Fremsat den 15. marts 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Fremsat den 15. marts 2017 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere og forskellige andre love1)
(Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordning om
markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
174 af 31. januar 2017 foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rå-
dets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L
145, side 1,«, efter »EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190,
(BRRD)« indsættes: », dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
349 (MiFID II)«, og efter »EU-Tidende 2013, nr. L 176, si-
de 1 (CRR)« indsættes: »og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014, EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 84 (MiFIR)«.
2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 361, stk. 1, nr. 4« til: »§
361, stk. 1, nr. 3«.
3. I § 1, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »filialer«: »og tilknyt-
tede agenter«, efter »investeringsservice« indsættes: »eller
udføre investeringsaktiviteter« og »43, « udgår.
4. I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§§ 30, 32 og 43,« til: »§§ 30,
32, 43, 46 a og 46 b,«.
5. I § 1, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:
»§§ 43 og regler udstedt i medfør heraf gælder tilsvarende
for situationer som nævnt i 4. pkt.«
6. I § 1, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »investeringsservice«:
»eller udføre investeringsaktiviteter«.
7. I § 1, stk. 6, indsættes efter »det finansielle område,«: »og
for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørel-
se som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan
afgørelse ikke længere er gyldig,« og », 43 og 77 e« ændres
til: »og 43«.
8. § 5, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk person,
hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde inve-
steringsservice til tredjemand eller udføre investerings-
aktiviteter på et professionelt grundlag.«
9. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Investeringsservice og investeringsaktivitet: Aktiviteter
som nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbindelse med de in-
strumenter, der er anført i bilag 5.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV), EU-tidende 2013, nr. L 176, side 338, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), EU-tidende 2014, nr. L 173,
side 349. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter (MiFIR), EU-tidende 2014, nr. L 173, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hvert
medlemsland. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2016-17
Erhvervsmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0008
CQ000094
10. I § 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1, nr. 28, §
152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og § 374, stk. 4, 1. og 2.
pkt., ændres »værdipapirer« til: »omsættelige værdipapirer«.
11. § 5, stk. 1, nr. 22, affattes således:
»22) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Ethvert system
eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters
købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan
sammenføres, og som drives i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23 i lov om kapi-
talmarkeder.«
12. I § 5, stk. 1, nr. 35, litra a, ændres »6-9« til: »6-10«.
13. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 53-58:
»53) Accessorisk tjenesteydelse: Tjenesteydelser som
nævnt i bilag 4, afsnit B.
54) Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse
af aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et
eller flere finansielle instrumenter.
55) Handel for egen regning: Handel over egenbeholdnin-
gen, som resulterer i handler med et eller flere finan-
sielle instrumenter.
56) Finansielt instrument: Instrumenter som nævnt i bilag
5.
57) Derivat: Derivat som defineret i artikel 2, stk. 1, nr.
29, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter og om ændring af forordning (EU)
nr. 648/2012.
58) Værtsland for et investeringsselskab: Et land inden for
den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som ik-
ke er investeringsselskabets hjemland, og hvor et in-
vesteringsselskab har en filial eller yder investerings-
service eller udfører investeringsaktiviteter.«
14. I § 5, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 16, litra c og d,« til: »stk.
1, nr. 18, litra c og d,«.
15. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Pengeinstitutter kan
udøve aktiviteter nævnt i bilag 4, afsnit A.«
16. § 7, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
17. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§ 24-26«: », jf. dog
stk. 2«.
18. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Realkreditinstitutter, der har tilladelse efter stk. 1,
kan udøve de aktiviteter, som er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1 og 2, i forhold til realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf
afledte instrumenter, og de aktiviteter, som er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3 samt de aktiviteter, som er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 5, når investeringsrådgivningen sker i tilknyt-
ning til og som forudsætning for udførelse af kunders opta-
gelse, indfrielse, refinansiering eller omlægning af et lån
med pant i fast ejendom.«
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i § 77, stk. 1,
nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 354, stk. 6,
nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1, nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr.
7, litra e, nr. 8 og 12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdi-
papirer« til: »finansielle instrumenter«.
20. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »for tredjemand udøver akti-
viteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipapirhandlere
og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7,
stk. 1, og § 8, stk. 1« til: »som et fast erhverv eller på et pro-
fessionelt grundlag yder investeringsservice eller udfører in-
vesteringsaktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, er vær-
dipapirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhand-
lere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 2«.
21. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »i bilag 4, afsnit B, nævnte
aktiviteter« til: »accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i
bilag 4, afsnit B«.
22. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »i bilag 4, afsnit B, nævnte
aktiviteter« til: »accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i
bilag 4, afsnit B,« og »i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter«
til: »investeringsservice og investeringsaktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A«.
23. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 30, 31 eller 33, har ene-
ret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter med
de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de i
lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapi-
rer på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf. dog § 7,
stk. 1, og § 8, stk. 1, samt« til: »§§ 30, 31, 33 eller 33 a, har
eneret til som et fast erhverv eller på et professionelt grund-
lag at udføre investeringsservice og investeringsaktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, med de finansielle instru-
menter, der er nævnt i bilag 5, og med de instrumenter, der
er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om
kapitalmarkeder, jf. dog«.
24. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
25. I § 9, stk. 8, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6-9,« til: »bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10,«.
26. § 9, stk. 9, ophæves.
Stk. 10-12 bliver herefter stk. 9-11.
27. I § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »tilbyde tjeneste-
ydelser« til: »yde investeringsservice og udføre investe-
ringsaktiviteter«.
28. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et re-
alkreditinstitut kan udpege en fysisk eller juridisk person
som tilknyttet agent, der kan udføre de aktiviteter, der er
nævnt i stk. 2, på vegne af fondsmæglerselskabet, pengein-
stituttet eller realkreditinstituttet.
2
Stk. 2. En tilknyttet agent, jf. stk. 1, kan udføre følgende:
1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, pengeinstituttets
eller realkreditinstituts ydelser.
2) Indgå kundeaftaler om investeringsservice.
3) Modtage og formidle ordrer for investors regning til det
fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkreditinsti-
tut, der har tilknyttet agenten, vedrørende et eller flere
finansielle instrumenter.
4) Yde investeringsrådgivning, som nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 5.
5) Opbevare en kundes penge og finansielle instrumenter
på vegne af det fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller
realkreditinstitut, der har tilknyttet agenten.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkre-
ditinstitut, der tilknytter en agent, skal sikre, at agenten
overholder de regler, der er fastsat i denne lov for at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, regler fastsat i medfør af
denne lov og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markedet for finansielle instrumenter. Virksomheden skal
endvidere sikre, at personer hos den tilknyttede agent, som
udøver aktiviteter omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 9
b, stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Opbevarer en tilknyttet agent kunders penge og fi-
nansielle instrumenter, skal det fondsmæglerselskab, penge-
institut eller realkreditinstitut, der har tilknyttet agenten, sik-
re, at agenten overholder de organisatoriske krav, der følger
af § 72 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkre-
ditinstitut, der tilknytter en agent, er økonomisk ansvarlig
for de aktiviteter, som agenten udøver i henhold til stk. 2.
Virksomheden skal endvidere træffe alle nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke
skader de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af den-
ne.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller realkre-
ditinstitut, der tilknytter en agent, skal sikre, at agenten se-
nest i forbindelse med en henvendelse til en kunde oplyser,
at vedkommende er en tilknyttet agent og navnet på den
virksomhed, som vedkommende repræsenterer.
§ 9 b. En tilknyttet agent, jf. § 9 a, stk. 1, skal registrere
sig i Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Agentens bestyrelse og direktion, eller den ledelsesan-
svarlige, hvis virksomheden drives som et interessent-
skab eller en enkeltmandsvirksomhed, godtgør, at de
eller den pågældendefølgende:
a) besidder den erfaring, faglige kompetence og til-
strækkelige viden om de ydelser, som virksomhe-
den skal levere,
b) ikke er under konkurs, og
c) ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgiv-
ning, hvis overtrædelse indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på betryggende måde.
2) Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktivite-
ter omfattet af § 9 a, stk. 2, besidder en passende viden
og erfaring til at kunne levere sådanne ydelser og kan
fremvise en straffeattest uden påtegning af ubetinget
frihedsstraf i 4 måneder eller derover for overtrædelse
af straffelovens kapitel 28.
3) Den virksomhed, hvortil agenten er tilknyttet, erklærer,
at den bærer ethvert økonomisk ansvar, som måtte føl-
ge af agentens virksomhed.
Stk. 3. En agent kan kun tilknyttes ét fondsmæglerselskab,
ét pengeinstitut eller ét realkreditinstitut.
Stk. 4. Ophører en agentaftale mellem et fondsmæglersel-
skab, et pengeinstitut eller et realkreditinstitut og en tilknyt-
tet agent, skal virksomheden underrette Finanstilsynet her-
om snarest muligt. Finanstilsynet sletter den tilknyttede
agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.«
29. I § 10, stk. 2, 2. pkt., udgår », nr. 1-3,« og »og med fi-
nansielle futures og tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant, fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter), rente- og
valutaswaps og swaps på aktier og aktieindeks, optioner på
at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette
stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt va-
luta- og renteoptioner«.
30. I § 14, stk. 7, ændres »eller et realkreditinstitut« til: », et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab«.
31. I § 16 ændres »§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »§ 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.«
32. I § 17 ændres »de instrumenter og kontrakter,« til: »de
finansielle instrumenter,«.
33. I § 30, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»1. pkt. gælder tilsvarende for kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at udføre aktivi-
teter som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og som vil udføre sådanne
aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der er
etableret her i landet, hvis aktiviteterne er omfattet af insti-
tuttets eller selskabets tilladelse i hjemlandet.«
34. I § 30, stk. 4, nr. 3, ændres »adresse og« til: »adresse,«.
35. I § 30, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 35.« til: »§ 35 og«.
36. I § 30, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) for kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i
bilag 4, oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt
at anvende tilknyttede agenter, og identiteten på disse.«
37. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut eller et investe-
ringsselskab, der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter
som nævnt i bilag 4 i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
3
med på det finansielle område, og som ønsker at udføre så-
danne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent, der
er etableret her i landet, uden etablering af en filial, skal Fi-
nanstilsynet indhente følgende oplysninger fra hjemlandets
tilsynsmyndigheder:
1) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed,
herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af
den tilknyttede agent.
2) Oplysninger om kreditinstituttet eller investeringssel-
skabets organisation, herunder rapporteringsveje, der
angiver, hvordan den pågældende agent er indpasset i
virksomhedsstrukturen.
3) Den tilknyttede agents navn og adresse samt den til-
knyttede agents ledelse.«
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.
38. I § 30, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres
»stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8« til: »stk. 4, nr. 1-5, og stk. 5-9,«.
39. § 30, stk. 11, der bliver stk. 12, ophæves.
40. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Er den udenlandske virksomhed et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at udføre
aktiviteter som nævnt i bilag 4, skal Finanstilsynet fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet endvidere have modtaget
oplysninger om, hvorvidt virksomheden ønsker at udføre ak-
tiviteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter
etableret i hjemlandet samt identiteten på disse.«
41. I § 33, stk. 1, indsættes efter »det finansielle område,«:
»og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en af-
gørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en
sådan afgørelse ikke længere er gyldig,«, og »at udøve tje-
nesteydelser med værdipapirhandel her i landet« ændres til:
»grænseoverskridende at yde investeringsservice eller udfø-
re investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjene-
steydelser her i landet til godkendte modparter eller profes-
sionelle kunder«.
42. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, som ønsker at yde investeringsservice eller udføre
investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste-
ydelser her i landet til detailkunder, eller kunder der efter
anmodning kan behandles som professionelle kunder, skal
have filialtilladelse i medfør af § 33 a, stk. 1.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 omfatter ikke levering af investe-
ringsservice eller investeringsaktiviteter, der udelukkende
iværksættes på de pågældende kunders eget initiativ.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
43. I § 33, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes efter »nægte til-
ladelse,«: »jf. stk. 1,«.
44. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »tilladel-
sesproceduren,«: »jf. stk. 1,«.
45. Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:
Ȥ 33 a. Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringssel-
skab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet
til at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktivi-
teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet
gennem en filial.
Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut eller investeringssel-
skab skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøg-
ningen om tilladelse, jf. stk. 1, indsende følgende oplysnin-
ger:
1) Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet,
og, hvis der er flere kompetente myndigheder, oplys-
ning om deres respektive kompetenceområder.
2) Oplysninger om det udenlandske kreditinstituts eller in-
vesteringsselskabs navn, juridiske form, vedtægtsmæs-
sige hjemsted og adresse, medlemmer af ledelsesorga-
net og relevante aktionærer.
3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplys-
ninger om organisation og de planlagte aktiviteter, samt
en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder.
4) Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af
filialen, samt dokumentation for at de opfylder kravene
i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7.
5) Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rå-
dighed over.
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1, når det er
godtgjort, at
1) de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af
det udenlandske kreditinstituts eller investeringssel-
skabs tilladelse og er underlagt tilsyn i hjemlandet,
2) der mellem Finanstilsynet og de kompetente myndighe-
der i det udenlandske kreditinstituts eller investerings-
selskabs hjemland foreligger en international samar-
bejdsaftale, herunder bestemmelser om informations-
udveksling med henblik på at bevare markedets integri-
tet og beskytte investorerne,
3) filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital,
4) filialens ledelse opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og
§ 14, stk. 7,
5) det udenlandske kreditinstituts eller investeringssel-
skabs hjemland med Danmark har indgået en aftale,
som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i Or-
ganisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings
(OECD’s) modelbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en effektiv infor-
mationsudveksling om skatteforhold, herunder multila-
terale skatteaftaler,
6) det udenlandske kreditinstitut eller investeringsselskab
indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt el-
ler anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorga-
rantiordninger, og
4
7) filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 43,
46 a, 46 b, 71, § 72, stk. 1, 2 og 5, og § 77 e i lov om
finansiel virksomhed, §§ 88-95, 98-109, 114, 135-140,
§ 196, stk. 2, §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder
samt artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om marke-
der for finansielle instrumenter samt i foranstaltninger
vedtaget i medfør heraf.
Stk. 4. Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om tilladelse kan
gives.
Stk. 5. §§ 223 og 224 gælder tilsvarende for inddragelse
af tilladelse meddelt efter stk. 1.«
46. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »filialens ledelse og« til: »fi-
lialens ledelse,«.
47. I § 38, stk. 1, nr. 5, ændres »filialens generalagent.« til:
»filialens generalagent og«.
48. I § 38, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkre-
ditinstitutter, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende
tilknyttede agenter samt identiteten på disse.«
49. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut, der ønsker at udføre aktiviteter som nævnt
i bilag 4 gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor
selskabet eller instituttet ikke har oprettet en filial, skal med-
dele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysnin-
ger:
1) I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.
2) En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed,
herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af
den tilknyttede agent.
3) Oplysninger om selskabets eller instituttets organisa-
tion, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan
den pågældende agent er indpasset i virksomhedsstruk-
turen.
4) Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den
tilknyttede agents ledelse.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
50. I § 38, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »Ved etablering af en filial«: »eller anvendelse af en
tilknyttet agent, der er etableret«, og efter »de i stk. 1« ind-
sættes: »og 2«.
51. I § 38, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »Etableres filialen«: »eller anvendes der en tilknyttet
agent«.
52. I § 38, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
53. I § 38, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
54. I § 38, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., indsættes
efter »de i stk. 1«: »og 2«.
55. I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter skal endvidere oplyse, hvis de ønsker at udføre akti-
viteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med
hjemsted i Danmark, samt identiteten på disse.«
56. I § 39, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Er virksomheden et fondsmæglerselskab, et pengeinsti-
tut eller et realkreditinstitut meddeler Finanstilsynet endvi-
dere identiteten af de tilknyttede agenter, som virksomheden
påtænker at anvende, til tilsynsmyndighederne i værtslan-
det.«
57. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompe-
tencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, filialer af udenlandske pengein-
stitutter og investeringsselskaber samt tilknyttede agenter
omfattet af § 9 a, der yder rådgivning om finansielle instru-
menter. Ministeren fastsætter endvidere regler om kompe-
tencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitut-
ter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om eller administre-
rer boligkreditaftaler.«
58. I § 61, stk. 5, nr. 2, ændres »§ 16 i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder«.
59. § 71, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
60. I § 71 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber og forsikringsselskaber skal have effektive pro-
cedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser,
væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjeneste-
ydelser samt distribution af disse. Tilsvarende gælder for in-
vesteringsforvaltningsselskaber, som har tilladelse som vær-
dipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de
foranstaltninger, som en finansiel virksomhed, en finansiel
holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed
skal træffe for at have effektive former for virksomhedssty-
ring, jf. stk. 1-3.«
61. I § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. og 4. pkt., ændres »har
tilladelse til at drive virksomhed som« til: »er«.
62. I § 72, stk. 2, nr. 1, ændres »ledelse og ansatte« til: »le-
delse, ansatte og tilknyttede agenter«.
63. § 72, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) have effektive procedurer med henblik på at træffe ri-
melige foranstaltninger for at hindre interessekonflik-
ter, der kan skade kundernes interesser,«
5
64. I § 75 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »forsikringsselskab,«: til:
»forsikringsselskab og«, og »og et fondsmæglerselskab, der
alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke
opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan
komme i gældsforhold til deres kunder,« udgår.
65. I § 77 e indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Finansielle virksomheder, der er værdipapirhandlere,
samt investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse
som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk.
2, skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i
strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kunder-
nes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i
medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2, jf. dog stk. 3.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
66. I § 77 e, stk. 1, der bliver stk. 2, udgår »ved direkte kun-
dekontakt«, og »kunder, der ikke er professionelle kunder
eller godkendte modparter« ændres til: »detailkunder, jf.
dog stk. 3«.
67. § 77 e, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold om-
fattet af kollektiv overenskomst.«
68. Overskriften før § 80 a affattes således:
»Nominerings- og risikoudvalg«
69. I § 80 a, stk. 1, 2 og 6, ændres »fondsmæglerselskab I«
til: »fondsmæglerselskab«.
70. I § 152 i, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 a i lov om værdipa-
pirhandel m.v.« til: »§ 1, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder.«
71. I § 152 m, stk. 1, ændres »udstedt værdipapirer« til: »ud-
stedt omsættelige værdipapirer«.
72. I § 183, stk. 4, ændres »hvis værdipapirer ikke« til: »der
ikke udsteder omsættelige værdipapirer, der«.
73. I § 224, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«, og »eller forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber« ændres til: », forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber eller Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter«.
74. I § 224, stk. 2, udgår »et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller«.
75. § 224, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
76. I § 226, stk. 1, ændres »stk. 1, 2, 5 og 6,« til: »stk. 1, 2
og 6,«.
77. I § 226, stk. 2, 1. pkt., udgår »pengeinstituttet, realkredit-
instituttet,«.
78. I § 254, stk. 7, ændres »§ 58 h i lov om værdipapirhan-
del m.v.« til: »§ 206 i lov om kapitalmarkeder«.
79. Afsnit X a ophæves.
80. § 343 v, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på pengeinstitutter
og fondsmæglerselskaber.«
81. § 343 v, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan gives til virksomheder,
der opfylder betingelserne i stk. 4 og handler for egen reg-
ning med råvarederivater eller emissionskvoter eller deriva-
ter heraf, bortset fra handel for egen regning ved udførelse
af kundeordrer, eller til virksomheder, der yder investerings-
service, bortset fra handel for egen regning, inden for råva-
rederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf til
kunderne eller leverandørerne i virksomhedens hoveder-
hverv.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, at
1) aktiviteten efter stk. 3, såvel individuelt som samlet set
er en accessorisk aktivitet i forhold til virksomhedens
hovederhverv på koncernniveau, og at dette hoveder-
hverv ikke er ydelse af investeringsservice eller penge-
institutvirksomhed eller at fungere som prisstiller i for-
bindelse med råvarederivater,
2) virksomheden ikke anvender en algoritmisk højfre-
kvenshandelsteknik, og
3) virksomheden hvert år meddeler Finanstilsynet, at den
er undtaget fra kravet om tilladelse til at udføre tjene-
steydelser i forbindelse med værdipapirhandel på er-
hvervsmæssigt grundlag efter denne lov.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
82. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres »værdipapirer« til: »om-
sættelige værdipapirer«, og »§ 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i
lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »§ 213, stk. 1-5
og 8, i lov om kapitalmarkeder.«
83. I § 354, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om
kapitalmarkeder.«
84. I § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres »lov
om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«
85. I § 355, stk. 2, nr. 8, ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,«
til: »§ 14, stk. 1, nr. 1-3 og 5,«.
86. I § 355, stk. 2, nr. 9, ændres »§ 14, stk. 1, nr. 5 og 6,« til:
»»§ 14, stk. 1, nr. 6 og 7,«.
6
87. I § 360, stk. 2, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 19« til: »§ 361,
stk. 1, nr. 11«.
88. § 361 affattes således:
»§ 361. For lov om finansiel virksomhed betaler følgende
fysiske og juridiske personer årligt et grundbeløb til Finans-
tilsynet:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler 1.050.000
kr.
2) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) betaler
2.430.000 kr.
3) CO2-kvotebydere betaler 17.000 kr.
4) En fælles datacentral betaler 110.000 kr. Har en fælles
datacentral i et regnskabsår gennemsnitligt færre end
25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral dog
2.000 kr.
5) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber betaler
100.000 kr.
6) Genforsikringsmæglerselskaber betaler 31.000 kr.
7) Hver finansiel holdingvirksomhed og forsikringshol-
dingvirksomhed betaler 10.000 kr.
8) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations,
ISPV-obligationer og lignende virksomheder betaler
21.000 kr. pr. serie.
9) Investeringsrådgivere betaler 17.000 kr.
10) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I betaler samlet 4.750.000 kr. og fra 2017
samlet 3.100.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den
enkelte virksomheds andel af de omfattede virksom-
heders samlede bogførte balancesum. Der pålægges
altid en minimumsafgift på 4.100 kr.
Stk. 2. For lov om kapitalmarkeder betaler følgende fysi-
ske og juridiske personer årligt et grundbeløb til Finanstilsy-
net:
1) En operatør af et reguleret marked betaler 200.000 kr.
samt 1.200 kr. pr. finansielt instrument, der er optaget
til handel ved udgangen af året. Afgiften kan dog
højst udgøre 5.000.000 kr.
2) Et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet,
betaler 150.000 kr. samt 1.200 kr. pr. finansielt instru-
ment, der er optaget til handel ved udgangen af året.
Afgiften kan dog højst udgøre 1.350.000 kr.
3) Et selskab, der driver en organiseret handelsfacilitet,
betaler 100.000 kr. samt 1.200 kr. pr. finansielt instru-
ment, der er optaget til handel ved udgangen af året.
Afgiften kan dog højst udgøre 700.000 kr.
4) En operatør af et reguleret marked, der har tilladelse
til at drive en CO2-auktioneringsplatform, betaler ud
over afgiften efter nr. 25 50.000 kr.
5) En systematisk internalisator betaler 50.000 kr. og
1.200 kr. pr. finansielt instrument, som den systemati-
ske internalisator forestod handel med ved udgangen
af året. Afgiften kan dog højst udgøre 300.000 kr.
6) Værdipapircentraler (CSD’er) med tilladelse i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipa-
pirafviklingen i Europæiske Union og om værdipapir-
centraler, jf. § 211, stk. 2, nr. 6, i lov om kapitalmar-
keder, betaler 3.795.000 kr.
7) Udbydere af dataindberetningstjenester med tilladelse
efter kapitel 26 i lov om kapitalmarkeder betaler
670.000 kr. pr. type af dataindberetningstjeneste, der
udbydes.
8) Centrale modparter (CCP’er) med tilladelse i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre, jf. § 211, stk. 2, nr.
3, i lov om kapitalmarkeder, betaler 670.000 kr.
9) Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksom-
heder og forsikringsholdingvirksomheder, hvis om-
sættelige værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked, og hvis markedsværdi af de handlede
omsættelige værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover
ved udgangen af året, betaler 82.000 kr. Er markeds-
værdien af de handlede omsættelige værdipapirer på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved ud-
gangen af året, betales 41.000 kr. Er markedsværdien
af de handlede omsættelige værdipapirer på under 250
mio. kr. ved udgangen af året, betales 20.500 kr. Af-
delinger af danske UCITS, som har udstedt andele,
der er optaget til handel på et reguleret marked, beta-
ler 10.250 kr.
10) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Fi-
nanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til
kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder, betaler 52.000 kr.
i afgift pr. anmodning.
11) Udstedere, der efter egen anmodning har fået tilladel-
se til, at deres finansielle instrumenter optages til han-
del på et reguleret marked, en multilateral handelsfa-
cilitet eller en organiseret handelsfacilitet i Danmark,
betaler 14.000 kr.
12) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets officielle
notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer,
betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning. De pågæl-
dende udstedere betaler herefter 3.500 kr. årligt, så
længe det finansielle instrument er officielt noteret.
13) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette
transaktioner med finansielle instrumenter til Finans-
tilsynet efter artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, betaler følgen-
de:
a) 3.400 kr. for op til 10.000 transaktioner.
b) 17.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transak-
tioner.
c) 110.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. kr.
transaktioner.
d) 470.000 kr. for over 1 mio. kr. transaktioner.
Stk. 3. For lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge betaler følgende fysiske og juridiske personer årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1) Betalingsinstitutter betaler 85.000 kr.
2) E-pengeinstitutter betaler 120.000 kr.
3) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester betaler 8.500 kr.
7
4) Virksomheder med begrænset tilladelse til udstedelse
af elektroniske penge betaler 12.000 kr.
Stk. 4. For lov om ejendomskreditselskaber betaler ejen-
domskreditselskaber årligt et grundbeløb til Finanstilsynet
på 28.000 kr.
Stk. 5. For lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere betaler følgende fysiske og juridiske personer årligt
et grundbeløb til Finanstilsynet:
1) Boligkreditformidlere betaler 15.500 kr.
2) Virksomheder, der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter til forbrugere, betaler 25.000 kr.
Stk. 6. For lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme betaler
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, år-
ligt et grundbeløb til Finanstilsynet på 4.100 kr.
Stk. 7. For lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. betaler følgende fysiske og juridiske personer år-
ligt et grundbeløb til Finanstilsynet:
1) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde
omfattet af kapitel 17 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som er meddelt tilladelse til at
markedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond
i Danmark, betaler 4.100 kr. pr. alternativ investerings-
fond og 4.100 kr. pr. afdeling i fonden.
2) Udenlandske forvaltere af alternative investeringsfonde
fra et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og udenlandske forvaltere af alternative
investeringsfonde fra et tredjeland, som Danmark er re-
ferenceland for, der er meddelt tilladelse til at forvalte
danske alternative investeringsfonde, betaler 41.000 kr.
Stk. 8. For lov om investeringsforeninger m.v. betaler føl-
gende fysiske og juridiske personer årligt et grundbeløb til
Finanstilsynet:
1) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om
grænseoverskridende markedsføring af andele i inve-
steringsinstitutter, jf. § 27 i lov om investeringsforenin-
ger m.v., betale udenlandske investeringsinstitutter
5.000 kr.
2) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 27 i
lov om investeringsforeninger m.v. betaler 16.000 kr.
Stk. 9. For lov om lønmodtagernes dyrtidsfond betaler
Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt et grundbeløb til Finans-
tilsynet på1. 380.000 kr.
Stk. 10. Grundbeløb, jf. stk. 1-9, er angivet i 2014-niveau
og reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets
bevilling på finansloven.«
89. I § 363, stk. 1, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 5« til: »§ 361,
stk. 1, nr. 4«.
90. I § 372 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er
nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser
eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter.«
91. I § 373, stk. 1, indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 a,
stk. 1,«, »§ 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1. pkt.,« ændres til: »§
38, stk. 1, 2 og 7, og stk. 8, 1. pkt.,«, og »§ 343 a, stk. 1, §
343 f, stk. 3, § 343 j,« udgår.
92. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 77 d, stk. 1-4,«:
»§ 77 e, stk. 1,«.
93. § 403 ophæves.
94. Bilag 1, nr. 11, ophæves.
Nr. 12-14 bliver herefter nr. 11-13.
95. Bilag 1, nr. 12, der bliver nr. 11, affattes således:
»11) Opbevaring og forvaltning for egen regning i forbin-
delse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter samt opbevaring og forvaltning af pantebreve«
96. Bilag 3, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
97. Overskriften til bilag 4 affattes således:
»Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske
tjenesteydelser«
98. I bilag 4, afsnit A, nr. 3, ændres »Forretninger« til:
»Handel«.
99. I bilag 4, afsnit A, nr. 8, indsættes efter »multilaterale
handelsfaciliteter«: »(MHF’er)«.
100. I bilag 4, afsnit A, indsættes efter nr. 8 som nyt num-
mer:
»9) Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).«
Nr. 9 bliver herefter nr. 10.
101. I bilag 4, afsnit A, nr. 9, der bliver nr. 10, ændres »de i
nr. 1-8 nævnte aktiviteter« til: »de aktiviteter som nævnt i
nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapir-
konti på øverste niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i
bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafvik-
lingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler«.
102. Overskriften til bilag 5 affattes således:
»Finansielle instrumenter«
103. I bilag 5, nr. 1, litra a, ændres », samt aktiebeviser« til:
»samt depotbeviser vedrørende aktier«.
104. I bilag 5, nr. 1, litra b, ændres »beviser for« til: »depot-
beviser vedrørende«.
105. I bilag 5, nr. 1, litra c, ændres »rentesatser« til: »ren-
ter«.
8
106. Bilag 5, nr. 3, affattes således:
»3) andele i institutter for kollektiv investering,«
107. I bilag 5, nr. 4, indsættes efter »afkast«: », emissions-
kvoter«.
108. I bilag 5, nr. 5, ændres »fremtidige renteaftaler
(FRA’er)« til: »terminskontrakter«, og »(af anden grund end
misligholdelse eller anden årsag til ophør)« ændres til: »af
anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund«.
109. I bilag 5, nr. 6, ændres »eller en multilateral handelsfa-
cilitet« til: », en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en
organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergi-
produkter, som handles på en organiseret handelsfacilitet
(OHF), og som kun kan afvikles fysisk«.
110. I bilag 5, nr. 7, ændres »som har karakteristika som an-
dre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hen-
syn til, om de cleares og afvikles via anerkendte clearingin-
stitutter eller er omfattet af regelmæssig fastsættelse af mar-
gin« til: »og som har karakteristika som andre afledte finan-
sielle instrumenter«.
111. Bilag 5, nr. 10 og 11, affattes således:
»10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler
(FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører
klimatiske variabler, fragtrater, inflationsrater eller
andre officielle økonomiske statistikker samt enhver
anden derivataftale, som skal afregnes kontant, eller
som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker
det af anden grund end misligholdelse eller anden op-
hørsgrund, vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtel-
ser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9
og 11, og som har karakteristika som andre afledte fi-
nansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til,
om de handles på et reguleret marked, en organiseret
handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfa-
cilitet (MHF).
11) emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt
som overensstemmende med kravene i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober
2003 om en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet.«
§ 2
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere«
2. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2014, nr. L 60, side 34«: », og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om marke-
det for finansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 349«.
3. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Loven finder endvidere anvendelse på virksomheder, der
udøver investeringsrådgivning og aktiviteter omfattet af bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed,
vedrørende finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1
og 3, i lov om finansiel virksomhed.«
4. I § 1, stk. 2, ændres »aktie- og anpartsselskaber, partners-
elskaber (kommanditaktieselskaber), kommanditselskaber,
interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder« til: »virk-
somheder« og »eller boligkreditformidler« ændres til: »,
som investeringsrådgiver eller som boligkreditformidler«
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 9, stk. 1,
§ 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »en finansiel rådgiver«: », en investeringsrådgiver«.
6. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på:
1) Rådgivning om finansielle produkter, som virksomhe-
den udbyder på egne eller andres vegne.
2) Rådgivning om finansielle produkter eller boligkredit-
aftaler til virksomhedens egne medarbejdere eller til
medarbejdere i en modervirksomhed, dattervirksomhed
eller en af modervirksomhedens andre dattervirksom-
heder.
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finan-
sielle produkter eller boligkreditaftaler i forbindelse
med udøvelse af anden erhvervsvirksomhed, hvis den-
ne erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov eller pro-
fessionen i øvrigt er adfærdsreguleret.
4) Rådgivning, som finansielle virksomheder omfattet af
§ 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed yder om
finansielle produkter og boligkreditaftaler.
5) Rådgivning om forsikringer, der ydes af en forsikrings-
formidler, jf. lov om forsikringsformidling.
6) Investeringsrådgivning, der ydes af kollektive investe-
ringsordninger reguleret af lov om investeringsforenin-
ger m.v. og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., og af investeringsinstitutter eller pen-
sionskasser samt af depositarer og ledere af sådanne in-
stitutter.
7) Investeringsrådgivning, der ydes af det administrerende
selskab i et forsikringsadministrationsselskab.«
7. I § 2 indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) Investeringsrådgiver: En virksomhed, der udøver inve-
steringsrådgivning vedrørende finansielle instrumenter
omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
4) Investeringsrådgivning: Personlige anbefalinger til en
kunde enten på anmodning eller på investeringsrådgi-
verens eget initiativ af en eller flere transaktioner i til-
knytning til finansielle instrumenter.«
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 5-9.
9
8. I § 2, nr. 6, der bliver nr. 8, indsættes efter »bilag 5«: »,
nr. 1 og 3,«.
9. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel rådgiver,
investeringsrådgiver og boligkreditformidler«
10. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»En virksomhed, der udøver investeringsrådgivning, skal
have Finanstilsynets tilladelse som investeringsrådgiver.«
11. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver
kan desuden modtage og formidle ordrer vedrørende et eller
flere finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i
lov om finansiel virksomhed, til en fondsmægler samt et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut med tilladelse som
værdipapirhandler.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
12. I § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »finansiel rådgiver«: »eller som investeringsrådgiver«.
13. I § 4 a, stk. 1, og § 7, stk. 2, indsættes efter »finansielle
rådgivere«: », investeringsrådgivere«.
14. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »rådgivningsvirk-
somhed«: »i investeringsrådgivervirksomheden«.
15. § 5 affattes således:
»§ 5. En finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller
en boligkreditformidler er ud over i de tilfælde, der er om-
fattet af § 4, stk. 3, forpligtet til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de
oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til
grund ved meddelelse af tilladelse som henholdsvis finansiel
rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af denne lov skal én gang
om året indberette virksomhedens omsætning, antal kunder,
antal ansatte med kundekontakt og antal indgåede kundeaf-
taler til Finanstilsynet.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
indberetningen efter stk. 2.«
16. Efter § 7 a indsættes:
»§ 7 b. En finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver
skal have en lønpolitik, der fremmer rimelig behandling af
kunder og forebygger interessekonflikter, for ansatte, der
yder investeringsrådgivning og modtager og formidler or-
drer til en værdipapirhandler. Den finansielle rådgiver og in-
vesteringsrådgiveren skal endvidere sikre, at aflønning af
ansatte ikke er i strid med den finansielle rådgivers eller in-
vesteringsrådgiverens forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse, herunder forpligtelser i medfør af § 7, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af kollektiv overenskomst.«
17. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »produkter«: », med-
mindre den fulde provision videregives til kunden,«.
18. § 10 a ophæves.
19. I § 11, stk. 6, ændres »en finansiel rådgiver eller en bo-
ligkreditformidlers kunder« til: »kunder hos en virksomhed
omfattet af loven«.
20. I § 12, stk. 2 og 3, ændres »en finansiel rådgiver og hos
en boligkreditformidler« til: »en virksomhed omfattet af lo-
ven«.
21. I § 14, stk. 1 og 2, ændres »en finansiel rådgiver eller en
boligkreditformidler« til: »en virksomhed omfattet af lo-
ven«.
22. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Drives en virksomhed som enkeltmandsvirksom-
hed, bortfalder tilladelsen, når den ansvarlige for virksomhe-
den dør.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
23. I § 19, stk. 2, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter »finansiel
rådgiver«: », investeringsrådgiver«.
24. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«: », inve-
steringsrådgiveres«.
25. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle rådgiver«:
», investeringsrådgiveren«, og i § 21, stk. 2, nr. 2, ændres
»yde rådgivning om finansielle produkter eller boligkredit-
aftaler til forbrugere« til: »udøve virksomhed omfattet af lo-
ven«.
26. I § 22 ændres »Finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere« til: »Virksomheder omfattet af loven«.
27. I § 26, stk. 2, indsættes efter »Overtrædelse af«: »§ 7 b,
stk. 1,«.
§ 3
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014, § 10 i
lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 6 i lov nr. 1549 af 13.
december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 4, ændres »lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere« til: »lov om finansielle rådgivere, inve-
steringsrådgivere og boligkreditformidlere«.
§ 4
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015, § 27 i lov nr. 375 af 27.
10
april 2016 og § 7 i lov nr. 1549 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 93, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres »lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
§ 5
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 8, litra b, ændres »artikel 4, stk. 1, nr. 22«
til: »artikel 4, stk. 1, nr. 26«, og to steder ændres »direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter«.
2. § 3, stk. 1, nr. 19, affattes således:
»Finansielt instrument: Et finansielt instrument som om-
fattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed.«
3. I § 3, stk. 1, nr. 25, 33 og 46, ændres »artikel 4, stk. 1, nr.
14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af
21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter« til:
»artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter«.
4. I § 3, stk. 1, nr. 37, ændres »bilag II til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter« til: »bilag II til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EF af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter«.
5. I § 8, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 43 og 72« til: »§ 43, § 71,
stk. 3, og § 72«.
6. I § 8 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
kravene til de effektive procedurer for godkendelse af nye
produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksi-
sterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af
disse, som forvaltere af alternative investeringsfonde, der
har tilladelse til at udføre de aktiviteter, som nævnt i bilag 1,
nr. 3, skal have, jf. denne lovs § 8, stk. 5, jf. § 71, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed.«
7. Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
Ȥ 22 a. Forvaltere af alternative investeringsfonde, som
ikke er selvforvaltende, og som tillige har tilladelse som in-
vesteringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 8, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., og som værdipapirhandler efter § 9,
stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal
sikre, at aflønning af forvalterens ansatte ikke er i strid med
forvalterens forpligtelse til at handle i kundernes bedste inte-
resse, herunder forvalterens forpligtelser i medfør af § 18,
stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og regler om samme udstedt i medfør af § 18,
stk. 3, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ansatte hos forvaltere af alternative investerings-
fonde omfattet af stk. 1, der sælger eller rådgiver om finan-
sielle instrumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel
virksomhed samt instrumenter og kontrakter omfattet af reg-
ler udstedt i medfør af § 17 i lov om finansiel virksomhed,
må ikke modtage variable løndele, der er afhængige af opnå-
else af et salgsmål for den ansatte, som angiver en salgs-
mængde af finansielle instrumenter, der skal være opnået i
forhold til detailkunder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold om-
fattet af kollektiv overenskomst.«
8. I § 28, stk. 1, ændres »værdipapirer« til: »finansielle in-
strumenter«.
9. To steder i § 46, stk. 1, nr. 2, ændres »direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter« til: » Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter«.
10. I § 63, 1. pkt., udgår »eller efter reglerne i kapitel 12 i
lov om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i medfør
heraf,«.
11. I § 155, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og 3, og § 83
b i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk. 1-5 og 8,
i lov om kapitalmarkeder.«
12. I § 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres »lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«
13. I § 190, stk. 2, indsættes efter »§ 22, stk. 1-3,«: »§ 22 a,
stk. 1,«.
§ 6
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8, nr. 1-4 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr.
1563 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 10 i lov nr. 631 af 8. juni 2015 og § 2 i lov nr. 1549
af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 16, affattes således:
»16) Reguleret marked: Et marked, som er omfattet af arti-
kel 4, stk. 1, nr. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle in-
strumenter.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 17, ændres »artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Mi-
FID-direktivet« til: » artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for fi-
nansielle instrumenter«.
11
3. I § 161, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 83, stk. 2-5, og § 83 b i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk. 1-5 og 8, i
lov om kapitalmarkeder.«
4. I § 175, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om
kapitalmarkeder.«.
5. I § 176, stk. 1, 2. pkt., og i § 176, stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarke-
der.«.
§ 7
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr.
1721 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »finansielle in-
strumenter«.
§ 8
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændring:
1. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »værdipapirer« til: »finan-
sielle instrumenter«.
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016 og § 8 i lov nr.
1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. To steder i § 46 d, stk. 1, nr. 11, i nr. 12, og i § 46 e, stk.
2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og 22, ændres »værdi-
papirer« til: »finansielle instrumenter«.
2. I § 66 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om
kapitalmarkeder.«.
3. I § 66 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres »lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
§ 10
I selskabsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1089 af 14.
september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 262 af 16.
marts 2016, § 2 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 1 i lov nr.
1547 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, nr. 22, ændres »§ 40, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »§ 3, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder«.
2. I § 5, nr. 27, ændres »§ 16, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder«.
3. I § 5 indsættes som nr. 33:
»33) Værdipapircentral: Definitionen af værdipapircentral i
§ 3, nr. 10, i lov om kapitalmarkeder finder anvendel-
se.«
4. I § 60, stk. 1, 2. pkt., udgår », jf. § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om
værdipapirhandel m.v«.
5. I § 63, 2. pkt., og § 166, stk. 2, 1. pkt., ændres »værdipa-
pirhandler, jf. § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«
til: »værdipapirhandler, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, samt udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber eller filialer af udenlandske kreditinstitutter
og investeringsselskaber omfattet af § 1, stk. 3, §§ 30, 31, 33
og 33 a i lov om finansiel virksomhed, der lovligt udøver
værdipapirhandel her i landet.«
6. I § 70, stk. 2, 3. pkt., § 184, stk. 1, 1. pkt., og § 339, stk. 3,
1. pkt., ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.«
til: »kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder«.
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk. 1, § 239,
stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og § 294, stk. 4, ændres »i
et EU/EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«.
8. I § 71, stk. 1, ændres »§ 31, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »§ 45 i lov om kapitalmarkeder«, og »i
medfør af lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »i
medfør af lov om kapitalmarkeder«.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1. pkt., §
340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353 ændres »i et EU-
eller EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«.
10. I § 146, stk. 2, 3. pkt., ændres »værdipapirhandelsloven«
til: »lov om kapitalmarkeder«.
11. I § 184, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
12. I overskriften til kapitel 18 og i § 338, § 339, stk. 6, 1.
pkt., og § 340, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller en multilateral
handelsfacilitet«.
13. I § 339, stk. 1, ændres »kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel mv.« til: »kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder«.
14. I § 340, stk. 1, ændres »kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder.«.
12
§ 11
I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde,
som ændret ved § 3 i lov nr. 738 af 1. juni 2015, § 3 i lov nr.
262 af 16. marts 2016 og § 4 i lov nr. 631 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 41, stk. 1, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
§ 12
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som bl.a.
ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr.
738 af 1. juni 2015, § 2 i lov nr. 739 af 1. juni 2015, § 2 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 631
af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 18 a, stk. 1, ændres: »i et EU/EØS-land« til: »i et land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område«.
§ 13
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10.
december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1547 af 13.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1. § 159 a affattes således:
Ȥ 159 a. For virksomheder med hjemsted i Danmark,
som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af
de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel in-
formation i årsrapporter og delårsrapporter. Ved behandling
af sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov,
træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 213,
stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårs-
rapporter aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse
D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, overholder reglerne for finansiel
information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137
samt regler i eller fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes årsrap-
porter og delårsrapporter udarbejdet af virksomheder omfat-
tet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, når årsrap-
porten eller delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til
virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 4. Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke overholdel-
se af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørel-
se i Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udø-
ver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der fremgår af denne
lovs §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf.
§ 213, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder. Endvidere udøver
Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i
§ 213, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 6. Overholder en virksomhed med hjemsted i Dan-
mark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, ikke sine forpligtelser efter denne
lov, kan Erhvervsstyrelsen give den pågældende virksomhed
påbud om at ændre forholdet, herunder påbud om at offent-
liggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Finanstilsy-
net kan suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra
optagelse til handel på et reguleret marked i Danmark. Und-
lader virksomheden at opfylde et påbud efter 1. pkt., kan Er-
hvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlemmerne
af virksomhedens ledelse daglige eller ugentlige tvangsbø-
der.«
2. I § 163, stk. 4, ændres: »jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.« til: »jf. § 232, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om ka-
pitalmarkeder.«.
§ 14
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1549 af 13. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres »i et EU-land eller et
EØS-land« til: »i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område«.
§ 15
I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1374 af 10. december 2013, som ændret ved § 135 i lov nr.
712 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
§ 16
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, som ændret ved §
7 i lov nr. 1563 af 12. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »finansielle in-
strumenter«.
2. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved finansielle instrumenter forstås i denne lov
instrumenter som nævnt i § 4 i lov om kapitalmarkeder.«
§ 17
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 249 af 21. marts 2012 og
13
senest ved § 3 i lov nr. 400 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 305, 1. pkt., ændres »værdipapirer« til: »finansielle in-
strumenter«.
§ 18
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13.
oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 1721 af 27.
december 2016, lov nr. 1725 af 27. december 2016 og § 4 i
lov nr. 80 af 24. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 526, stk. 3, ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.« til: »jf. § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarke-
der.«
2. I § 526, stk. 4, 3. pkt., ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 3, nr. 34, i lov om kapital-
markeder«.
3. I § 538 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Værdipapirer, jf. § 2 i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »Finansielle instrumen-
ter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder«, og »en værdipapir-
handler, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til:
»et fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om
finansiel virksomhed.«
4. I § 557, 1. pkt., ændres »værdipapirer, jf. § 2 i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »finansielle instrumenter, jf. § 4
i lov om kapitalmarkeder«, og i 2. pkt. ændres »værdipapi-
rer« til: »finansielle instrumenter«, og »en værdipapirhand-
ler, jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et
fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om fi-
nansiel virksomhed.«
§ 19
I lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder foretages, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 15. december 2015,
følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 3, nr. 6, ændres »§ 57 a i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »kapitel 32 i lov om kapitalmarkeder«.
2. I § 31, stk. 1, ændres »fyldestgørelsesgrund eller en insol-
vensbehandling som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov
om værdipapirhandel m.v.« til: »fyldestgørelsesgrund som
defineret i § 5, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, eller en in-
solvensbehandling som defineret i § 5, nr. 7, i lov om kapi-
talmarkeder«.
3. I § 36, stk. 1, ændres »kapitel 18 a i lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder«.
4. § 40, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En overdragelse eller en ophævelse eller ændring
af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv indebære en tilbage-
kaldelse af en overførselsordre i strid med § 166 i lov om
kapitalmarkeder og kan ikke ændre eller hindre gennemfø-
relsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 166 i lov
om kapitalmarkeder, eller beskyttelsen af sikkerhedsstillel-
se, jf. §§ 167-169 i lov om kapitalmarkeder.«
5. I § 43, stk. 1, nr. 3, ændres »værdipapirhandelsloven« til:
»lov om kapitalmarkeder«.
6. I § 47, stk. 1, ændres »kapitel 8 i lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder«.
7. I § 47, stk. 2, ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til:
»lov om kapitalmarkeder«.
§ 20
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli
2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 og
§ 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 169 ændres »værdipapir« til: »finansielt instrument«.
2. I § 296, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirer« til: »finan-
sielle instrumenter«.
§ 21
I lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v.,
straffeloven, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre
love (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at
få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning
overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg,
direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at
deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed,
krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller
forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af
reglerne om straf for overtrædelse af CO2-
auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere,
ændringer af reglerne om forvaltere af alternative
investeringsfondes muligheder for at markedsføre
alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af
markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse
detailinvestorer fra kravet om særlig
markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at
forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til
detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i
værdipapirhandelsloven samt bedre sikring af mindre
aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der
er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til
detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles
datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative
investeringsfonde m.v.), foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 43 og 46, ophæves.
14
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 3. januar 2018, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. Investeringsrådgivere, der, jf. § 343 f i lov om fi-
nansiel virksomhed, er notificeret til at udøve virksomhed i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden
for den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, kan fortsat yde
investeringsrådgivning til kunder i disse lande, hvis kunde-
forholdet er etableret inden den 1. januar 2018.
Stk. 4. § 77 e i lov om finansiel virksomhed, som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 65-67, § 7 b i lov om finansielle råd-
givere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 16, og § 22 a i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 7, finder anvendelse på aftaler om afløn-
ning, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes ef-
ter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt
med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 59, forbliver i kraft,
indtil de ændres eller ophæves.
Stk. 6. De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt
med hjemmel i bestemmelser i afsnit X a i lov om finansiel
virksomhed, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 79, forbli-
ver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
§ 23
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 1-14 og
16-21 gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4-6, 8, 12, 13, 16, 17, 19 og 21 kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færø-
erne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-14, 16, 17, 19 og 21 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
15
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Investeringsservice og investeringsaktiviteter, der kræver tilladelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. MiFID II
2.1.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.1.4. Lovforslagets indhold
2.2. Ophævelse af krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. MiFID II
2.2.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.2.4. Lovforslagets indhold
2.3. Regulering af tilknyttede agenter
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. MiFID II
2.3.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.3.4. Lovforslagets indhold
2.4. Ophævelse af regler om investeringsrådgivere i lov om finansiel virksomhed og indsættelse i lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. MiFID II
2.4.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.4.4. Lovforslagets indhold
2.5. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for selskaber i et andet EU/EØS-land m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. MiFID II
2.5.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.5.4. Lovforslagets indhold
2.6. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for tredjelandsselskaber
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 MiFID II
2.6.3 Erhvervsministeriet overvejelser
2.6.4 Lovforslagets indhold
2.7. Aflønning af ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. MiFID II
2.7.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.7.4. Lovforslagets indhold
2.8. Krav om nomineringsudvalg
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. MiFID II
2.8.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.8.4. Lovforslagets indhold
2.9. Organisation og indretning af værdipapirhandlere
2.9.1 Gældende ret
2.9.2. MiFID II
2.9.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.9.4. Lovforslagets indhold
2.10. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. MiFID II
16
2.10.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.10.4. Lovforslagets indhold
2.11. Liste over finansielle instrumenter
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. MiFID II
2.11.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.11.4. Lovforslagets indhold
2.12. Justering af reglerne om tilladelse som CO2-kvotebyder
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. MiFID II
2.12.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.12.4. Lovforslagets indhold
2.13. Whistleblowerordning
2.13.1. Gældende ret
2.13.2. MiFID II
2.13.3. Erhvervsministeriet overvejelser
2.13.4. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
4.1. Betaling af afgifter til Finanstilsynet
4.2. Tilknyttede agenter
4.3. Overflytning af reguleringen af investeringsrådgivere til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidle-
re og gennemførelse af MiFID II’s regler for investeringsrådgivere
4.4. Whistleblowerordningen
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Ligestillingsmæssige konsekvenser
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som opfølgning på den finansielle krise blev der på G20-
topmødet i London i 2009 truffet beslutning om at styrke det
finansielle system. Et vigtigt element i styrkelsen var at ud-
vide den finansielle regulering og opbygge et mere finma-
sket net for tilsynet med kapitalmarkederne.
Det har udmøntet sig i et nyt og revideret regelsæt for vær-
dipapirer, investeringsformidlere og markedspladser og er
sammensat af et rammedirektiv, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter (herefter MiFID II), og to ram-
meforordninger, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finan-
sielle instrumenter (herefter MiFIR) og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
(herefter markedsmisbrugsforordningen). Disse suppleres af
128 delegerede retsakter, tekniske standarder, anbefalinger
og retningslinjer.
De tre EU-retsakter erstatter tidligere EU-retsakter. Mar-
kedsmisbrugsforordningen erstatter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om inside-
rhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (herefter
markedsmisbrugsdirektivet), mens MiFID II og MiFIR er-
statter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF
af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter
(herefter MiFID I).
Der er tale om det mest betydningsfulde reguleringsinitiativ
inden for kapitalmarkedsområdet siden gennemførelsen af
Børsreform II, der dannede grundlag for udarbejdelsen af
lov om værdipapirhandel m.v. i 1995. Markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft den 3. juli 2016, mens MiFID II og
MiFIR trådte i kraft den 3. januar 2017.
De ændringer i lov om værdipapirer m.v., som markedsmis-
brugsforordningen foranledigede, er gennemført ved lov nr.
632 af 8. juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel
m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejelo-
ven. Lov nr. 632 af 8. juni 2016 gennemfører endvidere dele
af MiFID II.
MiFID II og MiFIR bygger videre på den eksisterende regu-
lering af kapitalmarkederne, der bl.a. blev iværksat med Mi-
FID I. Behovet for en revision er opstået som følge af, at
markedsforholdene har ændret sig væsentligt siden 2004,
hvor MiFID I, der er det seneste større reguleringsinitiativ
17
på området, blev vedtaget. Med MiFID II og MiFIR moder-
niseres den eksisterende regulering af kapitalmarkederne.
Moderniseringen har til formål at sikre ens regler for hand-
len med finansielle instrumenter i EU, øge handelsgennem-
sigtigheden og styrke forbrugerbeskyttelsesniveauet. Hen-
sigten fra EU-Kommissionens side har endvidere været at
skabe bedre konkurrencemæssige vilkår mellem de aktører,
der er til stede på kapitalmarkederne.
Med nærværende lovforslag gennemføres de dele af MiFID
II, der som følge af den gældende gennemførelse af MiFID I
er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel-
le rådgivere m.fl. Parallelt med dette lovforslag fremsættes
lov om kapitalmarkeder, der gennemfører de dele af MiFID
II og MiFIR, der for nuværende er reguleret i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Gennemførelsen af MiFID II giver bl.a. anledning til at op-
hæve det særskilte krav om værdipapirhandlertilladelse for
penge- og realkreditinstitutter. Det betyder, at penge- og re-
alkreditinstitutter fremover kan yde investeringsservice og
udøve investeringsaktiviteter som følge af den almindelige
penge- og realkreditinstituttilladelse. Som følge af MiFID II
indføres mulighed for, at fondsmæglere og visse andre fi-
nansielle virksomheder, der leverer investeringsservice, kan
tilknytte agenter, der kan udføre markedsføring, investe-
ringsrådgivning og formidling af ordrer på vegne af virk-
somhederne. Dermed får disse virksomheder en ny distribu-
tionskanal for visse af deres ydelser.
Lovforslaget medfører herudover bl.a., at reguleringen af in-
vesteringsrådgivere flyttes fra lov om finansiel virksomhed
til lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Dermed samles og ensartes reguleringen af alle typer finan-
sielle rådgivere, der betjener forbrugere, i én lov. Overflyt-
ningen indebærer ikke realitetsændringer i reguleringen af
investeringsrådgivere, bortset fra at der indføres visse oplys-
ningsforpligtelser vedrørende rådgivernes uafhængighed,
som følger af MiFID II. Samtidig vil investeringsrådgivere
og finansielle rådgivere fremadrettet få mulighed for ikke
blot at rådgive om investeringer, men også at modtage og
videreformidle ordrer.
Herudover udvides listen over finansielle instrumenter i lov
om finansiel virksomhed med bl.a. emissionskvoter, ligesom
listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter
som noget nyt medtager drift af organiserede handelsfacili-
teter (OHF) som en tilladelseskrævende aktivitet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Investeringsservice og investeringsaktiviteter der kræ-
ver tilladelse
2.1.1. Gældende ret
De gældende regler i § 9 i lov om finansiel virksomhed fast-
lægger virksomhedsområdet, tilladelseskravet og eneretten
for virksomheder, der ønsker at drive virksomhed som vær-
dipapirhandler. Bestemmelsen er udtryk for såvel en gen-
nemførelse af bestemmelser herom i MiFID I som en særlig
dansk regulering, der tillægger værdipapirhandlere samt
udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne investe-
ringsselskaber eneret til at formidle og udføre valutaspotfor-
retninger i investeringsøjemed med henblik på, at investo-
rerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta. Instru-
mentet valutaspotforretninger er omfattet af listen over in-
strumenter i bilag 5 til den gældende lov om finansiel virk-
somhed, mens bilag 4, afsnit A, til den gældende lov om fi-
nansiel virksomhed indeholder en liste over de aktiviteter,
der som udgangspunkt kræver tilladelse som værdipapir-
handler.
Endvidere regulerer § 9 i lov om finansiel virksomhed krav
til startkapitalen for selskaber, der ønsker at få tilladelse som
fondsmæglerselskab. Kravene til startkapitalen for fonds-
mæglerselskaber gennemfører krav i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRD IV).
2.1.2. MiFID II
Artikel 5, stk. 1, i MiFID II fastslår, at ydelse af investe-
ringsservice og/eller udførelse af investeringsaktiviteter som
et fast erhverv eller virksomhed på et professionelt grundlag
betinges af forudgående tilladelse. Med MiFID II udvides li-
sten over investeringsservice og investeringsaktiviteter i bi-
lag I, afsnit A, til MiFID II, hvormed drift af organiserede
handelsfaciliteter (OHF’er) som noget nyt henføres til listen
over investeringsservice og investeringsaktiviteter. De in-
strumenter, der er omfattet af anvendelsesområdet i MiFID
II og MiFIR, og som defineres som finansielle instrumenter,
er oplistet i bilag I, afsnit C, til MiFID II. Valutaspotforret-
ninger fremgår ikke af listen over finansielle instrumenter i
MiFID I eller MiFID II.
Kravene til startkapital for investeringsselskaber og dermed
de danske fondsmæglerselskaber er reguleret i artikel 28, 29
og 31 i CRD IV og udgør henholdsvis 730.000 euro,
125.000 euro eller 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring
afhængig af selskabets tilladte investeringsservice og inve-
steringsaktiviteter.
2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Gennemførelsen af MiFID II giver anledning til enkelte til-
føjelser og præciseringer i § 9 i lov om finansiel virksom-
hed, herunder særligt som følge af udvidelsen af den gæl-
dende liste over investeringsservice og investeringsaktivite-
ter i bilag I, afsnit A, til MiFID II, der foreslås gennemført i
18
bilag 4 til lov om finansiel virksomhed. Udvidelsen af listen
i bilag 4 indebærer, at visse værdipapirhandlere fremover
kan få tilladelse til drift af en organiseret handelsfacilitet
(OHF), der er en ny type markedsplads, der indføres som et
supplement til de eksisterende typer af markedspladser i Mi-
FID I.
Endvidere indebærer lovforslaget vedrørende ændring af bi-
lag 5 til lov om finansiel virksomhed konsekvensændringer
vedrørende eneretten til formidling og udførelse af valuta-
spotforretninger, ligesom ophævelsen af kravet om, at pen-
ge- og realkreditinstitutter skal have en særskilt værdipapir-
handlertilladelse, jf. de almindelige bemærkningers afsnit
2.2, også giver anledning til ændringer i bestemmelsen.
2.1.1. Lovforslagets indhold
Med forslaget til § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
indføres krav om, at selskaber, der som følge af udvidelse af
listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter i
bilag 4 til lov om finansiel virksomhed, søger om tilladelse
til at drive en organiseret handelsfacilitet, skal have en start-
kapital, der mindst udgør et beløb svarende til 730.000 euro.
Der er tale om en ny aktivitet, der ikke tidligere har været
omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed og der-
med heller ikke af krav til startkapital.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed at ophæve eneretten for værdipapirhandlere samt
udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne investe-
ringsselskaber til at formidle og udføre valutaspotforretnin-
ger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne op-
når fortjeneste ved kursændring på valuta. Hermed vil disse
aktiviteter ikke længere kræve en tilladelse som dansk vær-
dipapirhandler, udenlandsk kreditinstitut eller investerings-
selskab. Dette sker som konsekvens af, at det i nærværende
lovforslag foreslås at ophæve bilag 5, nr. 11, til lov om fi-
nansiel virksomhed, hvorved valutaspot i investeringsøje-
med ophæves fra listen over instrumenter, jf. lovforslagets §
1, nr. 111, hvor bilag 5, nr. 10 og 11, nyaffattes. Formålet
hermed er at ensrette listen over finansielle instrumenter i
lov om finansiel virksomhed med listen over finansielle in-
strumenter i MiFID II. De forslåede ændringer skal sikre en
direktivkonform gennemførelse af listen over finansielle in-
strumenter.
Som konsekvens af ophævelsen af kravet om særskilt værdi-
papirhandlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter
foreslås det, at penge- og realkreditinstitutterne bliver om-
fattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver aktivite-
ter omfattet af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksom-
hed og dermed i denne sammenhæng skal opfylde relevante
krav for værdipapirhandlere, selvom særskilt værdipapir-
handlertilladelse ikke længere er påkrævet for disse institut-
ter.
Herudover foreslås det at tilrette termerne, så de er i over-
ensstemmelse med den danske sprogudgave af MiFID II.
2.2. Ophævelse af krav om særskilt værdipapirhandlertilla-
delse for penge- og realkreditinstitutter
2.2.1. Gældende ret
I dag gælder der i § 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
et krav om værdipapirhandlertilladelse for penge- og real-
kreditinstitutter for, at de pågældende institutter kan udøve
udvalgte aktiviteter omfattet af bilag 4 til lov om finansiel
virksomhed. Penge- og realkreditinstitutter kan endvidere
uden særskilt tilladelse som værdipapirhandler udføre visse
aktiviteter, der ellers ville udløse krav om en tilladelse som
værdipapirhandler, da disse aktiviteter anses for at udgøre
en integreret del af henholdsvis pengeinstitut- eller realkre-
ditinstitutvirksomheden.
Reglerne om, at visse aktiviteter kræver særskilt værdipapir-
handlertilladelse, og at andre aktiviteter kan udøves af virk-
somhederne i kraft af deres tilladelser til udøvelse af penge-
eller realkreditinstitutvirksomhed er indført ved vedtagelsen
af lov om finansiel virksomhed i 2003.
2.2.2. MiFID II
Det er hensigten med MiFID II, at kreditinstitutter, der har
tilladelse efter CRD IV, ikke bør have behov for anden tilla-
delse i henhold til MiFID II for at yde investeringsservice
eller udføre investeringsaktiviteter. Det skal i stedet følge
direkte af tilladelsen til at drive kreditinstitutvirksomhed, jf.
betragtning nr. 38 i præamblen til MiFID II.
I henhold til artikel 1, nr. 3, i MiFID II gælder en række
krav til levering af investeringsserviceydelser og/eller udfø-
relse af investeringsaktiviteter direkte for virksomheder, der
har tilladelse til at udøve kreditinstitutvirksomhed i medfør
af CRD IV.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Forslaget har til formål at gennemføre MiFID II og skal sik-
re, at reglerne i MiFID II gennemføres direktivnært og kon-
sekvent. Det følger således af præamblen til MiFID II, at
penge- og realkreditinstituter, som har tilladelse i henhold til
CRD IV, ikke bør have behov for anden tilladelse for at yde
investeringsservice og udøve investeringsaktiviteter. Når et
penge- og realkreditinstitut beslutter at yde investeringsser-
vice eller udføre investeringsaktiviteter, bør den kompetente
myndighed, før den giver en tilladelse i henhold til CRD IV,
kontrollere, at instituttet opfylder de relevante bestemmelser
i MiFID II.
2.2.4. Lovforslagets indhold
19
Det foreslås at ophæve det særskilte krav om værdipapir-
handlertilladelse for penge- og realkreditinstitutter. Det be-
tyder, at penge- og realkreditinstitutter fremover kan yde in-
vesteringsservice og udøve investeringsaktiviteter som følge
af den almindelige penge- og realkreditinstituttilladelse.
Som følge heraf foreslås reglerne for penge- og realkreditin-
stitutters tilladelse ændret, således at der ikke længere gæl-
der et krav om særskilt værdipapirhandlertilladelse. Penge-
og realkreditinstitutter vil fremover kunne udøve de aktivite-
ter, som fremgår af bilag 4 i lov om finansiel virksomhed, i
kraft af den almindelige penge- og realkreditinstituttilladel-
se, såfremt det er foreneligt med institutternes virksomheds-
område. Som en del af forslaget vil de investeringsaktivite-
ter, der hidtil er blevet anset for at være en integreret del af
henholdsvis penge- eller realkreditinstitutvirksomheden,
fremover blive anset for at være investeringsaktiviteter, da
det følger af MiFID II, at penge- og realkreditinstitutter skal
kunne udøve investeringsaktiviteter, men at det samtidig
skal være klart, hvornår de gør dette, og at dette indebærer,
at de skal opfylde kravene i MiFID II.
Værdipapirhandlerbegrebet opretholdes som fællesbetegnel-
se for de virksomheder, som udøver aktiviteter omfattet af
bilag 4. Det betyder, at penge- og realkreditinstitutter er
værdipapirhandlere, når de udøver aktiviteter omfattet af bi-
lag 4.
2.3. Regulering af tilknyttede agenter
2.3.1. Gældende ret
En værdipapirhandler er efter den gældende definition i § 9 i
lov om finansiel virksomhed en juridisk eller fysisk person,
hvis virksomhed består i at yde en række former for investe-
ringsservice angivet i lovens bilag 4. Penge- og realkreditin-
stitutter kan ligeledes få tilladelse til at udøve investerings-
service. MiFID I overlod det til medlemslandene at bestem-
me, om de ønskede at tillade de pågældende virksomheder
at anvende tilknyttede agenter. Da direktivet blev gennem-
ført i 2006, valgte Danmark ikke at udnytte denne mulighed,
bl.a. fordi der ikke var tradition for, at virksomheder, der
udøver investeringsservice i Danmark, benyttede sådanne
agenter.
2.3.2. MiFID II
Efter MiFID II skal medlemslandene tillade, at et investe-
ringsselskab kan tilknytte agenter. Agenten kan markedsføre
ydelser for selskabet, indgå aftaler om at yde investerings-
service og udføre visse aktiviteter på vegne af selskabet og
under dettes fulde ansvar. Sådanne tilknyttede agenter skal
registreres i et offentligt register og skal overholde visse for-
pligtelser. Blandt disse forpligtelser kan nævnes, at agen-
tvirksomhedens ledelse skal opfylde visse krav til egnethed
og hæderlighed, og at personer i agentvirksomheden, der ud-
fører aktiviteter omfattet af MiFID II, har passende kompe-
tencer og ikke er straffet. Endelig er den tilknyttede agent
underlagt visse oplysningsforpligtelser i forhold til de kun-
der, som vedkommende betjener.
MiFID II åbner endvidere mulighed for, at et medlemsland
kan tillade agenter at opbevare kundens midler og/eller fi-
nansielle instrumenter på vegne af og under fuldt ansvar for
det selskab, agenten er knyttet til.
2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet vurderer, at reglerne i MiFID II om til-
knyttede agenter bør gennemføres i så vid udstrækning som
muligt, og at der ikke blot bør åbnes op for, at pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber kan til-
knytte agenter men også for, at disse agenter kan opbevare
kundernes midler og finansielle instrumenter.
2.3.4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indfører regler om, at pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber kan tilknytte agenter,
og at disse tilknyttede agenter skal registreres og overholde
de krav til at opnå en registrering, som fremgår af MiFID II.
Finanstilsynet skal sikre, at en virksomhed kun kan operere
som tilknyttet agent, hvis det kan sandsynliggøres, at virk-
somheden kan leve op til kravene for at opnå en registrering,
herunder krav til agent-virksomhedens ledelse og kompeten-
cekrav til dens ansatte. Finanstilsynet vil derudover skulle
føre tilsyn med, at værdipapirhandlerne kontrollerer, at de af
virksomheden udpegede agenter overholder de relevante
regler og selvstændigt fører tilsyn med, at agenterne over-
holder de regler, de er underlagt, herunder særligt reglerne
om investorbeskyttelse.
Da MiFID II giver medlemslandene mulighed for at tillade
tilknyttede agenter at opbevare kundemidler og/eller finan-
sielle instrumenter for kunden på vegne af det selskab, der
har udpeget agenten og under dennes ansvar, indeholder det-
te lovforslag tillige denne mulighed. Det forudsætter dog, at
det selskab, der udpeger agenten, selv har tilladelse til at fø-
re depot for sine kunder og opbevare deres midler.
Hvis en agent opbevarer kunders midler og finansielle in-
strumenter, skal den virksomhed, der har udpeget agenten,
sikre, at agenten overholder de samme organisatoriske krav
til dokumentation og beskyttelsesforanstaltninger, blandt an-
det i tilfælde af virksomhedens konkurs, som gælder for dis-
se virksomheder efter § 72 i lov om finansiel virksomhed og
de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør heraf.
Som en konsekvens af, at lovforslaget åbner op for, at agen-
ter tilknyttet danske fondsmæglere, pengeinstitutter og real-
20
kreditinstitutter får mulighed for at opbevare kunders penge
og finansielle instrumenter, vil agenter for udenlandske sel-
skaber, der i deres hjemland har denne mulighed, også have
ret til at opbevare danske kunders penge og finansielle in-
strumenter under forudsætning af, at agenten overholder de
regler om dokumentation og beskyttelsesforanstaltninger,
der gælder i hjemlandet for den virksomhed, som agenten er
tilknyttet.
2.4. Ophævelse af regler om investeringsrådgivere i lov om
finansiel virksomhed og indsættelse i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere
2.4.1. Gældende ret
Kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler
for investeringsrådgivere og er en gennemførelse af reglerne
i MiFID I for virksomheder, der yder investeringsrådgiv-
ning.
Investeringsrådgivere er investeringsselskaber, der alene har
tilladelse til at udøve investeringsrådgivning i form af per-
sonlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknyt-
ning til et eller flere finansielle instrumenter.
De gældende regler i lov om finansiel virksomhed giver mu-
lighed for, at man kan drive virksomhed som investerings-
rådgiver i alle virksomhedsformer, herunder som enkelt-
mandsvirksomhed. Der stilles ikke et kapitalkrav til virk-
somheden, men krav om, at denne har tegnet en ansvarsfor-
sikring.
Betingelserne for at opnå en tilladelse som investeringsråd-
giver er herudover, at virksomhedens ledelse opfylder krav
om egnethed og hæderlighed, at virksomheden opfylder vis-
se organisatoriske krav, og at virksomheden efterlever regle-
rne om investorbeskyttelse i bekendtgørelse nr. 1583 af 18.
december 2013 om investorbeskyttelse ved værdipapirhan-
del.
Lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere regu-
lerer i dag rådgivere, der yder rådgivning om finansielle pro-
dukter til forbrugere. De finansielle rådgivere har således
mulighed for at yde investeringsrådgivning på lige fod med
investeringsrådgivere, men kun til forbrugere, hvorimod in-
vesteringsrådgivere må yde rådgivning til både forbrugere
og erhvervsdrivende.
Hverken investeringsrådgivere eller finansielle rådgivere må
i dag modtage eller videreformidle ordrer vedrørende finan-
sielle instrumenter til en værdipapirhandler.
2.4.2. MiFID II
I henhold til MiFID II er udgangspunktet, at alle investe-
ringsselskaber skal drives i aktieselskabsform og opfylde
visse kapitalkrav. Virksomheder med den nuværende inve-
steringsrådgivertilladelse lever ikke op til disse krav, idet de
efter de nugældende regler, kan drives i alle virksomheds-
former, herunder som enkeltmandsvirksomheder, og de er
ikke underlagt kapitalkrav.
MiFID II giver dog medlemslandene mulighed for ikke at
anvende direktivet på fysiske eller juridiske personer, som
kun yder investeringsrådgivning og/eller formidler ordrer
vedrørende omsættelige værdipapirer og kollektive investe-
ringsordninger til virksomheder, der efter direktivet har tilla-
delse til at handle værdipapirer. Dog forudsætter det, at virk-
somheder, der alene udbyder disse ydelser, skal have en na-
tional tilladelse og være underlagt visse af direktivets krav,
herunder krav til ledelse, organisation, medarbejderes kom-
petence og investorbeskyttelse. Desuden skal virksomheden
enten opfylde et kapitalkrav eller have en ansvarsforsikring.
2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Erhvervsministeriet vurderer, at det fortsat er ønsket, at in-
vesteringsrådgivere og finansielle rådgivere kan yde investe-
ringsrådgivning til kunder, der alene efterspørger denne
form for investeringsservice, og at det kan ske inden for de
samme reguleringsmæssige og organisatoriske rammer som
hidtil. Ministeriet finder derfor, at undtagelsesmuligheden i
MiFID II bør udnyttes.
2.4.4. Lovforslagets indhold
Siden gennemførelsen af MiFID I er der indført national
dansk regulering af finansielle rådgivere i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som særligt er rettet
mod virksomheder, der alene yder rådgivning om finansielle
spørgsmål.
Det foreslås, at reglerne om investeringsrådgivere i lov om
finansiel virksomhed flyttes til lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere, så reguleringen af virksomheder,
der er fokuseret på at yde rådgivning om finansielle produk-
ter - bortset fra rådgivning om forsikringer til erhvervsdri-
vende - bliver samlet i én lov og underlagt ensartede regler.
Flytningen af reguleringen af investeringsrådgivere vil i vidt
omfang kun have formel betydning, idet de lovgivnings-
mæssige rammer i de to nuværende love på de fleste punkter
er identiske.
Flytningen vil betyde, at investeringsrådgivere bliver under-
lagt de generelle regler i lov om finansielle rådgivere om af-
lønning, interessekonflikter, indberetninger samt forbud
mod at modtage provision, hvis man anvender betegnelsen
21
uafhængig, og de oplysningsforpligtelser, der er knyttet her-
til.
Disse regler svarer til, hvad investeringsrådgivere allerede i
dag er underlagt efter lov om finansiel virksomhed, samt de
krav, der fremadrettet stilles i forhold til denne gruppe virk-
somheder efter MiFID II.
Virksomhederne vil fortsat kunne drives som enkeltmands-
virksomheder eller i andre virksomhedsformer end aktiesel-
skaber, ligesom de fortsat ikke vil være underlagt kapital-
krav, men krav om at have en ansvarsforsikring.
Imidlertid vil omfanget af finansielle instrumenter, som in-
vesteringsrådgivere og finansielle rådgivere fremadrettet
kan yde rådgivning om, blive indskrænket som følge af, at
deres tilladelser fremadrettet skal opfylde betingelserne i
MiFID II. Herefter må virksomheder med en national tilla-
delse yde investeringsrådgivning om omsættelige værdipa-
pirer som aktier og obligationer samt om andele i kollektive
investeringsordninger omfattet af lov om investeringsfor-
eninger m.v. eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. Virksomhederne må dog ikke yde investe-
ringsrådgivning om derivater som eksempelvis certifikater,
optioner og swaps. I dag må investeringsrådgivere og finan-
sielle rådgivere rådgive om alle former for finansielle instru-
menter.
Denne indskrænkning i rådgivernes rådgivningsvirksomhed,
som er nødvendiggjort af MiFID II, vil have den konse-
kvens, at virksomheder, der i dag yder den form for rådgiv-
ning som eksempelvis landbrugsrådgivere, og som ønsker at
fortsætte hermed, fremadrettet skal have en tilladelse som
fondsmægler og opfylde de betingelser, der er knyttet hertil,
herunder kapitalkrav og krav om at virksomheden drives i
selskabsform.
Som noget nyt vil både investeringsrådgivere og finansielle
rådgivere til gengæld få mulighed for også at modtage og
formidle ordrer om transaktioner i de finansielle instrumen-
ter, som de må rådgive om, til en værdipapirhandler, idet
MiFID II giver mulighed herfor. I dag har en investerings-
rådgiver eller en finansiel rådgiver kun mulighed for at give
en kunde et investeringsråd, men hvis kunden ønsker at føl-
ge det modtagne råd, skal vedkommende selv afgive de de-
raf følgende ordrer til en værdipapirhandler. Ændringen vil
indebære, at rådgivningsvirksomheden på vegne af kunden
kan kommunikere en ordre, som er aftalt med kunden, til
dennes værdipapirhandler. Rådgivningsvirksomheden må
fortsat ikke modtage en ordre og selv gennemføre transakti-
onen, ligesom virksomheden heller ikke må modtage kunde-
midler med henblik på at gennemføre en transaktion eller på
vegne af kunden modtage et provenu fra salget af et eller
flere finansielle instrumenter, hvilket følger af MiFID II.
Med den foreslåede ændring vil investeringsrådgivere og fi-
nansielle rådgivere få mulighed for at give deres kunder en
mere sammenhængende ydelse, idet de kan give kunden et
investeringsråd, opnå kundens tilslutning til den foreslåede
transaktion og herefter kontakte kundens værdipapirhandler
og på kundens vegne anmode om, at transaktionen bliver
udført.
Danske investeringsrådgivere vil som følge af MiFID II
fremadrettet få en national tilladelse, hvorfor de ikke længe-
re efter lovens ikrafttræden vil have mulighed for at drive
grænseoverskridende virksomhed efter reglerne om tjeneste-
ydelsers fri bevægelighed i andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område. Investeringsrådgivere vil
derfor heller ikke længere kunne notificeres til at tilbyde in-
vesteringsrådgivning til kunder uden for landets grænser.
Investeringsrådgivere, der i dag er notificeret til at drive
grænseoverskridende virksomhed uden for Danmark, vil
dog have mulighed for fortsat at betjene eksisterende kunder
i udlandet i henhold til de bestående aftaler med kunderne.
De må derimod ikke fremadrettet udbyde tjenester i andre
EU/EØS-lande m.v. og dermed ikke etablere nye kundefor-
hold uden for landets grænser eller tilbyde nye ydelser til
eksisterende kunder.
Der er i dag ca. 10 danske investeringsrådgivere, som er no-
tificeret til at udøve grænseoverskridende virksomhed i an-
dre EU/EØS-lande m.v. Der er i dette lovforslag indsat en
overgangsordning, som sikrer, at investeringsrådgivere, der i
dag er notificeret til at drive grænseoverskridende virksom-
hed, kan yde investeringsrådgivning i eksisterende kunde-
forhold i de pågældende lande.
Endvidere foreslås der visse ændringer i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som har til formål at til-
passe loven til de krav, der gælder for finansielle virksomhe-
der generelt. Det gælder blandt andet ændringer i bestem-
melsen om ledelsespersonernes egnethed og hæderlighed.
Endelig foreslås det, at man erstatter den nuværende forplig-
telse for finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere til at indsende en årlig erklæring om
overholdelse af loven med krav om indberetning af visse
nøgletal om de pågældende virksomheder. Det har således
vist sig, at den årlige erklæring ikke er et hensigtsmæssigt
tilsynsredskab, hvorimod indberetning af visse nøgletal om
virksomhederne vil kunne bruges i tilsynsøjemed. Der er
samtidig vurderingen, at administrative byrder forbundet
med at lave disse indberetninger skønnes at være de samme
eller mindre end de byrder, der er forbundet med at udfylde
og indsende en årlig erklæring.
22
2.4.4. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for sel-
skaber i et EU/EØS-land m.v.
2.5.1. Gældende ret
§§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed indeholder be-
stemmelser om, hvorledes udenlandske virksomheder kan
etablere en filial eller udføre grænseoverskridende tjeneste-
ydelser i Danmark, mens danske finansielle virksomheders
virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v. er reguleret i §§ 38
og 39 i lov om finansiel virksomhed.
I henhold til gældende ret kan udenlandske kreditinstitutter
og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
investeringsservice i et andet EU/EØS-land m.v., anvende
tilknyttede agenter i forbindelse med deres aktiviteter her i
landet. Som det fremgår af afsnit 2.3 i de almindelige be-
mærkninger, har de tilsvarende danske værdipapirhandlere
ikke samme mulighed for at udpege tilknyttede agenter,
hvorfor de heller ikke i forbindelse med deres aktiviteter i
andre EU/EØS-lande m.v. kan anvende tilknyttede agenter.
2.5.2. MiFID II
Artikel 34 og 35 i MiFID II indeholder nærmere bestemmel-
ser om investeringsselskabers og kreditinstitutters rettighe-
der i relation til den frie udveksling af investeringsservice
og investeringsaktiviteter, dvs. grænseoverskridende aktivi-
teter til andre medlemslande samt etableringsretten for inve-
steringsselskaber og kreditinstitutter i andre medlemslande.
Sidstnævnte omfatter enten oprettelse af en filial eller an-
vendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et andet
medlemsland uden for hjemlandet.
2.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
I henhold til MiFID II skal medlemslandene under nærmere
angivne betingelser tillade, at et investeringsselskab udpeger
tilknyttede agenter. Samme mulighed for at udpege tilknyt-
tede agenter foreligger for kreditinstitutter, for så vidt disse
yder investeringsservice eller udøver investeringsaktiviteter
som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksom-
hed. Dette indebærer, at danske værdipapirhandlere som no-
get nyt kan udpege tilknyttede agenter, hvormed bestemmel-
serne fra MiFID II vedrørende virksomheders anvendelse af
tilknyttede agenter i forbindelse med grænseoverskridende
aktiviteter og etablering i andre EU/EØS-lande m.v. skal
gennemføres for de danske aktører, der ønsker at anvende
tilknyttede agenter i forbindelse med aktiviteter i andre EU/
EØS-lande m.v. Endvidere indeholder MiFID II visse æn-
dringer og præciseringer i relation til anvendelsen af tilknyt-
tede agenter, der ligeledes foreslås gennemført i relation til
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land
m.v., og som ønsker at udføre sådan aktivitet her i landet.
2.5.4. Lovforslagets indhold
Lovforslaget giver mulighed for, at danske pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der yder inve-
steringsservice eller udøver investeringsaktiviteter som
nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed,
kan anvende tilknyttede agenter i forbindelse med deres ak-
tiviteter i andre EU/EØS-lande m.v. Dette kan ske enten i
forbindelse med oprettelsen af en filial i et andet EU/EØS-
land m.v. eller ved anvendelse af en tilknyttet agent, der er
etableret i et andet EU/EØS-land m.v., hvor selskabet eller
instituttet ikke har oprettet en filial, samt ved anvendelse af
en tilknyttet agent i forbindelse med grænseoverskridende
virksomhed fra Danmark i et andet EU/EØS-land m.v. Lov-
forslaget indeholder krav om de oplysninger, som selskaber-
ne og institutterne skal indsende til Finanstilsynet, hvis de
ønsker at anvende en tilknyttet agent i et andet EU/EØS-
land m.v. eller ved anvendelse af en tilknyttet agent i forbin-
delse med grænseoverskridende virksomhed fra Danmark til
et andet EU/EØS-land m.v. Finanstilsynet videresender i
forbindelse med notifikationen oplysningerne til tilsynsmyn-
dighederne i værtslandet. Hvis der er grund til at betvivle, at
virksomhedens administrative og finansielle struktur er for-
svarlig, kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysnin-
gerne.
Ligeledes fastlægges det, hvilke oplysninger Finanstilsynet
skal indhente fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, når uden-
landske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice og investe-
ringsaktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land
m.v., ønsker at udøve aktiviteter her i landet gennem en til-
knyttet agent.
2.6. Filialer og grænseoverskridende aktiviteter for tredje-
landsselskaber
2.6.1. Gældende ret
§ 33 i lov om finansiel virksomhed indeholder særlige regler
for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et tredjeland, og som ønsker at
udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet.
Efter gældende ret skal et udenlandsk kreditinstitut og inve-
steringsselskab, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, have
tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser med
værdipapirhandel her i landet. Endvidere er Finanstilsynet
tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om tilla-
delsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal
sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Herudover fremgår det af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed, at loven bl.a. finder anvendelse på filialer her i lan-
det af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er med-
delt tilladelse i et tredjeland, med de afvigelser, som filial-
forholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i henhold til in-
23
ternational aftale. Videre fremgår det, at Finanstilsynet fast-
sætter nærmere regler herom. Finanstilsynet har på bag-
grund heraf fastsat nærmere regler om tilladelsesproceduren
for de pågældende udenlandske kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ønsker at etablere en filial eller udøve
grænseoverskidende virksomhed til Danmark. Reglerne fin-
des i bekendtgørelse nr. 842 af 6. september 2005 om filialer
af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område og i bekendtgø-
relse nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren
for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske
Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser
med værdipapirhandel i Danmark.
2.6.2. MiFID II
MiFID II og MiFIR indeholder nye bestemmelser, der del-
vist harmoniserer adgangen for tredjelandsselskabers ydelse
af investeringsservice og investeringsaktiviteter i Danmark
med øvrige EU/EØS-lande m.v. Dette område er i dag natio-
nalt reguleret i de forskellige medlemslande. Tredje-lands-
selskaber, der er meddelt tilladelse efter disse nationale reg-
ler i dag, er således ikke omfattet af den frie udvekling af
tjenesteydelser eller etableringsretten i andre EU/EØS-lande
m.v. Af hensyn til harmonisering og under hensyntagen til
et princip om, at tredjelandsselskaber ikke bør behandles
mere lempeligt end virksomheder fra EU/EØS-lande m.v.,
indeholder artikel 39-43 i MiFID II således nye regler om
tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og udfø-
relse af investeringsaktiviteter gennem oprettelse af en filial.
Bestemmelserne i MiFID II suppleres af bestemmelser i arti-
kel 46-49 i MiFIR, der er direkte gældende og regulerer
tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice og udfø-
relse af investeringsaktiviteter efter en ækvivalensafgørelse
vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 47, stk. 1, i
MiFIR med eller uden filialetablering. En sådan ækvivalen-
safgørelse indebærer fastsættelse af, om de retlige og til-
synsmæssige rammer i et tredjeland er ækvivalent med, dvs.
svarer til, Unionens retlige og tilsynsmæssige rammer. End-
videre er der nærmere afgrænsede muligheder for nationale
ordninger på området for så vidt angår investeringsservice
eller investeringsaktiviteter til godkendte modparter eller
professionelle kunder.
2.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Den delvise harmonisering af adgangen for tredjelandselska-
bers ydelse af investeringsservice og investeringsaktiviteter
inden for EU/EØS indebærer behov for tilpasninger af § 33 i
lov om finansiel virksomhed, således at bestemmelsen frem-
adrettet ikke omfatter områder, der er direkte reguleret i Mi-
FIR. Endvidere skal de nye regler i MiFID II om tredje-
landsselskabers ydelse af investeringsservice og udførelse af
investeringsaktiviteter gennem oprettelse af en filial gen-
nemføres i en ny bestemmelse i lov om finansiel virksom-
hed. Det er i forbindelse hermed valgfrit for de enkelte EU/
EØS-lande m.v., om de ønsker at stille krav om etablering af
en filial ved levering af investeringsservice eller investe-
ringsaktiviteter til detailkunder eller kunder, der efter an-
modning kan behandles som professionelle kunder. Med
henblik på at styrke investorbeskyttelsen ved tredjelandssel-
skabers aktiviteter rettet mod danske detailkunder er det fun-
det hensigtsmæssigt at stille krav om filialetablering for at
opnå et passende beskyttelsesniveau.
2.6.4. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget ændres Finanstilsynets kompetence til at
meddele tilladelse og fastsætte nærmere regler om tilladel-
sesproceduren for tredjelandsselskaber, der ønsker at yde
grænseoverskridende investeringsservice eller udføre græn-
seoverskridende investeringsaktiviteter her i landet, til alene
at omfatte udenlandske kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, for hvilket
land Kommissionen ikke har vedtaget en ækvivalensafgørel-
se, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig. Så-
fremt Kommissionen har truffet en ækvivalensafgørelse, er
kompetencen til at træffe beslutning om registrering, hvoref-
ter et tredjelandsselskab kan yde investeringsservice eller
udøve investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser til godkendte modparter og professionelle
kunder, efter MiFIR tillagt ESMA og reguleret direkte i Mi-
FIR.
Ligeledes afgrænses muligheden for nationale ordninger til
værdipapirhandel i relation til godkendte modparter eller
professionelle kunder, og der indføres nyt krav om, at de på-
gældende tredjelandsselskaber skal etablere en filial her i
landet, såfremt de ønsker at tilbyde investeringsservice eller
investeringsaktiviteter til detailkunder eller kunder, der efter
anmodning kan behandles som professionelle kunder.
Herudover foreslås indførelse af en ny bestemmelse i § 33 a
i lov om finansiel virksomhed vedrørende muligheden for
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et tredjeland, for at yde investeringsser-
vice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden ac-
cessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en filial. Be-
stemmelsen gennemfører regler i MiFID II, herunder nær-
mere regler om, hvilke oplysninger de pågældende tredje-
landsselskaber skal give Finanstilsynet, når de ønsker at
etablere en filial, samt de nærmere krav, der skal være op-
fyldt, før Finanstilsynet giver tilladelse. Endvidere fastlæg-
ger bestemmelsen Finanstilsynets mulighed for inddragelse
af tilladelsen til det pågældende tredjelandsselskab til at yde
investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter her i
landet gennem en filial.
24
2.7. Aflønning af ansatte, der sælger eller rådgiver om fi-
nansielle instrumenter
2.7.1. Gældende ret
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder et forbud
mod anvendelse af visse typer af variabel løn for ansatte hos
en værdipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansiel-
le instrumenter til detailkunder, og hvor salget eller rådgiv-
ningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sælgeren
henholdsvis rådgiveren. Ansatte hos en værdipapirhandler,
der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter omfat-
tet af bilag 5 samt instrumenter og kontrakter omfattet af
regler udstedt i medfør af § 17 i lov om finansiel virksom-
hed, må således ikke modtage variable løndele, der er af-
hængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som an-
giver en salgsmængde af finansielle instrumenter, som skal
være opnået i forhold til kunder, der ikke er professionelle
kunder eller godkendte modparter.
§ 77 e blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
403 af 28. april 2014. Baggrunden for bestemmelsen var
rapporten »Den finansielle krise i Danmark – årsager, kon-
sekvenser og læring« udarbejdet af udvalget om finanskri-
sens årsager, som blev nedsat af den daværende regering i
2012. I rapporten fremhæves det, at der i årene op til den fi-
nansielle krise var et øget udbud og salg af komplicerede fi-
nansielle produkter til detailkunder. Det forøgede udbud og
salg var i mange tilfælde tæt forbundet med den enkelte an-
sattes muligheder for at opnå øget variabel aflønning i for-
hold til den opnåede salgsmængde. Det forhold, at der er en
sammenhæng mellem størrelsen på den variable løndel og
den opnåede salgsmængde øger risikoen for, at den pågæl-
dende ansatte kommer i en interessekonflikt, der kan medfø-
re, at detailkunder investerer i produkter, der er så komplice-
rede og risikofyldte, at disse ikke er egnede for den pågæl-
dende kunde.
Der findes i dag ikke aflønningsregler for ansatte, der sælger
eller rådgiver om finansielle instrumenter, hos forvaltere af
alternative investeringsfonde, investeringsrådgivere og fi-
nansielle rådgivere. Investeringsrådgivere og finansielle råd-
givere har ikke i dag pligt til at fastlægge en lønpolitik for
sine ansatte.
2.7.2. MiFID II
Efter artikel 24, stk. 10, 1. pkt., i MiFID II, skal et fonds-
mæglerselskab, der yder investeringsservice til kunder, sik-
re, at det ikke honorerer eller vurderer sine medarbejderes
indsats på en måde, der strider mod dets forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse. Ved kunder forstås enh-
ver fysisk eller juridisk person, til hvem virksomheden yder
investeringsservice m.v., jf. artikel 4, stk. 1, nr. 9, i MiFID
II.
Artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II indeholder endvidere
et forbud mod aflønningsordninger, salgsmål eller andre
ordninger, der vil kunne tilskynde ansatte hos et fondsmæg-
lerselskab, der yder investeringsservice til kunder, at anbefa-
le et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når
virksomheden kan anbefale et andet finansielt instrument,
der vil dække den pågældende kundes behov bedre.
Det følger endvidere af artikel 9, stk. 3, litra c, i MiFID II, at
fondsmæglerselskaber skal fastlægge en lønpolitik for ansat-
te, der er involveret i levering af tjenesteydelser til kunder.
Lønpolitikken skal fremme ansvarlig forretningsadfærd og
rimelig behandling af kunder samt forebygge interessekon-
flikter i forhold til virksomhedens kunder.
Det følger af artikel 1, stk. 3, i MiFID II, at artikel 24, stk.
10, og artikel 9, stk. 3, tillige finder anvendelse for penge-
og realkreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til CRD
IV, når de leverer en eller flere investeringsserviceydelser
og/eller udfører investeringsaktiviteter. Et investeringsfor-
valtningsselskab, der er værdipapirhandler, er via henvisnin-
ger i artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (heref-
ter UCITS-direktivet), til bestemmelser i MiFID I, nu Mi-
FID II, omfattet af artikel 24, stk. 10.
2.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Anvendelsesområdet for bestemmelsen i MiFID II, der stil-
ler krav om, at penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber, der er værdipapirhandlere, skal sikre, at
aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virk-
somhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste inte-
resse og forbuddet mod aflønningsordninger og salgsmål,
der kan tilskynde ansatte til at handle mod detailkunders
bedste interesse, er bredere end den gældende § 77 e i lov
om finansiel virksomhed. § 77 e indeholder alene et forbud
mod variabel aflønning af ansatte knyttet til salgsmål over
for detailkunder, og hvor salget eller rådgivningen sker ved
direkte kontakt mellem kunden og sælgeren henholdsvis
rådgiveren.
Investeringsrådgivere og finansielle rådgivere har mulighed
for at udføre visse former for investeringsservice, nemlig in-
vesteringsrådgivning og modtagelse og videreformidling af
ordrer. Derfor skal disse virksomheder også være omfattet
af aflønningsreglerne i MiFID II, jf. de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.4.3. Der vil således også i sådanne virksom-
heder være mulighed for, at den rådgivning, som kunderne
modtager, kan få et indhold i strid med kundens interesser,
hvis rådgiveren bliver aflønnet på en måde, der indeholder
incitamenter til at fremhæve et investeringsprodukt frem for
et andet. Eftersom investeringsrådgivere og finansielle råd-
givere ikke har mulighed for at sælge finansielle produkter
25
men alene at rådgive om investeringer og formidle kundens
ordrer til en værdipapirhandler, vil der alene være behov for
at stille krav om, at sikre, at aflønning af virksomhedens an-
satte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse.
Penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber er
allerede i dag underlagt et krav om en lønpolitik for virk-
somhedens ansatte, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring. Kravene til lønpolitik-
kens indhold er reguleret i bekendtgørelse nr. 1582 af 13.
december 2016 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og
investeringsforeninger, hvori kravene i MiFID II til lønpoli-
tikken er implementeret.
2.7.4. Lovforslagets indhold
Med forslaget fastsættes i lov om finansiel virksomhed en
pligt for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmægler-
selskaber, der er værdipapirhandlere, samt for investerings-
forvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapir-
handlere, til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte
ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, herunder god skik-reglerne i §
43 i lov om finansiel virksomhed. Lovforslaget indeholder
endvidere forslag om justering af det gældende forbud mod
variabel aflønning af ansatte knyttet til salgsmål over for de-
tailkunder i § 77 e i lov om finansiel virksomhed, således at
dette forbud omfatter ethvert salgsmål, der kan tilskynde an-
satte til at handle mod detailkunders bedste interesse.
En tilsvarende pligt vil blive indført for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, investeringsrådgivere og finansielle
rådgivere. Investeringsrådgivere og finansielle rådgivere vil
endvidere blive forpligtet til at fastlægge en lønpolitik, der
fremmer rimelig behandling af kunder og forebygger inte-
ressekonflikter for ansatte, der yder investeringsrådgivning
og modtager og formidler ordrer til en værdipapirhandler.
2.8. Krav om nomineringsudvalg for fondsmæglerselskaber
2.8.1. Gældende ret
De gældende regler i kapitel 8 i lov om finansiel virksomhed
fastsætter en række krav til ledelse og indretning af finan-
sielle virksomheder, herunder § 80 a vedrørende nedsættelse
af nomineringsudvalg. Et nomineringsudvalg har bl.a. til op-
gave at foreslå kandidater til valg til bestyrelsen, opstille
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-
relsen og løbende vurdere, om den samlede bestyrelse har
den fornødne kombination af viden, faglig kompetence,
mangfoldighed og erfaring. Det følger af § 80 a, at pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret mar-
ked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetids-
punktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat-
te, skal nedsætte et nomineringsudvalg. Bestemmelsen inde-
holder derudover en beskrivelse af nomineringsudvalgets
forpligtelser.
2.8.2. MiFID II
Ifølge artikel 9, stk. 1, i MiFID II skal fondsmæglerselska-
ber og deres ledelsesorganer opfylde bestemmelserne i arti-
kel 88 og 91 i CRD IV. Artikel 88, stk. 2, indeholder krav
om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, inter-
ne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kom-
pleksitet, skal nedsætte et nomineringsudvalg.
2.8.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Gennemførelsen af kravet i MiFID II om nedsættelse af no-
mineringsudvalg medfører en udvidelse af anvendelsesom-
rådet for § 80 a i lov om finansiel virksomhed, så alle typer
af fondsmæglerselskaber fremover er omfattet af bestem-
melsen, hvis fondsmæglerselskabet opfylder de størrelses-
mæssige kriterier i bestemmelsen. Formålet hermed er at
sikre, at alle større fondsmæglerselskaber, uanset hvilke ak-
tiviteter de udfører, nedsætter et udvalg, der skal have sær-
ligt fokus på bestyrelsens pligt til løbende at sikre, at besty-
relsen har den påkrævede viden, faglige kompetencer og er-
faring til at kunne forstå fondsmæglerselskabets aktiviteter
og risici.
2.8.4. Lovforslagets indhold
Forslaget indeholder en ændring af anvendelsesområdet for
§ 80 a vedrørende nedsættelse af nomineringsudvalg, såle-
des at denne fremover omfatter alle fondsmæglerselskaber,
som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret mar-
ked, eller som i 2 på de seneste regnskabsår på balancetids-
punktet har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, og ikke
som hidtil alene fondsmæglerselskaber I.
2.9. Organisation og indretning af værdipapirhandlere
2.9.1. Gældende ret
De gældende regler i § 72 i lov om finansiel virksomhed
fastsætter overordnede organisatoriske krav for finansielle
virksomheder, der har tilladelse til at drive virksomhed som
værdipapirhandler, herunder krav om passende regler og
procedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og le-
delsen i virksomheden samt organisatoriske krav til virk-
somhederne med henblik på at imødegå interessekonflikter.
2.9.2. MiFID II
26
Ifølge artikel 16 i MiFID II skal investeringsselskaber opfyl-
de en række nærmere fastsatte organisatoriske krav. Bestem-
melsen finder tillige anvendelse på kreditinstitutter, når de
yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter,
jf. artikel 1, stk. 3, i MiFID II.
I henhold til artikel 16, stk. 2, i MiFID II skal et investe-
ringsselskab bl.a. opstille regler og procedurer, som måtte
være nødvendige til sikring af, at selskabet, herunder dets
ledere, ansatte og tilknyttede agenter, overholder selskabets
forpligtelser i henhold til MiFID II og passende regler for
disse personers personlige transaktioner. Videre fremgår det
bl.a. af artikel 16, stk. 3, i MiFID II, at et investeringssel-
skab til stadighed skal have og anvende effektive organisa-
toriske og administrative ordninger med henblik på at træffe
sådanne rimelige foranstaltninger, som måtte være nødven-
dige for at hindre interessekonflikter, jf. artikel 23 i MiFID
II, der kan skade kundernes interesser. Artikel 23 i MiFID II
indeholder nærmere krav om de forholdsregler, som selska-
berne skal træffe for at påvise og forebygge eller håndtere
interessekonflikter mellem selskaberne selv, herunder dets
ledere, ansatte og tilknyttede agenter, og selskabernes kun-
der eller mellem kunderne.
2.9.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Gennemførelsen af MiFID II giver anledning til visse æn-
dringer af § 72 i lov om finansiel virksomhed, herunder som
følge af, at der som noget nyt gives fondsmæglerselskaber
og kreditinstitutter, der udfører aktiviteter som nævnt i bilag
4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, adgang til at ud-
pege tilknyttede agenter. Herudover giver ændringen af be-
stemmelsen vedrørende interessekonflikter i MiFID II samt
et ønske om en mere direktivnær gennemførelse anledning
til ændringer, hvorfor § 72, stk. 2, nr. 2, vedrørende interes-
sekonflikter nyaffattes. Ophævelsen af kravet om, at penge-
og realkreditinstitutter skal have en særskilt værdipapirhand-
lertilladelse, giver også anledning til ændringer i bestemmel-
sen.
2.9.4. Lovforslagets indhold
Med forslaget vil de gældende krav om passende regler og
procedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og le-
delsen i virksomheden tillige finde anvendelse i relation til
de af virksomheden udpegede tilknyttede agenter. Samtidig
foreslås det at ændre bestemmelsen, således at den omhand-
ler virksomheder, der er værdipapirhandlere. Endvidere
foreslås § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed ny-
affattet, så bestemmelsen omfatter de overordnede organisa-
toriske krav til virksomhederne i relation til interessekon-
flikter, hvorimod de nærmere krav herom, herunder nye
krav til virksomhederne som følge af gennemførelsen af Mi-
FID II, fremadrettet fastlægges i bekendtgørelse, jf. § 72,
stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.
2.10. Krav om interne retningslinjer for produktgodkendelse
2.10.1. Gældende ret
Finansielle virksomheder er i dag underlagt en række krav
til ledelse og styring. De overordnede krav fremgår af § 71 i
lov om finansiel virksomhed og er samtidig uddybet i to le-
delsesbekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 1321 af 25. no-
vember 2015 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
og bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2016 om ledel-
se og styring af forsikringsselskaber m.v. Af ledelsesbe-
kendtgørelserne fremgår det, at finansielle virksomheder
skal have forretningsgange for udvikling og godkendelse af
nye produkter og væsentlige ændringer i eksisterende pro-
dukter. Formålet med disse retningslinjer er at sikre, at virk-
somheden ikke bliver påført utilsigtede risici, som i yderste
konsekvens kan true virksomhedens eksistens.
2.10.2. MiFID II
MiFID II indeholder en ny forpligtelse for finansielle virk-
somheder og forvaltere af alternative investeringsfonde til at
have interne retningslinjer for udvikling og distribution af
nye finansielle instrumenter ud fra hensynet til kunderne og
deres behov. Formålet med de nye krav er at sikre, at virk-
somhederne har fokus på kundernes behov og interesser, når
de udvikler nye produkter, og ikke kun på, hvad der tjener
virksomhedens egne interesser. Direktivet indeholder en be-
myndigelse til Kommissionen til at udstede en delegeret
retsakt, der nærmere fastlægger krav til indholdet af disse
retningslinjer. Denne retsakt forventes udstedt ultimo 2017.
Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der ud-
vikler og distribuerer forsikrings- og pensionsprodukter, vil
blive underlagt samme forpligtelser efter EuropaParlamen-
tets og Rådets direktiv 2016/97 af 20. januar 2016 om for-
sikringsdistribution (herefter forsikringsdistributionsdirekti-
vet). Dette direktiv indeholder ligeledes en bemyndigelse til
Kommissionen til at udstede en delegeret retsakt, der nær-
mere fastlægger kravene til indholdet af retningslinjerne.
Denne retsakt forventes udstedet i foråret 2017. Endelig har
det europæiske banktilsyn, EBA, udarbejdet retningslinjer
med tilsvarende krav, der dækker penge- og realkreditinsti-
tutters udvikling af bank- og realkreditprodukter.
2.10.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Der skal gennemføres regler om produktgodkendelse og
produktdistribution for både pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber og forsik-
ringsformidlere i henhold til MiFID II, forsikringsdistributi-
onsdirektivet og guidelines fra EBA. Disse retsakter har
overordnet det samme indhold, men kan derudover indehol-
de eller suppleres af level II regulering, der er tilpasset de
enkelte områder. På den baggrund vurderer Erhvervsmini-
steriet, at det mest hensigtsmæssige vil være at indføre et
overordnet krav i § 71 om, at finansielle virksomheder skal
27
have internes retningslinjer for produktudvikling, og at der
med hjemmel i samme bestemmelse kan fastsættes nærmere
regler, der udmønter de mere specifikke krav på de enkelte
områder.
2.10.4. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indføres et overordnet krav i § 71 om, at
finansielle virksomheder skal have interne retningslinjer for
produktudvikling og intern godkendelse ud fra hensynet til
kunden. Dette overordnede krav vil blive præciseret og ud-
bygget i en ny bekendtgørelse om produktgodkendelsespro-
cedurer, når de endelige krav er fastsat i de delegerede rets-
akter, som Kommissionen udsteder i medfør af henholdsvis
MiFID II og forsikringsdistributionsdirektiv samt i EBA’s
retningslinjer.
Finanstilsynet skal sikre, at virksomhederne lever op til de
nye krav, og Finanstilsynet vil med vedtagelse af lovforsla-
get få beføjelse til at udstede permanente forbud mod mar-
kedsføring, distribution eller salg af bestemte finansielle in-
strumenter og pakkede investeringsprodukter m.m., hvis dis-
se udgør en væsentlig trussel mod investorbeskyttelsen eller
markedets stabilitet. De nye opgaver for Finanstilsynet kræ-
ver en mere proaktiv markedsovervågning med investering-
sprodukter og services, som vurderes at kræve yderligere
ressourcer til Finanstilsynet.
2.11. Liste over finansielle instrumenter
2.11.1. Gældende ret
Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed oplister de instru-
menter, som værdipapirhandlere kan udføre aktiviteter med.
Den gældende liste indeholder instrumentet valutaspotfor-
retninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå for-
tjeneste ved kursændringer på valuta, jf. bilag 5, nr. 11, til
lov om finansiel virksomhed. I forbindelse med gennemfø-
relsen af MiFID I blev valutaspotforretninger i investerings-
øjemed oprettet på listen i lov om finansiel virksomhed,
selvom dette instrument ikke fremgik af bilaget til MiFID I.
Dette instrument fremgår således heller ikke af listen over
finansielle instrumenter i MiFID II.
2.11.2. MiFID II
De instrumenter, der er omfattet af anvendelsesområdet i
MiFID II og MiFIR, er samlet under fællesbetegnelsen fi-
nansielle instrumenter og oplistet i bilag I, afsnit C, jf. arti-
kel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II og artikel 2, stk. 1, nr. 9, i
MiFIR. Bilag I, afsnit C, til MiFID I videreføres med visse
ændringer i bilag I, afsnit C, til MiFID II.
2.11.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Bilag 5 til lov om finansiel virksomhed gennemfører den
gældende liste over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit
C til MiFID I, der oplister de instrumenter, der defineres
som finansielle instrumenter, og som værdipapirhandlere
kan udføre aktiviteter med. Med MiFID II udvides listen
over finansielle instrumenter i relation til derivater og emis-
sionskvoter. Dette sker som følge af oprettelsen af den nye
kategori af markedsplads benævnt en organiseret handelsfa-
cilitet (OHF) samt klassificering af emissionskvoter som fi-
nansielle instrumenter. Med forslaget gennemføres udvidel-
sen af listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C,
til MiFID II, i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at tilrette listen i
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, så den er i overens-
stemmelse med listen over finansielle instrumenter i MiFID
II samt tilrette terminologien til terminologien i MiFID II.
Dette henset til at begrebsanvendelsen i MiFID II vil blive
anvendt i en lang række sekundære EU-retsakter med direk-
te anvendelse i dansk ret.
2.11.4. Lovforslagets indhold
Med forslaget udvides listen over finansielle instrumenter i
bilag 5 til lov om finansiel virksomhed som følge af udvi-
delse af listen i henhold til bilag I, afsnit C, til MiFID II.
Endvidere ensrettes listen over finansielle instrumenter i lov
om finansiel virksomhed med listen over finansielle instru-
menter i MiFID II, hvormed valutaspot i investeringsøjemed
ophæves fra listen og med forslaget således ikke længere
oplistes som et finansielt instrument. Dermed sikres en di-
rektivkonform gennemførelse af listen over finansielle in-
strumenter i dansk ret. Herudover præciseres det, at bilag 5
oplister »finansielle instrumenter« fremfor »instrumenter« i
overensstemmelse med den danske sprogudgave af MiFID
II ligesom terminologien tilrettes til terminologien i MiFID
II.
2.12. Justering af reglerne om tilladelse som CO2-kvoteby-
der
2.12.1 Gældende ret
Den gældende § 343 v i lov om finansiel virksomhed inde-
holder krav om, at CO2-kvotebydere skal have tilladelse af
Finanstilsynet. Finanstilsynet kan give visse virksomheder
tilladelse til at byde på auktioner for kvoter for drivhusgase-
missioner for egen regning eller på vegne af kunder til virk-
somhedens hovederhverv for kundens regning. Tilladelse
kan således alene gives til de virksomheder, der handler for
egen regning med finansielle instrumenter og/eller yder in-
vesteringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf.
bilag 5, nr. 10, til lov om finansiel virksomhed til kunder in-
denfor virksomhedernes egentlige hovederhverv, og hvor
denne aktivitet er en accessorisk aktivitet til virksomhedens
hovederhverv på koncernniveau, og hvor dette hoveder-
28
hverv ikke er investeringsservice eller virksomhed som pen-
geinstitut eller realkreditinstitut i henhold til denne lov.
Baggrunden for, at det alene er denne type virksomheder,
som kan få tilladelse som CO2-kvotebyder, er Kommissio-
nens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det
tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvo-
ter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse
med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter
CO2-auktionerings-forordningen), hvoraf det fremgår, at
virksomheder, som er omfattet af undtagelsen om accesso-
risk aktivitet i MiFID I, kan få tilladelse til - som accesso-
risk aktivitet til deres hovederhverv - at byde på auktioner
for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller
for kunder indenfor virksomhedens hovederhverv.
2.12.2. MiFID II
Artikel 2 i MiFID II indeholder en række undtagelser til di-
rektivets anvendelsesområde, herunder undtagelse for nær-
mere angivne fysiske og juridiske personer, der udfører vis-
se investeringsservice og investeringsaktiviteter på accesso-
risk niveau. Tilsvarende indeholdt MiFID I en række undta-
gelser i artikel 2, der dog modificeres med MiFID II.
2.12.3 Erhvervsministeriets overvejelser
MiFID II indskrænker undtagelsen i artikel 2, der undtager
personer, der alene udfører investeringsservice som en ac-
cessorisk aktivitet fra kravet om tilladelse som investerings-
selskab. Da CO2-auktionerings-forordningen sammenkobler
personer omfattet af undtagelsen om accessorisk aktivitet
med, hvilke personer der kan ansøge om at byde på CO2-
kvote-auktioner, vil indskrænkningen af undtagelsen i Mi-
FID II skulle afspejles i kapitlet om CO2-kvotebydere i lov
om finansiel virksomhed.
2.12.4. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der foretages en justering af, hvilke virksom-
heder der kan opnå tilladelse som CO2-kvotebyder i hen-
hold til lov om finansiel virksomhed og dermed opnå tilla-
delse til at byde på auktioner for drivhusgasemissioner
(CO2-kvoter). Justeringen medfører, at lidt færre virksom-
heder vil kunne blive CO2-kvotebyder.
2.13. Whistleblowerordning
2.13.1. Gældende ret
§ 75 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor
dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering begået af virksomheden, herun-
der af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomhe-
den.
Efter § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder stk.
1 ikke anvendelse for et forsikringsselskab, et investerings-
forvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har
tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, Afsnit A,
nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer
kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i
gældsforhold til deres kunder, når selskaberne beskæftiger
flere end fem ansatte.
§ 75 a i lov om finansiel virksomhed blev indført ved lov nr.
268 af 25. marts 2014, der gennemførte CRD IV.
På baggrund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet, blev der i den finansielle
lovgivning generelt indført et krav om, at virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet skulle indføre en såkaldt whistle-
blowerordning. Den politiske aftale fastsatte, at interne
whistleblowerordninger kan etableres via en kollektiv over-
enskomst, og at finansielle virksomheder med fem ansatte
eller derunder undtages fra kravet om etablering af en whist-
leblowerordning i det omfang, det er foreneligt med EU-reg-
lerne.
2.13.2. MiFID II
Efter artikel 73, stk. 2, i MiFID, II skal medlemslandene stil-
le krav om, at fondsmæglerselskaber, markedsoperatører,
udbydere af dataindberetningstjenester, kreditinstitutter, der
beskæftiger sig med investeringsaktiver og accessoriske tje-
nesteydelser, og filialer af tredjelandsselskaber har passende
procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indbe-
rette potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en
særlig uafhængig og selvstændig kanal.
2.13.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kravet i MiFID II
om, at bl.a. fondsmæglerselskaber skal have passende proce-
durer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette
potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en sær-
lig uafhængig og selvstændig kanal medfører, at den gæl-
dende undtagelse for fondsmæglerselskaber, der alene har
tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, Afsnit A,
nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer
kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i
gældsforhold til deres kunder, i § 75 a, stk. 3, i lov om fi-
nansiel virksomhed, ikke kan opretholdes, da MiFID II ikke
giver mulighed herfor.
29
2.13.4. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget ophæves den gældende undtagelse i § 75
a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, for så vidt angår
fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve
en eller flere af de i bilag 4, Afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævn-
te tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller
aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder. Dette bevirker, at disse fondsmæglerselskaber skal
etablere en indberetningsordning i medfør af § 75 a, stk. 1,
uanset hvor mange ansatte det pågældende fondsmæglersel-
skab beskæftiger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
I forbindelse med indførelse af regler om tilknyttede agen-
ter, vil Finanstilsynet skulle sikre, at en virksomhed kun kan
operere som tilknyttet agent, hvis det kan sandsynliggøres,
at virksomheden kan leve op til kravene for at opnå en regi-
strering, herunder krav til agentvirksomhedens ledelse og
kompetencekrav til dens ansatte. Finanstilsynet vil derud-
over skulle føre tilsyn med, at værdipapirhandlerne kontrol-
lerer, at de af virksomheden udpegede agenter overholder de
relevante regler og selvstændigt fører tilsyn med, at agenter-
ne overholder de regler, de er underlagt, herunder særligt
reglerne om investorbeskyttelse. Det vil kunne indebære et
vist merarbejde for Finanstilsynet.
Endvidere skal Finanstilsynet sikre, at værdipapirhandlere
lever op til de nye krav om at etablere procedurer for pro-
duktudvikling og løbende overvågning af de investering-
sprodukter, de udvikler (produktstyring), som indsættes med
lovforslaget.
Med lovforslaget får Finanstilsynet desuden beføjelse til at
udstede permanente forbud mod markedsføring, distribution
eller salg af bestemte finansielle instrumenter m.m., hvis
disse udgør en væsentlig trussel mod investorbeskyttelsen
eller markedets stabilitet. De nye opgaver for Finanstilsynet
kræver en mere proaktiv markedsovervågning med investe-
ringsprodukter og services og vurderes at kræve yderligere
ressourcer til Finanstilsynet.
Som det også fremgår af pkt. 4. i de almindelige bemærk-
ninger til forslag til lov om kapitalmarkeder, som nærværen-
de lovforslag fremsættes sammen med, har regeringens øko-
nomiudvalg taget stilling til et bevillingsønske i relation til
implementeringen af MiFID II, MiFIR og markedsmis-
brugsforordningen, der blev fremsat af Erhvervsministeriet
på opfordring fra Finanstilsynets bestyrelse. Der blev anmo-
det om 2 årsværk i 2015, 17 årsværk i 2016, 29 årsværk i
2017, 29 årsværk i 2018 og 28 årsværk i 2019. Der blev
endvidere anmodet om bevilling til it-systemer for ca. 3
mio. kr. i 2017 stigende til 23 mio. kr. i 2019. Bevillingsøn-
sket blev tiltrådt den 10. december 2015.
Det vurderes, at det øgede ressourceforbrug, som nærværen-
de lovforslag medfører kan afholdes inden for egen ramme
henset til ovenstående bevilling.
Det anses ikke for muligt at finansiere det ovenfor opgjorte
ressourcetræk inden for Finanstilsynets rammer. Udgifterne
foreslås dækket via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed, hvoraf Finanstilsynet kan op-
kræve gebyr efter §§ 363-367 i lov om finansiel virksom-
hed. Der vil være tale om et nyt ikke-fiskalt gebyr til dækn-
ing af omkostninger ved nye kontrol- og tilsynsopgaver. Al-
le tilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger fra sekto-
ren. I lov om finansiel virksomhed fremgår det af §§
360-370, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt ud-
gifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjeneste-
ydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er
underlagt Finanstilsynets tilsyn.
De øgede udgifter dækkes via den eksisterende hjemmel i
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finans-
tilsynet kan opkræve afgifter fra sektoren. Alle tilsynets ud-
gifter er fuldt dækket af betalinger fra sektoren. Det fremgår
af § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstil-
synets bevilling i finansloven tillagt forventede udgifter til
advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser op-
kræves som afgift fra de virksomheder, som er omfattet af
Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370 i lov om finansiel virk-
somhed.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative
konsekvenser for kommuner og regioner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget medfører negative erhvervs-
økonomiske konsekvenser, der dog ikke overskrider baga-
telgrænserne for henholdsvis administrative og øvrige efter-
levelseskonsekvenser. Bagatelgrænserne for de administrati-
ve konsekvenser lyder på 4 mio. kr. årligt, og for de øvrige
efterlevelseskonsekvenser lyder det på 10 mio. kr. årligt.
Idet konsekvenserne ikke vurderes at være over bagatel-
grænserne, vil de ikke blive kvantificeret nærmere, men de
er beskrevet kvalitativt nedenfor.
Nedenfor knyttes en række nærmere bemærkninger til de
med lovforslaget forbundne erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
4.1. Betaling af afgifter til Finanstilsynet
30
Da forslaget indebærer en ændring af reglerne om betaling
af afgift til Finanstilsynet for visse virksomheder, medfører
forslaget økonomiske konsekvenser for disse svarende til af-
giftskravet for de omfattede virksomheder. Der henvises til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 88, for
en nærmere gennemgang af forslaget.
4.2. Tilknyttede agenter
Lovforslaget vil åbne mulighed for, at penge- og realkredit-
institutter samt fondsmæglerselskaber fremadrettet kan be-
nytte tilknyttede agenter som afsætningskanal. Eftersom der
er tale om en valgmulighed for virksomhederne, og konse-
kvensen af lovforslaget isoleret set er, at virksomhederne får
en supplerende afsætningskanal, som de ikke har i dag, vur-
deres forslaget at indebære positive øvrige efterlevelseskon-
sekvenser for de virksomheder, der vil anvende agentmulig-
heden. Det er dog ikke muligt at opgøre disse nærmere.
4.3. Overflytning af reguleringen af investeringsrådgivere til
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og
gennemførelse af MiFID II’s regler for investeringsrådgive-
re
Tilpasningerne til reglerne i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere indebærer visse mindre byrder. Inve-
steringsrådgivere, der vil markedsføre sig med, at de yder
uafhængig rådgivning, vil fremover ikke kunne modtage
provisioner og andre former for belønning fra andre virk-
somheder, mens virksomheder, der fortsat ønsker at modta-
ge provisioner, vil skulle oplyse deres kunder herom. Endvi-
dere vil virksomhederne blive omfattet af aflønningsregler
som følge af tilpasningerne til MiFID II. Efter disse regler
skal virksomheden opstille en lønpolitik uden salgsmål, der
kan indebærer en interessekonflikt i forhold til virksomhe-
dens kunder. Endelig følger det af lovforslaget, at investe-
ringsrådgivere årligt skal indberette visse nøgletal om virk-
somhedens omsætning, antal kunder og antal rådgivere,
hvilket dog modsvares af, at de ikke længere vil være for-
pligtet til at indsende en årlig erklæring. Der er i dag ca. 45
virksomheder med tilladelse til at udøve investeringsrådgiv-
ning, og de negative administrative konsekvenser af de
ovenfor anførte byrder skønnes samlet set ikke at udgøre
mere end 4.000 kr. pr. virksomhed. Det svarer til admini-
strative konsekvenser for denne del af lovforslaget på i alt
ca. 180.000 kr. på samfundsplan.
4.4. Whistleblowerordning
Med lovforslaget ophæves den gældende undtagelse i § 75
a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, for så vidt angår
fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve
en eller flere af de i bilag 4, Afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævn-
te tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller
aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres
kunder. Dette bevirker, at disse fondsmæglerselskaber skal
etablere en indberetningsordning i medfør af § 75 a, stk. 1,
uanset hvor mange ansatte det pågældende fondsmæglersel-
skab beskæftiger.
I dag omfattes ca. ni fondsmæglerselskaber af den gældende
undtagelse i § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Med den foreslåede lovændring forventes de ni fondsmæg-
lerselskaber at skulle etablere en indberetningsordning i
overensstemmelse med det gældende § 75 a, stk. 1. Kravet
forventes hovedsageligt at medføre etableringsomkostninger
for de pågældende fondsmæglerselskaber. De løbende om-
kostninger hertil vurderes at være marginale, dels fordi en
ordning kan indrettes forholdsvis simpelt ved etablering af
en postkasse i allerede eksisterende mailsystemer, og dels
fordi virksomhederne forventes at kunne administrere ord-
ningen uden ansættelse af yderligere ressourcer. En ordning
vil endvidere kunne etableres via kollektiv overenskomst.
Der estimeres et timeforbrug på ca. 2 timer pr. virksomhed
til en timepris på 400 kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget udvider kravet om nedsættelse af nominerings-
udvalg, således at der fremover gælder krav herom i alle
fondsmæglerselskaber, som har kapitalandele optaget til
handel på et reguleret marked, eller som i 2 på de seneste
regnskabsår på balancetidspunktet har haft 1.000 eller flere
fuldtidsansatte, og ikke som hidtil alene fondsmæglerselska-
ber I. Et nomineringsudvalg har bl.a. til opgave at opstille
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-
relsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås.
For nuværende ventes ændringen ikke at få konkret betyd-
ning, da det i praksis kun er blandt de hidtil omfattede
fondsmæglerselskaber I, at der findes virksomheder af en
tilstrækkelig størrelse til at blive omfattet af ændringen.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af
dele af MiFID II. Lovforslaget indeholder endvidere konse-
kvensændringer i lov om finansiel virksomhed som følge af
MiFIR.
Efter ordlyden af MiFID II skal reglerne finde anvendelse i
medlemslandene fra den 3. januar 2017 og være gennemført
i national lovgivning senest den 3. juli 2016. Ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1034 af 23. juni
2016 om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for
31
finansielle instrumenter er fristerne i MiFID II udsat således,
at reglerne i stedet skal finde anvendelse i medlemslandene
fra den 3. januar 2018 og være gennemført i national lovgiv-
ning senest den 3. juli 2017. MiFIR finder anvendelse fra
den 3. januar 2018.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. decem-
ber til den 16. januar 2017 været sendt i høring hos følgende
organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Ca-
pital and Private Equity Association, Danmarks National-
bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikrings-
funktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv,
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
– DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk
Kredit Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Fi-
nansanalytikerforening, Datatilsynet, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer,
FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen,
Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet,
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISO-
BRO), Investeringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark),
ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit,
KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBu-
reau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredyg-
tigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitut-
ter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ Copen-
hagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforenin-
gen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regn-
skabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen,
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities
A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparen-
cy International Danmark, Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget vurderes at ville medføre et øget res-
sourcebehov for Finanstilsynet. Dette bl.a. i med-
før af den nye mulighed for at tilknytte agenter og
i medfør af de nye regler om, at værdipapirhandle-
re skal etablere procedurer for produktudvikling
og løbende overvågning af de investeringsproduk-
ter, de udvikler (produktstyring)
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget medfører nogle nye opgaver for Fi-
nanstilsynet.
Finanstilsynet får bl.a. tilført yderligere opgaver i
forbindelse med muligheden for at tilknytte agen-
ter og i medfør af de nye regler om, at værdipapir-
handlere skal etablere procedurer for produktud-
vikling og løbende overvågning af de investering-
sprodukter, de udvikler (produktstyring), som Fi-
nanstilsynet skal sikre, at værdipapirhandlerne le-
ver op til.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vil åbne mulighed for,
at fondsmæglerselskaber og penge-
Det vurderes, at lovforslaget medfører negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, der dog ikke
32
og realkreditinstitutter fremadrettet
kan benytte tilknyttede agenter som
afsætningskanal. En tilknyttet agent
vil kunne markedsføre virksomhe-
dens ydelser overfor potentielle kun-
der, indgå kundeaftaler på dennes
vegne, modtage og formidle ordrer
til virksomheden og opbevare kunde-
midler på vegne af virksomheden. En
sådan mulighed findes ikke i dag.
overskrider bagatelgrænserne for henholdsvis ad-
ministrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser.
Bagatelgrænserne for de administrative konse-
kvenser lyder på 4 mio. kr. årligt, og for de øvrige
efterlevelseskonsekvenser lyder det på 10 mio. kr.
årligt.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes ikke at indebære negative
erhvervsøkonomiske konsekvenser, der overskri-
der bagatelgrænserne for henholdsvis administra-
tive og øvrige efterlevelseskonsekvenser. Bagatel-
grænserne for de administrative konsekvenser ly-
der på 4 mio. kr. årligt, og for de øvrige efterlevel-
seskonsekvenser lyder det på 10 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser
for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder en direktivnær gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MiFID II). Lovforslaget indeholder endvidere konsekvensændringer i lov om finan-
siel virksomhed som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR).
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
33
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)
Det foreslås at ændre fodnoten som konsekvens af, at lov-
forslaget gennemfører MiFID II.
I medfør af artikel 94, 1. afsnit, i MiFID II ophæves Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april
2004 om markeder for finansielle instrumenter den 3. januar
2017.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 361 i lov om finansiel virksomhed foreslås nyaffattet ved
dette lovforslag. Rækkefølgen i bestemmelsen ændres i den
forbindelse. Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, 1. pkt., er
en konsekvens heraf.
Bestemmelsen i § 361 fastsætter de afgifter en række fysiske
og juridiske personer årligt skal betale i grundbeløb til Fi-
nanstilsynet.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 1, stk. 4, 4. pkt., finder en række be-
stemmelser i lov om finansiel virksomhed anvendelse for fi-
lialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et EU/EØS-
land m.v., og som udfører sådan aktivitet her i landet.
Der foreslås en ændring af § 1, stk. 4, 4. pkt., hvorefter de
gældende krav i lov om finansiel virksomhed til filialer her i
landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre
investeringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., tillige
finder anvendelse for de pågældende virksomheders tilknyt-
tede agenter, der er etableret her i landet.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 16 og 35 i MiFID
II, der bl.a. vedrører kompetencefordelingen mellem hjem-
land og værtsland i relation til direktivets bestemmelser, når
et investeringsselskab eller kreditinstitut, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice eller udføre investe-
ringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., opretter en fi-
lial eller anvender en tilknyttet agent, der er etableret i et an-
det medlemsland uden for hjemlandet. Der er udover visse
præciseringer og enkelte tilføjelser tale om videreførelse af
tilsvarende bestemmelser i MiFID I.
Når der etableres en filial i et andet EU/EØS-land m.v., er
udgangspunktet hjemlandstilladelse og hjemlandstilsyn. Det
er imidlertid hensigtsmæssigt, at den kompetente myndig-
hed i det medlemsland, hvor filialen er beliggende (værts-
landet), får ansvaret for at håndhæve visse af direktivets be-
stemmelser, idet denne myndighed er tættest på filialen og
bedre kan afdække samt gribe ind over for eventuelle over-
trædelser af reglerne for filialens drift, jf. betragtning nr. 90
i præamblen til MiFID II.
I henhold til artikel 16, stk. 11, og artikel 35, stk. 8, i MIFID
II skal den kompetente myndighed i værtslandet således på-
tage sig ansvaret for at sikre, at de services, som filialen le-
verer på dets område, opfylder visse nærmere angivne be-
stemmelser i direktivet vedrørende sikring af investorbe-
skyttelse samt dokumentationskrav vedrørende filialens
transaktioner. Der henvises i denne forbindelse til bemærk-
ningerne til § 3, nr. 7, i lov nr. 108 af 7. februar 2007, som
disse fremgår af lovforslag nr. 20 af 4. oktober 2006, der ve-
drører værtslandets tilsyn, når der er etableret en filial. End-
videre skal værtslandet som noget nyt sikre, at filialen opfyl-
der betingelserne i artikel 14-26 i MiFIR, der indeholder
krav om gennemsigtighed for systematiske internalisatorer
og investeringsselskaber, der handler OTC, dvs. uden om en
markedsplads, samt krav om transaktionsindberetning.
Værtslandet må ikke herudover pålægge en filials organisa-
tion og drift yderligere krav, for så vidt angår områder, der
er omfattet af direktivet, jf. artikel 35, stk. 1, i MiFID II. § 3
i forslaget til lov om kapitalmarkeder, der fremsættes samti-
dig med nærværende lovforslag, indeholder en definition af
systematisk internalisering.
Ydelse af investeringsservice og udførelse af investeringsak-
tiviteter gennem etableringsretten kan enten ske ved opret-
telse af en filial eller ved anvendelse af en tilknyttet agent,
der er etableret i et andet medlemsland uden for hjemlandet,
jf. artikel 35, stk. 1, i MiFID II, der, for så vidt angår adgan-
gen til at tilknytte agenter, gennemføres med lovforslagets §
1, nr. 33.
Såfremt et investeringsselskab eller et kreditinstitut anven-
der en tilknyttet agent, som er etableret i et andet medlems-
land uden for hjemlandet med henblik på at levere investe-
ringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, er den til-
knyttede agent omfattet af direktivets bestemmelser vedrø-
rende filialer, jf. artikel 35, stk. 2, og artikel 35, stk. 7, i Mi-
FID II. På denne baggrund foreslås tilknyttede agenter her i
landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice eller udføre
investeringsaktiviteter i et andet EU/EØS-land m.v., omfat-
tet af samme værtslandstilsyn, som finder anvendelse for fi-
lialer, hvormed Finanstilsynet bl.a. skal føre tilsyn med den
tilknyttede agents overholdelse af krav vedrørende god skik
samt visse organisatoriske krav.
34
Herudover er der med den foreslåede tilføjelse af investe-
ringsaktiviteter alene tale om en sproglig tilpasning, jf. be-
mærkningerne til lovforslagets ændring af § 9, stk. 1, hvor
det foreslås at tilpasse de anvendte termer til sprogbrugen
anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR,
således at der sondres mellem investeringsservice, investe-
ringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver de
bestemmelser i loven, der gælder for filialer i Danmark af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet EU/EØS-land
m.v., og som udfører sådan aktivitet her i landet.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 4, 4. pkt., så §§ 46 a og 46 b i
lov om finansiel virksomhed, der blev indført med lov nr.
632 af 8. juni 2016, og som træder i kraft den 1. juli 2017,
også gælder for sådanne filialer, der yder investeringsservice
her i landet.
Den foreslåede ændring gennemfører artikel 35, stk. 8, i Mi-
FID II, hvorefter den kompetente myndig i det medlems-
land, hvor en filial er beliggende, skal sikre, at de tjeneste-
ydelser, som filialen leverer på medlemslandets område, op-
fylder de forpligtelser, der er fastsat i bl.a. artikel 24, stk. 7
og 8, i MiFID II. Disse bestemmelser er gennemført i §§ 46
a og 46 b i lov om finansiel virksomhed.
§ 46 a i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører arti-
kel 24, stk. 7, litra a, i MiFID II, indeholder nærmere regler
for, hvornår en værdipapirhandler må meddele sin kunde, at
værdipapirhandlerens investeringsrådgivning sker på uaf-
hængigt grundlag. Det er tilfældet, hvis der rådgives om et
bredt udsnit af finansielle instrumenter, som er på markedet,
og som er forskellige med hensyn til type og udstedere eller
produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål
imødekommes på passende vis. De finansielle instrumenter,
der rådgives om, må desuden ikke være begrænset til finan-
sielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af værdipa-
pirhandleren selv eller af andre juridiske personer, der enten
har snævre forbindelser med værdipapirhandleren eller har
så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med værdi-
papirhandleren, at dette kan indebære en risiko for at svæk-
ke det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
§ 46 b i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører arti-
kel 24, stk. 7, litra b, og artikel 24, stk. 8, i MiFID II, inde-
holder et forbud for en værdipapirhandler mod at modtage
og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og natu-
ralieydelser, der betales af tredjemand eller en person, som
handler på tredjemands vegne, ved uafhængig investerings-
rådgivning og porteføljepleje.
Om baggrunden for de pågældende bestemmelser og en
nærmere beskrivelse af disse henvises til de specielle be-
mærkninger til § 2, nr. 3, i lovforslag nr. L 159 af 30. marts
2016 om ændring af om ændring af lov om værdipapirhan-
del m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retspleje-
loven (Ændringer som følge af forordningen om markeds-
misbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalin-
ger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger
m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II)), Folketingstidende A 2015-16, s. 50-53.
Med den foreslåede ændring stilles der samme krav ved uaf-
hængig rådgivning og porteføljepleje, uanset om værdipa-
pirhandleren udøver de pågældende investeringsservice her i
landet på baggrund af en dansk tilladelse hertil eller gennem
en filial af en virksomhed, der er meddelt en sådan tilladelse
i et andet EU/EØS-land m.v.
Det foreslås, at denne ændring træder i kraft den 1. juli
2017, jf. lovforslagets § 22, stk. 2. Baggrunden for den fore-
slåede ikrafttrædelsesdato er, at § 46 a og § 46 b i lov om
finansiel virksomhed, der blev vedtaget ved lov nr. 632 af 8.
juni 2016 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven (Æn-
dringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt
gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra
tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direkti-
vet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II)),
træder i kraft den 1. juli 2017. Reglerne skal gælde både for
værdipapirhandlere, der leverer uafhængig investeringsråd-
givning og porteføljepleje her i landet på baggrund af en
dansk tilladelse hertil og gennem en filial af en virksomhed,
der er meddelt en sådan tilladelse i et andet EU/EØS-land
m.v. Derfor bør denne ændring træde i kraft på samme tids-
punkt som § 46 a og § 46 b, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 632 af 8.
juni 2016.
Til nr. 5 (§ 1, stk. 4, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed angiver de bestem-
melser i loven, der gælder for filialer. I § 1, stk. 4, 4. pkt.
angives de bestemmelser, der gælder for filialer i Danmark
af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt
tilladelse til at yde investeringsservice i et andet EU/EØS-
land m.v., og som udfører sådan aktivitet her i landet. I dag
gælder § 43 for sådanne filialer.
Det foreslås at indsætte et 5. pkt., hvorefter det følger, at fi-
lialer af her i landet af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-
vice i et andet EU/EØS-land m.v., og som udfører sådan ak-
tivitet her i landet ikke blot skal følge af § 43 om god skik,
men tillige regler udstedt i medfør af § 43. Det betyder, at de
bekendtgørelser om god skik, som er udstedt med hjemmel i
35
§ 43 fremover også finder anvendelse for filialer, som nævnt
i stk. 4, 4. pkt.
Regler udstedt i medfør af § 43 har til formål at sikre, at for-
brugerne på det finansielle område bliver behandlet på en
ordentlig og redelig måde af kompetente medarbejdere i de
finansielle virksomheder. Derfor er der fastsat specifikke
regler om information, rådgivning og kundebehandling i øv-
rigt samt regler om kompetencekrav til medarbejdere, der
har kundekontakt. Da kunder i filialer af udenlandske finan-
sielle virksomheder, der har tilladelse til at drive virksom-
hed her i landet, har samme beskyttelsesbehov, som kunder i
finansielle virksomheder, der har en dansk tilladelse, bør fi-
lialer være underlagt de samme forbrugerbeskyttende regler.
Efter § 43, stk. 2, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere
regler om redelig forretningsskik og god praksis for finan-
sielle virksomheder. Denne bemyndigelse er blandt andet
udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 330 af 7. april
2016 om god skik for finansielle virksomheder, bekendtgø-
relse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel og bekendtgørelse nr. 556 af 1. juni 2016
om den klageansvarlige og finansielle virksomheders hånd-
tering af klager. Erhvervsministeren har i medfør af § 43,
stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010
om information til forbruger om priser m.v. i pengeinstitut-
ter, bekendtgørelse nr. 44 af 19. januar 2014 om information
om gebyrer og andre omkostninger for forsikringsselskaber,
bekendtgørelse nr. 553 af 1. juni 2016 om risikomærkning
af investeringsprodukter og bekendtgørelse nr. 554 af 1. juni
2016 om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. En-
delig er der i medfør af § 43, stk. 4, fastsat kompetencekrav
til finansielle rådgivere, der yder investeringsrådgivning og
rådgivning om boligkredit i form af bekendtgørelse nr. 346
af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer, der yder
rådgivning om visse investeringsprodukter og bekendtgørel-
se nr. 329 af 7. april 2016 om kompetencekrav til boligkre-
ditgivere og boligkreditformidlere.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 1, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed fastslår lovens anvendelsesområde for kreditinstitutter
og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område og som udøver aktiviteter her i lan-
det.
I lovforslagets § 1, nr. 20-22, foreslås det at tilpasse de an-
vendte termer i lov om finansiel virksomhed til sprogbrugen
anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og MiFIR,
således at der sondres mellem investeringsservice, investe-
ringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser. På baggrund
heraf foreslås det i § 1, stk. 5, 2. pkt., ligeledes at tilpasse
ordlyden, således at det fremgår, at bestemmelsen omfatter
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice eller udføre investe-
ringsaktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske
Union m.v. Der er med den foreslåede ændring alene tale
om en sproglig tilpasning til ordlyden af MiFID II.
Til nr. 7 (§ 1, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 1, stk. 6, finder en række bestemmelser
i lov om finansiel virksomhed anvendelse for tjenesteydelser
med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter
og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område.
Det foreslås at ændre § 1, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed, så bestemmelsen fastslår, at de pågældende bestemmel-
ser finder anvendelse for tjenesteydelser med værdipapir-
handel ydet her i landet af kreditinstitutter og investerings-
selskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, og for hvilket land Kommis-
sionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i arti-
kel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor en sådan afgørelse ikke
længere er gyldig.
En afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR in-
debærer fastsættelse af, om de retlige og tilsynsmæssige
rammer i et tredjeland er ækvivalent med, det vil sige svarer
til, Unionens retlige og tilsynsmæssige rammer.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 42, der
gennemfører de nødvendige tilpasninger af § 33 i lov om fi-
nansiel virksomhed som konsekvens af vedtagelsen af Mi-
FIR. Disse tilpasninger af § 33 indebærer, at § 33, stk. 1,
fremadrettet fastslår, at et udenlandsk kreditinstitut og inve-
steringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta-
le med på det finansielle område, og for hvilket land Kom-
missionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i
artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor en sådan afgørelse ikke
længere er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til
grænseoverskridende at yde investeringsservice eller udføre
investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste-
ydelser her i landet til godkendte modparter eller professio-
nelle kunder.
Baggrunden herfor er, at artikel 46-49 i MiFIR indeholder
nye bestemmelser vedrørende tredjelandsselskabers ydelse
af investeringsservice og investeringsaktiviteter og således
indfører en delvis harmonisering af disse selskabers adgang
til EU-markederne. Hermed vil tredjelandsselskabers ydelse
af investeringsservice og investeringsaktiviteter, uden at der
oprettes en filial, under nærmere angivne betingelser være
direkte reguleret i MiFIR. Dette indebærer, at § 33, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed fremadrettet kun finder anven-
36
delse i tilfælde, der ikke er omfattet af forordningen. Som
konsekvens heraf foreslås anvendelsesområdet for lov om
finansiel virksomhed i § 1, stk. 6, tilsvarende tilpasset, så
bestemmelsen kun finder anvendelse i relation til de pågæl-
dende udenlandske kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ønsker at udøve grænseoverskidende virksomhed til
Danmark, og som har opnået tilladelse hertil i henhold til §
33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Tilladelse herefter
forudsætter, at Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse
som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller at en sådan
afgørelse ikke længere er gyldig. Dette kan gøre sig gælden-
de, hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en afgørel-
se vedrørende et tredjeland, ikke kan nå frem til en afgørel-
se, der fastlægger effektiv ækvivalens, eller en afgørelse
herom ikke længere er gyldig.
Den gældende § 77 e, i lov om finansiel virksomhed, inde-
holder et forbud mod anvendelse af variabel løn knyttet til
salgsmål over for ansatte, der sælger eller rådgiver om fi-
nansielle instrumenter til detailkunder. Med lovforslagets §
1, nr. 65-67, foreslås § 77 e, ændret som følge af artikel 24,
stk. 10, i MiFID II. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 65-67.
Det foreslås at lade henvisningen til § 77 e, udgå af § 1, stk.
6, i lov om finansiel virksomhed. Dette indebærer, at § 77 e
ikke vil finde anvendelse for tjenesteydelser med værdipa-
pirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta-
le med på det finansielle område, og for hvilket land Kom-
missionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i
artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller hvor en sådan afgørelse ikke
længere er gyldig.
Det følger af artikel 35, stk. 8, i MiFID II, at den kompeten-
te myndighed i det medlemsland, hvor en filial er beliggen-
de, skal sikre, at de tjenesteydelser, som filialen leverer på
medlemslandets område, opfylder de forpligtelser, der er
fastsat i bl.a. artikel 24 i MiFID II.
Forbuddet i § 77 e finder anvendelse for filialer her i landet
af udenlandske finansielle virksomheder, jf. det gældende §
1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Artikel 35, stk.
8, i MiFID II er således allerede gennemført i gældende
dansk ret.
Det er ikke hensigten, at § 77 e tillige skal finde anvendelse
for tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Uni-
onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en af-
gørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR, eller
hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig. Derfor fore-
slås det at lade henvisningen til § 77e i lov om finansiel
virksomhed udgå.
Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksom-
hed definerer, hvad der i loven forstås ved et investerings-
selskab. Det fremgår af bestemmelsen, at et investeringssel-
skab defineres som en juridisk eller fysisk person, hvis virk-
somhed består i at yde investeringsservice.
Betegnelsen investeringsselskab anvendes i lov om finansiel
virksomhed hovedsagligt om udenlandske virksomheder,
der udøver aktiviteter som omfattet af bilag 4, Afsnit A, til
lov om finansiel virksomhed. Disse kan i henhold til artikel
4, stk. 1, nr. 1, i MiFID II under nærmere angivne betingel-
ser være fysiske personer, hvorimod de tilsvarende danske
fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber, jf. § 12, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, nr. 3, hvorved et investe-
ringsselskab defineres som en juridisk eller fysisk person,
hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investe-
ringsservice til tredjemand eller udøve investeringsaktivite-
ter på et professionelt grundlag.
De foreslåede ændringer af § 5, stk. 1, nr. 3, er en konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 20-22, hvor det foreslås at til-
passe de anvendte termer vedrørende værdipapirhandlerakti-
viteter til sprogbrugen anvendt i de danske sprogudgaver af
MiFID II og MiFIR. Disse aktiviteter oplistes i bilag 4 til
lov om finansiel virksomhed og dækker dels over investe-
ringsservice for tredjemand, dels virksomheders egne inve-
steringsaktiviteter, eksempelvis handel for egen regning
med finansielle instrumenter. På baggrund heraf foreslås det
i lovforslagets § 1, nr. 20-22, at tilladelse som værdipapir-
handler er påkrævet, såfremt der ydes investeringsservice el-
ler udføres investeringsaktiviteter som et fast erhverv eller
på et professionelt grundlag, og således ikke kun såfremt der
ydes aktiviteter for tredjemand.
Som konsekvens heraf - og med henblik på en mere direk-
tivnær implementering - findes det hensigtsmæssigt at affat-
te definitionen af et investeringsselskab, således at det frem-
går, at definitionen udover fysiske og juridiske personer,
hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde investe-
ringsservice, tillige omfatter juridiske eller fysiske personer,
hvis faste erhverv eller virksomhed består i at udøve inve-
steringsaktiviteter på et professionelt grundlag. Der er med
den foreslåede ændring tale om en sproglig tilpasning til
ordlyden af MiFID II.
Definitionen gennemfører og er i overensstemmelse med ar-
tikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID II, der definerer et investerings-
selskab som en juridisk person, hvis sædvanlige erhverv el-
37
ler virksomhed består i at yde en eller flere former for inve-
steringsservice til tredjemand og/eller at udøve en eller flere
investeringsaktiviteter på erhvervsmæssigt grundlag. Med-
lemslandene kan lade definitionen af et investeringsselskab
omfatte selskaber, der ikke er juridiske personer under en
række nærmere angivne betingelser.
Til nr. 9 (§ 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed definerer hvad der i loven forstås ved begrebet investe-
ringsservice. Det fremgår af bestemmelsen, at investerings-
service defineres som de i bilag 4, afsnit A, nr. 1-8, anførte
aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-10, anførte
instrumenter.
Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, nr. 4, hvorved investe-
ringsservice og investeringsaktivitet defineres som aktivite-
terne nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbindelse med de i bilag 5
anførte instrumenter.
Baggrunden for denne ændring er, at artikel 4, stk. 1, nr. 2, i
MiFID II definerer investeringsservice og investeringsakti-
viteter som de i bilag I, afsnit A, anførte services og aktivi-
teter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede in-
strumenter, mens artikel 4, stk. 1, nr. 3, i MiFID II definerer
accessoriske tjenesteydelser som de i bilag I, afsnit B, anfør-
te tjenesteydelser. Der sondres således mellem investerings-
service, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydel-
ser, hvor investeringsservice og investeringsaktiviteter om-
handler service eller aktiviteter som nævnt i bilag I, afsnit A,
til MiFID II, og accessoriske tjenesteydelser omhandler ser-
vice nævnt i bilag I, afsnit B, til MiFID II.
Bilag I, afsnit A og B, til MiFID II er gennemført i bilag 4,
afsnit A og B, til lov om finansiel virksomhed, hvorfor det
foreslås at definere investeringsservice og investeringsakti-
viteter som aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbin-
delse med de i bilag 5 anførte instrumenter. Idet dette lov-
forslags § 1, nr. 101-115, indebærer, at de i bilag 5 anførte
instrumenter svarer til de i bilag I, afsnit C, til MiFID II om-
handlede instrumenter, henvises der i definitionen af inve-
steringsservice og investeringsaktiviteter til bilag 5 i sin hel-
hed.
Til nr. 10 (§ 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1, nr.
25, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og to steder i §
374, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget ændres betegnelsen værdipapirer til omsætte-
lige værdipapirer. Der er tale om en præcisering af, hvad der
i lovteksten forstås ved værdipapirer. Præciseringen ud-
springer af en ændring i begrebsanvendelsen, der er en kon-
sekvens af lov om kapitalmarkeder.
Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle in-
strumenter. Begrebet omsættelige værdipapirer skal forstås i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II,
som gennemføres i dansk ret i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om ka-
pitalmarkeder, hvortil der henvises.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet multilateral handelsfa-
cilitet. Det fremgår af bestemmelsen, at en multilateral han-
delsfacilitet defineres som et multilateralt handelssystem
(med undtagelse af regulerede markeder) der inden for sy-
stemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige
tredjeparters interesse i køb og salg af de i bilag 5, nr. 1-10,
nævnte instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan
måde, at der indgås en aftale om overdragelse.
Det foreslås at nyaffatte definitionen, således at definitionen
svarer til den, som fremgår af den tilsvarende definition i §
3, nr. 3, i lov om kapitalmarkeder. § 5, stk. 1, nr. 22, foreslås
således at definere en multilateral handelsfacilitet (MHF)
som ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige
tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumen-
ter kan sammenføres, og som drives i overensstemmelse
med reglerne i kapitel 17, 18, 20, 22 og 23, i lov om kapital-
markeder. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med defi-
nitionen af en operatør af en MHF i § 3, nr. 8, i lov om kapi-
talmarkeder.
Udtrykket system omfatter både markeder, der består i kraft
af et regelsæt og en egentlig handelsplads, og markeder, der
udelukkende består i kraft af et regelsæt. Der skal således
ikke nødvendigvis foreligge et teknisk system til matching
af ordrer, idet der i givet fald skal være tale om, at værdipa-
pirerne skal være optaget til handel efter markedets regler.
Udtrykket tredjeparters købs- og salgsinteresser skal forstås
bredt og omfatter ordrer, prisstillelser og interessemarkerin-
ger.
Definitionen svarer i store træk til definitionen af et regule-
ret marked, jf. § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, hvilket
afspejler det forhold, at regulerede markeder og MHF’er
begge har til formål at foranstalte organiseret handel, jf. be-
tragtning nr. 7 i præamblen til MiFIR. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 4, stk. 1, nr. 22, i MiFID II. Bestemmelsen
har ikke samme ordlyd som definitionen i MiFID II, men
der er ingen indholdsmæssig forskel mellem definitionen i
nærværende lovforslag og i MiFID II.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 1, nr. 35, litra a, i lov om finansiel virk-
somhed)
38
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet Fondsmæglerselskab I.
Det fremgår af bestemmelsen, at fondsmæglerselskab I defi-
neres som et fondsmæglerselskab, som har tilladelse til at
udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter eller som opbevarer kunders midler eller
værdipapirer.
Den gældende definition af fondsmæglerselskab I omfatter
de virksomheder, der er omfattet af definitionen af investe-
ringsselskab i artikel 3, stk. 1, nr. 2, i CRD IV, som henviser
til definitionen af investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 2,
i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber (herefter CRR). I hen-
hold til artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR defineres et investe-
ringsselskab i overensstemmelse med definitionen af inve-
steringsselskaber i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID I, dog med
undtagelse af kreditinstitutter, lokale firmaer og virksomhe-
der, der ikke har tilladelse til opbevaring og forvaltning af
finansielle instrumenter for kunders regning, og som kun
yder en eller flere af de investeringsservice eller investe-
ringsaktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 1, 2,
4 og 5, til MiFID I, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, og som derfor ikke kan komme i gælds-
forhold til deres kunder.
Dermed er det alene fondsmæglerselskaber med tilladelse til
at udøve en eller flere af følgende aktiviteter: forretninger
for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emis-
sioner, placering af finansielle instrumenter uden fast for-
pligtigelse, drift af multilaterale handelsfaciliteter eller op-
bevaring og forvaltning for investorers regning, herunder
depotvirksomhed, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, til lov
om finansiel virksomhed, eller fondsmæglerselskaber, som
opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som kan
komme i gældsforhold til deres kunder, som er omfattet af
definitionen af investeringsselskab i CRD IV, og som defi-
neres som fondsmæglerselskab I i gældende ret, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 8, i lovforslag nr. L 133 om ændring af
lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love frem-
sat 7. februar 2014.
Det foreslås at ændre § 5, stk. 1, nr. 35, litra a, således at de-
finitionen af fondsmæglerselskab I omfatter fondsmægler-
selskaber, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i
bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-10, nævnte aktiviteter, eller som
opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Dette indebæ-
rer at drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er) om-
fattes af definitionen af fondsmæglerselskab I.
Forslaget er en følge af, at gennemførelsen af MiFID II
medfører, at listen over investeringsservice og investerings-
aktiviteter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed
udvides med et nyt nummer 10 og dermed medtager drift af
organiserede handelsfaciliteter (OHF’er) som en kerneakti-
vitet, som værdipapirhandlere kan få tilladelse til, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 100.
Et investeringsselskab, der har tilladelse til drift af organise-
rede handelsfaciliteter (OHF’er), er ikke omfattet af undta-
gelserne til definitionen af et investeringsselskab i artikel 4,
stk. 1, nr. 2, i CRR, og omfattes således af definitionen af
investeringsselskab i CRD IV. Dette indebærer, at et inve-
steringsselskab, der har tilladelse til drift af organiserede
handelsfaciliteter (OHF’er), skal omfattes af definitionen af
fondsmæglerselskab I. Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1,
nr. 35, litra a, indebærer således, at definitionen af fonds-
mæglerselskab I efter gennemførelsen af MiFID II fortsat
omfatter de virksomheder, der er omfattet af definitionen af
et investeringsselskab i CRD IV.
Til nr. 13 (§ 5, stk. 1, nr. 53-58, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at indsætte en række nye numre i § 5, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. Med forslaget gennemføres
dele af artikel 4, stk. 1, i MiFID II, der definerer en række
termer, der anvendes i direktivet, og som følge heraf anven-
des i forbindelse med gennemførelsen af direktivets bestem-
melser i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i stk. 1, nr. 53, at accessoriske tjenesteydelser
defineres som tjenesteydelser som nævnt i bilag 4, afsnit B.
Dette er i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 20,
hvor det foreslås, at der som i den danske sprogudgave af
MiFID II og MiFIR sondres mellem investeringsservice, in-
vesteringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor
investeringsservice og investeringsaktiviteter omhandler ser-
vices eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, og ac-
cessoriske tjenesteydelser omhandler services som nævnt i
bilag 4, afsnit B. Den foreslåede definition af accessoriske
tjenesteydelser gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 3, i MiFID
II.
Det foreslås i stk. 1, nr. 54, at udførelse af ordrer for inve-
storers regning defineres som indgåelse af aftaler om køb el-
ler salg på investorers vegne af et eller flere finansielle in-
strumenter. Dette omfatter tillige indgåelse af aftaler om
salg på udstedelsestidspunktet af finansielle instrumenter,
der udstedes af et investeringsselskab eller et kreditinstitut.
Forslaget gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 5, i MiFID II, i
hvilken forbindelse det som noget nyt præciseres, at definiti-
onen af udførelse af ordrer tillige omfatter det tilfælde, hvor
investeringsselskaber og kreditinstitutter på det primære
marked distribuerer finansielle instrumenter, som de selv har
udstedt, uden at yde nogen rådgivning, jf. betragtning nr. 45
i præamblen til MiFID II. Dette med henblik på at styrke in-
vestorbeskyttelsen og således sikre, at investeringsselskaber
og kreditinstitutter, der distribuerer finansielle instrumenter,
som de selv udsteder i forbindelse hermed, er omfattet af
reglerne i MiFID II.
39
Det foreslås i stk. 1, nr. 55, at definere handel for egen reg-
ning som handel over egenbeholdningen, der resulterer i
handler med et eller flere finansielle instrumenter. Forslaget
gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 6, i MiFID II.
Handel for egen regning med finansielle instrumenter er om-
fattet af listen i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virk-
somhed, der indeholder de investeringsservice og investe-
ringsaktiviteter, der som udgangspunkt kræver tilladelse.
Begrebet omfatter i denne sammenhæng virksomheder, der
erhvervsmæssigt forvalter deres egen handelsbeholdning og
derfor påtager sig øgede risici forbundet med indgåelse af
handler og samtidig kan udgøre en modpartrisiko for andre
markedsdeltagere. Til tilladelseskravet er der imidlertid
knyttet særlige undtagelser, jf. artikel 2 i MiFID II, der for-
ventes implementeret i bekendtgørelse udstedt af Finanstil-
synet med hjemmel i § 9, stk. 10, til lov om finansiel virk-
somhed. Begrebet omfatter endvidere handel over egenbe-
holdningen i forbindelse med udførelse af kundeordrer, hvor
kunden har en modparts- eller leveringsrisiko.
I relation hertil fastslås det i betragtning nr. 24 i præamblen
til MiFID II, at handel for egen regning ved udførelse af
kundeordrer omfatter virksomheder, der udfører ordrer fra
forskellige kunder ved at matche dem på grundlag af ejer-
matchning (back-to-back-handel), hvorved de bør anses for
at optræde som ejere og bør være underlagt direktivets be-
stemmelser om både udførelse af ordrer for kunders regning
og handel for egen regning. Derimod vil udførelse af ordrer
vedrørende finansielle instrumenter som en accessorisk akti-
vitet mellem to personer, hvis hovederhverv på koncernni-
veau hverken er investeringsservice som omhandlet i MiFID
II eller bankvirksomhed som omhandlet i CRD IV, ikke væ-
re omfattet af definitionen af handel for egen regning ved
udførelse af kundeordrer, jf. betragtning nr. 25 i præamblen
til MiFID II.
Endvidere vil et fondsmæglerselskabs besiddelse af positio-
ner i finansielle instrumenter, der ikke indgår i handelsbe-
holdningen med henblik på at investere kapitalgrundlaget,
ikke blive betragtet som handel for egen regning, jf. artikel
29, stk. 4, i CRD IV, der er implementeret i gældende § 157
i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det følger, at kapital-
grundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til
at foretage handel for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
3, til lov om finansiel virksomhed, skal være placeret lang-
sigtet og ikke-spekulativt og derved opfylde betingelserne
for at være uden for handelsbeholdningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 56, at definere finansielle instrumen-
ter som instrumenter nævnt i bilag 5. Bestemmelsen gen-
nemfører artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II, der definerer
finansielle instrumenter som de i bilag I, afsnit C, anførte in-
strumenter. Som følge af de i lovforslaget foreslåede æn-
dringer til bilag 5 til lov om finansiel virksomhed bringes li-
sten over finansielle instrumenter i lov om finansiel virk-
somhed i overensstemmelse med listen over finansielle in-
strumenter i MiFID II. Således foreslås det bl.a. at ophæve
valutaspot i investeringsøjemed fra listen over finansielle in-
strumenter henset til, at det pågældende instrument ikke er
omfattet af listen over finansielle instrumenter i MiFID II,
jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 109.
Det foreslås i stk. 1, nr. 57, at definere derivater i overens-
stemmelse med artikel 2, stk. 1, nr. 29, i MiFIR. I MiFIR de-
fineres derivater som de finansielle instrumenter, der er defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c, i MiFID II, og som er
omhandlet i direktivets bilag I, afsnit C, nr. 4-10. Bestem-
melsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 49, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, nr. 58, at definere et investeringssel-
skabs værtsland som et andet medlemsland end hjemlandet,
hvor et investeringsselskab har en filial eller yder investe-
ringsservice eller udfører investeringsaktiviteter. Et investe-
ringsselskabs hjemland defineres som (i) det medlemsland,
hvor den pågældende har sit hovedkontor, hvis investerings-
selskabet er en fysisk person, (ii) det medlemsland, hvor det
registrerede hjemsted er beliggende, hvis investeringsselska-
bet er en juridisk person, og (iii) det medlemsland, hvor sel-
skabets hovedkontor er beliggende, hvis investeringsselska-
bet ifølge national lovgivning ikke har noget registreret
hjemsted, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 55, litra a, i MiFID II. Be-
stemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 56, i MiFID II.
Til nr. 14 (§ 5, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende bestemmelse, at Finanstilsynet
kan fastsætte nærmere regler om de i § 5, stk. 1, nr. 16, litra
c og d, nævnte mellemværender.
§ 5, stk. 8, er indsat i loven ved lov nr. 155 af 28. februar
2012 om ændring af bl.a. lov om finansiel virksomhed og
retter sig mod den i § 5, stk. 1, indeholdte definition af be-
grebet eksponering, tidligere benævnt engagement.
Da definitionen af begrebet eksponering i dag forefindes i §
5, stk. 1, nr. 18, og ikke nr. 16, foreslås bestemmelsen ænd-
ret.
Til nr. 15 (§ 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen angiver, hvilke virksomheder der skal have
tilladelse som pengeinstitut, og at pengeinstitutter kun må
udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 og virksomhed efter
§§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at tilføje et 3. pkt. til § 7, stk. 1, om, at penge-
institutter fremover kan udøve alle de aktiviteter, som frem-
går af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed, i
kraft af den almindelige pengeinstituttilladelse, som allerede
40
fremgår af § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Bag-
grunden for forslaget er, at det følger af MiFID II, som også
gennemføres i lov om kapitalmarkeder, at pengeinstitutter
bør kunne yde investeringsservice og udøve investeringsak-
tiviteter uden anden tilladelse end deres pengeinstituttilla-
delse. Derfor foreslås det, at pengeinstitutter fremover kan
udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pen-
geinstituttilladelsen.
Ændringen betyder samtidig, at de aktiviteter, der hidtil er
blevet anset for at være en integreret del af pengeinstitu-
tvirksomheden, jf. bilag 1 i lov om finansiel virksomhed,
fremover vil være omfattet af bilag 4.
Pengeinstitutter har i medfør af § 9, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skulle have tilladelse til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte aktiviteter. De øvrige ak-
tiviteter i bilag 4, afsnit A, anses for at være en integreret del
af pengeinstituttilladelsen, mens aktiviteterne i bilag 4, af-
snit B, anses for at være en integreret del af værdipapirhand-
lertilladelse
Kravet om en separat værdipapirhandlertilladelse blev ind-
ført ved lov nr. 453 af 10. juni 2003. Kravet blev den gang
først og fremmest begrundet i selve sammenskrivningen af
de mange sektorlove, og at det skulle være klart, at udøvelse
af forskellige typer finansiel virksomhed udløser forskellige
tilladelser. På daværende tidspunkt var Rådets direktiv
93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbin-
delse med værdipapirer (herefter investeringsservicedirekti-
vet) gældende.
Pengeinstitutter har hidtil som en del af pengeinstitutvirk-
somheden kunnet medvirke ved emission af værdipapirer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed, jf. bilag 1, nr. 6. Af-
sætningsgarantier i forbindelse med emissioner af et eller
flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, jf.
bilag 4, afsnit A, nr. 6, blev således anset for at være en del
af pengeinstituttilladelsen og omfattet af bilag 1, nr. 5 og 6.
Dette vil fremover være en investeringsaktivitet, jf. nyaffat-
ningen af § 7, stk. 1, der henviser til hele bilag 4, afsnit A.
Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5
nævnte instrumenter, jf. bilag 1, nr. 11, er også blevet anset
for at være en integreret del af pengeinstitutvirksomheden.
Forretninger for egen regning bliver fremover omfattet af bi-
lag 4, afsnit A, nr. 3. Det foreslås derfor at ophæve bilag 1,
nr. 11, forretninger for egen regning med ethvert af de i bi-
lag 5 nævnte instrumenter, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.
Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af
de i bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve har også
været anset for at være en integreret del af pengeinstitutter-
nes virksomhedsområde, jf. bilag 1, nr. 12. Fremover vil op-
bevaring og forvaltning for investorers regning være omfat-
tet af bilag 4, nr. 9, der bliver nr. 10, og derfor foreslås bilag
1, nr. 12, ændret, så det alene er opbevaring og forvaltning
for egen regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag
5 nævnte instrumenter samt opbevaring og forvaltning af
pantebreve, som anses for at være en integreret del af penge-
institutvirksomheden.
De fleste pengeinstitutter har i dag en separat værdipapir-
handlertilladelse. På nuværende tidspunkt er det hovedsage-
ligt de mindste pengeinstitutter, som ikke har en værdipapir-
handlertilladelse, samt pengeinstitutter med en særlig forret-
ningsmodel. For disse pengeinstitutter vil ændringerne i bi-
lag 1 og 4, indebære, at de bliver omfattet af værdipapir-
handlerbegrebet, når de udøver aktiviteter, der hidtil har væ-
ret anset for at være en integreret del af pengeinstituttilladel-
sen. Det vil formentlig i langt de fleste tilfælde dreje sig om
forretninger for egen regning. De krav, som pengeinstitutter
med værdipapirhandlertilladelse i dag skal opfylde i medfør
af bl.a. § 72 i lov om finansiel virksomhed, svarer i vidt om-
fang til de krav, der stilles til alle pengeinstitutter i medfør
af § 71 i lov om finansiel virksomhed, idet § 72 henviser til
§ 71, samt bekendtgørelse om ledelse og styring af pengein-
stitutter m.fl. De pengeinstitutter, hvis aktiviteter fremover
vil høre under bilag 4 og ikke længere bilag 1, forventes der-
for ikke at skulle foretage væsentlige ændringer af deres
indretning m.v. Finanstilsynet vil også fortsat skulle føre til-
syn med pengeinstituttets investeringsaktiviteter, uagtet der
ikke længere gælder et særskilt krav om tilladelse. Ændrin-
gen af § 7, stk. 1 og 2, samt § 9, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, medfører således ikke, at pengeinstitutter bliver
underlagt mere lempelige krav til organisation og dokumen-
tation af relevante forretningsgange, politikker og admini-
strative procedure end fondsmæglerselskaber.
Det fremgår af § 14 i lov om finansiel virksomhed, at en an-
søgning om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed
skal indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger om
arten af de påtænkte forretninger. Heri ligger et krav om
konkret stillingtagen til den pengeinstitutvirksomhed, som
der ønskes tilladelse til, og Finanstilsynet vil på den bag-
grund i forbindelse med behandlingen af ansøgningen skulle
tage stilling til, om ansøgningen også omfatter investerings-
aktiviteter. Dette svarer også til betragtning nr. 38 i præamb-
len til MiFID II, hvor det fremgår, at den kompetente myn-
dighed, før den giver tilladelse i henhold til herefter CRD
IV, bør kontrollere, at instituttet opfylder kravene i MiFID
II. Finanstilsynet vil således fortsat føre tilsyn med, hvilke
investeringsaktiviteter pengeinstituttet udøver, og hvilke
regler der på den baggrund skal overholdes.
Til nr. 16 (§ 7, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
I den gældende § 7, stk. 2, er oplistet de aktiviteter, som hid-
til har været omfattet af kravet om separat værdipapirhand-
lertilladelse. Pengeinstitutter har således i medfør af § 9, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed, skullet have tilladelse til at
41
udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 8, nævnte akti-
viteter.
Som følge af at de aktiviteter der tidligere krævede særskilt
værdipapirhandlertilladelse, nu er en integreret del af penge-
instituttilladelsen, forslås det at stk. 2 sammenskrives med
stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til ændringen
af § 7, stk. 1.
Til nr. 17 (§ 8, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver, at virk-
somheder, der yder lån mod registreret pant i fast ejendom
på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal ha-
ve tilladelse som realkreditinstitut, og at realkreditinstitutter
kun må udøve virksomhed som nævnt i bilag 3 og virksom-
hed efter §§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at der i § 8, stk. 1, i tilknytning til afgrænsnin-
gen af den virksomhed, som realkreditinstitutter må udøve,
tilføjes en henvisning til § 8, stk. 2, der nyaffattes med dette
lovforslag og herefter vil angive, at realkreditinstitutter, der
har tilladelse efter stk. 1, også kan udøve aktiviteter nævnt i
bilag 4, afsnit A.
Til nr. 18 (§ 8, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Realkreditinstitutter har mulighed for få tilladelse til at udø-
ve aktiviteter som værdipapirhandler inden for deres virk-
somhedsområde. Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed, at realkreditinstitutter kan få tilladelse efter
§ 9, stk. 1, til at udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, nævnte
aktiviteter, for så vidt angår realkreditobligationer og heraf
afledte instrumenter.
Reglen om, at realkreditinstitutter skal have tilladelse til at
udøve aktiviteter som værdipapirhandlere, er indsat ved lov
nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, hvorefter
der blev krævet særskilt værdipapirhandlertilladelse til at
udføre visse aktiviteter, der i den tidligere realkreditlov hav-
de været anset som en integreret del af realkreditinstituttilla-
delsen.
Ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskelli-
ge andre love blev bestemmelsen udvidet med bilag 4, afsnit
A, nr. 5, når investeringsrådgivningen sker i tilknytning til
og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse,
indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.
Baggrunden for tilføjelsen var en konsekvensrettelse som
følge af, at der ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 blev fore-
taget en række ændringer i bilag 4 til lov om finansiel virk-
somhed, herunder at investeringsrådgivning blev flyttet fra
bilagets afsnit B til afsnit A uden konsekvensrettelse af den
dagældende § 8, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til
ændringen, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 49
som fremsat, side 61, at som følge af realkreditinstitutternes
afgrænsede aktiviteter kan institutterne alene udøve investe-
ringsrådgivning, når rådgivningen sker i tilknytning til og
som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfri-
else eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.
Indtil 2008 kunne realkreditinstitutterne også få tilladelse ef-
ter § 8, stk. 2, til aktiviteter efter bilag 4, afsnit A, nr. 2,
hvilket omfatter modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5
nævnte instrumenter samt til udførelse af ordrer med et eller
flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers reg-
ning.
Tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 4, afsnit
A, nr. 2, blev indsat ved lov nr. 108 af 7. februar 2007. Ved
loven blev MiFID I implementeret i dansk ret, og der blev
foretaget ændringer i bilag 4, idet afsnit A, nr. 1, blev delt
op i to, således at den tidligere nr. 1, litra b, blev udskilt til
en særskilt nr. 2. Realkreditinstitutterne fik med loven mu-
lighed for at få tilladelse til at udøve aktiviteter efter nr. 1 og
2.
Ved lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed og forskellige andre love blev § 8, stk.
2, nyaffattet, så særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer kom til at fremgå af lovtek-
sten. Henvisningen til nr. 2 fremgik ikke af nyaffattelsen af
§ 8, stk. 2, uden at det dermed var hensigten, at realkreditin-
stitutter ikke fremover skulle kunne opnå tilladelse til at ud-
føre aktiviteter efter bilag 4, afsnit A, nr. 2.
Bilag 4, afsnit A, nr. 1, er dermed i dag ikke fuldt ud dæk-
kende for den værdipapirhandelsaktivitet, som et realkredit-
institut kan foretage inden for deres virksomhedsområde.
Det foreslås derfor, at henvisningen til nr. 2 indsættes i be-
stemmelsen igen.
Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 2, så det fremover fremgår,
at realkreditinstitutter i medfør af deres tilladelse efter § 8,
stk. 1, kan yde den investeringsservice og udøve de investe-
ringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og
5.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af gennemførslen
af MiFID II, som også gennemføres i lov om kapitalmarke-
der, at realkreditkreditinstitutter bør kunne yde investerings-
service og udøve investeringsaktiviteter omfattet af MiFID
II uden anden tilladelse end deres realkreditinstituttilladelse.
Derfor foreslås det, at realkreditinstitutter fremover kan udø-
ve alle de aktiviteter i bilag 4, afsnit A, der ligger inden for
42
realkredittens virksomhedsområde, som en del af realkredit-
instituttilladelsen.
Forslaget til nyaffattelsen af § 8, stk. 2, ændrer ikke i de ak-
tiviteter, som realkreditinstitutter kan udøve, men præciserer
alene, hvornår realkreditinstitutter har mulighed for at agere
som værdipapirhandlere, i det omfang det er nødvendigt af
hensyn til deres virksomhed. Det er således ikke hensigten,
at realkreditinstitutter med forslaget får udvidet deres ad-
gang til at yde investeringsservice og udføre investeringsak-
tiviteter i øvrigt.
Alle realkreditinstitutter har i dag særskilt værdipapirhand-
lertilladelse. Ændringen medfører derfor ikke, at der er real-
kreditinstitutter, der skal søge tilladelse som værdipapir-
handler.
Til nr. 19 (§ 8, stk. 4, § 77, stk. 1, nr. 1, § 77, stk. 1, nr. 4, §
79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og 3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21
og 27, § 354 d, stk. 1, nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7,
litra e, nr. 8 og 12, og bilag 3, nr. 1 og 4, i lov om finansiel
virksomhed)
De foreslåede ændringer, hvorved begrebet værdipapirer i
en række bestemmelser foreslås ændret til finansielle instru-
menter, er konsekvensændringer som følge af, at den hidti-
dige definition af værdipapirer foreslås ændret med den nye
lov om kapitalmarkeder. Værdipapirer, som de skal forstås i
de foreslåede ændrede bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, falder herefter under den nye definition af finan-
sielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 20 (§ 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed fastlægger virksomhedsområdet og tilladelseskravet for
virksomheder, der ønsker at drive virksomhed som værdipa-
pirhandler. Det fremgår af bestemmelsen, at virksomheder,
der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4,
afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilladelse som
værdipapirhandlere, dog med visse undtagelser i relation til
pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at præcisere, at tilladelse
som værdipapirhandler er påkrævet, såfremt der ydes inve-
steringsservice eller udføres investeringsaktiviteter som et
fast erhverv eller på et professionelt grundlag, og således ik-
ke kun såfremt der ydes aktiviteter for tredjemand. Forslaget
beror på, at aktiviteterne i bilag 4, afsnit A, dels dækker over
investeringsservice for tredjemand, dels virksomheders egne
investeringsaktiviteter, eksempelvis handel for egen regning
med finansielle instrumenter.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 1, 1. pkt., at de anvendte
termer tilpasses til sprogbrugen anvendt i den danske over-
sættelse af MiFID II og MiFIR. Der sondres i den engelske
sprogudgave af MiFID II og MiFIR mellem »investment
services«, »investment activities« og »ancillary services«.
Disse termer er i de danske sprogudgaver af MiFID II og
MiFIR oversat til »investeringsservice«, »investeringsaktivi-
teter« og »accessoriske tjenesteydelser«, hvor »investerings-
service« og »investeringsaktiviteter« omhandler services el-
ler aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finan-
siel virksomhed, og »accessoriske tjenesteydelser« omhand-
ler tjenesteydelser nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov om finan-
siel virksomhed.
Henset til at MiFIR vil være direkte gældende i medlems-
landene, findes det hensigtsmæssigt at ensrette sprogbrugen
i bestemmelsen med termerne benyttet i den danske sprog-
udgave af MiFID II og MiFIR. Dog vil den i gældende ret
anvendte samlebetegnelse »aktiviteter« med konkret refe-
rence til bilag 4 i lov om finansiel virksomhed fortsat finde
anvendelse i øvrige bestemmelser.
Ovenstående ændringer gennemfører artikel 5, stk. 1, i Mi-
FID II, der med mindre præciseringer viderefører tilsvaren-
de bestemmelse i MiFID I. Det fremgår heraf, at ydelse af
investeringsservice og/eller udførelse af investeringsaktivi-
teter som et fast erhverv eller virksomhed på et professionelt
grundlag betinges af en forudgående tilladelse.
Der er med de ovenfor beskrevne foreslåede tilpasninger af
§ 9, stk.1, 1. pkt. ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelsen.
Herudover foreslås det i § 9, stk. 1, 1. pkt., at den aktuelle
henvisning til § 8, stk. 1, ændres, så der fremadrettet henvi-
ses til § 8, stk. 2, i stedet. Forslaget er en konsekvens af lov-
forslagets § 1, nr. 15 og 18, hvoraf det fremgår, at pengein-
stitutter og realkreditinstitutter som følge af lovforslaget ik-
ke længere skal have en særskilt værdipapirhandelstilladelse
efter § 9, stk. 1, såfremt de ønsker at yde investeringsservice
eller udføre investeringsaktiviteter som nævnt i bilag 4, af-
snit A. Hidtil er nogle af de aktiviteter, der er omfattet af bi-
lag 4, blevet anset for at være en integreret del af pengeinsti-
tutvirksomheden og visse af aktiviteterne som en integreret
del af realkreditinstitutvirksomheden, hvorimod øvrige akti-
viteter omfattet af bilag 4 til lov om finansiel virksomhed i
henhold til gældende ret kræver en særskilt tilladelse, jf.
gældende § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. Fremover vil penge- og
realkreditinstitutter kunne yde investeringsservice eller udø-
ve investeringsaktiviteter som følge af deres tilladelse efter
henholdsvis § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, såfremt det er forene-
ligt med institutternes virksomhedsområde, og således uden
at det kræver en særskilt værdipapirhandlertilladelse. Dette
indebærer, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle akti-
viteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladel-
sen, hvorimod realkreditinstitutter i medfør af deres tilladel-
se i et vist omfang kan yde den investeringsservice og udøve
de investeringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr.
43
1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imidler-
tid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver ak-
tiviteter omfattet af bilag 4, og skal dermed i denne sam-
menhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.
Til nr. 21 (§ 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed fastlægger, at værdipapirhandlere desuden kan udøve en
eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter.
Med dette lovforslag § 1, nr. 20, foreslås det at tilpasse de
anvendte termer i lov om finansiel virksomhed til sprogbru-
gen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og Mi-
FIR, således at der sondres mellem investeringsservice, in-
vesteringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor
investeringsservice og investeringsaktiviteter omhandler ser-
vices eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov
om finansiel virksomhed, og accessoriske tjenesteydelser
omhandler tjenesteydelser nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov
om finansiel virksomhed.
På baggrund heraf foreslås det i § 9, stk. 1, 2. pkt., at tilpasse
ordlyden, således at det fremgår, at værdipapirhandlere des-
uden kan udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævn-
te accessoriske tjenesteydelser. Der er med den foreslåede
ændring af termen »aktiviteter« til »accessoriske tjeneste-
ydelser« alene tale om en sproglig tilpasning til ordlyden af
MiFID II.
Til nr. 22 (§ 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed fastslår, at tilladelse til at udøve en eller flere af de i bi-
lag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter kun meddeles i tilknytning
til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter.
Med dette lovforslag § 1, nr. 20 foreslås det at tilpasse de
anvendte termer i lov om finansiel virksomhed til sprogbru-
gen anvendt i den danske oversættelse af MiFID II og Mi-
FIR, således at der sondres mellem investeringsservice, in-
vesteringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, hvor
investeringsservice og investeringsaktiviteter omhandler ser-
vices eller aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov
om finansiel virksomhed, og accessoriske tjenesteydelser
omhandler tjenesteydelser nævnt i bilag 4, afsnit B, til lov
om finansiel virksomhed.
På baggrund heraf foreslås det i § 9, stk. 1, 3. pkt., at tilpasse
ordlyden, således at det fremgår, at tilladelse til at udøve en
eller flere af de accessoriske tjenesteydelser, der er nævnt i
bilag 4, afsnit B, kun meddeles i tilknytning til tilladelse til
de investeringsservice og investeringsaktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A.
Der er med den foreslåede præcisering af de anførte aktivi-
teter alene tale om en sproglig tilpasning til ordlyden af Mi-
FID II.
Til nr. 23 (§ 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger eneretten for værdipapirhandlere og de i bestem-
melsen øvrige angivne virksomheder til at udføre værdipa-
pirhandelsaktiviteter.
Det foreslås at ændre § 9, stk. 3, 1. pkt., således at også
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der
opfylder betingelserne i § 33 a i lov om finansiel virksom-
hed, omfattes af eneretten.
Baggrunden herfor er, at der med dette lovforslag foreslås at
indsætte en ny § 33 a i lov om finansiel virksomhed. Den
nye § 33 a fastslår, at udenlandske kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået afta-
le med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Fi-
nanstilsynet til at yde investeringsservice eller udføre inve-
steringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydel-
ser her i landet gennem en filial. Den foreslåede ændring af
§ 9, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at de pågældende udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattes af enere-
tten til at udføre værdipapirhandelsaktiviteter.
Endvidere foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 20, at
præcisere, at tilladelse som værdipapirhandler er påkrævet,
såfremt der ydes investeringsservice eller udføres investe-
ringsaktiviteter som et fast erhverv eller på et professionelt
grundlag og således ikke kun såfremt, der ydes aktiviteter
for tredjemand. Disse aktiviteter omfattes tilsvarende af ene-
retten i § 9, stk. 3. Det foreslås som følge heraf, at tilrette §
9, stk. 3, 1. pkt. således, at det fremgår, at de pågældende
virksomheder har eneret til at udføre investeringsservice og
investeringsaktiviteter nævnt i bilag 4, afsnit A, med de i bi-
lag 5 nævnte finansielle instrumenter og med de i lov om
kapitalmarkeder § 4, stk. 2, nævnte instrumenter som et fast
erhverv eller på et professionelt grundlag.
Ændringen af henvisningen til § 2, stk. 2, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., så der i stedet henvises til § 4, stk. 2, i lov
om kapitalmarkeder er en konsekvens af, at lov om værdipa-
pirhandel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapital-
markeder. § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder svarer til den
gældende § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Endvidere indebærer forslaget til ændring af § 9, stk. 3, 1.
pkt., at henvisningen til § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, ophæves.
Baggrunden herfor er dette lovforslags ændring af § 7, stk.
1, og nyaffattelse af § 8, stk. 2, hvoraf det følger, at pengein-
stitutter og realkreditinstitutter bliver omfattet af værdipapir-
44
handlerbegrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag
4 og dermed eneretten i § 9, stk. 3, hvormed henvisningen
ikke længere er relevant.
Til nr. 24 (§ 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed fastslår, at værdipapirhandlere samt udenlandske kredit-
institutter og nærmere angivne investeringsselskaber har
eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i inve-
steringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortje-
neste ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grund-
lag for tredjemand.
Det foreslås at ophæve § 9, stk. 3, 2. pkt., og dermed enere-
tten for værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitut-
ter og nærmere angivne investeringsselskaber i relation til
valutaspotforretninger i investeringsøjemed. Baggrunden
herfor er, at der med dette lovforslag foreslås at ophæve
gældende bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel virksomhed,
hvormed valutaspotforretninger i investeringsøjemed med
henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta
ikke længere oplistes som et finansielt instrument i bilag 5
til lov om finansiel virksomhed. Som konsekvens heraf op-
hæves den hertil knyttede eneret for de pågældende selska-
ber i § 9, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 25 (§ 9, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår hvilke krav, der stilles til startkapitalen ved etable-
ring af et fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gennemfører
kravene herom i CRD IV.
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 8, 1. pkt., at kravet til
startkapitalen for selskaber, der søger om tilladelse til at ud-
føre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, skal være på 730.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne (i) forretninger for egen regning, (ii) afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, (iii)
placering af finansielle instrumenter uden en fast forpligtel-
se, (iv) drift af multilaterale handelsfaciliteter og (v) opbe-
varing og forvaltning for investorers regning.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
på 730.000 euro tillige omfatter selskaber, der søger om til-
ladelse til at drive en organiseret handelsfacilitet (OHF).
Baggrunden for dette er lovforslagets § 1, nr. 98, der som
følge af gennemførelsen af MiFID II foreslår, at listen over
investeringsservice og investeringsaktiviteter i bilag 4 til lov
om finansiel virksomhed udvides, og som nyt nummer 9, i
bilag 4, afsnit A, medtager drift af organiserede handelsfaci-
liteter (OHF’er) som en kerneaktivitet, som visse værdipa-
pirhandlere kan få tilladelse til.
I henhold til artikel 28, stk. 2, i CRD IV skal investerings-
selskaber, der ikke er omfattet af direktivets artikel 29, have
en startkapital på minimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD
IV omfatter investeringsselskaber, der tilbyder (i) modtagel-
se og formidling for investors regning af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende
finansielle instrumenter for investorers regning og/eller (iii)
forvaltning af individuelle investeringsporteføljer bestående
af finansielle instrumenter, hvilket svarer til aktiviteterne
omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finan-
siel virksomhed. Investeringsselskaber, der har tilladelse til
aktiviteten drift af en organiseret handelsfacilitet (OHF), er
ikke omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selska-
ber omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV om en
startkapital på 730.000 euro
Til nr. 26 (§ 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår krav vedrørende værdipapirhandlere, der ønsker at
drive en multilateral handelsfacilitet som en alternativ mar-
kedsplads.
Det foreslås at ophæve § 9, stk. 9, i lov om finansiel virk-
somhed, idet alternative markedspladser, der er en særlig
dansk markedsform, ikke foreslås videreført med forslaget
til lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 27 (§ 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvil-
ke fysiske og juridiske personer, ud over dem der er omfat-
tet af eneretten, der kan tilbyde tjenesteydelser omfattet af
bilag 4.
Det foreslås i § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, at ændre termen
tilbyde tjenesteydelser til yde investeringsservice og udføre
investeringsaktiviteter. Den foreslåede ændring er en konse-
kvensændring som følge af de i lovforslagets § 1, nr. 20-22,
foreslåede ændringer, hvor det foreslås at tilpasse de an-
vendte termer til sprogbrugen anvendt i den danske oversæt-
telse af MiFID II og MiFIR, således at der sondres mellem
investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske
tjenesteydelser.
Der er med den foreslåede ændring alene tale om en sprog-
lig tilpasning til ordlyden af MiFID II.
Til nr. 28 (§§ 9 a og 9 b i lov om finansiel virksomhed)
45
Fondsmæglervirksomheder og penge- og realkreditinstitutter
med værdipapirhandlertilladelse kan i dag ikke udpege til-
knyttede agenter. Artikel 29 i MiFID II foreskriver, der skal
være mulighed herfor.
Der foreslås derfor indsat to nye bestemmelser, som regule-
rer tilknyttede agenter. En tilknyttet agent er en fysisk eller
juridisk person, der på vegne af den virksomhed, som har
udpeget den og under dennes fulde ansvar, kan udføre visse
former for investeringsservice.
§ 9 a
Det foreslåede § 9 a, stk. 1, fastlægger, under hvilke betin-
gelser en fondsmæglervirksomhed eller et penge- og real-
kreditinstitut kan etablere et tilknyttet agentforhold. Den
foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, at agentvirk-
somheden kan drives af både en fysisk eller juridisk person,
og dermed både som en personligt ejet virksomhed eller i
forskellige selskabsformer.
Med det foreslåede stk. 2 fastlægges de opgaver og ydelser,
som den tilknyttede agent kan udføre på vegne af den finan-
sielle virksomhed, agenten er tilknyttet. En tilknyttet agent
må ikke andre opgaver eller ydelser, end de, som fremgår af
bestemmelsen og må heller ikke udbyde disse ydelser på eg-
ne vegne. Bestemmelsen indebærer derimod ikke, at agen-
tvirksomheden er afskåret fra ved siden af sit virke, som
agent at udbyde andre former for aktiviteter. Agenten vil ek-
sempelvis kunne udføre aktiviteter, der ikke kræver en fi-
nansiel tilladelse, eksempelvis bogføring, informationsind-
samling m.v. Det er dog et krav, jf. stk. 4, at disse aktiviteter
ikke vil kunne skade eller på anden måde forstyrre de aktivi-
teter, som agenten udfører på vegne af den finansielle virk-
somhed.
Der er ikke krav om, at agenten skal kunne udføre alle de i
stk. 2 nævnte aktiviteter. Det kan for eksempel aftales, at en
tilknyttet agent alene må markedsføre investeringsydelser
eller kun yde investeringsrådgivning på vegne af den finan-
sielle virksomhed, agenten er tilknyttet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at den tilknyttede agent på vegne
af virksomheden kan markedsføre dennes ydelser. Med mar-
kedsføring forstås alle aktiviteter, der har til hensigt at frem-
me afsætningen af virksomhedens ydelser, herunder rekla-
mering og aktiviteter, der skal formidle kontakten mellem
en kunde eller en potentiel kunde og virksomheden. Når
agenten udfører sådanne aktiviteter, er det vigtigt, at agenten
tydeligt oplyser kunden om, at vedkommende i givet fald vil
indgå aftale med den virksomhed, som agenten repræsente-
rer og at alle ydelser vil blive leveret af denne. Endvidere vil
agenten skulle være opmærksom på de forbrugerbeskyttende
regler, der regulerer adgangen til at rette uanmodet henven-
delse til personer, der er forbrugere.
Agenten vil endvidere efter stk. 2, nr. 2, have mulighed for
at indgå aftaler på vegne af den virksomhed, agenten er til-
knyttet, og dermed repræsentere denne i forhold til kunden.
Hvis en virksomhed indgår aftale med en tilknyttet agent
om, at denne kan indgå aftaler på vegne af virksomheden,
vil den, jf. stk. 3, skulle sikre, at kundeaftaler indgås i over-
ensstemmelse med lovgivningens krav, herunder at reglerne
om investorbeskyttelse iagttages, og at aftalerne ikke inde-
holder urimelige vilkår.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at en agent har mulighed at mod-
tage og videreformidle kundeordrer for kundens regning til
den virksomhed, agenten er tilknyttet. Agenten vil alene ha-
ve mulighed for at stå for kommunikationen af en ordre,
men må ikke håndtere kundemidler. Agenten må heller ikke
handle for egen regning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at en tilknyttet agent kan yde in-
vesteringsrådgivning. Ved investeringsrådgivning forstås
personlige anbefalinger til en kunde om en eller flere trans-
aktioner i tilknytning til finansielle instrumenter. Rådgivnin-
gen kan ske både efter kundens anmodning eller på agentens
initiativ.
Endelig forslås det i stk. 2, nr. 5, at en tilknyttet agent på
vegne af den virksomhed, der har tilknyttet agenten kan op-
bevare kunders penge og finansielle instrumenter. Da opbe-
varing sker på vegne af den virksomhed, som har tilknyttet
agenten, forudsætter det, at denne virksomhed selv har tilla-
delse til at opbevare kundemidler og føre depot for dets kun-
der.
Det foreslås i stk. 3, at den virksomhed, som agenten er til-
knyttet skal sikre, at agenten udøver sin virksomhed inden
for de regler, der er fastsat i lov om finansiel virksomhed og
forordninger udstedt i medfør af MiFID II for at udøve de
aktiviteter, der er nævnt i den foreslåede § 9 a, stk. 2. Der-
med sikres det, at agenten bliver underlagt samme regule-
ringsmæssige rammer, som gælder for den virksomhed
agenten udøver aktiviteter på vegne af. Det vil i praksis be-
tyde, at virksomheden skal sikre, at agenten opfylder de lov-
givningsmæssige krav om dokumentation, håndtering af in-
teressekonflikter og reglerne om investorbeskyttelse i be-
kendtgørelse om investorbeskyttelse. For realkreditinstitut-
ter indebærer det særligt, at agenten kun kan udføre den
samme begrænsede investeringsservice, som realkreditinsti-
tutter kan udføre inden for deres virksomhedsområde. Lige-
ledes skal virksomheden sikre, at de kompetencekrav til
agentens ansatte, der fremgår af det foreslåede § 9 b, stk. 2,
nr. 2, i lov om finansiel virksomhed løbende overholdes.
Hvis en udpeget agent tillige skal kunne opbevare kunders
penge og finansielle instrumenter, jf. det foreslåede stk. 2,
nr. 5, skal den virksomhed, der udpeger agenten, efter det
46
foreslåede stk. 4, tillige sikre, at agenten opfylder de organi-
satoriske krav til dokumentation og beskyttelsesforanstalt-
ninger, der følger af § 72 og bekendtgørelser udstedt i med-
før heraf. Disse regler indebærer blandt andet, at der skal fø-
res et register over hver enkelt kundes ejerforhold, således at
kunden i tilfælde af selskabets konkurs, rekonstruktion eller
lignende på baggrund af registret skal kunne udtage sine
penge og finansielle instrumenter.
Det vil endvidere være et krav, at virksomheden løbende
skal føre kontrol med, at agenten opfylder disse organisato-
riske krav og i praksis efterlever disse.
Det foreslås i stk. 5, at det er den virksomhed, som agenten
er tilknyttet, der bærer det fulde økonomiske ansvar for de
aktiviteter, som agenten udfører på vegne af virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alle aftaler, som
indgås mellem en kunde og en tilknyttet agent, indgås på
vegne af virksomheden og under dennes fulde økonomiske
ansvar. Virksomheden vil derfor fuldt ud blive bundet af de
aftaler, som agenten indgår, og vil ikke i forhold til kunden
have mulighed for at gøre gældende, at agenten har handlet
uden for de instrukser, som virksomheden har givet. Be-
stemmelsen regulerer derimod ikke det indbyrdes forhold
mellem agenten og virksomheden. Ligeledes vil virksomhe-
den kunne ifalde erstatningsansvar for agentens handlinger,
f.eks. for mangelfuld rådgivning eller fejl begået i forbindel-
se med formidling af en ordre.
Hvis den udpegede agent tillige kan opbevare kunders penge
og finansielle instrumenter, vil den virksomhed, der har ud-
peget agenten, tillige fuldt ud hæfte for denne opbevaring og
være forpligtet til at erstatte en kundes eventuelle tab som
følge af eksempelvis fejlagtig registrering eller i tilfælde,
hvor agenten uagtsomt eller forsætligt misbruger eller mister
kundens midler eller finansielle instrumenter.
Hvis den tilknyttede agent ikke har mulighed for at tilbage-
levere en kundes værdipapirer eller andre midler, eksempel-
vis fordi agentvirksomheden er gået konkurs, vil det være
det selskab eller institut, som agenten har været tilknyttet,
der skal dække kundens eventuelle krav. Det vil således ikke
være krav om, at agenten selvstændigt vil skulle tilsluttes
indskyder- og investorgarantiordningen.
De kundemidler, som en tilknyttet agent måtte opbevare, vil
derimod skulle indgå i opgørelsen af det bidrag, som skal
betales af det fondsmæglerselskab, penge- eller realkreditin-
stitut, som agenten er tilknyttet. Og en kunde vil i tilfælde af
dette selskab eller instituts konkurs kunne få et eventuelt
krav dækket af Garantiformuen i overensstemmelse med
reglerne i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Den foreslåede bestemmelse pålægger den virksomhed, som
agenten er tilknyttet at træffe alle nødvendige foranstaltnin-
ger til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke er i kon-
flikt med eller skader de aktiviteter, som udføres for virk-
somheden. Dette indebærer, at virksomheden skal have kla-
re aftaler med den tilknyttede agent om, hvilke aktiviteter,
denne skal udføre, og samtidig have indsigt i hvilke aktivite-
ter, agenten i øvrigt udfører. Virksomheden skal endvidere
have forretningsgange eller procedurer for løbende at holde
øje med agentens virksomhed, samt have aftalemæssig
hjemmel til at gribe ind, hvis der er eller kan være risiko for
interessekonflikter. Endelig vil virksomheden skulle udføre
compliance undersøgelser af agentens virksomhed, idet
virksomheden bærer det fulde ansvar for agentens aktivite-
ter.
Det foreslås i stk. 6, at det påhviler et fondsmæglerselskab,
et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der tilknytter en
agent, at sikre, at den tilknyttede agent informerer en kunde
om, at vedkommende handler med en tilknyttet agent og
hvilken virksomhed, agenten repræsenterer. Det kan eksem-
pelvis ske ved, at virksomheden godkender det informati-
onsmateriale, som agenten udleverer eller en forretnings-
gang, der skal sikre, at kunderne får den pågældende infor-
mation.
§ 9 b
Det følger at det foreslåede § 9 b, stk. 1, at en tilknyttet
agent, der er udpeget af en virksomhed med værdipapir-
handlertilladelse, skal registrerer sig i Finanstilsynets regi-
ster over tilknyttede agenter. Finanstilsynet fører allerede i
dag et offentligt register over agenter for forsikringsselska-
ber.
Det er agenten, som skal foretage anmeldelsen til tilsynet.
For at opnå en registrering vil anmodningen skulle opfylde
de i stk. 2 angivne betingelser.
Det følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a, at agentvirk-
somhedens ledelsespersoner skal godtgøre, at de besidder
den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om
de ydelser. Ifølge stk. 2, nr. 1, litra b, må disse personer ikke
være under konkurs, ligesom de ifølge stk. 2, nr. 1, litra c,
skal fremlægge en ren straffeattest.
Som ledelsespersoner anses medlemmer i agentvirksomhe-
dens bestyrelse og direktion, hvis virksomheden er etableret
som et aktie- eller anpartsselskab. Drives agentvirksomhe-
den som et interessentskab eller en enkeltmandsvirksomhed,
vil kravene skulle opfyldes af den eller de for virksomheden
ledelsesansvarlige.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse stiller mere
lempelige krav til ledelsespersoner i en agentvirksomhed
end til ledelsespersoner i en virksomhed, der har tilladelse
som værdipapirhandler, hvor ledelsespersoner skal opfylde
47
kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om finan-
siel virksomhed.
Bl.a. stilles der ikke krav om, at personen ikke må være un-
der gældsanering eller rekonstruktionsbehandling. Eller krav
om at personen ikke må have udvist en adfærd, hvor der er
grund til at antage at vedkommende ikke vil kunne varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Baggrunden herfor er, at en agent kun kan udbyde et be-
grænset antal ydelser, at leveringen af ydelserne sker på den
tilknyttede virksomheds fulde økonomiske ansvar, og virk-
somheden løbende er forpligtet til at følge agentens virk-
somhed og sikre, at denne holder sig inden for de lovgiv-
ningsmæssige rammer. Tilsvarende lempeligere krav til le-
delsespersoner stilles eksempelvis også til agenter for for-
sikringsselskaber.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at agentvirksomheden skal erklæ-
re, at de personer, der i agentvirksomheden udfører kunde-
rettede aktiviteter, har en passende viden og erfaring til at
kunne levere sådanne ydelser. Er der tale om ydelse af inve-
steringsrådgivning til detailkunder, vil det indebære, at an-
satte skal opfylder betingelserne i § 3 i bekendtgørelse nr.
346 af 15. april 2011 om kompetencekrav til personer (her-
efter kompetencekravsbekendtgørelsen), der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter, og at dette skal kunne
dokumenteres i overensstemmelse med bekendtgørelsens §
4. I praksis betyder det, at der for ansatte, der yder rådgiv-
ning om finansielle instrumenter, der er risikomærket grøn-
ne eller gule i medfør af bekendtgørelse nr. 345 af 15. april
2011 om risikomærkning af investeringsprodukter, skal væ-
re et systematisk uddannelsesforløb, mens rådgivere, der
rådgiver om finansielle instrumenter, der er risikomærket
som røde, skal være certificerede, jf. kompetencekravsbe-
kendtgørelsens § 5.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
9 a, stk. 3, hvorefter det løbende påhviler den virksomhed,
hvortil agenten er tilknyttet, at sikre, at agentens personale
har de fornødne kompetencer til at kunne udføre de opgaver,
som er lagt ud til agenten.
Endelig skal agentvirksomheden erklære, at ansatte i agen-
tvirksomheden fremviser en straffeattest, hvoraf det frem-
går, at de ikke har fået en ubetinget fængselsstraf for en for-
mueforbrydelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at den virksomhed, som agen-
tvirksomheden er tilknyttet, skal erklære, at den bærer et-
hvert økonomisk ansvar, som måtte følge af agentens virk-
somhed. Det sikres hermed, at den virksomhed, der tilknyt-
ter agenten, er bevidst om, at agenten altid arbejder under
virksomhedens ansvar, og at en kunde vil kunne rette et
økonomisk krav mod virksomheden, hvis agenten ikke op-
fylder sine forpligtelser overfor kunden eller handler an-
svarspådragende.
Det foreslås i stk. 3, at en tilknyttet agent kun kan virke på
vegne af én finansiel virksomhed med tilladelse til at udøve
værdipapirhandel. Det vil således ikke være muligt for en
agent at være tilknyttet flere virksomheder. Ønsker agenten
det, må denne oprette en ny juridisk enhed.
Med bestemmelsen sikres det, at agenten alene handler på
vegne af og under ansvar overfor den virksomhed, vedkom-
mende er tilknyttet, og at der ikke kan opstå interessekon-
flikter eller mulighed for, at kunden ikke er klar over på,
hvis vegne agenten optræder.
Det foreslås i stk. 4, at pålægge en virksomhed, hvortil der
er knyttet en agent, at underrette Finanstilsynet, når en agen-
taftale ophører. Finanstilsynet vil herefter sørge for, at agen-
ten slettes fra tilsynets register over tilknyttede agenter.
Til nr. 29 (§ 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås, at § 10, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed henviser til hele bilag 5 i lov om finansiel virksom-
hed.
Den foreslåede ændring er en følge af, at bilag 5 i lov om
finansiel virksomhed foreslås ændret, så bilag 5 i sin helhed
svarer til bilag 1, afsnit C, i MiFID II.
Investeringsforvaltningsselskaber kan ifølge artikel 6, stk. 3,
litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter
UCITS-direktivet) alene få tilladelse til at udføre portefølje-
pleje og investeringsrådgivning med de instrumenter, der er
nævnt i afsnit C i bilag I til MiFID II.
De instrumenter, som følger af det gældende bilag 5 i lov
om finansiel virksomhed, går på nuværende tidspunkt ud
over det, der følger af bilag 1, afsnit C, i MiFID II. Da bilag
5 foreslås ændret, så det i sin helhed svarer til bilag 1, afsnit
C, i MiFID II, er der ikke behov for at begrænse henvisnin-
gen til bilag 5 til bestemte numre eller udtrykkeligt nævne
de instrumenter, som investeringsforvaltningsselskaber kan
udføre porteføljepleje med ifølge UCITS-direktivet.
Til nr. 30 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber. Her-
48
udover angiver den gældende § 14, stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed yderligere betingelser, der skal opfyldes, før der
kan meddeles tilladelse til et pengeinstitut eller et realkredit-
institut. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er tilla-
delse således endvidere betinget af, at medlemmerne af an-
søgerens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsæt-
telse af tilstrækkelig tid, jf. § 64 a i lov om finansiel virk-
somhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder kravene om
tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring,
jf. § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmel-
sen blev indsat ved § 1, nr. 11, i lov nr. 1549 af 13. decem-
ber 2016 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov
om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel
m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet
for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning
af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til eg-
nethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFI̕er, afløn-
ningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af
kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns-
og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
for at imødegå markedsmisbrug m.v.), og gennemfører arti-
kel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 14, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed, så fondsmæglerselskaber tilli-
ge omfattes af bestemmelsen. Den foreslåede ændring med-
fører, at medlemmerne af en bestyrelse og en direktion i et
fondsmæglerselskab, der ansøger om tilladelse, skal opfylde
krav om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, i lov om
finansiel virksomhed, og at bestyrelsen i et fondsmæglersel-
skab, der ansøger om tilladelse, skal opfylde kravene om til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring,
jf. § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, før Finanstil-
synet kan meddele tilladelse.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen gennemfører arti-
kel 9, stk. 1, i MiFID II, jf. artikel 91 i CRD IV.
Til nr. 31 (§ 16 i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende § 16 kan Finanstilsynet tillade, at pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og inve-
steringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser
med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Finans-
tilsynets beslutning i medfør af § 2, stk. 2, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. Det følger således af § 2, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte regler
om, at nærmere bestemte instrumenter, der ikke er nævnt i
stk. 1, omfattes af alle eller dele af reglerne om værdipapirer
i lov om værdipapirer m.v.
Der foreslås i § 16 en ændring af henvisningen til § 2, stk. 2,
i lov om værdipapirhandel m.v., så der i stedet henvises til §
4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gæl-
dende § 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Den fore-
slåede ændring er en konsekvens af, at lov om værdipapir-
handel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapitalmar-
keder.
Til nr. 32 (§ 17 i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 17 i lov om finansiel virksomhed fast-
sætter Finanstilsynet regler om, hvilke instrumenter og kon-
trakter ud over de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i
bilag 5, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber må udføre
tjenesteydelser med.
Det foreslås i § 17 at anvende termen finansielle instrumen-
ter om de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5.
Dette som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 13, hvorun-
der finansielle instrumenter defineres som de i bilag 5 til lov
om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.
Til nr. 33 (§ 30, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter
de procedurer, der finder anvendelse, når udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et andet
EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed gen-
nem en filial her i landet.
Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 35 i MiFID
II, der viderefører tilsvarende bestemmelse i artikel 32 i Mi-
FID I, dog med visse ændringer i relation til tilknyttede
agenter. Således fremgår det af artikel 32, stk. 2, litra b, i
MiFID I, at investeringsselskaber, der ønsker at oprette en
filial på et andet medlemslands område, bl.a. skal give hjem-
landets kompetente myndighed meddelelse, om filialen har
til hensigt at anvende tilknyttede agenter. Videre fremgår
det af stk. 2, at såfremt et investeringsselskab anvender en
tilknyttet agent, som er etableret i et medlemsland uden for
selskabets hjemland, sidestilles denne tilknyttede agent med
filialen og er omfattet af direktivets bestemmelser vedrøren-
de filialer.
Den gældende § 30, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at en udenlandsk virksomhed, der er med-
delt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gen-
nem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Det foreslås i § 30, stk. 1, 3. pkt., at indsætte en bestemmelse
om, at § 30, stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til
at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-
land m.v., og som vil udføre sådanne aktiviteter her i landet
gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet.
49
Baggrunden herfor er, at det i artikel 35, stk. 1, i MiFID II
præciseres, at ydelse af investeringsservice og udførelse af
investeringsaktiviteter gennem etableringsretten enten kan
ske ved oprettelse af en filial eller ved anvendelse af en til-
knyttet agent, der er etableret i et andet medlemsland uden
for hjemlandet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
for kreditinstitutter, der udøver værdipapirhandelsaktiviteter,
jf. artikel 1, stk. 3, litra c, i MiFID II.
Forslaget til § 30, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed indebærer, at de pågældende kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber udover at udføre aktivitet her i landet gennem
en filial tillige kan udføre aktiviteter her i landet gennem en
tilknyttet agent, der er etableret her i landet, såfremt aktivi-
teterne er omfattet af instituttets eller selskabets tilladelse i
hjemlandet. Tilknyttede agenter kan dog kun yde visse inve-
steringsservice og udføre visse investeringsaktiviteter på
vegne af et institut eller selskab.
Til nr. 34-36 (§ 30, stk. 4, nr. 3 og 4 samt nyt nr. 5, i lov om
finansiel virksomhed)
Den gældende § 30, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke oplysninger Finanstilsynet skal indhente fra
hjemlandets tilsynsmyndighed, når en udenlandsk finansiel
virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§
7-11 nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., øn-
sker at etablere en filial her i landet. Det fremgår, at Finans-
tilsynet skal indhente oplysninger om filialenes organisati-
on, planlagte aktiviteter, adresse, ledelse m.v.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i den eksisterende sæt-
ningskæde i § 30, stk. 4. § 30, stk. 4, nr. 3 og 4, ændres der-
for, så sætningskæden tilpasses indsætning af et nyt num-
mer. Der er således alene tale om redaktionelle ændringer.
Det foreslås i § 30, stk. 4, nr. 5, at indføre krav om, at der i
relation til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag
4, tillige skal indhentes oplysninger om, hvorvidt filialen har
til hensigt at anvende tilknyttede agenter samt identiteten på
disse.
Baggrunden herfor er, at artikel 35, stk. 2, i MiFID II fast-
slår, at et investeringsselskab, der ønsker at oprette en filial
på et andet medlemslands område, skal give selskabets kom-
petente myndighed i hjemlandet meddelelse herom samt gi-
ve den kompetente myndighed en række nærmere angivne
oplysninger, herunder oplysning om, hvorvidt filialen har til
hensigt at anvende tilknyttede agenter samt deres identitet.
Disse oplysninger skal under nærmere angivne betingelser
videresendes til den kompetente myndighed i værtslandet,
jf. artikel 35, stk. 3, i MiFID II. Tilsvarende oplysningskrav
gælder som noget nyt for de relevante kreditinstitutter, der
ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf. artikel 35, stk. 7, i
MiFID II.
Til nr. 37 (§ 30, nyt stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter
de procedurer, der finder anvendelse, når udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et andet
EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed gen-
nem en filial her i landet.
Det foreslås i § 30 at indføre et nyt stk. 5, der indeholder en
oplistning af de oplysninger, som Finanstilsynet skal ind-
hente fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, når et kreditinsti-
tut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at
yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land
m.v., ønsker at udføre sådan aktivitet her i landet gennem en
tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden der etable-
res en filial.
Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at Finanstilsynet skal indhente en
beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder
en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede
agent.
Finanstilsynet skal endvidere efter det foreslåede stk. 5, nr.
2, indhente oplysninger om kreditinstituttet eller investe-
ringsselskabets organisation. Dette omfatter rapporterings-
veje, der angiver, hvordan den pågældende agent er indpas-
set i virksomhedsstrukturen.
Endelig foreslås det i stk. 5, nr. 3, at Finanstilsynet skal ind-
hente oplysninger om den tilknyttede agents navn og adresse
samt den tilknyttede agents ledelse.
Baggrunden herfor er, at det fremgår af artikel 35, stk. 2, i
MiFID II, at et investeringsselskab, der ønsker at anvende
tilknyttede agenter, der er etableret i et andet medlemsland,
hvor der ikke oprettes eller er oprettet en filial, skal give sel-
skabets kompetente myndighed i hjemlandet meddelelse
herom samt give den kompetente myndighed en række nær-
mere angivne oplysninger.
Således skal de pågældende virksomheder, der ønsker at an-
vende tilknyttede agenter i et andet medlemsland, til hjem-
landets tilsynsmyndigheder indsende en beskrivelse af den
planlagte anvendelse af den eller de tilknyttede agenter og
den organisatoriske struktur, herunder rapporteringsveje, der
angiver, hvordan den eller de pågældende agenter er indpas-
set i investeringsselskabets virksomhedsstruktur, jf. artikel
35, stk. 2, litra d, i MiFID II. Herudover skal navnene på
dem, der er ansvarlige for den tilknyttede agents ledelse, op-
lyses, jf. artikel 35, stk. 2, litra f, i MiFID II. Tilsvarende op-
lysningskrav gælder som noget nyt for de relevante kreditin-
stitutter, der ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf. artikel
35, stk. 7, i MiFID II.
50
Til nr. 38 (§ 30, stk. 9, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 30, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed, at de udenlandske virksomheder, der udøver
virksomhed her i landet i henhold til § 30, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed skal meddele Finanstilsynet enhver
ændring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8 nævnte forhold.
Det vil sige virksomhederne skal oplyse om ændringer i de
af Finanstilsynet indhentede oplysninger, senest en måned
før ændringen foretages.
I dette lovforslag indføres et nyt nr. 5 i § 30, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der indebærer krav om, at der i relati-
on til kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er med-
delt tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4,
tillige skal indhentes oplysninger om, hvorvidt filialen har
til hensigt at anvende tilknyttede agenter samt identiteten på
disse.
Endvidere indebærer dette lovforslag, at der i § 30 i lov om
finansiel virksomhed indføres et nyt stk. 5, der indeholder
en oplistning af de oplysninger, som Finanstilsynet skal ind-
hente fra hjemlandets tilsynsmyndigheder, når et kreditinsti-
tut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at
yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land
m.v., ønsker at udføre sådan aktivitet her i landet gennem en
tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden der etable-
res en filial.
Som konsekvens af disse nye bestemmelser foreslås det at
ændre henvisningen i § 30, stk. 9, 1. pkt., således at de uden-
landske kreditinstitutter og investeringsselskaber ligeledes
skal meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i § 30, stk.
4, nr. 5 og § 30, stk. 5, anførte oplysninger.
Til nr. 39 (§ 30, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed fastsætter de procedurer,
der finder anvendelse, når udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finan-
siel virksomhed nævnte virksomhed i et andet EU/EØS-land
m.v., ønsker at udøve sådan virksomhed gennem en filial
her i landet.
Det foreslås at ophæve § 30, stk. 11, der angiver, at filialer
her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der
er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et EU/
EØS-land m.v., og som udfører sådan aktivitet her i landet,
kan anvende tilknyttede agenter. Dette som konsekvens af
dette lovforslags ændring af § 30, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, hvor det foreslås, at indsætte en bestemmelse
om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er med-
delt tilladelse til at yde aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et
andet EU/EØS-land m.v., udover at udføre sådan aktivitet
her i landet gennem en filial tillige kan udføre aktiviteter her
i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i lan-
det, såfremt aktiviteterne er omfattet af virksomhedens tilla-
delse i hjemlandet.
Til nr. 40 (§ 31, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed foreskriver de procedu-
rer, der finder anvendelse, når udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udøve
sådan virksomhed grænseoverskridende her i landet, dvs.
uden at gøre brug af etableringsretten.
Bestemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 34 i MiFID
II, der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I, dog
med visse ændringer i relation til tilknyttede agenter.
Det fremgår af § 31, stk. 1, at en udenlandsk virksomhed,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et andet EU/EØS-land, kan begynde at yde tje-
nesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Endvidere fremgår det, at den udenlandske virksomhed kan
udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, når tilsyns-
myndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfat-
tet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.
Det foreslås i § 31, stk. 1, at indføre krav om, at Finanstilsy-
net tillige skal modtage oplysninger om, hvorvidt virksom-
heden ønsker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gen-
nem tilknyttede agenter etableret i hjemlandet, samt identite-
ten på disse, såfremt den udenlandske virksomhed er et kre-
ditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4.
Dette som følge af artikel 34, stk. 2, i MiFID II, hvoraf det
fremgår, at et investeringsselskab, der for første gang ønsker
at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter
på et andet medlemslands område, eller som ønsker at ændre
disse aktiviteter, skal give meddelelse til hjemlandets kom-
petente myndigheder bl.a. om selskabet til dette formål har
til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i
selskabets hjemland og i givet fald de pågældende tilknytte-
de agenters identitet. Disse oplysninger videresendes til de
kompetente myndigheder i værtslandet. Tilsvarende oplys-
ningskrav gælder som noget nyt for de relevante kreditinsti-
tutter, der ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf. artikel
34, stk. 5, i MiFID II.
Til nr. 41 (§ 33, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I henhold til gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed
skal et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der
er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Uni-
on, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve
51
tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet. Endvide-
re er Finanstilsynet tillagt kompetence til at fastsætte nær-
mere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken do-
kumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse
med ansøgningen. Finanstilsynet har fastsat nærmere regler
om tilladelsesproceduren for de pågældende udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber, i bekendtgørelse
nr. 979 af 4. december 2003 om tilladelsesproceduren for
udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med
værdipapirhandel i Danmark.
Det forslås at ændre § 33, stk. 1, så bestemmelsen fastslår, at
et udenlands kreditinstitut og investeringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedta-
get en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i MiFIR,
eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, skal
have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende at
yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter
med eller uden accessoriske tjenesteydelser her i landet til
godkendte modparter eller professionelle kunder. Hermed
finder bestemmelsen alene anvendelse i tilfælde, der ikke er
omfattet af MiFIR. De foreslåede ændringer gennemfører de
nødvendige tilpasninger af gældende ret som konsekvens af
vedtagelsen af MiFIR, der i artikel 46-49 indeholder nye be-
stemmelser vedrørende tredjelandsselskabers ydelse af inve-
steringsservice og investeringsaktiviteter og således indfører
en delvis harmonisering af disse selskabers adgang til EU-
markederne.
Fremadrettet vil tredjelandsselskabers ydelse af investe-
ringsservice og investeringsaktiviteter, uden at der oprettes
en filial, være reguleret i MiFIR, såfremt den pågældende
virksomhed yder investeringsservice eller udfører investe-
ringsaktiviteter til godkendte modparter, f.eks. kreditinstitut-
ter og forsikringsselskaber, eller kunder der anses for pro-
fessionelle, f.eks. store virksomheder og råvarederivathand-
lere, jf. i øvrigt bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om
investorbeskyttelse ved værdipapirhandel, og EU-Kommis-
sionen har vedtaget en ækvivalensafgørelse i henhold til ar-
tikel 47, stk. 1, i MiFIR, vedrørende den pågældende virk-
somheds hjemland. Dette indebærer, at området er direkte
reguleret ved forordning. Såfremt EU-Kommissionen ikke
har truffet en ækvivalensafgørelse vedrørende det pågælden-
de tredjeland, er det imidlertid muligt for de enkelte med-
lemslande at fastsætte nationale ordninger, der regulerer
tredjelandsselskabers mulighed for at yde investeringsser-
vice eller udøve investeringsaktiviteter til godkendte mod-
parter eller professionelle kunder. Dette gør sig gældende,
hvis Kommissionen endnu ikke har vedtaget en afgørelse
vedrørende et tredjeland, ikke kan nå frem til en afgørelse,
der fastlægger effektiv ækvivalens eller en afgørelse herom
ikke længere er gyldig.
Det er i forbindelse hermed fundet hensigtsmæssigt at ud-
nytte valgmuligheden i direktivet og således opretholde nati-
onale regler, der fastlægger nærmere regler om tilladelses-
proceduren for de pågældende udenlandske kreditinstitutter
og investeringsselskaber, der ønsker at udøve grænseover-
skidende virksomhed til Danmark og som ikke kan opnå til-
ladelse hertil i henhold til de harmoniserede regler i MiFIR.
Til nr. 42 (§ 33, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 33 i lov om finansiel virksomhed fastslår, at et udenlandsk
kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladel-
se i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal
have tilladelse af Finanstilsynet til at udøve tjenesteydelser
med værdipapirhandel her i landet.
Det følger af bestemmelsen, at det er muligt for udenlandske
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse i et tredjeland, at udøve værdipapirhandel i Danmark
uden etablering af en filial efter tilladelse fra Finanstilsynet i
henhold til gældende § 33 i lov om finansiel virksomhed og
tilknyttede bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 om
tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden
for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at
udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark. §
33, stk. 1, foreslås ændret med dette lovforslag, således at
Finanstilsynets kompetence til at meddele tilladelse og fast-
sætte nærmere regler om tilladelsesproceduren for de pågæl-
dende tredjelandsselskaber alene omfatter udenlandske kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilla-
delse i et tredjeland, for hvilket land Kommissionen ikke har
vedtaget en ækvivalensafgørelse, eller hvor en sådan afgø-
relse ikke længere er gyldig, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
I forlængelse heraf forslås det i § 33 at indføre et nyt stk. 2,
der indeholder krav om, at udenlandske kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, som ønsker at yde
investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter her i
landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan
behandles som professionelle kunder, skal have filialtilladel-
se i overensstemmelse med kravene i den foreslåede § 33 a i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.
Den foreslåede § 33 a indeholder nærmere regler om, hvilke
oplysninger de pågældende tredjelandsselskaber skal give
Finanstilsynet, når de ønsker at etablere en filial, samt de
krav, der skal være opfyldt.
Baggrunden for forslaget er, at artikel 39, stk. 1, i MiFID II
giver mulighed for, at der stilles krav om, at et tredjelands-
selskab, der har til hensigt for detailkunder, eller kunder, der
52
efter anmodning kan behandles som professionelle kunder,
jf. bilag II, afsnit II, til MiFID II, at yde investeringsservice
og/eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden acces-
soriske tjenesteydelser her i landet, skal oprette en filial.
Med henblik på at styrke investorbeskyttelsen ved tredje-
landsselskabers aktiviteter rettet mod danske detailkunder
og således opnå et passende beskyttelsesniveau, herunder
tillige for detailkunder der efter anmodning er opløftet til at
blive behandlet som professionelle kunder, foreslås det at
udnytte denne valgmulighed. Forslaget indebærer, at de på-
gældende tredjelandsselskaber, der i dag har tilladelse til at
udbyde tjenesteydelser uden en filial i Danmark, og som
henvender sig til detailkunder eller kunder der efter anmod-
ning kan behandles som professionelle kunder, efter ikraft-
trædelse af lovforslaget den 3. januar 2018 skal ophøre her-
med eller skal oprette en filial i Danmark.
Detailkunder er kunder, der ikke opfylder kriterierne for at
være professionelle kunder eller godkendte modparter. Kun-
der der efter anmodning kan behandles som professionelle
kunder omfatter f.eks. kunder, der ikke opfylder kriterierne
for at være professionelle kunder, men som har foretaget
omfattende transaktioner på det relevante marked, jf. i øvrigt
bekendtgørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyt-
telse ved værdipapirhandel.
Endvidere foreslås det at indføre et nyt stk. 3, der fastlæg-
ger, at kravet om filialtilladelse i det foreslåede stk. 2 for de
pågældende tredjelandselskaber ikke omfatter levering af in-
vesteringsservice eller investeringsaktiviteter, der udeluk-
kende iværksættes på de pågældende kunders eget initiativ.
De pågældende tredjelandsselskabers aktiviteter anses såle-
des ikke for at være leveret her i landet, såfremt den pågæl-
dende virksomhed leverer disse udelukkende på kundernes
eget initiativ, og virksomheden således ikke har opsøgt dan-
ske kunder eller markedsført investeringsservice eller inve-
steringsaktiviteter til danske kunder. Dette indebærer imid-
lertid ikke en ret for den pågældende virksomhed til at mar-
kedsføre nye kategorier af investeringsprodukter eller inve-
steringsservice til de pågældende kunder, hvorfor dette vil
udløse krav om filialetablering. Bestemmelsen gennemfører
artikel 42 i MiFID II.
Til nr. 43 og 44 (§ 33, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed)
De foreslåede ændringer i § 33, stk. 4 og 5, indeholder kon-
sekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i §
33, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 41 og 42 og 42, hvor det foreslås at ændre Finanstil-
synets kompetence til at meddele tilladelse og fastsætte nær-
mere regler om tilladelsesproceduren for tredjelandsselska-
ber, der ønsker at yde grænseoverskridende investeringsser-
vice eller udøve grænseoverskridende investeringsaktiviteter
her i landet.
Til nr. 45 (§ 33 a i lov om finansiel virksomhed)
I henhold til gældende ret er tilladelsesproceduren for uden-
landske investeringsselskaber, der ønsker at etablere en filial
i Danmark, nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 842 af 6.
september 2005 om filialer af investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finan-
sielle område.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 33 a, der in-
deholder nye regler vedrørende tredjelandsselskabers leve-
ring af investeringsservice og udførelse af investeringsakti-
viteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser gennem
oprettelse af en filial. Forslaget omfatter udenlandske kredit-
institutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse
til de pågældende aktiviteter i et tredjeland og gennemfører
artikel 39-41 samt artikel 43 i MiFID II.
Det foreslås i stk. 1, at udenlandske kreditinstitutter eller in-
vesteringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde inve-
steringsservice eller udføre investeringsaktiviteter i et land
uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind-
gået aftale med på det finansielle område, skal have tilladel-
se fra Finanstilsynet til at udøve sådan virksomhed her i lan-
det gennem en filial.
Dette tilladelseskrav strafbelægges med lovforslagets § 1,
nr. 91, og ydelse af sådan investeringsservice eller udførelse
af investeringsaktiviteter uden tilladelse fra Finanstilsynet
kan derfor straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen
rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde
være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske per-
son – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske perso-
ner, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
53
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at de pågældende kreditinstitutter
eller investeringsselskaber til brug for Finanstilsynets be-
handling af en ansøgning om tilladelse til at etablere en filial
her i landet skal indsende oplysninger om navnet på den
kompetente myndighed i hjemlandet og om respektive kom-
petenceområder, såfremt der er mere end en kompetent
myndighed. Herudover foreslås det i stk. 2, nr. 2, at der skal
indsendes oplysninger om instituttet eller selskabets navn,
juridiske form, vedtægtsmæssige hjemsted og adresse, med-
lemmer af ledelsesorganet og relevante aktionærer. De rele-
vante aktionærer skal som udgangspunkt forstås som ejere
af kvalificerede andele, det vil sige aktionærer, der direkte
eller indirekte besidder mindst 10 pct. af kapitalen eller
stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for
at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomhe-
den. Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at der skal indsendes en be-
skrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om
organisation og de planlagte aktiviteter samt evt. outsourc-
ing af væsentlige aktiviteter. Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at
der skal indsendes oplysninger om navnene på de personer,
der er ansvarlige for ledelse af filialen samt dokumentation
for, at denne opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14,
stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, der bl.a. omhandler
krav til ledelsen om tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring samt krav om afsættelse af tilstrækkelig tid. En-
delig forslås det i stk. 2, nr. 5, at der skal indsendes oplys-
ninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed
over. Formålet med det foreslåede stk. 2, nr. 1-5, er at kunne
foretage den nødvendige vurdering af, om kravene til at give
tilladelse er opfyldt. Bestemmelsen gennemfører artikel 40 i
MiFID II.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet giver tilladelse, når det
er godtgjort, at en række krav er opfyldt, jf. nedenstående.
Bestemmelsen gennemfører artikel 41 i MiFID II, hvoraf
følger, at der kun kan meddeles tilladelse, når den kompe-
tente myndighed finder det godtgjort, at betingelserne i arti-
kel 39 i MiFID II er opfyldt, og den pågældende filial vil
være i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 16-20,
23-25, 27, 28, stk. 1, 30-32 i MiFID II samt kravene i artikel
3-26 i MiFIR og i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Artikel 39 i MiFID II indeholder de vilkår, på hvilke et tred-
jelandsselskab kan opnå tilladelse hos de kompetente myn-
digheder.
I forlængelse heraf følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 1,
at Finanstilsynets tilladelse kræver, at det er godtgjort, at de
aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af ansøge-
rens tilladelse og er underlagt tilsyn i hjemlandet. Finanstil-
synet skal i sin vurdering heraf tage behørigt hensyn til enh-
ver anbefaling fra The Financial Action Task Force (FATF)
vedrørende hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finan-
siering af terrorisme og således sikre, at virksomhedens
hjemland har de fornødne foranstaltninger med hensyn til de
til enhver tid gældende anbefalinger fra FATF, jf. i øvrigt
artikel 39, stk. 2, litra a, i MiFID II.
FATF et mellemstatsligt forum, hvis formål er at bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering. FATF blev etableret af G7-
landene i 1989, og omfatter i dag 37 medlemmer, herunder
35 lande og 2 regionale fællesskaber: Argentina, Australien,
Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig,
Grækenland, Holland, Hong Kong, Indien, Irland, Island,
Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Malaysia, Mexico, New
Zealand, Norge, Portugal, Rusland, Schweiz, Singapore,
Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Tyr-
kiet, Tyskland, USA, Østrig, EU-Kommissionen og GGC
(Gulf Cooperation Council). Herudover har FATF 9 associe-
rede medlemmer, og mere end 20 observatører, herunder 22
internationale organisationer. FATF vedtog i februar 2012 et
revideret regelsæt, der omfatter 40 anbefalinger om bekæm-
pelse af hvidvask, terrorfinansiering og udbredelse af masse-
ødelæggelsesvåben. Danmark er som medlem politisk for-
pligtet til at følge FATF’s anbefalinger.
Det følger af det foreslåede stk. 3, nr. 2, at Finanstilsynets
tilladelse endvidere kræver, at der mellem Finanstilsynet og
de kompetente myndigheder i ansøgerens hjemland forelig-
ger en international samarbejdsaftale, herunder bestemmel-
ser om informationsudveksling med henblik på at bevare
markedets integritet og beskytte investorerne.
Det følger af det foreslåede stk. 3, nr. 3, at tilladelsen tillige
er betinget af, at filialen har fri rådighed over tilstrækkelig
startkapital.
Det følger af det foreslåede stk. 3, nr. 4, at filialens ledelse
skal opfylde kravene i § 14, stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed, hvormed der som til ledelsen i et
dansk fondsmæglerselskab stilles krav om, at ledelsen i fi-
lialen til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at kunne udøve sin stilling, ligesom der
stilles krav om, at ledelsen skal have et tilstrækkeligt godt
omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængig-
hed. Endvidere skal ledelsen i filialen afsætte tilstrækkelig
tid til at varetagelse af hvervet
Det følger det af det foreslåede stk. 3, nr. 5, at Finanstilsy-
nets tilladelse er betinget af, at ansøgerens hjemland har ind-
gået en aftale med Danmark som fuldt ud overholder stan-
darderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Sam-
arbejde og Udviklings (OECD’s) modelbeskatningsoveren-
skomst vedrørende indkomst og formue, som skal sikre en
effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herun-
der om eventuelle multilaterale skatteaftaler.
Det følger af det foreslåede stk. 3, nr. 6, at ansøgeren indgår
i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.
54
Det følger af det foreslåede stk. 3, nr. 7, at tilladelse desuden
kræver, at filialen er i stand til at opfylde kravene i §§ 43, 46
a, 46 b, 71, § 72, stk. 1, 2 og 5, og § 77 e i lov om finansiel
virksomhed, §§ 88-95, 98-109, 114, 135-140, § 196, stk. 2,
§§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder samt kravene i arti-
kel 3-26 i MiFIR og i foranstaltninger vedtaget i medfør he-
raf. Dette indebærer, at filialen udover organisatoriske krav
er underlagt bestemmelser vedrørende algoritmisk handel,
krav vedrørende handelsprocessen og afslutning af transakti-
oner i en multilateral handelsfacilitet (MHF) og en organise-
ret handelsfacilitet (OHF), de særlige krav til en multilateral
handelsfacilitet (MHF) og en organiseret handelsfacilitet
(OHF), bestemmelser om interessekonflikter, bestemmelser
til sikring af investorbeskyttelse, bestemmelser om markeds-
gennemsigtighed og -integritet samt bestemmelser i MiFIR
om gennemsigtighed for markedspladser, gennemsigtighed
for systematiske internalisatorer og investeringsselskaber,
der handler OTC, samt bestemmelser om transaktionsindbe-
retning. Det er desuden et krav, at filialen er underlagt Fi-
nanstilsynets tilsyn. Filialerne må imidlertid ikke pålægges
yderligere organisatoriske og driftsmæssige krav på de om-
råder, der er omfattet af MiFID II, eller i øvrigt underlægges
gunstigere krav end EU-selskaber.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet inden 6 måneder efter
modtagelse af en fuldstændig ansøgning skal meddele en an-
søger, om tilladelse kan gives. Fristen regnes fra tidspunktet,
hvor Finanstilsynet har modtaget samtlige oplysninger, som
virksomheden skal indsende til brug for Finanstilsynets be-
handling af ansøgningen i henhold til stk. 2. Bestemmelsen
gennemfører artikel 41, stk. 1, i MiFID II.
Det foreslås i stk. 5, at bestemmelserne i §§ 223 og 224 i lov
om finansiel virksomhed vedrørende inddragelse af tilladel-
se finder tilsvarende anvendelse for inddragelse af tilladelse
til de pågældende udenlandske virksomheder til at yde inve-
steringsservice eller udøve investeringsaktiviteter med eller
uden accessoriske tjenesteydelser her i landet gennem en fi-
lial. Dette indebærer, at Finanstilsynet vil kunne inddrage en
tilladelse til filialetablering, hvis virksomheden selv anmo-
der herom. Finanstilsynet vil endvidere kunne inddrage tilla-
delsen, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove eller gen-
tagne overtrædelser af de bestemmelser, som finder anven-
delse for de pågældende tredjelandsselskaber, eller hvis be-
tingelserne for at opnå tilladelse ikke længere er til stede. Fi-
nanstilsynet vil desuden kunne inddrage tilladelsen, hvis
virksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at
tilladelsen er blevet meddelt, eller hvis der ikke udøves virk-
somhed i en periode over 6 måneder.
Til nr. 46-54 (§ 38, stk. 1, nr. 4-6 og § 38, stk. 2-6, i lov om
finansiel virksomhed)
§ 38 i lov om finansiel virksomhed foreskriver procedurerne
for danske finansielle virksomheders etablering af en filial i
et andet land, herunder procedurerne ved etablering af en fi-
lial i et andet EU/EØS-land m.v. Bestemmelsen gennemfø-
rer bl.a. dele af artikel 35 i MiFID II, der viderefører tilsva-
rende bestemmelse i MiFID I, dog med visse ændringer i re-
lation til tilknyttede agenter.
I henhold til gældende ret kan udenlandske kreditinstitutter
og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
investeringsservice i et EU/EØS-land m.v., anvende tilknyt-
tede agenter i forbindelse med dets aktiviteter her i landet.
MiFID I overlader det imidlertid til de enkelte medlemslan-
de at beslutte, om de ønsker at gennemføre direktivets be-
stemmelser, der tillader de pågældende virksomheder at ud-
pege tilknyttede agenter til at fremme salget af virksomhe-
dernes tjenesteydelser, hverve kunder eller modtage og for-
midle ordrer fra kunder, placere finansielle instrumenter og
rådgive herom. Danmark har i forbindelse med gennemfø-
relsen af MiFID I i dansk ret valgt ikke at udnytte denne
mulighed. Dette henset til, at der ikke i Danmark har været
tradition for anvendelse af de pågældende tilknyttede agen-
ter. Dette indebærer, at de tilsvarende danske værdipapir-
handlere ikke efter gældende ret har mulighed for at anven-
de tilknyttede agenter her i landet eller i forbindelse med ak-
tiviteter i andre EU/EØS-lande m.v. Idet de pågældende
danske virksomheder efter gældende ret ikke har mulighed
for at anvende tilknyttede agenter, indeholder den gældende
§ 38 i lov om finansiel virksomhed ikke krav om indsendel-
se af oplysninger i relation til tilknyttede agenter i forbindel-
se med etablering i udlandet.
§ 38, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastslår hvilke
oplysninger en dansk finansiel virksomhed, der ønsker at
etablere en filial i et andet land, skal meddele til Finanstilsy-
net. Dette omfatter oplysninger om i hvilket land filialen
ønskes etableret, filialens virksomhed og adresse m.v.
Det foreslås i § 38, stk. 1, nr. 6, at indføre krav om, at fonds-
mæglerselskaber samt pengeinstitutter og realkreditinstitut-
ter tillige skal oplyse, hvis de i forbindelse med etablering af
en filial i et andet land, ønsker at yde aktiviteter som nævnt i
bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark
og i givet fald identiteten på disse.
Dette som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28, der giver
fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter mulighed for at udpege tilknyttede agenter. Bag-
grunden herfor er, at medlemslandene i henhold til artikel 29
i MiFID II under nærmere angivne betingelser skal tillade,
at et investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter. Det er
således ikke længere op til de enkelte medlemslande at be-
slutte, om de ønsker at gennemføre direktivets bestemmelser
herom. Disse kan ligeledes anvendes i forbindelse med fili-
aletablering i andre EU/EØS-lande m.v., jf. artikel 35 i Mi-
FID II. I henhold til artikel 35, stk. 2, litra c, skal de pågæl-
dende virksomheder meddele hjemlandets kompetente myn-
digheder om filialen har til hensigt at anvende tilknyttede
agenter. Samme mulighed foreligger for kreditinstitutter, når
55
de yder investeringsservice eller udfører investeringsaktivi-
teter, jf. artikel 1, stk. 3, litra b, i MiFID II.
Der foreslås endvidere indført en ny bestemmelse i § 38, stk.
2, hvorved det gældende stk. 2-8 herefter bliver stk. 3-9. Be-
stemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab, et penge-
institut eller et realkreditinstitut, der ønsker at udføre aktivi-
teter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent der er
etableret i et EU/EØS-land m.v. hvor virksomheden ikke har
oprettet en filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sam-
men med en række oplysninger. Således foreslås det i stk. 2,
nr. 1, at der skal indsendes oplysninger om i hvilket land
den tilknyttede agent er etableret. Det foreslås i stk. 2, nr. 2,
at der skal indsendes en beskrivelse af den tilknyttede agents
virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anven-
delse af den tilknyttede agent. Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at
der skal indsendes oplysninger om selskabets eller institut-
tets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver,
hvordan den pågældende agent er indpasset i virksomheds-
strukturen. Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at der skal indsendes
oplysninger om den tilknyttede agents navn og adresse samt
den tilknyttede agents ledelse. Dette svarer til de oplysnin-
ger, som Finanstilsynet skal modtage fra hjemlandets til-
synsmyndigheder, når et kreditinstitut eller et investerings-
selskab, der er meddelt tilladelse til at yde aktiviteter som
nævnt i bilag 4 i et andet EU/EØS-land m.v., ønsker at udfø-
re sådanne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent
uden etablering af en filial, jf. bemærkningerne til lovforsla-
get § 1, nr. 36.
Baggrunden for det foreslåede nye stk. 2 er, at udøvelse af
investeringsservice og investeringsaktiviteter gennem etab-
leringsretten enten kan ske ved oprettelse af en filial eller
ved anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et an-
det medlemsland uden for hjemlandet, jf. artikel 35, stk. 1, i
MiFID II.
I forbindelse hermed skal et investeringsselskab, der ønsker
at oprette en filial på et andet medlemslands område, eller
som ønsker at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i
et andet medlemsland, hvor investeringsselskabet ikke har
oprettet en filial, give virksomhedens kompetente myndig-
hed i hjemlandet meddelelse herom sammen med en række
nærmere angivne oplysninger, jf. artikel 35, stk. 2, i MiFID
II. Tilsvarende oplysningskrav gælder for de relevante kre-
ditinstitutter, der ønsker at anvende tilknyttede agenter, jf.
artikel 35, stk. 7, i MiFID II.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU-Kommissio-
nen i henhold til artikel 35, stk. 11 og 12, i MiFID II, for-
ventes at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere hvilke oplysninger, der skal
fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til
de kompetente myndigheder i værtslandet i forbindelse med
etablering af en filial eller tilknyttet agent samt gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standard-
formularer og procedurerne i forbindelse hermed.
Oplysningskravet strafbelægges med lovforslagets § 1, nr.
91, hvormed et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut eller et
realkreditinstitut, der yder aktiviteter som nævnt i bilag 4
gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et andet EU/
EØS-land m.v., hvor virksomheden ikke har oprettet en fili-
al, uden at meddele dette til Finanstilsynet sammen med en
række oplysninger, kan straffes med bøde eller fængsel ind-
til 4 måneder medmindre højere straf er forskyldt efter an-
den lovgivning.
Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen
rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde
være anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske per-
son – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske perso-
ner, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt
eller udvist grov uagtsomhed.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
De øvrige forslag til ændringer af bestemmelsen, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 46, 47 og 50-54, er konsekvensændringer
som følge af ovenstående foreslåede ændringer.
Til nr. 55 og 56 (§ 39, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virk-
somhed)
§ 39 i lov om finansiel virksomhed fastsætter procedurerne
for danske finansielle virksomheders udøvelse af grænse-
overskridende virksomhed i et andet EU/EØS- land m.v. Be-
stemmelsen gennemfører bl.a. dele af artikel 34 i MiFID II,
der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I, dog med
visse præciseringer i relation til tilknyttede agenter.
I henhold til § 39, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal
en finansiel virksomhed, der ønsker at udøve virksomhed i
form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden
for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, give Finanstil-
synet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land
virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter, der
ønskes udøvet. Endvidere fastslås det i § 39, stk. 2, i lov om
56
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet videresender den i
stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de plan-
lagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til
tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter
modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse.
Det foreslås i § 39, stk. 1, at indføre krav om, at fondsmæg-
lerselskaber, pengeinstitutter og realkreditinstitutter endvi-
dere skal oplyse, hvis de ønsker at udføre aktiviteter som
nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede agenter med hjemsted i
Danmark, samt identiteten på disse. Bestemmelsen gennem-
fører artikel 34, stk. 2, litra b, og artikel 34, stk. 5, i MiFID
II.
I henhold til artikel 34, stk. 1, i MiFID II kan investerings-
selskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse af et
andet medlemslands kompetente myndighed, og er under-
lagt dennes tilsyn, frit yde investeringsservice og udøve in-
vesteringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser på
andre medlemslandes område under forudsætning af, at de
pågældende aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilla-
delse. Værtslandet kan således ikke stille yderligere krav til
et sådant investeringsselskab eller kreditinstitut med tilladel-
se til at yde investeringsservice eller udøve investeringsakti-
viteter i et andet EU/EØS-land m.v., der ønsker at udøve
grænseoverskridende virksomhed, ud over krav om behørig
tilladelse til de pågældende aktiviteter i hjemlandet og noti-
fikation til værtslandet, forinden aktiviteten påbegyndes.
I forbindelse med denne notifikation skal et investeringssel-
skab, der ønsker at tilbyde investeringsservice eller udøve
investeringsaktiviteter, meddele til dets kompetente myndig-
hed i hjemlandet, hvilke aktiviteter det har til hensigt at udø-
ve, og om selskabet til dette formål har til hensigt at anven-
de tilknyttede agenter samt identiteten på disse, jf. artikel
34, stk. 2, litra b, i MiFID II. Tilsvarende gør sig som noget
nyt gældende for kreditinstitutter, jf. artikel 34, stk. 5, i Mi-
FID II.
Forslaget er således en konsekvens af at dette lovforslags §
1, nr. 28, giver fondsmæglerselskaber samt pengeinstitutter
og realkreditinstitutter mulighed for at udpege tilknyttede
agenter. Idet de pågældende danske finansielle virksomhe-
der ikke efter gældende ret har mulighed for at anvende til-
knyttede agenter, fremgår det ikke af gældende § 39, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, at de pågældende virksomhe-
der skal oplyse, hvis de ønsker at yde aktiviteter gennem til-
knyttede agenter.
Det foreslås i § 39, stk. 2, at det af bestemmelsen fremgår, at
såfremt virksomheden er et fondsmæglerselskab, et pengein-
stitut eller et realkreditinstitut, meddeler Finanstilsynet iden-
titeten af de tilknyttede agenter, som virksomheden påtæn-
ker at anvende, til tilsynsmyndighederne i værtslandet. Be-
stemmelsen gennemfører artikel 34, stk. 2 og 5, i MiFID II,
hvoraf det fremgår, at såfremt investeringsselskabet eller
kreditinstituttet i forbindelse med dets grænseoverskridende
virksomhed har til hensigt at anvende tilknyttede agenter,
der er etableret i selskabets hjemland, skal den kompetente
myndighed i hjemlandet meddele dette til den kompetente
myndighed i værtslandet samt identiteten på disse.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at EU-Kommissio-
nen i henhold til artikel 34, stk. 8 og 9, i MiFID II, forventes
at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder med hen-
blik på at præcisere, hvilke oplysninger, der skal fremsendes
af de kompetente myndigheder i hjemlandet til de kompe-
tente myndigheder i værtslandet i forbindelse med den frie
udvekling af investeringsservice og investeringsaktiviteter
samt gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fast-
lægger standardformularer og procedurerne i forbindelse
hermed.
Til nr. 57 (§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 43, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en
bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte kompe-
tencekrav til ansatte i penge- og realkreditinstitutter som
yder investeringsrådgivning, eller som tilbyder, rådgiver om
eller administrerer boligkredit.
§ 43, stk. 4, foreslås nyaffattet, så det også bliver muligt at
fastsætte krav om, at ansatte hos agenter, der er tilknyttet
fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter eller realkreditinsti-
tutter, der har tilladelse som værdipapirhandler, skal leve op
til visse kompetencekrav.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte kompetence-
krav for ansatte hos tilknyttede agenter, der yder investe-
ringsrådgivning, vil ske ved at ansatte hos tilknyttede agen-
ter fremadrettet vil blive omfattet af bekendtgørelse om
kompetencekrav ved investeringsrådgivning, der fastsætter
kompetencekrav til personer, der rådgiver om investering-
sprodukter, uanset om disse er ansat i et pengeinstitut, hos
en investeringsrådgiver eller hos en finansiel rådgiver.
Bestemmelsen har samtidig fået en mere præcis affattelse,
idet den nu angiver de virksomhedstyper, for hvis ansatte
der kan fastsættes kompetencekrav og ikke som hidtil an-
vender udtrykket finansielle rådgivere som en samlet beteg-
nelse for ansatte i pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber
og filialer af udenlandske kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
Til nr. 58 (§ 61, stk. 5, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås i § 61, stk. 5, nr. 2, at ændre henvisningen til §
16 i lov om værdipapirhandel m.v., så der i stedet henvises
til § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den
gældende § 16 i lov om værdipapirhandel m.v.
57
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om vær-
dipapirhandel m.v. ophæves og i stedet videreføres ved lov
om kapitalmarkeder.
Til nr. 59 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en bemyndi-
gelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel
virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsik-
ringsholdingvirksomhed skal træffe for at have effektive
former for virksomhedsstyring.
Det foreslås at ophæve § 71, stk. 2, som følge af en lovtek-
nisk korrektion af bestemmelsen, således at bemyndigelses-
bestemmelsen fremover kommer til at stå sidst i bestemmel-
sen, jf. dette lovforslags § 1, nr. 60.
Til nr. 60 (§ 71, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 71 fastsætter krav til finansielle virksomhe-
ders ledelse og styring og indeholder derudover i stk. 2 en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Denne
bemyndigelse er udnyttet til at udstede bekendtgørelse om
ledelse og styring af pengeinstitutter m.v., der regulerer pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
og bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringssel-
skaber m.v., der regulerer skadesforsikringsselskaber og
livsforsikringsselskaber. I de gældende bekendtgørelser er
der fastsat krav til virksomhederne om at udarbejde ret-
ningslinjer for udvikling og godkendelse af nye produkter
og tjenesteydelser eller væsentlige ændringer i eksisterende
produkter eller ydelser. Reglerne har til formål at sikre, at
virksomhederne ikke udvikler produkter, der kan påføre
virksomheden risici, som i yderste konsekvens kan true
virksomhedens overlevelse. Derimod findes der i dag ikke
krav om, at virksomhederne i forbindelse med udvikling af
produkter særligt skal tage højde for kundernes behov og til-
godese disse.
Det foreslås at indføre et nyt § 71, stk. 3, som indeholder en
overordnet forpligtelse for finansielle virksomheder, der ud-
vikler og distribuerer nye finansielle produkter og tjeneste-
ydelser med henblik på salg til kunder, eller som foretager
væsentlige ændringer i eksisterende produkter, at der reelt
vil være tale om et nyt produkt, til at opstille procedurer for
produktgodkendelse og distribution af disse. I praksis inde-
bærer det et krav om, at virksomheden skal have interne ret-
ningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne effektive
procedurer.
Bestemmelsen finder anvendelse for pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselska-
ber samt for investeringsforvaltningsselskaber, som har tilla-
delse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1. Bestem-
melsen omfatter således ikke investeringsforvaltningsselska-
ber, som ikke har tilladelse som værdipapirhandler i medfør
af § 9, stk. 1, idet disse virksomheder ikke er omfattet af Mi-
FID II.
Den i dag gældende bemyndigelse i § 71, stk. 2, ophæves
ved dette lovforslags § 1, nr. 59. Bestemmelsen forslås nyaf-
fattet i § 71, stk. 4. I forhold til den gældende § 71, stk. 2,
affattes det nye stk. 4 således, at det fremgår, at bemyndigel-
sen til at fastsætte nærmere regler også omfatter det nye stk.
3.
Årsagen, til at bestemmelsen foreslås nyaffattet og ikke blot
ændret, er af lovtekniske grunde, for at bemyndigelsen står
sidst i bestemmelsen.
Det foreslåede stk. 4 indeholder således en bemyndigelse til
Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om de foran-
staltninger, virksomhederne skal træffe for at have effektive
former for virksomhedsstyring. Bestemmelsen skal anven-
des til at implementere de krav til virksomhedernes produkt-
udvikling og distribution, der følger af artikel 16, stk. 3, i
MiFID II og den tilhørende niveau 2-regulering, som Kom-
missionen er bemyndiget til at udstede i medfør af artikel
16, stk. 12. I henhold til artikel 16, stk. 12, i MiFID II udste-
der Kommissionen et delegeret direktiv, hvori de nærmere
krav til, hvad retningslinjerne skal indeholde, for så vidt an-
går udvikling og distribution af investeringsprodukter. Den
foreslåede ændring vil ligeledes blive anvendt til at imple-
mentere tilsvarende krav i artikel 25 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2016/97 (EU) af 20. januar 2016 om for-
sikringsdistribution (herefter forsikringsdistributionsdirekti-
vet) og i retningslinjer udstedt af den europæiske banktil-
synsmyndighed EBA (EBA-GL-2015-18 Retningslinjer for
produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detail-
bankprodukter).
For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber, skal det
nye stk. 4 anvendes til at implementere artikel 6, stk. 4, i
UCITS-direktivet. Artikel 6, stk. 4, fastslår, at artikel 12, 13
og 19 i MiFID I finder anvendelse for investeringsforvalt-
ningsselskaber, der har tilladelse til at udføre accessoriske
aktiviteter som værdipapirhandler. Det følger af artikel 94 i
MiFID II, at henvisninger til MiFID I skal betragtes som
henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse
med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til
artikel 13 i MiFID I skal i overensstemmelse hermed betrag-
tes som en henvisning til artikel 16 i MiFID II.
For så vidt angår de kommende krav til produktgodkendelse
og distribution af kreditprodukter og betalingstjenesteydel-
ser, herunder realkreditlån, vil disse blive udarbejdet i over-
ensstemmelse med de retningslinjer, som den europæiske
banktilsynsmyndighed EBA har udstedt (EBA-GL-2015-18,
retningslinjer for produktudviklings- og produktstyringspro-
cesser for detailbankprodukter) med henvisning til en række
direktiver, der regulerer adgangen til at producere og udby-
de sådanne produkter.
58
Retningslinjerne fra EBA er således baseret på artikel 74,
stk. 1, i CRD IV, artikel 10, stk. 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i det indre
marked, artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/110/EF om adgang til at optage og udøve
virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn
med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF
og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF, samt
artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/17/ЕU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF
og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA’s
retningslinjer vil blive indarbejdet i en ny bekendtgørelse
om produktgodkendelsesprocedurer.
For forsikringsselskaber vil de kommende regler blive ud-
formet i overensstemmelse med artikel 25 i forsikringsdistri-
butionsdirektivet, og i delegerede retsakter herom udstedt af
EU-Kommissionen efter en bemyndigelse i direktivet.
De specifikke krav vil nøje følge den niveau 2-regulering,
som Kommissionen fastsætter og EBA’s retningslinjer vil
først træde i kraft, når de efter de respektive direktiver og
retningslinjerne skal være gældende.
Fælles for alle områder vil være at reglerne vil foreskrive, at
virksomhederne skal etablere retningslinjer for udvikling og
godkendelse af produkter samt have processer for løbende
overvågning af produkterne og deres distribution. Tilsvaren-
de forpligtelser skal gælde for distributører af finansielle
produkter.
Virksomhedernes retningslinjer for produktudvikling og dis-
tribution skal sikre, at der fastsættes en målgruppe for pro-
duktet, og det skal i det omfang level II reglerne stiller krav
herom klarlægges, hvilke kundegrupper produktet ikke eg-
ner sig til. Endvidere skal alle relevante risici ved produktet
identificeres. Desuden skal det vurderes, om disse risici er
hensigtsmæssige for den fastsatte målgruppe.
Endvidere skal produktudvikling omfatte udførelse af tests
og simulationer for at vurdere, hvordan et produkt og dets
delelementer fungerer i forskellige scenarier, med henblik
på kontrol af, at produktet ikke strider imod målgruppens
behov. Retningslinjerne skal sætte virksomheden i stand til
at kunne godtgøre, at de omkostninger, som kunden samlet
set betaler for produktet, er hensigtsmæssige i forhold til det
potentielle afkast eller den dækning, som kunden vil kunne
opnå. Det er i den forbindelse ligegyldigt, om omkostningen
går til produktudvikleren eller til en distributør.
Hvis en produktudvikler indgår en distributionsaftale med
en distributør, skal denne sikre, at relevante oplysninger om
produktet tilgår distributøren, så denne kan opnå forståelse
af produktet og rette markedsføringen til den målgruppe,
som produktudvikleren har identificeret.
Produktudvikleren vil endvidere blive pålagt at kunne doku-
mentere over for distributøren, at produktet er blevet udvik-
let under anvendelse af passende procedurer for produktud-
vikling.
Procedurerne skal også sikre, at virksomheden løbende
overvåger de produkter, det tilbyder, og ved enhver relance-
ring af tidligere udstedte produkter undersøger, om det nye
relancerede produkt fortsat matcher målgruppens formål og
behov.
I tilfælde, hvor produktudvikleren identificerer forhold ved
solgte produkter, som kan have negativ indvirkning på,
hvordan markedet fungerer, eller negative følgevirkninger
for forbrugerne, skal procedurerne sikre, at virksomheden
overvejer konsekvenserne for forbrugerne og på den bag-
grund foretager passende foranstaltninger.
Endelig vil en produktudvikler skulle tilstræbe, at produktet
er gennemskueligt og ikke er unødigt kompliceret.
Vælger en virksomhed at distribuere et finansielt produkt,
vil der også blive fastsat nærmere regler herfor. Disse regler
vil omfatte krav om, at finansielle distributører indhenter og
forstår relevante oplysninger om de produkter, de distribue-
rer, og om udviklerens produktgodkendelsesprocedure, her-
under de pågældende produkters målgruppe og karakteri-
stika.
En distributør vil blive forpligtet til at kunne indestå for, at
de distribuerede produkter er egnede til en på forhånd defi-
neret målgruppes behov. Ligesom en distributør vil være
forpligtet til at vurdere alle relevante risici ved de produkter,
vedkommende distribuerer, og om disse risici er acceptable
for målgruppen.
Der vil endvidere blive stillet krav om, at distributører sikrer
sig, at de kun markedsfører og distribuerer finansielle pro-
dukter fra produktudviklere, som har passende produktud-
viklings- og kontrolprocedurer og dokumentation herfor.
Endelig vil der blive stillet krav om, at distributører løbende
overvåge de produkter, de tilbyder.
Til nr. 61 (§ 72, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 72, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at en finansiel virksomhed, der har tilladelse til at
drive virksomhed som værdipapirhandler, skal opfylde kra-
vene i § 71, stk. 1, og træffe de nødvendige forholdsregler
for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksom-
59
hed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer
og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil. I forlængelse
heraf angiver § 72, stk. 2 og 3, en række krav til en finansiel
virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som
værdipapirhandler.
Det foreslås i § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. og 4. pkt., i lov
om finansiel virksomhed at ændre henvisningen til en finan-
siel virksomhed, der har tilladelse som værdipapirhandler,
til en finansiel virksomhed, der er værdipapirhandler.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af §
7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 2, jf. lovforslagets nr. 15-17. Det
følger heraf, at der ikke længere stilles krav om særskilt
værdipapirhandlertilladelse for pengeinstitutter og realkre-
ditinstitutter. Ophævelsen af dette krav om særskilt værdipa-
pirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter fremover
kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af
pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinstitutter i
medfør af deres tilladelse i et vist omfang kan yde den inve-
steringsservice og udføre de investeringsaktiviteter, der føl-
ger af bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkredit-
institutterne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandler-
begrebet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og
skal dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav
for værdipapirhandlere.
Til nr. 62 (§ 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed fastslår, at finansielle virksomheder, der har tilladelse til
at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal have pas-
sende regler og procedurer for transaktioner med de i bilag 5
nævnte instrumenter, som omfatter virksomhedens ledelse
og ansatte. Hensigten hermed er bl.a. at forebygge misbrug
og spredning af intern viden og insiderhandel.
Det foreslås i § 72, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed at ændre henvisningen til virksomhedens ledelse og an-
satte til virksomhedens ledelse, ansatte og tilknyttede agen-
ter. Hermed ændres anvendelsesområdet for de gældende
krav til de pågældende virksomheder, om passende regler og
procedurer for transaktioner gennemført af de ansatte og le-
delsen i virksomheden, til fremadrettet også at finde anven-
delse for de af virksomheden udpegede tilknyttede agenter.
Baggrunden herfor er dette lovforslags § 1, nr. 28, der som
noget nyt giver fondsmæglerselskaber og kreditinstitutter
adgang til at udpege en fysisk eller juridisk person som til-
knyttet agent, hvilket hidtil ikke har været muligt for danske
virksomheder.
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 16, stk. 2, i Mi-
FID II, der angiver, at et investeringsselskab skal opstille
passende regler for dets ledere, ansatte og tilknyttede agen-
ters personlige transaktioner. Bestemmelsen finder tilsvaren-
de anvendelse for kreditinstitutter, når de tilbyder investe-
ringsservice eller udfører investeringsaktiviteter, jf. artikel
1, stk. 3, litra a, i MiFID II.
Til nr. 63 (§ 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed fastslår, at finansielle virksomheder, der har tilladelse til
at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal kunne på-
vise interessekonflikter, som kan skade kundernes interes-
ser, både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren. Endvidere frem-
går det af bestemmelsen, at værdipapirhandleren skal be-
grænse disse interessekonflikter mest muligt, samt, hvor der
er risiko for, at kundernes interesse skades, i det konkrete
tilfælde informere kunden om interessekonflikternes gene-
relle indhold, inden der indgås aftale med kunden. Foruden
fondsmæglerselskaber, der pr. definition er værdipapirhand-
lere, finder bestemmelsen anvendelse for pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber, der
har tilladelse til at drivevirksomhed som værdipapirhandler.
Det foreslås at nyaffatte § 72, stk. 2, nr. 2, så bestemmelsen
fremadrettet fastlægger de overordnede organisatoriske krav
til virksomhederne med henblik på at imødegå interessekon-
flikter, hvorimod de nærmere krav herom fastlægges i be-
kendtgørelse i medfør af den gældende § 72, stk. 5. Således
foreslås det, at det i § 72, stk. 2, nr. 2, fremgår, at virksom-
heden skal have effektive procedurer med henblik på at
træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interessekon-
flikter, der kan skade kundernes interesser. Derimod vil de
nærmere krav om, at virksomheden skal kunne påvise og
forbygge eller håndtere interessekonflikter og hertil knyttede
oplysningskrav i relation til kunderne, hvis disse ordninger
ikke er tilstrækkelige til at hindre interessekonflikter, der
kan skade kundernes interesse, blive reguleret i bekendtgø-
relse. Der er dog i det væsentlige tale om en videreførelse af
gældende ret. Baggrunden for bestemmelsen er således fort-
sat, at antallet af forskellige aktiviteter, som mange af de på-
gældende virksomheder udøver, indebærer en risiko for inte-
ressekonflikter mellem disse forskellige aktiviteter og kun-
dernes interesser. De organisatoriske ordninger skal bl.a.
sikre, at interessekonflikter, der kan skade kundernes inte-
resser minimeres og at virksomheden ved udførelse af sin
virksomhed tager hensyn til markedets integritet, herunder
opretholde tilliden til markedet.
Udover en mere direktivnær gennemførelse findes denne
opdeling tillige hensigtsmæssig henset til, at Kommissionen
i henhold til artikel 16, stk. 12, i MiFID II, har bemyndigel-
se til at vedtage delegerede retsakter med henblik på nærme-
re at angive de konkrete organisatoriske krav, der fremgår af
§ 72. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at EU-Kom-
missionen i henhold til artikel 23, stk. 4, i MiFID II, forven-
tes at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fast-
lægge de forholdsregler, de pågældende virksomheder med
rimelighed kan forventes at træffe for at påvise, forebygge,
håndtere og oplyse om interessekonflikter samt passende
60
kriterier for at bestemme de interessekonfliktstyper, der kan
skade kundernes interesser, dvs. præcisering af kravene, der
foreslås fastlagt i bekendtgørelse. En mere direktivnær gen-
nemførelse og opdeling af bestemmelserne i MiFID II mu-
liggør kobling af de delegerede retsakter til de relevante be-
stemmelser i dansk ret.
Bestemmelsen gennemfører artikel 16, stk. 3, og artikel 23,
stk. 1 og 2, i MiFID II, der med visse ændringer viderefører
tilsvarende bestemmelser i MiFID I. I henhold til artikel 16,
stk. 3, i MiFID II, skal et investeringsselskab til stadighed
have og anvende effektive organisatoriske ordninger med
henblik på at træffe rimelige foranstaltninger, som måtte
være nødvendige for at hindre interessekonflikter, der kan
skade dets kunders interesser. Artikel 23 foreskriver de nær-
mere krav i relation til interessekonflikter, herunder krav om
at investeringsselskabet skal træffe alle relevante forholds-
regler til at kunne påvise og forebygge eller håndtere inte-
ressekonflikter samt nye oplysningskrav og formkrav i for-
bindelse hermed. Bestemmelserne finder tilsvarende anven-
delse for kreditinstitutter, når de tilbyder investeringsservice
eller udfører investeringsaktiviteter, jf. artikel 1, stk. 3, litra
a og b, i MiFID II.
Til nr. 64 (§ 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 75 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor
dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser
af den finansielle regulering begået af virksomheden, herun-
der af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomhe-
den. § 75 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
en undtagelse til denne bestemmelse, således at for bl.a. et
fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en
eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5 nævnte
tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller ak-
tiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kun-
der, finder stk. 1 alene anvendelse, når fondsmæglerselska-
bet beskæftiger flere end fem ansatte.
MiFID II giver ikke mulighed for at opretholde denne und-
tagelse for fondsmæglerselskaber.
Den foreslåede ændring af § 75 a, stk. 3, gennemfører arti-
kel 73, stk. 2, i MiFID II, hvorefter medlemslandene skal
stille krav om, at bl.a. fondsmæglerselskaber har passende
procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indbe-
rette potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en
særlig uafhængig og selvstændig kanal.
Den foreslåede ændring indebærer, at alle fondsmæglersel-
skaber forpligtes til at etablere en whistleblowerordning,
uanset hvor mange ansatte det pågældende fondsmæglersel-
skab beskæftiger. Dette er allerede i dag et krav for fonds-
mæglerselskaber I.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der
i såvel store som små fondsmæglerselskaber, gives de ansat-
te mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering. Da det oftest er
de ansatte, som er tættest på oplysninger om eventuelle
overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de
har mulighed for at indberette disse oplysninger til fonds-
mæglerselskabet via en særlig kanal, som er selvstændig og
uafhængig af den daglige ledelse, således at fondsmægler-
selskabet får mulighed for at rette op på lovstridige forhold.
Den gældende § 75 a, stk. 1, er strafbelagt i medfør af § 373,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansvarssubjektet i for-
hold til overtrædelse af bestemmelsen er fondsmæglersel-
skabet. Et eksempel på en strafbar handling er et fondsmæg-
lerselskab med fem eller færre ansatte, der ikke har etableret
en indberetningsordning i overensstemmelse med § 75 a,
stk. 1.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Til nr. 65 (§ 77 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed indeholder forbud mod
værdipapirhandleres anvendelse af variabel løn knyttet til
salgsmål over for ansatte, der sælger eller rådgiver om fi-
nansielle instrumenter til detailkunder, og hvor salget eller
rådgivningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og
sælgeren henholdsvis rådgiveren.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 e, stk. 1, hvorefter finan-
sielle virksomheder, der er værdipapirhandlere, samt inve-
steringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdi-
papirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, skal sikre, at aflønning af virksomhe-
dens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse
til at handle i kundernes bedste interesse, herunder virksom-
hedens forpligtelser i medfør af § 43, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed og regler udstedt i medfør af stk. 2.
Det foreslåede § 77 e, stk. 1, gennemfører artikel 24, stk. 10,
1. pkt., i MiFID II, hvorefter et fondsmæglerselskab, der
yder investeringsservice til kunder, skal sikre, at det ikke
honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats på en
måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i kunder-
nes bedste interesse. Det følger af artikel 1, stk. 3, i MiFID
II, at artikel 24, stk. 10, tillige finder anvendelse for penge-
og realkreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til CRD
61
IV, når de leverer en eller flere investeringsserviceydelser
og/eller udfører investeringsaktiviteter. Et investeringsfor-
valtningsselskab, der er værdipapirhandler, er via henvisnin-
ger i artikel 6, stk. 4, i UCITS direktivet, til bestemmelser i
MiFID I, nu MiFID II, omfattet af artikel 24, stk. 10. Det
foreslåede § 77 e, stk. 1, gennemfører således artikel 24, stk.
10, 1. pkt., i MiFID II, for pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber, der er værdipapirhandlere,
samt for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse
som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed.
Med det foreslåede stk. 1, får de omfattede virksomheder
pligt til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke
er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kun-
dernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtel-
ser i medfør af god skik reglerne i § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Ved kunder forstås enhver fysisk eller juridisk person, til
hvem virksomheden yder investeringsservice m.v., jf. artikel
4, stk. 1, nr. 9, i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse sik-
rer således hensynet til såvel professionelle kunder som de-
tailkunder, som defineret i samme artikel, nr. 10 og 11. Be-
stemmelsen indeholder ikke et generelt forbud mod bestem-
te aflønningsordninger, da det vil bero på en konkret vurde-
ring af bl.a. virksomhedens organisation, om aflønningen
må vurderes at stride mod virksomhedens forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse. Anvendelsesområdet i
det foreslåede stk. 1 adskiller sig på den baggrund fra stk. 2,
som vedrører salg og anbefalinger rettet mod detailkunder,
og som indeholder forbud mod visse aflønningsordninger.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for et ønske om at
sikre en klar sammenhæng mellem reglerne om investorbe-
skyttelse og reglerne om aflønning af de ansatte i værdipa-
pirhandlere, da de ansatte i praksis kommer i situationer,
hvor der er behov for at sikre, at de varetager kundernes in-
teresser bedst muligt. Det følger af gældende § 77 d, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som indsat ved § 1, nr. 33, i
lov nr. 1549 af 13. december 2016, at pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal have en løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal endvidere har-
mornere med principperne om beskyttelse af kunder og in-
vestorer i forbindelse med udførelsen af virksomheden, jf. §
9, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1582 af 13. december
2016 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger. Heri ligger allerede en generel forpligtelse
for disse virksomheder til at sikre, at lønpolitikken er i over-
ensstemmelse med og fremmer ansvarlig forretningsadfærd.
Med den foreslåede bestemmelse får de omfattede virksom-
heder pligt til at sikre, at virksomhedens aflønningsstruktu-
rer og aflønningsordninger ikke tilskynder virksomhedens
ansatte til at handle mod kundernes bedste interesse.
Det foreslåede stk. 1 finder alene anvendelse på aftaler om
aflønning mellem en virksomhed og en ansat, der indgås,
genforhandles, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræ-
den, jf. den foreslåede overgangsordning i denne lovs § 22,
stk. 4. Kravet finder således ikke anvendelse på aftaler om-
fattet af det foreslåede § 77 e, stk. 1, der er indgået eller gen-
forhandlet før lovens ikrafttræden, og som ikke efter lovens
ikrafttræden er forlænget eller fornyet. Overgangsordningen
omfatter ikke aftaler om variabel aflønning af ansatte, der er
omfattet af det gældende forbud mod at modtage variable
løndele, der er afhængig af salgsmål, i § 77 e, stk. 1, der
med dette lovforslag bliver stk. 2, da det forbud ikke er nyt.
For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-
vice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet,
finder det foreslåede § 77 e, stk. 1, anvendelse, jf. § 1, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 77 e er ikke strafbelagt i medfør af § 373,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Dette skyldes, at an-
svarssubjektet i § 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 2, er ansatte i værdipapirhandlere, og det vil derfor i
denne sammenhæng være disproportionalt at strafbelægge
bestemmelsen. Med det foreslåede stk. 1 får finansielle virk-
somheder, der er værdipapirhandlere, samt investeringsfor-
valtningsselskaber, der har tilladelse som værdipapirhandle-
re, pligt til at sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte
ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forplig-
telser i medfør af god skik reglerne i § 43, stk. 1, og regler
udstedt i medfør af stk. 2. Da det således er virksomheden,
der er ansvarssubjektet i det foreslåede stk. 1, foreslås det at
indsætte en henvisning til denne bestemmelse i § 373, stk. 2,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 91. Den foreslåede indsættelse af
henvisningen indebærer, at virksomhedens overtrædelse af §
77 e, stk. 1, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i for-
hold til overtrædelser af stk. 1, er finansielle virksomheder,
der er værdipapirhandlere, samt investeringsselskaber der
har tilladelse som værdipapirhandler.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
62
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Til nr. 66 (§ 77 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bliver
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed indeholder et forbud
mod anvendelse af visse typer af variabel løn for ansatte hos
en værdipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansiel-
le instrumenter til detailkunder, og hvor salget eller rådgiv-
ningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sælgeren
henholdsvis rådgiveren. Ansatte hos en værdipapirhandler,
der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter omfat-
tet af bilag 5 samt instrumenter og kontrakter omfattet af
regler udstedt i medfør af § 17, må således ikke modtage va-
riable løndele, der er afhængige af opnåelse af et salgsmål
for den ansatte, som angiver en salgsmængde af finansielle
instrumenter, som skal være opnået i forhold til kunder, der
ikke er professionelle kunder eller godkendte modparter.
Ved direkte kundekontakt forstås enhver henvendelse rettet
direkte mod den pågældende kunde, herunder ved f.eks. fy-
sisk møde, telefonisk kontakt eller kontakt via elektroniske
medier.
Det foreslås, at lade »ved direkte kundekontakt« udgår af §
77 e, stk. 1, der bliver stk. 2 således at forbuddet mod varia-
bel løn knyttet til salgsmål for ansatte hos værdipapirhandle-
re ikke længere er begrænset til salgs- eller rådgivningssi-
tuationer med direkte kundekontakt. Forbuddet omfatter
herefter brug af variabel løn knyttet til salgsmål i enhver
salgs- eller rådgivningssituation.
De foreslåede ændringer gennemfører artikel 24, stk. 10, 2.
pkt., i MiFID II. Bestemmelsen indeholder forbud mod af-
lønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, der vil
kunne tilskynde ansatte hos værdipapirhandlere, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab, at anbefale et bestemt finansielt instrument til en de-
tailkunde, når virksomheden kan anbefale et andet finansielt
instrument, der vil dække den pågældende kundes behov
bedre. Artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II finder via hen-
visninger i artikel 6, stk. 4, i UCITS-direktivet til bestem-
melser i MiFID I, nu MiFID II, anvendelse på investerings-
forvaltningsselskaber, der har tilladelse som værdipapir-
handler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse retter sig som hidtil mod ansat-
te, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter til
kunder, der ikke er professionelle kunder eller godkendte
modparter. Kunder, der ikke er professionelle kunder eller
godkendte modparter, er detailkunder, jf. artikel 4, stk. 1, nr.
11, i MiFID II. Professionelle kunder er kunder, der opfyl-
der kriterierne i bilag II til MiFID II, jf. artikel 4, stk. 1, nr.
10, f.eks. finansielle virksomheder. Da anvendelsesområdet
for såvel § 77 e, stk. 2, og artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i Mi-
FID II er detailkunder, foreslås en sproglig forenkling af §
77 e, stk. 2, således at det af bestemmelsen fremgår direkte,
at anvendelsesområdet i stk. 2 er detailkunder. Bestemmel-
sen retter sig som hidtil mod værdipapirhandlerens ansatte.
Uanset, at lederen af en afdeling, der beskæftiger ansatte,
der foretager salg af eller rådgiver om finansielle instrumen-
ter til detailkunder, vil have en betydelig indflydelse på
salgsstrategier og fastlæggelse af salgsmål, foreslås som hid-
til, at sådanne ledere ikke skal være omfattet af det foreslåe-
de forbud. Disse ledere vil allerede være omfattet af de gæl-
dende regler om interessekonflikter, og virksomheden skal
sikre, at deres aflønning ikke er i strid med virksomhedens
forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, jf. det
foreslåede stk. 1. Der er således ikke tilsigtet en materiel
ændring med denne ændring af § 77 e, stk. 1, der med dette
lovforslag bliver stk. 2.
Formålet med forbuddet er at mindske risikoen for interesse-
konflikter. Værdipapirhandlere er generelt underlagt en pligt
til at mindske risikoen for interessekonflikter og en pligt til
at håndtere de konflikter, der alligevel måtte opstå. Der ses
dog at være et særligt beskyttelseshensyn i de tilfælde, hvor
der er sammenhæng mellem f.eks. salgsmål til detailkunder
og aflønningsordninger til de ansatte, der rådgiver detailkun-
derne. Hensynet bag artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID I II,
er således sammenfaldende med hensynet bag den gældende
§ 77 e, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
2.7.1. Forbuddet i artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II, er
imidlertid ikke begrænset til at omfatte salg eller rådgivning
om finansielle instrumenter til detailkunder ved direkte kun-
dekontakt, hvorfor forbuddet udvides til at omfatte alle
salgs- og rådgivningssituationer.
Eventuelle andre aflønningsordninger eller øvrige ordninger,
der ikke har karakter af salgsmål, men som vil kunne til-
skynde ansatte til ikke at handle i detailkundens bedste inte-
resse, vil være i strid med det foreslåede § 77 e, stk. 1, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 65.
For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-
vice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet,
finder det foreslåede § 77 e, stk. 2, anvendelse, jf. § 1, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed. Forbuddet mod anvendelse
af variabel løn knyttet til salgsmål for ansatte hos værdipa-
pirhandlere finder således også anvendelse for filialer her i
landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og som udfører sådan aktivitet her i landet.
63
Til nr. 67 (§ 77 e, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 77 e, stk. 2, der med dette lov-
forslag bliver stk. 3, at kravet i stk. 1, der med dette lovfor-
slag bliver stk. 2, omfatter værdipapirhandlere, som udfører
de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 5, nævnte tjenesteydelser.
Det følger endvidere af det gældende § 77 e, stk. 3, at det
gældende forbud i stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk.
2, ikke finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der er
fastsat ved kollektiv overenskomst.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 1, foreslås der
med stk. 3 en sproglig forenkling af bestemmelsen om over-
enskomstmæssige forhold således at det klart fremgår, at
forhold, der er omfattet af kollektiv overenskomst ikke er
omfattet af § 77 e, stk. 1 og 2, som affattet med dette lovfor-
slags § 1, nr. 65 og 66. Bestemmelsen medfører, at i det om-
fang den ansattes aftale om en løndel er omfattet af en kol-
lektiv overenskomst, berøres denne aftale ikke af § 77 e, stk.
1og 2.
Artikel 24, stk. 10, i MiFID II er ikke begrænset til salgsmål
eller andre aflønningsordninger knyttet til de i stk. 2, der
med dette lovforslag bliver stk. 3 anførte tjenesteydelser,
hvorfor det foreslås, at begrænsningen ophæves, således at
bestemmelsen finder anvendelse for alle værdipapirhandle-
re, uanset hvilke tjenesteydelser salgsmål eller aflønnings-
ordningen er knyttet til, jf. stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 65.
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler er blevet til
under forudsætning af en respekt for forskelle i de nationale
arbejdsretlige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kom-
missionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor,
at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder,
som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen betyder, at § 77
e således alene omfatter de ansættelsesforhold, der ikke er
omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet
bygger på individuelle ansættelseskontrakter, samt afløn-
ningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i hen-
hold til overenskomsterne, herunder f.eks. såfremt en værdi-
papirhandler vælger at tilbyde medarbejderne variabel løn,
uden virksomheden i overenskomsten er forpligtet hertil.
For filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsser-
vice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og som udfører sådan aktivitet her i landet,
finder det foreslåede § 77 e, stk. 3, anvendelse, jf. § 1, stk. 4,
i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 68 (overskriften før § 80 a i lov om finansiel virksom-
hed)
Det foreslås at ændre overskriften før § 80 a, der i dag blot
angiver at de underliggende bestemmelser indeholder særli-
ge regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I. Ændringen udspringer af den foreslåede
ændring af § 80 a vedrørende nedsættelse af nomineringsud-
valg, jf. dette lovforslags § 1, nr. 69, hvorefter anvendelses-
området for § 80 a udvides til at omfatte alle fondsmægler-
selskaber, som har kapitalandele optaget til handel på et re-
guleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på ba-
lancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuld-
tidsansatte. I dag er det kun fondsmæglerselskaber I, der er
omfattet af reglen. Denne udvidelse af kredsen af omfattede
fondsmæglerselskaber giver anledning til en ændring af
overskriften, og da de eksisterende to bestemmelser i under-
afsnittet vedrører hhv. nominerings- og risikoudvalg vurde-
res det hensigtsmæssigt at lade det fremgå direkte af over-
skriften, at det er disse forhold, underafsnittet indeholder re-
gulering af.
Til nr. 69 (§ 80 a, stk. 1, 2 og 6, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 80 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed stiller krav om,
at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I, som har kapitalandele optaget til handel på et regu-
leret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balan-
cetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtids-
ansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg. Indførelsen af
§ 80 a ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gen-
nemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD
IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning
(CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) gennem-
førte artikel 88, stk. 2, i CRD IV.
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 80 a i lov
om finansiel virksomhed, så begge typer af fondsmæglersel-
skaber er omfattet af kravet om nedsættelse af et nomine-
ringsudvalg.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen gennemfører arti-
kel 9, stk. 1, i MiFID II, hvorefter fondsmæglerselskaber og
deres ledelsesorganer skal opfylde bestemmelserne i artikel
88 og 91 i CRD IV.
Ved balancetidspunkt forstås det tidspunkt, hvor virksomhe-
den opgør sin balance i forbindelse med virksomhedens
regnskabsaflæggelse.
Til nr. 70 (§ 152 i, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
64
Det foreslås i § 152 i, stk. 3, 2. pkt., at ændre henvisningen
til § 4 a i lov om værdipapirhandel m.v. til § 1, stk. 3, i lov
om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende § 4 a i lov
om værdipapirhandel m.v. Der er tale om en konsekvensæn-
dring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæ-
ves og i stedet videreføres ved lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 71 (§ 152 m, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget ændres betegnelsen værdipapirer til omsætte-
lige værdipapirer. Der er tale om en præcisering af, hvad der
i lovteksten forstås ved værdipapirer. Præciseringen ud-
springer af en ændring i begrebsanvendelsen, der er en kon-
sekvens af lov om kapitalmarkeder.
Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle in-
strumenter. Begrebet omsættelige værdipapirer skal forstås i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II,
som gennemføres i dansk ret i § 4, stk. 1, nr., i lov om kapi-
talmarkeder, hvortil der henvises.
Til nr. 72 (§ 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder kræver, at virksomheder, hvis værdipa-
pirer omsættes på et reguleret marked inden for EU/EØS
skal udarbejde deres koncernregnskaber i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder (IFRS).
§ 183, stk. 4, tillader, at alle andre virksomheder omfattet af
lov om finansiel virksomhed end dem, der er omfattet af
dette krav i den nævnte forordning, frivilligt kan anvende de
internationale regnskabsstandarder (IFRS) ved udarbejdel-
sen af deres koncernregnskaber. Dette gælder både for virk-
somheder, der ikke udsteder omsættelige værdipapirer, og
virksomheder, der udsteder omsættelige værdipapirer, som
er optaget til handel på et reguleret marked i et tredjeland.
Den foreslåede ændring af § 183, stk. 4, hvorefter begrebet
værdipapirer bliver ændret til begrebet omsættelige værdipa-
pirer, er en konsekvensændring som følge af, at lov om vær-
dipapirhandel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapi-
talmarkeder.
Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle in-
strumenter. Begrebet omsættelige værdipapirer skal forstås i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II,
som gennemføres i dansk ret i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om ka-
pitalmarkeder, hvortil der henvises.
Den ændrede affattelse indebærer ingen indholdsmæssige
ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 73 (§ 224, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, nr. 1, omhandler de situationer,
hvor Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til at drive fi-
nansiel virksomhed som følge af at virksomheden gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af lov om finan-
siel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. eller lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler ud-
stedt i medfør af disse love.
Det foreslås at ændre § 224, stk. 1, nr. 1, så henvisningen til
titlen lov om værdipapirhandel m.v. ændres til en henvis-
ning til lov om kapitalmarkeder. Den foreslåede ændring er
en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapir-
handel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapitalmar-
keder.
Det foreslås derudover at også forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter om-
fattes af bestemmelsen. Direktivet indeholder således en
række bemyndigelser, hvorefter EU-Kommissionen kan ud-
stede delegerede retsakter, reguleringsmæssige tekniske
standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
Disse retsakter og tekniske standarder forventes i et vist om-
fang udstedt som forordninger, der vil være direkte gælden-
de i dansk lovgivning.
Til nr. 74 (§ 224, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af ophævelsen af kravet om særskilt værdipapirhandlertilla-
delse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforslagets nr.
15 og 17. Ophævelsen af dette krav om særskilt værdipapir-
handlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter fremover kan
udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som en del af pen-
geinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinstitutter i medfør
af deres tilladelse kan yde den investeringsservice og udøve
de investeringsaktiviteter, der følger af bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitutterne bliver imidler-
tid omfattet af værdipapirhandlerbegrebet, når de udøver ak-
tiviteter omfattet af bilag 4, og skal dermed i denne sam-
menhæng opfylde relevante krav for værdipapirhandlere.
Til nr. 75 (§ 224, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som
følge af ophævelsen af kravet om særskilt værdipapirhand-
lertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15 og 18. Ophævelsen af dette krav om særskilt
værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter
fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som
en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinsti-
tutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investerings-
service og udøve de investeringsaktiviteter, der følger af bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitut-
terne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegre-
bet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal
65
dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for
værdipapirhandlere.
Til nr. 76 (§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som
følge af ophævelsen af kravet om særskilt værdipapirhand-
lertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15 og 18. Ophævelsen af dette krav om særskilt
værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter
fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som
en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinsti-
tutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investerings-
service og udøve de investeringsaktiviteter, der følger af bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitut-
terne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegre-
bet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal
dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for
værdipapirhandlere.
Til nr. 77 (§ 226, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ophævelse er en konsekvensændring som
følge af ophævelsen af kravet om særskilt værdipapirhand-
lertilladelse for penge- og realkreditinstitutter, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 15 og 18. Ophævelsen af dette krav om særskilt
værdipapirhandlertilladelse indebærer, at pengeinstitutter
fremover kan udøve alle aktiviteter i bilag 4, afsnit A, som
en del af pengeinstituttilladelsen, hvorimod realkreditinsti-
tutter i medfør af deres tilladelse kan yde den investerings-
service og udøve de investeringsaktiviteter, der følger af bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 3 og 5. Penge- og realkreditinstitut-
terne bliver imidlertid omfattet af værdipapirhandlerbegre-
bet, når de udøver aktiviteter omfattet af bilag 4, og skal
dermed i denne sammenhæng opfylde relevante krav for
værdipapirhandlere.
Til nr. 78 (§ 254, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at ændre § 254, stk. 7, så der i stedet for henvis-
ningen til § 58 h i lov om værdipapirhandel m.v. henvises til
§ 206 i lov om kapitalmarkeder, som svarer til den gældende
§ 58 h i lov om værdipapirhandel m.v.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og i stedet vi-
dereføres ved lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 79 (afsnit X a i lov om finansiel virksomhed)
Lovforslaget indeholder i § 2 en overflytning af reglerne om
investeringsrådgivere til lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere. Formålet hermed er at samle regulerin-
gen af alle former for virksomheder, der yder rådgivning på
det finansielle område bortset fra forsikringsformidlerne, i
samme lov, og at ensrette reglerne for rådgivning på det fi-
nansielle område. Som en konsekvens her af foreslås det, at
afsnit X a, der i dag indeholder reglerne for investeringsråd-
givere, ophæves. Baggrunden for overflytningen og konse-
kvenserne heraf er nærmere beskrevet i de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 80 (§ 343 v, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 343 v, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger tilladelseskravet for CO2-kvotebydere. I henhold
til den gældende § 343 v, stk. 2, finder kravet i bestemmel-
sens stk. 1 ikke anvendelse på pengeinstitutter med tilladelse
efter § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, og fondsmæglerselskaber med
tilladelse som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, 1. pkt.
Disse virksomheder er således undtaget fra reglerne i kapitel
20 f i lov om finansiel virksomhed, hvilket skyldes, at de har
adgang til at udføre tjenesteydelser i relation til CO2-kvote-
auktioner via tilladelsen som pengeinstitut eller fondsmæg-
lerselskab, og i den forbindelse er underlagt den almindelige
finansielle regulering.
Det foreslås i § 343 v, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at affatte bestemmelsen således, at det fremgår, at stk. 1 ikke
finder anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselska-
ber.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede ændringer af §
7, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 15 og 18.
Det følger heraf, at der ikke længere stilles krav om særskilt
værdipapirhandlertilladelse for pengeinstitutter, hvilket in-
debærer, at pengeinstitutter fremover kan udøve alle aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, som en del af pengeinstituttilladel-
sen. Da tilladelse til at udføre aktiviteterne nævnt i bilag 4,
afsnit A, nu er integreret i pengeinstituttilladelsen, er det til-
strækkeligt alene at henvise til pengeinstitutter i bestemmel-
sen frem for pengeinstitutter med tilladelse efter § 9, stk. 1,
jf. § 7, stk. 2.
Endvidere er fondsmæglerselskaber pr. definition værdipa-
pirhandlere, og de vil altid have tilladelse i henhold til § 9,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorfor det er tilstræk-
keligt alene at henvise til fondsmæglerselskaber i bestem-
melsen frem for fondsmæglerselskaber med tilladelse som
værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, 1. pkt.
Der tilsigtes ikke materielle ændringer af gældende retstil-
stand som følge af de foreslåede ændringer.
Til nr. 81 (§ 343 v, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 343 v, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastlægger, at virksomheder, der byder direkte på auktioner
for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller
66
for kunder inden for virksomhedernes hovederhverv, skal
have tilladelse af Finanstilsynet som CO2-kvotebydere.
Tilladelse kan i henhold til den gældende § 343 v, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed alene gives til de virksomhe-
der, der handler for egen regning med finansielle instrumen-
ter eller yder investeringsservice med råvarederivater eller
derivataftaler, jf. bilag 5, nr. 10, til kunder indenfor virk-
somhedernes hovederhverv, og hvor denne aktivitet er en
accessorisk aktivitet til virksomhedens hovederhverv på
koncernniveau, og hvor dette hovederhverv ikke er investe-
ringsservice eller virksomhed som pengeinstitut eller real-
kreditinstitut i henhold til denne lov.
Baggrunden for, at det alene er denne type virksomheder,
som kan få tilladelse som CO2-kvotebydere, er, at det af ar-
tikel 18, stk. 2, i CO2-auktionerings-forordningen, fremgår,
at virksomheder omfattet af undtagelsen om accessorisk ak-
tivitet i artikel 2, stk. 1, litra i, i herefter MiFID I kan få tilla-
delse til som accessorisk aktivitet til deres hovederhverv at
byde på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner for
egen regning og/eller for kunder indenfor virksomhedens
hovederhverv.
Det foreslås at ændre den gældende § 343 v, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed således, at tilladelse efter stk. 1 kan gi-
ves til virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 4 og
handler for egen regning med råvarederivater eller emissi-
onskvoter eller derivater heraf, bortset fra handel for egen
regning, ved udførelse af kundeordrer, eller til virksomhe-
der, der yder investeringsservice, bortset fra handel for egen
regning, inden for råvarederivater eller emissionskvoter eller
derivater heraf til kunderne eller leverandørerne i virksom-
hedens hovederhverv.
I forlængelse heraf foreslås det i § 343 v, stk. 4, nr. 1, at til-
ladelse efter stk. 1 forudsætter, at aktiviteten efter stk. 3 så-
vel individuelt som samlet set er en accessorisk aktivitet i
forhold til virksomhedernes hovederhverv på koncernni-
veau, og at dette hovederhverv ikke er ydelse af investe-
ringsservice eller pengeinstitutvirksomhed eller at fungere
som prisstiller i forbindelse med råvarederivater. Endvidere
foreslås det i § 343 v, stk. 4, nr. 2, at tilladelse efter stk. 1
forudsætter, at virksomheden ikke anvender en algoritmisk
højfrekvenshandelsteknik. Endeligt foreslås det i § 343 v,
stk. 4, nr. 3, at tilladelse efter stk. 1 forudsætter, at virksom-
heden hvert år meddeler Finanstilsynet, at den er undtaget
fra kravet om tilladelse til at udføre tjenesteydelser i forbin-
delse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag
efter lov om finansiel virksomhed.
Hensigten med forslaget er at skabe overensstemmelse mel-
lem de virksomheder, som kan søge om at blive CO2-kvote-
byder og de virksomheder, der er omfattet af undtagelsen
vedrørende accessorisk aktivitet i artikel 2, stk. 1, litra j, i
MiFID II.
Med artikel 2, stk. 1, litra j, i MiFID II ændres undtagelsen i
artikel 2, stk. 1, litra i, i MiFID I, således at de undtagende
personer begrænses. Undtagelsens 1. led (handel for egen
regning) er således blevet begrænset således, at denne alene
vedrører råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater
heraf og ikke finansielle instrumenter generelt. For så vidt
angår undtagelsens 2. led (investeringsservice) er denne kun
begrænset en smule, da der i MiFID I er undtaget for inve-
steringsservice med råvarederivater eller derivataftaler, jf.
bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, til i MiFID II
alene at undtage investeringsservice inden for råvarederiva-
ter eller emissionskvoter eller derivater heraf. Personer der
yder investeringsservice med andre derivataftaler omfattet af
det gældende bilag 5, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed
end derivataftaler med emissionskvoter, er således ikke læn-
gere omfattet af undtagelsen. Til gængæld er undtagelsen
vedrørende både handel for egen regning og investeringsser-
vice udvidet med emissionskvoter (CO2-kvoter), der fore-
slås tilføjet til listen over finansielle instrumenter i bilag 5 til
lov om finansiel virksomhed, jf. forslagets nr. § 1, nr. 109.
Undtagelserne i artikel 2, stk. 1, i MiFID II, vil i medfør af §
9, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, blive implemente-
ret i bekendtgørelse om tjenesteydelser der kan udføres uden
tilladelse som værdipapirhandler.
Til nr. 82 (§ 344, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 344, stk. 1, oplister regulering, som Finanstilsynets påser
overholdelsen af.
Det foreslås at ændre stk. 1, 3. pkt., så der i stedet for hen-
visningen til § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. henvises til § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om ka-
pitalmarkeder, som svarer til de gældende § 83, stk. 2 og 3,
og § 83 b, i lov om værdipapirhandel m.v.
Den foreslåede ændring i § 344, stk. 1, 3. pkt., er en konse-
kvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves og i stedet videreføres ved lov om kapitalmar-
keder.
Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen værdipapirer
ændres til betegnelsen omsættelige værdipapirer. Der er tale
om en præcisering af, hvad der i lovteksten forstås ved vær-
dipapirer. Præciseringen udspringer af en ændring i begrebs-
anvendelsen, der er en konsekvens af lov om kapitalmarke-
der.
67
Omsættelige værdipapirer er en delmængde af finansielle in-
strumenter. Begrebet omsættelige værdipapirer skal forstås i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II,
som gennemføres i dansk ret i § 4, stk. 1, nr., i lov om kapi-
talmarkeder, hvortil der henvises.
Til nr. 83 (§ 354, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og i stedet vi-
dereføres ved lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås at ændre § 354, stk. 1, 4. pkt., så der i stedet for
henvisningen til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel
m.v. henvises til § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarke-
der, som svarer til den gældende § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Til nr. 84 (§ 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Det foreslås at ændre § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. stk. 3, 3.
pkt., så henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. æn-
dres til lov om kapitalmarkeder. Den foreslåede ændring er
en konsekvensændring som følge af, at lov om værdipapir-
handel m.v. ophæves og videreføres ved lov om kapitalmar-
keder.
Til nr. 85 og 86 (§ 355, stk. 2, nr. 9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed)
Det foreslås at ændre i henvisningerne til § 14 i lov om fi-
nansiel virksomhed i § 355, stk. 2, nr. 9 og 10, i lov om fi-
nansiel virksomhed. § 355 regulerer lovens partsbegreb.
Ændringerne er konsekvensrettelser som følge af, at der ind-
sættes et nyt § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksom-
hed, hvorefter de gældende § 14, stk. 1, nr. 3-9, bliver til nr.
4-10, jf. lovsforslagets § 1, nr. 21.
Det foreslås at ændre stk. 2, nr. 9, så henvisningen til nr. 4
ændres til nr. 5, og der samtidig indsættes en henvisning til
det nye § 14, stk. 1, nr. 3, så også medlemmer af en finansiel
virksomheds bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer
anses som part i Finanstilsynets afgørelse i tilfælde af, at Fi-
nanstilsynet nægter den finansielle virksomhed tilladelse i
medfør af § 14, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås endvidere at ændre stk. 2, nr. 10, så henvisnin-
gen til § 14, stk. 1, nr. 5 og 6 ændres til nr. 6 og 7.
Til nr. 87 (§ 360, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 360, stk. 2, er en konsekvens af
den foreslåede nyaffattelse af § 361, stk. 1, hvor almennytti-
ge organisationer, som i medfør af § 16, stk. 4, i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme har anmodet om registrering hos
Finanstilsynet, flyttes til nr. 11.
Til nr. 88 (§ 361 i lov om finansiel virksomhed)
§ 361, stk. 1, foreskriver, at en række fysiske og juridiske
personer skal betale et årligt grundbeløb i afgift til Finanstil-
synet. Beløbene angivet i den gældende bestemmelse er an-
givet i 2004-niveau, men reguleres årligt svarende til udvik-
lingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven, jf. § 361,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at opdatere beløbsangivelser-
ne i stk. 1 til nutidigt niveau, og bestemmelsen foreslås der-
for nyaffattet. Beløbene vil dog fortsat blive reguleret årligt
svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på fi-
nansloven, jf. det foreslåede stk. 10.
De afgiftsbeløb der omtales nedenfor er, medmindre andet
fremgår, angivet i 2014-niveau.
For at skabe større overskuelighed over hvilke virksomhe-
der, som betaler et årligt grundbeløb til Finanstilsynet, er der
lavet en opdeling på stk.-niveau efter de forskellige love på
Finanstilsynets område, hvorefter fysiske eller juridiske per-
soner betaler afgift.
I tillæg til den under nedenstående foretagne gennemgang af
numrene i § 361, stk. 1, herunder historikken bag disse, skal
det i relation til tidligere ændringerne af bestemmelsen be-
mærkes, at der ved § 1, nr. 42, i lov nr. 403 af 2014, også
foretoges en nyaffattelse af § 361, stk. 1. Den dengang fore-
tagne nyaffattelse af bestemmelsen var udtryk for en lovtek-
nisk øvelse, hvorved der blev rettet op på fejl i nummererin-
gen, som var opstået ved tidligere ændringer af bestemmel-
sen.
Den foreslåede § 361, stk. 1, oplister hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af lov om finansiel virksomhed, der
årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.
Nr. 1 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 1. Bestemmel-
sen blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lovforslag nr. L 176 af
12. marts 2003). Nummeret vedrører betaling af afgift fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Afgiften udgør
1.050.000 kr. i 2014-niveau. Som følge af nedlæggelsen af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og etablering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev den gældende §
361, stk. 1, nr. 1, ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 (lov-
forslag nr. L 141 af 26. februar 2016).
68
Nr. 2 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 2. Bestemmel-
sen blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lovforslag nr. L 176 af
12. marts 2003). Nummeret vedrører betaling af afgift fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afgiften for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension svarer til et gennemsnit af afgiftsbe-
talingen i de seneste 4 år forud for indførelsen af den oprin-
delige bestemmelse (1997-2000). Afgiften udgør 2.430.000
i 2014-niveau.
Nr. 3 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 32. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 403 af 28. april 2014 (lovforslag nr. L 119 af 29. ja-
nuar 2013) og vedrører betaling af afgift fra CO2-kvoteby-
dere. Bestemmelsen medfører, at CO2-kvotebydere på lige
fod med andre virksomheder omfattet af den finansielle lov-
givning pålægges en afgift. Afgiften svarer til afgiften for
investeringsrådgivere og lyder på 17.000 kr. årligt.
Nr. 4 er en videreførelse af 361, stk. 1, nr. 27. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 155 af 28. februar 2012 (lovforslag nr. L 59 af 14.
december 2011) og vedrører betaling af afgift fra fælles da-
tacentraler, som er reguleret i afsnit X c i lov om finansiel
virksomhed. Definitionen af en fælles datacentral fremgår af
§ 343 q i lov om finansiel virksomhed. Afgiften dækker ud-
gifterne til Finanstilsynets tilladelser samt løbende tilsyn
med fælles datacentraler. Bestemmelsen medfører, at de fæl-
les datacentraler skal betale 110.000 kr. årligt til Finanstilsy-
net i 2014-niveau, medmindre den fælles datacentral i et
regnskabsår gennemsnitligt har færre end 25 fuldtidsmedar-
bejdere, idet der således kun betales 2.000 kr. årligt i 2014-
niveau.
Nr. 5 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 8. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 1171 af 19. december 2003 (lovforslag nr. L 11 af 8.
oktober 2003) og vedrører betaling af afgift fra Garantifon-
den for skadesforsikringsselskaber. Beløbet er fastsat ud fra
en vurdering af de medgåede ressourcer for tilsynet med
fonden. Afgiften udgør 100.000 kr. i 2014-niveau.
Nr. 6 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 11. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 1383 af 20. december 2004 (lovforslag nr. L 64 af
27. oktober 2004) og siden ændret ved lov nr. 116 af 27. fe-
bruar 2006 (lovforslag nr. L 46 af 2. november 2005). Num-
meret vedrører betaling af afgift fra genforsikringsmægler-
selskaber. Det var påregnet ved indsættelsen af bestemmel-
sen, at omfanget af ansøgninger om tilladelse til at udøve
genforsikringsvirksomhed ville være beskedent og hovedsa-
geligt komme fra virksomheder, der allerede har Finanstilsy-
nets tilladelse som forsikringsmæglervirksomheder, og som
derfor betaler afgift til tilsynet på 4 promille af den årlige
indtjening efter bestemmelsen i § 362, stk. 3. Det skønnes,
at Finanstilsynets ressourceforbrug ved at føre tilsyn med
genforsikringsmæglervirksomheder kan dækkes af en fast
årlig afgift på 31.000 kr.
Nr. 7 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 4. Bestemmel-
sen blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lovforslag nr. L 176 af
12. marts 2003). Nummeret regulerer betalingen af afgift fra
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder. Ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 (lovfor-
slag nr. L 46 af 31. oktober 2013) er forsikringsholdingvirk-
somhed tilføjet til det foreslåede nr. 7. Afgiften udgør
10.000 kr. i 2014-niveau.
Nr. 8 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 5. Bestemmel-
sen blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lovforslag nr. L 176 af
12. marts 2003). Nummeret regulerer betalingen af afgifter
fra udstedere af collateralized mortgage obligations, ISPV-
obligationer og lignende virksomheder. Collateralized mort-
gage obligations og lignende virksomheder, som omtales i
nr. 8 er juridiske enheder, der udsteder finansielle instru-
menter f.eks. med sikkerhed i realkredit- eller statsobligatio-
ner. Der findes ikke en dækkende dansk betegnelse. Afgif-
ten udgør 21.000 kr. i 2014-niveau pr. serie.
Nr. 9 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 17. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 108 af 7. februar 2007 (lovforslag nr. L 20 af 4. okto-
ber 2006) og er siden ændret ved lov nr. 392 af 25. maj 2009
(lovforslag nr. L 120 af 28. januar 2009), hvor afgiftsbeløbet
blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at stemme overens
med resten af § 361, stk. 1. Nummeret vedrører betaling af
afgift fra investeringsrådgivere. Afgiften udgør 17.000 i
2014-niveau.
Nr. 10 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 10. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, ved lov nr. 334 af 31. marts 2015
(lovforslag nr. L 105 af 19. december 2014) og vedrører be-
taling fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I. Finanstilsynet skal årligt opkræve samlet
4.750.000 kr. (i 2014-niveau) og fra 2017 samlet 3.100.000
kr. Afgiften dækker over de opgaver, Finanstilsynet har fået
i medfør af gennemførelse af direktiv om genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
(BRRD), herunder arbejdet med genopretningsplaner, afvik-
lingsplaner og fastsættelse af kravet om nedskrivningsegne-
de passiver. Afgiften fordeles mellem pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I i forhold til den
enkelte virksomheds andel af de omfattede virksomheders
bogførte balancesum. Der vil dog altid blive pålagt en mini-
mumsafgift på 4.100 kr.
Den foreslåede § 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af forslag til lov om kapitalmarke-
69
der, der årligt foreslås at betale et grundbeløb til Finanstilsy-
net.
Nr. 1 er en ny bestemmelse om betaling af afgift for opera-
tører af regulerede markeder, der i henhold til gældende reg-
ler betaler afgift efter § 361, stk. 1, nr. 3. Nr. 3 blev indsat i
§ 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ved lov nr. 453
af 10. juni 2003 (lovforslag nr. L 176 af 13. marts 2003)
med en anden affattelse end den gældende. Nummeret blev
ændret ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 (lovforslag nr. L 214
af 31. marts 2004), hvor grundbeløbet blev forhøjet fra
9.500 kr. til 12.000 kr., og ved lov nr. 527 af 7. juni 2006
(lovforslag nr. L 197 af 29. marts 2005), hvor alternative
markedspladser blev tilføjet, og senest ved lov nr. 108 af 7.
februar 2007 (lovforslag nr. L 20 af 4. oktober 2006), hvor
nummeret fik sin nugældende affattelse.
Efter de gældende regler, skal operatører af regulerede mar-
keder betale et fast beløb på 12.000 kr. i 2004-niveau pr. sel-
skab, hvis værdipapirer er optaget til handel. Det foreslås at
indføre en ny afgiftsmodel, der indebærer at operatører af
regulerede markeder skal betale et fast beløb og derudover
et variabelt beløb, der afhænger af antallet af finansielle in-
strumenter, der er optaget til handel. I forbindelse med, at
der kommer nye markedspladser til i form af multilaterale
handelsfaciliteter (MHF’er) og organiserede handelsfacilite-
ter (OHF’er) er det fundet hensigtsmæssigt at have en af-
giftsmodel, der kan anvendes på alle markedspladser. Da or-
ganiserede handelsfaciliteter (OHF’er) ikke kan optage sel-
skaber til handel, foreslås det, at afgiften udgør et fast
grundbeløb afhængigt af, hvilken type markedsplads der er
tale om og et variabelt beløb, der fastsættes ud fra, hvor
mange finansielle instrumenter, der er optaget til handel.
Ændringen af afgiftsmodellen har ikke til formål at øge den
afgift som regulerede markeder skal betale og fastsættelsen
af afgiftsbeløbene i den foreslåede bestemmelse har taget
udgangspunkt i de gældende afgifter.
Ændringen af beregningen af det variable beløb fra et beløb
pr. selskab til et beløb pr. finansielt instrument er begrundet
i, at der ønskes en ensartet model for regulerede markeder,
multilaterale handelsfaciliteter, organiserede handelsfacilite-
ter og systematiske internalisatorer. Da organiserede han-
delsfaciliteter ikke kan optage selskaber til handel, men kun
obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissions-
kvoter og derivater, ændres afgiftsmodellen til at vedrøre fi-
nansielle instrumenter, således at den samme variabel an-
vendes for alle typer markedspladser og systematiske inter-
nalisatorer. Afgiften for operatører af regulerede markeder
udgør 200.000 kr. og 1.200 kr. pr. finansielt instrument i
2014-niveau. Afgiften kan dog højest udgøre 5.000.000 kr. i
2014-niveau.
Der er fastsat en øvre grænse for afgiften, således at virk-
somheden kan indrette sig efter dette. Grænsen reguleres li-
gesom øvrige beløb i henhold til stk. 10.
Nr. 2 er en ny bestemmelse om betaling af afgift fra multila-
terale handelsfaciliteter, der i henhold til gældende regler
betaler afgift efter § 361, stk. 1, nr. 17. Nummeret blev ind-
sat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
108 af 7. februar 2007 (lovforslag nr. L 20 af 4. oktober
2006) og er ændret ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lovfor-
slag nr. 120 af 28. januar 2009), hvor afgiftsbeløbet blev til-
bagereguleret til 2004-niveau for at stemme overens med re-
sten af § 361, stk. 1. Det foreslås at multilaterale handelsfa-
ciliteter skal betale afgift efter samme model som regulerede
markeder, dog med et reduceret fast beløb. Afgiftsbeløbet
for multilaterale handelsfaciliteter vil med modellen blive
øget, hvilket afspejler de øgede krav som følger af markeds-
misbrugsforordningen, forordningen om markeder for finan-
sielle instrumenter og gennemførelsen af MiFID II. Om bag-
grunden for den foreslåede model, se bemærkningerne til §
361, nr. 24. Afgiften udgør 150.000 kr. og 1.200 kr. pr. fi-
nansielt instrument i 2014-niveau. Afgiften kan dog højst
udgøre 1.350.000 kr. i 2014-niveau.
Nr. 3 er en ny bestemmelse og vedrører betaling af afgift fra
organiserede handelsfaciliteter. Det foreslås at organiserede
handelsfaciliteter skal betale afgift efter samme model som
regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, dog
med et reduceret fast beløb. Afgiftsbeløbet skal dække om-
kostningerne ved tilsynet med organiserede handelsfacilite-
ter, der er en følge af markedsmisbrugsforordningen, forord-
ningen om markeder for finansielle instrumenter og gen-
nemførelsen af MiFID II. Om baggrunden for den foreslåe-
de model, se bemærkningerne til § 361, nr. 24. Afgiften ud-
gør 100.000 kr. og 1.200 kr. pr. finansielt instrument i 2014-
niveau. Afgiften kan dog højst udgøre 700.000 kr. i 2014-ni-
veau.
Nr. 4 er en ny bestemmelse og vedrører betaling af afgift fra
regulerede markeder, der har tilladelse til at være CO2-auk-
tionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.
Afgiften udgør et fast beløb, der er mindre end det faste be-
løb, der betales for drift af et reguleret marked. Årsagen til,
at der ikke betales samme faste afgift som for drift af et re-
guleret marked, er at det selskab, der driver CO2-auktions-
platformen i forvejen har tilladelse til drift af og er under til-
syn som reguleret marked, og derfor vedrører de yderligere
omkostninger ved tilsynet alene om kravene, som i forvejen
er opfyldt for det regulerede marked, med de nødvendige til-
pasninger også kan anses som opfyldt for så vidt angår drif-
ten af CO2-auktionsplatformen. Der betales ikke en variabel
afgift pr. produkt da antallet af produkter forventes at være
begrænset, hvorfor det alene vurderes at være hensigtsmæs-
sigt at opkræve en fast afgift. Afgiften udgør 50.000 kr. i
2014-niveau.
Nr. 5 er ny og vedrører betaling af afgift fra systematiske in-
ternalisatorer, der som følge af MiFID II underlægges skær-
pet tilsyn og yderligere krav. Afgiften er fastsat med ud-
gangspunkt i det forventede øgede ressourcebehov og efter
70
samme afgiftsmodel som for regulerede markeder, multila-
terale handelsfaciliteter og organiserede handelsfaciliteter.
Om baggrunden for den foreslåede model, se bemærknin-
gerne til § 361, stk. 2, nr. 1. Afgiften udgør 50.000 kr. og
1.200 kr. pr. finansielt instrument i 2014-niveau. Afgiften
kan dog højest udgøre 300.000 kr. i 2014-niveau.
Nr. 6 er en nyaffattelse af § 361, stk. 1, nr. 7. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lovforslag nr. L 176 af 12.
marts 2003) og ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014
(lovforslag nr. L 119 af 29. januar 2014), som følge af, at
Værdipapircentralen A/S har skiftet navn til VP Securities
A/S. Den foreslåede ændring medfører, at det ikke alene er
VP Securities A/S der skal betale afgift til Finanstilsynet,
men alle værdipapircentraler (CSD’er) med tilladelse fra Fi-
nanstilsynet. Ved lovforslagets fremsættelse er det dog alene
VP Securities A/S, der omfattes af bestemmelsen. Afgiften
udgør 3.795.000 kr. i 2014-niveau.
Nr. 7 er en ny bestemmelse og vedrører betaling af afgift fra
udbydere af dataindberetningstjenester, hvilket vil sige god-
kendte offentliggørelsesordninger (APA’er), udbydere af
konsolideret løbende handelsinformation (CTP’er) og god-
kendte indberetningsmekanismer (ARM’er). Disse aktører
underlægges tilsyn og pålægges en række forpligtelser i hen-
hold til MiFID II, hvilket øger Finanstilsynets omkostninger
på området. Afgiften er fastsat med udgangspunkt i det for-
ventede ressourceforbrug og det forventede antal udbydere
af dataindberetningstjenester. Der skal betales én afgift pr.
type af dataindberetningstjeneste. Det vil sige, at en virk-
somhed, der eksempelvis både driver en APA og en ARM,
skal betale afgift to gange i henhold til bestemmelsen. Afgif-
ten udgør 670.000 kr. i 2014-niveau pr. type af indberet-
ningstjeneste.
Nr. 8 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 29. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 1287 af 19. december 2012 (lovforslag nr. L 87 af
21. november 2012) og vedrører betaling af afgift fra centra-
le modparter (CCP’er). I medfør af nr. 34 kan Finanstilsynet
opkræve en årlig afgift fra centrale modparter med tilladelse
efter artikel 14 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning
nr. 2012/648 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen) jf. §
211, stk. 2, nr. 4, i lov om kapitalmarkeder. Ifølge forslaget
skal centrale modparter betale 670.000 kr. årligt til Finans-
tilsynet. Afgiften skal dække de udgifter, Finanstilsynet vil
have til udstedelse af tilladelse og løbende tilsyn med even-
tuelle centrale modparter, der får tilladelse, og afgiftsniveau-
et er fastlagt i overensstemmelse hermed.
Nr. 9 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 9. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 491 af 9. juni 2004 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts
2004) med en anden affattelse end den gældende. Affattel-
sen blev ændret ved lov nr. 108 af 7. februar 2007 (lovfor-
slag nr. L 20 af 4. oktober 2006), ved lov nr. 576 af 6. juni
2007 (lovforslag nr. L 178 af 14. marts 2007), ved lov nr.
517 af 17. juni 2008 (lovforslag nr. L 102 af 12. marts 2008)
og efterfølgende ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 (lovforslag
nr. L 137 af 29. marts 2012). Forsikringsholdingvirksomhe-
der blev omfattet af nummeret ved lov nr. 1613 af 26. de-
cember 2013 (lovforslag nr. L 46 af 31. oktober 2013). Ved
lov nr. 615 af 12. juni 2013 (lovforslag nr. L 177 1. marts
2013) udgik specialforeninger og værdipapirer blev ændret
til andele.
Nummeret vedrører betaling af afgifter fra finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringshol-
dingvirksomheder og danske UCITS, hvis omsættelige vær-
dipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
Det opkrævede skal anvendes i relation til Finanstilsynets
kontrol af, at de finansielle virksomheder, der har omsætteli-
ge værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked,
overholder de gældende regler for den finansielle informati-
on, der indgår i virksomhedernes års- og delårsrapporter.
Afgiften i medfør af nr. 35 opkræves af de omfattede finan-
sielle virksomheder udover, hvad de opkræves i afgift til Fi-
nanstilsynet i medfør af andre bestemmelser i kapitlet.
Afgiften for den enkelte virksomhed beregnes ud fra mar-
kedsværdien af virksomhedens handlede omsættelige værdi-
papirer på balancedagen. Markedsværdien for aktier vil væ-
re de pågældende aktiers kursværdi på balancedagen, mens
markedsværdien for obligationer vil være kursværdien af
den cirkulerende obligationsmængde på balancedagen. Det
er fundet hensigtsmæssigt at anvende markedsværdien af
virksomhedens noterede omsættelige værdipapirer på balan-
cedagen i det foregående regnskabsår som beregningsgrund-
lag for den opkrævede afgift. Denne værdi er en entydig
værdi, som fremgår af de officielle kurslister på et reguleret
marked. Desuden er denne værdi tilgængelig, uanset hvilken
dato virksomheden har balancedag.
For at der ikke skal kunne rejses tvivl om regnskabskontrol-
lens uafhængighed, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at
anvende regnskabsmæssige tal som beregningsgrundlag for
afgiftens størrelse, da eksempelvis nettoomsætning, balance-
sum og egenkapital alle er poster, som kan påvirkes af kon-
klusionerne på den udførte kontrol. Det er heller ikke fundet
hensigtsmæssigt at anvende aktiekapitalens størrelse som
beregningsgrundlag for den opkrævede afgift, da ikke alle
noterede virksomheder er aktieselskaber.
Endvidere er der ofte ikke sammenhæng mellem virksom-
hedskapitalens størrelse og regnskabernes kompleksitet.
Gradueringen gør det muligt at have en afgiftsberegning, der
tager hensyn til den børsnoterede virksomheds størrelse, så-
ledes at afgiftsbeløbet reduceres for mindre børsnoterede
71
virksomheder og forøges for de større børsnoterede virk-
somheder. Ved at differentiere afgiften efter virksomhedens
størrelse vil man tilgodese hensynet til mindre virksomhe-
ders muligheder for børsnotering.
Hvis markedsværdien af de handlede omsættelige værdipa-
pirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året be-
tales 82.000 kr. Er markedsværdien af de handlede omsætte-
lige værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1
mia. kr., ved udgangen af året, betales 41.000 kr. Er mar-
kedsværdien af de handlede omsættelige værdipapirer på
under 250 mio. kr. ved udgangen af året, betales 20.500 kr.
Afdelinger af danske UCITS, som har udstedt andele, der er
optaget til handel på et reguleret marked, betaler 10.250 kr.
Alle beløb er i 2014-niveau.
Nr. 10 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 12. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
ved lov nr. 1460 af 22. december 2004 (lovforslag nr. L 13
fra 6. oktober 2004) og vedrører betaling af afgift i forbin-
delse med godkendelse af prospekter. Afgiften udgør 52.000
kr. i 2014-niveau.
Bestemmelsen medfører, at de, som søger prospekter god-
kendt af Finanstilsynet i henhold til kapitel 3 i lov om kapi-
talmarkeder, selv betaler for Finanstilsynets udgifter i for-
bindelse med behandling af en ansøgning om godkendelse.
Begrundelsen herfor er, at den gruppe af personer, der alle-
rede betaler afgift til Finanstilsynets drift, kun i et begrænset
omfang vil være identisk med de, som søger prospekter god-
kendt.
Der betales afgift for enhver anmodning om godkendelse,
uanset om behandlingen faktisk fører til en godkendelse el-
ler et afslag. Årsagen hertil er, at det anses for mest hen-
sigtsmæssigt at opkræve én afgiftsstørrelse, da det forventes,
at hver anmodning skønsmæssigt vil tage samme tid at be-
handle uanset om anmodningen konkret fører til et afslag.
Afgiften er endvidere ikke differentieret efter prospekter for
forskellige typer af værdipapirer eller udstedere. Da Finans-
tilsynet skal godkende prospekterne efter det samme regel-
sæt uanset hvilken type værdipapir, det drejer sig om, skøn-
nes det, at der ikke vil være stor forskel på udgifterne til be-
handling af forskellige typer af prospekter. Såfremt der i
praksis viser sig at være stor forskel på Finanstilsynets om-
kostninger i forbindelse med godkendelse af prospekter for
forskellige typer af værdipapirer eller udstedere, vil afgiften
blive taget op til revision.
Nr. 11 er en ny bestemmelse om betaling af afgift for udste-
dere, der i henhold til gældende regler betaler afgift efter §
361, stk. 1, nr. 15. Nummeret blev indsat i § 361, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 108 af 7. februar
2007 (lovforslag L 20 af 4. oktober 2006) og er ændret ved
lov nr. 392 af 25. maj 2009 (L 120 af 28. januar 2009), hvor
afgiftsbeløbet blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at
stemme overens med resten af § 361, stk. 1.
Det foreslås at erstatte den gældende bestemmelse i § 361,
stk. 1, nr. 15, der omfatter udstedere af værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked og som har Dan-
mark som hjemland, med en bestemmelse om udstedere, der
efter egen anmodning har fået finansielle instrumenter opta-
get til handel på enten et reguleret marked, en multilateral
handelsfacilitet eller en organiseret handelsfacilitet i Dan-
mark.
Afgiften har til formål at dække de udgifter, der er forbundet
tilsynet med udstedernes overholdelse af reglerne om mar-
kedsmisbrug og de udgifter der er forbundet med etablering
og drift af et elektronisk system, der kan modtage og opbe-
vare oplysninger indberettet i henhold til § 25 i lov om kapi-
talmarkeder for Finanstilsynet.
Baggrunden for den foreslåede nye afgrænsning af anven-
delsesområdet er at Finanstilsynets udgifter ikke alene er re-
lateret til udstedere med Danmark som hjemland, men også
relaterer sig til udstedere med hjemland i et andet land, hvis
finansielle instrumenter er optaget til handel i Danmark. Ud-
stedere, hvis finansielle instrumenter, alene er optaget til
handel i Danmark på foranledning af andre end udsteder er
ikke omfattet af bestemmelsen. Afgiften udgør 14.000 kr.
Nr. 12 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 16. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 108 af 7. februar 2007 (lovforslag nr. L 20 af 4. okto-
ber 2006) og er ændret ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lov-
forslag nr. L 120 af 28. januar 2009), hvor afgiftsbeløbet
blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at stemme overens
med resten af § 361, stk. 1. Nummeret vedrører betaling af
afgift fra udstedere, der anmoder Finanstilsynet om officiel
notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer. Afgif-
ten består af en fast afgift på 25.000 kr. i 2014-niveau ved
anmodning om et værdipapirs officielle notering, kombine-
ret med en årlig afgift på 3.500 kr. i 2014-niveau for det lø-
bende tilsyn med, at værdipapiret fortsat opfylder betingel-
serne for officiel notering.
Finanstilsynet har delegeret kompetencen til at foretage offi-
ciel notering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer til
Nasdaq OMX København A/S, der er berettiget til at opkræ-
ve betaling i medfør af § 222, stk. 2, i lov om kapitalmarke-
der. Finanstilsynet opkræver ikke afgift efter bestemmelsen,
når kompetencen er delegeret.
Nr. 13 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 20. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 517 af 17. juni 2008 (lovforslag nr. L 102 af 12.
marts 2008) og ændret ved lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lov-
72
forslag nr. L 120 af 28. januar 2009), hvor afgiftsbeløbet
blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at stemme overens
med resten af § 361, stk. 1. Nummeret vedrører betaling af
afgift fra værdipapirhandlere. I medfør af nr. 39 kan Finans-
tilsynet pålægge værdipapirhandlere, som er forpligtet til at
indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel
på et reguleret marked til Finanstilsynet efter artikel 26, stk.
1, 1. afsnit i MiFIR, en afgift. Værdipapirhandlerne betaler
et fast afgiftsbeløb pr. indberetning.
Litra a finder anvendelse for værdipapirhandlere, der indbe-
retter op til 10.000 transaktioner. Her udgør afgiften 3.400
kr. i 2014-niveau. Litra b finder anvendelse for værdipapir-
handlere, der indberetter mellem 10.000 og 100.000 transak-
tioner. Her udgør afgiften 17.000 kr. i 2014-niveau. Litra c
finder anvendelse for værdipapirhandlere, der indberetter
mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner. Her udgør afgiften
110.000 kr. i 2014-niveau. Litra d finder anvendelse for
værdipapirhandlere, der indberetter mere end 1 mio. trans-
aktioner. Her udgør afgiften 470.000 kr. i 2014-niveau.
Den foreslåede § 361, stk. 3, oplister hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af lov om betalingstjenester og elek-
troniske penge, der årligt betaler et grundbeløb til Finanstil-
synet.
Nr. 1 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 20. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 385 af 25. maj 2009 (lovforslag nr. L 119 af 28. janu-
ar 2009) og er siden ændret ved lov nr. 1556 af 21. decem-
ber 2010 (lovforslag nr. L 49 af 9. november 2010), hvor af-
giftsbeløbet blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at
stemme overens med resten af § 361, stk. 1. Nummeret ve-
drører betaling af afgift fra betalingsinstitutter. Afgiften ud-
gør 85.000 kr. i 2014-niveau. Der er herved lagt vægt på, at
der skal føres et løbende tilsyn med, at disse virksomheder
lever op til lovens krav til at opnå en tilladelse som beta-
lingsinstitut, herunder lovens kapitalkrav. For de øvrige
virksomheder, der er omfattet af lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, opkræves afgiften efter de almindeli-
ge bestemmelser i § 363 og § 364 i lov om finansiel virk-
somhed. I forbindelse med indførelsen af nummeret i 2009
var det forudsat, at afgiftsbestemmelsen ville blive taget op
til revision efter en årrække med henblik på at vurdere, om
erfaringerne med lov om betalingstjenester bør føre til en
ændring af afgiftsbestemmelsen. Det vurderes, at afgiftsni-
veauet på nuværende tidspunkt fortsat er passende.
Nr. 2 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 23. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 1553 af (lovforslag nr. L 20 af 6. oktober 2010).
Nummeret vedrører betaling af afgift fra e-pengeinstitutter.
Afgiften udgør 120.000 kr. Oprindeligt var afgiften den
samme som for betalingsinstitutter efter nr. 11. Da afgiften
for betalingsinstitutter efter nr. 11 blev reguleret tilbage
2004-niveau ved lov nr. 1556 af 21. december 2010 blev af-
giften for e-pengeinstitutter ikke tilsvarende tilbageregule-
ret. Det foreslås at videreføre det højere afgiftsniveau for e-
pengeinstitutter, da Finanstilsynets omkostninger i forbin-
delse med e-pengeinstitutter er højere end for betalingsinsti-
tutter, da denne tilladelse er bredere. Der er ved fastsættel-
sen af afgiftens størrelse lagt vægt på, at der skal føres et lø-
bende tilsyn med, at disse virksomheder lever op til lovens
krav for at opnå en tilladelse som e-pengeinstitut, herunder
lovens kapitalkrav. I forbindelse med indførelsen af numme-
ret i 2009 var det forudsat, at afgiftsbestemmelsen ville blive
taget op til revision efter en årrække med henblik på at vur-
dere, om erfaringerne med lov om betalingstjenester og
elektroniske penge bør føre til en ændring af afgiftsbestem-
melsen. Det vurderes, at afgiftsniveauet fortsat er passende.
Nr. 3 er en videreførelse § 361, stk. 1, nr. 21. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 385 af 25. maj 2009 (lovforslag nr. L 119 af 28. janu-
ar 2009) og er siden ændret ved lov nr. 1556 af 2010 (lov-
forslag nr. L 49 af 9. november 2010), hvor afgiftsbeløbet
blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at stemme overens
med resten af § 361, stk. 1. Nummeret vedrører betaling af
afgift fra virksomheder med begrænset tilladelse til at udby-
de betalingstjenester, og for disse udgør den årlige afgift
8.500 kr. Der er herved lagt vægt på, at en sådan tilladelse
gives på lempeligere vilkår end der gælder for en tilladelse
til at drive virksomhed som investeringsrådgiver, hvor afgif-
ten udgør 17.000 kr. I forbindelse med indførelsen af num-
meret i 2009 var det forudsat, at afgiftsbestemmelsen ville
blive taget op til revision efter en årrække med henblik på at
vurdere, om erfaringerne med lov om betalingstjenester og
elektroniske penge bør føre til en ændring af afgiftsbestem-
melsen. Finanstilsynet vurderer, at afgiftsniveauet fortsat er
passende.
Nr. 4 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 24. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 1553 af (lovforslag nr. L 20 af 6. oktober 2010).
Nummeret vedrører betaling af afgift fra virksomheder med
begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge. Af-
giften udgør 12.000 kr. Oprindeligt var afgiften den samme
som for virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester efter nr. 12. Da afgiften for betalingsinsti-
tutter efter nr. 12 blev reguleret tilbage 2004-niveau ved lov
nr. 1556 af 21. december 2010 blev afgiften for virksomhe-
der med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske
penge ikke tilsvarende tilbagereguleret. Det foreslås at vide-
reføre det højere afgiftsniveau for virksomheder med be-
grænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge, da Fi-
nanstilsynets omkostninger i forbindelse med virksomheder
med begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge
er højere end for virksomheder med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester. Der er ved fastsættelsen af ge-
byrets størrelse lagt vægt på, at en sådan tilladelse meddeles
på lempeligere vilkår end der gælder for en tilladelse til at
drive virksomhed som investeringsrådgiver, hvor afgiften
udgør 17.000 kr. I forbindelse med indførelsen af nummeret
73
i 2009 var det forudsat, at afgiftsbestemmelsen ville blive ta-
get op til revision efter en årrække med henblik på at vurde-
re, om erfaringerne med lov om betalingstjenester bør føre
til en ændring af afgiftsbestemmelsen. Det vurderes, at af-
giftsniveauet på nuværende tidspunkt fortsat er passende.
Den foreslåede § 361, stk. 4, fastsætter, at ejendomskredit-
selskaber årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.
Stk. 4 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 22. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 697 af 25. juni 2010 (lovforslag nr. L 174 af 26.
marts2010) og er siden ændret ved lov nr. 1556 af 21. de-
cember 2010 (lovforslag nr. 49 fra 2010), hvor afgiftsbelø-
bet blev tilbagereguleret til 2004-niveau for at stemme over-
ens med resten af § 361, stk. 1. Nummeret vedrørte oprinde-
ligt betaling af afgift fra pantebrevsselskaber, der efter lov
nr. 532 af 29. april 2015 (lovforslag nr. 154 fra 2014) be-
nævnes ejendomskreditselskaber. Før sidstnævnte ændring
opkrævedes der for et pantebrevselskab 20.500 kr. i 2014-
niveau. Henset til at betegnelsen pantebrevsselskab dækker
et mindre forretningsområde end den med forslaget indførte
betegnelse ejendomskreditselskab, vil Finanstilsynet skulle
føre tilsyn med et bredere forretningsområde for de selska-
ber, som benævnes ejendomskreditselskaber. Dette medfø-
rer derfor en højere afgift for ejendomskreditselskaber, end
hvad der gjaldt for pantebrevselskaber. Ejendomskreditsel-
skaber skal årligt betale et grundbeløb på 28.000 kr. i 2014-
niveau kr. i afgift til Finanstilsynet. Afgiften skal dække ud-
gifterne til Finanstilsynets tilladelser samt løbende tilsyn
med ejendomskreditselskaber omfattet af lov om ejendoms-
kreditselskaber.
Den foreslåede § 361, stk. 5, oplister hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, der årligt betaler et grundbeløb til Fi-
nanstilsynet.
Nr. 1 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 34. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 532 af 29. april 2015 (lovforslag nr. L 154 af 25. fe-
bruar 2015) og vedrører betaling af afgift fra boligkreditfor-
midlere, jf. lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere. Der foreslås en årlig afgift på 15.500 i 2014-niveau.
Det tilsvarende beløb for en finansiel rådgiver er 25.000 kr.
årligt i 2014-niveau. Boligkreditformidlere vil imidlertid ha-
ve et smallere forretningsområde, hvilket medfører en lavere
afgift, end hvad der gælder for de finansielle rådgivere.
Nr. 2 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 31. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 599 af 12. juni 2013 (lovforslag nr. L 151 af 27. fe-
bruar 2013) og vedrører betaling af afgift fra finansielle råd-
givere. Bestemmelsen giver hjemmel til at opkræve en årlig
afgift for virksomheder, der yder rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere, jf. lov om finansielle rådgivere, in-
vesteringsrådgivere og boligkreditformidlere. Den årlige af-
gift er på 25.000 kr. i 2014-niveau.
Den foreslåede § 361, stk. 6, fastslår, hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, der årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.
Stk. 6 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 13. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 116 af 27. februar 2006 (lovforslag L 46 af 2. no-
vember 2005) og vedrører betaling af afgift fra virksomhe-
der og personer, der omfattes af § 1, stk. 1, nr. 12, i hvidvas-
kloven. Finanstilsynets tilsyn efter § 1, stk. 1, nr. 12, i hvid-
vaskloven omfatter blandt andet leasingselskaber, facto-
ringselskaber, kreditkortselskaber samt virksomheder, der i
øvrigt yder forbrugslån. Der er tale om virksomheder og
personer, som ikke i forvejen er underlagt Finanstilsynets
tilsyn. Disse virksomheder og personer skal betale en årlig
afgift på 4.100 kr. i 2014-niveau til dækning af Finanstilsy-
nets udgifter ved tilsyn med hvidvasklovens overholdelse.
Finansielle virksomheder er ikke omfattet af bestemmelsen i
§ 1, stk. 1, nr. 12, i hvidvaskloven, idet de i forvejen er un-
dergivet Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede § 361, stk. 7, oplister hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., der årligt betaler et grundbeløb til
Finanstilsynet.
Nr. 1 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 30. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 598 af 12. juni 2013 (lovforslag nr. L 175 af 1. marts
2013) og vedrører betaling af afgift fra udenlandske forval-
tere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilla-
delse til at markedsføre en udenlandsk alternativ investe-
ringsfond i Danmark. Afgiften skal dække Finanstilsynets
udgifter i forbindelse med registrering og løbende overvåg-
ning af forvalternes markedsføringsaktiviteter i Danmark og
udgør 4.100 kr. i 2014-niveau pr. alternativ investeringsfond
plus 4.100 kr. i 2014-niveau pr. afdeling i fonden.
Nr. 2 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 29. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 598 af 12. juni 2013 (lovforslag nr. L175 af 1. marts
2013) og vedrører betaling af afgift fra udenlandske forval-
tere af alternative investeringsfonde fra et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, og udenlandske
forvaltere af alternative investeringsfonde fra et tredjeland,
som Danmark er referenceland for, jf. kapitel 17 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der er med-
delt tilladelse til at forvalte danske alternative investerings-
fonde. Grundbeløbet udgør 41.000 kr. i 2014-niveau og skal
74
dække Finanstilsynets udgifter i forbindelse med registre-
ring og løbende overvågning af forvalternes aktiviteter i for-
bindelse med forvaltning af danske alternative investerings-
fonde. Danske forvaltere af alternative investeringsfonde be-
taler afgift i medfør af § 367 i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede § 361, stk. 8, oplister hvilke juridiske og fy-
siske personer omfattet af lov om investeringsforeninger
m.v., der årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.
Nr. 1 er en delvis videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 26. Num-
meret blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed ved lov nr. 456 af 18. maj 2011 (lovforslag nr. L 146 af
23. februar 2011) og vedrører betaling af afgift i forbindelse
med meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænse-
overskridende markedsføring af andele i investeringsinsti-
tutter. Bestemmelsen omfatter udenlandske investeringsin-
stitutter, der har tilladelse efter UCITS-direktivet, og som
ønsker at markedsføre sine andele her i Danmark, jf. § 27 i
lov om investeringsforeninger m.v., og danske UCITS, som
ønsker at markedsføre sine andele i udlandet, jf. § 28 i lov
om investeringsforeninger m.v. Afgiften skal dække Finans-
tilsynets udgifter i forbindelse med håndtering af sager om
grænseoverskridende markedsføring og udgør 5.000 kr. i
2014-niveau pr. henvendelse til Finanstilsynet.
Det foreslås i § 361, stk. 8, nr. 1, at lade danske UCITS, der
i medfør af § 28 i lov om investeringsforeninger m.v. mar-
kedsfører deres andele i udlandet, udgå af bestemmelsen, så-
ledes at der alene pålægges afgift for udenlandske investe-
ringsinstitutter, der i medfør § 27 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. markedsfører deres andele i Danmark.
Danske UCITS betaler i dag afgift for at være under tilsyn
af Finanstilsynet i henhold til den generelle afgiftsbestem-
melse i § 367 i lov om finansiel virksomhed. Det synes der-
for ikke rimeligt, at danske UCITS herudover skal betale,
når de notificerer Finanstilsynet om markedsføring i andre
lande i EU eller meddeler ændringer i deres markedsføring
til myndighederne i de lande, hvor de markedsfører deres
andele. Der er kun få danske UCITS, der markedsfører deres
andele i andre lande i EU, og Finanstilsynet har ikke hidtil
opkrævet afgiften fra de danske UCITS i medfør af § 361,
stk. 1, nr. 26, i lov om finansiel virksomhed, idet de er ble-
vet opkrævet afgifter i henhold til den generelle afgiftsbe-
stemmelse i § 367 i lov om finansiel virksomhed. Den fore-
slåede ændring i § 361, stk. 8, har således ikke konsekvenser
for de danske UCITS, der markedsfører sine andele i udlan-
det.
Nr. 2 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 25. Nummeret
blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved
lov nr. 456 af 18. maj 2011 (lovforslag nr. L 146 af 23. fe-
bruar 2011) og vedrører betaling af afgift fra udenlandske
investeringsinstitutter omfattet af § 27 i lov om investerings-
foreninger m.v. Grundbeløbet udgør 16.000 kr. i 2014-ni-
veau og skal dække udgifterne til Finanstilsynets tilladelser
samt løbende tilsyn. De danske investeringsforeninger beta-
ler afgift i medfør af § 367 i lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede § 361, stk. 9, fastsætter, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond årligt betaler et grundbeløb til Finanstilsynet.
Stk. 9 er en videreførelse af § 361, stk. 1, nr. 6. Bestemmel-
serne blev indsat i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, ved lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lovforslag L 176 af
12. marts 2003) og regulerer betalingen af afgift fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond. Afgiften svarer til et gennemsnit
af afgiftsbetalingen i de seneste 4 år forud for indførelsen af
den oprindelige bestemmelse (1997-2000). Afgiften udgør
1.380.000 kr. i 2014-niveau.
I stk. 10 foreslås, at grundbeløbene, jf. stk. 1, reguleres årligt
svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på fi-
nansloven. Beløbene er alle angivet i 2014-niveau, da det er
de beløb der kendt ved lovforslagets fremsættelse. Første re-
gulering finder sted ved afgiftsberegningen for 2017, hvor
grundbeløbene reguleres i forhold til udviklingen i Finanstil-
synets bevilling på finansloven fra 2014 til 2017. Der er tale
om en videreførelse af eksisterende ret.
Til nr. 89 (§ 363, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 361 i lov om finansiel virksomhed foreslås nyaffattet ved
dette lovforslag. Rækkefølgen i bestemmelsen ændres i den
forbindelse. Den foreslåede ændring af § 363, stk. 1, er en
konsekvens heraf.
Bestemmelsen i § 361 fastsætter de afgifter en række fysiske
og juridiske personer årligt skal betale i grundbeløb til Fi-
nanstilsynet.
Til nr. 90 (§ 372 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at indsætte et nyt § 372 a, stk. 2, hvor erhvervs-
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler til opfyl-
delse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering),
som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i artikel
89 i MiFID II og artikel 50 og 51 i MiFIR samt efter proce-
duren i artikel 10-15 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (herefter ES-
MA-forordningen). Indholdet af Kommissionens niveau 2-
regulering er endnu ikke fastlagt, herunder om det er nød-
vendigt at foretage gennemførelse eller supplerende regule-
ring vedrørende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov
for at kunne gennemføre niveau 2-regulering eller vedtage
supplerende regulering hurtigere og mere smidigt end ved
lov.
75
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på
tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse er ubekendt, er det
ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyn-
digelser vil blive udnyttet.
Erhvervsministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyn-
digelse, såfremt det er nødvendigt med henblik på at gen-
nemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det
er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de be-
stemmelser, som Kommissionen har vedtaget som niveau 2-
regulering.
Nedenfor angives ordlyden af de bestemmelser i MiFID II
og MiFIR, som indeholder bemyndigelse til Kommissionen
til udstedelse af retsakter på MiFID II og MiFIR’s område.
Heraf ses det tillige, når det følger af MiFID II og MiFIR, at
ESMA skal udarbejde udkast til retsakterne.
Nedenfor angives ordlyden af de bestemmelser i MiFID II
og MiFIR, som indeholder bemyndigelse til Kommissionen
til udstedelse af retsakter på MiFID II og MiFIR’s område.
Heraf ses det tillige, når det følger af MiFID II og MiFIR, at
ESMA skal udarbejde udkast til retsakterne.
Artikel 2, stk. 3, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 89 for at klarlægge med henblik på
stk. 1, litra c), hvornår en aktivitet ydes lejlighedsvist”
Artikel 2, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for med henblik på stk. 1, litra j), at fastlægge
kriterierne for, hvornår en aktivitet kan anses for at være ac-
cessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau.
I forbindelse med disse kriterier tages mindst følgende i be-
tragtning:
a) nødvendigheden af, at de accessoriske aktiviteter udgør et
mindretal af aktiviteter på koncernniveau
b) størrelsen af deres handelsaktiviteter sammenlignet med
de samlede handelsaktiviteter på markedet i den pågældende
aktivklasse.
Ved fastsættelsen af, i hvilket omfang accessoriske aktivite-
ter udgør et mindretal af aktiviteter på koncernniveau, kan
ESMA beslutte, at der skal tages hensyn til den kapital, der
er investeret i den accessoriske aktivitet i forhold til den ka-
pital, der er investeret i hovederhvervet. Denne faktor er dog
under ingen omstændigheder tilstrækkelig til at godtgøre, at
den pågældende aktivitet er accessorisk i forhold til koncer-
nens hovederhverv.
De i dette stykke omhandlede aktiviteter betragtes på kon-
cernniveau.
De i andet og tredje afsnit omhandlede elementer omfatter
ikke:
a) koncerninterne transaktioner omhandlet i artikel 3 i for-
ordning (EU) nr. 648/2012, som tjener likviditets- eller risi-
kostyringsformål på tværs af koncernen
b) transaktioner i derivater, som kan måles objektivt til at re-
ducere de risici, der er direkte knyttet til den forretnings-
mæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringen
c) transaktioner i råvarederivater og emissionskvoter, som
foretages for at opfylde forpligtelser til at tilføre en mar-
kedsplads likviditet, hvis disse forpligtelser kræves af til-
synsmyndighederne i overensstemmelse med EU-ret og na-
tionale love og administrative bestemmelser eller af mar-
kedspladser.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 4, stk. 1, nr. 2, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 89, hvorved det fastsættes:
a) hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 6, der har
karakteristika som engrosenergiprodukter, som skal afvikles
fysisk, og C6-derivataftaler
b) hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 7, der har
karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter
c) hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 10, der har
karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter,
under hensyntagen til bl.a., om de handles på et reguleret
marked, en MHF eller en OHF. ”
Artikel 4, stk. 2, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på
at præcisere visse tekniske aspekter af definitioner i stk. 1
for at tilpasse dem til markedsudviklingen, den teknologiske
udvikling og erfaringerne med adfærd, der er forbudt i hen-
hold til forordning (EU) nr. 596/2014, og at sikre en ensartet
anvendelse af dette direktiv. ”
Artikel 7, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
76
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) de oplysninger, der skal fremlægges for de kompetente
myndigheder, jf. nærværende artikels stk. 2, herunder drifts-
planen
b) de krav, der gælder for ledelse af investeringsselskaber,
jf. artikel 9, stk. 6, og oplysningerne for underretning i hen-
hold til artikel 9, stk. 5
c) de krav der gælder for aktionærer og selskabsdeltagere,
som besidder en kvalificeret andel, samt de gener, der kan
forhindre den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit
tilsynshverv, jf. artikel 10, stk. 1 og 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 7, stk. 5, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for den underretning eller fremlæggelse
af oplysninger, som er omhandlet i nærværende artikels stk.
2 og i artikel 9, stk. 5.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 12, stk. 8, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at opstille en udtømmende liste over de oplys-
ninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4, som påtænkte
erhververe skal forelægge i deres underretning, jf. dog nær-
værende artikels stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 12, stk. 9, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for samråd mellem de relevante kompe-
tente myndigheder, jf. artikel 11, stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 13, stk. 1, i MiFID II har følgende ordlyd:
Ved vurderingen af den i artikel 11, stk. 1, omhandlede un-
derretning og de i artikel 12, stk. 2, omhandlede oplysninger
vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og
forsigtig forvaltning af det investeringsselskab, hvori der på-
tænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den på-
tænkte erhververs sandsynlige indflydelse på investerings-
selskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænk-
te erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de føl-
gende kriterier:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede in-
vesteringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvalt-
ning, navnlig i forhold til den type forretninger, der forføl-
ges eller påtænkes forfulgt i det investeringsselskab, hvori
erhvervelsen påtænkes DA L 173/394 Den Europæiske Uni-
ons Tidende 12.6.2014
d) om investeringsselskabet vil kunne overholde og fortsæt-
te med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette di-
rektiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv
2002/87/EF og 2013/36/EU, navnlig om den koncern, som
selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det
muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv ud-
veksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de
kompetente myndigheder
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den på-
tænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge el-
ler finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i di-
rektiv 2005/60/EF, forekommer eller forsøges eller er fore-
kommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhver-
velse vil kunne øge risikoen herfor.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 vedrørende ju-
stering af de i første afsnit af nærværende stykke fastsatte
kriterier.
77
Artikel 16, stk. 12, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på
nærmere at angive de konkrete organisatoriske krav i denne
artikels stk. 2-10, der skal opfyldes af investeringsselskaber
og filialer af tredjelandsselskaber med tilladelse i medfør af
artikel 41, der udfører forskellige former for investeringsser-
vice og/eller -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser eller
kombinationer heraf. ”
Artikel 23, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på
at:
a) fastlægge de forholdsregler, investeringsselskaber med ri-
melighed kan forventes at træffe for at påvise, forhindre,
styre og oplyse om interessekonflikter, når de udfører for-
skellige former for investeringsservice og accessoriske tje-
nesteydelser eller kombinationer heraf
b) opstille passende kriterier for at bestemme de interesse-
konflikttyper, som kan skade investeringsselskabets kunders
eller potentielle kunders interesser. ”
Artikel 24, stk. 13, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89, der skal sikre,
at investeringsselskaber efterlever de i denne artikel fastlag-
te principper, når de yder investeringsservice eller leverer
accessoriske tjenesteydelser til deres kunder, herunder:
a) de betingelser, som oplysningerne skal opfylde for at væ-
re reelle, klare og ikkevildledende
b) en præcisering af indholdet af og formatet for oplysnin-
gerne til kunder om kundekategorisering, investeringssel-
skaber og deres tjenesteydelser, finansielle instrumenter,
omkostninger og gebyrer
c) kriterierne for vurdering af en række finansielle instru-
menter, der tilbydes på markedet
d) samt kriterierne for vurdering af, hvorvidt selskaber, der
modtager tilskyndelser, opfylder deres pligt til at handle ær-
ligt, redeligt og professionelt i kundens bedste interesse.
Ved udformningen af kravene til oplysninger om finansielle
instrumenter vedrørende stk. 4, litra b), skal oplysninger om
produktets struktur medtages, hvor det er relevant, under
hensyntagen til relevante standardiserede oplysninger, der
kræves i medfør af EU-lovgivningen.
De i stk. 13 omhandlede delegerede retsakter skal tage hen-
syn til:
a) den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte
eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til
transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten og omfanget af de produkter, der tilbydes eller på-
tænkes, herunder de forskellige typer finansielle instrumen-
ter
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinves-
tor(er) eller professionel(le) investor(er) eller, i forbindelse
med stk. 4 og 5, om de er klassificeret som godkendte mod-
parter. ”
Artikel 24, stk. 14, i MiFID II har følgende ordlyd:
”De i stk. 13 omhandlede delegerede retsakter skal tage hen-
syn til:
a) den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte
eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til
transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten og omfanget af de produkter, der tilbydes eller på-
tænkes, herunder de forskellige typer finansielle instrumen-
ter
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinves-
tor(er) eller professionel(le) investor(er) eller, i forbindelse
med stk. 4 og 5, om de er klassificeret som godkendte mod-
parter. ”
Artikel 25, stk. 8, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på
at sikre, at investeringsselskaberne overholder principperne i
nærværende artikels stk. 2-6, når de leverer investeringsser-
vice eller accessoriske tjenesteydelser til deres kunder, her-
under de oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med
vurderingen af tjenesteydelsernes og de finansielle instru-
menters egnethed eller hensigtsmæssighed for deres kunder,
kriterierne for vurdering af ikkekomplekse finansielle instru-
menter i forbindelse med nærværende artikels stk. 4, litra a),
nr. vi), indholdet af og formatet for lister og aftaler vedrø-
rende leveringen af tjenesteydelser til kunder og aflæggelsen
af periodiske rapporter om de leverede tjenesteydelser til
kunder. De delegerede retsakter skal tage hensyn til:
a) den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte
eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til
transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten af de produkter, der tilbydes eller påtænkes, herun-
der de forskellige typer finansielle instrumenter
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinves-
tor(er) eller professionel(le) investor(er) eller, i forbindelse
med stk. 6, om de er klassificeret som godkendte modparter.
”
78
Artikel 27, stk. 9, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 vedrørende:
a) kriterierne for fastlæggelse af den relative betydning af de
forskellige faktorer, der i medfør af stk. 1 kan tages i be-
tragtning ved bestemmelse af, hvad der er det bedst mulige
resultat, idet der tages hensyn til ordrens størrelse, og om
kunden er en detail- eller professionel investor
b) faktorer, som et investeringsselskab kan tage i betragt-
ning, når det reviderer sine ordreudførelsesordninger, og de
omstændigheder, under hvilke ændringer af sådanne ordnin-
ger kan være påkravet. Navnlig faktorer til bestemmelse af,
hvilke handelssteder der sætter investeringsselskaber i stand
til stadighed at opnå det bedst mulige resultat ved udførelse
af kundeordrer
c) art og omfang af de oplysninger, som kunder i medfør af
stk. 5 skal have om selskabets ordreudførelsespolitik. ”
Artikel 27, stk. 10, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder til fastsættelse af:
a) det nærmere indhold af de oplysninger, der skal offentlig-
gøres i henhold til stk. 3, vedrørende kvaliteten af ordreud-
førelsen, samt disse oplysningers format og hyppighed, un-
der hensyntagen til, hvilken type handelssted og finansielt
instrument der er tale om
b) indholdet af og formatet for de oplysninger, investerings-
selskaber skal offentliggøre i henhold til stk. 6.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 28, stk. 3, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 vedrørende
fastlæggelse af:
a) betingelserne for og arten af de procedurer og ordninger,
der fører til en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af
kundeordrer, og de situationer eller handelstyper, hvor inve-
steringsselskaber med rimelighed kan fravige reglen om øje-
blikkelig udførelse for dermed at opnå gunstigere vilkår for
kunderne
b) de forskellige metoder til vurdering af, om et investe-
ringsselskab kan anses at have opfyldt sin forpligtelse til at
videregive oplysninger til markedet om limiterede kundeor-
drer, der ikke skal udføres øjeblikkeligt. ”
Artikel 30, stk. 5, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 vedrørende
fastsættelse af:
a) procedurer for anmodning om at blive behandlet som
kunder i henhold til stk. 2
b) procedurer for indhentning af potentielle modparters ud-
trykkelige samtykke i henhold til stk. 3
c) de forud fastsatte forholdsmæssige krav inklusive kvanti-
tative tærskler, som gør det muligt at anse et selskab som
godkendt modpart i henhold til stk. 3.
Artikel 34, stk. 8, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger
der skal fremsendes, jf. stk. 2, 4, 5 og 7.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 34, stk. 9, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for videregivelse af oplysninger i over-
ensstemmelse med stk. 3, 4, 5 og 7.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 35, stk. 11, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger
der skal fremsendes, jf. stk. 2, 4, 7 og 10.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
79
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 35, stk. 12, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for videregivelse af oplysninger i over-
ensstemmelse med stk. 3, 4, 7 og 10.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 71, stk. 7, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for procedurer og fremsendelsesformer for de
oplysninger, der er omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 79, stk. 8, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 til fastlæggelse
af de kriterier, hvorefter en markedsplads funktion i et
værtsland kan anses for at være af væsentlig betydning for
værdipapirmarkedets funktion og for beskyttelsen af inve-
storer i det pågældende værtsland. ”
Artikel 79, stk. 9, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for de i stk. 2 omhandlede samarbejdsord-
ninger.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 80, stk. 3, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger
der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder, der
indgår i samarbejde om tilsyn, kontrol på stedet og undersø-
gelser.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 80, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for de kompetente myndigheder, der ind-
går i samarbejde om tilsyn, kontrol på stedet og undersøgel-
ser.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 81, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for udveksling af oplysninger.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 84, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder for at fastlægge standardformularer, -model-
ler og -procedurer for konsultation af andre kompetente
myndigheder før meddelelse af tilladelse.
80
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010. ”
Artikel 90, stk. 4, i MiFID II har følgende ordlyd:
”Hvis Kommissionen finder, at det ikke vil være muligt og
fordelagtigt at medtage disse kontrakter, forelægger den
eventuelt et forslag til retsakt for Europa-Parlamentet og Rå-
det. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel
89 for at forlænge den i dette direktivs artikel 95, stk. 1, om-
handlede periode på 42 måneder én gang med to år og yde-
religere én gang med ét år. ”
Artikel 2, stk. 2, i MiFIR har følgende ordlyd:
”Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på
at præcisere visse tekniske elementer i de i stk. 1 fastsatte
definitioner for at tilpasse dem til markedsudviklingen. ”
Artikel 23, stk. 3, i MiFIR har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de særlige kendetegn ved disse
transaktioner med aktier, som ikke bidrager til prisfastsæt-
telsesprocessen som omhandlet i stk. 1, under hensyntagen
til tilfælde som f.eks.:
a) handler i ikke-adresserbar likviditet, eller
b) hvis udvekslingen af disse finansielle instrumenter be-
stemmes af andre faktorer end den gældende markedsvurde-
ring af det finansielle instrument.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 25, stk. 3, i MiFIR har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de detaljer, som ikke er omhand-
let i artikel 26, om de relevante ordredata, der skal gemmes i
henhold til stk. 2.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder omfatter
identifikationskoden for det medlem eller den deltager, som
formidlede ordren, ordrens identifikationskode, datoen og
tidspunktet for formidlingen af ordren, ordrens kendetegn,
herunder ordretype, eventuel limitpris, gyldighedsperiode,
alle specifikke ordreinstrukser, oplysninger om en eventuel
ændring, annullering, delvis eller fuldstændig udførelse af
ordren, agent- eller principalkapaciteten.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder
efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 26, stk. 9, i MiFIR har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere:
a) datastandarder og -formater for de oplysninger, som skal
indberettes i overensstemmelse med stk. 1 og 3, herunder
metoderne og ordningerne for indberetning af finansielle
transaktioner og disse indberetningers form og indhold
b) kriterierne for definitionen af relevant marked i overens-
stemmelse med stk. 1
c) de købte eller solgte finansielle instrumenters referencer,
mængde, datoer og tidspunkter for udførelse, transaktions-
priser, oplysninger og detaljer om kundens identitet, en an-
givelse til identifikation af de kunder, på hvis vegne investe-
ringsselskabet har udført transaktionen, en angivelse til
identifikation af de personer og de elektroniske algoritmer i
investeringsselskabet, som er ansvarlige for investeringsbe-
slutningen og transaktionens udførelse, en angivelse til iden-
tifikation af den relevante dispensation, hvorunder handelen
har fundet sted, oplysningerne til identifikation af de berørte
investeringsselskaber, den måde, hvorpå transaktionen blev
udført, de nødvendige datafelter til behandling og analyse af
transaktionsindberetningerne i overensstemmelse med stk. 3
og
d) en angivelse til identifikation af short selling af aktier og
statslig gæld som omhandlet i stk. 3
e) de relevante kategorier af finansielle instrumenter, der
skal indberettes i overensstemmelse med stk. 2
f) de betingelser, under hvilke identifikatorer for juridiske
enheder udvikles, tildeles og opretholdes af medlemslande-
ne i overensstemmelse med stk. 6, og de betingelser, under
hvilke disse identifikatorer for juridiske enheder anvendes af
investeringsselskaber med henblik på i henhold til stk. 3, 4
og 5 at sikre, at angivelsen tjener til identifikation af kunder
i de transaktionsindberetninger, de skal udarbejde i henhold
til stk. 1
g) anvendelsen af forpligtelser til at indberette transaktioner
på investeringsselskabers filialer
81
h) hvad der forstås ved en transaktion og ved udførelsen af
en transaktion i denne artikel
i) hvornår et investeringsselskab anses for at have formidlet
en ordre med henblik på anvendelsen af stk. 4.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder
efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010. ”
Artikel 33, stk. 2, i MiFIR har følgende ordlyd:
”Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastsætter, at det relevante tredjelands retlige, tilsynsmæssi-
ge og håndhævelsesmæssige rammer:
a) svarer til kravene i artikel 28 og 29
b) sikrer en beskyttelse af tavshedspligten, som svarer til
den, der er fastsat i denne forordning
c) anvendes og håndhæves på en retfærdig og ikkeforvriden-
de måde, således at de sikrer effektiv overvågning og hånd-
hævelse i det pågældende tredjeland.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelses-
proceduren i artikel 51. ”
Artikel 40, stk. 8, i MiFIR har følgende ordlyd:
”Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50,
for at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages i be-
tragtning af ESMA ved vurdering af, om der er opstået væ-
sentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller
en trussel mod de finansielle markeders eller råvaremarke-
ders ordentlige funktion og integritet eller stabiliteten af dele
af eller hele de finansielle system i Unionen, jf. stk. 2, litra
a).
Disse kriterier og faktorer omfatter:
a) kompleksiteten af et finansielt instrument og forholdet til
den type kunder, som det markedsføres over for og afsættes
til
b) størrelsen af eller den nominelle værdi af en udstedelse af
finansielle instrumenter
c) graden af innovation af et finansielt instrument, en aktivi-
tet eller en praksis
d) den gearing, som et finansielt instrument eller en praksis
giver. ”
Artikel 41, stk. 8, i MiFIR har følgende ordlyd:
”Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50,
til at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages i be-
tragtning af EBA ved vurdering af, om der er opstået væ-
sentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen eller
en trussel mod de finansielle markeders ordentlige funktion
og integritet eller stabiliteten af dele af eller hele det finan-
sielle system i Unionen, jf. stk. 2, litra a).
Disse kriterier og faktorer omfatter:
a) kompleksiteten af et struktureret indlån og forholdet til
den type kunder, som det markedsføres over for og afsættes
til
b) størrelsen af eller den nominelle værdi af en udstedelse af
strukturerede indlån
c) graden af innovation af et struktureret indlån, en aktivitet
eller en praksis
d) den gearing, som et produkt eller en praksis giver. ”
Artikel 42, stk. 7, i MiFIR har følgende ordlyd:
Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50,
til at præcisere de kriterier og faktorer, der skal tages i be-
tragtning af de kompetente myndigheder ved vurdering af,
om der er væsentlige problemer med hensyn til investorbe-
skyttelsen eller en trussel mod de finansielle markeders eller
råvaremarkeders ordentlige funktion eller stabiliteten af det
finansielle system i mindst et medlemsland, jf. stk. 2, litra
a).
Disse kriterier og faktorer omfatter:
a) kompleksiteten af et finansielt instrument eller strukture-
ret indlån og forholdet til den type kunder, som det mar-
kedsføres over for og distribueres og afsættes til
b) graden af innovation af et finansielt instrument eller
struktureret indlån, en aktivitet eller en praksis
c) den gearing, som et finansielt instrument eller struktureret
indlån eller en praksis giver
d) i forbindelse med de finansielle markeders eller råvare-
markeders ordentlige funktion og integritet størrelsen eller
den nomielle værdi af en udstedelse af finansielle instru-
menter eller strukturerede indlån. ”
Artikel 45, stk. 10, i MiFIR har følgende ordlyd:
”Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50,
for at præcisere kriterier og faktorer ved vurderingen af:
a) om der foreligger en trussel mod den ordentlige funktion
og integritet af de finansielle markeder, herunder råvarederi-
vatmarkederne i overensstemmelse med målene i artikel 57,
stk. 1, i 2014/65/EU og i relation til leveringsordninger for
fysiske råvarer, eller mod stabiliteten af dele af eller hele det
82
finansielle system i Unionen, jf. stk. 2, litra a), under hen-
syntagen til, i hvilket omfang positioner anvendes til at af-
dække positioner i fysiske råvarer eller råvarekontrakter, og
i hvilket omfang priserne på de underliggende markeder
fastsættes på grundlag af priserne på råvarederivater
b) den passende reduktion af omfanget af en position eller
eksponering, indgået via et derivat, som omhandlet i denne
artikels stk. 1, litra b)
c) de situationer, hvor der kunne opstå en risiko for regelar-
bitrage, som omhandlet i denne artikels stk. 3, litra b). ”
Artikel 46, stk. 7, i MiFIR har følgende ordlyd:
”ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de oplysninger, som det ansøgen-
de tredjelandsselskab skal give ESMA i sin ansøgning om
registrering i henhold til stk. 4, og formatet af de oplysnin-
ger, der skal gives henhold til stk. 5.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de for-
skriftsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første
afsnit i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1095/2010. ”
Til nr. 91 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i
loven, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Det foreslås, at tilføje en henvisning til det foreslåede § 33
a, stk. 1, hvorefter et udenlandsk kreditinstitut og investe-
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Fi-
nanstilsynet til at yde investeringsservice eller udføre inve-
steringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydel-
ser her i landet gennem en filial. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 45, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til § 38 i
lov om finansiel virksomhed, som konsekvens af den fore-
slåede indsættelse af et nyt stk. 2 i § 38, hvormed stk. 2-8
bliver stk. 3-9, jf. i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 49 med tilhø-
rende bemærkninger.
Endvidere foreslås det, at tilføje en henvisning til det fore-
slåede § 38, stk. 2, hvorefter et fondsmæglerselskab, et pen-
geinstitut eller et realkreditinstitut, der ønsker at yde aktivi-
teter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet agent, der er
etableret i et andet EU/EØS-land m.v., hvor virksomheden
ikke har oprettet en filial, skal meddele dette til Finanstilsy-
net sammen med en række oplysninger.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 79, hvorved afsnit X a i
lov om finansiel ophæves, foreslås det endvidere at lade
henvisningerne til § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, og § 343 j,
udgå. Disse bestemmelser ophæves således med lovforsla-
gets § 1, nr. 79.
Til nr. 92 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i den bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 65, foreslås indsat et nyt stk. 1 i §
77 e i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås at tilføje en
henvisning i § 373, stk. 2, til det foreslåede § 77 e, stk. 1,
hvorefter finansielle virksomheder, der er værdipapirhandle-
re, samt investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse
som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk.
2, skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i
strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kunder-
nes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i
medfør af god skik reglerne i § 43, stk. 1, og regler udstedt i
medfør af stk. 2.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 77 e, stk. 1,
er finansielle virksomheder, der er værdipapirhandlere, samt
investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse som
værdipapirhandler.
Dette betyder, at finansielle virksomheder, der er værdipa-
pirhandlere, samt investeringsforvaltningsselskaber, der har
tilladelse som værdipapirhandler, kan straffes med bøde,
hvis aflønningen af virksomheden ansatte helt åbenlyst er i
strid med virksomhedens god skikforpligtelser i medfør af §
43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk. § 43, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, jf. det foreslåede § 77 e, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
Til nr. 93 (§ 403 i lov om finansiel virksomhed)
83
Det foreslås at § 403 ophæves. Bestemmelsen er en over-
gangsbestemmelse og vedrører penge- og realkreditinstitut-
ters udøvelse af aktiviteter, der i dag kræver tilladelse som
værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, og §
8, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 15 og 17, ophæves kravet om sær-
skilt værdipapirhandlertilladelse for penge- og realkreditin-
stitutter, hvorfor overgangsbestemmelsen ikke længere har
relevans.
Til nr. 94 (bilag 1, nr. 11, til lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår i dag af bilag 1, nr. 11, at pengeinstitutter som
en del af pengeinstitutvirksomheden kan udøve forretninger
for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instru-
menter.
Det foreslås, at nr. 11 udgår af bilag 1.
Baggrunden for forslaget er, at alle de aktiviteter, der er om-
fattet af bilag 4, afsnit A, i lov om finansiel virksomhed,
fremover skal være omfattet af værdipapirhandlerbegrebet
jf. § 9, stk. 1. Det betyder, at forretninger for egen regning
med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter, der hidtil
har været anset for at være en integreret del af pengeinstitut-
tilladelsen jf. bilag 1, nr. 11, ikke længere skal fremgå af bi-
lag 1, nr. 11, da aktiviteten fremover er omfattet af bilag 4.
Ændringen betyder, at handel for egen regning fremover er
en værdipapirhandleraktivitet, jf. lovforslagets § 1, nr.15.
Ændringen betyder, at de pengeinstitutter, som hidtil har
handlet for egen regning uden værdipapirhandlertilladelse,
fremover vil være værdipapirhandlere, når de udøver denne
aktivitet. Ændringen forventes ikke i praksis at få stor betyd-
ning for disse pengeinstitutter, da de forsat kan handle for
egen regning og da de krav, der i den forbindelse vil blive
stillet til dem efter § 72 ikke adskiller sig væsentligt fra de
krav, der stilles til dem efter § 71.
Til nr. 95 (Bilag 1, nr. 12, til lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår i dag af bilag 1, nr. 12, at pengeinstitutter som
en del af pengeinstitutvirksomheden, kan udføre opbevaring
og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5
nævnte instrumenter samt pantebreve.
Det foreslås, at bilag 1, nr. 12, der bliver nr. 11, nyaffattes,
så det alene er opbevaring og forvaltning for egen regning i
forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter samt opbevaring og forvaltning af pantebreve, der
hører under definitionen af pengeinstitutvirksomhed i bilag
1.
Baggrunden for forslaget er, at pengeinstitutter, når de udø-
ver de aktiviteter, der fremgår af bilag 4, afsnit A, i lov om
finansiel virksomhed vil være værdipapirhandlere, jf. forsla-
get til ændring af § 9, stk.1, i lovforslagets § 1, nr. 20. De
aktiviteter, der både fremgår af bilag 1 og af bilag 4, skal
derfor ikke længere fremgå af bilag 1, da det fremover skal
være klart at der er tale om investeringsaktiviteter. Ændrin-
gen indebærer ikke en væsentlig ændring af pengeinstitutter-
nes virksomhedsområde, da alle pengeinstitutter som følge
af lovforslagets § 1, nr. 15, fremover kan udøve aktiviteterne
nævnt i bilag 4, afsnit A, som følge af pengeinstituttilladel-
sen efter § 7, stk. 1.
Ændringsforslaget betyder, at opbevaring og forvaltning for
investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bi-
lag 5 nævnte instrumenter fremover omfattes af bilag 4.
Til nr. 96 (bilag 3 i lov om finansiel virksomhed)
Realkreditinstitutter har mulighed for at udføre handel for
egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumen-
ter jf. bilag 3, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås, at nr. 3 udgår af bilag 3.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, om
ændring af § 8, stk. 2. Ændringen af § 8, stk. 2, indebærer, at
realkreditinstitutters handel for egen regning med ethvert af
de i bilag 5 nævnte instrumenter jf. bilag 3, nr. 3, i lov om
finansiel virksomhed fremover vil være omfattet af værdipa-
pirhandlerbegrebet, jf. § 9, stk.1. Denne aktivitet, der hidtil
har været anset for at være en integreret del af realkreditin-
stituttilladelsen, skal derfor ikke længere fremgå af bilag 3.
Nr. 3 omhandler forretninger for egen regning med ethvert
af de i bilag 5 nævnte instrumenter. Dette vil fremover være
omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 3. Forslaget indebærer såle-
des ikke ændringer i realkreditinstitutternes mulighed for at
udføre handel for egen regning med ethvert af de i bilag 5
nævnte instrumenter, da realkreditinstitutter fremover som
følge af lovforslagets § 1, nr. 18, fortsat kan udføre handel
for egen regning.
Til nr. 97 (overskriften til bilag 4 til lov om finansiel virk-
somhed)
Overskriften til det gældende bilag 4 til lov om finansiel
virksomhed er ”Investeringsservice”. Det foreslås, at ændre
overskriften til bilag 4 til lov om finansiel virksomhed til
”Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske
tjenesteydelser”. Formålet er at overskriften affattes således,
at det fremgår, at bilaget indeholder en angivelse af, hvad
begreberne investeringsservice, investeringsaktiviteter og
accessoriske tjenesteydelser dækker over. Med den foreslåe-
84
de ændring tilpasses overskriften til ordlyden i den danske
sprogudgave af bilag I, afsnit A og B, til MiFID II.
Tilsvarende tilpasninger af ordlyden er ligeledes foreslået i
lovforslagets § 1, nr. 20-22, hvormed det foreslås at tilpasse
de i § 9 i lov om finansiel virksomhed anvendte termer til
sprogbrugen anvendt i den danske sprogudgave af MiFID II
og MiFIR.
Der tilsigtes ingen materielle ændringer med forslaget om
ændring af bilagets overskrift.
Til nr. 98 (bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel virk-
somhed)
Det gældende bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksom-
hed indeholder en liste over de aktiviteter, der som udgangs-
punkt kræver tilladelse som værdipapirhandler. Bilag 4, af-
snit A, nr. 3, omfatter forretninger for egen regning med et-
hvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
Det foreslås at ændre bilag 4, afsnit A, nr. 3, så aktiviteten
forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5
nævnte instrumenter fremadrettet benævnes handel for egen
regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter. Be-
stemmelsen gennemfører bilag 1, afsnit A, nr. 3, til MiFID
II, der henfører handel for egen regning til listen over inve-
steringsservice og investeringsaktiviteter. Bestemmelsen vi-
derefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I. Der er således
alene tale om en sproglig tilpasning til ordlyden i den dan-
ske sprogudgave af MiFID II.
Handel for egen regning defineres fremadrettet som handel
over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller
flere finansielle instrumenter, jf. dette lovforslags § 1, nr.
13, og det heri indeholdte forslag til ny definition af begre-
bet handel for egen regning i § 5, stk. 1, nr. 55, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Til nr. 99 (bilag 4, afsnit A, nr. 8, til lov om finansiel virk-
somhed)
Det gældende bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksom-
hed indeholder en liste over de aktiviteter, der som udgangs-
punkt kræver tilladelse som værdipapirhandler. Bilag 4, af-
snit A, nr. 8, omfatter drift af multilaterale handelsfaciliteter.
Det foreslås, at ændre henvisningen i bilag 4, Afsnit A, nr. 8,
til multilaterale handelsfaciliteter til multilaterale handelsfa-
ciliteter (MHF’er). Bestemmelsen gennemfører bilag 1, af-
snit A, nr. 8, til MiFID II, der henfører drift af en MHF til
listen over investeringsservice og investeringsaktiviteter.
Bestemmelsen viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID
I, og der er med den foreslåede ændring alene tale om en til-
retning af begrebsanvendelsen som en konsekvens af lov om
kapitalmarkeder. Begrebet multilaterale handelsfaciliteter
(MHF’er) skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk.
1, nr. 22, i MiFID II, som gennemføres i dansk ret i § 3, nr.
3, i lov om kapitalmarkeder, hvortil der henvises.
Til nr. 100 (bilag 4, afsnit A, nr. 9, til lov om finansiel virk-
somhed)
Det gældende bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksom-
hed indeholder en liste over de aktiviteter, der som udgangs-
punkt kræver tilladelse som værdipapirhandler. I henhold til
gældende ret kan fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter
bl.a. få tilladelse til drift af multilaterale handelsfaciliteter,
jf. bilag 4, Afsnit A, nr. 8.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 9 til bilag 4, afsnit A, der
omfatter drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).
Hermed udvides listen over investeringsservice og investe-
ringsaktiviteter og medtager som noget nyt drift af organise-
rede handelsfaciliteter (OHF’er) som en aktivitet, som
fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter kan udøve. En or-
ganiseret handelsfacilitet (OHF) udgør i forhold til gælden-
de ret en ny kategori af markedsplads, der med MiFID II
indføres som supplement til de eksisterende typer af mar-
kedspladser. Den nærmere definition af en organiseret han-
delsfacilitet (OHF) fremgår af § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om ka-
pitalmarkeder. Endvidere fastlægges den nærmere regule-
ring i relation til driften af en organiseret handelsfacilitet
(OHF) i lov om kapitalmarkeder. En tilladelse til at drive en
OHF omfatter bl.a. alle aktiviteter relateret til handel af fi-
nansielle instrumenter på markedspladsen. Såfremt et fonds-
mæglerselskab ønsker tilladelse til drift af en organiseret
handelsfacilitet (OHF), vil selskabet skulle ansøge Finanstil-
synet om udvidelse af tilladelsen til at drive virksomhed
som fondsmæglerselskab, hvorimod et pengeinstitut, som
følge af den foreslåede ophævelse af kravet om særskilt
værdipapirhandlertilladelse, kan udøve denne aktivitet i
kraft af den almindelige pengeinstituttilladelse og således
ikke skal ansøge om særskilt tilladelse hertil. Dog indehol-
der de fælles regler om drift af en multilateral handelsfacili-
tet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) i kapi-
tel 17 i lov om kapitalmarkeder visse krav om oplysninger
fra operatøren af en handelsfacilitet til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring gennemfører bilag I, afsnit A, nr. 9,
til MiFID II, der omfatter drift af en OHF.
Til nr. 101 (bilag 4, afsnit A, nr. 9, til lov om finansiel virk-
somhed)
Det gældende bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksom-
hed indeholder en liste over de aktiviteter, der som udgangs-
punkt kræver tilladelse som værdipapirhandler, mens bilag
4, afsnit B, oplister de accessoriske tjenesteydelser, der ikke
i sig selv kræver tilladelse og således ikke er omfattet af
eneretten, men som værdipapirhandlere gerne må udføre.
85
Det gældende bilag 4, afsnit A, nr. 9, omhandler aktiviteten
opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbin-
delse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter,
herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en
eller flere af de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter. Denne aktivitet
er i EU-reguleringen en accessorisk tjenesteydelse, der såle-
des kan udøves uden tilladelse, og der stilles dermed ikke
krav om, at selskabet er under tilsyn eller opfylder den fi-
nansielle lovgivnings krav. I forbindelse med gennemførel-
sen af MiFID I i dansk ret blev opbevaring og forvaltning
imidlertid opløftet til en aktivitet omfattet af bilag 4, afsnit
A, der kræver tilladelse. Dette for at imødegå hvidvaskning
af penge. Der henvises til bemærkningerne til bilag 4, afsnit
A og B, i lovforslag nr. 20 af 4. oktober 2006 vedrørende
forslag til lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i bilag 4, afsnit A, nr. 9, der bliver til bilag 4,
afsnit A, nr. 10, til lov om finansiel virksomhed at ændre
henvisningen til de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter til de aktivi-
teter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse og forvalt-
ning af værdipapirkonti på øverste niveau som omhandlet i
afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om for-
bedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union
og om værdipapircentraler (CSD-forordningen).
Med forslaget præciseres omfanget af depotvirksomhed og
tilknyttede tjenesteydelser, der er omfattet af aktiviteten op-
bevaring og forvaltning i bilag 4, afsnit A, nr. 9, der bliver
til nr. 10, til lov om finansiel virksomhed. Baggrunden her-
for er, at det fremgår af bilag I, afsnit B, nr. 1, til MiFID II,
som ændret ved artikel 71, nr. 3, i CSD-forordningen, at de-
potvirksomhed ikke omfatter ydelse og forvaltning af værdi-
papirkonti på øverste niveau, da denne form for central for-
valtningsydelse er en af de tre kerneaktiviteter, som kun kan
udøves af en værdipapircentral (CSD), jf. artikel 2, stk. 1,
nr. 1, samt afsnit A, nr. 2, i bilaget til CSD-forordningen.
Den foreslåede ændring gennemfører ændring af bilag I, af-
snit B, nr. 1, til MiFID II, som ændret ved artikel 71, nr. 3, i
CSD-forordningen.
Til nr. 102 (overskriften til bilag 5 til lov om finansiel virk-
somhed)
Overskriften til det gældende bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er Instrumenter. Det foreslås, at ændre over-
skriften til bilag 5 til lov om finansiel virksomhed til Finan-
sielle instrumenter.
Baggrunden herfor er, at bilag 5 til lov om finansiel virk-
somhed gennemfører listen over finansielle instrumenter i
bilag I, afsnit C, til MiFID II, der oplister de instrumenter,
der defineres som finansielle instrumenter, og som værdipa-
pirhandlere kan udføre aktiviteter med.
Med forslaget præciseres det, at bilag 5 oplister finansielle
instrumenter frem for instrumenter, hvilket er i overensstem-
melse med den danske sprogudgave af MiFID II samt defi-
nitionen af finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15,
i MiFID II. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med
forslag om ensretning af listen i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed med listen over finansielle instrumenter i Mi-
FID II, jf. dette lovforslags § 1, nr. 110, hvor det foreslås at
ophæve valutaspotforretninger i investeringsøjemed fra li-
sten over instrumenter i bilag 5 til lov om finansiel virksom-
hed.
Til nr. 103-105 (bilag 5, nr. 1, litra a-c, til lov om finansiel
virksomhed)
Det gældende Bilag 5, nr. 1, litra a-c, til lov om finansiel
virksomhed, gennemfører bilag I, afsnit C, nr. 1, til MiFID
II, der henfører omsættelige værdipapirer til listen over fi-
nansielle instrumenter. Endvidere afspejler bilag 5, nr. 1, li-
tra a-c, definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 44, i MiFID II, di-
rekte i bilaget til lov om finansiel virksomhed. Begge be-
stemmelser viderefører tilsvarende bestemmelser i MiFID I
uden ændringer.
Det foreslås i bilag 5, nr. 1, litra a, at ændre henvisningen til
aktiebeviser til depotbeviser. Ligeledes foreslås det i bilag 5,
nr. 1, litra b, at ændre henvisningen til beviser til depotbevi-
ser.
Med de foreslåede ændringer præciseres det, at der med de i
gældende ret nævnte beviser er tale om depotbeviser vedrø-
rende aktier, obligationer og andre gældsinstrumenter, der
således henregnes til listen over finansielle instrumenter.
Der er med de foreslåede ændringer af bilaget alene tale om
en sproglig tilpasning til ordlyden i MiFID II. Ved depotbe-
viser forstås et bevis for ejendomsretten til indholdet af et
depot bestående af omsættelige værdipapirer udstedt af en
ikke-hjemmehørende udsteder, som kan optages til handel
på et reguleret marked, og som handles uafhængigt af de
omsættelige værdipapirer, der indgår i depotet, jf. definitio-
nen af depotbeviser i artikel 4, stk. 1, nr. 45, i MiFID II.
Endvidere foreslås det i bilag 5, nr. 1, litra c, at ændre hen-
visningen til rentesatser til renter. Der er med forlaget alene
tale om en sproglig tilpasning og ensretning af de anvendte
termer i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 106 (bilag 5, nr. 3, til lov om finansiel virksomhed)
Det gældende bilag 5, nr. 3, til lov om finansiel virksomhed
henfører andele i kollektive investeringsordninger omfattet
af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. el-
ler lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre in-
stitutter for kollektiv investering til listen over instrumenter.
86
Forslaget om at nyaffatte bilag 5, nr. 3, er en gennemførelse
af bilag I, afsnit C, nr. 3, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID
II.
Bilag 5, nr. 3, er som bilag 5 i øvrigt, en implementering af
bilag I, afsnit C, i MiFID I, der videreføres i MiFID II. Ord-
lyden af bestemmelsen i MiFID II er følgende: ”Andele i in-
stitutter for kollektiv investering”. For at sikre en direktiv-
nær praksis er det hensigtsmæssigt, at ændre ordlyden af bi-
lag 5, nr. 3, så denne svarer til ordlyden af MiFID II.
Det er ikke tilsigtet med den foreslåede nyaffattelse at gen-
nemføre materielle ændringer af retstilstanden. Bestemmel-
sen omfatter således stadig andele i danske alternative inve-
steringsfonde og danske UCITS som andele i henholdsvis
alternative investeringsfonde og UCITS fra andre EU/EØS-
lande m.v., ligesom også andele i alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i et tredjeland og udenland-
ske investeringsinstitutter er omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 107 (bilag 5, nr. 4, til lov om finansiel virksomhed)
Det gældende bilag 5, nr. 4, til lov om finansiel virksomhed
henfører optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler
(FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdi-
papirer, valutaer, renter eller afkast eller andre derivater, fi-
nansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fy-
sisk eller afregnes kontant til listen over instrumenter.
Der foreslås en ændring af bilag 5, nr. 4, hvorefter tillige de-
rivataftaler vedrørende emissionskvoter omfattes af bilag 5,
nr. 4. Forslaget gennemfører bilag I, afsnit C, nr. 4, til Mi-
FID II, der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I,
dog med den ændring, at enhver anden derivataftale vedrø-
rende emissionskvoter i MiFID II er oplistet under bilag I,
afsnit C, nr. 4, hvor disse instrumenter tidligere var oplistet
under bilag I, afsnit C, nr. 10, i MiFID I. Med den foreslåe-
de ændring gennemføres denne ændring af listen over finan-
sielle instrumenter i dansk ret.
I lovforslagets § 1, nr. 111, foreslås det samtidig, at deriva-
taftaler som vedrører emissionstilladelser udgår af bilag 5,
nr. 10, idet det, jf. ovenstående, foreslås, at instrumentet ind-
går i bilag 5, nr. 4.
Til nr. 108 (bilag 5, nr. 5, til lov om finansiel virksomhed)
Det gældende bilag 5, nr. 5, til lov om finansiel virksomhed,
henfører optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler
(FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer,
som skal afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant,
hvis en af parterne ønsker det (af anden grund end mislig-
holdelse eller anden årsag til ophør), til listen over finansiel-
le instrumenter.
Der foreslås en ændring af bilag 5, nr. 5, hvormed henvis-
ningen til fremtidige renteaftaler (FRA’er) ændres til ter-
minskontrakter. Endvidere foreslås det at ophæve parente-
serne i bestemmelsen.
Forslaget gennemfører bilag I, afsnit C, nr. 5, til MiFID II,
der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I, dog med
den ændring, at fremtidige renteaftaler (FRA’er) erstattes af
terminskontrakter. Med den foreslåede ændring gennemfø-
res denne ændring i dansk ret. Øvrig ændring af bestemmel-
sen er af redaktionel karakter.
Til nr. 109 (bilag 5, nr. 6, til lov om finansiel virksomhed)
Det gældende bilag 5, nr. 6, til lov om finansiel virksomhed
henfører optioner, futures, swaps, og enhver anden derivat-
aftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt
de handles på et reguleret marked eller en multilateral han-
delsfacilitet, til listen over instrumenter.
Der foreslås en ændring af bilag 5, nr. 6, hvorefter bestem-
melsen udvides med enhver anden derivataftale vedrørende
råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på en
organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra engrosenergi-
produkter, som handles på en organiseret handelsfacilitet
(OHF), og som kun kan afvikles fysisk.
Forslaget gennemfører bilag I, afsnit C, nr. 6, til MiFID II,
der klassificerer råvarederivater, som kan afvikles fysisk,
som finansielle instrumenter, såfremt de handles på et regu-
leret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en
organiseret handelsfacilitet (OHF) med visse undtagelser.
Med de foreslåedes ændringer til bilag 5, nr. 6, til lov om fi-
nansiel virksomhed, gennemføres ændringerne i bilag I, af-
snit C, nr. 6, i MiFID II, der i forhold til MiFID I udvider
listen over finansielle instrumenter. I tillæg til fysisk afvik-
lede råvarederivater, som handles på et reguleret marked el-
ler en multilateral handelsfacilitet (MHF), klassificeres også
fysisk afviklede råvarederivater, der handles på en organise-
ret handelsfacilitet (OHF), således fremadrettet som finan-
sielle instrumenter, hvormed de vil være omfattet af lovgiv-
ningsmæssige krav for finansielle markeder. En organiseret
handelsfacilitet (OHF) udgør i forhold til gældende ret en ny
kategori af markedsplads, der indføres som supplement til
de eksisterende typer af markedspladser i MiFID I. Der hen-
vises til bemærkningerne til § 3, nr. 4, i lov om kapitalmar-
keder, der vedrører definitionen af en organiseret handelsfa-
cilitet.
Engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret han-
delsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk, omfat-
tes dog ikke af bestemmelsen og henregnes således ikke
som finansielle instrumenter. Ved engrosenergiprodukter
forstås engrosenergiprodukter som defineret i artikel 2, nr.
87
4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsig-
tighed på engrosenergimarkederne, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 58
i MiFID II. EU-Kommissionen forventes i henhold til artikel
4, stk. 1, nr. 2, i MiFID II, at vedtage delegerede retsakter,
der nærmere fastsætter, hvilke derivataftaler, der har karak-
teristika som engrosenergiprodukter, som skal afvikles fy-
sisk, samt energiderivataftaler omfattet af bilag I, afsnit C,
nr. 6, til MiFID II. Sidstnævnte omfatter derivataftaler ve-
drørende kul eller olie, der handles på en organiseret han-
delsfacilitet, og som skal afvikles fysisk, jf. artikel 4, stk. 1,
nr. 16, i MiFID II.
Til nr. 110 og 111 (bilag 5, nr. 7, 10 og 11, til lov om finan-
siel virksomhed)
I henhold til det gældende bilag 5, nr. 7, til lov om finansiel
virksomhed henregnes bl.a. råvarederivater, der ikke er om-
fattet af bilag 5, nr. 6, og som kan afvikles fysisk og ikke har
noget kommercielt formål til listen over instrumenter, så-
fremt de har karakteristika som andre afledte finansielle in-
strumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og
afvikles via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af
regelmæssig fastsættelse af margin.
Der foreslås en ændring af bilag 5, nr. 7, hvormed sidst-
nævnte præcisering udgår, således at det ikke længere frem-
går, at der bl.a. tages hensyn til om de cleares og afvikles
via anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regel-
mæssig fastsættelse af margin.
Forslaget gennemfører bilag I, afsnit C, nr. 7, til MiFID II,
der viderefører tilsvarende bestemmelse i MiFID I, dog såle-
des, at den ovenfor nævnte præcisering er udgået. Med de
foreslåede ændringer til bilag 5, nr. 7, til lov om finansiel
virksomhed, gennemføres denne ændring, således at fysisk
afviklede råvarederivater, der ikke er omfattet af bilag 5, nr.
6, henregnes som finansielle instrumenter, såfremt de ikke
har noget kommercielt formål og har karakteristika som an-
dre afledte finansielle instrumenter. EU-Kommissionen for-
ventes i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 2, i MiFID II, at ved-
tage delegerede retsakter, der nærmere fastlægger, hvilke
derivataftaler der har karakteristika som andre afledte finan-
sielle instrumenter.
Herudover omfatter det gældende bilag 5, nr. 10, til lov om
finansiel virksomhed bl.a. enhver anden derivataftale vedrø-
rende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indeks og mål, som
ikke er omfattet af de øvrige numre, og som har karakteri-
stika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der
bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet, cleares og afvikles via
anerkendte clearinginstitutter eller er omfattet af regelmæs-
sig fastsættelse af margin.
Det foreslås at nyaffatte bilag 5, nr. 10, hvormed bestem-
melsen udvides, så der ved vurderingen af, om de pågælden-
de derivataftaler har karakteristika som andre afledte instru-
menter, og således henregnes til listen over finansielle in-
strumenter, endvidere skal tages hensyn til, om de handles
på en organiseret handelsfacilitet (OHF). Herudover ophæ-
ves kriteriet om clearing og afvikling ligesom ved den fore-
slåede ændring i bilag 5, nr. 7, nævnt ovenfor. EU-Kommis-
sionen forventes i lighed med ovenstående vedrørende bilag
I, afsnit C, nr. 7, til MiFID II, i henhold til artikel 4, stk. 1,
nr. 2, i MiFID II, at vedtage delegerede retsakter, der nær-
mere fastlægger, hvilke derivataftaler, der har karakteristika
som andre afledte finansielle instrumenter under hensyn til
bl.a., om de handles på et reguleret marked, en multilateral
handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet
(OHF).
Endvidere omfatter det gældende bilag 5, nr. 10, enhver an-
den derivataftale, som vedrører klimatiske variabler, fragtra-
ter, emissionstilladelser eller inflationsrater eller andre offi-
cielle økonomiske statistikker, som skal afregnes kontant,
eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker
det (af anden grund end misligholdelse eller anden årsag til
ophør).
Med nyaffattelsen foreslås det i bilag 5, nr. 10, at lade deri-
vataftaler vedrørende emissionstilladelser udgå af numme-
ret. Dette som følge af ændring af bilag I, afsnit C, nr. 10, i
MiFID II, der fremadrettet medtager tilsvarende instrument
under bilag I, afsnit C, nr. 4. I lovforslagets § 1, nr. 107,
foreslås det samtidig at medtage derivataftaler vedrørende
emissionskvoter i bilag 5, nr. 4, til lov om finansiel virksom-
hed. Se nærmere herom i de specielle bemærkninger til den-
ne bestemmelse.
Med de forslåede ændringer gennemføres bilag I, afsnit C,
nr. 10, til MiFID II, der i forhold til MiFID I indeholder
ovenstående ændringer. Øvrige ændringer af bestemmelsen
er af sproglig eller redaktionel karakter.
I henhold til gældende bilag 5, nr. 11, til lov om finansiel
virksomhed er instrumentet valutaspotforretninger i investe-
ringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursæn-
dringer på valuta omfattet af listen over instrumenter som
værdipapirhandlere må udføre aktiviteter med. Instrumentet
omfattes tillige af eneretten for værdipapirhandlere samt
udenlandske kreditinstitutter og nærmere angivne investe-
ringsselskaber, til at formidle og udføre disse valutaspotfor-
retninger for tredjemand, jf. den gældende § 9, stk. 3, til lov
om finansiel virksomhed. Valutaspotforretninger i investe-
ringsøjemed blev i forbindelse med gennemførelsen af Mi-
FID I medtaget på listen i bilag 5 til lov om finansiel virk-
somhed, selvom dette instrument ikke fremgik af bilaget til
MiFID I. Hensigten hermed var ikke at regulere valutaspot-
markedet som sådan, men alene at regulere en bestemt type
virksomhed, der bestod i at tilbyde valuta på spotbasis i in-
88
vesteringsøjemed ved gennem gentagne transaktioner at spe-
kulere i kursændringer på valuta. Det pågældende instru-
ment er fortsat ikke omfattet af listen over finansielle instru-
menter i MiFID II.
Det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i bilag 5,
nr. 11, hvorved valutaspot i investeringsøjemed ophæves fra
listen over instrumenter, der ifølge den foreslåede definition
i § 5, stk. 1, nr. 56, i lov om finansiel virksomhed, fremover
defineres som finansielle instrumenter, jf. lovforslagets § 1,
nr. 9. Dette med henblik på at ensrette listen over finansielle
instrumenter i lov om finansiel virksomhed med listen over
finansielle instrumenter i MiFID II. Det bemærkes i denne
forbindelse, at den pågældende type virksomhed i relation til
valutaspot fortsat kan være omfattet af listen over finansielle
instrumenter, såfremt disse falder ind under definitionen af
derivater, hvilket eksempelvis gør sig gældende for rullende
spotforretninger, hvor en spotforretning, der normalt afvik-
les inden for 2 dage, ikke afregnes, før den lukkes af kunden
eller værdipapirhandleren og automatisk forlænges indtil da.
Det foreslås samtidig at indsætte en ny bestemmelse i bilag
5, nr. 11, hvorved listen over finansielle instrumenter udvi-
des med emissionskvoter. Forslaget gennemfører bilag I, af-
snit C, nr. 11, til MiFID II. I henhold til listen over finansiel-
le instrumenter i MiFID II henregnes emissionskvoter bestå-
ende af enhver enhed anerkendt som overensstemmende
med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel
med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet som no-
get nyt som finansielle instrumenter. Hensigten hermed er at
sikre tilliden til ordningen for handel med de pågældende
kvoter og styrke disse markeders integritet, herunder ved til-
syn med handelsaktiviteten. Ved at henregne emissionskvo-
ter som finansielle instrumenter udvides anvendelsesområ-
det for MiFID II således til også at omfatte handel med kvo-
terne. Derivater, hvis værdi afhænger af udviklingen i emis-
sionskvoter, er i gældende ret allerede klassificeret som fi-
nansielle instrumenter.
Til § 2
Til nr. 1 (lovens titel)
Kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag
regler for investeringsrådgivere og er en gennemførelse af
reglerne i MiFID I for virksomheder, der alene yder investe-
ringsrådgivning.
Siden gennemførelsen af MiFID I er der indført en national
dansk regulering af finansielle rådgivere i lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, som særligt er rettet
mod virksomheder, der alene yder rådgivning om finansielle
spørgsmål. Det foreslås, at reglerne om investeringsrådgive-
re i lov om finansiel virksomhed flyttes til lov om finansielle
rådgivere, så reguleringen af virksomheder, der er fokuseret
på at yde rådgivning om finansielle produkter - bortset fra
rådgivning om forsikringer til erhvervsdrivende - bliver
samlet i én lov og underlagt ensartede regler.
Flytningen af reguleringen af investeringsrådgivere vil i vidt
omfang kun have formel betydning, idet de lovgivnings-
mæssige rammer i de to nuværende love på de fleste punkter
er identiske.
Som konsekvens heraf foreslås det, at denne lovs titel æn-
dres til også at omfatte investeringsrådgivere, så det klart
fremgår, at loven også regulerer disse virksomheder.
Til nr. 2 (fodnote til lovens titel)
Fodnoten foreslås ændret, så det af noten fremgår, at lovfor-
slaget også gennemfører dele af MiFID II.
Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
§ 1 angiver lovens anvendelsesområde.
Det foreslås, at ændre § 1, stk. 1, så lovens anvendelsesom-
råde ændres til også at omfatte virksomheder, der udøver in-
vesteringsrådgivning og aktiviteter, som angivet i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed for så vidt
angår finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3,
i lov om finansiel virksomhed.
Efter den gældende § 343 d i lov om finansiel virksomhed,
må en investeringsrådgiver alene yde investeringsrådgiv-
ning, som angivet i bilag 4, afsnit A, nr. 5, og virksomhed,
der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led.
Med den foreslåede ændring indskrænkes de typer finansiel-
le instrumenter, som investeringsrådgivere og finansielle
rådgivere må yde investeringsrådgivning om til omsættelige
værdipapirer, jf. nr. 1 i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed
og andele i kollektive investeringsordninger omfattet af nr. 3
i samme bilag.
Denne ændring er en konsekvens af, at lovgivningen om in-
vesteringsrådgivere og finansielle rådgivere fremadrettet
skal ske i overensstemmelse med artikel 3 i MiFID II, jf. de
almindelige bemærkninger afsnit 2.4. Artikel 3 åbner kun
mulighed for, at virksomheder med en national tilladelse
kan yde investeringsrådgivning om disse former for finan-
sielle instrumenter. Direktivet afskærer med andre ord mu-
ligheden for at opretholde den nuværende § 343 d i lov om
finansiel virksomhed og § 1 i lov om finansielle rådgivere i
fuldt omfang. Reelt betyder denne indskrænkning, at inve-
steringsrådgivere og finansielle rådgivere fremadrettet ikke
må rådgive om forskellige former for derivater, som eksem-
pelvis certifikater, swaps, futures og optioner, men skal hol-
89
de sig til at rådgive om mere traditionelle finansielle pro-
dukter som aktier, obligationer og investeringsforeningsbe-
viser.
Ønsker en investeringsrådgiver eller en finansiel rådgiver
fortsat at have mulighed for at yde investeringsrådgivning
om finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af bilag 5,
nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, skal man have en
tilladelse som fondsmægler. En fondsmæglervirksomhed
skal opfylde et kapitalkrav, til gengæld stilles der ikke krav
om en ansvarsforsikring, og virksomheden skal drives i sel-
skabsform.
Med den foreslåede ændring af lovens § 3 åbnes der dog
samtidig op for, at en investeringsrådgiver eller en finansiel
rådgiver ud over at have mulighed for at give en kunde et in-
vesteringsråd, også kan modtage og formidle ordrer om
transaktioner i finansielle instrumenter til en værdipapir-
handler, idet disse virksomheder ud over at yde investe-
ringsrådgivning om de nævnte finansielle instrumenter vil
kunne udøve aktiviteter efter både nr. 1 og nr. 5 i bilag 4,
afsnit A, i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår de
finansielle instrumenter, de kan rådgive om. Investerings-
rådgivere og finansielle rådgivere vil derimod fortsat ikke
kunne udøve porteføljepleje.
Investeringsrådgivere og finansielle rådgivere vil kun kunne
modtage en ordre fra en kunde og videreformidle denne til
en værdipapirhandler. Der vil således alene være tale om, at
rådgivningsvirksomheden på vegne af kunden kan kommu-
nikere en ordre, som er aftalt med kunden, til dennes værdi-
papirhandler. Rådgivningsvirksomheden må ikke modtage
en ordre og selv gennemføre transaktionen, ligesom virk-
somheden ikke må modtage kundemidler med henblik på at
gennemføre en transaktion eller på vegne af kunden modta-
ge et provenu fra salget af et eller flere finansielle instru-
menter. Afregningen af en ordre vil skulle ske direkte mel-
lem kunden og dennes værdipapirhandler. Rådgiverne vil ej
heller have mulighed for selv at bestemme, hvilken værdipa-
pirhandler ordren skal formidles til. Reglerne om god skik
og håndtering af interessekonflikter i lovens kapitel 4 finder
naturligvis også anvendelse i relation til formidling af or-
drer, ligesom rådgivere, der måtte modtage præmiering i den
forbindelse, vil blive omfattet af reglerne herom i bekendt-
gørelse nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen).
Virksomhed omfattet af loven kan udøves i alle virksom-
hedsformer, herunder som enkeltmandsvirksomhed
Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Det følger af den gældende bestemmelse, at rådgivning om-
fattet af lovens anvendelsesområde kun kan udøves af aktie-
og anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktiesel-
skaber), kommanditselskaber, interessentskaber og enkelt-
mandsvirksomheder, som har fået tilladelse i medfør af lo-
vens § 3.
Foruden at fastslå, at rådgivning omfattet af lovens anven-
delsesområde kræver tilladelse, er formålet med bestemmel-
sen i øvrigt at fastslå, at virksomhed omfattet af loven kan
udøves i alle virksomhedsformer, herunder som enkelt-
mandsvirksomhed. For at tydeliggøre dette foreslås en æn-
dring af bestemmelsen, hvorved opremsningen af virksom-
hedsformer udgår, så det i stedet blot anføres, at udøvelse af
virksomhed omfattet af lovens anvendelsesområde er tilla-
delseskrævende.
Det samme er i dag tilfældet for investeringsrådgivere i
medfør af § 343 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. I
forbindelse med overflytningen af reglerne for investerings-
rådgivere fra lov om finansiel virksomhed til lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere foreslås det indsat,
at bestemmelsen også gælder for investeringsrådgivere.
Til nr. 5 (§ 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 9,
stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk. 1, i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere)
Der foreslås, at en række bestemmelser ændres, så de også
kommer til at gælde for investeringsrådgivere. De foreslåede
ændringer er en konsekvens af at reguleringen af investe-
ringsrådgivere flyttes fra lov om finansiel virksomhed til
denne lov. Ændringerne gælder følgende bestemmelser:
§ 6, stk. 1 og 2
Det følger af den gældende § 6, stk. 1, at en finansiel rådgi-
ver skal sikre, at ansatte i virksomheden, der yder rådgiv-
ning, skal have tilstrækkelige kompetencer til at yde en for-
svarlig rådgivning. Administrativt personale samt personale,
som yder anden form for rådgivning, er ikke omfattet af
kompetencekravet. Såfremt ansatte med ledelsesansvar yder
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere, skal disse
tillige have tilstrækkelige kompetencer i henhold til denne
bestemmelse. Dette gælder uanset om en ansat med ledel-
sesansvar kun sjældent har kundekontakt. Efter bestemmel-
sens stk. 2 fastsætter ministeren nærmere regler om kompe-
tencekrav. Denne bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1251 af 1. november 2013 om kompetence-
krav til finansielle rådgivere (herefter kompetencekravsbe-
kendtgørelsen).
Investeringsrådgivere, der yder investeringsrådgivning til
detailkunder, er i dag omfattet af kompetencekravsbekendt-
gørelsen. Denne bekendtgørelse er udstedt i medfør af § 43,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Det følger af denne, at
rådgivere skal være i stand til at yde en forsvarlig rådgiv-
ning og have kompetencer om relevant lovgivning, investe-
ringsprodukter og økonomisk forståelse, og at dette skal
90
kunne dokumenteres i overensstemmelse med bekendtgørel-
sens § 4. Virksomheder, der har ansatte, som yder rådgiv-
ning om finansielle instrumenter, der er risikomærket grøn-
ne eller gule i medfør af bekendtgørelse nr. 345 af 15. april
2011 om risikomærkning af investeringsprodukter, skal ha-
ve en forretningsgang for et systematisk uddannelsesforløb,
mens rådgivere, der rådgiver om finansielle instrumenter,
der er risikomærket som røde, skal være certificerede, jf.
kompetencekravsbekendtgørelsens § 5.
Det foreslås, at lovens § 6 ændres, så investeringsrådgivere
også bliver omfattet af bestemmelsen. Ændringen er alene
nødvendiggjort af overflytningen af reguleringen, idet det er
hensigten, at investeringsrådgivere fortsat skal være regule-
ret af kompetencekravsbekendtgørelsen, men den skal frem-
adrettet udstedes med hjemmel i både lov om finansiel virk-
somhed og lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
§ 7, stk. 1
Bestemmelsen pålægger finansielle rådgivere at drive deres
virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik
og god praksis, og § 7 stk. 2, bemyndiger erhvervsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler herom.
Som en konsekvens af, at reguleringen af investeringsrådgi-
vere overflyttes til lov om finansielle rådgivere, jf. de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.4., foreslås bestemmelsen
ændret, så investeringsrådgivere også bliver omfattet af for-
pligtelsen til at handle i overensstemmelse med god skik, li-
gesom ministeren får mulighed for at fastsætte nærmere reg-
ler god skik for investeringsrådgivere.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en realitetsændring,
da investeringsrådgivere i dag er underlagt den samme gene-
relle god skik forpligtelse efter § 343 g, jf. § 43, i lov om
finansiel virksomhed, og regler udstedt i medfør heraf. I
praksis vil det sige de regler, der fremgår af bekendtgørelse
nr. 623 af 24. april 2015 om investorbeskyttelse ved værdi-
papirhandel.
§ 8, stk. 1
Bestemmelsen forpligter virksomheder omfattet af loven til
at have en forretningsgang for håndtering af interessekon-
flikter, der kan skade forbrugernes interesse, og til mindst en
gang årligt at evaluere denne forretningsgang. Endvidere
skal forretningsgangen efter stk. 2, offentliggøres og være
tilgængelig på virksomhedens hjemmeside eller udleveres til
kunderne efter anmodning.
Investeringsrådgivere er efter det nugældende § 343 c, stk.
1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed underlagt et generelt
krav om at have forsvarlige forretningsgange og administra-
tive forhold, og Finanstilsynet stiller med hjemmel her i
krav om, at investeringsrådgivere har en forretningsgang for
løbende at identificere og håndtere interessekonflikter.
Den foreslåede ændring indebærer, at investeringsrådgivere
fremadrettet også vil være omfattet af § 8, stk. 1 Hermed
gennemføres artikel 16, stk. 3, og artikel 23 i MiFID II, som
virksomheder, der har en national tilladelse til at yde inve-
steringsrådgivning skal opfylde, jf. direktivets artikel 3, stk.
2. Efter disse artikler skal en virksomhed træffe alle relevan-
te forholdsregler til at kunne påvise, forebygge eller håndte-
re interessekonflikter og have organisatoriske og administra-
tive ordninger, der er nødvendige for at hindre interessekon-
flikter.
§ 9, stk. 1
Bestemmelsen foreskriver, at en finansiel rådgiver kun må
anvende betegnelsen uafhængig eller lignende, hvis virk-
somheden ikke modtager provision eller andet vederlag fra
virksomheder, der tilbyder eller formidler finansielle pro-
dukter, hvis den ikke har snævre forbindelser til en finansiel
virksomhed eller andre virksomheder, der tilbyder eller for-
midler finansielle produkter og hvis den i sin rådgivning
tager et tilstrækkeligt stort antal finansielle produkter på
markedet i betragtning. Det sidste krav er tilføjet ved § 4, nr.
23, i lov nr. 532 af 29. april 2015 med virkning fra den 21.
marts 2016.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så investeringsrådgi-
vere bliver omfattet af den. Dermed gennemføres artikel 24,
nr. 7, i MiFID II, hvoraf følger, at en investeringsrådgiver
kun må benytte betegnelsen uafhængig under de ovenfor an-
førte betingelser.
Det bemærkes, at selv om der i dag ikke findes tilsvarende
regler for investeringsrådgivere i lov om finansiel virksom-
hed, så anvender stort set alle investeringsrådgivere, der i
dag har tilladelse, en forretningsmodel, hvorefter de kun ud-
byder uafhængig investeringsrådgivning, og hvor de ikke
modtager provision eller andet vederlag fra tredjemand eller
straks videreformidler en provision eller andet vederlag til
deres kunder. Den foreslåede ændring ventes derfor ikke i
praksis at have betydning for investeringsrådgiverne.
§ 10, 1. pkt.
Det følger af den gældende bestemmelse, at en finansiel råd-
giver, der ikke er uafhængig, skal oplyse dette på virksom-
hedens hjemmeside, ligesom man skal oplyse om størrelsen
af eller beregningsgrundlaget for en eventuel provision eller
vederlag.
91
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 9, hvorefter
virksomheder omfattet af loven kun må benytte betegnelsen
uafhængig, hvis den opfylder visse krav.
Da investeringsrådgivere foreslås underlagt § 9, foreslås det
ligeledes, at disse også bliver omfattet af § 10.
§ 10 b, stk. 1
Den gældende bestemmelse foreskriver, at en finansiel råd-
giver eller boligkreditformidler ikke må udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge
af at den ansatte har indberettet virksomheden for overtræ-
delser af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til
en whistleblowerordning i virksomheden.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 268 af 25. marts 2014,
hvor whistleblowerordningen blev indført for virksomheder
under tilsyn af Finanstilsynet. Ved lov nr. 532 af 29. april
2015 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte bolig-
kreditformidlere.
Med dette forslag til ændring af § 10 b, stk. 1, udvides be-
skyttelsen mod at udsætte ansatte for en ufordelagtig be-
handling som følge af indberetninger efter § 10 a til foruden
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere også at omfat-
te investeringsrådgivere. Dermed opnår ansatte hos investe-
ringsrådgivere, som har været whistleblowere, den samme
beskyttelse mod alle former for ufordelagtig behandling,
som andre ansatte i virksomheder omfattet af denne lov og
af andre love på det finansielle område, nyder.
§ 18, stk. 1, 1. pkt.
Det følger af den gældende § 18 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, at finansielle rådgivere skal
offentliggøre visse tilsynsreaktioner, og at offentliggørelsen
skal omfatte virksomhedens navn.
Bestemmelsen svarer til § 354 a i lov om finansiel virksom-
hed, som i dag finder anvendelse for investeringsrådgivere i
medfør af§ 343 m i lov om finansiel virksomhed.
Med forslaget omfattes investeringsrådgivere af § 18, stk. 1,
1. pkt.
Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af at regule-
ringen af investeringsrådgivere overflyttes fra lov om finan-
siel virksomhed til denne lov, jf. de almindelige bemærknin-
ger, afsnit 2.4.
Til nr. 6 (§ 1, stk. 3, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Den gældende § 1, stk. 3, angiver hvilke typer virksomhed,
der er undtaget fra lovens anvendelsesområde. Denne be-
stemmelse foreslås nyaffattet, så der tages højde for, at inve-
steringsrådgivere nu også omfattes af loven og er dermed en
konsekvens af den foreslåede overflytning af reguleringen af
investeringsrådgivere, som er nærmere beskrevet i de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.4. Dermed samles de undta-
gelser, der følger af den nugældende § 1, stk. 3, og de undta-
gelser for investeringsrådgivere, som i dag fremgår af § 343
a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, i samme bestem-
melse.
Efter den foreslåede stk. 3, nr. 1, der svarer til den gældende
§ 1, stk. 3, nr. 1, undtages rådgivning om finansielle produk-
ter, som virksomheden udbyder på egne vegne eller på veg-
ne af andre. Dette skyldes, at lovforslaget har til formål at
regulere rådgivning om finansielle produkter, som ydes af
virksomheder, der ikke udbyder finansielle produkter, og
som ikke udbyder finansielle produkter på vegne af andre
virksomheder. Det bemærkes dog, at der for de fleste finan-
sielle produkter kræves en tilladelse til at kunne udbyde dis-
se, og at de virksomheder, der har opnået tilladelse hertil, al-
lerede er underlagt den finansielle lovgivnings regler om
blandt andet god skik m.v. Samtidig sikres det, at den gæl-
dende § 343 a, stk. 2, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed
videreføres. Der skønnes således fortsat ikke at være behov
for at kræve, at en virksomhed, der udbyder medarbejderak-
tier, skal have en tilladelse som investeringsrådgiver. Der
tænkes her på den situation, hvor en virksomhed tilbyder si-
ne ansatte at erhverve aktier i virksomheden på favorable
betingelser.
Den foreslåede stk. 3, nr. 2, der svarer til den gældende § 1,
stk. 3, nr. 2, undtager endvidere rådgivning til virksomhe-
dens medarbejdere eller til medarbejdere i en modervirk-
somhed, dattervirksomhed eller et af modervirksomhedens
andre dattervirksomheder. Ved fastlæggelse af, hvad der
forestås ved en moder- og dattervirksomhed, finder § 5, nr.
7 og 8, i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendel-
se. Det følger af disse bestemmelser, at en modervirksom-
hed er en virksomhed, som har en eller flere dattervirksom-
heder. En dattervirksomhed er en virksomhed, som er under-
lagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Sam-
tidig vil det sikre en videreførelse af den gældende undtagel-
se i § 343 a, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed for
investeringsrådgivning, der ydes indenfor en koncern til mo-
der- eller datterselskaber. Baggrunden for undtagelsen er, at
der ikke i forbindelse med den rådgivning, der ydes, sker
rådgivning af tredjemand.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, der er en videreførelse af den
gældende § 1, stk. 3, nr. 3, undtager rådgivning om finan-
sielle produkter, der kun ydes lejlighedsvis eller som acces-
sorium i forbindelse med anden erhvervsvirksomhed, når
denne anden erhvervsvirksomhed er reguleret ved lov, eller
professionen i øvrigt er adfærdsreguleret, herunder eksem-
92
pelvis advokater, som er underlagt de advokatetiske regler.
Kravene om, at den anden erhvervsvirksomhed skal være re-
guleret ved lov, eller at professionen i øvrigt skal være ad-
færdsreguleret, er ikke kumulative krav. Som eksempler på
virksomheder, der vil være undtaget efter denne bestemmel-
se, kan nævnes ejendomsmæglere, advokater og revisorer.
Det vil indgå i denne vurdering, om rådgivningen om finan-
sielle produkter udbydes som et selvstændigt produkt eller
som et accessorium til virksomhedens hovederhverv. For at
kravet om, at virksomheden er adfærdsreguleret, er opfyldt,
er det en betingelse, at der foreligger et adfærdsregulerende
kodeks, der er udarbejdet af en brancheforening. Finanstil-
synet kan ved vurdering af, om undtagelsesbestemmelsen
finder anvendelse, anmode om at få forelagt dette kodeks.
Det foreslåede stk. 3, nr. 4, der svarer til den gældende § 1,
stk. 3, nr. 4, undtager finansielle virksomheder fra lovens
anvendelsesområde, da disse virksomheder allerede er un-
derlagt omfattende regulering i den finansielle lovgivning.
Ligeledes svarer den foreslåede stk. 3, nr. 5, til den gælden-
de § 1, stk. 3, nr. 6, som undtager den rådgivning om forsik-
ringer, som en forsikringsformidler yder, jf. lov om forsik-
ringsformidling.
Endelig foreslås, det at der indsættes to ny numre til § 1, stk.
3, som henholdsvis nr. 6 og 7. De foreslåede stk. 3, nr. 6 og
7, viderefører de gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2 og 7, i lov
om finansiel virksomhed, som undtager forskellige former
for finansielle virksomheder, der i øvrigt ikke har tilladelse
til at yde investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5, i
lov om finansiel virksomhed, fra lovens anvendelsesområde,
hvis de yder investeringsrådgivning. Baggrunden for undta-
gelserne er, at disse virksomheder allerede i dag er reguleret
af den finansielle lovgivning og har en finansiel tilladelse.
Det drejer sig om investeringsforeninger, alternative inve-
steringsfonde, investeringsinstitutter, pensionskasser og det
administrerende selskab i et forsikringsadministrationsfæl-
lesskab.
Det bemærkes, at den eksisterende § 1, stk. 3, nr. 5, hvoref-
ter rådgivning, der ydes af en investeringsrådgiver undtages,
ikke foreslås videreført. Dette er en konsekvens af, at regu-
leringen af investeringsrådgivere overflyttes fra lov om fi-
nansiel virksomhed til denne lov og indarbejdes i lovens sy-
stematik. Med ophævelsen af den gældende § 1, stk. 3, nr. 5,
sikres det, at en investeringsrådgiver ikke også skal have en
tilladelse som finansiel rådgiver for at udbyde investerings-
rådgivning til forbrugere. Fremadrettet vil spørgsmålet om
hvilken type tilladelse, der kræves, være reguleret af § 3 i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Til nr. 7 (§ 2, nr. 3 og 4, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Den gældende lovs § 2 indeholder lovens definitioner. Som
en konsekvens af den foreslåede overflytning af regulerin-
gen af investeringsrådgivere fra lov om finansiel virksom-
hed til lov om finansielle rådgivere og tilpasning af denne
som følge af MiFID II, der er nærmere beskrevet i de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.4, foreslås der indsat et nyt nr.
3 med en definition af begrebet investeringsrådgiver. Denne
defineres som en virksomhed, der yder investeringsrådgiv-
ning vedrørende visse former for finansielle instrumenter,
og dermed en virksomhed der kan udføre de ydelser, som
fremgår af bilag 4, afsnit A, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed i relation til disse instrumenter. Virksomhed omfat-
tet af loven kan udøves i alle virksomhedsformer, herunder
som enkeltmandsvirksomhed.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 4 med en defini-
tion af investeringsrådgivning, der svarer til den definition,
som i dag fremgår af § 343 b i lov om finansiel virksomhed.
Det fremgår af definitionen, at der skal være tale om person-
lige anbefalinger af en eller flere transaktioner i tilknytning
til finansielle instrumenter. At en anbefaling er personlig in-
debærer, at den er baseret på kundens individuelle forhold,
herunder oplysninger om kundens økonomiske forhold, in-
vesteringsformål og -horisont og dennes risikovillighed.
Generelle anbefalinger om at købe eller sælge et bestemt fi-
nansielt instrument eller en bestemt type finansielle instru-
menter vil ikke være omfattet af definitionen. Det indebæ-
rer, at eksempelvis generelle anbefalinger om, at man bør
investere i en bestemt type finansielle instrumenter, hvis
man ønsker at nedbringe sin risiko, eller investeringsanaly-
ser, der er rettet til en bred kreds af investorer, ikke anses for
at være investeringsrådgivning.
Til nr. 8 (§ 2, nr. 8, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Den gældende lovs § 2, nr. 4, definerer bl.a. investeringspro-
dukter, som instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så de former
for finansielle instrumenter, der anses for at være investe-
ringsprodukter indskrænkes. Ændringen er en konsekvens
af, at investeringsrådgivere og finansielle rådgivere frem-
adrettet skal være reguleret i overensstemmelse med artikel
3 i MiFID II. Det følger heraf, at virksomheder, der er regu-
leret efter denne artikel skal have en national tilladelse, der
giver mulighed for at yde investeringsrådgivning om omsæt-
telige værdipapirer, som aktier og obligationer samt om an-
dele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om
investeringsforeninger m.v. eller lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., men ikke i derivater, som ek-
sempelvis certifikater, optioner og swaps. I dag må investe-
ringsrådgivere og finansielle rådgivere rådgive om alle for-
mer for finansielle instrumenter.
93
Til nr. 9 (Overskriften til kapitel 2 i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere)
Da det foreslås, at reguleringen af investeringsrådgivere
overflyttes fra lov om finansiel virksomhed til lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere, foreslås det, at
overskriften til loves kapitel 2 ændres, så den afspejler, at
kapitlet fremadrettet også omfatter tilladelse til investerings-
rådgivere. Baggrunden for og konsekvenserne af, at regule-
ringen af investeringsrådgivere flyttes fra lov om finansiel
virksomhed til denne lov er nærmere beskrevet i de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 10 (§ 3, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Det gældende § 3, stk. 1, angiver, hvilken tilladelse en virk-
somhed omfattet af loven, skal have. Af bestemmelsen
fremgår, at man skal have en tilladelse som finansiel rådgi-
ver, hvis man yder rådgivning til forbrugere om finansielle
produkter, mens man skal have tilladelse som boligkredit-
formidler, hvis man yder rådgivning om eller formidler bo-
ligkreditaftaler.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum om investeringsråd-
givere i lovens § 3, stk. 1. Herefter skal en virksomhed, der
udøver investeringsrådgivning have tilladelse som investe-
ringsrådgiver. Det foreslåede indsatte punktum svarer til den
gældende § 343 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 11 (§ 3, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der foreslås indsat et nyt § 3, stk. 2, som angiver, at finan-
sielle rådgivere og investeringsrådgivere har mulighed for
ud over at yde rådgivning at modtage og formidle ordrer ve-
drørende transaktioner i finansielle instrumenter til en vær-
dipapirhandler. Der er tale om en mulighed for at udvide
omfanget af ydelser, som virksomheden udbyder. Det er så-
ledes op til den enkelte virksomhed selv at afgøre, om den
ønsker at tilbyde sine kunder ikke blot at yde rådgivning,
men også at følge op på investeringsrådgivning og kommu-
nikere de ordrer, som fører rådgivningen ud i livet, til kun-
dens værdipapirhandler.
Til nr. 12 (§ 3, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 3, stk. 3, giver Finanstilsynet mulighed for uanset stk. 2 at
give en finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler, der
har en national tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v., en
dansk tilladelse efter denne lov. Anvendes denne mulighed,
indebærer det, at sådanne virksomheder dog skal anmeldes
og registreres i Finanstilsynet, inden virksomheden kan på-
begynde udøvelsen af investeringsrådgivning i Danmark.
Det foreslås, at Finanstilsynet også får mulighed for at give
en investeringsrådgiver, der har en national tilladelse i et an-
det EU/EØS-land m.v. en tilladelse som investeringsrådgi-
ver i Danmark.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at investe-
ringsrådgivere, der har en tilladelse i andre EU/EØS-lande
m.v. til at yde investeringsrådgivning, kan opnå tilladelse
som investeringsrådgiver i Danmark, hvis den udenlandske
investeringsrådgiver har en national tilladelse, der opfylder
kravene i artikel 3 i MiFID II i sit hjemland. Det vil sige en
tilladelse, som er betinget af opfyldelse af et kapitalkrav el-
ler tegning af ansvarsforsikring, og som sikrer opfyldelse af
de krav til virksomhedens ledelse og indretning, som følger
af artikel 3 i MiFID II.
Den foreslåede ændring åbner også mulighed for, at en virk-
somhed med en tilladelse fra et tredjeland med tilladelses-
krav, der svarer til de danske tilladelseskrav til investerings-
rådgivere, vil kunne opnå en dansk tilladelse efter lov om fi-
nansielle rådgivere.
Ved vurderingen af, om der foreligger en lignende tilladelse,
vil der blive lagt vægt på, hvilke vilkår der skal opfyldes for
at opnå tilladelsen og hvilken beskyttelse tredjelandets regu-
lering sikrer kunden. Derimod er det ikke en betingelse, at
der gælder identiske vilkår i det land, hvor virksomheden
har opnået tilladelse.
Til nr. 13 (§ 4 a og § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Det foreslås, at to bestemmelser ændres, således at også in-
vesteringsrådgivere bliver omfattet af disse bestemmelser,
der er nærmere beskrevet nedenfor. Ændringerne er en følge
af, at reguleringen af investeringsrådgivere overføres fra lov
om finansiel virksomhed til lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere. Baggrunden for og konsekvenserne af
overførslen er nærmere beskrevet i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.4.
§ 4 a
Det følger af den gældende § 4 a, at Finanstilsynet fører et
offentlig register over finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere, ligesom bestemmelsen angiver, hvad dette regi-
ster skal indeholde. Som en konsekvens af at reguleringen af
investeringsrådgivere overflyttes fra lov om finansiel virk-
somhed til denne lov, foreslås det at § 4 a, stk. 1, ændres, så
også investeringsrådgivere indgår i registeret.
Investeringsrådgivere er allerede i dag registeret i et offent-
lig tilgængeligt register, der kan tilgås fra Finanstilsynets
hjemmeside.
§ 7, stk. 2
94
Det følger af det gældende § 7, stk. 2, at erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Som en konsekvens af at reguleringen af investeringsrådgi-
vere overflyttes fra lov om finansiel virksomhed til lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, foreslås det,
at § 7, stk. 2, ændres, så hjemlen til at fastsætte sådanne nær-
mere regler også fremover omfatter investeringsrådgivere.
Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om god skik for in-
vesteringsrådgivere følger i dag af § 43, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Til nr. 14 (§ 4 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere
og boligkreditformidlere)
Ifølge den gældende § 4 a fører Finanstilsynet et offentligt
register over finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Tilsvarende bliver investeringsrådgivere i dag registreret i
Finanstilsynets register over virksomheder under tilsyn.
Som en konsekvens af, at reguleringen af investeringsrådgi-
vere overflyttes fra lov om finansiel virksomhed til lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, foreslås det,
at § 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres, så navnet på de personer, der
indgår i ledelsen af investeringsrådgivervirksomheden også
fremgår af det register, der føres efter § 4 a.
Til nr. 15 (§ 5 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det gældende § 5, stk. 1, indeholder en forpligtelse for virk-
somhederne omfattet af lov om finansielle rådgivere til at
underrette Finanstilsynet med det samme, hvis der indtræder
ændringer i forhold til de oplysninger, der er afgivet og lagt
til grund ved Finanstilsynets meddelelse af tilladelse.
Investeringsrådgivere har i dag ikke en sådan forpligtelse,
idet investeringsrådgivere efter de gældende regler er under-
lagt meget snævre rammer for hvilke ydelser, de må udbyde.
Investeringsrådgiver må i dag, jf. § 343 d i lov om finansiel
virksomhedes, kun udbyde investeringsrådgivning og de ac-
cessoriske ydelser, der fremgår af bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1.
led, i lov om finansiel virksomhed.
Endvidere skal virksomheder omfattet af loven efter det nu-
værende stk. 2 en gang om året indsende en erklæring til Fi-
nanstilsynet om, at virksomheden opfylder betingelserne for
at få meddelt en tilladelse. En tilsvarende regel gælder i dag
for investeringsrådgivere efter § 343 n i lov om finansielle
virksomheder.
I forbindelse med den foreslåede overflytning af regulerin-
gen af investeringsrådgivere fra lov om finansiel virksom-
hed til denne lov, som beskrevet i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.4., vil investeringsrådgivere i lighed med de
øvrige virksomhedstyper omfattet af loven få en bredere ad-
gang til at udbyde andre ydelser end de, som er omfattet af
deres tilladelse. Den eksisterende begrænsning i lov § 343 d
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter investeringsrådgi-
vere kun kan udøve investeringsrådgivning og virksomhed,
der er accessorisk hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led,
foreslås derfor ikke overført til denne lov.
I stedet foreslås det, at investeringsrådgivere omfattes af for-
pligtelsen i den nugældende § 5, stk. 1, til at orientere Fi-
nanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de
oplysninger, som tilsynet modtog, da det gav tilladelsen.
Der skal kun ske underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i oplysninger, som Finanstilsynet har lagt til grund ved
meddelelse af tilladelse. Disse oplysninger vil fremgå af Fi-
nanstilsynets tilladelse. Meddelelsespligten omfatter derfor
ikke enhver ændring i oplysninger, som er indeholdt i det
materiale, som Finanstilsynet har modtaget. Eksempler på
ændringer, der ikke skal meddeles Finanstilsynet, kan være
ændringer i telefonnumre, e-mailadresser samt ændringer i
forretningsgange, der ikke har betydning for at sikre efterle-
velsen af lovforslaget og regler udstedt i medfør heraf. Som
eksempler på ændringer, der skal oplyses til Finanstilsynet
kan nævnes ændringer i virksomhedens ledelse eller sub-
stantielle ændringer i virksomhedens forretningsmodel.
Endvidere foreslås det som noget nyt, at den eksisterende
forpligtelse i den gældende § 5, stk. 2, for finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere og den gældende § 343 n i lov
om finansiel virksomhed for investeringsrådgivere til at ind-
sende en årlig erklæring om, at virksomheden overholder
betingelserne for at oppebære en tilladelse, erstattes af et nyt
stk. 2. Efter denne bestemmelse skal finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere fremover år-
ligt indberette virksomhedens omsætning, antal kunder, an-
tal ansatte med kundekontakt og antal indgåede kundeaftaler
til tilsynet. Baggrunden for dette forslag er, at Finanstilsynet
har konstateret, at de årlige erklæringer ikke har kunnet an-
vendes konstruktivt i tilsynet med virksomhederne.
De fire nøgletal, der fremover skal indberettes, vil give Fi-
nanstilsynet et overblik over markedet for rådgivning og
mulighed for at følge udviklingen. Ligesom de indberettede
nøgletal vil kunne anvendes til at fokusere løbende tilsyns-
aktiviteter, for eksempel mod de største virksomheder på
markedet eller mod virksomheder, som oplever en særlig
vækst.
Det er samtidig vurderingen, at de fire nøgletal er tal, som
det ikke vil være forbundet med særlig store administrative
byrder for virksomhederne at fremfinde og indberette. Det
skønnes således at de administrative byrder forbundet med
de nye indberetninger, stort set svarer til den byrde, som
95
virksomhederne lettes for ved ikke længere at skulle indsen-
de en årlig erklæring.
Endvidere foreslås det i det nyaffattede stk. 3, at erhvervs-
ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksom-
hederne skal indberette oplysninger efter stk. 2 til Finanstil-
synet.
Til nr. 16 (§ 7 b i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Der er ikke i dag krav om lønpolitik for finansielle rådgivere
og investeringsrådgivere eller regler for aflønning af disses
ansatte.
Det foreslås at indsætte en ny § 7 b i lov om finansielle råd-
givere og boligkreditformidlere. Det foreslås i stk. 1, 1 pkt.,
at en finansiel rådgiver og en investeringsrådgiver skal have
en lønpolitik, der fremmer rimelig behandling af kunder og
forebygger interessekonflikter for ansatte, der yder investe-
ringsrådgivning og modtager og formidler ordrer til en vær-
dipapirhandler.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., gennemfører MiFID II artikel
9, stk. 3, litra c, der stiller krav om, at investeringsselskaber
skal have en lønpolitik for ansatte, der er involveret i leve-
ring af tjenesteydelser til kunder med henblik på at fremme
rimelig behandling af kunder og forebygge interessekonflik-
ter i forhold til kunder.
I henhold til MiFID II er udgangspunktet, at alle investe-
ringsselskaber skal drives i aktieselskabsform og opfylde
visse kapitalkrav. Imidlertid giver MiFID II medlemslande-
ne mulighed for ikke at anvende direktivet på fysiske eller
juridiske personer, som kun yder investeringsrådgivning og/
eller formidler ordrer vedrørende omsættelige værdipapirer
og kollektive investeringsinstitutter til virksomheder, der ef-
ter direktivet har tilladelse til at handle værdipapirer. Dog
forudsætter det, at virksomheder, der alene udbyder disse
ydelser, skal have en national tilladelse og være underlagt
visse af direktivets krav, herunder direktivets artikel 9, stk.
3.
Investeringsrådgivere og finansielle rådgivere foreslås frem-
adrettet reguleret efter en sådan national ordning. I dette lov-
forslags almindelige bemærkninger afsnit 2.4 er den fremti-
dige regulering af investeringsrådgivere og finansielle rådgi-
vere nærmere beskrevet.
Med det foreslåede 1. pkt. får en finansiel rådgiver og en in-
vesteringsrådgiver pligt til at udarbejde en lønpolitik for an-
satte, der yder investeringsrådgivning eller formidler ordrer
til kundens værdipapirhandler, med henblik på at fremme en
rimelig behandling af kunder og forebygge interessekonflik-
ter. Lønpolitikken skal være i overensstemmelse med og
fremme ansvarlig forretningsadfærd. Lønpolitikken skal væ-
re tilpasset virksomhedens forhold og udgøre en ramme for
aflønning af de pågældende medarbejdere. Lønpolitikken
skal desuden afspejle virksomhedens faktiske aflønnings-
strukturer og aflønningsordninger for disse ansatte.
Bestemmelsen er udtryk for et ønske om at sikre en klar
sammenhæng mellem reglerne om investorbeskyttelse og
reglerne om aflønning af de ansatte, da de ansatte i praksis
kommer i situationer, hvor der er behov for at sikre, at de
varetager kundernes interesser bedst muligt. Da investe-
ringsrådgivere også kan yde investeringsrådgivning til fysi-
ske eller juridiske personer, der ikke er forbrugere, dækker
begrebet kunde i det foreslåede 1. pkt. samtlige virksomhe-
dens kunder og ikke kun forbrugere.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at den finansielle rådgiver og in-
vesteringsrådgiveren endvidere skal sikre, at aflønning af
ansatte ikke er i strid med den finansielle rådgivers eller in-
vesteringsrådgiverens forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse, herunder forpligtelser i medfør af § 7, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2.
Det foreslåede 2. pkt., gennemfører MiFID II artikel 24, stk.
10, 1. pkt., hvorefter et investeringsselskab, der yder inve-
steringsservice til kunder, skal sikre, at virksomheden ikke
honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats på en
måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i kunder-
nes bedste interesse.
Som beskrevet ovenfor under bemærkningerne til 1. pkt. er
udgangspunktet ifølge MiFID II, at alle investeringsselska-
ber skal drives i aktieselskabsform og opfylde visse kapital-
krav. MiFID II giver medlemslandene mulighed for ikke at
anvende direktivet på fysiske eller juridiske personer, som
kun yder investeringsrådgivning og/eller formidler ordrer
vedrørende omsættelige værdipapirer og kollektive investe-
ringsinstitutter til virksomheder, der efter direktivet har tilla-
delse til at handle værdipapirer, forudsat at disse virksomhe-
der har en national tilladelse og underlægges visse af direk-
tivets krav, herunder direktivets artikel 24, stk. 10.
Med det foreslåede 2. pkt. får finansielle rådgivere og inve-
steringsrådgivere en særskilt forpligtelse til at sikre, at af-
lønning af ansatte ikke er i strid med den finansielle rådgi-
vers eller investeringsrådgiveren forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forplig-
telser i medfør af god skik reglerne i § 7, stk. 1, og regler
om samme udstedt i medfør § 7, stk. 2.
Formålet med bestemmelsen er at mindske risikoen for inte-
ressekonflikter og sikre, at den ansatte handler i kundernes
bedste interesse, når den ansatte yder investeringsrådgivning
eller formidler ordrer for kunderne. Aflønningsstrukturen
96
må som følge heraf ikke kunne påvirke medarbejderen til ik-
ke at handle i kundernes bedste interesse.
Da investeringsrådgivere også kan yde investeringsrådgiv-
ning til fysiske eller juridiske personer, der ikke er forbruge-
re, dækker begrebet kunde i også i det foreslåede 2. pkt.
samtlige virksomhedens kunder og ikke kun forbrugere.
Det foreslåede 2. pkt. indeholder ikke et generelt forbud
mod bestemte aflønningsordninger, da det vil bero på en
konkret vurdering af bl.a. virksomhedens organisation, om
aflønningen må vurderes at stride mod virksomhedens for-
pligtelse til at handle i kundernes bedste interesse.
Det foreslåede stk. 1 finder alene anvendelse på aftaler om
aflønning mellem en investeringsrådgiver eller en finansiel
rådgiver og en ansat, der indgås, forlænges eller fornys efter
lovens ikrafttræden. Kravene finder således ikke anvendelse
på aftaler omfattet af det foreslåede § 7 b, stk. 1, der er ind-
gået før lovens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikraft-
træden er forlænget eller fornyet, jf. den foreslåede over-
gangsordning i dette lovforslags § 22, stk. 4.
Med den foreslåede ændring til § 26, stk. 2, jf. dette lovfor-
slags § 2, nr. 27, foreslås det, at overtrædelser af § 7 b, stk.
1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtræ-
delser af bestemmelsen er finansielle rådgivere og investe-
ringsrådgivere.
Hvis eksempelvis en finansiel rådgiver eller en investerings-
rådgiver ikke sikrer, at der foreligger en lønpolitik for ansat-
te, der yder investeringsrådgivning og formidler ordrer til en
værdipapirhandler, herunder sikrer, at aflønningen af ansatte
ikke er i strid med rådgiverens forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, jf. § 7 b, stk. 1, vil rådgiveren
kunne straffes med bøde.
Det følger af § 26, stk. 5, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven,
at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
Den foreslåede bestemmelses stk. 2 undtager forhold, der er
omfattet af kollektiv overenskomst fra stk. 1, og medfører,
at i det omfang den ansattes aftale om en løndel er omfattet
af en kollektiv overenskomst, berøres denne aftale ikke af
bestemmelsens stk. 1.
EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler er blevet til
under forudsætning af en respekt for forskelle i de nationale
arbejdsretlige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kom-
missionens henstilling om aflønning i den finansielle sektor,
at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de rettigheder,
som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overens-
komstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen betyder, at § 7
b således alene omfatter de ansættelsesforhold, der ikke er
omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet
bygger på individuelle ansættelseskontrakter samt afløn-
ningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i hen-
hold til overenskomsterne, herunder f.eks. såfremt en værdi-
papirhandler vælger at tilbyde medarbejderne variabel løn,
uden virksomheden i overenskomsten er forpligtet hertil.
Til nr. 17 (§ 9, stk. 1 i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere)
Den gældende § 9 anfører, at en finansiel rådgiver eller en
boligkreditformidler kun må anvende betegnelsen uafhæn-
gig eller tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at
virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis den opfylder
betingelserne opregnet i nr. 1-3.
Med den foreslåede ændring af stk. 1, nr. 1, præciseres det,
at forbuddet mod at modtage provision, hvis man betegner
sig som ”uafhængig”, ikke gælder i de tilfælde, hvor virk-
somheden med det samme videresender den fulde provision
til kunden og dermed ikke har nogen indtjening som følge af
den ydede provision.
Til nr. 18 (§ 10 a i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere)
Kravet i den nuværende § 10 a om, at virksomheder omfat-
tet af denne lov skal etablere whistleblowerordninger blev
indsat ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 i forbindelse med
gennemførelsen af CRD IV, uanset at dette direktiv alene re-
gulerer kreditinstitutter.
Uanset denne aftale er investeringsrådgivere i dag dog ikke
omfattet af whistleblower bestemmelsen i § 75 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, idet denne bestemmelse retter sig mod
finansielle virksomheder som angivet i lovens § 5. Investe-
ringsrådgivere er ikke en finansiel virksomhed i henhold til
lovens § 5.
I forbindelse med overførelsen af reglerne om investerings-
rådgivere fra lov om finansielle virksomheder til denne lov
som led i gennemførelsen af MiFID II er der foretaget en
vurdering af, om den kommende regulering går ud over de
krav, der stilles i EU reguleringen af området.
Da hverken investeringsrådgivere, finansielle rådgivere eller
boligkreditformidlere er underlagt en forpligtelse til at etab-
97
lere egne whistleblowerordninger i henhold EU-lovgivnin-
gen, og da de eventuelle overtrædelser af den finansielle
lovgivning og lovgivningen i øvrigt, som disse former for
rådgivningsvirksomheder må foretage sig, ikke skønnes at
ville kunne påvirke den finansielle stabilitet eller virksom-
hedernes risici i alvorlig grad, vurderes de administrative
byrder, der er forbundet med at skulle etablere og opretholde
whistleblowerordninger ikke at være proportionale
Hertil kommer, at en meget stor andel af virksomheder om-
fattet af denne lov, alligevel ikke har mere end 5 ansatte og
derfor alligevel ikke vil blive omfattet af et sådant krav på
grund af undtagelsen i den nuværende lovs § 10 a, stk. 3,
hvorefter virksomheder med 5 ansatte eller derunder ikke er
forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.
Det foreslås derfor, at den gældende § 10 a ophæves.
Medarbejdere i virksomheder omfattet af denne lov, vil i
stedet kunne benytte den whistleblower-ordning, der er etab-
leret af Finanstilsynet og som giver alle borgere mulighed
for anonymt at indberette overtrædelser af den finansielle
lovgivning og anden lovgivning, som en virksomhed under
tilsyn af Finanstilsynet måtte have foretaget.
Til nr. 19 (§ 11, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den gældende § 11, stk. 6, pålægger Finanstilsynet at under-
rette Forbrugerombudsmanden, hvis tilsynet bliver bekendt
med, at kunder hos en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidler kan have lidt tab som følge af, at den finansielle
rådgiver eller boligkreditformidleren har handlet i strid med
god skik. Overflytningen af reguleringen af investeringsråd-
givere fra lov om finansiel virksomhed til lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere indebærer, at Finanstilsy-
nets tilsyn med disse virksomheder ikke længere føres med
hjemmel i § 343 m i lov om finansiel virksomhed, som op-
hæves med lovforslaget, men efter reglerne i kapitel 5 i lov
om finansielle rådgivere.
Overflytningen indebærer ikke nogen realitetsændringer for
investeringsrådgivere, idet bestemmelserne i kapitel 5 i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere er identi-
ske med de tilsynsbestemmelser, der er i kapitel 21 i lov om
finansiel virksomhed, som der henvises til i § 343 m i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslås dog at ændre § 11, stk. 6, så det eksplicit frem-
går af bestemmelsen, at Forbrugerombudsmanden også skal
underrettes om potentielle sager om tab for investeringsråd-
giveres kunder. I dag følger denne underretningspligt af §
348 a i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 20 (§ 12, stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Ifølge den gældende § 12, stk. 2, kan Finanstilsynet som led
i sin tilsynsvirksomhed kræve at en virksomhed fremlægger
alle oplysninger som er nødvendige for Finanstilsynets til-
synsvirksomhed, ligesom tilsynet efter § 12, stk. 3, har ret til
at gå på inspektion i virksomhederne og til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til en
virksomhed omfattet af loven med henblik på indhentelse af
oplysninger, herunder ved inspektioner.
Finanstilsynet har tilsvarende kompetencer i forhold til inve-
steringsrådgivere efter § 343 m, jf. § 346 og § 347 i lov om
finansiel virksomhed.
Som en konsekvens af at reguleringen af investeringsrådgi-
vere overflyttes fra lov om finansiel virksomhed til lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. de almin-
delige bemærkninger pkt. 2.4, foreslås det, at lade investe-
ringsrådgivere omfattes af § 12, stk. 2 og 3. Dermed skabes
der hjemmel til, at Finanstilsynet kan gå på inspektion hos
investeringsrådgivere, ligesom Finanstilsynet kan få adgang
til disse virksomheder uden retskendelse.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en realitetsændring.
Til nr. 21 (§ 14, stk. 1 og 2, i lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere)
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 1, at Finanstilsynet
har mulighed for at gribe ind og give virksomheden et påbud
om at afskedige direktøren, hvis denne ikke opfylder krave-
ne i lovens § 4, stk. 2, til egnethed og hæderlighed.
§ 14, stk. 2, giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et
påbud om at træde tilbage til et bestyrelsesmedlem under de
samme omstændigheder, som er angivet i stk. 1.
Efter § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere må en direktør eller et bestyrelsesmed-
lem ikke være blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis det medfø-
rer, at der er risiko for, at vedkommende ikke kan varetage
sin stilling på betryggende vis. Det følger endvidere af § 4,
stk. 2 og 3, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, at man ikke kan beklæde en stilling som direktør
eller være bestyrelsesmedlem, hvis man er taget under insol-
vensbehandling eller gældssanering eller i øvrigt har udvist
en adfærd, hvorefter det må antages, at man ikke kan vareta-
ge sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Sidder virksomheden et påbud meddelt efter § 14, stk. 1,
overhørigt, kan virksomheden straffes med bøde, jf. § 26 i
lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
98
Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af
Finanstilsynet, kan vedkommende straffes med bøde i med-
før af § 26 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
Muligheden for at fjerne et ledelsesmedlem via et påbud til
henholdsvis virksomheden eller bestyrelsesmedlemmet selv
er en sanktion, der er mindre indgribende over for virksom-
heden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens
tilladelse, hvilket ellers ville være alternativet.
Det er dog samtidig forventningen, at virksomheden selv
griber ind over for den direktør der ikke længere viser sig at
være egnet og hæderlig til at bestride stillingen, og at et be-
styrelsesmedlem af egen drift vil nedlægge sit hverv, hvis
vedkommende ikke længere opfylder betingelserne i § 4,
stk. 2.
Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anven-
des i de ganske særlige tilfælde, hvor virksomheden mod
forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, el-
ler bestyrelsesmedlemmet vælger at blive uanset, at ved-
kommende ikke længere opfylder betingelserne i § 4, stk. 2.
Inden, Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en
direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv, foretages en partshøring af virksomheden og af den,
som påbuddet retter sig mod.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag om påbud
efter stk. 1 og 2, forelægges spørgsmålet for Finanstilsynets
bestyrelse, som i medfør af § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed, træffer afgørelser i tilsynssager af prin-
cipiel karakter, og som er tillagt tilsvarende beføjelser i §
11, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 4, i lov om finan-
sielle rådgivere.
Endvidere er der i § 14, stk. 5, en særlig let adgang for den
som påbuddet retter sig mod til at få det prøvet ved domsto-
lene, idet virksomheden eller den person, som det er rettet
mod, blot skal meddele Finanstilsynet at påbuddet ønskes
indbragt for domstolene, hvorefter Finanstilsynet inden 4
uger fra anmodningen, skal anlægge sag ved domstolene, i
stedet for selv at skulle indbringe sagen for domstolene.
Investeringsrådgivere er i dag omfattet af tilsvarende regler i
§ 351 i lov om finansiel virksomhed, men foreslås frem-
adrettet at blive omfattet af denne lovs § 14. Der er således
ikke tale om en realitetsændring for virksomhederne.
Er der tale virksomheder, der drives som interessentskaber
eller enkeltmandsvirksomheder følger det af § 14, stk. 8, at
§ 14, stk. 1, 3, 5 og 7 finder tilsvarende anvendelse på den
eller de personer, der er ansvarlige for virksomhedens ledel-
se. For enkeltmandsvirksomheder vil Finanstilsynet dog
trække virksomhedens tilladelse i medfør af § 15, stk. 1, nr.
5, idet virksomhedens ejer ikke opfylder betingelserne i § 4
og virksomheden dermed heller ikke opfylder betingelserne
i kapitel 2 for at opnå en tilladelse.
Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af, at regu-
leringen af investeringsrådgivere flyttes fra lov om finansiel
virksomhed til lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 22 (§ 15, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Den gældende § 15 giver Finansttilsynet mulighed for, at
inddrage en finansiel rådgivers eller boligkreditformidlers
tilladelse, oplistede forhold er til stede. Det foreslås, at ind-
sætte et nyt § 15, stk. 2, hvorefter en tilladelse efter denne
lov, som er meddelt til en enkeltmandsvirksomhed, bortfal-
der, når indehaveren af tilladelsen dør. En sådan bestemmel-
se findes i dag for investeringsrådgivere i § 343 l, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed.
Da en finansiel rådgiver og en boligkreditformidler også kan
drives som enkeltmandsvirksomhed, skønnes det mest hen-
sigtsmæssigt, at gældende § 343 l, stk. 2, ikke blot flyttes til
lov om finansielle rådgivere, men også udbredes til at gælde
alle virksomheder omfattet af loven. Efter denne bestemmel-
se bortfald en enkeltmandsvirksomheds tilladelse ved inde-
haverens død, idet der er identitet mellem virksomheden og
ejeren.
Til nr. 23 (§ 19 og § 20 a, stk. 1, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere)
Det foreslås at investeringsrådgivere skrives ind i lovens §
19 og 20 a om offentliggørelse af afgørelser truffet i medfør
af loven. De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at re-
guleringen af investeringsrådgivere flyttes fra lov om finan-
siel virksomhed jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Lovens § 19 fastsætter en pligt for Finanstilsynet til at of-
fentliggøre sager som er af almen interesse. Investeringsråd-
givere er i dag underlagt tilsvarende regler i § 343 m, jf. §
354 b i lov om finansiel virksomhed om offentliggørelse af
tilsynsreaktioner. Det bemærkes, at selv om bestemmelsen
åbner mulighed for, at man kan offentliggøre navnet på en
virksomhed, der driver virksomhed reguleret under denne
lov uden den fornødne tilladelse, kan der alene ske offentlig-
gørelse af navnet på en virksomhed, som er en juridisk per-
son.
Efter § 20 a er finansielle rådgivere og boligkreditformidlere
forpligtet til at berigtige oplysninger om virksomheden, som
er kommet til offentlighedens kendskab, hvis disse er misvi-
99
sende og eller kan have skadevirkninger på virksomhedens
kunder, kreditorer de finansielle markeder eller den finan-
sielle stabilitet i øvrigt. Bestemmelsen svarer til § 354 d i
lov om finansiel virksomhed.
Det bemærkes, at investeringsrådgivere i dag ikke formelt er
omfattet af § 354 d, idet denne bestemmelse retter sig mod
finansielle virksomheder, som defineret i § 5 i lov om finan-
siel virksomhed. § 5 omfatter ikke investeringsrådgivere.
Der skønnes dog ikke at være forhold der taler for, at inve-
steringsrådgivere i modsætning til andre virksomheder un-
der tilsyn af Finanstilsynet ikke skal være omfattet af denne
pligt.
Til nr. 24 (§ 20 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det foreslås, at § 20, hvorefter erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler for finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidleres pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstil-
synet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før
virksomheden, også finder anvendelse på investeringsrådgi-
vere, ligesom den i dag gælder for finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere.
Ændringen er en konsekvens af, at lovens anvendelsesområ-
de udvides til også at omfatte investeringsrådgivere i og
med, at reguleringen af investeringsrådgivere overflyttes fra
lov om finansiel virksomhed til denne lov, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.4. Bestemmelsen svarer til, hvad der
i øvrigt gælder for tilsynsbelagte virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet.
Investeringsrådgivere vil således kunne blive omfattet af de
samme regler om offentlighed vedrørende deres virksom-
hed, som ministeren allerede i dag har hjemmel til at fast-
sætte efter lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
For finansielle rådgivere er hjemlen i dag udnyttet til ud-
stedelse af bekendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014
om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre
Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v. Bekendtgø-
relsen indeholder bl.a. regler om, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheder-
ne i nærmere anførte tilfælde. Med forslaget til ændring af §
20 kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler også for
investeringsrådgivere.
Til nr. 25 (§ 21, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 21 opregner, hvem der er part i en sag efter denne lov. Be-
stemmelsen svarer til det partsbegreb, som generelt anven-
des i lovgivningen på det finansielle område. Bestemmelsen
fastslår, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relser og indeholder således en afvigelse fra det almindelige
forvaltningsretlige partsbegreb. Det særlige partsbegreb er
nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tav-
shedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvalt-
ningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.
Det foreslås at ændre § 21 om partsbegrebet i forhold til Fi-
nanstilsynet, så bestemmelsen generelt forholder sig til,
hvem der kan anses som part.
Som part i forhold til Finanstilsynet vil efter forslaget anses
de virksomheder, som Finanstilsynets afgørelse efter loven
og regler udstedt i medfør heraf retter sig imod, jf. gældende
§ 21, stk. 1, samt i medfør af gældende § 21, stk. 2, den som
overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed uden til-
ladelse, personer, som søger om tilladelse, medlemmer af en
virksomheds bestyrelse, direktion eller ledelsesansvarlig,
når Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller ind-
drager denne helt eller delvist, jf. lovens § 15 samt en virk-
somhed, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgø-
relse af, hvorvidt den er omfattet af loven, jf. lovens § 12,
stk. 1.
De foreslåede ændringer sikrer, at man fastholder det parts-
begreb for investeringsrådgivere, som i dag følger af § 343
m, jf. § 355 i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 26 (§ 22 i lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere)
Det følger af det gældende § 22, at finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere betaler afgift til Finanstilsynet efter
kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Med nærværende lovforslag tilføjes generelt i loven regule-
ring af investeringsrådgivere. For at undgå opremsning og
fremtidssikre bestemmelsen, såfremt yderligere rådgivnings-
typer senere måtte blive tilføjet til loven, foreslås det at æn-
dre § 22, så det fremgår at afgiftspligten påhviler virksom-
heder omfattet af loven.
Til nr. 27 (§ 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
§ 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere er en straffebestemmelse, som angiver, hvilke over-
trædelser af loven, der kan straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 16, foreslås indsat § 7 b i lov om
finansielle rådgivere og boligkreditformidlere. Med det fore-
slåede nye § 7 b, stk. 1, stilles der krav om, at investerings-
rådgivere og finansielle rådgivere skal udarbejde en lønpoli-
tik for ansatte, der yder investeringsrådgivning til kunder og
100
modtager og formidler ordrer til en værdipapirhandler med
henblik på at fremme en rimelig behandling af kunder og
forebygge interessekonflikter. Disse rådgivere får endvidere
en særskilt forpligtelse til at sikre, at aflønning af deres an-
satte ikke er i strid med rådgiverens forpligtelse til at handle
i kundernes bedste interesse, herunder forpligtelser i medfør
af § 7, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, i lo-
ven.
Det forslås at strafbelægge § 7 b, stk. 1, hvorfor det foreslås
at ændre § 26, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere ved at indsætte en henvisning til § 7 b, stk.
1.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 7 b, stk. 1,
er finansielle rådgivere og investeringsrådgivere.
Dette betyder, at finansielle rådgivere og investeringsrådgi-
vere kan straffes med bøde, hvis rådgiveren ikke sikrer, at
der foreligger en lønpolitik for ansatte, der yder investe-
ringsrådgivning og formidler ordrer til en værdipapirhand-
ler, eller at aflønningen af virksomhedens ansatte helt åben-
lyst er i strid med god skikforpligtelser i medfør af § 7, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. § 7, stk. 2, i lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. det foreslåe-
de § 7 b, stk. 1, i lov om finansielle rådgivere og boligkre-
ditformidlere.
Dette betyder også, at finansielle rådgivere og investerings-
rådgivere kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke
indeholder foranstaltninger til at undgå interessekonflikter,
eller hvis de ansatte f.eks. modtager variabel løn baseret på
antal modtagne ordrer, jf. det foreslåede § 7 b, stk. 1, i lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 26, stk. 5, i lov om finansielle virksomheder
og boligkreditformidlere, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven,
at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om forsikringsformidling)
I § 12, stk. 4, i lov om forsikringsformidling henvises der til
lov om finansielle rådgivere.
I forbindelse med overflytningen af reguleringen af investe-
ringsrådgivere fra lov om finansiel virksomhed til lov om fi-
nansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. bl.a. omta-
len heraf under de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.,
foreslås titlen til lov om finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere ændret, jf. i øvrigt lovforslagets § 2, nr. 1.
Med forslaget foreslås henvisning i lov om forsikringsfor-
midling til lov om finansielle rådgivere opdateret i overens-
stemmelse med den foreslåede ændring af denne lovs titel,
jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 93, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt. i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og videreføres
ved lov om kapitalmarkeder.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 8, litra b, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 8, litra b, til
MiFID I ændres, så der i stedet henvises til MiFID II, herun-
der at henvisningen til artikel 20 i MiFID I ændres til den
tilsvarende bestemmelse i artikel 26 i MiFID II. De foreslåe-
de ændringer gennemfører artikel 94 i MiFID II.
Det foreskrives i artikel 94 i MiFID II, at MiFID I ophæves
med virkning fra den 3. januar 2017. Endvidere foreskrives
det, at alle henvisninger til MiFID I eller Rådets direktiv
93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbin-
delse med værdipapirer skal betragtes som henvisninger til
MiFID II i overensstemmelse med sammenligningstabellen i
bilag IV til MiFID II.
101
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 19, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, nr. 19, henvises til hele bilag
5 i lov om finansiel virksomhed i stedet for den gældende
henvisning til bilag 5, nr. 1-10.
Den foreslåede ændring i § 3, stk. 1, nr. 19, er en følge af, at
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, så det
i sin helhed svarer til bilag 1, afsnit C, til MiFID II. De in-
strumenter, som er indeholdt i det gældende bilag 5 i lov om
finansiel virksomhed går på nuværende tidspunkt videre end
det, der følger af bilag 1, afsnit C, til MiFID II. Da bilag 5
foreslås ændret således, at det i sin helhed svarer til bilag 1,
afsnit C, til MiFID II, er der ikke behov for at begrænse hen-
visningen til bilag 5 i § 3, stk. 1, nr. 19, til bestemte numre.
Til nr. 3 (§ 3, stk. 1, nr. 25, 33 og 46, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, nr. 25, 33 og 46, så henvis-
ningen til artikel 4, nr. 14, i MiFID I ændres til artikel 4, nr.
21, i MiFID II. De foreslåede ændringer gennemfører artikel
94 i MiFID II.
Det foreskrives i artikel 94 i MiFID II, at MiFID I ophæves
med virkning fra den 3. januar 2017. Endvidere foreskrives
det, at alle henvisninger til begreber, der er defineret i Mi-
FID I eller Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer skal be-
tragtes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er
defineret i MiFID II.
Til nr. 4 (§ 3, stk. 1, nr. 37, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, nr. 37, så henvisningen til
bilag II til MiFID I ændres til bilag II i MiFID II. Den fore-
slåede ændring gennemfører artikel 94 i MiFID II.
Det foreskrives i artikel 94 i MiFID II, at MiFID I ophæves
med virkning fra den 3. januar 2017. Endvidere foreskrives
det, at alle henvisninger til begreber, der er defineret i Mi-
FID I eller Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer skal be-
tragtes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er
defineret i MiFID II.
Til nr. 5 (§ 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Den gældende § 8, stk. 5, fastslår, at forvaltere af alternative
investeringsfonde, der har tilladelse til at udføre de aktivite-
ter, der er omfattet af lovens bilag 1, nr. 3, skal leve op til en
række krav ud over de krav, der følger af lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren udfører
de omhandlede aktiviteter. Bilag 1, nr. 3, omfatter skøns-
mæssig porteføljepleje og accessoriske tjenesteydelser i
form af investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning
af aktier eller andele i institutter for kollektiv investering
samt modtagelse og formidling af ordrer vedrørende finan-
sielle instrumenter. En forvalter med tilladelse til at udføre
aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, skal således også efter-
komme kravene i §§ 43 og 72 i lov om finansiel virksom-
hed. Har forvalteren tilladelse til som accessorisk tjeneste-
ydelse at opbevare og forvalte aktier eller andele i institutter
for kollektiv investering, gælder derudover ekstra krav til
forvalterens kapitalgrundlag.
Bestemmelsen i § 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., er en implementering af artikel 6,
stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU
af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfon-
de. Artikel 6, stk. 6, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID
I finder anvendelse for forvaltere, der får tilladelse til at ud-
føre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3. Det følger af artikel
94 i MiFID II, at henvisninger til MiFID I skal betragtes
som henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstem-
melse med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisnin-
gen til artikel 13 i MiFID I skal i overensstemmelse hermed
betragtes som en henvisning til artikel 16 i MiFID II.
Med dette lovforslags § 1, nr. 60, foreslås indført et nyt §
71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som indeholder en
overordnet forpligtelse for finansielle virksomheder, der ud-
vikler nye finansielle produkter og tjenesteydelser med hen-
blik på salg til kunder, til at opstille effektive procedurer for
produktgodkendelse og distribution af disse. Dette indebæ-
rer et krav til virksomheden om at have interne retningslin-
jer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne effektive procedu-
rer. Forslaget gennemfører regler i artikel 16, stk. 3, 2.-6. af-
snit, i MiFID II, der som nævnt skal finde anvendelse for
forvaltere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse
til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, til lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås derfor at tilføje § 71, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed til de bestemmelser, som efter § 8, stk. 5, finder
anvendelse på en forvalter af alternative investeringsfonde
med tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr.
3, til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
De nærmere krav til, hvad retningslinjerne for produktgod-
kendelse og distribution skal indeholde, vil blive fastsat i de-
legerede retsakter udstedt af Kommissionen i henhold til ar-
tikel 16, stk. 12 i MiFID II. Disse delegerede retsakter vil
imidlertid ikke finde anvendelse for forvaltere af alternative
investeringsfonde, idet forvalterene som nævnt kun er om-
fattet af kravene i artikel 16 via henvisningen fra Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde til artikel 13, i
MiFID I. Der vil derfor skulle fastsættes nationale regler for
102
forvaltere af alternative investeringsfonde, der svarer til re-
guleringen i de delegerede retsakter, og der stilles forslag
om, at Finanstilsynet tillægges bemyndigelse hertil, jf. dette
lovforslags § 5, nr. 6.
Reglerne i de delegerede retsakter vil komme til at foreskri-
ve, at virksomhederne skal etablere retningslinjer for udvik-
ling og godkendelse af produkter samt have processer for lø-
bende overvågning af produkterne og deres distribution. Til-
svarende forpligtelser skal gælde for distributører af finan-
sielle produkter.
Retningslinjerne for produktudvikling og distribution skal
sikre, at der fastsættes en målgruppe for produktet, og at det
klarlægges, hvilke kundegrupper produktet ikke egner sig til
og alle relevante risici ved produktet identificeres. Desuden
skal det vurderes, om disse risici er hensigtsmæssige for den
fastsatte målgruppe.
Endvidere skal produktudvikling omfatte udførelse af tests
og simulationer for at vurdere, hvordan et produkt og dets
delelementer fungerer i forskellige scenarier, med henblik
på kontrol af, at produktet ikke strider imod målgruppens
behov. Retningslinjerne skal sætte virksomheden i stand til
at kunne godtgøre, at de omkostninger, som kunden samlet
set betaler for produktet, er rimelige i forhold til det potenti-
elle afkast eller den dækning, som kunden vil kunne opnå.
Det er i den forbindelse ligegyldigt, om omkostningen går til
produktudvikleren eller til en distributør.
Hvis en produktudvikler indgår en distributionsaftale med
en distributør, skal denne sikre, at relevante oplysninger om
produktet tilgår distributøren, så denne kan opnå forståelse
af produktet og rette markedsføringen til netop den målgrup-
pe, som produktudvikleren har identificeret.
Produktudvikleren vil endvidere blive pålagt at kunne doku-
mentere overfor distributøren, at produktet er blevet udviklet
under anvendelse af passende procedurer for produktudvik-
ling.
Procedurerne skal også sikre, at virksomheden løbende
overvåger de produkter, det tilbyder, og ved enhver relance-
ring af tidligere udstedte produkter undersøger, om det nye
relancerede produkt fortsat matcher målgruppens formål og
behov.
I tilfælde, hvor produktudvikleren identificerer forhold ved
solgte produkter, som kan have negativ indvirkning på,
hvordan markedet fungerer, eller negative følgevirkninger
for forbrugerne, skal procedurerne sikre, at virksomheden
overvejer konsekvenserne for forbrugerne og på den bag-
grund foretager passende foranstaltninger.
Endelig vil en produktudvikler skulle tilstræbe, at produktet
er gennemskueligt og ikke er unødigt kompliceret.
Vælger en virksomhed at distribuere et finansielt produkt,
vil der også blive fastsat nærmere regler herfor. Disse regler
vil omfatte krav om, at finansielle distributører indhenter og
forstår relevante oplysninger om de produkter, de distribue-
rer, og om udviklerens produktgodkendelsesprocedure, her-
under de pågældende produkters målgruppe og karakteri-
stika.
En distributør vil blive forpligtet til at kunne indestå for, at
de distribuerede produkter er egnede til en på forhånd defi-
neret målgruppes behov. Ligesom en distributør vil være
forpligtet til at vurdere alle relevante risici ved de produkter,
vedkommende distribuerer, og om disse risici er acceptable
for målgruppen.
Der vil endvidere blive stillet krav om, at distributører sikrer
sig, at de kun markedsfører og distribuerer finansielle pro-
dukter fra produktudviklere, som har passende produktud-
viklings- og kontrolprocedurer og dokumentation herfor.
Endelig vil der blive stillet krav om, at distributører løbende
overvåger de produkter, de tilbyder.
Til nr. 6 (§ 8, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Der foreslås indsat et nyt § 8, stk. 6, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorved Finanstilsynet
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kravene til de
effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og
tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produk-
ter og tjenesteydelser samt distribution af disse, som forval-
tere af alternative investeringsfonde, der har tilladelse til at
udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, skal have efter
§ 8, stk. 5, jf. § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
som affattes ved det lovforslags § 1, nr. 60.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr.
5, medfører ændringen af § 8, stk. 5, at forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, der udvikler nye finansielle produk-
ter og tjenesteydelser med henblik på salg til kunder, vil bli-
ve omfattet af en overordnet forpligtelse til at opstille proce-
durer for produktgodkendelse og distribution af disse. Det
fremgår videre, at der i henhold til artikel 16, stk. 12, i Mi-
FID II vil blive fastsat nærmere krav til, hvad procedurerne
skal indeholde, for så vidt angår udvikling og distribution af
investeringsprodukter i delegerede retsakter udstedt af Kom-
missionen.
Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 5,
implementerer ændringen i § 8, stk. 5, artikel 6, stk. 6, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
103
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Art. 6, stk. 6, fastslår, at artikel 12, 13 og 19 i MiFID finder
anvendelse for forvaltere, der får tilladelse til at udføre akti-
viteter omfattet af bilag 1, nr. 3. Det følger af artikel 94 i
MiFID II, at henvisninger til MiFID I skal betragtes som
henvisninger til MiFID II eller MiFIR i overensstemmelse
med sammenligningstabellen i MiFID II. Henvisningen til
artikel 13 i MiFID I skal i overensstemmelse hermed betrag-
tes som en henvisning til artikel 16 i MiFID II.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at gen-
nemføre artikel 16, stk. 3, i MiFID II og artikel 9 og 10 om
de nærmere krav til udvikling og distribution af investering-
sprodukter i Kommissionens delegerede direktiv om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU for så vidt angår beskyttelse af kunders finan-
sielle instrumenter og midler, produktstyringsforpligtelser
og de regler, der finder anvendelse på levering eller modta-
gelse af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller natura-
lieydelser. Det delegerede direktiv er udstedt bl.a. i medfør
af artikel 16, stk. 12, i MiFID II. Direktivet er endnu ikke
offentliggjort.
Til nr. 7 (§ 22 a i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
For forvaltere af alternative investeringsfonde, som ikke er
selvforvaltende, der tillige har tilladelse som investerings-
forvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksom-
hed, jf. § 8, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1,
jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, gælder der ik-
ke i dag et krav om at disse skal sikre, at aflønning af ansatte
ikke er i strid med forvalterens forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, herunder forvalterens forpligtel-
ser i medfør af god skik reglerne i § 18, stk. 1, nr. 1, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde er dog underlagt krav om
at have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer sund og effektiv risikostyring, jf. § 20, stk.
1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Forvalteres lønpolitikker skal endvidere harmonere med
principperne om beskyttelse af bl.a. forvalternes kunder, jf.
§ 8, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning for
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Der gælder heller ikke i dag et forbud mod aflønningsord-
ninger, salgsmål eller andre ordninger, der vil kunne tilskyn-
de ansatte hos forvaltere af alternative investeringsfonde til
at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkun-
de, når forvalteren kan anbefale et andet finansielt instru-
ment, der vil dække den pågældende kundes behov bedre.
Det foreslås med § 22 a, stk. 1, at forvaltere af alternative
investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, der tillige
har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10
i lov om finansiel virksomhed, jf. § 8, stk. 2, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. og som værdipa-
pirhandler efter § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, skal sikre, at aflønning af forvalterens ansatte
ikke er i strid med forvalterens forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse, herunder forvalterens forpligtel-
ser i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v. og regler om samme udstedt i
medfør af stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører artikel
24, stk. 10, 1. pkt., i MiFID II, hvorefter et fondsmæglersel-
skab, der yder investeringsservice til kunder, skal sikre, at
det ikke honorerer eller vurderer sine medarbejderes indsats
på en måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i
kundernes bedste interesse. Forvaltere af alternative investe-
ringsfonde, som ikke er selvforvaltende, der tillige har tilla-
delse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov
om finansiel virksomhed, jf. § 8, stk. 2, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. og som værdipapir-
handler efter § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, er via henvisninger i artikel 6, stk. 6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og om æn-
dring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/210, til bestem-
melser i MiFID I, nu MiFID II, omfattet af artikel 24, stk.
10. Det foreslåede § 22 a, stk. 1, gennemfører således artikel
24, stk. 10, 1. pkt., i MiFID II, for de pågældende forvaltere.
Den foreslåede bestemmelse er udtryk for et ønske om at
sikre en klar sammenhæng mellem reglerne om investorbe-
skyttelse og reglerne om aflønning af de ansatte i de pågæl-
dende typer af forvaltere af alternative investeringsfonde, da
de ansatte i praksis kommer i situationer, hvor der er behov
for at sikre, at de varetager kundernes interesser bedst mu-
ligt. De omfattede forvaltere har allerede i dag en generel
forpligtelse til at sikre, at lønpolitikken er i overensstemmel-
se med og fremmer ansvarlig forretningsadfærd. Med den
foreslåede bestemmelse får de omfattede forvaltere en sær-
skilt forpligtelse til at sikre, at forvalterens aflønningsstruk-
turer og aflønningsordninger ikke tilskynder forvalterens an-
satte til at handle mod kundernes bedste interesse. Det kan
eksempelvis være ved at anbefale en kunde finansielle pro-
dukter eller finansielle instrumenter på bekostning af andre
produkter eller instrumenter, som ville have været mere eg-
nede til den pågældende kundes behov. Endvidere får de
omfattede forvaltere i samme foreslåede bestemmelse en
særskilt forpligtelse til at sikre, at aflønningen af de ansatte
ikke kan give incitament til at handle i strid med god skik
reglerne i § 18, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. og regler om samme udstedt i med-
før af § 18, stk. 3. Formålet med bestemmelsen er således at
sikre, at de omfattede forvaltere ikke aflønner deres ansatte
på en måde, der kan tilskynde de ansatte til salg eller rådgiv-
104
ning til kunder om finansielle instrumenter, der ikke er eg-
nede til de pågældende kunder.
Ved kunder forstås enhver fysisk eller juridisk person, til
hvem forvalteren yder investeringsservice m.v., jf. artikel 4,
stk. 1, nr. 9, i MiFID II. Den foreslåede bestemmelse sikrer
således hensynet til såvel professionelle kunder som detail-
kunder, som defineret i samme artikel, nr. 10 og 11. Bestem-
melsen indeholder ikke et generelt forbud mod bestemte af-
lønningsordninger, da det vil bero på en konkret vurdering
af bl.a. forvalterens organisation, om aflønningen må vurde-
res at stride mod forvalterens forpligtelse til at handle i kun-
dernes bedste interesse. Anvendelsesområdet i det foreslåe-
de stk. 1 adskiller sig på den baggrund fra det foreslåede stk.
2, som vedrører salg og anbefalinger rettet mod detailkun-
der, og som indeholder forbud mod visse aflønningsordnin-
ger.
Det foreslås, at overtrædelse af § 22 a, stk. 1, skal kunne
straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 13.
Aflønningsstrukturer og aflønningsordninger, der kan til-
skynde forvalterens ansatte til at handle mod kundernes bed-
ste interesse, kan føre til tab for kunderne, hvilket er bag-
grunden for, at bestemmelsen foreslås strafbelagt. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelser af stk. 1 er forvalteren af
en alternativ investeringsfond. Hvis eksempelvis en forval-
ter af alternative investeringsfonde aflønner sine ansatte på
en måde, der tilskynder de ansatte til at handle mod kunder-
nes bedste interesse og god skik reglerne, f.eks. ved at tilde-
le ansatte variabel løn på baggrund af opnåelse af salgsmål
knyttet til finansielle instrumenter, som er solgt til detail-
kunder, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Det følger af § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven,
at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
Det foreslås i § 22 a, stk. 2, at ansatte hos forvaltere af alter-
native investeringsfonde omfattet af stk. 1, der sælger eller
rådgiver om finansielle instrumenter omfattet af bilag 5 i lov
om finansiel virksomhed samt instrumenter og kontrakter
omfattet af regler udstedt i medfør af § 17 i lov om finansiel
virksomhed, ikke må modtage variable løndele, der er af-
hængige af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som an-
giver en salgsmængde af finansielle instrumenter, som skal
være opnået i forhold til detailkunder.
Den foreslåede bestemmelse er ny og gennemfører artikel
24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II, der indeholder et forbud mod
aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, der vil
kunne tilskynde ansatte i fondsmæglerselskaber til at anbe-
fale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når
selskabet kan anbefale et andet finansielt instrument, der vil
dække den pågældende kundes behov bedre. Forvaltere af
alternative investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende,
der tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab
efter § 10 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 8, stk. 2, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og som
værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, er via henvisninger i artikel 6, stk. 6, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt for-
ordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/210, til be-
stemmelser i MiFID I, nu MiFID II, omfattet af artikel 24,
stk. 10. Det foreslåede § 22 a, stk. 2, gennemfører således
artikel 24, stk. 10, 2. pkt., i MiFID II, for de pågældende
forvaltere.
Formålet med forbuddet er at mindske risikoen for interesse-
konflikter. Forvaltere er generelt underlagt en pligt til at
mindske risikoen for interessekonflikter og en pligt til at
håndtere de konflikter, der alligevel måtte opstå, jf. § 18,
stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. Der ses dog at være et særligt beskyttelseshensyn
i de tilfælde, hvor der er sammenhæng mellem f.eks. salgs-
mål til detailkunder og aflønningsordninger til de ansatte,
der rådgiver detailkunderne. Med den foreslåede bestem-
melse får de omfattede forvaltere forbud mod at anvende
visse typer af variabel løn til ansatte, der sælger eller rådgi-
ver om finansielle instrumenter til detailkunder. Ansatte hos
disse forvaltere, der sælger eller rådgiver om finansielle in-
strumenter omfattet af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed
samt instrumenter og kontrakter omfattet af regler udstedt i
medfør af § 17 i lov om finansiel virksomhed må således ik-
ke modtage variable løndele, der er afhængige af opnåelse af
et salgsmål for den ansatte, som angiver en salgsmængde af
finansielle instrumenter, som skal være opnået i forhold til
detailkunder. Forbuddet omfatter brug af variabel løn knyt-
tet til salgsmål i enhver salgs- eller rådgivningssituation,
f.eks. i forbindelse med fysisk møde, telefonisk kontakt og
kontakt via elektroniske medier.
Eventuelle andre aflønningsordninger eller øvrige ordninger,
der ikke har karakter af salgsmål, men som vil kunne til-
skynde ansatte til ikke at handle i detailkundens bedste inte-
resse vil være i strid med det foreslåede stk. 1.
Kunder, der ikke er professionelle kunder, er detailkunder,
jf. artikel 4, stk. 1, nr. 11, i MiFID II.
Med det foreslåede § 22 a, stk. 3, fastlægges det, at stk. 1 og
2 ikke finder anvendelse på forhold omfattet af kollektiv
overenskomst.
105
Bestemmelsen er ny. EU-reguleringen bag de danske afløn-
ningsregler er blevet til under forudsætning af en respekt for
forskelle i de nationale arbejdsretlige forhold. Det fremgår
af betragtning 9 i Kommissionens henstilling om aflønning i
den finansielle sektor, at henstillingen ikke har til hensigt at
berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har i for-
bindelse med overenskomstforhandlinger.
Den danske implementering af henstillingen betyder, at § 22
a således alene omfatter de ansættelsesforhold, der ikke er
omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet
bygger på individuelle ansættelseskontrakter og aflønnings-
former, der går ud over de rammer, der er fastsat i henhold
til overenskomsterne, herunder f.eks. hvis en forvalter væl-
ger at tilbyde medarbejderne variabel løn, uden forvalteren i
overenskomsten er forpligtet hertil. Bestemmelsen medfø-
rer, at i det omfang den ansattes aftale om en løndel er om-
fattet af en kollektiv overenskomst, berøres denne aftale ik-
ke af § 22 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede § 22 a finder herudover alene anvendelse på
aftaler om aflønning mellem en forvalter og en ansat, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornys efter lovens
ikrafttræden. Kravet finder således ikke anvendelse på afta-
ler omfattet af det foreslåede § 22 a, der er indgået eller gen-
forhandlet før lovens ikrafttræden, og som ikke efter lovens
ikrafttræden er genforhandlet, forlænget eller fornyet. Dette
er fastsat i dette lovforslags § 22 stk. 4.
Til nr. 8 (§ 28, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 28, stk. 1, er en konsekvensæn-
dring som følge af, at definitionen af værdipapirer med den
nye lov om kapitalmarkeder ændres. Værdipapirer som de
skal forstås i § 28, stk. 1, lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., falder herefter under den nye definiti-
on af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 9 (§ 46, stk. 1, nr. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås at ændre § 46, stk. 1, nr. 2, så henvisningen til
MiFID I ændres til MiFID II. Den foreslåede ændring gen-
nemfører artikel 94 i MiFID II.
Det foreskrives i artikel 94 i MiFID II, at MiFID I ophæves
med virkning fra den 3. januar 2017. Endvidere foreskrives
det, at alle henvisninger til begreber, der er defineret i Mi-
FID I eller Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer skal be-
tragtes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er
defineret i MiFID II.
Til nr. 10 (§ 63, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 63, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. vedrører alternative investeringsfondes pligt til at
offentliggøre prospekter.
Det foreslås at ændre § 63, 1. pkt., således, at henvisningen
til kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. udgår af be-
stemmelsen.
Baggrunden herfor er, at de gældende regler i kapitel 12 i
lov om værdipapirhandel m.v. ikke videreføres i den nye lov
om kapitalmarkeder. Ændringen har den konsekvens, at der
ikke længere er prospektpligt ved offentlige udbud af værdi-
papirer mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro.
Til nr. 11 (§ 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 155, stk. 1, er en konsekvensæn-
dring som følge af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæ-
ves og at § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapir-
handel m.v. videreføres som § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om
kapitalmarkeder.
Til nr. 12 (§ 171, stk. 1, 2. pkt., og § 171, stk. 2, 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring § 171, stk. 1, 2. pkt., og § 171, stk.
2, 3. pkt., er en konsekvensændring som følge af, at lov om
værdipapirhandel m.v. ophæves og videreføres ved lov om
kapitalmarkeder.
Til nr. 13 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. er en straffebestemmelse, som angiver, hvilke
overtrædelser af loven, der kan straffes med bøde.
Med lovforslagets § 5, nr. 7, foreslås indsat § 22 a i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Den foreslå-
ede § 22 a, stk. 1, indeholder krav om, at forvaltere af alter-
native investeringsfonde, som ikke er selvforvaltende, og
som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter
§ 10 i lov om finansiel virksomhed og udfører aktiviteter
omfattet af tilladelsen, skal sikre, at aflønning af forvalte-
rens ansatte ikke er i strid med forvalterens forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse, herunder forvalterens
forpligtelser i medfør af § 18, stk. 1, nr. 1, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. og regler om samme
udstedt i medfør af § 18, stk. 3.
106
Det foreslås at ændre § 190, stk. 2, således, at der indsættes
en henvisning til det foreslåede § 22 a, stk. 1, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Aflønnings-
strukturer og aflønningsordninger, der kan tilskynde forval-
terens ansatte til at handle mod kundernes bedste interesse,
kan føre til tab for kunderne, hvilket er baggrunden for, at §
22 a, stk. 1, foreslås strafbelagt.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 22 a, stk. 1,
er forvalteren af en alternativ investeringsfond.
Dette betyder, at en forvalter af alternative investeringsfon-
de vil kunne straffes med bøde, hvis forvalteren aflønner si-
ne ansatte på en måde, der tilskynder de ansatte til at handle
mod kundernes bedste interesse, eller at aflønningen af for-
valterens ansatte helt åbenlyst er i strid med god skikforplig-
telser i medfør af § 18, stk. 1, og regler udstedt i medfør af §
18, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., jf. det foreslåede § 22 a, stk. 1, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. Det kan eksempelvis
være ved at tildele ansatte variabel løn på baggrund af op-
nåelse af salgsmål knyttet til finansielle instrumenter, som er
solgt til detailkunder.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af en alterna-
tiv investeringsfond, at der kan pålægges selskaber m.v. (ju-
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan til-
regnes en eller flere til den juridiske person knyttede perso-
ner eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til § 6
Til nr. 1 og 2 (§ 2, stk. 1, nr. 16 og 17, i lov om investerings-
foreninger m.v.)
Den gældende § 2, stk. 1, nr. 16, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. definerer, hvad der i loven forstås ved begrebet
reguleret marked. Det fremgår af bestemmelsen, at reguleret
marked defineres som et marked, der er omfattet af artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i MiFID I.
Den gældende § 2, stk. 1, nr. 17, i lov om investeringsfor-
eninger definerer, hvad der i loven forstås ved begrebet an-
det marked. Det fremgår af bestemmelsen, at andet marked
defineres som et marked, der er reguleret, regelmæssigt ar-
bejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet
af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID I.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 1, nr. 16 og 17, så henvisnin-
gen til artikel 4, nr. 14, i MiFID I ændres til artikel 4, nr. 21,
i MiFID II. Den foreslåede ændring gennemfører artikel 94 i
MiFID II.
Det foreskrives i artikel 94 i MiFID II, at MiFID I ophæves
med virkning fra den 3. januar 2017. Endvidere foreskrives
det, at alle henvisninger til begreber, der er defineret i Mi-
FID I eller Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om
investeringsservice i forbindelse med værdipapirer skal be-
tragtes som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er
defineret i MiFID II.
Til nr. 3 (§ 161, stk. 1, 4. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Den foreslåede ændring i § 161, stk. 1, 4. pkt., er en konse-
kvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves, og at § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdi-
papirhandel m.v. videreføres som 213, stk. 1-5 og 8, i lov
om kapitalmarkeder.
Til nr. 4 (§ 175, stk. 1, 4. pkt., i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
Den foreslåede ændring i § 175, stk. 1, 4. pkt., er en konse-
kvensændring som følge af, at lov om værdipapirhandel
m.v. ophæves, og at § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapir-
handel m.v., videreføres som 213, stk. 1-5 og 8, i lov om ka-
pitalmarkeder.
Til nr. 5 (§ 176, stk. 1, 2. pkt., og § 176, stk. 3, 3. pkt., i lov
om investeringsforeninger m.v.)
De foreslåede ændringer i § 176, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3.
pkt., er konsekvensændringer som følge af, at lov om værdi-
papirhandel m.v. ophæves, og videreføres ved lov om kapi-
talmarkeder.
Til § 7
107
Til nr. 1 (lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v.)
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. fremgår
der i en lang række bestemmelser ordet værdipapirer. Der
skelnes i loven mellem realkreditobligationer, særligt dæk-
kede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og
andre værdipapirer. Betegnelsen andre værdipapirer kan ek-
sempelvis omfatte junior covered bonds, aktier, hybrid ker-
nekapitalobligationer, erhvervsobligationer, seniorgæld,
m.v., lige som der kan være tale om private placements eller
commercial papers. Private placements omfatter værdipapi-
rer udstedt med henblik på salg til en mindre gruppe af inve-
storer, men kan også være omsættelige. Commercial papers
er kortfristede værdipapirer, sædvanligvis med et mindste
pålydende på USD 500.000. Hensigten med adgangen til at
udstede andre værdipapirer er dels at gøre det muligt for in-
stitutterne at finansiere deres aktiviteter i udlandet, men og-
så at skabe større fleksibilitet i institutternes kapitalfrem-
skaffelse her i landet.
Disse andre værdipapirer kan handles på kapitalmarkedet,
og omfattes derfor af betegnelsen finansielle instrumenter i
den ny lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås derfor at ændre lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., så betegnelsen værdipapirer overalt i
loven ændres til finansielle instrumenter. Dette skal sikre en
ensartet sprogbrug på tværs af den finansielle lovgivning.
Realkreditinstitutter har i henhold til anden lovgivning mu-
lighed for at udstede værdipapirer, som bruges til andet end
at finansiere realkreditlån, jf. ovenfor om andre værdipapirer
end realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobliga-
tioner og særligt dækkede obligationer. Disse er ikke omfat-
tet af denne ændring.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 3 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om et skibsfinansierings-
institut)
§ 3 a regulerer aktivers fordeling ved konkurs og rekon-
struktion og indeholder en opremsning og angivelse af om-
fanget af de aktiver, der kan tjene til opfyldelse af krav fra
indehavere af kasseobligationer og skibskreditobligationer,
der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter.
Den gældende bestemmelse omtaler værdipapirer, der er
omfattet af den generelle værdipapirlovgivning. Ved æn-
dringer heri bør lov om et skibsfinansieringsinstitut tilpas-
ses, så der ikke kan opstå tvivlssituationer på baggrund af
forskellige betegnelser i den finansielle lovgivning.
Det foreslås derfor at ændre § 3 a, stk. 2, 2. pkt., så betegnel-
sen værdipapirer erstattes af betegnelsen finansielle instru-
menter i overensstemmelse med § 4 i lov om kapitalmarke-
der.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 46 d, stk. 1, nr. 11, § 46 d, stk. 1, nr. 12, § 46,
stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr.16 og nr. 21, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser)
Der foreslås en ændring af § 46 d, stk. 1, nr. 11, § 46 d, stk.
1, nr. 12, § 46, stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og
nr. 21, hvorved begrebet værdipapirer ændres til finansielle
instrumenter. Der er tale om konsekvensændringer som føl-
ge af, at definitionen af værdipapirer foreslås ændret med
den nye lov om kapitalmarkeder. Værdipapirer som de skal
forstås i de foreslåede ændrede bestemmelser i lov om tilsyn
med firmapensionskasser falder herefter under den nye defi-
nition af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 1 (§ 66 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser)
Der foreslås en ændring af § 66 a, stk. 1, 3. pkt., hvorved
henvisningen til § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres til § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarke-
der, der svarer til den gældende § 83, stk. 2 og 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og i stedet vi-
dereføres ved lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 3 (§ 66 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., i lov om
tilsyn med firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og videreføres
ved lov om kapitalmarkeder.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 5, nr. 22, i selskabsloven)
I den gældende § 5, nr. 22, i selskabsloven henvises der til
definitionen af en multilateral handelsfacilitet, som angivet i
§ 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Bestemmelsen i § 3, nr. 3, i lov om ka-
pitalmarkeder svarer til § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i over-
ensstemmelse hermed.
108
Til nr. 2 (§ 5, nr. 27, i selskabsloven)
I den gældende § 5, nr. 27, i selskabsloven henvises der til
definitionen af et reguleret marked, som angivet i § 16, stk.
1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Bestemmelsen i § 3, nr. 2, i lov om ka-
pitalmarkeder svarer til § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i over-
ensstemmelse hermed.
Til nr. 3 (§ 5, nr. 33, i selskabsloven)
§ 60, stk. 1, i selskabsloven henviser til definitionen af en
værdipapircentral i § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhan-
del m.v. I forbindelse med forslaget til lov om kapitalmarke-
der, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., foreslås det
at indsætte »værdipapircentral« i § 5 i selskabsloven som et
nyt punkt 33. Det foreslås, at henvise til definitionen af en
værdipapircentral i den foreslåede § 3, nr. 10, i forslag til
lov om kapitalmarkeder.
Formålet med at medtage »værdipapircentral« i selskabslo-
vens definitionsbestemmelse er at sikre klarhed over, at det
er definitionen i den foreslåede lov om kapitalmarkeder, der
finder anvendelse.
Til nr. 4 (§ 60, stk. 1, i selskabsloven)
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, i selskabsloven frem-
går, at det centrale ledelsesorgan kan beslutte at udstede og
annullere ejerbeviser. Der henvises i bestemmelsen til ud-
stedelse af ejerbeviser gennem en værdipapircentral som de-
fineret i lov om værdipapirhandel m.v.
Det foreslås, at henvisningen i § 60, stk. 1, i selskabsloven
til § 7, stk. 1, nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. udgår.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte en
definition af værdipapircentral i § 5 i selskabsloven. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring i
lovforslagets § 11, nr. 3. Der er med forslaget ikke tiltænkt
en materiel ændring af begrebet værdipapircentral.
Til nr. 5 (§ 63 og § 166, stk. 2, i selskabsloven)
Efter § 63 og § 166, stk. 2, i selskabsloven kan det centrale
ledelsesorgan for henholdsvis aktionærerne eller for kapita-
lejerne afhænde aktierne eller kapitalandelene gennem en
værdipapirhandler. Der henvises i bestemmelserne til defini-
tionen af en værdipapirhandler i § 4, stk. 1, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Det foreslås, at henvisningen til værdipa-
pirhandlerbegrebet efter § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. ændres således, at der i stedet i bestemmelserne
henvises til en værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, samt udenlandske kreditinstitutter og
investeringsselskaber eller filialer af udenlandske kreditin-
stitutter og investeringsselskaber omfattet af § 1, stk. 3, §§
30, 31, 33 og 33 a i lov om finansiel virksomhed, der lovligt
udøver værdipapirhandel her i landet.
Forslaget er dels en konsekvens af forslag til lov om kapital-
markeder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der
samtidig foreslås ophævet, og dels en konsekvens af, at defi-
nitionen af værdipapirhandler i den gældende lov om værdi-
papirhandel m.v. ikke videreføres. Selskabslovens henvis-
ninger til værdipapirhandlerbegrebet i lov om værdipapir-
handel m.v. foreslås derfor ændret til værdpapirhandlerbe-
grebet i § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Da defini-
tionen på en værdipapirhandler i § 9, stk. 1, er væsentlig
snævrere end § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
foreslås det at supplere bestemmelsen med udenlandske kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber samt filialer af disse
både indenfor og udenfor EU/EØS.
Der er ikke tiltænkt en materiel ændring af bestemmelserne,
hvorfor der gælder de samme regler for selskaber, der lov-
ligt udøver værdipapirhandel her i landet.
Til nr. 6 (§ 70, stk. 2, § 184, stk. 2, og § 339, stk. 3, i selska-
bsloven)
I gældende § 70, stk. 2, § 184, stk. 2, og § 339, stk. 3, i sel-
skabsloven henvises der til kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud. § 70, stk. 2, 2. pkt., i sel-
skabsloven vedrører prisfastsættelse ved indløsning af mino-
ritetsaktionærer ved overtagelsestilbud gennemført efter ka-
pitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v.§ 184, stk. 1, i selska-
bsloven fastsætter, at aktieselskaber omfattet af kapitel 8 i
lov om værdipapirhandel m.v. ikke må foretage udlodning
af selskabets midler de første 12 måneder. § 339, stk. 3, i
selskabsloven vedrører generalforsamlingens godkendelse af
overtagelsestilbud.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Bestemmelsen i kapital 8 i lov om ka-
pitalmarkeder svarer til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel
m.v. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i overens-
stemmelse hermed.
Til nr. 7 (§ 71, stk. 1, § 104, stk. 2, § 139 a, stk. 1, § 239, stk.
5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4 og § 294, stk. 4, i selskabslo-
ven)
I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, § 139 a, stk. 1, § 239, stk. 5, §
257, stk. 5, § 274, stk. 4 og § 294, stk. 4, i selskabsloven står
der i dag »EU/EØS-land«.
109
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til
lov om kapitalmarkeder, at formuleringen »i lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område« skal forstås såle-
des, at den i princippet omfatter en hvilken som helst aftale,
som EU indgår med et tredjeland, og som omfatter finansiel-
le tjenesteydelser. Formuleringen »i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område« kan omfatte en brede-
re gruppe af lande end betegnelsen »EU/EØS-land«.
EU har dog på nuværende tidspunkt kun en sådan aftale,
nemlig aftalen om Det Europæiske og Økonomiske Samar-
bejdsområde (EØS), der ud over EU-landene i dag omfatter
Norge, Island og Liechtenstein.
Det foreslås derfor, som konsekvens af forslag til lov om ka-
pitalmarkeder, at selskabsloven ændres i overensstemmelse
med den foreslåede formulering i forslag til lov om kapital-
markeder, for så vidt angår § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, § 139
a, stk. 1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4 og § 294,
stk. 4, i selskabsloven, da den bredere formulering er rele-
vant.
Øvrige bestemmelser i selskabsloven, der indeholder en
henvisning til EU/EØS-land skal ikke ændres, da ændringen
alene skal gælde for bestemmelser, der henviser til det regu-
lerede marked.
Til nr. 8 (§ 71, stk. 1, i selskabsloven)
I den gældende regel i § 71, stk. 1, i selskabsloven, hvoraf
erhvervelse af aktier i et kapitalselskab, der har en eller flere
aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land, bl.a. medfører tilbudspligt efter § 31, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Bestemmelsen i § 45, i lov om kapital-
markeder svarer til § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i overens-
stemmelse hermed.
Til nr. 9 (§ 76, stk. 5, § 338, § 339, stk. 5 og 6, § 340, stk. 3,
§ 352, stk. 2, og § 353 i selskabsloven)
I § 76, stk. 5, § 338, § 339, stk. 5 og 6, § 340, stk. 3, § 352,
stk. 2, og § 353 i selskabsloven står der i dag »EU- eller
EØS-land«.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslag til
lov om kapitalmarkeder, at formuleringen »i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område« skal forstås således,
at den i princippet omfatter en hvilken som helst aftale, som
EU indgår med et tredjeland, og som omfatter finansielle
tjeneste ydelser. Formuleringen »i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område« kan omfatte en brede-
re gruppe af lande end betegnelsen »EU- eller EØS-land«.
EU har på nuværende tidspunkt kun en sådan aftale, nemlig
aftalen om Det Europæiske og Økonomiske Samarbejdsom-
råde (EØS), der ud over EU-landene i dag omfatter Norge,
Island og Liechtenstein.
Det foreslås derfor, som konsekvens af forslaget til lov om
kapitalmarkeder, at selskabsloven ændres i overensstemmel-
se med den foreslåede formulering i forslag til lov om kapi-
talmarkeder, for så vidt angår § 76, stk. 5, § 338, § 339, stk.
5 og 6, § 340, stk. 3, § 352, stk. 2, og § 353 i selskabsloven,
da den bredere formulering er relevant.
Øvrige bestemmelser i selskabsloven, der indeholder en
henvisning til EU/EØS-land skal ikke ændres, da ændringen
alene skal gælde for bestemmelser, der henviser til det regu-
lerede marked.
Til nr. 10 (§ 146, stk. 2, i selskabsloven)
I den gældende bestemmelse i § 146, stk. 2, i selskabsloven
skal en generalforsamlingsvalgt revisor i selskaber, der har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, hur-
tigst muligt give meddelelse om sin fratræden til markedet
efter reglerne i lov om værdipapirhandel m.v.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Det foreslås derfor at ændre henvis-
ningen i overensstemmelse hermed uden materiel ændring
af reglerne.
Til nr. 11 (§ 184, stk. 2, i selskabsloven)
I den gældende bestemmelse i § 184, stk. 2, i selskabsloven
henvises det til reglerne i lov om værdipapirhandel m.v.,
idet udlodning kan ske, hvis tilbudsgiveren har oplyst om
udlodningen og de nærmere vilkår herfor i det tilbudsdoku-
ment, der skal udarbejdes i henhold til reglerne herom i lov
om værdipapirhandel m.v.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Det foreslås derfor at ændre henvis-
ningen i overensstemmelse hermed.
Til nr. 12 (overskriften til kapitel 18 og § 338, § 339, stk. 6,
og § 340, stk. 3, i selskabsloven)
110
I overskriften til kapitel 18 og § 338, § 339, stk. 6, og § 340,
stk. 3, henvises der til aktier optaget til handel på et regule-
ret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
I forbindelse med at lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
ophævet og erstattet med lov om kapitalmarkeder, og da
overtagelsestilbud alene finder anvendelse for det regulerede
marked, foreslås det, at multilateral handelsfacilitet udgår af
overskriften til kapitel 18, § 338, § 339, stk. 6, og § 340, stk.
3, som konsekvens heraf.
Forpligtelser efter selskabslovens kapitel 18 begrænses der-
for alene til regulerede markeder.
Til nr. 13 (§ 339, stk. 1, i selskabsloven)
I den gældende § 339, stk. 1, i selskabsloven henvises der til
kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelsestil-
bud. Bestemmelsen vedrører særlig inddragelse af general-
forsamlingen.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Bestemmelsen i kapital 8 i lov om ka-
pitalmarkeder svarer til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel
m.v. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i overens-
stemmelse hermed.
Til nr. 14 (§ 340, stk. 1, i selskabsloven)
I den gældende § 340, stk. 1, i selskabsloven henvises der til
kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelsestil-
bud. Bestemmelsen vedrører suspension af særlige rettighe-
der.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Bestemmelsen i kapital 8 i lov om ka-
pitalmarkeder svarer til kapitel 8 i lov om værdipapirhandel
m.v. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i overens-
stemmelse hermed.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 41, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde)
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v. der samti-
dig foreslås ophævet.
Formuleringen »i lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område« skal forstås således, at den i princippet om-
fatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår med et
tredjeland, og som omfatter finansielle tjeneste ydelser.
EU har på nuværende tidspunkt kun en sådan aftale, nemlig
aftalen om Det Europæiske og Økonomiske Samarbejdsom-
råde (EØS), der ud over EU-landene i dag omfatter Norge,
Island og Liechtenstein.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virk-
somheder)
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v. der samti-
dig foreslås ophævet.
Formuleringen »i lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område« skal forstås således, at den i princippet om-
fatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår med et
tredjeland, og som omfatter finansielle tjeneste ydelser.
EU har på nuværende tidspunkt kun en sådan aftale, nemlig
aftalen om Det Europæiske og Økonomiske Samarbejdsom-
råde (EØS), der ud over EU-landene i dag omfatter Norge,
Island og Liechtenstein.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 159 a i årsregnskabsloven)
Den gældende § 159 a i årsregnskabsloven regulerer kon-
trollen med års- og delårsrapporter for ikke finansielle virk-
somheder, som har værdipapirer optaget til handel på et re-
guleret marked i et EU/EØS-land m.v.
Det foreslås at nyaffatte § 159 a. Den nyaffattede bestem-
melse indeholder alene præciseringer af den gældende be-
stemmelse og konsekvensændringer som følge af lovforsla-
get og det parallelt fremsatte forslag til lov om kapitalmar-
keder.
Den foreslåede bestemmelse i § 159 a, stk. 1, 1. pkt., videre-
fører, med en enkelt præcision, den gældende bestemmelse i
§ 159 a, stk. 1, 1. pkt. Ifølge den foreslåede bestemmelse i §
159 a, stk. 1, 1. pkt., skal Finanstilsynet kontrollere, at virk-
somheder med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land
m.v., overholder de standarder og regler, der nævnes i be-
stemmelsen stk. 2 og stk. 3, for finansiel information i års-
rapporter og delårsrapporter. Det foreslås således præciseret,
at kontrollen alene vedrører udstedere, der har hjemsted i
Danmark. Den foreslåede ændring i § 159 a, stk. 1, 2. pkt.,
er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmarkeder, der
erstatter lov om værdipapirhandel m.v., som samtidig fore-
slås ophævet. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i
111
overensstemmelse hermed. Det følger af bestemmelsen, at
Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved behand-
lingen af sager, der vedrører virksomheder omfattet af års-
regnskabsloven. Finanstilsynet udøver således regnskabs-
kontrollen med finansielle udstedere, mens Erhvervsstyrel-
sen udøver regnskabskontrollen med ikke-finansielle udste-
dere.
Ifølge den gældende § 159 a, stk. 1, 3. pkt., påser Finanstil-
synets bestyrelse overholdelsen af 1. pkt. med de kompeten-
cer bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel
virksomhed. Bestemmelsen er ikke foreslået videreført, idet
det findes mest hensigtsmæssigt, at § 159 a alene beskriver
Erhvervsstyrelsens beføjelser i forhold til regnskabskontrol-
len. Beføjelserne for Finanstilsynets bestyrelse fremgår af §
345 af lov om finansiel virksomhed. Alle principielle sager
vedrørende håndhævelse af reglerne om finansiel informati-
on og alle sager, hvor afgørelsen indebærer påbud om strak-
soffentliggørelse, skal forelægges for Finanstilsynets besty-
relse.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 159 a, stk. 2, påser
kontrolmyndigheden efter stk. 1, at årsrapporter og delårs-
rapporter aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse
D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land m.v., overholder reglerne for fi-
nansiel information i de internationale regnskabsstandarder,
jf. Rådets forordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder og denne lovs § 137 samt regler i eller fast-
sat i henhold til denne lov. Erhvervsstyrelsens kontrol om-
fatter således også kontrol med overholdelse af reglerne om
rapportering af visse ikke-finansielle oplysninger, f.eks. rap-
portering om samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens regler
herom.
Den gældende bestemmelse i § 159 a, stk. 2, foreslås videre-
ført i den foreslåede § 159 a, stk. 2, idet der i stedet for en
henvisning til kontrolmyndigheden efter stk. 1 henvises di-
rekte til Erhvervsstyrelsen, idet kun Erhvervsstyrelsen udfø-
rer regnskabskontrol med virksomheder, som har værdipapi-
rer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land m.v., og som er omfattet af årsregnskabsloven.
Ifølge § 159 a, stk. 2, udfører Erhvervsstyrelsen regnskabs-
kontrol med udstedere omfattet af årsregnskabsloven. Det
regelsæt, som Erhvervsstyrelsen påser overholdelsen af i
denne forbindelse, er de internationale regnskabsstandarder,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1606/2002
af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabs-
standarder, årsregnskabsloven og regler fastsat i medfør af
årsregnskabsloven.
Erhvervsstyrelsen påser således regeloverholdelsen i den
samlede årsrapport, herunder også overholdelsen af de inter-
nationale regnskabsstandarder, uanset om den børsnoterede
virksomhed følger disse frivilligt eller af pligt. Erhvervssty-
relsen påser endvidere overholdelsen af regler vedrørende
udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomhe-
der omfattet af regnskabsklasse D, der udstedes i medfør af
årsregnskabslovens § 134 a, stk. 1. Reglerne er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 559 af 1. juni 2016 om udarbejdelse af de-
lårsrapporter for virksomheder, der har værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er
omfattet af årsregnskabsloven (Delårsrapportbekendtgørel-
sen).
De gældende bestemmelser i § 159 a, stk. 3 og 4, foreslås
videreført uden ændringer i de foreslåede § 159 a, stk. 3 og
4.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 159 a, stk. 3, omfatter
kontrollen efter stk. 1 ligeledes årsrapporter og delårsrappor-
ter udarbejdet af virksomheder omfattet af regnskabsklasse
A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land m.v., når årsrapporten eller de-
lårsrapporten ikke udelukkende anvendes til virksomhedens
eget brug, jf. § 3, stk. 2. Hvis en virksomhed, som er omfat-
tet af regnskabsklasse A, har aflagt en sådan årsrapport, på-
ser Erhvervsstyrelsen, at årsrapporten i det mindste overhol-
der reglerne for virksomheder omfattet af regnskabsklasse
A, jf. de gældende bestemmelser i lovens § 3, stk. 2, jf. § 7,
stk. 1, nr. 1. Har virksomheden i stedet for valgt at følge alle
eller nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse – regn-
skabsklasse B, C eller D – skal Erhvervsstyrelsen påse, at
disse regler er overholdt, jf. § 7, stk. 6. I denne forbindelse
bemærkes, at årsrapporter, der frivilligt udarbejdes af børs-
noterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, ikke
skal indsendes til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen. Hvis
en sådan årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen, vil den
ikke blive offentliggjort.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 159 a, stk. 4, omfatter
kontrollen efter stk. 1 ikke overholdelse af indsendelsesfri-
ster m.v. med henblik på offentliggørelse i Erhvervsstyrel-
sen. Denne kontrol udføres dog ligeledes af Erhvervsstyrel-
sen, men med hjemmel i den gældende bestemmelse i lo-
vens § 150.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 159 a, stk. 5, 1. pkt.,
udøver kontrolmyndigheden efter stk. 1 de beføjelser, der er
tillagt Erhvervsstyrelsen i §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr.
2 og 3, og stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. Bestemmelsen foreslås videreført i § 159 a, stk. 5, 1.
pkt., idet der i stedet for henvisningen til kontrolmyndighe-
den efter stk. 1 henvises til Erhvervsstyrelsens, da bestem-
melsen alene omhandler kontrol udført af Erhvervsstyrelsen.
Herudover foreslås det, at der som konsekvens af den fore-
slåede ophævelse af lov om værdipapirhandel m.v., i stedet
for henvises til de relevante bestemmelser i den foreslåede
lov om kapitalmarkeder.
112
Erhvervsstyrelsen kan således i medfør af årsregnskabslo-
vens § 160 af virksomheden, dennes ledelse eller dens revi-
sor forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kon-
statere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale
regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med stan-
darderne, jf. § 137.
Desuden kan Erhvervsstyrelsen – for at sikre, at de i § 159 a
nævnte regler og standarder overholdes, 1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og 3) påbyde, at fejl skal rettes, og at
overtrædelser skal bringes til ophør, jf. årsregnskabslovens §
161.
Erhvervsstyrelsen kan endvidere i medfør af § 162, stk. 1,
nr. 2 og 3, og stk. 2, pålægge medlemmerne af den børsnote-
rede virksomheds bestyrelse, direktion eller lignende an-
svarligt organ samt revisor tvangsbøder, hvis de undlader at
efterkomme en anmodning om oplysninger fra Erhvervssty-
relsen i henhold til § 160 eller et påbud givet af styrelsen i
henhold til § 161, nr. 3.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 159 a, stk. 5, 2. pkt.,
udøver kontrolmyndigheden de beføjelser, der er tillagt Fi-
nanstilsynet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Bestemmelsen foreslås videreført i den foreslåede § 159, stk.
5, 2. pkt., idet det i stedet for en henvisning til kontrolmyn-
digheden efter stk. 1 foreslås, at der henvises direkte til Er-
hvervsstyrelsen. Endvidere foreslås det, som en konsekvens
af forslag til lov om kapitalmarkeder, der erstatter lov om
værdipapirhandel m.v., at ændre henvisningen i overens-
stemmelse hermed.
Den gældende bestemmelse i § 159 a, stk. 6, 1. pkt. foreslås
videreført, idet henvisningen til kontrolmyndigheden, jf. stk.
1, ændres til en henvisning til Erhvervsstyrelsen, idet be-
stemmelsen alene omfatter kontrol udført af Erhvervsstyrel-
sen. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrel-
sen, hvis en virksomhed med hjemsted i Danmark, som har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land m.v. ikke overholder sine forpligtelser efter
denne lov, give virksomheden påbud om at ændre forholdet,
herunder påbud om at offentliggøre ændrede eller supple-
rende oplysninger.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 159 a, stk. 6, 2. pkt.,
kan kontrolmyndigheden, hvis det skønnes hensigtsmæssigt,
selv offentliggøre de pågældende oplysninger eller offentlig-
gøre påbuddet, som omtalt i § 159 a, stk. 6, 1. pkt. Bestem-
melsen foreslås ophævet, da Finanstilsynet efter den gæl-
dende bestemmelse i § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v.
har pligt til at offentliggøre reaktioner meddelt i regnskabs-
kontrolsager. Bestemmelsen er foreslået videreført i § 234 i
lov om kapitalmarkeder. Det er således ikke længere blot en
mulighed at offentliggøre reaktioner i regnskabskontrolsager
vedrørende børsnoterede virksomheder, men derimod en
pligt.
De gældende bestemmelser i § 159 a, stk. 6, 3. og 4. pkt.,
foreslås videreført, dog med ændrede henvisninger, idet det
foreslås, at der henvises til de bestemmelser i den foreslåede
lov om kapitalmarkeder, der svarer til de bestemmelser i lov
om værdipapirhandel, som foreslås ophævet. Endvidere
foreslås det, at § 159 a, stk. 6, 3. pkt., omformuleres, så det
klart fremgår, at det er Finanstilsynet, der har kompetence til
at suspendere og slette værdipapirer fra optagelse til handel
på et reguleret marked.
De gældende bestemmelser i § 159 a, stk. 7 og 8, omhand-
ler, at tvangsbøder tilfalder statskassen, og at tvangsbøder
kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og at re-
stanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav, Bestem-
melserne foreslås ophævet. Bestemmelserne blev indsat ved
lov nr. 516 af 17/6 2008. Det fremgår af bemærkningerne, at
de svarede til årsregnskabsloven § 162, stk. 3 og 4. Ved lov
nr. 1336 af 19/12 2008 blev § 162, stk. 4, ophævet og § 162,
stk. 3, blev ændret til ”Tvangsbøder tilfalder statskassen”.
Til nr. 2 (§ 163, stk. 4, i årsregnskabsloven)
Ifølge den gældende § 163, stk. 4, i årsregnskabsloven kan
afgørelser truffet i medfør af årsregnskabslovens § 159 a, jf.
§ 88, stk. 1, i den gældende lov om værdipapirhandel m.v.,
med undtagelse af afgørelser efter § 160, jf. § 159 a, stk. 5,
indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslås, at henvisningen til lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, så der i stedet for henvises til § 232, stk. 3, jf.
stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, som med mindre sproglige
tilpasninger viderefører § 88, stk. 1 og 2, i lov om værdipa-
pirhandelsloven.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a, i lov om godkendte revi-
sorer og revisionsvirksomheder (revisorloven))
Den gældende § 1 a er en definitionsbestemmelse. Ifølge be-
stemmelsen forstås virksomheder af interesse for offentlig-
heden bl.a. ved i punkt a at være virksomheder, som har ka-
pitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer op-
taget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.
Det foreslås med ændringen, at rette en slåfejl i ordet værdi-
papirer, som er sket i forbindelse med affattelsen af § 1 a i
lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og
forskellige andre love. Ændringen har ingen materiel konse-
kvens.
113
Endvidere foreslås formuleringen i et EU-land eller et EØS-
land ændret til i lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område. Formuleringen skal forstås således, at den i princip-
pet omfatter en hvilken som helst aftale, som EU indgår
med et tredjeland, og som omfatter finansielle tjeneste ydel-
ser.
EU har på nuværende tidspunkt kun en sådan aftale, nemlig
aftalen om Det Europæiske og Økonomiske Samarbejdsom-
råde (EØS), der ud over EU-landene i dag omfatter Norge,
Island og Liechtenstein.
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet. Der er ikke tiltænkt nogen materiel
ændring af bestemmelsen.
Til § 15
Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om Erhvervsankenævnet)
Forslaget er en konsekvens af forslag til lov om kapitalmar-
keder, der erstatter lov om værdipapirhandel m.v., der samti-
dig foreslås ophævet.
Til § 16
Til nr. 1 (Overalt i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning)
Forslaget er en konsekvens af, at den hidtidige definition af
værdipapirer foreslås ændret med den nye lov om kapital-
markeder. De i dag i loven omtalte værdipapirer vil frem-
adrettet falde under den nye definition af finansielle instru-
menter i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 2 (§ 11, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning)
Forslaget er en konsekvens af ændringen med den foreslåe-
de lov om kapitalmarkeder, hvor begrebet »værdipapirer«
ændres til »finansielle instrumenter«. Med dette forslag
foretages denne ændring tilsvarende i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning.
Til § 17
Til nr. 1 (§ 305 i søloven)
Forslaget er en konsekvens af, at den hidtidige definition af
værdipapirer foreslås ændret med den nye lov om kapital-
markeder. De i dag i loven omtalte værdipapirer vil frem-
adrettet falder under den nye definition af finansielle instru-
menter i lov om kapitalmarkeder.
Til § 18
Til nr. 1 og 2 (§ 526, stk. 3, og § 526, stk. 4, 3. pkt., i rets-
plejeloven)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
get om ophævelse af lov om værdipapirhandel m.v., som
foreslås erstattet af en ny lov om kapitalmarkeder.
I den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 526, stk. 3
og stk. 4, 3. pkt., henvises der til § 59, stk. 2, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., som indeholder definitionen af et fonds-
aktiv.
Lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ophævet og erstattet
af lov om kapitalmarkeder. Der foreslås derfor en konse-
kvensændring af henvisningen til lovens titel, således at lov
om værdipapirhandel m.v. ændres til lov om kapitalmarke-
der.
Begrebet fondsaktiv vil fortsat gælde i lov om kapitalmarke-
der, men definitionen af et fondsaktiv flyttes fra § 59, stk. 2,
i lov om værdipapirhandel m.v., til § 3, nr. 34, i lov om ka-
pitalmarkeder. Der foreslås derfor en konsekvensændring af
henvisningen til den bestemmelse, som indeholder definitio-
nen af et fondsaktiv, således at henvisningen til § 59, stk. 2,
ændres til § 3, nr. 34.
Til nr. 3 og 4 (§ 538, stk. 1, 2. pkt., og § 557, 1. pkt., i rets-
plejeloven)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
get om ophævelse af lov om værdipapirhandel m.v., som
foreslås erstattet af en ny lov om kapitalmarkeder.
I de gældende bestemmelser i retsplejelovens § 538 a, stk. 1,
2. pkt., og § 557, 1. og 2. pkt., henvises der til værdipapirer,
og i § 538 a, stk. 1, og § 557, 1. pkt., henvises der til den
gældende bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v., som
indeholder definitionen af værdipapirer.
I den foreslåede lov om kapitalmarkeder erstattes begrebet
værdipapirer af begrebet finansielle instrumenter, og defini-
tionen af finansielle instrumenter flyttes til § 4 i lov om ka-
pitalmarkeder. Der foreslås derfor en konsekvensændring,
således at ordet værdipapirer ændres til finansielle instru-
menter, og at henvisningen til bestemmelsen, som indehol-
der definitionen af værdipapirer, ændres fra § 2 til § 4 i lo-
ven.
I de gældende bestemmelser i retsplejelovens § 538 a, stk. 1,
2. pkt., og § 557, 2. pkt., fremgår det også, at værdipapirer,
114
som har kurs på et dansk eller udenlandsk reguleret marked,
sælges gennem en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Begrebet værdipapirhandler erstattes i den foreslåede lov
om kapitalmarkeder af begrebet fondsmæglerselskab. Ved
definitionen af et fondsmæglerselskab henvises der i den
foreslåede lov om kapitalmarkeder til § 5, stk. 1, nr. 1, litra
c, i lov om finansiel virksomhed. Der foreslås derfor en kon-
sekvensændring, således at der også i retsplejeloven i stedet
henvises til den relevante bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed.
Til § 19
Til nr. 1 (§ 25, stk. 3, nr. 6, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om kapital-
markeder, hvorefter den gældende § 57 a i lov om værdipa-
pirhandel m.v. erstattes af det foreslåede kapitel 32 i lov om
kapitalmarkeder.
Til nr. 2 (§ 31, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om kapital-
markeder, hvorefter den nuværende definition af insolvens-
behandling, der fremgår af § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v., erstattes af det foreslåede § 5, nr. 7, i
lov om kapitalmarkeder.
Den gældende lov om værdipapirhandel m.v. indeholder ik-
ke en definition af »fyldestgørelsesgrund«, som er et begreb
fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6.
juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, hvor-
for § 31, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder ikke indeholder en henvisning her-
til. Det foreslåede § 5, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder ind-
sætter en definition af »fyldestgørelsesgrund« i lov om kapi-
talmarkeder, hvorfor der ligeledes foreslås indsat en henvis-
ning hertil i § 31, stk. 1, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder. Der er ikke tilsigtet
en materiel ændring af bestemmelsen.
Til nr. 3 (§ 36, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om kapital-
markeder, hvorefter det gældende kapitel 18 a i lov om vær-
dipapirhandel m.v. erstattes af det foreslåede kapitel 36 i lov
om kapitalmarkeder.
Til nr. 4 (§ 40, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om kapital-
markeder, hvorefter den gældende § 57 c i lov om værdipa-
pirhandel m.v. erstattes af den foreslåede § 166 i lov om ka-
pitalmarkeder, og den gældende § 57 b i lov om værdipapir-
handel m.v. erstattes af de foreslåede §§ 167-169 i lov om
kapitalmarkeder. Der er således ikke tale om indholdsmæs-
sige ændringer.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at en overdragelse eller
en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. § 40, stk. 1, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder, ikke i sig selv kan indebære en tilbagekaldelse af en
overførselsordre i strid med den foreslåede § 166 i lov om
kapitalmarkeder, og kan ikke ændre eller hindre gennemfø-
relsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. den foreslå-
ede § 166 i lov om kapitalmarkeder, eller beskyttelsen af
sikkerhedsstillelse, jf. de foreslåede §§ 167-169 i lov om ka-
pitalmarkeder.
Det indebærer, at afgivne ordrer, der er endeligt indgået i et
system, men endnu ikke er afviklet, ikke kan tilbagekaldes
af Finansiel Stabilitet, men at sådanne endeligt indgåede or-
drer skal nettes og gennemføres, jf. den foreslåede § 166 i
lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 5 (§ 43, stk. 1, nr. 3, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
lov om værdipapirhandel m.v., der foreslås erstattet af lov
om kapitalmarkeder.
Til nr. 6 (§ 47, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om kapital-
markeder, hvorefter det gældende kapitel 8 i lov om værdi-
papirhandel m.v. erstattes af det foreslåede kapitel 8 i lov
om kapitalmarkeder.
Til nr. 7 (§ 47, stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder)
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
lov om værdipapirhandel m.v., der foreslås erstattet af lov
om kapitalmarkeder.
Til § 20
Til nr. 1 (§ 169 i straffeloven)
Det følger af straffelovens § 169, at den, som forfærdiger,
indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr
frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til
almindeligt omløb bestemt værdipapir, straffes med bøde.
115
Under fællesbegrebet værdipapirer opregnes i lov om værdi-
papirhandel m.v. de instrumenter, der er omfattet af lovens
anvendelsesområde. Det gældende værdipapirbegreb adskil-
ler sig fra terminologien i lov om finansiel virksomhed. Der-
udover adskiller det sig fra terminologien i MiFID I, som er
videreført i MiFID II og MiFIR, hvor de instrumenter, der er
omfattet af EU-retsakternes anvendelsesområde, er samlet
under fællesbegrebet finansielle instrumenter.
Idet begrebsanvendelsen i MiFID II vil blive anvendt i en
lang række sekundære EU-retsakter med direkte anvendelse
i dansk ret, vurderes der at være behov for at samordne ter-
minologien anvendt i MiFID II med terminologien i lov om
kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed.
Lov om kapitalmarkeder nyaffatter således opregningen af
instrumenter omfattet af lovens anvendelsesområde under
fællesbetegnelsen finansielle instrumenter. Som en følge he-
raf ændres terminologien i lov om finansiel virksomhed, så-
dan at denne svarer til terminologien i lov om kapitalmarke-
der.
På den baggrund foreslås det at ændre straffelovens § 169
således, at det fremover vil være strafbart at forfærdige, ind-
føre eller udsprede genstande, som ved form og udstyr frem-
byder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til al-
mindeligt omløb bestemt finansielt instrument.
Det vurderes, at det for fuldt ud at sikre, at straffelovens §
169 fremover finder anvendelse på alle tilfælde af forfærdig-
else, indførelse eller udspredelse af genstande, som ved
form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med både
værdipapirer og andre finansielle instrumenter, er nødven-
digt at foretage den foreslåede ændring af bestemmelsen, så-
ledes at betegnelsen »værdipapir« erstattes af den bredere
betegnelse »finansielt instrument«.
Ved »finansielt instrument« forstås i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II de i bilag I, liste C, anfør-
te instrumenter.
Til nr. 2 (§ 296, stk. 1, nr. 1, i straffeloven)
Det følger af straffelovens § 296, stk. 1, nr. 1, at den, som
udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved
prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver kan påvirkes
væsentligt, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 366 af 24. maj 2005
om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelses-
kriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juri-
diske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spille-
kasinoer m.v.). Med lovændringen blev det bemærket, at
»værdipapirer« skal forstås på samme måde som i den til
enhver tid gældende værdipapirhandelslov, jf. de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 5, i lovforslag nr. L 11 af 23. fe-
bruar 2005.
Under fællesbegrebet værdipapirer opregnes i lov om værdi-
papirhandel m.v. de instrumenter, der er omfattet af lovens
anvendelsesområde. Det gældende værdipapirbegreb adskil-
ler sig fra terminologien i lov om finansiel virksomhed. Der-
udover adskiller det sig fra terminologien i MiFID I, som er
videreført i MiFID II og MiFIR, hvor de instrumenter, der er
omfattet af EU-retsakternes anvendelsesområde, er samlet
under fællesbegrebet finansielle instrumenter.
Idet begrebsanvendelsen i MiFID II vil blive anvendt i en
lang række sekundære EU-retsakter med direkte anvendelse
i dansk ret, vurderes der at være behov for at samordne ter-
minologien anvendt i MiFID II med terminologien i lov om
kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed.
Lov om kapitalmarkeder nyaffatter således opregningen af
instrumenter omfattet af lovens anvendelsesområde under
fællesbetegnelsen finansielle instrumenter. Som en følge he-
raf ændres terminologien i lov om finansiel virksomhed, så-
dan at denne svarer til terminologien i lov om kapitalmarke-
der.
På den baggrund foreslås det at ændre straffelovens § 296,
stk. 1, nr. 1, således, at det fremover vil være strafbart at ud-
sprede urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved pri-
sen på finansielle instrumenter eller tilsvarende aktiver kan
påvirkes væsentligt.
Hensigten med den foreslåede ændring af bestemmelsen er
at bringe dansk ret i overensstemmelse med MiFID II, her-
under direktivets anvendelse af den bredere betegnelse »fi-
nansielle instrumenter«.
Ved »finansielle instrumenter« forstås i overensstemmelse
med artikel 4, stk. 1, nr. 15, i MiFID II de i bilag I, liste C,
anførte instrumenter.
Til § 21
Til nr. 1 (§ 1, nr. 43 og 46, i lov nr. 403 af 28. april 2014)
Med § 1, nr. 43, i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages en
ændring i § 361, stk. 1, nr. 19, i lov om finansiel virksom-
hed, som i dag er § 361, stk. 1, nr. 18. Bestemmelsen vedrø-
rer afgiftsbetaling for organisationer med et almennyttigt
formål, som anmoder om optagelse i et register for almen-
nyttige organisationer, som kan modtage pengeoverførsler
på op til 150 euro uden oplysningskrav i forbindelse med
pengeoverførsler. I medfør af § 22 i lov nr. 403 af 28. april
116
2014, træder ændringen først i kraft på et tidspunkt fastsat af
erhvervsministeren. Dette er endnu ikke sket.
§ 361, stk. 1, nr. 19, foreslås ophævet i § 75 i lovforslag nr.
41 om forslag til Lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som er fremsat
den 13. oktober 2016. § 1, nr. 43, i lov nr. 403 af 28. april
2014, er derfor ikke længere relevant og foreslås ophævet.
Med § 1, nr. 46, i lov nr. 403 af 28. april 2014, ophæves det
nummer i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som
vedrører afgiftsbetaling for godkendte udenlandske clearing-
centraler. I medfør af § 22 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
træder ophævelsen først i kraft på et tidspunkt fastsat af er-
hvervsministeren. Dette er endnu ikke sket.
Ophævelsen af nummeret på et tidspunkt fastsat af ministe-
ren i lov nr. 403 af 28. april 2014 var udtryk for en lovtek-
nisk øvelse foranlediget af en i samme lov indeholdt nyaf-
fattelse af § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor-
ved nummereringen i bestemmelsen blev ændret. Den i lov
nr. 403 af 28. april 2014 foretagne ophævelse af nummeret
var således en videreførelse af § 197, nr. 8, jf. § 192, stk. 3, i
lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som ligeledes var udtryk for en lov-
teknisk øvelse foranlediget af en ændring af nummereringen
i § 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ophævelsen af nummeret i lov nr. 598 af 12. juni 2013 var
en videreførelse af § 2, nr. 4, jf. § 17, stk. 4, i lov nr. 1287 af
19. december 2012, hvorved § 8 a i lov om værdipapirhan-
del m.v. vedrørende udenlandske clearingcentraler blev op-
hævet, hvorfor den tilhørende afgiftsbestemmelse ligeledes
skulle ophæves. Såvel ophævelsen af § 8 a og den tilhørende
afgiftsbestemmelse skulle i medfør af lovens § 17, stk. 4,
ophæves på et af ministeren fastsat tidspunkt. Denne ophæ-
velse er gennemført for § 8 a ved bekendtgørelse nr. 529 af
28. maj 2011, mens den tilhørende afgiftsbestemmelse ved
en fejl endnu ikke er blevet ophævet. Fejlen rettes i forbin-
delse med dette lovforslags nyaffattelse af § 361, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 88, hvor-
ved § 1, nr. 46, i lov nr. 403 af 28. april 2014, overflødiggø-
res og derfor foreslås ophævet.
Til § 22
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 3. januar
2018, jf. dog stk. 2. Medlemslandene skal senest den 3. ja-
nuar 2018 anvende love m.v., der er nødvendige for at efter-
komme MiFID II.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli
2017.
Baggrunden for den foreslåede ikrafttrædelsesdato er, at §§
46 a og 46 b i lov om finansiel virksomhed, der blev vedta-
get ved lov nr. 632 af 8. juni 2016, træder i kraft den 1. juli
2017.
Reglerne skal gælde både for værdipapirhandlere, der leve-
rer uafhængig investeringsrådgivning og porteføljepleje her
i landet på baggrund af en dansk tilladelse hertil og gennem
en filial af en virksomhed, der er meddelt en sådan tilladelse
i et andet EU/EØS-land m.v. De bør derfor også træde i
kraft på samme tidspunkt.
Med stk. 3 foreslås, at virksomheder, der i dag udbyder in-
vesteringsrådgivning til kunder i andre EU/EØS-lande m.v.,
får mulighed for fortsat at betjene disse kunder i henhold til
de indgåede aftaler. Virksomhederne må derimod ikke frem-
adrettet markedsføre deres ydelser i de pågældende lande el-
ler indgå nye kundeforhold.
Investeringsrådgivere har efter den gældende regulering i af-
snit X a i lov om finansiel virksomhed mulighed for at udø-
ve investeringsrådgivning i andre EU/EØS-lande m.v., jf. §
343 f i lov om finansiel virksomhed. Denne mulighed bort-
falder samtidig med overflytningen af reguleringen til lov
om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf. afsnit
2.4. i de almindelige bemærkninger, fordi den tilladelse,
som investeringsrådgivere fremadrettet vil have, er en natio-
nal tilladelse i medfør af artikel 3 i MiFID II.
Da der i dag er investeringsrådgivere, som er notificeret til
at udbyde investeringsrådgivning som grænseoverskridende
tjenesteyder, er der behov for at indføre en overgangsord-
ning for disse virksomheder.
Med stk. 4 foreslås det, at § 77 e i lov om finansiel virksom-
hed, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 65-67, §
7 b i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, som foreslås affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 16, og § 22 a i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., som foreslås affattet ved lovforslagets §
5, nr. 7, finder anvendelse på aftaler om aflønning mellem
en virksomhed omfattet af en af de anførte bestemmelser og
en ansat, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornys
efter lovens ikrafttræden. Kravet finder således ikke anven-
delse på aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og
som ikke efter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Overgangsordningen omfatter ikke aftaler om variabel af-
lønning af ansatte, der er omfattet af det gældende forbud
mod at modtage variable løndele, der er afhængig af salgs-
mål, i § 77 e, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, da det forbud ikke er nyt.
Det foreslås i stk. 5, at de bekendtgørelser og forskrifter, der
er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel
117
virksomhed, som foreslås ophævet ved lovforlagets § 1, nr.
59, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves. § 71,
stk. 2, ophæves af lovtekniske årsager og foreslås videreført
med ændringer i § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovforslagets § 1, nr. 60.
Det gælder bl.a. bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v., der regulerer
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber og bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om le-
delse og styring af forsikringsselskaber m.v., der regulerer
skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber for-
bliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Det foreslås i stk. 6, at de bekendtgørelser og forskrifter, der
er udstedt med hjemmel i bestemmelser i afsnit X a i lov om
finansiel virksomhed, som foreslås ophævet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 79, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæ-
ves.
Det opfatter bl.a. bekendtgørelsen nr. 1228 af 31. oktober
2010 om investeringsrådgiveres ansvarsforsikring, som såle-
des forbliver i kraft, indtil den ophæves eller erstattes af reg-
ler fastsat i medfør af lov om finansielle rådgivere, investe-
ringsrådgivere og boligkreditformidlere. Det forventes, at
der udstedes en ny bekendtgørelse om ansvarsforsikringssik-
ringer med hjemmel i § 3, stk. 5, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere. Bekendtgørelse nr. 1228 af
31. oktober 2010 om investeringsrådgiveres ansvarsforsik-
ring er udstedt med hjemmel i § 343 c, stk. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed, som foreslås ophævet ved lovforslagets
§ 1, nr. 79.
Til § 23
Den foreslåede § 24 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gælder
for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Lov om Erhvervsankenævn gælder ikke for Færøerne. Sags-
området er overgået til færøsk kompetence ved løgtingslóg
nr. 17 frá 8. mai 2008 um Vinnukærunevnd, der i § 8 stk. 2,
ophæver lov nr. 858 af 23. december 1987 om Industrimini-
steriets Erhvervsankenævn. Der gælder tillige kunngerð nr.
78 frá 28. august 2008 um Vinnukærunevnd, der i § 16, stk.
2, ophæver bekendtgørelse nr. 1154 af 18.12.1994 om Er-
hvervsministeriets Erhvervsankenævn.
Den foreslåede ændring af lov om Erhvervsankenævn, jf.
lovforslagets § 16, gælder direkte for Grønland. Det fremgår
af Statsministeriets cirkulære nr. 176 af 19. oktober 1954, at
det som følge af den ved grundlovsrevisionen i 1953 (grund-
lovens § 1) gennemførte ændring i Grønlands statsretlige
stilling må antages, at love, der fremtidig vedtages, omfatter
Grønland med mindre loven indeholder udtrykkelig bestem-
melse om det modsatte. Den oprindelige lov om Industrimi-
nisteriets Erhvervsankenævn – lov nr. 858 af 23. december
1987 – indeholdt ingen udtrykkelig bestemmelse om, at lo-
ven ikke skulle omfatte Grønland, og loven gælder således
direkte for Grønland. Området er ikke efterfølgende overgå-
et til grønlandsk kompetence. Den foreslåede ændring af lov
om Erhvervsankenævn i lovforslagets § 16 gælder derfor li-
geledes direkte for Grønland.
Med stk. 2 foreslås, at §§ 1, 2, 4-6, 8, 10, 13, 16, 17, 19 og
21, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske for-
hold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås, at §§ 1-14, 16, 17, 19 og 21, ved konge-
lig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
118
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 174 af 31. januar 2017 foretages følgende
ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv),
EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983
(7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193,
side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF
af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1,
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989,
nr. L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29.
juni 1995 (BCCI- direktivet), EF-Tidende 1995,
nr. L 168, side 7, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende
2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000
(udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr.
L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdi-
rektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr.
L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-di-
rektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomerat-
direktivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og
93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004,
nr. L 145, side 1,«, efter » EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190, (BRRD)« indsættes: », dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 349 (MiFID II)«, og efter »EU-Tidende
2013, nr. L 176, side 1 (CRR)« indsættes: »og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014,
nr. L 173, side 84 (MiFIR)«.
119
2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om for-
sikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, si-
de 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og
om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (Mi-
FID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsfor-
sikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, si-
de 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle
instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsæt-
telsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, si-
de 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv
2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og
2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kri-
terierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervel-
ser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle
sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende
2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. novem-
ber 2007 om betalingstjenester i det indre marked
og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF,
2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af
direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-
Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv in-
vestering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302,
side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), EU-Tidende 2009,
nr. L 335, side 1, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risi-
kostyring og indholdet af aftalen mellem en depo-
sitar og et administrationsselskab, EU- Tidende
120
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde og
om ændring af direktiv 2003/41/EF og
2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009
og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L
174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring
af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og
2009/138/EF for så vidt angår det supplerende til-
syn med finansielle enheder i et finansielt konglo-
merat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. fe-
bruar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60,
side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. fe-
bruar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse
med fast ejendom til beboelse og om ændring af
direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning
(EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60,
side 34 (boligkreditdirektivet), Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. decem-
ber 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF
(Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets
gennemførelse og anvendelse og datoen for ophæ-
velse af visse direktiver (Solvens II), EU-Tidende
2013, nr. L 341, side 1, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16.
april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og
2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009,
(EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så
vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæ-
iske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsyns-
myndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkeds-
pensionsordninger) og den europæiske tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsyns-
myndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgaranti-
ordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149,
(DGSD), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
121
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-
ter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190,
(BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse in-
stitutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) for så vidt angår deposi-
tarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner,
EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-
direktivet). I loven er der endvidere medtaget vis-
se bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. novem-
ber 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det fi-
nansielle system og om oprettelse af et europæisk
udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr.
L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om æn-
dring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk til-
synsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/65/EF for så vidt angår form og ind-
hold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og
procedurer ved kontroller og undersøgelser på ste-
det samt udveksling af oplysninger mellem kom-
petente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L
122
176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om
europæiske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende
2013, nr. L 115, side 18, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 115, side 1, og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side
1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er såle-
des udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningernes umiddelbare gyldig-
hed i Danmark.
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og for-
sikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a og 6
b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70 og 71,
§ 75, § 79 a, §§ 117, 175 a og 179-181, kapitel 13,
§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347 b, 348 og 348 a,
§ 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 4 og
9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk.
5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374 anven-
delse. For finansielle holdingvirksomheder finder
§§ 77 a-77 d, §§ 170-175, §§ 176-178, § 266, stk.
2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a og 313-313
b desuden anvendelse. For forsikringsholdingvirk-
somheder finder §§ 175 b og 175 c desuden an-
vendelse. For finansielle holdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177
a og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anvendelse.
For blandede holdingvirksomheder finder § 264,
stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.
2. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 361, stk. 1, nr.
4« til: »§ 361, stk. 1, nr. 3,«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43, 44,
47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6,
3. I § 1, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »filialer«:
»og tilknyttede agenter« og efter »investeringsser-
vice« indsættes: »eller udføre investeringsaktivite-
ter«, og »43,« udgår.
4. I § 1, stk. 4, 4. pkt., ændres »§§ 30, 32 og 43,«
til: »§§ 30, 32, 43, 46 a og 46 b,«.
123
samt § 348, § 352, stk. 2, 354 a, 360, 363 a,
368-370 og §§ 373-374 anvendelse. For filialer
her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk.
2, 2. pkt., anvendelse. For filialer her i landet af en
udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse
til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og som udfører sådan aktivitet her i
landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk. 2, nr. 5,
§§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt
§§ 348 og 354 a anvendelse.
5. I § 1, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:
»§ 43 og regler udstedt i medfør heraf gælder til-
svarende for situationer som nævnt i pkt. 4.«
Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af kre-
ditinstitutter, administrationsselskaber og forsik-
ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 31, 36,
43, 44 og 46-60, § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1, an-
vendelse. For tjenesteydelser her i landet ydet af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 31, § 347, stk. 1,
og § 348, stk. 1, anvendelse.
6. I § 1, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »investe-
ringsservice«: »eller udføre investeringsaktivite-
ter«.
Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhandel
ydet her i landet af kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 33, 43 og 77 e, § 347, stk.
1, og § 348 anvendelse.
7. I § 1, stk. 6, indsættes efter »det finansielle om-
råde,«: »og for hvilket land Kommissionen ikke
har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel
47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, eller hvor
en sådan afgørelse ikke længere er gyldig,« og »,
43 og 77 e« ændres til: »og 43«.
Stk. 7-16 ---
§ 5. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
124
3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk
person, hvis virksomhed består i at yde in-
vesteringsservice.
8. § 5, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Investeringsselskab: En juridisk eller fysisk
person, hvis faste erhverv eller virksomhed består
i at yde investeringsservice til tredjemand eller
udføre investeringsaktiviteter på et professionelt
grundlag.«
4) Investeringsservice: De i bilag 4, afsnit A,
nr. 1-8, anførte aktiviteter i forbindelse med
de i bilag 5, nr. 1-10, anførte instrumenter.
9. § 5, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Investeringsservice og investeringsaktivitet:
Aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, i forbin-
delse med de instrumenter, der er anført i bilag 5.«
5-17) ---
18) Eksponering: Summen af alle mellemvæ-
render med en kunde eller en gruppe af ind-
byrdes forbundne kunder, der indebærer en
kreditrisiko for virksomheden, og kapitalan-
dele udstedt af kunden eller af en blandt en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder. For
så vidt angår bestemmelser om eksponerin-
ger i §§ 78 og 182, undtages følgende mel-
lemværender:
a) ---
b) Ved køb eller salg af værdipapirer:
Mellemværender, der er opstået i for-
bindelse med den almindelige afvikling
af en transaktion, i et tidsrum på 5 ar-
bejdsdage efter at betaling har fundet
sted eller værdipapirerne er leveret, af-
hængigt af hvilken dato der ligger først.
10. I § 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1,
nr. 28, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og §
374, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »værdipapirer«
til: »omsættelige værdipapirer«.
c) Ved betalingsformidling, herunder gen-
nemførelse af betalingsordrer, clearing
og afvikling af værdipapirer i en hvil-
ken som helst valuta og korrespondent-
bank eller tilbud om clearing, afvikling
og deponering af finansielle instrumen-
ter til kunder: Mellemværender vedrø-
rende forsinket modtagelse af finansie-
ring og andre mellemværender, der op-
står som følge af kundeaktiviteten, og
125
som ikke varer længere end den følgen-
de arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gen-
nemførelse af betalingsordrer, clearing
og afvikling af værdipapirer i en hvil-
ken som helst valuta og korrespondent-
bank: Intradag-mellemværender med
institutter, der yder disse tjenester.
19-21) ---
22) Multilateral handelsfacilitet: Et multilateralt
handelssystem (med undtagelse af regulere-
de markeder) der inden for systemet og ef-
ter dettes ufravigelige regler sætter forskel-
lige tredjeparters interesse i køb og salg af
de i bilag 5, nr. 1-10, nævnte instrumenter i
forbindelse med hinanden på en sådan må-
de, at der indgås en aftale om overdragelse.
11. § 5, stk. 1, nr. 22, affattes således:
»22) Multilateral handelsfacilitet (MHF): Ethvert
system eller enhver facilitet, hvor forskellige tred-
jeparters købs- og salgsinteresser i finansielle in-
strumenter kan sammenføres, og som drives i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18,
20, 22 og 23 i lov om kapitalmarkeder.«
23-27) ---
28) Formålsbestemt selskab: Et selskab, hvis
væsentligste formål er at udstede værdipapi-
rer eller på anden vis at skaffe finansiering
til køb af aktiver indført i et refinansierings-
register og omfattet af § 152 p fra pengein-
stitutter med tilladelse fra Finanstilsynet til
at oprette et refinansieringsregister.
10. I § 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1,
nr. 28, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og §
374, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »værdipapirer«
til: »omsættelige værdipapirer«.
29-34) ---
35) Fondsmæglerselskab I: Et fondsmæglersel-
skab, som
a) har tilladelse til at udøve en eller flere
af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter eller
12. I § 5, stk. 1, nr. 35, litra a, ændres »6-9« til:
»6-10«.
b) ---
36-52) ---
13. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 53-58:
53) »Accessorisk tjenesteydelse: Tjenesteydel-
ser som nævnt i bilag 4, afsnit B.
126
54) Udførelse af ordrer for investorers regning:
Indgåelse af aftaler om køb eller salg på in-
vestorers vegne af et eller flere finansielle
instrumenter.
55) Handel for egen regning: Handel over egen-
beholdningen, som resulterer i handler med
et eller flere finansielle instrumenter.
56) Finansielt instrument: Instrumenter som
nævnt i bilag 5.
57) Derivat: Derivat som defineret i artikel 2,
stk. 1, nr. 29, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012.
58) Værtsland for et investeringsselskab: Et
land inden for den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som ikke er
investeringsselskabets hjemland, og hvor et
investeringsselskab har en filial eller yder
investeringsservice eller udfører investe-
ringsaktiviteter.«
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om de i stk. 1, nr. 16, litra c og d, nævnte mellem-
værender.
14. I § 5, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 16, litra c og
d,« til: »stk. 1, nr. 18, litra c og d,«.
§ 7. Virksomheder, der udøver virksomhed, som
består i fra offentligheden at modtage indlån eller
andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde
lån for egen regning, dog ikke på grundlag af ud-
stedelse af realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3,
skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengeinsti-
tutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bi-
lag 1 samt virksomhed efter §§ 24-26.
15. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Pengein-
stitutter kan udøve aktiviteter nævnt i bilag 4, af-
snit A.«
Stk. 2. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9,
stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4,
5 og 8, nævnte aktiviteter.
16. § 7, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.
127
Stk. 3-8. ---
§ 8. Virksomheder, der yder lån mod registreret
pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af
realkreditobligationer, skal have tilladelse som re-
alkreditinstitut. Realkreditinstitutter må kun udøve
virksomhed som nævnt i bilag 3 samt virksomhed
efter §§ 24-26.
17. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§
24-26«: », jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter §
9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkredit-
obligationer, særligt dækkede obligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer og heraf afledte
instrumenter samt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, når in-
vesteringsrådgivningen sker i tilknytning til og
som forudsætning for udførelse af kunders opta-
gelse, indfrielse eller omlægning af et lån med
pant i fast ejendom.
18. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Realkreditinstitutter, der har tilladelse ef-
ter stk. 1, kan udøve de aktiviteter, som er nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2, i forhold til realkredit-
obligationer, særligt dækkede obligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer og heraf afledte
instrumenter, og de aktiviteter, som er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 3 samt de aktiviteter, som er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, når investerings-
rådgivningen sker i tilknytning til og som forud-
sætning for udførelse af kunders optagelse, indfri-
else, refinansiering eller omlægning af et lån med
pant i fast ejendom.«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Andre værdipapirer end realkreditobligatio-
ner må ikke bære denne betegnelse eller betegnel-
ser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de
er realkreditobligationer.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
Stk. 5-7. ---
§ 9. Virksomheder, der for tredjemand udøver ak-
tiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdipa-
pirhandlere og skal have tilladelse som værdipa-
pirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Vær-
dipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere
af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter. Tilla-
delse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, af-
snit B, nævnte aktiviteter kan kun meddeles i til-
knytning til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter. Tilladelsen skal angive de akti-
viteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
20. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »for tredjemand
udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er
værdipapirhandlere og skal have tilladelse som
værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk.
1.« til: »som et fast erhverv eller på et professio-
nelt grundlag yder investeringsservice eller udfø-
rer investeringsaktiviteter der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, er værdipapirhandlere og skal have tilla-
delse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1,
og § 8, stk. 2«.
128
21. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »i bilag 4, afsnit B,
nævnte aktiviteter« til: »accessoriske tjenesteydel-
ser, der er nævnt i bilag 4, afsnit B«.
22. § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »i bilag 4, afsnit B,
nævnte aktiviteter« til: »accessoriske tjenesteydel-
ser der er nævnt i bilag 4, afsnit B,« og »i bilag 4,
afsnit A, nævnte aktiviteter« til: »investeringsser-
vice og investeringsaktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks National-
bank, Statens Administration samt udenlandske
kreditinstitutter, investeringsselskaber og admini-
strationsselskaber, der opfylder betingelserne i §
1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, har eneret til at ud-
føre de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter med
de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og
med de i lov om værdipapirhandel m.v. § 2, stk. 2,
nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag
for tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,
samt § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v. Værdipa-
pirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk.
3, og opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33,
har endvidere eneret til at formidle og udføre valu-
taspotforretninger i investeringsøjemed med hen-
blik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kurs-
ændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag
for tredjemand.
23. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 30, 31 eller
33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A,
nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instru-
menter (værdipapirer) og med de i lov om værdi-
papirhandel m.v. § 2, stk. 2, nævnte værdipapirer
på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf.
dog § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, samt« til: »§§ 30,
31, 33 eller 33 a, har eneret til som et fast erhverv
eller på et professionelt grundlag at udføre inve-
steringsservice og investeringsaktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, med de finansielle in-
strumenter, der er nævnt i bilag 5 og med de in-
strumenter, der er omfattet af regler fastsat i med-
før af § 4, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, jf.
dog«.
24. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk.
1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, men som
ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller
§ 10, stk. 1, skal have en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 730.000 euro. Et sel-
skab, der søger om tilladelse som fondsmæglersel-
skab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders
midler eller værdipapirer, og som søger tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have
en startkapital, der udgør et beløb svarende til
25. I § 9, stk. 8, 1. pkt., ændres »bilag 4, afsnit A,
nr. 3 og 6-9,« til: »bilag 4, afsnit A, nr. 3 og
6-10,«.
129
mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om til-
ladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke op-
bevarer kunders midler eller værdipapirer, skal fra
og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende
til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden til-
svarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert er-
statningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav eller
3) en kombination af startkapital og erhvervs-
ansvarsforsikring i en form, som giver en
dækning, der svarer til den nævnt i nr. 1 el-
ler 2.
Stk. 9. Værdipapirhandlere, der ønsker at drive en
multilateral handelsfacilitet som en alternativ mar-
kedsplads, skal give meddelelse herom til Finans-
tilsynet inden påbegyndelsen af driften af den al-
ternative markedsplads. Multilaterale handelsfaci-
liteter, der har været i drift inden en sådan medde-
lelse, kan ikke efterfølgende drives som alternati-
ve markedspladser.
26. § 9, stk. 9, ophæves.
Stk. 10-12 bliver herefter stk. 9-11.
Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om, hvilke fysiske og juridiske personer udover de
af stk. 2 og 3 omfattede der kan tilbyde tjeneste-
ydelser omfattet af bilag 4.
27. I § 9, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »tilbyde
tjenesteydelser« til: »yde investeringsservice og
udføre investeringsaktiviteter«.
Stk. 11-12. ---
28. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut kan udpege en fysisk eller
juridisk person som tilknyttet agent, der kan udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i stk. 2, på vegne af
fondsmæglerselskabet, pengeinstituttet eller real-
kreditinstituttet.
130
Stk. 2. En tilknyttet agent, jf. stk. 1, kan udføre
følgende:
1) Markedsføre fondsmæglerselskabets, pen-
geinstituttets eller realkreditinstituts ydel-
ser.
2) Indgå kundeaftaler om investeringsservice.
3) Modtage og formidle ordrer for investors
regning til det fondsmæglerselskab, penge-
institut eller realkreditinstitut, der har til-
knyttet agenten, vedrørende et eller flere fi-
nansielle instrumenter.
4) Yde investeringsrådgivning, som nævnt i
bilag 4, afsnit A, nr. 5.
5) Opbevare en kundes penge og finansielle
instrumenter på vegne af det fondsmægler-
selskab, pengeinstitut eller realkreditinsti-
tut, der har tilknyttet agenten.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller
realkreditinstitut, der tilknytter en agent, skal sik-
re, at agenten overholder de regler, der er fastsat i
denne lov for at udøve de aktiviteter, der er nævnt
i stk. 2, regler fastsat i medfør af denne lov og for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markedet for finansielle instrumenter.
Virksomheden skal endvidere sikre, at personer
hos den tilknyttede agent, som udøver aktiviteter
omfattet af stk. 2, opfylder kravene i § 9 b, stk. 2,
nr. 3.
Stk. 4. Opbevarer en tilknyttet agent kunders pen-
ge og finansielle instrumenter, skal det fondsmæg-
lerselskab, pengeinstitut eller realkreditinstitut,
der har tilknyttet agenten, sikre, at agenten over-
holder de organisatoriske krav, der følger af § 72
og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller
realkreditinstitut, der tilknytter en agent, er øko-
nomisk ansvarlig for de aktiviteter, som agenten
udøver i henhold til stk. 2. Virksomheden skal
131
endvidere træffe alle nødvendige foranstaltninger
til at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke ska-
der de aktiviteter, som agenten udfører på vegne
af denne.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab, pengeinstitut eller
realkreditinstitut, der tilknytter en agent, skal sik-
re, at agenten senest i forbindelse med en henven-
delse til en kunde oplyser, at vedkommende er en
tilknyttet agent og navnet på den virksomhed, som
vedkommende repræsenterer.
§ 9 b. En tilknyttet agent, jf. § 9 a, stk. 1, skal re-
gistrere sig i Finanstilsynets register over tilknyt-
tede agenter.
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en tilknyttet
agent, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Agentens bestyrelse og direktion, eller den
ledelsesansvarlige, hvis virksomheden dri-
ves som et interessentskab eller en enkelt-
mandsvirksomhed, godtgør, at de eller den
pågældende følgende:
a) besidder den erfaring, faglige kompe-
tence og tilstrækkelige viden om de
ydelser, som virksomheden skal levere,
b) ikke er under konkurs, og
c) ikke er pålagt strafansvar for overtræ-
delse af den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, hvis over-
trædelse indebærer risiko for, at ved-
kommende ikke kan varetage sit hverv
eller sin stilling på betryggende måde.
2) Agenten erklærer, at de personer, som udfø-
rer aktiviteter omfattet af § 9 a, stk. 2, be-
sidder en passende viden og erfaring til at
kunne levere sådanne ydelser og kan frem-
vise en straffeattest uden påtegning af ube-
tinget frihedsstraf i 4 måneder eller derover
for overtrædelse af straffelovens kapitel 28.
3) Den virksomhed, hvortil agenten er tilknyt-
tet, erklærer, at den bærer ethvert økono-
132
misk ansvar, som måtte følge af agentens
virksomhed.
Stk. 3. En agent kan kun tilknyttes ét fondsmæg-
lerselskab, ét pengeinstitut eller ét realkreditinsti-
tut.
Stk. 4. Ophører en agentaftale mellem et fonds-
mæglerselskab, et pengeinstitut eller et realkredit-
institut og en tilknyttet agent, skal virksomheden
underrette Finanstilsynet herom snarest muligt.
Finanstilsynet sletter den tilknyttede agent fra Fi-
nanstilsynets register over tilknyttede agenter.«
§ 10. ---
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan få til-
ladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4,
afsnit A, nr. 4, 5 og 9, nævnte aktiviteter og de i
afsnit B, nr. 4, nævnte aktiviteter. De i bilag 4, af-
snit A, nr. 4 og 5, nævnte aktiviteter kan udføres
med de i bilag 5, nr. 1-3, nævnte instrumenter og
med finansielle futures og tilsvarende instrumen-
ter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler
(FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps og swaps
på aktier og aktieindeks, optioner på at erhverve
eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette
stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks
samt valuta- og renteoptioner. Den i bilag 4, afsnit
A, nr. 9, omhandlede aktivitet kan alene udføres
med de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter. Tilla-
delse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 5 og 9, kan kun meddeles i tilknyt-
ning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A, nr. 4,
omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angive de
aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.
29. I § 10, stk. 2, 2. pkt., udgår », nr. 1-3,« og »og
med finansielle futures og tilsvarende instrumen-
ter, der afregnes kontant, fremtidige renteaftaler
(FRA-kontrakter), rente- og valutaswaps og swaps
på aktier og aktieindeks, optioner på at erhverve
eller afhænde et instrument, der er nævnt i dette
stykke, og optioner på aktie- og obligationsindeks
samt valuta- og renteoptioner«.
Stk. 3-6. ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1-9) ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinsti-
tut er tilladelse endvidere betinget af, at medlem-
merne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfyl-
30. I § 14, stk. 7, ændres »eller et realkreditinsti-
tut« til: », et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab«.
133
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf. §
64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfylder kravene
om tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompeten-
ce og erfaring, jf. § 70, stk. 4.
§ 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og in-
vesteringsforvaltningsselskaber kan udføre tjene-
steydelser med instrumenter og kontrakter, som er
omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af
§ 2, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
31. I § 16 ændres »§ 2, stk. 2, i lov om værdipa-
pirhandel m.v.« til: »§ 4, stk. 2, i lov om kapital-
markeder.«
§ 17. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke
instrumenter og kontrakter ud over de instrumen-
ter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5, finansiel-
le virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, el-
ler § 9, stk. 1, kan udføre tjenesteydelser med.
32. I § 17 ændres »de instrumenter og kontrak-
ter,« til: »de finansielle instrumenter,«.
§ 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, kan begynde at
udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2
måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet, jf. stk. 4-8. Filialen kan udøve de i bi-
lag 2-4, 7 og 8 nævnte aktiviteter, såfremt disse er
omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.
33. I § 30, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»1. pkt. gælder tilsvarende for kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til
at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som vil udføre sådanne ak-
tiviteter her i landet gennem en tilknyttet agent,
der er etableret her i landet, hvis aktiviteterne er
omfattet af instituttets eller selskabets tilladelse i
hjemlandet.«
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente følgende op-
lysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
1-2) ---
3) filialens adresse og 34. I § 30, stk. 4, nr. 3, ændres »adresse og« til:
»adresse,«.
4) navnene på filialens ledelse eller på gene-
ralagenten jf. § 35.
35. I § 30, stk. 4, nr. 4, ændres »§ 35.« til: »§ 35
og«.
36. I § 30, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) for kreditinstitutter og investeringsselskaber,
der er meddelt tilladelse til at udføre aktiviteter
134
som nævnt i bilag 4, oplysning om, hvorvidt filia-
len har til hensigt at anvende tilknyttede agenter,
og identiteten på disse.«
37. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse til at
udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ønsker at udføre så-
danne aktiviteter her i landet gennem en tilknyttet
agent, der er etableret her i landet, uden etablering
af en filial, skal Finanstilsynet indhente følgende
oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
1) En beskrivelse af den tilknyttede agents
virksomhed, herunder en beskrivelse af den
planlagte anvendelse af den tilknyttede
agent.
2) Oplysninger om kreditinstituttet eller inve-
steringsselskabets organisation, herunder
rapporteringsveje, der angiver, hvordan den
pågældende agent er indpasset i virksom-
hedsstrukturen.
3) Den tilknyttede agents navn og adresse
samt den tilknyttede agents ledelse.«
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.
Stk. 5-8. ---
Stk. 9. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet
enhver ændring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8
nævnte forhold senest 1 måned før ændringen
foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Fi-
nanstilsynet ændringen senest 1 måned før æn-
dringen foretages, skal meddelelse ske snarest mu-
ligt. Virksomheden skal dog ikke meddele Finans-
tilsynet ændringer i virksomhedernes kapital-
grundlag og solvensnøgletal.
38. I § 30, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5-8« til: »stk. 4, nr.
1-5, og stk. 5-9,«.
Stk. 10. ---
135
Stk. 11. Filialer her i landet af kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til
at yde investeringsservice i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
og som udfører sådan aktivitet her i landet, kan
anvende tilknyttede agenter.
39. § 30, stk. 11, der bliver stk. 12, ophæves.
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, kan begynde at
yde tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet
har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyn-
dighederne i hjemlandet. Den udenlandske virk-
somhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8 nævnte
aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet
har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens
tilladelse i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et forsikringsselskab, skal Finanstilsynet
endvidere have modtaget de i stk. 5 og 6 nævnte
oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det. Er den udenlandske virksomhed et admini-
strationsselskab, skal Finanstilsynet fra tilsyns-
myndighederne i hjemlandet have modtaget en
forretningsplan over administrationsselskabets på-
tænkte opgaver og tjenesteydelser, jf. stk. 3, og
nærmere oplysninger om relevante garantiordnin-
ger, der har til formål at beskytte investorer. Når
et administrationsselskab ønsker at tilbyde admi-
nistration her i landet, modtager Finanstilsynet fra
hjemlandets kompetente myndighed en bekræftel-
se på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
40. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Er den udenlandske virksomhed et kreditinstitut
eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4,
skal Finanstilsynet fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet endvidere have modtaget oplysninger
om, hvorvidt virksomheden ønsker at udføre akti-
viteter som nævnt i bilag 4 gennem tilknyttede
agenter etableret i hjemlandet samt identiteten på
disse.«
41. I § 33, stk. 1, indsættes efter »det finansielle
område,«: »og for hvilket land Kommissionen ik-
ke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i arti-
kel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, eller hvor
en sådan afgørelse ikke længere er gyldig,«, og
»at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel
her i landet« ændres til: »grænseoverskridende at
yde investeringsservice eller udføre investerings-
aktiviteter med eller uden accessoriske tjeneste-
ydelser her i landet til godkendte modparter eller
professionelle kunder«.
§ 33. ---
42. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Et kreditinstitut eller et investeringssel-
skab, der er meddelt tilladelse i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
136
indgået aftale med på det finansielle område, som
ønsker at yde investeringsservice eller udføre in-
vesteringsaktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser her i landet til detailkunder, eller
kunder der efter anmodning kan behandles som
professionelle kunder, skal have filialtilladelse i
medfør af § 33 a, stk. 1.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 omfatter ikke levering af in-
vesteringsservice eller investeringsaktiviteter, der
udelukkende iværksættes på de pågældende kun-
ders eget initiativ.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt
lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet og
investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er
under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets op-
gaver.
43. I § 33, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes efter
»nægte tilladelse,«: »jf. stk. 1,«.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumen-
tation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindel-
se med ansøgningen.
44. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter
»tilladelsesproceduren,«: »jf. stk. 1,«.
45. Efter § 33 indsættes før overskriften før § 34:
Ȥ 33 a. Et udenlandsk kreditinstitut eller investe-
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ik-
ke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde
investeringsservice eller udføre investeringsaktivi-
teter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
her i landet gennem en filial.
Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut eller investe-
ringsselskab skal til brug for Finanstilsynets be-
handling af ansøgningen om tilladelse, jf. stk. 1,
indsende følgende oplysninger:
1) Navnet på den kompetente myndighed i
hjemlandet, og hvis der er flere kompetente
myndigheder, oplysning om deres respekti-
ve kompetenceområder.
137
2) Oplysninger om det udenlandske kreditin-
stituts eller investeringsselskabs navn, juri-
diske form, vedtægtsmæssige hjemsted og
adresse, medlemmer af ledelsesorganet og
relevante aktionærer.
3) En beskrivelse af filialens virksomhed, her-
under oplysninger om organisation og de
planlagte aktiviteter, samt en beskrivelse af
eventuel outsourcing af væsentlige aktivi-
tetsområder.
4) Navnene på de personer, der er ansvarlige
for ledelse af filialen samt dokumentation
for at de opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr.
2, og § 14, stk. 7.
5) Oplysninger om den startkapital, som filia-
len har fri rådighed over.
Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. stk. 1, når
det er godtgjort, at:
1) de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er
omfattet af det udenlandske kreditinstituts
eller investeringsselskabs tilladelse og er
underlagt tilsyn i hjemlandet,
2) der mellem Finanstilsynet og de kompeten-
te myndigheder i det udenlandske kreditin-
stituts eller investeringsselskabs hjemland
foreligger en international samarbejdsaftale,
herunder bestemmelser om informationsud-
veksling med henblik på at bevare marke-
dets integritet og beskytte investorerne,
3) filialen har fri rådighed over tilstrækkelig
startkapital,
4) filialens ledelse opfylder kravene i § 14,
stk. 1, nr. 2, og § 14, stk. 7,
5) det udenlandske kreditinstituts eller investe-
ringsselskabs hjemland med Danmark har
indgået en aftale, som fuldt ud overholder
standarderne i artikel 26 i Organisationen
for Økonomisk Samarbejde og Udviklings
(OECD’s) modelbeskatningsoverenskomst
138
vedrørende indkomst og formue, og som
sikrer en effektiv informationsudveksling
om skatteforhold, herunder multilaterale
skatteaftaler,
6) det udenlandske kreditinstitut eller investe-
ringsselskab indgår i en investorgarantiord-
ning, som er godkendt eller anerkendt i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om inve-
storgarantiordninger, og
7) filialen vil være i stand til at opfylde krave-
ne i §§ 43, 46 a, 46 b, 71, § 72, stk. 1, 2 og
5, og § 77 e i lov om finansiel virksomhed,
§§ 88-95, 98-109, 114, 135-140, § 196, stk.
2, §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder
samt artikel 3-26 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter samt i foranstaltninger vedtaget
i medfør heraf.
Stk. 4. Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder
efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om
tilladelse kan gives.
Stk. 5. §§ 223 og 224 gælder tilsvarende for ind-
dragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1.«
§ 38. En finansiel virksomhed, der ønsker at etab-
lere en filial i et andet land, skal meddele dette til
Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger
om filialen:
1)-3) ----
4) navnene på filialens ledelse og 46. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »filialens ledelse
og« til: »filialens ledelse,«.
5) for forsikringsselskaber navnet på filialens
generalagent.
47. I § 38, stk. 1, nr. 5, ændres »filialens general-
agent.« til: »filialens generalagent, og«.
48. I § 38, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) for fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, hvorvidt filialen har til hen-
139
sigt at anvende tilknyttede agenter samt identite-
ten på disse.«
49. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, et pengeinstitut
eller et realkreditinstitut, der ønsker at udføre akti-
viteter som nævnt i bilag 4 gennem en tilknyttet
agent, der er etableret i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor selskabet eller instituttet ikke har oprettet en
filial, skal meddele dette til Finanstilsynet sam-
men med følgende oplysninger:
1) I hvilket land den tilknyttede agent er etab-
leret.
2) En beskrivelse af den tilknyttede agents
virksomhed, herunder en beskrivelse af den
planlagte anvendelse af den tilknyttede
agent.
3) Oplysninger om selskabets eller instituttets
organisation, herunder rapporteringsveje,
der angiver, hvordan den pågældende agent
er indpasset i virksomhedsstrukturen.
4) Navnet og adressen på den tilknyttede agent
samt den tilknyttede agents ledelse.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, videresender Finanstilsynet de i stk. 1
nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i
værtslandet. For pengeinstitutter og realkreditin-
stitutter fremsendes endvidere solvensnøgletal og
for forsikringsselskaber solvenscertifikat til til-
synsmyndighederne i værtslandet. Samtidig frem-
sendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er
omfattet af den finansielle virksomheds tilladelse.
50. I § 38, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »Ved etablering af en filial«: »eller
anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret«,
og efter »de i stk. 1« indsættes: »og 2«.
Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
51. I § 38, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »Etableres filialen«: »eller anven-
des der en tilknyttet agent«.
140
og er virksomheden et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab eller investeringsfor-
valtningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere
oplysninger om investor- og indskydergarantiord-
ningen samt for pengeinstitutter og realkreditinsti-
tutter oplysninger om virksomhedens basiskapital.
For investeringsforvaltningsselskaber og fonds-
mæglerselskaber meddeler Finanstilsynet værts-
landets tilsynsmyndigheder ændringer i oplysnin-
gerne om investor- og indskydergarantiordningen.
Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 2 og 3 sendes se-
nest 3 måneder efter modtagelsen af oplysninger-
ne. Samtidig med fremsendelsen underretter Fi-
nanstilsynet den finansielle virksomhed herom.
52. I § 38, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at fremsende
oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis der er grund til
at betvivle, at virksomhedens administrative struk-
tur og finansielle situation er forsvarlig som
grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsy-
net giver virksomheden meddelelse herom senest
2 måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte
oplysninger.
53. I § 38, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
Stk. 6. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet
enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Fi-
nanstilsynet skal have modtaget meddelelsen se-
nest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ik-
ke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen
senest 1 måned før ændringen foretages, skal med-
delelse ske snarest muligt. Virksomheden er for-
pligtet på samme måde over for værtslandets til-
synsmyndigheder, hvis værtslandet er et andet
land inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område.
54. I § 38, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
indsættes efter »de i stk. 1«: »og 2«.
Stk. 7-8. ---
§ 39. En finansiel virksomhed, der ønsker at udø-
ve virksomhed i form af grænseoverskridende tje-
nesteydelser i et land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, skal give Fi-
nanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i
hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og
55. I § 39, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Fondsmæglerselskaber, pengeinstitutter og real-
kreditinstitutter skal endvidere oplyse, hvis de øn-
sker at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4 gen-
nem tilknyttede agenter med hjemsted i Danmark,
samt identiteten på disse.«
141
hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Forsikrings-
selskaber skal endvidere oplyse, hvilke forsik-
ringsklasser, grupper af klasser og eventuelt ac-
cessoriske risici der ønskes udøvet. Investerings-
forvaltningsselskaber skal endvidere indsende en
forretningsplan over påtænkte opgaver og tjene-
steydelser samt nærmere oplysninger om relevante
garantiordninger, der har til formål at beskytte in-
vestorer.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1
nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de
planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens
tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet
senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1
nævnte meddelelse. Er virksomheden et forsik-
ringsselskab, sender Finanstilsynet endvidere et
solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værts-
landet. Er virksomheden et investeringsforvalt-
ningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere op-
lysninger om investor- og indskydergarantiordnin-
gen.
56. I § 39, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Er virksomheden et fondsmæglerselskab, et pen-
geinstitut eller et realkreditinstitut meddeler Fi-
nanstilsynet endvidere identiteten af de tilknyttede
agenter, som virksomheden påtænker at anvende,
til tilsynsmyndighederne i værtslandet.«
Stk. 3-8. ---
§ 43. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal drives i overensstemmelse med redelig
forretningsskik og god praksis inden for virksom-
hedsområdet.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler om kompetencekrav til finansielle rådgivere
og ansatte i penge- og realkreditinstitutter, som
præsenterer, tilbyder, rådgiver om og administre-
rer boligkreditaftaler.
57. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om
kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, filia-
ler af udenlandske pengeinstitutter og investe-
ringsselskaber samt tilknyttede agenter omfattet af
§ 9 a, der yder rådgivning om finansielle instru-
menter. Ministeren fastsætter endvidere regler om
kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og
realkreditinstitutter, som præsenterer, tilbyder,
rådgiver om eller administrerer boligkreditafta-
ler.«
Stk. 5. ---
142
§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person eller fysi-
ske og juridiske personer, som handler i forståelse
med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte
at erhverve en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i
en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirk-
somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed,
skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godken-
delse af den påtænkte erhvervelse. Det samme
gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel,
der medfører, at denne efter erhvervelsen vil ud-
gøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20
pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller
stemmerettighederne, eller medfører, at den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirk-
somhed eller forsikringsholdingvirksomheden bli-
ver en dattervirksomhed.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag
i vurderingsperioden anmode om yderligere oplys-
ninger, der er nødvendige for vurderingen. An-
modningen skal ske skriftligt. Første gang, en så-
dan anmodning fremsættes, afbrydes vurderings-
perioden i perioden mellem tidspunktet for an-
modningen og modtagelsen af svar herpå. Afbry-
delsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf.
dog stk. 5.
Stk. 5. Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af
vurderingsperioden som nævnt i stk. 4 med op til
ti arbejdsdage, såfremt
1) ---
2) den påtænkte erhverver er en fysisk eller ju-
ridisk person, som ikke er meddelt tilladelse
til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksom-
hed eller den i § 16 i lov om værdipapirhan-
del m.v. nævnte virksomhed i Danmark, et
andet land inden for den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område.
58. I § 61, stk. 5, nr. 2, ændres »§ 16 i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om
kapitalmarkeder«.
Stk. 6-9. ---
§ 71. ---
143
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om de foranstaltninger, som en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsik-
ringsholdingvirksomhed skal træffe for at have ef-
fektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og
3.
59. § 71, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. ---
60. I § 71 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber
skal have effektive procedurer for godkendelse af
nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige æn-
dringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser
samt distribution af disse. Tilsvarende gælder for
investeringsforvaltningsselskaber, som har tilla-
delse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk.
1.
Stk. 4. Finanstilsynte kan fastsætte nærmere regler
om de foranstaltninger, som en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsik-
ringsholdingvirksomhed skal træffe for at have ef-
fektive former for virksomhedsstyring, jf. stk.
1-3.«
§ 72. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til
at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal
opfylde kravene i § 71, stk. 1, og træffe de nød-
vendige forholdsregler for at sikre sammenhæng
og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipa-
pirhandler og anvende ressourcer, systemer og
procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.
61. I § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. og 4. pkt., æn-
dres »har tilladelse til at drive virksomhed som«
til: »er«.
Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladelse
til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
skal
1) have passende regler og procedurer for
transaktioner med de i bilag 5 nævnte in-
strumenter, som omfatter virksomhedens le-
delse og ansatte,
62. I § 72, stk. 2, nr. 1, ændres »ledelse og ansat-
te« til: »ledelse, ansatte og tilknyttede agenter«.
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan
skade kundernes interesser, både mellem
63. § 72, stk. 2, nr. 2, affattes således:
144
værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og
mellem kunderne og værdipapirhandleren
og begrænse disse interessekonflikter mest
muligt, samt, hvor der er risiko for, at kun-
dernes interesse skades, i det konkrete til-
fælde informere kunden om interessekon-
flikternes generelle indhold, inden der ind-
gås aftale med kunden,
»2) have effektive procedurer med henblik på at
træffe rimelige foranstaltninger for at hindre inte-
ressekonflikter, der kan skade kundernes interes-
ser,«.
3-5) ---
Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladelse
til at drive virksomhed som værdipapirhandler,
kan opbevare kunders instrumenter, jf. bilag 5, i
samme depot (samledepot), hvis den finansielle
virksomhed har informeret den enkelte kunde om
retsvirkningerne heraf og kunden har givet sam-
tykke hertil. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
give tilladelse til, at kunders og en finansiel virk-
somheds egne instrumenter opbevares i samme
depot. En finansiel virksomhed skal føre et regi-
ster, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de
registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstil-
synet kan fratage en finansiel virksomhed, der har
tilladelse til at drive virksomhed som værdipapir-
handler, retten til at føre et samledepot.
61. I § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. og 4. pkt., æn-
dres »har tilladelse til at drive virksomhed som«
til: »er«.
Stk. 4-6. ---
§ 75a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For et forsikringsselskab, et investerings-
forvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der
alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i
bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjeneste-
ydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller
aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til
deres kunder, finder stk. 1 alene anvendelse, når
selskaberne beskæftiger flere end fem ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret,
senest 3 måneder efter virksomheden har ansat
den sjette ansatte.
64. I § 75 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »forsikringssel-
skab,«: til: »forsikringsselskab og« og »og et
fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at
udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1,
2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbe-
varer kunders midler eller aktiver, og som ikke
kan komme i gældsforhold til deres kunder,« ud-
går.
Stk. 4. ---
145
§ 77. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbe-
stemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel
virksomhed og ansatte, for hvilke der er en væ-
sentlig risiko for konflikter mellem egne og den fi-
nansielle virksomheds interesser, må ikke for egen
regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,
1) optage lån eller trække på allerede bevilgede
kreditter til køb af værdipapirer, når de køb-
te værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet
eller kreditten,
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
2-3) ---
4) erhverve positioner i fremmed valuta, bort-
set fra euro, når positionstagningen sker
med henblik på andet end betaling for køb
af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser
eller køb eller drift af fast ejendom eller til
brug for rejser.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
Stk. 2-10. ---
65. I § 77 e indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Finansielle virksomheder, der er værdipapir-
handlere, samt investeringsforvaltningsselskaber,
der har tilladelse som værdipapirhandler i medfør
af § 9, stk. 1, jf. § 10, stk. 2, skal sikre, at afløn-
ning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med
virksomhedens forpligtelse til at handle i kunder-
nes bedste interesse, herunder virksomhedens for-
pligtelser i medfør af § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2, jf. dog stk. 3.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
§ 77 e. Ansatte hos en værdipapirhandler, der ved
direkte kundekontakt sælger eller rådgiver om fi-
nansielle instrumenter omfattet af bilag 5 samt in-
strumenter og kontrakter omfattet af regler udstedt
i medfør af § 17, må ikke modtage variable lønde-
le, der er afhængige af opnåelse af et salgsmål for
den ansatte, som angiver en salgsmængde af fi-
nansielle instrumenter, som skal være opnået i for-
66. I § 77 e, stk. 1, der bliver stk. 2, udgår »ved
direkte kundekontakt«, og »kunder, der ikke er
professionelle kunder eller godkendte modparter«
ændres til: »detailkunder, jf. dog stk. 3«.
146
hold til kunder, der ikke er professionelle kunder
eller godkendte modparter.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 omfatter værdipapirhandlere,
som udfører de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2 og 5,
nævnte tjenesteydelser.
67. § 77 e, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, op-
hæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af kollektiv overenskomst.«
Stk. 3. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 kun anvendelse på aftaler om variable løndele,
hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i
overenskomsten.
§ 79 a. I finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, som har værdipapirer optaget til handel på
et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som
har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i
2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrel-
sen
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
1) opstille måltal for andelen af det underre-
præsenterede køn i bestyrelsen og
2) udarbejde en politik for at øge andelen af
det underrepræsenterede køn på virksomhe-
dens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk.
2-4.
Generelle regler om ledelsens andre hverv 68. Overskriften før § 80 a affattes således:
»Nominerings- og risikoudvalg«.
§ 80a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, som har kapitalandele opta-
get til handel på et reguleret marked, eller som i
de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i
gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansat-
te, skal nedsætte et nomineringsudvalg.
69. I § 80 a, stk. 1, 2 og 6, ændres »fondsmægler-
selskab I« til: »fondsmæglerselskab«.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomine-
ringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut el-
ler fondsmæglerselskab I.
Stk. 3-5. ---
147
Stk. 6. Nomineringsudvalget skal have mulighed
for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget
skønner nødvendigt, herunder ekstern rådgivning,
og det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I skal sikre, at nomine-
ringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer hertil.
69. I § 80 a, stk. 1, 2 og 6, ændres »fondsmægler-
selskab I« til: »fondsmæglerselskab«.
§ 152 i. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt
register over pengeinstitutter med tilladelse til at
oprette et refinansieringsregister. Registeret skal
indeholde oplysninger om pengeinstituttet, de en-
kelte refinansieringstransaktioner, jf. § 152 j, den
tilsynsførende, der er knyttet til de enkelte refinan-
sieringstransaktioner, jf. § 152 r, og repræsentan-
ter tilknyttet obligationer udstedt i forbindelse
med de enkelte refinansieringstransaktioner, jf. § 4
a i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet
kan med henblik på at kontrollere, at oplysninger-
ne i registeret er korrekte og ajourførte, samkøre
og sammenstille oplysninger fra registeret med
oplysninger fra Finanstilsynets øvrige registre.
70. I § 152 i, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4 a i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 1, stk. 3, i lov om
kapitalmarkeder.«
Stk. 4. ---
§ 152 k. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Udstedelse af værdipapirer fra den beretti-
gede enhed udstedt med sikkerhed i aktiver i et re-
finansieringsregister skal have en stykstørrelse på
minimum 100.000 euro.
10. I § 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1,
nr. 28, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og §
374, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »værdipapirer«
til: »omsættelige værdipapirer«.
§ 152 l. Sælger pengeinstituttet via refinansie-
ringsregisteret aktiver til en berettiget enhed, der
udsteder værdipapirer med sikkerhed i aktiverne,
er pengeinstituttet ansvarlig for de dele af pro-
spektet eller tilsvarende udbudsmateriale, der be-
skriver disse aktiver.
§ 152 m. Har den berettigede enhed udstedt vær-
dipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den
71. I § 152 m, stk. 1, ændres »udstedt værdipapi-
rer« til: »udstedt omsættelige værdipapirer«.
148
Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område
for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet
anmodning om optagelse til handel på et sådant
marked, skal pengeinstituttet, der administrerer
aktiverne i refinansieringsregisteret, hurtigst mu-
ligt videregive væsentlig viden om aktiverne i re-
finansieringsregisteret til den berettigede enhed.
Stk. 2. ---
§ 152 y. Administrator for registeret skal på vegne
af den eller de berettigede enheder så vidt muligt
sørge for, at aktiverne i refinansieringsregisteret
sælges til et andet pengeinstitut, at administratio-
nen af aktiverne i refinansieringsregisteret over-
drages til en ny tredjepart i form af et andet penge-
institut, eller alternativt at aktiverne afvikles såle-
des, at den berettigede enhed kan godtgøre krave-
ne fra investorerne, der følger af de udstedte vær-
dipapirer.
10. I § 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1,
nr. 28, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og §
374, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »værdipapirer«
til: »omsættelige værdipapirer«.
Stk. 2-3. ---
§ 183. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal udarbejde en årsrapport, der består af
en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en resulta-
topgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et
årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegnin-
gen i årsrapporten.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overens-
stemmelse med reglerne i dette kapitel og regler
fastsat i medfør af § 196, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 3. Hvor bestemmelser i dette kapitel eller reg-
ler udstedt i medfør heraf regulerer samme for-
hold, som Rådets forordning om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder regulerer, jf. for-
ordningens artikel 4, har bestemmelserne i dette
kapitel eller reglerne udstedt i medfør heraf ikke
gyldighed for de af forordningens artikel 4 omfat-
tede virksomheders koncernregnskaber.
149
Stk. 4. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende
de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres kon-
cernregnskab.
72. I § 183, stk. 4, ændres »hvis værdipapirer ik-
ke« til: »der ikke udsteder omsættelige værdipapi-
rer, der«.
Stk. 5-6. ---
§ 216. ---
Stk. 2. Medlemmerne af foreningen eller låntager-
ne i realkreditaktieselskabet henholdsvis indeha-
verne af realkreditobligationer og andre værdipa-
pirer udstedt af realkreditaktieselskabet vælger
hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen i fon-
den eller foreningen omfattet af stk. 1. Disse med-
lemmer skal tilsammen udgøre mere end halvde-
len af bestyrelsen. Medlemmer valgt af indehaver-
ne af realkreditobligationer og andre værdipapirer
kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrel-
sen.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
Stk. 3-5. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilla-
delsen til at drive virksomhed som pengeinstitut,
realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investe-
ringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) hvis den finansielle virksomhed gør sig
skyldig i grove eller gentagne overtrædelser
af denne lov, lov om værdipapirhandel m.v.
eller lov om realkreditlån og realkreditobli-
gationer m.v., regler udstedt i medfør af dis-
se love, forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II), Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, forordninger og regler ud-
73. I § 224, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om værdipa-
pirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«, og
»eller forordninger udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber« ændres til: », forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber eller Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter«.
150
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber eller for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber,
2-4) ---
Stk. 2. Har et pengeinstitut, et realkreditinstitut el-
ler et investeringsforvaltningsselskab en tilladelse
som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan
tilladelsen som værdipapirhandler inddrages, hvis
betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.
74. I § 224, stk. 2, udgår »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Har et pengeinstitut eller et realkreditinsti-
tut tilladelse som værdipapirhandler i medfør af §
9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk.
1, nr. 1-4, er opfyldt.
75. § 224, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 6-8. ---
§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et pengeinsti-
tuts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller
investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i hen-
hold til § 223, § 224, stk. 1, 2, 5 og 6, og § 225,
skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed
må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
76. I § 226, stk. 1, ændres »stk. 1, 2, 5 og 6,« til:
»stk. 1, 2 og 6,«.
Stk. 2. Når Finanstilsynet inddrager tilladelsen i
henhold til § 224, stk. 2 og 5, skal den virksom-
hed, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet,
fondsmæglerselskabet eller investeringsforvalt-
ningsselskabet ikke længere har tilladelse til, af-
vikles. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden
for hvilken afviklingen skal være foretaget.
77. I § 226, stk. 2, 1. pkt., udgår »pengeinstituttet,
realkreditinstituttet,«.
Stk. 3-4. ---
§ 254. ---
Stk. 2-6. ---
151
Stk. 7. Administrator skal respektere aftaler om
netting ved slutafregning, jf. § 58 h i lov om vær-
dipapirhandel m.v., af finansielle kontrakter, der
kan indgå i gruppen af aktiver i medfør af § 167,
stk. 1, 1. pkt.
78. I § 254, stk. 7, ændres »§ 58 h i lov om værdi-
papirhandel m.v.« til: »§ 206 i lov om kapitalmar-
keder«.
Afsnit X a
Investeringsrådgivere
79. Afsnit X a ophæves.
Kapitel 20 a
Investeringsrådgivere
Anvendelsesområde
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som in-
vesteringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendel-
se på følgende:
1) Finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr.
1.
2) Kollektive investeringsordninger, der er
meddelt tilladelse efter lov om investe-
ringsforeninger m.v. eller lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. og in-
vesteringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan
eller ej, samt depositarer og ledere af så-
danne institutter.
3) Rådgivning, der ydes til en modervirksom-
hed, datter- virksomhed eller et af moder-
selskabets datterselskaber (datterselskab).
4) Rådgivning, der kun ydes lejlighedsvis i
forbindelse med erhvervsmæssig virksom-
hed, hvis denne anden virksomhed er regu-
leret ved lov eller andre fagetiske bestem-
melser og disse bestemmelser ikke udeluk-
ker, at der ydes rådgivning.
152
5) Rådgivning, der alene vedrører medarbej-
derordninger.
6) Rådgivning, der ikke honoreres særskilt.
7) Det administrerende selskab i et forsik-
ringsadministrationsfællesskab.
Stk. 3. Investeringsrådgivning efter stk. 1 kan udø-
ves af aktieselskaber, partnerselskaber, anpartssel-
skaber, kommanditselskaber, interessentselskaber
og enkeltmandsvirksomheder.
§ 343 b. Ved investeringsrådgivning forstås per-
sonlige anbefalinger til en kunde enten på anmod-
ning eller på investeringsrådgiverens eget initiativ
af en eller flere transaktioner i tilknytning til fi-
nansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5.
Tilladelse
§ 343 c. Finanstilsynet skal give tilladelse til udø-
velse af investeringsrådgivning, når
1) medlemmer af virksomhedens bestyrelse
og direktion opfylder kravene i § 64,
2) virksomheden har tegnet en ansvarsforsik-
ring, der dækker hele Unionen, eller anden
tilsvarende garanti mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav, dog mindst 1,5 mio. euro i
alt om året for alle krav,
3) virksomhedens forretningsgange og admi-
nistrative forhold er forsvarlige,
4) virksomheden har hovedkontor og hjem-
sted i Danmark,
5) ejerne af kvalificerede andele opfylder kra-
vene i §§ 61-62 og
6) betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 5 og 6, er
opfyldt.
153
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal
indeholde
1) alle oplysninger, der er nødvendige for Fi-
nanstilsynets vurdering af, om betingelser-
ne i stk. 1 er opfyldt,
2) oplysninger om, i hvilke medlemsstater in-
den for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, der ønskes udøvet akti-
vitet, og
3) oplysninger om størrelsen af de kvalifice-
rede andele og virksomhedens organisati-
on.
Stk. 3. § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse ef-
ter stk. 1, foretager Erhvervsstyrelsen de nødven-
dige registreringer.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om den i stk. 1, nr. 2, nævnte ansvarsforsikring.
§ 343 d. Investeringsrådgivere kan udøve investe-
ringsrådgivning og virksomhed, der er accessorisk
hertil, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 3, 1. led.
Stk. 2. Investeringsrådgivere kan endvidere yde
rådgivning om finansielle produkter til forbrugere
i henhold til lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere.
Udenlandske investeringsrådgivere
§ 343 e. § 30, stk. 1, 4 og 10, og § 31, stk. 1, fin-
der tilsvarende anvendelse for investeringsrådgi-
vere fra et andet land inden for Den Europæiske
Union eller fra et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
Danske investeringsrådgivere i udlandet
§ 343 f. § 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, 4, 5 og 6, og §
39, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for
investeringsrådgivere her i landet, der ønsker at
154
udøve investeringsrådgivning i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 2. Samtidig med fremsendelse af oplysninger
i medfør af § 38, stk. 2, oplyser Finanstilsynet, at
investeringsrådgiveren ikke er dækket af en garan-
tiordning her i landet og baggrunden herfor.
Stk. 3. En investeringsrådgiver er forpligtet til at
meddele Finanstilsynet og værtslandet enhver æn-
dring af de i § 39, stk. 1 og 2, nævnte forhold, se-
nest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ik-
ke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen,
senest 1 måned før ændringen foretages, skal med-
delelse ske snarest muligt.
God skik
§ 343 g. § 43, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende an-
vendelse for investeringsrådgivere.
Ledelse og ejerforhold
§ 343 h. §§ 61-63 finder tilsvarende anvendelse
for investeringsrådgivere.
§ 343 i. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendel-
se for investeringsrådgivere.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når in-
vesteringsrådgivning ikke drives i selskabsform.
§ 343 j. En investeringsrådgiver skal organisere
og indrette virksomheden på en måde, der sikrer,
at risikoen for interessekonflikter mellem rådgive-
ren og kunden begrænses mest muligt.
Inddragelse af tilladelse
§ 343 k. § 223 og § 224, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, fin-
der tilsvarende anvendelse for investeringsrådgi-
vere.
Stk. 2. Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen,
hvis der ikke længere er tegnet en ansvarsforsik-
ring, jf. § 343 c, stk. 1, nr. 2.
155
§ 343 l. En investeringsrådgivers tilladelse bortfal-
der, når investeringsrådgiveren erklæres konkurs
eller investeringsvirksomheden ophører på anden
måde.
Stk. 2. Drives investeringsrådgivning i enkelt-
mandsvirksomhed, bortfalder tilladelsen, når inve-
steringsrådgiveren dør.
Tilsyn
§ 343 m. Kapitel 21 og 23 og regler udstedt i med-
før af disse kapitler finder med de fornødne tilpas-
ninger tilsvarende anvendelse for investeringsråd-
givere.
Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet
efter stk. 1 med den kompetence, som bestyrelsen
er tillagt i medfør af § 345, stk. 7.
Stk. 3. §§ 6, 6 a og 6 b om digital kommunikation
finder tilsvarende anvendelse for investeringsråd-
givere.
§ 343 n. Virksomheder, der yder investeringsråd-
givning, skal en gang om året indsende erklæring
om, at virksomheden opfylder betingelserne for at
få tilladelse efter § 343 c.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede erklæring skal væ-
re underskrevet af selskabets bestyrelse og direkti-
on. Hvis virksomheden ikke drives i selskabsform,
skal erklæringen underskrives af den daglige le-
delse.
§ 343 v. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på: 80. § 343 v, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på pengein-
stitutter og fondsmæglerselskaber.«
1) Pengeinstitutter med tilladelse efter § 9, stk.
1, jf. § 7, stk. 2.
2) Fondsmæglerselskaber med tilladelse som
værdipapirhandler efter § 9, stk. 1, 1. pkt.
156
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan alene gives til
virksomheder, der handler for egen regning med
finansielle instrumenter eller yder investeringsser-
vice med råvarederivater eller derivataftaler, jf. bi-
lag 5, nr. 10, til kunder inden for virksomhedernes
hovederhverv, hvor denne aktivitet er en accesso-
risk aktivitet til virksomhedens hovederhverv på
koncernniveau, og hvor dette hovederhverv ikke
er investeringsservice eller virksomhed som pen-
geinstitut eller realkreditinstitut i henhold til denne
lov.
81. § 343 v, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan gives til virk-
somheder, der opfylder betingelserne i stk. 4 og
handler for egen regning med råvarederivater eller
emissionskvoter eller derivater heraf, bortset fra
handel for egen regning ved udførelse af kundeor-
drer, eller til virksomheder, der yder investerings-
service, bortset fra handel for egen regning, inden
for råvarederivater eller emissionskvoter eller de-
rivater heraf til kunderne eller leverandørerne i
virksomhedens hovederhverv.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, at:
1) aktiviteten efter stk. 3, såvel individuelt
som samlet set er en accessorisk aktivitet i
forhold til virksomhedens hovederhverv på
koncernniveau, og at dette hovederhverv ik-
ke er ydelse af investeringsservice eller
pengeinstitutvirksomhed eller at fungere
som prisstiller i forbindelse med råvarederi-
vater,
3) virksomheden ikke anvender en algoritmisk
højfrekvenshandelsteknik, og
3) virksomheden hvert år meddeler Finanstil-
synet, at den er undtaget fra kravet om tilla-
delse til at udføre tjenesteydelser i forbin-
delse med værdipapirhandel på erhvervs-
mæssigt grundlag efter denne lov.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for-
ordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
82. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres »værdipapirer«
til: »omsættelige værdipapirer«, og »§ 83, stk. 2
og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.«
ændres til: »§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapital-
markeder.«
157
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber og denne lov og af de regler,
der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b
og § 77, stk. l og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen
overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87,
91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne
for finansiel information i årsrapporter og delårs-
rapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør
af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder,
som har udstedt værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3,
og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finans-
tilsynet er endvidere ansvarligt for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, for
så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Stk. 2-12. ---
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemme-
ligholde fortrolige oplysninger, som de får kends-
kab til gennem tilsyns- og afviklingsvirksomhe-
den, og fortrolige oplysninger, som de får kends-
kab til fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder
personer, der udfører serviceopgaver som led i Fi-
nanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på
tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
83. I § 354, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og
3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213,
stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-20) ---
158
21) En institution, der forestår clearing af vær-
dipapirer eller penge, såfremt det er nød-
vendigt for at sikre, at institutionen reagerer
behørigt på misligholdelser eller potentielle
misligholdelser på det marked, hvor institu-
tionen er ansvarlig for clearingen.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
22-26)
27) Organer i lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, der
har ansvaret for kontrol med overholdelsen
af reglerne for finansiel information fra ud-
stedere af værdipapirer, der er optaget på et
reguleret marked.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
27-42) ---
Stk. 7-16. ---
§ 354 a. Reaktioner givet efter § 345, stk. 7, nr. 4,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finans-
tilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn
skal offentliggøres med angivelse af virksomhe-
dens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal of-
fentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et
sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst mu-
ligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden
har modtaget underretning om reaktionen, eller se-
nest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med
offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et
link, som giver direkte adgang til reaktionen, på
forsiden af virksomhedens hjemmeside på en syn-
lig måde, og det skal af linket og en eventuel til-
knyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en
reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden
kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlæn-
gelse af denne, og kommentarerne skal være klart
adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsi-
den og informationerne fra virksomhedens hjem-
meside skal finde sted efter samme principper,
som virksomheden anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har
ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst ef-
ter førstkommende generalforsamling eller repræ-
sentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at of-
84. I § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., æn-
dres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om
kapitalmarkeder.«
159
fentliggøre oplysningerne på virksomhedens
hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Fi-
nanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på
tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold
til § 345, stk. 7, nr. 6, og Finanstilsynets beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efter-
forskning skal offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 4. Indbringes reaktionen, der of-
fentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsan-
kenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af
Finanstilsynets offentliggørelse, og status og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets el-
ler domstolenes afgørelse skal ligeledes offentlig-
gøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst mu-
ligt.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er
afgjort med vedtagelse af administrativt bødefore-
læg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bø-
devedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4.
Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er an-
ket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggø-
relsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske
på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest
10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget
bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørel-
se påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomhe-
den indsætte et link, som giver direkte adgang til
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på for-
siden af virksomhedens hjemmeside på en synlig
måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom
eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kom-
menterer dommen, bødevedtagelsen eller resume-
et, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommen-
tarerne skal være klart adskilt fra dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informa-
tionerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som virksomheden
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesi-
84. I § 354 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., æn-
dres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om
kapitalmarkeder.«
160
den i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Virksomheden skal give meddelelse til Finanstil-
synet om offentliggørelsen, herunder fremsende
en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finans-
tilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmesi-
de. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplys-
ningerne på virksomhedens hjemmeside gælder
kun for juridiske personer. Offentliggørelse efter
1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke
er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
Stk. 4-6. ---
§ 354 d. Såfremt en finansiel virksomhed har vi-
deregivet oplysninger om den finansielle virksom-
hed og disse er kommet offentligheden til kends-
kab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at
offentliggøre berigtigende informationer inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
1) ---
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne
kan have skadevirkning for virksomhedens
kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de fi-
nansielle markeder, hvorpå aktierne i virk-
somheden eller værdipapirer udstedt af
virksomheden handles, eller den finansielle
stabilitet generelt.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
Stk. 2. ---
§ 355. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets af-
gørelse, for så vidt angår den del af sagen, som ve-
drører den pågældende:
1-7)
8) Et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion eller en kapitalejer,
når tilsynet nægter en finansiel virksomhed
tilladelse eller inddrager denne helt eller
85. I § 355, stk. 2, nr. 8, ændres »§ 14, stk. 1, nr.
1, 2 og 4,« til: »§ 14, stk. 1, nr. 1-3 og 5,«.
161
delvis, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og stk.
2, § 224 og § 225, stk. 1.
9) Virksomheder, som tilsynet finder har
snævre forbindelser til en finansiel virksom-
hed, når tilladelse nægtes eller inddrages ef-
ter § 14, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 224.
86. I § 355, stk. 2, nr. 9, ændres »»§ 14, stk. 1, nr.
5 og 6,« til: »§ 14, stk. 1, nr. 6 og 7,«.
11-15) ---
Stk. 3-7. ---
§ 360. ---
Stk. 2. Finanstilsynets bevilling som opgjort efter
stk. 1 dækkes endvidere af afgifter fra de almen-
nyttige organisationer, som i medfør af § 16, stk.
4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme
og § 3, stk. 2, i lov for Færøerne om oplysninger,
der skal medsendes om betaler ved pengeoverførs-
ler, har anmodet om registrering hos Finanstilsy-
net, jf. § 361, stk. 1, nr. 19.
87. I § 360, stk. 2, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 19«
til: »§ 361, stk. 1, nr. 11«.
Stk. 3-4. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
88. 361 affattes således:
Ȥ 361. For lov om finansiel virksomhed betaler
følgende fysiske og juridiske personer årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
betaler 510.000 kr.
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler
1.050.000 kr.
2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig
pensionsopsparing og særlig pensionsop-
sparing) betaler 1.180.000 kr.
2) Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler
2.430.000 kr.
3) Operatører af regulerede markeder og alter-
native markedspladser betaler et grundbeløb
på 12.000 kr. pr. selskab, hvis værdipapirer
er optaget til handel ultimo det foregående
år.
3) CO2-kvotebydere betaler 17.000 kr.
4) Hver finansiel holdingvirksomhed og for-
sikringsholdingvirksomhed betaler 5.000 kr.
4) En fælles datacentral betaler 110.000 kr.
Har en fælles datacentral i et regnskabsår
162
gennemsnitligt færre end 25 fuldtidsansatte,
betaler den fælles datacentral dog 2.000 kr.
5) Hver udsteder af collateralized mortgage
obligations , ISPV-obligationer og lignende
virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.
5) Garantifonden for skadesforsikringsselska-
ber betaler 100.000 kr.
6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler
670.000 kr.
6) Genforsikringsmæglerselskaber betaler
31.000 kr.
7) VP Securities A/S betaler 1.840.000 kr. 7) Hver finansiel holdingvirksomhed og for-
sikringsholdingvirksomhed betaler 10.000
kr.
8) Garantifonden for skadesforsikringsselska-
ber betaler 50.000 kr.
8) Hver udsteder af collateralized mortgage
obligations, ISPV-obligationer og lignende
virksomheder betaler 21.000 kr. pr. serie.
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markedsvær-
dien af de handlede værdipapirer er på 250
mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr.,
ved udgangen af året, betales 20.000 kr., og
hvis markedsværdien af de handlede værdi-
papirer er på under 250 mio. kr. ved udgan-
gen af året, betales 10.000 kr. Afdelinger af
danske UCITS og specialforeninger, som
har udstedt værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, betaler 5.000
kr.
9) Investeringsrådgivere betaler 17.000 kr.
10) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I betaler samlet
2.300.000 kr. og fra 2017 samlet 1.500.000
kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de omfattede virk-
somheders samlede bogførte balancesum.
Der pålægges altid en minimumsafgift på
2.000 kr.
10) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I betaler samlet
4.750.000 kr. og fra 2017 samlet 3.100.000
kr. Afgiften fordeles i forhold til den enkel-
te virksomheds andel af de omfattede virk-
somheders samlede bogførte balancesum.
Der pålægges altid en minimumsafgift på
4.100 kr.
11) Genforsikringsmæglerselskaber betaler
15.000 kr.
Stk. 2. For lov om kapitalmarkeder betaler følgen-
de fysiske og juridiske personer årligt et grundbe-
løb til Finanstilsynet:
163
12) Fysiske eller juridiske personer, som anmo-
der om Finanstilsynets godkendelse af et
prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om
værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i
afgift pr. anmodning.
1) En operatør af et reguleret marked betaler
200.000 kr. samt 1.200 kr. pr. finansielt in-
strument, der er optaget til handel ved ud-
gangen af året. Afgiften kan dog højst ud-
gøre 5.000.000 kr.
13) Virksomheder og personer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 12, i lov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask af udbytte og fi-
nansiering af terrorisme betaler 2.000 kr.
2) Et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet betaler 150.000 kr. samt 1.200
kr. pr. finansielt instrument, der er optaget
til handel ved udgangen af året. Afgiften
kan dog højst udgøre 1.350.000 kr.
14) Udstedere, som er forpligtet til at sende op-
lysninger til Finanstilsynet efter § 27 a, stk.
2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., be-
taler 6.800 kr.
3) Et selskab, der driver en organiseret han-
delsfacilitet betaler 100.000 kr. samt 1.200
kr. pr. finansielt instrument, der er optaget
til handel ved udgangen af året. Afgiften
kan dog højst udgøre 700.000 kr.
15) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets
officielle notering af aktier, aktiecertifikater
eller obligationer, betaler 12.400 kr. i afgift
pr. anmodning. De pågældende udstedere
betaler herefter 1.650 kr. årligt, så længe
værdipapiret er officielt noteret.
4) En operatør af et reguleret marked, der har
tilladelse til at drive en CO2-auktionerings-
platform betaler, ud over afgiften efter nr.
25 50.000 kr.
16) Hver operatør af et reguleret marked, der
har tilladelse til at drive multilaterale han-
delsfaciliteter, betaler 12.400 kr.
5) En systematisk internalisator betaler 50.000
kr. og 1.200 kr. pr. finansielt instrument,
som den systematiske internalisator fore-
stod handel med ved udgangen af året. Af-
giften kan dog højst udgøre 300.000 kr.
17) Investeringsrådgivere betaler 8.250 kr. 6) Værdipapircentraler (CSD’er) med tilladel-
se i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 909/2014 af 23. juli
2014 om forbedring af værdipapirafviklin-
gen i Europæiske Union og om værdipapir-
centraler, jf. § 211, stk. 2, nr. 6, i lov om
kapitalmarkeder, betaler 3.795.000 kr.
18) Organisationer med et almennyttigt formål,
som anmoder om optagelse i et register for
almennyttige organisationer, som kan mod-
tage pengeoverførsler på op til 150 euro
uden oplysningskrav i forbindelse med pen-
geoverførsler, jf. lov om forebyggende for-
anstaltninger mod hvidvask af udbytte og
7) Udbydere af dataindberetningstjenester
med tilladelse efter kapitel 26 i lov om ka-
pitalmarkeder betaler 670.000 kr. pr. type
af dataindberetningstjeneste, der udbydes.
164
finansiering af terrorisme § 16, stk. 4, beta-
ler 750 kr. pr. anmodning.
19) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at
indberette transaktioner med værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked til
Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., betaler
8) Centrale modparter (CCP’er) med tilladelse
i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 648/2012 af 4. juli 2012
om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre, jf. § 211, stk. 2, nr. 3, i
lov om kapitalmarkeder, betaler 670.000 kr.
a) 1.650 kr. for op til 10.000 transaktio-
ner,
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis omsættelige værdipapi-
rer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og hvis markedsværdi af de handlede
omsættelige værdipapirer er på 1 mia. kr.
eller derover ved udgangen af året, betaler
82.000 kr. Er markedsværdien af de handle-
de omsættelige værdipapirer på 250 mio.
kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved
udgangen af året, betales 41.000 kr. Er mar-
kedsværdien af de handlede omsættelige
værdipapirer på under 250 mio. kr. ved ud-
gangen af året, betales 20.500 kr. Afdelin-
ger af danske UCITS, som har udstedt an-
dele, der er optaget til handel på et reguleret
marked, betaler 10.250 kr.
b) 8.250 kr. for mellem 10.000 og
100.000 transaktioner,
10) Fysiske eller juridiske personer, som anmo-
der om Finanstilsynets godkendelse af et
prospekt i henhold til kapitel 3 i lov om ka-
pitalmarkeder, betaler 52.000 kr. i afgift pr.
anmodning.
c) 53.750 kr. for mellem 100.000 og 1
million transaktioner og
11) Udstedere, der efter egen anmodning har
fået tilladelse til, at deres finansielle instru-
menter optages til handel på et reguleret
marked, en multilateral handelsfacilitet el-
ler en organiseret handelsfacilitet i Dan-
mark, betaler 14.000 kr.
d) 227.500 kr. for over 1 million transak-
tioner.
12) Udstedere, som anmoder om Finanstilsy-
nets officielle notering af aktier, aktiecerti-
fikater eller obligationer, betaler 25.000 kr.
i afgift pr. anmodning. De pågældende ud-
stedere betaler herefter 3.500 kr. årligt, så
længe det finansielle instrument er officielt
noteret.
165
20) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge, betaler 40.900
kr.
13) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at
indberette transaktioner med finansielle in-
strumenter til Finanstilsynet efter artikel 26
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om mar-
keder for finansielle instrumenter, betaler
følgende:
21) Virksomheder med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester, jf. lov om be-
talingstjenester og elektroniske penge, beta-
ler 4.100 kr.
a) 3.400 kr. for op til 10.000 transaktio-
ner.
22) Ejendomskreditselskaber, jf. lov om ejen-
domskreditselskaber, betaler 13.600 kr.
b) 17.000 kr. for mellem 10.000 og
100.000 transaktioner.
23) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalingstjene-
ster og elektroniske penge, betaler 60.000
kr.
c) 110.000 kr. for mellem 100.000 og 1
mio. kr. transaktioner.
24) Virksomheder med begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge, jf. lov om
betalingstjenester og elektroniske penge,
betaler 6.000 kr.
d) 470.000 kr. for over 1 mio. kr. trans-
aktioner.
25) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet
af § 27 i lov om investeringsforeninger m.v.
betaler 8.000 kr.
Stk. 3. For lov om betalingstjenester og elektroni-
ske penge betaler følgende fysiske og juridiske
personer årligt et grundbeløb til Finanstilsynet:
26) For hver meddelelse, anmeldelse eller an-
søgning om grænseoverskridende markeds-
føring af andele i investeringsinstitutter, jf.
§§ 27 og 28 i lov om investeringsforeninger
m.v., betaler 2.500 kr.
1) Betalingsinstitutter betaler 85.000 kr.
27) En fælles datacentral betaler 53.000 kr. Så-
fremt en fælles datacentral i et regnskabsår
gennemsnitligt har færre end 25 fuldtidsan-
satte, betaler den fælles datacentral 1.000
kr.
2) E-pengeinstitutter betaler 120.000 kr.
28) Centrale modparter med tilladelse, jf. artikel
14 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen), jf. § 83, stk. 1, i lov
om værdipapirhandel m.v., betaler 387.250
kr.
3) Virksomheder med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester, betaler 8.500
kr.
166
29) Udenlandske forvaltere af alternative inve-
steringsfonde fra et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og udenlandske forvaltere af
alternative investeringsfonde fra et tredje-
land, som Danmark er referenceland for,
der er meddelt tilladelse til at forvalte dan-
ske alternative investeringsfonde, betaler
20.000 kr.
4) Virksomheder med begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge betaler
12.000 kr.
30) Udenlandske forvaltere af alternative inve-
steringsfonde, som er meddelt tilladelse til
at markedsføre en udenlandsk alternativ in-
vesteringsfond i Danmark, betaler 2.000 kr.
pr. alternativ investeringsfond plus 2.000
kr. pr. afdeling i fonden.
Stk. 4. For lov om ejendomskreditselskaber beta-
ler ejendomskreditselskaber årligt et grundbeløb
på 28.000 kr.
31) Virksomheder, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter til forbrugere, jf. lov om
finansielle rådgivere, betaler 12.000 kr.
Stk. 5. For lov om finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere betaler følgende fysiske og juri-
diske personer årligt et grundbeløb til Finanstilsy-
net:
32) CO2-kvotebydere betaler 8.250 kr. 1) Boligkreditformidlere betaler 15.500 kr.
33) Godkendte udenlandske clearingcentraler,
jf. § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., be-
taler 68.150 kr.
2) Virksomheder, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter til forbrugere, betaler
25.000 kr.
34) Boligkreditformidlere, jf. lov om finansielle
rådgivere og boligkreditformidlere, betaler
7.500 kr.
Stk. 6. For lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro-
risme betaler virksomheder og personer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 12 årligt et grundbeløb til Finans-
tilsynet på 4.100 kr.
Stk. 7. For lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. betaler følgende fysiske og juridi-
ske personer årligt et grundbeløb til Finanstilsy-
net:
1) Udenlandske forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af kapitel 17 i lov
om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., som er meddelt tilladelse til at
markedsføre en udenlandsk alternativ inve-
steringsfond i Danmark, betaler 4.100 kr.
167
pr. alternativ investeringsfond og 4.100 kr.
pr. afdeling i fonden.
2) Udenlandske forvaltere af alternative inve-
steringsfonde fra et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og udenlandske forvaltere af
alternative investeringsfonde fra et tredje-
land, som Danmark er referenceland for,
der er meddelt tilladelse til at forvalte dan-
ske alternative investeringsfonde, betaler
41.000 kr.
Stk. 8. For lov om investeringsforeninger m.v. be-
taler følgende fysiske og juridiske personer årligt
et grundbeløb til Finanstilsynet:
1) For hver meddelelse, anmeldelse eller an-
søgning om grænseoverskridende markeds-
føring af andele i investeringsinstitutter, jf.
§ 27 i lov om investeringsforeninger m.v.,
betaler udenlandske investeringsinstitutter
5.000 kr.
2) Udenlandske investeringsinstitutter omfat-
tet af § 27 i lov om investeringsforeninger
m.v. betaler 16.000 kr.
Stk. 9. For lov om lønmodtagernes dyrtidsfond be-
taler Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt et grund-
beløb til Finanstilsynet på 1.380.000 kr.
Stk. 2. Grundbeløb, jf. stk. 1, er angivet i 2004-ni-
veau og reguleres årligt svarende til udviklingen i
Finanstilsynets bevilling på finansloven.
Stk. 10. Grundbeløb, jf. stk. 1-9, er angivet i 2014-
niveau og reguleres årligt svarende til udviklingen
i Finanstilsynets bevilling på finansloven.«
§ 363. Pengeinstitutter, virksomheder omfattet af
lov om et skibsfinansieringsinstitut, andre spare-
virksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 5, nævnte
og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitut-
ter betaler årligt 49,4 pct. af differencen mellem
Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§
361 og 362.
89. I § 363, stk. 1, ændres »§ 361, stk. 1, nr. 5« til:
»§ 361, stk. 1, nr. 4«.
Stk. 2. ---
§ 372 a. ---
168
90. I § 372 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler,
som er nødvendige for at anvende eller gennemfø-
re de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
2014 om markeder for finansielle instrumenter og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10 , § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, §
31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1
og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40
og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2,
§ 61, stk.1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, §
64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1,
§ 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78,
§ 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§ 103-106, § 106
a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, § 106 d, stk. 1-5, §
107 a og § 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk. 1
og 2, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125
d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125
e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 125 i, stk. 1, § 126,
stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 126 c,
stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126 e, stk. 1, § 126 f, 1.
pkt., § 126 g, stk. 1, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, §
149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1, §
153, stk. 1, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182, stk.
1 og 2, §§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og
3, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, §
227, § 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b,
stk. 1, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343
j, § 343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1,
2 og 4, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394,
stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
91. I § 373, stk. 1, indsættes efter »§ 33, stk. 1,«:
»§ 33 a, stk. 1,«, »§ 38, stk. 1 og 6, og stk. 7, 1.
pkt.,« ændres til: »§ 38, stk. 1, 2 og 7, og stk. 8, 1.
pkt.,«, og »§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j,«
udgår.
169
medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, §
64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3 og
4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, §
71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3.
pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a, stk. 1, §
77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-6, §§ 77 b og 77
c, § 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, § 77 g, stk. 1
og 3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5,
og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1,
§§ 122 og 123, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2.
pkt., § 126 c, stk. 5, § 126 d, stk. 4 og 6, § 126 e,
stk. 4, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, §
152 c, stk. 1, § 152 d, stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152
g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., §
152 j, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2
eller 5, § 152 m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175
b, stk. 1, 2, 4 og 9, § 182 d, § 182 e, stk. 2 og stk.
7, 1. pkt., og § 182 f, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk.
5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1.
pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, §
192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199,
stk. 2 og 6, § 206, § 245 a, stk. 1 og 3, § 245 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 247 a, stk. 9 og 10, §
283, stk. 1 og 2, § 264, stk. 2, §§ 312-312 b, § 343
t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5.
pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., § 417 a, stk. 4, § 417 b,
stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt artikel 4 i Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om kreditvurde-
ringsbureauer samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, li-
tra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel
52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel
73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99,
stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7,
1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1
og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk.
1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel
263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk.
2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, arti-
kel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1.
pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435
92. I § 373, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 77 d,
stk. 1-4,«: »§ 77 e, stk. 1,«.
170
og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, arti-
kel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og
444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, ar-
tikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og
3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, arti-
kel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde. På samme måde
straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152
a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3-10. ---
§ 374. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Såfremt en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer,
der er optaget til handel på et reguleret marked, ik-
ke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelser-
ne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i med-
før af § 196, kan Finanstilsynet give den pågæl-
dende virksomhed påbud om ændring af forholdet,
herunder påbud om offentliggørelse af ændrede el-
ler supplerende oplysninger. Skønnes det hensigts-
mæssigt, kan Finanstilsynet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet
eller suspendere eller slette de berørte værdipapi-
rer fra handel på et reguleret marked.
10. I § 5, stk. 1, nr. 18, litra b, c og d, § 5, stk. 1,
nr. 28, § 152 k, stk. 5, § 152 l, § 152 y, stk. 1, og §
374, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »værdipapirer«
til: »omsættelige værdipapirer«.
Stk. 5-6. ---
§ 403. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter,
som ved lovens ikrafttræden udfører aktiviteter el-
ler forventer sædvanligvis at udføre aktiviteter,
som kræver tilladelse i medfør af § 9, stk. 1, jf. §
7, stk. 2, og § 8, stk. 2, kan fortsætte disse aktivi-
teter, hvis de inden den 1. juli 2004 anmelder akti-
viteterne til Finanstilsynet. Finanstilsynet medde-
ler i henhold til § 9, stk. 1, tilladelse til de anmeld-
te aktiviteter.
93. § 403 ophæves.
Stk. 2. Instituttet kan i perioden efter anmeldelsen
og frem til, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse
171
i medfør af § 9, stk. 1, fortsætte med at udføre de
anmeldte aktiviteter.
Stk. 3. Pengeinstitutter omfattet af § 124, stk. 2,
der meddeles tilladelse efter stk. 1, skal alene op-
fylde det kapitalkrav, der var gældende for penge-
instituttet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Bilag 1.
1-5) ---
6) Medvirken ved emission af værdipapirer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
7-10) ---
11) Forretninger for egen regning med ethvert af
de i bilag 5 nævnte instrumenter.
94. Bilag 1, nr. 11, ophæves.
Nr. 12-14 bliver herefter nr. 11-13.
12) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med
et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter samt pantebreve.
95. Bilag 1, nr. 12, der bliver nr. 11, affattes såle-
des:
»11) Opbevaring og forvaltning for egen regning i
forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævn-
te instrumenter samt opbevaring og forvaltning af
pantebreve«.
13-14) ---
Bilag 2
1-6) ---
7) Transaktioner for egen eller kunders regning
vedrørende
a-d) ---
e) værdipapirer. 19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
172
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
8) Medvirken ved emission af værdipapirer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
9-11)
12) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer. 19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
13-15) ---
Bilag 3.
1) Ydelse af lån mod registreret pant i fast
ejendom på grundlag af udstedelse af real-
kredit obligationer eller andre værdipapirer.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
2) ---
3) Forretninger for egen regning med ethvert af
de i bilag 5 nævnte instrumenter.
96. »Bilag 3, nr. 3,« ophæves
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
4) Opbevaring og forvaltning af egne realkre-
ditobligationer og egne andre værdipapirer.
19. I § 8, stk. 4, to steder i § 77, stk. 1, nr. 1, og i §
77, stk. 1, nr. 4, § 79 a, stk. 1, § 216, stk. 2, 1. og
3. pkt., § 354, stk. 6, nr. 21 og 27, § 354 d, stk. 1,
nr. 2, bilag 1, nr. 6, bilag 2, nr. 7, litra e, nr. 8 og
12, og bilag 3, nr. 1 og 4, ændres »værdipapirer«
til: »finansielle instrumenter«.
Bilag 4.
Investeringsservice 97. Overskriften til bilag 4 affattes således:
173
»Investeringsservice, investeringsaktiviteter og
accessoriske tjenesteydelser«.
Afsnit A
1-2) ---
3) Forretninger for egen regning med ethvert af
de i bilag 5 nævnte instrumenter.
98. I bilag 4, afsnit A, nr. 3, ændres »Forretnin-
ger« til: »Handel«.
4-7) ---
8) Drift af multilaterale handelsfaciliteter. 99. I bilag 4, afsnit A, nr. 8, indsættes efter »mul-
tilaterale handelsfaciliteter«: »(MHF’er)«.
100. I bilag 4, afsnit A, indsættes efter nr. 8 som
nyt nummer:
»9) Drift af organiserede handelsfaciliteter
(OHF’er).«
Nr. 9 bliver herefter nr. 10.
9) Opbevaring og forvaltning for investorers reg-
ning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5
nævnte instrumenter, herunder depotvirksomhed
og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de i
nr. 1-8 nævnte aktiviteter.
101. I bilag 4, afsnit A, nr. 9, der bliver nr. 10,
ændres »de i nr. 1-8 nævnte aktiviteter« til: »de
aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedel-
se og forvaltning af værdipapirkonti på øverste ni-
veau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdi-
papirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler«.
Bilag 5
Instrumenter 102. Overskriften til bilag 5 affattes således:
»Finansielle instrumenter«.
1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra beta-
lingsinstrumenter), der kan handles på kapi-
talmarkedet, herunder
a) aktier i selskaber og andre værdipapi-
rer, der kan sidestilles med aktier i
selskaber, partnerskaber og andre
foretagender, samt aktiebeviser,
103. I bilag 5, nr. 1, litra a, ændres », samt aktie-
beviser« til: »samt depotbeviser vedrørende ak-
tier«.
174
b) obligationer og andre gældsinstru-
menter, herunder beviser for sådanne
værdipapirer, og
104. I bilag 5, nr. 1, litra b, ændres »beviser for«
til: »depotbeviser vedrørende«.
c) alle andre værdipapirer, hvormed vær-
dipapirer nævnt under litra a eller b
kan erhverves eller sælges, eller som
afregnes kontant med et beløb, hvis
størrelse fastsættes med værdipapirer,
valutaer, rentesatser eller afkast, råva-
reindeks samt andre indeks og mål
som reference,
105. I bilag 5, nr. 1, litra c, ændres »rentesatser«
til: »renter«.
2) ---
3) andele i kollektive investeringsordninger
omfattet af lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. eller lov om investe-
ringsforeninger m.v. og andele i andre insti-
tutter for kollektiv investering,
106. Bilag 5, nr. 3, affattes således:
»3) andele i institutter for kollektiv investering«.
4) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaf-
taler (FRA’er) og enhver anden derivataftale
vedrørende værdipapirer, valutaer, renter el-
ler afkast eller andre derivater, finansielle
indeks eller finansielle mål, som kan afvik-
les fysisk eller afregnes kontant,
107. I bilag 5, nr. 4, indsættes efter »afkast«: »,
emissionskvoter«.
5) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaf-
taler (FRA’er) og enhver anden derivataftale
vedrørende råvarer, som skal afregnes kon-
tant, eller som kan afregnes kontant, hvis en
af parterne ønsker det (af anden grund end
misligholdelse eller anden årsag til ophør),
108. I bilag 5, nr. 5, ændres »fremtidige renteafta-
ler (FRA’er)« til: »terminskontrakter«, og »(af an-
den grund end misligholdelse eller anden årsag til
ophør)« ændres til: »af anden grund end mislig-
holdelse eller anden ophørsgrund«.
6) optioner, futures, swaps og enhver anden de-
rivataftale vedrørende råvarer, som kan af-
vikles fysisk, såfremt de handles på et regu-
leret marked eller en multilateral handelsfa-
cilitet,
109. I bilag 5, nr. 6, ændres »eller en multilateral
handelsfacilitet« til: », en multilateral handelsfaci-
litet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet
(OHF), bortset fra engrosenergiprodukter, som
handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF),
og som kun kan afvikles fysisk«.
7) optioner, futures, swaps, terminskontrakter
og enhver anden derivataftale vedrørende rå-
varer, der ikke er omfattet af nr. 6, og som
kan afvikles fysisk og ikke har noget kom-
mercielt formål, som har karakteristika som
110. I bilag 5, nr. 7, ændres »som har karakteri-
stika som andre afledte finansielle instrumenter,
idet der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og af-
vikles via anerkendte clearinginstitutter eller er
omfattet af regelmæssig fastsættelse af margin«
175
andre afledte finansielle instrumenter, idet
der bl.a. tages hensyn til, om de cleares og
afvikles via anerkendte clearinginstitutter el-
ler er omfattet af regelmæssig fastsættelse af
margin,
til: »og som har karakteristika som andre afledte
finansielle instrumenter«.
8-9) ---
111. Bilag 5, nr. 10 og 11, affattes således:
»
10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaf-
taler (FRA’er) og enhver anden derivatafta-
le, som vedrører klimatiske variabler, frag-
trater, emissionstilladelser eller inflationsra-
ter eller andre officielle økonomiske stati-
stikker, som skal afregnes kontant, eller som
kan afregnes kontant, hvis en af parterne øn-
sker det (af anden grund end misligholdelse
eller anden årsag til ophør), samt enhver an-
den derivataftale vedrørende aktiver, rettig-
heder, forpligtelser, indeks og mål, som ikke
er omfattet af de øvrige numre, og som har
karakteristika som andre afledte finansielle
instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til,
om de handles på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, cleares og
afvikles via anerkendte clearinginstitutter el-
ler er omfattet af regelmæssig fastsættelse af
margin, og
10) optioner, futures, swaps, fremtidige renteaf-
taler (FRA’er) og enhver anden derivatafta-
le, som vedrører klimatiske variabler, frag-
trater, inflationsrater eller andre officielle
økonomiske statistikker samt enhver anden
derivataftale, som skal afregnes kontant, el-
ler som kan afregnes kontant, hvis en af
parterne ønsker det af anden grund end mis-
ligholdelse eller anden ophørsgrund, vedrø-
rende aktiver, rettigheder, forpligtelser, in-
dekser og mål, som ikke er omfattet af nr.
1-9 og 11, og som har karakteristika som
andre afledte finansielle instrumenter, idet
der bl.a. tages hensyn til, om de handles på
et reguleret marked, en organiseret handels-
facilitet (OHF) eller en multilateral han-
delsfacilitet (MHF).«
11) valutaspotforretninger i investeringsøjemed
med henblik på at opnå fortjeneste ved kurs-
ændringer på valuta.
11) emissionskvoter bestående af enhver enhed
anerkendt som overensstemmende med kra-
vene i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om
en ordning for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner i Fællesskabet.«
§ 2
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5.juli
2016, foretages følgende ændringer:
Lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere
1. Lovens titel affattes således:
176
»Lov om finansielle rådgivere, investeringsråd-
givere og boligkreditformidlere«.
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17 EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejen-
dom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34.
2. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-
Tidende 2014, nr. L 60, side 34«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markedet for fi-
nansielle instrumenter, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 349«.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på virksomhe-
der, der som led i deres erhvervsmæssige hoved-
eller bibeskæftigelse yder rådgivning om finan-
sielle produkter og formidling af boligkreditaftaler
til forbrugere, jf. dog stk. 3.
3. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Loven finder endvidere anvendelse på virksom-
heder, der udøver investeringsrådgivning og akti-
viteter omfattet af bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i
lov om finansiel virksomhed, vedrørende finan-
sielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i
lov om finansiel virksomhed.«
Stk. 2. Rådgivning efter stk. 1 kan kun udøves af
aktie- og anpartsselskaber, partnerselskaber (kom-
manditaktieselskaber), kommanditselskaber, inte-
ressentskaber og enkeltmandsvirksomheder, som
har fået tilladelse som finansiel rådgiver eller bo-
ligkreditformidler i medfør af § 3.
4. I § 1, stk. 2, ændres »aktie- og anpartsselskaber,
partnerselskaber (kommanditaktieselskaber),
kommanditselskaber, interessentskaber og enkelt-
mandsvirksomheder« til: »virksomheder« og »el-
ler boligkreditformidlere« ændres til: », som inve-
steringsrådgiver eller boligkreditformidler«.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på: 6. § 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på:
1) Rådgivning om finansielle produkter, som
virksomheden udbyder på egne eller andres
vegne.
1) Rådgivning om finansielle produkter, som
virksomheden udbyder på egne eller andres
vegne.
2) Rådgivning om finansielle produkter eller
boligkreditaftaler til virksomhedens medar-
bejdere eller til medarbejdere i en moder-
virksomhed, dattervirksomhed eller en af
modervirksomhedens andre dattervirksom-
heder.
2) Rådgivning om finansielle produkter eller
boligkreditaftaler, til virksomhedens egne
medarbejdere, eller til medarbejdere i en
modervirksomhed, dattervirksomhed eller
en af modervirksomhedens andre datter-
virksomheder.
177
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning
om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler i forbindelse med udøvelse af anden er-
hvervsvirksomhed, hvis denne anden virk-
somhed er reguleret ved lov eller professio-
nen i øvrigt er adfærdsreguleret.
3) Lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning
om finansielle produkter eller boligkreditaf-
taler i forbindelse med udøvelse af anden
erhvervsvirksomhed, hvis denne erhvervs-
virksomhed er reguleret ved lov eller pro-
fessionen i øvrigt er adfærdsreguleret.
4) Den rådgivning, som finansielle virksomhe-
der omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed yder om finansielle pro-
dukter og boligkreditaftaler.
4) Rådgivning, som finansielle virksomheder
omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1 i lov om finan-
siel virksomhed yder om finansielle pro-
dukter og boligkreditaftaler.
5) Rådgivning, der ydes af en investeringsråd-
giver, jf. kapitel 20 a i lov om finansiel virk-
somhed.
5) Rådgivning om forsikringer, der ydes af en
forsikringsformidler, jf. lov om forsikrings-
formidling.
6) Rådgivning om forsikringer, der ydes af en
forsikringsformidler, jf. lov om forsikrings-
formidling.
6) Investeringsrådgivning, der ydes af kollek-
tive investeringsordninger reguleret af lov
om investeringsforeninger m.v. og lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., og af investeringsinstitutter eller pen-
sionskasser samt af depositarer og ledere af
sådanne institutter.
7) Investeringsrådgivning, der ydes af det ad-
ministrerende selskab i et forsikringsadmi-
nistrationsselskab. «.
§ 2. ---
2-3) ---
7. I § 2 indsættes efter nr. 2 som nye numre:
3) Investeringsrådgiver: En virksomhed, der
udøver investeringsrådgivning vedrørende
finansielle instrumenter omfattet af bilag 5,
nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
4) Investeringsrådgivning: Personlige anbefa-
linger til en kunde enten på anmodning el-
ler på investeringsrådgiverens eget initiativ
af en eller flere transaktioner i tilknytning
til finansielle instrumenter, .«
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 5-9.
178
4) Rådgivning: Personlige anbefalinger til en
forbruger om transaktioner i tilknytning til
finansielle produkter eller boligkreditaftaler.
8. I § 2, nr. 6, der bliver nr. 8, indsættes efter »bi-
lag 5«: », nr. 1 og 3,«.
5-7) ---
Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver og boligkreditformidler
9. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilladelse til at udføre virksomhed som finansiel
rådgiver, investeringsrådgiver og boligkreditfor-
midler«.
§ 3. En virksomhed, der yder rådgivning om fi-
nansielle produkter, skal have Finanstilsynets tilla-
delse som finansiel rådgiver. En virksomhed, der
yder rådgivning om eller formidling af boligkre-
ditaftaler, skal have Finanstilsynets tilladelse som
boligkreditformidler.
10. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»En virksomhed, der udøver investeringsrådgiv-
ning, skal have Finanstilsynets tilladelse som in-
vesteringsrådgiver.«
11. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En finansiel rådgiver og en investerings-
rådgiver kan desuden modtage og formidle ordrer
vedrørende et eller flere finansielle instrumenter
omfattet af bilag 5, nr. 1 og 3, i lov om finansiel
virksomhed, til en fondsmægler samt et pengein-
stitut eller et realkreditinstitut med tilladelse som
værdipapirhandler.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan uanset stk. 2 give tilla-
delse som finansiel rådgiver, når virksomheden
har en lignende tilladelse i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde. Disse virksomheder skal anmeldes og regi-
streres i Finanstilsynet, inden virksomheden kan
påbegyndes.
12. I § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »finansiel rådgiver«: »eller som in-
vesteringsrådgiver«.
Stk. 4-5. ---
179
§ 4 a. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt
register over finansielle rådgivere og boligkredit-
formidlere.
13. I § 4 a, stk. 1, og § 7, stk. 2, indsættes efter
»finansielle rådgivere«: », investeringsrådgivere«.
Stk. 2. Registeret, jf. stk. 1, skal indeholde følgen-
de oplysninger:
Nr. 1 Navne på personer i ledelsen for den finan-
sielle rådgivningsvirksomhed og navne på
personer i ledelsen for boligkreditformidle-
ren, som er ansvarlige for formidlingsfor-
retningerne.
14. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »rådgiv-
ningsvirksomhed«: »i investeringsrådgivervirk-
somheden«.
2) ---
§ 5. En finansiel rådgiver eller boligkreditformid-
ler er ud over i de tilfælde, der er omfattet af § 4,
stk. 3, forpligtet til snarest muligt at underrette Fi-
nanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i for-
hold til de oplysninger, som Finanstilsynet har
modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilla-
delse.
15. § 5 affattes således:
»§ 5. En finansiel rådgiver, en investeringsrådgi-
ver eller en boligkreditformidler er ud over i de
tilfælde, der er omfattet af § 4, stk. 3, forpligtet til
snarest muligt at underrette Finanstilsynet, hvis
der indtræder ændringer i forhold til de oplysnin-
ger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til
grund ved meddelelse af tilladelse som henholds-
vis finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller
boligkreditformidler.
Stk. 2. En virksomhed skal én gang om året ind-
sende en erklæring til Finanstilsynet om, at virk-
somheden opfylder betingelserne for at få meddelt
tilladelse efter § 3, stk. 2. Erklæringen skal være
underskrevet af virksomhedens bestyrelse og di-
rektion eller, såfremt virksomheden drives som in-
teressentskab eller enkeltmandsvirksomhed, den
eller de for virksomheden ledelsesansvarlige.
Stk. 2. Virksomheder omfattet af denne lov skal
én gang om året indberette virksomhedens omsæt-
ning, antal kunder, antal ansatte med kundekon-
takt og antal indgåede kundeaftaler til Finanstilsy-
net.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke ændringer finansielle rådgivere eller
boligkreditformidlere skal underrette Finanstilsy-
net om i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetningen efter stk. 2.«
§ 6. En finansiel rådgiver eller boligkreditformid-
ler skal sikre, at virksomhedens ansatte, der yder
rådgivning om finansielle produkter eller bolig-
kreditaftaler, har tilstrækkelige kompetencer til at
yde en forsvarlig rådgivning.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
180
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om kompetencekrav til ansatte hos
en finansiel rådgiver eller boligkreditformidler, jf.
stk. 1.
§ 7. En finansiel rådgiver eller boligkreditformid-
ler skal drive virksomhed i overensstemmelse med
redelig forretningsskik og god praksis inden for
virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis for finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere.
13. I § 4 a, stk. 1 og § 7, stk. 2, indsættes efter »fi-
nansielle rådgivere«: », investeringsrådgivere«.
16. Efter § 7 a indsættes:
»§ 7 b. En finansiel rådgiver og en investerings-
rådgiver og en finansiel rådgiver skal have en løn-
politik, der fremmer rimelig behandling af kunder
og forebygger interessekonflikter, for ansatte, der
yder investeringsrådgivning og modtager og for-
midler ordrer til en værdipapirhandler. Den finan-
sielle rådgiver og investeringsrådgiveren skal end-
videre sikre, at aflønning af ansatte ikke er i strid
med den finansielle rådgivers eller investerings-
rådgiverens forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse, herunder forpligtelser i medfør af
§ 7, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på forhold
omfattet af kollektiv overenskomst.«
§ 8. En finansiel rådgiver og en boligkreditformid-
ler skal have en forretningsgang for håndtering af
interessekonflikter, som kan skade forbrugernes
interesser i forholdet mellem forbrugerne og virk-
somheden. Virksomheden skal mindst én gang år-
ligt vurdere, om forretningsgangen fungerer efter
hensigten, og afhjælpe eventuelle mangler.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
Stk. 2. ---
§ 9. En finansiel rådgiver og en boligkreditformid-
ler må kun anvende betegnelsen uafhængig eller
tilsvarende betegnelser, der giver indtryk af, at
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
181
virksomheden yder uafhængig rådgivning, hvis
den opfylder følgende betingelser:
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
1) Virksomheden må ikke modtage provision
eller andet vederlag fra virksomheder, der
tilbyder eller formidler finansielle produkter
eller boligkreditaftaler
17. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »produkter«:
», medmindre den fulde provision videregives til
kunden«.
2-3) ---
Stk. 2. ---
§ 10. Hvis en finansiel rådgiver eller boligkredit-
formidler ikke er uafhængig, jf. § 9, skal dette
fremgå af virksomhedens hjemmeside. I givet fald
skal virksomheden oplyse om størrelsen af eller
beregningsgrundlaget for en eventuel provision el-
ler andet vederlag. Hvis virksomheden ikke har en
hjemmeside, skal dokumentation herfor udleveres
efter anmodning.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
§ 10 a. En finansiel rådgiver eller boligkreditfor-
midler skal have en ordning, hvor virksomhedens
ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig
kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering begået
af virksomheden, herunder af ansatte eller med-
lemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberet-
ninger til ordningen skal kunne foretages ano-
nymt.
18. § 10 a ophæves.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollek-
tiv overenskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finansiel-
le rådgivere og boligkreditformidlere, som be-
skæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i
stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder
efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor
Finanstilsynet vurderer, at det vil være formåls-
løst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kra-
vet i stk. 1.
10 b. En finansiel rådgiver eller boligkreditfor-
midler må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig
behandling eller ufordelagtige følger, som følge af
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
182
at den ansatte har indberettet virksomhedens over-
trædelse eller potentielle overtrædelse af den fi-
nansielle regulering til Finanstilsynet eller til en
ordning i virksomheden.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
Stk. 2-3. ---
11. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet underretter Forbrugerom-
budsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt
med, at en finansiel rådgiver eller en boligkredit-
formidlers kunder kan have lidt tab, som følge af
at den finansielle rådgiver eller boligkreditformid-
leren har overtrådt § 7, stk. 1, eller regler udstedt i
medfør af § 7, stk. 2.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
19. I § 11, stk. 6, ændres »en finansiel rådgiver el-
ler en boligkreditformidlers kunder« til: »kunder
hos en virksomhed omfattet af loven«.
Stk. 7. ---
§ 12. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på
stedet hos en finansiel rådgiver og hos en bolig-
kreditformidler.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
20. I § 12, stk. 2 og 3, ændres »en finansiel rådgi-
ver og hos en boligkreditformidler« til: »en virk-
somhed omfattet af loven«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behø-
rig legitimation uden retskendelse få adgang til en
finansiel rådgiver eller en boligkreditformidler
med henblik på indhentelse af oplysninger, herun-
der ved inspektioner.
5. I § 1, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk.
1, 1. pkt., § 9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, §
11, stk. 6, § 12, stk. 2 og 3, § 14, stk. 1 og 2, og §
18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel råd-
giver«: », en investeringsrådgiver«.
20. I § 12, stk. 2 og 3, ændres »en finansiel rådgi-
ver og hos en boligkreditformidler« til: »en virk-
somhed omfattet af loven«.
Stk. 4. ---
§ 14. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel rådgi-
ver eller en boligkreditformidler at afsætte en di-
rektør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
183
hvis denne efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride stil-
lingen.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
21. I § 14, stk. 1 og 2, ændres »en finansiel rådgi-
ver eller en boligkreditformidler« til: »en virk-
somhed omfattet af loven«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af be-
styrelsen hos en finansiel rådgiver eller en bolig-
kreditformidler at nedlægge sit hverv inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet, hvis vedkommende
efter § 4, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
21. I § 14, stk. 1 og 2, ændres »en finansiel rådgi-
ver eller en boligkreditformidler« til: »en virk-
somhed omfattet af loven«.
Stk. 3-8. ---
§ 15. ---
22. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Drives en virksomhed som enkeltmands-
virksomhed, bortfalder tilladelsen, når den ansvar-
lige for virksomheden dør.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. ---
§ 18. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
11, stk. 4, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegati-
on fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel
rådgiver eller en boligkreditformidler under tilsyn
skal offentliggøres med angivelse af den finansiel-
le rådgivers eller boligkreditformidlers navn, jf.
dog stk. 4. Virksomheden skal offentliggøre op-
lysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest
3 hverdage efter at virksomheden har modtaget
underretning om reaktionen, eller senest på tids-
punktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om
værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal virksomheden indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af
virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og
5. I § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 1. pkt., §
9, stk. 1, § 10, 1. pkt., § 10 b, stk. 1, og § 18, stk.
1, 1. pkt., indsættes efter »en finansiel rådgiver«:
», en investeringsrådgiver«.
184
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Fi-
nanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer re-
aktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktio-
nen. Fjernelse af linket på forsiden og informatio-
nerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som virksomheden
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når
linket og informationerne har ligget på hjemmesi-
den i 3 måneder og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysnin-
gerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun
for oplysninger om juridiske personer. Finanstilsy-
net skal offentliggøre oplysningerne på Finanstil-
synets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til
§ 11, stk. 4, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finan-
siel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjem-
meside med angivelse af virksomhedens navn, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2-6. ---
§ 19. ---
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere of-
fentligheden om navnet på en virksomhed, der
overtræder forbuddet mod at udøve virksomhed
som finansiel rådgiver eller boligkreditformidler
uden tilladelse, jf. § 3.
23. I § 19, stk. 2, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: », investeringsrådgiver«.
§ 20. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for finansielle rådgiveres og bolig-
kreditformidleres pligt til at offentliggøre oplys-
ninger om Finanstilsynets vurdering af virksomhe-
den og om, at Finanstilsynet har mulighed for at
offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
24. I § 20 indsættes efter »finansielle rådgiveres«:
», investeringsrådgiveres«.
20 a. Videregiver en finansiel rådgiver eller bolig-
kreditformidler oplysninger om virksomheden, og
er oplysningerne kommet offentligheden til kends-
kab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at
offentliggøre berigtigende oplysninger inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
23. I § 19, stk. 2, og § 20 a, stk. 1, indsættes efter
»finansiel rådgiver«: », investeringsrådgiver«.
185
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurde-
ring er misvisende og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne
kan have skadevirkning for virksomhedens
kunder, øvrige kreditorer, de finansielle
markeder, hvorpå aktierne i virksomheden
eller værdipapirer udstedt af virksomheden
handles, eller den finansielle stabilitet ge-
nerelt. Stk. 2. Berigtiger virksomheden ik-
ke oplysningerne i overensstemmelse med
Finanstilsynets påbud og inden for den af
Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstil-
synet offentliggøre påbuddet meddelt efter
stk. 1.
§ 21. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
den finansielle rådgiver eller boligkreditformidle-
ren tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for
så vidt angår den del af sagen, som vedrører den
pågældende:
25. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: », investeringsrådgiveren«, og i § 21,
stk. 2, nr. 2, ændres »yde rådgivning om finansiel-
le produkter eller boligkreditaftaler til forbrugere«
til: »udøve virksomhed omfattet af loven«.
1) ---
2) En virksomhed eller en person, som ansø-
ger om tilladelse til at yde rådgivning om
finansielle produkter eller boligkreditafta-
ler til forbrugere, jf. § 3.
25. I § 21, stk. 2, indsættes efter »den finansielle
rådgiver«: », investeringsrådgiveren«, og i § 21,
stk. 2, nr. 2, ændres »yde rådgivning om finansiel-
le produkter eller boligkreditaftaler til forbrugere«
til: »udøve virksomhed omfattet af loven«.
3-4) ---
§ 22. finansielle rådgivere og bolikreditformidlere
betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
26. I § 22 ændres »Finansielle rådgivere og bolig-
kreditformidlere« til: »Virksomheder omfattet af
loven«.
§ 26. ---
Stk. 2. Overtrædelse af §§ 8-10, § 10 a, stk. 1, og §
18, stk. 1 og 3, straffes med bøde.
27. I § 26, stk. 2, indsættes efter »Overtrædelse
af«: »§ 7 b, stk. 1,«.
Stk. 3-6. ---
§ 3
186
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret ved
§ 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i lov nr.
403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr. 532 af 29.
april 2015, foretages følgende ændring:
§ 12. En forsikringsmæglervirksomhed kan udøve
anden virksomhed. Denne aktivitet skal udøves i
en anden virksomhed end forsikringsmæglervirk-
somheden. For denne aktivitet skal anvendes en
betegnelse, der ikke kan forveksles med forsik-
ringsmæglervirksomheden.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en forsikringsmæglervirk-
somhed endvidere yde rådgivning om finansielle
produkter til forbrugere i henhold til lov om finan-
sielle rådgivere og boligkreditformidlere.
1. I § 12, stk. 4, ændres »lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere« til: »lov om finan-
sielle rådgivere, investeringsrådgivere og bolig-
kreditformidlere«.
§ 4
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015,
som ændret ved lov nr. 1410 af 4. december 2015
og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016 foretages
følgende ændring:
§ 93. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegati-
on fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed
under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af
virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden
skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmesi-
de på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hur-
tigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virk-
somheden har modtaget underretning om reaktio-
nen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomhe-
den indsætte et link, som giver direkte adgang til
reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemme-
side på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
1. I § 93, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om ka-
pitalmarkeder.«.
187
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske
i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af lin-
ket på forsiden og informationerne fra virksomhe-
dens hjemmeside skal finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informatio-
nerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og
tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt
til at offentliggøre oplysningerne på virksomhe-
dens hjemmeside gælder kun for juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger-
ne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner gi-
vet i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6,
i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske of-
fentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller
et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke
er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhe-
dens offentliggørelse skal ske på virksomhedens
hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage
efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller
senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet
efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med
offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et
link, som giver direkte adgang til dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virk-
somhedens hjemmeside på en synlig måde, og det
skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tyde-
ligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer
dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal
dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne
skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagel-
sen eller resumeet. Fjernelse af informationerne
fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted ef-
1. I § 93, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om ka-
pitalmarkeder.«.
188
ter samme principper, som virksomheden anven-
der for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Virk-
somheden skal give meddelelse til Finanstilsynet
om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi
af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet
skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysnin-
gerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun
for juridiske personer. Offentliggørelse efter 1. og
2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er
under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
Stk. 4-6. ---
§ 5
I lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-7) ---
8) Kompetente myndigheder, for så vidt an-
går en depositar:
a) ---
b) De kompetente myndigheder som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22, i
direktiv 2004/39/EF af 21. april
2004 om markeder for finansielle
instrumenter, hvis depositaren er et
investeringsselskab, som har er-
hvervet tilladelse i henhold til reg-
lerne, der gennemfører direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumen-
ter.
1. I § 3, stk. 1, nr. 8, litra b, ændres »artikel 4, stk.
1, nr. 22« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 26« og to steder
ændres »direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter« til: »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af
15. maj 2014 om markeder for finansielle instru-
menter«.
c-e) ---
189
9-18) ---
19) Finansielt instrument: Et instrument som
omfattet af bilag 5, nr. 1-10, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
2. § 3, stk. 1, nr. 19, affattes således: »Finansielt
instrument: Et finansielt instrument som omfattet
af bilag 5 i lov om finansiel virksomhed.«
20-24) ---
25) Udsteder: En udsteder som omhandlet i
reglerne, der gennemfører artikel 2, stk. 1,
litra d, i direktiv 2004/109/EF af 15. de-
cember 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med op-
lysninger om udstedere, hvis værdipapirer
er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, når udstederen har sit registrerede
hjemsted i Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og når dens an-
dele optages til handel på et reguleret mar-
ked som omhandlet i reglerne, der gennem-
fører artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter.
3. I § 3, stk. 1, nr. 25, 33 og 46, ændres »artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter« til: »artikel 4, stk. 1,
nr. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter«.
26-32) ---
33) Unoteret selskab: Et selskab, som har sit
registrerede hjemsted i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, og hvis andele ikke opta-
ges til handel på et reguleret marked som
omhandlet i reglerne, der gennemfører arti-
kel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF
af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter.
3. I § 3, stk. 1, nr. 25, 33 og 46, ændres »artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter« til: »artikel 4, stk. 1,
nr. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter«.
34-36) ---
37) Professionel investor: En investor, der an-
ses som en professionel kunde, eller som
efter anmodning behandles som en profes-
sionel kunde som defineret i reglerne, der
gennemfører bilag II til direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter.
4. I § 3, stk. 1, nr. 37, ændres »bilag II til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter« til: »bilag II til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/65/EF af 15. maj 2014 om mar-
keder for finansielle instrumenter«.
190
38-45) ---
46) Reguleret marked: Et marked, som er om-
fattet af reglerne, der gennemfører artikel
4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af
21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter.
3. I § 3, stk. 1, nr. 25, 33 og 46, ændres »artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter« til: »artikel 4, stk. 1,
nr. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter«.
47) ---
Stk. 2-8. ---
§ 8. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Såfremt en forvalter har tilladelse til at ud-
føre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder
§§ 43 og 72 i lov om finansiel virksomhed tilsva-
rende anvendelse på forvalterens udførelse af dis-
se tjenesteydelser. Hvis forvalteren har tilladelse
til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, li-
tra b, punkt ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige an-
vendelse.
5. I § 8, stk. 5, 1. pkt., ændres »§§ 43 og 72« til:
»§ 43, § 71, stk. 3, og § 72«.
6. I § 8 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kravene til de effektive procedurer for god-
kendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væ-
sentlige ændringer i eksisterende produkter og tje-
nesteydelser samt distribution af disse, som for-
valtere af alternative investeringsfonde, der har
tilladelse til at udføre de aktiviteter, som nævnt i
bilag 1, nr. 3, skal have, jf. denne lovs § 8, stk. 5,
jf. § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.«
7. Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:
Ȥ 22 a. Forvaltere af alternative investeringsfon-
de, som ikke er selvforvaltende, og som tillige har
tilladelse som investeringsforvaltningsselskab ef-
ter § 10 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 8, stk.
2, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og som værdipapirhandler efter § 9,
191
stk. 1, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed,, skal sikre, at aflønning af forvalterens ansat-
te ikke er i strid med forvalterens forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse, herunder for-
valterens forpligtelser i medfør af § 18, stk. 1, nr.
1, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og regler om samme udstedt i medfør
af § 18, stk. 3, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ansatte hos forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1, der sælger eller
rådgiver om finansielle instrumenter omfattet af
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed samt instru-
menter og kontrakter omfattet af regler udstedt i
medfør af § 17 i lov om finansiel virksomhed, må
ikke modtage variable løndele, der er afhængige
af opnåelse af et salgsmål for den ansatte, som an-
giver en salgsmængde af finansielle instrumenter,
der skal være opnået i forhold til detailkunder, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af kollektiv overenskomst.«
§ 28. I forvaltere af alternative investeringsfonde
med registreret hjemsted i Danmark, som har vær-
dipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, eller som har en balancesum
på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden føl-
gende regnskabsår, skal
8. I § 28, stk. 1, ændres »værdipapirer« til: »finan-
sielle instrumenter«.
1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for
andelen af det underrepræsenterede køn i
forvalterens øverste ledelsesorgan og
2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en po-
litik for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn i forvalterens ledelsesni-
veauer generelt, jf. dog stk. 5-8.
§ 46. En depositar skal være en af følgende, jf.
dog også stk. 2 og 3:
1) ---
192
2) Et fondsmæglerselskab, som har registreret
hjemsted i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle områ-
de, som er undergivet krav til tilstrækkeligt
kapitalgrundlag i overensstemmelse med
kapitalkravene i artikel 92, 95, 96 og 98 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, herunder kapitalkrav
til operationelle risici, som har opnået tilla-
delse i henhold til reglerne, der gennemfø-
rer direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004
om markeder for finansielle instrumenter,
og som leverer accessoriske tjenesteydelser
i form af opbevaring og forvaltning af fi-
nansielle instrumenter for kundernes reg-
ning, jf. reglerne, der gennemfører bilag I,
afsnit B, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter.
9. To steder i § 46, stk. 1, nr. 2, ændres »direktiv
2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for fi-
nansielle instrumenter« til: » Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter«.
3) ---
Stk. 2-8. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller opta-
ges til handel, eller efter reglerne i kapitel 12 i lov
om værdipapirhandel m.v. eller regler udstedt i
medfør heraf, skal forvalteren kun offentliggøre
de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1 og 2, og
som ikke allerede indgår i prospektet. Tilsvarende
gælder, hvis den alternative investeringsfond har
udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne. Offentliggørelsen kan ske separat el-
ler som et tillæg til prospektet eller det lignende
dokument, der er udleveret til investorerne.
10. I § 63, 1. pkt., udgår »eller efter reglerne i ka-
pitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v. eller reg-
ler udstedt i medfør heraf,«.
§ 155. Finanstilsynet påser overholdelsen af regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-
valtere af alternative investeringsfonde, og af den-
ne lov og de regler, der er udstedt i medfør af lo-
11. I § 155, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og
3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.« til:
»§ 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«
193
ven, undtagen § 27 b. Finanstilsynet kontrollerer,
at reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter udstedt i medfør af § 131 er
overholdt for forvaltere af alternative investerings-
fonde, som har udstedt værdipapirer, der er opta-
get til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk.
2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i revisorlo-
ven. Erhvervsstyrelsen påser dog overholdelsen af
§ 136. Finanstilsynet påser desuden overholdelsen
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske so-
ciale iværksætterfonde og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 345/2013/EU af 17. april
2013 om europæiske venturekapitalfonde.
Stk. 2-6.
§ 171. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alter-
native investeringsfonde under tilsyn skal offent-
liggøres med angivelse af forvalterens navn, jf.
dog stk. 4. Forvalteren skal offentliggøre oplys-
ningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de na-
turligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3
hverdage efter at den pågældende forvalter har
modtaget underretning om reaktionen, eller senest
på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter
lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med of-
fentliggørelsen skal den pågældende forvalter ind-
sætte et link, som giver direkte adgang til reaktio-
nen, på forsiden af den pågældende forvalters
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af lin-
ket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet.
Hvis den pågældende forvalter kommenterer reak-
tionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktio-
nen. Fjernelse af linket på forsiden og informatio-
nerne fra den pågældende forvalters hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som den
pågældende forvalter anvender for øvrige medde-
lelser, dog tidligst når linket og informationerne
har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst
efter førstkommende generalforsamling. Forvalte-
12. I § 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om ka-
pitalmarkeder.«
194
re af alternative investeringsfondes pligt til at of-
fentliggøre på forvalterens hjemmeside gælder
kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal of-
fentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmesi-
de. reaktioner givet i henhold til § 156, jf. § 345,
stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning skal offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af for-
valterens navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske of-
fentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller
et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke
er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Forvalte-
rens offentliggørelse skal ske på den pågældende
forvalters hjemmeside på et sted, hvor det natur-
ligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10
hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bø-
de, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal den pågæl-
dende forvalter indsætte et link, som giver direkte
adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
méet, på forsiden af den pågældende forvalters
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af lin-
ket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå,
at der er tale om en dom eller bødevedtagelse.
Hvis den pågældende forvalter kommenterer dom-
men, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette
ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen
eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra
den pågældende forvalters hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som den pågældende
forvalter anvender for øvrige meddelelser, dog tid-
ligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter før-
stkommende generalforsamling. Den pågældende
forvalter skal give Finanstilsynet meddelelse om
offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af
dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet
skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
12. I § 171, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om ka-
pitalmarkeder.«
195
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Forvaltere af alternative investeringsfondes pligt
til at offentliggøre på forvalterens hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørel-
se efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder,
der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.
Stk. 4-6. ---
§ 190. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 15, stk. 4, § 20, stk. 1-8,
§ 21, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, § 22, stk.
1-3, § 27 a, stk. 1, § 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
1, § 28 a, § 163, stk. 3, 5 og 6, og § 171, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., straffes med bøde.
13. I § 190, stk. 2, indsættes efter »§ 22, stk.
1-3,«: »§ 22 a, stk. 1,«.
Stk. 3-9. ---
§ 6
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8, nr. 1-4 i lov nr. 532 af 29. april
2015, § 2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, §
10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2015, foretages følgende ændringer:
§ 2. I denne lov forstås ved:
1-15) ---
16) Reguleret marked: Et marked, som er om-
fattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direk-
tiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet).
1. I § 2, stk. 1, nr. 16, affattes således:
»16) Reguleret marked: Et marked, som er omfat-
tet af artikel 4, stk. 1, nr. 21, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder
for finansielle instrumenter«.
17) Andet marked: Et marked, som er regule-
ret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og
offentligt, men som ikke er omfattet af de-
2. I § 2, stk. 1, nr. 17, ændres »artikel 4, stk. 1, nr.
14, i MiFID-direktivet« til: » artikel 4, stk. 1, nr.
21, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
196
finitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Mi-
FID-direktivet.
2014/65/EU om markeder for finansielle instru-
menter«.
18-26) ---
§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af regler
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser
om visse institutter for kollektiv investering i vær-
dipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direkti-
vet), af loven og af de regler, der er udstedt i med-
før af loven, undtagen § 60, stk. 1 og 2, og § 63 b.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
danske UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmel-
ser, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne
eller fondsbestemmelserne. Erhvervsstyrelsen på-
ser dog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finans-
tilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel infor-
mation i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 82-92
og i regler udstedt i medfør af § 95 er overholdt
for danske UCITS, som har udstedt værdipapirer,
der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk.
2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.
3. I § 161, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 83, stk. 2-5, og
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§
213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«
Stk. 2-4.
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemme-
ligholde fortrolige oplysninger, som de får kends-
kab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme
gælder personer, der udfører serviceopgaver som
led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der hand-
ler på tilsynets vegne. Det gælder også efter an-
sættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt.
finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervssty-
relsen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
4. I § 175, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og 3,
i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213, stk.
1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«.
Stk. 2-12. ---
§ 176. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
162, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virk-
somhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra
Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS un-
der tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den
danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4. Den danske
5. I § 176, stk. 1, 2. pkt., og i § 176, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov
om kapitalmarkeder.«.
197
UCITS skal offentliggøre oplysningerne på sin
hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører
hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter
at den pågældende danske UCITS har modtaget
underretning om reaktionen, eller senest på tids-
punktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om
værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggø-
relsen skal den pågældende danske UCITS indsæt-
te et link, som giver direkte adgang til reaktionen,
på forsiden af den pågældende danske UCITS’
hjemmeside på en synlig måde, og det skal af lin-
ket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå,
at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet.
Hvis den pågældende danske UCITS kommente-
rer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af den-
ne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og in-
formationerne fra den pågældende danske UCITS’
hjemmeside skal finde sted efter samme princip-
per, som den pågældende danske UCITS anvender
for øvrige meddelelser, dog tidligst, når linket og
informationerne har ligget på hjemmesiden i 3
måneder, og tidligst efter førstkommende general-
forsamling eller repræsentantskabsmøde. Danske
UCITS’ pligt til at offentliggøre oplysningerne på
den danske UCITS’ hjemmeside gælder kun for
juridiske personer og andre økonomiske enheder,
herunder værdipapirfonde. Finanstilsynet skal of-
fentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmesi-
de. Reaktioner givet i henhold til § 162, jf. § 345,
stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning skal offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af den
danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske of-
fentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller
et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke
er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danske
UCITSʼ offentliggørelse skal ske på den pågæl-
dende danske UCITSʼ hjemmeside på et sted, hvor
det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og se-
5. I § 176, stk. 1, 2. pkt., og i § 176, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov
om kapitalmarkeder.«
198
nest 10 hverdage efter at der er faldet dom eller
vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for of-
fentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapir-
handel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal
den pågældende danske UCITS indsætte et link,
som giver direkte adgang til dommen, bødevedta-
gelsen eller resumeet, på forsiden af den pågæl-
dende danske UCITSʼ hjemmeside på en synlig
måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyt-
tet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom
eller bødevedtagelse. Hvis den pågældende danske
UCITS kommenterer dommen, bødevedtagelsen
eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf,
og kommentarerne skal være klart adskilt fra dom-
men, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af
informationerne fra den pågældende danske
UCITSʼ hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som den pågældende danske UCITS
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst, når
linket og informationerne har ligget på hjemmesi-
den i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Den pågældende danske UCITS skal give medde-
lelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, her-
under fremsende en kopi af dommen eller bøde-
vedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentlig-
gøre dommen, bødevedtagelsen eller et resume
heraf på sin hjemmeside. Danske UCITS’ pligt til
at offentliggøre på den danske UCITS’ hjemmesi-
de gælder kun for juridiske personer og andre øko-
nomiske enheder, herunder værdipapirfonde. Of-
fentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører
virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene
ske på Finanstilsynets hjemmeside.
Stk. 4-6. ---
§ 7
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august
2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »fi-
nansielle instrumenter«.
199
§ 8
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 851 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændring:
§ 3 a. ---
Stk. 2. Erklæres instituttet konkurs, anvendes mid-
lerne opgjort efter fradrag af udgifter til konkurs-
boets behandling og lign., herunder udgifter til ku-
rator, personale m.v., i instituttet i øvrigt til beta-
ling af krav fra indehavere af kasseobligationer og
skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gen-
nem et kapitalcenter, og krav på de renter, der er
påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de
nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1.
pkt., kan dog højst udgøre de til kasseobligationer-
ne eller skibskreditobligationerne svarende akti-
ver, herunder de instituttet tilhørende pantebreve,
indskud, værdipapirer og et beløb svarende til 8
pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der
svarer til de kasseobligationer og skibskreditobli-
gationer, som instituttet måtte have udstedt uden
for kapitalcentre. Overskydende midler indgår
herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
1. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »værdipapirer« til:
»finansielle instrumenter«.
Stk. 3. ---
§ 9
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8
i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 46 d. Følgende aktivtyper kan indgå blandt akti-
verne omfattet af § 46 a, stk. 1:
1-10)
11) 1. To steder i § 46 d, stk. 1, nr. 11, i nr. 12, og i §
46 e, stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og
22, ændres »værdipapirer« til: »finansielle instru-
menter«.
12)
200
Stk. 2. ---
§ 46 e. ---
Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 46
d, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af de pen-
sionsmæssige hensættelser.
1. To steder i § 46 d, stk. 1, nr. 11, i nr. 12, og i §
46 e, stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og
22, ændres »værdipapirer« til: »finansielle instru-
menter«.
§ 51. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
1) afgrænsningen af værdipapirer, der omfat-
tes af flere af de i § 46 d, stk. 1, nævnte ak-
tivgrupper,
1. To steder i § 46 d, stk. 1, nr. 11, i nr. 12, og i §
46 e, stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og
22, ændres »værdipapirer« til: »finansielle instru-
menter«.
2-3) ---
§ 66 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hem-
meligholde fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det
samme gælder personer, der udfører serviceopga-
ver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter,
der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også
efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Er-
hvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger,
som de får kendskab til gennem opgaveløsningen
efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel
m.v.
2. I § 66 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 83, stk. 2 og
3, i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »§ 213,
stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.«.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for,
at fortrolige oplysninger videregives til:
1-15)
16) 1. To steder i § 46 d, stk. 1, nr. 11, i nr. 12, og i §
46 e, stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og
22, ændres »værdipapirer« til: »finansielle instru-
menter«.
17-21) ---
201
22) 1. To steder i § 46 d, stk. 1, nr. 11, i nr. 12, og i §
46 e, stk. 2, § 51, nr. 1, og § 66 a, stk. 6, nr. 16 og
22, ændres »værdipapirer« til: »finansielle instru-
menter«.
23-28) ---
Stk. 7-12. ---
§ 66 c. Reaktioner givet i henhold til denne lovs §
65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegati-
on fra Finanstilsynets bestyrelse til en firmapensi-
onskasse under tilsyn skal offentliggøres med an-
givelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk.
4. Firmapensionskassen skal offentliggøre oplys-
ningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de na-
turligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3
hverdage efter at firmapensionskassen har modta-
get underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov
om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offent-
liggørelsen skal firmapensionskassen indsætte et
link, som giver direkte adgang til reaktionen, på
forsiden af firmapensionskassens hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventu-
el tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om
en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis firmapensions-
kassen kommenterer reaktionen, skal dette ske i
forlængelse af denne, og kommentarerne skal væ-
re klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra firmapensions-
kassens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som firmapensionskassen anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og in-
formationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder, og tidligst efter førstkommende generalfor-
samling eller repræsentantskabsmøde. Firmapensi-
onskassens pligt til at offentliggøre oplysningerne
på firmapensionskassens hjemmeside gælder kun
for juridiske personer. Finanstilsynet skal offent-
liggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.
Reaktioner givet i henhold til § 65, stk. 2, jf.§ 345,
stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Fi-
nanstilsynets beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning skal offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af fir-
mapensionskassens navn, jf. dog stk. 4.
3. I § 66 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om ka-
pitalmarkeder.«.
202
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig ef-
terforskning og der er faldet helt eller delvis fæl-
dende dom eller vedtaget bøde, skal der ske of-
fentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller
et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke
er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Firmapensi-
onskassens offentliggørelse skal ske på firmapen-
sionskassens hjemmeside på et sted, hvor det na-
turligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10
hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bø-
de eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal firmapensi-
onskassen indsætte et link, som giver direkte ad-
gang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet,
på forsiden af firmapensionskassens hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis firma-
pensionskassen kommenterer dommen, bødeved-
tagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængel-
se heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt
fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet.
Fjernelse af informationerne fra firmapensionskas-
sens hjemmeside skal finde sted efter samme prin-
cipper, som firmapensionskassen anvender for øv-
rige meddelelser, dog tidligst når linket og infor-
mationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måne-
der, og tidligst efter førstkommende generalfor-
samling eller repræsentantskabsmøde. Firmapensi-
onskassen skal give meddelelse til Finanstilsynet
om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi
af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet
skal herefter offentliggøre dommen, bødevedta-
gelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Firmapensionskassens pligt til at offentliggøre op-
lysningerne på firmapensionskassens hjemmeside
gælder kun for juridiske personer. Offentliggørel-
se efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder,
der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finans-
tilsynets hjemmeside.
3. I § 66 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 3. pkt., ændres
»lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om ka-
pitalmarkeder.«
Stk. 4-6. ---
203
§ 10
I selskabsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1089 af 14.
september 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 262
af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:
§ 5. I denne lov forstås ved:
1-21) ---
22) Multilateral handelsfacilitet:
Definitionen af en multilateral handelsfaci-
litet i § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v. finder anvendelse.
1. I § 5, nr. 22, ændres »§ 40, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 3, i lov om kapi-
talmarkeder«.
23-26) ---
27) Reguleret marked:
Definitionen af et reguleret marked i § 16,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. fin-
der anvendelse.
2. I § 5, nr. 27, ændres »§ 16, stk. 1, i lov om vær-
dipapirhandel m.v.« til: »§ 3, nr. 2, i lov om kapi-
talmarkeder«.
29-32) ---
3. I § 5 indsættes som nr. 33:
»33) Værdipapircentral:
Definitionen af værdipapircentral i § 3, nr. 10, i
lov om kapitalmarkeder finder anvendelse.«
§ 60. Det centrale ledelsesorgan kan beslutte at
udstede og annullere ejerbeviser. Der kan alene
udstedes ejerbeviser, såfremt det er bestemt i ved-
tægterne, jf. dog § 64, stk. 1, eller hvor ejerbeviser
er omsætningspapirer eller udstedt til ihændeha-
ver, hvorefter der skal udstedes ejerbeviser for
samtlige kapitalandele, medmindre ejerbeviser ud-
stedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1,
nr. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
4. I § 60, stk. 1,2. pkt., udgår », jf. § 7, stk. 1, nr.
3, i lov om værdipapirhandel m.v«.
Stk. 2-7. ---
204
§ 63. Er der forløbet 3 år, efter at selskabets aktier
er blevet indkaldt til registrering i en værdipapir-
central, uden at alle indkaldte aktier er blevet regi-
streret i centralen, kan det centrale ledelsesorgan
ved en bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-sy-
stem opfordre aktionærer til inden for 6 måneder
at sikre, at registrering sker. Når fristen er udløbet,
uden at registrering er sket, kan det centrale ledel-
sesorgan for aktionærens regning afhænde aktie-
rne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet
kan aktieselskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprove-
nuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen,
tilfalder beløbet aktieselskabet.
5. I § 63, 2. pkt., og § 166, stk. 2, 1. pkt., ændres
»værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 1, i lov om værdi-
papirhandel m.v.« til: »værdipapirhandler, jf. § 9,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, samt uden-
landske kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller filialer af udenlandske kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber omfattet af § 1, stk. 3, §§ 30,
31, 33 og 33 a i lov om finansiel virksomhed, der
lovligt udøver værdipapirhandel her i landet.«
§ 70. Ejer en kapitalejer mere end 9/l0 af kapita-
landelene i et kapitalselskab, og har ejeren en til-
svarende del af stemmerne, kan den pågældende
kapitalejer bestemme, at de øvrige minoritetskapi-
talejere i kapitalselskabet skal lade deres kapita-
landele indløse af den pågældende kapitalejer. I så
fald skal de pågældende minoritetskapitalejere ef-
ter reglerne for indkaldelse til generalforsamling
opfordres til senest 4 uger efter opfordringen at
overdrage deres kapitalandele til den indløsende
kapitalejer. Minoritetskapitalejerne skal endvidere
ved bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system
med samme varsel opfordres til at overdrage kapi-
talandelene til den indløsende kapitalejer.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderings-
grundlaget for indløsningskursen skal oplyses i
opfordringen. Desuden skal det oplyses, at indløs-
ningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om
denne, fastsættes efter reglerne i § 67, stk. 3, af en
skønsmand udmeldt af retten på kapitalselskabets
hjemsted. Er der tale om indløsning i forbindelse
med et gennemført overtagelsestilbud efter kapitel
8 i lov om værdipapirhandel m.v., finder reglerne
heri om prisfastsættelse anvendelse ved indløsnin-
gen, medmindre en minoritetskapitalejer over for
den indløsende kapitalejer fremsætter anmodning
om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf.
dog stk. 4. Endvidere skal opfordringen indeholde
den oplysning, som er omhandlet i stk. 3, 1. pkt.
Derudover skal opfordringen indeholde en udtalel-
se fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan om
6. I § 70, stk. 2, 3. pkt., § 184, stk. 1, 1. pkt., og §
339, stk. 3, 1. pkt., ændres »kapitel 8 i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om ka-
pitalmarkeder«.
205
de samlede betingelser for indløsningen. Endelig
skal det meddeles, at kapitalandelene efter udløbet
af fristen i stk. 1, 2. pkt., vil blive noteret i den
indløsende kapitalejers navn i kapitalselskabets
ejerbog i overensstemmelse med § 72, stk. 1 og 2.
De tidligere nu indløste minoritetskapitalejere op-
retholder dog retten til at forlange vurdering ved
skønsmand, jf. § 72, stk. 3. De samme oplysninger
skal fremgå af bekendtgørelsen i henhold til stk. 1,
3. pkt.
Stk. 3-4. ---
§ 71. Medfører en erhvervelse af aktier i et kapi-
talselskab, der har en eller flere aktier optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,
indløsning efter § 70, stk. 1, eller tilbudspligt efter
§ 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., an-
vendes reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat
i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., med-
mindre en minoritetskapitalejer fremsætter an-
modning om, at prisen skal fastsættes af en skøns-
mand, jf. § 67, stk. 3.
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
8. I § 71, stk. 1, ændres »§ 31, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »§ 45 i lov om kapi-
talmarkeder«, og » i medfør af lov om værdipapir-
handel m.v.« ændres til: »i medfør af lov om kapi-
talmarkeder«.
Stk. 2-4. ---
§ 76. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kapitalejerne i statslige aktieselskaber og i
aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på
et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, kan
ikke træffe beslutninger under fravigelse af lovens
regler om form og frist, jf. stk. 2 og 3. Det samme
gælder for aktieselskaber, hvor det ved lov eller
bekendtgørelse er fastsat, at pressen skal have ad-
gang til generalforsamlingen.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1.
pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353
ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
Stk. 6. ---
§ 104. ---
Stk. 2. Kapitalejere har mulighed for at brevstem-
me, dvs. for at stemme skriftligt, inden generalfor-
samlingen afholdes. I kapitalselskaber, der ikke
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
206
har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, kan denne mulighed
fraviges i kapitalselskabets vedtægter. Skriftlig
stemmeafgivelse må kun underlægges de krav og
begrænsninger, der er nødvendige for at sikre
identifikation af kapitalejerne, og kun for så vidt
de står i rimeligt forhold til dette mål.
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
Stk. 3. ---
§ 139 a. I statslige aktieselskaber, i selskaber, som
har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, og i store kapitalselska-
ber, jf. stk. 2, skal
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for
andelen af det underrepræsenterede køn i
det øverste ledelsesorgan og
2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en po-
litik for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn på kapitalselskabets øvrige
ledelsesniveauer, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 2-7. ---
§ 146. ---
Stk. 2. Fratræder en generalforsamlingsvalgt revi-
sor, jf. § 144, stk. 1, eller ophører revisionen på
anden måde, inden revisors hverv udløber, skal re-
visor hurtigst muligt meddele dette til Erhvervs-
styrelsen. Meddelelsen skal vedlægges en fyldest-
gørende forklaring på årsagen til hvervets ophør,
hvis fratrædelsen eller ophøret er sket inden hver-
vets udløb. I selskaber, der har værdipapirer opta-
get til handel på et reguleret marked, skal en gene-
ralforsamlingsvalgt revisor tillige hurtigst muligt
give meddelelse om sin fratræden til markedet ef-
ter reglerne i værdipapirhandelsloven.
10. I § 146, stk. 2, 3. pkt., ændres »værdipapirhan-
delsloven« til: »lov om kapitalmarkeder«.
Stk. 3-6. ---
§ 166. Hvis der er forløbet 3 år efter registreringen
af en fondsforhøjelse, uden at samtlige kapitalan-
dele er overdraget til de berettigede, kan kapitals-
207
elskabets centrale ledelsesorgan ved bekendtgørel-
se i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den el-
ler de pågældende til inden for 6 måneder at af-
hente andelene.
Stk. 2. Når fristen efter stk. 1 er udløbet, uden at
henvendelse er sket, kan det centrale ledelsesor-
gan for kapitalejerens regning afhænde kapitalan-
delene gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk.
1, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenu-
et kan selskabet fradrage omkostningerne ved be-
kendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet
ikke afhentet senest tre år efter afhændelsen, tilfal-
der beløbet kapitalselskabet.
5. I § 63, 2. pkt., og § 166, stk. 2, 1. pkt., ændres
»værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 1, i lov om værdi-
papirhandel m.v.« til: »værdipapirhandler, jf. § 9,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, samt uden-
landske kreditinstitutter og investeringsselskaber
eller filialer af udenlandske kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber omfattet af § 1, stk. 3, §§ 30,
31, 33 og 33 a i lov om finansiel virksomhed, der
lovligt udøver værdipapirhandel her i landet.«
§ 184. Et aktieselskab, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v., må ikke foretage uddeling af selska-
bets midler, jf. § 179, til tilbudsgiveren eller den-
nes nærstående i de første 12 måneder efter gen-
nemførelsen af overtagelsen af selskabet.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan der dog ske udlodning,
hvis tilbudsgiveren har oplyst om udlodningen og
de nærmere vilkår herfor i det tilbudsdokument,
der skal udarbejdes i henhold til reglerne herom i
lov om værdipapirhandel m.v. Oplysningen skal
dog ikke gives, hvis udlodningen ikke overstiger
en samlet forbedring af selskabets finansielle stil-
ling efter overtagelsestidspunktet, og hvis udlod-
ningen ikke var påregnelig for tilbudsgiveren ved
udarbejdelsen af tilbudsdokumentet.
6. I § 70, stk. 2, 3. pkt., § 184, stk. 1, 1. pkt., og §
339, stk. 3, 1. pkt., ændres »kapitel 8 i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om ka-
pitalmarkeder«.
11. I § 184, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om værdi-
papirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
§ 239. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendel-
se for kapitalselskaber, som har værdipapirer opta-
get til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i
henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrappor-
ten indeholder et revideret halvårsregnskab for
selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig
for selskabets kapitalejere.
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
§ 257. Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,
208
som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører,
skal der for det pågældende kapitalselskab, der
deltager i spaltningen, udarbejdes en mellemba-
lance, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendel-
se for kapitalselskaber, som har værdipapirer opta-
get til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i
henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrappor-
ten indeholder et revideret halvårsregnskab for
selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig
for selskabets kapitalejere.
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
§ 274. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,
som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører,
skal der for det pågældende kapitalselskab, der
deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendel-
se for kapitalselskaber, som har værdipapirer opta-
get til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i
henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrappor-
ten indeholder et revideret halvårsregnskab for
selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig
for selskabets kapitalejere.
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
§ 294. Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere
end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår,
som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører,
skal der for det pågældende kapitalselskab, der
deltager i spaltningen, udarbejdes en mellemba-
lance, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendel-
se for kapitalselskaber, som har værdipapirer opta-
get til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land, og som har offentliggjort en halvårsrapport i
henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrappor-
7. I § 71, stk. 1, § 104, stk. 2, 2. pkt., § 139 a, stk.
1, § 239, stk. 5, § 257, stk. 5, § 274, stk. 4, og §
294, stk. 4, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
209
ten indeholder et revideret halvårsregnskab for
selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig
for selskabets kapitalejere.
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
Kapitel 18
Overtagelsestilbud i aktieselskaber, der har aktier
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet
12. I overskriften til kapitel 18 og i § 338, § 339,
stk. 6, 1. pkt., og § 340, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller
en multilateral handelsfacilitet«.
§ 338. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for
aktieselskaber, der har en eller flere aktieklasser
med tilknyttede stemmerettigheder optaget til han-
del på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet i et EU- eller EØS-land, jf. dog §
340, stk. 4.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1.
pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353
ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
12. I overskriften til kapitel 18 og i § 338, § 339,
stk. 6, 1. pkt., og § 340, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller
en multilateral handelsfacilitet«.
§ 339. Generalforsamlingen kan beslutte at indfø-
re en ordning, hvorefter det centrale ledelsesorgan
i et aktieselskab, hvis aktier er genstand for et
overtagelsestilbud, jf. kapitel 8 i lov om værdipa-
pirhandel mv., skal indhente generalforsamlingens
godkendelse, før der iværksættes foranstaltninger,
der kan lægge hindringer i vejen for et tilbud,
bortset fra beslutning om at undersøge muligheder
for andre tilbud.
13. I § 339, stk. 1, ændres »kapitel 8 i lov om vær-
dipapirhandel mv.« til: »kapitel 8 i lov om kapital-
markeder«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Generalforsamlingens godkendelse, jf. stk.
1, er påkrævet fra det tidspunkt, hvor tilbudsgiver
offentliggør beslutning om, at et overtagelsestil-
bud vil blive fremsat, og indtil resultatet af tilbud-
det foreligger og er offentliggjort efter reglerne i
kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. eller til-
buddet er bortfaldet. Generalforsamlingens god-
kendelse skal herefter indhentes, uanset om der er
tale om foranstaltninger, som er besluttet, før det
centrale ledelsesorgan har modtaget oplysning om
overtagelsestilbuddet.
6. I § 70, stk. 2, 3. pkt., § 184, stk. 2, 1. pkt., og §
339, stk. 3, 1. pkt., ændres »kapitel 8 i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om ka-
pitalmarkeder«.
Stk. 4. ---
210
Stk. 5. Har et aktieselskabs generalforsamling ind-
ført en ordning om at inddrage generalforsamlin-
gen, jf. stk. 1, kan generalforsamlingen beslutte, at
denne ordning alene finder anvendelse, hvis aktie-
selskabets aktier bliver genstand for et tilbud fra et
selskab i et EU- eller EØS-land, som har indført
en tilsvarende ordning, eller som direkte eller indi-
rekte kontrolleres af et moderselskab, jf. §§ 6 og
7, der har indført en tilsvarende ordning.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1.
pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353
ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
Stk. 6. Aktieselskabet skal hurtigst muligt meddele
generalforsamlingens beslutning om at indføre en
ordning efter stk. 1 til Erhvervsstyrelsen og til til-
synsmyndighederne i et EU- eller EØS-land, hvor
aktieselskabets aktier er optaget til handel på et re-
guleret marked eller en multilateral handelsfacili-
tet, eller hvor der er ansøgt om optagelse til han-
del. Oplysning om generalforsamlingens beslut-
ning offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1.
pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353
ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
12. I overskriften til kapitel 18 og i § 338, § 339,
stk. 6, 1. pkt., og § 340, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller
en multilateral handelsfacilitet«.
§ 340. Generalforsamlingen kan beslutte at indfø-
re en ordning, hvorefter særlige rettigheder eller
begrænsninger, der knytter sig til besiddelsen af
aktier i aktieselskabet eller til den enkelte aktie,
suspenderes, hvis aktieselskabets aktier bliver
genstand for et overtagelsestilbud, jf. kapitel 8 i
lov om værdipapirhandel m.v.
14. I § 340, stk. 1, ændres »kapitel 8 i lov om vær-
dipapirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapi-
talmarkeder.«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Aktieselskabet skal hurtigst muligt medde-
le generalforsamlingens beslutning om en sådan
ordning til Erhvervsstyrelsen og til de tilsynsmyn-
digheder i et EU- eller EØS-land, hvor aktiesel-
skabets aktier er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, eller
hvor der er ansøgt om optagelse til handel. Oplys-
ning om generalforsamlingens beslutning offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1.
pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353
ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
12. I overskriften til kapitel 18 og i § 338, § 339,
stk. 6, 1. pkt., og § 340, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller
en multilateral handelsfacilitet«.
Stk. 4. ---
§ 352. ---
211
Stk. 2. Statslige aktieselskaber, som har aktier op-
taget til handel på et reguleret marked i et EU- el-
ler EØS-land, er fritaget for at følge de særlige
regler for statslige aktieselskaber i denne lov.
9. I § 76, stk. 5, 1. pkt., § 338, § 339 stk. 5 og 6, 1.
pkt., § 340, stk. 3, 1. pkt., §, 352, stk. 2, og § 353
ændres »i et EU- eller EØS-land« til: »i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område«.
§ 353. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte bestemmel-
ser, der undtager fra de særlige regler for statslige
aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sik-
re en ligestilling mellem disse regler og de tilsva-
rende regler for kapitalselskaber, som har værdi-
papirer optaget til handel på et reguleret marked i
et EU- eller EØS-land.
§ 11
I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende
fonde, som ændret ved § 3 i lov nr. 738 af 1. juni
2015, § 3 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 4 i
lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
dring:
§ 41. I erhvervsdrivende fonde, som har gældsin-
strumenter eller andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,
og i store erhvervsdrivende fonde, jf. stk. 2, skal
bestyrelsen
1. I § 41, stk. 1, ændres »i et EU/EØS-land« til: »i
et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område«.
1) opstille måltal for andelen af det underre-
præsenterede køn i bestyrelsen og
2) udarbejde en politik for at øge andelen af
det underrepræsenterede køn på fondens
øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 12
I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013,
som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni
2013, § 4 i lov nr. 738 af 1. juni 2015 og § 2 i lov
nr. 739 af 1. juni 2015, § 2 i lov nr. 262 af 16.
marts 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændring:
212
§ 18 a. I virksomheder, som har ejerandele, gælds-
instrumenter eller andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,
og i store virksomheder, jf. stk. 2, skal
1. I § 18 a, stk. 1, ændres: »i et EU/EØS-land« til:
»i et land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område«.
1) det øverste ledelsesorgan opstille måltal for
andelen af det underrepræsenterede køn i
det øverste ledelsesorgan og
2) det centrale ledelsesorgan udarbejde en po-
litik for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn på virksomhedens øvrige le-
delsesniveauer, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2-6. ---
§ 13
I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1580 af 10. december 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 159 a. For virksomheder, som har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af
de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for fi-
nansiel information i årsrapporter og delårsrappor-
ter. Ved behandling af sager, der vedrører virk-
somheder omfattet af denne lov, træder Erhvervs-
styrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 83, stk. 2 og
3, i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynets
bestyrelse påser overholdelsen af 1. pkt. med de
kompetencer, bestyrelsen er tillagt i medfør af §
345 i lov om finansiel virksomhed.
1. § 159 a affattes således:
Ȥ 159 a. For virksomheder med hjemsted i Dan-
mark, som har værdipapirer optaget til handel på
et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Fi-
nanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3
nævnte standarder og regler for finansiel informa-
tion i årsrapporter og delårsrapporter. Ved be-
handling af sager, der vedrører virksomheder om-
fattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Fi-
nanstilsynets sted, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om
kapitalmarkeder.
Stk. 2. Kontrolmyndigheden efter stk. 1 påser, at
årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksom-
heder omfattet af regnskabsklasse D, som har vær-
dipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et EU/EØS-land, overholder reglerne for finan-
siel information i de internationale regnskabsstan-
darder, jf. Rådets forordning om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder og denne lovs §
137 samt regler i eller fastsat i henhold til denne
lov.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og
delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet af
regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-
land, overholder reglerne for finansiel information
i de internationale regnskabsstandarder, jf. Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder og
denne lovs § 137 samt regler i eller fastsat i med-
før af denne lov.
213
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes
årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse A, som har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, når årsrapporten eller
delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til
virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes
årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af virk-
somheder omfattet af regnskabsklasse A, som har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, når årsrapporten eller
delårsrapporten ikke udelukkende anvendes til
virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 4. Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke
overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med hen-
blik på offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke
overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med hen-
blik på offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og
3 udøver kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de befø-
jelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i §§ 160 og
161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. § 83,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere
udøver kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de beføjel-
ser, der er tillagt Finanstilsynet i § 83, stk. 3, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og
3 udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der
fremgår af denne lovs §§ 160 og 161 og § 162,
stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf. § 213, stk. 4, i lov
om kapitalmarkeder. Endvidere udøver Erhvervs-
styrelsen de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet
i § 213, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 6. Hvis en virksomhed, som har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, ikke overholder sine forpligtelser efter
denne lov, kan Kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, gi-
ve den pågældende virksomhed påbud om at æn-
dre forholdet, herunder påbud om at offentliggøre
ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes
det hensigtsmæssigt, kan Kontrolmyndigheden, jf.
stk. 1, selv offentliggøre de pågældende oplysnin-
ger eller offentliggøre påbuddet. Kontrolmyndig-
heden, jf. stk. 1, kan endvidere suspendere eller
slette de berørte værdipapirer fra optagelse til han-
del på et reguleret marked her i landet. Undlader
virksomheden at opfylde et påbud efter 1. pkt.,
kan medlemmerne af virksomhedens ledelse af
Kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, som tvangsmiddel
pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Stk. 6. Overholder en virksomhed med hjemsted i
Danmark, som har værdipapirer optaget til handel
på et reguleret marked i et EU/EØS-land, ikke si-
ne forpligtelser efter denne lov, kan Erhvervssty-
relsen give den pågældende virksomhed påbud
om at ændre forholdet, herunder påbud om at of-
fentliggøre ændrede eller supplerende oplysnin-
ger. Finanstilsynet kan suspendere eller slette de
berørte værdipapirer fra optagelse til handel på et
reguleret marked i Danmark. Undlader virksom-
heden at opfylde et påbud efter 1. pkt., kan Er-
hvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge med-
lemmerne af virksomhedens ledelse daglige eller
ugentlige tvangsbøder.«
Stk. 7. Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen,
kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden
ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. ef-
ter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 8. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ef-
tergive krav efter stk. 6 efter reglerne i opkræv-
ningsloven.
214
§ 163. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Afgørelser truffet i medfør af § 159 a kan
med undtagelse af afgørelser efter § 160, jf. § 159
a, stk. 5, indbringes for Erhvervsankenævnet, se-
nest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den på-
gældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
2. I § 163, stk. 4, ændres: »jf. § 88, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 232, stk. 3, jf.
stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.«.
§ 14
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændring:
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Virksomheder af interesse for offentlighe-
den:
a) Virksomheder, som har kapitalan-
dele, gældsinstrumenter eller andre
værdipairer optaget til handel på et
reguleret marked i et EU-land eller
et EØS-land, og
1. I § 1 a, stk. 1, nr. 3, litra a, ændres »i et EU-
land eller et EØS-land« til: »i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde«.
b) finansielle virksomheder, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra a, b og e, i lov om
finansiel virksomhed.
§ 15
I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret
ved § 135 i lov nr. 712 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændring:
Erhvervsankenævnet er klageinstans for admini-
strative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved
lov eller i henhold til lov. Endvidere er ankenæv-
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »lov om værdipapir-
handel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder.«.
215
net klageinstans for afgørelser truffet af Rejsega-
rantifonden, i det omfang det er fastsat ved lov om
en rejsegarantifond, samt for afgørelser truffet af
virksomheder, der udøver beføjelser på Fondsrå-
dets vegne, i det omfang det er fastsat i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-3. ---
§ 16
I lov om en indskyder- og investorgarantiordning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1563 af 12. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »værdipapirer« til: »fi-
nansielle instrumenter«.
§ 11. ---
Stk. 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i §
2 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte instru-
menter.
2. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved finansielle instrumenter forstås i den-
ne lov instrumenter som nævnt i § 4 i lov om ka-
pitalmarkeder.«
§ 17
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. janu-
ar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 249 af
21. marts 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 400 af
2. maj 2016, foretages følgende ændring:
§ 305. Om mortifikation af et bortkommet kon-
nossement gælder reglerne i lovgivningen om
mortifikation af værdipapirer. Godset kan kræves
udleveret mod sikkerhedsstillelse for krav, som in-
dehaveren af det bortkomne konnossement måtte
gøre gældende mod transportøren, når offentlig
indkaldelse har fundet sted eller efter særlig ken-
delse af retten.
1. I § 305, 1. pkt., ændres »værdipapirer« til: »fi-
nansielle instrumenter«.
§ 18
216
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af
13. oktober 2016, som ændret ved § 2 i lov nr.
1721 af 27. december 2016, lov nr. 1725 af 27.
december 2016 og § 4 i lov nr. 80 af 24. januar
2017, foretages følgende ændringer:
§ 526. Rækkefølgen mellem flere udlæg i samme
aktiv afgøres af tidspunktet for indgivelsen af an-
modning om udlæg. Anmodninger, der indkom-
mer samme dag, stilles dog lige. Fortrinsret på
grundlag af en ældre anmodning fortabes, hvis
fordringshaveren forsømmer at søge forretningen
fremmet.
Stk. 2. Udlæggets plads i rækkefølgen regnes dog
efter tidspunktet for udlæggets foretagelse, hvis
udlægget er foretaget af en anden myndighed end
fogedretten.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse ved udlæg i fast ejendom, registrerede
skibe eller luftfartøjer samt fondsaktiver, jf. § 59,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
1. I § 526, stk. 3, ændres »jf. § 59, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 3, nr. 34, i lov
om kapitalmarkeder.«.
Stk. 4. Udlæg i løsøre bortset fra registrerede skibe
og luftfartøjer bortfalder et år efter foretagelsen,
medmindre udlægshaveren forinden har forlangt
tvangsauktion afholdt eller har været hindret heri
ved anke, kære eller tredjemands ret. Udlægget
bortfalder i så fald 8 uger efter hindringens ophør.
Det samme gælder udlæg i fondsaktiver, jf. § 59,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., og i for-
dringer, hvis der for fordringen er udstedt omsæt-
ningsgældsbrev eller andet dokument, hvis særlige
beskaffenhed medfører, at skyldneren ifølge for-
dringen ikke frigøres ved at betale til andre end
ihændehaveren.
2. I § 526, stk. 4, 3. pkt., ændres »jf. § 59, stk. 2, i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »jf. § 3, nr. 34,
i lov om kapitalmarkeder«.
Stk. 5. ---
§ 538 a. Fyldestgøres et krav, der er sikret ved
håndpant, ikke rettidigt, kan panthaveren lade pan-
tet bortsælge ved tvangsauktion. Værdipapirer, jf.
§ 2 i lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs
på et dansk eller udenlandsk reguleret marked,
sælges dog gennem en værdipapirhandler, jf. § 4 i
lov om værdipapirhandel m.v.
3. I § 538 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Værdipapirer,
jf. § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.« til: »Fi-
nansielle instrumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmar-
keder«, og »en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om
værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et fondsmæg-
lerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om fi-
nansiel virksomhed.«
217
Stk. 2-4. ---
§ 557. Er udlæg foretaget i værdipapirer, jf. § 2 i
lov om værdipapirhandel m.v., som har kurs på et
dansk eller udenlandsk reguleret marked, bortsæl-
ges disse ikke ved tvangsauktion. De nævnte vær-
dipapirer sælges efter anmodning fra udlægshave-
ren af fogedretten gennem en værdipapirhandler,
jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v.
4. I § 557, 1. pkt., ændres »værdipapirer, jf. § 2 i
lov om værdipapirhandel m.v.« til: »finansielle in-
strumenter, jf. § 4 i lov om kapitalmarkeder«, og i
2. pkt. ændres »værdipapirer« til: »finansielle in-
strumenter«, og »en værdipapirhandler, jf. § 4 i
lov om værdipapirhandel m.v.« ændres til: »et
fondsmæglerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i
lov om finansiel virksomhed.«
§ 19
I lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder
foretages, som ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015, følgende ændringer:
§ 25. Bail-in kan anvendes på alle den pågældende
virksomheds eller enheds ikkeefterstillede forplig-
telser samt efterstillede gældsforpligtelser, der ik-
ke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§
17 og 18, og skal ske i overensstemmelse med
konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslo-
vens kapitel 10, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der kan ikke gennemføres bail-in i forhold
til følgende forpligtelser:
1-5) ---
6) Forpligtelser med en resterende løbetid på
mindre end 7 dage over for registrerede sy-
stemer, jf. § 57 a i lov om værdipapirhan-
del m.v., eller operatører af sådanne syste-
mer eller deres deltagere, som er en følge
af deltagelse i et sådant system.
1. I § 25, stk. 3, nr. 6, ændres »§ 57 a i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 32 i lov om
kapitalmarkeder«.
7) ---
Stk. 4-5. ----
§ 31. En afviklingsforanstaltning truffet i medfør
af denne lov udgør ikke i sig selv en fyldestgørel-
2. I § 31, stk. 1, ændres »fyldestgørelsesgrund el-
ler en insolvensbehandling som defineret i § 58 h,
218
sesgrund eller en insolvensbehandling som define-
ret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhan-
del m.v., såfremt virksomheden eller enheden fort-
sat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser,
herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt
krav om sikkerhedsstillelse.
stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.« til:
»fyldestgørelsesgrund som defineret i § 5, nr. 6, i
lov om kapitalmarkeder, eller en insolvensbe-
handling, som defineret i § 5, nr. 7, i lov om kapi-
talmarkeder«.
Stk. 2-5. ---
§ 36. Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen
af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af
overdragelse af ejendomsret, jf. kapitel 18 a i lov
om værdipapirhandel m.v., modregning samt slut-
afregnings- og nettingaftaler med henblik på at
undgå overdragelse af nogle, men ikke alle rettig-
heder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale
mellem virksomheden eller enheden under afvik-
ling og dennes kontraktpart og at undgå ændring
eller ophør af rettigheder og forpligtelser, som er
dækket af en sådan aftale, jf. dog § 39.
3. I § 36, stk. 1, ændres »kapitel 18 a i lov om
værdipapirhandel m.v.« til: »kapitel 36 i lov om
kapitalmarkeder«.
Stk. 2. ---
§ 40. ---
Stk. 2. En overdragelse eller en ophævelse eller
ændring af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv in-
debære en tilbagekaldelse af en overførselsordre i
strid med § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v.
og kan ikke ændre eller hindre gennemførelsen af
endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 57 c i lov
om værdipapirhandel m.v., eller beskyttelsen af
sikkerhedsstillelse, jf. § 57 b i lov om værdipapir-
handel m.v.
4. § 40, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En overdragelse eller en ophævelse eller
ændring af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv in-
debære en tilbagekaldelse af en overførselsordre i
strid med § 166 i lov om kapitalmarkeder og kan
ikke ændre eller hindre gennemførelsen af ende-
ligt indgåede overførselsordrer, jf. § 166 i lov om
kapitalmarkeder, eller beskyttelsen af sikkerheds-
stillelse, jf. §§ 167-169 i lov om kapitalmarke-
der.«
§ 43. Ved udøvelsen af afviklingsbeføjelser kan
Finansiel Stabilitet
1-2) ---
3) foranledige, at optagelsen til handel på et
reguleret marked eller optagelsen til offici-
el notering af finansielle instrumenter i
henhold til værdipapirhandelsloven afbry-
des eller suspenderes, og
5. I § 43, stk. 1, nr. 3, ændres »værdipapirhandel-
sloven« til: »lov om kapitalmarkeder«.
219
4) ----
Stk. 2-6. ---
§ 47. §§ 36-38, 45, 74, 76-78, 80, 84, 87, 89, 90,
93-99, 101, 102, 104, 109, 119-121, 135, 154-157,
160-164, 167-170, 174, 185, 186, 188, 191-193,
236-318 og 338-344 i selskabsloven, kapitel 6 A
og 6 B i lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder, § 67 i lov om finansiel virksomhed og kapi-
tel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. finder ikke
anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse
og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på
en virksomhed eller enhed under afvikling.
6. I § 47, stk. 1, ændres »kapitel 8 i lov om værdi-
papirhandel m.v.« til: »kapitel 8 i lov om kapital-
markeder«.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler og procedurer, der træder i stedet
for de i medfør af stk. 1 fravegne regler i selska-
bsloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fi-
nansiel virksomhed og lov om visse erhvervsdri-
vende virksomheder.
7. I § 47, stk. 2, ændres »lov om værdipapirhandel
m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.
§ 20
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 169. Med bøde straffes den, som forfærdiger,
indfører eller udspreder genstande, som ved form
og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med
penge eller med et til almindeligt omløb bestemt
værdipapir.
1. I § 169 ændres »værdipapir« til: »finansielt in-
strument«.
§ 296. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder straffes den, som
1) udspreder urigtige eller vildledende oplys-
ninger, hvorved prisen på værdipapirer el-
ler tilsvarende aktiver kan påvirkes væsent-
ligt,
2. I § 296, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirer« til:
»finansielle instrumenter«.
2-4) ---
Stk. 2-3. ---
§ 21
220
I lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhan-
del m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., retsplejeloven og
forskellige andre love (Indførelse af regler, der gi-
ver pensionskunder ret til at få den samlede øko-
nomiske værdi af deres pensionsordning overført i
forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktø-
rers og andre ledende medarbejderes mulighed for
at deltage i ledelsen eller driften af anden er-
hvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af
bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et re-
alkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf
for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordnin-
gen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af
reglerne om forvaltere af alternative investerings-
fondes muligheder for at markedsføre alternative
investeringsfonde, herunder undtagelse af mar-
kedsføring af andele i fondene til medarbejdere og
visse detailinvestorer fra kravet om særlig mar-
kedsføringstilladelse og indførelse af mulighed
for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre
fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for
tilbudspligten i værdipapirhandelsloven samt bed-
re sikring af mindre aktionærers rettigheder, for-
bud mod brug af variabel løn, der er afhængig af
opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder,
ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacen-
traler, tilsyn med depositarer for alternative inve-
steringsfonde m.v.), foretages følgende ændring:
§ 1. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 197 i lov
nr. 598 af 12. juni 2013, § 28 i lov nr. 599 af 12.
juni 2013, § 1 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 2 i
lov nr. 617 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 1613
af 26. december 2013 og senest ved § 1 i lov nr.
268 af 25. marts 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
1-42) ---
43) I § 361, stk. 1, nr. 19, indsættes efter »§ 16,
stk. 4«: »og lov for Færøerne om oplysnin-
ger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, § 3, stk. 2,«.
1. § 1, nr. 43 og 46, ophæves.
221
44-45) ---
46) § 361, stk. 1, nr. 35, ophæves. 1. § 1, nr. 43 og 46, ophæves.
47-52) ---
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3. Investeringsrådgivere, der, jf. § 343 f i lov
om finansiel virksomhed, er notificeret til at udø-
ve virksomhed i form af grænseoverskridende tje-
nesteydelser i et land inden for den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, kan fortsat yde
investeringsrådgivning til kunder i disse lande,
hvis kundeforholdet er etableret inden den 1. janu-
ar 2018.
Stk. 4. § 77 e i lov om finansiel virksomhed, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 65-67, § 7 b i lov
om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 16, og § 22 a i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 7, finder anvendelse på aftaler
om aflønning, der indgås, genforhandles, forlæn-
ges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5. De bekendtgørelser og forskrifter, der er
udstedt med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, som ophæves ved denne lovs
§ 1, nr. 59, forbliver i kraft, indtil de ændres eller
ophæves.
Stk. 6. De bekendtgørelser og forskrifter, der er
udstedt med hjemmel i bestemmelser i afsnit X a i
lov om finansiel virksomhed, som ophæves ved
denne lovs § 1, nr. 79, forbliver i kraft, indtil de
ændres eller ophæves.
222
§ 23
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og §§ 1-14
og 16-21 gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. §§ 1, 2, 4-6, 8, 12, 13, 16, 17, 19 og 21, kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de fær-
øske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-14, 16, 17, 19 og 21 kan ved kongeli-
ganordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
223
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 600/2014
af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3),
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den finansielle krise har afsløret en række svagheder med hensyn til de finansielle markeders gen-
nemsigtighed, som kan øge de skadelige socioøkonomiske virkninger. En styrkelse af denne gennemsig-
tighed er et af de fælles principper i bestræbelserne på at styrke det finansielle system som bekræftet i
stats- og regeringschefernes erklæring fra G20-topmødet i London den 2. april 2009. For at øge gennem-
sigtigheden og forbedre det indre marked for finansielle instrumenter bør der indføres nye rammer med
ensartede krav til gennemsigtigheden af de transaktioner, der udføres på markederne for finansielle instru-
menter. Dette regelsæt bør bestå af en række fyldestgørende regler for en bred vifte af finansielle instru-
menter. Det bør supplere de krav om gennemsigtighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF4), for ordrer og transaktioner i aktier.
(2) Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière opfordrede
Unionen til at udvikle et mere harmoniseret finansielt regelsæt. I forbindelse med den fremtidige europæ-
iske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd den 18. og 19. juni 2009 behovet for at indføre et
fælles europæisk regelsæt for alle finansieringsinstitutter i det indre marked.
(3) Den nye lovgivning bør således bestå af to forskellige retlige instrumenter, nemlig et direktiv og den-
ne forordning. Disse to retlige instrumenter bør tilsammen danne den juridiske ramme for de krav, der
skal finde anvendelse på investeringsselskaber, regulerede markeder og udbydere af dataindberetningstje-
nester. Denne forordning bør derfor læses sammen med direktivet. Behovet for at etablere et fælles regel-
sæt for alle institutioner med hensyn til visse krav og for at imødegå risikoen for regelarbitrage samt sikre
øget retssikkerhed og mindre reguleringsmæssig kompleksitet for alle markedsdeltagere berettiger anven-
delsen af et retsgrundlag, der giver mulighed for at vedtage en forordning. For at fjerne de resterende han-
delshindringer og betydelige konkurrenceforvridninger som følge af forskellene mellem nationale lovgiv-
ninger og for at undgå nye hindringer eller forvridninger er det nødvendigt at vedtage en forordning,
hvormed der fastsættes fælles regler for alle medlemsstater. En sådan retsakt, der finder direkte anvendel-
224
se, har til formål på afgørende vis at bidrage til et bedre indre marked, og den bør derfor være baseret på
artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstem-
melse med EU-Domstolens faste praksis.
(4) Der blev med direktiv 2004/39/EF indført regler for at gøre handel med aktier, der er optaget til han-
del på et reguleret marked, før- og efterhandelsgennemsigtig og for indberetning af transaktioner med fi-
nansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, til de kompetente myndigheder.
Direktivet bør omarbejdes for på passende vis at tage højde for udviklingen på de finansielle markeder og
for at afhjælpe svaghederne og lukke de smuthuller, der bl.a. blev afdækket i forbindelse med krisen på
det finansielle marked.
(5)Bestemmelser for handel og reguleringsmæssige gennemsigtighedskrav bør vedtages i form af direkte
gældende lovgivning, der finder anvendelse på alle investeringsselskaber, som bør følge ensartede regler
på alle Unionens markeder, med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af en fælles lovramme, styrke
tilliden til gennemsigtigheden på markederne i hele Unionen, at reducere reguleringsmæssig kompleksitet
og investeringsselskabernes efterlevelsesomkostninger, særlig for finansielle institutioner, der opererer på
tværs af grænserne, samt at bidrage til at afskaffe konkurrenceforvridning. Vedtagelsen af en forordning,
der sikrer direkte anvendelse, er den bedste løsning til at opfylde disse lovgivningsmæssige mål, sikre
ensartede betingelser og forebygge divergerende nationale krav, som kan opstå ved gennemførelsen af et
direktiv i national lovgivning.
(6) Det er vigtigt at sikre, at handel med finansielle instrumenter så vidt muligt foregår på organiserede
markedspladser, og at alle sådanne markedspladser reguleres hensigtsmæssigt. Under direktiv 2004/39/EF
blev der udviklet nogle handelssystemer, som ikke i tilstrækkelig grad blev fanget af reguleringsordnin-
gerne. Ethvert handelssystem for finansielle instrumenter som f.eks. de foretagender, der kaldes mægler-
netværk (broker crossing networks), bør fremover reguleres ordentligt og godkendes under en af typerne
af multilaterale markedspladser eller som en systematisk internalisator i henhold til betingelserne i denne
forordning og i direktiv 2014/65/EU5).
(7) Der bør præciseres definitioner af »reguleret marked« og »multilateral handelsfacilitet« (MHF), som
fortsat er indbyrdes nøje afstemte, således at de afspejler det forhold, at begreberne reelt dækker over
samme funktion (organiseret handel). Definitionerne bør ikke omfatte bilaterale systemer, hvor et investe-
ringsselskab udfører hver handel for egen regning, selv om det optræder som en risikofri modpart, der
skydes ind mellem køber og sælger. Regulerede markeder og MHF᾽er bør ikke have lov til at udføre kun-
deordrer over egenbeholdningen. Udtrykket »system« omfatter såvel alle markeder, der består af både et
regelsæt og en markedsplatform, som markeder, der udelukkende fungerer på grundlag af et regelsæt. Re-
gulerede markeder og MHF᾽er er ikke tvunget til at forvalte et »teknisk« system til matchning af ordrer
og bør have mulighed for at forvalte andre handelsprotokoller, herunder systemer, hvorved brugerne kan
handle for prisstillelser, som de anmoder om fra flere leverandører. Et marked, som udelukkende består af
et regelsæt for optagelsen af medlemmer, optagelsen af instrumenter til handel, handel mellem medlem-
mer, transaktionsindberetning og i givet fald gennemsigtighedskrav, er i denne forordnings forstand et re-
guleret marked eller en MHF, og de transaktioner, der gennemføres i henhold til disse regler, anses for at
være gennemført i henhold til et reguleret markeds eller en MHF᾽s system. Udtrykket »købs- og salgsin-
teresser« skal opfattes bredt og omfatte ordrer, prisstillelser og interessemarkeringer.
Et af de vigtige krav vedrører forpligtelsen til, at sammenbringe interesserne i systemet efter faste regler,
som fastsættes af systemets operatør. Dette krav skal forstås således, at interesserne sammenbringes efter
systemets regler eller ved brug af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer (inklusive IT-proce-
durer). Ved »faste regler« forstås regler, der ikke giver det regulerede marked eller markedsoperatøren
eller det investeringsselskab, der driver en MHF, nogen skønsbeføjelse med hensyn til, hvorledes interes-
225
serne kan matches. Definitionerne kræver, at interesserne sammenbringes på en sådan måde, at det fører
til indgåelsen af en kontrakt, hvilket sker, når udførelsen skal foregå efter systemets regler eller ved brug
af systemets protokoller eller interne driftsprocedurer.
(8) For at gøre finansielle markeder i Unionen mere gennemsigtige og effektive og for at skabe ensartede
konkurrencevilkår for de forskellige markedspladser, der tilbyder multilaterale handelstjenesteydelser, er
det nødvendigt at indføre en ny kategori af markedsplads (organiseret handelsfacilitet — OHF) for obli-
gationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater og at sikre, at den reguleres på
passende vis, og at reglerne for adgangen til faciliteten er uden forskelsbehandling. Denne nye kategori
defineres bredt, således at den nu og i fremtiden vil kunne omfatte alle typer af organiseret udførelse og
formidling af handel, der ikke svarer til de eksisterende markedspladsers funktioner eller reguleringsmæs-
sige specifikationer. Det er således nødvendigt at indføre passende organisatoriske krav og gennemsigtig-
hedsregler, der fremmer en effektiv prisfastsættelse. Denne nye kategori omfatter systemer, der er i stand
til at handle clearingegnede og tilstrækkeligt likvide derivater.
Den bør ikke omfatte ikke faciliteter, hvor der ikke udføres eller formidles nogen reel handel i systemet,
herunder »opslagstavler«, der anvendes til at reklamere for købs- og salgsinteresser, andre enheder, der
samler potentielle købs- og salgsinteresser, elektroniske tjenesteydelser til efterfølgende handelsbekræf-
telse eller porteføljekomprimering, som reducerer ikkemarkedsbaserede risici i eksisterende porteføljer af
derivater uden at ændre porteføljernes markedsrisiko. Porteføljekomprimering kan leveres af en række
virksomheder, der ikke som sådan er reguleret af denne forordning eller af direktiv 2014/65/EU, f.eks.
centrale modparter (CCP᾽er), transaktionsregistre samt investeringsselskaber eller markedsoperatører. Det
er hensigtsmæssigt at præcisere, at når investeringsselskaber og markedsoperatører foretager portefølje-
komprimering, finder visse bestemmelser i denne forordning og direktiv 2014/65/EU ikke anvendelse i
forbindelse med porteføljekomprimering. I betragtning af, at værdipapircentraler (CSD᾽er) vil blive un-
derlagt de samme krav som investeringsselskaber, når de yder visse former for investeringsservice og ud-
fører visse former for investeringsaktiviteter, bør bestemmelserne i denne forordning og i direktiv
2014/65/EU ikke finde anvendelse på selskaber, der ikke reguleres heraf, når de foretager porteføljekom-
primering.
(9) Denne nye kategori OHF, vil supplere de eksisterende typer af markedspladser. Mens regulerede mar-
keder og multilaterale handelsfaciliteter har faste regler for udførelse af transaktioner, bør operatøren af
en OHF udføre ordrer på et skønsmæssigt grundlag, om nødvendigt under overholdelse af krav om før-
handelsgennemsigtighed og regler for »best execution«. Følgelig bør transaktioner, der udføres på en
OHF, som drives af et investeringsselskab eller en markedsoperatør, være underlagt regler for god forret-
ningsskik, »best execution« og behandling af kundeordrer. Desuden bør enhver markedsoperatør, der har
tilladelse til at drive en OHF, sikre overholdelse af bestemmelserne i kapitel 1 i direktiv 2014/65/EU om
betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber. Et investeringsselskab el-
ler en markedsoperatør, der driver en OHF, bør kunne udøve skøn på to forskellige niveauer: for det før-
ste ved beslutningen om at afgive en ordre på en OHF eller tilbagekalde den igen, og for det andet ved
beslutningen om ikke at matche en bestemt ordre med de tilgængelige ordrer i systemet på et bestemt tids-
punkt, forudsat at dette er i overensstemmelse med de specifikke instrukser, der er modtaget fra kunderne,
og med forpligtelserne til bedst mulig udførelse.
Ved det system, hvor kunders ordrer matches, bør operatøren kunne beslutte, hvorvidt, hvornår og hvor
meget af to eller flere ordrer, der skal matches i systemet. Selskabet bør i overensstemmelse med artikel
20, stk. 1, 2, 4 og 5, i direktiv 2014/65/EU og med forbehold af artikel 20, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU
kunne lette forhandlinger mellem kunder og derved samle to eller flere potentielt forenelige handelsinte-
resser i en transaktion. På begge skønsniveauer skal OHF-operatøren tage hensyn til sine forpligtelser i
henhold til artikel 18 og 27 i direktiv 2014/65/EU. Den markedsoperatør eller det investeringsselskab, der
226
driver en OHF, bør gøre det klart for brugerne af markedspladsen, hvordan de vil udøve skøn. Da en OHF
er en egentlig handelsplatform, bør operatøren være neutral. Et investeringsselskab eller en markedsope-
ratør, der driver OHF᾽en, bør således ikke være underlagt krav om gennemførelse uden forskelsbehand-
ling, og hverken investeringsselskabet eller markedsoperatøren, der driver OHF᾽en, eller noget foretagen-
de, som er en del af samme koncern eller juridiske person som investeringsselskabet og/eller markedsope-
ratøren, bør have mulighed for at udføre kundeordrer i en OTF mod sit kapitalgrundlag.
Med henblik på at lette udførelsen af en eller flere kundeordrer på obligationer, strukturerede finansielle
produkter, emissionskvoter og derivater, som ikke er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel
5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/20126), vil det kunne tillades, at en OHF-ope-
ratør anvender ejermatchningshandel som defineret i direktiv 2014/65/EU, forudsat at kunden har givet sit
samtykke til denne proces. I forbindelse med statsgældsinstrumenter for hvilke der ikke findes et likvidt
marked, bør et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, kunne deltage i handel
for egen regning, bortset fra ejermatchningshandel. Når ejermatchningshandel anvendes i al før- og efter-
handel, skal gennemsigtighedskravene og forpligtelserne til bedst mulig udførelse overholdes. OHF-ope-
ratøren eller et foretagende, som er en del af samme koncern eller juridiske person som investeringssel-
skabet eller markedsoperatøren, bør ikke agere som systematisk internalisator i den OHF, vedkommende
driver. Endvidere bør en OHF-operatør være underlagt de samme forpligtelser som en MHF-operatør med
hensyn til ansvarlig håndtering af potentielle interessekonflikter.
(10) Al organiseret handel bør udføres på regulerede markedspladser og være fuldstændig gennemsigtig,
både før og efter handel. Hensigtsmæssigt tilpassede gennemsigtighedskrav bør derfor gælde for alle ty-
per markedspladser, samt alle finansielle instrumenter, som handles på disse.
(11) For at sikre, at mere handel finder sted via regulerede markedspladser og systematiske internalisato-
rer, bør der for investeringsselskaber ved denne forordning indføres en handelsforpligtelse for så vidt an-
går aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller som handles på en markedsplads. Denne
handelsforpligtelse kræver, at investeringsselskaber gennemfører alle handeler, herunder handeler for
egen regning og handeler i form af udførelse af kundeordrer på et reguleret marked, en MHF eller gen-
nem en systematisk internalisator eller på en tilsvarende markedsplads i et tredjeland. Der bør imidlertid
gives undtagelse fra denne handelsforpligtelse, hvis der er en lovlig begrundelse herfor. Sådanne lovlige
begrundelser er, når handelerne er usystematiske, ad hoc, uregelmæssige og sjældne eller er tekniske han-
deler såsom give-up-handler, der ikke bidrager til prisfastsættelsesprocessen. En sådan undtagelse fra
denne handelsforpligtelse bør ikke benyttes til at omgå de begrænsninger, der er indført på anvendelsen af
dispensation fra referencekursen og fra den forhandlede kurs, eller til at drive et mæglernetværk eller et
andet netværk.
Muligheden for, at handler indgås gennem en systematisk internalisator, berører ikke ordningen for syste-
matisk internalisering fastlagt i denne forordning. Hensigten er, at hvis investeringsselskabet selv opfyl-
der de relevante kriterier, der er fastlagt i denne forordning for at blive betragtet som en systematisk inter-
nalisator i forbindelse med den pågældende aktie, kan handelen indgås på denne måde; hvis investerings-
selskabet imidlertid ikke betragtes som en systematisk internalisator i forbindelse med den pågældende
aktie, bør det stadig kunne indgå handelen gennem en anden systematisk internalisator, når dette opfylder
dets forpligtelser til bedst mulig udførelse, og der er mulighed for det. For at sikre, at multilateral handel
hvad angår aktier, depotbeviser, exchange-traded funds (ETF᾽er), certifikater og andre lignende finansiel-
le instrumenter reguleres ordentlig, bør et investeringsselskab, der driver et internt matchningssystem på
et multilateralt grundlag, desuden have tilladelse som MHF. Det bør præciseres, at bestemmelserne om
bedst mulig udførelse i direktiv 2014/65/EU bør anvendes på en sådan måde, at de ikke er til hinder for
handelsforpligtelserne i nærværende forordning.
227
(12) Handel med depotbeviser, ETF᾽er, certifikater, andre lignende finansielle instrumenter og andre ak-
tier end dem, der er optaget til handel på et reguleret marked, foregår på stort set samme måde og opfyl-
der et næsten identisk økonomisk mål som handel med aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked. Bestemmelserne om gennemsigtighed, der gælder for aktier, der er optaget til handel på regulere-
de markeder, bør derfor udvides til også at omfatte disse finansielle instrumenter.
(13) Det erkendes, at der i princippet er behov for en ordning, der giver mulighed for at dispensere fra
kravene om førhandelsgennemsigtighed for at fremme velfungerende markeder, men de nuværende be-
stemmelser om dispensation for aktier, der gælder på grundlag af direktiv 2004/39/EF og Kommissionens
forordning (EF) nr. 1287/20067), bør dog undersøges nærmere for at fastslå, om det gældende anvendel-
sesområde og de gældende betingelser fortsat er hensigtsmæssige. For at sikre en ensartet anvendelse af
dispensationer fra kravene om førhandelsgennemsigtighed i aktier og eventuelt andre lignende finansielle
instrumenter og produkter, der ikke er aktieprodukter, for specifikke markedsmodeller og typer og størrel-
ser af ordrer, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 1095/20108) (»ES-
MA«), vurdere hver enkelt dispensationsanmodnings forenelighed med reglerne fastsat i denne forord-
ning og i delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. ESMA᾽s vurdering bør fore-
ligge i form af en udtalelse i henhold til artikel 29 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Desuden bør de alle-
rede eksisterende dispensationer for aktier gennemgås af ESMA inden for en passende tidsramme, og ES-
MA bør efter samme procedure foretage en vurdering af, om de fortsat er i overensstemmelse med regle-
rne i denne forordning og i de i nærværende forordning foreskrevne delegerede retsakter.
(14) Den finansielle krise har afsløret specifikke svagheder i den måde, hvorpå oplysninger om handels-
muligheder i og priserne på andre finansielle instrumenter end aktier er tilgængelige for markedsdeltager-
ne, særlig med hensyn til timing, detaljeringsniveau, lige adgang og pålidelighed. Der bør således indfø-
res krav om betimelig før- og efterhandelsgennemsigtighed, der tager hensyn til de forskellige karakteri-
stika og markedsstrukturer for særlige andre typer finansielle instrumenter end aktier, og som tilpasses
forskellige typer af handelssystemer, herunder ordrebogssystemer, prisstillersystemer, hybridsystemer,
periodiske auktionshandelssystemer og røsthandelssystemer (voice trading systems). For at tilvejebringe
et hensigtsmæssigt regelsæt for gennemsigtighed for alle relevante finansielle instrumenter bør disse reg-
ler finde anvendelse på obligationer og strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og på deriva-
ter, som handles på en markedsplads. Derfor bør det kun i visse forud fastsatte tilfælde være muligt at
opnå fritagelse for førhandelsgennemsigtighed og tilpasning af kravene vedrørende udsættelse af offent-
liggørelse.
(15) Det er nødvendigt at indføre et passende niveau af handelsgennemsigtighed på markederne for obli-
gationer, strukturerede finansielle produkter og derivater for at fremme værdiansættelsen af produkter
samt en effektiv prisdannelse. Strukturerede finansielle produkter bør navnlig omfatte værdipapirer med
sikkerhedsstillelse i aktiver som defineret i artikel 2, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr.
809/20049), herunder bl.a. strukturerede kreditobligationer (collateralised debt obligations).
(16) For at sikre ensartede vilkår mellem markedspladser bør de samme krav til før- og efterhandelsgen-
nemsigtighed finde anvendelse på de forskellige typer af markedspladser. Der bør foretages en afvejning
af gennemsigtighedskravene for de forskellige typer af finansielle instrumenter, herunder aktier, obligati-
oner og derivater, og i den forbindelse bør der tages højde for investorers, udstederes, herunder statsobli-
gationsudstederes interesser og markedets likviditet. Derudover bør der foretages en afvejning af gennem-
sigtighedskravene for forskellige typer handel, herunder ordrebogssystemer og prisstillersystemer, f.eks.
»request for quote«-systemer, samt hybridsystemer og mæglingssystemer med personlig kontakt (voice
broking), og tages hensyn til transaktionsstørrelse, herunder omsætning og andre relevante kriterier.
228
(17) For at undgå eventuelle negative virkninger for kursdannelsesprocessen er det nødvendigt at indføre
en passende volumenbegrænsningsmekanisme for ordrer, der afgives i systemer, der bygger på en han-
delsmetode, hvor kursen fastsættes i overensstemmelse med en referencekurs, og for visse forhandlede
transaktioner. Denne mekanisme bør bestå af en dobbelt begrænsning, hvorved en volumenbegrænsning
anvendes på de markedspladser, der anvender disse dispensationer, således at kun en vis procentdel af
handelen kan foregå på hver markedsplads, og derudover gælder en samlet volumenbegrænsning, som,
hvis den overskrides, vil bevirke, at anvendelsen af disse dispensationer suspenderes i hele Unionen. For
så vidt angår forhandlede transaktioner bør mekanismen kun finde anvendelse på de transaktioner, der
foretages inden for det gældende volumenvægtede spread, der fremgår af ordrebogen, eller prisstillernes
prisstillelser på den markedsplads, der driver dette system. Mekanismen bør udelukke forhandlede trans-
aktioner i illikvide aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter,
og transaktioner, der afhænger af andre forhold end den gældende markedskurs, eftersom de ikke bidrager
til kursdannelsesprocessen.
(18) For at sikre, at OTC-handel ikke forhindrer en effektiv prisfastsættelse eller gennemsigtige konkur-
rencevilkår mellem forskellige handelsformer, bør investeringsselskaber, der for egen regning foretager
OTC-handel med finansielle instrumenter, være omfattet af passende krav om førhandelsgennemsigtig-
hed, når denne handel foregår i deres egenskab af systematiske internalisatorer, i forhold til aktier, depot-
beviser, ETF᾽er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter, for hvilke der findes et likvidt
marked, og obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, som handles
på en markedsplads, og for hvilke der findes et likvidt marked.
(19) Et investeringsselskab, der udfører kundeordrer over kapitalgrundlaget, bør betragtes som en syste-
matisk internalisator, medmindre transaktionerne gennemføres uden for en markedsplads og lejligheds-
vist, ad hoc og uregelmæssigt. Systematiske internalisatorer bør derfor defineres som investeringsselska-
ber, der på et organiseret, hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag handler for egen regning ved at
udføre kundeordrer uden for en markedsplads. Kravene til systematiske internalisatorer i denne forord-
ning bør kun finde anvendelse på et investeringsselskab i forhold til hvert enkelt finansielt instrument,
f.eks. på ISIN-kode-niveau, hvor det fungerer som systematisk internalisator. For at sikre en objektiv og
effektiv anvendelse af definitionen af systematisk internalisator på investeringsselskaber bør der være en
forud fastsat grænseværdi for systematisk internalisering, der omfatter en nøjagtig angivelse af, hvad der
menes med et hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag.
(20) Mens en OHF er ethvert system eller facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser
interagerer i systemet, bør en systematisk internalisator ikke have tilladelse til at sætte forskellige tredje-
parters købs- og salgsinteresser i forbindelse med hinanden. For eksempel kan en såkaldt single dealer-
platform, hvor handel altid finder sted mod et enkelt investeringsselskab, betragtes som en systematisk
internalisator, hvis den opfylder kravene i denne forordning. En såkaldt multidealer-platform med flere
handlere, der interagerer for det samme finansielle instrument, bør imidlertid ikke betragtes som en syste-
matisk internalisator.
(21) Systematiske internalisatorer bør på grundlag af deres forretningspolitik og på en objektiv og ikke-
diskriminerende måde kunne beslutte, hvilke kunder der skal have adgang til deres stillede priser, i hvil-
ken forbindelse de også bør have ret til at skelne mellem kategorier af kunder, f.eks. hvad angår kreditrisi-
ko. Systematiske internalisatorer bør ikke være forpligtede til at offentliggøre bindende prisstillelser, ud-
føre kundeordrer og give adgang til deres stillede priser med hensyn til aktietransaktioner over normal
markedsstørrelse og transaktioner i andet end aktier over den størrelse, der er specifik for det finansielle
instrument. Systematiske internalisatorers overholdelse af deres forpligtelser bør kontrolleres af de kom-
petente myndigheder, og der skal stilles oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som sætter dem i stand
til at udføre denne kontrol.
229
(22) Det er ikke formålet med denne forordning at kræve anvendelse af reglerne om førhandelsgennem-
sigtighed på transaktioner, der foretages på OTC-grundlag, undtagen inden for en systematisk internalisa-
tor.
(23) Markedsdata bør være let tilgængelige for brugerne i et format, der er så udspecificeret som muligt
for at give investorer — og udbydere af datatjenesteydelser, der tjener deres behov — mulighed for at
skræddersy deres dataløsninger i videst muligt omfang. Data om før- og efterhandelsgennemsigtighed bør
derfor stilles til rådighed for offentligheden på »ubundtet« vis for at mindske omkostningerne for mar-
kedsdeltagere ved køb af data.
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 45/200111) finder fuldt ud anvendelse på medlemsstaternes og ESMA᾽s udveksling, overførsel og
behandling af personoplysninger i forbindelse med denne forordning, særlig afsnit IV.
(25) I betragtning af den enighed, som parterne i G20-topmødet i Pittsburgh den 25. september 2009 nåe-
de frem til med hensyn til at flytte handel med standardiserede OTC-derivatkontrakter til enten børser el-
ler elektroniske handelsplatforme, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, bør der defineres en
formel forskriftsprocedure for at tillade handel mellem finansielle modparter og store ikke-finansielle
modparter med alle derivater, som er blevet vurderet som clearingegnede, og som er tilstrækkeligt likvide
til at finde sted på en række markedspladser, der er omfattet af tilsvarende regler, og som giver deltagerne
mulighed for at handle med forskellige modparter. Der bør ved vurderingen af tilstrækkelig likviditet tag-
es hensyn til de nationale markedsforhold, herunder elementer som f.eks. antallet og typen af markedsdel-
tagere på et bestemt marked, og til transaktionsforhold, som f.eks. størrelsen og hyppigheden af transakti-
oner på dette marked.
Et likvidt marked inden for en produktklasse af derivater vil være kendetegnet ved et stort antal aktive
markedsdeltagere, herunder en passende blanding af likviditetsudbydere og likviditetstagere i forhold til
antallet af handlede produkter, som hyppigt udfører transaktioner i disse produkter af en størrelsesorden,
der ikke er af større omfang. Denne type markedsaktivitet bør fremgå af et stort antal køb og salg inden
for det pågældende derivat, hvilket fører til et mindre spread for en transaktion af normal markedsstørrel-
se. Der bør ved vurderingen af tilstrækkelig likviditet tages hensyn til, at et derivats likviditet kan variere
betydeligt i forhold til markedsvilkår og produktets livscyklus.
(26) I betragtning af den enighed, som parterne i G20-mødet i Pittsburgh den 25. september 2009 nåede
frem til med hensyn til at flytte handel med standardiserede OTC-derivatkontrakter til enten børser eller
elektroniske handelsplatforme, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, på den ene side, og den
relativt lavere likviditet af forskellige OTC-derivater på den anden side, er det hensigtsmæssigt at fastsæt-
te en passende række af godkendte markedspladser, hvor der kan handles i henhold til denne aftale. Alle
godkendte markedspladser bør være omfattet af nøje tilpassede krav i lovgivningen med hensyn til orga-
nisatoriske og operationelle aspekter, foranstaltninger til at mindske interessekonflikter, overvågning af al
handelsaktivitet, før- og efterhandelsgennemsigtighed, der tilpasses det enkelte finansielle instrument og
typen af handelssystem, og for at flere tredjepartshandelsinteresser kan indgå i et samspil med hinanden.
Der bør dog tages højde for den mulighed, som operatører af markedspladser har for skønsmæssigt at ar-
rangere transaktioner i henhold til denne aftale mellem flere tredjeparter, for at forbedre betingelserne for
udførelse og likviditet.
(27) Forpligtelsen til at gennemføre transaktioner i derivater tilhørende en klasse af derivater, der er om-
fattet af handelsforpligtelsen på et reguleret marked, en MHF, en OHF eller en markedsplads i et tredje-
land, bør ikke finde anvendelse på komponenter af ikkeprisdannende efterhandelstjenesteydelser til risi-
koreduktion, der reducerer ikkemarkedsbaserede risici i derivatporteføljer, herunder eksisterende porteføl-
230
jer af OTC-derivater i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012 uden at ændre porteføljernes
markedsrisiko. Desuden har denne forordning — selv om det er hensigtsmæssigt at indføre særlige be-
stemmelser for porteføljekomprimering — ikke til formål at forhindre brugen af andre efterhandelstjene-
steydelser til risikoreduktion.
(28) Handelsforpligtelsen for disse derivater bør give mulighed for effektiv konkurrence mellem god-
kendte markedspladser. Derfor bør disse markedspladser ikke kunne påberåbe sig eksklusive rettigheder i
relation til derivater, der er omfattet af denne handelsforpligtelse, der forhindrer andre markedspladser i at
tilbyde handel med disse finansielle instrumenter. For at sikre en effektiv konkurrence mellem markeds-
pladser for derivater er det vigtigt, at markedspladsernes adgang til CCP᾽er er ikke-diskriminerende og
gennemsigtig. Ikke-diskriminerende adgang til en central modpart (CCP) vil betyde, at en markedsplads
har ret til ikke-diskriminerende behandling med hensyn til, hvorledes kontrakter, der handles på dens plat-
form, behandles med hensyn til sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsvarende kontrakter
samt cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP, og ikke-diskriminerende
clearinggebyrer.
(29) De kompetente myndigheders beføjelser bør suppleres med en eksplicit mekanisme til at forbyde el-
ler begrænse markedsføring, distribution og salg af ethvert finansielt instrument eller struktureret indlån,
som giver anledning til alvorlige betænkeligheder med hensyn til investorbeskyttelse, de finansielle mar-
keders eller råvaremarkeders korrekte funktion og integritet eller dele af eller hele det finansielle systems
stabilitet, og med passende koordinerings- og interventionsbeføjelser for ESMA eller, hvad angår struktu-
rerede indlån, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) op-
rettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201012). De kompetente myndighe-
ders og, i særlige tilfælde, ESMA᾽s eller EBA᾽s udøvelse af disse beføjelser bør være betinget af, at visse
specifikke betingelser er opfyldt. Såfremt disse betingelser er opfyldt, bør den kompetente myndighed el-
ler, i særlige tilfælde, ESMA eller EBA kunne indføre et forbud eller en begrænsning af forsigtigheds-
grunde, før et finansielt instrument eller et struktureret indlån er markedsført, distribueret eller afsat til
kunder.
Disse beføjelser indebærer ikke noget krav om, at den kompetente myndighed, ESMA eller EBA skal ind-
føre eller anvende en produktgodkendelse eller -licens, og fratager ikke investeringsselskaber deres an-
svar for at overholde alle relevante krav fastlagt i denne forordning og i direktiv 2014/65/EU. Råvaremar-
kedernes korrekte funktion og integritet bør indføjes som et kriterium for, at de kompetente myndigheder
kan gribe ind og træffe foranstaltninger for at modvirke eventuelle negative eksterne virkninger på råvare-
markederne som følge af aktiviteter på de finansielle markeder. Dette gælder navnlig markederne for
landbrugsråvarer, der har til formål at sikre befolkningen en stabil fødevareforsyning. I disse tilfælde bør
foranstaltningerne koordineres med de kompetente myndigheder for de pågældende råvaremarkeder.
(30) De kompetente myndigheder bør underrette ESMA om de nærmere detaljer i deres anmodninger om
positionsnedsættelse på en derivatkontrakt og om ethvert ad hoc-positionsloft eller forudgående positions-
loft for at forbedre koordineringen og konvergensen med hensyn til, hvorledes disse beføjelser anvendes.
De væsentlige oplysninger om eventuelle forudgående positionslofter, som anvendes af en kompetent
myndighed, bør offentliggøres på ESMA᾽s websted.
(31) ESMA bør kunne anmode alle om oplysninger om deres position i forhold til en derivatkontrakt, an-
mode om, at denne position reduceres, samt kunne begrænse personers mulighed for at foretage individu-
elle transaktioner i forbindelse med råvarederivater. ESMA bør derefter underrette relevante kompetente
myndigheder om de foranstaltninger, myndigheden påtænker at gennemføre, og ESMA bør ligeledes of-
fentliggøre disse foranstaltninger.
231
(32) Oplysninger om transaktioner med finansielle instrumenter bør indberettes til de kompetente myn-
digheder for at give dem mulighed for at konstatere og undersøge eventuelle tilfælde af markedsmisbrug,
at sørge for redelige og velfungerende markeder samt overvåge investeringsselskabernes aktiviteter. An-
vendelsesområdet for dette tilsyn omfatter alle finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads,
og finansielle instrumenter, hvor det underliggende instrument er et finansielt instrument, der handles på
en markedsplads, eller hvor det underliggende instrument er et indeks eller en portefølje af finansielle in-
strumenter, der handles på en markedsplads. Forpligtelsen bør gælde, uanset om sådanne transaktioner i et
af disse finansielle instrumenter har fundet sted på en markedsplads eller ej. For at undgå unødvendige
administrative byrder for investeringsselskaber bør finansielle instrumenter, som ikke er genstand for
markedsmisbrug, udelukkes fra indberetningsforpligtelsen. Ved indberetningen bør der anvendes en iden-
tifikator for hver juridisk enhed i overensstemmelse med G20-forpligtelserne. ESMA bør rapportere til
Kommissionen om, hvordan sådan indberetning til de kompetente myndigheder fungerer, og Kommissio-
nen bør kunne tage skridt til at foreslå eventuelle ændringer, hvis det er hensigtsmæssigt.
(33) Operatøren af en markedsplads bør give sin kompetente myndighed relevante referencedata for fi-
nansielle instrumenter. Disse meddelelser fremsendes straks af de kompetente myndigheder til ESMA,
som omgående bør offentliggøre dem på sin websted, så ESMA og de kompetente myndigheder kan an-
vende, analysere og udveksle transaktionsindberetninger.
(34) For at tjene deres formål som et redskab til markedsovervågning, bør transaktionsindberetninger in-
deholde en angivelse af den person, som har truffet den pågældende investeringsbeslutning, samt af de
personer, der er ansvarlige for dens udførelse. Foruden reglerne om gennemsigtighed i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 236/201213) giver markeringen af short selling nyttige supplerende op-
lysninger, så de kompetente myndigheder kan overvåge omfanget af short selling. De kompetente myn-
digheder skal have fuld adgang til registre på alle stadier af ordreudførelsen, lige fra den oprindelige be-
slutning om at handle, til selve gennemførelsen. Investeringsselskaber bør derfor opbevare registre over
alle deres ordrer og alle deres transaktioner med finansielle instrumenter, og operatører af platforme er
forpligtede til at opbevare registre over alle ordrer, der afgives til deres systemer. ESMA bør koordinere
udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder for at sikre, at de har adgang til alle trans-
aktions- og ordreregistre, herunder transaktioner og ordrer på platforme, der opererer uden for deres om-
råde, med finansielle instrumenter under deres tilsyn.
(35) Dobbelt indberetning af de samme oplysninger bør undgås. Indberetninger til transaktionsregistre,
der er registrerede eller godkendte i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012 for de relevante
finansielle instrumenter, og som indeholder alle de til transaktionsindberetningsformål påkrævede oplys-
ninger, bør ikke nødvendigvis indberettes til de kompetente myndigheder, men overføres til disse af trans-
aktionsregistrene. Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres med henblik herpå.
(36) Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør være i
overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF.
Enhver udveksling eller overførsel af oplysninger fra ESMA bør foregå i overensstemmelse med reglerne
om overførsel af personoplysninger som fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001, som bør gælde fuldt ud for
behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.
(37) Forordning (EU) nr. 648/2012 fastlægger kriterier for, hvornår klasser af OTC-derivater bør være
omfattet af clearingforpligtelsen. Dette forhindrer også konkurrenceforvridninger ved at kræve ikke-dis-
kriminerende adgang til CCP᾽er, der tilbyder clearing af OTC-derivater på markedspladser og ikke-diskri-
minerende adgang til handelsfeeds fra markedspladser til CCP᾽er, der tilbyder clearing af OTC-derivater.
Da OTC-derivater er defineret som derivatkontrakter, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret
232
marked, er der behov for at indføre lignende krav for regulerede markeder i henhold til denne forordning.
Derivater, der handles på regulerede markeder, bør også cleares centralt.
(38) Ud over kravene i direktiv 2004/39/EF og i direktiv 2014/65/EU, som forhindrer medlemsstaterne i
uretmæssigt at begrænse adgangen til efterhandelsinfrastrukturer såsom CCP᾽er og afviklingsordninger,
er det nødvendigt, at denne forordning ophæver forskellige andre handelsmæssige hindringer, der kan an-
vendes til at hindre konkurrence i clearing af finansielle instrumenter. For at undgå enhver form for dis-
kriminerende praksis bør CCP᾽er acceptere at cleare transaktioner, der finder sted på forskellige markeds-
pladser, såfremt disse pladser opfylder de operationelle og tekniske krav, der fastsættes af CCP᾽en, herun-
der krav vedrørende risikostyring. En CCP bør give adgang, hvis visse adgangskriterier, som er specifice-
ret i reguleringsmæssige tekniske standarder, er opfyldt. I forbindelse med nyligt etablerede CCP᾽er, der
er blevet godkendt eller anerkendt for en periode på mindre end tre år på tidspunktet for denne forord-
nings ikrafttræden, for så vidt angår værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, bør de kompetente myn-
digheder have mulighed for at godkende en overgangsperiode på op til to et halvt år før de udsættes for
fuld ikke-diskriminatorisk adgang for så vidt angår værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter. Hvis en
CCP imidlertid vælger at benytte sig af overgangsordningen, bør den ikke kunne udnytte retten til adgang
til en markedsplads i henhold til denne forordning i overgangsperioden. Desuden bør en markedsplads,
der er tæt knyttet til denne CCP, ikke kunne udnytte retten til adgang til en CCP i henhold til denne for-
ordning i overgangsperioden.
(39) Forordning (EU) nr. 648/2012 fastlægger på hvilke betingelser OTC-derivater bør gives ikke-diskri-
minerende adgang mellem CCP᾽er og markedspladser. Forordning (EU) nr. 648/2012 definerer OTC-de-
rivater som derivatkontrakter, hvis gennemførelse ikke finder sted på et reguleret marked eller på et tred-
jelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 19, stk. 6, i direktiv
2004/39/EF. For at forhindre enhver form for mangler eller overlapning og for at sikre sammenhæng mel-
lem forordning (EU) nr. 648/2012 og denne forordning finder kravene i denne forordning om ikke-diskri-
minerende adgang mellem CCP᾽er og markedspladser anvendelse på derivater, der handles på regulerede
markeder eller på et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til direktiv
2014/65/EU, og på alle ikke-afledte finansielle instrumenter.
(40) Markedspladser bør også have pligt til at sikre adgang, herunder til datafeeds, på et gennemsigtigt og
ikke-diskriminerende grundlag for CCP᾽er, der ønsker at cleare transaktioner, som gennemføres på mar-
kedspladsen. Dette bør imidlertid ikke nødvendiggøre anvendelse af interoperabilitetsordninger til clea-
ringtransaktioner for derivater eller skabe fragmentering af likviditet på en måde, som vil bringe marke-
dernes gnidningsløse og korrekte funktion i fare. En markedsplads bør kun nægte adgang, hvis visse ad-
gangskriterier, som er specificeret i de reguleringsmæssige tekniske standarder, ikke er opfyldt. For så
vidt angår børshandlede derivater vil det være ude af proportion at kræve, at mindre markedspladser,
navnlig dem, der er tæt knyttet til CCP᾽er, straks opfylder kravene om ikke-diskriminerende adgang, hvis
de endnu ikke har erhvervet den tekniske kapacitet til at konkurrere på lige vilkår med størstedelen af
efterhandelsinfrastrukturmarkedet. Markedspladser under en relevant tærskel bør derfor have mulighed
for at fritage sig selv, og dermed deres tilknyttede CCP᾽er, for kravene om ikke-diskriminerende adgang
for så vidt angår børshandlede derivater i en periode på 30 måneder med mulighed for efterfølgende for-
længelse. Hvis en markedsplads vælger at fritage sig selv, bør den dog ikke kunne udnytte retten til ad-
gang til en CCP i henhold til denne forordning i fritagelsesperioden.
Desuden bør en CCP, der er tæt knyttet til denne markedsplads, ikke kunne udnytte retten til adgang til en
markedsplads i henhold til denne forordning i fritagelsesperioden. Forordning (EU) nr. 648/2012 anfører,
at hvis kommercielle og intellektuelle ejendomsrettigheder vedrører finansielle tjenesteydelser knyttet til
derivatkontrakter, bør licenser stilles til rådighed på forholdsmæssige, fair, fornuftige og ikke-diskrimine-
rende vilkår. Adgang til licenser til og oplysninger vedrørende benchmarks, der anvendes til værdiansæt-
233
telse af finansielle instrumenter, bør derfor stilles til rådighed for CCP᾽er og andre markedspladser på et
forholdsmæssigt, fair, fornuftigt og ikke-diskriminerende grundlag, og alle licenser bør tildeles på rimeli-
ge handelsvilkår. Med forbehold for anvendelsen af konkurrencereglerne, bør pligten — hvis der udarbej-
des et nyt benchmark efter, at denne forordning er trådt i kraft — til at licensere benchmarks begynde
senest 30 måneder efter, at handelen med et finansielt instrument med reference til dette benchmark be-
gyndte, eller det blev optaget til handel. Adgang til licenser er afgørende for at lette adgangen mellem
markedspladser og CCP᾽er i henhold til artikel 35 og 36, eftersom licensordninger ellers stadig ville kun-
ne forhindre adgang mellem markedspladser og CCP᾽er, som de har anmodet om adgang til.
Formålet med at fjerne barrierer og diskriminerende praksisser er at øge konkurrencen inden for clearing
og handel med finansielle instrumenter med henblik på at mindske investerings- og låneomkostninger,
fjerne ineffektivitet og fremme innovation på Unionens markeder. Kommissionen bør fortsat overvåge ef-
terhandelsinfrastrukturens udvikling nøje, og den bør om nødvendigt gribe ind for at forhindre konkurren-
ceforvridninger i at opstå i det indre marked, navnlig når nægtelse af adgang til infrastruktur eller ben-
chmarks er i modstrid med artikel 101 eller 102 i TEUF. Licenseringspligten i denne forordning berører
ikke den generelle pligt, som registrerede ejere af benchmarks har i henhold til EU-konkurrencereglerne,
og navnlig artikel 101 og 102 i TEUF, vedrørende adgang til benchmarks, som er uomgængelige for at
komme ind på et nyt marked. Kompetente myndigheders godkendelse af manglende anvendelse af ad-
gangsrettighederne i overgangsperioder udgør ikke tilladelser eller ændringer af tilladelser.
(41) Tredjelandsselskabers levering af tjenesteydelser i Unionen er underlagt nationale regelsæt og krav.
Disse regelsæt er meget forskellige, og de selskaber, der er godkendt i henhold hertil, har ikke ret til at
levere tjenesteydelser og ret til etablering i andre medlemsstater end i deres hjemland. Der bør derfor ind-
føres en fælles lovramme på EU-niveau. Den fælles lovramme bør harmonisere de eksisterende, fragmen-
terede regelsæt, sørge for sikkerhed for og ensartet behandling af tredjelandsselskaber, der får adgang til
Unionen, sikre, at Kommissionen har foretaget en vurdering af effektiv ækvivalens i relation til tredjelan-
des tilsynsmæssige rammer og rammer for god forretningsskik samt sikre et sammenligneligt beskyttel-
sesniveau for kunder i Unionen, der modtager tjenesteydelser fra tredjelandsselskaber.
Ved anvendelsen af regelsættet bør Kommissionen og medlemsstaterne prioritere de områder, der er om-
fattet af G20-forpligtelser og aftaler med Unionens største handelspartnere, og tage højde for den centrale
rolle, som Unionen spiller på finansielle markeder verden over og sikre, at anvendelsen af tredjelandes
krav hverken hindrer EU-investorer og -udstedere i at investere i eller opnå finansiering fra tredjelande,
eller hindrer tredjelandes investorer og udstedere i at investere, rejse kapital eller erhverve sig andre fi-
nansielle tjenesteydelser på EU-markederne, medmindre dette er nødvendigt af objektive og evidensbase-
rede tilsynsmæssige årsager. Når den foretager disse vurderinger, bør Kommissionen tage højde for Den
Internationale Organisation for Børstilsynsmyndigheders (IOSCO᾽s) mål og principper for regulering på
værdipapirområdet og dens henstillinger som ændret og fortolket af IOSCO.
Hvis der ikke kan nås frem til en afgørelse, der fastlægger den effektive ækvivalens, vedbliver tredje-
landsselskabers ydelse af service i Unionen med at være underlagt nationale ordninger. Kommissionen
bør iværksætte ækvivalensvurderingen på eget initiativ. Medlemsstaterne bør kunne tilkendegive deres in-
teresse i, at et bestemt tredjeland eller bestemte tredjelande underkastes den ækvivalensvurdering, som
Kommissionen foretager, uden at sådanne tilkendegivelser binder Kommissionen til at igangsætte ækvi-
valensprocessen. Ækvivalensvurderingen bør være resultatbaseret; den bør vurdere, i hvilket omfang det
respektive tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer opnår tilsvarende og tilstrækkelige regulerings-
mæssige effekter, og i hvilket omfang, de opfylder de samme mål, som EU-retten. I forbindelse med
iværksættelsen af disse ækvivalensvurderinger bør Kommissionen kunne prioritere blandt tredjelandes ju-
risdiktioner, således at der tages hensyn til væsentligheden af ækvivalensresultaterne for EU-virksomhe-
der og -kunder, eksistensen af tilsyns- og samarbejdsaftaler mellem tredjelandet og medlemsstaterne, ek-
234
sistensen af et effektivt ækvivalent system til anerkendelse af investeringsselskaber, som har opnået tilla-
delse under udenlandske ordninger, samt tredjelandets interesse i og vilje til at deltage i ækvivalensvurde-
ringsprocessen. Kommissionen bør holde øje med alle væsentlige ændringer af tredjelandets retlige og til-
synsmæssige rammer og om nødvendigt genoverveje ækvivalensafgørelser.
(42) Leveringen af tjenesteydelser uden filial bør i denne forordning være begrænset til godkendte mod-
parter og egentlige professionelle kunder. Den bør være underlagt krav om registrering hos ESMA og til-
syn i tredjelandet. Der bør etableres passende samarbejdsordninger mellem ESMA og de kompetente
myndigheder i tredjelandet.
(43) De i denne forordning fastsatte bestemmelser om, hvorledes tredjelandsselskaber skal levere tjeneste-
ydelser eller udføre aktiviteter, bør hverken forhindre personer, der er etableret i Unionen, i på deres eget
initiativ at modtage investeringsservice fra et tredjelandsselskab eller forhindre EU-investeringsselskaber
eller -kreditinstitutter i på deres eget initiativ at modtage investeringsservice eller udførte aktiviteter fra et
tredjelandsselskab eller forhindre kunder i at modtage investeringsservice fra et tredjelandsselskab på de-
res eget initiativ via mægling fra et sådant kreditinstitut eller investeringsselskab. Leverer et tredjelands-
selskab tjenesteydelser til en person, som er etableret i Unionen, på denne persons eget initiativ, bør disse
tjenesteydelser ikke betragtes som værende leveret på Unionens område. Opsøger et tredjelandsselskab
kunder eller potentielle kunder i Unionen eller forsøger et sådan selskab at fremme salget af eller rekla-
mere for investeringsservice eller -aktiviteter sammen med accessoriske tjenesteydelser i Unionen, bør
dette ikke betragtes som tjenesteydelser, der leveres på kundens eget initiativ.
(44) For så vidt angår anerkendelse af tredjelandes virksomheder og i overensstemmelse med Unionens
internationale forpligtelser i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen,
herunder den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, bør afgørelser om fastsættelse af,
at de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland er ækvivalent med Unionens retlige og tilsynsmæs-
sige ramme, kun vedtages, hvis de retlige og tilsynsmæssige rammer i tredjelandet indeholder et effektivt
ækvivalent system for anerkendelse af investeringsselskaber, der har tilladelse i henhold til udenlandske
retlige systemer, i overensstemmelse med bl.a. de generelle reguleringsmæssige mål og standarder, som
G20 fastsatte i september 2009 om at forbedre gennemsigtigheden på derivatmarkederne, reducere sy-
stemiske risici og beskytte mod markedsmisbrug. Et sådant system bør anses for ækvivalent, hvis det sik-
rer, at den væsentlige virkning af den gældende retlige ramme svarer til Unionens krav, og det bør anses
for effektivt, hvis disse regler anvendes konsekvent.
(45) På de sekundære spotmarkeder for emissionskvoter er der opstået en række svigagtige fremgangsmå-
der, som kan undergrave tilliden til den ordning for handel med kvoter, der blev indført ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2003/87/EF14), og der træffes i øjeblikket foranstaltninger med henblik på at
styrke registrene over emissionskvoter og betingelserne for åbning af en konto med henblik på handel
med disse kvoter. For at styrke disse markeders integritet og sikre, at de fungerer effektivt, herunder bl.a.
ved et fuldstændigt tilsyn med handelsaktiviteten, bør foranstaltningerne i direktiv 2003/87/EF komplette-
res ved fuldt ud at medtage emissionskvoter under anvendelsesområdet for denne forordning og direktiv
2014/65/EU, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/201415) og for Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/57/EU16), idet de klassificeres som finansielle instrumenter.
(46) Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
290 i TEUF. Navnlig bør der vedtages delegerede retsakter om udvidelsen af anvendelsesområdet for vis-
se bestemmelser i nærværende forordning til centralbanker i tredjelande, de specifikke oplysninger vedrø-
rende definitioner, specifikke omkostningsrelaterede bestemmelser vedrørende tilgængeligheden af mar-
kedsdata, adgang til prisstillelser, de størrelser, hvor eller hvorunder et selskab skal indgå transaktioner
med enhver anden kunde, som har fået stillet prisstillelsen til rådighed, porteføljekomprimering og den
235
nærmere fastlæggelse af hvornår, der foreligger væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelsen
eller en trussel mod investorbeskyttelsen, de finansielle markeders eller råvaremarkeders korrekte funkti-
on og integritet eller stabiliteten i dele af eller hele det finansielle system i Unionen, der berettiger ESMA,
EBA eller de kompetente myndigheder til at træffe foranstaltninger, ESMA᾽s beføjelser vedrørende posi-
tionsforvaltning, forlængelse af overgangsperioden i henhold til artikel 35, stk. 5, i denne forordning i et
bestemt tidsrum og vedrørende udelukkelse af børshandlede derivater fra denne forordnings anvendelses-
område i et bestemt tidsrum. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer un-
der sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedel-
sen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse
af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(47) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillæg-
ges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til vedtagelsen af en ækvivalensafgørelse vedrørende tredjelan-
des retlige og tilsynsmæssige ramme med henblik på tredjelandsselskabers levering af tjenesteydelser el-
ler tredjelandes markedspladser, med det formål at fastlægge egnetheden som markedsplads for derivater,
der er omfattet af handelsforpligtelsen, og med hensyn til adgang for tredjelandes CCP᾽er og tredjelandes
markedspladser til markedspladser og CCP᾽er etableret i Unionen. Disse beføjelser bør udøves i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201117).
(48) Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge ensartede krav for finansielle instrumenter i for-
bindelse med offentliggørelse af handelsdata, indberetning af transaktioner til de kompetente myndighe-
der, handel med derivater og aktier på organiserede markedspladser, ikke-diskriminerende adgang til
CCP᾽er, markedspladser og benchmarks, beføjelser vedrørende produktintervention, positionsforvaltning
og positionslofter, tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice eller -aktiviteter, kan ikke i tilstræk-
kelig grad opfyldes af medlemsstaterne, eftersom det, selv om de nationale kompetente myndigheder er i
en bedre position til at overvåge udviklingen på markedet, kun er muligt at danne sig et indtryk af den
samlede virkning af de problemer, der vedrører handelsgennemsigtighed, transaktionsindberetning, han-
del med derivater og forbud mod produkter og praksisser, i en overordnet EU-kontekst, men kan på grund
af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstem-
melse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
(49) Ingen foranstaltninger, der træffes af en kompetent myndighed eller af ESMA under udøvelsen af
deres hverv, bør direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemssta-
ter som lokalitet for levering af investeringsservice og -aktiviteter i en hvilken som helst valuta. Ingen
foranstaltninger, der træffes af EBA under udøvelsen af dets hverv i henhold til denne forordning, bør
direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater.
(50) Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre passende beskyttelse af indskyde-
re, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompe-
tence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på
forelæggelse for Kommissionen.
(51) Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der udvikles af ES-
MA for så vidt angår den nøjagtige fastlæggelse af handelsgennemsigtighedskravene, for så vidt angår de
pengepolitiske og valutapolitiske tiltag samt tiltag vedrørende politikken for finansiel stabilitet samt de
typer af visse transaktioner, der er relevante i henhold til denne forordning, for så vidt angår de nærmere
betingelser for dispensation fra kravene om førhandelsgennemsigtighed, for så vidt angår ordninger for
236
udsættelse af offentliggørelsen af efterhandelsoplysninger, for så vidt angår forpligtelsen til at give sepa-
rat adgang til før- og efterhandelsoplysninger, for så vidt angår kriterier for anvendelsen af kravene om
førhandelsgennemsigtighed for systematiske internalisatorer, for så vidt angår efterhandelsoffentliggørel-
se fra investeringsselskaber, for så vidt angår indhold og hyppighed af dataanmodninger om levering af
oplysninger med henblik på gennemsigtighed og andre beregninger, for så vidt angår transaktioner, der
ikke bidrager til prisfastsættelsesprocessen, for så vidt angår ordredata, der skal opbevares, for så vidt an-
går indholdet af og specifikationer for transaktionsindberetninger, for så vidt angår indholdet af og speci-
fikationer for referencedata for finansielle instrumenter, for så vidt angår de typer af aftaler, som har en
direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, og de tilfælde, hvor handelsforpligtelsen for deriva-
ter er nødvendig, for så vidt angår kravene til systemer og procedurer til sikring af, at transaktioner i clea-
rede derivater forelægges og accepteres til clearing, for så vidt angår specifikation af typerne af indirekte
clearingordninger, for så vidt angår derivater omfattet af en forpligtelse til handel på organiserede mar-
kedspladser, for så vidt angår ikke-diskriminerende adgang til en CCP og til en markedsplads, og for så
vidt angår ikke-diskriminerende adgang og pligt til at licensere benchmarks, for så vidt angår de oplysnin-
ger, som et tredjelandsselskab skal indgive til ESMA ved ansøgning om registrering. Kommissionen bør
vedtage disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i over-
ensstemmelse med artikel 290 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
(52) Artikel 95 i direktiv 2014/65/EU fastsætter bestemmelse om en undtagelse for visse C6-energideri-
vatkontrakter i en overgangsperiode. Det er derfor nødvendigt, at de tekniske standarder, der specificerer
den clearingforpligtelse, som ESMA har udviklet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i for-
ordning (EU) nr. 648/2012, tager højde for dette og ikke lægger en clearingforpligtelse på derivatkontrak-
ter, som efterfølgende vil kunne opnå overgangsundtagelsen for C6-energiderivatkontrakter.
(53) Anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning bør udskydes, således at den er sammenfaldende
med anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne for det omarbejdede direktiv, og for at fastlægge alle
væsentlige gennemførelsesforanstaltninger. Hele reguleringspakken bør herefter anvendes fra samme
tidspunkt. Kun anvendelsen af beføjelser til gennemførelsesforanstaltninger bør ikke udskydes, således at
det indledende arbejde med at udarbejde udkast og vedtage disse gennemførelsesforanstaltninger kan be-
gynde så tidligt som muligt.
(54) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, navnlig retten til beskyttelse af personoplys-
ninger (artikel 8), friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16), retten til forbrugerbeskyt-
telse (artikel 38), adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47) samt retten til ikke
at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse (artikel 50), og forordningen skal
gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(55) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 10. februar 201218) —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
237
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne forordning fastlægges fælles krav vedrørende:
a) offentliggørelse af handelsoplysninger
b) transaktionsindberetning til de kompetente myndigheder
c) handel med derivater på organiserede markedspladser
d) ikke-diskriminerende adgang til clearing og til handel med benchmarks
e) de kompetente myndigheders, ESMA᾽s og EBA᾽s beføjelser vedrørende produktintervention og ES-
MA᾽s beføjelser vedrørende positionsforvaltningskontrol og positionslofter
f) tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice eller udøvelse af investeringsaktiviteter efter en gæl-
dende ækvivalensafgørelse fra Kommissionen, med eller uden filial.
2. Denne forordning finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til di-
rektiv 2014/65/EU, og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU19), som yder investeringsservice og/eller udøver investeringsaktiviteter, og på
markedsoperatører, herunder eventuelle markedspladser som de driver.
3. Afsnit V i denne forordning finder også anvendelse på finansielle modparter som defineret i artikel 2,
nr. 8), i forordning (EU) nr. 648/2012 og på alle ikke-finansielle modparter, der er omfattet af artikel 10,
stk. 1, litra b), i samme forordning.
4. Afsnit VI i denne forordning finder også anvendelse på CCP᾽er og personer med ejendomsrettigheder
til benchmarks.
5. Afsnit VIII i denne forordning finder anvendelse på tredjelandsselskaber, der yder investeringsservice
eller udøver investeringsaktiviteter i Unionen efter en gældende ækvivalensafgørelse fra Kommissionen,
med eller uden filial.
6. Artikel 8, 10, 18 og 21 finder ikke anvendelse på regulerede markeder, markedsoperatører og investe-
ringsselskaber i forbindelse med transaktioner, hvor modparten er medlem af Det Europæiske System af
Centralbanker (ESCB), og den pågældende transaktion gennemføres som led i udøvelsen af penge- og va-
lutapolitikken eller politikken for finansiel stabilitet, som det pågældende medlem af ESCB har retlig be-
føjelse til at udøve, og det pågældende medlem på forhånd har underrettet sin modpart om, at transaktio-
nen er fritaget.
7. Stk. 6 finder ikke anvendelse på transaktioner, som et medlem af ESCB indgår i som led i udøvelsen af
vedkommendes investeringsaktiviteter.
8. ESMA udarbejder i tæt samarbejde med ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som
udspecificerer de operationer vedrørende penge- og valutapolitikken eller politikken for finansiel stabilitet
samt de typer af transaktioner, på hvilke stk. 6 og 7 finder anvendelse.
238
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
50 med henblik på at udvide anvendelsesområdet for stk. 6 til andre centralbanker.
I dette øjemed forelægger Kommissionen senest den 1. juni 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rap-
port, der vurderer behandlingen af transaktioner fra tredjelandes centralbanker, der med henblik på dette
stykke omfatter Den Internationale Betalingsbank. Rapporten skal indeholde en analyse af deres lovbe-
stemte opgaver og deres omsætning i Unionen. I rapporten:
a) identificeres bestemmelser, som er gældende i de relevante tredjelande, vedrørende administrativt fast-
lagte krav om offentliggørelse af centralbanktransaktioner, herunder transaktioner, der foretages af med-
lemmer af ESCB i disse tredjelande, og
b) vurderes de potentielle virkninger, som administrativt fastlagte krav om offentliggørelse i Unionen kan
have for tredjelandes centralbanktransaktioner.
Hvis rapporten konkluderer, at fritagelsen i stk. 6 er nødvendig i forbindelse med transaktioner, hvor
modparten er et tredjelands centralbank, der gennemfører aktiviteter som led i pengepolitikken eller akti-
viteter vedrørende valuta og finansiel stabilitet, fastsætter Kommissionen, at denne fritagelse skal finde
anvendelse på det pågældende tredjelands centralbank.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) »investeringsselskab« : investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2014/65/EU
2) »investeringsservice og -aktiviteter« : service og de aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
direktiv 2014/65/EU
3) »accessoriske tjenesteydelser« : accessoriske tjenesteydelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i
direktiv 2014/65/EU
4) »udførelse af ordrer for kunders regning« : udførelse af ordrer for kunders regning som defineret i arti-
kel 4, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/65/EU
5) »handel for egen regning« : handel for egen regning som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 6), i direktiv
2014/65/EU
6) »prisstiller« : prisstiller som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2014/65/EU
7) »kunde« : kunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2014/65/EU
8) »professionel kunde« : professionel kunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 10), i direktiv
2014/65/EU
239
9) »finansielle instrumenter« : finansielle instrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv
2014/65/EU
10) »markedsoperatør« : markedsoperatør som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/65/EU
11) »multilateralt system« : multilateralt system som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 19), i direktiv
2014/65/EU
12) »systematisk internalisator« : systematisk internalisator som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i di-
rektiv 2014/65/EU
13) »reguleret marked« : reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU
14) »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF« : multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU
15) »organiseret handelsfacilitet« eller »OHF« : organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU
16) »markedsplads« : markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU
17) »likvidt marked« :
a) med henblik på artikel 9, 11 og 18, et marked for et finansielt instrument eller en klasse af finansielle
instrumenter, hvor der løbende er parate og villige købere og sælgere, og hvor markedet vurderes efter
følgende kriterier og under hensyntagen til de specifikke markedsstrukturer for det pågældende finansielle
instrument eller den pågældende klasse af finansielle instrumenter:
i) den gennemsnitlige transaktionshyppighed og -størrelse over en række forskellige markedsvilkår under
hensyntagen til arten og livscyklussen af produkterne inden for den pågældende klasse af finansielle in-
strumenter
ii) antallet og typen af markedsdeltagere, herunder forholdet mellem markedsdeltagere og handlede finan-
sielle instrumenter for et givet produkt
iii) den gennemsnitlige størrelse af spreads, når de er tilgængelige
b) med henblik på artikel 4, 5 og 14 et marked for et finansielt instrument, der handles dagligt, hvor mar-
kedet vurderes ud fra følgende kriterier:
i) det frie omløb
ii) det gennemsnitlige antal daglige transaktioner for de pågældende finansielle instrumenter
iii) den gennemsnitlige daglige omsætning for de pågældende finansielle instrumenter
18) »kompetent myndighed« : kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv
2014/65/EU
19) »kreditinstitut« : kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/201320)
20) »filial« : filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU
21) »tætte forbindelser« : tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU
240
22) »ledelsesorgan« : ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU
23) »struktureret indlån« : struktureret indlån som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i direktiv
2014/65/EU
24) »værdipapirer« : værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU
25) »depotbeviser« : depotbeviser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 45), i direktiv 2014/65/EU
26) »ETF (exchange-traded fund)« eller »ETF« : ETF (exchange-traded fund) som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 46), i direktiv 2014/65/EU
27) »certifikater« : værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet, og som i tilfælde af udstederens
tilbagebetaling af investeringer er rangordnet over aktier, men under usikrede gældsinstrumenter og andre
lignende instrumenter
28) »strukturerede finansielle produkter« : værdipapirer, der oprettes til at sikre og overføre kreditrisikoen
i forbindelse med en pulje af finansielle aktiver, og som giver indehaveren af værdipapirerne ret til at
modtage regelmæssige betalinger, som afhænger af udviklingen i de underliggende aktiver
29) »derivater« : de finansielle instrumenter, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra c), i direktiv
2014/65/EU, og som er omhandlet i afsnit C, nr. 4)-10), i bilag I dertil
30) »råvarederivater« : de finansielle instrumenter, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44, litra c), i di-
rektiv 2014/65/EU, vedrørende en råvare eller et underliggende instrument som nævnt i afsnit C, nr. 10), i
bilag I eller i nr. 5), 6), 7) og 10) i afsnit C i bilag I dertil
31) »CCP« : CCP som defineret i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012
32) »børshandlet derivat« : et derivat, der handles på et reguleret marked eller på et tredjelandsmarked,
der anses for at svare til et reguleret marked i henhold til artikel 28 i denne forordning, og som ikke som
sådan falder ind under definitionen på et OTC-derivat som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU)
nr. 648/2012
33) »bindende interessemarkeringer« : en meddelelse fra et medlem eller en deltager til et andet medlem
eller en anden deltager i et handelssystem om tilgængelige handelsinteresser, som indeholder alle de op-
lysninger, der er nødvendige for at blive enige om en handel
34) »godkendt offentliggørelsesordning« eller »APA« : en godkendt offentliggørelsesordning eller APA
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52), i direktiv 2014/65/EU
35) »udbyder af konsolideret løbende handelsinformation« eller »CTP« : en udbyder af konsolideret lø-
bende handelsinformation eller CTP som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 53), i direktiv 2014/65/EU
36) »godkendt indberetningsmekanisme« eller »ARM« : godkendt indberetningsmekanisme eller ARM
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 54), i direktiv 2014/65/EU
37) »hjemland« : et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), i direktiv 2014/65/EU
38) »værtsland« : et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU
39) »benchmark« : en sats, et indeks eller et tal, der gøres tilgængelig(t) for offentligheden eller annonce-
res, som fastlægges periodisk eller regelmæssigt ved anvendelse af en formel ud fra eller på grundlag af
værdien af et eller flere underliggende aktiver eller priser, herunder skønsfastsatte priser, faktiske eller
241
skønsfastsatte rentesatser eller andre værdier, eller undersøgelser, og som ligger til grund for fastsættelsen
af det beløb, der skal betales under et finansielt instrument, eller for værdien af et finansielt instrument
40) »interoperabilitetsordning« : en interoperabilitetsordning som defineret i artikel 2, nr. 12), i forord-
ning (EU) nr. 648/2012
41) »finansieringsinstitut i et tredjeland« : en enhed, hvis hovedkontor er etableret i et tredjeland, og som i
henhold til lovgivningen i det pågældende tredjeland er meddelt tilladelse eller har licens til at udøve en
eller flere af de tjenester eller aktiviteter, der er anført i direktiv 2013/36/EU, direktiv 2014/65/EU, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF21), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/
EF22), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF23) eller Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2011/61/EU24)
42) »tredjelandsselskab« : et tredjelandsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i direktiv
2014/65/EU
43) »engrosenergiprodukt« : engrosenergiprodukt som defineret i artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1227/201125)
44) »landbrugsråvarederivater« : derivatkontrakter vedrørende produkter, der er anført på listen i artikel 1
i og bilag I, del I-XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/201326)
45) »fragmentering af likviditet« :
en situationer hvor:
a) deltagerne på en markedsplads ikke er i stand til at indgå en transaktion med en eller flere deltagere på
denne markedsplads, fordi der mangler clearingordninger, som alle deltagere har adgang til
b) et clearingmedlem eller dets kunder ville være nødt til at besidde positioner i et finansielt instrument
hos flere end én CCP, hvilket begrænser muligheden for netting af finansielle eksponeringer
46) »statslig gæld« : statslig gæld som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61), i direktiv 2014/65/EU
47) »porteføljekomprimering« : en tjenesteydelse til risikoreduktion, hvor to eller flere modparter helt el-
ler delvis afslutter nogle af eller alle de derivater, som de pågældende modparter har forelagt med henblik
på at indgå i porteføljekomprimeringen, og erstatter de afsluttede derivater med et andet derivat, hvis
samlede nominelle værdi er mindre end de afsluttede derivaters samlede nominelle værdi.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
50 med henblik på at præcisere visse tekniske elementer i de i stk. 1 fastsatte definitioner for at tilpasse
dem til markedsudviklingen.
242
AFSNIT II
GENNEMSIGTIGHED FOR MARKEDSPLADSER
KAPITEL 1
Gennemsigtighed for aktieinstrumenter
Artikel 3
Krav til førhandelsgennemsigtighed for markedspladser for så vidt angår aktier, depotbeviser,
ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter
1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, offentliggør de aktuelle købs-
og salgspriser samt markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for aktier,
depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter, som handles på en markeds-
plads. Dette krav gælder også for bindende interessemarkeringer. Markedsoperatører og investeringssel-
skaber, der driver en markedsplads, stiller løbende disse oplysninger til rådighed for offentligheden inden
for normal åbningstid.
2. De i stk. 1 omhandlede gennemsigtighedskrav skal tilpasses til de forskellige typer af handelssystemer,
herunder ordrebogssystemer, prisstillersystemer, hybridsystemer og periodiske auktionshandelssystemer.
3. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, giver på rimelige forretnings-
mæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag adgang til de ordninger, som de anvender til of-
fentliggørelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der i henhold til artikel 14
er forpligtet til at offentliggøre deres priser på aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende
finansielle instrumenter.
Artikel 4
Dispensationer for aktieinstrumenter
1. De kompetente myndigheder skal kunne dispensere fra den forpligtelse, som markedsoperatører og in-
vesteringsselskaber, der driver en markedsplads, er underlagt med hensyn til offentliggørelse af de i arti-
kel 3, stk. 1, omhandlede oplysninger for:
a) systemer, der matcher ordrer baseret på en handelsmetode, hvorefter kursen på det finansielle instru-
ment i artikel 3, stk. 1, stammer fra den markedsplads, hvor dette finansielle instrument første gang blev
optaget til handel, eller det mest relevante marked med hensyn til likviditet, hvis denne referencekurs er
bredt tilgængelig og af markedsdeltagerne betragtes som en pålidelig referencekurs. Fortsat anvendelse af
denne dispensation er omfattet af betingelserne i artikel 5
b) systemer, der formaliserer forhandlede transaktioner, som
i) er gennemført inden for det gældende volumenvægtede spread, der fremgår af ordrebogen eller i pris-
stillernes prisstillelser på den markedsplads, der driver dette system, jf. betingelserne i artikel 5
ii) er i en illikvid aktie, et depotbevis, en ETF, et certifikat eller andet lignende finansielt instrument, som
ikke falder ind under definitionen af likvidt marked, og som handles inden for en procentdel af en passen-
de referencekurs, hvor procentdelen og referencekursen på forhånd fastsættes af systemoperatøren, eller
iii) afhænger af andre vilkår end den gældende markedspris for det finansielle instrument
243
c) ordrer af stort omfang sammenlignet med den normale markedsstørrelse
d) ordrer, der opbevares i et ordrestyringssystem på markedspladsen, indtil de offentliggøres.
2. Referencekursen i stk. 1, litra a), fastsættes ud fra:
a) middelkursen for de aktuelle købs- og salgskurser på markedspladsen, hvor dette finansielle instrument
første gang blev optaget til handel, eller det mest relevante marked med hensyn til likviditet, eller
b) når kursen i litra a) ikke foreligger, åbnings- eller lukkekursen for den relevante handelsperiode.
Ordrer må kun henvise til de i litra b) omhandlede kurser uden for den relevante handelsperiodes løbende
handelsfase.
3. Når markedspladser driver systemer, der formaliserer forhandlede transaktioner, jf. stk. 1, litra b), nr.
i):
a) skal disse transaktioner gennemføres i overensstemmelse med markedspladsens regler
b) markedspladsen skal sikre, at der findes ordninger, systemer og procedurer til at forhindre og afsløre
markedsmisbrug eller forsøg på markedsmisbrug i forbindelse med sådanne forhandlede transaktioner, jf.
artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014
c) markedspladsen skal etablere, vedligeholde og implementere systemer til at afsløre eventuelle forsøg
på at benytte dispensationen til at omgå andre krav i denne forordning eller i direktiv 2014/65/EU samt til
at indberette sådanne forsøg til den kompetente myndighed.
Hvis en kompetent myndighed giver dispensation i henhold til stk. 1, litra b), nr. i) eller iii), skal den
kompetente myndighed overvåge markedspladsens brug af dispensationen for at sikre sig, at betingelserne
for anvendelse af dispensationen overholdes.
4. Inden der gives dispensation i overensstemmelse med stk. 1, underretter de kompetente myndigheder
ESMA og de andre kompetente myndigheder om den påtænkte anvendelse af hver individuel dispensation
og redegør for, hvorledes den vil finde anvendelse, herunder detaljer om den markedsplads, hvor referen-
cekursen er fastlagt, som omhandlet i stk. 1, litra a). Meddelelsen om, at myndigheden agter at give dis-
pensation, skal gives senest fire måneder, før den påtænkes at få virkning. Senest to måneder efter modta-
gelsen af meddelelsen afgiver ESMA en ikke-bindende udtalelse til den pågældende kompetente myndig-
hed med en vurdering af hver enkelt dispensations forenelighed med kravene i stk. 1 og som fastsat i de
reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til stk. 6. Giver den kompetente myndig-
hed en dispensation, som en kompetent myndighed i en anden medlemsstat gør indsigelse imod, kan den-
ne kompetente myndighed indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjel-
ser, som myndigheden tillægges i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA overvå-
ger anvendelsen af dispensationer og forelægger Kommissionen en årlig rapport om, hvorledes de anven-
des i praksis.
5. En kompetent myndighed kan enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden kompetent
myndighed inddrage en dispensation, der er givet i overensstemmelse med stk. 1, som specificeret i hen-
hold til stk. 6, hvis den bemærker, at dispensationen bruges på en måde, som afviger fra dens oprindelige
formål, eller hvis den mener, at dispensationen bruges til at omgå kravene i denne artikel.
De kompetente myndigheder underretter ESMA og de andre kompetente myndigheder om en sådan ind-
dragelse og begrunder deres afgørelse fuldt ud.
244
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a) intervallet af købs- og salgspriser eller af prisstillerkurser samt markedsdybden ved disse priser, der
skal offentliggøres for hver klasse af berørte finansielle instrumenter i henhold til artikel 3, stk. 1, under
hensyntagen til den nødvendige tilpasning til de forskellige typer af handelssystemer, jf. artikel 3, stk. 2
b) det mest relevante marked målt i likviditet for et finansielt instrument i henhold til stk. 1, litra a)
c) de særlige karakteristika ved en forhandlet transaktion i forhold til de forskellige måder, hvorpå et
medlem eller en deltager på en markedsplads kan foretage en sådan transaktion
d) de forhandlede transaktioner, der ikke bidrager til prisdannelsen, og som gør brug af dispensationen
omhandlet i stk. 1, litra b), nr. iii)
e) størrelsen af ordrer, der er store, og typen og minimumsstørrelsen af ordrer, der opbevares i et ordresty-
ringssystem på en markedsplads, indtil de offentliggøres, for hvilke der kan dispenseres fra kravet om før-
handelsoffentliggørelse i henhold til stk. 1 for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
7. Dispensationer, der er blevet givet af kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 29, stk.
2, og artikel 44, stk. 2, i direktiv 2004/39/EF og artikel 18, 19 og 20 i forordning (EF) nr. 1287/2006 in-
den den 3. januar 2017, tages op til revision af ESMA senest den 3. januar 2019. ESMA afgiver en udta-
lelse til den pågældende kompetente myndighed med en vurdering af hver af disse dispensationers fortsat-
te forenelighed med kravene i denne forordning og eventuelle delegerede retsakter og reguleringsmæssige
tekniske standarder baseret på denne forordning.
Artikel 5
Volumenbegrænsningsmekanisme
1. For at sikre, at anvendelsen af de dispensationer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel
4, stk. 1, litra b), nr. i), ikke skader prisdannelsen i urimelig grad, begrænses handelen under disse dispen-
sationer som følger:
a) procentdelen af handelen med et finansielt instrument gennemført på en markedsplads under disse dis-
pensationer begrænses til 4 % af dette finansielle instruments samlede handelsvolumen på alle markeds-
pladser i hele EU over de foregående 12 måneder
b) den samlede EU-handel med et finansielt instrument gennemført under disse dispensationer begrænses
til 8 % af dette finansielle instruments samlede handelsvolumen på alle markedspladser i hele Unionen
over de foregående 12 måneder.
Denne volumenbegrænsningsmekanisme finder ikke anvendelse på forhandlede transaktioner med aktier,
depotbeviser, ETF᾽er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter, for hvilke der ikke findes
noget likvidt marked, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 17), litra b), og som handles inden for en procentdel af en
passende referencekurs, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), nr. ii), eller på forhandlede transaktioner, der afhænger
af andre vilkår end den gældende markedspris for det finansielle instrument, jf. artikel 4, stk. 1, litra b),
nr. iii).
245
2. Hvis procentdelen af handelen med et finansielt instrument gennemført på en markedsplads under disse
dispensationer har overskredet den i stk. 1, litra a), omhandlede grænse, suspenderer den kompetente
myndighed, som godkendte markedspladsens anvendelse af disse dispensationer, inden for to arbejdsdage
anvendelsen på denne markedsplads af dispensationerne i forbindelse med dette finansielle instrument på
grundlag af oplysninger offentliggjort af ESMA, jf. stk. 4, i en periode på seks måneder.
3. Hvis procentdelen af handelen med et finansielt instrument, som er gennemført på alle markedspladser
i hele Unionen under disse dispensationer, har overskredet den grænse, der er omhandlet i stk. 1, litra b),
suspenderer alle kompetente myndigheder inden for to arbejdsdage anvendelsen af disse dispensationer i
hele Unionen i en periode på seks måneder.
4. ESMA offentliggør senest fem arbejdsdage inden udgangen af hver kalendermåned den samlede volu-
men af EU-handel pr. finansielt instrument i de foregående tolv måneder, procentdelen af handelen med
et finansielt instrument gennemført i hele Unionen under disse dispensationer og på hver markedsplads i
de foregående tolv måneder, samt den metode, der er anvendt til at beregne disse procentdele.
5. I tilfælde af, at rapporten omhandlet i stk. 4 identificerer en markedsplads, hvor handelen med et finan-
sielt instrument, som gennemføres under dispensationerne, har overskredet 3,75 % af den samlede EU-
handel i det finansielle instrument, på grundlag af de foregående tolv måneders handel, offentliggør ES-
MA en yderligere rapport senest fem arbejdsdage efter den femtende dag i den kalendermåned, i hvilken
den i stk. 4 omhandlede rapport offentliggøres. Denne rapport skal indeholde de i stk. 4 specificerede op-
lysninger vedrørende de finansielle instrumenter, for hvilke 3,75 % er overskredet.
6. I tilfælde af, at rapporten omhandlet i stk. 4 påviser, at den samlede EU-handel med et finansielt instru-
ment, som gennemføres under dispensationerne, har overskredet 7,75 % af den samlede EU-handel i det
finansielle instrument, på grundlag af de foregående tolv måneders handel, offentliggør ESMA en yderli-
gere rapport senest fem arbejdsdage efter den femtende dag i den kalendermåned, i hvilken den i stk. 4
omhandlede rapport offentliggøres. Denne rapport skal indeholde de i stk. 4 specificerede oplysninger ve-
drørende de finansielle instrumenter, for hvilke 7,75 % er overskredet.
7. For at sikre et pålideligt grundlag for at overvåge den handel, som foregår under disse dispensationer,
og for at fastslå, hvorvidt de i stk. 1 omhandlede grænser er blevet overskredet, er operatører af markeds-
pladser forpligtet til at indføre systemer og procedurer med henblik på at:
a) gøre det muligt at identificere alle handeler, som har fundet sted på deres markedspladser under disse
dispensationer, og
b) sikre, at de under ingen omstændigheder overskrider den tilladte procentdel af handel under disse dis-
pensationer, jf. stk. 1, litra a).
8. Den periode, hvor ESMA offentliggør oplysninger om handelen, og for hvilken handelen med et finan-
sielt instrument under disse dispensationer skal overvåges, indledes den 3. januar 2016. Med forbehold af
artikel 4, stk. 5, bemyndiges de kompetente myndigheder til at suspendere anvendelsen af disse dispensa-
tioner fra datoen for denne forordnings anvendelse og derefter på månedlig basis.
9. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere metoden, herun-
der mærkningen af transaktioner, hvorved det indsamler, beregner og offentliggør transaktionsoplysnin-
gerne som beskrevet i stk. 4 for at give en nøjagtig måling af den samlede handelsvolumen pr. finansielt
instrument og de procentdele af handelen, som anvender disse dispensationer i hele Unionen og pr. mar-
kedsplads.
246
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 6
Krav til efterhandelsgennemsigtighed for markedspladser for så vidt angår aktier, depotbeviser,
ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter
1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, offentliggør pris, volumen og
tidspunkt for de transaktioner, der gennemføres med aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre
lignende finansielle instrumenter, som handles på denne markedsplads. Markedsoperatører og investe-
ringsselskaber, der driver en markedsplads, offentliggør oplysninger om alle sådanne transaktioner så tæt
på realtid som teknisk muligt.
2. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, giver på rimelige forretnings-
mæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag adgang til de ordninger, de anvender til offentlig-
gørelse af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, som i hen-
hold til artikel 20 er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om deres transaktioner med aktier, depotbe-
viser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter.
Artikel 7
Godkendelse af udskudt offentliggørelse
1. De kompetente myndigheder skal kunne give markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver
en markedsplads, tilladelse til at foretage udsættelse af offentliggørelsen af oplysninger om transaktioner
ud fra deres type eller størrelse.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade udsættelse af offentliggørelsen af transaktioner, der er
store i forhold til den normale markedsstørrelse for de pågældende aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifika-
ter eller andre lignende finansielle instrumenter eller den pågældende klasse af aktier, depotbeviser,
ETF᾽er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter.
Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, indhenter den kompetente myn-
digheds forhåndsgodkendelse af de foreslåede ordninger for udsættelse af offentliggørelsen af handelsop-
lysninger og giver klar information om disse ordninger til markedsdeltagere og offentligheden. ESMA
overvåger anvendelsen af disse ordninger for udsættelse af offentliggørelsen af handelsoplysninger og
forelægger Kommissionen en årlig rapport om, hvordan de anvendes i praksis.
Når en kompetent myndighed giver tilladelse til udsættelse af offentliggørelse, og en kompetent myndig-
hed i en anden medlemsstat gør indsigelse imod udsættelse eller gør indsigelse imod anvendelsen af tilla-
delsen i praksis, kan denne kompetente myndighed indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for
rammerne af de beføjelser, som myndigheden tillægges i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1095/2010.
2. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere nedenstående på
en sådan måde, at offentliggørelse af de oplysninger, der kræves i artikel 64 i direktiv 2014/65/EU, mulig-
gøres:
247
a) oplysninger om transaktioner, som investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer og
markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal stille til rådighed for offent-
ligheden for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter i henhold til artikel 6, stk. 1, herunder
identifikatorer for de forskellige typer af transaktioner offentliggjort i henhold til artikel 6, stk. 1, og arti-
kel 20, idet der sondres mellem dem, der bestemmes ud fra faktorer, der hovedsagelig er knyttet til de
finansielle instrumenters værdiansættelse, og dem, der bestemmes ud fra andre faktorer
b) den tidsfrist, der vil blive anset for at være i overensstemmelse med forpligtelsen til offentliggørelse så
tæt på realtid som muligt, når handler gennemføres uden for normal åbningstid
c) betingelserne for at give investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, og markedsope-
ratører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, tilladelse til at foretage udsættelse af offent-
liggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner for hver enkelt klasse af berørte finansielle in-
strumenter i henhold til nærværende artikels stk. 1, og artikel 20, stk. 1
d) de kriterier, der skal anvendes, når der træffes afgørelse om, for hvilke transaktioner det ud fra transak-
tionsstørrelse eller typen af, herunder likviditetsprofilen for, aktien, depotbeviset, ETF᾽en, certifikatet el-
ler det andet lignende finansielle instrument er tilladt at udsætte offentliggørelsen for hver enkelt klasse af
berørte finansielle instrumenter.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL 2
Gennemsigtighed for andre instrumenter end aktieinstrumenter
Artikel 8
Krav til førhandelsgennemsigtighed for markedspladser for så vidt angår obligationer,
strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater
1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, offentliggør aktuelle købs- og
salgspriser og markedsdybden ved disse priser, som bekendtgøres gennem deres systemer for obligatio-
ner, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, som handles på en markedsplads.
Dette krav gælder også for bindende interessemarkeringer. Markedsoperatører og investeringsselskaber,
der driver en markedsplads, stiller løbende disse oplysninger til rådighed for offentligheden inden for nor-
mal åbningstid. Denne offentliggørelsesforpligtelse finder ikke anvendelse på ikkefinansielle modparters
derivattransaktioner, som objektivt målbart mindsker de risici, der er direkte forbundet med den ikkefi-
nansielle modparts eller den pågældende gruppes forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansie-
ring.
2. De i stk. 1 omhandlede gennemsigtighedskrav tilpasses de forskellige typer af handelssystemer, herun-
der ordrebogssystemer, prisstillersystemer, hybridsystemer, periodiske auktionshandelssystemer og røst-
handelssystemer (voice trading systems).
3. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, giver på rimelige forretnings-
mæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag adgang til de ordninger, de anvender til offentlig-
gørelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der i henhold til artikel 18 er for-
248
pligtet til at offentliggøre deres priser på obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvo-
ter og derivater.
4. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal, hvis der er givet dispen-
sation i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), som minimum offentliggøre en vejledende førhandelskøbspris
og en vejledende førhandelssalgspris, der ligger tæt på prisen for de handelsinteresser, som bekendtgøres
gennem deres systemer for obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater,
som handles på en markedsplads. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markeds-
plads, stiller ved hjælp af passende elektroniske midler løbende disse oplysninger til rådighed for offent-
ligheden inden for normal åbningstid. Disse ordninger skal sikre, at oplysningerne gives på rimelige kom-
mercielle vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag.
Artikel 9
Dispensationer for andre instrumenter end aktieinstrumenter
1. De kompetente myndigheder skal kunne dispensere fra den forpligtelse, som markedsoperatører og in-
vesteringsselskaber, der driver en markedsplads, er underlagt med hensyn til offentliggørelse af de i arti-
kel 8, stk. 1, omhandlede oplysninger for:
a) ordrer, der er store i forhold til den normale markedsstørrelse, og ordrer, der opbevares i et ordresty-
ringssystem på markedspladsen, indtil de offentliggøres
b) bindende interessemarkeringer i request-for-quote-handelssystemer og røsthandelssystemer (voice tra-
ding systems), der er over en størrelse, der er specifik for det finansielle instrument, og som ville udsætte
likviditetsudbydere for uhensigtsmæssig risiko, og som tager højde for, om de relevante markedsdeltagere
er detail- eller engrosinvestorer
c) derivater, der ikke er underlagt handelsforpligtelsen i artikel 28, og andre finansielle instrumenter, som
der ikke findes et likvidt marked for.
2. Inden der gives dispensation i henhold til stk. 1, underretter de kompetente myndigheder ESMA og de
andre kompetente myndigheder om den påtænkte anvendelse af hver enkelt dispensation og redegør for,
hvorledes den vil finde anvendelse. Meddelelsen om, at myndigheden agter at give dispensation, skal gi-
ves senest fire måneder, før den påtænkes at få virkning. Senest to måneder efter modtagelsen af medde-
lelsen afgiver ESMA udtalelse til den pågældende kompetente myndighed med en vurdering af dispensa-
tionens forenelighed med kravene i stk. 1 og som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der
vedtages i henhold til stk. 5. Giver den kompetente myndighed en dispensation, som en kompetent myn-
dighed i en anden medlemsstat gør indsigelse imod, kan denne kompetente myndighed indbringe sagen
for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, som myndigheden tillægges i henhold til
artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA overvåger anvendelsen af dispensationer og forelæg-
ger Kommissionen en årlig rapport om, hvorledes de anvendes i praksis.
3. De kompetente myndigheder kan enten på eget initiativ eller efter anmodning fra andre kompetente
myndigheder inddrage en dispensation tildelt i henhold til stk. 1, hvis de bemærker, at dispensationen bli-
ver anvendt på en måde, der afviger fra det oprindelige formål, eller hvis de mener, at dispensationen bli-
ver anvendt med henblik på at omgå kravene i denne artikel.
De kompetente myndigheder underretter ESMA og de andre kompetente myndigheder om en sådan ind-
dragelse hurtigst muligt, og inden den effektueres, og begrunder deres afgørelse fuldt ud.
249
4. Den kompetente myndighed med ansvar for overvågning af en eller flere markedspladser, hvor en klas-
se af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater handles, kan, hvis
likviditeten af en klasse af finansielle instrumenter falder under en angivet grænseværdi, midlertidigt sus-
pendere de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 8. Den angivne grænseværdi defineres ud fra objektive
kriterier, der er specifikke for markedet for det pågældende finansielle instrument. Meddelelsen om en
sådan midlertidig suspension offentliggøres på den relevante kompetente myndigheds websted.
Den midlertidige suspension er gyldig i en indledende periode på højst tre måneder fra datoen for offent-
liggørelsen på den relevante kompetente myndigheds websted. En sådan suspension kan fornyes for yder-
ligere perioder på højst tre måneder ad gangen, hvis årsagerne til suspensionen fortsat gør sig gældende.
Hvis den midlertidige suspension ikke fornyes efter perioden på tre måneder, udløber den automatisk.
Inden suspension eller fornyelse af den midlertidige suspension i henhold til denne artikel af de i artikel 8
omhandlede forpligtelser underretter den relevante kompetente myndighed ESMA om sin hensigt og gi-
ver en begrundelse. ESMA afgiver, så snart det er praktisk muligt, udtalelse til den kompetente myndig-
hed om, hvorvidt den finder, at suspensionen eller fornyelsen af den midlertidige suspension er begrundet
i henhold til første og andet afsnit.
5. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a) parametre for og metoder til beregning af den likviditetsgrænse, der er omhandlet i stk. 4, for det finan-
sielle instrument. De parametre og metoder, som medlemsstaterne skal anvende til at beregne grænsevær-
dien, fastlægges således, at grænseværdien, når den nås, repræsenterer et betydeligt fald i likviditeten på
samtlige markedspladser i Unionen for det pågældende finansielle instrument ud fra kriterierne i artikel 2,
stk. 1, nr. 17)
b) intervallet af købs- og salgspriser eller prisstillelser og markedsdybden ved disse priser eller vejledende
førhandelskøbs- og salgspriser, der ligger tæt på prisen for handelsinteresser, der skal offentliggøres for
hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1 og 4, under
hensyntagen til den fornødne afvejning for forskellige typer af handelssystemer, jf. artikel 8, stk. 2
c) størrelsen af ordrer, der er store, og typen og minimumsstørrelsen af ordrer, der opbevares i et ordresty-
ringssystem, indtil de offentliggøres, for hvilke der kan dispenseres fra kravet om førhandelsoffentliggø-
relse i henhold til stk. 1 for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter
d) den i stk. 1, litra b), omhandlede størrelse, der er specifik for det finansielle instrument, og definitionen
af request-for-quote-handelssystemer og røsthandelssystemer (voice trading systems), for hvilke der kan
dispenseres fra kravet om førhandelsoffentliggørelse i henhold til stk. 1.
Ved fastlæggelsen af den størrelse, der er specifik for det finansielle instrument, og som ville udsætte li-
kviditetsudbydere for uhensigtsmæssig risiko, og som tager højde for, om de relevante markedsdeltagere
er detail- eller engrosinvestorer, jf. stk. 1, litra b), tager ESMA hensyn til følgende faktorer:
i) hvorvidt likviditetsudbydere ved sådanne størrelser vil være i stand til at afdække deres risici
ii) hvis et marked for det finansielle instrument eller en klasse af finansielle instrument delvis består af
detailinvestorer, den gennemsnitlige værdi af de transaktioner, som disse investorer har foretaget
e) de finansielle instrumenter eller klasser af finansielle instrumenter, som der ikke findes et likvidt mar-
ked for, og for hvilke der i henhold til stk. 1 kan dispenseres fra kravet om førhandelsoffentliggørelse.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
250
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 10
Krav til efterhandelsgennemsigtighed for markedspladser for så vidt angår obligationer,
strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater
1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, offentliggør pris, volumen og
tidspunkt for de transaktioner, der udføres med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissi-
onskvoter og derivater, som handles på en markedsplads. Markedsoperatører og investeringsselskaber,
der driver en markedsplads, offentliggør oplysninger om alle sådanne transaktioner så tæt på realtid som
teknisk muligt.
2. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, giver på rimelige forretnings-
mæssige vilkår og på et ikke-diskriminerende grundlag adgang til de ordninger, som de anvender til of-
fentliggørelse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger til investeringsselskaber, der i henhold til artikel 21
er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om deres transaktioner med obligationer, strukturerede finan-
sielle produkter, emissionskvoter og derivater.
Artikel 11
Godkendelse af udskudt offentliggørelse
1. De kompetente myndigheder skal kunne tillade markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver
en markedsplads, at udsætte offentliggørelsen af oplysninger om transaktioner på grundlag af transaktio-
nens størrelse eller type.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade udsættelse af offentliggørelsen af transaktioner, der:
a) er store i forhold til den normale markedsstørrelse for de pågældende obligationer, strukturerede finan-
sielle produkter, emissionskvoter eller derivater, der handles på en markedsplads, eller for den pågælden-
de klasse af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater, der handles
på en markedsplads, eller
b) er relateret til en obligation, et struktureret finansielt produkt, en emissionskvote eller et derivat, der
handles på en markedsplads, eller en klasse af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissi-
onskvoter eller derivater, der handles på en markedsplads, og for hvilke der ikke findes et likvidt marked
c) er over en størrelse, der er specifik for den obligation, det strukturerede finansielle produkt, den emissi-
onskvote eller det derivat, der handles på en markedsplads, eller en klasse af obligationer, strukturerede
finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater, der handles på en markedsplads, som ville udsætte
likviditetsudbydere for uhensigtsmæssig risiko og tager højde for, om de relevante markedsdeltagere er
detail- eller engrosinvestorer.
Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, indhenter den kompetente myn-
digheds forhåndsgodkendelse af de foreslåede ordninger for udsættelse af offentliggørelsen af handelsop-
lysninger og giver klare oplysninger om disse ordninger til markedsdeltagere og offentligheden. ESMA
overvåger anvendelsen af disse ordninger for udsættelse af offentliggørelsen af handelsoplysninger og
forelægger Kommissionen en årlig rapport om, hvordan de anvendes i praksis.
2. Den kompetente myndighed med ansvar for overvågning af en eller flere markedspladser, hvor en klas-
se af obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater handles, kan, hvis
251
likviditeten af denne klasse af finansielle instrumenter falder under den grænseværdi, der er fastsat i over-
ensstemmelse med metoden som omhandlet i artikel 9, stk. 5, litra a), midlertidigt suspendere de forplig-
telser, der er omhandlet i artikel 10. Denne grænseværdi defineres ud fra objektive kriterier, der er speci-
fikke for markedet for det pågældende finansielle instrument. En sådan midlertidig suspension offentlig-
gøres på den relevante kompetente myndigheds websted.
Den midlertidige suspension er gyldig i en indledende periode på højst tre måneder fra datoen for offent-
liggørelsen på den relevante kompetente myndigheds websted. En sådan suspension kan fornyes for yder-
ligere perioder på højst tre måneder ad gangen, hvis årsagerne til suspensionen fortsat gør sig gældende.
Hvis den midlertidige suspension ikke fornyes efter perioden på tre måneder, udløber den automatisk.
Inden suspension eller fornyelse af den midlertidige suspension af de i artikel 10 omhandlede forpligtelser
underretter den relevante kompetente myndighed ESMA om sin hensigt og giver en begrundelse. ESMA
afgiver, så snart det er praktisk muligt, udtalelse til den kompetente myndighed om, hvorvidt den finder,
at suspensionen eller fornyelsen af den midlertidige suspension er begrundet i henhold til første og andet
afsnit.
3. De kompetente myndigheder kan i forbindelse med en tilladelse til udsættelse af offentliggørelse:
a) anmode om offentliggørelse af et begrænset antal oplysninger om en transaktion eller oplysninger om
flere transaktioner i sammenfattet form eller en kombination heraf under udsættelsesperioden
b) tillade undladelse af offentliggørelse af omfanget af en enkelt transaktion i en udvidet udsættelsesperi-
ode
c) i forbindelse med andre instrumenter end aktieinstrumenter, der ikke er statslig gæld, tillade offentlig-
gørelse af flere transaktioner i sammenfattet form i en udvidet udsættelsesperiode
d) i forbindelse med statsgældsinstrumenter tillade offentliggørelse af flere transaktioner i sammenfattet
form i en ubegrænset periode.
I forbindelse med statsgældsinstrumenter kan litra b) og d) enten anvendes særskilt eller i forlængelse af
hinanden, således at volumenerne kan offentliggøres i sammenfattet form ved udløbet af den udvidede
periode for undladelse af offentliggørelse af volumen.
I forbindelse med alle andre finansielle instrumenter offentliggøres ved udsættelsesperiodens udløb de
udestående oplysninger om transaktionen og alle oplysninger om de enkelte transaktioner.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, på en sådan måde, at offentliggø-
relse af de oplysninger, der kræves i artikel 64 i direktiv 2014/65/EU, muliggøres, for at præcisere følgen-
de:
a) oplysninger om transaktioner, som investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, og
markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal stille til rådighed for offent-
ligheden for hver enkelt klasse af berørte finansielle instrumenter i medfør af artikel 10, stk. 1, herunder
identifikatorer for de forskellige typer af transaktioner offentliggjort i henhold til artikel 10, stk. 1, og arti-
kel 21, stk. 1, idet der sondres mellem dem, der bestemmes ud fra faktorer, der hovedsagelig er knyttet til
de finansielle instrumenters værdiansættelse, og dem, der bestemmes ud fra andre faktorer
b) den tidsfrist, der vil blive anset for at være i overensstemmelse med forpligtelsen til offentliggørelse så
tæt på realtid som muligt, når handeler gennemføres uden for normal åbningstid
252
c) betingelserne for at give investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, og markedsope-
ratører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, tilladelse til at foretage udsættelse af offent-
liggørelsen af de nærmere oplysninger om transaktioner for hver enkelt klasse af berørte finansielle in-
strumenter i henhold til denne artikels stk. 1 og artikel 21, stk. 4
d) de kriterier, der skal anvendes til at fastsætte, hvilken størrelse eller type af transaktion der i henhold til
stk. 3 — og med særlig henvisning til, at der gives tilladelse til en udvidet udsættelsesperiode for visse
finansielle instrumenter afhængig af deres likviditet — kan få tilladelse til udsættelse af offentliggørelse
og offentliggørelse af et begrænset antal oplysninger om en transaktion eller oplysninger om flere trans-
aktioner i sammenfattet form eller undladelse af offentliggørelse af en transaktions volumen.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL 3
Forpligtelse til separat levering af handelsoplysninger på rimelige handelsmæssige vilkår
Artikel 12
Forpligtelse til at give separat adgang til før- og efterhandelsoplysninger
1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, stiller de oplysninger, der of-
fentliggøres i henhold til artikel 3, 4 og 6-11, til rådighed for offentligheden ved at give separat adgang til
før- og efterhandelsgennemsigtighedsoplysninger.
2. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere levering af før- og
efterhandelsgennemsigtighedsoplysninger, herunder om detaljeringsgraden af de oplysninger, der stilles
til rådighed for offentligheden som omhandlet i stk. 1.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 13
Forpligtelse til at stille før- og efterhandelsoplysninger til rådighed på rimelige handelsmæssige
vilkår
1. Markedsoperatører og investeringsselskaber, som driver en markedsplads, stiller de oplysninger, der
offentliggøres i henhold til artikel 3, 4 og 6-11, til rådighed for offentligheden på rimelige handelsmæssi-
ge vilkår og sørger for ikke-diskriminerende adgang til oplysningerne. Sådanne oplysninger stilles til rå-
dighed gratis 15 minutter efter offentliggørelsen.
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at
præcisere, hvad der udgør rimelige handelsmæssige vilkår for offentliggørelse af oplysninger som om-
handlet i stk. 1.
253
AFSNIT III
GENNEMSIGTIGHED FOR SYSTEMATISKE INTERNALISATORER OG
INVESTERINGSSELSKABER, DER HANDLER OTC
Artikel 14
Systematiske internalisatorers forpligtelse til at offentliggøre bindende prisstillelser for aktier,
depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter
1. Investeringsselskaber offentliggør bindende prisstillelser for de aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifika-
ter og andre lignende finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads, for hvilke de er systemati-
ske internalisatorer, og for hvilke der findes et likvidt marked.
Findes der ikke et likvidt marked for de i første afsnit omhandlede finansielle instrumenter, skal systema-
tiske internalisatorer offentliggøre prisstillelser til deres kunder efter anmodning.
2. Denne artikel og artikel 15, 16 og 17 finder anvendelse på systematiske internalisatorer, når de handler
i størrelser op til normal markedsstørrelse. Systematiske internalisatorer er ikke omfattet af denne artikel
og artikel 15, 16 og 17, når de handler i størrelser over normal markedsstørrelse.
3. Systematiske internalisatorer kan bestemme, inden for hvilken størrelse eller hvilke størrelser de vil
stille priser. Den mindste prisstillelse skal være mindst 10 % af den normale markedsstørrelse af en aktie,
et depotbevis, en ETF, et certifikat eller et andet lignende finansielt instrument, der handles på en mar-
kedsplads. For de enkelte aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater eller andre lignende finansielle instru-
menter, der handles på en markedsplads, skal hver prisstillelse indeholde bindende købs- og salgspris el-
ler -priser for en eller flere størrelser op til normal markedsstørrelse for den klasse af aktier, depotbeviser,
ETF᾽er, certifikater eller andre lignende finansielle instrumenter, som det finansielle instrument tilhører.
Prisen eller priserne skal afspejle de gældende markedsvilkår for de pågældende aktier, depotbeviser,
ETF᾽er, certifikater eller lignende finansielle instrumenter.
4. Aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter opdeles i klasser
ud fra den aritmetiske gennemsnitsværdi af de ordrer, der udføres på markedet for det pågældende finan-
sielle instrument. Den normale markedsstørrelse for hver klasse af aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifika-
ter og andre lignende finansielle instrumenter skal være repræsentativ for den aritmetiske gennemsnits-
værdi af de ordrer, der udføres på markedet for de finansielle instrumenter, der er omfattet af hver klasse.
5. Markedet for hver aktie, depotbevis, ETF, certifikat eller andet lignende finansielt instrument består af
alle de ordrer, der udføres i Unionen vedrørende det pågældende finansielle instrument undtagen dem, der
er store i forhold til den normale markedsstørrelse.
6. Den kompetente myndighed for det mest relevante marked med hensyn til likviditet som defineret i
artikel 26 for hver aktie, hvert depotbevis, hver ETF, hvert certifikat og hvert andet lignende finansielt
instrument fastlægger mindst én gang om året — ud fra den aritmetiske gennemsnitsværdi af de ordrer,
der udføres på markedet for det pågældende finansielle instrument — hvilken klasse, det tilhører. Denne
oplysning offentliggøres til alle markedsdeltagere og fremsendes til ESMA, som offentliggør den på sit
websted.
7. For at sikre en effektiv værdiansættelse af aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende
finansielle instrumenter og for at optimere investeringsselskabers mulighed for at opnå den bedste handel
for deres kunder udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
nærmere at præcisere ordningerne for offentliggørelse af en bindende prisstillelse som omhandlet i stk. 1,
254
afgørelse af, om priserne afspejler de gældende markedsvilkår som omhandlet i stk. 3, og af den normale
markedsstørrelse som omhandlet i stk. 2 og 4.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 15
Udførelse af kundeordrer
1. Systematiske internalisatorer offentliggør deres prisstillelser regelmæssigt og løbende i den normale
åbningstid. De kan opdatere deres prisstillelser på et hvilket som helst tidspunkt. De kan også trække dem
tilbage under usædvanlige markedsforhold.
Medlemsstaterne stiller krav om, at selskaber, der opfylder definitionen af systematiske internalisatorer,
underretter deres kompetente myndighed. Denne underretning videresendes til ESMA. ESMA opretter en
liste over alle systematiske internalisatorer i Unionen.
Prisstillelser offentliggøres på en måde, der er let tilgængelig for andre markedsdeltagere på rimelige han-
delsmæssige vilkår.
2. Systematiske internalisatorer skal i forbindelse med artikel 27 i direktiv 2014/65/EU udføre de ordrer,
de modtager fra deres kunder vedrørende de aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende
finansielle instrumenter, for hvilke de er systematiske internalisatorer, til de priser, der stilles på det tids-
punkt, ordren modtages.
Dog kan de i berettigede tilfælde udføre sådanne ordrer til en bedre pris, forudsat at prisen ligger inden
for et offentligt interval, som ligger tæt på markedsvilkårene.
3. Systematiske internalisatorer kan ligeledes udføre de ordrer, de modtager fra deres professionelle kun-
der, til priser, der er forskellige fra de stillede priser, uden at kravene i stk. 2 er opfyldt, når det drejer sig
om transaktioner, hvor udførelse i flere værdipapirer er en del af én transaktion, eller om ordrer, der af-
hænger af andre forhold end den gældende markedspris.
4. Hvis en systematisk internalisator, som kun stiller én pris, eller hvis største prisstillelse er mindre end
den normale markedsstørrelse, modtager en ordre fra en kunde, der er større end selskabets prisstillelses-
størrelse, men mindre end den normale markedsstørrelse, kan selskabet beslutte at udføre den del af or-
dren, der går ud over, hvad selskabets prisstillelsesstørrelse dækker, forudsat at den udføres til den stillede
pris, medmindre andet er tilladt efter betingelserne fastsat i stk. 2 og 3. Hvis den systematiske internalisa-
tor stiller priser i flere størrelser og modtager en ordre, der ligger imellem disse størrelser, og som selska-
bet vælger at udføre, skal det udføre ordren til en af de stillede priser i overensstemmelse med artikel 28 i
direktiv 2014/65/EU, medmindre andet er tilladt ifølge betingelserne i stk. 2 og 3 i denne artikel.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
50 for at præcisere, hvad der udgør rimelige handelsmæssige vilkår for offentliggørelse af prisstillelser
som omhandlet i stk. 1.
255
Artikel 16
De kompetente myndigheders forpligtelser
De kompetente myndigheder kontrollerer:
a) at investeringsselskaberne regelmæssigt ajourfører de i henhold til artikel 14 offentliggjorte købs- og/
eller salgskurser og anvender priser, som afspejler de gældende markedsvilkår
b) at investeringsselskaberne overholder de i artikel 15, stk. 2, fastsatte vilkår for prisforbedringer.
Artikel 17
Adgang til prisstillelser
1. Systematiske internalisatorer skal have ret til, på grundlag af deres forretningspolitik og på en objektiv,
ikke-diskriminerende måde, at beslutte, hvilke kunder de giver adgang til deres prisstillelser. Der skal til
dette formål være klare normer for forvaltning af adgangen til deres prisstillelser. Systematiske internali-
satorer kan på grundlag af handelsmæssige overvejelser, f.eks. kundens kreditværdighed, modpartsrisiko
og den endelige afregning af transaktionen, nægte at etablere en forretningsforbindelse med en kunde el-
ler afbryde en sådan.
2. Med henblik på at begrænse risikoen for eksponering for gentagne transaktioner fra samme kunde skal
selskaber, der systematisk internaliserer, have ret til på en ikke-diskriminerende måde at begrænse antallet
af transaktioner fra samme kunde, som de påtager sig på de offentliggjorte betingelser. De må på en ikke-
diskriminerende måde og i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv 2014/65/EU begrænse det samlede
antal transaktioner fra forskellige kunder på samme tid, dog forudsat, at dette kun er tilladt i tilfælde af at
antallet og/eller volumen af ordrer, kunderne ønsker udført, væsentligt overstiger det normale.
3. For at sikre en effektiv værdiansættelse af aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende
finansielle instrumenter og optimere investeringsselskabers mulighed for at opnå den for deres kunder
bedste handel vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 vedrøren-
de præcisering af:
a) kriterierne til bestemmelse af, om en prisstillelse er offentliggjort regelmæssigt og løbende og er let
tilgængelig, jf. artikel 15, stk. 1, samt de måder, hvorpå investeringsselskaber kan opfylde deres forplig-
telse til at offentliggøre deres prisstillelser, som skal omfatte følgende muligheder:
i) gennem de faciliteter, der findes på et reguleret marked, der har optaget det pågældende finansielle in-
strument til handel
ii) gennem en godkendt offentliggørelsesordning
iii) gennem egne ordninger
b) kriterierne til bestemmelse af de transaktioner, hvor gennemførelsen i flere værdipapirer udgør én
transaktion, eller af de ordrer, der er underlagt andre forhold end den gældende markedspris, jf. artikel 15,
stk. 3
c) kriterierne til bestemmelse af, hvad der kan anses for usædvanlige markedsvilkår, der berettiger en til-
bagetrækning af prisstillelser, samt betingelserne for opdatering af prisstillelser, jf. artikel 15, stk. 1
256
d) kriterierne til bestemmelse af, om antallet og/eller volumen af de ordrer, kunderne ønsker udført, i væ-
sentligt omfang overstiger det normale, jf. stk. 2
e) kriterierne til bestemmelse af, om priserne falder inden for et offentliggjort interval, som ligger tæt på
markedsvilkårene, jf. artikel 15, stk. 2.
Artikel 18
Systematiske internalisatorers forpligtelse til at offentliggøre bindende prisstillelser for
obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater
1. Investeringsselskaber offentliggør bindende prisstillelser for obligationer, strukturerede finansielle pro-
dukter, emissionskvoter og derivater, der handles på en markedsplads, for hvilke de er systematiske inter-
nalisatorer, og for hvilke der findes et likvidt marked, såfremt:
a) de er blevet anmodet om en prisstillelse af en kunde hos den systematiske internalisator
b) de accepterer at give en prisstillelse.
2. I forbindelse med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, der
handles på en markedsplads, for hvilke der ikke findes et likvidt marked, skal systematiske internalisato-
rer offentliggøre prisstillelser til deres kunder efter anmodning, hvis de accepterer at give en prisstillelse.
Der kan fritages for denne forpligtelse, når de i artikel 9, stk. 1, specificerede betingelser er opfyldt.
3. Systematiske internalisatorer har ret til at opdatere deres prisstillelser på et hvilket som helst tidspunkt.
De må trække deres prisstillelser tilbage under usædvanlige markedsforhold.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at selskaber, der opfylder definitionen af systematiske internalisato-
rer, underretter deres kompetente myndighed. Denne underretning videresendes til ESMA. ESMA opret-
ter en liste over alle systematiske internalisatorer i Unionen.
5. Systematiske internalisatorer stiller de bindende priser, der offentliggøres i henhold til stk. 1, til rådig-
hed for deres øvrige kunder. Ikke desto mindre har de ret til på grundlag af deres forretningspolitik og på
en objektiv, ikke-diskriminerende måde at beslutte, hvilke kunder de giver adgang til deres prisstillelser.
Til dette formål skal systematiske internalisatorer have indført klare normer for forvaltning af adgangen
til deres prisstillelser. Systematiske internalisatorer kan på grundlag af handelsmæssige overvejelser,
f.eks. kundens kreditværdighed, modpartsrisiko og den endelige afregning af transaktionen, nægte at etab-
lere en forretningsforbindelse med en kunde eller afbryde en sådan.
6. Systematiske internalisatorer forpligter sig til at indgå transaktioner på de offentliggjorte vilkår med
andre kunder, for hvem prisstillelsen stilles til rådighed i overensstemmelse med stk. 5, når prisstillelses-
størrelsen ligger på eller under den størrelse, der er specifik for det finansielle instrument og fastlagt i
overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, litra d).
Systematiske internalisatorer er ikke forpligtet til i medfør af stk. 1 at offentliggøre en bindende prisstil-
lelse for finansielle instrumenter, der falder under den likviditetsgrænseværdi, der er fastsat i artikel 9, stk.
4.
7. Systematiske internalisatorer skal have ret til at indføre ikke-diskriminerende og gennemsigtige græn-
seværdier for antallet af transaktioner, de forpligter sig til at indgå med kunder i henhold til en given pris-
stillelse.
257
8. De prisstillelser, der offentliggøres i henhold til stk. 1 og 5, og de prisstillelser, som ligger på eller un-
der den størrelse, der er omhandlet i stk. 6, offentliggøres på en måde, som er lettilgængelig for andre
markedsdeltagere på rimelige handelsmæssige vilkår.
9. Den eller de stillede priser skal være af en sådan art, at den systematiske internalisator opfylder sine
forpligtelser i henhold til artikel 27 i direktiv 2014/65/EU, hvor det er relevant, og skal afspejle de gæl-
dende markedsvilkår i forhold til priser, som transaktionerne indgås til for samme eller lignende finansiel-
le instrumenter på en markedsplads.
Dog kan de i berettigede tilfælde udføre ordrer til bedre priser, forudsat at disse priser ligger inden for et
offentligt interval, som ligger tæt på markedsvilkårene.
10. Systematiske internalisatorer er ikke omfattet af denne artikel, når de handler i størrelser over den
størrelse, der er specifik for det finansielle instrument og fastlagt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5,
litra d).
Artikel 19
Overvågning foretaget af ESMA
1. De kompetente myndigheder og ESMA overvåger anvendelsen af artikel 18 vedrørende de størrelser,
hvor prisstillelser stilles til rådighed for investeringsselskabets kunder og for andre markedsaktører i for-
hold til andre af selskabets handelsaktiviteter, og i hvilket omfang disse prisstillelser afspejler de gælden-
de markedsvilkår i forhold til transaktioner i de samme eller lignende finansielle instrumenter på en mar-
kedsplads. Senest den 3. januar 2019 forelægger ESMA Kommissionen en rapport om anvendelsen af ar-
tikel 18. I tilfælde af væsentlig prisstillelses- og handelsaktivitet lige over den i artikel 18, stk. 6, omhand-
lede grænseværdi eller uden for de gældende markedsvilkår, forelægger ESMA Kommissionen en rapport
inden denne dato.
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at
præcisere de størrelser, der er omhandlet i artikel 18, stk. 6, hvor et selskab skal indgå transaktioner med
enhver anden kunde, som har fået stillet prisstillelsen til rådighed. Hvilken størrelse, der er specifik for
det finansielle instrument, fastlægges i overensstemmelse med kriterierne i artikel 9, stk. 5, litra d).
3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 vedrørende præcise-
ring af, hvad der udgør rimelige handelsmæssige vilkår for offentliggørelse af prisstillelser som omhand-
let i artikel 18, stk. 8.
Artikel 20
Efterhandelsoffentliggørelse fra investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, for
så vidt angår aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter
1. Investeringsselskaber, som enten for egen eller for kunders regning udfører transaktioner med aktier,
depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter, der handles på en markeds-
plads, offentliggør transaktionernes størrelse og pris og det tidspunkt, hvor de blev indgået. Disse oplys-
ninger skal offentliggøres via en APA.
2. De oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1 i denne artikel, og fristerne for oplysningernes
offentliggørelse skal opfylde de krav, der fastsættes i medfør af artikel 6, herunder de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der vedtages i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra a). Giver de foranstaltnin-
258
ger, der vedtages i medfør af artikel 7, mulighed for udsættelse af offentliggørelse for visse kategorier af
transaktioner med aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter, der
handles på en markedsplads, gælder denne mulighed også for sådanne transaktioner, når de gennemføres
uden for markedspladser.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a) identifikatorer for de forskellige typer transaktioner, der offentliggøres i henhold til denne artikel, idet
der sondres mellem dem, der bestemmes ud fra faktorer, der hovedsagelig er knyttet til de finansielle in-
strumenters værdiansættelse, og dem, der bestemmes ud fra andre faktorer
b) anvendelsen af den i stk. 1 fastsatte forpligtelse for transaktioner, som involverer brug af disse finan-
sielle instrumenter til sikkerhedsstillelse, långivning eller andre formål, hvor udvekslingen af finansielle
instrumenter bestemmes ud fra andre faktorer end den gældende markedsvurdering af det finansielle in-
strument
c) hvilken part i transaktionen, der skal offentliggøre transaktionen i henhold til stk. 1, hvis begge parter i
transaktionen er investeringsselskaber.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 21
Efterhandelsoffentliggørelse fra investeringsselskaber, herunder systematiske internalisatorer, for
så vidt angår obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater
1. Investeringsselskaber, som enten for egen eller for kunders regning gennemfører transaktioner med ob-
ligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, som handles på en markeds-
plads, offentliggør transaktionernes volumen og pris og det tidspunkt, hvor de blev indgået. Disse oplys-
ninger skal offentliggøres via en APA.
2. Hver enkelt transaktion offentliggøres én gang via én APA.
3. De oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, og fristerne for oplysningernes offentliggørelse
skal opfylde de krav, der fastsættes i medfør af artikel 10, herunder de reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, der vedtages i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, litra a) og b).
4. De kompetente myndigheder skal kunne give investeringsselskaber tilladelse til at udsætte offentliggø-
relse eller til at kunne anmode om offentliggørelse af et begrænset antal oplysninger om en transaktion
eller oplysninger om flere transaktioner i sammenfattet form, eller en kombination heraf under udsættel-
sesperioden eller kunne tillade undladelse af offentliggørelse af enkelte transaktioners volumen i en udvi-
det udsættelsesperiode eller i tilfælde af andre finansielle instrumenter end aktieinstrumenter, der ikke er
statslig gæld, tillade offentliggørelse af flere transaktioner i sammenfattet form i en udvidet udsættelses-
periode eller i tilfælde af statsgældsinstrumenter tillade offentliggørelse af flere transaktioner i sammen-
fattet form i en ubegrænset periode og midlertidigt kunne suspendere de i stk. 1 omhandlede forpligtelser
på samme betingelser som fastsat i artikel 11.
Hvis de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 11, tillader udsættelse af offentliggørelse og
offentliggørelse af et begrænset antal oplysninger eller oplysninger i sammenfattet form eller en kombina-
259
tion heraf eller tillader undladelse af offentliggørelse af volumen for visse kategorier af transaktioner med
obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater, der handles på en mar-
kedsplads, finder denne mulighed også anvendelse på disse transaktioner, når de gennemføres uden for
markedspladserne.
5. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder på en sådan måde, at offentliggø-
relse af de oplysninger, der kræves i artikel 64 i direktiv 2014/65/EU, muliggøres, for at præcisere følgen-
de:
a) identifikatorerne for de forskellige typer af transaktioner, der offentliggøres i henhold til denne artikel,
idet der sondres mellem dem, der bestemmes ud fra faktorer, der hovedsagelig er knyttet til de finansielle
instrumenters værdiansættelse, og dem, der bestemmes ud fra andre faktorer
b) anvendelsen af den i stk. 1 fastsatte forpligtelse for transaktioner, som involverer brug af disse finan-
sielle instrumenter til sikkerhedsstillelse, långivning eller andre formål, hvor udvekslingen af finansielle
instrumenter bestemmes ud fra andre faktorer end den gældende markedsvurdering af det finansielle in-
strument
c) hvilken part i transaktionen, der skal offentliggøre transaktionen i henhold til stk. 1, hvis begge parter i
transaktionen er investeringsselskaber.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 22
Indberetning af oplysninger af hensyn til gennemsigtigheden og andre beregninger
1. For at kunne foretage beregninger med henblik på fastlæggelse af kravene for før- og efterhandelsgen-
nemsigtighedsordningerne og handelsforpligtelsesordningen i medfør af artikel 3-11, artikel 14-21 og ar-
tikel 32, som finder anvendelse på finansielle instrumenter, og for at kunne fastslå, hvorvidt et investe-
ringsselskab er en systematisk internalisator, kan de kompetente myndigheder anmode om oplysninger
fra:
a) markedspladser
b) APA᾽er, og
c) CTP᾽er.
2. Markedspladser, APA᾽er og CTP᾽er lagrer de fornødne oplysninger i et tilstrækkeligt tidsrum.
3. De kompetente myndigheder videresender de oplysninger til ESMA, som sidstnævnte har brug for i
forbindelse med udarbejdelsen af de i artikel 5, stk. 4, 5 og 6, omhandlede rapporter.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere ind-
holdet og hyppigheden af anmodningerne om oplysninger samt formaterne og tidsrammen for markeds-
pladsers, APA᾽ers og CTP᾽ers svar på sådanne anmodninger i overensstemmelse med stk. 1 og hvilken
type oplysninger, der skal lagres, samt minimumsperioden for markedspladsers, APA᾽ers og CTP᾽ers lag-
ring af oplysninger for at kunne besvare sådanne anmodninger i overensstemmelse med stk. 2.
260
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 23
Handelsforpligtelser for investeringsselskaber
1. Et investeringsselskab skal sikre, at de handeler, det foretager med aktier, som er optaget til handel på
et reguleret marked eller handles på en markedsplads, foregår på et reguleret marked, i en MHF eller hos
en systematisk internalisator, eller på en markedsplads i et tredjeland, der vurderes som ækvivalent i hen-
hold til artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU, alt efter omstændighederne, medmindre de bl.a.
er kendetegnet ved, at de:
a) er usystematiske, ad hoc, uregelmæssige og sjældne, eller
b) gennemføres mellem godkendte og/eller professionelle modparter og ikke bidrager til prisfastsættelses-
processen.
2. Et investeringsselskab, som driver et internt matchningssystem, som udfører kundeordrer i aktier, de-
potbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre lignende finansielle instrumenter på et multilateralt grundlag,
skal sikre, at det er godkendt som MHF i henhold til direktiv 2014/65/EU og overholde alle relevante be-
stemmelser vedrørende sådanne godkendelser.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de særlige kende-
tegn ved disse transaktioner med aktier, som ikke bidrager til prisfastsættelsesprocessen som omhandlet i
stk. 1, under hensyntagen til tilfælde som f.eks.:
a) handler i ikke-adresserbar likviditet, eller
b) hvis udvekslingen af disse finansielle instrumenter bestemmes af andre faktorer end den gældende
markedsvurdering af det finansielle instrument.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT IV
TRANSAKTIONSINDBERETNING
Artikel 24
Forpligtelse til at opretholde markedernes integritet
Uden at det berører ansvarsfordelingen for håndhævelse af forordning (EU) nr. 596/2014 fører de kompe-
tente myndigheder med ESMA som koordinator i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr.
1095/2010 tilsyn med investeringsselskabers aktiviteter for at sikre, at de handler ærligt, redeligt og pro-
fessionelt på en måde, der fremmer markedets integritet.
261
Artikel 25
Forpligtelse til at føre fortegnelser
1. Investeringsselskaber stiller de relevante oplysninger om samtlige ordrer og transaktioner med finan-
sielle instrumenter, som de har udført enten for egen eller for en kundes regning, til rådighed for den
kompetente myndighed i fem år. Ved transaktioner, der udføres for kunders regning, skal fortegnelserne
indeholde alle oplysninger og detaljer om kundens identitet samt de oplysninger, der kræves i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF27). ESMA kan anmode om adgang til disse oplysnin-
ger i henhold til proceduren og de betingelser, der er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. Operatøren af en markedsplads stiller de relevante oplysninger om alle ordrer med finansielle instru-
menter, som bekendtgøres gennem deres systemer, til rådighed for den kompetente myndighed i mindst
fem år. Fortegnelserne skal indeholde de relevante oplysninger, som udgør kendetegnene ved ordren, her-
under kendetegn, som forbinder en ordre med den eller de udførte transaktioner, som hidrører fra denne
ordre, og detaljerne heri skal indberettes i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1 og 3. ESMA fremmer
og koordinerer de kompetente myndigheders adgang til oplysninger i henhold til dette stykke.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de detaljer, som
ikke er omhandlet i artikel 26, om de relevante ordredata, der skal gemmes i henhold til stk. 2.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder omfatter identifikationskoden for det medlem eller den del-
tager, som formidlede ordren, ordrens identifikationskode, datoen og tidspunktet for formidlingen af or-
dren, ordrens kendetegn, herunder ordretype, eventuel limitpris, gyldighedsperiode, alle specifikke ordre-
instrukser, oplysninger om en eventuel ændring, annullering, delvis eller fuldstændig udførelse af ordren,
agent- eller principalkapaciteten.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 26
Forpligtelse til at indberette transaktioner
1. Investeringsselskaber, der udfører transaktioner med finansielle instrumenter, indberetter fuldstændige
og nøjagtige oplysninger om disse transaktioner til den kompetente myndighed så hurtigt som muligt og
senest ved afslutningen af den følgende arbejdsdag.
De kompetente myndigheder etablerer i overensstemmelse med artikel 85 i direktiv 2014/65/EU de nød-
vendige ordninger til sikring af, at den myndighed, der er kompetent for det mest relevante marked målt
ved likviditeten i disse finansielle instrumenter, også modtager disse oplysninger.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning stille alle oplysninger, der er indberettet i overens-
stemmelse med denne artikel, til rådighed for ESMA.
2. Forpligtelsen i stk. 1 gælder for:
a) finansielle instrumenter, som er optaget til handel eller handles på en markedsplads, eller for hvilke der
er indgivet en anmodning om optagelse til handel,
262
b) finansielle instrumenter, hvor det underliggende instrument er et finansielt instrument, der handles på
en markedsplads, og
c) finansielle instrumenter, hvor det underliggende instrument er et indeks eller en portefølje af finansielle
instrumenter, som handles på en markedsplads.
Forpligtelsen gælder for transaktioner med finansielle instrumenter, der er omhandlet i litra a) til c), uan-
set om sådanne transaktioner finder sted på en markedsplads eller ej.
3. Indberetningerne skal bl.a. indeholde oplysninger om navnene på og antallet af købte eller solgte finan-
sielle instrumenter, mængden, datoer og tidspunkter for udførelse, transaktionspriser, en angivelse til
identifikation af de kunder, på hvis vegne investeringsselskabet har udført transaktionen, en angivelse til
identifikation af de personer og de elektroniske algoritmer, der anvendes i det investeringsselskab, der er
ansvarligt for investeringsbeslutningen og transaktionens udførelse, en angivelse til identifikation af den
relevante dispensation, hvorunder handelen har fundet sted, oplysninger til identifikation af de berørte in-
vesteringsselskaber og en angivelse til identifikation af short selling som defineret i artikel 2, stk. 1, litra
b), i forordning (EU) nr. 236/2012 vedrørende enhver aktie og statslig gæld, der falder inden for anven-
delsesområdet for artikel 12, 13 og 17 i den nævnte forordning. For transaktioner, der ikke udføres på en
markedsplads, skal indberetningerne indeholde en angivelse, der identificerer typerne af transaktioner i
overensstemmelse med de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 20, stk. 3, litra a), og artikel 21,
stk. 5, litra a). For råvarederivater skal det desuden fremgå af indberetningerne, hvorvidt transaktionen
reducerer risici på en objektivt målbar måde i overensstemmelse med artikel 57 i direktiv 2014/65/EU.
4. Investeringsselskaber, som formidler ordrer, skal i formidlingen af den pågældende ordre give alle op-
lysninger, der er præciseret i stk. 1 og 3. I stedet for at give de nævnte oplysninger i forbindelse med
formidling af ordrer, kan et investeringsselskab også, hvis den formidlede ordre udføres, vælge at indbe-
rette denne som en transaktion i overensstemmelse med kravene i stk. 1. I så fald skal investeringsselska-
bets transaktionsindberetning angive, at den vedrører en formidlet ordre.
5. Operatøren af en markedsplads indberetter oplysninger om transaktioner med finansielle instrumenter,
der handles på dennes platform, og som udføres gennem dennes systemer af et selskab, som ikke er om-
fattet af denne forordning, i overensstemmelse med stk. 1 og 3.
6. Ved indberetning af angivelsen til identifikation af kunderne som omhandlet i stk. 3 og 4 anvender in-
vesteringsselskaberne en identifikator for juridisk enheder, der er etableret til at identificere kunder, der er
juridiske personer.
ESMA udarbejder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1095/2010 for at sikre, at anvendelsen af identifikatorer for juridiske enheder i Unionen er i
overensstemmelse med internationale standarder, navnlig dem, som er fastlagt af Rådet for Finansiel Sta-
bilitet.
7. Der foretages i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 9 indberetning til den kompetente myndighed enten
af investeringsselskabet selv, af en godkendt indberetningsmekanisme, der handler på dets vegne, eller af
den markedsplads, gennem hvis system transaktionen blev udført.
Investeringsselskaber er ansvarlige for, at indberetningerne til den kompetente myndighed er fuldstændi-
ge og nøjagtige og indgives rettidigt.
Uanset dette ansvar er et investeringsselskab, der indberetter detaljer om disse transaktioner gennem en
godkendt indberetningsmekanisme, der handler på dets vegne, eller en markedsplads, ikke ansvarligt for
fejl i forbindelse med indberetningernes fuldstændighed og nøjagtighed og rettidige indgivelse, som skyl-
263
des den godkendte indberetningsmekanisme eller markedspladsen. Med forbehold for artikel 66, stk. 4, i
direktiv 2014/65/EU er den godkendte indberetningsmekanisme eller markedspladsen ansvarlig for disse
fejl.
Investeringsselskaber skal ikke desto mindre træffe rimelige foranstaltninger til at kontrollere, at transak-
tionsindberetninger, der indgives på deres vegne, er fuldstændige og nøjagtige og indgives rettidigt.
Hjemlandet stiller krav om, at markedspladsen, når den udfærdiger indberetninger på vegne af investe-
ringsselskabet, har etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet med henblik på at garan-
tere sikkerheden og autentificeringen ved overførsel af information, minimere risikoen for dataforvansk-
ning og uautoriseret adgang og forhindre lækage for til hver en tid at kunne holde oplysningerne fortroli-
ge. Hjemlandet stiller krav om, at markedspladsen sørger for at råde over passende ressourcer og backup-
faciliteter, således at den til enhver tid kan tilbyde og opretholde sine tjenester.
Match- eller indberetningssystemer, herunder transaktionsregistre, der er registreret eller godkendt i over-
ensstemmelse med afsnit VI i forordning (EU) nr. 648/2012, kan godkendes af den kompetente myndig-
hed som en godkendt indberetningsmekanisme med henblik på at overføre transaktionsindberetninger til
den kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 1, 3 og 9.
Er transaktioner blevet indberettet til et transaktionsregister i overensstemmelse med artikel 9 i forordning
(EU) nr. 648/2012, der er godkendt som en godkendt indberetningsmekanisme, og disse indberetninger
indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, 3 og 9, og overføres til den kompetente myn-
dighed af transaktionsregisteret inden for den i stk. 1 fastsatte frist, anses investeringsselskabets forplig-
telse i henhold til stk. 1 for at være opfyldt.
Hvis transaktionsindberetningerne indeholder fejl eller udeladelser, skal indberetningsmekanismen, inve-
steringsselskabet eller markedspladsen rette oplysningerne og indgive en rettet indberetning til den kom-
petente myndighed.
8. Indgives de i denne artikel omhandlede indberetninger i overensstemmelse med artikel 35, stk. 8, i di-
rektiv 2014/65/EU til den kompetente myndighed i værtslandet, videregiver denne myndighed disse op-
lysninger til de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland, medmindre de kompetente
myndigheder i hjemlandet beslutter, at de ikke ønsker at modtage disse oplysninger.
9. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a) datastandarder og -formater for de oplysninger, som skal indberettes i overensstemmelse med stk. 1 og
3, herunder metoderne og ordningerne for indberetning af finansielle transaktioner og disse indberetnin-
gers form og indhold
b) kriterierne for definitionen af relevant marked i overensstemmelse med stk. 1
c) de købte eller solgte finansielle instrumenters referencer, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse,
transaktionspriser, oplysninger og detaljer om kundens identitet, en angivelse til identifikation af de kun-
der, på hvis vegne investeringsselskabet har udført transaktionen, en angivelse til identifikation af de per-
soner og de elektroniske algoritmer i investeringsselskabet, som er ansvarlige for investeringsbeslutnin-
gen og transaktionens udførelse, en angivelse til identifikation af den relevante dispensation, hvorunder
handelen har fundet sted, oplysningerne til identifikation af de berørte investeringsselskaber, den måde,
hvorpå transaktionen blev udført, de nødvendige datafelter til behandling og analyse af transaktionsindbe-
retningerne i overensstemmelse med stk. 3 og
d) en angivelse til identifikation af short selling af aktier og statslig gæld som omhandlet i stk. 3
264
e) de relevante kategorier af finansielle instrumenter, der skal indberettes i overensstemmelse med stk. 2
f) de betingelser, under hvilke identifikatorer for juridiske enheder udvikles, tildeles og opretholdes af
medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 6, og de betingelser, under hvilke disse identifikatorer for
juridiske enheder anvendes af investeringsselskaber med henblik på i henhold til stk. 3, 4 og 5 at sikre, at
angivelsen tjener til identifikation af kunder i de transaktionsindberetninger, de skal udarbejde i henhold
til stk. 1
g) anvendelsen af forpligtelser til at indberette transaktioner på investeringsselskabers filialer
h) hvad der forstås ved en transaktion og ved udførelsen af en transaktion i denne artikel
i) hvornår et investeringsselskab anses for at have formidlet en ordre med henblik på anvendelsen af stk.
4.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
10. Senest den 3. januar 2019 forelægger ESMA Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne arti-
kel, herunder om dens sammenhæng med de tilsvarende indberetningsforpligtelser i henhold til forord-
ning (EU) nr. 648/2012, og om, hvorvidt indholdet og formatet af de transaktionsindberetninger, der mod-
tages af og udveksles mellem kompetente myndigheder, gør det muligt på fyldestgørende vis at overvåge
investeringsselskabernes aktiviteter i overensstemmelse med artikel 24 i denne forordning. Kommissio-
nen kan træffe foranstaltninger for at foreslå ændringer, herunder bestemmelser, der gør det muligt kun at
indberette transaktioner til et fælles system, der udpeges af ESMA, i stedet for til de kompetente myndig-
heder. Kommissionen forelægger ESMA᾽s rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 27
Forpligtelse til at indberette referencedata for finansielle instrumenter
1. For så vidt angår finansielle instrumenter, der er optaget til handel på regulerede markeder eller handles
på MHF᾽er eller OHF᾽er, skal markedspladser til de kompetente myndigheder indberette identificerende
referencedata med henblik på transaktionsindberetning i henhold til artikel 26.
Hvad angår andre finansielle instrumenter omfattet af artikel 26, stk. 2, der handles på dets system, skal
hver systematiske internalisator indberette referencedata for disse finansielle instrumenter til den kompe-
tente myndighed.
Identificerende referencedata skal gøres klar til indberetning til den kompetente myndighed i elektronisk
eller standardiseret format, inden handelen med det finansielle instrument, som de henviser til, påbegyn-
des. Referencedata for finansielle instrumenter ajourføres, når der sker ændringer i oplysningerne for et
finansielt instrument. Disse meddelelser skal straks fremsendes af de kompetente myndigheder til ESMA,
der omgående offentliggør dem på sit websted. ESMA giver de kompetente myndigheder adgang til disse
referencedata.
2. Med henblik på at give de kompetente myndigheder mulighed for i henhold til artikel 26 at føre tilsyn
med investeringsselskabers aktiviteter for at sikre, at de handler ærligt, redeligt og professionelt på en må-
de, der fremmer markedets integritet, skal ESMA og de kompetente myndigheder iværksætte de tiltag, der
er nødvendige for at sikre, at:
265
a) ESMA og de kompetente myndigheder rent faktisk modtager referencedata for et finansielt instrument
i henhold til stk. 1
b) kvaliteten af de således modtagne data er passende med henblik på transaktionsindberetning i henhold
til artikel 26
c) de referencedata for finansielle instrumenter, der modtages i henhold til stk. 1, udveksles effektivt mel-
lem de relevante kompetente myndigheder.
3. ESMA udarbejder udkast til forskriftmæssige tekniske gennemførelsesstandarder til fastlæggelse af:
a) datastandarder og -formater for referencedata for finansielle instrumenter i henhold til stk. 1, herunder
metoderne og ordningerne for indberetning af data og enhver ajourføring heraf til de kompetente myndig-
heder og videresendelse heraf til ESMA, samt disse datas form og indhold
b) de tekniske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med de ordninger, som ESMA og de kom-
petente myndigheder skal iværksætte i henhold til stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT V
DERIVATER
Artikel 28
Forpligtelse til at handle på regulerede markeder, MHF᾽er eller OHF᾽er
1. Finansielle modparter som defineret i artikel 2, stk. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012 og ikke-finansiel-
le modparter, som opfylder de i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede
betingelser, skal indgå transaktioner, som hverken er koncerninterne transaktioner som defineret i artikel
3 i forordning (EU) nr. 648/2012 eller transaktioner, der er omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel
89 i forordning (EU) nr. 648/2012, med andre finansielle modparter eller ikke-finansielle modparter, som
opfylder de i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede betingelser, i derivater
tilhørende en klasse af derivater, som er erklæret omfattet af handelsforpligtelsen i overensstemmelse
med den i artikel 32 fastsatte procedure, og som er opført i det i artikel 34 omhandlede register, på:
a) regulerede markeder
b) MHF᾽er
c) OHF᾽er eller
d) tredjelandes markedspladser, forudsat at Kommissionen har vedtaget en afgørelse i overensstemmelse
med stk. 4, og at det pågældende tredjeland har et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af mar-
kedspladser, der i henhold til direktiv 2014/65/EU har tilladelse til at optage til handel eller handle med
derivater, der er erklæret omfattet af en handelsforpligtelse i dette tredjeland på et ikkeeksklusivt grund-
lag.
266
2. Handelsforpligtelsen finder også anvendelse på de i stk. 1 omhandlede modparter, der indgår derivat-
transaktioner tilhørende en klasse af derivater, der er erklæret omfattet af handelsforpligtelsen med tredje-
landes finansielle institutioner eller andre enheder i tredjelande, som ville være omfattet af clearingfor-
pligtelsen, hvis de havde været etableret i Unionen. Handelsforpligtelsen finder ligeledes anvendelse på
tredjelandsenheder, som ville være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis de havde været etableret i Uni-
onen, og som indgår derivattransaktioner tilhørende en klasse af derivater, der er erklæret omfattet af han-
delsforpligtelsen, såfremt kontrakten har en direkte, væsentlig og forudsigelig virkning i Unionen, eller
når en sådan forpligtelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for at forhindre unddragelse fra en bestem-
melse i denne forordning.
ESMA overvåger regelmæssigt aktiviteten i de derivater, som ikke er erklæret omfattet af handelsforplig-
telsen som beskrevet i stk. 1, med henblik på at identificere de tilfælde, hvor en bestemt kontraktklasse
kan udgøre en systemisk risiko, og forebygge regelarbitrage mellem derivattransaktioner, der er omfattet
af handelsforpligtelsen, og derivattransaktioner, der ikke er omfattet af handelsforpligtelsen.
3. Derivater, der er erklæret omfattet af handelsforpligtelsen, jf. stk. 1, skal være egnede til optagelse til
handel på et reguleret marked eller til handel på enhver markedsplads som omhandlet i stk. 1 på et ikke-
eksklusivt og ikke-diskriminerende grundlag.
4. Kommissionen kan efter den i artikel 51, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure vedtage afgørel-
ser, hvorved det fastslås, at de retlige og tilsynsmæssige rammer i et tredjeland sikrer, at en markedsplads,
der er meddelt tilladelse i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som er ækvivalente
med dem, der gælder de i nærværende artikels stk. 1, litra a), b) eller c), omhandlede markedspladser som
følge af denne forordning, direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 596/2014, og som er omfattet af et
effektivt tilsyn og en effektiv håndhævelse i det pågældende tredjeland.
Disse afgørelser har som det eneste formål at fastlægge egnethed som markedsplads for derivater, der er
underlagt handelsforpligtelsen.
Et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer anses for at have ækvivalent virkning, når de opfylder
alle følgende betingelser:
a) markedspladserne i det pågældende tredjeland er genstand for et krav om meddelelse af tilladelse og er
løbende omfattet af effektive tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger
b) markedspladserne er omfattet af klare og gennemsigtige regler for optagelse af finansielle instrumenter
til handel, således at sådanne finansielle instrumenter kan handles på en redelig, velordnet og effektiv må-
de og er frit omsættelige
c) udstedere af finansielle instrumenter er underlagt krav om periodiske og løbende oplysninger, hvilket
sikrer et højt niveau af investorbeskyttelse
d) de sikrer markedsgennemsigtighed og -integritet ved hjælp af regler om markedsmisbrug i form af in-
siderhandel og markedsmanipulation
En afgørelse fra Kommissionen i henhold til dette stykke kan begrænses til en eller flere kategorier af
markedspladser. I så fald er en markedsplads i et tredjeland kun omfattet af stk. 1, litra d), hvis den hører
ind under en kategori, der er omfattet af Kommissionens afgørelse.
5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for at præcisere de typer kontrakter som omhandlet i stk. 2, som har en direkte, væsentlig
267
og forudsigelig virkning i Unionen, og i hvilke tilfælde handelsforpligtelsen er nødvendig eller hensigts-
mæssig for at forhindre unddragelse fra en bestemmelse i denne forordning.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Hvor det er muligt og passende, skal de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der være identiske med dem, der vedtages i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr.
648/2012.
Artikel 29
Clearingforpligtelse for derivater, der handles på regulerede markeder, og tidsrammer for accept
til clearing
1. Operatøren af et reguleret marked sikrer, at alle transaktioner med derivater, som indgås på et reguleret
marked, cleares af en CCP.
2. CCP᾽er, markedspladser og investeringsselskaber, der optræder som clearingmedlemmer i overens-
stemmelse med artikel 2, stk. 14, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal etablere effektive systemer, proce-
durer og ordninger for clearede derivater for at sikre, at transaktioner med clearede derivater sendes og
accepteres til clearing så hurtigt, som det er teknologisk muligt ved brug af edb-baserede systemer.
I dette stykke forstås ved »clearede derivater«:
a) alle derivater, der skal cleares i henhold til clearingforpligtelsen i nærværende artikels stk. 1 eller i hen-
hold til clearingforpligtelsen i artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012
b) alle derivater, som det på anden vis er aftalt mellem de relevante parter, skal cleares.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere mindstekravene
til systemer, procedurer og ordninger, herunder tidsrammer for accept, i henhold til denne artikel under
hensyntagen til behovet for at sikre en passende styring af operationelle eller andre risici.
ESMA har kontinuerlig beføjelse til at udarbejde yderligere reguleringsmæssige tekniske standarder for at
ajourføre de standarder, der er i kraft, såfremt ESMA finder det nødvendigt, efterhånden som de industri-
elle standarder udvikler sig.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 30
Indirekte clearingordninger
1. Indirekte clearingordninger med hensyn til børshandlede derivater er tilladt under forudsætning af, at
disse ordninger ikke øger modpartsrisikoen og sikrer, at modpartens aktiver og positioner drager fordel af
268
en beskyttelse, som har tilsvarende virkning som den, der er omhandlet i artikel 39 og 48 i forordning
(EU) nr. 648/2012.
2. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvil-
ke typer indirekte clearingordninger der, såfremt indført, lever op til i stk. 1 omhandlede krav, og sikrer
sammenhæng med de bestemmelser, der gælder for OTC-derivater i henhold til kapitel II i forordning
(EU) nr. 149/201328).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 31
Porteføljekomprimering
1. I forbindelse med tilbud om porteføljekomprimering er investeringsselskaber og markedsoperatører ik-
ke omfattet af reglerne om bedste udførelse i artikel 27 i direktiv 2014/65/EU, gennemsigtighedskravene i
artikel 8, 10, 18 og 21 i denne forordning og kravet i artikel 1, stk. 6, i direktiv 2014/65/EU. Ophævelse
eller genanskaffelse af derivater, der er komponenter i porteføljekomprimeringen, er ikke omfattet af arti-
kel 28 i denne forordning.
2. Investeringsselskaber og markedsoperatører, der tilbyder porteføljekomprimering, offentliggør inden
for de frister, som er fastsat i artikel 10, via en godkendt offentliggørelsesordning mængden af transaktio-
ner, der er omfattet af porteføljekomprimeringer, og tidspunktet for deres indgåelse.
3. Investeringsselskaber og markedsoperatører, der tilbyder porteføljekomprimering, fører et fuldstændigt
og nøjagtigt register over alle porteføljekomprimeringer, som de foranstalter eller deltager i. Disse regi-
stre stilles efter anmodning straks til rådighed for den relevante kompetente myndighed eller ESMA.
4. Kommissionen kan ved delegerede retsakter, jf. artikel 50, vedtage bestemmelser for at præcisere:
a) elementer i porteføljekomprimering
b) de oplysninger, som skal offentliggøres i henhold til stk. 2.
på en sådan måde, at der så vidt muligt gøres brug af eksisterende krav til registrering, indberetning og
offentliggørelse.
Artikel 32
Handelsforpligtelsesprocedure
1. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a) hvilke af de klasser af derivater, der er erklæret omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse
med artikel 5, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller en relevant del heraf, der kun må handles
på de i artikel 28, stk. 1, i denne forordning omhandlede markedspladser
b) datoen eller datoerne for, hvornår handelsforpligtelsen træder i kraft, herunder en eventuel indfasning
og de kategorier af modparter, der er omfattet af forpligtelsen, såfremt der er fastsat bestemmelser for en
269
sådan indfasning og sådanne kategorier af modparter i reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. artikel
5, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest seks
måneder efter Kommissionens vedtagelse af reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse
med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012.
Inden udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder forelægges for Kommissionen til vedtagelse, skal
ESMA foretage en offentlig høring og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, foretage en høring af tredjelan-
des kompetente myndigheder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. For at handelsforpligtelsen kan få virkning:
a) skal klassen af derivater, jf. stk. 1, litra a), eller en relevant del heraf være optaget til handel eller hand-
les på mindst én markedsplads som omhandlet i artikel 28, stk. 1, og
b) skal der være tilstrækkelige tredjeparts købs- og salgsinteresser i klassen af derivater eller en relevant
del heraf, således at en sådan klasse af derivater kan anses for tilstrækkeligt likvid til kun at blive handlet
på de i artikel 28, stk. 1, omhandlede markedspladser.
3. Ved udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder som omhandlet i stk. 1 anser
ESMA klassen af derivater eller en relevant del heraf som tilstrækkeligt likvid i henhold til følgende kri-
terier:
a) den gennemsnitlige handelshyppighed og -størrelse over en række forskellige markedsvilkår under
henvisning til arten og livscyklussen af produkterne inden for den pågældende klasse af derivater
b) de aktive markedsdeltageres antal og type, herunder forholdet mellem markedsdeltagere og handlede
produkter/kontrakter på et givent produktmarked
c) den gennemsnitlige størrelse af spreads.
ESMA kan ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tage hensyn til
de forventede virkninger, som denne handelsforpligtelse kan have for likviditeten af en klasse af derivater
eller en relevant del heraf, samt de kommercielle aktiviteter for slutbrugere, der ikke er finansielle enhe-
der.
ESMA afgør også, om klassen af derivater eller en relevant del heraf kun er tilstrækkeligt likvid i transak-
tioner under en vis størrelse.
4. ESMA skal på eget initiativ og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i stk. 2, samt efter en
offentlig høring, identificere og give Kommissionen meddelelse om de klasser af derivater eller individu-
elle derivatkontrakter, der bør være omfattet af handelsforpligtelsen på de i artikel 28, stk. 1, omhandlede
markedspladser, men for hvilke ingen CCP endnu er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 eller 15 i
forordning (EU) nr. 648/2012, eller som ikke er optaget til handel eller handles på en i artikel 28, stk. 1,
omhandlet markedsplads.
Kommissionen kan efter den i første afsnit omhandlede meddelelse fra ESMA indkalde til udvikling af
forslag for handel med disse derivater på de i artikel 28, stk. 1, omhandlede markedspladser.
270
5. ESMA skal i henhold til stk. 1 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at ændre, suspendere eller ophæve eksisterende reguleringsmæssige tekniske stan-
darder, når der er sket en væsentlig ændring af de i stk. 2 omhandlede kriterier. Hvis det er relevant, kan
ESMA forud for dette høre de kompetente myndigheder i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i det-
te stykke i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af de i stk. 2, litra
b), omhandlede kriterier.
ESMA forelægger udkast til disse reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 33
Mekanisme til at undgå overlappende eller modstridende bestemmelser
1. Kommissionen bistås mindst en gang årligt af ESMA i overvågningen og udarbejdelsen af rapporter til
Europa-Parlamentet og Rådet om den internationale anvendelse af principperne i artikel 28 og 29, navnlig
hvad angår potentielt overlappende eller modstridende krav til markedsdeltagerne, og anbefaler eventuel-
le foranstaltninger.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter, at det relevante tredjelands retlige,
tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer:
a) svarer til kravene i artikel 28 og 29
b) sikrer en beskyttelse af tavshedspligten, som svarer til den, der er fastsat i denne forordning
c) anvendes og håndhæves på en retfærdig og ikkeforvridende måde, således at de sikrer effektiv over-
vågning og håndhævelse i det pågældende tredjeland.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 51.
3. En gennemførelsesretsakt om ækvivalens som omhandlet i stk. 2 medfører, at modparter, der indgår i
en transaktion, som er omfattet af denne forordning, anses for at have opfyldt forpligtelserne i artikel 28
og 29, hvis mindst en af modparterne er etableret i det pågældende tredjeland, og modparterne overholder
det relevante tredjelands retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer.
4. Kommissionen overvåger i samarbejde med ESMA den effektive gennemførelse af tredjelande, for
hvilke der er blevet vedtaget en gennemførelsesretsakt om ækvivalens, af de krav, der er ækvivalente med
de i artikel 28 og 29 fastlagte krav, og aflægger regelmæssigt, mindst en gang om året, rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet.
Senest 30 kalenderdage efter forelæggelsen af rapporten, og når rapporten afslører en alvorlig fejl eller
usammenhængende anvendelse af ækvivalenskravene fra tredjelandets myndigheders side, kan Kommis-
sionen trække anerkendelsen af tredjelandets retlige rammer som værende ækvivalente tilbage. Hvis en
gennemførelsesretsakt om ækvivalens trækkes tilbage, omfattes modparterne igen automatisk af alle kra-
vene i artikel 28 og 29.
271
Artikel 34
Register over derivater, der er underlagt handelsforpligtelsen
ESMA offentliggør og ajourfører på sit websted et register, der på udtømmende og utvetydig vis specifi-
cerer de derivater, der er omfattet af forpligtelsen til at handle på de i artikel 28, stk. 1, omhandlede mar-
kedspladser, de markedspladser, hvor de er optaget til handel eller handles, og de datoer, fra hvilken for-
pligtelsen får virkning.
AFSNIT VI
IKKE-DISKRIMINERENDE CLEARINGADGANG FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER
Artikel 35
Ikke-diskriminerende adgang til en CCP
1. Uden at det berører artikel 7 i forordning (EU) nr. 648/2012, accepterer en CCP at foretage clearing af
finansielle instrumenter på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag, herunder hvad angår sik-
kerhedsstillelseskrav og gebyrer for adgang, uanset på hvilken markedsplads transaktionen udføres. Dette
skal navnlig sikre, at en markedsplads har ret til ikke-diskriminerende behandling af kontrakter, der hand-
les på denne markedsplads, med hensyn til:
a) sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsvarende kontrakter, såfremt medtagelsen af sådan-
ne kontrakter i en CCP᾽s slutafregning- og andre nettingprocedurer på grundlag af den gældende insol-
venslovgivning ikke vil være til fare for disse procedurers gnidningsløse og velordnede funktion, gyldig-
hed eller fuldbyrdelse og
b) cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP, efter en risikomodel, der er i
overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 648/2012.
En CCP kan kræve, at markedspladsen opfylder de driftsmæssige og tekniske krav, der fastsættes af
CCP᾽en, herunder krav til risikostyring. Kravet i dette stykke finder ikke anvendelse på derivatkontrakter,
som allerede er omfattet af adgangsforpligtelserne i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 648/2012.
En CCP er ikke bundet af denne artikel, hvis den er tæt forbundet med en markedsplads, der har givet
meddelelse i henhold til artikel 36, stk. 5.
2. En markedsplads᾽ anmodning om adgang til en CCP indgives formelt til en CCP, dens relevante kom-
petente myndighed og markedspladsens kompetente myndighed. Anmodningen skal præcisere, hvilke ty-
per finansielle instrumenter der anmodes om adgang til.
3. CCP᾽en giver inden for tre måneder i tilfælde af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter og inden
for seks måneder i tilfælde af børshandlede derivater et skriftligt svar til markedspladsen, hvor der enten
gives adgang, såfremt en relevant kompetent myndighed har givet adgang i henhold til stk. 4, eller nægtes
adgang. CCP᾽en kan kun afslå en anmodning om adgang på de i stk. 6, litra a), anførte betingelser. Næg-
ter en CCP at give adgang, skal den i sin svarskrivelse give en fyldestgørende begrundelse og underrette
den kompetente myndighed skriftligt om sin afgørelse. Hvis markedspladsen er etableret i en anden med-
lemsstat end CCP᾽en, skal CCP᾽en også give markedspladsens kompetente myndighed en sådan medde-
lelse og begrundelse. CCP᾽en skal give effektiv adgang senest tre måneder efter at have givet et positivt
svar på anmodningen om adgang.
272
4. Den kompetente myndighed for CCP᾽en eller for markedspladsen giver kun en markedsplads adgang til
CCP᾽en, når en sådan adgang:
a) ikke vil kræve en interoperabilitetsordning i tilfælde af derivater, der ikke er OTC-derivater i medfør af
artikel 2, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
b) ikke vil bringe markedernes gnidningsløse og velordnede funktion i fare, navnlig på grund af fragmen-
tering af likviditet, eller ikke vil indvirke negativt på den systemiske risiko.
Intet i første afsnit, litra a), forhindrer, at der gives adgang, når en anmodning, jf. stk. 2, kræver interope-
rabilitet, og markedspladsen og alle CCP᾽er til den foreslåede interoperabilitetsordning er indforstået her-
med, og der hos tredjepart er stillet sikkerhed for de risici, som den allerede betjenende centrale modpart
er udsat for som resultat af positioner mellem CCP᾽er.
Er behovet for en interoperabilitetsordning årsagen til eller delvist årsagen til nægtet adgang, underretter
markedspladsen CCP᾽en og giver ESMA meddelelse om, hvilke andre CCP᾽er, der har adgang til mar-
kedspladsen, hvorefter ESMA offentliggør disse oplysninger, således at investeringsselskaber kan vælge
at gøre brug af deres rettigheder i medfør af artikel 37 i direktiv 2014/65/EU i forhold til disse CCP᾽er
med sigte på at fremme alternative adgangsordninger.
Nægter en kompetent myndighed adgang, træffer den sin afgørelse senest to måneder efter modtagelsen
af den i stk. 2 omhandlede anmodning og giver en fyldestgørende begrundelse til den anden kompetente
myndighed, CCP᾽en og markedspladsen, herunder den dokumentation, som ligger til grund for afgørel-
sen.
5. En CCP, der er nyetableret som CCP som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012,
og som har haft tilladelse til at foretage clearing i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 648/2012,
eller som har været anerkendt i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som har haft
tilladelse i henhold til allerede eksisterende nationale tilladelsesordninger i en periode på mindre end tre
år den 2. juli 2014, kan, for så vidt angår værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, før den 3. januar
2017 ansøge sin kompetente myndighed om tilladelse til at benytte sig af overgangsordninger. Den kom-
petente myndighed kan beslutte, at denne artikel i en overgangsperiode indtil den 3. juli 2019 ikke finder
anvendelse på CCP᾽en med hensyn til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter.
Såfremt en sådan overgangsperiode er godkendt, kan CCP᾽en ikke udnytte retten til adgang i henhold til
artikel 36 eller denne artikel med hensyn til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter i overgangsperio-
den. Den kompetente myndighed oplyser medlemmer af kollegiet af kompetente myndigheder for
CCP᾽en og ESMA, når en overgangsperiode er godkendt. ESMA offentliggør en liste over samtlige med-
delelser, som den modtager.
Hvis en CCP, som er godkendt til overgangsordningerne i henhold til dette stykke, er knyttet med tætte
forbindelser til en eller flere markedspladser, kan disse markedspladser ikke udnytte retten til adgang i
henhold til artikel 36 eller denne artikel med hensyn til værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter i
overgangsperioden.
En CCP, som har haft tilladelse i treårsperioden før ikrafttrædelsen, men som er dannet ved en fusion eller
overtagelse, der omfatter mindst en CCP, som havde tilladelse inden denne periode, har ikke tilladelse til
at ansøge om overgangsordninger i henhold til dette stykke.
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
273
a) under hvilke specifikke betingelser en CCP kan afvise en anmodning om adgang, herunder transaktio-
nernes forventede volumen, antallet og typen af brugere, ordninger til håndtering af operationelle risici og
kompleksitet eller andre faktorer, der medfører betydelige unødvendige risici
b) på hvilke betingelser en CCP skal give adgang, herunder fortrolighed af de oplysninger, der gives ve-
drørende finansielle instrumenter i udviklingsfasen, det ikke-diskriminerende og gennemsigtige grundlag
for clearinggebyrer, krav om sikkerhedsstillelse og operationelle krav for marginberegning
c) på hvilke betingelser indrømmelse af adgang truer markedernes gnidningsløse og velordnede funktion
eller kan indvirke negativt på den systemiske risiko.
d) proceduren for at give meddelelse i henhold til stk. 5
e) betingelserne for ikke-diskriminerende behandling med hensyn til, hvorledes kontrakter, der handles på
denne markedsplads, behandles med hensyn til sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsva-
rende kontrakter og cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 36
Ikke-diskriminerende adgang til en markedsplads
1. Uden at dette berører artikel 8 i forordning (EU) nr. 648/2012 skal en markedsplads fremlægge han-
delsfeeds på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag, herunder hvad angår gebyrer for adgang,
på anmodning af enhver CCP, der har tilladelse efter eller er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr.
648/2012, og som ønsker at cleare transaktioner med finansielle instrumenter, der udføres på denne mar-
kedsplads. Dette krav finder ikke anvendelse på derivatkontrakter, som allerede er omfattet af adgangsfor-
pligtelserne i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 648/2012.
En markedsplads er ikke bundet af denne artikel, hvis den er knyttet med tætte forbindelser til en CCP,
der har givet meddelelse om, at den benytter sig af overgangsordninger i henhold til artikel 35, stk. 5.
2. En CCP᾽s anmodning om adgang til en markedsplads indgives formelt til en markedsplads, dens rele-
vante kompetente myndighed og CCP᾽ens kompetente myndighed.
3. Markedspladsen giver inden for tre måneder i tilfælde af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter
og inden for seks måneder i tilfælde af børshandlede derivater et skriftligt svar til den centrale modpart,
hvor der enten gives adgang, såfremt en relevant kompetent myndighed har givet adgang i henhold til stk.
4, eller nægtes adgang. Markedspladsen kan kun nægte adgang på de i stk. 6, litra a), anførte betingelser.
Nægtes der adgang, giver markedspladsen en fyldestgørende begrundelse i sin svarskrivelse og underret-
ter den kompetente myndighed skriftligt om sin afgørelse. Hvis CCP᾽en er etableret i en anden medlems-
stat end markedspladsen, skal markedspladsen også give CCP᾽ens kompetente myndighed en sådan med-
delelse og begrundelse. Markedspladsen giver adgang senest tre måneder efter at have givet et positivt
svar på anmodningen om adgang.
4. Den kompetente myndighed for markedspladsen eller for CCP᾽en giver kun en CCP adgang til en mar-
kedsplads, når en sådan adgang:
274
a) ikke vil kræve en interoperabilitetsordning i tilfælde af derivater, der ikke er OTC-derivater i medfør af
artikel 2, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
b) ikke vil true markedernes gnidningsløse og velordnede funktion, navnlig som følge af fragmentering af
likviditet, og markedspladsen har indført passende mekanismer til forebyggelse af en sådan fragmente-
ring, eller ikke vil indvirke negativt på den systemiske risiko.
Intet i første afsnit, litra a), forhindrer, at der gives adgang, når en anmodning, jf. stk. 2, kræver interope-
rabilitet, og markedspladsen og alle CCP᾽er til den foreslåede interoperabilitetsordning er indforstået her-
med, og der hos tredjepart er stillet sikkerhed for de risici, som den allerede betjenende CCP er udsat for
som resultat af positioner mellem CCP᾽er.
Er behovet for en interoperabilitetsordning årsagen eller delvist årsagen til nægtet adgang, underretter
markedspladsen CCP᾽en og giver ESMA meddelelse om, hvilke andre CCP᾽er, der har adgang til mar-
kedspladsen, hvorefter ESMA offentliggør disse oplysninger, således at investeringsselskaber kan vælge
at gøre brug af deres rettigheder i medfør af artikel 37 i direktiv 2014/65/EU i forhold til disse CCP᾽er
med sigte på at fremme alternative adgangsordninger.
Nægter en kompetent myndighed adgang, træffer den sin afgørelse senest to måneder efter modtagelsen
af den i stk. 2 omhandlede anmodning og giver en fyldestgørende begrundelse til den anden kompetente
myndighed, markedspladsen og CCP᾽en, herunder den dokumentation, som ligger til grund for afgørel-
sen.
5. En markedsplads, der falder under den relevante tærskel i det kalenderår, der går forud for datoen for
anvendelsen af denne forordning, kan, før datoen for anvendelsen af denne forordning, underrette ESMA
og dens kompetente myndighed om, at den ikke ønsker at være bundet af denne artikel for så vidt angår
børshandlede derivater under den pågældende tærskel, i en periode på 30 måneder fra anvendelsen af den-
ne forordning. En markedsplads, der forbliver under den relevante tærskel i hvert af årene i 30-måneders-
perioden eller i en eventuel følgende 30-månederperiode, kan ved afslutningen af den pågældende periode
meddele ESMA og dens kompetente myndighed, at den fortsat ønsker ikke at være bundet af denne arti-
kel i yderligere 30 måneder år. Såfremt der er givet meddelelse, kan en markedsplads ikke udnytte retten
til adgang i henhold til artikel 35 eller denne artikel for så vidt angår børshandlede derivater under den
relevante tærskel, i opt-out-perioden. ESMA offentliggør en liste over samtlige meddelelser, som den
modtager.
Den relevante tærskel for opt-out er et årligt handlet nominelt beløb på 1 000 000 000 000 EUR. Det no-
minelle beløb skal være single counted og omfatte alle transaktioner med børshandlede derivater indgået i
henhold til markedspladsens regler.
Hvis en markedsplads er del af en koncern, der er knyttet med tætte forbindelser, beregnes tærsklen ved at
addere det årligt handlede nominelle beløb for alle de markedspladser i koncernen, der er baseret i Uni-
onen.
Hvis en markedsplads, der har givet en meddelelse i henhold til dette stykke, er knyttet med tætte forbin-
delser til en eller flere CCP᾽er, kan disse CCP᾽er ikke udnytte retten til adgang i henhold til artikel 35
eller denne artikel for så vidt angår børshandlede derivater under den relevante tærskel i opt-out-perioden.
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a) på hvilke specifikke betingelser en markedsplads kan afvise en anmodning om adgang, herunder trans-
aktionernes forventede volumen, antallet af brugere, ordninger til håndtering af operationelle risici og
kompleksitet eller andre faktorer, der medfører unødvendige risici
275
b) på hvilke betingelser der skal gives adgang, herunder fortrolighed af de oplysninger, der gives vedrø-
rende finansielle instrumenter i udviklingsfasen og det ikke-diskriminerende og gennemsigtige grundlag
for gebyrer for adgang
c) på hvilke betingelser indrømmelse af adgang truer markedernes gnidningsløse og velordnede funktion
eller indvirker negativt på den systemiske risiko
d) proceduren for at give meddelelse i henhold til stk. 5, herunder nærmere anvisninger vedrørende bereg-
ningen af det nominelle beløb og den metode, hvorved ESMA kan kontrollere beregningen af volumen og
godkende opt-out.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 37
Ikke-diskriminerende adgang til og pligt til at licensere benchmarks
1. Beregnes værdien af et finansielt instrument ud fra et benchmark, skal en person med ejendomsrettig-
heder til dette benchmark sikre, at CCP᾽er og markedspladser med hensyn til handel og clearing har ikke-
diskriminerende adgang til:
a) relevante pris- og datafeeds og oplysninger om sammensætning, metode og prissætning af dette ben-
chmark med henblik på clearing og handel og
b) licenser.
Licenser, der omfatter adgang til oplysninger, tildeles på et fair, fornuftigt og ikke-diskriminerende
grundlag senest tre måneder efter en CCP᾽s eller en markedsplads᾽ anmodning.
Der gives adgang til en rimelig forretningsmæssig pris under hensyntagen til den pris, til hvilken der gi-
ves adgang til benchmarket, eller de intellektuelle ejendomsrettigheder på tilsvarende vilkår licenseres til
en anden CCP, markedsplads eller enhver anden tilknyttet person til clearing- og handelsformål. Der kan
kun afkræves forskellige CCP᾽er, markedspladser eller tilknyttede personer forskellige priser, hvis dette
er objektivt begrundet ud fra rimelige forretningsmæssige hensyn såsom den mængde, det anvendelses-
område eller det formål, der efterspørges.
2. Når der udarbejdes et nyt benchmark efter 3. januar 2017 begynder pligten til at licensere benchmarks
senest 30 måneder efter, at handelen med et finansielt instrument med reference til dette benchmark be-
gyndte, eller det blev optaget til handel. Når en person med ejendomsrettigheder til et nyt benchmark ejer
et eksisterende benchmark, skal den pågældende person godtgøre, at et sådant eksisterende benchmark
sammenholdt med det nye benchmark opfylder følgende kumulative kriterier:
a) det nye benchmark er ikke blot en kopi eller tilpasning af et eksisterende benchmark, og metodologien,
herunder de underliggende data, i det nye benchmark adskiller sig meningsfuldt fra ethvert eksisterende
benchmark, og
b) det nye benchmark er ikke et substitut for et eksisterende benchmark.
Dette stykke berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF.
276
3. En CCP, en markedsplads eller en tilknyttet enhed må ikke indgå en aftale med en udbyder af et ben-
chmark, som ville have til følge:
a) at en anden CCP eller en anden markedsplads forhindres i at få adgang til sådanne oplysninger eller
rettigheder som omhandlet i stk. 1, eller
b) at en anden CCP eller en anden markedsplads forhindres i at få adgang til en licens som omhandlet i
stk. 1.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a) de licensbetingede oplysninger, der skal stilles til rådighed i henhold til stk. 1, litra a), til brug alene for
CCP᾽en eller markedspladsen
b) under hvilke andre betingelser der gives adgang, herunder fortrolig behandling af de oplysninger, der
gives
c) standarder for, hvorledes det godtgøres, om et benchmark er nyt i henhold til stk. 2, litra a) og b).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 38
Adgang for CCP᾽er og markedspladser, der etableret i tredjelande
1. En markedsplads, der er etableret i et tredjeland, kan kun anmode om adgang til en CCP, der er etable-
ret i Unionen, hvis Kommissionen har vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med artikel 28, stk. 4,
vedrørende det pågældende tredjeland. En CCP, der er etableret i et tredjeland, kan anmode om adgang til
en markedsplads, der er etableret i Unionen, såfremt den pågældende CCP er anerkendt efter artikel 25 i
forordning (EU) nr. 648/2012. CCP᾽er og markedspladser, der er etableret i tredjelande, kan kun gøre
brug af adgangsrettighederne i artikel 35-36, hvis Kommissionen har vedtaget en afgørelse i overensstem-
melse med stk. 3, hvori det konstateres, at det pågældende tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer
anses for at indeholde et effektivt ækvivalent system, der giver CCP᾽er og markedspladser, der har tilla-
delse i henhold til et andet lands ordning, adgang til CCP᾽er og markedspladser, der er etableret i det på-
gældende tredjeland.
2. CCP᾽er og markedspladser, der er etableret i tredjelande, kan kun anmode om en licens og om ad-
gangsrettigheder, jf. artikel 37, hvis Kommissionen har vedtaget en afgørelse i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 3, hvori det konstateres, at det pågældende tredjelands retlige og tilsynsmæssige
rammer anses for at indeholde et effektivt ækvivalent system, der giver CCP᾽er og markedspladser, der
har tilladelse under et andet lands jurisdiktion, adgang på et fair, fornuftigt og ikke-diskriminerende
grundlag til:
a) relevante pris- og datafeeds og oplysninger om sammensætning, metode og prissætning af benchmark
med henblik på clearing og handel, og
b) licenser
fra personer med ejendomsrettigheder til benchmarks, der er etableret i det pågældende tredjeland.
277
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 51 træffe afgørelser,
hvori det konstateres, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at en markedsplads eller
CCP, der har tilladelse i det pågældende tredjeland, overholder retligt bindende krav, der er ækvivalente
med kravene i nærværende artikels stk. 2, og som er underlagt effektivt tilsyn og håndhævelse i det på-
gældende tredjeland.
Et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for tilsvarende, når de opfylder alle følgende
betingelser:
a) markedspladserne i det pågældende tredjeland er genstand for krav om meddelelse af tilladelse og er
løbende omfattet af effektive tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger
b) de indeholder et effektivt ækvivalent system, der giver CCP᾽er og markedspladser, der har tilladelse i
henhold til et andet lands ordning, adgang til CCP᾽er og markedspladser, der er etableret i det pågældende
tredjeland
c) det pågældende tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder et effektivt ækvivalent sy-
stem, der giver CCP᾽er og markedspladser, der har tilladelse under et andet lands jurisdiktion, effektiv
adgang på et fair, fornuftigt og ikke-diskriminerende grundlag til:
i) relevante pris- og datafeeds og oplysninger om sammensætning, metode og prissætning af benchmark
med henblik på clearing og handel, og
ii) licenser
fra personer med ejendomsrettigheder til benchmarks, der er etableret i det pågældende tredjeland.
AFSNIT VII
TILSYNSFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE PRODUKTINTERVENTION OG
POSITIONER
KAPITEL 1
Produktovervågning og intervention
Artikel 39
Markedsovervågning
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010 overvåger ESMA « indlån,
der markedsføres, distribueres eller afsættes i Unionen.
2. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010 overvåger EBA markedet for
strukturerede indlån, der markedsføres, distribueres eller afsættes i Unionen.
3. De kompetente myndigheder overvåger markedet for finansielle instrumenter og strukturerede indlån,
der markedsføres, distribueres eller afsættes i eller fra den pågældende medlemsstat.
278
Artikel 40
ESMA᾽s midlertidige interventionsbeføjelser
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1095/2010 kan ESMA, hvor betingel-
serne i stk. 2 og 3 er opfyldt, i Unionen midlertidigt forbyde eller begrænse:
a) markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter
med specificerede karakteristika, eller
b) en type finansiel aktivitet eller praksis.
Et forbud eller en restriktion kan gælde under visse omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der
specificeres af ESMA.
2. ESMA må kun træffe beslutning efter stk. 1, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) den foreslåede handling vedrører væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelse eller en trus-
sel for de finansielle markeders eller råvaremarkedernes ordentlige funktion og integritet eller for stabili-
teten af dele af eller hele det finansielle system i Unionen
b) de krav i EU-retten, der gælder for det pågældende finansielle instrument eller den pågældende aktivi-
tet, gør det ikke muligt at undgå denne trussel
c) en eller flere kompetente myndigheder har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller de
foranstaltninger, der er blevet truffet, gør det ikke muligt i tilstrækkeligt omfang at imødegå denne trussel.
Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan ESMA af forsigtighedsgrunde indføre det forbud eller
den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, før et investeringsprodukt eller et finansielt instrument mar-
kedsføres, distribueres eller afsættes til kunder.
3. Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer ESMA, at foranstaltningen:
a) ikke har en skadelig virkning på de finansielle markeders effektivitet eller på investorer, der ikke står i
forhold til foranstaltningens fordele
b) ikke medfører en risiko for regelarbitrage, og
c) er blevet truffet efter høring af offentlige organer, der er kompetente med hensyn til tilsyn med og ad-
ministration og regulering af fysiske landbrugsmarkeder i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007, så-
fremt foranstaltningen vedrører landbrugsråvarederivater.
Når en eller flere kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 42, kan ES-
MA træffe enhver af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger uden at afgive den i artikel 43 fastsatte udta-
lelse.
4. Inden det besluttes at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter ESMA de kompe-
tente myndigheder om den foranstaltning, myndigheden påtænker.
5. ESMA offentliggør på sit websted en meddelelse om enhver beslutning om at træffe foranstaltninger i
henhold til denne artikel. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om det pågældende forbud eller den
pågældende begrænsning og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltnin-
gerne får virkning. Et forbud eller en restriktion gælder kun for tiltag, der indføres, efter at foranstaltnin-
gerne har fået virkning.
279
6. ESMA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse
med passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Hvis et forbud eller en restriktion ikke forlænges
efter denne tremåneders periode, ophører virkningen heraf.
7. Et tiltag, der indføres af ESMA i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere tiltag,
indført af en kompetent myndighed.
8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50, for at præcisere de kriterier og faktorer, der
skal tages i betragtning af ESMA ved vurdering af, om der er opstået væsentlige problemer med hensyn
til investorbeskyttelsen eller en trussel mod de finansielle markeders eller råvaremarkeders ordentlige
funktion og integritet eller stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system i Unionen, jf. stk. 2, litra
a).
Disse kriterier og faktorer omfatter:
a) kompleksiteten af et finansielt instrument og forholdet til den type kunder, som det markedsføres over
for og afsættes til
b) størrelsen af eller den nominelle værdi af en udstedelse af finansielle instrumenter
c) graden af innovation af et finansielt instrument, en aktivitet eller en praksis
d) den gearing, som et finansielt instrument eller en praksis giver.
Artikel 41
EBA᾽s midlertidige interventionsbeføjelser
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan EBA, hvor betingelserne
i stk. 2 og 3 er opfyldt, i Unionen midlertidigt forbyde eller begrænse:
a) markedsføring, distribution eller salg af bestemte strukturerede indlån eller strukturerede indlån med
specificerede karakteristika, eller
b) en type finansiel aktivitet eller praksis.
Et forbud eller en restriktion kan gælde under visse omstændigheder eller være underlagt undtagelser, der
specificeres af EBA.
2. EBA kan kun træffe beslutning efter stk. 1, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) den foreslåede handling har til formål at imødegå væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyt-
telsen eller en trussel for de finansielle markeders ordentlige funktion og integritet eller for stabiliteten af
en del af eller hele det finansielle system i Unionen
b) de krav i EU-retten, der gælder for det pågældende strukturerede indlån eller den pågældende aktivitet,
imødegår ikke denne trussel
c) en eller flere kompetente myndigheder har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller de
foranstaltninger, der er blevet truffet, gør det ikke muligt i tilstrækkeligt omfang at imødegå denne trussel.
Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan EBA af forsigtighedsgrunde indføre det forbud eller den
begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, før et struktureret indlån markedsføres, distribueres eller afsættes
til kunder.
280
3. Træffes der foranstaltninger i henhold til denne artikel, sikrer EBA, at foranstaltningen:
a) ikke har en skadelig virkning på de finansielle markeders effektivitet eller på investorer, der ikke står i
forhold til foranstaltningens fordele, og
b) ikke medfører en risiko for regelarbitrage.
Når en eller flere kompetente myndigheder har truffet en foranstaltning i henhold til artikel 42, kan EBA
træffe enhver af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger uden at afgive den i artikel 43 fastsatte udtalelse.
4. Inden det besluttes at træffe en foranstaltning i henhold til denne artikel, underretter EBA de kompeten-
te myndigheder om den foranstaltning, myndigheden påtænker at træffe.
5. EBA offentliggør en meddelelse om enhver beslutning om at træffe foranstaltninger i henhold til denne
artikel på sit websted. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om det pågældende forbud eller den på-
gældende begrænsning og angive det tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstaltninger-
ne får virkning. Et forbud eller en restriktion gælder kun for tiltag, der indføres, efter at foranstaltningerne
har fået virkning.
6. EBA tager et forbud eller en restriktion, der er indført i henhold til stk. 1, op til fornyet overvejelse med
passende mellemrum og mindst hver tredje måned. Hvis et forbud eller en restriktion ikke forlænges efter
denne tremåneders periode, ophører virkningen heraf.
7. Et tiltag, der indføres af EBA i henhold til denne artikel, har forrang i forhold til andre tidligere tiltag
indført af en kompetent myndighed.
8. Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50, til at præcisere de kriterier og faktorer, der
skal tages i betragtning af EBA ved vurdering af, om der er opstået væsentlige problemer med hensyn til
investorbeskyttelsen eller en trussel mod de finansielle markeders ordentlige funktion og integritet eller
stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system i Unionen, jf. stk. 2, litra a).
Disse kriterier og faktorer omfatter:
a) kompleksiteten af et struktureret indlån og forholdet til den type kunder, som det markedsføres over for
og afsættes til
b) størrelsen af eller den nominelle værdi af en udstedelse af strukturerede indlån
c) graden af innovation af et struktureret indlån, en aktivitet eller en praksis
d) den gearing, som et produkt eller en praksis giver.
Artikel 42
De kompetente myndigheders produktintervention
1. En kompetent myndighed kan indføre forbud eller restriktioner mod følgende i eller fra den pågælden-
de medlemsstat:
a) markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansielle instrumenter eller strukturerede indlån el-
ler finansielle instrumenter eller strukturerede indlån med særlige specificerede karakteristika, eller
b) en type finansiel aktivitet eller praksis.
281
2. En kompetent myndighed kan træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, såfremt det med
rimelighed findes godtgjort:
a) enten
i) at et finansielt instrument, et struktureret indlån eller en finansiel aktivitet eller praksis giver anledning
til væsentlige problemer med hensyn til investorbeskyttelse eller udgør en trussel mod de finansielle mar-
keders eller råvaremarkeders ordentlige funktion og integritet eller mod stabiliteten i dele af eller hele det
finansielle system i mindst en medlemsstat, eller
ii) et derivat har en skadelig indvirkning på prisdannelsesmekanismen i det underliggende marked
b) at de gældende krav i henhold til EU-lov, der finder anvendelse på det finansielle instrument, det struk-
turerede indlån eller den finansielle aktivitet eller praksis, ikke i tilstrækkelig grad løser de i litra a) om-
handlede problemer, og at det ikke udgør en bedre løsning på de pågældende problemer at indføre styrket
tilsyn eller håndhævelse af de eksisterende krav
c) at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til formålet under hensyntagen til arten af de risici, der er
identificeret, de berørte investorers eller markedsdeltageres kompleksitetsniveau og den sandsynlige virk-
ning af foranstaltningen for investorer og markedsdeltagere, der kan besidde, anvende eller udnytte det
finansielle instrument, det strukturerede indlån eller den finansielle aktivitet eller praksis
d) den kompetente myndighed grundigt har hørt de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som
i betydelig grad kan blive berørt af foranstaltningen,
e) at foranstaltningen ikke har en diskriminerende virkning på tjenesteydelser eller aktiviteter, der leveres
fra en anden medlemsstat, og
f) at myndigheden har hørt de offentlige organer, der er kompetente med hensyn til overvågning, admini-
stration og regulering af fysiske landbrugsmarkeder i medfør af forordning (EF) nr. 1234/2007, i tilfælde,
hvor det finansielle instrument eller den finansielle aktivitet eller praksis udgør en alvorlig trussel mod det
fysiske landbrugsmarkeds ordentlige funktion og integritet.
Hvis betingelserne i første afsnit er opfyldt, kan den kompetente myndighed af forsigtighedsgrunde indfø-
re det forbud eller den begrænsning, der er omhandlet i stk. 1, før et finansielt instrument eller et struktu-
reret indlån markedsføres, distribueres eller afsættes til kunder.
Et forbud eller en restriktion kan gælde under visse omstændigheder eller være underlagt visse undtagel-
ser, der specificeres af den kompetente myndighed.
3. Den kompetente myndighed indfører ikke et forbud eller en restriktion i henhold til denne artikel, med-
mindre den mindst en måned, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning, har givet alle de andre be-
rørte kompetente myndigheder og ESMA meddelelse enten skriftligt eller via et andet medium, som myn-
dighederne har aftalt, om:
a) det finansielle instrument eller den finansielle aktivitet eller praksis, som den foreslåede foranstaltning
vedrører
b) den nøjagtige karakter af det foreslåede forbud eller den foreslåede restriktion, og hvornår det eller den
påtænkes at få virkning, og
c) den dokumentation, der ligger til grund for afgørelsen, og hvormed det er godtgjort, at hver af betingel-
serne i stk. 2 er opfyldt.
282
4. I særlige tilfælde, hvor den kompetente myndighed finder det nødvendigt omgående at træffe foran-
staltninger i henhold til denne artikel for at forhindre skader som følge af de i stk. 1 omhandlede finansiel-
le instrumenter, strukturerede indlån, aktiviteter eller praksis, kan den kompetente myndighed med mindst
24 timers skriftligt varsel til alle de øvrige kompetente myndigheder og ESMA eller, i forbindelse med
strukturerede indlån, EBA gribe ind, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning, såfremt alle kriterier-
ne i denne artikel er opfyldt, og det desuden klart er fastslået, at en meddelelsesfrist på en måned ikke i
tilstrækkelig grad vil kunne imødegå det specifikke problem eller den specifikke trussel. Den kompetente
myndighed må ikke træffe foranstaltninger på et foreløbigt grundlag for en periode på mere end tre måne-
der.
5. Den kompetente myndighed skal på sit websted offentliggøre en meddelelse om eventuelle beslutnin-
ger om at indføre et forbud eller en restriktion som omhandlet i stk. 1. Meddelelsen skal indeholde oplys-
ninger om forbuddet eller restriktionen, et tidspunkt efter meddelelsens offentliggørelse, hvor foranstalt-
ningerne får virkning, og dokumentation, hvormed det godtgøres, at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
6. Den kompetente myndighed tilbagekalder et forbud eller en restriktion, hvis betingelserne i stk. 2 ikke
længere er opfyldt.
7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50, til at præcisere de kriterier og faktorer, der
skal tages i betragtning af de kompetente myndigheder ved vurdering af, om der er væsentlige problemer
med hensyn til investorbeskyttelsen eller en trussel mod de finansielle markeders eller råvaremarkeders
ordentlige funktion eller stabiliteten af det finansielle system i mindst en medlemsstat, jf. stk. 2, litra a).
Disse kriterier og faktorer omfatter:
a) kompleksiteten af et finansielt instrument eller struktureret indlån og forholdet til den type kunder, som
det markedsføres over for og distribueres og afsættes til
b) graden af innovation af et finansielt instrument eller struktureret indlån, en aktivitet eller en praksis
c) den gearing, som et finansielt instrument eller struktureret indlån eller en praksis giver
d) i forbindelse med de finansielle markeders eller råvaremarkeders ordentlige funktion og integritet stør-
relsen eller den nominelle værdi af en udstedelse af finansielle instrumenter eller strukturerede indlån.
Artikel 43
Koordinering foretaget af ESMA og EBA
1. ESMA eller, i forbindelse med strukturerende indlån, EBA har en støttende og koordinerende rolle med
hensyn til foranstaltninger, der træffes af kompetente myndigheder i henhold til artikel 42. ESMA eller, i
forbindelse med strukturerende indlån, EBA påser navnlig, at foranstaltninger truffet af en kompetent
myndighed, er berettigede og rimelige, og at de kompetente myndigheder i givet fald anvender en konse-
kvent tilgang.
2. Efter modtagelsen af en meddelelse i henhold til artikel 42 om enhver foranstaltning, der indføres i
henhold til denne artikel, vedtager ESMA eller, i forbindelse med strukturerende indlån, EBA en udtalelse
om, hvorvidt det pågældende forbud eller den pågældende restriktion er berettiget og står i forhold til for-
målet. Mener ESMA eller, i forbindelse med strukturerende indlån, EBA, at det er nødvendigt, at andre
kompetente myndigheder træffer en foranstaltning for at imødegå risikoen, skal den også angive dette i
sin udtalelse. Udtalelsen skal offentliggøres på ESMA᾽s eller, i forbindelse med strukturerende indlån,
EBA᾽s websted.
283
3. Foreslår en kompetent myndighed at træffe foranstaltninger, eller træffer den foranstaltninger i strid
med en udtalelse, der er vedtaget af ESMA eller EBA i henhold til stk. 2, eller nægter den at træffe foran-
staltninger i strid med en sådan udtalelse, skal denne myndighed straks offentliggøre en meddelelse med
en fyldestgørende redegørelse herfor på sit websted.
KAPITEL 2
Positioner
Artikel 44
ESMA᾽s koordinering af nationale foranstaltninger med hensyn til positionsforvaltning og
positionslofter
1. ESMA spiller en støttende og koordinerende rolle med hensyn til foranstaltninger, der træffes af kom-
petente myndigheder i henhold til artikel 69, stk. 2, litra o) og p), i direktiv 2014/65/EU. ESMA påser
navnlig, at de kompetente myndigheder anvender en konsekvent tilgang med hensyn til, hvornår disse be-
føjelser udøves, arten af og anvendelsesområdet for de indførte foranstaltninger, deres varighed samt op-
følgningen heraf.
2. Efter at have modtaget en meddelelse om en foranstaltning, der træffes i medfør af artikel 79, stk. 5, i
direktiv 2014/65/EU, skal ESMA registrere foranstaltningen og årsagerne hertil. I forbindelse med foran-
staltninger, der er truffet i henhold til artikel 69, stk. 2, litra o) eller p), i direktiv 2014/65/EU, skal myn-
digheden på sit websted offentliggøre og ajourføre en database med resuméer af de gældende foranstalt-
ninger, herunder oplysninger om den berørte person, de relevante finansielle instrumenter, alle lofter for
størrelsen af positioner, som personer kan besidde til enhver tid, eventuelle undtagelser derfra, der er ind-
rømmet i overensstemmelse med artikel 57 i direktiv 2014/65/EU og årsagerne hertil.
Artikel 45
ESMA᾽s positionsforvaltningsbeføjelser
1. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1095/2010 skal ESMA, når begge betin-
gelser i stk. 2 er opfyldt, træffe en eller flere af følgende foranstaltninger:
a) anmode enhver person om alle relevante oplysninger vedrørende størrelsen af og formålet med en posi-
tion eller eksponering indgået via et derivat
b) efter en analyse af de oplysninger, der er opnået i overensstemmelse med litra a), kræve, at en sådan
person reducerer omfanget af eller terminerer positionen eller eksponeringen i overensstemmelse med den
delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 10, litra b)
c) som en sidste udvej begrænse en persons mulighed for at gå ind i et råvarederivat.
2. ESMA kan kun træffe beslutning efter stk. 1, når begge de følgende betingelser er opfyldt:
a) de foranstaltninger, der er anført i stk. 1, har til formål at imødegå en trussel mod de finansielle marke-
ders rette funktion og integritet, herunder råvarederivatmarkederne i overensstemmelse med målene i arti-
kel 57, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU og i relation til leveringsordninger for fysiske råvarer, eller mod sta-
biliteten af dele af eller hele det finansielle system i Unionen
284
b) En eller flere kompetente myndigheder har ikke truffet foranstaltninger til at imødegå truslen, eller de
foranstaltninger, der er truffet, er ikke tilstrækkelige til at imødegå truslen.
ESMA foretager en vurdering af, om de i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), omhandlede betingelser
er opfyldt, i overensstemmelse med de kriterier og faktorer, der er fastsat i den delegerede retsakt, der er
omhandlet i nærværende artikels stk. 10, litra a).
3. Træffer ESMA foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, skal den sikre, at foranstaltningen:
a) i betydelig grad imødegår truslen mod den ordentlige funktion og integritet af de finansielle markeder,
herunder råvarederivatmarkederne i overensstemmelse med målene i artikel 57, stk. 1, i direktiv
2014/65/EU og i relation til leveringsordninger for fysiske råvarer eller mod stabiliteten af dele af eller
hele det finansielle system i Unionen eller i betydelig grad forbedrer de kompetente myndigheders mulig-
heder for at overvåge truslen som målt i overensstemmelse med de kriterier og faktorer, der er fastsat i
den delegerede retsakt, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 10, litra a)
b) ikke medfører en risiko for regelarbitrage som målt i overensstemmelse med nærværende artikels stk.
10, litra c)
c) ikke vil have nogen af følgende ødelæggende virkninger på de finansielle markeders effektivitet, som
er uforholdsmæssige i forhold til fordelene ved foranstaltningen: reducere likviditeten på disse markeder,
begrænse betingelserne for at reducere risici, der er direkte knyttet til en ikkefinansiel modparts forret-
ningsmæssige aktivitet, eller skabe usikkerhed for markedsdeltagerne.
ESMA hører Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/200929), inden den træffer foranstaltninger vedrørende
engrosenergiprodukter
ESMA hører de offentlige organer, der er kompetente med hensyn til tilsyn med og administration og re-
gulering af fysiske landbrugsmarkeder i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007, inden den træffer for-
anstaltninger vedrørende landbrugsråvarederivater.
4. Inden ESMA beslutter at indføre eller forlænge en foranstaltning som omhandlet i stk. 1, skal myndig-
heden underrette de relevante kompetente myndigheder om den påtænkte foranstaltning. I tilfælde af en
anmodning i henhold til stk. 1, litra a) eller b), skal meddelelsen indeholde identiteten på den person eller
de personer, den er rettet til, og nærmere oplysninger om den og om baggrunden for den. I tilfælde af en
foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1, litra c), skal meddelelsen indeholde oplysninger om den
berørte person, de relevante finansielle instrumenter, de relevante kvantitative foranstaltninger, såsom den
maksimale størrelse af en position, som den pågældende person kan indgå, og baggrunden for den.
5. Meddelelsen skal foretages senest 24 timer, inden foranstaltningen påtænkes at få virkning eller blive
forlænget. I ekstraordinære tilfælde kan ESMA give meddelelse mindre end 24 timer, inden foranstaltnin-
gen påtænkes at få virkning, når det ikke er muligt at give et varsel på 24 timer.
6. ESMA offentliggør på sit websted en meddelelse om enhver beslutning om at indføre eller forlænge en
foranstaltning som omhandlet i stk. 1, litra c). Meddelelsen skal indeholde oplysninger om den berørte
person, som de relevante finansielle instrumenter, de relevante kvantitative foranstaltninger såsom den
maksimale størrelse af en position, som den pågældende person kan indgå, og årsagerne hertil.
7. En foranstaltning som omhandlet i stk. 1, litra c), får virkning, når meddelelsen offentliggøres, eller på
et tidspunkt, der er angivet i meddelelsen, og som er efter offentliggørelsen, og den finder kun anvendelse
på transaktioner, der indgås, efter at foranstaltningen er trådt i kraft.
285
8. ESMA tager sine foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, litra c), op til fornyet overvejelse med pas-
sende mellemrum og mindst hver tredje måned. Hvis en foranstaltning ikke forlænges efter denne tremå-
neders periode, udløber den automatisk. Stk. 2-8 finder også anvendelse på forlængelse af foranstaltnin-
ger.
9. En foranstaltning, der indføres af ESMA i henhold til denne artikel, har forret for eventuelle andre for-
anstaltninger truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 69, stk. 2, litra o) eller p), i direktiv
2014/65/EU.
10. Kommissionen vedtager delegerede retsakter, jf. artikel 50, for at præcisere kriterier og faktorer ved
vurderingen af:
a) om der foreligger en trussel mod den ordentlige funktion og integritet af de finansielle markeder, her-
under råvarederivatmarkederne i overensstemmelse med målene i artikel 57, stk. 1, i 2014/65/EU og i re-
lation til leveringsordninger for fysiske råvarer, eller mod stabiliteten af dele af eller hele det finansielle
system i Unionen, jf. stk. 2, litra a), under hensyntagen til, i hvilket omfang positioner anvendes til at
afdække positioner i fysiske råvarer eller råvarekontrakter, og i hvilket omfang priserne på de underlig-
gende markeder fastsættes på grundlag af priserne på råvarederivater
b) den passende reduktion af omfanget af en position eller eksponering, indgået via et derivat, som om-
handlet i denne artikels stk. 1, litra b)
c) de situationer, hvor der kunne opstå en risiko for regelarbitrage, som omhandlet i denne artikels stk. 3,
litra b).
Disse kriterier og faktorer tager hensyn til de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 3, i 2014/65/EU, og der sondres mellem situationer, hvor ESMA træffer foran-
staltninger, fordi en kompetent myndighed har undladt at handle, og situationer, hvor ESMA imødegår en
yderligere risiko, som den kompetente myndighed ikke kan imødegå i henhold til artikel 69, stk. 2, litra j)
eller o), i direktiv 2014/65/EU.
AFSNIT VIII
TREDJELANDSSELSKABERS YDELSE AF SERVICE OG UDØVELSE AF AKTIVITETER
EFTER EN ÆKVIVALENSAFGØRELSE MED ELLER UDEN FILIAL
Artikel 46
Almindelige bestemmelser
1. Et tredjelandsselskab kan yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter, med eller uden
accesoriske tjenesteydelser, til godkendte modparter og professionelle kunder som omhandlet i sektion I i
bilag II til direktiv 2014/65/EU, som er etableret i hele Unionen, uden at der oprettes en filial, såfremt det
er registreret i registret over tredjelandsselskaber, som føres af ESMA i henhold til artikel 47.
2. ESMA registrerer kun et tredjelandsselskab, der har ansøgt om at yde investeringsservice eller udøve
aktiviteter i hele Unionen i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 47, stk. 1
b) selskabet er meddelt tilladelse i det retsområde, hvor dets hovedkontor er etableret, til at yde den på-
tænkte investeringsservice eller udøve de påtænkte investeringsaktiviteter i Unionen og er underlagt ef-
286
fektivt tilsyn og effektiv håndhævelse, der sikrer fuld overholdelse af de gældende krav i det pågældende
tredjeland
c) der er etableret samarbejdsordninger i henhold til artikel 47, stk. 2.
3. Hvis et tredjelandsselskab er registreret i overensstemmelse med denne artikel, må medlemsstaterne ik-
ke pålægge tredjelandsselskabet yderligere krav for så vidt angår spørgsmål, som er omfattet af denne for-
ordning eller direktiv 2014/65/EU, og medlemsstaterne skal undlade at behandle tredjelandsselskaber me-
re gunstigt end EU-selskaber.
4. Tredjelandsselskabet, hvortil der henvises i stk. 1, indgiver sin ansøgning til ESMA efter Kommissio-
nens vedtagelse af den i artikel 47 omhandlede afgørelse, hvormed det konstateres, at de retlige og til-
synsmæssige rammer i det tredjeland, hvor tredjelandsselskabet er meddelt tilladelse, svarer til de krav,
der er beskrevet i artikel 47, stk. 1.
Tredjelandsselskabet, der indgiver en ansøgning, giver ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for
registreringen. ESMA skal senest 30 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen vurdere, om ansøgnin-
gen er fyldestgørende. Er ansøgningen ikke fyldestgørende, fastsætter ESMA en tidsfrist, inden for hvil-
ken det ansøgende tredjelandsselskab skal levere de nødvendige oplysninger.
Afgørelsen om registrering er baseret på de i stk. 2 fastsatte betingelser.
ESMA skal senest 180 arbejdsdage efter indgivelse af en fyldestgørende ansøgning give det ansøgende
tredjelandsselskab en fuldt begrundet skriftlig redegørelse for, hvorvidt der gives eller nægtes registre-
ring.
Medlemsstater kan tillade tredjelandsselskaber at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktivite-
ter sammen med accessoriske tjenesteydelser til godkendte modparter og professionelle kunder som om-
handlet i sektion I i bilag II til direktiv 2014/65/EU på deres territorier i overensstemmelse med nationale
ordninger, hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, eller en
sådan afgørelse ikke længere er gyldig.
5. Tredjelandsselskaber, der leverer tjenesteydelser i overensstemmelse med denne artikel, skal forud for
enhver ydelse af investeringsservice informere de kunder, der er etableret i Unionen, om, at de ikke må
levere tjenesteydelser til andre kunder end godkendte modparter og professionelle kunder som omhandlet
i del I af bilag II til direktiv 2014/65/EU, og at de ikke er underlagt tilsyn i Unionen. De skal oplyse nav-
net og adressen på den kompetente myndighed, som er tilsynsansvarlig i tredjelandet.
De i første afsnit omhandlede oplysninger gives skriftligt og på en fremtrædende måde.
Medlemsstaterne sikrer, at når en godkendt modpart eller en professionel kunde som defineret i sektion I i
bilag II til direktiv 2014/65/EU, der er etableret eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ
iværksætter levering af en investeringsservice eller -aktivitet fra et tredjelandsselskab, finder denne artikel
ikke anvendelse på tredjelandsselskabets levering af denne tjeneste eller aktivitet til denne person, herun-
der en forbindelse med specifik tilknytning til leveringen af den pågældende tjeneste eller aktivitet. Et
initiativ fra sådanne kunder giver ikke tredjelandsselskabet ret til at markedsføre nye kategorier af inve-
steringsprodukter eller investeringsservicer til den pågældende person.
6. Tredjelandsselskaber, der leverer tjenesteydelser eller udøver aktiviteter i overensstemmelse med denne
artikel, skal forud for enhver ydelse af investeringsservice eller udøvelse af aktiviteter i forhold til en kun-
de, der er etableret i Unionen, tilbyde at indbringe enhver tvist vedrørende disse tjenesteydelser eller akti-
viteter for en domstol eller voldgift på en medlemsstats retsområde.
287
7. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger,
som det ansøgende tredjelandsselskab skal give ESMA i sin ansøgning om registrering i henhold til stk. 4,
og formatet af de oplysninger, der skal gives henhold til stk. 5.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de forskriftsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 47
Ækvivalensafgørelse
1. Kommissionen kan efter den i artikel 51, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure vedtage en afgø-
relse vedrørende et tredjeland, der konstaterer, at de retlige og tilsynsmæssige rammer for det pågældende
tredjeland sikrer, at selskaber, der er meddelt tilladelse i dette tredjeland, opfylder retligt bindende krav til
tilsyn og god forretningsskik, som har tilsvarende virkning som kravene i denne forordning, i direktiv
2013/36/EU og i direktiv 2014/65/EU samt i de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget under
denne forordning og under disse direktiver, og at dette tredjelands retlige rammer indeholder et effektivt
ækvivalent system for anerkendelse af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse under et tredjelands
retlige system.
Et tredjelands tilsynsmæssige rammer og rammer for god forretningsskik kan anses for at have tilsvaren-
de virkning, når de opfylder alle følgende betingelser:
a) selskaber, der udøver investeringsservice og -aktiviteter i det pågældende tredjeland, er underlagt krav
om meddelelse af tilladelse og er løbende omfattet af effektive tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger
b) selskaber, der udøver investeringsservice og -aktiviteter i det pågældende tredjeland, er underlagt til-
strækkelige kapitalkrav og passende krav til aktionærer og medlemmer af ledelsesorganer
c) selskaber, der udøver investeringsservice og -aktiviteter, er underlagt fyldestgørende organisatoriske
krav til interne kontrolfunktioner
d) selskaber, der tilbyder investeringsservice og -aktiviteter, er underlagt passende regler om forretnings-
skik
e) de sikrer markedsgennemsigtighed og -integritet ved at forebygge markedsmisbrug i form af inside-
rhandel og markedsmanipulation.
2. ESMA etablerer samarbejdsordninger med de relevante kompetente myndigheder i de tredjelande, hvis
retlige og tilsynsmæssige ramme anses for reelt at være tilsvarende, jf. stk. 1. Sådanne ordninger skal i det
mindste specificere følgende:
a) mekanismerne for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berør-
te tredjelande, herunder adgang til alle de oplysninger vedrørende tredjelandsselskaber, der er meddelt til-
ladelse i tredjelande, som kræves af ESMA
b) mekanismen for omgående underretning af ESMA, når en kompetent myndighed i et tredjeland konsta-
terer, at et tredjelandsselskab, som det fører tilsyn med, og som ESMA har registreret i det i artikel 48
fastsatte register, bryder betingelserne for godkendelse eller enhver anden ret, som det er underlagt
288
c) procedurerne vedrørende koordinationen af tilsynsaktiviteter, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt,
inspektion på stedet.
3. Et tredjelandsselskab, der er etableret i et land, hvis retlige og tilsynsmæssige rammer er blevet aner-
kendt som reelt ækvivalente i overensstemmelse med stk. 1, og som er meddelt tilladelse i overensstem-
melse med artikel 39 i direktiv 2014/65/EU, har mulighed for at levere de af tilladelsen omfattede tjene-
steydelser og aktiviteter til godkendte modparter og professionelle kunder i henhold til sektion I i bilag II
til direktiv 2014/65/EU i andre EU-medlemsstater uden at skulle oprette nye filialer. I denne forbindelse
skal det opfylde oplysningskravene for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og aktiviteter i ar-
tikel 34 i direktiv 2014/65/EU.
Filialen forbliver underlagt tilsyn i den medlemsstat, hvor den er oprettet, jf. artikel 39 i direktiv
2014/65/EU. Med forbehold for samarbejdskravene i direktiv 2014/65/EU kan den kompetente myndig-
hed i den medlemsstat, hvor filialen er oprettet, og den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten ind-
gå proportionelle samarbejdsaftaler for at sikre, at filialen af et tredjelandsselskab, der tilbyder investe-
ringsservicer i Unionen, yder et passende investorbeskyttelsesniveau.
4. Et tredjelandsselskab kan ikke længere gøre brug af rettighederne i artikel 46, stk. 1, såfremt Kommis-
sionen efter den i artikel 51, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure vedtager en afgørelse, hvori den
trækker sin afgørelse vedrørende det pågældende tredjeland, der er vedtaget i overensstemmelse med stk.
1 i denne artikel, tilbage.
Artikel 48
Register
ESMA fører et register over tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde investeringsservice
eller udøve investeringsaktiviteter i Unionen i henhold til artikel 46. Registret skal være offentligt tilgæn-
geligt på ESMA᾽s websted og skal indeholde oplysninger om den service eller de aktiviteter, som tredje-
landsselskaberne har tilladelse til at levere eller udøve, og oplysninger om de tilsynsansvarlige kompeten-
te myndigheder i de pågældende tredjelande.
Artikel 49
Inddragelse af registrering
1. ESMA trækker registreringen af et tredjelandsselskab i det i henhold til artikel 48 etablerede register
tilbage, når:
a) ESMA har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at antage, at et tredje-
landsselskab i forbindelse med ydelsen af investeringsservice og udøvelsen af investeringsaktiviteter i
Unionen handler på en måde, der er klart til skade for investorernes interesser eller markedernes ordentli-
ge funktion, eller
b) ESMA har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at antage, at et tredje-
landsselskab i forbindelse med ydelsen af investeringsservice og udøvelsen af investeringsaktiviteter i
Unionen har begået en alvorlig overtrædelse af de bestemmelser i tredjelandet, som det er underlagt, og
på grundlag af hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 47, stk. 1.
c) ESMA har henvist sagen til den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, og denne kompe-
tente myndighed i tredjelandet har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte investorer og
289
markedernes ordentlige funktion i Unionen eller har ikke været i stand til at påvise, at det pågældende
tredjelandsselskab opfylder de krav i tredjelandet, som det er underlagt, og
d) ESMA har senest 30 dage inden tilbagetrækningen underrettet den kompetente myndighed i tredjelan-
det om, at myndigheden agter at trække registreringen af tredjelandsselskabet tilbage.
2. ESMA underretter straks Kommissionen om enhver foranstaltning, der vedtages i henhold til stk. 1, og
offentliggør sin beslutning på sit websted.
3. Kommissionen vurderer, hvorvidt de betingelser, på grundlag af hvilke en afgørelse i henhold til artikel
47, stk. 1, er blevet vedtaget, fortsat er opfyldt for så vidt angår det pågældende tredjeland.
AFSNIT IX
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
KAPITEL 1
Delegerede retsakter
Artikel 50
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1 stk. 9, artikel 2 stk. 2, artikel 13 stk. 2, artikel
15 stk. 5, artikel 17 stk. 3, artikel 19 stk. 2 og 3, artikel 31 stk. 4, artikel 40 stk. 8, artikel 41 stk. 8, artikel
42 stk. 7, artikel 45 stk. 10, og artikel 52, stk. 10 og 12, tillægges Kommissionen for en ubegrænset perio-
de fra den 2. juli 2014.
3. Den i artikel 1 stk. 9, artikel 2 stk. 2, artikel 13 stk. 2, artikel 15 stk. 5, artikel 17 stk. 3, artikel 19 stk. 2
og 3, artikel 31 stk. 4, artikel 40 stk. 8, artikel 41 stk. 8, artikel 42 stk. 7, artikel 45 stk. 10, og artikel 52
stk. 10 og 12, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Euro-
pæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldighe-
den af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1 stk. 9, artikel 2, stk. 2, artikel 13 stk. 2, artikel 15
stk. 5, artikel 17, stk. 3, artikel 19, stk. 2 og 3, artikel 31, stk. 4, artikel 40, stk. 8, artikel 41, stk. 8, artikel
42, stk. 7, artikel 45, stk. 10, og artikel 52, stk. 10 og 12, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parla-
mentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågælden-
de retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af den-
ne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
290
KAPITEL 2
Gennemførelsesretsakter
Artikel 51
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, der er nedsat ved Kommissionens
afgørelse 2001/528/EF30). Dette udvalg er et udvalg i den i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendte betyd-
ning.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
AFSNIT X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52
Rapporter og revision
1. Senest den 3. marts 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om virkningen i praksis af de krav til gennemsigtighed, der er fastsat i henhold til artikel
3-13, navnlig om virkningerne af den i artikel 5 beskrevne volumenbegrænsningsmekanisme, herunder i
henseende til handelsomkostningerne for godkendte modparter og professionelle kunder samt til små og
mid cap-selskabers aktiehandel, om, hvor effektivt den sikrer, at brugen af de relevante dispensationer ik-
ke skader prisdannelsen, om, hvordan en passende mekanisme til pålæggelse af sanktioner for overtrædel-
ser af volumenbegrænsningen kan fungere, og om anvendelsen og den fortsatte hensigtsmæssighed af de
dispensationer fra førhandelsgennemsigtighedskrav, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, og
artikel 9, stk. 2-5.
2. Rapporten omhandlet i stk. 1 skal omfatte virkningen på de europæiske aktiemarkeder af anvendelsen
af dispensationen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og litra b), nr. i), og volumenbegrænsningsmeka-
nismen i artikel 5, særlig:
a) niveauet for og tendensen inden for usynlig ordrebogshandel i Unionen siden indførelsen af denne for-
ordning
b) virkningen på gennemsigtige noterede førhandelsspreads
c) virkningen af synlige ordrebøger på likviditetsdybden
d) virkningen på konkurrencen og på investorer i Unionen
e) virkningen på små og mid cap-selskabers aktiehandel
f) udviklingen på internationalt plan og drøftelserne med tredjelande og internationale organisationer.
3. Hvis rapporten konkluderer, at anvendelsen af dispensationen i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), og
litra b), nr. i), er skadelig for prisdannelsen eller små og mid cap-selskabers aktiehandel, fremsætter Kom-
missionen, hvis det er relevant, forslag, herunder til ændringer af denne forordning, om anvendelsen af
291
disse dispensationer. Sådanne forslag skal omfatte en konsekvensanalyse af de foreslåede ændringer og
tage hensyn til denne forordnings formål og virkningerne i form af markedsforstyrrelser og på konkurren-
cen samt den potentielle indvirkning på investorer i Unionen.
4. Senest den 3. marts 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om anvendelsen af artikel 26, herunder om, hvorvidt indholdet og formatet af de transak-
tionsindberetninger, der modtages af og udveksles mellem kompetente myndigheder, gør det muligt på
fyldestgørende vis at overvåge investeringsselskabers aktiviteter i overensstemmelse med artikel 26, stk.
1. Kommissionen kan fremsætte passende forslag, herunder for transaktioner, der bør indberettes til et sy-
stem, der udpeges af ESMA, i stedet for til de kompetente myndigheder, og som giver de relevante kom-
petente myndigheder adgang til alle de oplysninger, der er indberettet i henhold til denne artikel, med
henblik på anvendelse af denne forordning og direktiv 2014/65/EU og opdagelse af insiderhandel og mar-
kedsmisbrug i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 596/2014.
5. Senest den 3. marts 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om passende løsninger til at mindske forskellene i informationer mellem markedsdelta-
gerne samt redskaber til forbedring af myndighedernes overvågning af budaktiviteterne på markedsplad-
serne bedre. Denne rapport skal som minimum vurdere muligheden for at udvikle et europæisk »best bid
and offer«-system for konsoliderede prisstillelser for at opfylde disse målsætninger.
6. Senest den 3. marts 2019 forelægger Kommissionen efter at have hørt ESMA en rapport for Europa-
Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at flytte handelen med standardiserede
OTC-derivater til børser eller elektroniske handelsplatforme i henhold til artikel 25 og 28.
7. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om udviklingen i priserne for før- og efterhandelsgennemsigtighedsoplysninger for regu-
lerede markeder, MHF᾽er, OHF᾽er, APA᾽er og CTP᾽er.
8. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om revision af bestemmelserne om interoperabilitet i artikel 8 og 36 i forordning (EU)
nr. 648/2012.
9. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om anvendelsen af artikel 35 og 36 i nærværende forordning og af artikel 7 og 8 i forord-
ning (EU) nr. 648/2012.
Senest den 3. juli 2021 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamen-
tet og Rådet om anvendelsen af artikel 37 i nærværende forordning og artikel 8 i forordning (EU) nr.
648/2012.
10. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om indvirkningen af artikel 35 og 36 på nyligt oprettede CCP᾽er med tilladelse, jf. artikel
35, stk. 5, og markedspladser, der er tæt knyttet til disse CCP᾽er, og om, hvorvidt den overgangsordning,
der er fastsat i artikel 35, stk. 5, skal forlænges, idet de mulige fordele for forbrugerne i form af øget kon-
kurrence og omfanget af markedsdeltagernes valgmuligheder afvejes i forhold til den mulige uforholds-
mæssige virkning af disse bestemmelser på nyligt oprettede CCP᾽er med tilladelse og lokale markedsdel-
tageres vanskeligheder ved at få adgang til globale CCP᾽er samt markedets tilfredsstillende funktion.
Med forbehold af konklusionerne i denne rapport kan Kommissionen vedtage en delegeret retsakt i over-
ensstemmelse med artikel 50 for at forlænge overgangsperioden i henhold til artikel 35, stk. 5, med højst
30 måneder.
292
11. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parla-
mentet og Rådet om, hvorvidt den tærskel, der er fastsat i artikel 36, stk. 5, fortsat er passende, og hvor-
vidt fravalgsmekanismen (opt-out) for så vidt angår børshandlede derivater fortsat skal stå til rådighed.
12. Senest den 3. juli 2016 forelægger Kommissionen på grundlag af en risikovurdering foretaget af ES-
MA i samråd med ESRB en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende en vurdering af beho-
vet for midlertidigt at udelukke børshandlede derivater fra anvendelsesområdet for artikel 35 og 36. Den-
ne rapport skal tage hensyn til eventuelle risici, der stammer fra bestemmelser om åben adgang for så vidt
angår børshandlede derivater, for de finansielle markeders stabilitet og ordentlige funktion i hele Uni-
onen.
Med forbehold af konklusionerne i denne rapport kan Kommissionen vedtage en delegeret retsakt i over-
ensstemmelse med artikel 50 for at udelukke børshandlede derivater fra anvendelsesområdet for artikel 35
og 36 i op til 30 måneder fra den 3. januar 2017.
Artikel 53
Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
»Ved udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder som fastsat i dette stykke tager
ESMA hensyn til overgangsbestemmelserne for C6-energiderivatkontrakter i artikel 95 i 2014/65/EU31).
2) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. En CCP, der har fået tilladelse til at cleare OTC-derivatkontrakter, skal acceptere at cleare sådanne
aftaler på et ikke-diskriminerende og gennemsigtigt grundlag, herunder hvad angår sikkerhedsstillelses-
krav og gebyrer for adgang, uanset markedspladsen. Dette skal navnlig sikre, at en markedsplads har ret
til ikke-diskriminerende behandling med hensyn til, hvordan kontrakter, der handles på denne markeds-
plads, behandles med hensyn til:
a) sikkerhedsstillelseskrav og netting af økonomisk tilsvarende kontrakter, såfremt medtagelsen af sådan-
ne kontrakter i en CCP᾽s slutafregning- og andre nettingprocedurer på grundlag af den gældende insol-
venslovgivning ikke vil være til fare for disse procedurers gnidningsløse og velordnede funktion, gyldig-
hed og/eller fuldbyrdelse og
b) cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP, efter en risikomodel, der er i
overensstemmelse med artikel 41.
En CCP kan kræve, at en markedsplads opfylder de driftsmæssige og tekniske krav, der fastsættes af
CCP᾽en, herunder krav til risikostyring.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»6. Kravene fastsat i stk. 1 om ikke-diskriminerende behandling med hensyn til, hvorledes kontrakter, der
handles på denne markedsplads, behandles med hensyn til sikkerhedsstillelseskrav og netting af økono-
misk tilsvarende kontrakter og cross-margining med korrelerede kontrakter, der cleares af samme CCP,
293
præciseres yderligere i tekniske standarder, der vedtages i overensstemmelse med artikel 35, stk. 6, litra
e), i forordning (EU) nr. 600/201432).«
3) I artikel 81, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:
»Et transaktionsregister videregiver oplysninger til kompetente myndigheder i overensstemmelse med
kravene i artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/201432) «
Artikel 54
Overgangsbestemmelse
1. Tredjelandsselskaber skal fortsat have mulighed for at levere tjenesteydelser og udøve aktiviteter i
medlemsstaterne i overensstemmelse med de nationale ordninger indtil tre år efter Kommissionens vedta-
gelse af en afgørelse om det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 47.
2. Hvis Kommissionen vurderer, at der ikke er behov for at udelukke børshandlede derivater fra anvendel-
sesområdet for artikel 35 og 36 i overensstemmelse med artikel 52, stk. 12, kan en CCP eller en markeds-
plads, inden denne forordning finder anvendelse, ansøge sin kompetente myndighed om tilladelse til at
benytte sig af overgangsordninger. Den kompetente myndighed kan under hensyntagen til de risici for
den relevante CCP᾽s eller markedsplads ordentlige funktion, der kan følge af anvendelsen af retten til ad-
gang i henhold til artikel 35 eller 36 for så vidt angår børshandlede derivater, beslutte, at artikel 35 eller
36 ikke finder anvendelse på den relevante CCP eller den relevante markedsplads i forbindelse med børs-
handlede derivater i en overgangsperiode fra den 3. juli 2019. Såfremt en sådan overgangsperiode er god-
kendt, kan CCP᾽en eller markedspladsen ikke udnytte retten til adgang i henhold til artikel 35 eller 36 for
så vidt angår børshandlede derivater i overgangsperioden. Den kompetente myndighed underretter ESMA
og i tilfælde af en CCP kollegiet af kompetente myndigheder for denne CCP, når en overgangsperiode er
godkendt.
Hvis en CCP, som er godkendt til overgangsordninger, er knyttet med tætte forbindelser til en eller flere
markedspladser, kan disse markedspladser ikke udnytte retten til adgang i henhold til artikel 35 eller 36
for børshandlede derivater i den overgangsperiode.
Hvis en markedsplads, som er godkendt til overgangsordninger, er knyttet med tætte forbindelser til en
eller flere CCP᾽er, kan disse CCP᾽er ikke udnytte retten til adgang i henhold til artikel 35 eller 36 for
børshandlede derivater i den overgangsperiode.
Artikel 55
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tiden-
de.
Denne forordning finder anvendelse fra den 3. januar 2017.
►C1 Uanset stk. 2 finder artikel 1, stk. 8 og 9, artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 6, artikel 5, stk. 6 og 9, ◄
artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 7,
artikel 15, stk. 5, artikel 17, stk. 3, artikel 19, stk. 2 og 3, artikel 20, stk. 3, artikel 21, stk. 5, artikel 22,
stk. 4, artikel 23 stk. 3, artikel 25, stk. 3, artikel 26, stk. 9, artikel 27, stk. 3, artikel 28, stk. 4, artikel 28,
stk. 5, artikel 29, stk. 3, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 1, 5 og 6, artikel 33, stk. 2,
artikel 35, stk. 6, artikel 36, stk. 6, artikel 37, stk. 4, artikel 38, stk. 3, artikel 40, stk. 8, artikel 41, stk. 8,
294
artikel 42, stk. 7, artikel 45, stk. 10, artikel 46, stk. 7, artikel 47, stk. 1 og 4, artikel 52, stk. 10 og 12, og
artikel 54, stk. 1, anvendelse umiddelbart efter denne forordnings ikrafttrædelse.
Uanset stk. 2 finder artikel 37, stk. 1, 2 og 3, anvendelse fra den 3. januar 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
295
1) EFT C 161 af 7.6.2012, s. 3.
2) EUT C 143 af 22.5.2012, s. 74.
3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.5.2014.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/
EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s.
1).
5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (se side 349 i denne EUT).
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
7) Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt
angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til
handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
9) Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt an-
går oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering
(EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af
24.3.2012, s. 1).
14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og
om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (se side 1 i denne EUT).
16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 15. maj 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug) (se
side 179 i denne EUT).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
18) EUT C 147 af 25.5.2012, s. 1.
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L
235 af 23.9.2003, s. 10).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L
326 af 8.12.2011, s. 1).
26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophæ-
velse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
28) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende indirekte clearingordninger, clearingforpligtelsen, det offentlige register,
adgang til en markedsplads, ikke-finansielle modparter og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en CCP (EUT L 52 af
23.2.2013, s. 11).
29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyn-
digheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).
30) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).
31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
296
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/65/EU
af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv
2011/61/EU
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF4) er blevet ændret væsentligt flere gange5). Da der
skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) Formålet med Rådets direktiv 93/22/EØF6) var at fastlægge betingelserne for, at investeringsselskaber
og banker, som havde fået tilladelse, kunne levere nærmere specificerede tjenesteydelser eller oprette fi-
lialer i andre medlemsstater på grundlag af hjemlandstilladelse og -tilsyn. Direktivet tog derfor sigte på at
harmonisere de krav, investeringsselskaber skulle opfylde for at opnå den første tilladelse og drive virk-
somhed, herunder reglerne om god forretningsskik. Også nogle af betingelserne for at drive regulerede
markeder blev harmoniseret ved direktivet.
(3) I de senere år er flere investorer blevet aktive på de finansielle markeder, hvor de tilbydes et stadig
mere komplekst og vidtrækkende sæt tjenesteydelser og instrumenter. Som følge af denne udvikling bør
Unionens retlige ramme omfatte hele viften af investororienterede aktiviteter. Med henblik herpå er det
nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer den grad af harmonisering, der er nødvendig for at give
investorer en udstrakt beskyttelse og gøre det muligt for investeringsselskaber at levere tjenesteydelser i
hele Unionen, som et indre marked, på grundlag af tilsyn i hjemlandet. Direktiv 93/22/EØF blev derfor
erstattet af direktiv 2004/39/EF.
(4) Den finansielle krise har afsløret svagheder i de finansielle markeders virkemåde og gennemsigtighed.
Udviklingen på de finansielle markeder har gjort det klart, at der er behov for at styrke reguleringen af
markederne for finansielle instrumenter, herunder hvor der på sådanne markeder handles »over the coun-
ter« (OTC), for at øge gennemsigtigheden, beskytte investorerne bedre, styrke tilliden, behandle uregule-
rede områder og sikre, at de tilsynsførende tillægges passende beføjelser til at udføre deres opgaver.
297
(5) Der er international enighed blandt tilsynsorganer om, at svagheder i en række finansieringsinstitutters
corporate governance, herunder mangelen på effektive kontrolmekanismer, har været en medvirkende
faktor til den finansielle krise. Ved overdreven og uforsigtig risikotagning kan individuelle finansierings-
institutter blive nødlidende, og der kan opstå systemiske problemer i medlemsstaterne og på verdensplan.
Forkert adfærd hos selskaber, der leverer tjenesteydelser til kunder, kan skade investorerne og investortil-
liden. For at imødegå den potentielt skadelige virkning af disse svagheder i corporate governance-ordnin-
gerne bør direktiv 2004/39/EF suppleres af mere detaljerede principper og minimumsstandarder. Disse
principper og standarder bør finde anvendelse under hensyntagen til investeringsselskabernes art, størrel-
se og kompleksitet.
(6) Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i Unionen har opfordret Den Europæiske Union til at
udvikle et mere harmoniseret sæt af finansielle regler. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruk-
tur understregede Det Europæiske Råd desuden den 18. og 19. juni 2009 behovet for at indføre et fælles
europæisk regelsæt for alle finansieringsinstitutter i det indre marked.
(7) Direktiv 2004/39/EF bør derfor nu delvist omarbejdes som nærværende direktiv, og delvis afløses af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/20147). Disse to retsakter bør tilsammen danne
den lovgivningsmæssige ramme for de krav, der skal finde anvendelse på investeringsselskaber, regulere-
de markeder, udbydere af dataindberetningstjenester og tredjelandsselskaber, der yder investeringsservice
eller udfører investeringsaktiviteter i Unionen. Dette direktiv bør derfor læses sammen med nævnte for-
ordning. Dette direktiv bør indeholde de bestemmelser, der skal gælde for tilladelse til at udøve virksom-
hed, erhvervelse af en kvalificeret andel, udøvelsen af etableringsretten og den frie udveksling af tjeneste-
ydelser, betingelserne for drift af investeringsselskaber af hensyn til investorbeskyttelsen, tilsynsmyndig-
hedernes beføjelser i hjem- og værtsland samt sanktionsordningen. Da dette direktivs hovedformål og
genstand er at harmonisere de nationale bestemmelser på de nævnte områder, bør det baseres på artikel
53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det bør ske i form af et direk-
tiv, således at gennemførelsesbestemmelserne på de områder, det dækker, om nødvendigt kan tilpasses de
særlige karakteristika ved hver medlemsstats marked og retssystem.
(8) På listen over finansielle instrumenter bør medtages råvarederivater og andre derivater, der udfærdi-
ges, og handles på en sådan måde, at de giver anledning til samme reguleringsmæssige spørgsmål som
traditionelle finansielle instrumenter.
(9) Anvendelsesområdet for finansielle instrumenter vil omfatte fysisk afviklede energikontrakter, som
handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra dem, som allerede er reguleret i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/20118). Der er blevet iværksat adskillige foran-
staltninger for at afbøde indvirkningen af en sådan medtagelse af selskaber, som handler med disse pro-
dukter. Disse selskaber er på nuværende tidspunkt undtaget fra kapitalgrundlagskravene i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20139), og undtagelsen vil blive taget op til revision i henhold
til artikel 493, stk. 1, i nævnte forordning, inden den udløber senest ved udgangen af 2017. Eftersom disse
kontrakter er finansielle instrumenter, vil de være omfattet af lovgivningsmæssige krav for finansielle
markeder med det samme, således at krav om positionslofter og transaktionsindberetning samt markeds-
misbrugskrav vil gælde fra den dato, hvor dette direktiv og forordning (EU) nr. 600/2014 finder anvendel-
se. Der forudses imidlertid en 42 måneders indfasning for anvendelsen af clearingforpligtelsen og margin-
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201210).
(10) Indsnævringen af anvendelsesområdet for så vidt angår råvarederivater, der handles på en OHF og
afvikles fysisk, bør være begrænset for at undgå et smuthul, der kan føre til regelarbitrage. Det er derfor
nødvendigt at fastsætte en delegeret retsakt til yderligere at præcisere betydningen af udtrykket »skal af-
vikles fysisk« under hensyntagen til, at der som minimum skal indføres et retsgyldigt og bindende krav
298
om fysisk levering, som ikke kan omgås og uden ret til at gennemføre kontant- eller kompensationstrans-
aktioner, undtagen i tilfælde af force majeure, betalingsstandsning eller anden form for reel manglende
evne til at præstere.
(11) Der er opstået en række svigagtige fremgangsmåder på de sekundære spotmarkeder for emissions-
kvoter, som kan undergrave tilliden til den ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF11)
indførte ordning for handel med kvoter, og der træffes i øjeblikket foranstaltninger til styrkelse af regi-
strene over emissionskvoter og betingelserne for åbning af en konto med henblik på handel med disse
kvoter. For at styrke disse markeders integritet og sikre, at de fungerer effektivt, herunder ved et omfat-
tende tilsyn med handelsaktiviteten, bør foranstaltningerne i direktiv 2003/87/EF kompletteres ved fuldt
ud at medtage emissionskvoter i anvendelsesområdet for dette direktiv og for Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 600/201412), idet de klassificeres som finansielle instrumenter.
(12) Formålet med dette direktiv er at omfatte de virksomheder, hvis faste erhverv eller virksomhed be-
står i at yde investeringsservice og/eller udøve investeringsaktiviteter i erhvervsøjemed. Dette direktiv bør
derfor ikke omfatte personer, hvis erhvervsmæssige virksomhed er af en anden art.
(13) Det er nødvendigt at indføre en omfattende ordning for regulering af gennemførelsen af transaktioner
med finansielle instrumenter, uanset hvilke handelsmetoder der anvendes for at gennemføre transaktio-
nerne, for at sikre en høj kvalitet af udførelsen af investortransaktioner og opretholde det finansielle sy-
stems integritet og overordnede effektivitet. Der bør fastlægges en sammenhængende og risikosensitiv
ramme for regulering af de vigtigste typer ordreudførelsessystemer, der i dag anvendes på den europæiske
finansielle markedsplads. Det er nødvendigt at anerkende, at der er opstået en ny generation af organisere-
de handelssystemer ved siden af de regulerede markeder, som bør underlægges forpligtelser, som kan
medvirke til at bevare effektive og velfungerende finansielle markeder og sikre, at sådanne organiserede
handelssystemer ikke drager fordel af lovgivningsmæssige smuthuller.
(14) Der bør for alle markedspladser, navnlig regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter
(MHF᾽er) og OHF᾽er, fastlægges gennemsigtige og ikkediskriminerende regler for adgang til faciliteten.
Regulerede markeder og MHF᾽er bør fortsat være underlagt identiske krav med hensyn til, hvem de kan
give adgang som medlemmer eller deltagere, men OHF᾽er bør kunne bestemme og begrænse adgangen på
grundlag af bl.a. den rolle og de forpligtelser, de har i forhold til deres kunder. I denne forbindelse bør
markedspladser kunne præcisere de parametre, der styrer systemet, såsom minimumslatens, forudsat at
dette gøres på en åben og gennemsigtig måde og ikke medfører forskelsbehandling fra platformoperatø-
rens side.
(15) En central modpart (CCP) er i forordning (EU) nr. 648/2012 defineret som en juridisk person, som
træder ind mellem parterne i kontrakter, der handles på et eller flere finansielle markeder, og som bliver
køber i forhold til enhver sælger og sælger i forhold til enhver køber. CCP᾽er er ikke omfattet af udtrykket
OHF som defineret i dette direktiv.
(16) Personer, der har adgang til regulerede markeder eller MHF᾽er, kaldes medlemmer eller deltagere.
Begge udtryk kan bruges i flæng. Disse udtryk omfatter ikke brugere, der kun skaffer sig adgang til mar-
kedspladserne via direkte elektronisk adgang.
(17) Systematiske internalisatorer bør defineres som investeringsselskaber, som på organiseret, hyppigt,
systematisk og væsentligt grundlag handler for egen regning, når de udfører kundeordrer uden for et regu-
leret marked, en MHF eller en OHF. For at sikre, at denne definition anvendes objektivt og effektivt på
investeringsselskaber, bør enhver bilateral handel med kunder være relevant, og der bør udarbejdes krite-
rier for indkredsning af investeringsselskaber, der skal registreres som systematiske internalisatorer. Mens
markedspladser er faciliteter, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser interagerer i systemet,
299
bør en systematisk internalisator ikke have tilladelse til at sætte tredjeparters købs- og salgsinteresser i
forbindelse med hinanden på grundlæggende samme måde som en markedsplads.
(18) Personer, der administrerer deres egne aktiver, og selskaber, der ikke yder anden investeringsservice
eller udfører andre investeringsaktiviteter end handel for egen regning med finansielle instrumenter, der
ikke er råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, bør ikke være omfattet af dette direktiv,
medmindre de er prisstillere, medlemmer eller deltagere på et reguleret marked eller i en MHF eller har
direkte elektronisk adgang til en markedsplads, anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik eller
handler for egen regning, når de udfører kundeordrer.
(19) Den erklæring, finansministrene og centralbankcheferne fra G20-landene fremsatte den 15. april
2011 fastsætter, at deltagere på råvarederivatmarkeder bør være omfattet af passende regulering og tilsyn,
hvorfor visse undtagelser fra direktiv 2004/39/EF skal modificeres.
(20) Personer, der handler for egen regning herunder prisstillere inden for råvarederivater, emissionskvo-
ter eller derivater heraf, bortset fra personer, der handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer,
eller som yder investeringsservice inden for råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf til
kunderne eller leverandørerne i deres hovederhverv, bør ikke være omfattet af dette direktiv, forudsat at
denne aktivitet er en accessorisk aktivitet i forhold til deres hovederhverv på koncernniveau, og dette ho-
vederhverv hverken er investeringsservice som omhandlet i dette direktiv, bankvirksomhed som omhand-
let i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU13) eller prisstillelse inden for råvarederivater, og
disse personer ikke anvender algoritmisk højfrekvenshandelsteknik. De tekniske kriterier for, hvornår en
aktivitet er accessorisk i forhold til hovederhvervet, bør præciseres i reguleringsmæssige tekniske standar-
der under hensyn til kriterierne fastsat i nærværende direktiv.
Disse kriterier bør sikre, at ikke-finansielle selskaber, der handler med finansielle instrumenter på ufor-
holdsmæssig måde i forhold til niveauet af investeringer i hovederhvervet, er omfattet af dette direktiv. I
den forbindelse bør disse kriterier som minimum tage hensyn til, at de accessoriske aktiviteter skal udgøre
en mindre del af aktiviteterne på koncernniveau, og til størrelsen af deres handelsaktiviteter sammenlignet
med de samlede handelsaktiviteter på markedet i den pågældende aktivklasse. Såfremt der fra regule-
ringsmyndigheders side pålægges en forpligtelse til at tilføre en markedsplads likviditet i overensstem-
melse med Unionens lovgivning eller nationale love og administrative bestemmelser, eller dette gøres af
markedspladser, bør de transaktioner, der indgås med henblik på at leve op til en sådan forpligtelse udela-
des ved vurderingen af, hvorvidt aktiviteten er accessorisk.
(21) Med henblik på dette direktiv og forordning (EU) nr. 600/2014, som regulerer både OTC᾽er og børs-
handlede derivater i den i forordning (EU) nr. 600/2014 anvendte betydning, bør aktiviteter, der anses for
at kunne måles objektivt til at reducere risici, som er direkte knyttet til den forretningsmæssige aktivitet
eller likviditetsfinansieringsaktiviteter og koncerninterne transaktioner, ses i sammenhæng med forord-
ning (EU) nr. 648/2012.
(22) Personer, der handler med råvarederivater, emissionskvoter og derivater heraf, kan også handle med
andre finansielle instrumenter som led i deres forretningsmæssige likviditetsaktiviteter med henblik på ri-
sikostyring for at beskytte sig mod risici såsom valutakursrisici. Det er derfor vigtigt at præcisere, at und-
tagelserne finder anvendelse kumulativt. Eksempelvis kan undtagelsen i artikel 2, stk. 1, litra j), anvendes
sammen med undtagelsen i artikel 2, stk. 1, litra d).
(23) For at undgå et potentielt misbrug af undtagelserne bør prisstillere inden for finansielle instrumenter
— bortset fra prisstillere inden for råvarederivater, emissionskvoter eller derivater heraf, forudsat at deres
prisstillelse er en accessorisk aktivitet i forhold til deres hovederhverv betragtet på koncernniveau, og for-
udsat at de ikke anvender algoritmisk højfrekvenshandelsteknik — være omfattet af dette direktivs anven-
300
delsesområde og ikke nyde godt af en undtagelse. Personer, der handler for egen regning ved udførelse af
kundeordrer eller anvender algoritmisk højfrekvenshandelsteknik bør ligeledes være omfattet af dette di-
rektivs anvendelsesområde og ikke nyde godt af en undtagelse.
(24) Handel for egen regning ved udførelse af kundeordrer bør omfatte selskaber, der udfører ordrer fra
forskellige kunder ved at matche dem på grundlag af ejermatchning (back-to-back-handel), hvorved de
bør anses for at optræde som ejere og bør være underlagt dette direktivs bestemmelser om både udførelse
af ordrer for kunders regning og handel for egen regning.
(25) Udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumenter som en accessorisk aktivitet mellem to perso-
ner, hvis hovederhverv på koncernniveau hverken er investeringsservice som omhandlet i dette direktiv
eller bankvirksomhed som omhandlet i direktiv 2013/36/EU, bør ikke anses for at være handel for egen
regning ved udførelse af kundeordrer.
(26) Når der i teksten henvises til personer, skal dette forstås som både fysiske og juridiske personer.
(27) Forsikringsselskaber, hvis virksomhed er underlagt et passende tilsyn fra de kompetente tilsynsføren-
de myndigheder, og som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF14), bør være
undtaget fra direktivet, når de udfører de i direktivet omhandlede aktiviteter.
(28) Personer, der ikke leverer tjenesteydelser til tredjemand, men hvis virksomhed udelukkende består i
at yde investeringsservice til deres moderselskaber, deres datterselskaber eller et af deres moderselskabers
andre datterselskaber, skal ikke være omfattet af direktivet.
(29) Nogle lokale energiforsyningsvirksomheder og nogle operatører af industrianlæg, der er omfattet af
EU᾽s kvotehandelssystem, samler og outsourcer deres handelsaktiviteter for at afdække kommercielle ri-
sici til ikkekonsoliderede datterselskaber. Disse joint venture-selskaber yder ikke andre tjenester og udfø-
rer nøjagtig samme funktion som de personer, der er omhandlet i betragtning 28. For at sikre lige vilkår
bør det ligeledes være muligt at undtage joint venture-selskaber fra dette direktivs anvendelsesområde,
hvis de ejes i fællesskab af lokale energiforsyningsvirksomheder eller operatører, som er omfattet af arti-
kel 3, litra f), i direktiv 2003/87/EF, der ikke yder andre tjenester end investeringsservice for lokale ener-
giforsyningsvirksomheder eller operatører, som er omfattet af artikel 3, litra f), i direktiv 2003/87/EF, og
forudsat at disse lokale energiforyningsvirksomheder eller operatører vil være fritaget i henhold til artikel
2, stk. 1, litra j), hvis de selv udfører denne investeringsservice. For at sikre, at der er tilstrækkelig beskyt-
telse og at investorer beskyttes på tilfredsstillende vis, bør medlemsstater, der beslutter af undtage sådan-
ne joint ventures, imidlertid underlægge dem krav, der mindst svarer til dem, der er fastsat i dette direktiv,
navnlig i fasen for meddelelse af tilladelse, ved vurderingen af deres omdømme og erfaringer og af even-
tuelle aktionærers egnethed, ved gennemgangen af betingelserne for den første tilladelse og ved det lø-
bende tilsyn samt med hensyn til god forretningsskik.
(30) Personer, der som led i deres normale erhvervsmæssige virksomhed kun lejlighedsvist yder investe-
ringsservice, bør også være undtaget fra direktivet, såfremt denne virksomhed er omfattet af lovbestem-
melser, der ikke udelukker, at der ydes lejlighedsvis investeringsservice.
(31) Personer, hvis investeringsservice udelukkende består i at forvalte en ordning for medarbejderdelta-
gelse, og som derfor ikke yder investeringsservice til tredjemand, bør ikke være omfattet af dette direktivs
bestemmelser.
(32) Det er nødvendigt at udelukke centralbanker og andre organer, som udfører tilsvarende opgaver,
samt offentlige organer, der har ansvaret for forvaltningen af offentlig gæld, eller som deltager heri, hvil-
ket begrebsmæssigt omfatter gældens placering, bør udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, med
301
undtagelse af helt eller delvist statsejede organer, hvis rolle er kommerciel eller forbundet med erhvervel-
se af kapitalinteresser.
(33) For at tydeliggøre ordningen med undtagelser for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB),
andre nationale organer, der udfører tilsvarende opgaver, og organer, der deltager i forvaltningen af den
offentlige gæld, bør disse undtagelser begrænses til organer og institutioner, der udfører deres opgaver i
overensstemmelse med lovgivningen i en enkelt medlemsstat eller Unionens lovgivning, samt til interna-
tionale organer, som to eller flere medlemsstater er medlemmer af, og som har til formål at mobilisere
finansiering og stille finansiel bistand til rådighed for de af dets medlemmer, der er ramt eller truet af
alvorlige finansieringsproblemer, såsom den europæiske stabilitetsmekanisme.
(34) Kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, uanset om de er samordnet på EU-plan eller ej,
samt depositarer og ledere af sådanne virksomheder, skal være udelukket fra direktivets anvendelsesom-
råde, idet de er underlagt særlige bestemmelser, som er direkte tilpasset deres aktiviteter.
(35) Det er nødvendigt at udelukke transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, stk. 4, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF15) eller artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/73/EF16), når de varetager deres opgaver i henhold til disse direktiver, i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/200917), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 715/200918) eller i henhold til netregler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse
retsakter. I henhold til disse retsakter har transmissionssystemoperatører særlige forpligtelser og ansvars-
områder og er omfattet af særlig certificering og tilsyn ved sektorspecifikke kompetente myndigheder.
Transmissionssystemoperatører bør ligeledes være omfattet af en sådan undtagelse, hvis de gør brug af
andre personer, der handler som tjenesteydere på deres vegne, til at varetage deres opgaver i henhold til
disse retsakter eller netregler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse retsakter. Transmissionssy-
stemoperatører bør ikke kunne nyde godt af en sådan undtagelse, når de yder investeringsservice eller ud-
fører investeringsaktiviteter med finansielle instrumenter, herunder når de driver en platform for sekun-
dær handel med finansielle transmissionsrettigheder.
(36) For at være omfattet af undtagelserne til dette direktiv bør den pågældende person til stadighed op-
fylde betingelserne for disse undtagelser. Navnlig bør en person, der yder investeringsservice eller udfører
investeringsaktiviteter og er undtaget fra dette direktiv, fordi denne service eller disse aktiviteter er acces-
sorisk i forhold til vedkommendes hovederhverv på koncernniveau, ikke længere være omfattet af undta-
gelsen vedrørende accessoriske tjenesteydelser, hvis udførelsen af denne service eller disse aktiviteter op-
hører med at være accessorisk i forhold til den pågældendes hovederhverv.
(37) Med henblik på at beskytte investorerne og sikre det finansielle systems stabilitet bør ydelsen af den
form for investeringsservice og/eller udførelsen af investeringsaktiviteter, som er omfattet af dette direk-
tiv, være betinget af, at personens hjemland har meddelt tilladelse hertil.
(38) Kreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, bør ikke have behov for anden
tilladelse i henhold til dette direktiv for at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter. Når
et kreditinstitut beslutter at yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter, bør den kompeten-
te myndighed, før den giver en tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, kontrollere, at det opfylder de
relevante bestemmelser i nærværende direktiv.
(39) Strukturerede indlån er opstået som en form for investeringsprodukt, men er ikke omfattet af nogen
lovgivningsmæssige retsakter til beskyttelse af investorer på EU-plan, i modsætning til andre strukturere-
de investeringer, der er omfattet af sådanne lovgivningsmæssige retsakter. Investortilliden bør derfor styr-
kes, og reglerne vedrørende distributionen af forskellige pakkeprodukter til detailinvestorer bør gøres me-
302
re ensartede for at sikre en tilstrækkelig grad af investorbeskyttelse i hele Unionen. Af denne grund bør
strukturerede indlån medtages under anvendelsesområdet for dette direktiv. I den forbindelse er det nød-
vendigt at præcisere, at strukturerede indlån, eftersom de er en form for investeringsprodukt, ikke omfat-
ter indlån, der udelukkende er knyttet til en rente, som f.eks. Euribor eller Libor, uanset om rentesatserne
er fastsat på forhånd, eller om de er faste eller variable. Sådanne indlån bør derfor undtages fra dette di-
rektivs anvendelsesområde.
(40) Anvendelsen af dette direktiv på investeringsselskaber, når de sælger til eller rådgiver kunder i for-
bindelse med strukturerede indlån, gælder i det omfang, de opfattes som formidlere af disse produkter,
der udstedes af kreditinstitutter, der kan modtage indlån i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU.
(41) Værdipapircentraler er systemisk vigtige institutioner for finansielle markeder, der sikrer den første
registrering af værdipapirer, ajourføring af konti med de udstedte værdipapirer og afvikling af så godt
som alle handler med værdipapirer. Værdipapircentraler skal specifikt reguleres i EU-lovgivningen og
navnlig underlægges krav om tilladelse og visse driftsbetingelser. Værdipapircentraler kan dog, foruden
de centrale tjenester omhandlet i anden EU-lovgivning yde investeringsservice og udføre investeringsakti-
viteter, der er reguleret i henhold til dette direktiv.
For at sikre, at alle foretagender, der yder investeringsservice og udfører investeringsaktiviteter, er under-
lagt samme regelsæt, er det hensigtsmæssigt at sikre, at sådanne værdipapircentraler ikke er omfattet af
dette direktivs krav vedrørende tilladelse og visse driftsbetingelser, men at EU-lovgivningen, der regule-
rer sådanne værdipapircentraler sikrer, at de er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv, når de yder
investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter i tillæg til de tjenester, der er specificeret i den
nævnte EU-lovgivning.
(42) For at styrke investorbeskyttelsen i Unionen bør de omstændigheder, under hvilke medlemsstaterne
kan undtage personer, der yder investeringsservice til kunder, fra at være omfattet af dette direktiv, be-
grænses, da de pågældende kunder ellers ikke er beskyttet af dette direktiv. Det bør navnlig kræves, at
medlemsstaterne over for disse personer håndhæver krav, som mindst svarer til dem, der er fastsat i dette
direktiv, navnlig i fasen for meddelelse af tilladelse, ved vurderingen af deres omdømme og erfaringer og
af eventuelle aktionærers egnethed, ved gennemgangen af betingelserne for den første tilladelse og ved
det løbende tilsyn samt med hensyn til god forretningsskik.
Personer, der ikke er omfattet af nærværende direktiv, bør desuden være dækket af en investorgarantiord-
ning, som er anerkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF19) eller
af en erhvervsansvarsforsikring, der sikrer deres kunder tilsvarende beskyttelse i de situationer, der er om-
handlet i nævnte direktiv.
(43) Hvis et investeringsselskab på ikke-regelmæssig basis yder en eller flere former for investeringsser-
vice eller udfører en eller flere former for investeringsaktiviteter, der ikke er omfattet af dets tilladelse,
bør det ikke behøve nogen supplerende tilladelse i henhold til dette direktiv.
(44) Modtagelse og formidling af ordrer bør i henhold til dette direktiv også omfatte det forhold, at to
eller flere investorer bringes i forbindelse med hinanden, således at der tilvejebringes en transaktion mel-
lem disse investorer.
(45) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der distribuerer finansielle instrumenter, som de selv udste-
der, bør være omfattet af dette direktiv, når de yder investeringsrådgivning til deres kunder. For at fjerne
enhver usikkerhed og styrke investorbeskyttelsen er det hensigtsmæssigt at sørge for, at dette direktiv fin-
der anvendelse, når investeringsselskaber og kreditinstitutter på det primære marked distribuerer finan-
303
sielle instrumenter, som de selv har udstedt, uden at yde nogen rådgivning. Med henblik herpå bør defini-
tionen af ordreudførelse for kunders regning gøres bredere.
(46) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndighe-
der i medlemsstaterne bør undlade at meddele tilladelse eller bør inddrage denne i de tilfælde, hvor det af
forhold som driftsplanen, den geografiske placering eller de faktiske aktiviteter klart fremgår, at det på-
gældende investeringsselskab udelukkende har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig
de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver stør-
stedelen af sin virksomhed. Et investeringsselskab, som er en juridisk person, bør have tilladelse i den
medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Et investeringsselskab, der ikke er en juridisk
person, bør have tilladelse i den medlemsstat, hvor dets hovedkontor ligger. Medlemsstaterne bør desuden
kræve, at et investeringsselskabs hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er investeringssel-
skabets hjemland, og at det reelt udøver virksomhed der.
(47) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF20) er der indført detaljerede kriterier for til-
synsmæssig vurdering af investeringsselskabers påtænkte erhvervelser, og der er fastsat en procedure for
anvendelsen af disse kriterier. For at tilvejebringe retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed i vurderings-
processen og resultaterne heraf bør kriterierne og fremgangsmåden i forbindelse med tilsynsmæssig vur-
dering som fastlagt i nævnte direktiv bekræftes.
De kompetente myndigheder bør navnlig vurdere den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte er-
hvervelses finansielle sundhed i forhold til alle følgende kriterier: den påtænkte erhververs omdømme,
omdømmet og erfaringen hos den person, som skal lede investeringsselskabet som følge af den påtænkte
erhvervelse, den påtænkte erhververs finansielle sundhed, om investeringsselskabet vil kunne overholde
tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og andre direktiver, særlig Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2002/87/EF21) og direktiv 2013/36/EU, om der er rimelige grunde til at formode, at der foregår el-
ler har foregået hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF22), eller at dette forsøges eller er blevet forsøgt, eller at
den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.
(48) Et investeringsselskab, der har fået tilladelse i sit hjemland, bør have ret til at yde investeringsservice
eller udføre investeringsaktiviteter i hele Unionen uden at skulle ansøge om særskilt tilladelse fra den
kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det ønsker at yde denne service eller udføre disse aktivi-
teter.
(49) Da en række investeringsselskaber er fritaget fra visse forpligtelser i direktiv 2013/36/EU, bør de for-
pligtes til enten at have en minimumskapital eller tegne en erhvervsansvarsforsikring eller en kombination
heraf. Ved tilpasning af forsikringssummerne bør der tages hensyn til de tilpasninger, der er foretaget i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2002/92/EF23). Disse særlige kapitalkravsbestem-
melser bør dog ikke berøre eventuelle beslutninger om, hvorledes sådanne selskaber skal behandles ved
fremtidige ændringer af Unionens lovgivning om kapitalkrav.
(50) Da den tilsynsmæssige regulering bør begrænses til de foretagender, som, fordi de forvalter en han-
delsbeholdning erhvervsmæssigt, udgør en kilde til modpartsrisiko for andre markedsdeltagere, bør fore-
tagender, der handler for egen regning med finansielle instrumenter, bortset fra råvarederivater, emissi-
onskvoter eller derivater heraf, udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, såfremt de ikke er pris-
stillere, ikke handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer, ikke er medlemmer eller deltagere i
et reguleret marked eller en MHF, ikke har direkte elektronisk adgang til en markedsplads og ikke anven-
der algoritmisk højfrekvenshandelsteknik.
304
(51) For at beskytte en investors ejendomsret og andre tilsvarende rettigheder til værdipapirer samt inve-
stors rettigheder til de midler, som selskabet får betroet, bør disse rettigheder navnlig holdes adskilt fra
selskabets egne. Dette princip bør dog ikke forhindre et selskab i at investere i eget navn på vegne af in-
vestor, når transaktionens form gør dette nødvendigt, og investor er indforstået hermed, f.eks. lån af vær-
dipapirer.
(52) Kravene vedrørende beskyttelse af kundeaktiver er et centralt værktøj til beskyttelse af kunder i for-
bindelse med leveringen af tjenesteydelser og udøvelsen af aktiviteter. Der kan fritages fra disse krav, når
den fulde ejendomsret til midler eller finansielle instrumenter overdrages til et investeringsselskab med
henblik på at dække nuværende eller fremtidige, faktiske, eventuelle eller potentielle forpligtelser. Denne
generelle mulighed kan skabe usikkerhed og udgøre en fare for effektiviteten af kravene vedrørende be-
skyttelse af kundeaktiver. Derfor bør investeringsselskabers mulighed for at indgå aftaler om finansiel
sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/47/EF24) med det formål at sikre eller på anden vis dække deres forpligtelser begrænses, i det mind-
ste, når der er tale om detailkunders aktiver.
(53) Det er nødvendigt at styrke den rolle, som ledelsesorganer i investeringsselskaber, på regulerede
markeder og hos udbydere af dataindberetningstjenester spiller, med hensyn til at sikre sund og forsigtig
forvaltning af selskaberne, fremme af markedets integritet og investorernes interesser. Et ledelsesorgan i
et investeringsselskab, på regulerede markeder og hos udbydere af dataindberetningstjenester bør til enh-
ver tid afsætte tilstrækkelig tid og besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå selskabets aktiviteter, herunder de største risici. For at undgå koncerntankegang og gøre
det lettere at have en uafhængig mening og stille kritiske spørgsmål bør ledelsesorganer derfor være til-
strækkeligt forskellige med hensyn til alder, køn, geografisk herkomst samt uddannelsesmæssig og er-
hvervsmæssig baggrund, således at de har en bred vifte af synspunkter og erfaringer. Medarbejderrepræ-
sentanter i ledelsesorganer kan ligeledes ses som en positiv tilgang til større mangfoldighed, idet de tilfø-
rer vigtige perspektiver og reel viden om selskabernes interne virke. Derfor bør diversitet være et af krite-
rierne for sammensætning af ledelsesorganer. Der bør også tages hensyn til diversitet i selskabers ansæt-
telsespolitik mere generelt. Denne politik bør f.eks. anspore selskaber til at udvælge kandidater fra slutli-
ster, der omfatter begge køn. Af hensyn til en sammenhængende tilgang til corporate governance er det
hensigtsmæssig så vidt muligt at tilpasse kravene for investeringsselskaber til dem, der findes i direktiv
2013/36/EU.
(54) For at føre effektivt tilsyn og kontrol med aktiviteterne i investeringsselskaber, på regulerede marke-
der og hos udbydere af dataindberetningstjenester bør ledelsesorganet være ansvarligt for selskabets over-
ordnede strategi under hensyntagen til selskabets forretnings- og risikoprofil. Ledelsesorganet bør påtage
sig et klart ansvar i hele selskabets forretningscyklus med hensyn til indkredsning og fastlæggelse af sel-
skabets strategiske målsætninger, risikostrategi og interne forvaltning, godkendelse af dets interne organi-
sation, herunder kriterier for udvælgelse og uddannelse af personale, effektivt tilsyn med den øverste le-
delse, udformning af generelle politikker for levering af tjenesteydelser og udførelse af aktiviteter, herun-
der aflønning af salgspersonale og godkendelse af nye produkter til distribution til kunder. Periodisk over-
vågning og vurdering af selskabers strategiske målsætninger, deres interne organisation og deres politi-
kker for levering af tjenesteydelser og udøvelse af aktiviteter bør sikre, at de løbende er i stand til at leve-
re sund og forsigtig forvaltning under hensyntagen til markedernes integritet og investorbeskyttelsen. En
kombination af et for stort antal direktør- og bestyrelsesposter vil forhindre et medlem af et ledelsesorgan
i at bruge tilstrækkelig tid på udøvelsen af tilsynsrollen.
Derfor er det nødvendigt at begrænse antallet af direktør- og bestyrelsesposter, som et medlem af et ledel-
sesorgan i et institut kan bestride samtidig i forskellige enheder. Imidlertid bør direktør- og bestyrelsespo-
305
ster i organisationer, som ikke overvejende har kommercielle formål, såsom nonprofitorganisationer eller
velgørende organisationer, ikke tages i betragtning ved anvendelsen af en sådan begrænsning.
(55) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anven-
des der en en- eller tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne i dette direktiv sigter mod at omfatte alle
eksisterende strukturer uden at give nogen af dem forrang. Definitionerne er rent funktionelle og har til
formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabslovgivning
der finder anvendelse på institutterne i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke gribe ind
i den almindelige kompetencetildeling i overensstemmelse med national selskabslovgivning.
(56) Det voksende antal forskellige aktiviteter, som mange investeringsselskaber udøver samtidig, har
øget risikoen for interessekonflikter mellem disse forskellige aktiviteter og deres kunders interesser. Det
er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der sikrer, at sådanne konflikter ikke skader kunders inte-
resser. Selskaber har pligt til at træffe effektive foranstaltninger til at identificere, forhindre og håndtere
interessekonflikter og afbøde den eventuelle virkning af disse risici så meget som muligt. Hvis der allige-
vel er en tilbageværende risiko for at skade kundens interesser, bør kunden klart gøres bekendt med inte-
ressekonflikternes generelle karakter og/eller kilderne til interessekonflikterne og de skridt, der tages for
at afhjælpe disse risici, før selskabet påtager sig opgaver for kundens regning.
(57) Kommissionens direktiv 2006/73/EF25) giver medlemsstaterne mulighed for at kræve optagelse af te-
lefonsamtaler eller opbevaring af elektroniske meddelelser vedrørende kundeordrer som led i de organisa-
toriske krav til investeringsselskaber. Optagelse af telefonsamtaler eller opbevaring af elektroniske med-
delelser vedrørende kundeordrer er forenelig med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-
tigheder (charteret) og er begrundet i behovet for at styrke investorbeskyttelsen, forbedre markedsover-
vågningen og øge retssikkerheden i investeringsselskabernes og deres kunders interesse. At det er vigtigt
at råde over sådanne registreringer, er også omhandlet i den tekniske rådgivning til Europa-Kommissio-
nen, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg udsendte den 29. juli 2010. Sådanne registreringer bør
sikre, at der kan føres bevis for vilkårene for enhver ordre afgivet af kunder, og at de svarer til de transak-
tioner, der gennemføres af investeringsselskaberne, samt gøre det muligt at spore adfærd, der kan være
relevant i forbindelse med markedsmisbrug, herunder når selskaber handler for egen regning.
Med henblik herpå er der behov for registrering af alle samtaler, der vedrører et selskabs repræsentanter,
når de handler eller agter at handle for egen regning. Hvis ordrer afgives af kunder gennem andre kanaler
end telefonen, bør disse foretages på et varigt medium såsom brev, fax, e-mail eller dokumentation for
kundeordrer afgivet på møder. Indholdet af relevante samtaler med en kunde ansigt til ansigt kan eksem-
pelvis registreres gennem skriftlige referater eller noter. Sådanne ordrer bør betragtes som svarende til or-
drer, der er modtaget via telefon. Hvis der udfærdiges referater af samtaler med kunder ansigt til ansigt,
bør medlemsstaterne sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelsesforanstaltninger på plads til at sikre, at kun-
dernes rettigheder ikke forringes som følge af en ukorrekt gengivelse af samtalen mellem parterne. Sådan-
ne sikkerhedsforanstaltninger bør ikke indeholde nogen formodning om ansvar fra kundens side.
For at give retssikkerhed med hensyn til forpligtelsens omfang er det hensigtsmæssigt at anvende den på
alt udstyr, selskabet stiller til rådighed, eller som investeringsselskabet får tilladelse til at bruge, og at
kræve, at investeringsselskabet træffer rimelige foranstaltninger for at sikre, at der ikke bruges privatejet
udstyr i forbindelse med transaktioner. Disse registreringer bør stå til rådighed for de kompetente myndig-
heder under opfyldelsen af deres tilsynsopgaver og under udførelsen af håndhævelsesforanstaltninger i
henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 600/2014, forordning (EU) nr. 596/2014 og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/57/EU26) for at hjælpe de kompetente myndigheder til at identificere ad-
færd, der ikke overholder de retlige rammer for investeringsselskabers aktivitet. Disse registreringer bør
også stå til rådighed for investeringsselskaber og kunder for at vise udviklingen i deres forhold med hen-
306
syn til ordrer formidlet af kunder og transaktioner udført af selskaber. Af disse grunde bør der i dette di-
rektiv fastsættes principper for en generel ordning for optagelse af telefonsamtaler eller opbevaring af
elektroniske meddelelser vedrørende kundeordrer.
(58) I tråd med Rådets konklusioner fra juni 2009 om styrkelse af det finansielle tilsyn på EU-plan og for
at bidrage til etableringen af et fælles regelsæt for de finansielle markeder i Unionen, medvirke ved den
videre udvikling af lige vilkår for medlemsstaterne og markedsdeltagerne, styrke investorbeskyttelsen og
forbedre tilsyn og håndhævelse har Unionen forpligtet sig til, når det er relevant, at minimere de skønsbe-
føjelser, der er til rådighed for medlemsstaterne i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser. Ud
over indførelsen ved dette direktiv af en fælles ordning for optagelse af telefonsamtaler eller opbevaring
af elektroniske meddelelser vedrørende kundeordrer bør de kompetente myndigheders mulighed for at de-
legere tilsynsopgaver i visse tilfælde indskrænkes, således at skønsbeføjelserne i forbindelse med kravene
til tilknyttede agenter og indberetning fra filialer begrænses.
(59) Anvendelsen af handelsteknologi har udviklet sig betydeligt i det seneste årti og er nu meget udbredt
blandt markedsdeltagerne. Mange markedsdeltagere anvender nu algoritmisk handel, hvor en computeral-
goritme automatisk bestemmer visse aspekter af en ordre med minimal eller ingen menneskelig medvir-
ken. Risikoen ved algoritmisk handel bør reguleres. Anvendelsen af algoritmer i behandlingen af udførte
transaktioner efter handelen udgør imidlertid ikke algoritmisk handel. Et investeringsselskab, der benytter
sig af algoritmisk handel som led i en prisstillelsesstrategi, bør udføre denne prisstillelse kontinuerligt i en
nærmere specificeret del af markedspladsens åbningstid. Reguleringsmæssige tekniske standarder bør
præcisere, hvad der udgør en nærmere specificeret del af markedspladsens åbningstid, ved at sikre, at en
sådan nærmere specificeret del er betydelig i sammenligning med den samlede åbningstid under hensyn-
tagen til det specifikke markeds likviditet, omfang og art samt det handlede finansielle instruments karak-
teristika.
(60) Investeringsselskaber, der indgår en algoritmisk handel, som forfølger en prisstillelsesstrategi, bør
have etableret tilstrækkelige systemer og kontroller for denne aktivitet. En sådan aktivitet bør forstås på
en måde, der er specifik for dens kontekst og formål. Definitionen af en sådan aktivitet er derfor uafhæn-
gig af definitioner, såsom definitionen af »prisstillelsesstrategier« i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 236/201227).
(61) En særlig form for algoritmisk handel er algoritmisk højfrekvenshandel, hvor et handelssystem me-
get hurtigt analyserer data eller signaler fra markedet og derefter reagerer på analysen ved at afgive eller
opdatere et stort antal ordrer på meget kort tid. Algoritmisk højfrekvenshandel kan navnlig indeholde ele-
menter som afgivelse, generering, dirigering og gennemførelse af ordrer, der bestemmes af systemet uden
menneskelig medvirken for hver enkelt handel eller ordre, en kort tidshorisont for oprettelse og afvikling
af positioner, en høj daglig porteføljeomsætning, et højt forhold mellem ordrer og handler intradag og af-
slutning af handelsdagen i eller tæt på neutral position. Algoritmisk højfrekvenshandel er bl.a. karakteri-
seret ved høje rater af intradagmeddelelser, der udgør ordrer, prisstillelser eller annulleringer. Når det
fastsættes, hvad der udgør høje rater af intradagmeddelelser, bør der tages hensyn til identiteten af den
egentlige ejer bag aktiviteten, observationsperiodens længde, sammenligningen med den samlede mar-
kedsaktivitet i perioden og den relative koncentration eller fragmentation af aktivitet. Algoritmisk højfre-
kvenshandel foregår typisk ved, at handlerne anvender deres egen kapital til at handle med, og er som
regel, snarere end en egentlig strategi, det forhold, at der anvendes avanceret teknologi til at gennemføre
mere traditionelle strategier som f.eks. prisstillelse eller arbitrage.
(62) De teknologiske fremskridt har muliggjort højfrekvenshandel og udvikling af nye forretningsmodel-
ler. Højfrekvenshandel lettes gennem samhusning af markedsdeltagernes faciliteter i umiddelbar fysisk
nærhed af matchingmaskinen på en markedsplads. For at sikre velordnede og retfærdige handelsvilkår er
307
det vigtigt, at markedspladserne forpligtes til at levere sådanne samhusningstjenester på et ikke-diskrimi-
nerende, retfærdigt og gennemsigtigt grundlag. Anvendelsen af handelsteknologi har betydet, at investo-
rerne handler hurtigere, i større omfang og på en mere kompleks måde. Teknologien har desuden sat mar-
kedsdeltagerne i stand til at give deres kunder direkte elektronisk adgang til markederne via deres han-
delsfaciliteter, enten i form af direkte markedsadgang eller sponsoreret adgang. Handelsteknologien har
gavnet markedet og markedsdeltagerne generelt i form af større deltagelse i markederne, øget likviditet,
mindre spread, mindre kortfristet volatilitet og muligheder for bedre udførelse af ordrer for kunder. Denne
handelsteknologi er dog også forbundet med en række potentielle risici såsom øget risiko for overbelast-
ning af markedspladsernes systemer på grund af store mængder ordrer og risikoen for, at algoritmisk han-
del genererer dobbelte eller fejlagtige ordrer eller på anden måde fungerer dårligt, så det skaber forstyrrel-
ser på markedet.
Herudover er der en risiko for, at algoritmiske handelssystemer overreagerer på andre markedsbegivenhe-
der, hvilket kan forstærke volatiliteten, hvis der i forvejen er et problem på markedet. Endelig kan algorit-
misk handel eller algoritmisk højfrekvenshandelsteknikker lige som enhver anden form for handel anven-
des til visse former for adfærd, som er forbudt i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014. Højfrekvens-
handel kan desuden som følge af den informationsmæssige fordel, den giver højfrekvenshandlere, moti-
vere investorer til at handle på markedspladser, hvor de kan undgå kontakt med højfrekvenshandlere. Det
er hensigtsmæssigt at underlægge algoritmiske højfrekvenshandelsteknikker, der bygger på visse nærmere
angivne karakteristika, et særligt reguleringsmæssigt tilsyn. Selv om der overvejende er tale om strategier,
der bygger på handel for egen regning, bør et sådant tilsyn også finde anvendelse på tilfælde, hvor udfø-
relsen af handelsstrategien er struktureret med henblik på at undgå, at udførelsen finder sted for egen reg-
ning.
(63) Disse potentielle risici ved øget anvendelse af teknologi kan bedst afhjælpes ved en kombination af
foranstaltninger og specifikke risikokontroller rettet mod selskaber, som benytter sig af algoritmisk han-
del eller algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, som giver direkte elektronisk adgang og andre foranstalt-
ninger rettet mod operatører af markedspladser, som disse selskaber har adgang til. Med henblik på at
styrke markedets modstandsdygtighed på baggrund af teknologiske udviklinger bør disse foranstaltninger
afspejle og bygge på de tekniske retningslinjer, som blev udstedt af den europæiske tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), oprettet ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1095/201028) i februar 2012 om systemer og kontrolforanstaltninger i et
automatiseret handelsmiljø for handelsplatforme, investeringsselskaber og kompetente myndigheder (ES-
MA/2012/122). Det er ønskeligt at sikre, at alle selskaber, der udfører algoritmisk højfrekvenshandel
meddeles tilladelse. En sådan tilladelse skulle sikre, at disse selskaber er omfattet af direktivets organisa-
toriske krav og er underlagt passende tilsyn. Enheder, der er godkendt og underlagt tilsyn i henhold til
EU-ret om regulering af finanssektoren og er undtaget fra dette direktiv, men som benytter sig af algorit-
misk handel eller algoritmiske højfrekvenshandelsteknikker, bør imidlertid ikke skulle have en tilladelse i
henhold til dette direktiv og bør kun omfattes af foranstaltninger og kontrol, der har til formål at behandle
de specifikke risici i forbindelse med disse typer handel. I denne henseende bør ESMA spille en fremtræ-
dende koordineringsmæssig rolle ved at fastlægge passende minimumskursændringer (tick sizes) med
henblik på at sikre velordnede markeder på EU-plan.
(64) Både investeringsselskaber og markedspladser bør sørge for, at det ved hjælp af solide foranstaltnin-
ger sikres, at algoritmisk handel eller højfrekvenshandelsteknikker ikke skaber forstyrrelser på markedet
og ikke kan misbruges. Markedspladserne bør desuden sikre, at deres handelssystemer er modstandsdyg-
tige og behørigt afprøvet med henblik på at behandle øgede ordrestrømme eller modstå markedsstress, og
at handelen automatisk kan afbrydes eller begrænses midlertidigt på markedspladser i tilfælde af pludseli-
ge, uventede prisudsving.
308
(65) Det er også nødvendigt at sikre, at markedspladsernes gebyrstrukturer er gennemsigtige, ikke-diskri-
minerende og retfærdige, og at de ikke er struktureret således, at de fremmer markedsforstyrrelser. Mar-
kedspladserne bør derfor kunne tilpasse deres gebyrer for annullerede ordrer efter længden af det tidsrum,
i hvilket ordren er blevet opretholdt, og tilpasse sine gebyrer til hvert enkelt af de finansielle instrumenter,
de anvendes på. Medlemsstaterne bør endvidere kunne give markedspladserne mulighed for at pålægge
højere gebyrer for afgivelse af ordrer, der efterfølgende annulleres, eller på deltagere, der placerer for-
holdsvis mange annullerede ordrer, samt på deltagere, der driver højfrekvenshandel baseret på algoritmi-
ske teknikker, med henblik på at afspejle den ekstra belastning af systemkapaciteten, uden at dette nød-
vendigvis er til gavn for andre markedsdeltagere.
(66) Ud over foranstaltninger vedrørende algoritmisk handel og algoritmisk højfrekvenshandelsteknik bør
der indføres forbud mod, at investeringsselskaber tilbyder deres kunder direkte elektronisk adgang til
markederne, når en sådan adgang ikke er underlagt passende systemer og kontrolforanstaltninger. Selska-
ber, der tilbyder en sådan direkte elektronisk adgang, bør, uanset hvilken form for direkte elektronisk ad-
gang, der er tale om, fortage en vurdering af og tilsyn med servicebrugernes egnethed og sikre, at anven-
delsen af tjenesten er omfattet af risikokontrolforanstaltninger, og at disse selskaber bevarer ansvaret for
handel, som deres kunder har indgivet ved at bruge deres systemer eller deres handelskoder. Enkeltheder-
ne i de organisatoriske krav til disse nye former for handel bør fastlægges nærmere i reguleringsmæssige
tekniske standarder. Dette bør sikre, at kravene kan ændres, når det er nødvendigt for at tage højde for
yderligere innovation og udvikling på området.
(67) For at sikre effektivt tilsyn og for at give de kompetente myndigheder mulighed for rettidigt at træffe
passende foranstaltninger mod fejlbehæftede eller uredelige algoritmiske strategier er det nødvendigt at
mærke alle ordrer, der genereres ved algoritmisk handel. Ved hjælp af mærkning bør de kompetente myn-
digheder kunne identificere og skelne ordrer, der kommer fra forskellige algoritmer, og effektivt rekon-
struere og evaluere de strategier, som algoritmiske handlere anvender. Dette bør mindske risikoen for, at
ordrer ikke utvetydigt henføres til en algoritmisk strategi og handler. Mærkningen giver de kompetente
myndigheder mulighed for at reagere effektivt mod algoritmiske handelsstrategier, der indebærer misbrug
eller en risiko for, at markedet ikke fungerer ordentligt.
(68) ESMA bør for at sikre, at markedets integritet bevares i lyset af teknologiske udviklinger på de fi-
nansielle markeder, med jævne mellemrum søge input fra nationale eksperter vedrørende udviklinger re-
lateret til handelsteknologi, herunder højfrekvenshandelsteknologi og nye praksisser, som kan udgøre
markedsmisbrug, med henblik på at identificere og fremme forebyggende strategier og imødegå et sådant
misbrug.
(69) I øjeblikket opererer en lang række markedspladser i Unionen, og nogle af disse handler med identi-
ske finansielle instrumenter. For at håndtere potentielle risici for investorernes interesser er det nødven-
digt at formalisere og yderligere koordinere fremgangsmåden i forbindelse med konsekvenserne for han-
delen på andre markedspladser, hvis et investeringsselskab eller en markedsoperatør på en markedsplads
beslutter at suspendere eller standse handelen med et finansielt instrument. Af hensyn til retssikkerheden
og en forsvarlig håndtering af interessekonflikter bør det i forbindelse med suspension eller fjernelse af
finansielle instrumenter fra handelen sikres, at hvis et investeringsselskab eller en markedsoperatør på en
markedsplads standser handelen på grund af manglende overholdelse af deres regler, gør de øvrige inve-
steringsselskaber eller markedsoperatører det samme, hvis deres kompetente myndigheder beslutter det,
medmindre fortsættelse af handelen kan begrundes som følge af ekstraordinære omstændigheder. Des-
uden er det nødvendigt at formalisere og forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de
kompetente myndigheder i forbindelse med suspension og fjernelse af et finansielt instrument fra hande-
len på en markedsplads. Disse ordninger bør gennemføres på en måde, der kan forhindre, at markedsplad-
309
ser benytter information fremsendt i forbindelse med suspension eller fjernelse af et finansielt instrument
fra handelen i et kommercielt øjemed.
(70) Flere investorer er blevet aktive på de finansielle markeder, hvor de tilbydes et stadigt mere kom-
plekst og vidtrækkende sæt tjenesteydelser og instrumenter, hvilket er en udvikling, der gør det nødven-
digt at indføre en vis harmonisering for at give investorerne et højt beskyttelsesniveau i hele Unionen. Da
direktiv 2004/39/EF blev vedtaget, var det på grund af investorernes stigende afhængighed af personlige
anbefalinger nødvendigt at medtage investeringsrådgivning som en investeringsservice, der kræver tilla-
delse og er underlagt særlige forpligtelser med hensyn til god forretningsskik. Den fortsatte relevans for
kunderne af personlige anbefalinger og tjenesteydelsernes og instrumenternes stadig større kompleksitet
gør det nødvendigt at skærpe forpligtelserne med hensyn til god forretningsskik for at styrke investorbe-
skyttelsen.
(71) Medlemsstaterne bør sikre, at investeringsselskaber handler i kundens bedste interesse, og at de er i
stand til at efterleve deres forpligtelser i henhold til nærværende direktiv. Investeringsselskaberne bør så-
ledes forstå egenskaberne ved de finansielle instrumenter, de tilbyder eller anbefaler, og fastlægge og
ajourføre effektive politikker og ordninger til identifikation af de kundekategorier, de leverer produkter
og tjenesteydelser til. Medlemsstaterne bør sikre, at investeringsselskaber, der producerer finansielle in-
strumenter, sikrer, at sådanne produkter produceres med henblik på at opfylde behovene hos en afgrænset
målgruppe af slutkunder inden for den relevante kundekategori, at de træffer rimelige foranstaltninger
med henblik på at sikre, at de pågældende finansielle instrumenter distribueres til den fastlagte målgrup-
pe, og at identifikationen af målgruppen og deres produkters præstationsniveau regelmæssigt tages op til
revision. Investeringsselskaber, der til deres kunder tilbyder eller anbefaler finansielle instrumenter, som
de ikke selv har produceret, bør ligeledes have etableret egnede ordninger til at kunne indhente og forstå
relevante oplysninger vedrørende produktgodkendelsesproceduren, herunder de pågældende produkters
afgrænsede målgruppe og karakteristika. Denne forpligtelse er gældende, uden af dette berører en vurde-
ring af, om et produkt er hensigtsmæssigt eller passende, som efterfølgende gennemføres af investerings-
selskabet i forbindelse med dets investeringsservice til hver enkelt kunde på baggrund af vedkommendes
personlige behov, karakteristikker og mål.
For at sikre, at finansielle instrumenter kun tilbydes eller anbefales en kunde, hvis de er i dennes interes-
se, bør investeringsselskaber, der tilbyder eller anbefaler produkter, der er produceret af selskaber, der ik-
ke er underlagt de i dette direktiv fastlagte krav til produktstyring, eller som er produceret af selskaber i
tredjelande, ligeledes have etableret egnede ordninger til at kunne indhente tilstrækkelige oplysninger ve-
drørende disse finansielle instrumenter.
(72) For at give investorerne alle relevante oplysninger bør der stilles krav om, at investeringsselskaber,
der yder investeringsrådgivning, oplyser om omkostningerne forbundet med og præciserer grundlaget for
deres rådgivning, navnlig hvilke produkter de tager med i betragtning ved personlige anbefalinger til kun-
der, hvorvidt deres investeringsrådgivning er uafhængig, og hvorvidt de giver kunderne en regelmæssig
vurdering af de anbefalede finansielle instrumenters hensigtsmæssighed. Det bør også kræves, at investe-
ringsselskaber forklarer deres kunder, hvorfor de giver dem de pågældende råd.
(73) For yderligere at præcisere regelsættet for investeringsrådgivning og samtidig give investeringssel-
skaber og kunder en vis valgfrihed, bør der fastsættes betingelser for leveringen af denne tjenesteydelse,
når selskaberne meddeler kunderne, at den leveres på uafhængigt grundlag. Når rådgivningen ydes på et
uafhængigt grundlag, bør en tilstrækkelig vifte af forskellige produktleverandørers produkter vurderes, in-
den der kan laves en personlig anbefaling. Det er ikke nødvendigt, at rådgiveren vurderer investeringspro-
dukter, der er tilgængelige på markedet, fra alle produktleverandører eller udstedere, men viften af finan-
sielle instrumenter bør ikke begrænses til finansielle instrumenter, der udstedes eller leveres af enheder,
310
der har nære forbindelser til investeringsselskabet eller andre juridiske eller økonomiske forbindelser,
som f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, der er så tæt, at det potentielt kan udgøre en risiko for det uaf-
hængige grundlag for den ydede rådgivning.
(74) For at styrke investorbeskyttelsen og skabe større klarhed for kunderne om den tjenesteydelse, de
modtager, bør selskaber, der leverer investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og yder porteføljeple-
je, endvidere have indskrænket muligheden for at acceptere eller beholde gebyrer, provisioner eller andre
penge- eller naturalieydelser fra tredjemand, herunder navnlig udstedere eller produktleverandører. Dette
indebærer, at alle gebyrer, provisioner og andre pengeydelser, der betales eller tilvejebringes af en tredje-
part, skal tilbagebetales fuldt ud til kunden hurtigst muligt efter modtagelsen af sådanne betalinger, og
selskabet har ikke lov til at modregne eventuelle betalinger fra tredjepart i de gebyrer, som kunden skyl-
der selskabet. Kunden skal underrettes præcist og, hvor det er relevant, regelmæssigt om alle gebyrer,
provisioner og ydelser, som selskabet har modtaget i forbindelse med den ydede investeringsservice og
overført til kunden. Selskaber, der leverer uafhængig rådgivning eller yder porteføljepleje, bør ligeledes,
som en del af deres organisatoriske krav, fastlægge en politik med henblik på at sikre, at modtagne beta-
linger fra tredjepart tildeles og overføres til kunderne. Kun mindre naturalieydelser bør være tilladt, for-
udsat at disse tydeligt oplyses til kunden, at de kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres, og at
de ikke kan anses for at forringe investeringsselskabernes evne til at handle i kundernes bedste interesse.
(75) Når der leveres investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag og ydes porteføljepleje, bør gebyrer,
provisioner eller naturalieydelser, der betales eller tilvejebringes af en person på vegne af kunden, kun
accepteres, hvis personen er vidende om, at sådanne betalinger er blevet gennemført på den pågældendes
vegne, og beløbets størrelse og hyppighed er aftalt mellem kunden og investeringsselskabet og ikke fast-
lagt af en tredjepart. Dette krav ville blive opfyldt i tilfælde, hvor en kunde betaler en faktura fra et sel-
skab direkte, eller hvor denne betales af en uafhængig tredjepart, der ikke har nogen forbindelse til inve-
steringsselskabet for så vidt angår den investeringsservice, der er ydet kunden, og som udelukkende hand-
ler efter instruks fra kunden, samt i tilfælde, hvor kunden forhandler et gebyr for en tjeneste, som ydes af
investeringsselskab, og betaler dette gebyr. Dette ville normalt være tilfældet for revisorer eller advokater,
der handler efter klare instrukser fra kunden om betaling, eller hvor en person blot formidler betalingen.
(76) Dette direktiv fastsætter de betingelser og procedurer, medlemsstaterne skal opfylde, når de planlæg-
ger at stille yderligere krav. Disse krav kan omfatte forbud mod eller yderligere restriktioner i tilbud eller
accept af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en
person, der handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse
til kunder.
(77) For yderligere at beskytte forbrugerne bør det ligeledes sikres, at investeringsselskaber ikke honore-
rer eller vurderer deres medarbejderes indsats på en måde, der strider mod selskabernes forpligtelse til at
handle i kundernes bedste interesse, f.eks. ved brug af betalinger, salgsmål eller på andre måder, der inci-
terer til at anbefale eller sælge et bestemt finansielt instrument, hvor et andet produkt bedre kan opfylde
kundens behov.
(78) Hvor der i overensstemmelse med anden EU-ret leveres tilstrækkelige oplysninger vedrørende om-
kostninger og tilknyttede gebyrer eller vedrørende de risici, der er forbundet med det finansielle instru-
ment, bør disse oplysninger betragtes som passende for så vidt angår tilvejebringelse af oplysninger til
kunder i henhold til dette direktiv. Imidlertid bør investeringsselskaber eller kreditinstitutter, der distri-
buerer det pågældende finansielle instrument, derudover informere deres kunder om alle andre omkost-
ninger og tilknyttede gebyrer i forbindelse med ydelsen af investeringsservice i relation til det pågælden-
de finansielle instrument.
311
(79) I lyset af investeringsprodukters kompleksitet og den løbende fornyelse af deres design er det også
vigtigt at sikre, at medarbejdere, der rådgiver om eller sælger investeringsprodukter til detailkunder, har
den fornødne viden og kompetence i forhold til de tilbudte produkter. Investeringsselskaberne bør give
deres medarbejdere den fornødne tid og de fornødne ressourcer til at erhverve denne viden og kompeten-
ce og til at anvende den i deres betjening af kunder.
(80) Det er tilladt for investeringsselskaber at yde investeringsservice, som udelukkende består i at udføre
kundens ordrer og/eller at modtage og formidle disse ordrer, uden at skulle indhente oplysninger om kun-
dens viden og erfaring for at vurdere, om den tjenesteydelse eller det finansielle instrument, der er tale
om, egner sig for vedkommende. Da disse tjenesteydelser indebærer en indskrænkning af kundebeskyttel-
sen bør betingelserne for deres levering forbedres. Navnlig bør det være udelukket at kunne levere disse
tjenesteydelser sammen med den accessoriske tjenesteydelse, der består i kredit- eller långivning til inve-
storer, således at disse kan udføre en transaktion, hvori investeringsselskabet deltager, da dette øger trans-
aktionens kompleksitet og gør det vanskeligere at forstå de involverede risici. Desuden bør kriterierne for
udvælgelse af de finansielle instrumenter, som disse tjenesteydelser vedrører, defineres bedre for at ude-
lukke visse finansielle instrumenter, herunder dem, der omfatter et derivat eller en struktur, som gør det
vanskeligt for kunden at forstå den involverede risiko, aktier i institutter, som ikke er institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (UCITS), (institutter for kollektiv investering, som ikke er UCITS), og
strukturerede investeringsinstitutter som omhandlet i artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens for-
ordning (EU) nr. 583/201029). Behandlingen af visse UCITS som komplekse produkter bør ikke berøre
fremtidig EU-ret til fastlæggelse af omfanget af og de gældende regler for sådanne produkter.
(81) Krydssalg er en almindelig strategi for udbydere af finansielle detailtjenesteydelser i hele Unionen.
Denne salgsform kan indebære fordele for detailkunder, men der kan også være tale om fremgangsmåder,
som ikke tager tilstrækkeligt højde for kundernes interesser. For eksempel kan nogle former for kryds-
salg, navnlig koblingspraksis, hvor to eller flere finansielle tjenesteydelser sælges samlet i en pakke og
mindst én af disse tjenesteydelser ikke foreligger separat, fordreje konkurrencen og indvirke negativt på
kundemobiliteten og kundernes evne til at foretage informerede valg. Et eksempel på koblingspraksis kan
være, at der skal åbnes en løbende konto, når en detailkunde ydes en investeringsservice. Bundtning, hvor
to eller flere finansielle tjenesteydelser sælges samlet i en pakke, men også kan købes hver for sig, kan
ganske vist også virke konkurrencefordrejende og indvirke negativt på kundemobiliteten og kundernes
evne til at foretage informerede valg, men denne praksis giver i det mindste kunden en valgmulighed og
er derfor muligvis mindre til hinder for investeringsselskabers efterlevelse af deres forpligtelser i henhold
til dette direktiv. Disse fremgangsmåder bør gøres til genstand for en omhyggelig vurdering med henblik
på at fremme konkurrencen og forbrugernes valgmuligheder.
(82) Når investeringsselskabet yder investeringsrådgivning, bør det i en skriftlig erklæring om hensigts-
mæssighed angive, hvordan rådgivningen stemmer overens med detailkundens præferencer, behov og an-
dre karakteristika. Erklæringen bør gives på et varigt medium, herunder i en elektronisk form. Ansvaret
for at foretage egnethedsvurderingen og levere en nøjagtig egnethedsrapport til kunden ligger hos investe-
ringsselskabet, og der bør tilvejebringes passende garantier for at sikre, at kunden ikke lider et tab på
grund af en rapport, der præsenterer den personlige anbefaling på en unøjagtigt eller uretfærdig måde,
herunder hvorfor anbefalingen er passende for kunden og ulemperne ved den anbefalede fremgangsmåde.
(83) Når et investeringsselskab fastlægger, hvad det vil sige at levere oplysninger i god tid før det tids-
punkt, der er specificeret i dette direktiv, bør det under hensyn til situationens hastende karakter tage kun-
dens behov for tilstrækkelig tid til at læse og forstå dem, inden der træffes en investeringsafgørelse, i be-
tragtning. En kunde har sandsynligvis brug for mere tid til at vurdere oplysninger om et komplekst eller
ukendt produkt eller tjenesteydelse eller et produkt eller en tjenesteydelse, som en kunde ikke har nogen
312
erfaring med, end en kunde, der overvejer et enklere eller mere velkendt produkt eller tjenesteydelse, eller
når kunden har relevant forudgående erfaring.
(84) Intet i dette direktiv bør forpligte investeringsselskaber til at give alle krævede oplysninger om inve-
steringsselskabet, finansielle instrumenter, omkostninger og tilknyttede gebyrer eller om beskyttelse af
kunders finansielle instrumenter eller kunders midler straks og samtidigt, hvis de overholder den generel-
le forpligtelse til at give relevante oplysninger i god tid før det tidspunkt, der er specificeret i dette direk-
tiv. Hvis oplysningerne gives til kunden i god tid inden leveringen af tjenesteydelsen, forpligter intet i
dette direktiv selskabet til at give dem enten særskilt eller ved at indarbejde oplysningerne i en kundeafta-
le.
(85) En tjenesteydelse bør betragtes som leveret på initiativ af en kunde, medmindre kunden anmoder om
den som svar på en personlig henvendelse fra selskabet eller på dets vegne til den pågældende kunde og
denne henvendelse indeholder en opfordring eller søger at påvirke kunden for så vidt angår et bestemt
finansielt instrument eller en bestemt transaktion. En tjenesteydelse kan betragtes som leveret på kundens
initiativ, selv om kunden anmoder om den på grundlag af en henvendelse, der søger at fremme eller inde-
holder et tilbud om finansielle instrumenter på en måde, som i kraft af sin karakter er generel og henvendt
til offentligheden eller en større gruppe eller kategori af kunder eller potentielle kunder.
(86) Et af formålene med direktivet er at beskytte investorerne. Foranstaltningerne til beskyttelse af inve-
storerne bør tilpasses de forskellige investorkategorier (detailinvestorer, professionelle investorer og mod-
parter). Men for at styrke regelsættet for levering af tjenesteydelser, uafhængigt af hvilke kategorier af
kunder der er tale om, bør det præciseres, at principperne om at handle ærligt, redeligt og professionelt og
forpligtelsen til at være reel, klar og ikkevildledende gælder i forholdet til alle kunder.
(87) Kunder tilbydes ofte investeringer, der omfatter forsikringsaftaler, som et muligt alternativ til eller
erstatning for finansielle instrumenter, der er underlagt dette direktiv. For at give detailkunder konsekvent
beskyttelse og sikre lige vilkår for tilsvarende produkter er det vigtigt, at forsikringsbaserede investering-
sprodukter underlægges passende krav. Dette direktivs krav vedrørende investorbeskyttelse bør derfor
finde tilsvarende anvendelse på investeringer, som indgår i forsikringsaftaler, men det vil på grund af de-
res forskellige markedsstrukturer og produktkarakteristika være mere passende at fastlægge detaljerede
krav i den igangværende revision af direktiv 2002/92/EF end i dette direktiv. Fremtidig EU-ret, der regu-
lerer forsikringsformidleres og forsikringsselskabers aktiviteter, bør således på behørig vis sikre en konse-
kvent lovgivningsmæssig tilgang for så vidt angår distributionen af forskellige finansielle produkter, der
opfylder de samme investorbehov og giver anledning til mere eller mindre de samme spørgsmål vedrø-
rende investorbeskyttelse. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1094/201030) og ESMA bør arbejde sammen om at sikre så stor konsekvens som
muligt i standarderne for forretningsskik for disse investeringsprodukter. Disse nye krav til forsikringsba-
serede investeringsprodukter bør fastlægges i direktiv 2002/92/EF.
(88) For at harmonisere reglerne vedrørende interessekonflikter, de generelle principper og information til
kunder og for at give medlemsstaterne mulighed for at begrænse vederlagene til forsikringsformidlere,
bør direktiv 2002/92/EF ændres i overensstemmelse hermed.
(89) Forsikringsbaserede investeringsprodukter, som ikke tilbyder investeringsmuligheder og investe-
ringsindskud, som kun er eksponeret for rentesatser, bør udelukkes fra forordningens anvendelsesområde.
Individuelle pensionsprodukter og arbejdsmarkedspensionsprodukter, der har til hovedformål at sikre in-
vestorer en pensionsindkomst, bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde i betragtning af deres
karakteristika og målsætninger.
313
(90) Uanset princippet om hjemlandstilladelse og hjemlandstilsyn og hjemlandets håndhævelse af forplig-
telser i forbindelse med drift af filialer vil det være hensigtsmæssigt, at den kompetente myndighed i
værtslandet får ansvaret for at håndhæve visse forpligtelser fastlagt i dette direktiv, når forretninger gen-
nemføres gennem en filial på det område, hvor filialen er beliggende, idet denne myndighed er tættest på
filialen og bedre i stand til at afdække og gribe ind over for tilsidesættelse af reglerne for filialens drift.
(91) Det er nødvendigt at pålægge investeringsselskaber en effektiv »best execution«-forpligtelse for at
sikre, at investeringsselskaberne udfører kundeordrer på de for kunden gunstigste vilkår. Denne forplig-
telse bør gælde, når et selskab har kontraktlige eller agentmæssige forpligtelser over for kunden.
(92) I betragtning af at der nu er adgang til et større udvalg af handelssteder i Unionen, bør rammerne for
»best execution« udvides for detailinvestorer. Teknologiske fremskridt i forhold til at føre tilsyn med
»best execution« bør overvejes i forbindelse med anvendelsen af rammerne for »best execution« i over-
ensstemmelse med artikel 27, stk. 1, andet og tredje afsnit.
(93) For at afgøre, hvad der udgør »best execution« i forbindelse med udførelsen af ordrer for detailkun-
der, bør omkostningerne til udførelsen omfatte investeringsselskabets egne provisioner og gebyrer, som
pålægges kunden, når der er anført mere end ét handelssystem i selskabets udførelsespolitik, der er i stand
til at udføre en særlig ordre. I sådanne tilfælde bør der tages hensyn til selskabets egne provisioner og
omkostninger til udførelsen af ordren gennem hvert af de godkendte handelssystemer for derved at vurde-
re og sammenligne de resultater for kunden, der opnås ved at udføre ordren gennem hvert af disse han-
delssystemer. Det er imidlertid ikke hensigten at kræve, at et selskab skal sammenligne de resultater, dets
kunde ville have opnået på grundlag af dets egen udførelsespolitik og dets egne provisioner og gebyrer,
med de resultater, samme kunde kunne have opnået via et andet investeringsselskab på grundlag af en
anden udførelsespolitik eller en anden provisions- og gebyrstruktur. Det er heller ikke hensigten at kræve,
at selskabet sammenligner forskellene i dets egne provisioner, som skyldes forskelle i arten af de tjene-
ster, som selskabet leverer til kunderne.
(94) De bestemmelser i dette direktiv, hvori det fastsættes, at omkostningerne til udførelsen bør omfatte
investeringsselskabets egne provisioner eller gebyrer, som pålægges kunden for ydelse af en investerings-
service, bør ikke anvendes til at afgøre, hvilket handelssystem der bør medtages i selskabets udførelsespo-
litik i medfør af artikel 27, stk. 5, i dette direktiv.
(95) Det bør anses for urimelig diskriminering mellem handelssystemer, hvis et investeringsselskab struk-
turerer sin provision eller opkræver den på en sådan måde, at det opkræver forskellige provisioner eller
spreads af kunderne for ordreudførelse gennem forskellige handelssystemer, og forskellen ikke afspejler
de faktiske forskelle i selskabets omkostninger ved at udføre ordrer gennem disse handelssystemer.
(96) For at skærpe de betingelser, der gælder for investeringsselskabers forpligtelse til at udføre ordrer på
de for kunderne gunstigste vilkår i overensstemmelse med dette direktiv, bør det for finansielle instru-
menter, der er omfattet af handelsforpligtelsen i artikel 23 og 28 i forordning (EU) nr. 600/2014 kræves,
at hver markedsplads og systematisk internalisator og for andre finansielle instrumenter at hvert handels-
sted offentliggør oplysninger om kvaliteten af udførelsen af transaktioner på de enkelte handelssteder.
(97) De oplysninger, investeringsselskaberne stiller til rådighed for deres kunder vedrørende deres udfø-
relsespolitik, er ofte af generel og standardiseret karakter og giver ikke kunderne mulighed for at forstå,
hvordan en ordre udføres, eller for at efterprøve, om selskaberne efterlever deres forpligtelse til at udføre
ordrer på de for kunderne gunstigste vilkår. For at styrke investorbeskyttelsen bør principperne vedrøren-
de de oplysninger, investeringsselskaber giver deres kunder om udførelsespolitikken, præciseres, og sel-
skaberne bør pålægges en gang om året og for hver kategori af finansielle instrumenter at offentliggøre de
fem vigtigste handelssteder, hvor de har udført kundeordrer i det forudgående år, og tage hensyn til disse
314
oplysninger og til de oplysninger, som handelsstederne offentliggør om udførelseskvaliteten, i deres stra-
tegier vedrørende »best execution«.
(98) Når forretningsforholdet etableres med kunden, kan investeringsselskabet bede kunden eller den po-
tentielle kunde om samtidig at erklære sig indforstået med ordreudførelsespolitikken og muligheden af at
vedkommendes ordrer udføres uden for en markedsplads.
(99) Personer, som yder investeringsservice på flere end et investeringsselskabs vegne, bør betragtes ikke
som tilknyttede agenter, men som investeringsselskaber, hvis de falder ind under definitionen i dette di-
rektiv, med undtagelse af visse personer der kan være undtaget.
(100) Dette direktiv bør ikke anfægte tilknyttede agenters ret til at udøve aktiviteter, der er omfattet af
andre direktiver, og beslægtede aktiviteter, der involverer andre finansielle tjenesteydelser eller produkter
end dem, der er omfattet af dette direktiv, heller ikke selv om aktiviteterne udøves for dele af samme fi-
nansielle koncern.
(101) Direktivet bør ikke omfatte betingelserne for at udøve virksomhed uden for investeringsselskabets
område (dørsalg).
(102) Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør ikke registrere en tilknyttet agent eller bør trække
registreringen tilbage, hvis de aktiviteter, der rent faktisk udøves, klart viser, at den tilknyttede agent har
valgt en bestemt medlemsstats retssystem med henblik på at unddrage sig strengere normer, som gælder i
en anden medlemsstat på det område, hvor denne agter at udøve eller udøver størstedelen af sine aktivite-
ter.
(103) Ved anvendelsen af dette direktiv bør godkendte modparter anses for at handle som kunder.
(104) Den finansielle krise har vist, at ikke-detailkunders evne til at vurdere risiciene i forbindelse med
deres investeringer, er begrænset. Det bør slås fast, at reglerne om god forretningsskik skal håndhæves for
så vidt angår de investorer, der har størst behov for beskyttelse, men de krav, der gælder for forskellige
kategorier af kunder, bør også afstemmes bedre. I den forbindelse bør en række oplysnings- og indberet-
ningskrav udvides til også at omfatte forholdet til godkendte modparter. Der bør navnlig gælde relevante
krav med hensyn til beskyttelse af kunders finansielle instrumenter og midler samt oplysning og indberet-
ning vedrørende mere komplekse finansielle instrumenter og transaktioner. For bedre at kunne klassifice-
re kommuner og andre lokale offentlige myndigheder bør disse være klart udelukket fra listen over god-
kendte modparter og kunder, der anses for at være professionelle kunder, samtidig med at disse kunder
fortsat skal have mulighed for at anmode om at blive behandlet som professionelle kunder.
(105) Forpligtelsen til at offentliggøre limiterede kundeordrer i forbindelse med transaktioner med god-
kendte modparter bør kun finde anvendelse, hvis modparten udtrykkeligt sender en limiteret ordre til et
investeringsselskab med henblik på udførelse af ordren.
(106) Medlemsstaterne bør sikre retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 95/46/EF31) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF32), der re-
gulerer behandlingen af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv. ESMA᾽s
håndtering af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv er underlagt Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200133).
(107) Alle investeringsselskaber bør have samme mulighed for at blive medlem af eller have adgang til
regulerede markeder i hele Unionen. Uanset hvordan transaktionerne finder sted i medlemsstaterne, skal
de tekniske og juridiske begrænsninger i adgangen til regulerede markeder afskaffes.
315
(108) For lettere at gøre afviklingen af grænseoverskridende transaktioner endelige bør investeringssel-
skaber have adgang til clearing- og afviklingssystemerne i hele Unionen, uanset om transaktionerne er
gennemført over regulerede markeder i den pågældende medlemsstat. Der bør stilles krav om, at investe-
ringsselskaber, som ønsker at deltage direkte i andre medlemsstaters afviklingssystemer, bør opfylde de
relevante driftsmæssige og kommercielle krav til medlemskab og overholde forsigtighedsforanstaltninger
for at bevare gnidningsfri og velfungerende finansielle markeder.
(109) Tredjelandsselskabers levering af tjenesteydelser i Unionen er underlagt nationale ordninger og
krav. Selskaber, der er meddelt tilladelse efter disse ordninger, er ikke omfattet af den frie udveksling af
tjenesteydelser og heller ikke af etableringsretten i andre medlemsstater end den, hvor de er etableret. Fin-
der en medlemsstat, at tredjelandsselskabet ved at oprette en filial kan opnå et passende beskyttelsesni-
veau for sine detailkunder, herunder detailkunder, der har ønsket at blive behandlet som professionelle
kunder, er det således hensigtsmæssigt at indføre et fælles regelsæt på EU-plan med minimumsregler for
så vidt angår de krav, der gælder for sådanne filialer, og under hensyntagen til princippet om, at tredje-
landsselskaber ikke bør modtage en gunstigere behandling end den, der gives EU-selskaber.
(110) Medlemsstaterne bør i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv tage be-
hørigt hensyn til anbefalingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) vedrørende jurisdiktioner, der
har strategiske mangler for så vidt angår hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terroris-
me, og hvor der gælder modforanstaltninger, og jurisdiktioner med strategiske mangler for så vidt angår
hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, der ikke har gjort tilstrækkelige frem-
skridt med hensyn til at løse disse mangler, eller der ikke har forpligtet sig til en handlingsplan udarbejdet
i samarbejde med FATF til at afhjælpe manglerne.
(111) Dette direktivs bestemmelse om regulering af tredjelandsselskabers levering af investeringsservice
eller -aktiviteter i Unionen bør ikke anfægte muligheden for, at personer, der er etableret i Unionen, kan
modtage investeringsservice fra et tredjelandsselskab udelukkende på eget initiativ. Når et tredjelandssel-
skab leverer tjenesteydelser på udelukkende eget initiativ af en person, der er etableret i Unionen, bør dis-
se tjenesteydelser ikke anses for at være leveret på Unionens område. Når et tredjelandsselskab opsøger
kunder eller potentielle kunder i Unionen eller markedsfører investeringsservice eller -aktiviteter sammen
med accessoriske tjenesteydelser i Unionen, bør det ikke anses for at være en tjenesteydelse, som leveres
udelukkende på kundens eget initiativ.
(112) Tilladelsen til at drive et reguleret marked bør omfatte alle aktiviteter, som har direkte forbindelse
med offentliggørelse, behandling, udførelse, bekræftelse og indberetning af ordrer fra det tidspunkt, hvor
ordrerne modtages af det regulerede marked, til det tidspunkt, hvor de formidles med henblik på endelig
afvikling, og alle aktiviteter med relation til finansielle instrumenters optagelse til handel. Tilladelsen bør
tillige omfatte transaktioner, som gennem prisstillere, der er udpeget af det regulerede marked, gennemfø-
res i henhold til det regulerede markeds systemer og i overensstemmelse med dette systems regler. Ikke
alle transaktioner, der indgås af medlemmer eller deltagere på det regulerede marked, i en MHF eller en
OHF, anses for at være indgået inden for det regulerede markeds, MHF᾽ens eller OHF᾽ens systemer.
Transaktioner, som medlemmer eller deltagere indgår på bilateral basis, og som ikke opfylder alle de for-
pligtelser, der gælder for et reguleret marked, en MHF eller en OHF i henhold til dette direktiv, bør anses
som transaktioner, der indgås uden for et reguleret marked, en MHF eller en OHF, ved anvendelsen af
definitionen på en systematisk internalisator (systematic internaliser). I sådanne tilfælde bør investerings-
selskaber forpligtes til at offentliggøre bindende prisstillelser, hvis betingelserne i dette direktiv og i for-
ordning (EU) nr. 600/2014 er opfyldt.
(113) Investeringsselskaber, der benytter sig af algoritmisk handel som led i en prisstillelsesstrategi, bør i
betragtning af betydningen af frembringelse af likviditet for de finansielle markeders effektive og ordnede
316
funktion indgå skriftlige aftaler med markedspladser, der præciserer deres forpligtelser med hensyn til at
tilføre markedet likviditet.
(114) Intet i dette direktiv bør kræve, at de kompetente myndigheder godkender eller behandler indholdet
af den skriftlige aftale mellem det regulerede marked og investeringsselskabet, der er påkrævet på grund
af deltagelsen i prisstillelsesordningen. Det forhindrer dem dog heller ikke i at gøre det, for så vidt som en
sådan godkendelse eller behandling alene bygger på de regulerede markeders overholdelse af deres for-
pligtelser i henhold til artikel 48.
(115) Leveringen af tjenesteydelser vedrørende centrale markedsdata, som er afgørende for, at brugerne i
givet fald kan danne sig et overblik over handelsaktiviteten på EU-finansmarkederne, og for, at de kom-
petente myndigheder kan modtage præcise og fuldstændige oplysninger om relevante transaktioner, bør
være underlagt krav om tilladelse og regulering for at sikre den nødvendige kvalitet.
(116) Indførelsen af godkendte offentliggørelsesordninger (APA-ordninger) forventes at forbedre kvalite-
ten af de handelsgennemsigtighedsoplysninger, som offentliggøres i OTC-regi, og bidrage betydeligt til at
sikre, at disse data offentliggøres på en måde, der letter konsolideringen med data offentliggjort af mar-
kedspladser.
(117) Da der nu er indført en markedsstruktur, som giver mulighed for konkurrence mellem forskellige
markedspladser, er det vigtigt, at der snarest muligt indføres et effektivt og omfattende system for konso-
lideret løbende handelsinformation (consolidated tape). Indførelsen af en kommerciel løsning vedrørende
konsolideret løbende handelsinformation for aktier og aktielignende finansielle instrumenter forventes at
bidrage til et mere integreret europæisk marked og gøre det nemmere for markedsdeltagerne at få adgang
til en konsolideret oversigt over de handelsgennemsigtighedsoplysninger, der er til rådighed. Den påtænk-
te løsning er baseret på, at der meddeles tilladelse til leverandører, som arbejder efter forud fastsatte og
tilsynsunderlagte parametre, der konkurrerer med hinanden, så der kan leveres teknisk meget avancerede,
innovative løsninger, som i størst muligt omfang kommer markedet til gode og sikrer, at der leveres kon-
sistente og nøjagtige markedsdata. Ved at kræve, at alle leverandører af konsolideret løbende handelsin-
formation skal konsolidere alle APA-oplysninger, sikres det, at konkurrencen kommer til at dreje sig om
kvaliteten af den service, kunderne modtager, frem for om bredden af de omfattede oplysninger. Ikke de-
sto mindre bør der allerede nu træffes foranstaltninger med henblik på at etablere konsolideret løbende
handelsinformation ved offentligt udbud, hvis den planlagte mekanisme ikke fører til rettidig levering af
et effektivt og omfattende system for konsolideret løbende handelsinformation for aktier og aktielignende
finansielle instrumenter.
(118) Da det anses for sværere at udarbejde konsolideret løbende handelsinformation for andre finansielle
instrumenter end aktieinstrumenter, end for finansielle instrumenter, som er aktieinstrumenter, bør udby-
dere have mulighed for at opnå erfaring med sidstnævnte, inden de udarbejder den. For at lette den kor-
rekte udarbejdelse af konsolideret løbende handelsinformation for andre finansielle instrumenter end ak-
tieinstrumenter, bør der derfor fastsættes en længere frist for anvendelsen af de nationale foranstaltninger
til gennemførelse af den pågældende bestemmelse. Ikke desto mindre bør der allerede nu træffes foran-
staltninger med henblik på at etablere konsolideret løbende handelsinformation ved offentligt udbud, hvis
den planlagte mekanisme ikke fører til rettidig levering af et effektivt og omfattende system for konsoli-
deret løbende handelsinformation for andre finansielle instrumenter end aktieinstrumenter.
(119) Ved fastsættelsen, for så vidt angår andre finansielle instrumenter end aktieinstrumenter, af mar-
kedspladser og APA-ordninger, som det er nødvendigt at medtage i efterhandelsoplysningerne, der skal
spredes af udbydere af konsolideret løbende handelsinformation, bør EMSA sikre, at målet med oprettel-
317
sen af et integreret EU- marked for disse finansielle instrumenter nås, og sikre ikkediskriminatorisk be-
handling af APA-ordninger og markedspladser.
(120) Der bør i EU-ret vedrørende kapitalgrundlagskrav fastsættes minimumskapitalkrav, som regulerede
markeder skal opfylde for at få tilladelse, og der bør i den forbindelse tages hensyn til den særlige form
for risici forbundet med sådanne markeder.
(121) Et reguleret markeds operatører bør også kunne drive en MHF eller en OHF i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i dette direktiv.
(122) Dette direktivs bestemmelser om finansielle instrumenters optagelse til handel i henhold til de af det
regulerede marked håndhævede regler bør ikke berøre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/34/EF af34) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF35). Et reguleret marked
bør ikke forhindres i at stille strengere krav til udstederne af finansielle instrumenter, som det regulerede
marked påtænker at optage til handel, end dem, der stilles i medfør af dette direktiv.
(123) Medlemsstaterne bør kunne udpege forskellige kompetente myndigheder til at håndhæve direktivets
vidtrækkende forpligtelser. Disse myndigheder bør være offentlige myndigheder, hvilket sikrer myndig-
hedernes uafhængighed af økonomiske aktører og forhindrer interessekonflikter. I overensstemmelse med
national lovgivning bør medlemsstaterne sikre passende finansiering af den kompetente myndighed. Ud-
pegningen af offentlige myndigheder bør ikke udelukke uddelegering under den kompetente myndigheds
ansvar.
(124) For at sikre, at kommunikationen mellem de kompetente myndigheder om suspensioner, fjernelser,
afbrydelser, ureglementerede handelsvilkår og omstændigheder, som kan være tegn på markedsmisbrug,
sker på en effektiv og rettidig måde, er der behov for en effektiv kommunikations- og koordinationspro-
ces mellem de nationale kompetente myndigheder, hvilket vil ske gennem ordninger udarbejdet af ES-
MA.
(125) På G20-topmødet i Pittsburgh den 25. september 2009 blev man enige om at forbedre finans- og
råvaremarkedernes regulering, virkemåde og gennemsigtighed med henblik på at imødegå råvareprisernes
overdrevne volatilitet. I Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 om en bedre fungerende fødeva-
reforsyningskæde i Europa og Kommissionens meddelelse af 2. februar 2011 om imødegåelse af udfor-
dringerne på råvaremarkederne og med hensyn til råstoffer beskrives en række foranstaltninger, der bør
træffes som led i revisionen af direktiv 2004/39/EF. I september 2011 offentliggjorde Den Internationale
Børstilsynsorganisation en række principper for regulering af og tilsyn med råvarederivatmarkeder. Disse
principper blev tiltrådt på G20-topmødet i Cannes den 4. november 2011, hvor man opfordrede til at ud-
styre markedsregulatorer med formelle beføjelser inden for positionsforvaltning, herunder beføjelser til at
opstille forudgående positionslofter i relevant omfang.
(126) De beføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder, bør suppleres af udtrykkelige beføjelser til
at indhente oplysninger hos en hvilken som helst person vedrørende størrelsen af og formålet med en po-
sition i derivataftaler, der vedrører råvarer, og til at anmode den pågældende om at tage skridt til at redu-
cere størrelsen af positionen i derivataftalerne.
(127) Der er behov for en harmoniseret ordning for positionslofter for at sikre større koordinering og ens-
artethed i anvendelsen af G20-aftalen, navnlig for kontrakter, der handles i hele Unionen. De kompetente
myndigheder bør derfor tillægges udtrykkelige beføjelser til på grundlag af en af ESMA fastlagt metode
at fastsætte lofter for de positioner, som en person til enhver tid kan besidde, på samlet koncernniveau, i
en derivataftale vedrørende en råvare med henblik på at forebygge markedsmisbrug, herunder ved at sætte
sig på markedet (»cornering the market«), og støtte korrekte prisdannelses- og afviklingsbetingelser, her-
318
under forebyggelse af markedsforvridende positioner. Sådanne lofter bør fremme integriteten af markedet
for derivatet og den underliggende råvare med forbehold af prisfastsættelsen på markedet for den under-
liggende råvare og bør ikke gælde for positioner, der objektivt set begrænser de risici, som er direkte
knyttet til forretningsmæssige aktiviteter vedrørende råvaren. Der bør ligeledes foretages en præcisering
af sondringen mellem spotkontrakter for råvarer og råvarederivataftaler. For at opnå den harmoniserede
ordning er det ligeledes hensigtsmæssigt, at ESMA overvåger gennemførelsen af positionslofterne, og at
de kompetente myndigheder iværksætter samarbejdsordninger, herunder indbyrdes udveksling af relevan-
te data, og gør det muligt at overvåge og håndhæve disse lofter.
(128) Alle markedspladser, der tilbyder handel med råvarederivater, bør indføre passende positionsfor-
valtningskontrol, der omfatter de nødvendige beføjelser til som minimum at overvåge og få adgang til
oplysninger om råvarederivatpositioner, kræve, at sådanne positioner reduceres eller bringes til ophør, og
stille krav om, at der bringes likviditet tilbage til markedet for at afbøde virkningerne af en stor og domi-
nerende position. ESMA bør offentliggøre og ajourføre en liste i resuméform over samtlige gældende po-
sitionslofter og al gældende positionsforvaltningskontrol. Disse begrænsninger og ordninger bør anvendes
på en ensartet måde og tage hensyn til det pågældende markeds særlige karakteristika. Hvordan de gæl-
der, bør, ligesom de relevante kvantitative tærskler, der udgør begrænsningerne, eller som kan udløse an-
dre forpligtelser, være klart defineret.
(129) Markedspladser bør offentliggøre en samlet ugentlig oversigt over de positioner, der besiddes af de
forskellige kategorier af personer for de forskellige råvarederivater, emissionskvoter og derivater deraf,
som handles på deres platforme. En fuldstændig, detaljeret oversigt over de positioner, som besiddes af
alle personer, bør stilles til rådighed for den kompetente myndighed mindst én gang dagligt. En rapporte-
ringsordning i henhold til dette direktiv bør i relevant omfang tage hensyn til de rapporteringskrav, som i
forvejen er fastlagt i artikel 8 i forordning (EU) nr. 1227/2011.
(130) Selv om den metode, der anvendes til beregning af positionslofter, ikke bør skabe hindringer for
udviklingen af nye råvarederivater, bør ESMA ved fastsættelsen af beregningsmetoden sikre, at udviklin-
gen af nye råvarederivater ikke kan anvendes til at omgå ordningen for positionslofter.
(131) Der bør fastsættes positionslofter for hver enkelt råvarederivataftale. For at undgå, at ordningen for
positionslofter omgås via den løbende udvikling af de nye råvarederivatkontrakter, bør ESMA sikre, at
beregningsmetoden forebygger enhver omgåelse ved at tage hensyn til det samlede antal åbne positioner i
andre råvarederivater med samme underliggende råvare.
(132) Det er ønskeligt at lette små og mellemstore virksomheders (SMV᾽er) adgang til kapital og at frem-
me den videre udvikling af specialiserede markeder, der tager hensyn til små og mellemstore udstederes
behov. Disse markeder, der som regel drives som MHF᾽er i henhold til dette direktiv, betegnes alminde-
ligvis som SMV-vækstmarkeder eller vækstmarkeder. Oprettelsen inden for MHF-kategorien af en ny un-
derkategori for SMV-vækstmarkeder og disse markeders registrering forventes at øge deres synlighed og
højne deres profil samt at bidrage til udviklingen af fælles reguleringsstandarder i Unionen for disse mar-
keder. Opmærksomheden bør rettes mod, hvordan fremtidig lovgivning yderligere bør fremme anvendel-
sen af dette marked, således at det bliver attraktivt for investorer, og mindske den administrative byrde
samt give SMV᾽er yderligere incitamenter til at komme ind på kapitalmarkeder gennem SMV-vækstmar-
keder.
(133) Kravene til denne nye kategori af markeder skal være tilstrækkeligt fleksible for at kunne tage høj-
de for hele den vifte af succesrige markedsmodeller, der findes i hele Europa. De skal også skabe den
rette balance mellem opretholdelsen af høje investorbeskyttelsesniveauer, som er nødvendige for at frem-
me investorernes tillid til udstederne på disse markeder, og reduktionen af unødvendige administrative
319
byrder for disse udstedere. Det foreslås, at yderligere detaljer vedrørende kravene til SMV-vækstmarke-
der, f.eks. vedrørende kriterierne for optagelse til handel på et sådant marked, beskrives nærmere i delege-
rede retsakter eller tekniske standarder.
(134) Da det er vigtigt ikke at påvirke eksisterende succesrige markeder negativt, bør operatører af mar-
keder rettet mod små og mellemstore udstedere have mulighed for at vælge at fortsætte driften af et sådan
marked efter kravene i dette direktiv uden at søge om registrering som et SMV-vækstmarked. En udste-
der, der er en SMV, bør ikke være forpligtet til søge om at få sine finansielle instrumenter optaget til han-
del på et SMV-vækstmarked.
(135) For at denne nye markedskategori kan komme SMV᾽er til gode, bør mindst 50 % af udstederne,
hvis finansielle instrumenter handles på et SMV-vækstmarked, være SMV᾽er. Denne vurdering bør fore-
tages på årlig basis. Kriteriet om 50 % bør gennemføres på en fleksibel måde. Det forhold, at markedet
midlertidigt ikke opfylder dette kriterium, bør ikke betyde, at markedspladsen omgående skal slettes fra
registret eller nægtes registrering som et SMV-vækstmarked, hvis det har en rimelig udsigt til at opfylde
kriteriet om 50 % fra det efterfølgende år. Hvad angår vurderingen af, hvorvidt en udsteder er en SMV-
virksomhed, bør den foretages på grundlag af markedsværdien i de foregående tre kalenderår. Dette burde
sikre en mere glidende overgang for disse udstedere fra de specialiserede markeder til de store markeder.
(136) Eventuelle fortrolige oplysninger, som kontaktpunktet i en medlemsstat modtager gennem kontakt-
punktet i en anden medlemsstat, bør ikke betragtes som rent nationale oplysninger.
(137) Det er nødvendigt at gøre de kompetente myndigheders beføjelser mere ensartede for at bane vej
for, at bestemmelserne håndhæves med lige stor styrke i hele det integrerede finansielle marked. Et fælles
sæt af mindstebeføjelser kombineret med de nødvendige ressourcer bør sikre tilsynets effektivitet. I dette
direktiv bør der derfor fastsættes et sæt minimumsbeføjelser vedrørende tilsyn og undersøgelse, som med-
lemsstaternes kompetente myndigheder bør tillægges i overensstemmelse med national ret. Disse beføjel-
ser bør, når den nationale ret kræver det, udøves ved begæring til de kompetente retslige myndigheder. De
kompetente myndigheder bør, når de udøver deres beføjelser i henhold til dette direktiv, handle objektivt
og upartisk og fortsat træffe deres beslutninger selvstændigt.
(138) Selv om dette direktiv specificerer et sæt minimumsbeføjelser, som kompetente myndigheder bør
have, skal disse beføjelser udøves inden for et komplet system af national lovgivning, som sikrer respek-
ten for grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred. Medlemsstaterne bør med henblik
på udøvelsen af disse beføjelser, som kan udmønte sig i alvorlige indgreb i retten til respekt for privat- og
familieliv, hjemmet og kommunikation, have passende og effektive beskyttelsesmekanismer mod mis-
brug, for eksempel, hvor det er relevant, hvad angår tilstrækkelig forudgående tilladelse fra en medlems-
stats retslige myndigheder. Medlemsstaterne bør give mulighed for, at kompetente myndigheder kan udø-
ve sådanne indgribende beføjelser i det omfang, det er nødvendigt for en ordentlig undersøgelse af alvor-
lige sager, hvor der ikke findes tilsvarende midler til at reelt at opnå samme resultat.
(139) Ingen foranstaltninger, der træffes af en kompetent myndighed eller ESMA under udøvelsen af de-
res hverv, bør hverken direkte eller indirekte diskriminere mod nogen medlemsstat eller gruppe af med-
lemsstater som et handelssted for levering af investeringsservice og -aktiviteter i en hvilken som helst va-
luta.
(140) I betragtning af den store betydning og markedsandel, en række MHF᾽er har fået, bør det sikres, at
der indføres passende samarbejdsordninger mellem MHF᾽ens kompetente myndighed og den kompetente
myndighed i det land, hvor MHF᾽en leverer tjenesteydelser. For at foregribe en eventuel tilsvarende ud-
vikling bør dette udvides til også at omfatte OHF᾽er.
320
(141) For at sikre, at investeringsselskaber, markedsoperatører, der har tilladelse til at drive en MHF eller
OHF, regulerede markeder, APA᾽er, CTP᾽er eller godkendte indberetningsmekanismer (approved repor-
ting mechanisms — ARM᾽er), de personer, der faktisk varetager den daglige ledelse, samt medlemmerne
af investeringsselskabernes og de regulerede markeders ledelsesorganer overholder bestemmelserne i det-
te direktiv og i forordning (EU) nr. 600/2014, og at de behandles ens i hele Den Europæiske Union, bør
medlemsstaterne indføre sanktioner og foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til over-
trædelsen og er afskrækkende. Administrative sanktioner og foranstaltninger, som medlemsstaterne har
fastlagt, bør opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn
til ved anvendelsen af en sanktion eller foranstaltning, offentliggørelsen af sanktioner og foranstaltninger,
de vigtigste sanktionsbeføjelser og størrelsen af de administrative bøder.
(142) Navnlig bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at pålægge bøder, der er tilstrækkeligt
store til at opveje de fordele, der kan forventes opnået, og være afskrækkende selv for større institutter og
deres ledere.
(143) Det er ligeledes nødvendigt for de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national ret
og charteret at have mulighed for at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler. Adgang til sådan-
ne lokaler er nødvendig, når der er begrundet mistanke om, at der kan findes dokumenter og andre oplys-
ninger med tilknytning til undersøgelsens genstand, og at de kan være af relevans som bevis for overtræ-
delse af dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014. Desuden er adgang til sådanne lokaler nødven-
dig, når den person, over for hvem der er anmodet om oplysninger, undlader at efterkomme anmodnin-
gen, eller når der er rimelig grund til at formode, at en anmodning, såfremt den blev fremsat, ikke ville
blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som kravet om oplysninger vedrører, ville blive
fjernet, forvansket eller tilintetgjort. Hvis der er behov for en forhåndstilladelse fra en retslig myndighed i
den pågældende medlemsstat i henhold til national ret, bør denne beføjelse anvendes til at få adgang til
lokaler først efter, at den pågældende forhåndstilladelse er indhentet fra en domstol.
(144) Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra investeringsselskaber, der gennemfører
og dokumenterer gennemførelsen af transaktioner samt eksisterende registreringer af telefon- og datatra-
fik fra telekommunikationsoperatører udgør yderst vigtigt og undertiden det eneste bevismateriale, der
kan afsløre og bevise markedsmisbrug samt efterprøve, om selskaber efterlever krav om investorbeskyt-
telse og andre krav, der er fastsat i dette direktiv eller i forordning (EU) nr. 600/2014. De kompetente
myndigheder bør derfor kunne kræve at få udleveret eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektro-
nisk kommunikation og datatrafik fra et investeringsselskab eller kreditinstitut. Det er nødvendigt at have
adgang til registreringer af datatrafik og optagelser af telefonsamtaler for at kunne afsløre og sanktionere
markedsmisbrug eller overtrædelser af de krav, der er fastsat i dette direktiv eller i forordning (EU) nr.
600/2014.
For at indføre lige vilkår i Unionen hvad angår adgangen til de registreringer af telefontrafik og eksister-
ende datatrafik, der opbevares af telekommunikationsoperatører, eller de eksisterende registreringer af te-
lefonsamtaler og datatrafik, der opbevares af et investeringsselskab, bør de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med national ret kunne kræve at få udleveret eksisterende registreringer af telefon- og
datatrafik, der opbevares af telekommunikationsoperatører, i den udstrækning dette er tilladt i henhold til
national ret, og de eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik, som opbevares af et investe-
ringsselskab, i tilfælde hvor der er begrundet mistanke om, at registreringerne vedrørende genstanden for
kontrollen eller undersøgelsen kan være relevante for at bevise adfærd, der er forbudt i henhold til forord-
ning (EU) nr. 596/2014 eller overtrædelser af de krav, der er fastsat i dette direktiv eller i forordning (EU)
nr. 600/2014. Adgangen til de registreringer over telefon- og datatrafik, der opbevares af en telekommuni-
kationsoperatør, bør ikke omfatte indholdet af talekommunikation via telefon.
321
(145) Af hensyn til en ensartet anvendelse af sanktioner i hele Unionen bør medlemsstaterne pålægges at
sikre, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger
og fastsættelse af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.
(146) For at sikre, at de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder, har afskrækkende virkning
på den brede offentlighed, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelsen af afgørelser er ligeledes et
vigtigt redskab for de kompetente myndigheder til at informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd
der betragtes som en overtrædelse af dette direktiv, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltager-
ne. Hvis en sådan offentliggørelse medfører uforholdsmæssigt stor skade for de involverede personer,
bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør den kompetente
myndighed offentliggøre sanktionerne og foranstaltningerne anonymt på en måde, som er i overensstem-
melse med national ret, eller udsætte offentliggørelsen.
De kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner, hvis en anonym eller
udsat offentliggørelse anses for at være utilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ik-
ke bringes i fare. De kompetente myndigheder bør ikke være forpligtet til at offentliggøre foranstaltnin-
ger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter og hvis offentliggørelse ikke ville stå mål med
hensigten. Det er hensigtsmæssigt at indføre en mekanisme til at rapportere uoffentliggjorte sanktioner til
ESMA, således at de kompetente myndigheder kan tage dem i betragtning i deres løbende tilsyn. Dette
direktiv stiller ikke krav om, men bør ikke forhindre offentliggørelsen af strafferetlige sanktioner, der på-
lægges for overtrædelser af dette direktiv eller af forordning (EU) nr. 600/2014.
(147) For at kunne afdække potentielle overtrædelser bør de kompetente myndigheder have de nødvendi-
ge undersøgelsesbeføjelser og bør fastlægge effektive og pålidelige mekanismer, der tilskynder til at ind-
berette potentielle eller faktiske overtrædelser, herunder ved at beskytte medarbejdere, der indberetter
overtrædelser, som er begået inden for deres egen virksomhed. Disse mekanismer bør ikke være til hinder
for passende beskyttelse af personer, som er tiltalt. Der bør indføres hensigtsmæssige procedurer for at
sikre tilstrækkelig beskyttelse af en tiltalt, navnlig med hensyn til retten til beskyttelse af dennes persono-
plysninger og procedurer, der sikrer den tiltalte retten til at forsvare sig og blive hørt, inden der træffes en
afgørelse, og til effektivt at påklage en for vedkommende ugunstig afgørelse til en domstol.
(148) Dette direktiv bør foreskrive både sanktioner og foranstaltninger for at kunne omfatte alle skridt,
der indledes efter en overtrædelse, og som skal forhindre yderligere overtrædelser, uanset om de i henhold
til national lovgivning betragtes som sanktioner eller som foranstaltninger.
(149) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes retsforskrifter vedrørende strafferetlige sanktioner.
(150) Selv om intet forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser om administrative og straffe-
retlige sanktioner for samme overtrædelser, bør det ikke kræves, at medlemsstaterne skal fastsætte be-
stemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser af dette direktiv eller forordning (EU) nr.
600/2014, der er underlagt national straffelovgivning. I overensstemmelse med national lovgivning er
medlemsstaterne ikke forpligtet til at pålægge både administrative og strafferetlige sanktioner for den
samme overtrædelse, men de bør have mulighed for at gøre det, hvis deres nationale lovgivning tillader
det. Opretholdelsen af strafferetlige sanktioner i stedet for administrative sanktioner for overtrædelser af
dette direktiv eller af forordning (EU) nr. 600/2014 bør dog ikke begrænse eller på andre måder påvirke
de kompetente myndigheders mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle op-
lysninger med kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af dette
direktiv eller af forordning (EU) nr. 600/2014, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser er henvist
til de kompetente retslige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgelse.
322
(151) Med henblik på kundebeskyttelse og uden at det berører kunders ret til at indbringe deres sag for
domstolene, bør medlemsstaterne sikre, at offentlige eller private organer til bilæggelse af udenretslige
tvister indgår i et samarbejde med henblik på løsningen af grænseoverskridende tvister under hensyntagen
til Kommissionens henstilling 98/257/EF36), og Kommissionens henstilling 2001/310/EF37). Når med-
lemsstaterne indfører klage- og procesordninger til udenretslig bilæggelse af tvister, bør de opfordres til at
gøre brug af eksisterende grænseoverskridende samarbejdsmekanismer, navnlig netværket for klager over
finansielle tjenesteydelser (FIN-Net).
(152) Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger mellem kompetente myndigheder, andre myn-
digheder, organer eller personer bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af persono-
plysninger til tredjelande, jf. direktiv 95/46/EF. Enhver udveksling eller videregivelse af personoplysnin-
ger, som ESMA foretager med tredjelande, bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse
af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.
(153) Det er nødvendigt at skærpe bestemmelserne om udveksling af oplysninger mellem nationale kom-
petente myndigheder og udvide disses pligt til at yde hinanden bistand og til at samarbejde. Som følge af
den øgede grænseoverskridende aktivitet bør de kompetente myndigheder udveksle de for deres hverv
nødvendige oplysninger for at sikre en effektiv håndhævelse af dette direktiv, også i situationer, hvor tilsi-
desættelse eller mistanke om tilsidesættelse af direktivet eventuelt berører myndighederne i to eller flere
medlemsstater. En streng tjenstlig tavshedspligt er nødvendig for at sikre, at udvekslingen af oplysninger
fungerer gnidningsløst, og at særlige rettigheder respekteres.
(154) Hvis driften af en markedsplads, som har etableret ordninger i et værtsland, er blevet af væsentlig
betydning for værdipapirmarkedernes funktion og for beskyttelsen af investorerne i det pågældende
værtsland, bør der fastsættes passende samarbejdsordninger, som udvælges blandt mulige samarbejdsme-
toder mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med behovet
for grænseoverskridende tilsynssamarbejde, navnlig ud fra karakteren og omfanget af indvirkningen på
værdipapirmarkederne og investorbeskyttelsen i værtsmedlemsstaten, såsom ad hoc-baseret eller perio-
disk informationsudveksling, konsultation og bistand.
(155) For at opfylde dette direktivs målsætninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kom-
missionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår enkeltheder vedrørende undtagel-
ser, præciseringen af definitioner, kriterierne for vurdering af et investeringsselskabs påtænkte erhvervel-
ser, de organisatoriske krav til investeringsselskaber, håndteringen af interessekonflikter, forpligtelser
med hensyn til god forretningsskik i forbindelse med ydelsen af investeringsservice, udførelsen af ordrer
på de for kunden gunstigste betingelser, behandlingen af kundeordrer, transaktioner med godkendte mod-
parter, de specifikke forhold, der udløser et krav om oplysninger for investeringsselskaber og markeds-
operatører, der driver en MHF eller en OHF, og operatører af et reguleret marked, de omstændigheder,
der udgør betydelig skade for investorernes interesser og markedets ordentlige funktion med henblik på
suspension eller fjernelse af finansielle instrumenter fra handel i en MHF, en OHF eller et reguleret mar-
ked, SMV-vækstmarkeder, grænseværdierne over hvilke forpligtelserne for positionsrapportering finder
anvendelse og de kriterier, hvorefter en markedsplads funktion i et værtsland kan anses for at være af væ-
sentlig betydning for værdipapirmarkedets funktion og for beskyttelsen af investorer i det pågældende
værtsland. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forbereden-
de arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdel-
sen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante doku-
menter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(156) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende
beskyttelse af investorer, herunder dem, der investerer i strukturerede indlån, og forbrugere i hele Uni-
323
onen. Da ESMA er i besiddelse af højt specialiseret viden vil det være rationelt og hensigtsmæssigt, at
myndigheden får til opgave at udarbejde udkast til regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder til forelæggelse for Kommissionen i de tilfælde, der ikke indebærer politikbeslutninger. For at sik-
re en ensartet investor- og forbrugerbeskyttelse på tværs af sektorer for finansielle tjenesteydelser bør ES-
MA så vidt muligt udføre sine opgaver i tæt samarbejde med den europæiske tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1093/201038), og med EIOPA.
(157) Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA udar-
bejder for så vidt angår undtagelser, som knytter sig til aktiviteter, der betragtes som accessoriske til ho-
vederhvervet, de oplysninger, der skal fremlægges, og visse krav inden for rammerne af proceduren for
meddelelse af og afslag på tilladelse til investeringsselskaber, erhvervelse af en kvalificeret andel, algorit-
misk handel, pligten til at udføre ordrer på de for kunderne gunstigste betingelser, suspension og fjernelse
af et finansielt instrument fra handel på et reguleret marked, på en MHF eller en OHF, den frie udveksling
af investeringsservice og -aktiviteter oprettelse af en filial, systemfleksibilitet, automatisk afbrydelse af
handelen og elektronisk handel, minimumskursændringer (tick sizes), vedrørende synkronisering af for-
retningsure„ finansielle instrumenters optagelse til handel, positionslofter og positionsforvaltningskontrol
inden for råvarederivater, proceduren for meddelelse af og afslag på tilladelse til udbydere af dataindbe-
retningstjenester, organisatoriske krav til APA᾽er, CTP᾽er og ARM᾽er samt samarbejde mellem kompe-
tente myndigheder. Kommissionen bør vedtage disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1093/2010.
(158) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-
der ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder til
forelæggelse for Kommissionen for så vidt angår proceduren for meddelelse af og afslag på tilladelse til
investeringsselskaber, erhvervelsen af en kvalificeret andel, handelsprocessen og afslutning af transaktio-
ner i MHF᾽er og OHF᾽er, suspension af handelen med og fjernelse af finansielle instrumenter fra hande-
len, den frie udveksling af investeringsservice og -aktiviteter, oprettelse af en filial, positionsrapportering
efter kategorier af positionsindehavere, proceduren for meddelelse af og afslag på tilladelse, procedurer
og formularer til fremsendelse af oplysninger vedrørende offentliggørelse af afgørelser, pligten til at sam-
arbejde, samarbejde mellem kompetente myndigheder, informationsudveksling samt høring forud for
meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab.
(159) Kommissionen bør forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af den
måde, hvorpå OHF᾽er fungerer, hvordan ordningen for SMV-vækstmarkeder fungerer, virkningerne af
kravene vedrørende automatiseret handel og højfrekvenshandel, erfaringerne med mekanismen for forbud
mod bestemte produkter eller fremgangsmåder samt virkningerne af foranstaltningerne vedrørende råva-
rederivatmarkeder.
(160) Kommissionen bør senest den 1. januar 2018 udarbejde en rapport, der vurderer den potentielle ind-
virkning på energipriser og energimarkedets funktion som følge af udløbet af den overgangsperiode, der
er fastsat for anvendelsen af clearingforpligtelsen og de marginkrav, som er fastlagt i forordning (EU) nr.
648/2012. Kommissionen bør, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte et lovforslag for at fastsætte eller
ændre den relevante ret, herunder specifik sektorbestemt lovgivning, såsom forordning (EU) nr.
1227/2011.
(161) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU39) giver medlemsstaterne mulighed for at give
forvaltere af alternative investeringsfonde (»FAIF᾽er«) tilladelse til at yde investeringsservice som sup-
324
plement til den kollektive forvaltning af alternative investeringsfonde (AIF᾽er), herunder tjenesteydelser i
form af porteføljepleje af investeringer, investeringsrådgivning, opbevaring og forvaltning i forbindelse
med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering samt modtagelse og videregivelse af ordrer
vedrørende finansielle instrumenter. Eftersom kravene for levering af disse tjenesteydelser harmoniseres
inden for Unionen, bør de FAIF᾽er, der er godkendt af deres kompetente myndigheder i hjemlandet til at
levere disse tjenesteydelser, ikke være underlagt krav om nogen yderligere tilladelse i værtsmedlemsstater
eller nogen anden foranstaltning, der har samme virkning.
(162) I henhold til den nuværende retlige ramme skal de FAIF᾽er, der er godkendt til at yde denne inve-
steringsservice, og som agter at yde den i andre medlemsstater end hjemlandet, overholde yderligere nati-
onale krav, herunder oprettelse af en særskilt juridisk enhed. For at fjerne hindringer i den grænseover-
skridende ydelse af harmoniseret investeringsservice og for at sikre lige konkurrencevilkår mellem de en-
heder, der yder den samme investeringsservice i henhold til samme lovbestemte krav, bør en FAIF, der er
godkendt til at yde denne service, kunne yde den på tværs af grænserne, med forbehold af passende notifi-
kationskrav, i henhold til den tilladelse, der er meddelt af de kompetente myndigheder i hjemlandet.
(163) Direktiv 2011/61/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(164) Målet med dette direktiv, nemlig skabelsen af et integreret finansielt marked, hvor investorer nyder
effektiv beskyttelse, og hvor det samlede markeds effektivitet og integritet er beskyttet, kræver, at der
indføres fælles reguleringsmæssige krav til investeringsselskaber, uanset hvor i Unionen disse har fået til-
ladelse, og til den måde, regulerede markeder og andre handelssystemer fungerer på, således at det forhin-
dres, at uigennemsigtighed eller forstyrrelser på ét marked undergraver hele Unionens finansielle systems
effektivitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dette direktivs
omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmel-
se med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nød-
vendigt for at nå dette mål.
(165) I betragtning af det øgede antal opgaver, som ESMA overdrages i medfør af dette direktiv og for-
ordning (EU) nr. 600/2014, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at der skal stilles til-
strækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed.
(166) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som charteret anerken-
der, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksomhed,
retten til forbrugerbeskyttelse, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt retten til ik-
ke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse, og direktivet skal gennemføres i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
(167) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav en udtalelse den 10. februar 201240).
(168) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommis-
sionen om forklarende dokumenter41) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er beretti-
get, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der for-
klarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesin-
strumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget.
325
(169) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser,
hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at
gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af de tidligere direktiver.
(170) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III,
del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, markedsoperatører, udbydere af dataindbe-
retningstjenester og tredjelandsselskaber, der yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter
gennem oprettelse af en filial i Unionen.
2. I dette direktiv fastsættes der krav vedrørende:
a) meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber og disses drift
b) tredjelandsselskabers ydelse af investeringsservice eller udførelse af investeringsaktiviteter gennem op-
rettelse af en filial
c) meddelelse af tilladelse til regulerede markeder og disses drift
d) meddelelse af tilladelse til udbydere af dataindberetningstjenester og disses drift og
e) tilsyn og håndhævelse ved kompetente myndigheder og disses indbyrdes samarbejde.
3. Følgende bestemmelser finder tillige anvendelse på kreditinstitutter, som har tilladelse i henhold til di-
rektiv 2013/36/EU, når de leverer en eller flere investeringsserviceydelser og/eller udfører investeringsak-
tiviteter:
a) artikel 2, stk. 2, artikel 9, stk. 3, og artikel 14 og 16-20
b) kapitel II i afsnit II, bortset fra artikel 29, stk. 2, andet afsnit
c) kapitel III i afsnit II, bortset fra artikel 34, stk. 2 og 3, og artikel 35, stk. 2-6 og 9
d) artikel 67-75 og artikel 80, 85 og 86.
4. Følgende bestemmelser finder tillige anvendelse på investeringsselskaber og kreditinstitutter, som har
tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, og, når de sælger eller rådgiver kunder i forbindelse med
strukturerede indlån:
a) artikel 9, stk. 3, artikel 14 og artikel 16, stk. 2, 3 og 6
b) artikel 23-26, artikel 28, artikel 29, bortset fra stk. 2, andet afsnit, og artikel 30, og
c) artikel 67-75.
326
5. Artikel 17, stk. 1-6, finder også anvendelse på medlemmer og deltagere på regulerede markeder og
MHF᾽er, der ikke skal have tilladelse i henhold til dette direktiv i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), e), i)
og j).
6. Artikel 57 og 58 finder også anvendelse på personer, der er undtaget i medfør af artikel 2.
7. Alle multilaterale systemer for finansielle instrumenter skal anvendes i overensstemmelse med bestem-
melserne i enten afsnit II for så vidt angår MHF᾽er eller OHF᾽er eller bestemmelserne i afsnit III for så
vidt angår regulerede markeder.
Et investeringsselskab, som på organiseret, hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag handler for egen
regning ved udførelse af kundeordrer uden for et reguleret marked, en MHF eller en OHF, skal handle i
overensstemmelse med afsnit III i forordning (EU) nr. 600/2014.
Uden at dette berører artikel 23 og 28 i forordning (EU) nr. 600/2014, skal al handel med de i første og
andet afsnit omhandlede finansielle instrumenter, der ikke foretages på multilaterale systemer eller syste-
matiske internalisatorer, overholde de relevante bestemmelser i afsnit III i forordning (EU) nr. 600/2014.
Artikel 2
Undtagelser
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) forsikringsselskaber eller selskaber, der foretager genforsikring og retrocession som omhandlet i direk-
tiv 2009/138/EF, når de foretager de i nævnte direktiv omhandlede aktiviteter
b) personer, der udelukkende yder investeringsservice til deres moderselskab, deres datterselskab eller et
af deres moderselskabs andre datterselskaber
c) personer, der yder investeringsservice, hvis denne service ydes lejlighedsvist i forbindelse med er-
hvervsmæssig virksomhed, såfremt denne virksomhed er reguleret ved lov eller fagetisk kodeks for det
pågældende erhverv, som ikke udelukker, at der kan ydes service af denne art
d) personer, som handler for egen regning med finansielle instrumenter, der ikke er råvarederivater eller
emissionskvoter eller derivater heraf, og ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre investe-
ringsaktiviteter med finansielle instrumenter, der ikke er råvarederivater eller emissionskvoter eller deri-
vater heraf, medmindre disse personer:
i) er prisstillere
ii) er medlemmer eller deltagere på et reguleret marked eller i en MHF eller har direkte elektronisk ad-
gang til en markedsplads eller
iii) anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik eller
iv) handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer
Personer, der er undtaget i medfør af litra a), i) eller j), skal ikke opfylde betingelserne i dette litra for at
være undtaget
e) operatører med overholdelsesforpligtelser i medfør af direktiv 2003/87/EF, der ved handel med emissi-
onskvoter ikke udfører kundeordrer, og som ikke yder anden investeringsservice eller udfører andre inve-
327
steringsaktiviteter end handel for egen regning, forudsat at disse personer ikke anvender en algoritmisk
højfrekvenshandelsteknik
f) personer, hvis investeringsservice udelukkende består i forvaltning af ordninger for medarbejderdelta-
gelse
g) personer, der yder investeringsservice, som kun indebærer både forvaltning af medarbejderdeltagelses-
ordninger og investeringsserviceydelser udelukkende til brug for deres moderselskab, datterselskaber eller
et af deres moderselskabs andre datterselskaber
h) medlemmer af ESCB og andre nationale organer med lignende funktioner i Unionen, andre offentlige
organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri, i Unionen, og
internationale finansieringsinstitutter oprettet af to eller flere medlemsstater, som har til formål at mobili-
sere kapital og stille finansiel bistand til rådighed for deres medlemmer, der er ramt eller truet af alvorlige
finansieringsproblemer
i) kollektive investeringsinstitutter og pensionskasser, hvad enten de er koordineret på EU-plan eller ej,
samt depositarer og ledere af sådanne institutter
j) personer:
i) der handler for egen regning, herunder prisstillere, med råvarederivater eller emissionskvoter eller deri-
vater heraf, bortset fra personer, der handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer, eller
ii) der yder investeringsservice, bortset fra handel for egen regning, inden for råvarederivater eller emissi-
onskvoter eller derivater heraf til kunderne eller leverandørerne i deres hovederhverv,
dog under forudsætning af,
— at dette for hvert af ovennævnte tilfælde både individuelt og samlet set er en accessorisk aktivitet i
forhold til deres hovederhverv på koncernniveau, og såfremt dette hovederhverv ikke er ydelse af investe-
ringsservice i henhold til dette direktiv eller bankvirksomhed i henhold til direktiv 2013/36/EU eller at
fungere som prisstiller i forbindelse med råvarederivater,
— at disse personer ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, og
— at disse personer hvert år meddeler den relevante kompetente myndighed, at de gør brug af denne und-
tagelse og på begæring aflægger beretning til den kompetente myndighed om de kriterier, de lægger til
grund for at mene, at deres aktivitet som omhandlet i nr. i), ii) og iii) er accessorisk i forhold til deres
hovederhverv
k) personer, der i forbindelse med andre erhvervsaktiviteter, der ikke er omfattet af dette direktiv, yder
investeringsrådgivning, såfremt sådan rådgivning ikke honoreres særskilt
l) sammenslutninger oprettet af danske og finske pensionskasser alene med det formål at forvalte de delta-
gende pensionskassers midler
m) »agenti di cambio«, hvis virksomhed og funktioner er beskrevet i artikel 201 i det italienske lovdekret
nr. 58 af 24. februar 1998
n) transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, stk. 4, i direktiv 2009/72/EF eller artikel 2, stk.
4, i direktiv 2009/73/EF, når de varetager deres opgaver i henhold til disse direktiver eller i henhold til
forordning (EF) nr. 714/2009 eller i henhold til forordning (EF) nr. 715/2009 eller i henhold til netregler
eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse forordninger, enhver person, der handler som tjenesteyder
328
på deres vegne med henblik på at varetage deres opgaver i henhold til disse retsakter eller i henhold til
netregler eller retningslinjer vedtaget i medfør af disse forordninger, og enhver operatør eller administra-
tor af en energibalancemekanisme, et rørledningsnet eller et system til at holde udbuddet af og efter-
spørgslen efter energi i balance, når de varetager sådanne opgaver.
Denne undtagelse finder kun anvendelse på personer, der foretager de i nærværende litra fastsatte aktivi-
teter, når de udfører investeringsaktiviteter eller yder investeringsservice i forbindelse med råvarederiva-
ter for at udføre disse aktiviteter. Denne undtagelse finder ikke anvendelse for så vidt angår drift af et
sekundært marked, herunder en platform for sekundær handel med finansielle transmissionsrettigheder.
▼M1
o) værdipapircentraler bortset fra som fastsat i artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/201442).
▼B
2. De rettigheder, som dette direktiv medfører, omfatter ikke udførelse af tjenesteydelser som modpart i
transaktioner gennemført af offentlige organer, der beskæftiger sig med offentlig gæld, eller medlemmer
af ESCB under udøvelse af deres opgaver i henhold til TEUF og protokol nr. 4 om statutten for Det Euro-
pæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank eller af lignende funktioner i henhold til
nationale bestemmelser.
3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at klarlægge med
henblik på stk. 1, litra c), hvornår en aktivitet ydes lejlighedsvist.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 1, litra j),
at fastlægge kriterierne for, hvornår en aktivitet kan anses for at være accessorisk i forhold til hoveder-
hvervet på koncernniveau.
I forbindelse med disse kriterier tages mindst følgende i betragtning:
a) nødvendigheden af, at de accessoriske aktiviteter udgør et mindretal af aktiviteter på koncernniveau
b) størrelsen af deres handelsaktiviteter sammenlignet med de samlede handelsaktiviteter på markedet i
den pågældende aktivklasse.
Ved fastsættelsen af, i hvilket omfang accessoriske aktiviteter udgør et mindretal af aktiviteter på koncer-
nniveau, kan ESMA beslutte, at der skal tages hensyn til den kapital, der er investeret i den accessoriske
aktivitet i forhold til den kapital, der er investeret i hovederhvervet. Denne faktor er dog under ingen om-
stændigheder tilstrækkelig til at godtgøre, at den pågældende aktivitet er accessorisk i forhold til koncer-
nens hovederhverv.
De i dette stykke omhandlede aktiviteter betragtes på koncernniveau.
De i andet og tredje afsnit omhandlede elementer omfatter ikke:
a) koncerninterne transaktioner omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012, som tjener likvidi-
tets- eller risikostyringsformål på tværs af koncernen
b) transaktioner i derivater, som kan måles objektivt til at reducere de risici, der er direkte knyttet til den
forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringen
329
c) transaktioner i råvarederivater og emissionskvoter, som foretages for at opfylde forpligtelser til at tilfø-
re en markedsplads likviditet, hvis disse forpligtelser kræves af tilsynsmyndighederne i overensstemmelse
med EU-ret og nationale love og administrative bestemmelser eller af markedspladser.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 3
Fakultative undtagelser
1. Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende dette direktiv på personer, for hvilke de er hjemlandet,
under forudsætning af, at disse personers virksomhed er omfattet af en tilladelse og en regulering på nati-
onalt plan, og at der er tale om personer:
a) som ikke må forvalte kunders midler eller værdipapirer, og som af den årsag ikke på noget tidspunkt
må bringe sig i debet over for deres kunder,
b) som ikke må yde nogen investeringsservice bortset fra modtagelse og formidling af ordrer vedrørende
værdipapirer og andele i kollektive investeringsinstitutter og/eller investeringsrådgivning i forbindelse
med sådanne finansielle instrumenter, og
c) som i forbindelse med ydelsen af den service kun må formidle ordrer til:
i) investeringsselskaber med tilladelse i henhold til dette direktiv
ii) kreditinstitutter med tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU
iii) investeringsselskabers eller kreditinstitutters filialer med tilladelse i tredjelande, som er underlagt og
overholder forsigtighedsregler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge
som reglerne i dette direktiv, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller direktiv 2013/36/EU
iv) kollektive investeringsinstitutter med tilladelse i henhold til en medlemsstats lovgivning til at mar-
kedsføre andele til offentligheden og til sådanne institutters ledelse
v) investeringsselskaber med fast kapital jf. artikel 17, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/30/EU43), hvis værdipapirer noteres eller handles på et reguleret marked i en medlemsstat, eller
d) som udelukkende yder investeringsservice vedrørende råvarer, emissionskvoter og/eller derivater heraf
med det ene formål at afdække deres kunders kommercielle risici, når disse kunder udelukkende er lokale
elektricitetsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv 2009/72/EF eller naturgasvirksomhe-
der som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2009/73/EF, og forudsat at disse kunder i fællesskab besid-
der 100 % af disse personers kapital eller stemmerettigheder, udøver fælles kontrol og er fritaget i hen-
hold til artikel 2, stk. 1, litra j), hvis de selv skulle yde denne investeringsservice, eller
e) som udelukkende yder investeringsservice vedrørende emissionskvoter og/eller derivater heraf med det
ene formål at afdække deres kunders kommercielle risici, når disse kunder udelukkende er driftsledere
som defineret i artikel 3, litra f), i direktiv 2003/87/EF, og forudsat at disse kunder i fællesskab besidder
100 % af disse personers kapital eller stemmerettigheder, udøver fælles kontrol og er fritaget i henhold til
artikel 2, stk. 1, litra j), i nærværende direktiv, hvis de selv skulle yde denne investeringsservice
330
2. I de nationale ordninger pålægges de i stk. 1 omhandlede personer krav, som mindst svarer til følgende
krav i nærværende direktiv:
a) betingelser og procedurer for tilladelse og løbende tilsyn som fastsat i artikel 5, stk. 1, og 3, og artikel
7-10, 21, 22 og 23 og de tilsvarende delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager i overensstemmel-
se med artikel 89
b) forpligtelser med hensyn til god forretningsskik som fastsat i artikel 24, stk. 1, 3, 4, 5, 7 og 10, artikel
25, stk. 2, 5 og 6, og, når den nationale ordning tillader disse personer at udpege tilknyttede agenter, arti-
kel 29, og i de respektive gennemførelsesforanstaltninger
c) organisatoriske krav som fastsat i artikel 16, stk. 3, første, sjette og syvende afsnit, og i artikel 16, stk. 6
og 7, og de tilsvarende delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel
89.
Medlemsstaterne stiller krav om, at personer, der er undtaget af dette direktiv i medfør af nærværende
artikel, skal være dækket af en investorgarantiordning, som er anerkendt i overensstemmelse med direktiv
97/9/EF. Medlemsstaterne kan tillade, at investeringsselskaber ikke er omfattet af en sådan ordning, for-
udsat at de har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, der, under hensyntagen til størrelse, risikoprofil og
juridisk form hvad angår de personer, der er undtaget i medfør af nærværende artikels stk. 1, sikrer deres
kunder tilsvarende beskyttelse.
Uanset nærværende stykkes andet afsnit kan medlemsstater, der allerede inden den 2. juli 2014 har fastsat
sådanne love og bestemmelser, indtil den 3. juli 2019 stille krav om, at de personer, der er undtaget fra
nærværende direktiv i henhold til nærværende artikels stk. 1, i de tilfælde, hvor de yder investeringsser-
vice i form af modtagelse og formidling af ordrer og/eller investeringsrådgivning i forbindelse med ande-
le i kollektive investeringsinstitutter og handler som mellemled med et administrationsselskab som defi-
neret i direktiv 2009/65/EF, hæfter solidarisk med administrationsselskabet for eventuelle skader, som
kunden har lidt i forbindelse med disse ydelser.
3. Personer, der er undtaget fra dette direktiv i medfør af stk. 1, må ikke frit yde investeringsservice eller
udføre investeringsaktiviteter eller oprette filialer, jf. hhv. artikel 34 og 35.
4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og ESMA, når de gør brug af valgmuligheden i denne arti-
kel, og påser, at det fremgår af tilladelser, som meddeles efter stk. 1, at det er sket i overensstemmelse
med denne artikel.
5. Medlemsstaterne tilsender ESMA de nationale retsforskrifter, der svarer til de i stk. 2 i nærværende
direktiv anførte krav.
Artikel 4
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »investeringsselskab«: en juridisk person, hvis sædvanlige erhverv eller virksomhed består i at yde én
eller flere former for investeringsservice til tredjemand og/eller at udøve én eller flere investeringsaktivi-
teter på erhvervsmæssigt grundlag.
Medlemsstaterne kan lade definitionen af investeringsselskab omfatte selskaber, som ikke er juridiske
personer, såfremt:
331
a) deres retlige status sikrer tredjemands interesser en grad af beskyttelse svarende til den, som gives af
juridiske personer, og
b) de er underlagt et ækvivalent tilsyn, som svarer til deres juridiske form.
Leverer en fysisk person tjenesteydelser, der omfatter opbevaring af tredjemands midler eller værdipapi-
rer, kan denne person dog kun betragtes som et investeringsselskab i forbindelse med nærværende direk-
tiv og forordning (EU) nr. 600/2014, hvis denne person opfylder følgende betingelser, jf. dog de øvrige
krav i nærværende direktiv, i forordning (EU) nr. 600/2014 og i direktiv 2013/36/EU:
a) tredjemands ejendomsret til værdipapirer og midler skal være sikret, navnlig i tilfælde af selskabets
eller dets ejeres insolvens eller i tilfælde af udlæg, modregning eller andre retlige midler, som bringes i
anvendelse af selskabets eller dets ejeres kreditorer
b) selskabet skal være omfattet af bestemmelser om tilsyn med selskabets, herunder ejernes, solvens
c) selskabets årsregnskaber skal revideres af en eller flere personer, der i henhold til national lovgivning
er autoriseret til at revidere regnskaber
d) har selskabet kun én ejer, skal denne person træffe foranstaltninger til beskyttelse af investorerne i til-
fælde af ophør af selskabets virksomhed som følge af ejerens død eller uarbejdsdygtighed eller andre lig-
nende forhold
2) »investeringsservice og -aktiviteter«: de i bilag I, afsnit A, anførte tjenesteydelser og aktiviteter i til-
knytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede instrumenter.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89, hvorved det fastsættes:
a) hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 6, der har karakteristika som engrosenergiprodukter,
som skal afvikles fysisk, og C6-energiderivataftaler
b) hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 7, der har karakteristika som andre afledte finansielle
instrumenter
c) hvilke derivataftaler, jf. bilag I, afsnit C, punkt 10, der har karakteristika som andre afledte finansielle
instrumenter, under hensyntagen til bl.a., om de handles på et reguleret marked, en MHF eller en OHF
3) »accessoriske tjenesteydelser«: de i bilag I, afsnit B, anførte tjenesteydelser
4) »investeringsrådgivning«: personlige anbefalinger til en kunde, enten på anmodning eller på investe-
ringsselskabets eget initiativ, af en eller flere transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter
5) »udførelse af ordrer for kunders regning«: indgåelse af aftaler om køb eller salg på kunders vegne af et
eller flere finansielle instrumenter, omfattende indgåelse af aftaler om salg på udstedelsestidspunktet af
finansielle instrumenter, der udstedes af et investeringsselskab eller et kreditinstitut
6) »handel for egen regning«: handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller flere
finansielle instrumenter
7) »prisstiller«: person, der på de finansielle markeder på et kontinuerligt grundlag fremstiller sig som
værende villig til at handle for egen regning ved at købe og sælge finansielle instrumenter over denne
persons egenbeholdning til priser, som denne person selv fastsætter
332
8) »porteføljepleje«: porteføljepleje i henhold til den enkelte kundes afgivne mandat med skønsmæssige
beføjelser, såfremt sådanne porteføljer omfatter et eller flere finansielle instrumenter
9) »kunde«: fysisk eller juridisk person, til hvem et investeringsselskab yder investeringsservice eller ac-
cessoriske tjenester
10) »professionel kunde«: kunde, der opfylder kriterierne i bilag II
11) »detailkunde«: kunde, som ikke er professionel kunde
12) »SMV-vækstmarked«: en MHF, der er registreret som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med
artikel 33
13) »små eller mellemstore virksomheder«: selskaber, der har en gennemsnitlig markedsværdi på under
200 000 000 EUR baseret på kursværdien ved årets udgang i de foregående tre kalenderår
14) »limiteret ordre«: en ordre til køb eller salg af et finansielt instrument til en nærmere specificeret kurs
eller bedre, og i et nærmere specificeret antal
15) »finansielle instrumenter«: de i bilag I, afsnit C, anførte instrumenter
16) »C6-energiderivataftaler«: optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale, jf. bilag I, afsnit C,
punkt 6, vedrørende kul eller olie, der handles på en OHF og skal afvikles fysisk
17) »pengemarkedsinstrumenter«: de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet,
som f.eks. skatkammerbeviser, certifikater og commercial papers (virksomhedscertifikater), dog ikke be-
talingsinstrumenter
18) »markedsoperatør«: en eller flere personer, hvis virksomhed består i at forvalte og/eller udøve aktivi-
teter på et reguleret marked, og som kan være selve det regulerede marked
19) »multilateralt system«: ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjemænds købs- og
salgsinteresser i finansielle instrumenter kan interagere i systemet
20) »systematisk internalisator«: et investeringsselskab, som på organiseret, hyppigt, systematisk og væ-
sentligt grundlag handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for et reguleret marked, en
MHF eller en OHF uden at drive et multilateralt system
Det hyppige og systematiske grundlag måles på antallet af OTC-handeler i det finansielle instrument, som
investeringsselskabet udfører for egen regning ved udførelse af kundeordrer. Det væsentlige grundlag må-
les enten på størrelsen af den OTC-handel, som investeringsselskabet udfører i forhold til investeringssel-
skabets samlede handel i et bestemt finansielt instrument, eller på størrelsen af den OTC-handel, som in-
vesteringsselskabet udfører i forhold til den samlede handel i Unionen med et bestemt finansielt instru-
ment. Definitionen af en systematisk internalisator finder kun anvendelse, såfremt den forud fastsatte
grænse for et hyppigt og systematisk grundlag og for et væsentligt grundlag begge er overskredet, eller
såfremt et investeringsselskab vælger at være omfattet af ordningen for systematisk internalisering
21) »reguleret marked«: et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som
— inden for systemet og under iagttagelse af faste regler — sætter forskellige tredjeparters købs- og
salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan må-
de, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette
markeds regler og/eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt afsnit
III i dette direktiv
333
22) »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF«: et multilateralt system, der drives af et investeringssel-
skab eller en markedsoperatør, der — inden for systemet og efter faste regler — sætter forskellige tredje-
parters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at
det medfører indgåelse af en aftale efter afsnit II i dette direktiv
23) »organiseret handelsfacilitet« eller »OHF«: ethvert multilateralt system, som ikke er et reguleret mar-
ked eller en MHF, og hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i obligationer, strukturerede
finansielle produkter, emissionskvoter eller derivater kan interagere i systemet på en sådan måde, at det
medfører indgåelse af en aftale efter afsnit II i dette direktiv
24) »markedsplads«: ethvert reguleret marked, en MHF eller en OHF
25) »likvidt marked« et marked for et finansielt instrument eller en klasse af finansielle instrumenter,
hvor der løbende er parate og villige købere og sælgere vurderet i overensstemmelse med følgende kriteri-
er under hensyntagen til de specifikke markedsstrukturer for det pågældende finansielle instrument eller
den pågældende klasse af finansielle instrumenter:
a) den gennemsnitlige transaktionshyppighed og -størrelse over en række forskellige markedsvilkår under
hensyntagen til arten og livscyklussen af produkterne inden for den pågældende klasse af finansielle in-
strumenter
b) antallet og typen af markedsdeltagere, herunder forholdet mellem markedsdeltagere og handlede in-
strumenter for et givet produkt
c) den gennemsnitlige størrelse af spreads, når de foreligger
26) »kompetent myndighed«: den myndighed, der i henhold til artikel 67 er udpeget af den enkelte med-
lemsstat, medmindre andet er bestemt i dette direktiv
27) »kreditinstitut«: kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013
28) »administrationsselskab for et investeringsinstitut (UCITS)«: et administrationsselskab som defineret
i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF44)
29) »tilknyttet agent«: fysisk eller juridisk person, som på kun ét investeringsselskabs fulde og betingel-
sesløse ansvar, for hvis regning der handles over for kunder eller potentielle kunder markedsfører investe-
ringsservice og accessoriske tjenesteydelser, modtager og formidler kundens instrukser eller ordrer vedrø-
rende investeringsservicer eller finansielle instrumenter, placerer finansielle instrumenter eller rådgiver
kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser
30) »filial«: et andet forretningssted end hovedkontoret, som er en del af et investeringsselskab uden sta-
tus som juridisk person, og som udøver investeringsservice eller -aktiviteter, og som også kan udføre ac-
cessoriske tjenesteydelser af den art, som investeringsselskabet har fået tilladelse til. Alle forretningsste-
der, der oprettes i samme medlemsstat af et investeringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat,
anses for at være en enkelt filial
31) »kvalificeret andel«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettig-
hederne i et investeringsselskab, jf. artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/
EF45) henset til betingelserne for sammenlægning i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, eller en
besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af det investeringssel-
skab, hvori der besiddes en kapitalandel
334
32) »moderselskab«: en modervirksomhed i den i artikel 2, nr. 9), og artikel 22 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU46) anvendte betydning
33) »datterselskab«: en dattervirksomhed i den i artikel 2, nr. 10), og artikel 22 i direktiv 2013/34/EU
anvendte betydning, herunder ethvert datterselskab af et datterselskab af det øverste moderselskab
34) »koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU
35) »tætte forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hi-
nanden gennem:
a) »kapitalinteresser«, i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en
virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
b) »kontrol«: forholdet mellem et moderselskab og et datterselskab i alle de tilfælde, der er omhandlet i
artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/34/EU, eller et tilsvarende forhold mellem enhver fysisk eller juri-
disk person og et selskab. Ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab
af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender
c) en situation, hvor de er fast knyttet til én og samme person i et kontrolforhold
36) »ledelsesorgan«: det eller de organer i et investeringsselskab, en markedsoperatør eller en udbyder af
dataindberetningstjenester, som er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, der har beføjelse
til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med
og overvåger ledelsens beslutningstagning og omfatter personer, som varetager enhedens daglige ledelse
Når der i dette direktiv henvises til ledelsesorganet og hvor ledelsesorganers ledelsesfunktion og tilsyns-
funktion i henhold til national lovgivning overdrages til forskellige organer eller forskellige medlemmer i
et organ, foretager medlemsstaten en skelnen mellem de ansvarlige organer eller medlemmer af ledelses-
organet i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.
