Fremsat den 21. marts 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Rune Lund (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19808

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B92/20161_B92_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. marts 2017 af Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Rune Lund (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en analyse af afgift på biomasse til fjernvarme
    Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en analyse af effekter og konsekvenser ved en afgift på biomasse til fjernvar-
    me senest den 1. september 2017.
    Beslutningsforslag nr. B 92 Folketinget 2016-17
    AX019808
    Bemærkninger til forslaget
    Mens regeringen igen og igen udsætter afgiftsanalysen på
    energiområdet, ombygges landets fjernvarmeforsyning has-
    tigt til biomasse, der alene er driftsøkonomisk attraktivt, for-
    di det er afgiftsfritaget. For staten betyder det et stigende af-
    giftstab, men samtidig på papiret en CO2-reduktion, hvilket
    dog kan diskuteres, og det fremstiller Danmark som grøn og
    CO2-reducerende, selv om det vælter ud med CO2 fra de bi-
    omassefyrende fjernvarmeværker. Samtidig overvejer flere
    fjernvarmeselskaber aktuelt, hvordan de kan komme med på
    biomassebølgen.
    Afgiftsfritagelsen for biomasse er ulogisk, for det er ikke
    CO2-neutralt at brænde træ af, selv om det bliver opgjort så-
    dan i EU’s kvotesystem. Hvor meget det bidrager til den
    globale opvarmning, afhænger af, hvad det er for en biomas-
    se, der er tale om, og hvorledes kulstofkredsløbet ser ud, det
    vil sige, hvor lang tid det tager at optage den udledte CO2
    som biomasse igen.
    Selv om energibranchen har indført en frivillig aftale om
    at benytte såkaldt bæredygtig biomasse, indgår kulstofkreds-
    løbet ikke heri, og kun en begrænset mængde af den an-
    vendte biomasse er omfattet af aftalen. Derfor er der også en
    stigende tilslutning til, at biomasse kun skal være et over-
    gangsbrændsel til mere ren vedvarende energi – ikke mindst
    fordi den udbredte brug af biomasse blokerer for udviklin-
    gen af et fleksibelt energisystem, der udnytter den vedvaren-
    de energi fra sol og vind mere optimalt. F.eks betyder en af-
    giftsfritagelse, at der stort set ikke er store varmepumper i
    fjernvarmen, og som det beskrives i Energistyrelsens
    screeningsrapport om geotermi, hindrer den manglende af-
    gift på biomasse, at geotermi er konkurrencedygtigt, jf.
    »Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmemå-
    ler – Beregning af geotermianlæg og muligheder for indpas-
    ning i fjernvarmeforsyningen« fra september 2015.
    Klimarådet har i deres rapport »Omstilling med omtanke –
    Status og udfordringer for dansk klimapolitik« fra november
    2015 anbefalet regeringen og Folketinget at lægge afgifter
    på biomasse, fordi afgiftsfritagelsen medvirker til, at fjern-
    varmeselskaberne vælger biomasse i stedet for eldrevne var-
    mepumper. Også Det Miljøøkonomiske Råd har i dets rap-
    port »Økonomi og Miljø« offentliggjort den 28. februar
    2017 anbefalet, at biobrændsler pålægges en ny og harmoni-
    seret energiafgift. Det vil endda give en samfundsøkono-
    misk gevinst, hvilket regeringen ellers ikke holder sig tilba-
    ge med at benytte som et hovedargument for en ændring.
    I dette forslag forstås biomasse kun som den biomasse,
    der anvendes til at producere fjernvarme, idet det er her, at
    langt den største del af biomassen anvendes. Den tidligere
    aftalte biomasseafgift, der blev markedsført under betegnel-
    sen forsyningssikkerhedsafgiften, forsøgte at omfavne al bi-
    omasse. Dette medførte, at afgiften slet ikke blev indført,
    fordi ministerierne bag forslaget ville inddrage selv hegns-
    pæle og halm til heste, fordi det i princippet kan brændes, og
    fordi det blev for bureaukratisk at undtage.
    Hensigten med forslaget er at forcere fremlæggelsen af en
    effektanalyse, såfremt der pålægges en afgift på biomasse,
    der anvendes i fjernvarmeforsyningen. Dette skal sikre, at
    resultatet kan indgå i forhandlingerne om en ny energiaftale.
    Analysen bør tage afsæt i en afgift, der er på niveau med af-
    gift på andre brændsler, og bør indeholde en indfasning af
    afgiften over en årrække. Analysen bør endvidere give en
    vurdering af, hvilke konsekvenser en sådan afgift vil medfø-
    re, dels i forhold til allerede etablerede biomasseanlæg og
    dels i forhold til den videre udbygning/omlægning af fjern-
    varmen, herunder i hvilket omfang en afgift på biomassen
    vil fremme brugen af varmepumper, solvarme og udbygning
    med geotermisk varme.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Søren Egge Rasmussen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af afgift
    på biomasse til fjernvarme.
    (Beslutningsforslag nr. B 92)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3