Fremsat den 15. marts 2017 af kirkeministeren (Mette Bock)

Fremsat den 15. marts 2017 af kirkeministeren (Mette Bock)
Forslag
til
Lov om forsøg i folkekirken
Kapitel 1
Lovens formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med forsøg er at afprøve rammerne for or-
ganisering af menighedsrådenes opgaver med henblik på at
lette menighedsrådenes arbejde og skabe bedre mulighed
for, at menighedsrådene kan organisere sig individuelt.
§ 2. Forsøgene kan fravige den organisering og opgave-
fordeling, der følger af lov om menighedsråd, lov om folke-
kirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m., lov om ansættelse i stillin-
ger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi samt
de administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de
nævnte love.
Kapitel 2
Forsøgsdeltagere
§ 3. Deltagere i forsøg kan være et eller flere menigheds-
råd, evt. i samarbejde med provstiudvalg, biskopper, stifts-
øvrigheder eller andre folkekirkelige myndigheder, instituti-
oner m.v. Det er frivilligt for menighedsråd, provstiudvalg,
stiftsøvrigheder og biskopperne m.v. at deltage i forsøg, jf.
dog stk. 2 og 4.
Stk. 2. Ønsker mindst 30 pct. af menighedsrådene i et
provsti at deltage i et forsøg, hvor der samarbejdes med
provstiudvalget, er provstiudvalget forpligtet til at deltage.
Stk. 3. Ønsker færre end 30 pct. af menighedsrådene i et
provsti at deltage i et forsøg, hvor der samarbejdes med
provstiudvalget, kan dette forsøg kun iværksættes, hvis
provstiudvalget beslutter det.
Stk. 4. Ønsker et eller flere menighedsråd at deltage i for-
søg med en eller flere biskopper eller stiftsøvrigheder, kan
kirkeministeren pålægge biskopperne eller stiftsøvrigheder-
ne at deltage.
Kapitel 3
Ansøgning og godkendelse af forsøg
§ 4. Kirkeministeren udbyder hvert år en eller flere for-
søgsrammer, som menighedsråd m.v., jf. § 3, stk. 1, kan an-
søge om at deltage i. Kirkeministeren træffer afgørelse, om
en ansøgning godkendes. Forsøgsperioden er 2 år fra iværk-
sættelsestidspunktet, jf. stk. 6.
Stk. 2. Menighedsrådet træffer beslutning om, hvorvidt
menighedsrådet ønsker at deltage i konkrete forsøg.
Stk. 3. Menighedsrådet skal beskrive forsøget i en for-
søgsskabelon, der skal indsendes til kirkeministeren inden
en af ministeren nærmere fastsat frist, jf. stk. 6. Øvrige op-
lysninger om forsøget indsendes som bilag til forsøgsska-
belonen.
Stk. 4. Der skal i forsøgsskabelonen tages stilling til faci-
litering af forsøget. Det er ikke kun folkekirkelige myndig-
heder, der kan facilitere forsøg.
Stk. 5. Forsøgsdeltagerne kan i løbet af forsøgsperioden
ansøge om ændringer i forsøg. Kirkeministeren træffer afgø-
relse, om ansøgning om ændring af forsøg imødekommes.
Stk. 6. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere bestemmel-
ser om frister i forbindelse med forsøg og ansøgning til for-
søg, herunder om forsøgsskabelonen, facilitering m.v.
Kapitel 4
Forlængelse og afslutning af forsøgsperiode
§ 5. Ved forsøgsperiodens udløb kan menighedsrådene
ansøge kirkeministeren om forlængelse af forsøget med op
til 2 år.
§ 6. Forsøg kan afsluttes inden forsøgsperiodens udløb,
hvis de menighedsråd, der deltager i forsøget, er enige her-
om.
Stk. 2. Forsøg kan endvidere afsluttes efter en deltagers
anmodning, når kirkeministeren finder rimelig grund dertil.
Stk. 3. Kirkeministeren godkender vilkårene for afslutning
af et forsøg og træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mel-
lem deltagerne.
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2016-17
Kirkemin., j.nr. 22982/17
CD000069
Kapitel 5
Offentliggørelse af forsøg
§ 7. Den udfyldte og af ministeren godkendte forsøgsska-
belon offentliggøres på Kirkeministeriets hjemmeside.
Stk. 2. Foretages der ændringer i den udfyldte forsøgsska-
belon, offentliggøres en ny udgave på Kirkeministeriets
hjemmeside, og den tidligere udgave lægges som bilag her-
til.
Kapitel 6
Evaluering af forsøg
§ 8. Når forsøg afsluttes, skal forsøget evalueres af Folke-
kirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Stk. 2. Forlænges et forsøg, jf. § 5, skal der både udarbej-
des en delevaluering i forbindelse med forlængelsen og en
endelig evaluering ved forsøgets afslutning.
Stk. 3. Evalueringen skal indsendes til Kirkeministeriet
senest 3 måneder efter, at forsøget er forlænget eller afslut-
tet.
Stk. 4. Evalueringer af forsøg, herunder delevalueringer,
offentliggøres på Kirkeministeriets hjemmeside.
§ 9. Evalueringen af et forsøg, jf. § 8, skal som minimum
indeholde følgende elementer:
1) Beskrivelse af forsøget, herunder formål, baggrund og
forventede resultater.
2) Beskrivelse af evalueringsmetoden.
3) Forsøgets resultater, herunder konklusioner i forhold til
opstillede formål for forsøget, effekter for forsøgets
eventuelle målgruppe, økonomiske konsekvenser og
øvrige positive eller negative virkninger.
Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om
evaluering.
§ 10. På baggrund af evalueringerne tager kirkeministeren
stilling til, om forsøgene skal føre til en revision af gælden-
de ret.
Kapitel 7
Finansiering
§ 11. Forsøg efter denne lov finansieres af de menigheds-
råd, der deltager i forsøg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til forsøg i medfør af § 3, stk. 2 og 3, hvor
opgaver, kompetencer og finansiering placeres hos prov-
stiudvalget, afholdes af provstiudvalgskassen. Ved disse for-
søg nedsættes ligningen for de menighedsråd, der deltager,
tilsvarende som led i den almindelige budgetproces.
Stk. 3. Fællesfonden afholder udgifterne til facilitering af
forsøg frem til ministerens godkendelse af forsøget samt til
evaluering af forsøg.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
Stk. 2. Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af
loven senest i folketingsåret 2022-23.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
2.1. Projektet »Menighedsråd på jeres måde«
2.2. Formålet med forsøgslovgivningen
3. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Forsøg i folkekirken
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde
3.1.3. Kirkeministeriets overvejelser
3.1.4. Lovforslagets udformning
3.2. Evaluering
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde
3.2.3. Kirkeministeriets overvejelser
3.2.4. Lovforslagets udformning
3.3. Samarbejde mellem menighedsråd
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde
3.3.3. Kirkeministeriets overvejelser
3.3.4. Lovforslagets udformning
3.4. Samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde
3.4.3. Kirkeministeriets overvejelser
3.4.4. Lovforslagets udformning
3.5. Samarbejde mellem menighedsråd og biskopper og stiftsøvrigheder
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde
3.5.3. Kirkeministeriets overvejelser
3.5.4. Lovforslagets udformning
3.6. Organisering internt i menighedsråd
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde
3.6.3. Kirkeministeriets overvejelser
3.6.4. Lovforslagets udformning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folkekirken bygger på frivillighed og rummelighed. Me-
nighedsrådene skal have plads til at organisere sig på den
måde, der passer dem bedst – de skal have mulighed for at
være menighedsråd på deres måde.
Menighedsrådene er en del af den offentlige forvaltning
og derfor underlagt en omfattende lovgivning, som kan op-
fattes som vanskelig. Menighedsråd såvel som menigheds-
rådsmedlemmer har også forskellige interesser i forhold til
menighedsrådets mange opgaver, ligesom der er stor forskel
på, hvilke opgaver rådets medlemmer synes er lette at løfte,
og hvilke der er svære. Derfor har Kirkeministeriet i samar-
bejde med Landsforeningen af Menighedsråd, biskopperne,
stifterne og Danmarks Provsteforening siden 2014 arbejdet
på at udrede, hvordan rammerne for menighedsrådenes op-
gaveløsning og organisering kan forenkles, afbureaukratise-
res og gøres mere fleksible, således at menighedsråd får mu-
lighed for at organisere sig individuelt.
3
Formålet med lovforslaget er bl.a. at give menighedsråde-
ne mulighed for at skabe den – for dem hver især – rette ba-
lance mellem de administrative og kirkelige opgaver, hvad
enten det sker gennem intern organisering af opgaver i me-
nighedsråd eller organisering af opgaver eksternt via udlici-
tering af opgaver til ekstern leverandør, i samarbejde med
andre menighedsråd eller ved placering af opgaver og kom-
petencer hos en anden kirkelig myndighed.
Lovforslaget udspringer af projektet »Menighedsråd på je-
res måde«.
Formålet med den foreslåede forsøgslovgivning er således
at afprøve nye organisationsformer, der ikke er hjemmel til i
dag, afdække hensigtsmæssigheden af at skabe direkte
hjemmel, hvor der i dag er mulighed for dispensation, og
synliggøre eksisterende muligheder for menighedsrådenes
organisering og samarbejde.
2. Baggrund
2.1. Projektet »Menighedsråd på jeres måde«
Projektet »Menighedsråd på jeres måde« blev igangsat i
maj 2014. Der blev i denne forbindelse nedsat en styregrup-
pe, som faciliterer projektet. Styregruppen består af 1 repræ-
sentant for Kirkeministeriet, 2 repræsentanter for Landsfor-
eningen af Menighedsråd, 1 repræsentant for biskopperne, 1
repræsentant for Danmarks Provsteforening og 1 repræsen-
tant for stiftskontorcheferne.
I projektets 1. fase, som varede fra maj 2014 til oktober
2015, kortlagde Kirkeministeriet, hvilke administrative ar-
bejdsopgaver menighedsrådene finder udfordrende, hvilke
muligheder de i dag benytter sig af for at få opgaverne løst,
samt hvor og hvordan de gældende rammer kan forbedres.
Dette skete dels via en hjemmeside – »kirkelab«, hvor alle
landets menighedsråd blev opfordret til at bidrage med deres
erfaringer og gode ideer - en konference, hvor 100 menig-
hedsrådsmedlemmer blev inviteret til at deltage i en debat
med udgangspunkt i resultaterne fra »kirkelab«, dels ved
gennemførelse af en ekstern undersøgelse foretaget af Det
Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning (KORA).
Initiativerne viste bl.a., at menighedsrådene ofte finder de
administrative opgaver udfordrende, herunder opgaver vedr.
økonomi, personale, kirkegårde og bygninger. Projektets 1.
fase viste endvidere, at der er stor forskel på, hvordan de en-
kelte menighedsråd og de enkelte medlemmer af menig-
hedsrådene oplever at have myndighedsansvar som frivilli-
ge, og hvilke ønsker menighedsrådene har til opgaveløsnin-
gen.
Initiativerne viste også, at der særligt er to ting, der kan
gøre opgaverne besværlige for menighedsrådene. Det er, at
det kan være tidskrævende at løfte opgaverne som menig-
hedsrådsmedlem, og at de valgte menighedsrådsmedlemmer
er frivillige og ikke nødvendigvis har lyst til eller mulighed
for at løfte de mangeartede administrative opgaver, som me-
nighedsrådene er ansvarlige for, uden at der herved er en
fast systematik for forskel på store og små menighedsråd.
I projektets 2. fase, som blev påbegyndt oktober 2015 og
forventes afsluttet i løbet af 2017, udarbejdede ministeriet
på baggrund af KORA´s rapport om »Menighedsråd på jeres
måde« en pjece med en beskrivelse af, hvilke organisations-
former menighedsrådene i dag kan gøre brug af i forbindelse
med løsning af de administrative opgaver. Formålet var at
inspirere menighedsrådene til - inden for den gældende lov-
givning - at organisere sig, som de måtte ønske.
I fase 2 nedsatte styregruppen efter anmodning fra kirke-
ministeren endvidere 3 arbejdsgrupper, som skulle afdække
1. provstiets rolle i forbindelse med samarbejder mellem
menighedsråd m.v., 2. hvor det vil være hensigtsmæssigt at
deregulere, samt 3. hvor det vil være hensigtsmæssigt at ud-
føre forsøg forud for en eventuel revision af gældende ret.
De 3 arbejdsgrupper bestod af repræsentanter fra stiftskon-
torcheferne, Danmarks Provsteforening, Foreningen af
Provstisekretærer, Danmarks Kordegneforening, Landsfor-
eningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet.
Arbejdsgrupperne har identificeret områder, hvor det kan
være relevant at finde nye veje og i den forbindelse, hvor det
vil være relevant at udføre forsøg forud for en eventuel revi-
sion af gældende ret.
Arbejdsgruppen vedr. Provsti/provstiudvalg på jeres måde
iværksatte undersøgelsen »Samarbejde mellem Menigheds-
råd i Folkekirkens Provstier«, som afdækker samarbejder
mellem menighedsråd, både hvad angår emner, deltager-
kreds, formaliseringsgrad og inddragelse af provstiudvalg.
Rapporten er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og
Videnscenter (FUV) og konkluderer, at der er en bred mang-
foldighed af samarbejder.
På baggrund af rapporten kan det konkluderes, at der er
menighedsråd, der ønsker at få mulighed for at flytte opga-
ver, kompetence og finansiering til provstiudvalget, mens
andre menighedsråd ikke ønsker at bruge sådanne mulighe-
der. Af samme grund er det også et af lovforslagets grund-
principper, at der gælder fuld frivillighed for menighedsrå-
dene. Det foreslås bl.a., at kompetencen til at beslutte, om et
menighedsråd ønsker at indgå i et forsøg, alene ligger hos
det pågældende menighedsråd.
Behovet for forsøgslovgivning har været drøftet i styre-
gruppen til dels på baggrund af opstillede temaer for forsøg.
Der har været forskellige holdninger til, hvorvidt det er nød-
vendigt med forsøg forud for konkrete regelændringer. Sty-
regruppen er optaget af, at der skabes rammer, som gør det
lettere for menighedsrådene at organisere sig individuelt,
samtidig med at beslutning om omfattende generel lovgiv-
ning om menighedsrådenes organisering træffes på et så op-
lyst grundlag som muligt.
På baggrund af disse drøftelser har Kirkeministeriet udar-
bejdet dette lovforslag.
2.2. Formålet med forsøgslovgivningen
I folkekirken er der tradition for, at menighedsråd, provsti-
udvalg og stiftsøvrigheder samarbejder inden for gældende
regler eller med brug af lovgivningens dispensationsmulig-
heder, bl.a. med henblik på at undersøge om ændrede orga-
4
nisationsformer kan være til gavn for det lokale kirkelige
liv. Disse samarbejder bliver evalueret på møder, i bestyrel-
ser for samarbejder, i provstiudvalgene og i stiftsadministra-
tionerne. Der arbejdes ligeledes ofte på at udbrede »den go-
de ide«. Der er imidlertid stor forskel på omfanget og for-
maliteten i forhold til gennemførelse, evaluering og udbre-
delse, og det er kendetegnet ved at foregå lokalt. Det bety-
der, at erfaringerne fra samarbejderne ikke får maksimal ef-
fekt på landsplan, og at Kirkeministeriet kun i begrænset
omfang får mulighed for at inddrage de lokale erfaringer i
ministeriets generelle lovarbejde. Med lovforslagets bestem-
melser om evaluering (lovforslagets kapitel 6) sikres en cen-
tral systematisk erfaringsopsamling, så man får et solidt og
bredt grundlag for en eventuel revision af den kirkelige lov-
givning.
Selv om mange organisationsformer allerede er mulige i
dag, er der også en række begrænsninger, idet Kirkeministe-
riet fx ikke kan give dispensation til nye organisationsfor-
mer, der vil stride mod grundlæggende principper i den kir-
kelige lovgivning, jf. afsnit 3.1.1. Menighedsråd såvel som
Kirkeministeriets samarbejdspartnere – Landsforeningen af
Menighedsråd, biskopperne, stifterne og Danmarks Provste-
forening – har imidlertid peget på, at det vil være hensigts-
mæssigt at undersøge, hvorvidt nogle organisationsformer,
som ikke er mulige i dag, bør kunne imødekommes frem-
over.
Formålet med den foreslåede forsøgslovgivning er derfor
også at få mulighed for at afprøve organisationsformer, op-
gave- og kompetencefordeling mellem kirkelige myndighe-
der, der ikke er hjemmel til i gældende ret. Forsøgslovgiv-
ningen vil dermed skabe nye og udvidede rammer for udvik-
lingen af den kirkelige organisation, end det gældende kapi-
tel 8 om samarbejder mellem menighedsråd m.v. i lov om
menighedsråd giver mulighed for.
Organisering skal forstås bredt. Organisering omfatter så-
ledes både den interne opgavefordeling i menighedsrådet og
fordeling af opgaver mellem niveauerne, hvor der bliver
mulighed for at flytte opgaver, det ansvar, der knytter sig til
opgaverne, og finansieringen af opgaven til fx provstiudval-
get, ligesom det kan omhandle menighedsrådets økonomi-
ske dispositioner.
Forslaget vil således give mulighed for at afprøve nye or-
ganisationsformer bl.a. med placering af opgaver og ansvar i
et samarbejde, der modtager ligning, eller med at alle me-
nighedsrådets administrative og bygningsmæssige opgaver
og det hertil knyttede ansvar og finansiering flyttes til en an-
den kirkelig myndighed – eksempelvis provstiudvalget, så-
ledes at menighedsrådene får mere tid til at koncentrere sig
om det kirkelige liv.
Forsøgslovgivningen vil som nævnt i afsnit 1 både omfat-
te forsøg, der kan synliggøre eksisterende muligheder for
menighedsrådenes organisering og samarbejde, og forsøg
der kan afdække hensigtsmæssigheden af at skabe ny direkte
hjemmel, hvor der i dag alene er mulighed for dispensation.
Samtidig vil forsøgslovgivningen give mulighed for at
gennemføre forsøg med nye organisationsformer, der ikke er
mulige i dag, med henblik på at afprøve organisationsfor-
mer, der indebærer større frihed for menighedsrådene til at
placere opgaver, kompetence og finansiering ved andre kir-
kelige myndigheder.
Lovforslaget har ligeledes til formål at afprøve modeller
for intern organisering i menighedsrådet, så organiseringen
passer bedre til menighedsrådets ønsker end de nugældende
rammer, der forudsætter, at menighedsrådsarbejdet er orga-
niseret med en række enkeltmandsposter og enkelte stående
udvalg.
2.3. Historik – den kirkelige lovgivning
Kirkeministeriet har i de seneste årtier ændret rammerne
for menighedsrådenes arbejde og organisering med henblik
på at forenkle rammerne og gøre dem mere fleksible.
I 1989 blev der ved lov nr. 333 af 24. maj 1989 indført
større mulighed for frivilligt samarbejde mellem menigheds-
råd i folkekirken i forbindelse med løsning af folkekirkelige
opgaver – alt efter det lokale behov. Som led i disse samar-
bejder blev der indført mulighed for at få dispensation fra
dele af den kirkelige lovgivning. Dispensationsmuligheder-
ne gjaldt også for menighedsråd uden samarbejde med et an-
det menighedsråd, hvis sognet havde mere end 8.000 beboe-
re. Kravet til antal beboere blev afskaffet ved lov nr. 390 af
22. maj 1996.
I 1997 blev der ved lov nr. 420 af 10. juni 1997 gennem-
ført en lovændring, der gjorde det muligt at samarbejde på
tværs af niveauer, sådan at fx menighedsråd kunne samar-
bejde med provstiudvalg eller stiftsøvrigheder. Samtidig
blev der også skabt mulighed for samarbejde mellem to eller
flere provstiudvalg og mellem to eller flere stiftsøvrigheder.
Dispensationer kunne nu også gives til provstiudvalg og
stiftsøvrigheder uden samarbejde med andre.
I 2006 blev det ved lov nr. 1566 af 20. december 2006
bl.a. muligt for menighedsråd at samarbejde med provstiet
som ramme – altså en mulighed for at samarbejde mellem
menighedsråd finansieres over provstiudvalgskassen og så-
ledes, at det er provstiudvalget, der træffer beslutning om
samarbejdets økonomi. Beslutning om at iværksætte denne
type samarbejde træffes på budgetsamrådet efter særlige
regler i lov om folkekirkens økonomi.
I betænkningen om folkekirkens lokale økonomi
(1491/2007) er der i afsnittet om »Samarbejde om det kirke-
lige liv« bl.a. anført, at antallet af samarbejdsprojekter har
været støt stigende i årerne op til 2007. Baggrunden herfor
var bl.a. en voksende erkendelse i menighedsrådene af, at de
»gode vilkår for menighedens liv og vækst« ikke altid kan
rummes inden for rammerne af sognegrænserne, idet sogne-
grænserne i stadig mindre grad er de rammer, som folks
dagligliv, arbejdsliv og fritidsliv udspiller sig inden for.
Reglerne om samarbejder er senest blevet ændret ved lov
nr. 646 af 12. juni 2013 om ændring af lov om menigheds-
råd. Lovændringen betød primært, at menighedsråd fik di-
rekte adgang til at organisere sig med udvalg som led i sam-
arbejdet og derved undgå dispensation.
5
Ideerne til samarbejde i folkekirken udvikler sig løbende.
Formodentligt fordi flere og flere kan se fordelen i at vareta-
ge opgaver i fællesskab, hvor de bl.a. kan løfte projekter,
som de ikke ville være i stand til at klare alene.
Lovgivningens eksisterende muligheder for samarbejder
og dispensationer kan dog være svære at omsætte til praksis,
og det kan således være svært at komme i gang med nye
samarbejds- og organisationsformer, hvorfor dette lovfor-
slag også har til formål at synliggøre eksisterende mulighe-
der for samarbejde.
3. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget
3.1. Forsøg i folkekirken
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 42 a i lov om menighedsråd, at to eller
flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde om løs-
ning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i medfør
af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Det fremgår endvidere af § 43, stk. 1, i lov om menigheds-
råd, at to eller flere menighedsråd kan indgå aftale om sam-
arbejde, der kræver dispensation fra reglerne i kapitel 1-7 og
kapitel 9 lov om menighedsråd samt regler i lov om valg til
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folke-
kirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse
og brug af folkekirkens kirker m.m. Samarbejdet skal vedrø-
re løsning af folkekirkelige anliggender.
Nogle organisationsformer er således direkte hjemlet,
mens andre kræver en dispensation fra kirkeministeren.
Det fremgår af § 43, stk. 6, i lov om menighedsråd, at kir-
keministeren efter ansøgning fra et menighedsråd kan tillade
de i § 43, stk. 1, nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af
hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i sognet. Be-
stemmelsen indebærer, at kirkeministeren i medfør af § 43,
stk. 6, kan give dispensation fra de nævnte regler til enkelte
menighedsråd, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen
af folkekirkelige opgaver i sognet.
Det fremgår af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd, at de
i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem me-
nighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde
mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller
flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og
mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller
provstiudvalg. Det betyder, at kirkeministeren ligeledes i
medfør af § 43 b i lov om menighedsråd kan dispensere fra
de i § 43, stk. 1, nævnte regler i forbindelse med fx samar-
bejde mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrighe-
der eller provstiudvalg.
Kirkeministeren kan således ikke efter de gældende regler
for samarbejder dispensere fra lov om ansættelse i stillinger
i folkekirken m.v. eller kapitel 8 i lov om menighedsråd. Af
lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 16 fremgår
det, at ansættelse og afskedigelse af kirke- og kirkegårds-
funktionær foretages af menighedsrådet efter regler fastsat
af kirkeministeren. (Dog kan uansøgt afsked af varigt tjene-
stemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer, jf. § 26,
stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folke-
kirken kun foretages af kirkeministeren). Bestemmelsen
fastslår, at arbejdsgiveransvaret ligger hos et menighedsråd
eller flere menighedsråd i samarbejde.
En række af aftaler, som nævnt nedenfor, omhandler ude-
lukkende ansatte i folkekirken og fastsætter, at aftalerne om-
fatter personer, som ansættes af et menighedsråd indenfor
folkekirken. Her fremgår det imidlertid af cirkulærebemærk-
ningerne i cirkulære nr. 10184 af 12. august 2015 om orga-
nisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som
kirketjener eller graver, cirkulære nr. 10556 af 3. september
2015 om organisationsaftale for kirkefunktionærer med ker-
neopgaver som kordegne, sognemedhjælper/kirke- og kul-
turmedarbejder eller kirkemusiker samt cirkulære nr. 10555
af 10. september 2015 om overenskomst for organister, at
»når der i overenskomsterne henvises til menighedsråd eller
ansættelsesmyndighed, er det en samlet betegnelse for folke-
kirkelige ansættelsesmyndigheder. Der kan således være tale
om, at ansættelsesmyndigheden udgøres af et eller flere me-
nighedsråd eller af anden folkekirkelig myndighed«.
Aftalerne finder således anvendelse uanset, hvilken folke-
kirkelig myndighed der indtræder i arbejdsgiverrollen.
Andre aftaler specificerer ikke arbejdsgiverrollen så nøj-
agtigt, men henviser blot til ansættelser af visse stillingsty-
per inden for folkekirkens område, f.eks. landsbykirkegård,
bykirkegårde, kirkegårdskontor eller lignende.
Disse aftaler vil derfor finde anvendelse uanset, hvilken
folkekirkelig myndighed der indtræder i arbejdsgiverrollen –
alene på grund af stillingens art.
Dette er tilfældet for følgende aftaler:
Cirkulære nr. 9447 af 27. august 2013 om organisationsaf-
tale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere gartnere og
forsøgsmedarbejdere, cirkulære nr. 9718 af 8. maj 2015 om
organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-
medarbejdere (HK), cirkulære nr. 11532 af 10. november
2015 om overenskomst for akademikere i staten samt over-
enskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde.
Det samlede aftalesæt rummer således mulighed for, at så-
vel et eller flere menighedsråd – men også andre folkekirke-
lige myndigheder – kan indtræde i arbejdsgivers forpligtel-
ser i henhold til den konkrete aftale, fordi enten cirkulærebe-
mærkningerne til den enkelte aftale præciserer, at der er tale
om en samlet betegnelse for folkekirkelige ansættelsesmyn-
digheder (f.eks. flere menighedsråd i samarbejde eller en
overliggende myndighed), eller fordi aftalen i sig selv defi-
nerer dækningsområdet som specifikke stillingstyper inden
for hele folkekirkens område.
Ud over at være begrænset til kun at omhandle dele af den
kirkelige lovgivning kan kirkeministeren ikke give dispensa-
tion til organisationsformer, der er i strid med lovgivningens
grundlæggende forudsætninger i forhold til den folkekirkeli-
ge struktur og opgavefordelingen inden for denne. En sådan
vurdering beror på et konkret skøn.
Samtidig er det en forudsætning, at både menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsøvrigheder ønsker at samarbejde om
6
den konkrete opgave og dermed deltager frivilligt i samar-
bejdet.
Folkekirkelige myndigheder har således inden for ramme-
rne af den kirkelige lovgivning mulighed for at afprøve for-
skellige organisationsformer både internt i menighedsråd, i
samarbejde med andre menighedsråd og sammen med prov-
stiudvalg og stiftsøvrigheder.
3.1.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på
jeres måde
Styregruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde mener, at
der i den kirkelige lovgivning skal være mulighed for, at
man lokalt kan organisere sig på en måde, der giver mening
for det enkelte menighedsråd, og at det er vigtigt, at der i
den kirkelige lovgivning er gode muligheder for at imøde-
komme disse ønsker. Inden man ændrer på grundlæggende
forudsætninger i den kirkelige lovgivning, er det imidlertid
nødvendigt at have grundige analyser af konsekvenser og
faldgrupper ved mulige løsninger. Styregruppen finder det
derfor nødvendigt at lave forsøg, der bevæger sig ud over de
grundlæggende forudsætninger i lovgivningen, inden der
iværksættes konkrete lovinitiativer. Styregruppen anbefaler
derfor, at der skabes mulighed for at gennemføre forsøg, der
ligger ud over mulighederne i den gældende lovgivning.
Menighedsrådenes organisering på folkekirkens område er
hjemlet i lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, lov om folkekirkens økonomi, lov
om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov
om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., hvorfor styre-
gruppen anser disse dele af den kirkelige lovgivning for re-
levant i forbindelse med en forsøgslovgivning. Styregruppen
mener således, at forsøg fortsat skal afgrænses til dele af den
folkekirkelige lovgivning, og at forslaget i forhold til gæl-
dende regler om samarbejde mellem menighedsråd ikke skal
omfatte forsøg med lov om valg til menighedsråd. Det skal i
denne forbindelse nævnes, at der er nedsat et udvalg om me-
nighedsrådsvalg og fremtidig valgform, som bl.a. har til op-
gave at undersøge, om lov om valg til menighedsråd skal
ændres.
Styregruppen vurderer, at det vil være gavnligt at lave for-
søg med flytning af opgaver, kompetence og finansiering,
hvor arbejdsgiveransvaret følger med i kraft af flytning af
kompetencen.
Det er afgørende for styregruppen, at menighedsrådene
også i forsøgslovgivningen er den centrale myndighed i for-
hold til løsning af sognets opgaver og i udviklingen af det
kirkelige liv i sognet. Derfor er det også afgørende, at me-
nighedsrådenes selvbestemmelse og frivillige deltagelse
fastholdes. Derfor foreslår styregruppen, at menighedsråd
hver især træffer beslutning om forsøg ved simpelt flertal.
Når kompetencen til godkendelse af forsøg ligger hos kirke-
ministeren, kan ministeren ved godkendelsen tilstræbe, at
nye menighedsråd ikke overtager forsøg igangsat af det tid-
ligere siddende menighedsråd. Derfor indstiller styregrup-
pen, at forsøg ikke iværksættes ved udløbet af en valgperio-
de. Der foreslås på denne baggrund fleksible regler for for-
søgsperioden, som er på 2 år med mulighed for forlængelse
med op til 2 år. Af samme grund foreslår styregruppen, at
menighedsrådene kan ophæve forsøget inden forsøgsperio-
dens udløb, hvis menighedsrådene er enige herom.
Styregruppen peger på, at det bl.a. vil være relevant at
iværksætte forsøg om:
– Fælles kontaktperson for flere menighedsråds personale.
– Forsøg med samarbejde mellem menighedsråd om fælles
bygningsadministration og –vedligeholdelse enten om
udlicitering af hele eller dele af opgaven til ekstern leve-
randør (opgaven flyttes til ekstern leverandør), eller ved
at opgaven, ansvaret og finansiering placeres i provstiet.
– Forsøg med placering af visse eller alle administrative
opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering
heraf i provstiet.
– Forsøg med organisering af samarbejder som selvstæn-
dig juridisk enhed.
– Forsøg med puljer i provstiudvalgskassen.
– Forsøg med menighedsrådets interne roller og opgaver.
Styregruppen har overvejet, hvorvidt kapitel 8 i lov om
menighedsråd bør sættes ud af kraft, mens forsøgslovgivnin-
gen er gældende. Styregruppen har imidlertid vurderet, at
dette ikke er hverken hensigtsmæssigt eller formålstjeneste-
ligt.
Kapitel 8 i lov om menighedsråd omhandler også samar-
bejder, hvor menighedsråd ikke deltager. Det vil sige samar-
bejder mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to el-
ler flere stiftsøvrigheder og mellem to eller flere provstiud-
valg. Disse samarbejder er ikke omfattet af den foreslåede
forsøgslovgivning, da menighedsråd ikke indgår, og menig-
hedsrådene er i fokus i dette lovforslag.
Styregruppen er endvidere som tidligere nævnt opmærk-
som på, at kapitel 8 i lov om menighedsråd giver mulighed
for at dispensere fra lov om valg til menighedsråd. Da lov
om valg til menighedsråd ikke omhandler organisering i me-
nighedsrådet, er denne lov ikke omfattet af den foreslåede
forsøgslovgivning. Styregruppen vurderer imidlertid, at det
er fortsat er hensigtsmæssigt, at kirkeministeren kan dispen-
sere fra lov om valg til menighedsråd.
Samlet set vil man derfor ved at opretholde reglerne i ka-
pitel 8 i lov om menighedsråd sikre, at menighedsråd og an-
dre kirkelige myndigheder ikke bliver begrænset ved ind-
førslen af den foreslåede forsøgslovgivning.
3.1.3. Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministeriet kan tilslutte sig overvejelserne i Styre-
gruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde.
Kirkeministeriet har dog på baggrund af høringen over
lovforslaget fundet anledning til at præcisere lovforslagets §
4 for at tydeliggøre, at det er kirkeministeren, der har kom-
petencen til at udbyde forsøg, og at menighedsråd m.v. kan
ansøge om at deltage i de pågældende forsøg. Hermed tyde-
liggøres det, hvem der formulerer den overordnede forsøgs-
ramme. Kirkeministeren vil på baggrund af sin almindelige
dialog med det folkekirkelige landskab, herunder sin dialog
med menighedsrådene, foretage en vurdering af, hvilke for-
søg der vurderes hensigtsmæssige i forhold til en evt. revisi-
7
on af gældende ret. Ligeledes har Kirkeministeriet udvidet
bemyndigelsesbestemmelsen til at omhandle frister i forbin-
delse med forsøg. Baggrunden for, at ministeren bemyndi-
ges til at fastsætte frister i forbindelse med forsøg, er, at der
kan være stor forskel på arten af forsøg og dermed på, hvil-
ke ansøgnings- og godkendelsesfrister der bør gælde for det
enkelte forsøg. Der er bl.a. forskel på, i hvilket omfang øko-
nomi i forsøg er afhængig af budgetprocessen. Der er såle-
des forskel på, om forsøg indebærer, at opgaver placeres hos
en anden kirkelig myndighed, eller om forsøg omhandler
den interne organisering i menighedsråd.
Kirkeministeriet foreslår på baggrund af høringen, at fæl-
lesfonden ikke blot skal afholde udgifter til evaluering af
forsøg, men også efter en konkret vurdering som led i den
almindelige budgetproces til facilitering af forsøg frem til
kirkeministerens godkendelse heraf. Baggrunden herfor er,
at Kirkeministeriet vurderer, at udgiften til facilitering frem
til godkendelsen kan betragtes som et trin i processen, som
man ikke kender udfaldet af, da det er uvist, hvorvidt det fø-
rer til et konkret forsøg.
3.1.4. Lovforslagets udformning
Med lovforslaget foreslås det, at der skabes mulighed for,
at menighedsrådene kan afprøve nye organisationsformer,
hvormed de får mulighed for at organisere sig individuelt
med den for dem hver især helt rigtige balance mellem ad-
ministrative og kirkelige opgaver, således at man imøde-
kommer mangfoldigheden blandt menighedsrådene og in-
ternt i menighedsrådene, som ikke ville kunne rummes in-
den for den ramme, som de nugældende regler udgør. Lov-
forslaget åbner derfor op for, at der gøres forsøg med orga-
nisering, der ikke tidligere har været mulighed for at afprø-
ve. Organisering skal i den forbindelse forstås i bred for-
stand, således at det også omhandler menighedsrådenes øko-
nomiske dispositioner.
Det fremgår således af den foreslåede § 1, at formålet med
forsøg er at afprøve rammerne for organisering af menig-
hedsrådenes opgaver med henblik på at lette menighedsrå-
denes arbejde og skabe bedre mulighed for, at menighedsrå-
dene kan organisere sig individuelt.
Med lovforslagets § 2 forslås det, at forsøgene kan fravige
den organisering og opgavefordeling, der følger af lov om
menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kir-
kegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m., lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov
om folkekirkens økonomi samt de administrative forskrifter,
der er udstedt i medfør af de nævnte love. Forsøgene af-
grænses således til at gælde relevante regler om menigheds-
råds organisering. Det betyder, at menighedsråd får mulig-
hed for at indgå i forsøg, hvor administrative opgaver, her-
under arbejdsgiverfunktionen, flyttes til en anden kirkelig
myndighed eller til et samarbejde fx mellem menighedsråd.
Organisationsaftalerne/overenskomsten for kirkefunktio-
nærer m.v. rummer allerede i dag mulighed for, at såvel et
eller flere menighedsråd, men også andre folkekirkelige
myndigheder kan indtræde i arbejdsgivers forpligtelser i
henhold til organisationsaftalen/overenskomsten, idet cirku-
lærebemærkninger til aftalerne præciserer, at når der i afta-
lerne henvises til menighedsråd eller ansættelsesmyndighed,
er det en samlet betegnelse for folkekirkelige ansættelses-
myndigheder. Der kan således være tale om, at ansættelses-
myndigheden udgøres af et eller flere menighedsråd i samar-
bejde eller af en anden folkekirkelig myndighed. Den fore-
slåede forsøgslovs mulighed for dispensation fra lov om an-
sættelse af stillinger i folkekirken m.v. er således i god tråd
med organisationsaftaler og overenskomster for kirkefunkti-
onærer, jf. afsnit 3.1.1.
Menighedsråd og provstiudvalg m.v., som deltager i for-
søg, vil fortsat være forpligtet til at overholde de arbejdsret-
lige regler m.v. Kirkeministeriet vil i denne forbindelse ud-
arbejde relevant vejledning.
Ifølge den foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., kan deltagere i
forsøg være et eller flere menighedsråd, evt. i samarbejde
med provstiudvalg, biskopper, stiftsøvrigheder eller andre
folkekirkelige myndigheder, institutioner m.v. Det er fx alle
institutioner under fællesfonden, udskilte kirkegårde m.v.
Det vil sige, at menighedsråd både kan samarbejde med
provstiudvalg og biskopper samt stiftsøvrigheder m.v. Be-
stemmelsen giver mulighed for, at samarbejdet kan være på
tværs af provsti- og stiftsgrænser.
Med lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at kirke-
ministeren hvert år udbyder en eller flere forsøgsrammer,
som menighedsråd m.v. kan ansøge om at deltage i. Ram-
merne udbydes på baggrund af en vurdering af, inden for
hvilke områder det vil være relevant at overveje at ændre
den kirkelige lovgivning. Rammerne kan være mere eller
mindre specifikke og offentliggøres bl.a. på km.dk og på
Den Digitale Arbejdsplads. Menighedsrådene kan inden for
de pågældende rammer ansøge ministeriet om at deltage i
forsøget.
Med lovforslagets § 4, stk. 1, 2. pkt., foreslås, at kirkemi-
nisteren træffer afgørelse, om en ansøgning godkendes. Det
betyder, at det er kirkeministeren, der har kompetence til at
godkende forsøg på folkekirkens område. Den foreslåede
bestemmelse sikrer, at der er en central styring af, hvilke
forsøg der sættes i værk.
Ved udformning af forsøgsrammen og ved godkendelse af
forsøg skal kirkeministeren inddrage hensynet til demokra-
tisk legitimitet, åbenhed og gennemsigtighed.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, sikrer, at forsø-
gene sker under en fastlagt ramme, der sikrer fokus på rele-
vans, repræsentativitet og ensartethed. Det er vigtigt, at for-
søgsrammerne styres, så det sikres, at der opnås erfaringsop-
samling på de områder i lovgivningen, som det kan overve-
jes at ændre.
Med henblik på at sikre repræsentativitet bør der som ud-
gangspunkt være 10 enkeltforsøg under hver forsøgsramme,
hvor enten enkelte menighedsråd eller flere menighedsråd i
et samarbejde indgår. Forsøgene inden for forsøgsrammen
kan iværksættes i forskellige provstier og stifter. De er der-
for ikke geografisk begrænsede.
Både mindre og større menighedsråd samt land og by bør
være repræsenteret i forsøgene inden for forsøgsrammen for,
8
at det kan vurderes, om den organisationsform, der afprøves,
afhænger af disse forhold.
Ved lovens ikrafttræden foreslås det, at der fx udbydes
forsøg inden for følgende forsøgsrammer:
– Fælles kontaktperson for flere menighedsråds personale.
– Forsøg med samarbejde mellem menighedsråd om fælles
bygningsadministration og –vedligeholdelse enten om
udlicitering af hele eller dele af opgaven til ekstern leve-
randør (opgaven flyttes til ekstern leverandør), eller ved
at opgaven, ansvaret og finansiering placeres i provstiet.
– Forsøg med placering af visse eller alle administrative
opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering
heraf i provstiet.
– Forsøg med organisering af samarbejder som selvstæn-
dig juridisk enhed.
– Forsøg med puljer i provstiudvalgskassen.
– Forsøg med menighedsrådets interne roller og opgaver.
Der er i lovforslaget lagt afgørende vægt på, at kompeten-
cen til at beslutte at deltage i forsøg ligger hos de deltagende
menighedsråd. Det foreslås således, at menighedsrådet træf-
fer beslutning om, hvorvidt menighedsrådet ønsker at delta-
ge i konkrete forsøg, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Hvis der er
tale om et samarbejde mellem menighedsråd, skal beslutnin-
gen træffes af de enkelte menighedsråd.
I tråd hermed foreslås det i lovforslagets § 5, at menig-
hedsrådene ved forsøgsperiodens udløb kan ansøge kirkemi-
nisteren om forlængelse af forsøget med op til 2 år. Det
foreslås endvidere i lovforslagets § 6, stk. 1, at forsøg kan
afsluttes inden forsøgsperiodens udløb, hvis de menigheds-
råd, der deltager i forsøget, er enige herom. Det er således
også det enkelte menighedsråd, der kan beslutte at afslutte
forsøget i løbet af forsøgsperioden Hvis der er tale om et
samarbejde mellem menighedsråd, forudsætter beslutningen,
at de samarbejdende menighedsråd er enige om at afslutte
forsøget. Det bemærkes, at et menighedsråd/et samarbejde
mellem menighedsråd, der ønsker at udtræde af forsøget i
forsøgsperioden, ikke kan forhindre de øvrige menigheds-
råd, der afprøver samme forsøg, i at fortsætte forsøget.
Med lovforslagets § 6, stk. 2, foreslås det, at forsøg kan
afsluttes efter en deltagers anmodning, når kirkeministeren
finder rimelig grund dertil. Ved uenighed mellem menig-
hedsrådene, vil det således være kirkeministeren, der afgør,
om forsøget kan afsluttes. Den foreslåede bestemmelse giver
ligeledes provstiudvalg, stiftsøvrigheder m.v. mulighed for
at søge ministeren om afslutning af forsøg inden forsøgspe-
riodens udløb.
Dette svarer til den nuværende ordning vedr. samarbejder
i i lov om menighedsråd kapitel 8, hvor kirkeministeren har
dispenseret fra dele af den kirkelige lovgivning.
Ministeriet udarbejder den overordnede beskrivelse af for-
søgsrammen, jf. den foreslåede § 4, stk. 1, i en forsøgsska-
belon. I forlængelse heraf foreslås det med lovforslagets § 4,
stk. 3, at menighedsrådet skal beskrive forsøget i en forsøgs-
skabelon, der skal indsendes til kirkeministeren inden af en
af ministeren nærmere fastsat frist, jf. § 4, stk. 6, og at øvri-
ge oplysninger om forsøget indsendes som bilag til forsøgs-
skabelonen. Det betyder, at menighedsrådene/menighedsrå-
det skal supplere forsøgsskabelonen og indsende den ud-
fyldte forsøgsskabelon til kirkeministerens godkendelse.
Kirkeministeren skal således godkende den konkrete ansøg-
ning om at deltage i forsøget.
Visse forsøg vil kræve en udfasning, da forsøg kan have
længerevarende konsekvenser. Det kan fx være organisatori-
ske, system- og personalemæssige konsekvenser. Kirkemi-
nisteren skal således i forbindelse med udarbejdelse af for-
søgsrammerne tage stilling til, om der skal afsættes en perio-
de til, at forsøgsdeltagerne skal tage hånd om disse elemen-
ter.
Det forudsættes, at kirkeministeren i forbindelse med ud-
arbejdelse af forsøgsrammen tager stilling til tilsynet, hvis et
forsøg indebærer flytning af kompetence mv. til den myn-
dighed, som efter gældende ret har tilsynspligten med det
konkrete område. Kirkeministeren kan i forsøgsskabelonen
fastsætte, hvad der skal ske med tilsynspligten. Tilsynet kan
i givet fald evt. flyttes til stiftsøvrigheden/biskoppen eller til
et andet provstiudvalg. Alternativt kan kirkeministeren lade
den endelige beslutning om flytning af tilsynet bero på en
indstilling fra deltagerne i forsøget, således at deltagernes
forslag indgår i ministerens godkendelse af forsøget.
I forsøgsskabelonens skal menighedsrådet/menighedsrå-
dene bl.a. beskrive, hvordan der lokalt findes midler til de
udgifter, der er forbundet med forsøget. Det bemærkes i den
forbindelse, at lokale udgifter vedr. forsøget – herunder fx
udgifter til medarbejdere, facilitering efter godkendelse af
forsøg – prioriteres og besluttes lokalt efter de almindelige
bestemmelser i lov om folkekirkens økonomi §§ 4-7 a. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
3.2.4. og afsnittet nedenfor om udgifter til facilitering frem
til kirkeministerens godkendelse.
Med lovforslagets § 4, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der i
forsøgsskabelonen skal tages stilling til facilitering af forsø-
get. Det forudsættes således, at kirkeministeren tager stilling
til, om forsøget skal faciliteres og i givet fald, hvem der fa-
ciliterer forsøget, eller om dette skal være op til en lokal be-
slutning. Ministeren kan i forsøgsrammen beskrive, hvem
der skal facilitere forsøget eller lade det være en lokal be-
slutning. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 4, stk. 4,
2. pkt., at det ikke kun er folkekirkelige myndigheder, der
kan facilitere forsøg. Facilitator kan fx være Landsforenin-
gen af Menighedsråd, stifterne eller en ekstern konsulent.
Denne skal bistå menighedsrådene med rådgivning og admi-
nistrativ bistand i løbet af forsøgsperioden, ligesom facilita-
tor skal bidrage til løsning af konflikter mellem forsøgsdel-
tagerne i form af konflikthåndtering.
Facilitering kan deles op i to perioder. Første periode lig-
ger forud for ministerens godkendelse af forsøg. Det vil sige
fra idéstadie til forsøgsskabelonen er udfyldt og indsendt til
kirkeministeren. Anden periode går fra, at ansøgningen er
godkendt, frem til forsøget er afsluttet.
Af hensyn til ensartet facilitering indenfor samme forsøgs-
ramme, herunder af hensyn til en ensartet evaluering, skal
det som udgangspunkt være samme facilitator, der udøver
9
faciliteringen af alle forsøg indenfor samme forsøgsramme.
Ved evaluering af forsøget skal facilitatorrollen også evalue-
res, og det vil derfor være relevant, at der afprøves forskelli-
ge facilitatorer særligt på tværs af forsøgsrammerne.
Stiftsøvrighederne og biskopperne har det overordnede til-
syn med menighedsråd og provstiudvalg, herunder det over-
ordnede tilsyn med forsøg, jf. den gældende tilsynsordning i
folkekirken, som bl.a. fremgår af lov om menighedsråd §
45. Det forudsættes derfor, at stiftsøvrighederne og biskop-
perne i denne forbindelse er i dialog med facilitator i det
omfang, der er behov herfor.
Såfremt facilitator også har en tilsynsforpligtelse i forhold
til de deltagende menighedsråd m.v., skal der tages stilling
til dette tilsyn i forbindelse med udarbejdelse af forsøgsska-
belon eller ved godkendelsen afhængig af, hvornår der tages
stilling til facilitator.
Med lovforslagets § 4, stk. 6, foreslås det, at kirkeministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om
frister i forbindelse med forsøg og ansøgning til forsøg, her-
under om forsøgsskabelonen, facilitering m.v. I forhold til
facilitering af forsøg kan det fx være proceduren for valg af
facilatorer, herunder krav til facilitatorer og facilitering, fi-
nansiering af facilitering og procedurer i denne forbindelse,
jf. i øvrigt lovforslagets 11, stk. 3. Udgifter til facilitering
frem til godkendelse af forsøg kan efter en konkret vurde-
ring afholdes af fællesfonden, jf. lovforslagets § 11, stk. 3.
Udgiften vil bl.a. være afhængig af antal af forsøg, forsøgs-
typer og facilitator, ligesom graden af behov for facilitering
i forbindelse med forsøg vil have betydning. Beløbet fast-
sættes således som del af den almindelige prioritering af
fællesfondens midler.
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 1, 3. pkt., at en
forsøgsperiode er 2 år fra iværksættelsestidspunktet, jf. stk.
6. Grunden til dette er, at en periode på 2 år som udgangs-
punkt anses for at være tilstrækkelig tid til at skabe relevante
erfaringer med henblik på en evt. revision af den kirkelige
lovgivning. Samtidig tilgodeser en 2-årig periode hensynet
til fremdrift i forhold til en evt. revision af den kirkelige lov-
givning.
Baggrunden for, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
frister i forbindelse med forsøg, herunder iværksættelses-
tidspunktet for det enkelte forsøg, er, at der kan være stor
forskel på arten af forsøg og dermed på, hvilke ansøgnings-
og godkendelsesfrister der vil være relevante. Der er bl.a.
forskel på, i hvilket omfang økonomi i forsøg er afhængig af
budgetprocessen. Der er således forskel på, om forsøg inde-
bærer, at opgaver placeres hos en anden kirkelig myndighed,
eller om forsøg omhandler den interne organisering i menig-
hedsråd.
Som nævnt ovenfor foreslås det med lovforslagets § 5, at
menighedsrådene ved forsøgsperiodens udløb kan ansøge
kirkeministeren om forlængelse af forsøg med op til 2 år.
Herved tages der bl.a. hensyn til, at der kan være forsøg,
hvor det vil være hensigtsmæssigt med en forsøgsperiode på
over 2 år.
Samtidig ligger det implicit i bestemmelsen, at forsøget
maksimalt kan forlænges med 2 år, således at et forsøg mak-
simalt kan vare 4 år. Forsøgene skal således være evalueret
til brug for revisionen af nærværende lov, jf. lovforslagets
§ 12, stk. 2.
Med lovforslagets § 7 foreslås det, at de udfyldte og af
kirkeministeren godkendte forsøgsskabeloner offentliggøres
på Kirkeministeriets hjemmeside. Baggrunden for dette er at
sikre gennemsigtighed for folkekirkens myndigheder og øv-
rige interessenter i forhold til, hvad der gøres forsøg med.
Den foreslåede offentliggørelse har endvidere til formål at
fungere som inspiration for andre menighedsråd m.v.
Det foreslås med lovforslagets § 11, stk. 3, at fællesfon-
den afholder udgifterne til facilitering af forsøg frem til mi-
nisterens godkendelse af forsøget.
Baggrunden for, at Kirkeministeriet vurderer, at udgiften
til facilitering frem til godkendelse af forsøg skal afholdes af
fællesfonden, mens facilitering i det videre forløb skal fi-
nansieres lokalt, er, at udgiften til facilitering frem til god-
kendelsen kan betragtes som et trin i processen, som man ik-
ke kender udfaldet af, da det er uvist, hvorvidt det fører til et
konkret forsøg, mens udgiften til facilitering i perioden efter
en godkendelse af forsøg kan anses som en driftsopgave, der
i forbindelse med godkendelsen er taget højde for budget-
mæssigt.
3.2. Evaluering
3.2.1. Gældende ret
I folkekirken er der tradition for, at menighedsråd, provsti-
udvalg og stiftsøvrigheder samarbejder inden for gældende
regler eller med brug af lovgivningens dispensationsmulig-
heder med henblik på at undersøge, om ændrede organisati-
onsformer kan være til gavn for det lokale kirkelige liv. Dis-
se samarbejder bliver evalueret på møder, i bestyrelser for
samarbejder, i provstiudvalgene og i stiftsadministrationer-
ne. Der arbejdes ligeledes ofte på at udbrede »den gode
ide«. Der er imidlertid stor forskel på omfanget og formali-
teten i forhold til gennemførelse, evaluering og udbredelse,
og det er kendetegnet ved at foregå lokalt. Det betyder, at
erfaringerne fra samarbejderne ikke får maksimal effekt på
landsplan, og at Kirkeministeriet kun i begrænset omfang
får mulighed for at inddrage de lokale erfaringer i ministeri-
ets generelle lovarbejde. Med lovforslaget ønsker man en
central erfaringsopsamling, så man får et solidt og bredt
grundlag for en eventuel samlet revision af den kirkelige
lovgivning.
I den kirkelige lovgivning er der ikke hjemlet en pligt til
evaluering af samarbejder eller dispensationer i medfør af
lov om menighedsråd kapitel 8 om samarbejder mellem me-
nighedsråd m.v. Kirkeministeren kan dog som betingelse for
dispensation i medfør af § 43 i lov om menighedsråd kræve,
at der foretages en evaluering af samarbejdet. Der er ikke en
generel praksis for at kræve evaluering i forbindelse med
dispensation.
10
3.2.2 Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på
jeres måde
Styregruppen ønsker, at kirkeministeren skal evaluere det
kirkelige regelsæt i forhold til menighedsrådenes interne og
eksterne organisering. Styregruppen mener, at reglerne på
folkekirkens område bør forenkles, og at menighedsrådene
skal have mulighed for at organisere sig individuelt og flek-
sibelt. De skal have mulighed for at være menighedsråd på
deres måde med den for dem hver især helt rigtige balance
mellem administrative og kirkelige opgaver. Overvejelser
om ændring af lovgivningen forudsætter et bredt og grundigt
erfaringsgrundlag, men på visse områder kan det være svært
at forudsige konsekvenserne af ændringer i lovgivningen.
Det er derfor relevant, at forsøg evalueres, og at evaluerin-
gen forankres centralt. Styregruppen foreslår, at evaluering
af forsøg finansieres af fællesfonden, da finansiering af eva-
luering over kirkekassen kan afholde menighedsråd fra at
deltage i forsøg.
Styregruppen mener, at der i forbindelse med evaluerin-
gen skal være særligt fokus på evaluering af ekstraudgifter
og effektivitet i provstiet i forbindelse med placering af op-
gaver i provstiudvalget.
3.2.3. Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministeriet kan tilslutte sig overvejelserne i Styre-
gruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde, og høringen
over udkastet til lovforslag har ikke medført ændringer i
denne vurdering.
3.2.4. Lovforslagets udformning
Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1, at når forsøg af-
sluttes, skal forsøget evalueres af Folkekirkens Uddannel-
ses- og Videnscenter (FUV). Det betyder, at FUV står for al-
le evalueringer i henhold til dette lovforslag. Formålet her-
med er at sikre professionel og ensartet evaluering. FUV har
desuden et indgående kendskab til folkekirken og er folke-
kirkens videnscenter. En del af grundlaget for FUV er, at
centeret skal udvikle relevante kompetencer til brug for fol-
kekirken. Det er således i overensstemmelse med FUVs
grundlag, at de i forbindelse med forsøgsloven udvikler spe-
cifikke evalueringskompetencer, som folkekirken generelt
kan gøre brug af fremadrettet.
Med forslaget til § 8, stk. 2, understreges, at der ved for-
længelse af forsøget skal udføres en delevaluering, og at den
endelige evaluering gennemføres ved forsøgets afslutning.
Det fremgår af den foreslåede § 8, stk. 3, at evalueringen
skal indsendes til Kirkeministeriet senest 3 måneder efter, at
forsøget er forlænget eller afsluttes. Herved sikres, at for-
søgsresultaterne bliver forankret centralt i Kirkeministeriet.
Det betyder, at kirkeministeren får et bedre grundlag for at
beslutte, om der er behov for at revidere den kirkelige lov-
givning, og at succesfulde organisationsformer bedre kan
udbredes på landsplan. Baggrunden for den foreslåede frist
på 3 måneder er, at forsøgsdeltagerne, når der skal evalue-
res, har forsøget i frisk erindring. Herved sikres, at viden ik-
ke går tabt.
Formålet med 3-måneders fristen er endvidere at sikre kir-
keministeren en hurtig tilbagemelding på forsøgsresultater-
ne, så en evt. lovændring af reglerne ikke bliver begrænset
af en langtrukken evalueringsproces.
Med lovforslagets § 9, stk. 1, foreslås det, at evaluering af
et forsøg, jf. § 8, som minimum skal indeholde en beskrivel-
se af forsøget, herunder formål, baggrund og forventede re-
sultater, beskrivelse af evalueringsmetoden og forsøgets re-
sultater, herunder konklusioner i forhold til opstillede formål
for forsøget, effekter for forsøgets eventuelle målgruppe,
økonomiske konsekvenser og øvrige positive eller negative
virkninger.
Med forslaget sikres det således, at evalueringen bindes
op på de forhold i lovgivningen, som kirkeministeren over-
vejer at ændre. Det sikres endvidere, at ministeren i forbin-
delse med en eventuel revision af lovgivningen kan foretage
en vurdering på baggrund af generelle tendenser, som er ud-
ledt på tværs af konkrete forsøg inden for forskellige områ-
der.
Kravet om evaluering af forsøg betyder endvidere, at der
sikres en erfaringsbase, som ministeriet kan trække på i
mange sammenhænge, bl.a. i forhold til udarbejdelse af vej-
ledningsmateriale og standardvedtægter.
Med lovforslagets § 9, stk. 2, foreslås det, at kirkeministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om evaluering. Det kan fx
være vedr. metodevalg og frister.
Med lovforslagets § 8, stk. 4, foreslås det, at evalueringer
af forsøg, herunder delevalueringer, offentliggøres på Kirke-
ministeriets hjemmeside. Formålet hermed er at sikre gen-
nemsigtighed for folkekirkens myndigheder og øvrige inte-
ressenter i resultaterne af forsøg. Den foreslåede offentlig-
gørelse har endvidere til formål at fungere som inspiration
for andre menighedsråd m.v.
Det foreslås med lovforslagets § 11, stk. 3, at fællesfon-
den afholder udgifterne til evaluering af forsøg. En evalue-
ring vil blive opfattet som en ekstra udgift for menighedsrå-
dene i forhold til dét at afprøve en ny organisationsform.
Forsøget foregår som sådan uafhængigt af evalueringen,
men med lovforslaget bliver evalueringen en betingelse for
forsøget.
Bestemmelsen sikrer ligeledes, at også de menighedsråd,
som ikke har råd til at gennemføre forsøg, hvis de også skal
finansiere en evaluering, eller ikke mener, at det er deres op-
gave at finansiere evaluering i forbindelse med forsøg, ikke
afholder sig fra at deltage i forsøget. Således sikres også re-
præsentativiteten i forsøgene, idet krav om evaluering ikke
kommer til at udelukke visse grupper af menighedsråd fra at
deltage.
3.3. Samarbejde mellem menighedsråd
3.3.1. Gældende ret
Flere menighedsråd kan beslutte at etablere samarbejde
om løsning af kirkelige og administrative opgaver.
Det fremgår af § 42 a, stk. 1, i lov om menighedsråd, at to
eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde om
11
løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i med-
før af § 2 i lov om folkekirkens økonomi. De nærmere be-
stemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der of-
fentliggøres på stiftets hjemmeside, jf. § 42 a, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om menighedsråd.
I de tilfælde, hvor samarbejdet vedrører enkeltstående ak-
tiviteter, og hvor den eventuelle fælles udgift afregnes umid-
delbart og afholdes forholdsmæssigt af de deltagende me-
nighedsråds kirkekasser, kan menighedsrådene dog undlade
at udarbejde en vedtægt, jf. § 42 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om
menighedsråd.
Det fremgår af § 43, stk. 1-3, i lov om menighedsråd, at
udover de i § 42 a nævnte tilfælde kan to eller flere menig-
hedsråd indgå aftale om samarbejde, der kræver dispensati-
on fra reglerne i kapitel 1-7 og kapitel 9 i lov om menig-
hedsråd samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m. Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirke-
lige anliggender. De nærmere bestemmelser om samarbej-
det, herunder om tilsyn, optages i en vedtægt, der skal god-
kendes af kirkeministeren. Når en vedtægt er godkendt, be-
kendtgøres der på Kirkeministeriets hjemmeside en medde-
lelse herom.
Det fremgår af § 43 a i lov om menighedsråd, at flere me-
nighedsråd i ét provsti kan beslutte at etablere de i § 42 a og
§ 43 nævnte former for samarbejde med provstiet som ram-
me. Beslutning derom skal træffes på budgetsamråd, og ud-
gifterne til samarbejdet finansieres af provstiudvalgskassen,
jf. § 5, stk. 6-7, og § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens øko-
nomi.
Hvis menighedsrådene er geografisk placeret inden for
samme provsti, kan de således vælge at etablere samarbejdet
med provstiet som ramme – altså hvor finansieringen sker
på provstiniveau. Det forudsætter, at der før drøftelsen på
budgetsamrådet er truffet beslutning i de enkelte menigheds-
råd om samarbejdet, herunder finansieringen, fx i form af
godkendelse af en vedtægt for samarbejdet. Menighedsrå-
dets beslutning skal fremgå af menighedsrådets beslutnings-
protokol, og beslutningen afgrænser mandatet til de repræ-
sentanter for menighedsrådet, som deltager i budgetsamrå-
det. Herefter skal beslutning om samarbejde træffes på bud-
getsamråd, og udgifterne til samarbejdet finansieres af prov-
stiudvalgskassen, jf. § 43 a i lov om menighedsråd. § 43 a er
således en ren finansieringsbestemmelse.
Denne særlige beslutningsprocedure for iværksættelse af
samarbejde med provstiet som ramme gælder, uanset om der
er tale om et samarbejde i medfør af § 42 a eller § 43 i lov
om menighedsråd.
Den nærmere regulering af beslutningsprocessen for
iværksættelse af samarbejde med provstiet som ramme samt
ophævelsen af samarbejdet er reguleret i lov om folkekir-
kens økonomi. Det følger herefter af § 5, stk. 6, i lov om fol-
kekirkens økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte at
iværksætte samarbejde med provstiet som ramme, jf. § 43 a,
stk. 1, i lov om menighedsråd. Om stemmevægtningen
fremgår, jf. § 5, stk. 7, i lov om folkekirkens økonomi, at,
når der på budgetsamrådet træffes beslutning om etablering
af samarbejde i medfør af § 43 a i lov om menighedsråd,
vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal
af valgte medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træf-
fes ved kvalificeret flertal på 2/3.
Bestemmelsen medfører, at enkelte sogne ikke kan bloke-
re for denne type samarbejde. Dog gælder det, at de sogne,
der ikke ønsker at deltage, ikke kan tvinges ind i et samar-
bejde. Sognene må dog acceptere, at der prioriteres midler
til et sådant samarbejde af provstiudvalgskassen.
Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. § 43 a i lov
om menighedsråd, ophører, hvis der på et efterfølgende bud-
getsamråd ikke er et kvalificeret flertal for at fortsætte sam-
arbejdet.
3.3.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på
jeres måde
Selv om der allerede i dag er vide muligheder for samar-
bejde mellem menighedsråd enten ved direkte hjemmel eller
ved dispensation, er der menighedsråd, der ikke er opmærk-
somme på disse muligheder. Styregruppen finder derfor, at
der bør arbejdes med at synliggøre eksisterende muligheder
for samarbejde, herunder sikre, at der er standardvedtægter
og vejledningsmateriale til rådighed for menighedsrådene.
Styregruppen er opmærksom på, at der kan være menig-
hedsråd, der kun kommer i gang med et samarbejde med et
andet menighedsråd om løsning af opgaver, hvis der ligger
en standardvedtægt, som de kan tage ned fra hylden.
Styregruppen er i denne sammenhæng bevidst om, at der
kan være menighedsråd, der finder det udfordrende at ansø-
ge ministeriet om dispensation, hvorfor de afholder sig der-
fra. Styregruppen mener derfor, at det er relevant at belyse,
om der i stedet for dispensationslovgivning kan indføres di-
rekte hjemmel til visse typer af samarbejde.
Styregruppen ønsker, at det afdækkes om de begrænsnin-
ger, der findes i lovgivningen, er til hinder for samarbejde
mellem menighedsråd om opgaver. Herunder om de hensyn,
der varetages i opgavefordeling mellem niveauerne, skal ju-
steres. Styregruppen mener, at det bør overvejes, om der kan
skabes yderligere fleksibilitet og frihed for menighedsrådene
til at ændre placering af opgaver, så de varetages på et andet
niveau end i dag. Derfor finder styregruppen det væsentligt,
at der gøres forsøg med ændret opgavefordeling, som der ik-
ke kan gives dispensation til efter de nugældende regler.
Formålet med forsøgslovgivningen er derfor bl.a. at give
mulighed for denne type forsøg og dermed opnå erfaringer,
som ikke kan opnås inden for den nugældende lovgivnings
rammer og begrænsninger.
3.3.3. Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministeriet kan tilslutte sig overvejelserne i Styre-
gruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde, og høringen
over udkastet til lovforslag har ikke medført ændringer i
denne vurdering.
12
3.3.4 Lovforslagets udformning
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 2, at menighedsrå-
det træffer beslutning om, hvorvidt menighedsrådet ønsker
at deltage i konkrete forsøg. Dette understøttes af den fore-
slåede § 3, stk. 1, 2. pkt., hvor det bl.a. fremgår, at det er fri-
villigt for menighedsråd at deltage i forsøg. Der er således
lagt afgørende vægt på, at det er menighedsrådenes ønske
om at afprøve nye samarbejds- og organisationsformer, der
skal drive værket.
Vedr. ophævelse af samarbejdet i løbet af forsøgsperioden
og forlængelse af forsøget henvises til bemærkningerne i af-
snit 3.1.4 om lovforslagets §§ 5 og 6.
Ved lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det, at kirkeministe-
ren hvert år udbyder en eller flere forsøgsrammer, som me-
nighedsråd m.v. kan ansøge om at deltage i. Det fremgår
endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kirkeministeren
træffer afgørelse, om en ansøgning godkendes. Således sik-
rer den foreslåede bestemmelse, at forsøgene sker under en
fastlagt ramme. Det er vigtigt, at forsøgene styres, så det
sikres, at der opnås erfaringsopsamling på de områder i lov-
givningen, som det kan overvejes at ændre.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 1, gør
det muligt at sikre konkret erfaringsopsamling i forhold til
udarbejdelse af standardvedtægter og vejledningsmateriale
om bestemte organisationsformer.
3.4. Samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg
3.4.1. Gældende ret
Samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg, der
kræver dispensation fra den kirkelige lovgivning, er hjemlet
i § 43 b i lov om menighedsråd. Det følger af § 43 b, stk. 1, i
lov om menighedsråd, at de i § 43, stk. 1-5, nævnte regler
om samarbejde mellem menighedsråd finder tilsvarende an-
vendelse på bl.a. samarbejde mellem menighedsråd og et el-
ler flere provstiudvalg.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at der i forbin-
delse med samarbejder mellem menighedsråd og provstiud-
valg kan meddeles dispensation fra dele af den kirkelige
lovgivning efter samme principper, som når der er tale om
samarbejde mellem to eller flere menighedsråd, jf. afsnit.
3.3.1. Finansiering af samarbejder mellem menighedsråd og
provstiudvalg finansieres som udgangspunkt over kirkekas-
serne. Kirkeministeren kan give dispensation til, at samar-
bejdet finansieres over provstiudvalgskassen.
Som følge af sammenhængen med dispensationsbestem-
melsen i § 43, stk. 1, i lov om menighedsråd, gælder tillige
de samme grundlæggende principper om, at der alene kan
ske godkendelse af samarbejdsaftaler, hvori dele af den kir-
kelige lovgivning fraviges, så længe disse fravigelser ikke
strider imod den kirkelige lovgivnings grundlæggende for-
udsætninger.
Kirkeministeriet har i enkelte tilfælde givet dispensation
til, at menighedsråd kan flytte opgaver, ansvaret herfor
(kompetence) og finansiering heraf til provstiudvalget i for-
bindelse med, at der oprettes en såkaldt pulje i provstiud-
valgskassen til finansieringen af samarbejdet. Det har indgå-
et i overvejelserne, om der er blevet fastsat en fast årlig ud-
giftsramme for puljen. Endvidere har ministeriet lagt vægt
på, at der er en præcis formulering og afgrænsning af formå-
let med puljen. Det har desuden været afgørende for en dis-
pensation, at menighedsrådene fortsat har indflydelse på og
indsigt i økonomien vedr. disse udgifter. Involvering og ind-
sigt kan fx være på et overordnet plan via budgetsamråd, så-
ledes at generelle forhold som puljernes størrelse samt de
hensyn, der prioriteres og tildeles midler efter, bliver drøftet
på budgetsamråd.
Når to eller flere menighedsråd samarbejder, og der ikke
kræves dispensation til samarbejdet, skal de som udgangs-
punkt udarbejde en vedtægt for samarbejdet, som skal of-
fentliggøres på stiftets hjemmeside, jf. § 42 a og afsnit 3.3.1.
Derimod er der ikke i den kirkelige lovgivning krav om, at
der skal udarbejdes en vedtægt i forbindelse med samarbej-
der mellem menighedsråd og provstiudvalg, når der ikke
kræves dispensation. Et sådan samarbejde følger almindeli-
ge aftaleretlige principper.
Det er et grundlæggende princip i den kirkelige lovgiv-
ning, at et samarbejde mellem et eller flere menighedsråd og
et eller flere provstiudvalg som udgangspunkt forudsætter
enighed mellem samarbejdsparterne, jf. § 42 a, § 43 og § 43
b i lov om menighedsråd, jf. ovenfor og afsnit 3.3.1. Der er
dog tre situationer, hvor menighedsrådene har mulighed for
at flytte kompetence til provstiudvalget uden, at provstiud-
valget behøver at være enig i beslutningen.
Provstiudvalget skal mindst én gang hvert år indkalde en
eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til
budgetsamråd, jf. § 5, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.
I henhold til § 5, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi
kan menighedsrådene på det første budgetsamrådsmøde ef-
ter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte provstiudval-
gets kompetence til at fastsætte rammer og anlægsbevillin-
ger til de kirkelige kasser samt fastsætte ligningsbeløbet til
disse kasser til budgetsamrådet. Beslutningen er bindende
for menighedsrådenes funktionsperiode. Provstiudvalgets og
budgetsamrådets kompetencer fastlægges i en vedtægt.
Endvidere fremgår det af § 5, stk. 5, i lov om folkekirkens
økonomi, at budgetsamrådet kan beslutte, at personalenor-
meringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlæg-
ge retningslinier for personalenormering. Beslutningen træf-
fes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menig-
hedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperi-
ode.
Endelig kan flere menighedsråd i ét provsti beslutte at
etablere de i §§ 42 a og 43 nævnte former for samarbejde
med provstiet som ramme. Beslutning derom skal træffes på
budgetsamråd, og udgifterne til samarbejdet finansieres af
provstiudvalgskassen, jf. § 5, stk. 6-7, og § 17 g, stk. 4, i lov
om folkekirkens økonomi, jf. afsnit 3.3.1.
13
3.4.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på
jeres måde
Styregruppen foreslår, at provstiudvalget er forpligtet til at
deltage i et forsøg med flytning af kompetence fra menig-
hedsråd til provstiudvalg, hvis mindst 20 pct. af menigheds-
rådene i et provsti ønsker at deltage i forsøget. Hvis færre
end 20 pct. af menighedsrådene i et provsti ønsker at deltage
i et forsøg, hvor der samarbejdes med provstiudvalget, kan
dette forsøg kun iværksættes, hvis provstiudvalget beslutter
det.
Baggrunden for denne indstilling er, at man ønsker en stil-
lingtagen til hensigtsmæssigheden af at ændre lovgivningen
i forhold til enigheds/frivillighedsaspekt i samarbejder mel-
lem menighedsråd og provstiudvalg.
For menighedsrådene består det frivillige aspekt i, at de
frit kan vælge, om de vil indgå i et samarbejde, hvor alle ad-
ministrative opgaver, kompetence og finansiering heraf pla-
ceres i provstiudvalget. Et samarbejde kan ikke tvinge
provstiets øvrige menighedsråd til at deltage i samarbejdet.
For provstiudvalget gælder der frivillighed i forhold til at
indgå i samarbejder, som færre end 20 pct. af provstiets me-
nighedsråd deltager i. Når der derimod er tale om samarbej-
der mellem menighedsråd og provstiudvalg, hvor mindst 20
pct. af provstiets menighedsråd deltager, er provstiudvalget
forpligtet til at deltage.
Formålet er således at undersøge, om man kan give me-
nighedsrådene større frivillighed i forbindelse med placering
af opgaver i provstiet uden at være begrænset af krav om
provstiudvalgets samtykke, samtidig med at der tages hen-
syn til, at opgaver mm. skal have et vist omfang, før det gi-
ver mening at placere dem i provstiudvalget.
Styregruppen har lagt vægt på, at det med lovforslaget bli-
ver lettere for menighedsrådene at placere udgifter i prov-
stiudvalgskassen. Styregruppen har lagt vægt på, at der også
her skabes en øget fleksibilitet for menighedsrådene i for-
hold til de gældende samarbejdsregler om finansiering.
Styregruppen er særligt opmærksom på, at finansiering af
opgaver i provstiet, der tidligere har været varetaget af me-
nighedsrådet, kan medføre en udgift for provstiudvalget,
som ligger ud over det beløb, menighedsrådet har brugt til
opgaven. Det kan særligt være tilfældet i opstartsfasen, hvor
provstiudvalget evt. skal ud og investere i nye systemer, nye
medarbejdere og ny ekspertise, herunder køb af konsulent-
ydelser eller kompetenceudvikling af nuværende medarbej-
dere.
Endvidere har det en betydning, at mange af menighedsrå-
dets opgaver bygger på frivillig arbejdskraft. Det vil sige, at
der ikke er budgetteret med udgifter til disse opgaver. Men
når opgaven placeres i provstiudvalget, er der ikke længere
tale om frivillig varetagelse af opgaver, hvorfor de bliver
forbundet med en udgift. Stordriftsfordele kan evt. afhjælpe
en del af denne problematik.
Ordningen indebærer en risiko for, at provstiudvalget in-
vesterer i tiltag, der senere kan vise sig at være overflødige,
fx fordi menighedsrådene efter forsøgsperioden på 2 år ikke
ønsker at fortsætte forsøget.
Styregruppen er endvidere bevidst om, der vil kunne være
en afledt effekt på de opgaver, provstiudvalget og provsten
allerede varetager, bl.a. det økonomiske tilsyn med menig-
hedsrådene og provstesynet, når provstiudvalget tillægges
eller påtager sig nye opgaver. Det kan bl.a. medføre, at der
vil være mindre tid til at varetage disse opgaver, eller at
provstiudvalget må investere i kompetenceudvikling af med-
arbejdere, ansætte nye medarbejdere eller hyre ekstern bi-
stand til nogle af de praktiske, administrative opgaver. Der
bør derfor i forbindelse med forsøg og eventuelle senere re-
gelændringer være særligt fokus på det økonomiske aspekt,
herunder finansiering af samarbejde mellem menighedsråd
og provstiudvalg og ligning til provstiets øvrige menigheds-
råd.
3.4.3 Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministeriet kan tilslutte sig overvejelserne i Styre-
gruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde.
Kirkeministeriet har imidlertid på baggrund af høringssva-
rene valgt at foreslå at hæve procentsatsen, således at prov-
stiudvalg kun er forpligtet til at deltage i forsøg, hvis 30 pct.
af provstiets menighedsråd deltager i forsøget, jf. lovforsla-
gets § 3, stk. 2 og 3.
Ved en procentsats på 20, som foreslået i det udkast til
lovforslag, som var til høring, vil der være 2 provstier, hvor
et enkelt menighedsråd vil kunne pålægge provstiudvalget at
deltage i forsøg med flytning af opgaver, kompetence og fi-
nansiering.
Med en procentsats på 30 vil der ikke være provstier, hvor
et enkelt menighedsråd – for sig selv - kan pålægge et prov-
stiudvalg opgaver, kompetence og finansiering. Der vil med
denne procentsats være to provstier, hvor to menighedsråd
kan pålægge et provstiudvalg at deltage i et forsøg, og 21
provstier, hvor tre menighedsråd kan pålægge et provstiud-
valg at deltage i et forsøg.
Generelt bemærkes, at de provstier, der har meget få sog-
ne, typisk består af større menighedsråd i større byer og der-
med menighedsråd, der ofte allerede har organiseret sig med
administrativ bistand til fx regnskabs- og kirkegårdsadmini-
stration.
Forhøjelsen af procentsatsen sikrer fortsat – som det var
hensynet bag det oprindelige forslag om 20 pct. - at menig-
hedsråd i mindre provstier reelt også får mulighed for at ind-
gå i samarbejder, der kan pålægge provstiudvalget opgaver,
kompetence og finansiering. Samtidig sikrer man med en
forhøjelse af procentsatsen hensynet til provstiudvalgenes
økonomiske investeringer i forbindelse med forsøg, idet op-
gaverne har en volumen, der kan begrunde de evt. udgifter,
der på kort sigt er forbundet med at placere dem i provstiud-
valget. Forhøjelsen betyder endvidere, at opgaver, kompe-
tence og finansiering, der pålægges provstiudvalget, vil væ-
re af en sådan art, at flere menighedsråd har anset det for
hensigtsmæssigt at placere dem i provstiudvalget.
14
3.4.4 Lovforslagets udformning
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 2, at menighedsrå-
det træffer beslutning om, hvorvidt menighedsrådet ønsker
at deltage i konkrete forsøg. Bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede § 3, stk. 1, 2. pkt., hvor det
fremgår, at det er frivilligt for menighedsråd, provstiudvalg,
stiftsøvrigheder og biskopperne m.v. at deltage i forsøg, jf.
dog § 3, stk. 2 og 4. Der er således lagt afgørende vægt på,
at det er menighedsrådenes ønske om at afprøve nye samar-
bejds- og organisationsformer, der skal drive værket.
Det er således frivilligt for menighedsrådene at deltage i
forsøg. Med forslaget til § 3, stk. 2, foreslås det, at hvis
mindst 30 pct. af menighedsrådene i et provsti ønsker at del-
tage i et forsøg, hvor der samarbejdes med provstiudvalget,
er provstiudvalget forpligtet til at deltage. Hensynet bag pro-
centsatsen er, at hvis provstiudvalget skal pålægges at delta-
ge i et samarbejde med et eller flere menighedsråd, skal det
sikres, at opgavemængden har en sådan volumen, at det gi-
ver mening at placere den hos provstiudvalget. Der henvises
i øvrigt til afsnit 3.4.3.
Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 3, at hvis færre
end 30 pct. af menighedsrådene i et provsti ønsker at indgå i
et forsøg, hvor der samarbejdes med provstiudvalget, kan
dette forsøg kun iværksættes, hvis provstiudvalget beslutter
det. I disse tilfælde vil det således være provstiudvalget, der
beslutter, om det giver mening at deltage i samarbejdet, her-
under evt. placere opgaver hos provstiudvalget. Det giver li-
geledes provstiudvalget mulighed for at vurdere, om udval-
get i øvrigt finder det hensigtsmæssigt at deltage i samarbej-
der med færre end 30 pct. af provstiets menighedsråd.
30 pct. af menighedsrådene skal forstås som antallet af
menighedsråd i et provsti, således at der ikke foretages en
vægtning af antal medlemmer i hvert enkelt menighedsråd.
Provstiudvalgets beslutning træffes efter de almindelige
regler i bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2007 om prov-
stiudvalgenes og budgetudvalgenes virksomhed. Af be-
kendtgørelsens § 1, stk. 1 og 5, fremgår det, at provstiudval-
gets beslutninger træffes i provstiudvalgets møder, at prov-
stiudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af
medlemmerne er til stede, samt at beslutninger træffes ved
almindelig stemmeflerhed.
Det er som beskrevet i afsnit 3.1.4. det enkelte menigheds-
råd, der kan beslutte at afslutte forsøget i løbet af forsøgspe-
rioden, eller ansøge kirkeministeren om forlængelse af for-
søgsperioden, Hvis der er tale om et samarbejde mellem me-
nighedsråd, forudsætter beslutningen, at de samarbejdende
menighedsråd er enige herom, jf. de foreslåede §§ 5 og 6.
Det bemærkes, at et menighedsråd/et samarbejde mellem
menighedsråd, der ønsker at afslutte forsøget i forsøgsperio-
den, ikke kan forhindre de øvrige menighedsråd, der afprø-
ver samme forsøg, i at fortsætte forsøget. Ved uenighed
mellem menighedsrådene, foreslås det, at ministeren afgør,
om forsøget kan afsluttes og eventuelle vilkår herfor, jf. den
foreslåede § 6, stk. 2. Dette svarer til den nuværende ord-
ning vedr. samarbejder i lov om menighedsråd kapitel 8,
hvor kirkeministeren har dispenseret fra dele af den kirkeli-
ge lovgivning.
Finansiering af udgifterne til samarbejdet forudsætter, at
menighedsråd ved simpelt flertal i menighedsrådet beslutter
at deltage i et samarbejde med andre menighedsråd i provs-
tiet. Hvis samarbejdet udgør mindst 30 pct. af provstiets me-
nighedsråd, kan samarbejdet placere opgaver, ansvar og ud-
gifterne i provstiudvalgskassen. Det bliver således lettere for
menighedsråd at placere finansieringen af opgaver i prov-
stiudvalgskassen, idet der ved lovforslaget ikke er krav om
2/3 flertal på budgetsamrådet i modsætning til gældende ret.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 3, stk. 1-3,
medfører, at provstiudvalget kan påtage sig eller blive pålagt
nye opgaver. Det vil have betydning i forhold til de opgaver,
provstiudvalget og provsten allerede varetager, bl.a. det øko-
nomiske tilsyn med menighedsrådene og provstesynet, når
provstiudvalget tillægges eller påtager sig nye opgaver. Det
kan bl.a. medføre, at der vil være mindre tid til at varetage
disse opgaver, eller at provstiudvalget må investere i kom-
petenceudvikling af medarbejdere, ansætte nye medarbejde-
re eller hyre ekstern bistand til nogle af de praktiske, admi-
nistrative opgaver.
Når provsten får nye opgaver, vil det betyde, at vedkom-
mende får mindre tid til præstearbejdet i sognet. Det skal i
den forbindelse nævnes, at det er biskopperne, der fastsætter
omfanget af den gejstlige betjening i de enkelte sogne. Der-
udover er det op til de enkelte sogne, i forbindelse med fast-
læggelsen af den lokale økonomi, at finde midler til eventuel
oprettelse af en lokalfinansieret præstestilling. Ved forsøg,
hvor opgaver, kompetence og finansiering placeres hos
provstiudvalget, skal der tages stilling til, hvorvidt og i hvil-
ket omfang forsøget vil betyde, at provsten bør aflastes for
præstearbejdet og i givet fald, hvordan den gejstlige betje-
ning i sognet skal dækkes. Denne afklaring vil ske i et sam-
arbejde med biskoppen og forsøgsdeltagerne. Ligeledes skal
dette emne indgå i evaluering af de pågældende forsøg.
Provstiudvalgene kan kun afslutte forsøget, hvis kirkemi-
nisteren efter provstiudvalgets anmodning finder rimelig
grund hertil, jf. den foreslåede § 6, stk. 2. Den foreslåede
forskel på kompetencen til at afslutte forsøg, jf. lovforsla-
gets § 6, stk. 1 og 2, understreger, at der lægges afgørende
vægt på menighedsrådenes frivillige deltagelse i forsøg.
Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifter til
forsøg i medfør af § 3, stk. 2 og 3, hvor opgaver, kompeten-
cer og finansiering placeres hos provstiudvalget, afholdes af
provstiudvalgskassen. Ved disse forsøg nedsættes ligningen
til de menighedsråd, der deltager, tilsvarende som led i den
almindelige budgetproces.
3.5. Samarbejde mellem menighedsråd og biskopper og
stiftsøvrigheder
3.5.1. Gældende ret
§ 43 b i lov om menighedsråd anvendes bl.a., når menig-
hedsråd og stiftsøvrigheder ønsker at indgå samarbejder, der
kræver dispensation.
15
Det følger af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd, at de i
§ 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem menig-
hedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde mellem
menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder.
Bestemmelsen giver således mulighed for, at der i forbin-
delse med samarbejder mellem de nævnte folkekirkelige in-
stanser kan meddeles dispensation fra dele af den kirkelige
lovgivning efter samme principper, som når der er tale om
samarbejde mellem to eller flere menighedsråd.
Som følge af sammenhængen med dispensationsbestem-
melsen i § 43, stk. 1, gælder tillige de samme grundlæggen-
de principper om, at der alene kan ske godkendelse af sam-
arbejdsaftaler, hvori dele af den kirkelige lovgivning fravi-
ges, så længe disse fravigelser ikke strider imod den kirkeli-
ge lovgivnings grundlæggende forudsætninger, jf. afsnit
3.3.1.
Når to eller flere menighedsråd samarbejder, og der ikke
kræves dispensation til samarbejdet, skal de som udgangs-
punkt udarbejde en vedtægt for samarbejdet, som skal of-
fentliggøres på stiftets hjemmeside, jf. § 42 a, i lov om me-
nighedsråd, jf. afsnit 3.3.1. Derimod er der ikke i den kirke-
lige lovgivning krav om, at der skal udarbejdes en vedtægt i
forbindelse med samarbejder mellem menighedsråd og
stiftsøvrigheder, når der ikke kræves dispensation, og hvor
samarbejdsparterne finansierer hver deres udgifter ved sam-
arbejdet. Et sådan samarbejde følger almindelige aftaleretli-
ge principper.
3.5.2 Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på
jeres måde
Styregruppen indstiller, at kirkeministeren kan pålægge
biskopper og stiftsøvrigheder at indgå i et samarbejde med
menighedsråd. Baggrunden herfor er, at disse kirkelige
myndigheder finansieres af fællesfonden, som henhører un-
der kirkeministerens kompetence. Baggrunden er endvidere,
at det skal sikres, at forslaget om samarbejdet har en vis vo-
lumen, før opgaven og ansvaret flyttes til stiftsniveauet, og
at det er hensigtsmæssigt, at stiftsøvrigheden eller biskoppen
indgår i samarbejdet.
3.5.3 Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministeriet kan tilslutte sig overvejelserne i Styre-
gruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde, og høringen
over udkastet til lovforslag har ikke medført ændringer i
denne vurdering.
3.5.4 Lovforslagets udformning
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 2, og § 3, stk. 1, at
det er menighedsrådene, der træffer beslutning om forsøg,
og det er frivilligt for menighedsrådene at deltage i forsøg.
Det foreslås derimod med lovforslagets § 3, stk. 4, at hvis et
eller flere menighedsråd ønsker at deltage i forsøg med en
eller flere biskopper eller stiftsøvrigheder, kan kirkeministe-
ren pålægge biskopperne eller stiftsøvrighederne at deltage.
Kirkeministeren skal i den forbindelse bl.a. sikre, at forsø-
get har en vis volumen, og at det er hensigtsmæssigt, at
stiftsøvrigheden eller biskoppen indgår i samarbejdet, jf. de
specielle bemærkninger til § 3, stk. 4.
Vedr. menighedsråds mulighed for at afslutte forsøget
henvises til afsnit 3.1.4. og omtalen af lovforslagets § 6. Bi-
skopperne og stiftsøvrighederne kan kun afslutte forsøget,
hvis kirkeministeren efter biskoppernes/stiftsøvrighedernes
anmodning finder rimelig grund hertil, jf. den foreslåede §
6, stk. 2. Den foreslåede forskel understreger, at der lægges
afgørende vægt på menighedsrådenes frivillige deltagelse i
forsøg.
3.6. Organisering internt i menighedsråd
3.6.1. Gældende ret
Menighedsråd er internt organiseret med en række for-
skellige poster eller roller og udvalg, som er fastlagt i lov
om menighedsråd.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om menighedsråd, at menig-
hedsrådet på det konstituerende møde vælger menighedsrå-
dets formand og næstformand samt personer til de i § 9
nævnte enkeltmandsposter. Valgene har virkning for 1 år ad
gangen.
Af § 9, stk. 1, i lov om menighedsråd fremgår det, at me-
nighedsrådet af sin midte vælger 1 kirkeværge. Kirkefunkti-
onærer, der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke
vælges til kirkeværge. Har to eller flere sogne fælles menig-
hedsråd, kan der vælges 1 kirkeværge for hver kirke. I sogne
med flere kirker kan der vælges 1 kirkeværge for hver af
kirkerne. Endvidere fremgår det af § 9, stk. 2, i lov om me-
nighedsråd, at menighedsrådet af sin midte vælger 1 kasse-
rer. Den praktiske udførelse af opgaverne kan knyttes til en
af kirkens kirkefunktionærstillinger eller overlades til en
professionel regnskabsfører. Det følger af § 9, stk. 3, i lov
om menighedsråd, at formanden for menighedsrådet ikke
kan vælges til kirkeværge eller kasserer. Formanden kan
endvidere ikke varetage hvervet som professionel regn-
skabsfører.
Menighedsrådet skal endvidere vælge 1 sekretær af sin
midte, medmindre sekretærhvervet er knyttet til en af kir-
kens funktionærstillinger, jf. lovens § 9, stk. 4.
Endelig skal menighedsrådet i henhold til § 9, stk. 5, i lov
om menighedsråd af sin midte vælge 1 kontaktperson, der
bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvis-
ninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne
om tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter
menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets
præster og et af de valgte medlemmer.
Menighedsrådet fastsætter en vedtægt for de i stk. 1, 2, 4
og 5 nævnte personers forretningsområde, jf. § 9, stk. 7, i
lov om menighedsråd. Det betyder således, at menighedsrå-
det skal fastsætte en vedtægt for kirkeværgens, kassererens,
sekretærens og kontaktpersonens forretningsområde.
Herudover vælger menighedsrådet en bygningskyndig til
at deltage i de årlige syn over kirken og kirkegården, jf. § 9,
stk. 8, i lov om menighedsråd. Kirkeværgen kan ikke vælges
til menighedsrådets bygningskyndige. Baggrunden for dette
16
er, at den bygningskyndige sammen med menighedsrådet
deltager i det årlige syn over kirken og kirkegården og der-
med bl.a. skal føre tilsyn med kirkeværgens forretningsfø-
relse.
Endelig fremgår det af § 9, stk. 9, i lov om menighedsråd,
at menighedsrådet af sin midte vælger 1 person, der er be-
myndiget til sammen med formanden at underskrive doku-
menter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast
ejendom og optagelse af lån.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om menighedsråd, at et
medlem af menighedsrådet har pligt til at modtage valg til
formand, næstformand og de i § 9 nævnte enkeltmandspo-
ster, jf. dog stk. 2 og 3. Det fremgår således af § 10, stk. 2, i
lov om menighedsråd, at et medlem kun har pligt til at være
formand i 4 år. Det fremgår endvidere af § 10, stk. 3, i lov
om menighedsråd, at præsten ikke er forpligtet til at vareta-
ge de opgaver, som er nævnt i § 9, stk. 5, og kan frasige sig
opgaverne i løbet af funktionsperioden.
Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om menighedsråd, at me-
nighedsrådet for selvejende kirker nedsætter et stående kir-
ke- og kirkegårdsudvalg på mindst 3 af menighedsrådets
medlemmer. Hvis et menighedsråd bestyrer flere kirker, kan
der nedsættes et stående kirke- og kirkegårdsudvalg for hver
af kirkerne. Kirkeværgen kan ikke vælges til medlem af ud-
valget.
Af § 18, stk. 1, i lov om menighedsråd fremgår det, at er
der flere menighedsråd i et pastorat, nedsætter menighedsrå-
dene et stående præstegårdsudvalg. Udvalget består af lige
stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd.
For en ikkeselvejende kirke nedsætter menighedsrådet et
stående kirke- og kirkegårdsudvalg bestående af en sogne-
præst og to af dets valgte medlemmer til varetagelse af me-
nighedsrådenes interesser med hensyn til kirken, kirkegår-
den m.m., jf. § 19, 1. pkt., i lov om menighedsråd.
Det fremgår således af disse bestemmelser i lov om me-
nighedsråd, at et menighedsråd skal nedsætte op til to ståen-
de udvalg. Dertil kommer, at et menighedsråd kan nedsætte
særlige udvalg i medfør af § 20 i lov om menighedsråd. Det
fremgår således af denne bestemmelse, at menighedsrådet
kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte
hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende
funktioner for menighedsrådet eller de stående udvalg. Me-
nighedsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning
og fastsætter regler for deres virksomhed.
Det følger af § 20 a, stk. 1, i lov om menighedsråd, at to
eller flere menighedsråd, der samarbejder i medfør af samar-
bejdsreglerne §§ 42 a eller 43 i lov om menighedsråd, kan
nedsætte et fælles ansættelsesudvalg eller et fælles udvalg
om kirkegårdsdrift. Fællesudvalgene handler på menigheds-
rådenes vegne. Udvalgene kan således varetage opgaver på
vegne af de deltagende menighedsråd og handler under de
deltagende menighedsråds ansvar.
Endvidere følger det af § 20 a, stk. 2, i lov om menigheds-
råd, at to eller flere menighedsråd, der samarbejder i hen-
hold til §§ 42 a eller 43, endvidere kan nedsætte et fælles
udvalg, der kan varetage opgaver svarende til de opgaver,
der kan varetages af et særligt udvalg, jf. § 20. Det betyder,
at samarbejdende menighedsråd også i fællesskab kan ned-
sætte et fælles forberedende og koordinerende udvalg, med
opgaver svarende til de opgaver, som et enkelt menigheds-
råd ifølge § 20 i lov om menighedsråd kan henlægge til et
særligt udvalg.
Kirkeministeren kan efter § 43, stk. 6, i lov om menig-
hedsråd efter ansøgning fra et menighedsråd dispensere fra
bl.a. §§ 8, 9 og 20 a i lov om menighedsråd, hvis det er øn-
skeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i
sognet. En sådan dispensation må ikke stride mod lovens
grundlæggende forudsætninger.
3.6.2. Overvejelser i Styregruppen vedr. Menighedsråd på
jeres måde
Styregruppen henviser til, at menighedsrådenes ansvar
gennem de seneste år dels er blevet større og dels er blevet
mere tydeligt i de lovgivningsmæssige rammer og aftaler,
der omfatter folkekirkens område. Der er endvidere kommet
flere krav til menighedsrådet som arbejdsgiver, hvorfor sær-
ligt kontaktpersonens opgaver er øget.
Styregruppen er bevidst om, at der er stor forskel på, hvor-
for man stiller op til valg i menighedsråd. Motivation og in-
teresse er således forskellig fra menighedsrådsmedlem til
menighedsrådsmedlem. Rollerne og de opgaver, der knytter
sig dertil, tager ikke hensyn til, at der kan være forskellig in-
teresse for forskellige opgaver blandt menighedsrådets med-
lemmer. Det kan virke demotiverende for opstillingen til
valg til menighedsråd, at man er vidende om, at der er be-
stemte roller og dermed opgaver, der skal fordeles blandt
menighedsrådets medlemmer.
Styregruppen er ligeledes opmærksom på, at menigheds-
råd såvel som menighedsrådsmedlemmer er meget forskelli-
ge både i forhold til interesser og i forhold til, hvor deres
faglighed ligger. Således kan der være menighedsråd, der ik-
ke har mulighed for at dække de roller, som i dag skal be-
sættes, hvorfor nogle opgaver ikke altid løses optimalt.
Styregruppen anfører, at det i kraft af den store forskellig-
hed i menighedsrådenes størrelse og skala er en udfordring,
at opgaverne skal løses ud fra samme organisering. For små
menighedsråd kan de i loven fastsatte roller virke som en
overorganisering, da der måske er meget få opgaver. For
små menighedsråd med mange opgaver kan de i loven fast-
satte roller samtidig give en udfordring, da menighedsråds-
medlemmerne i visse tilfælde er nødsaget til at påtage sig
flere roller og dermed flere opgaver, end de egentlig magter.
Herudover understøtter rollerne, at rådet består af enkelt-
funktioner med et ressortområde, og at de ikke kan løses i
fællesskab på en nem måde.
Den nuværende rollefordeling kan for store menighedsråd
understøtte en silotækning. For store menighedsråd tages der
heller ikke højde for, at der kan være en forvaltning i form
af en administrationschef eller en kordegn/sekretær, som va-
retager en del af opgaverne på formandens vegne. I henhold
til gældende ret er det kun formanden, der kan træffe afgø-
relser mellem møder, hvilket ikke understøtter de store sog-
17
ne, hvor fx forretningsudvalg anvendes som en kobling til
den daglige drift af store kirkelige arbejdspladser.
I styregruppen henvises der endvidere til, at der allerede i
dag kan søges dispensation ift. roller, men erfaringen er, at
de fleste menighedsråd vælger at holde sig til lovens ud-
gangspunkt. Man har også som udgangspunkt pligt til at
modtage valg til rollerne, og da rollerne er bundet til perso-
ner, er det for små menighedsråd vanskeligt at blive valgt til
menighedsrådet uden også at få en eller flere enkeltmands-
poster.
Styregruppen mener på denne baggrund, at det bør under-
søges, om ovennævnte problematikker kan imødekommes
ved at tænke i funktioner (opgaver) i stedet for roller, da det
vil skabe en større fleksibilitet i menighedsrådets interne or-
ganisering af opgaver. Den foreslåede forsøgslovgivning
skal bl.a. gøre det muligt at gennemføre forsøg med den in-
terne organisering i menighedsrådene, og dermed give nogle
systematiske erfaringer med en ændret organisering. Disse
erfaringer vil kunne indgå i ministerens overvejelser om
eventuelle generelle lovændringer.
Styregruppen lægger vægt på, at menighedsrådene fortsat
bevarer ansvaret for de forskellige opgaver samtidig med, at
de får frihed til at organisere sig internt på den måde, der
passer dem hver især bedst.
3.6.3 Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministeriet kan tilslutte sig overvejelserne i Styre-
gruppen vedr. Menighedsråd på jeres måde, og høringen
over udkastet til lovforslag har ikke medført ændringer i
denne vurdering.
3.6.4 Lovforslagets udformning
Med lovforslagets § 1, foreslås det, at formålet med forsøg
er at afprøve rammerne for organisering af menighedsråde-
nes opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes ar-
bejde og skabe bedre mulighed for, at menighedsrådene kan
organisere sig individuelt. Formålet med lovforslaget er så-
ledes bl.a. at afprøve rammerne for den interne organisering
i menighedsrådene med henblik på at lette menighedsråde-
nes arbejde og skabe større mulighed for menighedsrådene
til at organisere sig individuelt.
Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at det er menig-
hedsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt menighedsrå-
det ønsker at deltage i forsøg. Er der tale om et enkelt me-
nighedsråd, der ønsker at afprøve en ændret intern organise-
ring, kræver det simpelt flertal i menighedsrådet, jf. lov om
menighedsråd § 24, stk. 3.
Med lovforslaget bliver der fx mulighed for forsøg, hvor
menighedsrådene får mulighed for at skifte den interne rol-
lefordeling ud med en funktionsorganisering, ligesom der vil
være mulighed for internt at fordele de forskellige specifik-
ke opgaver, som det passer bedst i det enkelte menigheds-
råd. En mulighed er, at medlemmer af menighedsrådet kan
påtage sig opgaver på tværs af områder.
Et andet eksempel på intern organisering kan være, at me-
nighedsråd nedsætter udvalg, som varetager forskellige op-
gaver, og at menighedsrådsmedlemmerne kan blive medlem
af de udvalg, som de finder mest interessante.
Det vil sige, at menighedsrådsmedlemmer potentielt set
kan blive friholdt for specifikke opgaver og ansvar.
Herudover bliver der med lovforslaget mulighed for for-
søg med fordeling af funktioner og roller på tværs af menig-
hedsråd, således at hele menighedsrådet kan undgå at vare-
tage bestemte roller og funktioner, ligesom menighedsråds-
medlemmer, der har særlig interesse eller ekspertise for et
område, kan varetage dette område på vegne af flere menig-
hedsråd. Herved skønnes det, at der opnås en bedre opgave-
varetagelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for regioner og kommuner, men kan derimod
have konsekvenser for kirkeskatten.
Med lovforslagets § 11, stk. 1, understreges, at udgifter til
forsøg som udgangspunkt afholdes af menighedsrådene.
Dette følger af den almindelige ordning i lov om folkekir-
kens økonomi § 2, hvorefter udgifter vedrørende sognets
kirkelige virksomhed afholdes af sognets kirkekasse.
Med lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det, at udgifterne
til forsøg, hvor opgaver, kompetencer og finansiering place-
res hos provstiudvalget, afholdes af provstiudvalgskassen.
Ved sådanne forsøg nedsættes ligningen for de menigheds-
råd, der deltager, tilsvarende som led i den almindelige bud-
getproces.
Det er en lokal prioritering og et lokalt valg at deltage i
forsøg. Forsøgsdeltageren skal derfor i forbindelse med an-
søgning om deltagelse i forsøg foretage en konkret vurde-
ring af de konkrete økonomiske konsekvenser af forsøgt.
Det vil således være menighedsråd og provstiudvalg, der lo-
kalt skal vurdere og prioritere de evt. ekstraudgifter, der er
forbundet med det konkrete forsøg.
Placeringen af finansieringen af opgaver i provstiet, der
tidligere har været varetaget af menighedsrådet, kan medfø-
re en udgift til provstiet, som ligger ud over det beløb, me-
nighedsrådet har brugt til opgaven. Det kan særligt være til-
fældet i opstartsfasen, hvor provstiudvalget evt. skal ud og
investere i nye systemer, nye medarbejdere og ny ekspertise,
herunder køb af konsulentydelser eller kompetenceudvikling
af nuværende medarbejdere.
Endvidere har det betydning, at mange af menighedsrådets
opgaver bygger på frivillig arbejdskraft. Det vil sige, at der
ikke er budgetteret med lønudgifter til disse opgaver. Men
når opgaven placeres i provstiet, er der ikke længere tale om
frivillig varetagelse af opgaver, hvorfor de bliver forbundet
med en lønudgift. Stordriftsfordele kan evt. forventes at af-
hjælpe noget af denne problematik.
Ordningen indebærer samtidig en risiko for, at provstiet
investerer i tiltag, der senere kan vise sig at være overflødi-
18
ge, fx fordi menighedsrådet efter forsøgsperiodens ophør be-
slutter at tage opgaven tilbage til menighedsrådet.
Når provstiudvalg får pålagt eller indvilger i at påtage sig
nye opgaver, vil det influere på de opgaver, som provstiet
allerede varetager. Provstiudvalget har bl.a. til opgave at fø-
re tilsyn med menighedsrådenes økonomiske forvaltning og
gennem provstesynet føre tilsyn med kirke og kirkegård
m.v. Provstesynet foretages minimum hvert 4. år og omfat-
ter tilsyn med kirker og kirkegårde, herunder kirkebygnin-
gens ydre tilstand, kirkebygningens indre tilstand, herunder
lofts- og tårnrum, kirkens inventar og tilbehør, behov for til-
tag til forebyggelse af indbrud, tyveri, brand, vandskade
samt stormskader og lignende forsikringsbegivenheder, kir-
kegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og
kirkegården, kirkebygningens og kirkegårdens tilgængelig-
hed for mennesker med handicap og miljø- og energihensyn.
Nye opgaver kan bl.a. medføre, at der vil være mindre tid til
at varetage disse opgaver, eller at provstiudvalget må inve-
stere i kompetenceudvikling af medarbejdere, ansætte nye
medarbejdere eller hyre ekstern bistand til praktiske, admi-
nistrative opgaver. Økonomisk kan det således bl.a. betyde,
at provstiets udgifter til personale stiger.
Når provsten får nye opgaver, vil det betyde, at vedkom-
mende får mindre tid til præstearbejdet i sognet. Det skal i
den forbindelse nævnes, at det er biskopperne, der fastsætter
omfanget af den gejstlige betjening i de enkelte sogne. Der-
udover er det op til de enkelte sogne, i forbindelse med fast-
læggelsen af den lokale økonomi, at finde midler til eventuel
oprettelse af en lokalfinansieret præstestilling. Ved forsøg,
hvor opgaver, kompetence og finansiering placeres hos
provstiudvalget, skal der tages stilling til, hvorvidt og i hvil-
ket omfang forsøget vil betyde, at provsten bør aflastes for
præstearbejdet og i givet fald, hvordan den gejstlige betje-
ning i sognet skal dækkes. Denne afklaring vil ske i et sam-
arbejde med biskoppen og forsøgsdeltagerne. Ligeledes skal
dette emne indgå i evaluering af de pågældende forsøg.
Samlet set kan dette medføre en stigning i kirkeskatten,
fordi der kan være en merudgift for provstiet forbundet med
forsøgene, som ikke kompenseres gennem besparelser eller
ved justering i ligningen til de pågældende menighedsråd.
Omkostningerne til evaluering skal finansieres over fæl-
lesfonden, jf. lovforslagets § 11, stk. 3, og budgetteres som
led i den almindelige budgetprocedure for fællesfonden, når
omfanget af forsøg og krav til evaluering er kendt. I forbin-
delse med godkendelsesprocessen tager kirkeministeren stil-
ling til, hvor mange midler der er behov for til evalueringen
med henblik på, at dette budgetønske kan indgå i arbejdet
med fællesfondens budget for det kommende år.
Der bør ikke udbydes flere end 5-10 forsøgsrammer pr. år
af hensyn til den praktiske udførsel og opfølgning. Med hen-
blik på at sikre repræsentativitet bør der som udgangspunkt
være 10 enkeltforsøg under hver forsøgsramme, hvor enten
enkelte menighedsråd eller flere menighedsråd i et samar-
bejde indgår. Både mindre og større menighedsråd samt
land og by bør være repræsenteret for at kunne vurdere, om
forsøgsmodellens egnethed afhænger af disse forhold.
Det foreslås, at FUV varetager evaluering af forsøg. Det
anslås, at udgifterne til evaluering af 3 gange 10 forsøg med
10-15 deltagende menighedsråd pr. forsøg, alt efter hvilken
metode der vælges til de forskellige forsøg, skønsmæssigt
vil udgøre i alt ca. 750.000 – 1.500.000 kr. Beløbet vil af-
hænge af antal forsøg, omfanget af de enkelte forsøg, samt
hvilken evalueringsmetode der anvendes til de enkelte for-
søg m.v. Afhængig af forsøgstype vil der være forskel på,
hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at anvende kvantitativ
metode eller en kombination af kvantitativ og kvalitativ me-
tode.
Hertil kommer udgifter til delevalueringer. Det kan på nu-
værende tidspunkt ikke forudsiges, hvor mange delevalue-
ringer der bliver tale om, da det vil bero på en konkret vur-
dering, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at forlænge
forsøget og dermed foretage en delevaluering. Prisen oven-
for gælder således for forsøg, der afsluttes uden forlængelse.
Såfremt forsøg forlænges, og der dermed foretages deleva-
lueringer, kan det samlede beløb til evaluering overstige det
skønsmæssigt fastsatte max beløb på ca. 1.500.000 kr.
Udgifter til facilitering frem til godkendelse af forsøg kan
efter en konkret vurdering afholdes af fællesfonden, jf. lov-
forslagets § 11, stk. 3. Udgiften vil bl.a. være afhængig af
antal af forsøg, forsøgstyper og facilitator, ligesom graden af
behov for facilitering i forbindelse med forsøg vil have be-
tydning.
Når fællesfonden skal afholde udgifter til evaluering og
facilitering af forsøg frem til kirkeministerens godkendelse
af forsøget, vil lovforslaget få betydning for fællesfondens
prioritering af midler.
De økonomiske aspekter inddrages i forbindelse med eva-
luering af forsøg.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 12. decem-
ber 2016 til den 27. januar 2017 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle stiftsøvrighe-
der, alle biskopper, Landsforeningen af Menighedsråd, Dan-
marks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Dan-
19
marks Kordegneforening, Danmarks Kirketjenerforening,
Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor
Samfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Kirke-
kultur.nu, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Orga-
nistforeningen, 3 F Fagligt Fælles Forbund, HK – Forenin-
gen af Provstisekretærer, budgetfølgegruppen, provstireviso-
rerne, IT-Styregruppen, IT-Sikkerhedsudvalget, kirkemusik-
skolerne, Selskab for Kirkeret, de kgl. bygningsinspektører,
de folkekirkelige konsulenter, Nationalmuseet, Landsfor-
eningen for bygnings- og landskabskultur, att. Have- og
Landskabsudvalget (HLU).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Samlet set kan lovforslaget medføre en
stigning i kirkeskatten, fordi der kan
være en merudgift for provstiet forbun-
det med forsøgene, som ikke kompen-
seres gennem besparelser eller ved ju-
stering i ligningen til de pågældende
menighedsråd. Den konkrete, lokale
udgift fastlægges lokalt.
Når fællesfonden skal afholde udgifter
til evaluering og facilitering af forsøg
frem til ministerens godkendelse af
forsøget, vil lovforslaget få betydning
for fællesfondens prioritering af mid-
ler. Fællesfondens primære indtægt-
skilde er landskirkeskatten. Kirkemini-
steren fastsætter fællesfondens budget.
Der kan ikke budgetteres med samlede
udgifter, der er større end indtægterne
fra landskirkeskatten, andre indtægter
samt evt. videreført overskud fra tidli-
gere år. Landskirkeskattens størrelse
fastsættes af kirkeministeren.
Det anslås, at udgifterne til evaluering
af 3 gange 10 forsøg med 10-15 delta-
gende menighedsråd pr. forsøg, alt ef-
ter hvilken metode der vælges til de
forskellige forsøg, skønsmæssigt vil
udgøre i alt ca. 750.000 – 1.500.000
kr. Beløbet vil afhænge af antal forsøg,
omfanget af de enkelte forsøg, samt
hvilken evalueringsmetode der anven-
des til de enkelte forsøg m.v. Afhæn-
gig af forsøgstype vil der være forskel
på, hvorvidt det vil være hensigtsmæs-
sigt at anvende kvantitativ metode eller
en kombination af kvantitativ og kvali-
tativ metode.
Hertil kommer udgifter til delevalue-
ringer. Det kan på nuværende tids-
punkt ikke forudsiges, hvor mange de-
levalueringer der bliver tale om, da det
vil bero på en konkret vurdering, hvor-
vidt det vil være hensigtsmæssigt at
forlænge forsøget og dermed foretage
20
en delevaluering. Prisen ovenfor gæl-
der således for forsøg, der afsluttes
uden forlængelse. Såfremt forsøg for-
længes, og der dermed foretages dele-
valueringer, kan det samlede beløb til
evaluering overstige det skønsmæssigt
fastsatte max beløb på ca. 1.500.000
kr.
Udgifter til facilitering frem til god-
kendelse af forsøg kan efter en konkret
vurdering afholdes af fællesfonden.
Udgiften vil bl.a. være afhængig af an-
tal af forsøg, forsøgstyper og facilita-
tor, ligesom graden af behov for facili-
tering i forbindelse med forsøg vil ha-
ve betydning.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af den foreslåede § 1, at formålet med forsøg er
at afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes
opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde
og skabe bedre mulighed for, at menighedsrådene kan orga-
nisere sig individuelt.
Selv om mange organisationsformer allerede er mulige i
dag, er der også en række begrænsninger, idet kirkeministe-
ren ikke kan give dispensationer til fx nye organisationsfor-
mer, der vil stride mod grundlæggende principper i den kir-
kelige lovgivning, jf. afsnit 3.1.1. Menighedsråd såvel som
Kirkeministeriets samarbejdspartnere – Landsforeningen af
Menighedsråd, biskopperne, stifterne og Danmarks Provste-
forening – har imidlertid peget på, at det vil være hensigts-
mæssigt at undersøge, hvorvidt nogle organisationsformer,
som ikke er mulige i dag, bør kunne imødekommes frem-
over.
Formålet med den foreslåede forsøgslovgivning er derfor
bl.a. at få mulighed for at afprøve organisationsformer og
kompetencefordeling mellem kirkelige myndigheder, der ik-
ke er hjemmel til i gældende ret. Forsøgslovgivningen vil
dermed skabe nye og udvidede rammer for udviklingen af
den kirkelige organisation, end det gældende kapitel 8 om
samarbejder mellem menighedsråd m.v. i lov om menig-
hedsråd giver mulighed for.
Organisering skal forstås bredt. Organisering omfatter så-
ledes både den interne opgavefordeling i menighedsrådet og
fordeling af opgaver mellem niveauerne, hvor der bliver
mulighed for at flytte opgaver, det ansvar, der knytter sig til
opgaverne og finansieringen af opgaven til fx provstiudval-
get, ligesom organisering kan omhandle menighedsrådets
økonomiske dispositioner.
Forsøgslovgivningen vil både omfatte forsøg, der kan syn-
liggøre eksisterende muligheder for menighedsrådenes orga-
nisering og samarbejde, og forsøg der kan afdække hensigts-
mæssigheden af at skabe ny direkte hjemmel, hvor der i dag
alene er mulighed for dispensation.
I begrebet afprøve ligger der en forudsætning om, at der
foretages vurdering af resultatet af det, der afprøves, og der-
med at der foretages en systematisk erfaringsopsamling, jf.
også lovforslagets kapitel 6 om evaluering.
Denne erfaringsopsamling skal anvendes til at afklare, om
der er behov for at revidere den kirkelige lovgivning med
21
henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og skabe større
fleksibilitet for menighedsrådene til at organisere individu-
elt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til § 2
Det fremgår af § 42 a i lov om menighedsråd, at to eller
flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde om løs-
ning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i medfør
af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Det fremgår endvidere af § 43, stk. 1, i lov om menigheds-
råd, at to eller flere menighedsråd kan indgå aftale om sam-
arbejde, der kræver dispensation fra reglerne i kapitel 1-7 og
kapitel 9 i lov om menighedsråd samt regler i lov om valg til
menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folke-
kirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse
og brug af folkekirkens kirker m.m. Samarbejdet skal vedrø-
re løsning af folkekirkelige anliggender.
Det fremgår af § 43, stk. 6, i lov om menighedsråd, at kir-
keministeren efter ansøgning fra et menighedsråd kan tillade
de i § 43, stk. 1, nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af
hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i sognet.
Det fremgår af § 43 b, stk. 1, i lov om menighedsråd, at de
i § 43, stk. 1-5, nævnte regler om samarbejde mellem me-
nighedsråd finder tilsvarende anvendelse på samarbejde
mellem stiftsøvrighed og provstiudvalg, mellem to eller
flere stiftsøvrigheder, mellem to eller flere provstiudvalg og
mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller
provstiudvalg. Det betyder, at kirkeministeren ligeledes i
medfør af § 43 b i lov om menighedsråd kan dispensere fra
de i § 43, stk. 1, nævnte regler i forbindelse med samarbejde
mellem menighedsråd og en eller flere stiftsøvrigheder eller
provstiudvalg.
I henhold til gældende ret kan menighedsrådene således
inden for bestemte rammer organisere sig individuelt med
direkte hjemmel i loven, mens andre organisationsformer
kræver en dispensation fra kirkeministeren.
Kirkeministeren kan som det fremgår ovenfor dispensere
fra reglerne i kapitel 1-7 og kapitel 9 i lov om menighedsråd
samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekir-
kens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og
brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens
økonomi med henblik på to eller flere menighedsråd samar-
bejde om løsning af folkekirkelige anliggender, eller når det
er ønskeligt af hensyn til et menighedsråds løsning af folke-
kirkelige opgaver i sognet.
Kirkeministeren er med formuleringen af § 43 i lov om
menighedsråd begrænset af, at det kun er bestemte love og
bestemmelser, som ministeren kan dispensere fra. Kirkemi-
nisteren kan således ikke efter de gældende regler for samar-
bejder dispensere fra lov om ansættelse i stillinger i folke-
kirken m.v. eller kapitel 8 i lov om menighedsråd. Af lov
om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. § 16 fremgår
det, at ansættelse og afskedigelse af kirke- og kirkegårds-
funktionær foretages af menighedsrådet efter regler fastsat
af kirkeministeren. (Dog kan uansøgt afsked af varigt tjene-
stemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer, jf. § 26,
stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folke-
kirken kun foretages af kirkeministeren). Bestemmelsen
fastslår, at arbejdsgiveransvaret ligger hos et menighedsråd
eller flere menighedsråd i samarbejde.
En række af aftaler, som nævnt nedenfor, omhandler ude-
lukkende ansatte i folkekirken, og fastsætter, at aftalerne
omfatter personer, som ansættes af et menighedsråd inden-
for folkekirken. Her fremgår det imidlertid af cirkulærebe-
mærkningerne i cirkulære nr. 10184 af 12. august 2015 om
organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver
som kirketjener eller graver, cirkulære nr. 10556 af 3. sep-
tember 2015 om organisationsaftale for kirkefunktionærer
med kerneopgaver som kordegne, sognemedhjælper/kirke-
og kulturmedarbejder eller kirkemusiker samt cirkulære nr.
10555 af 10. september 2015 om overenskomst for organi-
ster, at »når der i overenskomsterne henvises til menigheds-
råd eller ansættelsesmyndighed, er det en samlet betegnelse
for folkekirkelige ansættelsesmyndigheder. Der kan således
være tale om, at ansættelsesmyndigheden udgøres af et eller
flere menighedsråd eller af anden folkekirkelig myndighed«.
Aftalerne finder således anvendelse uanset, hvilken folke-
kirkelig myndigheder der indtræder i arbejdsgiverrollen.
Andre aftaler specificerer ikke arbejdsgiverrollen så nøj-
agtigt, men henviser blot til ansættelser af visse stillingstype
indenfor folkekirkens område, f.eks. landsbykirkegård, by-
kirkegårde, kirkegårdskontor eller lignende.
Disse aftaler vil derfor finde anvendelse uanset, hvilken
folkekirkelig myndighed der indtræder i arbejdsgiverrolle –
alene på grund af stillingens art.
Dette er tilfældet for følgende aftaler:
Cirkulære nr. 9447 af 27. august 2013 om organisationsaf-
tale for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere gartnere og
forsøgsmedarbejdere, cirkulære nr. 9718 af 8. maj 2015 om
organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-
medarbejdere (HK), cirkulære nr. 11532 af 10. november
2015 om overenskomst for akademikere i staten samt over-
enskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde.
Det samlede aftalesæt rummer således mulighed for, at så-
vel et eller flere menighedsråd – men også andre folkekirke-
lige myndigheder – kan indtræde i arbejdsgivers forpligtel-
ser i henhold til den konkrete aftale, fordi enten cirkulærebe-
mærkningerne til den enkelte aftale præciserer, at der er tale
om en samlet betegnelse for folkekirkelige ansættelsesmyn-
digheder (f.eks. flere menighedsråd i samarbejde eller en
overliggende myndighed), eller fordi aftalen i sig selv defi-
nerer dækningsområdet som specifikke stillingstyper inden-
for hele folkekirkens område.
Ud over at være begrænset til kun at omhandle dele af den
kirkelige lovgivning, kan der ikke dispenseres til organisati-
onsformer, som er i strid med lovgivningens grundlæggende
forudsætninger.
Samtidig er det en forudsætning, at både menighedsråd,
provstiudvalg og stiftsøvrigheder ønsker at samarbejde om
den konkrete opgaver og dermed deltager frivilligt i samar-
bejdet.
22
Kirkeministeren er således begrænset af, at det kun er be-
stemte love og bestemmelser, som ministeren kan dispense-
re fra. Kirkeministeren er endvidere begrænset af, at en dis-
pensation ikke må stride mod de grundlæggende forudsæt-
ninger i lovgivningen. En sådan vurdering beror på et konk-
ret skøn.
Det fremgår af den foreslåede § 2 i lovforslaget, at forsø-
gene kan fravige den organisering og opgavefordeling, der
følger af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirke-
bygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af fol-
kekirkens kirker m.m., lov om ansættelse af stillinger i fol-
kekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi og de admi-
nistrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de nævnte
loven.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 2, medfører
således, at kirkeministeren ved godkendelse af forsøg kan
dispensere fra lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde og lov om folkekirkens øko-
nomi, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bestem-
melsen medfører således, at der kan laves forsøg med flyt-
ning af opgaver, kompetence og finansiering, hvor arbejds-
giveransvaret følger med i kraft af flytning af kompetencen.
Samtidig er lov om valg til menighedsråd ikke omfattet af
den foreslåede § 2, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der
er nedsat et udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig
valgform, som bl.a. har til opgave at undersøge, om lov om
valg til menighedsråd skal ændres.
Den foreslåede forsøgslovgivning foreslås at fungere pa-
rallelt med kapitel 8 i lov om menighedsråd om samarbejde
mellem menighedsråd m.v. for at undgå at begrænse menig-
hedsråds og andre kirkelige myndigheders muligheder for at
samarbejde, jf. i øvrigt afsnit 3.1.2.
I dag kan menighedsråd samarbejde med andre menig-
hedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder enten med direkte
hjemmel eller ved dispensation, så længe det ikke strider
mod lovgivningens grundlæggende forudsætninger, jf. lov
om menighedsråd kapitel 8. Kapitlet hjemler desuden sam-
arbejder mellem provstiudvalg og stiftsøvrigheder, hvor me-
nighedsråd ikke deltager. Der er således samarbejdstyper,
der ikke er omfattet af den foreslåede forsøgslovgivning.
Når der gives dispensation til samarbejder, hvor menig-
hedsråd deltager, eller til enkelt menighedsråd, jf. kapitel 8 i
lov om menighedsråd, kan ministeren stille krav om, at den
pågældende organisationsform evalueres. Dermed kan orga-
nisationsformer, der iværksættes i henhold til kapitel 8 i lov
om menighedsråd, indgå i den samlede evaluering af det fol-
kekirkelige regelsæt.
Til § 3
I dag bygger kapitel 8 om samarbejder mellem menig-
hedsråd m.v. i lov om menighedsråd på frivillighed. Det er
således frivilligt, om menighedsråd og andre kirkelige myn-
digheder ønsker at indgå i et samarbejde, jf. afsnit 3.1.1,
3.3.1, 3.4.1 og 3.5.1.
Det er således et grundlæggende princip i den kirkelige
lovgivning, at et samarbejde mellem et eller flere menig-
hedsråd og et eller flere provstiudvalg eller stiftsøvrigheder
som udgangspunkt forudsætter enighed mellem samarbejds-
parterne, jf. § 42 a, § 43 og § 43 b i lov om menighedsråd.
Der er dog tre situationer, hvor menighedsrådene har mu-
lighed for at flytte kompetence til provstiudvalget uden, at
provstiudvalget behøver at være enig i beslutningen.
Provstiudvalget skal mindst én gang hvert år indkalde en
eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til
budgetsamråd, jf. § 5, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi.
Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen
fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retnings-
linier for personalenormering. Beslutningen træffes på det
første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og
er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode, jf. § 5,
stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi.
Endvidere kan menighedsrådene i henhold til § 5, stk. 4,
på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menig-
hedsråd beslutte at flytte provstiudvalgets kompetence til at
fastsætte rammer og anlægsbevillinger til de kirkelige kasser
samt fastsætte ligningsbeløbet til disse kasser til budgetsam-
rådet. Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funk-
tionsperiode. Provstiudvalgets og budgetsamrådets kompe-
tencer fastlægges i en vedtægt.
Endelig kan flere menighedsråd i ét provsti beslutte at
etablere de i §§ 42 a og 43 nævnte former for samarbejde
med provstiet som ramme, jf. § 43 a i lov om menighedsråd.
Beslutning derom skal træffes ved kvalificeret flertal blandt
menighedsrådene på budgetsamrådet, og udgifterne til sam-
arbejdet finansieres af provstiudvalgskassen, jf. § 5, stk. 6-7,
og § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi. Finansie-
ring af samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg
finansieres som udgangspunkt over kirkekasserne. Kirkemi-
nisteren kan give dispensation til, at samarbejdet finansieres
over provstiudvalgskassen.
Ifølge den foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., kan deltagere i
forsøg være et eller flere menighedsråd, evt. i samarbejde
med provstiudvalg, biskopper, stiftsøvrigheder eller andre
folkekirkelige myndigheder, institutioner m.v.
Andre folkekirkelige myndigheder, institutioner m.v. er fx
alle institutioner under fællesfonden, udskilte kirkegårde
m.v.
Den foreslåede § 3, stk. 1, 1. pkt., omhandler således sam-
arbejder, hvor der altid indgår mindst ét menighedsråd. Det
skyldes, at lovforslaget sætter menighedsrådene i fokus –
det er menighedsrådenes mulighed for at organisere sig indi-
viduelt, der forsøges afdækket med forsøg i henhold til den-
ne lov. Den foreslåede bestemmelse er således med til at af-
grænse lovforslagets anvendelsesområde.
Det vil sige, at menighedsråd både kan samarbejde med
provstiudvalg og biskopper samt stiftsøvrigheder m.v., og at
der kan samarbejdes på tværs af provsti- og stiftsgrænser. I
denne sammenhæng kan det anføres, at stifterne allerede har
personale ansat, der kender de faglige aftaler og den kirkeli-
ge lovgivning. Ligesom menighedsråd kan flytte opgaver,
23
kompetencer og finansiering til provstiudvalget, giver lov-
forslaget også mulighed for, at de i et samarbejde kan flytte
opgaver til et eller flere af de deltagende menighedsråd.
I lovforslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at det er fri-
villigt for menighedsråd, provstiudvalg, stiftsøvrigheder og
biskopperne m.v. at deltage i forsøg, jf. dog stk. 2 og 4.
Udgangspunktet for forsøgsloven er således i tråd med ka-
pitel 8 i lov om menighedsråd, at samarbejder forudsætter
enighed mellem deltagerne i samarbejdet.
En undtagelse til § 3, stk. 1, 2. pkt., fremgår af lovforsla-
gets § 3, stk. 2, hvorefter det foreslås, at hvis mindst 30 pct.
at menighedsrådene i et provsti ønsker at deltage i et forsøg,
hvor der samarbejdes med provstiudvalget, er provstiudval-
get forpligtet til at deltaget.
30 pct. af menighedsrådene skal forstås som antallet af
menighedsråd i et provsti, således at der ikke foretages en
vægtning af antal medlemmer i hvert enkelt menighedsråd.
Hensynet bag procentsatsen er, at hvis provstiudvalget skal
pålægges at deltage i et samarbejde med et eller flere menig-
hedsråd, skal det sikres, at opgavemængden har en sådan
volumen, at det giver mening at placere den hos provstiud-
valget, herunder ligger også hensynet til provstiernes økono-
mi i forbindelse med investeringer ved forsøg.
Med en procentsats på 30 sikrer man, at menighedsråd i
mindre provstier reelt også får mulighed for at indgå i sam-
arbejder, der kan pålægge provstiudvalget opgaver, kompe-
tence og finansiering. Samtidig sikrer man med den foreslå-
ede procentsats hensynet til provstiudvalgenes økonomiske
investeringer i forbindelse med forsøg, idet opgaverne har
en volumen, der kan begrunde de evt. udgifter, der på kort
sigt er forbundet med at placere dem i provstiudvalget. Den
foreslåede procentsats betyder endvidere, at opgaver, kom-
petence og finansiering, der pålægges provstiudvalget, vil
være af en sådan art, at flere menighedsråd har anset det for
hensigtsmæssigt at placere dem i provstiudvalget. Der vil
således ikke med en procentsats på 30 være provstier, hvor
et enkelt menighedsråd – for sig selv – kan pålægge et prov-
stiudvalg opgaver, kompetence og finansiering.
En procentsats på 30 betyder med den nuværende geogra-
fiske folkekirkelige struktur, at der vil være to provstier,
hvor to menighedsråd kan pålægge provstiudvalget at delta-
ge i forsøg, og 21 provstier, hvor tre menighedsråd kan på-
lægge provstiudvalget at deltage i forsøg. Herved tilgodeses
hensynet til de økonomiske konsekvenser af forsøg samt
hensynet til at begrænse, at større provstier »bliver væltet«
af at blive pålagt mange forskellige forsøgstyper på en gang.
Det fremgår af den foreslåedes § 3, stk. 3, at hvis færre
end 30 pct. af menighedsrådene i et provsti ønsker at deltage
i et forsøg, hvor der samarbejdes med provstiudvalget, kan
dette forsøg kun iværksættes, hvis provstiudvalget beslutter
det.
Det betyder, at provstiudvalget i så fald beslutter, om det
giver mening at deltage i samarbejdet, herunder evt. placere
opgaver hos provstiudvalget. Det giver ligeledes provstiud-
valget mulighed for at vurdere, om provstiudvalget i øvrigt
finder det hensigtsmæssigt at deltage i samarbejder med fær-
re end 30 pct. af provstiets menighedsråd. I provstiudvalgets
beslutning kan der bl.a. indgå overvejelser omkring provsti-
ets størrelse, menighedsrådenes størrelse, opgavens karakter,
konsekvenser for provstiudvalget og menighedsråd m.v. Be-
slutningen beror således på en konkret vurdering af de loka-
le forhold.
Finansiering af udgifterne til samarbejdet forudsætter, at
menighedsråd ved simpelt flertal i menighedsrådet beslutter
at deltage i et samarbejde med andre menighedsråd i provs-
tiet. Hvis de samarbejdende menighedsråd udgør mindst 30
pct. af provstiet menighedsråd, kan samarbejdet placere op-
gaver, ansvar og udgifterne i provstiudvalgskassen. Det bli-
ver således lettere for menighedsråd at placere finansierin-
gen af opgaver i provstiudvalgskassen, idet der ved lovfor-
slaget ikke er krav om 2/3 flertal på budgetsamrådet i mod-
sætning til gældende ret. Der skabes altså også i denne sam-
menhæng øget fleksibilitet for menighedsrådene i forhold til
de gældende regler om finansiering af samarbejder over
provstiudvalgskassen.
Placeringen af finansieringen af opgaver i provstiet, der
tidligere har været varetaget af menighedsrådet, kan medfø-
re en udgift for provstiudvalget, som ligger ud over det be-
løb, menighedsrådet har brugt til opgaven. Det kan særligt
være tilfældet i opstartsfasen, hvor provstiudvalget evt. skal
ud og investere i nye systemer, nye medarbejdere og ny eks-
pertise, herunder køb af konsulentydelser eller kompeten-
ceudvikling af nuværende medarbejdere.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 3, stk. 1-3,
medfører, at provstiudvalget kan påtage sig eller blive pålagt
nye opgaver. Det vil have betydning i forhold til de opgaver,
provstiudvalget og provsten allerede varetager, bl.a. det øko-
nomiske tilsyn med menighedsrådene og provstesynet, når
provstiudvalget tillægges eller påtager sig nye opgaver. Det
kan bl.a. medføre, at der vil være mindre tid til at varetage
disse opgaver, eller at provstiudvalget må investere i kom-
petenceudvikling af medarbejdere, ansætte nye medarbejde-
re eller hyre ekstern bistand til nogle af de praktiske, admi-
nistrative opgaver.
Det foreslås med lovforslaget § 3, stk. 4, at hvis et eller
flere menighedsråd ønsker at deltage i forsøg med en eller
flere biskopper eller stiftsøvrigheder, kan ministeren pålæg-
ge biskopper eller stiftsøvrigheder at deltage.
Baggrunden for den foreslåede § 3, stk. 4, er bl.a., at kir-
keministeren skal sikre, at forsøget har en vis volumen, og at
det er hensigtsmæssigt, at stiftsøvrigheden eller biskoppen
indgår i samarbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis kirke-
ministeren vurderer, at stiftsøvrigheden eller biskoppen be-
sidder særlig for forsøget relevante kompetencer og ressour-
cer. Efterspørgsel på tværs af provstier fra menighedsråd på
at kunne placere opgaver, kompetence og finansiering hos
en anden folkekirkelig myndighed kan ligeledes tale for en
samlet placering på stiftsniveau i stedet for en placering
spredt på provstiniveau. Endvidere kan hensynet til stor-
driftsfordele inddraget. Denne opremsning er ikke udtøm-
mende.
24
Til § 4
Det fremgår af § 42 a, stk. 1, i lov om menighedsråd, at to
eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde om
løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i med-
før af § 2 i lov om folkekirkens økonomi. De nærmere be-
stemmelser om samarbejdet optages i en vedtægt, der of-
fentliggøres på stiftets hjemmeside, jf. § 42 a, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om menighedsråd.
I de tilfælde, hvor samarbejdet vedrører enkeltstående ak-
tiviteter, og hvor den eventuelle fælles udgift afregnes umid-
delbart og afholdes forholdsmæssigt af de deltagende me-
nighedsråds kirkekasser, kan menighedsrådene dog undlade
at udarbejde en vedtægt, jf. § 42 a, stk. 2 2. pkt., i lov om
menighedsråd.
Det fremgår af § 43, stk. 1-3, i lov om menighedsråd, at
udover de i § 42 a nævnte tilfælde kan to eller flere menig-
hedsråd indgå aftale om samarbejde, der kræver dispensati-
on fra reglerne i kapitel 1-7 og kapitel 9 i lov om menig-
hedsråd samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger
og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m. Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirke-
lige anliggender. De nærmere bestemmelser om samarbej-
det, herunder om tilsyn, optages i en vedtægt, der skal god-
kendes af kirkeministeren. Når en vedtægt er godkendt, be-
kendtgøres der på Kirkeministeriets hjemmeside en medde-
lelse herom.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 1, 1. pkt., at kirkemi-
nisteren hvert år udbyder en eller flere forsøgsrammer, som
menighedsråd m.v., jf. lovforslagets § 3, stk. 1, kan ansøge
om at deltage i.
Kirkeministeren vil således årligt på baggrund af sin al-
mindelige dialog med det folkekirkelige landskab m.v. fore-
tage en vurdering af, hvilke forsøg der vurderes hensigts-
mæssige i forhold til en evt. revision af gældende ret.
Baggrunden for, at ministeren har kompetence til at udby-
de forsøg, er, at ministeren skal have et validt grundlag at
evaluere den kirkelige lovgivning på, jf. afsnit 2.2. og 3.2.4.
Det betyder, at kirkeministeren udarbejder en overordnet
beskrivelse af forsøget. Af forsøgsbeskrivelse kan der bl.a.
fremgå oplysninger om målgruppen for forsøget, formålet
med forsøget, hjemmel til forsøg, hvad det nye er, opmærk-
somhedspunkter, metode, evaluering, varighed, opfølgning
og udbredelse. Ministeriet udarbejder den overordnede be-
skrivelse af forsøget i forsøgsskabelonen. Denne beskrivelse
suppleres af menighedsrådets/menighedsrådenes konkrete
overvejelser, og forsøgsskabelonen skal indsendes til kirke-
ministerens godkendelse inden en af ministeren nærmere
fastsat frist.
Med henblik på at sikre repræsentativitet bør der som ud-
gangspunkt være 10 enkeltforsøg under hver forsøgsramme,
hvor enten enkelte menighedsråd eller flere menighedsråd i
et samarbejde indgår. Det skal dog ikke udelukkes, at der
kan iværksættes færre end 10 forsøg pr. forsøgsramme, hvil-
ket kan medføre færre forsøgsdeltagere inden for forsøgs-
rammen. Forsøgsrammerne offentliggøres bl.a. på km.dk og
på Den Digitale Arbejdsplads. Menighedsrådene kan inden-
for de pågældende rammer ansøge ministeriet om at deltage
i forsøg.
Både mindre og større menighedsråd samt land og by bør
være repræsenteret i forsøgene inden for forsøgsrammen for,
at det kan vurderes, om den organisationsform, der afprøves,
afhænger af disse forhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 3.1.4.
Kirkeministeren skal i forbindelse med udarbejdelsen af
forsøgsrammen tage stilling til tilsynet, hvis et forsøg inde-
bærer flytning af kompetence mv. til den myndighed, som
efter gældende ret har tilsynspligten med det konkrete områ-
de. Kirkeministeren kan i forsøgsskabelonen fastsætte, hvad
der skal ske med tilsynspligten. Tilsynet kan i givet fald evt.
flyttes til stiftsøvrigheden/biskoppen eller til et andet prov-
stiudvalg. Alternativt kan kirkeministeren lade den endelige
beslutning om flytning af tilsynet bero på en indstilling fra
deltagerne i forsøget, således at deltagernes forslag indgår i
ministerens godkendelse af forsøg.
Ministeren skal ligeledes i forbindelse med udarbejdelse
af forsøgsrammen tage stilling til en evt. udfasning af forsø-
get. Baggrunden herfor er, at forsøg kan have længerevaren-
de konsekvenser. Det kan fx være organisatoriske, system-
og personalemæssige konsekvenser. Kirkeministeren skal
således i forbindelse med udarbejdelse af forsøgsrammerne
tage stilling til, om der skal afsættes en periode til, at for-
søgsdeltagerne skal tage hånd om disse elementer.
Ved udformning af forsøgsrammen skal kirkeministeren
inddrage hensynet til demokratisk legitimitet, åbenhed og
gennemsigtighed. Dette gælder både om beslutningsproces-
ser, drøftelser og forhandlinger m.v.
Ved lovens ikrafttræden foreslås det, at der fx udbydes
forsøg om følgende forsøgsrammer:
– Fælles kontaktperson for flere menighedsråds personale.
– Forsøg med samarbejde mellem menighedsråd om fælles
bygningsadministration og -vedligeholdelse enten om
udlicitering af hele eller dele af opgaven til ekstern leve-
randør (opgaven flyttes til ekstern leverandør), eller ved
at opgaven, ansvaret og finansiering placeres i provstiet.
– Forsøg med placering af visse eller alle administrative
opgaver, ansvaret herfor (kompetencen) og finansiering
heraf i provstiet.
– Forsøg med organisering af samarbejder som selvstæn-
dig juridisk enhed
– Forsøg med puljer i provstiudvalgskassen.
– Forsøg med menighedsrådets interne roller og opgaver.
Ifølge den foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., træffer kirkemini-
steren afgørelse, om en ansøgning godkendes.
Det betyder, at det er kirkeministeren, der har kompetence
til at godkende forsøg på folkekirkens område. Den foreslå-
ede bestemmelse sikrer, at der fortsat er en central styring
af, hvilke forsøg der sættes i værk. Kirkeministeren kan så-
ledes sikre, at de enkelte forsøg ligger inden for forsøgsram-
men og dermed opfylder de krav, der er i forsøgsrammen.
25
Ligesom ved udformningen skal kirkeministeren ved god-
kendelse af forsøg inddrage hensynet til demokratisk legiti-
mitet, åbenhed og gennemsigtighed. Dette gælder både om
beslutningsprocesser, drøftelser og forhandlinger m.v.
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 1, 3. pkt., at for-
søgsperioden er 2 år fra iværksættelsestidspunktet.
Grunden til dette er, at en periode på 2 år som udgangs-
punkt anses for at være tilstrækkelig tid til at skabe relevante
erfaringer med henblik på en evt. revision af den kirkelige
lovgivning. Samtidig tilgodeser en 2-årig periode hensynet
til fremdrift i forhold til en evt. revision af den kirkelige lov-
givning.
Den foreslåede forsøgsperiode på 2 år er sat for at undgå,
at menighedsråd afholder sig fra at indgå i forsøg, fordi de
ikke ønsker at binde sig i en længere periode. Menigheds-
råds funktionsperiode er 4 år. Det vil sige, at menighedsråd
som udgangspunkt kan beslutte, at forsøg afsluttes inden ud-
løbet af den funktionsperiode, som gælder for de menig-
hedsråd, der har igangsat forsøget.
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 2, at menighedsrå-
det træffer beslutning om, hvorvidt menighedsrådet ønsker
at deltage i konkrete forsøg.
Med lovforslagets § 4, stk. 2, fastholdes og understreges
det allerede gældende princip om, at menighedsråd har fri-
heden til selv at beslutte, om man ønsker at deltage i et sam-
arbejde/et forsøg. Det er således menighedsrådet, der træffer
beslutning om, hvorvidt menighedsrådet ønsker at deltage
forsøg. Den foreslåede bestemmelse manifesterer igen, at
det er menighedsrådene, der er i fokus ved den foreslåede
forsøgslovgivning. Det er menighedsrådenes muligheder for
at organisere sig, som ønskes afdækket gennem de konkrete
forsøg.
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 3, 1. pkt., at me-
nighedsråd skal beskrive forsøget i en forsøgsskabelon, der
skal indsendes til kirkeministeren inden af en af ministeren
nærmere fastsat frist, jf. stk. 6.
Den foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at der på
samme måde som ved samarbejdsvedtægter er krav om, at
specifikke oplysninger fremgår af ansøgningen.
På baggrund af ministeriets overordnede beskrivelse af
forsøgsrammen udarbejder menighedsrådet en beskrivelse af
det konkrete forsøg i en forsøgsskabelon, der skal indsendes
til kirkeministeren inden en af ministeren nærmere fastsat
frist.
I forsøgsskabelonens skal menighedsrådet/menighedsrå-
dene bl.a. beskrive, hvordan der lokalt findes midler til de
udgifter, der er forbundet med forsøget. Det bemærkes i den
forbindelse, at lokale udgifter vedr. forsøget – herunder fx
udgifter til medarbejdere – prioriteres og besluttes lokalt ef-
ter de almindelige bestemmelser i lov om folkekirkens øko-
nomi §§ 4-7 a. Der henvises i øvrigt til de almindelige be-
mærkninger afsnit 3.2.4.
I forbindelse med ansøgning om deltagelse i forsøg med
samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg skal me-
nighedsrådet inddrage provstiudvalget. Dette gælder særligt
for så vidt angår økonomidelen. Ansøgningen skal af hensyn
til provstiudvalgets planlægning sendes i kopi til provstiud-
valget i forbindelse med fremsendelsen til ministeriet. Det
skal fremgå af ansøgningen om deltagelse i forsøg, hvorvidt
provstiudvalget frivilligt deltager i forsøget, eller der er tale
om en ansøgning, hvor ministeriet kan pålægge provstiud-
valget at deltage, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.
Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt., at øvrige
oplysninger om forsøget indsendes som bilag til forsøgsska-
belonen. Det betyder, at menighedsrådet skal supplere for-
søgsskabelonen med yderligere relevante oplysninger.
Med lovforslagets § 4, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at der i
forsøgsskabelonen skal tages stilling til facilitering af forsø-
get. Det forudsættes således, at kirkeministeren tager stilling
til, om forsøget skal faciliteres og i givet fald, hvem der fa-
ciliterer forsøget eller lader dette være op til en lokal beslut-
ning. Ministeren kan i forsøgsrammen beskrive, hvem der
skal facilitere forsøget eller lade det være en lokal beslut-
ning. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 4, stk. 4, 2.
pkt., at det ikke kun er folkekirkelige myndigheder, der kan
facilitere forsøg. Facilitator kan fx være Landsforeningen af
Menighedsråd, stifterne eller en ekstern konsulent. Denne
skal bistå menighedsrådene med rådgivning og administrativ
bistand i løbet af forsøgsperioden, ligesom facilitator skal
bidrage til løsning af konflikter mellem forsøgsdeltagerne i
form af konflikthåndtering.
Facilitering kan deles op i to perioder. Første periode lig-
ger forud for kirkeministerens godkendelse af forsøg. Det
vil sige fra idéstadie til forsøgsskabelonen er udfyldt og ind-
sendt til kirkeministeren. Anden periode går fra ansøgningen
er godkendt frem til forsøget er afsluttet.
Af hensyn til ensartet facilitering indenfor samme forsøgs-
ramme, herunder af hensyn til en ensartet evaluering, skal
det som udgangspunkt være samme facilitator, der udøver
faciliteringen af alle forsøg indenfor samme forsøgsramme.
Ved evaluering af forsøget skal facilitatorrollen også evalue-
res, og det vil derfor være relevant, at der afprøves forskelli-
ge facilitatorer særligt på tværs af forsøgsrammerne.
Stiftsøvrighederne og biskopperne har det overordnede til-
syn med menighedsråd og provstiudvalg, herunder det over-
ordnede tilsyn med forsøg, jf. den gældende tilsynsordning i
folkekirken, som bl.a. fremgår af lov om menighedsråd §
45. Det forudsættes derfor, at stiftsøvrighederne og biskop-
perne i denne forbindelse er i dialog med facilitator i det
omfang, der er behov herfor.
Såfremt facilitator også har en tilsynsforpligtelse i forhold
til de deltagende menighedsråd m.v., skal der tages stilling
til dette tilsyn i forbindelse med udarbejdelse af forsøgsska-
belon eller ved godkendelsen afhængig af, hvornår der tages
stilling til facilitator.
Med lovforslagets § 4, stk. 5, forslås det, at forsøgsdelta-
gerne i løbet af forsøgsperioden kan ansøge om ændringer i
forsøg. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at kirkemi-
nisteren træffer afgørelse, om ansøgning om ændring af for-
søg imødekommes.
26
Den foreslåede § 4, stk. 5, betyder, at forsøgsdeltagerne
kan ansøge om ændringer i forsøg, og at kirkeministeren
træffer afgørelse, om ansøgningen skal imødekommes eller
ej. Dette er i overensstemmelse med, hvad der i dag gør sig
gældende for samarbejdsvedtægter, hvor kirkeministeren har
dispenseret, hvorfor reglerne er sammenlignelige. Godken-
delsen af ændringer i forsøg har til formål at sikre den cen-
trale styring af forsøgene.
Når kirkeministeren træffer afgørelse om ændring af for-
søg, skal der tages hensyn til, at ændringen ikke afviger
markant fra forsøgsrammen, da det er essentielt for evalue-
ringen, at forsøg inden for forsøgsrammen er sammenligne-
lige.
Med lovforslagets § 4, stk. 6, foreslås det, at kirkeministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om
frister i forbindelse med forsøg og ansøgning til forsøg, her-
under forsøgsskabelonen, facilitering m.v. Det kan fx være
oplysninger om, hvem der indgår i forsøget, forsøgstitel, in-
spiration, forsøgsbeslutning, hjemmel til forsøget, formål
med forsøget, en beskrivelse af forsøgsindholdet, hvad det
nye i forsøget er, hvad man skal være opmærksom på i for-
bindelse med forsøget, metodevalg i forbindelse med gen-
nemførelse af forsøget, finansiering af udgifter i forbindelse
med forsøget, tidshorisont for forsøget, opfølgning på eva-
lueringsresultater og udbredelse heraf samt evt. øvrige op-
lysninger. I forhold til facilitering af forsøg kan det fx være
proceduren for valg af facilatorer, herunder krav til facilato-
rer og facilitering, finansiering af facilitering og procedurer i
denne forbindelse, jf. i øvrigt lovforslagets 11, stk. 3. Udgif-
ter til facilitering frem til godkendelse af forsøg kan efter en
konkret vurdering afholdes af fællesfonden, jf. lovforslagets
§ 11, stk. 3. Udgiften vil bl.a. være afhængig af antal af for-
søg, forsøgstyper og facilitator, ligesom graden af behov for
facilitering i forbindelse med forsøg vil have betydning. Be-
løbet indgår således som del af den almindelige prioritering
af fællesfondens midler. Baggrunden for, at ministeren be-
myndiges til at fastsætte frister i forbindelse med forsøg,
herunder iværksættelsestidspunktet for det enkelte forsøg,
er, at der kan være stor forskel på arten af forsøg og dermed
på hvilke ansøgnings- og godkendelsesfrister, der vil være
relevante. Der er bl.a. forskel på, i hvilket omfang økonomi i
forsøg er afhængig af budgetprocessen. Der er således for-
skel på, om forsøg indebærer, at opgaver placeres hos en an-
den kirkelig myndighed eller om forsøg omhandler den in-
terne organisering i menighedsråd.
Der vil i den forbindelse med fastsættelsen af frister blive
lagt afgørende vægt på hensynet til budgetprocessen og en
sammenhæng mellem ansøgningsfrist og godkendelsesfrist.
I de tilfælde, hvor forsøg har væsentlige budgetmæssige
konsekvenser, forventes kirkeministeren at træffe afgørelse
om godkendelse af forsøg senest den 1. juni i det pågælden-
de år og dermed tage højde for menighedsrådenes budget-
planlægning. Det fremgår således af § 2, stk. 1 og 2, i cirku-
lære om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab
og revision m.v., at provstiudvalget skal udmelde de fore-
løbige driftsrammer for kirkekasser til menighedsrådene se-
nest den 15. april. Menighedsrådet behandler senest den 15.
juni budgetbidraget og indfører beslutning herom i beslut-
ningsprotokollen. Menighedsrådene indberetter budgetbi-
drag for kirkekasserne i Økonomiportalen senest den 15. ju-
ni. Det forudsættes således ved den foreslåede bestemmelse,
at kirkeministeren som udgangspunkt træffer afgørelse om
godkendelse af forsøg senest den 1. juni i det pågældende år,
således at menighedsrådene kan indarbejde udgifterne til
forsøget i budgetbidraget.
Til § 5
Med lovforslagets § 5 foreslås det, at menighedsrådene
ved forsøgsperiodens udløb kan ansøge kirkeministeren om
forlængelse af forsøget med op til 2 år.
Herved tages der bl.a. hensyn til, at der kan være forsøg,
hvor det vil være hensigtsmæssigt med en forsøgsperiode på
over 2 år.
Samtidig ligger det implicit i bestemmelsen, at forsøget
maksimalt kan forlænges med 2 år, således at et forsøg mak-
simalt kan vare 4 år. Forsøgene skal således være evalueret
til brug for revisionen af nærværende lov, jf. lovforslagets §
12, stk. 2.
Den forholdsvis stramme tidsmæssige afvikling af forsø-
gene er med til at sikre, at der bliver foretaget erfaringsop-
samling og taget stilling til, om der er behov for lovændrin-
ger, som kan imødekomme menighedsrådenes ønsker og be-
hov.
Kirkeministeren har kompetencen til at træffe afgørelse
om, hvorvidt et forsøg kan forlænges. Kirkeministeren skal i
denne forbindelse bl.a. tages hensyn til, at der kan være for-
søg, hvor det vil være hensigtsmæssigt med en forsøgsperio-
de på over 2 år på grund af forsøgets karakter m.v., herunder
de foretagne investeringer, erfaringsopsamling m.v.
Til § 6
Ifølge den foreslåede § 6, stk. 1, kan forsøg afsluttes inden
forsøgsperioden udløb, hvis de menighedsråd, der deltager i
forsøget, er enige herom.
Det betyder, at når kun ét menighedsråd – for sig selv –
deltager i et forsøg, da kan dette menighedsråd til enhver tid
afslutte forsøget ved simpelt stemmeflertal.
Det betyder endvidere, at når flere menighedsråd i samar-
bejde indgår i forsøg, da kan forsøget afsluttes, hvis de del-
tagende menighedsråd er enige herom. Dette forudsætter, at
der er et simpelt i hvert enkelt af de deltagende menigheds-
råd for at afslutte forsøget.
Endelig betyder bestemmelsen, at når menighedsråd sam-
arbejder med andre kirkelige myndigheder, fx provstiud-
valg, stiftsøvrigheder og biskopper, da kan de deltagende
menighedsråd ligeledes afslutte forsøget, hvis de deltagende
menighedsråd er enige herom. Dette forudsætter ligeledes,
at der er et simpelt flertal i hvert enkelt af de deltagende me-
nighedsråd for at afslutte forsøget.
Provstiudvalget m.fl. har derimod ikke i sig selv kompe-
tence til at afslutte et forsøg, medmindre de deltagende me-
nighedsråd er enige heri, jf. ovenfor.
27
Bestemmelsen er et udtryk for, at der er lagt særligt vægt
på menighedsrådenes frihed i forbindelse med deltagelse i
forsøg. Det vil sige, at et enkelt menighedsråd såvel som
samarbejdende menighedsråd ved simpelt stemmeflertal i de
enkelte menighedsråd til enhver tid kan afslutte forsøget.
Det betyder ligeledes, at menighedsråd ved simpelt stemme-
flertal til enhver tid kan ophæve et samarbejde med et prov-
stiudvalg eller anden kirkelig myndighed.
Baggrunden for, at der som udgangspunkt skal være enig-
hed mellem de deltagende menighedsråd, før forsøg kan af-
sluttes, er, at der ligger en vis forpligtelse til at gennemføre
forsøg, når man melder sig hertil. Der er i den forbindelse
lagt vægt på, at forsøgene løber i en afgrænset periode, og at
forsøg kan have organisatoriske og økonomiske konsekven-
ser for de øvrige forsøgsdeltagere. Forsøgsdeltagerne må
derfor som udgangspunkt kunne forventes at forpligte sig i
forsøgsperioden.
Det bemærkes, at et menighedsråd/et samarbejde mellem
menighedsråd, der ønsker at udtræde af forsøget i forsøgspe-
rioden, ikke kan forhindre de øvrige menighedsråd, der af-
prøver samme forsøg, i at fortsætte forsøget.
Det foreslås med lovforslagets § 6, stk. 2, at forsøg endvi-
dere kan afsluttes efter en deltagers anmodning, når kirke-
ministeren finder rimelig grund dertil.
Det betyder, at et mindretal i et menighedsråd, der - for
sig selv - deltager i et forsøg, kan ansøge kirkeministeren
om at forsøget afsluttes.
Det betyder endvidere, at et eller flere menighedsråd i et
samarbejde, hvor der ikke er enighed om at afslutte samar-
bejdet, kan ansøge ministeren om afslutning af samarbejdet.
Endelig betyder det, at et provstiudvalg m.v., der deltager
i forsøg i samarbejde med menighedsråd, kan søge ministe-
ren om at afslutte forsøget.
Den foreslåede § 6, stk. 2, medfører således, at provstiud-
valg, biskopper og stiftsøvrigheder m.v. kun kan udtræde af
forsøg, hvor der samarbejdes med menighedsråd, med kirke-
ministerens godkendelse. Den foreslåede § 6, stk. 2, kan fx
være relevant, hvis provstiudvalg eller andre kirkelige myn-
digheder vurderer, at samarbejdet er uhensigtsmæssigt. Det
kan eksempelvis være på grund af typen af opgaver, place-
ringen af opgaver eller udfordringer ved selve samarbejdet.
Kirkeministeren skal i forbindelse med vurderingen af,
hvorvidt et forsøg kan afsluttes i henhold til § 6, stk. 2, fore-
tage afvejning af alle deltagernes ønsker og behov. Der skal
endvidere indgå en afvejning af de oplevede vanskeligheder,
de oplevede fordele, investeringer og ministeriets behov for,
at forsøget gennemføres med henblik på en revision af den
kirkelige lovgivning. Der skal være tungtvejende grunde,
der taler for en ophævelse af forsøget, jf. afsnittet ovenfor.
Af den foreslåede § 6, stk. 3, fremgår det, at kirkeministe-
ren godkender vilkårene for afslutning af et forsøg og træf-
fer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.
Det betyder, at kirkeministeren både i de tilfælde, hvor
forsøgsdeltagerne er enige og i de tilfælde, hvor forsøgsdel-
tagerne er uenige om en ophævelse, skal godkende vilkårene
herfor.
Dette har til formål at sikre den bedst mulige afslutning af
forsøget, herunder hensyntagen til administrative og økono-
miske konsekvenser, jf. afsnittene ovenfor.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der kan være
eksempler på forsøg, hvor det vil være hensigtsmæssigt at
udarbejde en plan for udfasning, mens andre forsøg kan af-
sluttes umiddelbart.
Til § 7
Ifølge lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås det, at den udfyldte
og af ministeren godkendte forsøgsskabelon offentliggøres
på Kirkeministeriets hjemmeside.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe fuld gennemsig-
tighed for folkekirkens interessenter og offentligheden gene-
relt i hvilke forsøg, der iværksættes. Offentliggørelsen skal
endvidere bidrage til at skabe inspiration for andre menig-
hedsråd m.v., der ønsker at indgå i forsøg med nye organisa-
tionsformer. Den kan ligeledes bidrage til, at der gennemfø-
res flere forsøg inden for samme område, hvorved der ska-
bes en større repræsentativitet i grundlaget for evalueringen
af forsøgserfaringerne.
Med lovforslagets § 7, stk. 2, foreslås det, at foretages der
ændringer i den udfyldte forsøgsskabelon, offentliggøres en
ny udgave på Kirkeministeriets hjemmeside, og den tidlige-
re udgave lægges som bilag hertil. Dette har ligeledes til for-
mål at sikre gennemsigthed, tjene til inspiration og bidrage
til større repræsentativitet i de enkelte forsøg.
Til § 8
I den kirkelige lovgivning er der ikke hjemlet en pligt til
evaluering af samarbejder om nye organisationsformer. Kir-
keministeren kan dog som betingelse for dispensation i med-
før af § 43 i lov om menighedsråd kræve, at der foretages en
evaluering af projektet. Der er ikke en generel praksis for at
kræve evaluering i forbindelse med dispensation.
Med lovforslagets § 8, stk. 1, foreslås det, at når forsøg af-
sluttes, skal forsøget evalueres af Folkekirkens Uddannel-
ses- og Videnscenter (FUV).
Bestemmelsen betyder således, at der skal foretages evalu-
ering af de enkelte forsøg. Herved sikres, at forsøgsresulta-
terne bliver forankret centralt i Kirkeministeriet. Det bety-
der, at kirkeministeren får et bedre grundlag for at beslutte,
om der er behov for at revidere den kirkelige lovgivning, og
at succesfulde organisationsformer bedre kan udbredes på
landsplan.
Bestemmelsen betyder endvidere, at FUV står for alle
evalueringer i henhold til dette lovforslag. Formålet hermed
er at sikre professionel og ensartet evaluering. FUV har des-
uden et indgående kendskab til folkekirken og er folkekir-
kens videnscenter. En del af grundlaget for FUV er, at cen-
teret skal udvikle relevante kompetencer til brug for folke-
kirken. Det er således i overensstemmelse med FUVs grund-
lag, at de i forbindelse med forsøgsloven udvikler specifikke
28
evalueringskompetencer, som folkekirken generelt kan gøre
brug af fremadrettet.
Efter lovforslagets § 8, stk. 2, skal der, hvis forsøg forlæn-
ges, jf. § 5, både udarbejdes en delevaluering i forbindelse
med forlængelsen samt en endelig evaluering ved forsøgets
afslutning.
Dette forslag manifesterer fokus på evaluering i dette lov-
forslag. Det sikrer, at kirkeministeren til enhver tid på bag-
grund af de foreliggende evalueringer har det bedst mulige
grundlag for at tage stilling til behovet for en evt. lovrevisi-
on, og at ministeren ved en forlængelse af forsøg ikke er
nødsaget til at afvente den endelige evaluering, men evt. kan
anvende delevalueringen i forbindelse med en mulig revisi-
on af gældende ret.
Det foreslås med lovforslagets § 8, stk. 3, at evalueringen
skal indsendes til Kirkeministeriet senest 3 måneder efter, at
forsøget er forlænget eller afsluttet.
Denne frist har til formål at sikre, at forsøgsdeltagerne har
forsøget i frisk erindring, når evalueringen foretages, og der-
med, at viden ikke går tabt. Formålet med 3-måneders fri-
sten er endvidere at sikre kirkeministeren en hurtig tilbage-
melding på forsøgsresultaterne, så en evt. lovændring af reg-
lerne ikke bliver forsinket af en langtrukken evalueringspro-
ces.
Med lovforslagets § 8, stk. 4, foreslås det, at evalueringer-
ne af forsøg, herunder delevalueringer, offentliggøres på
Kirkeministeriets hjemmeside.
Hensigten med bestemmelsen er på samme måde som ved
offentliggørelse af forsøgsskabeloner, jf. § 7, at skabe fuld
gennemsigtighed for folkekirkens interessenter og offentlig-
heden generelt i, hvilke forsøg der er gennemført. Offentlig-
gørelsen skal endvidere bidrage til at skabe inspiration for
andre menighedsråd m.v., der ønsker at deltage i forsøg med
nye organisationsformer. Det kan ligeledes bidrage til, at der
gennemføres flere forsøg inden for samme område, hvorved
der skabes en større repræsentativitet i grundlaget for eva-
lueringen af forsøgserfaringerne.
Kirkeministeriet offentliggør evalueringer, herunder dele-
valueringer, hurtigst muligt efter modtagelsen.
Til § 9
Med lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at evalue-
ringen af forsøg, jf. § 8, skal indeholde en beskrivelse af for-
søget, herunder formål, baggrund og forventede resultater.
Med lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at evalue-
ringen af forsøg skal indeholde en beskrivelse af evalue-
ringsmetoden.
Med lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at evalue-
ringen af forsøg skal indeholde forsøgets resultater, herun-
der konklusioner i forhold til opstillede formål for forsøget,
effekter for forsøgets eventuelle målgruppe, økonomiske
konsekvenser og øvrige positive eller negative effekter.
Den foreslåede § 9, stk. 1, er en minimumsbestemmelse,
idet der fastsættes en række konkrete parametre, som eva-
lueringen som minimum skal indeholde.
Med den foreslåede § 9, stk. 1, sikres det, at evalueringen
bindes op på de forhold i lovgivningen, som kirkeministeren
overvejer at ændre. Det sikres endvidere, at ministeren i for-
bindelse med en eventuel revision af lovgivningen kan fore-
tage en vurdering på baggrund af generelle tendenser, som
er udledt på tværs af konkrete forsøg inden for forskellige
områder.
Med lovforslagets § 9, stk. 2, foreslås det, at kirkeministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om evaluering. Det kan fx
være vedr. evalueringens fremgangsmåde, herunder metode-
valg, frister m.v.
Det forudsættes ligeledes, at evalueringen behandler kom-
petencer, økonomi, initiativtager og effekt/manglende ef-
fekt, samt hvorvidt de enkelte forsøg medfører øget bureau-
kratisering og i givet fald, hvordan det kan undgås. Endvide-
re skal der evalueres på evt. konsekvenser for folkekirkens
lokale forankring.
I forbindelse med evalueringen af forsøg skal der bl.a. væ-
re fokus på provstiudvalgets rolle også i forhold til de me-
nighedsråd i forsøget, som ikke har været en del af forsøget.
Endvidere skal medarbejdere inddrages i evalueringen, hvor
det er relevant. Der bør endvidere i evaluering af forsøg væ-
re fokus på, hvordan provstiudvalgets deltagelse i forsøget
påvirker provstiudvalgets øvrige opgavevaretagelse.
Til § 10
Det foreslås med lovforslagets § 10, at kirkeministeren på
baggrund af evalueringerne tager stilling til, om forsøgene
skal føre til en revision af gældende ret.
Med lovforslaget forpligtes ministeren til at overveje gæl-
dende lovgivning på baggrund af evalueringerne af forsøg.
Lovforslagets fokus på evaluering hænger således sammen
med, at den kirkelige lovgivning evt. skal gennemgå en revi-
sion. Evalueringerne skal sikre, at ministeren i forbindelse
med en evt. revision af den kirkelige lovgivning kan foreta-
ge en saglig vurdering på baggrund af generelle tendenser,
som er udledt på tværs af konkrete forsøg inden for forskel-
lige områder.
Den foreslåede § 10 har dermed til formål at fastslå, at mi-
nisteren på baggrund af den systematiske erfaringsopsam-
ling, som evalueringerne indebærer, skal overveje, om den
kirkelige lovgivning bør ændres, herunder om der er behov
for afbureaukratisering eller for mere fleksible rammer for
menighedsrådenes organisering.
Til § 11
Det fremgår af § 42 a, stk. 1, i lov om menighedsråd, at to
eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde om
løsning af de opgaver, der finansieres af kirkekassen i med-
før af § 2 i lov om folkekirkens økonomi.
Endvidere fremgår det af § 43, stk. 1, i lov om menigheds-
råd, at to eller flere menighedsråd udover de i § 42 a nævnte
tilfælde kan indgå aftale om samarbejde, der kræver dispen-
sation fra reglerne i kapitel 1-7 og kapitel 9 i lov om menig-
hedsråd samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om
folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger
29
og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens
kirker m.m. Samarbejdet skal vedrøre løsning af folkekirke-
lige anliggender.
Et samarbejde mellem menighedsråd i henhold til § 42 a
og § 43 i lov om menighedsråd finansieres således som ud-
gangspunkt over kirkekassen, jf. § 2 i lov om folkekirkens
økonomi.
Tilsvarende gælder, når kirkeministeren dispenserer fra de
nævnte regler efter ansøgning fra et menighedsråd, hvis det
er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opga-
ver i sognet, jf. § 43, stk. 6, i lov om menighedsråd.
Menighedsråd i ét provsti kan dog beslutte at etablere de i
§ 42 a og § 43 nævnte former for samarbejde med provstiet
som ramme, jf. § 43 a i lov om menighedsråd. Beslutning
derom skal træffes på budgetsamråd, og udgifterne til sam-
arbejdet finansieres af provstiudvalgskassen, jf. § 5, stk. 6-7,
og § 17 g, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi.
Finansiering af samarbejder mellem menighedsråd og
provstiudvalg finansieres som udgangspunkt over kirkekas-
serne. Kirkeministeren kan give dispensation til, at samar-
bejdet finansieres over provstiudvalgskassen.
Af den foreslåede § 11, stk. 1, fremgår det, at forsøg efter
denne lov finansieres af de menighedsråd, der deltager i for-
søg, jf. dog stk. 2 og 3.
Det betyder, at de direkte udgifter til samarbejdet, herun-
der systemmæssig understøttelse, som udgangspunkt finan-
sieres af de deltagende menighedsråd i samarbejdet. Det er
således en lokal prioritering og et lokalt valg at deltage i for-
søg. Forsøgsdeltagerne skal derfor foretage en konkret vur-
dering af de konkrete økonomiske konsekvenser af forsøget.
Menighedsrådene skal tage stilling til, hvordan der lokalt
findes midler til de udgifter, der er forbundet med forsøget.
Det bemærkes i den forbindelse, at lokale udgifter vedr. for-
søget – herunder fx udgifter til medarbejdere – prioriteres og
besluttes lokalt efter de almindelige bestemmelser i lov om
folkekirkens økonomi, jf. §§ 4-7 a. Der henvises i øvrigt til
de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.4.
Hvis menighedsråd overfører opgaver m.v. til biskopper/
stiftsøvrighed, skal de i lighed med reglerne vedr. overførsel
af opgaver til provstiudvalget overføre passende midler til
biskopper/stiftsøvrigheder. Dette gælder ligeledes for even-
tuelle merudgifter i form af personale, systemmæssig under-
støttelse og facilitering efter godkendelse af forsøg. Dette
må bero på en lokal aftale mellem de pågældende menig-
hedsråd og biskopperne/stiftsøvrighederne.
Hvis et forsøg indebærer, at den lovpligtige tilsynspligt
flyttes fra et stift til et andet, kan der foretages en udligning
mellem stifterne, jf. bevillingen til stifterne via fællesfon-
den.
Med lovforslagets § 11, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at ud-
gifter til forsøg i medfør af § 3, stk. 2 og 3, hvor opgaver,
kompetencer og finansiering placeres hos provstiudvalget,
afholdes af provstiudvalgskassen.
Den foreslåede § 11, stk. 2, 1. pkt., betyder således, at
samarbejder mellem menighedsråd, hvor samarbejdet udgør
mindste 30 pct. af provstiets menighedsråd, kan placere op-
gaver, kompetence og finansieringen af opgaver i provstiud-
valgskassen. Hvis samarbejdet udgør færre end 30 pct. af
provstiets menighedsråd, er det op til at provstiudvalget at
vurdere, hvorvidt det vil indgå i samarbejdet, sådan at finan-
sieringen placeres i provstiudvalgskassen, jf. i øvrigt de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 3.
Det foreslås med lovforslagets § 11, stk. 2, 2. pkt., at når
menighedsrådene flytter opgaver, kompetence og finansie-
ring til provstiudvalgskassen, nedsættes de deltagendes me-
nighedsråds ligning tilsvarende som led i den almindelige
budgetproces.
Den foreslåede § 11, stk. 2, 2. pkt., skal sikre, at der sker
en saglig omfordeling ved flytning af opgaver fra menig-
hedsråd til provstiudvalg. Udgangspunktet er således, at de
midler, som menighedsrådet hidtil har anvendt på den opga-
ve, der flyttes til provstiudvalget, overføres til provstiud-
valgskassen. Det kan fx være midler til bygningsadministra-
tion og -vedligeholdelse m.v.
I forbindelse med ansøgning om deltagelse i forsøg med
samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg skal me-
nighedsrådet inddrage provstiudvalget. Dette gælder særligt
for så vidt angår økonomidelen. Ansøgningen skal af hensyn
til provstiudvalgets planlægning sendes i kopi til provstiud-
valget i forbindelse med fremsendelsen til ministeriet. Det
skal fremgå af ansøgningen om deltagelse i forsøg, hvorvidt
provstiudvalget frivilligt deltager i forsøget, eller der er tale
om en ansøgning, hvor ministeriet kan pålægge provstiud-
valget at deltage, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Placeringen af
finansieringen af opgaver i provstiet, der tidligere har været
varetaget af menighedsrådet, kan medføre en udgift for
provstiudvalget, som ligger ud over det beløb, menighedsrå-
det har brugt til opgaven. Det kan særligt være tilfældet i op-
startsfasen, hvor provstiudvalget evt. skal ud og investere i
nye systemer, nye medarbejdere og ny ekspertise, herunder
køb af konsulentydelser eller kompetenceudvikling af nuvæ-
rende medarbejdere.
Endvidere har det en betydning, at mange af menighedsrå-
dets opgaver bygger på frivillig arbejdskraft. Det vil sige, at
der ikke er budgetteret med lønudgifter til disse opgaver.
Men når opgaven placeres i provstiudvalget, er der ikke læn-
gere tale om frivillig varetagelse af opgaver, hvorfor de bli-
ver forbundet med en lønudgift. Stordriftsfordele kan evt.
afhjælpe en del af denne problematik.
Ordningen indebærer en risiko for, at provstiudvalget in-
vesterer i tiltag, der senere kan vise sig at være overflødige,
fx fordi menighedsrådene efter forsøgsperioden på 2 år ikke
ønsker at fortsætte forsøget.
Samlet set kan dette medføre en stigning i kirkeskatten,
fordi der kan være en merudgift for provstiet forbundet med
forsøgene, som ikke kompenseres gennem besparelser eller
ved justering i ligningen til de pågældende menighedsråd.
Det foreslås med lovforslagets § 11, stk. 3, at fællesfonden
afholder udgifterne til facilitering af forsøg frem til ministe-
rens godkendelse af forsøget samt til evaluering af forsøg.
30
Baggrunden for forslaget om, at udgifter til facilitering
frem til godkendelsen finansieres af fællesfonden, er, at dis-
ser udgifter kan betragtes som et trin i processen, som man
ikke kender udfaldet af, da det er uvist, hvorvidt det fører til
et konkret forsøg. Ved at finansiere udgiften af fællesfonden
sikres det, at disse opstartsudgifter ikke afholder menigheds-
råd fra at ansøge om deltagelse i forsøg. Udgiften til facilite-
ring i perioden efter en godkendelse af forsøg må derimod
anses som en driftsopgave, der i forbindelse med godkendel-
sen er taget højde for budgetmæssigt, hvorfor denne udgift
afholdes lokalt.
Beløbet til faciltering frem til godkendelse af forsøg fast-
sættes af kirkeministeren efter en konkret vurdering som led
i den almindelige budgetproces for fællesfonden. Beløbet
indgår således som del af den almindelige prioritering af
fællesfondens midler.
Baggrunden for forslaget om, at udgifter til evaluering fi-
nansieres af fællesfonden er, at en evaluering vil blive opfat-
tet som en ekstra udgift for menighedsrådene i forhold til dét
at afprøve en ny organisationsform. Forsøget foregår som
sådan uafhængigt af evalueringen, men med lovforslaget bli-
ver evalueringen en betingelse for forsøget.
Bestemmelsen sikrer ligeledes, at også de menighedsråd,
som ikke har råd til at gennemføre forsøg, hvis de også skal
finansiere en evaluering, eller ikke mener, at det er deres op-
gave at finansiere evaluering i forbindelse med forsøg, ikke
afholder sig fra at deltage i forsøget. Således sikres også re-
præsentativiteten i forsøgene, idet krav om evaluering ikke
kommer til at udelukke visse grupper af menighedsråd fra at
deltage.
Til § 12
Med lovforslagets § 12, stk. 1, foreslås det, at loven træder
i kraft den 1. maj 2017.
Med lovforslagets § 12, stk. 2, foreslås det, at kirkemini-
steren fremsætter forslag om revision af forsøgsloven i fol-
ketingsåret 2022-23.
Ved revisionsbestemmelsen fastholdes det, at nærværende
lov er en forsøgslov.
Til § 13
Den foreslåede § 13 fastsætter lovens territoriale anven-
delsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland.
31