L 145 - svar på spm. 4 om ministeren vil beskrive de erhvervsmæssige konsekvenser af lovforslaget, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Simon Kollerup
MOF L 145 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L145/spm/4/svar/1390713/1734329.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 17. marts 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 145, forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Krav om etablering af målrettede efterafgrøder), stillet den 16. marts 2017 af Miljø- og Fødevareudvalget efter ønske fra Simon Kollerup. Spørgsmål nr. 4 til L 145 ”Ministeren bedes beskrive de erhvervsmæssige konsekvenser af lovforslaget. ” Svar Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den frivillige ordning om udlægning af målrettede efterafgrøder. I denne ordning gives landbrugsbedrifterne mulighed for at anmelde frivillig udlægning af efterafgrøder mod kompensation. I det omfang der ikke opnås en tilstrækkelig kvælstofreducerende effekt under den frivillige ordning, vil miljø- og fødevareministeren med hjemmel i dette lovforslag fastsætte et krav om etablering af supplerende målrettede efterafgrøder i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er nået. Hvis der viser sig behov for ved bekendtgørelse at udnytte bemyndigelsen til at udstede kravet om målrettede efterafgrøder i områder, hvor indsatsbehovet ikke er opnået frivilligt, vil der være økonomiske og administrative konsekvenser for de bedrifter, som bliver omfattet af kravet. Det er ikke muligt på forhånd at beregne disse konsekvenser, da størrelsen af det målrettede efterafgrødekrav er afhængig af den kvælstofreducerende effekt opnået under den frivillige ordning. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive beregnet i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, hvis det bliver nødvendigt. Esben Lunde Larsen / Jakob Ibsen-Jensen Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 145 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt