Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Notat
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om forsøg i
folkekirken
1. Høringsprocessen.........................................................................................................6
2. Overordnet beskrivelse af høringssvarene.......................................................7
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele ...................................................8
3.1. Udkastets § 1 (godkendelse af forsøg)................................................................8
3.1.1. Høringssvarene....................................................................................................8
3.1.1.1. Ministerens godkendelse ...............................................................................8
3.1.1.2. Behov for forsøgslovgivning.........................................................................8
3.1.1.3. Konsekvenser af forsøgslovgivning...........................................................9
3.1.2. Kirkeministeriets bemærkninger ................................................................9
3.1.2.1. Ministerens godkendelse ...............................................................................9
3.1.2.2. Behov for forsøgslovgivning.........................................................................9
3.1.2.3. Konsekvenser af forsøgslovgivning........................................................10
3.2. Udkastets § 2, stk. 1 (lovens anvendelsesområde) .....................................10
3.2.1. Høringssvarene .................................................................................................10
3.2.1.1. Afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde ..........................11
3.2.1.2. Lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.............................11
3.2.1.3. Lov om valg til menighedsråd ...................................................................12
3.2.1.4. Arbejdsgiveransvar ifm. præsteansættelse.........................................12
3.2.1.5. Arbejdsgiveransvar ifm. kirkefunktionærer.......................................12
3.2.1.6. Forslag til ændring af normer for ansættelse af personale i
provstiet..............................................................................................................................13
3.2.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................13
3.2.2.1. Afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde ..........................13
3.2.2.2. Lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.............................14
3.2.2.3. Lov om valg til menighedsråd ...................................................................14
3.2.2.4. Arbejdsgiveransvar ifm. præsteansættelse.........................................14
3.2.2.5. Arbejdsgiveransvar ifm. kirkefunktionærer.......................................14
3.2.2.6. Forslag til ændring af normer for ansættelse af personale i
provstiet..............................................................................................................................15
3.3. Udkastets § 2, stk. 2 (forsøgsdeltagere)...........................................................15
3.3.1. Høringssvarene .................................................................................................15
Dato: 15. marts 2017
Dokument nr. 32947/17
Sagsbehandler
CHJA og NAAG
Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt
Notat
Side 2
Dokument nr. 32947/17
3.3.1.1. Tydeliggørelse af mulighed for samarbejde mellem
menighedsråd og hhv. biskopper og stiftsadministration............................15
3.3.1.2. Samarbejde på tværs af provstiudvalg m.v. ........................................15
3.3.1.3. Flytning af kompetence til andre sogne................................................16
3.3.1.4. Teknik..................................................................................................................16
3.3.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................16
3.3.2.1. Tydeliggørelse af mulighed for samarbejde mellem
menighedsråd og hhv. biskopper og stiftsadministration............................16
3.3.2.2. Samarbejde på tværs af provstiudvalg m.v. ........................................16
3.3.2.3. Flytning af kompetence til andre sogne................................................16
3.3.2.4. Teknik..................................................................................................................17
3.4. Udkastets § 3 (generelt)..........................................................................................17
3.4.1. Høringssvarene .................................................................................................17
3.4.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................17
3.5. Udkastets § 3, stk. 1 (formål med forsøg) .......................................................17
3.5.1. Høringssvarene .................................................................................................17
3.5.1.1. Betydning af forsøg for den folkekirkelige model............................17
3.5.1.2. Relationen mellem menighedsråd og provstiudvalg.......................18
3.5.1.3. Kompetence bør ikke kunne flyttes til provstiudvalg.....................18
3.5.1.4. Større autonomi til menighedsråd..........................................................19
3.5.1.5. Vejledninger, skabeloner m.v....................................................................19
3.5.1.6. Teknik..................................................................................................................19
3.5.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................19
3.5.2.1. Betydning af forsøg for den folkekirkelige model............................19
3.5.2.2. Relationen mellem menighedsråd og provstiudvalg.......................20
3.5.2.3. Kompetence bør ikke kunne flyttes til provstiudvalg.....................20
3.5.2.4. Større autonomi til menighedsråd..........................................................20
3.5.2.5. Vejledninger, skabeloner m.v....................................................................20
3.5.2.6. Teknik..................................................................................................................20
3.6. Udkastets § 4 (generelt)..........................................................................................20
3.6.1. Høringssvarene .................................................................................................20
3.6.2. Kirkeministeriets bemærkninger................................................................20
3.7. Udkastets § 4, stk. 1 (kirkeministerens godkendelse)...............................21
3.7.1. Høringssvarene .................................................................................................21
3.7.1.1. Tilsyn....................................................................................................................21
3.7.1.2. Initiativret..........................................................................................................21
Notat
Side 3
Dokument nr. 32947/17
3.7.1.3. Metode.................................................................................................................22
3.7.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................22
3.7.2.1. Tilsyn....................................................................................................................22
3.7.2.2. Initiativret..........................................................................................................22
3.7.2.3. Metode.................................................................................................................22
3.8. Udkastets § 4, stk. 2 (forsøgsskabelon og frist for indsendelse)...........23
3.8.1. Høringssvarene .................................................................................................23
3.8.1.1. Forsøgsrammer ...............................................................................................23
3.8.1.2. Frist for kirkeministerens godkendelse m.v.......................................23
3.8.1.3. Krav til godkendelse – økonomiske konsekvenser og endeligt
ansvar ..................................................................................................................................23
3.8.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................24
3.8.2.1. Forsøgsrammer ...............................................................................................24
3.8.2.2. Frist for kirkeministerens godkendelse m.v.......................................24
3.8.2.3. Krav til godkendelse – økonomiske konsekvenser og endeligt
ansvar ..................................................................................................................................24
3.9. Udkastets § 4, stk. 4 (facilitator) .........................................................................24
3.9.1. Høringssvarene .................................................................................................24
3.9.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................25
3.10. 3.10. Udkastets § 4, stk. 5 (bemyndigelse)......................................................26
3.10.1. Høringssvarene .................................................................................................26
3.10.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................26
3.11. Udkastets § 5, stk. 1 (frivillighed i samarbejder).........................................26
3.11.1. Høringssvarene .................................................................................................26
3.11.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................26
3.12. Udkastets § 5, stk. 2 (forpligtelse af provstiudvalget til at deltage i
forsøg).............................................................................................................................26
3.12.1. Høringssvarene .................................................................................................26
3.12.1.1. Ønske om frivillighed for provstiudvalgenes deltagelse i
samarbejder med menighedsråd.............................................................................26
3.12.1.2. Procentsatsen ................................................................................................27
3.12.1.3. Loft over antallet af forsøg, som et provstiudvalg kan pålægges
................................................................................................................................................27
3.12.1.4. Beregningsmetode.......................................................................................28
3.12.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................28
3.12.2.1. Ønske om frivillighed for provstiudvalgenes deltagelse i
samarbejder med menighedsråd.............................................................................28
Notat
Side 4
Dokument nr. 32947/17
3.12.2.2. Procentsatsen ................................................................................................29
3.12.2.3. Loft over antallet af forsøg, som et provstiudvalg kan pålægges
................................................................................................................................................30
3.12.2.4. Beregningsmetode.......................................................................................30
3.13. Udkastets § 5, stk. 4 (forsøg hvor biskop/stiftsøvrighed forpligtes til
at indgå).........................................................................................................................30
3.13.1. Høringssvarene .................................................................................................30
3.13.1.1. Folkekirkens indre og ydre anliggender............................................30
3.13.1.2. Lovforslagets tone .......................................................................................30
3.13.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................30
3.13.2.1. Folkekirkens indre og ydre anliggender............................................30
3.13.2.2. Lovforslagets tone .......................................................................................30
3.14. Udkastets § 6 (generelt)..........................................................................................31
3.14.1. Høringssvarene .................................................................................................31
3.14.1.1. Økonomi generelt.........................................................................................31
3.14.1.2. Evt. anvendelse af 5%-midler i forbindelse med forsøg .............31
3.14.1.3. Honorar til menighedsrådsmedlemmer ............................................31
3.14.1.4. Finansiering af samarbejde mellem menighedsråd og
biskopper/stiftsøvrigheder........................................................................................31
3.14.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................32
3.14.2.1. Økonomi generelt.........................................................................................32
3.14.2.2. Evt. anvendelse af 5% midlerne ............................................................32
3.14.2.2. Honorar til menighedsrådsmedlemmer ............................................32
3.14.2.3. Finansiering af samarbejder mellem menighedsråd og
biskopper/stiftsøvrigheder........................................................................................32
3.15. Udkastets § 6, stk. 2 (udgifter til forsøg, hvor provstiudvalget
overtager opgaver, kompetencer og finansiering)......................................32
3.15.1. Høringssvarene .................................................................................................32
3.15.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................33
3.16. Udkastets § 6, stk. 3 (udgifter til evaluering) ................................................34
3.16.1. Høringssvarene .................................................................................................34
3.16.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................34
3.17. Udkastets § 7 (forsøgsperiodens længde) ......................................................34
3.17.1. Høringssvarene .................................................................................................34
3.17.1.1. Evt. udvidelse af forsøgsperiodens længde ......................................34
3.17.1.2. Menighedsråd med funktionsperiode på 2 år .................................35
3.17.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................35
Notat
Side 5
Dokument nr. 32947/17
3.17.2.1. Evt. udvidelse af forsøgsperiodens længde ......................................35
3.17.2.2. Menighedsråd med en funktionsperiode på 2 år ...........................35
3.18. Udkastets § 8 (ophævelse af forsøg) .................................................................36
3.18.1. Høringssvarene .................................................................................................36
3.18.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................36
3.19. Udkastets § 11, stk. 1 (krav til evaluering).....................................................36
3.19.1. Høringssvar.........................................................................................................36
3.19.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................36
3.20. Udkastets § 12, stk. 1 (FUV) ..................................................................................37
3.20.1. Høringssvarene .................................................................................................37
3.20.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................37
3.21. Udkastets § 12, stk. 2 (frist for indsendelse af evaluering) .....................37
3.21.1. Høringssvarene .................................................................................................37
3.21.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................37
3.22. Udkastets § 15, stk. 1 og 2 (ikrafttrædelse m.v.)..........................................37
3.22.1. Høringssvarene .................................................................................................38
3.22.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................38
4. Generelle emne...........................................................................................................38
4.1. Høringsfristens længde...........................................................................................38
4.1.1. Høringssvar.........................................................................................................38
4.1.2. Kirkeministeriets bemærkninger..............................................................38
Notat
Side 6
Dokument nr. 32947/17
1. Høringsprocessen
Udkast til forslag til lov om forsøg i folkekirken har været sendt i høring i
perioden 12. december 2016 til 27. januar 2017. Høringsfristen blev oprindelig
fastsat til den 21. januar 2017, men blev den 21. december 2016 forlænget til
den 27. januar 2017 for at sikre menighedsråd m.fl. bedre tid til at drøfte
lovforslaget.
Forslaget har været sendt i høring hos følgende:
Alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsøvrigheder, alle biskopper,
Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening, Den danske
Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening,
Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen
af Danske Kirkegårdsledere, Kirkekultur.nu, Forbundet af Kirke- og
Kirkegårdsansatte, Organistforeningen, 3 F Fagligt Fælles Forbund, HK –
Foreningen af Provstisekretærer, budgetfølgegruppen, provstirevisorerne, IT-
Styregruppen, IT-Sikkerhedsudvalget, kirkemusikskolerne, Selskab for
Kirkeret, de kgl. bygningsinspektører, de folkekirkelige konsulenter,
Nationalmuseet, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, att. Have-
og Landskabsudvalget (HLU).
Kirkeministeriet har modtaget 139 høringssvar fordelt på følgende kategorier:
 67 høringssvar fra menighedsråd
 29 høringssvar fra provstiudvalg
 3 høringssvar fra provster
 10 høringssvar fra biskopper (1 sammen med stiftsøvrigheden, 1
sammen med stiftsadministrationen)
 16 høringssvar fra organisationer og foreninger
 14 øvrige høringssvar
Dette notat har til formål at skabe overblik over de indkomne høringssvar.
I høringsnotatet henvises til §-numrene i det udkast til lovforslag, som var i
høring. Strukturen i lovforslaget er ændret efter Justitsministeriets
gennemgang.
Lovforslaget udgør en ramme for, at menighedsråd kan afprøve nye
organisationsformer, som bl.a. betyder, at de kan skabe – den for dem hver især
– rette balance mellem de administrative og kirkelige opgaver m.v.
Det kan være gennem en ændret intern organisering af opgaver i
menighedsråd, hvilket vil sige, at menighedsrådene får mulighed for at afprøve
nye rollefordelinger og hermed ny fordeling af funktioner. Det kan også være
ved ekstern organisering af opgaver. Det kan for eksempel være ved, at
opgaver bliver udliciteret til en ekstern leverandør, til et samarbejde med
andre menighedsråd eller ved, at opgaver, kompetencer og finansiering flyttes
Notat
Side 7
Dokument nr. 32947/17
fra menighedsrådet til en anden kirkelig myndighed, for eksempel
provstiudvalget.
Lovforslaget bygger på et princip om gennemsigtighed, demokratisk legitimitet
og frivillighed for menighedsrådene. Det betyder bl.a., at det er det enkelte
menighedsråd, der beslutter om rådet skal deltage i et forsøg.
Kirkeministeriet vil i løbet af foråret 2017 tilbyde menighedsråd, provstiudvalg
m.v. at deltage i en række konkrete forsøg om de nævnte emner, som
menighedsråd har efterspurgt bl.a. i forbindelse med projektet ”Menighedsråd
på jeres måde”. Forsøgene skal via en systematisk erfaringsopsamling og
evaluering danne grundlag for at vurdere, om der er behov for lovændringer.
2. Overordnet beskrivelse af høringssvarene
Overordnet set fordeler høringssvarene sig på følgende vis i forhold til
tilkendegivelserne omkring lovforslaget som sådan, idet det skal understreges,
at en overordnet positiv tilkendegivelse ikke udelukker, at der kan være
ændringsforslag til lovforslaget:
Negativt Positivt Ingen
bemærkninger/udtrykker
ikke specifik holdning til
lovforslaget/hverken
enten-eller
Menighedsråd 71 4423 16
Provstiudvalg 2 26 1
Provster 34
Biskopper 15 86 17
Organisationer 10 6
Øvrige 1 4 98
1 Kettrup/Gøttrup Menighedsråd ønsker ikke mere centralisering og håber, at kunne
bevare beslutningerne i deres nuværende menighedsråd.
2 Houlkær Menighedsråd anbefaler forsøg, der har til hensigt at fremme og forenkle
menighedsrådets virksomhed, men er til gengæld imod enhver form for overførsel af
opgaver og kompetence til provstiudvalg, men støtter alle former for samarbejde lokalt
og mellem menighedsråd og andre instanser, der fremme og forenkler den lokale
selvbestemmelse.
3 Sdr. Aarslev Menighedsråd og Brabrand Menighedsråd har indsendt fælles
høringssvar.
4 Ribe Stifts 8 provster har indsendt et samlet høringssvar.
5 Biskoppen over Haderslev Stift er grundlæggende betænkelig ved lovforslaget, men er
åben for, at der laves forsøg indenfor på forhånd udpegede områder, fx indenfor de
områder, hvor der har været efterspørgsel efter i projektet ”Menighedsråd på jeres
måde”.
6 Inkl. stiftsøvrigheden og biskoppen over Roskilde Stift i fælles svar.
7 Inkl. stiftsadministrationen og biskoppen over Aalborg Stift i fælles svar.
Notat
Side 8
Dokument nr. 32947/17
Sum 11 92 36
Lovforslaget udgør en ramme for forsøg. Nærværende notat behandler alene
bemærkninger til selv lovforslaget. Af visse høringssvar fremgår bemærkninger
i forhold til de konkrete forsøg, som Kirkeministeriet forventes at udbyde i
foråret 2017. Disse bemærkninger er ikke medtaget i nærværende notat men
indgår i ministeriets arbejde i forbindelse med udarbejdelse af forsøg.
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
3.1. Udkastets § 1 (godkendelse af forsøg)
3.1.1. Høringssvarene
3.1.1.1. Ministerens godkendelse
Biskoppen over Ribe Stift påpeger, at ministeren i forbindelse med
godkendelse af forsøg skal sikre sig, at forsøgene ikke er af en sådan karakter,
at de efter ophør af forsøgsperioden ikke kan rulles tilbage, hvis det viser sig, at
forsøget ikke har den tilsigtede effekt eller måske ligefrem har utilsigtede
virkninger.
Greve-Solrød Provstiudvalg anser det for uheldigt, hvis forsøgenes
gennemførelse alene skal godkendes af kirkeministeren og ikke af f.eks. en
arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de berørte parter (fx
Landsforeningen af Menighedsråd, Provsteforeningen, Foreningen af
Provstisekretærer m.v.).
Præsteforeningen foreslår, at der nedsættes en følgegruppe, som kan indstille
til ministeren, hvilke forsøg der iværksættes, således at det sker på baggrund af
en indstilling fra en bredere kreds af folkekirkens interessenter.
3.1.1.2. Behov for forsøgslovgivning
4 menighedsråd og Nyborg Provstiudvalg henviser til, at de ikke mener, at der
er behov for en forsøgslovgivning, da de allerede har muligheder for at
organisere sig, som de ønsker. 1 af disse uddyber, at det er deres opfattelse, at
der allerede foreligger tilfredsstillende muligheder for ekstern assistance i stift,
provsti, ministerium, Nationalmuseet, Præsteforening og Landsforening af
Menighedsråd.
2 menighedsråd, Fredericia Provstiudvalg og Falster Provstiudvalg mener, at
der kunne være foretaget lovændringer i gældende regelsæt uden forudgående
forsøgslovgivning og forsøg. Fredericia Provstiudvalg mener, at man i den
forbindelse blot kan høste erfaringer fra de allerede eksisterende samarbejder.
Falster Provstiudvalg peger i denne sammenhæng bl.a. på ligning direkte til
menighedsrådssamarbejde om regnskabskontorer og fælles kirkegårde.
8 Sognepræst Lundholm Jensen, Hune Sogn, har indsendt to høringssvar vedr.
høringsfristen. Af skemaet fremgår det som to separate svar.
Notat
Side 9
Dokument nr. 32947/17
Landsforeningen af Menighedsråd gør opmærksom på, at de i forbindelse med
deres arbejde i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde har
argumenteret for, at de mindre komplicerede ændringer hurtigere og enklere
kunne gennemføres som konkrete lovændringer uden forudgående forsøg, men
foreningen sætter pris på, at der nu bliver nye muligheder for
menighedsrådene. Landsforeningen henviser til, at med det foreslåede antal
forsøg bliver de økonomiske omkostninger til evaluering og ikke mindst til det
administrative set-up betydelige. Et af Landsforeningens argumenter for at
gennemføre mindre ændringer uden forudgående forsøg er at reducere disse
omkostninger for Folkekirkens Fællesfond.
1 menighedsråd anfører, at det ikke er afklaret, om de forskellige – i
lovforslaget nævnte – forsøgsmodeller kan rummes inden for gældende
lovgivning. De mener ikke, at organisationsmodeller, der kan gennemføres
inden for gældende lovgivning, bør kræve forsøg.
3.1.1.3. Konsekvenser af forsøgslovgivning
Biskoppen over Haderslev Stift er grundlæggende betænkelig ved lovforslaget,
da det efter hendes mening giver adgang til at igangsætte mere eller mindre
gennemtænkte forsøg inden for folkekirken. Biskoppen henviser til, at forsøg
kan få permanente virkninger, som kan være uønskede og ikke kan forhindres,
da de ikke kan forudsiges. Biskoppen kan ikke anbefale, at der åbnes for
vilkårlige forsøg, men nok, at der åbnes for at lave forsøg inden for på forhånd
udpegede områder, fx indenfor de områder, der har været efterspørgsel efter i
projektet ”Menighedsråd på jeres måde”
3.1.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.1.2.1. Ministerens godkendelse
Forsøgene løber i forsøgsperioden, hvorefter de afsluttes og evalueres.
Kirkeministeren skal i forbindelse med godkendelse af forsøg sikre, at der er
tale om enkelte forsøg, der kan afsluttes igen, uanset hvornår forsøget afsluttes.
Ministeriet er opmærksom på, at der skal tages stilling til udfasning i
forbindelse med ophør/ophævelse af forsøg. Ministeriet vil tydeliggøre dette i
bemærkningerne til lovforslaget.
Lovforslaget indebærer en bred adgang til at dispensere fra den kirkelige
lovgivning, hvorfor den endelig beslutningskompetence i forhold til forsøg
alene kan ligge hos kirkeministeren, som har det overordnede ansvar for
ressortområdet. En arbejdsgruppe kan således ikke have
godkendelseskompetencen i forhold til forsøg. Kirkeministeriet fastholder
derfor, at godkendelseskompetencen i forhold til forsøg alene ligger hos
kirkeministeren, men er indstillet på at en følgegruppe inddrages i forhold til,
hvilke forsøg der bør iværksættes.
Notat
Side 10
Dokument nr. 32947/17
3.1.2.2. Behov for forsøgslovgivning
I Projekt Menighedsråd på jeres måde er der fremkommet en række forslag til
organisationsformer, der i dag ikke er mulige, bliver muliggjort. Ministeriet
vurderer på denne baggrund, at menighedsrådene har behov, der ligger ud
over de muligheder, der eksisterer i gældende ret, hvilket ministeriet har lagt
til grund for denne forsøgslov.
Diskussionen i styregruppen om lovgivning her og nu har været overordnet og
der er ikke af Landsforeningen fremført forslag til ændring af konkrete
lovbestemmelser.
Ministeriet vurderer på baggrund heraf, at det ikke er hensigtsmæssigt at
lovgive på en række af disse punkter uden forudgående forsøg, da det vurderes,
at det er nødvendigt at indsamle erfaringer, på baggrund af hvilke det kan
sikres, at lovændringer er i tråd med menighedsrådenes reelle behov og ønsker
og de faktiske omstændigheder, der gør sig gældende i folkekirken.
Ministeriet har i denne sammenhæng lagt vægt på, at der sikres en samlet
systematisk erfaringsopsamling, som kan føre til en generel revision af den
kirkelige lovgivning. Ministeriet har således ikke ønsket at gennemføre mindre
regelændringer, da de kan vise sig unødige eller irrelevante i forhold til en evt.
større samlet revision af de forskellige regelsæt.
Ministeriet har lagt vægt på, at forsøgsloven er en rammelov, der både skal
rumme evaluering af ændring af regler, men også en evaluering i forhold til
tydeliggørelse af eksisterende muligheder, udarbejdelse af
vejledningsmateriale og standardvedtægter, da disse elementer indgår i et
samlet tværgående arbejde på baggrund af forsøgsresultaterne.
Med forsøgsloven sættes den overordnede ramme for forsøgene. I forbindelse
med udbud af forsøg vil ministeriet beskrive de enkelte forsøgs hjemmel,
herunder forholdet til gældende ret. Denne lov sikrer ikke kun en
erfaringsopsamling i forhold til organisationsformer, der ikke er mulige i dag,
men også i forhold til organisationsformer, der er mulige, men som aldrig har
været afprøvet. Dette har netop til formål at sikre en bred erfaringsopsamling,
som kan anvendes i den generelle revision af den kirkelige lovgivning.
3.1.2.3. Konsekvenser af forsøgslovgivning
Kirkeministeriet vurderer, at forsøgene bliver udbudt på baggrund af et oplyst
grundlag og erfaringsopsamling via bl.a. kirkelab.dk, en konference, KORAs
rapport Menighedsråd på jeres måde, FUVs rapport Samarbejder mellem
menighedsråd i folkekirkens provstier, henvendelser til ministeren, 3
arbejdsgrupper med repræsentanter fra stiftskontorcheferne, Danmarks
Provsteforening, Foreningen af Provstisekretærer, Danmarks
Kordegneforening, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet og en
styregruppe med repræsentanter fra Kirkeministeriet, Landsforeningen af
Menighedsråd, biskopperne, stiftskontorcheferne og Danmarks
Provsteforening. Ministeriet vurderer således ikke, at der vil være tale om
vilkårlige forsøg.
Notat
Side 11
Dokument nr. 32947/17
Kirkeministeriet anerkender, at konsekvenser af forsøg kan være svære at
forudsige, hvilket netop er grundlaget for denne forsøgslovgivning, idet
ministeriet ønsker at sikre, at revision af gældende ret sker på baggrund af en
systematisk erfaringsopsamling, hvormed man kan undgå utilsigtede
konsekvenser af lovændringer.
3.2. Udkastets § 2, stk. 1 (lovens anvendelsesområde)
3.2.1. Høringssvarene
3.2.1.1. Afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde
2 menighedsråd og Aarhus Nordre Provstiudvalg giver udtryk for, at
lovforslagets rammer for forsøg kan være for begrænsende. Aarhus Nordre
Provstiudvalg henviser til, at en væsentlig del af menighedsrådenes
administrative arbejdsbyrder ikke alene har baggrund i de i § 2 nævnte
lovkrav, men derimod i alle andre lovkrav, som menighedsrådene bliver udsat
for i forvaltningen af menighedsrådenes ansvarsområder.
1 menighedsråd og Herning Nordre og Herning Søndre fælles provstiudvalg
foreslår, at lovens anvendelsesområde skal udvides, således at der åbnes
mulighed for, at menighedsråd indenfor et provsti får mulighed for at beskrive
en form for ”frimenighedsråd” eller ”friprovsti”.
Biskoppen over Ribe Stift henviser til, at de nævnte love indeholder en lang
række bestemmelser, som bl.a. indebærer rettigheder for folkekirkens
medlemmer, beboere i de enkelte sogne, valg- og frimenigheder samt andre
kristne trossamfund, ligesom de indeholder en række bestemmelser, som skal
sikre den kulturarv, der findes i kirkerne og på kirkegårdene. Biskoppen
foreslår på den baggrund, at det i loven nærmere angives, hvilke bestemmelser
i de nævnte love som kan fraviges i forbindelse med godkendte forsøg.
Forslaget er begrundet i en opfattelse af, at det vil være hensigtsmæssigt for
såvel menighedsråd som folkekirkemedlemmer, trossamfund,
gravstedsindehavere mv., at forsøgsmulighederne er klart og entydigt
afgrænset.
Biskoppen over Ribe Stift foreslår endvidere, at det angives, om
forsøgsordninger alene kan vedrøre bestemmelserne i de nævnte love, eller om
forsøg også kan omhandle bestemmelser, som er fastsat i de bekendtgørelser,
der er udstedt med hjemmel i de pågældende love.
3.2.1.2. Lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
Landsforeningen af Menighedsråd udtrykker tvivl om, hvorvidt lovforslaget
åbner op for flytning af arbejdsgiveransvaret til provstiudvalget.
Biskoppen over Ribe Stift henviser til, at der i de særlige bemærkninger er
anført, at de nuværende dispensationsmuligheder i menighedsrådsloven ikke
giver mulighed for at flytte arbejdsgiveransvaret til en anden kirkelig
myndighed eller en bestyrelse i et samarbejde, og at det er begrundelsen for at
Notat
Side 12
Dokument nr. 32947/17
lade lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. omfatte af
forsøgsordningen. Biskoppen foreslår derfor, at denne formulering ændres, da
det ikke er muligt at overflytte det ansvar, en arbejdsgiver har over for sit
personale, til andre.
Biskoppen over Københavns Stift påpeger, at opremsningen i § 2, stk. 1, bør
ændres, således at den sidste lov, der nævnes i bestemmelsen, ikke slutter med
m.v., således at man undgår, at m.v. forstås som en henvisning til denne lovs
anvendelsesområde. Biskoppen over Roskilde Stift tilslutter sig dette.
3.2.1.3. Lov om valg til menighedsråd
2 menighedsråd og formanden for Bislev Menighedsråd, Christen Kristensen,
kommenterer på en række områder inden for lov om valg til menighedsråd.
Denne lov ligger imidlertid ikke inden for denne lovs anvendelsesområde.
3.2.1.4. Arbejdsgiveransvar ifm. præsteansættelse
1 menighedsråd anfører, at det bør overvejes, om reglerne vedr. ansættelse af
præster bør ændres, således at alle ansatte i et sogn har samme arbejdsgiver,
herunder også præsten. Dette vil være rimeligt i de tilfælde, hvor man bruger
præsten som daglig leder. Der henvises til, at præstens forkyndelsesfrihed
sagtens bør kunne fastholdes, selv om menighedsrådet er arbejdsgiver. Det
anføres, at en sådan ændring vil have betydning for landskirkeskatten, således
at landskirkeskatten overføres til lokal kirkeskat til betaling af løn til
præsterne.
Det pågældende menighedsråd henviser endvidere til, at det enkelte sogn
sammen med de ansatte præster bør kunne beslutte, hvor mange af præsterne,
der skal kunne sidde med i menighedsrådet.
Præsteforeningen forudsætter, at der ikke etableres forsøg med ansættelse af
præster m.fl., ligesom foreningen har et ønske om, at der generelt udvises
restriktivitet ved accept af forsøg inden for især dette lovområde (lov om
ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.). Foreningen anfører, at det er vigtig
for dem, at præsters uafhængighed sikres.
3.2.1.5. Arbejdsgiveransvar ifm. kirkefunktionærer
Alle 10 kirkefunktionær organisationer påpeger, at man skal være opmærksom
på, at ansættelsesretlige regler, arbejdsmiljøloven og andre relevante love i
forbindelse med de ansattes rettigheder overholdes i forbindelse med forsøg i
folkekirken. De henviser bl.a. til høring, medarbejderinddragelse,
opsigelsesvarsler, ansættelsesbeviser og grænser for, hvad medarbejderen skal
tåle ifm. bl.a. overdragelse af medarbejdere til en anden instans.
I tråd hermed finder biskoppen over Københavns Stift og biskoppen over
Roskilde Stift det for naturligt, at medarbejderne bliver inddraget forud for
forsøg, der omhandler arbejdsgiveransvar.
Notat
Side 13
Dokument nr. 32947/17
Flere organisationer foreslår, at der i lovteksten indføres bemærkning om, at
de ansættelsesretlige konsekvenser skal håndteres i forbindelse med
etableringen af et forsøg.
Organistforeningen anser det for af afgørende betydning, at der i forbindelse
med lovforslaget og i forbindelse med godkendelse af forsøgsprojekterne tages
eksplicit stilling til forsøgenes konsekvenser for arbejdsgiveransvaret i relation
til arbejdsmiljøloven, og at det i forbindelse med godkendelsesproceduren af
forsøgsansøgninger kontrolleres, at ansøgerne er bekendt med
arbejdsmiljøreglernes krav om inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen
(eller direkte inddragelse af medarbejderne, såfremt en
arbejdsmiljøorganisation ikke findes).
FAKK anfører, at de ikke kan tåle, at aftalesystemet bliver genstand for forsøg.
FAKK påpeger endvidere, at det vil være særdeles uholdbart, hvis
organisationerne fremadrettet skal forholde sig til flere forskellige modeller for
lønforhandlinger og evt. forhandling af afskedigelsessager.
Organisationerne lægger herudover vægt på, at:
 Hvis personaleledelsen overdrages til provstiet, bør opgaven varetages
af en uddannet HR-konsulent.
 De ansatte skal have reel indflydelse på beslutninger vedrørende
forsøg.
 Inddragelse af ansatte og frivillige skal ske fra først til sidst. Altså fra
idéfase over planlægning til udførelse og evaluering.
 Menighedsrådene vejledes og rådgives vedr. de ansættelsesretlige
regler m.v. i forbindelse med forsøg.
 Der føres tilsyn i forhold til de ansatte, så der sikres et trygt
ansættelsesforhold, evt. i forbindelse med facilitatorrollen.
Der etableres et overordnet tilsyn med forsøg på de enkelte
arbejdspladser.
Flere organisationer udtrykker ønske om, at de gerne ville have deltaget i det
forberedende arbejde til lovforslaget og oplyser, at de stiller sig til rådighed for
det fortsatte arbejde.
3.2.1.6. Forslag til ændring af normer for ansættelse af personale i provstiet
Århus Domprovstiudvalg foreslår, at man for at sikre den fornødne faglige
kvalificerede opgaveløsning i provstierne skal kunne ansætte folk ud over de
normer, der pt. er lagt til grund for provstiudvalgenes og menighedsrådenes
mulighed for at ansætte professionelt personale – herunder reglerne for
ansættelse og aflønning af provstisekretærer og rollefordelingsaftalen, fx
således at ministeren ved godkendelse af forsøg tillige tager stilling til evt.
nyansættelser og midlertidige ansættelser i provstiet, således at godkendelse af
forsøg samtidig er en godkendelse af oprettelse af stillinger
3.2.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Notat
Side 14
Dokument nr. 32947/17
3.2.2.1. Afgrænsning af lovforslagets anvendelsesområde
Kirkeministeriet har afgrænset forsøgsloven til at gælde relevante regler på
Kirkeministeriets område om menighedsråds organisering. Andre ministeriers
lovgivning, der har betydning for organisationsformen, eller som pålægger
menighedsrådet (og andre myndigheder) forpligtelser, kan derimod ikke
fraviges som led i forsøgene. De love, der er nævnt i udkastets § 2, stk. 1,
vedrører menighedsrådenes interne og eksterne organisering af opgaver.
Inden for Kirkeministeriets ressort vurderes det således, at de relevante love er
medtaget i forsøgsloven.
Menighedsråd kan til enhver tid rette henvendelse til ministeren og foreslå et
konkret forsøg, som giver dem mulighed for at være ”frimenighed” på deres
måde. Det samme gælder for provstiudvalg og menighedsråd i samarbejde.
Kirkeministeren vil på baggrund af en sådan ansøgning vurdere, om et sådant
forsøg er hensigtsmæssigt, og om det kan rummes inden for
forsøgslovgivningens rammer.
Forsøgsloven har til formål at skabe rammer for forsøg med organisering af
menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde
og skabe bedre mulighed for, at de kan organisere sig individuelt, og sådan at
kompetence, ansvar og finansiering vedr. fx bygningsforvaltningen kan flyttes
til fx provstiudvalget. Ministeriet finder derfor, at afgrænsningen til de i
udkastets § 2 nævnte love skal fastholdes.
Kirkeministeriet skal bemærke, at udkastets § 2 også giver mulighed for
dispensation fra administrative forskrifter udstedt i medfør af de nævnte love.
Dette vil blive omtalt i lovforslagets bemærkninger.
3.2.2.2. Lov om ansættelse af stillinger i folkekirken m.v.
Kirkeministeriet vil i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggøre, at
arbejdsgiveransvaret for kirkefunktionærer kan flyttes fra menighedsråd til en
anden folkekirkelig myndighed, her iblandt et provstiudvalg.
Kirkeministeriet ændrer rækkefølgen på de oplistede love i udkastets § 2, stk.
1, således at det ikke giver anledning til tvivl.
3.2.2.3. Lov om valg til menighedsråd
Lov om valg til menighedsråd er ikke omfattet af forsøgslovens
anvendelsesområde, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der er nedsat et
udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform, som bl.a. har til opgave at
undersøge, om lov om valg til menighedsråd skal ændres.
3.2.2.4. Arbejdsgiveransvar ifm. præsteansættelse
Forsøgsloven medfører ingen ændringer i forhold til ansættelse m.v. af præster.
Notat
Side 15
Dokument nr. 32947/17
3.2.2.5. Arbejdsgiveransvar ifm. kirkefunktionærer
Kirkeministeriet vil i bemærkningerne til lovforslaget understrege, at de
arbejdsretlige regler m.v. skal overholdes i forbindelse med forsøg. Ministeriet
vil ligeledes udarbejde relevant vejledning vedrørende de arbejdsretlige regler
m.v. til menighedsrådene.
3.2.2.6. Forslag til ændring af normer for ansættelse af personale i provstiet
Der skal i forhold til de konkrete forsøg tages stilling til, om der kan oprettes
særlige stillinger i provstiet. Generelle regler vedr. provstiudvalgets mulighed
for at ansætte andre personalegrupper end provstisekretærer vil evt. på
baggrund af forsøg indgå i den samlede revision af det kirkelige regelsæt.
3.3. Udkastets § 2, stk. 2 (forsøgsdeltagere)
3.3.1. Høringssvarene
3.3.1.1. Tydeliggørelse af mulighed for samarbejde mellem menighedsråd og
hhv. biskopper og stiftsadministration
Biskoppen over Københavns Stift og biskoppen over Fyens Stift opfordrer til, at
muligheden for samarbejder mellem menighedsråd og stift tydeliggøres.
Biskopperne henviser til, at provstiudvalget alene har en provstisekretær
ansat, og at det vil tage tid og indsats at finde kvalificeret arbejdskraft til at
løfte et samarbejde med menighedsråd eller overtage fx arbejdsgiveransvaret.
Derimod har stifterne allerede personale ansat, der kender de faglige aftaler og
den kirkelige lovgivning og dermed umiddelbart vil kunne gå ind i samarbejder
med menighedsrådene og i øvrigt besidder muligheden for stor faglig sparring.
Biskoppen over Roskilde Stift tilslutter sig dette.
I relation til tilsynet i tilfælde af, at et forsøg indebærer flytning af kompetence
til et bispeembede/stiftsøvrighed henviser biskoppen over Københavns Stift og
biskoppen over Fyens Stift til muligheden for, at tilsynet vil kunne flyttes til et
andet bispeembede/stiftsøvrighed, hvorved man undgår habilitetsproblemer.
Biskoppen over Roskilde Stift tilslutter sig dette.
3.3.1.2. Samarbejde på tværs af provstiudvalg m.v.
Samarbejdet Kirkeadministration anfører, at det tydeligere skal fremgå af
lovforslaget, at det er muligt at etablere samarbejder på tværs af provsti- og
stiftsgrænser.
Sydthy Provstiudvalg, Haderslev Domprovstiudvalg, Næstved Provstiudvalg,
Ribe Domprovstiudvalg og Århus Domprovstiudvalg mener ligeledes, at der
skal være hjemmel til samarbejde mellem provstiudvalg. Der henvises bl.a. til,
at det kan blive nødvendigt med samarbejde mellem flere provstiudvalg, når
bestemte opgaver skal løses, hvis det skal kunne hænge økonomisk sammen.
Endvidere peges der fx på, at dette kan være nødvendigt, hvis provstiudvalget
Notat
Side 16
Dokument nr. 32947/17
ønsker at varetage en opgave, hvor færre end 20 % af menighedsrådene
deltager i forsøget. Ribe Domprovstiudvalg henviser til, at hvis
provstiudvalgene inden for et stift kombinerede den geografiske inddeling med
en projektorganisation og (eksempelvis) etablerede et bygningskontor, et
personalekontor og et økonomikontor – ville det menighedsrådsbaserede
demokrati kunne få den administrative understøttelse, der er behov for, og i en
form det selv skabte og derfor havde ejerskab til.
Samarbejdet Kirkekasserer Vest mener, at det er fundamentalt, at sognene får
udvidede muligheder for at kunne indgå i tværgående samarbejder omkring fx
administrative opgaver og processer både på tværs af provstiudvalg, og som
aftaler der indgås mellem de samarbejdende sogne og en selvstændig juridisk
enhed/et regnskabskontor, som, mod betaling, udfører de aftalte opgaver og
services.
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift anfører, at det er særligt vigtigt, at der er
mulighed for samarbejder ud over stiftets grænser, da dette vil åbne op for
flere muligheder på alle niveauer.
3.3.1.3. Flytning af kompetence til andre sogne
1 menighedsråd mener, at det bør tydeliggøres, at opgaver, ansvar,
kompetencer og finansiering kan flyttes til fx et større sogn på samme vis, som
disse kan flyttes til et provstiudvalg, hvis det lokalt er hensigtsmæssigt.
Menighedsrådet mener, at kompetencerne i forvejen er til stede, og at
stordriftsfordele således kan opnås med det samme.
3.3.1.4. Teknik
Biskoppen over Ribe Stift foreslår, at ordlyden af bestemmelsen ændres, da en
række af de folkekirkelige instanser, der henvises til i de særlige bemærkninger
til bestemmelsen ikke er myndigheder, men institutioner.
3.3.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.3.2.1. Tydeliggørelse af mulighed for samarbejde mellem menighedsråd og
hhv. biskopper og stiftsadministration
Kirkeministeriet vil i bemærkningerne tydeliggøre muligheden for samarbejde
mellem menighedsråd og stiftets biskop/stiftsøvrighed.
3.3.2.2. Samarbejde på tværs af provstiudvalg m.v.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at der samarbejdes på tværs af provsti- og
stiftsgrænser, hvilket Kirkeministeriet vil tydeliggøre i bemærkningerne.
Ministeriet vil ligeledes tydeliggøre, at provstiudvalgene kan samarbejde
indbyrdes med henblik på løsning af opgaver for menighedsråd.
Notat
Side 17
Dokument nr. 32947/17
3.3.2.3. Flytning af kompetence til andre sogne
Kirkeministeriet vil i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggøre muligheden
for, at et samarbejde mellem menighedsråd kan flytte opgaver, kompetence og
finansiering til et af menighedsrådene.
3.3.2.4. Teknik
Kirkeministeriet ændrer ordlyden af bestemmelsen, således at den får følgende
ordlyd ”Deltagere i forsøget kan være et eller flere menighedsråd, eventuelt i
samarbejde med provstiudvalg, biskopper, stiftsøvrigheder eller andre
folkekirkelige myndigheder, institutioner m.v.”.
3.4. Udkastets § 3 (generelt)
3.4.1. Høringssvarene
Landsforeningen af Menighedsråd henviser til, at intern organisering i
menighedsrådene både vedrører enkeltmandsposter og udvalg, men at det
alene er reglerne for enkeltposter, der er beskrevet i gældende ret.
3.4.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet uddyber afsnittet om gældende ret for organisering internt i
menighedsråd, således at også gældende ret vedrørende udvalg beskrives.
3.5. Udkastets § 3, stk. 1 (formål med forsøg)
3.5.1. Høringssvarene
3.5.1.1. Betydning af forsøg for den folkekirkelige model
Biskoppen over Fyens Stift gør opmærksom på, at hvis ikke alene konkrete
opgaver, men også ansvar og kompetence samt økonomi i vidt omfang flyttes
ud af/fra menighedsrådet over til provstiudvalget, så kan det medføre, at
provstiudvalgene – og ikke sognene/menighedsrådene – på kortere eller
længere sigt bliver den grundlæggende enhed i folkekirken. Biskoppen
henviser til, at dette imødekommes ved, at man ved denne forsøgsafprøvning
kan gøre erfaringer og få en grundig debat også af de mere principielle
konsekvenser.
1 menighedsråd anfører, at forsøgsordningen kan have en hæmmende effekt i
forhold til nærhed, tilknytning, folkelighed og sammenhængskraft, som de
mener, er nogle af kirkens nøglebegreber. 3 menighedsråd og Aabenraa
Provstiudvalg frygter i tråd hermed, at omfattende ændringer af den
nuværende ordning vil føre til udvanding af sognestrukturen på grund af
Notat
Side 18
Dokument nr. 32947/17
styring udefra. 1 menighedsråd påpeger, at forsøg i folkekirken ikke må
resultere i, at al administration bliver samlet i provstiudvalgene med det
resultat, at de nuværende menighedsråd bliver reduceret til lokale brugerråd
uden reel indflydelse på kirkens liv og vækstmuligheder. Menighedsrådet
henviser til, at det er almindelig erfaring, at når et forvaltningsniveau først har
afgivet ansvar og kompetencer, er det vanskeligt fortsat at fastholde reel
indflydelse. Menighedsrådet anbefaler derfor, at lovforslaget skal være
gennemsyret af en tænkning, der er baseret på dialog og samarbejde mellem
forskellige forvaltningsniveauer og samarbejdspartnere, og at krav til dialog og
samarbejde fortsætter ud over en evt. forsøgsperiode.
1 menighedsråd og Nyborg Provstiudvalg anfører, at flytning af opgaver til
provstiudvalget kan medføre, at menighedsrådene oplever, at de mister
selvstændighed, hvilket Nyborg Provstiudvalg anfører kan mindske interessen
for menighedsrådsarbejdet.
1 menighedsråd frygter, at flytning af kompetence m.v. til provstiudvalget vil
medføre topstyring og et pres fra provstiudvalget på de menighedsråd, som
ikke ønsker at flytte opgaver, til alligevel at placere opgaver m.v. hos
provstiudvalget.
3.5.1.2. Relationen mellem menighedsråd og provstiudvalg
Aarhus Vestre Provstiudvalg anfører, at man ved en overdragelse af opgaver
som fx personaleadministration fra menighedsråd til provstiudvalg skal være
særlig opmærksom på, hvorvidt det påvirker relationen mellem menighedsråd
og provstiudvalg, herunder der kan stilles spørgsmålstegn ved
provstiudvalgets upartiskhed i fordelingen af midler, og om provstiudvalg kan
udøve tilsyn med opgaver, som de selv varetager for nogle af menighedsrådene.
Aarhus Vestre Provstiudvalg forudsætter, at der som led i forsøgene bliver
foretaget undersøgelser af, hvad det har af konsekvens for relationen mellem
provstiudvalget og menighedsrådene. Provstiudvalget anfører, at kun hvor
sådanne analyser viser, at det ikke får nævneværdig betydning for opfattelsen
af provstiudvalget som upartisk, kan det forsvares at indføre permanent
lovgivning, der giver provstiudvalget forskellige roller i forhold til de enkelte
menighedsråd. De foreslår på denne baggrund – og af hensyn til provstiet som
tilsynsmyndighed - at opgaver, der overdrages fra det enkelte råd, bedst
varetages ved at etablere en selvstændig samarbejdsenhed i provstiet af de
deltagende sogne under provstiudvalget. Provstiudvalget anfører, at der
herved sikres langt større klarhed i rollerne såvel som i tilsynet.
3.5.1.3. Kompetence bør ikke kunne flyttes til provstiudvalg
6 menighedsråd bemærker, at de ikke ønsker, at kompetence skal kunne flyttes
til provstiudvalgene. 3 af disse henviser til, at der alene skal ske en lettelse i det
administrative arbejde i form af flytning af administrative opgaver uden
flytning af kompetence til provstiudvalget i de tilfælde, hvor det med fordel kan
overføres fra sogne til provstiudvalg. Det ene menighedsråd uddyber, at de
anser det for væsentligt, at det overordnede ledelsesansvar forbliver hos det
Notat
Side 19
Dokument nr. 32947/17
enkelte menighedsråd. Det er derfor menighedsrådets holdning, at en fælles
kontaktperson kun giver mening i flersognspastorater. Et andet menighedsråd
ud af de 6 anfører, at man i stedet for flytning af kompetence til provstiudvalg
skal give menighedsråd vide muligheder for samarbejde med andre
menighedsråd og kirker med henblik på at kunne mønstre de administrative
kompetencer.
1 menighedsråd anfører, at arbejdsgiveransvaret – i forhold til relativt store
sogne – ikke vil være egnet til at overgive til provstiudvalget, idet en fastsat
normering fra fx provstiudvalgets side vil kunne medvirke til forringede
arbejdsforhold for medarbejderne.
3.5.1.4. Større autonomi til menighedsråd
1 menighedsråd foreslår, at menighedsråd skal have mulighed for større
autonomi, således at de får mulighed for at agere helt uden om provstiudvalget,
fx i forbindelse med godkendelseskravet fra provstiudvalget med anvendelse af
de tildelte økonomiske midler. Menighedsrådet foreslår, at kontrollen placeres
hos provsten i forbindelse med provstesynet – hvert 3. år – samt hos
provstirevisor, som kunne vurdere, om arbejderne skulle placeres under hhv.
drift eller anlæg.
3.5.1.5. Vejledninger, skabeloner m.v.
Gentofte Provstiudvalg understreger et ønske om, at der sammen med forsøg
skabes skabeloner for samarbejde, så man ikke hver gang skal opfinde ”den
dybe tallerken”.
3.5.1.6. Teknik
Biskoppen over Ribe Stift foreslår, at det af lovteksten klart kommer til at
fremgå, at forsøg kan omfatte overflytning af menighedsrådenes opgaver,
kompetencer og finansielle midler til andre folkekirkelige myndigheder og
institutioner, idet den nuværende formulering giver det indtryk, at der alene er
tale om forsøg, der involverer rammerne for menighedsrådets tilrettelæggelse
af løsningen af de lovfæstede opgaver. Biskoppen tilføjer, at en sådan ændring
endvidere vil betyde en præcisering af kirkeministerens
godkendelseskompetence.
3.5.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.5.2.1. Betydning af forsøg for den folkekirkelige model
Det er op til hvert enkelt menighedsråd, hvorvidt de ønsker at afgive
kompetence. De deltagende menighedsråd kan endvidere ved enighed blandt
de deltagende menighedsråd til enhver tid stoppe eller trække sig ud af et
forsøg. Forsøgslovgivningen bygger således på et princip om fuld frivillighed
Notat
Side 20
Dokument nr. 32947/17
for menighedsrådene. Der er i tråd hermed lagt vægt på, at samarbejder
mellem menighedsråd og provstiudvalg ikke kan tvinge øvrige menighedsråd
til at afgive kompetence. Der er altså ikke tale om en generel ændring af den
folkekirkelige model i form af en lovpligtig flytning af kompetence, men blot om
større frihed for menighedsrådene til selv at vælge, om de ønsker at afgive
kompetencer.
På baggrund af forsøgene vil fordele og ulemper ved de afprøvede
organisationsformer, herunder fordele og ulemper ved at give menighedsråd
mulighed for at flytte kompetencer, blive evalueret.
3.5.2.2. Relationen mellem menighedsråd og provstiudvalg
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget skal der tages stilling til
tilsynet, hvis et forsøg indebærer flytning af kompetence mv. til den
myndighed, som efter gældende ret har tilsynspligten med det konkrete
område. Tilsynet kan i givet fald eventuelt flyttes til
stiftsøvrigheden/biskoppen eller til et andet provstiudvalg.
I forbindelse med evaluering af forsøg bør der bl.a. være fokus på, hvordan
provstiudvalgets deltagelse i forsøget påvirker provstiudvalgets øvrige
opgavevaretagelse.
3.5.2.3. Kompetence bør ikke kunne flyttes til provstiudvalg
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.5.2.1.
3.5.2.4. Større autonomi til menighedsråd
Kirkeministeriet bemærker, at det ikke ligger i lovforslaget at afskaffe
provstiudvalget, men derimod at se på opgavefordeling mellem niveauer.
3.5.2.5. Vejledninger, skabeloner m.v.
Udarbejdelse af vejledninger og skabeloner m.v. er den del af formålet med
lovforslaget, hvilket ligeledes fremgår af lovforslagets bemærkninger.
3.5.2.6. Teknik
Formålet med forsøgene fremgår både af selve lovteksten og er uddybet i
bemærkningerne til lovforslaget. Der foretages derfor ikke ændring af
lovforslaget.
3.6. Udkastets § 4 (generelt)
3.6.1. Høringssvarene
Notat
Side 21
Dokument nr. 32947/17
Biskoppen over Københavns Stift og biskoppen over Fyens Stift opfordrer til, at
tilsynsmyndighederne bliver hørt i forsøg, der rækker ud over
dispensationsmulighederne i menighedsrådslovens kap. 8. Biskoppen over
Roskilde Stift tilslutter sig dette.
3.6.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Som nævnt i afsnit 3.1.2.1. er kirkeministeren indstillet på, at en følgegruppe
inddrages i forhold til, hvilke forsøg, der bør iværksættes. I givet fald vil det
være relevant at biskopperne bliver repræsenteret i følgegruppen, således, at
tilsynsmyndighedens generelle synspunkter bliver inddraget i forhold til de
enkelte forsøgstyper.
Gennemførelse af det konkrete forsøg forudsætter, at facilitator og
stiftsøvrigheden/biskoppen er i dialog i relevant omfang, jf. lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.
3.7. Udkastets § 4, stk. 1 (kirkeministerens godkendelse)
3.7.1. Høringssvarene
3.7.1.1. Tilsyn
Biskoppen over Ribe Stift foreslår, at der i lovforslaget indsættes
bestemmelser, der enten fastsætter, hvem der overtager de tilsyns- og
kontrolopgaver, som myndigheder har i forhold til menighedsrådene, når en
eller flere af myndighederne indgår i forsøg med dem, eller giver ministeren
hjemmel til at fastsætte bestemmelser herom, enten i en bekendtgørelse eller i
selve forsøgsgodkendelserne. Biskoppen bemærker, at det vurderes at være
vigtigt for såvel de enkelte myndigheder som folkekirkens medlemmer og
borgerne i øvrigt, at der ikke er tvivl om myndighedskompetencernes
placering.
1 menighedsråd og Herning Nordre og Herning Søndre fælles provstiudvalg gør
opmærksom på, at der ved flytning af kompetence skal tages stilling til tilsynet.
Foreningen af Provstisekretærer lægger vægt på, at de samarbejdende
menighedsråd organiseres med en bestyrelse, der er uafhængig af
provstiudvalget. De henviser til, at provstiudvalget kun på den måde kan udøve
sin tilsynsforpligtelse over for de samarbejdende menighedsråd.
Frederikshavn Provstiudvalg anfører, at når et provstiudvalg overtager
opgaver fra menighedsråd og tilsynspligten dermed evt. rykkes til et andet
provstiudvalg vil det medføre en ekstra opgave for dette provstiudvalg, som
kan være vanskelig at få passet ind i årshjulet. Det vil sandsynligvis medføre en
total professionalisering af tilsynet (provstiudvalget vil købe en
bygningssagkyndig til alene at forestå det), hvorved det teologiske og
menighedsmæssige perspektiv ved synene vil forsvinde.
Notat
Side 22
Dokument nr. 32947/17
3.7.1.2. Initiativret
Aarhus Nordre Provstiudvalg opfordrer til, at det fremgår direkte af lovens
ordlyd, at såvel stift, provstiudvalg som menighedsråd har initiativretten til at
iværksætte forsøg i henhold til denne lov.
Biskoppen over Ribe Stift foreslår, at formuleringen af § 4, stk. 1 og 3, ændres,
da det antages, at man med bestemmelsen ønsker at fastsætte, at ansøgninger
om og ændringer i godkendte forsøg skal godkendes af kirkeministeren, og
ikke – som den foreslåede formulering vil kunne forstås - at kirkeministeren er
forpligtet til at godkende ansøgninger om forsøg og ændringer, og dermed ikke
kan meddele afslag på indgivne ansøgninger.
3.7.1.3. Metode
Landsforeningen af Menighedsråd anbefaler, at det nødvendige antal
deltagende menighedsråd overvejes konkret for hvert enkelt forsøg. De
henviser til, at der kan være forsøg, som kan være meningsfulde og give
værdifulde erfaringer med færre end 10 deltagere.
3.7.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.7.2.1. Tilsyn
Hvis et forsøg indebærer flytning af kompetence mv. til den myndighed, som
efter gældende ret har tilsynspligten med det konkret område, skal der tages
stilling til tilsynet. Tilsynet kan i givet fald eventuelt flyttes til
stiftsøvrigheden/biskoppen eller til et andet provstiudvalg.
Det skal i selve loven og i bemærkningerne hertil tydeliggøres, at
kirkeministeren hvert år udbyder en række forsøg, som menighedsråd m.v. kan
ansøge om at deltage i. Det vil ligeledes blive præciseret, at det af
forsøgsbeskrivelserne skal det fremgå, hvem der varetager tilsynspligten, hvis
denne er berørt af forsøget.
3.7.2.2. Initiativret
Det bliver i selve loven og i bemærkningerne hertil tydeliggjort, at
kirkeministeren hvert år udbyder en række forsøg, som menighedsråd m.v. kan
ansøge om at deltage i.
Initiativretten til at ansøge om at deltage i forsøg ligger hos dem, der ønsker at
deltage i forsøget, hvilket skal tydeliggøres i loven og de tilhørende
bemærkninger. Lovforslagets fokus er på menighedsrådenes frihed til at
organisere sig individuelt. Initiativretten ligger derfor som udgangspunkt hos
menighedsrådene, men provstiudvalg m.v. kan til enhver tid tage initiativ til
drøftelse af samarbejdsformer.
Notat
Side 23
Dokument nr. 32947/17
3.7.2.3. Metode
Kirkeministeriet vil i bemærkningerne til lovforslaget tydeliggøre, at
kirkeministeren hvert år udbyder en række forsøg. Under hver forsøgstype bør
der som udgangspunkt være 10 enkeltforsøg, hvor enten enkelt-menighedsråd
eller flere menighedsråd i et samarbejde indgår. Forsøgene inden for
forsøgsrammen kan foregå i forskellige provstier. Med dette udgangspunkt
sikres, at forsøgene bør have en vis størrelse af hensyn til repræsentativiteten
og evaluering.
Det vil dog ikke være udelukket, at der kan iværksættes forsøg med færre end
10 deltagere, fx fordi forsøget er meget principielt, og det derfor vurderes, at
det bør afprøves, også selv om der kun iværksættes forsøg et mindre antal
steder end 10.
3.8. Udkastets § 4, stk. 2 (forsøgsskabelon og frist for indsendelse)
3.8.1. Høringssvarene
3.8.1.1. Forsøgsrammer
Biskoppen over Ribe Stift forslår, at det i lovteksten anføres, om forsøg kun kan
godkendes inden for de af ministeriet udmeldte rammer, om menighedsrådene
frit kan søge om godkendelse af forsøg, eller om der er tale om begge
muligheder.
Århus Domprovstiudvalg mener, at det er et problem, at menighedsrådene kun
kan søge om bestemte – af ministeriet fastsatte – forsøgstyper. Domprovstiet
mener, at det vil skabe en uhensigtsmæssig barriere i forhold til at få afprøvet
andre gode ideer.
3.8.1.2. Frist for kirkeministerens godkendelse m.v.
Viborg Østre Provstiudvalg foreslår, at ministeriet forpligtes på at afgive svar
på ansøgning om forsøg inden for en nærmere fastsat frist, fx 3 måneder –
svarende til den periode, menighedsrådene har til at fremsende evaluering.
Provstiudvalget lægger i denne sammenhæng vægt på, at der foreligger en
godkendelse fra ministeren inden 15. august, da det vil være hensigtsmæssigt
af hensyn til provstiudvalgets budgetplanlægning. Ud fra samme hensyn
anbefaler Næstved Provstiudvalg, Glostrup Provstiudvalg, Holstebro
Provstiudvalg og Danmarks Provsteforening, at godkendelsen af forsøg sker
inden den 1. august, da budgetproceduren afsluttes den 15. september.
Varde Provstiudvalg og de 8 provster i Ribe Stift foreslår af hensyn til
budgetprocessen, at godkendelse af forsøg foreligger senest den 15. juni. De 8
provster i Ribe Stift anfører endvidere, at forsøg først kan igangsættes 1. januar
i det følgende budgetår, når midlerne er til stede på budgettet.
Haderslev Domprovstiudvalg henleder ligeledes opmærksomheden på, at
godkendelse af forsøg skal ske i sammenhæng med tidsfrister for
budgetplanlægning m.m.
Notat
Side 24
Dokument nr. 32947/17
Landsforeningen af Menighedsråd anfører, at det kan overvejes, om det er
hensigtsmæssigt at fastsætte ansøgningsfrister i lovteksten, og dermed
begrænse fleksibiliteten i efterfølgende år i betragtning af, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning til forsøg mv.
3.8.1.3. Krav til godkendelse – økonomiske konsekvenser og endeligt ansvar
Odder Provstiudvalg opfordrer til, at kirkeministeren i forbindelse med
stillingtagen til ansøgninger forholder sig til de økonomiske konsekvenser
heraf. De foreslår, at dette kan blive en del af forsøgsskabelonen.
Selskab for Kirkeret opfordrer til særlig opmærksomhed på, at muligheden for
samarbejde mellem forskellige juridiske personer potentielt kan skabe tvivl
om, hvilken juridisk person der i sidste ende er ansvarlig for udførelsen af den
enkelte opgave.
3.8.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.8.2.1. Forsøgsrammer
Jf. bemærkningerne til afsnit 3.7.2.2. og 3.7.2.3.
For at sikre et sammenligneligt grundlag at evaluere forsøgene på, er det
kirkeministeren, der årligt udbyder en række forsøg. Kirkeministeren vil
således årligt på baggrund af sin almindelige dialog med det folkekirkelige
landskab foretage en vurdering af, hvilke forsøg der vurderes hensigtsmæssige
i forhold til en evt. revision af gældende ret. Det skal i forlængelse heraf
anføres, at kirkeministeren er indstillet på, at en følgegruppe inddrages i
forhold til, hvilke forsøg der bør iværksættes.
3.8.2.2. Frist for kirkeministerens godkendelse m.v.
Kirkeministeriet har på baggrund af høringssvarene vurderet, at frister for bl.a.
ansøgning af forsøg og for kirkeministerens godkendelse af forsøg fastsættes i
en bekendtgørelse og ikke i selve lovteksten.
Dette skyldes, at der kan være stor forskel på arten af forsøg, herunder i hvilket
omfang økonomi i forsøg er afhængig af budgetprocessen. Der er således
forskel på, om forsøg indebærer, at opgaver placeres hos en anden kirkelig
myndighed, eller om forsøg omhandler den interne organisering i
menighedsråd.
Kirkeministeriet finder det derfor nødvendigt med fleksibilitet i forhold til
fastsættelse af frister for ansøgning og godkendelse af forsøg, hvorfor
ministeriet udvider bemyndigelsesbestemmelsen i udkastets § 4, stk. 5. Der vil i
den forbindelse blive lagt afgørende vægt på hensynet til budgetprocessen og
en sammenhæng mellem ansøgningsfrist og godkendelsesfrist.
Notat
Side 25
Dokument nr. 32947/17
3.8.2.3. Krav til godkendelse – økonomiske konsekvenser og endeligt ansvar
I forsøgsbeskrivelsen skal forsøgsdeltagerne foretage en vurdering af de
konkrete økonomiske konsekvenser af forsøget. Det vil således være
menighedsråd og provstiudvalget, der lokalt skal vurdere og prioritere de evt.
ekstraudgifter, der er forbundet med det konkrete forsøg. For så vidt angår
udgifter til facilitering henvises til afsnit 3.9.2.
3.9. Udkastets § 4, stk. 4 (facilitator)
3.9.1. Høringssvarene
Biskoppen over Ribe Stift anfører, at det af forsøgsskabelonen bør fremgå,
hvem der understøtter forsøget (facilitator).
Biskoppen over Københavns Stift og biskoppen over Roskilde Stift anfører, at
der skal fastsættes krav til facilitator, herunder at facilitator skal kunne rådgive
menighedsrådet og bistå med administrativ bistand, ligesom facilitator skal
kunne bistå med konflikthåndtering. Biskoppen finder det hensigtsmæssigt, at
forsøgene har en klar styring, og at facilitator bør have et indgående kendskab
til den folkekirkelige arbejdsplads.
Biskoppen over Københavns Stift og biskoppen over Roskilde Stift lægger
endvidere op til, at det skal være samme facilitator inden for samme
forsøgstype, og at hvert forsøg skal afprøves af 10-15
menighedsråd/samarbejder.
Biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd henviser til, at opgaven er af
en vis størrelse, og at der derfor ved ansøgningen bør tages stilling til, om
facilitator kan tillægges et vederlag.
3.9.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet er enig i, at det af forsøgsbeskrivelsen bør fremgå, hvem der
understøtter forsøget.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at facilitator skal bistå
menighedsrådene med rådgivning og administrativ bistand i løbet af
forsøgsperioden, ligesom det fremgår, at facilitator skal bidrage til løsning af
konflikter mellem forsøgsdeltagere i form af konflikthåndtering.
Kirkeministeriet vurderer, at facilitatorrollen ikke bør begrænses til at skulle
have indgående kendskab til den folkekirkelige arbejdsplads. Kirkeministeriet
lægger derimod vægt på, at facilitator har kompetencer inden for facilitering af
projekter m.v.
Kirkeministeriet fastholder, at det derfor vil være relevant, at der afprøves
forskellige facilitatorer særligt på tværs af forsøgstyperne. I forbindelse med
udarbejdelse af hver enkel forsøgstype vil der blive taget stilling til, hvorvidt
det vil være mest hensigtsmæssigt at have sammen facilitator i alle
underliggende forsøg, eller om der skal afprøves forskellige facilitatorer inden
for samme forsøgstype.
Notat
Side 26
Dokument nr. 32947/17
For så vidt angår finansiering af faciliteringsopgaven, vurderer
Kirkeministeriet, at udgiften hertil i perioden frem til godkendelsen af forsøg
efter en konkret vurdering kan afholdes af fællesfonden, mens facilitering i det
videre forløb bør finansieres lokalt. Kirkeministeriet har herved lagt vægt på, at
udgiften til facilitering frem til godkendelsen kan betragtes som et trin i
processen, som man ikke kender udfaldet af, da det er uvist, hvorvidt det fører
til et konkret forsøg, mens udgiften til facilitatior i perioden efter en
godkendelse af forsøg kan anses som en driftsopgave, der kan tages højde for
budgetmæssigt.
Kirkeministeriet vil ændre ordlyden af udkastets § 6, stk. 3, vedr. fællesfondens
afholdelse af udgifter i overensstemmelse hermed.
Det vil være menighedsråd og provstiudvalget, der lokalt skal vurdere og
prioritere de evt. ekstraudgifter, der er forbundet med det konkrete forsøg,
herunder udgifter til facilitering ved forsøg efter godkendelsen heraf.
3.10. 3.10. Udkastets § 4, stk. 5 (bemyndigelse)
3.10.1. Høringssvarene
Biskoppen over Ribe Stift anbefaler, at det overvejes, om elementer i § 4, stk. 1-
4, kan flyttes til § 4, stk. 5.
3.10.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Udkastets § 4, stk. 5, ændres, så den får følgende ordlyd ”Kirkeministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om frister i forbindelse
med forsøg og ansøgning til forsøg, herunder om forsøgsskabelon, facilitering
m.v.”. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.2.2. om en udvidelse af
bemyndigelsesbestemmelsen.
3.11. Udkastets § 5, stk. 1 (frivillighed i samarbejder)
3.11.1. Høringssvarene
Biskoppen over Ribe Stift angiver, at det bør uddybes, hvem der frivilligt kan
vælge at deltage i forsøg, idet der fremgår et ”m.v.” i lovteksten, og dette ikke er
uddybet i bemærkningerne. Biskoppen anfører, at bestemmelsen bør være
udtømmende.
3.11.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet kan oplyse, at ”m.v.” henviser fx til institutioner under
fællesfonden og udskilte kirkegårde, hvilket Kirkeministeriet vil præcisere i
bemærkningerne.
Notat
Side 27
Dokument nr. 32947/17
3.12. Udkastets § 5, stk. 2 (forpligtelse af provstiudvalget til at
deltage i forsøg)
3.12.1. Høringssvarene
3.12.1.1. Ønske om frivillighed for provstiudvalgenes deltagelse i samarbejder
med menighedsråd
3 menighedsråd, Helsingør Domprovstiudvalg, Aabenraa Provstiudvalg,
Frederikshavn Provstiudvalg, Glostrup Provstiudvalg, Varde Provstiudvalg,
Ribe Domprovstiudvalg, Aarhus Vestre Provstiudvalg, Aarhus Nordre
provstiudvalg, Greve-Solrød Provstiudvalg, Aabenraa Provstiudvalg, Holstebro
Provstiudvalg og Danmarks Provsteforening mener, at provstierne ikke skal
kunne forpligtes til at deltage i et samarbejde med menighedsråd, men at et
samarbejde altid skal bygge på frivillighed. Helsingør Domprovstiudvalg lægger
i den sammenhæng vægt på, at forsøg med samarbejde mellem menighedsråd
og provstiudvalg kan have økonomiske, administrative og personalemæssige
konsekvenser, hvorfor det bedste resultat opnås, når der er enighed om
samarbejdet. Der er bl.a. henvist til, at et folkevalgt niveau i folkekirken ikke
skal kunne fraskrive sig opgaver ved at pålægge et andet folkevalgt niveau at
varetage dem.
Landsforeningen af Menighedsråd mener, at det principielt giver bedre
betingelser for samarbejde, hvis frivilligheden omfatter alle berørte parter.
Landsforeningen henviser til, at i et provsti med et lille antal menighedsråd vil
to menighedsråd kunne pålægge provstiudvalget en opgaver, som ikke
nødvendigvis har det i bemærkningerne anførte meningsfulde omfang.
Herning Nordre og Herning Søndre fælles provstiudvalg finder det betænkeligt,
at provstiet kan blive pålagt opgaver fra menighedsråd, da det vil øge
udgifterne og behov for mere ansat arbejdskraft ude i provstierne, jf. i øvrigt
bemærkningerne til udkastets § 6, stk. 2.
3.12.1.2. Procentsatsen
1 menighedsråd mener, at 20 % er en vilkårlig “mindretalsbeskyttelse”, som
ikke følger normal praksis om flertalsbestemmelser i økonomiske anliggender i
budgetsamrådet.
Viborg Østre Provstiudvalg mener, at det vil være rimeligt, at provstiudvalgene
først vil kunne pålægges en sådan opgave, hvis der er tale om en
majoritetsbeslutning, gerne 2/3 men i alt fald over 50 %. De henviser bl.a. til, at
hvis et mindretal af menighedsrådene pålægge provstiudvalget opgaver,
indskrænker man et andet folkevalgt organs mulighed for at prioritere. Aarhus
Søndre Provstiudvalg tilslutter sig en grænse på 2/3 opbakning til samarbejder
med provstiudvalg. Ligeledes finder Skive og Salling Provstiudvalg det for
problematisk, at man går fra 2/3 tilslutning på et budgetsamråd til at kunne
gennemtvinge et samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg ved kun
20% flertal blandt provstiets menighedsråd. I tråd hermed henviser Danmarks
Provsteforening og Holstebro Provstiudvalg til, at de nuværende
Notat
Side 28
Dokument nr. 32947/17
samarbejdsaftaler, som er indgået på budgetsamrådet med 2/3 deltagelse ikke
har hindret mangfoldige samarbejdsrelationer.
3.12.1.3. Loft over antallet af forsøg, som et provstiudvalg kan pålægges
Vesthimmerlands Provstiudvalg, Sydthy Provstiudvalg, Herning Nordre og
Herning Søndre fælles provstiudvalg anfører, at der bør være et loft over antal
af forsøg, hvor provstiudvalg pålægges at samarbejde med menighedsråd.
Provstiudvalgene henviser til, at sådanne samarbejder kan udgøre en
økonomisk byrde for provstiet. Aarhus Søndre Provstiudvalg og Haderslev
Domprovsti tilslutter sig dette og anbefaler hhv. et loft på 2 forsøg om året og
to forsøg på en gang. Danmarks Provsteforening, Helsingør Domprovstiudvalg,
Falster Provstiudvalg, Holstebro Provstiudvalg og Næstved Provstiudvalg
anbefaler ligeledes et maksimum på to forsøg på en gang. Haderslev
Domprovsti bemærker, at forsøgene bør spredes over hele landet.
1 menighedsråd, Aabenraa Provstiudvalg og Glostrup Provstiudvalg
foretrækker som ovenfor nævnt, at der er enighed mellem menighedsråd og
provstiudvalg ved samarbejder. Hvis dette ikke imødekommes henstiller
provstiudvalget til, at et provstiudvalg højst kan forpligtes på to forsøg på en
gang. Varde Provstiudvalg foretrækker ligeledes som nævnt ovenfor
frivillighed ved samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, men
anfører, at såfremt provstiudvalget kan pålægges at gennemføre et forsøg bør
der være flere end 20% af menighedsrådene i provstiet, der anmoder om det.
Varde Provstiudvalg tilføjer, at der bør fastsættes en begrænsning af antallet af
forsøg i det enkelte provsti, så man kun kan iværksætte ét forsøg i det enkelte
provsti i forsøgsperioden. De henstiller til, at det vil være mest optimalt, hvis
enkelte provstiudvalg efter ønske fra menighedsråd og provstiudvalg i
fællesskab kan blive forsøgsprovstiet for en enkelt forsøgsmodel hver.
Kolding Provstiudvalg mener, at der bør være begrænsning på antal af forsøg,
der iværksættes på én gang i et provsti.
3.12.1.4. Beregningsmetode
1 menighedsråd og Falster Provstiudvalg anfører, at det bør gøres klart,
hvorvidt de i bestemmelsen omtalte 20% af menighedsrådene skal forstås som
antallet af råd i et provsti eller med vægtet stemme i lighed med
bestemmelserne vedr. budgetsamråd. Menighedsrådet henviser til, at det skal
være vægtede sogne, hvis det er en forpligtende samarbejdsaftale for
budgetsamråd, hvorfor de alm. gældende afstemningsregler i budgetsamråd
også må gælde her.
3.12.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Notat
Side 29
Dokument nr. 32947/17
3.12.2.1. Ønske om frivillighed for provstiudvalgenes deltagelse i samarbejder
med menighedsråd
Hensigten med Projektet Menighedsråd på jeres måde er at give
menighedsrådene nye og bedre muligheder for at afprøve nye
organisationsformer. Menighedsrådenes ønsker og behov har således været
hovedfokus i arbejdet i Styregruppen for menighedsråd på jeres måde, og dette
fastholdes med forslaget til forsøgslovgivningen, hvor det er menighedsrådene,
der har kompetencen til at beslutte om rådene skal deltage i forsøg.
Ministeriet er opmærksom på høringssvaret fra Landsforeningen af
Menighedsråd, hvor det nævnes, at provstiudvalgets deltagelse også bør være
frivillig. Ministeriet er enig i, at forsøget har de bedste forudsætninger for at
lykkes, hvis der er enighed mellem menighedsråd og provstiudvalg om
deltagelsen, men samtidig vurderes det, at hensynet til menighedsrådets ønske
om at afprøve nye arbejdsformer vejer tungere end provstiudvalgets mulighed
for at blokere herfor. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre
lovforslaget.
3.12.2.2. Procentsatsen
Kirkeministeriet har på baggrund af høringssvarene valgt at forhøje
procentsatsen i udkastets § 5 stk. 2 og 3, således at menighedsråd i et provsti
alene kan pålægge et provstiudvalg at deltage i et forsøg, hvis
menighedsrådene udgør 30% af menighedsrådene i provstiet.
Ved en procentsats på 20 %, som det blev foreslået i forbindelse med høringen
af lovforslaget, vil der være 2 provstier, jf. tabellen nedenfor, hvor et enkelt
menighedsråd vil kunne pålægge provstiudvalget opgaver, kompetence og
finansiering.
Med en procentsats på 30 sikrer man derimod, jf. tabellen nedenfor, at:
1) et enkelt menighedsråd – for sig selv - ikke længere vil kunne pålægge et
provstiudvalg opgaver, kompetence og finansiering,
2) der alene vil være to provstier9, hvor to menighedsråd kan pålægge et
provstiudvalg at deltage i et forsøg, og
3) at der alene vil være 21 provstier, hvor 3 menighedsråd kan pålægge et
provstiudvalg at deltage i et forsøg.10
9 Det er hhv. Amagerland Provsti og Kongens Lyngby Provsti.
10 Til sammenligning ville en fastholdelse af den oprindelige procentsats på 20 betyde,
der ville være i alt 45 provstier, hvor 3 eller færre menighedsråd, ville kunne pålægge
provstiudvalget at deltage.
Notat
Side 30
Dokument nr. 32947/17
Generelt bemærkes, at de provstier, der har meget få sogne, typisk består af
større menighedsråd i større byer og dermed menighedsråd, der ofte allerede
har organiseret sig med administrativ bistand til fx regnskabs- og
kirkegårdsadministration.
Forhøjelsen af procentsatsen sikrer fortsat – som det var hensynet bag det
oprindelige forslag om 20% - at menighedsråd i mindre provstier reelt også får
mulighed for at indgå i samarbejder, der kan pålægge provstiudvalget opgaver,
kompetence og finansiering. Samtidig sikrer man med en forhøjelse af
procentsatsen hensynet til provstiudvalgenes økonomiske investeringer i
forbindelse med forsøg, idet opgaverne har en volumen, der kan begrunde de
evt. udgifter, der på kort sigt er forbundet med at placere dem i
provstiudvalget. Forhøjelsen betyder endvidere, at opgaver, kompetence og
finansiering, der pålægges provstiudvalget vil være af en sådan art, at flere
menighedsråd har anset det for hensigtsmæssigt at placere dem i
provstiudvalget.
Det vurderes endvidere, at man ved en forhøjelse af procentsatsen fra 20 til 30,
undgår behovet for et loft over, hvor mange forsøg provstiudvalget kan
pålægges at deltage i.
3.12.2.3. Loft over antallet af forsøg, som et provstiudvalg kan pålægges
Kirkeministeriet vurderer, at man ved en forhøjelse af procentsatsen undgår
behovet for et loft over antal samarbejder provstiudvalget kan pålægges at
deltage i, idet forhøjelsen af procentsatsen varetager de hensyn, der i høringen
blev lagt til grund for et loft, jf. afsnit 3.12.2.2.
3.12.2.4. Beregningsmetode
Kirkeministeriet præciserer i bemærkningerne til lovforslaget, at 30 % af
menighedsrådene skal forstås som antallet af råd i et provsti, således at der
ikke foretages en vægtning i forhold til antal medlemmer i hvert enkelt råd.
3.13. Udkastets § 5, stk. 4 (forsøg hvor biskop/stiftsøvrighed
forpligtes til at indgå)
3.13.1. Høringssvarene
3.13.1.1. Folkekirkens indre og ydre anliggender
Præsteforeningen anmoder Kirkeministeriet om at være opmærksom på, at
forslaget om, at kirkeministeren kan pålægge biskopperne at deltage i forsøg –
alt efter forsøgets karakter – kan bevæge sig ind i gråzoner mellem kirkens
indre og ydre anliggender, bekendelsesgrundlag og den evangelisk-lutherske
kirkeordning. Derfor anmoder Præsteforeningen ministeriet om at genoverveje
eller præcisere formuleringen i lovforslaget.
Notat
Side 31
Dokument nr. 32947/17
3.13.1.2. Lovforslagets tone
Biskoppen over Viborg Stift og biskoppen over Roskilde Stift nævner, at den
underliggende tone i § 5, stk. 4, er udtryk for en defensiv opfattelse af
biskoppernes rolle. Der henvises i den forbindelse til, at biskopperne til enhver
tid ønsker at fremme udviklingen og det kirkelige liv og vækst i folkekirken.
3.13.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.13.2.1. Folkekirkens indre og ydre anliggender
Lovforslaget vedrører ikke folkekirkens indre anliggender.
3.13.2.2. Lovforslagets tone
Kirkeministeriet afviser, at lovforslaget udtrykker en defensiv opfattelse af
biskoppernes rolle. Kirkeministeriet skal i den forbindelse understrege, at
formålet med bestemmelsen bl.a. er, at kirkeministeren sikrer, at det er
hensigtsmæssigt, at stiftsøvrigheden eller biskoppen indgår i arbejdet.
3.14. Udkastets § 6 (generelt)
3.14.1. Høringssvarene
3.14.1.1. Økonomi generelt
Skive og Salling Provstiudvalg, de 8 provster i Ribe Stift, Præsteforeningen og
Biskoppen over Fyens Stift henviser til, at det bør fremgå meget tydeligt, hvilke
økonomiske konsekvenser der vil være forbundet med de enkelte forsøg. Der
henvises bl.a. til, at de med forsøget forbundne økonomiske omkostninger bør
have en klart defineret grænse, og at der skal være de nødvendige midler til
stede på budgetterne hhv. hos menighedsrådene og provstiudvalget.
3.14.1.2. Evt. anvendelse af 5%-midler i forbindelse med forsøg
Biskoppen over Fyens Stift foreslår, at det overvejes, om der skal åbnes
mulighed for i lovgivningen evt. inden for bestemte rammer at finansiere
forsøg via provstiudvalgets 5 % midler, herunder som lån af 5 % midlerne.
Hermed kunne ansøgningsfristen forlænges, idet man ikke var bundet af
budgetfristen 15. september, jf. biskoppens bemærkninger til § 15, stk. 1 og 2.
3.14.1.3. Honorar til menighedsrådsmedlemmer
1 menighedsråd foreslår, at der indføres mulighed for økonomisk at honorere
den eller de personer i menighedsrådet, der bliver ansvarlige for et givent
Notat
Side 32
Dokument nr. 32947/17
projekt efter dets godkendelse, da forsøg og udviklingsprojekter kan være
ganske arbejdskrævende.
3.14.1.4. Finansiering af samarbejde mellem menighedsråd og
biskopper/stiftsøvrigheder
Biskoppen over Ribe Stift og biskoppen over Helsingør Stift bemærker, at det
vil være naturligt, at stiftets bevilling bliver tilført midler til dækning af
udgifter, der måtte opstå som følge af et samarbejde, som
stiftsøvrigheden/biskoppen måtte pålægges af deltage i. En af biskopperne
uddyber dette ønske og anfører, at det vil være relevant at få en beskrivelse af,
om menighedsrådenes finansiering fuldt ud omfatter f.eks. ansættelse af
yderligere medarbejdere i stiftsadministrationen med deraf følgende udgifter
til lokaler og inventar m.v., eller om biskop stiftsøvrighed vil skulle
medfinansiere og i givet fald hvordan.
Biskoppen over Roskilde Stift gør opmærksom på, at der i lovforslaget ikke er
taget stilling til de økonomiske konsekvenser, som en udvikling af
biskoppens/stiftsøvrighedens opgaver vil medføre.
3.14.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.14.2.1. Økonomi generelt
Det er en lokal prioritering og et lokalt valg at deltage i forsøg. Som nævnt i
afsnit 3.8.2.3. skal forsøgsdeltageren derfor foretage en konkret vurdering af de
konkrete økonomiske konsekvenser af forsøgt. Det vil således være
menighedsråd og provstiudvalg, der lokalt skal vurdere og prioritere de evt.
ekstraudgifter, der er forbundet med det konkrete forsøg. For så vidt angår
udgifter til facilitering henvises til afsnit 3.9.2
3.14.2.2. Evt. anvendelse af 5% midlerne
Fristen for at ansøge om at deltage i forsøg og ministeriets godkendelse er
fastsat således, at menighedsrådene og provstiudvalgene har mulighed for at
prioritere forsøget i forbindelse med budgetlægning. Der vurderes derfor ikke
at være et særligt behov for at reservere 5%-midler til forsøgene.
3.14.2.2. Honorar til menighedsrådsmedlemmer
Menighedsrådsarbejdet bygger på frivillighed, og ministeriet finder derfor ikke,
at der bør gives honorar til menighedsrådsmedlemmer, som er tovholdere på
samarbejdsprojektet.
Notat
Side 33
Dokument nr. 32947/17
3.14.2.3. Finansiering af samarbejder mellem menighedsråd og
biskopper/stiftsøvrigheder
Hvis menighedsråd overfører opgaver m.v. til biskopper/stiftsøvrighed skal de
i tråd med reglerne vedr. overførsel af opgaver til provstiudvalget overføre
passende midler til biskopper/stiftsøvrigheder. Dette gælder ligeledes for
eventuelle merudgifter i form af personale, systemmæssig understøttelse og
facilitering efter godkendelse af forsøg. Dette må bero på en lokal aftale mellem
de pågældende menighedsråd og biskopperne/stiftsøvrighederne. Dette vil
blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Hvis et forsøg indebærer, at den lovpligtige tilsynspligt flyttes fra et stift til et
andet, kan der foretages en udligning mellem stifterne, jf. bevillingen til
stifterne via fællesfonden.
3.15. Udkastets § 6, stk. 2 (udgifter til forsøg, hvor provstiudvalget
overtager opgaver, kompetencer og finansiering)
3.15.1. Høringssvarene
10 menighedsråd, Haderslev Domprovstiudvalg, Næstved Provstiudvalg,
Glostrup Provstiudvalg, Varde Provstiudvalg, Aabenraa Provstiudvalg, Viborg
Østre Provstiudvalg, Odder Provstiudvalg, Herning Nordre og Herning Søndre
fælles provstiudvalg, Holstebro Provstiudvalg, de 8 provster i Ribe Stift,
Danmarks Provsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd påpeger bl.a.,
at forsøg med samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg, hvor
provstiudvalget enten bliver pålagt eller frivilligt overtager opgaver,
kompetencer og finansiering for menighedsrådene, kan føre til en
udgiftsstigning. Der henvises i den forbindelse særligt til:
 At når arbejde udført af frivillige i sognene i forbindelse med et forsøg
ændres til lønnet arbejde i provstiudvalgene, vil det påføre folkekirken
ekstraudgifter til løn.
Det kan bl.a. komme til udtryk i:
 Ansættelse af nyt personale.
 Opnormering af eksisterende personale.
 Kompetenceudvikling af eksisterende personale.
 Ekstern bistand.
 Mere ledelse fra provstens side, hvilket øger behovet for, at provsten
aflastes for præstearbejdet/frikøbes.
Der bliver bl.a. peget på:
 At forsøgene vil indebære forøgede udgifter for de lokale kirkekasser,
da provstiet som administrativ enhed er en lille enhed uden meget
store ressourcer.
 At udgifter til forsøg kan medføre en stigning i kirkeskatten, fordi der
kan være en merudgift for provstiudvalget forbundet med forsøgene,
som ikke kompenseres gennem besparelser eller ved justering af
ligningen til de pågældende menighedsråd.
Notat
Side 34
Dokument nr. 32947/17
 At besparelserne vil ramme bredt – også de menighedsråd, der ikke
deltager i forsøgene.
Danmarks Provsteforening og Holstebro Provstiudvalg henviser til, at der
mangler en fælles afklaring af den fællesfondsfinansierede del af forholdet
mellem provste- og præstestillingen. De anfører endvidere, at der er store
økonomiske forskelle på provstiernes formåen, hvis alle midlerne til
finansiering af ledelsesopgaven skal findes af den lokale ligning. De henviser til,
at denne problematik kan få konsekvenser for kvaliteten af forsøgene.
1 menighedsråd henstiller til, at man arbejder på regelsæt, der fremmer den
ressource, der ligger i frivillig arbejdskraft i stedet for at begrænse den. De 8
provster i Ribe Stift henviser endvidere til, at det kan medføre en højere
kirkeskat.
1 menighedsråd foreslår, at ordet ”kan” indsættes i bestemmelsen, således at
det fremgår, at ”ved sådanne forsøg kan de deltagende menighedsråds ligning
nedsættes tilsvarende som led i den almindelige budgetproces”.
3.15.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Der henvises generelt til bemærkningerne til afsnit 3.14.2.1. Herudover skal
det nævnes, at det er biskopperne, der fastsætter omfanget af den gejstlige
betjening i de enkelte sogne. Derudover er det op til de enkelte sogne, i
forbindelse med fastlæggelsen af den lokale økonomi, at finde midler til
eventuel oprettelse af en lokalfinansieret præstestilling. Ved forsøg, hvor
opgaver, kompetence og finansiering placeres hos provstiudvalget, skal der
tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang forsøget vil betyde, at provsten
bør aflastes for præstearbejdet og i givet fald, hvordan den gejstlige betjening i
sognet skal dækkes. Denne afklaring vil ske i et samarbejde med pågældende
biskop og forsøgsdeltagere. Ligeledes skal dette emne indgå i evaluering af de
pågældende forsøg.
3.16. Udkastets § 6, stk. 3 (udgifter til evaluering)
3.16.1. Høringssvarene
Budgetfølgegruppen konstaterer, at det ikke er opgjort, hvor stor en belastning
på fællesfondens økonomi, lovforslaget evt. vil kunne have.
Budgetfølgegruppen anfører, at i fald lovforslaget vil få indflydelse på
fællesfondens økonomi, da forventer budgetfølgegruppen at få tilsendt et
budget til drøftelse og stillingtagen forinden lovforslaget fremsættes i
Folketinget.
3.16.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Lovforslaget er en rammelov. Den konkrete bevilling til udgifter til evaluering
gives efter den almindelige budgetprocedure for fællesfonden. Det vil sige, at
Notat
Side 35
Dokument nr. 32947/17
bevillingen gives af kirkeministeren efter høring af budgetfølgegruppen, når de
enkelte forsøg og evalueringsprocessen er fastslagt.
For så vidt angår finansiering af faciliteringsopgaven, vurderer
Kirkeministeriet, at udgiften hertil i perioden frem til godkendelsen af forsøg
efter en konkret vurdering kan afholdes af fællesfonden, mens facilitering i det
videre forløb bør finansieres lokalt, jf. afsnit. 3.9.2.
Kirkeministeriet vil således ændre ordlyden af udkastets § 6, stk. 3, vedr.
fællesfondens afholdelse af udgifter, så bestemmelsen får denne ordlyd:
”Fællesfonden afholder udgifter til evaluering af forsøg og til facilitering af
forsøg frem til godkendelse heraf”.
