Svar på spm. nr. S 864: Deler udenrigsministeren det indtryk, den tidligere norske ambassadør i Saudi Arabien Carl Schiøtz Wibye beskriver i sin bog »Terrorens rige«, hvor han, som det fremgår af titlen på bogen, fremfører den observation, at det saudiske styre via sin eksport af den stokkonservative udlægning af Islam, der er fremherskende i Saudi Arabien, ved navn Wahabisme udbreder en radikaliserende version af Islam, som medfører, at der kan opstå terrororganisationer som Islamisk Stat og Taleban, og hvordan mener udenrigsministeren vi i bekræftende fald skal forholde os til den situation?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på para.20 S 864.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S864/svar/1390053/1733554.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2017 - 10298 MENA 16. marts 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 864 stillet den 9. marts 2017 af
Peter Skaarup (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Deler udenrigsministeren det indtryk, den tidligere norske ambassadør i
Saudi Arabien Carl Schiøtz Wibye beskriver i sin bog »Terrorens rige«,
hvor han, som det fremgår af titlen på bogen, fremfører den observation,
at det saudiske styre via sin eksport af den stokkonservative udlægning af
Islam, der er fremherskende i Saudi Arabien, ved navn Wahabisme
udbreder en radikaliserende version af Islam, som medfører, at der kan
opstå terrororganisationer som Islamisk Stat og Taleban, og hvordan
mener udenrigsministeren vi i bekræftende fald skal forholde os til den
situation?
Svar
Der er blandt eksperter forskellige vurderinger af, hvad de væsentligste
bagvedliggende årsager er til islamistisk radikalisering og terror. Der
peges bl.a. på autoritære regimers marginalisering af store grupper, især
blandt unge, i Mellemøsten, social og økonomisk ulighed, forråelse i
væbnede konflikter samt påvirkning fra terroristpropaganda på sociale
medier. Flere peger på Saudi Arabiens indflydelse, bl.a. som følge af
udbredelsen af Wahabisme, men det påpeges, at man ikke tager højde for
kompleksiteten af problemstillingen, hvis man udelukkende fokuserer på
dette aspekt. Fra dansk side vil vi blive ved med at føre en kritisk dialog
med Saudi-Arabien om islamistisk radikalisering og terrorisme.
For regeringen har det en høj prioritet at medvirke til at bekæmpe global
terror. Derfor er vi bl.a. aktivt engageret i den internationale koalition
mod terrorgruppen ISIL og Global Counter Terrorism Forum (GCFT),
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2016-17
S 864 endeligt svar , S 864 endeligt svar
Offentligt
2
ligesom Danmark også har en række selvstændige initiativer i tredje-
lande, der har til formål at imødegå radikalisering og voldelig
ekstremisme. Saudi Arabien deltager også i koalition mod ISIL og har i
2014 selvstændigt taget initiativ til at danne en sunni-islamisk koalition
bestående af 40 lande, som skulle imødegå terror.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen