Svar på spm. 12 om ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Udvalg for Forretningsorden
Christiansborg 20. marts 2017
Svar på Udvalget for Forretningsordenens spørgsmål nr. 12 (L
100) af 15. marts 2017 stillet efter ønske fra Søren Gade (V)
Spørgsmål
”Ministeren bedes – om fornødent med bistand fra Justitsministeriet – belyse, om
ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget, jf. udvalgets omdelte 2. udkast til betænk-
ning, vil kunne udgøre ekspropriation, idet forhenværende ministre, hvis æn-
dringsforslaget gennemføres, fratages muligheden for at nyde ministerpension,
hvis de modtager vederlag fra andre politiske hverv, uden hensyn til, hvornår de-
res ret til ministerpension er optjent. Det bemærkes, at ministeren har ydet teknisk
bistand til det pågældende ændringsforslag ved besvarelsen den 10. februar 2017
af spørgsmål nr. 4 til lovforslaget.”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra
Justitsministeriet:
”1. Ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget, som spørgeren henviser til, går ud på
indsættelse af følgende nye stykke (stk. 7) i lovens § 4:
”Stk. 7. Egenpension efter stk. 1, 2. pkt., udbetales ikke, såfremt en for-
henværende minister modtager vederlag eller eftervederlag fra Europa-
Parlamentet, Folketinget, en region, en kommune eller politisk udpegede
hverv i internationale organisationer. Egenpension udbetales ved ophør af
de i 1. pkt. nævnte indtægter.”
2. Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
”§ 73. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin
ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov
og mod fuldstændig erstatning.”
Selvom en rettighed er beskyttet af grundlovens § 73, betyder det ikke uden vide-
re, at ethvert indgreb i rettigheden har karakter af ekspropriation (”afståelse”). Der
kan således foretages en række indgreb i beskyttede rettigheder, uden at der af den
grund er tale om ekspropriation. Der tales i så fald om erstatningsfri regulering.
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Side 2 af 3
Afgørelsen af, om der er tale om ekspropriation eller erstatningsfri regulering,
beror efter retspraksis på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Max
Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer (1979), side 412 f., Alf
Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. ved Ole Espersen (1980), side 665 ff, og
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 459f.
Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peges
navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret
(herunder om det rammer mange eller få rettighedshavere), indgrebets intensitet,
om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel råden, og om der er tale om en
tilintetgørelse af rettigheden eller en overførelse til andre fysiske eller juridiske
personer. Også den lovgivningstradition, der i øvrigt er på det pågældende områ-
de, tillægges betydning ved bedømmelsen af indgrebets karakter.
3. Justitsministeriet har tidligere forholdt sig til ministerpensionsordningens for-
hold til grundlovens § 73 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 7 af 31. januar 1995 fra
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (Alm. del – bilag 34). Besvarelsen er
vedlagt finansministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget.
Den nævnte besvarelse af 31. januar 1995 angik en vurdering af en række forslag
til ændring af ministerpensionsordningen, herunder en regel om, at ministerpensi-
on – der på daværende tidspunkt kom til udbetaling to år efter fratrædelsen uanset
den afgåede ministers alder – ikke skulle kunne udbetales før det fyldte 60. år.
Sammenfattende fandt Justitsministeriet i besvarelsen, at de nye regler i alminde-
lighed ville indebære ekspropriation efter grundlovens § 73, stk. 1, hvis de blev
givet virkning for allerede pensionerede ministres vedkommende.
Ministeriet fandt endvidere, at de nye regler ville kunne gives virkning for fungeren-
de ministre med under et års anciennitet, mens fungerende ministre med mere end
et års anciennitet formentlig ville kunne kræve, at deres allerede optjente, men
endnu ikke aktualiserede, ret til ministerpension, skulle behandles efter de hidtidi-
ge regler. Baggrunden herfor var, at ekspropriation kun kan ske mod fuldstændig
erstatning.
4. Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
at en minister, som har haft mindst 1 års funktionstid, er berettiget til egenpensi-
on. Efter gældende ret opstår kravet på udbetaling af egenpension som hovedregel
fra den 1. i måneden efter, at vedkommende har nået efterlønsalderen, jf. be-
stemmelsens 2. pkt.
Egenpensionens størrelse beregnes efter lovens § 5. Bestemmelsens stk. 4 regule-
rer samordningen mellem egenpension og andre indtægter. Det følger af § 5, stk.
4, at hvis summen af en række indtægter, herunder vederlag, eftervederlag og
egenpension fra andre politiske hverv, overstiger det vederlag, den forhenværende
minister senest modtog, nedsættes egenpensionen med det overskydende beløb. §
5, stk. 4, er således en regel, der sætter et loft for summen af egenpension og de i
Side 3 af 3
bestemmelsen nærmere opregnede vederlagsformer. Der er imidlertid ikke tale om
en regel om, at modtagelse af visse former for vederlag mv. medfører, at udbeta-
ling af egenpension helt suspenderes uden hensyntagen til størrelsen af et sådant
vederlag mv.
Med ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget lægges der op til, at forhenværende mi-
nistre, der har optjent ret til egenpension, ikke skal have ret til udbetaling af egen-
pension, hvis vedkommende modtager vederlag mv. fra en række politiske hverv.
Udbetalingen vil først kunne påbegyndes eller genoptages på det tidspunkt, hvor
den pågældende ikke længere modtager sådant vederlag.
Ændringsforslaget vil bl.a. berøre forhenværende ministre, som på lovens foreslå-
ede ikrafttrædelsestidspunkt allerede får udbetalt egenpension, og nuværende eller
forhenværende ministre, som på ikrafttrædelsestidspunktet har optjent ret til
egenpension, uden at denne endnu er kommet til udbetaling.
Som anført ovenfor under pkt. 1 vil det bero på en konkret vurdering i hvert en-
kelt tilfælde, om ændringsforslaget vil indebære et indgreb over for en forhenvæ-
rende eller fungerende minister, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt har optjent
ret til egenpension.
Det må dog lægges til grund, at ændringsforslaget efter omstændighederne vil
kunne indebære et ganske intensivt indgreb i rettigheder omfattet af grundlovens §
73. Som eksempel kan nævnes, at en forhenværende minister, der allerede modta-
ger udbetaling af egenpension, og som samtidig er medlem af Folketinget, som
følge af ændringsforslaget vil få standset udbetalingen af egenpension, indtil ved-
kommende ikke længere er medlem af Folketinget. Ændringsforslaget vil således
kunne indebære et ekspropriativt indgreb (”afståelse”) omfattet af grundlovens §
73.”
Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet anførte.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister