Fremsat den 15. marts 2017 af Martin Henriksen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Morten Marinus (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19789

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L161/20161_L161_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. marts 2017 af Martin Henriksen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
    Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Morten Marinus (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af udlændingeloven
    (Forhøjelse af mindstebeløbet i beløbsordningen)
    § 1
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
    2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 661 af 8. juni 2016 og lov
    nr. 612 af 8. juni 2016 og senest ved lov nr. 228 af 7. marts
    2017, foretages følgende ændring:
    1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres »400.000 kr.« til: »500.000
    kr.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der
    inden den 1. juli 2017 har indgivet ansøgning om
    opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2016-17
    AX019789
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    I folketingsåret 2015-16 vedtog Folketinget lovforslag nr.
    L 168, som blev til lov nr. 661 af 8. juni 2016, og som med-
    førte, at der i beløbsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk.
    2, nr. 2, blev indført et krav om ansættelse inden for et fa-
    gområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på
    mindst 400.000 kr. Mindstebeløbet blev hævet fra 375.000
    kr., og beløbet blev fastsat direkte i lovteksten, hvor beløbet
    tidligere blev fastsat af beskæftigelsesministeren. Ved L 168
    blev der desuden tilføjet et nyt § 9 a, stk. 23, som fastslår, at
    mindstebeløbet årligt reguleres med satsreguleringsprocen-
    ten og en tilpasningsprocent, der indebærer, at reguleringen i
    alt kommer til at svare til lønudviklingen i samfundet. Fra
    og med den 1. februar 2017 blev beløbsgrænsen således hæ-
    vet til 408.800 kr. årligt.
    Med dette lovforslag foreslås det, at mindstebeløbet hæves
    yderligere og fastsættes til 500.000 kr. årligt. Dette beløb
    skal stadig årligt reguleres med satsreguleringsprocenten og
    en tilpasningsprocent, der indebærer, at reguleringen i alt
    kommer til at svare til lønudviklingen i samfundet, jf. ud-
    lændingelovens § 9 a, stk. 23.
    Formålet med beløbsordningen bør efter forslagsstillernes
    opfattelse fortsat være at tiltrække højtspecialiseret og højt-
    uddannet udenlandsk arbejdskraft. Derfor bør beløbsordnin-
    gen justeres, så den i overvejende grad er målrettet højtud-
    dannede udlændinge. Beløbsordningen må ikke kunne an-
    vendes som et billigere alternativ til dansk arbejdskraft, og
    ordningen må ikke medføre, at danske lønninger presses, el-
    ler at visse danske lønmodtagere forlader arbejdsmarkedet
    eller holdes ude af arbejdsmarkedet.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at dette lovforslag sik-
    rer en større ligebehandling af den udenlandske arbejdskraft
    med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår, hvilket vil beskytte
    både den udenlandske arbejdskraft og den danske arbejds-
    kraft imod løndumping.
    Det nuværende mindstebeløb på 400.000 kr. årligt svarer
    til en månedsløn på ca. 33.400 kr. Hvis mindstebeløbet hæ-
    ves til 500.000 kr. årligt, svarer det til ca. 41.700 kr. pr. må-
    ned.
    Udtræk fra Dansk Arbejdsgiverforenings statistik fra tred-
    je kvartal 2016 viser, at gennemsnitslønnen for medarbejde-
    re i Danmark på mellemhøjt kvalifikationsniveau er 42.057
    kr. pr. måned. For en undergruppe af medarbejdere inden for
    informations- og kommunikationsteknologi, som omfatter
    mange med opholdstilladelse under beløbsordningen, er
    gennemsnitslønnen 47.271 kr. pr. måned. For medarbejdere
    på højt kvalifikationsniveau er gennemsnitslønnen 51.195
    kr. pr. måned, og for en undergruppe af medarbejdere inden
    for informations- og kommunikationsteknologi er gennem-
    snitslønnen 53.003 kr. pr. måned.
    Fra 2012 til 2015 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede
    med opholdstilladelse efter beløbsordningen fra 2.792 til
    4.426. Over 50 pct. af personerne med opholdstilladelse ef-
    ter beløbsordningen modtager en årlig løn, som overstiger
    500.000 kr., jf. Styrelsen for International Rekruttering og
    Integrations notat af 25. maj 2016 om lønniveauer og bran-
    chefordeling for personer med opholdstilladelse efter be-
    løbsordningen (bilag 9 til L 168, folketingsåret 2015-16).
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at det øgede antal op-
    holdstilladelser efter beløbsordningen ikke nødvendigvis
    skyldes et reelt behov for kvalificeret udenlandsk arbejds-
    kraft, men at det snarere skyldes et ønske fra visse virksom-
    heder om at sænke udgifterne til betaling af løn. Dette er ik-
    ke formålet med beløbsordningen, og det er ikke hensigts-
    mæssigt for det danske arbejdsmarked.
    Danske virksomheder har generelt gode betingelser for at
    tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Såfremt
    lovforslaget vedtages, vil der efter forslagsstillernes opfat-
    telse fortsat være rig mulighed for at tiltrække højtuddanne-
    de udlændinge til Danmark, hvis arbejdsgiverne er indstillet
    på at betale en konkurrencedygtig løn. Desuden vil der fort-
    sat være mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-
    lande.
    Lovforslaget sendes i høring umiddelbart efter fremsættel-
    sen i Folketinget.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter den gældende bestemmelse er beløbsgrænsen i be-
    løbsordningen fastsat til 400.000 kr. Beløbet reguleres årligt
    med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, der
    indebærer, at reguleringen i alt kommer til at svare til lønud-
    viklingen i samfundet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 23.
    Pr. 1. februar 2017 var mindstebeløbet således 408.800 kr.
    Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres, således at den år-
    lige aflønning nu mindst skal udgøre 500.000 kr. Dette be-
    løb skal fortsat årligt reguleres i henhold til § 9 a, stk. 23.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017. Det
    foreslås desuden, at lovforslaget gælder fremadrettet for nye
    ansøgninger om opholdstilladelse efter beløbsordningen, der
    indgives efter lovens ikrafttræden.
    Til § 3
    Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
    Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller
    delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
    ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Martin Henriksen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Forhøjelse af mindstebeløbet i beløbsordningen).
    (Lovforslag nr. L 161)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
    ling.
    3
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
    2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 661 af 8. juni 2016 og lov
    nr. 612 af 8. juni 2016 og senest ved lov nr. 228 af 7. marts
    2017, foretages følgende ændring:
    § 9 a. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på
    grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirk-
    somhed, jf. stk. 2 og 3.
    ...
    Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
    udlænding,
    ...
    2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden
    for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig afløn-
    ning på mindst 400.000 kr.,
    ...
    1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, ændres »400.000 kr.« til: »500.000
    kr.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der
    inden den 1. juli 2017 har indgivet ansøgning om opholdstil-
    ladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende reg-
    ler anvendelse.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
    og grønlandske forhold tilsiger.
    4