. at kommunen
ikke anses for at være afgiftspligtig i betydningen: ”andre statslige, regionale og kom-
munale institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder, for så vidt de leverer varer
og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.”
SKAT tilføjer, at når aktiviteten falder uden for momslovens anvendelsesområde, skal
der ikke tages stilling til, om ydelserne er omfattet af momslovens § 9 (leverancer)
eller § 13 (fritagelser), og der skal heller ikke tages stilling til momsfradragsretten.