3.17. Udkastets § 7 (forsøgsperiodens længde)
3.17.1. Høringssvarene
3.17.1.1. Evt. udvidelse af forsøgsperiodens længde
1 menighedsråd anfører, at en forsøgsperiode på 2 år måske er i underkanten i
forhold til at indhøste de målsatte erfaringer. Et menighedsråd mener, at en 2
årig forsøgsperiode næppe vil kunne føre til et bedre grundlag at vurdere
ændringernes hensigtsmæssighed på, idet et tab af indflydelse og kompetence
formentlig først vil blive synligt efter en meget længere periode. Et
menighedsråd anser det som nødvendigt, at forsøget kan forløbe i mere end 2
år, da forsøget uden tvivl vil påvirke den lokale kirkelige økonomi.
Falster Provstiudvalg og Varde Provstiudvalg foreslår, at forsøgsordningen
fastsættes til 4 år. Falster Provstiudvalg henviser til, at dette vil bidrage til at
sikre, at evt. forsinkelse i lovgivningsprocessen efter forsøgsperiodens udløb
ikke skaber unødig afbrydelse i arbejdet eller usikkerhed herom.
Provstiudvalget henviser til, det kan være tvivlsomt, om der kan rekrutteres
kvalificeret personale til at varetage f. eks personaleledelses-funktioner for
menighedsrådene, og til at omkostningerne ved etablering og evt. senere
nedlæggelse af arbejdspladser, hvis forsøger kun varer i to år. Desuden vil
kontorleje, møbelindkøb, indretning, hard- og softwareinvesteringer m.m.,
samt ansættelser kunne belaste provstiernes økonomi i urimelig grad samt
bidrage til udbredte forestillinger i offentligheden om folkekirkeligt
overforbrug og dårlig økonomistyring. Varde Provstiudvalg henviser til, at det
vil være vanskeligt at gøre tilstrækkelige erfaringer i løbet af 2 år og at det kan
være vanskeligt at finde egnede kandidater til ansættelse, hvis ansættelsen kun
er for 2 år.
Samarbejdet Kirkernes Hus i Fredericia udtrykker bekymring for, om en 2-årig
forsøgsperiode er lang nok til at få ny lovgivning på plads, da det vil være
uhensigtsmæssigt, hvis der opstår en mellemliggende periode fra forsøgets
afslutning til en lovændring kan træde i kraft, hvor der ikke vil være hjemmel
til det pågældende samarbejde.
Notat
Side 36
Dokument nr. 32947/17
3.17.1.2. Menighedsråd med funktionsperiode på 2 år
Biskoppen over Helsingør Stift bemærker, at ikke alle menighedsråd har
samme mulighed for at deltage i forsøg efter dette lovforslag, medmindre de vil
binde et efterfølgende menighedsråd. Der tænkes her på de menighedsråd, der
har fået tilladelse til at have en funktionsperiode på 2 år (der udløber med
udgangen af november 2018). Biskoppen over Ribe Stift efterspørger en
afklaring af, om den korte funktionsperiode vil umuliggøre disse
menighedsråds deltagelse i forsøg.
3.17.2. Kirkeministeriets bemærkninger
3.17.2.1. Evt. udvidelse af forsøgsperiodens længde
Forsøgsperioden på 2 år er fastsat under hensyn til, at der relativt hurtigt kan
foretages erfaringsopsamling. Efter en konkret vurdering giver lovforslaget
mulighed for, at forsøget kan forlænges med yderligere 2 år. Den forholdsvis
stramme tidsmæssige afvikling af forsøgene er med til at sikre, at der bliver
foretaget erfaringsopsamling og taget stilling til, om der er behov for generelle
lovændringer, som kan imødekomme menighedsrådenes ønsker og behov.
3.17.2.2. Menighedsråd med en funktionsperiode på 2 år
Kirkeministeriet fastholder, at der skal gælde samme regler for menighedsråd
uanset funktionsperiodens længde. Kirkeministeriet bemærker, at såfremt et
menighedsråd ikke ønsker at deltage i et forsøg længere, kan menighedsråd
melde sig ud af forsøget, hvis alle de deltagende menighedsråd er enige herom.
Alternativt kan det pågældende menighedsråd søge kirkeministeren om at
udtræde af forsøget. Kirkeministeren vil i den forbindelse lægge særlig vægt på,
om der er tale om et menighedsråd, der har ”overtaget” et forsøg og dermed
den demokratiske legitimitet.
3.18. Udkastets § 8 (ophævelse af forsøg)
3.18.1. Høringssvarene
Hernings Søndre og Herning Nordre fælles provstiudvalg, Falster Provstiudvalg
og Skive og Salling Provstiudvalg mener, at ophævelsesreglerne stiller
provstiet svagt. De henviser til, at der bør være en opsigelsesfrist, som
modsvarer provstiets mulighed for at træffe ansættelses- og økonomiske
dispositioner, når en opgave skal føres tilbage til menighedsrådene.
Fredericia Provstiudvalg nævner, at de menighedsråd, der deltager i forsøg, bør
have en ”karenstid”, før de kan melde sig ud af forsøget, ligesom driftsmidler
m.v. bør forblive i samarbejdsorganisationen ved selvstændige juridiske
enheder.
3.18.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Notat
Side 37
Dokument nr. 32947/17
Ministeriet er opmærksom på, at der skal tages stilling til udfasning i
forbindelse med ophør/ophævelse af forsøg. Ministeriet vil tydeliggøre dette i
bemærkningerne til lovforslaget. I forbindelse med udarbejdelsen af
forsøgsbeskrivelsen vil Kirkeministeriet tage stilling til relevansen af en evt.
karensperiode i forhold til det konkrete forsøg.
3.19. Udkastets § 11, stk. 1 (krav til evaluering)
3.19.1. Høringssvar
Biskoppen over Fyens Stift anfører, at det er vigtigt, at evalueringen kommer til
at omfatte alle elementer af forsøget, hvilket vil sige både indhold,
kompetencer og økonomi, men også således, at der bliver fokus på, hvem der er
initiativtager, og hvad der ikke virker. Biskoppen henviser til, at det bliver
væsentligt at få afdækket, om de forskellige forsøg medfører øget
bureaukratisering med opbygning af omfattende administration med juridisk,
personalemæssig, bygningsmæssig og regnskabsmæssig kompetence i hvert
provsti - og i givet fald hvordan det kan undgås. Biskoppen finder endvidere, at
det er væsentligt i forbindelse med evalueringen at overveje konsekvenserne
for folkekirkens lokale forankring.
Danmarks Kordegneforening og FAKK foreslår, at de ansatte inddrages i
evalueringsprocessen.
3.19.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet kan tilslutte sig dette. Det vil blive præciseret i
bemærkningerne til lovforslaget.
3.20. Udkastets § 12, stk. 1 (FUV)
3.20.1. Høringssvarene
Et menighedsråd anfører, at det ikke fremgår umiddelbart af FUVs hjemmeside
at netop denne instans også rummer professionelle kompetencer til
evalueringer af evt. forsøg.
Præsteforeningen foreslår, at en bredere gruppe end FUV deltager i evaluering
af forsøg, og at der knyttes et udviklingsperspektiv til evalueringen, således at
konkrete erfaringer kan omsættes til evt. udviklingsprojekter i FUV-regi.
3.20.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet har lagt vægt på, at FUV har et indgående kendskab til
folkekirken og er folkekirkens Videnscenter. En del af grundlaget for FUV er at
centeret skal udvikle relevante kompetencer til brug for folkekirken. Det er
således i overensstemmelse med FUVs grundlag at de i forbindelse med
Notat
Side 38
Dokument nr. 32947/17
forsøgsloven udvikler specifikke evalueringskompetencer, som folkekirken
generelt kan gøre brug af fremadrettet. FUV hyrer i denne forbindelse ekstern
bistand med ekspertise inden for evalueringsmetode mm., som dels skal hjælpe
med udførelsen af evaluering af forsøg i folkekirken, dels skal bidrage til FUVs
interne kompetenceudvikling inden for evaluering.
Kirkeministeriet vurderer derfor, at der vil blive tale om en professionel og
kvalificeret evaluering af forsøg i henhold til forsøgsloven.
3.21. Udkastets § 12, stk. 2 (frist for indsendelse af evaluering)
3.21.1. Høringssvarene
Odder Provstiudvalg finder det vanskeligt at gøre en evaluering valid inden for
3 måneder. Provstiudvalget henviser til, at på trods af, at evalueringen
foretages af professionelle, er der fortsat mange frivillige inddraget i sognenes
drift, ligesom mange instanser skal involveres i evalueringen.
3.21.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Kirkeministeriet fastholder, at evalueringen skal være afsluttet og indsendt til
Kirkeministeriet senest 3 måneder efter, at forsøget er afsluttet, således at
forsøgsdeltagerne har forsøget i frisk erindring, når evalueringen foretages.
Herved sikres, at viden ikke går tabt. Formålet med 3-måneders fristen er
endvidere at sikre kirkeministeren en hurtig tilbagemelding på
forsøgsresultaterne, så en evt. lovændring af reglerne ikke bliver forsinket af
langtrukken evalueringsproces
3.22. Udkastets § 15, stk. 1 og 2 (ikrafttrædelse m.v.)
3.22.1. Høringssvarene
Biskoppen over Fyens Stift bemærker, at en ikrafttræden 1. maj 2017 samt en
ansøgningsfrist for menighedsrådene 1. juni 2017 vil gøre det vanskeligt for
menighedsrådene at nå at søge om deltagelse i forsøg. Biskoppen anerkender
dog, at fristerne er fastsat under hensyntagen til budgetlægningen.
3.22.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Fristen udgår af det lovforslag, der fremsættes.
4. Generelle emne
4.1. Høringsfristens længde
4.1.1. Høringssvar
Notat
Side 39
Dokument nr. 32947/17
I perioden 12. december til 21. december 2016 har ministeriet modtaget 4
høringssvar, som kritiserer længden på høringsperioden, idet bl.a. anføres, at
der ikke er tid nok til, at de nykonstituerede menighedsråd kan drøfte
forslaget.
I perioden 22. december 2016 og frem har ministeriet modtaget 11
høringssvar, som er kritiske over for høringsperiodens længde.
4.1.2. Kirkeministeriets bemærkninger
Lov om forsøg i folkekirken blev som oplyst sendt i høring den 12. december
2016 med frist til den 16. januar 2017. Af hensyn til at sikre bedre tid til en
ordentlig drøftelse i menighedsråd m.v. af lovforslaget blev det den 21.
december 2016 besluttet at forlænge høringsfristen fra den 16. januar til den
27. januar 2017.
Høringsfristen, herunder forlængelsen heraf, er fastsat ud fra en afvejning om,
at sikre de bedst mulige vilkår for menighedsråd, andre kirkelige myndigheder
og øvrige interesserede til at drøfte lovforslaget samtidig med, at der tages
hensyn til den videre proces i forløbet.
Lovforslaget udgør en ramme for, at menighedsråd kan afprøve nye organisati-
onsformer. Planen er således, at Kirkeministeriet i løbet af foråret 2017 vil
tilbyde menighedsråd, provstiudvalg m.v. at deltage i en række konkrete forsøg
om nogle af de emner, som menighedsråd har efterspurgt bl.a. i forbindelse
med projektet ”Menighedsråd på jeres måde”.
For at sikre en vis fremdrift forventes de første forsøg iværksat i 2018, hvilket
forudsætter en relativ stram tidsplan for lovforslagets vedtagelse. Det foreslås
således, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2017. Endvidere foreslås det, at
ansøgning om deltagelse i forsøg, der iværksættes med virkning fra 1. januar
2018, skal indsendes til Kirkeministeriet senest den 1. juni 2017. Den 1. juni er
foreslået som frist i 2017 netop af hensyn til at sikre de ny konstituerede
menighedsråd bedst mulig tid til at drøfte de konkrete forsøg. Samtidig er der
med denne frist taget hensyn til budgetprocessen, således at de menighedsråd,
der ønsker at deltage i forsøg med iværksættelse 2018 har mulighed for at
planlægge med dette. Ansøgningsfristen foreslås i de efterfølgende år fastsat til
den 1. marts.
Det er på den baggrund Kirkeministeriets vurdering, at høringsfristen i et
samlet perspektiv giver den bedst mulige ramme for menighedsrådene til at
drøfte lovudkast samt de senere forsøgsbeskrivelser samtidig med, at hensynet
til de menighedsråd m.v., som ønsker fremdrift i processen, sikres.


Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt


Hermed fremsendes høringsnotat og høringssvarene vedrørende forslag til Lov
om forsøg i folkekirken.
Lovforslaget fremsættes den 15. marts 2017.
Med venlig hilsen
Mette Bock
Kirkeministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 25524/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 15. marts 2017
Folketingets Kirkeudvalg
udvalg@ft.dk
Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt


Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt


Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt


Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt


Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt


Kirkeudvalget 2016-17
L 160 Bilag 1
Offentligt