37) »øverste ledelse«: de fysiske personer, som i et investeringsselskab, en markedsoperatør eller en ud-
byder af dataindberetningstjenester har ledelsesfunktioner, og som over for ledelsesorganet er ansvarlige
for enhedens daglige ledelse, herunder for gennemførelsen af selskabets politikker for distribution af tje-
nesteydelser og produkter til kunderne og af dets personalepolitik
38) »ejermatchningshandel«: en transaktion, hvor en mellemmand går mellem køber og sælger i transakti-
onen på en sådan måde, at transaktionen aldrig er udsat for markedsrisiko under gennemførelsen, de to
sider gennemføres samtidigt, og hvor transaktionen indgås til en pris, hvor mellemmanden ikke har nogen
anden fortjeneste eller noget andet tab end en provision, et gebyr eller et vederlag for transaktionen, som
på forhånd er oplyst
39) »algoritmisk handel«: handel med finansielle instrumenter, hvor en computeralgoritme automatisk be-
stemmer de forskellige parametre i forbindelse med en ordre, f.eks. om ordren skal afgives, tidspunkt, pris
og mængde, og hvordan ordren skal håndteres efter afgivelsen, med begrænset eller ingen menneskelig
medvirken, og ikke omfattende systemer, der udelukkende anvendes til at sende ordrer til en eller flere
markedspladser eller til at behandle ordrer uden bestemmelse af handelsparametre eller til at bekræfte or-
drer eller behandle udførte transaktioner efter handel
40) »algoritmisk højfrekvenshandelsteknik«: enhver algoritmisk handelsteknik, der er kendetegnet ved:
335
a) infrastruktur, der skal minimere latensperioder for blandt andet netværk, herunder mindst én af følgen-
de faciliteter for algoritmisk ordreindførelse: samhusning, proximity hosting eller hurtig direkte elektro-
nisk adgang
b) et system til afgivelse, generering, dirigering eller udførelse af ordrer uden menneskelig medvirken for
hver enkelt handel eller ordre og
c) høje rater af intradagmeddelelser, der udgør ordrer, prisstillelser eller annulleringer
41) »direkte elektronisk adgang«: en ordning, hvor et medlem eller en deltager eller kunde på en mar-
kedsplads giver en person tilladelse til at anvende sin handelskode, så den pågældende kan sende ordrer
vedrørende et finansielt instrument direkte til markedspladsen ad elektronisk vej, og omfattende ordnin-
ger, der indebærer, at en person anvender medlemmets eller deltagerens eller kundens infrastruktur eller
en opkobling stillet til rådighed af medlemmet eller deltageren eller kunden til afgivelse af ordrer (direkte
markedsadgang) og ordninger, hvor en sådan infrastruktur ikke anvendes af en person (sponsoreret ad-
gang)
42) »krydssalg«: tilbud om en investeringsservice sammen med en anden tjenesteydelse eller et andet pro-
dukt som en del af en pakke eller som en betingelse for samme aftale eller pakke.
43) »struktureret indlån«: indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/49/EF47), som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af bestemmelser
om, at en eventuel rente eller præmie betales (eller er i fare) efter en formel, der omfatter faktorer såsom:
a) et indeks eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte
knyttet til et renteindeks såsom Euribor eller Libor
b) et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter
c) en råvare eller en kombination af råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikke-omsættelige ak-
tiver eller
d) en valutakurs eller en kombination af valutakurser
44) »værdipapirer«: de kategorier af værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet, bortset fra beta-
lingsinstrumenter, herunder:
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og
andre foretagender, samt depotbeviser vedrørende aktier
b) obligationer eller andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer
c) alle andre værdipapirer, hvormed ovennævnte værdipapirer kan erhverves eller sælges, eller som afreg-
nes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, rå-
vareindeks samt andre indeks og mål som reference
45) »depotbeviser«: værdipapirer, der kan omsættes på kapitalmarkedet, og som repræsenterer en ejen-
domsret til værdipapirer udstedt af en ikke-hjemmehørende udsteder, samtidig med at de kan blive opta-
get til handel på et reguleret marked og handles uafhængigt af værdipapirerne udstedt af den ikke-hjem-
mehørende udsteder
46) »ETF (exchange-traded fund)«: en fond, hvori mindst én enhed eller aktieklasse i løbet af en dag
handles på mindst én markedsplads og med mindst én prisstiller, der træffer foranstaltninger for at sikre,
336
at prisen på dens enheder eller aktier på markedspladsen ikke afviger markant fra dens nettoaktivværdi og
i givet fald fra dens vejledende nettoaktivværdi
47) »certifikater«: certifikater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 27), i forordning (EU) nr. 600/2014
48) »strukturerede finansielle produkter«: strukturerede finansielle produkter som defineret i artikel 2, stk.
1, nr. 28), i forordning (EU) nr. 600/2014
49) »derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i forordning (EU) nr. 600/2014
50) »råvarederivater«: råvarederivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr.
600/2014
51) »CCP«: CCP som defineret i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012
52) »godkendt offentliggørelsesordning« eller »APA«: en person, der er godkendt efter dette direktiv til at
udøve virksomhed med offentliggørelse af handelsindberetninger på vegne af investeringsselskaber i
medfør af artikel 20 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014
53) »udbyder af konsolideret løbende handelsinformation« eller »CTP«: en person, der er godkendt efter
dette direktiv til at udøve virksomhed, der består i at indsamle handelsindberetninger for de i artikel 6, 7,
10, 12 samt 13, 20 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014 anførte finansielle instrumenter fra regulerede
markeder, MHF᾽er, OHF᾽er og APA᾽er og i at konsolidere disse i form af en kontinuerlig elektronisk li-
ve-datastrøm med data om priser og volumen for hvert enkelt finansielt instrument
54) »godkendt indberetningsmekanisme« eller »ARM«: en person, der er godkendt efter dette direktiv til
på vegne af investeringsselskaber at udøve virksomhed, der består i at levere indberetningsoplysninger
om transaktioner til de kompetente myndigheder eller ESMA
55) »hjemland«:
a) for investeringsselskabers vedkommende:
i) hvis investeringsselskabet er en fysisk person, den medlemsstat, hvor den pågældende har sit hoved-
kontor
ii) hvis investeringsselskabet er en juridisk person, den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted
er beliggende
iii) hvis investeringsselskabet ifølge national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den
medlemsstat, hvor selskabets hovedkontor er beliggende
b) for et reguleret markeds vedkommende: den medlemsstat, hvor det regulerede marked har sit vedtægts-
mæssige hjemsted, eller, hvis der ifølge denne medlemsstats nationale lovgivning ikke findes noget ved-
tægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor det regulerede markeds hovedkontor er beliggende
c) for APA᾽ers, CTP᾽ers og ARM᾽ers vedkommende:
i) hvis APA᾽en, CTP᾽en eller ARM᾽en er en fysisk person, den medlemsstat, hvor den pågældende har sit
hovedkontor
ii) hvis APA᾽en, CTP᾽en eller ARM᾽en er en juridisk person, den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige
hjemsted er beliggende
337
iii) hvis APA᾽en, CTP᾽en eller ARM᾽en ifølge national lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjem-
sted, den medlemsstat, hvor selskabets hovedkontor er beliggende
56) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et investeringsselskab har en filial eller le-
verer investeringsservice og/eller -aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et reguleret marked stiller de
nødvendige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller deltagere, der er etable-
ret i den medlemsstat, til at handle i selskabets system
57) »tredjelandsselskab«: et selskab, som ville være et kreditinstitut, der ydede investeringsservice eller
udførte investeringsaktiviteter, eller et investeringsselskab, såfremt dets hovedkontor eller vedtægtsmæs-
sige hjemsted var beliggende inden for Unionen
58) »engrosenergiprodukt«: engrosenergiprodukt som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr.
1227/2011
59) »landbrugsråvarederivater«: derivataftaler vedrørende produkter anført i artikel 1 i og bilag I, del I til
XX og XXIV/1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/201348)
60) »statslig udsteder«: en af følgende, som udsteder gældsinstrumenter:
i) Unionen
ii) en medlemsstat, herunder en offentlig myndighed, et agentur eller et SPV-selskab i medlemsstaten
iii) når der er tale om en medlemsstat, som er en forbundsstat, et medlem af forbundsstaten
iv) et SPV-selskab for flere medlemsstater
v) en international finansiel institution oprettet af to eller flere medlemsstater, som har til formål at mobi-
lisere kapital og stille finansiel bistand til rådighed for de af dens medlemmer, der er ramt eller truet af
alvorlige finansieringsproblemer, eller
vi) Den Europæiske Investeringsbank
61) »statslig gæld«: et gældsinstrument udstedt af en statslig udsteder
62) »varigt medium«: ethvert instrument, der
a) sætter kunden i stand til at lagre information, der er rettet personligt til den pågældende kunde, på en
måde, der giver mulighed for fremtidig henvisning i et tidsrum, der er tilstrækkelig langt til informations-
formålet, og som
b) giver mulighed for uændret reproduktion af den lagrede information.
63) »udbyder af dataindberetningstjenester«: en APA, en CTP eller en ARM.
▼M1
64) »værdipapircentral« eller »CSD« en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i forord-
ning (EU) nr. 909/2014.
▼B
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 med henblik på at præcisere visse tekniske aspekter af definitionerne i stk. 1 for at tilpasse dem til
338
markedsudviklingen, den teknologiske udvikling og erfaringerne med adfærd, der er forbudt i henhold til
forordning (EU) nr. 596/2014, og at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.
AFSNIT II
MEDDELELSE AF TILLADELSE TIL SAMT VILKÅR FOR DRIFT AF
INVESTERINGSSELSKABER
KAPITEL I
Betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse
Artikel 5
Betingelser for meddelelse af tilladelse
1. Den enkelte medlemsstat stiller krav om, at ydelse af investeringsservice og/eller udførelse af investe-
ringsaktiviteter som et fast erhverv eller virksomhed på et professionelt grundlag betinges af en forudgå-
ende tilladelse meddelt i henhold til dette kapitel. En sådan tilladelse meddeles af den af hjemlandet i hen-
hold til artikel 67 udpegede kompetente myndighed.
2. Uanset stk. 1 giver medlemsstaterne alle markedsoperatører tilladelse til at drive en MHF eller en OHF,
såfremt det forud er fastslået, at de overholder dette kapitel.
3. Medlemsstaterne opretter et register over alle investeringsselskaber. Registret skal være offentligt til-
gængeligt og indeholde oplysninger om den investeringsservice eller -virksomhed, investeringsselskabet
har tilladelse til at udøve. Registret skal ajourføres løbende. Enhver tilladelse meddeles ESMA.
ESMA opretter et register over alle investeringsselskaber i Unionen. Registret skal indeholde oplysninger
om de tjenesteydelser eller de aktiviteter, som hvert enkelt investeringsselskab har tilladelse til at udøve,
og skal ajourføres løbende. ESMA offentliggør og ajourfører dette register på sit websted.
Når en kompetent myndighed har inddraget en tilladelse i henhold til artikel 8, litra b), c) og d), vises
denne inddragelse i registret i en periode på fem år.
4. Den enkelte medlemsstat stiller krav om, at:
a) et investeringsselskab, som er en juridisk person, har sit hovedkontor i samme medlemsstat som sit
vedtægtsmæssige hjemsted
b) et investeringsselskab, som ikke er en juridisk person, eller et investeringsselskab, som er en juridisk
person, men som i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, har sit hovedkontor i
den medlemsstat, hvor det rent faktisk driver forretning.
Artikel 6
Tilladelsens rækkevidde
1. Hjemlandet sikrer, at det i tilladelsen specificeres, hvilke former for investeringsservice og -aktiviteter
investeringsselskabet har tilladelse til at yde. Tilladelsen kan dække en eller flere af de accessoriske tjene-
steydelser, der er anført i afsnit B i bilag I. Der kan under ingen omstændigheder meddeles tilladelse til
alene at yde accessoriske tjenesteydelser.
339
2. Et investeringsselskab, der ønsker tilladelse til at udvide sin virksomhed til at omfatte supplerende in-
vesteringsservice, -aktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser, der ikke var forudset, da den oprindelige
tilladelse blev givet, skal indgive ansøgning om udvidelse af sin tilladelse.
3. Tilladelsen gælder for hele Unionen og giver et investeringsselskab tilladelse til at levere de tjeneste-
ydelser eller udøve den virksomhed, det har fået tilladelse til, i hele Unionen, enten i medfør af etable-
ringsretten, bl.a. via en filial, eller som led i den frie udveksling af tjenesteydelser.
Artikel 7
Procedure for meddelelse af og afslag på tilladelse
1. Den kompetente myndighed meddeler ikke tilladelse, medmindre og før den finder det godtgjort, at
ansøgeren opfylder samtlige betingelser i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
2. Investeringsselskabet skal fremlægge alle de oplysninger — herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives
arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt investeringsselskabets organisatoriske struktur — som
den kompetente myndighed har brug for til at sikre sig, at investeringsselskabet, når den første tilladelse
gives, har truffet alle nødvendige forholdsregler til at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel.
3. Ansøgeren skal inden seks måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning have meddelelse om,
hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de oplysninger, der skal fremlægges for de kompetente myndigheder, jf. nærværende artikels stk. 2,
herunder driftsplanen
b) de krav, der gælder for ledelse af investeringsselskaber, jf. artikel 9, stk. 6, og oplysningerne for under-
retning i henhold til artikel 9, stk. 5
c) de krav der gælder for aktionærer og selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret andel, samt de
gener, der kan forhindre den kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv, jf. artikel 10, stk.
1 og 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
5. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for den underretning eller fremlæggelse af oplysninger, som er om-
handlet i nærværende artikels stk. 2 og i artikel 9, stk. 5.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
340
Artikel 8
Inddragelse af tilladelser
Den kompetente myndighed kan inddrage et investeringsselskabs tilladelse, hvis investeringsselskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden 12 måneder, udtrykkelig giver afkald herpå eller ikke har ydet inve-
steringsservice eller udført investeringsaktiviteter i de forudgående seks måneder, medmindre der i den
pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. overholdelse af betin-
gelserne i forordning (EU) nr. 575/2013
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv eller i
forordning (EU) nr. 600/2014 om investeringsselskabers vilkår for drift, der vedtages i medfør af dette
direktiv
e) er omfattet af forhold, hvor national ret, i spørgsmål som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører, at
tilladelsen inddrages.
Enhver inddragelse af tilladelse meddeles ESMA.
Artikel 9
Ledelsesorgan
1. De kompetente myndigheder, der meddeler tilladelse, jf. artikel 5, sikrer, at investeringsselskaber og
deres ledelsesorganer opfylder bestemmelserne i artikel 88 og 91 i direktiv 2013/36/EU.
ESMA og EBA vedtager i fællesskab retningslinjer om de forhold, der er omhandlet i artikel 91, stk. 12, i
direktiv 2013/36/EU.
2. Ved meddelelsen af tilladelse, jf. artikel 5, kan de kompetente myndigheder tillade, at medlemmerne af
ledelsesorganet varetager yderligere én bestyrelsespost, ud over hvad artikel 91, stk. 3, i direktiv
2013/36/EU giver mulighed for. De kompetente myndigheder underretter regelmæssigt ESMA om sådan-
ne tilladelser.
EBA og ESMA koordinerer indsamlingen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels første af-
snit og artikel 91, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU vedrørende investeringsselskaber.
3. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskabs ledelsesorgan fastlægger, fører tilsyn med og er an-
svarlig for gennemførelsen af ledelsesordninger, som sikrer en effektiv og forsigtig ledelse af en organisa-
tion, herunder adskillelse af opgaver i investeringsselskabet og forebyggelse af interessekonflikter, såle-
des at markedets integritet fremmes og kundernes interesser tilgodeses.
Med forbehold af artikel 88, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU skal disse ordninger også sikre, at ledelsesorga-
net fastlægger, godkender og fører tilsyn med:
a) selskabets organisation med henblik på ydelse af investeringsservice og udførelse af investeringsaktivi-
teter samt levering af accessoriske tjenesteydelser, herunder personalets fornødne faglige kompetence, vi-
den og ekspertise samt de ressourcer, procedurer og ordninger, der ligger til grund for selskabets ydelse af
341
tjenesteydelser og udførelse af aktiviteter, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af
dets forretninger og alle de krav, som selskabet skal overholde
b) en politik vedrørende de tjenesteydelser, aktiviteter, produkter og transaktioner, der tilbydes eller leve-
res, i overensstemmelse med selskabets risikovillighed samt de karakteristika og behov, der kendetegner
selskabets kunder, som de vil blive tilbudt eller leveret til, herunder gennemførelse af passende stresstest,
når det er relevant
c) en aflønningspolitik for personer, der er involveret i levering af tjenesteydelser til kunder, med henblik
på at fremme ansvarlig forretningsadfærd og fair behandling af kunder og at undgå interessekonflikter i
forholdet til kunder.
Ledelsesorganet overvåger og vurderer regelmæssigt hensigtsmæssigheden og gennemførelsen af selska-
bets strategiske målsætninger i forbindelse med ydelsen af investeringsservice og udførelsen af investe-
ringsaktiviteter og leveringen af accessoriske tjenesteydelser, effektiviteten af investeringsselskabets le-
delsesordninger og af hensigtsmæssigheden af dets politikker for levering af tjenesteydelser til kunder,
ligesom det træffer passende foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle mangler
Medlemmerne af ledelsesorganet skal i tilstrækkeligt omfang have adgang til den information og de do-
kumenter, der er nødvendige for at føre tilsyn med og overvåge beslutningstagningen på ledelsesniveau.
4. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis den ikke finder det godtgjort, at medlem-
merne af investeringsselskabets ledelsesorgan har et tilstrækkeligt godt omdømme samt tilstrækkelig vi-
den, faglig kompetence og erfaring og afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i investe-
ringsselskabet, eller hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at ledelsesorganet kan være til
fare for en effektiv, sund og forsigtig forvaltning af investeringsselskabet og for passende hensyntagen til
kundernes interesser og markedets integritet.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskabet underretter den kompetente myndighed om
alle medlemmer af dets ledelsesorgan og om eventuelle medlemskabsændringer og samtidig forelægger
denne alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om selskabet overholder stk. 1, 2 og 3.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at mindst to personer, der opfylder betingelserne i stk. 1, varetager
den faktiske ledelse af det ansøgende investeringsselskabs virksomhed.
Uanset første afsnit kan medlemsstaterne meddele tilladelse til investeringsselskaber, der er fysiske perso-
ner, eller investeringsselskaber, der er juridiske personer, og som i overensstemmelse med deres vedtæg-
ter og national ret ledes af én fysisk person. Medlemsstaterne skal dog stille krav om, at:
a) der er truffet alternative foranstaltninger, som sikrer en sund og forsigtig ledelse af sådanne investe-
ringsselskaber og passende hensyntagen til kundernes interesser og markedets integritet
b) de pågældende fysiske personer har et tilstrækkeligt godt omdømme, har tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring, og afsætter tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver.
Artikel 10
Aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel
1. De kompetente myndigheder meddeler først tilladelse til et investeringsselskabs ydelse af investerings-
service eller udførelse af investeringsaktiviteter, når de har fået underretning om identiteten af de aktio-
nærer eller selskabsdeltagere, som direkte eller indirekte, i form af fysiske eller juridiske personer, besid-
der kvalificerede andele, samt størrelsen heraf.
342
De kompetente myndigheder afslår at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til behovet for at sikre en
sund og forsigtig ledelse af et investeringsselskab, ikke finder det godtgjort, at aktionærer og selskabsdel-
tagere, der besidder en kvalificeret andel, er egnede.
Såfremt der består snævre forbindelser mellem investeringsselskabet og andre fysiske eller juridiske per-
soner, meddeler den kompetente myndighed alene tilladelse, hvis disse forbindelser ikke forhindrer den
kompetente myndighed i effektivt at udøve sit tilsynshverv.
2. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis de love og forskrifter i et tredjeland, som
gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, med hvilke selskabet har snævre forbindelser,
eller vanskeligheder med at håndhæve disse love og forskrifter forhindrer den kompetente myndighed i
effektivt at udøve sit tilsynshverv.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at den kompetente myndighed i tilfælde af, at de i stk. 1, første afsnit,
omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der kan modvirke en sund og forsigtig
ledelse af investeringsselskabet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte anmodning om retsafgørelser eller anvendelse af sanktioner over
for de ledelsesansvarlige eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktio-
nærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Artikel 11
Underretning om påtænkte erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer,
som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvali-
ficeret andel i et investeringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at forøge en sådan kvalificeret
andel i et investeringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapita-
landele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet derved bli-
ver vedkommendes datterselskab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette de
kompetente myndigheder for det investeringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalifice-
ret andel, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er
omhandlet i artikel 13, stk. 4.
Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at
afhænde sin besiddelse af en kvalificeret andel i et investeringsselskab, forinden skriftligt skal underrette
de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes.
Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkom-
mende har til hensigt at mindske sin kvalificerede andel så meget, at hans andel af stemmerettigheder el-
ler kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at investeringsselskabet ophø-
rer med at være vedkommendes datterselskab.
Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i
henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret andel som omhandlet i artikel 10 og i denne arti-
kel er opfyldt, tager medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringssel-
skaber eller kreditinstitutter måtte besidde, fordi de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe
ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
343
2. De relevante kompetente myndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden ved foretagelsen af vurde-
ringen i artikel 13, stk. 1, (»vurderingen«), hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:
a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investe-
ringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden
medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikrings-
selskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt til-
ladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikrings-
selskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investe-
ringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori er-
hvervelsen påtænkes.
De kompetente myndigheder udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning
alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En be-
slutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det investeringsselskab, hvori
erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed,
der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, hvis det får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af kapitalandele, som bevirker, at andelen overstiger eller når ned under en af de i stk. 1,
første afsnit, omhandlede tærskler, straks skal underrette den kompetente myndighed herom.
Endvidere meddeler investeringsselskaberne mindst en gang om året den kompetente myndighed navnene
på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret andel, samt dennes størrelse, såle-
des som det f.eks. fremgår af de oplysninger, der gives på den årlige generalforsamling for aktionærer
eller selskabsdeltagere, eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder
for selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger svarende til
dem, der henvises til i artikel 10, stk. 3, over for personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgå-
ende underretning om erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret andel. Hvis en kapitalandel erhverves
mod den kompetente myndigheds vilje, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, der måtte
blive anvendt, sørge for, at de dertil hørende stemmerettigheder enten suspenderes, eller at de afgivne
stemmer erklæres ugyldige eller annulleres.
Artikel 12
Vurderingsperiode
1. De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage ef-
ter modtagelsen af den i artikel 11, stk. 1, første afsnit, omhandlede underretning eller i forbindelse med
eventuel efterfølgende modtagelse af de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modta-
gelsen heraf over for den påtænkte erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendel-
se af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underret-
ningen på grundlag af listen i artikel 13, stk. 4 (»vurderingsperioden«), til at foretage vurderingen.
344
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden
udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
2. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den
halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte væ-
re nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvil-
ke supplerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar her-
på fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejds-
dage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheders side om at supplere eller præ-
cisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse
af vurderingsperioden.
3. De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som omhandlet i stk. 2, andet afsnit, i indtil tre-
dive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:
a) en fysisk eller juridisk person placeret eller omfattet af lovgivning uden for Unionen
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv
2009/65/EF, 2009/138/EF eller 2013/36/EU.
4. Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den
påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperio-
den underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Med
forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en
passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompeten-
te myndighed offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte er-
hvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompe-
tente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller
kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at opstille en udtømmende li-
ste over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4, som påtænkte erhververe skal forelægge i
deres underretning, jf. dog nærværende artikels stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
9. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for samråd mellem de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel
11, stk. 2.
345
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 13
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 11, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 12, stk. 2, omhand-
lede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
investeringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs
sandsynlige indflydelse på investeringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte er-
hvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede investeringsselskabet som følge af den påtænkte
erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning, navnlig i forhold til den type forretnin-
ger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det investeringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes
d) om investeringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grund-
lag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF og 2013/36/EU, navnlig
om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et
effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fast-
slå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning
af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i direktiv 2005/60/EF, forekommer
eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge
risikoen herfor.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89
vedrørende justering af de i første afsnit af nærværende stykke fastsatte kriterier.
2. De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimeli-
ge grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra
markedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning,
der er omhandlet i artikel 11, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til
og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstater-
ne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
346
5. Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller
forøgelser af kvalificerede andele i det samme investeringsselskab, skal den uanset artikel 12, stk. 1, 2 og
3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 14
Medlemskab af en godkendt investorgarantiordning
Den kompetente myndighed kontrollerer, at foretagender, der ansøger om tilladelse til at udøve virksom-
hed som investeringsselskab, når tilladelsen meddeles, opfylder deres forpligtelser i henhold til direktiv
97/9/EF.
Forpligtelsen fastsat i stk. 1 opfyldes i forhold til strukturerede indlån, hvis det strukturerede indlån udste-
des af et kreditinstitut, der er medlem af en indskudsgarantiordning, som er anerkendt i henhold til direk-
tiv 2014/49/EU.
Artikel 15
Startkapital
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselska-
bet under hensyn til den påtænkte type investeringsservice eller -aktiviteter og i overensstemmelse med
kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 har tilstrækkelig startkapital.
Artikel 16
Organisatoriske krav
1. Hjemlandet stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder de i nærværende artikels stk. 2-10 og i
artikel 17 fastsatte organisatoriske krav.
2. Et investeringsselskab skal opstille sådanne regler og procedurer, som måtte være nødvendige til sik-
ring af, at selskabet, herunder dets ledere, ansatte og tilknyttede agenter, overholder selskabets forpligtel-
ser i henhold til dette direktiv samt passende regler for disse personers personlige transaktioner.
3. Et investeringsselskab skal til stadighed have og anvende effektive organisatoriske og administrative
ordninger med henblik på at træffe sådanne rimelige foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at
hindre interessekonflikter, jf. artikel 23, der kan skade dets kunders interesser.
Et investeringsselskab, der producerer finansielle instrumenter med henblik på salg til kunder, skal opret-
holde, drive og revidere en procedure for godkendelse af hvert finansielt instrument og væsentlige tilpas-
ninger af eksisterende finansielle instrumenter, før det markedsføres eller distribueres til kunder.
Produktgodkendelsesproceduren skal angive en afgrænset målgruppe af slutkunder i den relevante kunde-
kategori for hvert finansielt instrument og sikre, at alle relevante risici for en sådan afgrænset målgruppe-
vurderes, og at den tilsigtede distributionsstrategi er i overensstemmelse med den afgrænsede målgruppe.
Et investeringsselskab gennemgår også regelmæssigt de finansielle instrumenter, som det tilbyder eller
markedsfører, under hensyntagen til forhold, der væsentligt kan påvirke den potentielle risiko for den af-
grænsede målgruppe, med henblik på som minimum at vurdere, om det finansielle instrument fortsat op-
fylder den afgrænsede målgruppes behov, og om den tilsigtede distributionsstrategi fortsat er hensigts-
mæssig.
347
Et investeringsselskab, der producerer finansielle instrumenter, stiller alle relevante oplysninger om det
finansielle instrument og produktgodkendelsesproceduren, herunder det finansielle instruments afgrænse-
de målgruppe, til rådighed for enhver distributør.
Hvis et investeringsselskab tilbyder eller anbefaler finansielle instrumenter, som det ikke producerer, skal
det have etableret egnede ordninger til at kunne indhente de i femte afsnit omhandlede oplysninger og
forstå karakteristikaene ved og den afgrænsede målgruppe for hvert finansielt instrument.
Disse politikker, procedurer og ordninger som omhandlet i dette stykke berører ikke alle andre krav i
medfør af dette direktiv og forordning (EU) nr. 600/2014, herunder krav vedrørende offentliggørelse, eg-
nethed eller hensigtsmæssighed, identificering og håndtering af interessekonflikter, og tilskyndelser.
4. Et investeringsselskab skal, inden for rimelighedens grænser, træffe sådanne foranstaltninger, som måt-
te være nødvendige for at sikre kontinuitet og regelmæssighed i ydelsen af investeringsservice og udførel-
sen af investeringsaktiviteter. Investeringsselskabet anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og for-
holdsmæssigt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Et investeringsselskab skal sørge for, at det, når det gør brug af tredjemand til udførelse af operationel-
le funktioner, der er afgørende for, at der kan ydes kunderne en vedvarende og tilfredsstillende service og
udføres investeringsaktiviteter på et vedvarende og tilfredsstillende grundlag, træffer sådanne rimelige
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at undgå unødige supplerende operationelle risici. Væ-
sentlige operationelle funktioner må ikke overlades til tredjemand på en sådan måde, at kvaliteten af sel-
skabernes interne kontrol og den tilsynsførendes mulighed for at føre tilsyn med, om selskabet opfylder
alle sine forpligtelser, materielt forringes.
Et investeringsselskab skal have en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, interne kontrolmeka-
nismer, effektive procedurer til risikovurdering og effektive kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på
EDB-området.
Uden at det berører kompetente myndigheders mulighed for at kræve adgang til kommunikation i over-
ensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr. 600/2014 skal et investeringsselskab have etable-
ret forsvarlige sikkerhedsmekanismer med henblik på at garantere sikring og autentificering af midlerne
til overførsel af information, minimere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindre
lækage af oplysninger, så datasikkerheden garanteres til enhver tid.
6. Et investeringsselskab skal opbevare dokumentation for udførte tjenesteydelser, aktiviteter og transakti-
oner, der er så fyldestgørende, at den kompetente myndighed på grundlag heraf kan varetage sine tilsyns-
opgaver og træffe håndhævelsesforanstaltninger i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 600/2014,
direktiv 2014/57/EU og forordning (EU) nr. 596/2014, og navnlig forvisse sig om, at investeringsselska-
bet har opfyldt alle sine forpligtelser, herunder forpligtelserne over for sine kunder eller potentielle kun-
der og vedrørende markedets integritet.
7. Denne dokumentation skal omfatte optagelse af telefonsamtaler eller opbevaring af elektroniske med-
delelser vedrørende i det mindste transaktioner foretaget for egen regning og levering af tjenesteydelser i
forbindelse med kundeordrer, der vedrører modtagelse, formidling og udførelse af kundeordrer.
Sådanne telefonsamtaler og elektroniske meddelelser skal også omfatte dem, der har til hensigt at føre til
transaktioner foretaget for egen regning eller til levering af tjenesteydelser i forbindelse med kundeordrer,
der vedrører modtagelse, formidling og udførelse af kundeordrer, selv om disse samtaler eller meddelelser
ikke fører til sådanne transaktioner eller levering af tjenesteydelser i forbindelse med kundeordrer.
348
Med henblik herpå skal et investeringsselskab træffe alle rimelige foranstaltninger for at optage relevante
telefonsamtaler og opbevare relevante elektroniske meddelelser, der foretages med, sendes fra eller mod-
tages af udstyr, som investeringsselskabet stiller til rådighed for en medarbejder eller kontrahent, eller
hvis anvendelse af en medarbejder eller kontrahent er blevet godkendt eller tilladt af investeringsselska-
bet.
Et investeringsselskab skal underrette nye og eksisterende kunder om, at telefonkommunikation eller -
samtaler mellem investeringsselskabet og dets kunder, der fører til eller kan føre til transaktioner, optages.
Sådan underretning kan gives én gang, før der ydes investeringsservice til nye og eksisterende kunder.
Et investeringsselskab må ikke yde investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter pr. telefon for
kunder, der ikke på forhånd er blevet underrettet om optagelsen af deres telefonkommunikation eller -
samtaler, når en sådan investeringsservice og sådanne investeringsaktiviteter vedrører modtagelse, for-
midling og udførelse af kundeordrer.
Ordrer kan afgives af kunder gennem andre kanaler, idet disse meddelelser dog skal gives på et varigt
medium såsom brev, fax, e-mail eller dokumentation for kundeordrer afgivet på møder. Navnlig kan ind-
holdet af relevante samtaler ansigt til ansigt med en kunde dokumenteres ved anvendelse af skriftlige re-
ferater eller noter. Sådanne ordrer betragtes som svarende til ordrer, der er modtaget via telefon.
Et investeringsselskab træffer alle rimelige foranstaltninger for at undgå, at en medarbejder eller en kon-
trahent foretager, sender eller modtager relevante telefonsamtaler og elektroniske meddelelser på private-
jet udstyr, som investeringsselskabet ikke er i stand til at dokumentere eller kopiere.
Dokumentationen i overensstemmelse med dette stykke stilles efter anmodning til rådighed for de berørte
kunder og opbevares i fem år og, hvis den kompetente myndighed anmoder herom, i indtil syv år.
8. Et investeringsselskab skal, såfremt det opbevarer finansielle instrumenter tilhørende kunder, træffe så-
danne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at beskytte kunders ejendomsret, navnlig hvis in-
vesteringsselskabet skulle blive insolvent, samt for at hindre anvendelse af kundernes finansielle instru-
menter for egen regning, medmindre disse har givet deres udtrykkelige samtykke hertil.
9. Et investeringsselskab skal, når det opbevarer midler tilhørende kunder, træffe sådanne foranstaltnin-
ger, som måtte være nødvendige for at beskytte kundernes rettigheder og, medmindre der er tale om kre-
ditinstitutter, hindre anvendelse af kundernes midler for egen regning.
10. Et investeringsselskab må ikke indgå aftaler med detailkunder om finansiel sikkerhedsstillelse i form
af overdragelse af ejendomsret med det formål at sikre eller dække kundernes nuværende eller fremtidige,
faktiske, eventuelle eller potentielle forpligtelser.
11. For så vidt angår investeringsselskabers filialer, håndhæver den kompetente myndighed i den med-
lemsstat, hvor filialen er beliggende, den i stk. 6 og 7 fastsatte forpligtelse med hensyn til filialens trans-
aktioner, uden at dette berører den mulighed, den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjem-
land har for at få direkte adgang til dokumentationen.
Medlemsstaterne kan i ekstraordinære tilfælde pålægge investeringsselskaber yderligere krav ud over be-
stemmelserne i stk. 8, 9 og 10, og i de respektive delegerede retsakter som omhandlet i stk. 12 med hen-
syn til beskyttelse af kundeaktiver. Sådanne krav skal være objektivt begrundet og stå i et rimeligt forhold
til de specifikke risici mod beskyttelsen af investorerne eller mod markedets integritet, der af særlig be-
tydning i lyset af den pågældende medlemsstats markedsstruktur, når investeringsselskaber beskytter kun-
ders aktiver og midler.
349
Medlemsstaterne skal uden unødig forsinkelse og senest to måneder inden den dato, der er fastsat for kra-
vets ikrafttrædelse, underrette Kommissionen om ethvert krav, som de agter at pålægge i overensstem-
melse med dette stykke. Underretningen skal indeholde en begrundelse for dette krav. Alle yderligere
krav må ikke begrænse eller på anden måde påvirke investeringsselskabernes rettigheder i medfør af arti-
kel 34 og 35.
Kommissionen skal senest to måneder efter den underretning, der er omhandlet i tredje afsnit, afgive ud-
talelse om det forholdsmæssige i og begrundelsen for de yderligere krav.
Medlemsstaterne kan bibeholde supplerende krav, forudsat, at de blev meddelt Kommissionen i medfør af
artikel 4 i direktiv 2006/73/EF inden den 2. juli 2014, og at betingelserne i den nævnte artikel er opfyldt.
Kommissionen underretter medlemsstaterne om de yderligere krav, der pålægges i overensstemmelse
med dette stykke, og offentliggør dem på sit websted.
12. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 med henblik på nærmere at angive de konkrete organisatoriske krav i denne artikels stk. 2-10, der skal
opfyldes af investeringsselskaber og filialer af tredjelandsselskaber med tilladelse i medfør af artikel 41,
der udfører forskellige former for investeringsservice og/eller -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser
eller kombinationer heraf.
Artikel 17
Algoritmisk handel
1. Et investeringsselskab, der benytter sig af algoritmisk handel, skal have effektive systemer og risiko-
kontrolforanstaltninger, som svarer til den virksomhed, som selskabet driver, med henblik på at sikre, at
dets handelssystemer er modstandsdygtige og har tilstrækkelig kapacitet, er underlagt passende handels-
tærskler og -begrænsninger og forhindrer, at der afgives fejlagtige ordrer, eller at systemerne på anden
måde fungerer dårligt, så det skaber eller bidrager til forstyrrelser på markedet. Et sådant selskab skal og-
så have effektive systemer og risikokontrolforanstaltninger med henblik på at sikre, at handelssystemerne
ikke kan anvendes til formål, som strider mod forordning (EU) nr. 596/2014 eller mod de regler, der gæl-
der for en markedsplads, som det er knyttet til. Investeringsselskabet skal have effektive ordninger for
forretningskontinuitet med henblik på at kunne håndtere en brist i dets handelssystemer og skal desuden
sørge for, at dets systemer er grundigt afprøvet og underlagt behørig overvågning med henblik på at sikre,
at de opfylder kravene fastsat i dette stykke.
2. Et investeringsselskab, der benytter sig af algoritmisk handel i en medlemsstat, skal give meddelelse
herom til de kompetente myndigheder i dets hjemland og for den markedsplads, hvor investeringsselska-
bet benytter sig af algoritmisk handel som medlem af eller deltager i markedspladsen.
Den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland kan kræve, at investeringsselskabet regel-
mæssigt på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af sine strategier for algoritmisk handel, oplysninger
om de handelsparametre eller -begrænsninger, der gælder for systemet, de vigtigste af de foranstaltninger,
det har indført til efterlevelses- og risikokontrol med henblik på at sikre, at betingelserne fastsat i stk. 1 er
opfyldt, samt oplysninger om afprøvningen af dets systemer. Den kompetente myndighed i investerings-
selskabets hjemland kan til enhver tid anmode investeringsselskabet om yderligere oplysninger om dets
algoritmiske handel og de systemer, der anvendes i den forbindelse.
Den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland skal efter anmodning fra en kompetent
myndighed for en markedsplads, hvor investeringsselskabet som medlem af eller deltager i markedsplad-
350
sen benytter sig af algoritmisk handel, uden unødig forsinkelse videresende de i andet afsnit omhandlede
oplysninger, som den modtager fra det investeringsselskab, der benytter sig af algoritmisk handel.
Investeringsselskabet skal opbevare lister over de i dette stykke omhandlede forhold og sikre, at disse li-
ster er så fyldestgørende, at dets kompetente myndighed på grundlag heraf kan kontrollere, om kravene i
henhold til dette direktiv er opfyldt.
Et investeringsselskab, der anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik, skal i en godkendt form
opbevare nøjagtige lister med angivelse af tidssekvenser over alle placerede ordrer, herunder annullerin-
ger af ordrer, udførte ordrer og noteringer på markedspladser, og efter anmodning gøre dem tilgængelige
for den kompetente myndighed.
3. Et investeringsselskab, der benytter sig af algoritmisk handel som led i en prisstillelsesstrategi, skal un-
der hensyntagen til det specifikke markeds likviditet, omfang og art samt det handlede instruments karak-
teristika
a) udføre denne prisstillelse kontinuerligt i en bestemt del af markedspladsens åbningstid, undtagen under
ekstraordinære omstændigheder, således at markedspladsen tilføres likviditet på et regelmæssigt og forud-
sigeligt grundlag
b) indgå en bindende skriftlig aftale med markedspladsen, hvori der som minimum skal angives investe-
ringsselskabets forpligtelser i medfør af litra a), og
c) have etableret effektive systemer og kontrolforanstaltninger for at sikre, at det til enhver tid overholder
sine forpligtelser i henhold til den i litra b) omhandlede aftale.
4. For så vidt angår denne artikel og dette direktivs artikel 48, anses et investeringsselskab, der benytter
sig af algoritmisk handel, for at forfølge en prisstillelsesstrategi, når dets strategi som medlem af eller del-
tager i en eller flere markedspladser, når det handler for egen regning, indebærer, at det afgiver bindende,
samtidige tovejsprisstillelser af sammenlignelig størrelse og til konkurrencedygtige priser i forbindelse
med et eller flere finansielle instrumenter på en enkelt markedsplads eller på flere forskellige markeds-
pladser, således at det samlede marked regelmæssigt og løbende tilføres likviditet.
5. Et investeringsselskab, der tilbyder direkte elektronisk adgang til en markedsplads, skal have effektive
systemer og kontrolforanstaltninger, der sikrer korrekt vurdering af og tilsyn med servicebrugernes egnet-
hed, at disse kunder forhindres i at overskride passende forud fastsatte handels- og kredittærskler, at disse
kunders handelstransaktioner overvåges på en hensigtsmæssig måde, og at det ved passende risikokon-
trolforanstaltninger forhindres, at der forekommer handel, som kan være forbundet med risici for investe-
ringsselskabet, eller som kan skabe eller bidrage til forstyrrelser på markedet eller være i strid med for-
ordning (EU) nr. 596/2014 eller med de regler, der gælder for markedspladsen. Direkte elektronisk ad-
gang uden sådanne kontrolforanstaltninger er forbudt.
Et investeringsselskab, der giver direkte elektronisk adgang, er ansvarligt for at sikre, at servicebrugerne
overholder kravene i dette direktiv og de regler, der gælder for markedspladsen. Investeringsselskabet re-
gistrerer transaktionerne for at kunne påvise brud på disse regler, ureglementerede handelsvilkår eller ad-
færd, der kan indebære markedsmisbrug, og som skal indberettes til den kompetente myndighed. Investe-
ringsselskabet sikrer, at der mellem investeringsselskabet og servicebrugeren foreligger en bindende
skriftlig aftale vedrørende de vigtigste rettigheder og forpligtelser i forbindelse med tjenesteydelsen, og at
investeringsselskabet som led i aftalen bevarer ansvaret i henhold til dette direktiv.
351
Et investeringsselskab, der tilbyder direkte elektronisk adgang til en markedsplads, skal give meddelelse
herom til de kompetente myndigheder i dets hjemland og for den markedsplads, hvor investeringsselska-
bet tilbyder direkte elektronisk adgang.
Den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland kan kræve, at investeringsselskabet regel-
mæssigt på ad hoc-basis forelægger en beskrivelse af de systemer og kontrolforanstaltninger, der er om-
handlet i første afsnit, og dokumentation for, at disse er anvendt.
Den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland skal efter anmodning fra en kompetent
myndighed for en markedsplads, i forbindelse med hvilken investeringsselskabet tilbyder direkte elektro-
nisk adgang, uden unødig forsinkelse videresende de i fjerde afsnit omhandlede oplysninger, som den
modtager fra det pågældende investeringsselskab.
Investeringsselskabet skal opbevare lister over de i dette stykke omhandlede forhold og sikre, at disse li-
ster er så fyldestgørende, at dets kompetente myndighed på grundlag heraf kan kontrollere, om kravene i
henhold til dette direktiv er opfyldt.
6. Et investeringsselskab, der fungerer som almindeligt clearingmedlem for andre personer, skal have ef-
fektive systemer og kontrolforanstaltninger for at sikre, at clearingtjenester kun anvendes på personer,
som er egnede og opfylder klare kriterier, og at disse personer pålægges passende krav med henblik på at
mindske risiciene for investeringsselskabet og markedet. Investeringsselskabet sørger for, at der forelig-
ger en bindende skriftlig aftale mellem investeringsselskabet og den pågældende person vedrørende de
vigtigste rettigheder og forpligtelser i forbindelse med tjenesteydelsen.
7. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a) enkelthederne i de i stk. 1-6 fastsatte organisatoriske krav, der skal opfyldes af investeringsselskaber,
som udfører forskellige former for investeringsservice og/eller -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser
eller kombinationer heraf, hvorved præciseringerne vedrørende de organisatoriske krav i stk. 5 skal fast-
lægge de specifikke krav for direkte markedsadgang og sponsoreret adgang, således at det sikres, at kon-
trolforanstaltningerne i forbindelse med sponsoreret adgang mindst svarer til dem, der anvendes i forbin-
delse med direkte markedsadgang
b) under hvilke omstændigheder et investeringsselskab vil være forpligtet til at indgå en aftale om prisstil-
lelse som omhandlet i stk. 3, litra b), og indholdet af sådanne aftaler, herunder den del af markedspladsens
åbningstid, der er omhandlet i stk. 3
c) de situationer, der udgør ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i stk. 3, herunder ekstreme
udsving, politiske og makroøkonomiske problemer, spørgsmål vedrørende systemer og drift samt om-
stændigheder, der gør det vanskeligt for investeringsselskabet at fastholde en forsigtig risikostyringsprak-
sis, jf. stk. 1
d) indholdet af og formatet for den godkendte form, der er omhandlet i stk. 2, femte afsnit, og længden af
det tidsrum, i hvilket investeringsselskabet skal opbevare disse lister.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
352
Artikel 18
Handelsprocessen og afslutning af transaktioner i en MHF og en OHF
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, ud over at opfylde de organisatoriske krav i artikel 16 fastlægger gennemsigtige regler og
procedurer, der sikrer fair og korrekt handel, og fastlægger objektive kriterier for effektiv udførelse af or-
drer. De skal have ordninger med henblik på sund forvaltning af facilitetens tekniske drift, herunder ef-
fektive nødsystemer for at kunne håndtere risikoen for systemfejl.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, opstiller gennemsigtige regler for kriterierne til bestemmelse af, hvilke finansielle instrumen-
ter der kan handles i deres systemer.
Medlemsstaterne stiller krav om, når det er relevant, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der
driver en MHF eller en OHF, giver eller forvisser sig om, at der er adgang til offentligt tilgængelige op-
lysninger, der er tilstrækkelige til, at brugerne, under hensyn både til disses karakteristika og til de handle-
de instrumenttyper, kan foretage en investeringsbedømmelse.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, fastlægger, offentliggør og til stadighed har og gennemfører gennemsigtige og ikkediskrimi-
nerende regler baseret på objektive kriterier for adgang til MHF᾽ens eller OHF᾽ens faciliteter.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, har ordninger med henblik på klart at påvise og håndtere de potentielle ugunstige følger for
MHF᾽ens eller OHF᾽ens drift eller for medlemmerne eller deltagerne og brugerne af eventuelle interesse-
konflikter mellem MHF᾽en, OHF᾽en, deres ejere eller investeringsselskabet eller markedsoperatøren, der
driver MHF᾽en eller OHF᾽en, og MHF᾽ens eller OHF᾽ens sunde funktion.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF
eller en OHF, skal overholde artikel 48 og 49 og have alle de nødvendige effektive systemer, procedurer
og ordninger med henblik herpå.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, tydeligt underretter deres medlemmer eller deltagere om deres respektive ansvar for afreg-
ning af transaktioner, der gennemføres via faciliteten. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringssel-
skaber og markedsoperatører, der driver en MHF eller en OHF, indfører de nødvendige ordninger til en
let og effektiv afregning af transaktioner, der gennemføres gennem MHF᾽ens eller OHF᾽ens systemer.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at MHF᾽er og OHF᾽er har mindst tre materielt aktive medlemmer el-
ler brugere, som hver især har mulighed for at interagere med alle de andre med hensyn til prisdannelsen.
8. Når et værdipapir, der er optaget til handel på et reguleret marked, også handles på en MHF eller en
OHF uden udstederens samtykke, påhviler der ikke udstederen nogen forpligtelse til hverken indlednings-
vis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive finansielle oplysninger til denne MHF eller OHF.
9. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab og en markedsoperatør, der driver en MHF
eller en OHF, straks efterkommer eventuelle instrukser fra deres kompetente myndighed i henhold til arti-
kel 69, stk. 2, om at suspendere eller standse handelen med et finansielt instrument.
10. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF
eller en OHF, for den kompetente myndighed forelægger en udførlig beskrivelse af, hvordan MHF᾽en el-
353
ler OHF᾽en fungerer, herunder enhver forbindelse til et reguleret marked eller deltagelse af et sådant, en
MHF, en OHF eller en systematisk internalisator ejet af det samme investeringsselskab eller den samme
markedsoperatør samt en liste over deres medlemmer, deltagere og/eller brugere, jf. dog artikel 20, stk. 1,
4 og 5. De kompetente myndigheder stiller disse oplysninger til rådighed for ESMA, hvis der anmodes
herom. Enhver meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab eller en markedsoperatør som MHF eller
OHF meddeles ESMA. ESMA opretter et register over alle MHF᾽er og OHF᾽er i Unionen. Dette register
skal indeholde oplysninger om de tjenesteydelser, MHF᾽en eller OHF᾽en leverer, og en entydig kode til
identificering af MHF᾽en eller OHF᾽en, som skal anvendes i indberetninger i overensstemmelse med arti-
kel 6, 10 og 26 i forordning (EU) nr. 600/2014. Registret skal ajourføres løbende. ESMA offentliggør og
ajourfører dette register på sit websted.
11. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af indholdet
af og formatet for den beskrivelse og meddelelse, der er omhandlet i stk. 10.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 19
Særlige krav til MHF᾽er
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF, ud
over at opfylde kravene i artikel 16 og 18 fastlægger og gennemfører faste regler for udførelse af ordrer i
systemet.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de i artikel 18, stk. 3, omhandlede regler for adgang til en MHF
opfylder betingelserne i artikel 53, stk. 3.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF:
a) er tilstrækkeligt rustet til at styre de risici, markedet udsættes for, anvender fyldestgørende ordninger
og systemer med henblik på at påvise alle væsentlige risici for markedets drift og har indført effektive
foranstaltninger til at mindske disse risici
b) har iværksat effektive ordninger, der kan lette en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner,
der foretages i henhold til markedets systemer, og
c) på tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen og til enhver tid derefter råder over tilstrækkelige finan-
sielle ressourcer til at lette markedets ordentlige funktion under hensyntagen til arten og omfanget af de
transaktioner, der gennemføres på markedet, og til arten og omfanget af de risici, markedet er udsat for.
4. Medlemsstaterne sikrer, at artikel 24, 25, artikel 27, stk. 1, 2 og 4-10, og artikel 28 ikke finder anven-
delse på transaktioner, der indgås i henhold til de regler, der gælder for en MHF, mellem dennes medlem-
mer eller deltagere eller mellem en MHF og dennes medlemmer eller deltagere for så vidt angår anven-
delsen af MHF᾽en. MHF᾽ens medlemmer eller deltagere skal imidlertid overholde de i artikel 24, 25, 27
og 28 fastsatte forpligtelser over for deres kunder, når de på kundernes vegne udfører disses ordrer gen-
nem en MHF᾽s systemer.
5. Medlemsstaterne tillader ikke, at investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en MHF,
udfører kundeordrer over egenbeholdningen eller benytter sig af ejermatchningshandel.
354
Artikel 20
Særlige krav til OHF᾽er
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab og en markedsoperatør, der driver en OHF,
indfører ordninger, der forhindrer udførelse af kundeordrer i en OHF over egenbeholdningen i det inve-
steringsselskab eller den markedsoperatør, der driver OHF᾽en, eller fra en hvilken som helst enhed, der
indgår i samme koncern eller juridiske person som investeringsselskabet og/eller markedsoperatøren.
2. Medlemsstaterne tillader kun, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF,
benytter sig af ejermatchningshandel med obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvo-
ter og visse derivater, i de tilfælde, hvor kunden har erklæret sig indforstået med processen.
Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, må ikke benytte sig af ejermatch-
ningshandel til at udføre kundeordrer i en OHF i derivater, der tilhører en derivatkategori, som er omfattet
af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) nr. 648/2012.
Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, indfører ordninger, der sikrer over-
holdelse af definitionen af »ejermatchningshandel« i artikel 4, stk. 1, nr. 38).
3. Medlemsstaterne tillader kun, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF,
benytter sig af handel for egen regning, der ikke er ejermatchningshandel, i forbindelse med statsgældsin-
strumenter, som der ikke findes et likvidt marked for.
4. Medlemsstaterne tillader ikke, at driften af en OHF og af en systematisk internalisering finder sted in-
den for samme juridiske enhed. En OHF må ikke være knyttet til en systematisk internalisator på en må-
de, der muliggør indbyrdes påvirkning mellem ordrer i OHF᾽en og ordrer eller prisstillelser i en systema-
tisk internalisator. En OHF må ikke være knyttet til en anden OHF på en måde, der muliggør indbyrdes
påvirkning mellem ordrer i forskellige OHF᾽er.
5. Medlemsstaterne forhindrer ikke et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, i
at ansætte et andet investeringsselskab til på et uafhængigt grundlag at udføre prisstillelsen i denne OHF.
Ved anvendelsen af denne artikel anses et investeringsselskab ikke for på et uafhængigt grundlag at udfø-
re prisstillelse i en OHF, hvis det har nære forbindelser til det investeringsselskab eller den markedsopera-
tør, der driver OHF᾽en.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at udførelsen af ordrer i en OHF finder sted på et skønsmæssigt
grundlag.
Et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en OHF, har kun skønsbeføjelse i hver af eller
begge følgende tilfælde:
a) ved beslutningen om at afgive eller tilbagekalde en ordre på en OHF, som de driver
b) ved beslutningen om ikke at matche en specifik kundeordre med andre tilgængelige ordrer i systemerne
på et givet tidspunkt, forudsat at de overholder kundens specifikke instrukser og opfylder deres pligter i
henhold til artikel 27.
Ved det system, hvor kunders ordrer matches, kan investeringsselskabet eller markedsoperatøren, der dri-
ver OHF᾽en, beslutte, hvorvidt, hvornår og hvor meget af to eller flere ordrer, der skal matches i systemet.
I overensstemmelse med stk. 1, 2, 4 og 5 og med forbehold af stk. 3 kan investeringsselskabet eller mar-
kedsoperatøren, der driver OHF᾽en, med hensyn til et system, der formidler transaktioner med andre in-
355
strumenter end aktieinstrumenter, lette forhandlinger mellem kunder og derved samle to eller flere poten-
tielt forenelige handelsinteresser i en transaktion.
Denne forpligtelse berører ikke artikel 18 og 27.
7. Den kompetente myndighed kan, enten når et investeringsselskab eller en markedsoperatør anmoder
om tilladelse til at drive en OHF eller på ad hoc-basis, kræve at få forelagt en udførlig redegørelse for,
hvorfor systemet ikke svarer til og ikke kan fungere som et reguleret marked, en MHF eller en systema-
tisk internalisator, og en udførlig beskrivelse af, hvordan skønnet vil blive foretaget, navnlig hvornår en
ordre til OHF᾽en kan tilbagekaldes, og hvornår og hvordan matchning af to eller flere kundeordrer finder
sted inden for OHF᾽en. Endvidere forelægger det investeringsselskab eller den markedsoperatør, der dri-
ver en OHF, den kompetente myndighed oplysninger om sin anvendelse af ejermatchningshandel. Den
kompetente myndighed overvåger et investeringsselskabs eller en markedsoperatørs anvendelse af ejer-
matchningshandel for at sikre, at denne fortsat er omfattet af definitionen af sådan handel, og at anvendel-
sen af ejermatchningshandel ikke giver anledning til interessekonflikter mellem investeringsselskabet el-
ler markedsoperatøren og deres kunder.
8. Medlemsstaterne sikrer, at artikel 24, 25, 27 og 28 anvendes på transaktioner, der gennemføres i en
OHF.
KAPITEL II
Vilkår for drift af investeringsselskaber
Afdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 21
Regelmæssig revision af betingelserne for meddelelse af den første tilladelse
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse på deres område, til
enhver tid opfylder de i kapitel I omhandlede betingelser for meddelelse af den første tilladelse.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder fastsætter hensigtsmæssige metoder til
at føre tilsyn med, at investeringsselskaber opfylder deres forpligtelser i henhold til stk. 1. De stiller krav
om, at investeringsselskaber underretter de kompetente myndigheder om alle væsentlige ændringer af be-
tingelserne for meddelelsen af den første tilladelse.
ESMA kan udarbejde retningslinjer for de i dette stykke omhandlede metoder til at føre tilsyn.
Artikel 22
Almindelige forpligtelser til at føre løbende tilsyn
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers virksom-
hed for at kunne vurdere, om disse opfylder de i dette direktiv omhandlede driftsbetingelser. Medlemssta-
terne sikrer, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de
oplysninger, der er påkrævet for at vurdere, om investeringsselskabet overholder disse forpligtelser.
356
Artikel 23
Interessekonflikter
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber træffer alle relevante forholdsregler til at
kunne påvise og forebygge eller håndtere interessekonflikter mellem selskaberne selv, herunder deres le-
dere, ansatte og tilknyttede agenter eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med
selskaberne ved et kontrolforhold, og selskabernes kunder, eller mellem kunderne indbyrdes, som opstår
ved udførelsen af investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf, herunder
sådanne, som forårsages af tilskyndelser fra tredjeparter eller af investeringsselskabets egne aflønnings-
eller incitamentsstrukturer.
2. Hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, der i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, er
indført af investeringsselskabet for at hindre interessekonflikter, der kan skade dets kunders interesser, ik-
ke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for, at kunders inte-
resser skades, skal investeringsselskabet klart oplyse kunden om interessekonflikternes generelle karakter
og/eller kilder og de foranstaltninger, der er truffet for at mindske disse risici, inden det påtager sig opga-
ver for kundens regning.
3. Oplysningerne omhandlet i stk. 2 skal:
a) gives på et varigt medium og
b) under hensyntagen til kundens karakteristika, være tilstrækkelig udførlige til, at den pågældende kunde
kan træffe en informeret beslutning med hensyn til den tjenesteydelse, som interessekonflikten vedrører.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 med henblik på at:
a) fastlægge de forholdsregler, investeringsselskaber med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise,
forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter, når de udfører forskellige former for investeringsservice
og accessoriske tjenesteydelser eller kombinationer heraf
b) opstille passende kriterier for at bestemme de interessekonflikttyper, som kan skade investeringsselska-
bets kunders eller potentielle kunders interesser.
Afdeling 2
Bestemmelser til sikring af investorbeskyttelse
Artikel 24
Generelle principper og oplysninger til kunder
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, når det yder kunder investeringsservice el-
ler, når det er relevant, accessoriske tjenesteydelser, handler ærligt, redeligt og professionelt i sine kun-
ders bedste interesse, og navnlig overholder de i denne artikel og i artikel 25 omhandlede principper.
2. Investeringsselskaber, der producerer finansielle instrumenter med henblik på salg til kunder, sikrer, at
disse finansielle instrumenter er udformet således, at de opfylder behovene hos en afgrænset målgruppe af
slutkunder i den relevante kundekategori, at strategien for distribution af de finansielle instrumenter er i
357
overensstemmelse med den afgrænsede målgruppe, og at investeringsselskabet tager rimelige skridt til at
sikre, at det finansielle instrument distribueres til den afgrænsede målgruppe.
Et investeringsselskab skal forstå de finansielle instrumenter, selskabet tilbyder eller anbefaler, vurdere de
finansielle instrumenters opfyldelse af behovene hos de kunder, selskabet yder investeringsservice, bl.a.
under hensyntagen til den afgrænsede målgruppe af slutkunder som omhandlet i artikel 16, stk. 3a, og
sikre, at der kun tilbydes eller anbefales finansielle instrumenter, når dette er i kundens interesse.
3. Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale, hvorved investeringsselskabet henvender sig til
kunder eller potentielle kunder, skal være reelle, klare og ikkevildledende. Markedsføringsmateriale skal
tydeligt fremstå som sådant.
4. Der skal i god tid gives relevante oplysninger til kunder eller potentielle kunder om investeringsselska-
bet og dets tjenesteydelser, finansielle instrumenter og foreslåede investeringsstrategier, handelssteder og
alle omkostninger og dertil knyttede gebyrer. Disse oplysninger skal omfatte følgende:
a) investeringsselskabet skal i god tid, inden det yder investeringsrådgivningen, meddele kunden:
i) om rådgivningen ydes på uafhængigt grundlag eller ej
ii) om rådgivningen er baseret på en generel eller på en mere begrænset analyse af forskellige typer finan-
sielle instrumenter, og navnlig om udvalget er begrænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller
leveres af enheder, der har nære forbindelser til investeringsselskabet eller andre juridiske eller økonomi-
ske forbindelser som f.eks. en kontraktmæssig forbindelse, der er så tæt, at den indebærer en risiko for at
svække det uafhængige grundlag for den ydede rådgivning
iii) om investeringsselskabet vil give kunden en periodisk vurdering af de til den pågældende kunde anbe-
falede finansielle instrumenters egnethed
b) oplysninger om finansielle instrumenter og foreslåede investeringsstrategier; dette bør omfatte relevant
vejledning og relevante advarsler om de risici, der er forbundet med investering i de pågældende instru-
menter eller i forbindelse med særlige investeringsstrategier, og om det finansielle instrument er tiltænkt
detailkunder eller professionelle kunder, under hensyntagen til den afgrænsede målgruppe, jf. stk. 2
c) oplysninger om alle omkostninger og tilknyttede gebyrer skal omfatte oplysninger vedrørende både in-
vesteringsservice og accessoriske tjenesteydelser, hvilket skal omfatte rådgivningsomkostninger og, hvor
det er relevant, omkostninger i forbindelse med de anbefalede eller markedsførte finansielle instrumenter,
og oplysning om, hvordan kunden kan betale dem, herunder også eventuelle tredjepartsbetalinger
Oplysningerne om alle omkostninger og gebyrer, herunder omkostninger og gebyrer i forbindelse med in-
vesteringsservicen og det finansielle instrument, som ikke skyldes tilstedeværelsen af underliggende mar-
kedsrisici, sammenfattes, så kunden får et overblik over de samlede omkostninger og den kumulerede ef-
fekt på afkastet af investeringen og, hvis kunden måtte anmode herom, skal en specificeret opgørelse
forelægges. Hvor det er relevant, stilles disse oplysninger til rådighed for kunden regelmæssigt og mindst
en gang om året i investeringens levetid.
5. De i stk. 4 og 9 omhandlede oplysninger skal gives i en form, som er forståelig, på en sådan måde, at
kunder eller potentielle kunder i rimeligt omfang kan forstå investeringsservicens og den tilbudte speci-
fikke type finansielt instruments art og risici og dermed kan træffe investeringsbeslutninger på informeret
grundlag. Medlemsstaterne kan tillade, at disse oplysninger gives i et standardiseret format.
358
6. Hvis en investeringsservice indgår som en del af et finansielt produkt, som allerede er omfattet af andre
bestemmelser om oplysningskrav i EU-lovgivningen vedrørende kreditinstitutter og forbrugerkredit, om-
fattes denne service ikke tillige af de i stk. 3, 4og 5 omhandlede forpligtelser.
▼C1
7. Hvis et investeringsselskab meddeler kunden, at der ydes investeringsrådgivning på uafhængigt grund-
lag:
a) skal det pågældende investeringsselskab vurdere et tilstrækkeligt udvalg af finansielle instrumenter, der
findes på markedet, og som skal være tilstrækkeligt forskellige med hensyn til type og udstedere eller pro-
duktudbydere til at sikre, at kundens investeringsmål kan opfyldes på passende vis, og ikke må være be-
grænset til finansielle instrumenter, der udstedes eller udbydes af
i) investeringsselskabet selv eller af enheder, som har tætte forbindelser med investeringsselskabet, eller
ii) af andre enheder, som investeringsselskabet har så tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med
som f.eks. kontraktmæssige forbindelser, at det kan indebære en risiko for at svække det uafhængige
grundlag for den ydede rådgivning
b) må det pågældende investeringsselskab ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre pen-
ge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne, i
forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunder. Mindre naturalieydelser, som
kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til en kunde, og som er af et sådant omfang og en
sådan art, at de ikke anses for at kunne forhindre investeringsselskabet i at overholde sin pligt til at handle
i kundens bedste interesse, skal tydeligt oplyses og er ikke omfattet af dette litra.
▼B
8. Når investeringsselskabet yder porteføljepleje, må det ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner
eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en person, der handler på tredje-
mands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til kunder. Mindre naturalie-
ydelser, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til en kunde, og som er af et sådant
omfang og en sådan art, at de ikke anses for at kunne forhindre investeringsselskabet i at overholde sin
pligt til at handle i kundens bedste interesse, skal tydeligt oplyses og er ikke omfattet af dette stykke.
9. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne i de tilfælde, hvor disse betaler gebyrer til enhver
anden person end kunden eller en person på kundens vegne eller modtager gebyrer eller provisioner, eller
hvor de betaler eller modtager naturalieydelser i forbindelse med leveringen af en investeringsydelse eller
en accessorisk tjenesteydelse, fra andre end kunden eller en person på kundens vegne, ikke anses for at
opfylde deres forpligtelser efter artikel 23 og efter nærværende artikels stk. 1, medmindre betalingen eller
ydelsen
a) skal øge kvaliteten af den relevante service til kunden, og
b) ikke svækker overholdelsen af investeringsselskabets forpligtelse til at handel ærligt, redeligt og pro-
fessionelt i overensstemmelse med kundernes bedste interesse.
Kunden er klart blevet oplyst om, at der foreligger et gebyr eller en ydelse, jf. første afsnit, eller hvis det
ikke er muligt at konstatere beløbets størrelse, hvilken metode der er anvendt til beregning heraf, på en
omfattende, nøjagtig og forståelig måde, før den pågældende investeringsservice er ydet eller de accesso-
riske tjenesteydelser leveret. Hvor det er relevant, informerer investeringsselskabet også kunden om me-
359
kanismer til overførsel til kunden af gebyrer, provisioner og penge- og naturalieydelser, der modtages i
forbindelse med ydelsen af investeringsservicen eller leveringen af den accessoriske tjenesteydelse.
Betalingen eller ydelsen, som gør det muligt eller er nødvendig med henblik på at yde investeringsservice,
såsom opbevaringsgebyrer, afviklings- og vekslingsgebyrer, lovbestemte afgifter og salærer, og som på
grund af deres art ikke kan give anledning til interessekonflikter med investeringsselskabets pligt til at
handle ærligt, redeligt og professionelt i sine kunders bedste interesse, er ikke omfattet af kravene i første
afsnit.
10. Et investeringsselskab, der yder investeringsservice til kunder, skal sikre, at det ikke honorerer eller
vurderer sine medarbejderes indsats på en måde, der strider mod dets forpligtelse til at handle i kundernes
bedste interesse. Det må navnlig ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som
kunne give en tilskyndelse for dets ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkun-
de, når investeringsselskabet kunne tilbyde et andet finansielt instrument, der ville dække den pågældende
kundes behov bedre.
11. Når en investeringsservice tilbydes sammen med en anden tjenesteydelse eller et andet produkt som
en del af en pakke eller som en betingelse for samme aftale eller pakke, skal investeringsselskabet medde-
le kunden, om de forskellige komponenter kan købes separat, og fremlægge separat dokumentation af
omkostninger og afgifter i forbindelse med hver enkelt komponent.
Når det er sandsynligt, at de risici, der er forbundet med en sådan aftale eller pakke, der tilbydes en detail-
kunde, vil være forskellige fra de risici, der er forbundet med komponenterne enkeltvis, skal investerings-
selskabet fremlægge en tilstrækkelig beskrivelse af de forskellige komponenter i aftalen eller pakken og
af, hvordan samspillet ændrer risiciene.
ESMA udarbejder og ajourfører periodisk i samarbejde med EBA og EIOPA senest den 3. januar 2016
retningslinjer for vurdering af og tilsyn med krydssalg, idet myndigheden navnlig angiver, i hvilke situati-
oner krydssalg ikke er forenelig med forpligtelserne fastsat i stk. 1.
12. Medlemsstaterne kan i ekstraordinære tilfælde pålægge investeringsselskaber yderligere krav vedrø-
rende de spørgsmål, der er omfattet af denne artikel. Sådanne krav skal være objektivt begrundet og stå i
et rimeligt forhold til imødegåelsen af de specifikke risici mod beskyttelsen af investorerne eller mod
markedets integritet, der af særlig betydning i lyset af den pågældende medlemsstats markedsstruktur.
Medlemsstaterne skal uden unødig forsinkelse og senest to måneder inden den dato, der er fastsat for kra-
vets ikrafttrædelse, underrette Kommissionen om ethvert krav, som de agter at pålægge i overensstem-
melse med dette stykke. Underretningen skal indeholde en begrundelse for dette krav. Alle yderligere
krav må ikke begrænse eller på anden måde påvirke investeringsselskabernes rettigheder i medfør af arti-
kel 34 og 35 i dette direktiv.
Kommissionen skal inden to måneder efter den underretning, der er omhandlet i det andet afsnit, afgive
udtalelse om det forholdsmæssige i og begrundelsen for de yderligere krav.
Kommissionen underretter medlemsstaterne om de yderligere krav, der pålægges i overensstemmelse
med dette stykke, og offentliggør dem på sit websted.
Medlemsstaterne kan bibeholde supplerende krav, der meddeltes Kommissionen i medfør af artikel 4 i
direktiv 2006/73/EF inden den 2. juli 2014, forudsat at betingelserne i nævnte artikel er opfyldt.
360
13. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89, der skal sikre, at investeringsselskaber efterlever de i denne artikel fastlagte principper, når de yder
investeringsservice eller leverer accessoriske tjenesteydelser til deres kunder, herunder:
a) de betingelser, som oplysningerne skal opfylde for at være reelle, klare og ikkevildledende
b) en præcisering af indholdet af og formatet for oplysningerne til kunder om kundekategorisering, inve-
steringsselskaber og deres tjenesteydelser, finansielle instrumenter, omkostninger og gebyrer
c) kriterierne for vurdering af en række finansielle instrumenter, der tilbydes på markedet
d) samt kriterierne for vurdering af, hvorvidt selskaber, der modtager tilskyndelser, opfylder deres pligt til
at handle ærligt, redeligt og professionelt i kundens bedste interesse.
Ved udformningen af kravene til oplysninger om finansielle instrumenter vedrørende stk. 4, litra b), skal
oplysninger om produktets struktur medtages, hvor det er relevant, under hensyntagen til relevante stan-
dardiserede oplysninger, der kræves i medfør af EU-lovgivningen.
14. De i stk. 13 omhandlede delegerede retsakter skal tage hensyn til:
a) den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet der
tages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten og omfanget af de produkter, der tilbydes eller påtænkes, herunder de forskellige typer finansielle
instrumenter
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinvestor(er) eller professionel(le) investor(er) eller, i for-
bindelse med stk. 4 og 5, om de er klassificeret som godkendte modparter.
Artikel 25
Egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurdering og rapportering til kunder
1. Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaberne sikrer og påviser over for de kompetente myndig-
heder efter anmodning herom, at fysiske personer, der yder investeringsrådgivning eller giver oplysninger
om finansielle instrumenter, investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til kunder på vegne af
investeringsselskabet, er i besiddelse af den nødvendige viden og kompetence til at opfylde deres forplig-
telser i henhold til artikel 24 samt nærværende artikel. Medlemsstaterne offentliggør de kriterier, som an-
vendes til at vurdere sådan viden og kompetence.
2. Når investeringsselskabet yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje, skal det indhente de nød-
vendige oplysninger om kundens eller den potentielle kundes kendskab til og erfaring på det investerings-
område, som er relevant for den specifikke type produkt eller service, den pågældendes finansielle situati-
on, herunder vedkommendes evne til at bære tab, og investeringsmål, herunder hans risikovillighed, så
investeringsselskabet kan anbefale kunden eller den potentielle kunde den investeringsservice og de fi-
nansielle instrumenter, der egner sig for vedkommende og navnlig harmonerer med hans risikovillighed
og evne til at bære tab.
Medlemsstaterne sikrer, at den samlede pakke er egnet, hvis et investeringsselskab yder investeringsråd-
givning og anbefaler en pakke af tjenesteydelser eller produkter sammensat i henhold til artikel 24, stk.
11.
3. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, som leverer andre investeringsserviceydelser end
dem, der er omhandlet i stk. 2, udbeder sig oplysninger fra kunden eller den potentielle kunde om dennes
361
kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller
service, der udbydes eller efterspørges, så investeringsselskabet kan vurdere, om den påtænkte investe-
ringsservice eller det påtænkte investeringsprodukt er hensigtsmæssig(t) for kunden. Vurderingen af en
pakke af tjenesteydelser eller produkter i henhold til artikel 24, stk. 11, skal omfatte den samlede pakkes
egnethed.
Finder investeringsselskabet på grundlag af de oplysninger, som det har modtaget i medfør af første af-
snit, at produktet eller tjenesteydelsen ikke er hensigtsmæssig for kunden eller den potentielle kunde, ad-
varer investeringsselskabet kunden eller den potentielle kunde. Denne advarsel kan gives i et standardise-
ret format.
Vælger kunderne eller de potentielle kunder ikke at give de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit,
eller giver de utilstrækkelige oplysninger om deres kendskab og erfaringer, skal investeringsselskabet ad-
vare dem om, at investeringsselskabet ikke er i stand til at afgøre, om tjenesteydelsen eller produktet er
hensigtsmæssig(t) for vedkommende. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
4. Medlemsstaterne tillader, at investeringsselskaber, når de yder investeringsservice, som udelukkende
består i at udføre kundens ordrer eller at modtage og formidle disse ordrer med eller uden accessoriske
tjenesteydelser, med undtagelse af kredit- eller långivning som anført i bilag I, afsnit B, punkt 1, der ikke
omfatter eksisterende kreditgrænser for lån, løbende konti og kassekreditter for kunder, yder denne inve-
steringsservice, uden at det er nødvendigt at indhente de oplysninger eller træffe den afgørelse, som er
omhandlet i stk. 3, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
a) tjenesteydelserne vedrører et af følgende finansielle instrumenter:
i) aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et tilsvarende tredjelandsmarked eller i
en MHF, når der er tale om aktier i selskaber, med undtagelse af aktier i institutter for kollektiv investe-
ring, som ikke er UCITS, og aktier, der omfatter et afledt instrument
ii) obligationer og andre gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et
tilsvarende tredjelandsmarked eller i en MHF, undtagen sådanne, som omfatter et afledt instrument eller
en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at forstå den involverede risiko
iii) pengemarkedsinstrumenter, bortset fra sådanne, som omfatter et afledt instrument eller en struktur,
som gør det vanskeligt for kunden at forstå den involverede risiko
iv) aktier eller andele i UCITS, bortset fra strukturerede investeringsinstitutter som omhandlet i artikel 36,
stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 583/2010
v) strukturerede indlån, bortset fra dem, der omfatter en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at
forstå afkastrisikoen eller omkostningerne ved opsigelse af produktet før tid
vi) andre ikke-komplekse finansielle instrumenter i forbindelse med dette stykke.
I forbindelse med dette litra, og hvis kravene og proceduren i artikel 4, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, i
direktiv 2003/71/EF er opfyldt, anses et tredjelandsmarked for at svare til et reguleret marked
b) tjenesteydelsen ydes på kundens eller den potentielle kundes initiativ
c) kunden eller den potentielle kunde er klart blevet underrettet om, at investeringsselskabet ved leverin-
gen af denne tjenesteydelse ikke har pligt til at vurdere det leverede eller tilbudte finansielle instruments
eller den leverede eller tilbudte tjenesteydelses hensigtsmæssighed, og at vedkommende derfor ikke nyder
362
godt af den hermed forbundne beskyttelse, som reglerne om god forretningsskik giver. En sådan advarsel
kan gives i et standardiseret format
d) investeringsselskabet opfylder forpligtelserne i artikel 23.
5. Investeringsselskabet registrerer kunden i sit kundekartotek med det eller de dokumenter, som indehol-
der investeringsselskabets og kundens aftale, og hvori er anført parternes rettigheder og forpligtelser samt
de øvrige betingelser, som gælder for investeringsselskabets tjenesteydelser til kunden. Parternes kon-
traktlige rettigheder og forpligtelser kan medtages ved henvisning til andre dokumenter eller lovtekster.
6. Investeringsselskabet skal give kunden fyldestgørende rapporter, på et varigt medium om den service,
selskabet yder til kunden. Rapporterne skal omfatte periodiske meddelelser til kunderne, hvori der tages
hensyn til de involverede finansielle instrumenters type og kompleksitet og karakteren af den tjeneste-
ydelse, der er leveret til kunden, og skal desuden, hvor det er relevant, omfatte omkostninger i forbindelse
med de transaktioner og tjenesteydelser, der er udført for kundens regning.
Når investeringsselskabet yder investeringsrådgivning, skal det, inden transaktionen foretages, i en erklæ-
ring om egnethed på et varigt medium præcisere, hvilken rådgivning der er ydet, og angive, hvordan den-
ne rådgivning stemmer overens med detailkundens præferencer, mål og andre karakteristika.
Hvis aftalen om at købe eller sælge et finansielt instrument indgås ved hjælp af fjernkommunikation, som
forhindrer den forudgående afgivelse af erklæringen om egnethed, kan investeringsselskabet afgive den
skriftlige erklæring om egnethed på et varigt medium umiddelbart efter, at kunden er bundet af en aftale,
forudsat at begge de følgende betingelser er opfyldt:
a) kunden har indvilliget i at modtage erklæringen om egnethed uden unødig forsinkelse efter gennemfø-
relsen af transaktionen, og
b) investeringsselskabet har givet kunden mulighed for at udskyde transaktionen for at modtage erklærin-
gen om egnethed på forhånd.
Hvis et investeringsselskab yder porteføljepleje eller har underrettet kunden om, at det vil gennemføre en
periodisk vurdering af egnetheden, skal den periodiske rapport indeholde en ajourført erklæring om, hvor-
dan investeringen opfylder kundens præferencer og mål og andre af detailkundens karakteristika.
7. Hvis det er en forudsætning for en kreditaftale i forbindelse med fast ejendom til beboelse, der er om-
fattet af bestemmelserne om vurdering af kreditværdigheden af forbrugere i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/17/EU49), at der til den pågældende forbruger ydes en investeringsservice i forbindelse
med udstedelse af realkreditobligationer specifikt for at sikre finansieringen af og på samme vilkår som
kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom til beboelse, således at lånet kan optages, refinansieres eller
indfries, omfattes denne service ikke af forpligtelserne i denne artikel.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 med henblik på at sikre, at investeringsselskaberne overholder principperne i nærværende artikels stk.
2-6, når de leverer investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser til deres kunder, herunder de op-
lysninger, der skal indhentes i forbindelse med vurderingen af tjenesteydelsernes og de finansielle instru-
menters egnethed eller hensigtsmæssighed for deres kunder, kriterierne for vurdering af ikkekomplekse
finansielle instrumenter i forbindelse med nærværende artikels stk. 4, litra a), nr. vi), indholdet af og for-
matet for lister og aftaler vedrørende leveringen af tjenesteydelser til kunder og aflæggelsen af periodiske
rapporter om de leverede tjenesteydelser til kunder. De delegerede retsakter skal tage hensyn til:
363
a) den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet der
tages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed
b) arten af de produkter, der tilbydes eller påtænkes, herunder de forskellige typer finansielle instrumenter
c) om kunden eller de potentielle kunder er detailinvestor(er) eller professionel(le) investor(er) eller, i for-
bindelse med stk. 6, om de er klassificeret som godkendte modparter.
9. ESMA vedtager senest den 3. januar 2016 retningslinjer med nærmere angivelse af kriterierne for vur-
dering af den viden og kompetence, der kræves i medfør af stk. 1.
10. ESMA udarbejder senest den 3. januar 2016 og ajourfører periodisk retningslinjer for vurdering af:
a) finansielle instrumenter, der omfatter en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at forstå den invol-
verede risiko, jf. stk. 4, litra a), nr. ii) og iii)
b) strukturerede indlån, der omfatter en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at forstå afkastrisi-
koen eller omkostningerne ved opsigelse af produktet før tid, jf. stk. 4, litra a), nr. v).
11. ESMA kan udarbejde retningslinjer — og ajourføre dem periodisk — for vurdering af finansielle in-
strumenter, der klassificeres som ikke-komplekse i forbindelse med stk. 4, litra a), nr. vi), under hensynta-
gen til de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 8.
Artikel 26
Levering af tjenesteydelser via et andet investeringsselskab
Medlemsstaterne tillader, at et investeringsselskab, der gennem et andet investeringsselskab modtager in-
strukser om at udføre investeringer eller accessoriske tjenesteydelser for en kundes regning, henholder sig
til kundeoplysninger fra sidstnævnte investeringsselskab. Det investeringsselskab, som formidler instruk-
serne, forbliver ansvarlig for, at de formidlede oplysninger er komplette og nøjagtige.
Et investeringsselskab, der på denne måde modtager instruks om at udføre tjenesteydelser for en kundes
regning, skal også kunne henholde sig til eventuelle anbefalinger vedrørende tjenesteydelsen eller trans-
aktionen, som kunden måtte have modtaget fra et andet investeringsselskab. Det investeringsselskab, som
formidler instrukserne, forbliver ansvarlig for, at de givne anbefalinger eller råd er egnede for kunden.
Et investeringsselskab, som modtager kunders instrukser eller ordrer gennem et andet investeringsselskab,
forbliver ansvarlig for, at tjenesteydelsen eller transaktionen på grundlag af sådanne eventuelle oplysnin-
ger eller anbefalinger gennemføres efter de relevante bestemmelser i dette afsnit.
Artikel 27
Pligt til at udføre ordrer på de for kunden gunstigste betingelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, når de udfører ordrer, træffer alle tilstrække-
lige forholdsregler for at opnå det bedst mulige resultat for deres kunder, idet de tager hensyn til pris,
omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre eventuelle
overvejelser med relevans for udførelsen af ordren. Investeringsselskabet er dog, når der foreligger en
specifik instruks fra kunden, altid forpligtet til at udføre ordren efter den specifikke instruks.
Når et investeringsselskab udfører en ordre på en detailkundes vegne, bestemmes det bedst mulige resul-
tat ud fra det samlede vederlag, som er prisen for det finansielle instrument og udgifterne i forbindelse
med udførelsen, der omfatter alle kundens udgifter, som er direkte knyttet til udførelsen af ordren, herun-
364
der gebyrer i forbindelse med handelssystemet, clearing og afvikling samt andre gebyrer til tredjemand,
der er involveret i udførelsen af ordren.
For at sikre det bedst mulige resultat i overensstemmelse med første afsnit, når der er mere end ét han-
delssystem, der kan udføre en ordre vedrørende et finansielt instrument, og for at vurdere og sammenligne
de resultater for kunden, der kan opnås ved at udføre ordren gennem det ene eller det andet af de handels-
systemer, der er anført i investeringsselskabets ordreudførelsespolitik, og som er i stand til at udføre or-
dren, tages der i vurderingen hensyn til investeringsselskabets egne provisioner og omkostningerne for at
udføre ordren gennem hvert af de godkendte handelssystemer.
2. Et investeringsselskab må ikke modtage nogen form for aflønning, rabat eller naturalieydelser for at
videresende kundeordrer til særlige markedspladser eller handelssteder, hvilket ville være en overtrædelse
af kravene om interessekonflikter eller tilskyndelser, jf. denne artikels stk. 1, artikel 16, stk. 3, og artikel
23 og 24.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at hver markedsplads og hver systematisk internalisator i forbindelse
med finansielle instrumenter, der er omfattet af handelsforpligtelsen i artikel 23 og 28 i forordning (EU)
nr. 600/2014, og hvert handelssted i forbindelse med andre finansielle instrumenter vederlagsfrit stiller
oplysninger om kvaliteten af udførelsen af transaktioner på det pågældende handelssted til rådighed for
offentligheden mindst en gang om året, og at investeringsselskabet efter at have gennemført en transakti-
on på kundens vegne skal meddele kunden, hvor ordren blev udført. De periodiske rapporter skal bl.a. for
de enkelte finansielle instrumenter omfatte oplysninger om pris, omkostninger, den hurtighed, hvormed
ordreudførelsen sker, og sandsynlighed for udførelse.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber etablerer og anvender effektive ordninger til
overholdelse af stk. 1. Navnlig stiller medlemsstaterne krav om, at investeringsselskaber opstiller og an-
vender en ordreudførelsespolitik, der sætter dem i stand til at opnå det bedst mulige resultat for deres kun-
ders ordrer, jf. stk. 1.
5. Ordreudførelsespolitikken skal, for hver enkelt kategori af finansielle instrumenter, omfatte oplysnin-
ger om de forskellige handelssteder, hvorigennem investeringsselskabet udfører kundeordrer, og de fakto-
rer, der påvirker valget af handelssted. Den skal mindst omfatte de handelssteder, der sætter investerings-
selskabet i stand til til stadighed at opnå de bedste resultater ved udførelsen af kundeordrer.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kunder fyldestgørende oplysninger
om deres ordreudførelsespolitik. Der skal i disse oplysninger klart, tilstrækkelig udførligt og på en for
kunderne letforståelig måde gøres rede for, hvordan investeringsselskabet udfører ordrer for kunden.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber indhenter deres kunders forudgående samtykke
til ordreudførelsespolitikken.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, hvis ordreudførelsespolitik gør det muligt at
udføre kundens ordrer uden om en markedsplads, navnlig skal give deres kunder eller potentielle kunder
oplysning om denne mulighed. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber indhenter deres
kunders forudgående udtrykkelige samtykke, inden de begynder at udføre kundernes ordrer uden om en
markedsplads. Investeringsselskabet kan indhente sådant samtykke enten i form af en generel aftale eller
for den enkelte transaktion.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der udfører kundeordrer, en gang om året og
for hver kategori af finansielle instrumenter offentliggør en oversigt over de fem vigtigste handelssteder,
målt i omsætningsvolumen, hvor de har udført kundeordrer i det forudgående år, indeholdende data om
kvaliteten af ordreudførelsen.
365
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der udfører kundeordrer, kontrollerer, om
deres ordreudførelsesordninger og udførelsespolitik fungerer efter hensigten, således at eventuelle mang-
ler kan findes og i givet fald afhjælpes. De skal navnlig regelmæssigt vurdere, om de handelssystemer,
der er en del af deres ordreudførelsespolitik, giver det bedst mulige resultat for kunden, eller om deres
ordreudførelsesordninger bør ændres under hensyntagen til bl.a. de oplysninger, der offentliggøres i med-
før af stk. 3 og 6. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver de kunder, som de har et
løbende kundeforhold med, meddelelse om enhver væsentlig ændring af ordreudførelsesordninger eller
udførelsespolitik.
8. Medlemsstaterne skal også stille krav om, at investeringsselskaber på deres kunders anmodning skal
kunne påvise over for disse, at de har udført deres ordrer i overensstemmelse med investeringsselskabets
ordreudførelsespolitik, og skal kunne påvise over for den kompetente myndighed på dennes anmodning,
at de overholder denne artikel.
9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 vedrørende:
a) kriterierne for fastlæggelse af den relative betydning af de forskellige faktorer, der i medfør af stk. 1
kan tages i betragtning ved bestemmelse af, hvad der er det bedst mulige resultat, idet der tages hensyn til
ordrens størrelse, og om kunden er en detail- eller professionel investor
b) faktorer, som et investeringsselskab kan tage i betragtning, når det reviderer sine ordreudførelsesord-
ninger, og de omstændigheder, under hvilke ændringer af sådanne ordninger kan være påkrævet. Navnlig
faktorer til bestemmelse af, hvilke handelssteder der sætter investeringsselskaber i stand til til stadighed at
opnå det bedst mulige resultat ved udførelse af kundeordrer
c) art og omfang af de oplysninger, som kunder i medfør af stk. 5 skal have om selskabets ordreudførel-
sespolitik.
10. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af:
a) det nærmere indhold af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til stk. 3, vedrørende kvalite-
ten af ordreudførelsen, samt disse oplysningers format og hyppighed, under hensyntagen til, hvilken type
handelssted og finansielt instrument der er tale om
b) indholdet af og formatet for de oplysninger, investeringsselskaber skal offentliggøre i henhold til stk. 6.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 28
Regler for behandling af kundeordrer
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for kun-
ders regning, anvender procedurer og ordninger, som sikrer en øjeblikkelig, redelig og hurtig udførelse af
kundeordrer set i forhold til andre kundeordrer eller investeringsselskabets handelsinteresser.
Disse procedurer eller ordninger skal gøre det muligt at udføre ellers sammenlignelige kundeordrer af-
hængig af, hvornår de er modtaget hos investeringsselskabet.
366
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, medmindre kunden udtrykkeligt bestemmer
andet, i tilfælde af limiterede kundeordrer vedrørende aktier, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked eller handles på en markedsplads, som under gældende markedsvilkår ikke udføres øjeblikkelig, skal
tage skridt til at fremme den hurtigst mulige gennemførelse af ordren ved straks at offentliggøre den limi-
terede kundeordre på en måde, der gør oplysningen let tilgængelig for andre markedsdeltagere. Medlems-
staterne kan beslutte, at investeringsselskaberne overholder denne forpligtelse, når de formidler den limi-
terede kundeordre til en markedsplads. Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan
undtage fra forpligtelsen til at offentliggøre en limiteret ordre, som er meget stor i forhold til den normale
markedsstørrelse, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 600/2014.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 vedrørende fastlæggelse af:
a) betingelserne for og arten af de procedurer og ordninger, der fører til en øjeblikkelig, redelig og hurtig
udførelse af kundeordrer, og de situationer eller handelstyper, hvor investeringsselskaber med rimelighed
kan fravige reglen om øjeblikkelig udførelse for dermed at opnå gunstigere vilkår for kunderne
b) de forskellige metoder til vurdering af, om et investeringsselskab kan anses at have opfyldt sin forplig-
telse til at videregive oplysninger til markedet om limiterede kundeordrer, der ikke skal udføres øjeblikke-
ligt.
Artikel 29
Investeringsselskabers forpligtelser, når de udpeger tilknyttede agenter
1. Medlemsstaterne tillader, at et investeringsselskab udpeger tilknyttede agenter til at fremme salget af
investeringsselskabets tjenesteydelser, hverve kunder eller modtage ordrer fra kunder eller potentielle
kunder, formidle disse, placere finansielle instrumenter og rådgive om disse samt om de tjenesteydelser,
der tilbydes af det pågældende investeringsselskab.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, hvis det beslutter at udpege en tilknyttet
agent, skal bevare det fulde og ubetingede ansvar for alle handlinger eller undladelser fra den tilknyttede
agents side, når denne handler for investeringsselskabets regning. Medlemsstaterne stiller krav om, at in-
vesteringsselskabet sørger for, at en tilknyttet agent oplyser alle kunder eller potentielle kunder om, i hvil-
ken egenskab han handler, og hvilket investeringsselskab han repræsenterer, når han kontakter disse, eller
inden han handler med dem.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, 8 og 9, tillade, at tilknyttede agenter, som
er registreret på deres område, opbevarer kunders penge og/eller finansielle instrumenter på vegne af og
under fuldt ansvar af det investeringsselskab, som de handler for på deres område eller, i tilfælde af græn-
seoverskridende virksomhed, i en medlemsstat, som tillader, at en tilknyttet agent opbevarer kunders pen-
ge.
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fører tilsyn med deres tilknyttede agenters virk-
somhed for at sikre, at de fortsat overholder bestemmelserne i dette direktiv, når de handler gennem til-
knyttede agenter.
3. Tilknyttede agenter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etablerede. ESMA
offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til de offentlige registre, der er oprettet i medfør
af denne artikel af medlemsstater, der beslutter at tillade investeringsselskaber at udpege tilknyttede agen-
ter.
367
Medlemsstaten sikrer, at tilknyttede agenter kun optages i det offentlige register, hvis det er godtgjort, at
de har et tilstrækkeligt godt omdømme og er i besiddelse af den nødvendige almene, forretningsmæssige
og faglige viden og kompetence til præcist at kunne yde investeringsrådgivning eller levere den accessori-
ske tjenesteydelse til kunden eller den potentielle kunde samt meddele denne alle relevante oplysninger
om den tilbudte tjenesteydelse.
Medlemsstaterne kan under passende kontrolforanstaltninger beslutte, at investeringsselskaber kan kon-
trollere, om de tilknyttede agenter, de har udpeget, har et tilstrækkeligt godt omdømme og er i besiddelse
af den nødvendige viden og kompetence, der nævnes i andet afsnit.
Registeret skal ajourføres regelmæssigt. Det skal være offentligt tilgængeligt.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, der udpeger tilknyttede agenter, træffer de
nødvendige foranstaltninger til at undgå eventuelle negative virkninger, som de af den tilknyttede agents
aktiviteter, der ikke er omfattet af nærværende direktiv, kunne have på vedkommendes aktiviteter for in-
vesteringsselskabets regning.
Medlemsstaterne kan tillade kompetente myndigheder at samarbejde med investeringsselskaber og kredit-
institutter, disses sammenslutninger og andre organer om at registrere tilknyttede agenter og føre tilsyn
med disses overholdelse af kravene i stk. 3. Tilknyttede agenter kan bl.a. registreres af et investeringssel-
skab, et kreditinstitut eller disses sammenslutninger og andre organer under den kompetente myndigheds
tilsyn.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber kun udpeger tilknyttede agenter, som er opta-
get i de i stk. 3 omhandlede offentlige registre.
6. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser, der stiller strengere krav end kravene i
denne artikel, eller tilføje yderligere krav for tilknyttede agenter, som er registreret i deres område.
Artikel 30
Transaktioner med godkendte modparter
1. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer for kunders reg-
ning og/eller handle for egen regning og/eller modtage og formidle ordrer, kan tilvejebringe eller indgå i
transaktioner med godkendte modparter uden at være forpligtet til at opfylde de forpligtelser efter artikel
24, bortset fra stk. 4 og 5, artikel 25, bortset fra stk. 6, artikel 27 og artikel 28, stk. 1, i dette direktiv, der
gælder for sådanne transaktioner eller for en accessorisk tjenesteydelse, der er direkte knyttet til sådanne
transaktioner.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber i deres forbindelser med godkendte modparter handler
ærligt, redeligt og professionelt og kommunikerer på en måde, som er reel, klar og ikkevildledende, under
hensyntagen til arten af den godkendte modpart og af dennes forretninger.
2. Som godkendte modparter i denne artikels forstand anerkender medlemsstaterne investeringsselskaber,
kreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsinstitutter og disses administrationsselskaber, pensions-
kasser og disses administrationsselskaber, andre finansieringsinstitutter, der har fået tilladelse eller er un-
derkastet regulering efter EU-retten eller efter en medlemsstats nationale ret, nationale regeringer og dis-
ses institutioner inklusive offentlige organer, der beskæftiger sig med offentlig gæld på nationalt plan,
centralbanker og overnationale organisationer.
368
Klassificering som godkendt modpart i henhold til det første afsnit anfægter ikke sådanne organers ret til
at anmode om, generelt eller på ad hoc-basis, at blive behandlet som kunder, hvis forretninger med inve-
steringsselskabet er omfattet af artikel 24, 25, 27 og 28.
3. Medlemsstaterne kan endvidere anerkende andre selskaber, der opfylder forud fastsatte forholdsmæssi-
ge krav, herunder kvantitative tærskler, som godkendte modparter. Ved transaktioner, hvor de potentielle
modparter befinder sig i forskellige medlemsstater, skal investeringsselskabet respektere det andet sel-
skabs status som bestemt ved lov eller forskrifter i den medlemsstat, hvor dette andet selskab er etableret.
Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskab, når det indgår transaktioner i henhold til stk. 1 med så-
danne selskaber, indhenter den potentielle modparts udtrykkelige bekræftelse af, at denne indvilliger i at
blive behandlet som godkendt modpart. Medlemsstaterne tillader, at investeringsselskaber opnår dette
samtykke enten i form af en generel aftale eller for den enkelte transaktion.
4. Medlemsstaterne kan anerkende tredjelandsenheder, som svarer til de i stk. 2 omhandlede kategorier,
som godkendte modparter.
Medlemsstaterne kan også anerkende tredjelandsenheder som de i stk. 3 omhandlede som godkendte
modparter på samme betingelser og efter samme krav som de i stk. 3 fastsatte.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 vedrørende fastsættelse af:
a) procedurer for anmodning om at blive behandlet som kunder i henhold til stk. 2
b) procedurer for indhentning af potentielle modparters udtrykkelige samtykke i henhold til stk. 3
c) de forud fastsatte forholdsmæssige krav inklusive kvantitative tærskler, som gør det muligt at anse et
selskab som godkendt modpart i henhold til stk. 3.
Afdeling 3
Markedsgennemsigtighed og -integritet
Artikel 31
Tilsyn med overholdelse af reglerne for MHF eller OHF og andre lovmæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, etablerer og opretholder for MHF᾽en eller OHF᾽en relevante og effektive ordninger og proce-
durer til regelmæssig kontrol af, om deres medlemmer eller deltagere eller brugere overholder deres reg-
ler. Investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF eller en OHF, skal overvåge de or-
drer, der afgives, herunder annulleringer og de transaktioner, der foretages af deres medlemmer eller del-
tagere eller brugere, under anvendelse af deres systemer for at kunne påvise overtrædelser af disse regler,
ureglementerede handelsvilkår, en handlemåde, der kan tyde på adfærd, der er forbudt i henhold til for-
ordning (EU) nr. 596/2014, eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument og anvende de nød-
vendige midler til at sikre, at overvågningen er effektiv.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF el-
ler en OHF, straks underretter dens kompetente myndighed om væsentlige overtrædelser af dens regler
eller ureglementerede handelsvilkår eller en handlemåde, der kan tyde på adfærd, der er forbudt i henhold
til forordning (EU) nr. 596/2014, eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.
369
De kompetente myndigheder for investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF eller en
OHF, meddeler ESMA og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder de i første afsnit omhand-
lede oplysninger.
I forbindelse med en handlemåde, der kan tyde på adfærd, der er forbudt i henhold til forordning (EU) nr.
596/2014, skal en kompetent myndighed være overbevist om, at der forekommer eller er forekommet så-
dan adfærd, førend den underretter de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og ESMA.
3. Medlemsstaterne stiller tillige krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en
MHF eller en OHF, også uden unødig forsinkelse meddeler den myndighed, der er kompetent for efter-
forskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, og på enhver
måde bistår den kompetente myndighed med efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug, der er
begået i eller via dets systemer.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 til fastlæggelse af de specifikke forhold, der udløser et krav om oplysninger som omhandlet i nærvæ-
rende artikels stk. 2.
Artikel 32
Suspension af handelen — fjernelse af instrumenter fra handelen i en MHF eller en OHF
1. Uden at dette berører den kompetente myndigheds ret til i henhold til 69, stk. 2, at kræve suspension
eller standsning af handelen med et finansielt instrument, kan et investeringsselskab eller en markedsope-
ratør, der driver en MHF eller en OHF, suspendere eller standse handelen med et finansielt instrument,
såfremt instrumentet ikke længere opfylder MHF᾽ens eller OHF᾽ens regler, medmindre der er sandsynlig-
hed for, at sådan suspension eller standsning vil være til betydelig skade for investorernes interesser eller
markedets ordentlige funktion.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en MHF
eller en OHF, som suspenderer handelen med et finansielt instrument eller fjerner det fra handelen, også
suspenderer eller fjerner derivativer omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt 4-10, i dette direktiv, som vedrø-
rer eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, hvor dette er nødvendigt for at fremme må-
lene med suspensionen eller fjernelsen af det underliggende finansielle instrument. Investeringsselskabet
eller markedsoperatøren, der driver en MHF eller en OHF, offentliggør sin beslutning om suspension eller
fjernelse af det finansielle instrument og eventuelle derivater heraf og meddeler den kompetente myndig-
hed de relevante beslutninger.
Den kompetente myndighed, under hvis jurisdiktion suspensionen eller fjernelsen fandt sted, kræver, at
regulerede markeder, andre MHF᾽er, OHF᾽er og systematiske internalisatorer, der hører under dens juris-
diktion, og som handler med det samme finansielle instrument eller de samme derivater omhandlet i nær-
værende direktivs bilag I, afsnit C, punkt 4-10, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle
instrument, også suspenderer handelen med det pågældende finansielle instrument eller de pågældende
derivater eller fjerner dem fra handelen, når suspensionen eller fjernelsen skyldes mistanke om markeds-
misbrug, et købstilbud eller manglende fremlæggelse af insideroplysninger om udstederen eller det finan-
sielle instrument i uoverensstemmelse med artikel 7 og 17 i forordning (EU) nr. 596/2014, undtagen i til-
fælde, hvor sådan suspension vil kunne medføre betydelig skade for investorernes interesser eller marke-
dets ordentlige funktion.
Den kompetente myndighed offentliggør straks en sådan beslutning og giver ESMA og de kompetente
myndigheder i de andre medlemsstater underretning herom.
370
De kompetente myndigheder, der er blevet underrettet, i de øvrige medlemsstater skal kræve, at regulere-
de markeder, andre MHF᾽er, andre OHF᾽er og systematiske internalisatorer, der hører under deres juris-
diktion, og som handler med det samme finansielle instrument eller de samme derivater omhandlet i bilag
I, afsnit C, punkt 4-10, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, også sus-
penderer handelen med det pågældende finansielle instrument eller de pågældende derivater eller fjerner
dem fra handelen, når suspensionen eller fjernelsen skyldes mistanke om markedsmisbrug, et købstilbud
eller manglende fremlæggelse af insideroplysninger om udstederen eller det finansielle instrument i
uoverensstemmelse med artikel 7 og 17 i forordning (EU) nr. 596/2014, undtagen i tilfælde, hvor sådan
suspension vil kunne medføre betydelig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige
funktion.
Hver af de underrettede kompetente myndigheder meddeler ESMA og andre kompetente myndigheder sin
beslutning, herunder en forklaring, hvis beslutningen gik ud på ikke at suspendere eller standse handelen
med det finansielle instrument eller derivativerne omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt 4-10, som vedrører
eller er baseret på det pågældende finansielle instrument.
Dette stykke finder også anvendelse, når suspensionen af handelen med et finansielt instrument eller deri-
vativer omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt 4-10, som vedrører eller er baseret på det pågældende finan-
sielle instrument, ophæves.
Underretningsproceduren i dette stykke finder også anvendelse i tilfælde, hvor beslutningen om at sus-
pendere eller standse handelen med et finansielt instrument eller derivativer omhandlet i bilag I, afsnit C,
punkt 4-10, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, træffes af den kompe-
tente myndighed i henhold til af artikel 69, stk. 2, litra m) og n).
For at sikre, at forpligtelsen til at suspendere eller standse handelen med sådanne derivater anvendes pro-
portionelt, udvikler ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere
at præcisere de tilfælde, hvor forbindelsen mellem et derivat som omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt
4-10, som vedrører eller er baseret på et finansielt instrument, der suspenderes eller fjernes fra handelen,
og det oprindelige finansielle instrument indebærer, at derivatet også skal suspenderes eller fjernes fra
handelen for at nå målet med suspensionen eller fjernelsen af det underliggende finansielle instrument.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af formatet og
tidsfrister for de meddelelser og offentliggørelser, der er omhandlet i stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 med henblik på at specificere de situationer, der medfører betydelig skade for investorernes interesser
og det i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede markeds ordentlige funktion.
371
Afdeling 4
SMV-vækstmarkeder
Artikel 33
SMV-vækstmarkeder
1. Medlemsstaterne bestemmer, at operatøren af en MHF kan ansøge den kompetente myndighed i hjem-
landet om at få MHF᾽en registreret som et SVM-vækstmarked.
2. Medlemsstaterne bestemmer, at den kompetente myndighed i hjemlandet kan registrere MHF᾽en som
et SMV-vækstmarked, hvis den kompetente myndighed modtager en ansøgning som omhandlet i stk. 1 og
finder det godtgjort, at kravene i stk. 3 er opfyldt for MHF᾽ens vedkommende.
3. Medlemsstaterne skal sikre, at MHF᾽er er underlagt effektive regler, systemer og procedurer, der sikrer,
at følgende krav er opfyldt:
a) mindst 50 % af de udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel i en MHF, der er regi-
streret som et SMV-vækstmarked, er SMV᾽er på tidspunktet for MHF᾽ens registrering som et SMV-
vækstmarked og i ethvert kalenderår derefter
b) der er fastsat passende kriterier for første og løbende optagelse til handel af finansielle instrumenter fra
udstedere på markedet
c) efter første optagelse til handel på markedet af finansielle instrumenter er der offentliggjort tilstrække-
lige oplysninger til, at investorer kan foretage en informeret vurdering med hensyn til at investere i de
finansielle instrumenterne eller ej, enten i form af et passende optagelsesdokument eller et prospekt, hvis
kravene i direktiv 2003/71/EF finder anvendelse på en udbydelse til offentligheden, der foretages i til-
knytning til den første optagelse til handel af det finansielle instrument i MHF’en
d) en udsteder på markedet aflægger, eller der aflægges på vedkommendes vegne, relevante, løbende
regnskaber, f.eks. reviderede årsregnskaber, med regelmæssige mellemrum
e) udstedere på markedet som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 21), i forordning (EU) nr. 596/2014 og per-
soner med overordnet ansvar som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 25), i forordning (EU) nr. 596/2014 samt
personer, som er tæt knyttet til førstnævnte, som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr.
596/2014, overholder relevante krav, som i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 finder anvendelse på
dem
f) der opbevares og offentliggøres lovpligtige oplysninger om udstederne på markedet
g) der er indført effektive systemer og kontrolforanstaltninger til forebyggelse og påvisning af markeds-
misbrug på det pågældende marked, jf. forordning (EU) nr. 596/2014.
4. Kriterierne i stk. 3 fritager ikke det investeringsselskab eller den markedsoperatør, der driver MHF᾽en,
fra de øvrige forpligtelser vedrørende driften af MHF᾽er i henhold til dette direktiv. De forhindrer heller
ikke det investeringsselskab eller den markedsoperatør, der driver MHF᾽en, i at indføre supplerende krav
i forhold til kravene i nævnte stykke.
5. Medlemsstaterne bestemmer, at den kompetente myndighed i hjemlandet kan afregistrere en MHF som
et SMV-vækstmarked i følgende tilfælde:
372
a) det investeringsselskab eller den markedsoperatør, der driver markedet, ansøger om dets afregistrering,
eller
b) kravene i stk. 3 opfyldes ikke længere i forhold til MHF᾽en.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at en kompetent myndighed i hjemlandet, der registrerer eller afregi-
strerer en MHF som et SMV-vækstmarked i henhold til denne artikel, snarest muligt underretter ESMA
om den pågældende registrering eller afregistrering. ESMA offentliggør og ajourfører en liste over SMV-
vækstmarkeder på sit websted.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at et finansielt instrument fra en udsteder, der optages til handel på et
bestemt SMV-vækstmarked, kun skal kunne handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen er
blevet informeret herom og ikke har gjort indsigelse herimod. I så fald påhviler der imidlertid ikke ud-
stederen nogen forpligtelse i forbindelse med corporate governance over for sidstnævnte SMV-vækstmar-
ked eller til hverken indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger til dette.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 for yderligere at præcisere kravene i nærværende artikels stk. 3. Foranstaltningerne i den forbindelse
tager hensyn til, at der skal opretholdes høje investorbeskyttelsesniveauer for at fremme investorernes til-
lid til disse markeder, samtidig med at de administrative byrder for udstedere på markedet skal mindskes,
og til at der ikke sker afregistreringer, eller at registreringer afvises, som følge af en kun midlertidig man-
glende opfyldelse af kravene i nærværende artikels stk. 3, litra a).
KAPITEL III
Investeringsselskabers rettigheder
Artikel 34
Fri udveksling af investeringsservice og -aktiviteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at ethvert investeringsselskab og kreditinstitut, der i henhold til henholdsvis
dette direktiv og direktiv 2013/36/EU er meddelt tilladelse af en anden medlemsstats kompetente myndig-
heder og er underlagt disse myndigheders tilsyn, frit kan yde investeringsservice og/eller udføre investe-
ringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser på deres område, under forudsætning af at sådan service
og sådanne aktiviteter er omfattet af tilladelsen. Accessoriske tjenesteydelser må kun leveres sammen
med investeringsservice og/eller investeringsaktiviteter.
Medlemsstaterne må ikke stille yderligere krav til et sådant investeringsselskab eller kreditinstitut på de
områder, der er omfattet af dette direktiv.
2. Ethvert investeringsselskab, der for første gang ønsker at yde tjenesteydelser og/eller udføre investe-
ringsaktiviteter på en anden medlemsstats område eller ønsker at ændre de udbudte tjenesteydelsers eller
aktiviteters indhold, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder:
a) i hvilken medlemsstat selskabet har til hensigt at drive virksomhed
b) en driftsplan, hvori det navnlig angives, hvilke investeringsservicer og/eller investeringsaktiviteter
samt hvilke accessoriske tjenesteydelser det har til hensigt at levere på den pågældende medlemsstats om-
råde, og om selskabet til dette formål har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i sel-
skabets hjemland. Agter et investeringsselskab at anvende tilknyttede agenter, meddeler det hjemlandets
kompetente myndighed de pågældende tilknyttede agenters identitet.
373
Har investeringsselskabet til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i selskabets hjemland,
på de medlemsstaters område, hvor det har til hensigt at levere tjenesteydelser, meddeler den kompetente
myndighed i investeringsselskabets hjemland senest en måned efter modtagelsen af samtlige oplysninger
den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med arti-
kel 79, stk. 1, identiteten af de tilknyttede agenter, som investeringsselskabet har til hensigt at anvende til
at levere investeringsservicer og investeringsaktiviteter i den medlemsstat. Værtslandet offentliggør så-
danne oplysninger. ESMA kan anmode om adgang til disse oplysninger i henhold til den procedure og de
betingelser, der er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. Hjemlandets kompetente myndighed fremsender senest én måned efter modtagelsen af oplysningerne
disse til den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse
med artikel 79, stk. 1. Investeringsselskabet kan herefter påbegynde at levere de pågældende investerings-
servicer og investeringsaktiviteter i værtslandet.
4. Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 2, underretter investeringssel-
skabet mindst en måned, inden de foretages, skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom.
Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om sådan-
ne ændringer.
5. Ethvert kreditinstitut, der i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at yde investeringsservice og/eller ud-
føre investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser gennem tilknyttede agenter, meddeler hjem-
landets kompetente myndighed de pågældende tilknyttede agenters identitet.
Har kreditinstituttet til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i selskabets hjemland, på de
medlemsstaters område, hvor det har til hensigt at levere tjenesteydelser, meddeler den kompetente myn-
dighed i kreditinstituttets hjemland senest en måned efter modtagelsen af samtlige oplysninger den kom-
petente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 79,
stk. 1, identiteten af de tilknyttede agenter, som kreditinstituttet har til hensigt at anvende til at levere tje-
nesteydelser i den medlemsstat. Værtslandet offentliggør sådanne oplysninger.
6. Medlemsstaterne tillader uden yderligere lovgivningsmæssige eller administrative betingelser investe-
ringsselskaber og markedsoperatører, der driver MHF᾽er eller OHF᾽er fra andre medlemsstater, at etable-
re de ordninger på deres område, som er nødvendige for at gøre det lettere for fjernmedlemmer eller -
deltagere eller -brugere, der er etableret dér, at få adgang til og handle på disse markeder.
7. Det investeringsselskab eller den markedsoperatør, som driver en MHF eller en OHF, meddeler hjem-
landets kompetente myndighed, hvilken medlemsstat det/den har til hensigt at stille sådanne ordninger til
rådighed i. Hjemlandets kompetente myndighed meddeler inden en måned disse oplysninger til den kom-
petente myndighed i den medlemsstat, som MHF᾽en eller OHF᾽en har til hensigt at stille sådanne ordnin-
ger til rådighed i.
Den kompetente myndighed i MHF᾽ens hjemland meddeler efter anmodning fra den kompetente myndig-
hed i MHF᾽ens værtsland uden unødig forsinkelse de i denne medlemsstat etablerede MHF-fjernmedlem-
mers eller -deltageres identitet.
8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvil-
ke oplysninger der skal fremsendes, jf. stk. 2, 4, 5 og 7.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
374
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
9. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for videregivelse af oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, 4, 5 og
7.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 35
Oprettelse af en filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennem etableringsretten, enten ved oprettelse af en filial eller ved an-
vendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i en anden medlemsstat uden for hjemlandet, kan ydes in-
vesteringsservice og/eller udføres investeringsaktiviteter samt udbydes accessoriske tjenesteydelser på de-
res område i overensstemmelse med nærværende direktiv og direktiv 2013/36/EU under forudsætning af,
at disse tjenesteydelser og aktiviteter er omfattet af den tilladelse, hjemlandet har meddelt investeringssel-
skabet eller kreditinstituttet. Accessoriske tjenesteydelser må kun leveres sammen med investeringsser-
vice og/eller investeringsaktiviteter.
Medlemsstaterne må ikke pålægge en filials organisation og drift yderligere krav ud over dem, der er til-
ladt efter stk. 8, for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at et investeringsselskab, der ønsker at oprette en filial på en anden
medlemsstats område eller anvende tilknyttede agenter, der er etableret i en anden medlemsstat, hvor det
ikke har oprettet en filial, først giver hjemlandets kompetente myndighed meddelelse herom og giver den
følgende oplysninger:
a) de medlemsstater, på hvis område selskabet planlægger at oprette en filial, eller de medlemsstater, hvor
det ikke har oprettet en filial, men planlægger at anvende tilknyttede agenter, der er etableret der
b) en driftsplan, hvori det navnlig fastsættes, hvilken investeringsservice og/eller hvilke investeringsakti-
viteter samt hvilke accessoriske tjenesteydelser der skal tilbydes
c) når filialen er oprettet, dennes organisatoriske struktur, og om filialen har til hensigt at anvende tilknyt-
tede agenter, samt hvem de pågældende tilknyttede agenter er
d) når der skal anvendes tilknyttede agenter i en medlemsstat, i hvilken et investeringsselskab ikke har
oprettet en filial, en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den eller de tilknyttede agenter og en orga-
nisatorisk struktur, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den eller de pågældende agenter er
indpasset i investeringsselskabets virksomhedsstruktur
e) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan rekvireres
f) navnene på filialens ledelse eller den tilknyttede agent.
Anvender et investeringsselskab en tilknyttet agent, som er etableret i en medlemsstat uden for selskabets
hjemland, sidestilles denne tilknyttede agent med filialen, hvor en sådan er oprettet, og er under alle om-
stændigheder omfattet af dette direktivs bestemmelser vedrørende filialer.
375
3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende inve-
steringsselskabs administrative strukturer og finansielle situation er sunde under hensyn til den påtænkte
etablering, videresender den kompetente myndighed alle oplysningerne senest tre måneder efter modta-
gelsen heraf til den kompetente myndighed i værtslandet, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstem-
melse med artikel 79, stk. 1, og underretter det berørte investeringsselskab herom.
4. Ud over de i stk. 2 omhandlede oplysninger sender den kompetente myndighed i hjemlandet oplysnin-
ger om den godkendte garantiordning, som investeringsselskabet deltager i i henhold til direktiv 97/9/EF,
til den kompetente myndighed i værtslandet. I tilfælde af ændringer i oplysningerne underretter den kom-
petente myndighed i hjemlandet den kompetente myndighed i værtslandet herom.
5. Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende oplysningerne til den kompetente myn-
dighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte investeringsselskab senest tre
måneder efter modtagelsen af samtlige oplysninger.
6. Så snart meddelelsen fra den kompetente myndighed i værtslandet foreligger, eller hvis denne myndig-
hed senest to måneder fra datoen for meddelelsen fra den kompetente myndighed i hjemlandet ikke har
givet nogen meddelelse, kan filialen oprettes og påbegynde sin virksomhed.
7. Ethvert kreditinstitut, der ønsker at anvende en tilknyttet agent, som er etableret i en medlemsstat uden
for instituttets hjemland, med henblik på at yde investeringsservice og/eller udføre investeringsaktiviteter
samt accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med dette direktiv, underretter den kompetente
myndighed i hjemlandet herom og giver den de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende kreditin-
stituts administrative strukturer og finansielle situation er sunde, videresender den kompetente myndighed
alle oplysningerne senest tre måneder efter modtagelsen heraf til den kompetente myndighed i værtslan-
det, der er udpeget som kontaktpunkt i overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, og underretter det berørte
kreditinstitut herom.
Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende oplysningerne til den kompetente myn-
dighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte kreditinstitut senest tre måneder
efter modtagelsen af samtlige oplysninger.
Så snart meddelelsen fra den kompetente myndighed i værtslandet foreligger, eller hvis denne myndighed
senest to måneder fra datoen for meddelelsen fra den kompetente myndighed i hjemlandet ikke har givet
nogen meddelelse, kan den tilknyttede agent påbegynde sin virksomhed. En sådan tilknyttet agent er om-
fattet af dette direktivs bestemmelser om filialer.
8. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, påtager sig ansvaret for at
sikre, at de tjenesteydelser, som filialen leverer på medlemsstatens område, opfylder de forpligtelser, der
er fastsat i artikel 24, 25, 27 og 28 i dette direktiv og i artikel 14-26 i forordning (EU) nr. 600/2014 og i
de foranstaltninger, som værtslandet har vedtaget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 12.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, har ret til at gennemgå de ord-
ninger, filialen har etableret og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at gøre det muligt
for den kompetente myndighed at håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 24, 25, 27 og 28, i dette
direktiv og i artikel 14-26 i forordning (EU) nr. 600/2014 samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf
for så vidt angår de tjenesteydelser og/eller de aktiviteter, som denne filial leverer på sit område.
9. Hver medlemsstat foreskriver, at når et investeringsselskab, der har fået tilladelse i en anden medlems-
stat, har oprettet en filial på dens område, kan den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjem-
376
land under udøvelsen af sit hverv og efter at have underrettet den kompetente myndighed i værtslandet
herom udføre inspektion på stedet hos den pågældende filial.
10. I tilfælde af ændring af de forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, underretter investeringssel-
skabet skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom mindst en måned, før den foretages. Den
kompetente myndighed i hjemlandet underretter den kompetente myndighed i værtslandet om denne æn-
dring.
11. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,
hvilke oplysninger der skal fremsendes, jf. stk. 2, 4, 7 og 10.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
12. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for videregivelse af oplysninger i overensstemmelse med stk. 3, 4, 7 og
10.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 36
Adgang til regulerede markeder
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fra andre medlemsstater, der har fået tilladel-
se til at udføre kundeordrer eller handle for egen regning, kan blive medlemmer af eller få adgang til re-
gulerede markeder på deres område på en af følgende måder:
a) direkte ved at oprette en filial i værtslandet
b) ved at blive fjernmedlemmer af eller få fjernadgang til det regulerede marked uden at skulle være etab-
leret i hjemlandet for det regulerede marked, såfremt fysisk tilstedeværelse ifølge det pågældende mar-
keds handelsprocedurer og -systemer ikke er nødvendig for at kunne gennemføre transaktioner på marke-
det.
2. Medlemsstaterne pålægger ikke investeringsselskaber, der udøver den rettighed, der tillægges dem ved
stk. 1, yderligere lovgivningsmæssige eller administrative krav på de af dette direktiv omfattede områder.
Artikel 37
Adgang til CCP-, clearing- og afviklingsfaciliteter samt ret til at vælge afviklingssystem
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber fra andre medlemsstater har ret til at få direk-
te og indirekte adgang til CCP-, clearing- og afviklingssystemer på deres område med henblik på at gøre
eller sørge for at gøre transaktioner med finansielle instrumenter endelige, jf. dog afsnit III, IV og V i
forordning (EU) nr. 648/2012.
377
Medlemsstaterne stiller krav om, at direkte og indirekte adgang for disse investeringsselskaber til sådanne
faciliteter er underlagt de samme ikkediskriminerende, gennemsigtige og objektive forretningsmæssige
kriterier som dem, der gælder for lokale medlemmer eller deltagere. Medlemsstaterne må ikke begrænse
anvendelsen af disse faciliteter til kun at omfatte clearing og afvikling af transaktioner med finansielle
instrumenter, der gennemføres på en markedsplads på deres område.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder på deres område giver alle medlemmer og del-
tagere ret til at vælge afviklingssystem for transaktioner med finansielle instrumenter på det regulerede
marked, idet det dog forudsættes at følgende betingelser er opfyldt:
a) at der består de nødvendige forbindelser og ordninger mellem det valgte afviklingssystem og ethvert
andet system eller enhver anden facilitet til at sikre en effektiv og økonomisk afvikling af den pågældende
transaktion
b) at den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med det regulerede marked, er enig i, at de
tekniske betingelser for afvikling af transaktioner på det regulerede marked gennem et andet afviklingssy-
stem end det, der er valgt af det regulerede marked, er egnede til at sikre de finansielle markeders gnid-
ningsløse og ordentlige funktion.
Denne vurdering fra den kompetente myndigheds side af det regulerede marked foregriber ikke de natio-
nale centralbankers kompetence som overvågere af afviklingssystemer eller af andre myndigheder, der
har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer. Den kompetente myndighed tager hensyn til den
overvågning/det tilsyn, som disse institutioner allerede udfører, således at unødig overlapning af kontrol-
len undgås.
Artikel 38
Bestemmelser om CCP᾽er, clearing- og afviklingsordninger for MHF᾽er
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke investeringsselskaber og markedsoperatører, som driver en MHF, i at
indgå hensigtsmæssige aftaler med en CCP eller et clearinginstitut og et afviklingssystem i en anden med-
lemsstat med henblik på clearing og/eller afvikling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af
medlemmerne eller deltagerne efter deres markeders systemer.
2. Den kompetente myndighed for investeringsselskaber og markedsoperatører, som driver en MHF, må
ikke modsætte sig anvendelse af en CCP, clearinginstitutter og/eller afviklingssystemer i en anden med-
lemsstat, medmindre det kan godtgøres, at dette er nødvendigt for at sikre, at MHF᾽en fungerer efter hen-
sigten, og under hensyntagen til de i artikel 37, stk. 2, fastsatte krav til afviklingssystemer.
Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn af clearing- og afviklingssyste-
mer, som allerede udføres af centralbankerne som led i deres overvågning af clearing- og afviklingssyste-
mer eller af andre myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer, således at
unødig overlapning af kontrollen undgås.
378
KAPITEL IV
Tredjelandsselskabers levering af investeringsservicer og udførelse af investeringsaktiviteter
Afdeling 1
Levering af tjenesteydelser eller udførelse af aktiviteter gennem oprettelse af en filial
Artikel 39
Oprettelse af en filial
1. En medlemsstat kan stille krav om, at et tredjelandsselskab, der har til hensigt for detailkunder eller
professionelle kunder, som omhandlet i bilag II, afsnit II, at yde investeringsservice og/eller udføre inve-
steringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser på dens område, skal oprette en filial i den
pågældende medlemsstat.
2. Hvis en medlemsstat kræver, at et tredjelandsselskab, der har til hensigt at yde investeringsservice og/
eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser på dens område, opretter
en filial, indhenter filialen en forhåndstilladelse hos de kompetente myndigheder i den pågældende med-
lemsstat i overensstemmelse med følgende vilkår:
a) de tjenesteydelser, som tredjelandsselskabet anmoder om tilladelse til at levere, er underlagt krav om
meddelelse af tilladelse og tilsyn i det tredjeland, hvor selskabet er etableret, og det anmodende selskab
har behørig tilladelse, hvorved den kompetente myndighed tager behørigt hensyn til enhver FATF-hen-
stilling vedrørende hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme
b) der foreligger samarbejdsordninger, herunder bestemmelser om informationsudveksling med henblik
på at bevare markedets integritet og beskytte investorer, mellem de kompetente myndigheder i den med-
lemsstat, hvor filialen skal oprettes, og de kompetente tilsynsmyndigheder i det tredjeland, hvor selskabet
er etableret
c) filialen har fri rådighed over en tilstrækkelig startkapital
d) en eller flere personer er udpeget som ansvarlige for ledelsen af filialen, og de opfylder alle kravet i
artikel 9, stk. 1
e) det tredjeland, hvor tredjelandsselskabet er etableret, har med den medlemsstat, hvor filialen skal opret-
tes, undertegnet en aftale, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i OECD᾽s modelbeskatnings-
overenskomst og sikrer en effektiv informationsudveksling om skatteforhold, herunder eventuelle multila-
terale skatteaftaler
f) selskabet indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt i overensstemmelse med
direktiv 97/9/EF.
3. Det i stk. 1 omhandlede tredjelandsfirma indsender sin ansøgning til den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor det har til hensigt at oprette en filial.
379
Artikel 40
Pligt til at afgive oplysninger
Et tredjelandsselskab, der ønsker at opnå tilladelse til at yde investeringsservice og/eller udføre investe-
ringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser på en medlemsstats område gennem en filial,
afgiver følgende oplysninger til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat:
a) navnet på den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med selskabet i det pågældende tredjeland. Er
mere end en enkelt myndighed ansvarlig for tilsynet, gives der oplysning om deres respektive kompeten-
ceområder
b) alle relevante oplysninger om selskabet (navn, juridisk form, vedtægtsmæssigt hjemsted og adresse,
medlemmer af ledelsesorganet, relevante aktionærer) og en driftsplan, hvori det angives, hvilken investe-
ringsservice og/eller hvilken investeringsaktivitet der skal leveres, samt filialens organisatoriske struktur,
herunder en beskrivelse af eventuel outsourcing af væsentlige operationelle funktioner til tredjemand
c) navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelsen af filialen, og de relevante dokumenter til godt-
gørelse af, at kravene i artikel 9, stk. 1, er opfyldt
d) oplysninger om den startkapital, filialen har fri rådighed over.
Artikel 41
Meddelelse af tilladelse
1. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tredjelandsselskabet har oprettet eller agter at op-
rette sin filial, meddeler kun tilladelse, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at:
a) betingelserne i artikel 39 er opfyldt
b) tredjelandsselskabets filial vil være i stand til at overholde bestemmelserne i stk. 2.
Den kompetente myndighed underretter inden for en frist på seks måneder efter indgivelsen af en komplet
ansøgning tredjelandsselskabet om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
2. Den filial af tredjelandsselskabet, der meddeles tilladelse i medfør af stk. 1, skal efterleve de forpligtel-
ser, der er fastsat i artikel 16-20, 23, 24, 25 og 27, artikel 28, stk. 1, og artikel 30, 31 og 32 i dette direktiv
og i artikel 3-26 i forordning (EU) nr. 600/2014 samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf, og er
desuden underlagt tilsyn fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tilladelsen er meddelt.
Medlemsstaterne må ikke pålægge filialen yderligere organisatoriske og driftsmæssige krav på områder,
der er omfattet af dette direktiv, og skal undlade at behandle filialer af tredjelandsselskaber gunstigere end
EU-selskaber.
Artikel 42
Levering af tjenesteydelser udelukkende på kundens eget initiativ
Medlemsstaterne sikrer, at når en detailkunde eller en professionel kunde som omhandlet i bilag II, afsnit
II, der er etableret eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ iværksætter levering af en
investeringsservice eller -aktivitet fra et tredjelandsselskab, finder kravet om tilladelse i artikel 39 ikke
anvendelse på tredjelandsselskabets levering af denne tjeneste eller aktivitet til denne person, herunder en
forbindelse med specifik tilknytning til leveringen af den pågældende tjeneste eller aktivitet. Et initiativ
380
fra en sådan kunde giver ikke tredjelandsselskabet ret til at markedsføre nye kategorier af investeringspro-
dukter eller investeringsservicer til den pågældende kunde på anden måde end gennem filialen, når dette
er påkrævet i henhold til national lovgivning.
Afdeling 2
Inddragelse af tilladelser
Artikel 43
Inddragelse af tilladelser
Den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til et tredjelandsselskab efter artikel 41, kan ind-
drage tilladelsen, hvis det pågældende selskab:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har ydet investeringsservice og/eller udført investeringsaktiviteter i de forudgående seks måneder, med-
mindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne til-
fælde
b) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af de bestemmelser om investeringsselska-
bers vilkår for drift, der vedtages i medfør af dette direktiv, og som finder anvendelse på tredjelandssel-
skaber
e) er omfattet af forhold, hvor national ret, i spørgsmål som ikke er omfattet af dette direktiv, medfører, at
tilladelsen inddrages.
AFSNIT III
REGULEREDE MARKEDER
Artikel 44
Tilladelse og lovvalg
1. Medlemsstaterne meddeler alene de systemer på deres område, som opfylder bestemmelserne i dette
afsnit, tilladelse til at udøve virksomhed som et reguleret marked.
Den kompetente myndighed meddeler alene en sådan tilladelse, såfremt myndigheden finder det godt-
gjort, at både markedsoperatøren og det regulerede markeds systemer mindst opfylder kravene i dette af-
snit.
Såfremt der er tale om et reguleret marked, som er en juridisk person, og som forvaltes eller drives af en
anden markedsoperatør end selve det regulerede marked, fastsætter medlemsstaterne, hvordan de forskel-
lige forpligtelser, som markedsoperatøren pålægges i henhold til dette direktiv, fordeles mellem det regu-
lerede marked og markedsoperatøren.
381
Markedsoperatøren fremlægger alle de oplysninger — herunder en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af
de forretninger, der påtænkes udført, og investeringsselskabets organisatoriske struktur — som den kom-
petente myndighed har brug for til at sikre sig, at det regulerede marked, når den første tilladelse gives,
har truffet alle nødvendige forholdsregler til at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette afsnit.
2. Medlemsstaterne kræver, at markedsoperatøren udfører de opgaver, der er forbundet med organiserin-
gen og driften af det regulerede marked, under den kompetente myndigheds tilsyn og ansvar. Medlems-
staterne sikrer, at de kompetente myndigheder løbende kontrollerer regulerede markeders overholdelse
dette afsnit. De sikrer også, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med, at de regulerede markeder til
enhver tid opfylder de krav, der stilles for at opnå den i dette afsnit omhandlede første tilladelse.
3. Medlemsstaterne sikrer, at markedsoperatøren har ansvaret for at sikre, at det regulerede marked, som
markedsoperatøren forvalter, opfylder kravene i dette afsnit.
Medlemsstaterne sikrer også, at markedsoperatøren har beføjelse til at udøve de rettigheder, der gælder
for det regulerede marked, som han forvalter i medfør af dette direktivs bestemmelser.
4. Uden at foregribe eventuelle relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 596/2014 eller i direktiv
2014/57/EU er handler, som udføres inden for rammerne af det regulerede markeds systemer, underlagt
de offentligretlige regler i det regulerede markeds hjemland.
5. Den kompetente myndighed kan trække et reguleret markeds tilladelse tilbage, hvis det regulerede mar-
ked
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, eller det udtrykkeligt giver afkald herpå
eller ikke har virket i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat
findes bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt
d) har gjort sig skyldigt i alvorlig og systematisk overtrædelse af de bestemmelser, der vedtages i medfør
af dette direktiv eller af forordning (EU) nr. 600/2014.
e) er omfattet af andre forhold, som i henhold til national lovgivning medfører, at tilladelsen inddrages.
6. ESMA underrettes om enhver inddragelse af tilladelse.
Artikel 45
Krav til en markedsoperatørs ledelsesorgan
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle medlemmer af en markedsoperatørs ledelsesorgan til enhver tid
har et tilstrækkeligt godt omdømme, og tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
udføre deres opgaver. Den generelle sammensætning af ledelsesorganet skal også afspejle en tilstrækkelig
bred vifte af erfaring.
2. Medlemmerne af ledelsesorganet skal navnlig opfylde følgende krav:
a) Alle medlemmer af ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i markeds-
operatøren. Antallet af bestyrelsesposter i juridiske enheder, som et medlem af ledelsesorganet kan bestri-
de samtidig, fastsættes under hensyntagen til individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af
markedsoperatørens aktiviteter.
382
Medmindre de repræsenterer medlemsstaten, må medlemmer af ledelsesorganet i markedsoperatører, der
er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, kun varetage én af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter samtidig:
i) én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter
ii) fire bestyrelsesposter.
Direktør- eller bestyrelsesposter i samme koncern eller virksomheder, hvor markedsoperatøren ejer en
kvalificeret andel, regnes som én direktør- eller bestyrelsespost.
De kompetente myndigheder kan tillade, at medlemmerne af ledelsesorganet må varetage yderligere én
bestyrelsespost. De kompetente myndigheder underretter regelmæssigt ESMA om sådanne tilladelser.
Direktør- og bestyrelsesposter i organisationer, som ikke overvejende har kommercielle formål for øje,
medregnes ikke i forhold til begrænsningen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter, som et medlem af
ledelsesorganet kan bestride.
b) Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
forstå markedsoperatørens aktiviteter, herunder de største risici.
c) Hvert medlem af ledelsesorganet skal udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at
kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse, dersom det er nødvendigt, og for ef-
fektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning.
3. Markedsoperatørerne afsætter tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til introduktions-
og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet.
4. Medlemsstaterne sikrer, at markedsoperatører, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne orga-
nisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et nomineringsudvalg sammensat af
medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager ledelsesfunktioner i den pågældende markedsoperatør.
Nomineringsudvalget har følgende opgaver:
a) pege på og med henblik på godkendelse af ledelsesorganet eller af generalforsamlingen anbefale kandi-
dater til ledige stillinger i ledelsesorganet; i forbindelse med denne opgave skal nomineringsudvalget vur-
dere den kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, der findes i ledelsesorga-
net; udvalget udarbejder desuden en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til en be-
stemt post, og angiver den tid, der forventes at skulle afsættes hertil; nomineringsudvalget fastsætter des-
uden et mål for repræsentation af det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet og udarbejder en politik
for, hvordan antallet af repræsentanter fra det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet kan øges for at
opfylde målet
b) vurdere ledelsesorganets struktur, størrelse, sammensætning og resultater med regelmæssige mellem-
rum og mindst en gang om året og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet angående eventuelle ændrin-
ger
c) vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers viden, faglige kompetence og erfaringer og de samme egen-
skaber hos ledelsesorganet kollektivt med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året og indbe-
rette dette til ledelsesorganet
d) gennemgå ledelsesorganets politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af den daglige ledelse
med regelmæssige mellemrum og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet.
383
Nomineringsudvalget skal som led i varetagelsen af sine opgaver i videst muligt omfang og løbende tage
hensyn til behovet for at sikre, at ledelsesorganets beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person
eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader markedsoperatørens interesser som helhed.
Nomineringsudvalget skal under udførelsen af sine opgaver kunne udnytte alle de ressourcer, som det fin-
der er hensigtsmæssigt, herunder ekstern rådgivning.
Har ledelsesorganet i henhold til national ret ikke nogen kompetence i forbindelse med udvælgelsen og
udnævnelsen af sine medlemmer, finder dette stykke ikke anvendelse.
5. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder stiller krav om, at markedsoperatørerne og deres
respektive nomineringsudvalg sikrer en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer ved ansættelsen af
medlemmer til ledelsesorganet, og fastlægger med henblik herpå en politik, der fremmer mangfoldighed i
ledelsesorganet.
6. Medlemsstaterne sikrer, at en markedsoperatørs ledelsesorgan fastlægger og fører tilsyn med gennem-
førelsen af ledelsesordninger, som sikrer en effektiv og forsigtig ledelse af en organisation, herunder ad-
skillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter, således at markedets integritet
fremmes.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet overvåger og regelmæssigt vurderer effektiviteten af markeds-
operatørens ledelsesordninger og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.
Medlemmerne af ledelsesorganet skal i tilstrækkeligt omfang have adgang til den information og de do-
kumenter, der er nødvendige for at føre tilsyn med og overvåge beslutningstagningen på ledelsesniveau.
7. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis den ikke finder det godtgjort, at medlem-
merne af markedsoperatørernes ledelselsorganer har et tilstrækkeligt godt omdømme samt tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring, og afsætter tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver, eller hvis
der er objektive og påviselige grunde til at tro, at markedsoperatørens ledelsesorgan kan være til fare for
en effektiv, sund og forsigtig forvaltning og for passende hensyntagen til markedets integritet.
I forbindelse med meddelelse af tilladelse til et reguleret marked sikrer medlemsstaterne, at den eller de
personer, der faktisk leder et allerede godkendt reguleret markeds forretninger og drift i overensstemmel-
se med dette direktiv, anses for at opfylde kravene i stk. 1.
8. Medlemsstaterne stiller krav om, at markedsoperatøren underretter den kompetente myndighed om
identiteten af alle medlemmer af dens ledelsesorgan og om eventuelle medlemskabsændringer og samti-
dig forelægger denne alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om markedsoperatøren overhol-
der stk. 1-5.
9. ESMA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere følgende begreber:
a) afsættelse af tilstrækkelig tid til, at et medlem af ledelsesorganet kan varetage sine funktioner, set i re-
lation til de individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af markedsoperatørens aktiviteter
b) tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse
af, jf. stk. 2, litra b)
c) hæderlighed, integritet og uafhængighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. stk. 2, litra
c)
384
d) tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannel-
seskurser for medlemmer af ledelsesorganet, jf. stk. 3
e) mangfoldighed, der skal tages i betragtning ved udvælgelse af medlemmer til ledelsesorganet, jf. stk. 5.
ESMA udsteder disse retningslinjer senest den 3. januar 2016.
Artikel 46
Krav til personer, der udøver betydelig indflydelse på forvaltningen af det regulerede marked
1. Medlemsstaterne kræver, at personer, der er i en position, hvor de direkte eller indirekte kan udøve
betydelig indflydelse på forvaltningen af det regulerede marked, er hæderlige og egnede.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at markedsoperatøren af det regulerede marked:
a) giver den kompetente myndighed og offentligheden oplysninger om det regulerede markeds og/eller
markedsoperatørens ejerskab og navnlig om, hvem der eventuelt er i en position, hvor de kan udøve bety-
delig indflydelse på ledelsen af det regulerede marked, og størrelsen af deres interesser
b) underretter den kompetente myndighed og offentligheden om eventuelle ejerskifter, hvorved identite-
ten af de personer, der faktisk udøver betydelig indflydelse på driften af det regulerede marked, ændres.
3. Den kompetente myndighed nægter at godkende foreslåede ændringer af det regulerede markeds og/
eller markedsoperatørens kontrollerende interesser, hvis der er objektive og påviselige grunde til at for-
mode, at disse ændringer ville true den sunde og forsigtige forvaltning af det regulerede marked.
Artikel 47
Organisatoriske krav
1. Medlemsstaterne kræver, at det regulerede marked:
a) har indført ordninger med henblik på klart at kunne påvise og håndtere de potentielle ugunstige følger
for det regulerede markeds eller dets medlemmer eller deltageres funktion af eventuelle interessekonflik-
ter mellem på den ene side det regulerede marked, dets ejere eller dets markedsoperatør, og på den anden
side det regulerede markeds sunde funktion, navnlig når sådanne interessekonflikter kan være til skade for
udøvelsen af eventuelle hverv, som den kompetente myndighed måtte have henlagt til det regulerede mar-
ked
b) er tilstrækkeligt rustet til at styre de risici, markedet udsættes for, anvender fyldestgørende ordninger
og systemer med henblik på at påvise alle væsentlige risici for markedets drift og har indført effektive
foranstaltninger til at mindske disse risici
c) har indført ordninger med henblik på sund forvaltning af den tekniske funktion af systemet, bl.a. ved at
etablere effektive nødsystemer for at kunne håndtere risikoen for systemfejl
d) har indført gennemsigtige og faste regler og procedurer, der sikrer redelig og korrekt handel, og opstil-
ler objektive kriterier for effektiv udførelse af ordrer
e) har iværksat effektive ordninger, der kan lette en effektiv og rettidig gennemførelse af de transaktioner,
der foretages i henhold til markedets systemer
385
f) på tidspunktet for meddelelsen af tilladelsen og til enhver tid derefter råder over tilstrækkelige finan-
sielle ressourcer til at lette markedets ordentlige funktion under hensyntagen til arten og omfanget af de
transaktioner, der gennemføres på markedet, og til arten og omfanget af de risici, markedet er udsat for.
2. Medlemsstaterne tillader ikke, at markedsoperatører udfører kundeordrer over egenbeholdningen eller
benytter sig af handel på grundlag af ejermatchning inden for nogen af de regulerede markeder, hvor de
driver virksomhed.
Artikel 48
Systemfleksibilitet, automatisk afbrydelse af handelen og elektronisk handel
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked skal have etableret effektive systemer, procedu-
rer og ordninger til at sikre, at dets handelssystemer er fleksible, har tilstrækkelig kapacitet til at klare
spidsbelastninger med hensyn til ordrer og meddelelser, kan sikre korrekt handel i tilfælde af alvorlig
markedsstress, er fuldt gennemprøvede for at sikre, at sådanne betingelser er opfyldt, og er omfattet af
effektive ordninger til sikring af driftsstabilitet (business continuity) til at sikre opretholdelsen af marke-
dets tjenester i tilfælde af et svigt af dets handelssystemer.
2. Medlemsstater kræver, at et reguleret marked råder over:
a) skriftlige aftaler med alle investeringsselskaber, der forfølger en prisstillelsesstrategi på det regulerede
marked
b) ordninger til at sikre, at et tilstrækkeligt antal investeringsselskaber deltager i sådanne aftaler, som kræ-
ver, at de afgiver bindende prisstillelser til konkurrencedygtige priser, således at det pågældende marked
på regelmæssig og forudsigelig basis tilføres likviditet, hvor et sådant krav er hensigtsmæssigt i forhold til
beskaffenheden og omfanget af handelen på det pågældende regulerede marked.
3. Den skriftlige aftale, der omhandles i stk. 2, skal som minimum præcisere:
a) investeringsselskabets forpligtelser i forbindelse med frembringelse af likviditet, og, hvor det er rele-
vant, eventuelle forpligtelser, der følger af deltagelsen i den i stk. 2, litra b), omhandlede ordning
b) eventuelle incitamenter i form af rabatter eller på anden måde tilbudt af det regulerede marked til et
investeringsselskab med henblik på at forsyne markedspladsen med likviditet på regelmæssig og forudsi-
gelig basis, og — hvor dette er relevant — eventuelle andre rettigheder, der tilskrives investeringsselska-
bet som følge af deltagelsen i den i stk. 2, litra b), omhandlede ordning.
Det regulerede marked overvåger og håndhæver investeringsselskabers overholdelse af kravene i sådanne
bindende skriftlige aftaler. Det regulerede marked informerer den kompetente myndighed om indholdet af
den bindende skriftlige aftale og fremsender efter anmodning den kompetente myndighed alle de yderli-
gere oplysninger, der er nødvendige for at gøre den kompetente myndighed i stand til at forvisse sig om,
at det regulerede marked efterlever dette stykke.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked skal have etableret effektive systemer, procedu-
rer og ordninger til afvisning af ordrer, der overskrider forud fastsatte lofter for mængder og priser eller er
klart fejlagtige.
5. Medlemsstaterne kræver, at et reguleret marked midlertidigt kan suspendere eller begrænse handelen,
hvis der i en kort periode er betydelige prisudsving for et finansielt instrument på det pågældende eller et
relateret marked, samt til i ekstraordinære tilfælde at kunne annullere, ændre eller korrigere enhver trans-
aktion. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked sikrer, at parametrene for at suspendere
386
handelen er tilstrækkeligt afstemte på en måde, der tager hensyn til likviditeten inden for forskellige ak-
tivklasser og -underklasser, markedsmodellens beskaffenhed og typer af brugere samt er tilstrækkelige til
at undgå betydelige forstyrrelser i den normale handelsafvikling.
Medlemsstaterne sikrer, at et reguleret marked rapporterer om parametrene for suspension af handelen og
eventuelle væsentlige ændringer af disse parametre til de kompetente myndigheder på en konsekvent og
sammenlignelig måde, og at den kompetente myndighed til gengæld rapporterer om dem til ESMA. Med-
lemsstaterne kræver, at en markedsplads — i tilfælde af at et reguleret marked, som er væsentligt for så
vidt angår likviditet i det pågældende finansielle instrument, suspenderer handelen i en medlemsstat —
skal have de nødvendige systemer og procedurer på plads til at sikre, at de kompetente myndigheder un-
derrettes, således at de kan koordinere en markedsomspændende reaktion og træffe afgørelse om, hvor-
vidt det er hensigtsmæssigt at suspendere handelen på andre markedspladser, som det finansielle instru-
ment handles gennem, indtil handelen på det oprindelige marked genoptages.
6. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked skal have etableret effektive systemer, procedu-
rer og ordninger, som bl.a. kræver, at medlemmer eller deltagere gennemfører passende afprøvning af al-
goritmer, og skaber rammer, der letter en sådan afprøvning, til at sikre, at algoritmiske handelssystemer
ikke kan skabe eller bidrage til ureglementerede handelsvilkår på markedet og til at håndtere eventuelle
ureglementerede handelsvilkår, der opstår på grund af sådanne algoritmiske handelssystemer, herunder
systemer, der begrænser forholdet mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, der kan indføres i syste-
met af et medlem eller en deltager, således at det bliver muligt at bremse ordrestrømmen, hvis der er risi-
ko for, at man når op på systemets maksimale kapacitet, og at den minimumskursændring (tick size), der
kan anvendes på markedet, begrænses og håndhæves.
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked, der tillader direkte elektronisk adgang, skal
have etableret effektive systemprocedurer og ordninger til at sikre, at medlemmer eller deltagere kun tilla-
des at udbyde sådanne tjenester, hvis de er investeringsselskaber, der er godkendt i henhold til dette direk-
tiv eller kreditinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2013/36/EU, at passende kriterier er fast-
lagt og anvendt med hensyn til egnetheden af de personer, som kan opnå sådan adgang, og at medlemmet
eller deltageren fortsat har ansvaret for ordrer og handler udført ved hjælp af den pågældende tjeneste for
så vidt angår kravene i dette direktiv.
Medlemsstaterne stiller også krav om, at det regulerede marked fastsætter passende standarder for risiko-
kontrol og tærskler for handel gennem sådan adgang og er i stand til at identificere og om nødvendigt
standse ordrer afgivet eller handel udført af en person, der anvender direkte elektronisk adgang separat fra
andre ordrer afgivet eller handel udført af medlemmet eller deltageren.
Det regulerede marked skal råde over ordninger til at suspendere eller afbryde et medlems eller en delta-
gers direkte elektronisk adgang til en kunde i tilfælde af manglende efterlevelse af dette stykke.
8. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked sikrer, at dets regler for samhusningstjenester
er gennemsigtige, retfærdige og ikke-diskriminerende.
9. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked sikrer, at dets gebyrstruktur, herunder gennem-
førelsesgebyrer, accessoriske gebyrer og eventuelle rabatter, er gennemsigtige, rimelige og ikkediskrimi-
nerende, og at de ikke skaber incitament til at afgive, ændre eller annullere ordrer eller til at gennemføre
transaktioner på en måde, der bidrager til ureglementerede handelsvilkår eller markedsmisbrug. Navnlig
stiller medlemsstaterne krav om, at et reguleret marked indfører krav om prisstillelse for individuelle ak-
tier eller en passende kurv af aktier til gengæld for eventuelle rabatter der gives.
387
Medlemsstaterne giver et reguleret marked mulighed for at tilpasse sine gebyrer for annullerede ordrer
efter længden af det tidsrum, i hvilket ordren er blevet opretholdt, samt at afstemme gebyrerne for hvert
finansielt instrument, som de vedrører.
Medlemsstater kan tillade et reguleret marked at pålægge et højere gebyr for afgivelse af en ordre, der
efterfølgende annulleres, end for en ordre, der gennemføres, og at pålægge et højere gebyr på deltagere,
der afgiver mange ordrer, der annulleres, i forhold til andelen af gennemførte ordrer samt på deltagere,
der driver højfrekvenshandel baseret på algoritmiske teknikker, med henblik på at afspejle den ekstra be-
lastning af systemkapaciteten.
10. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked er i stand til gennem påtegninger fra medlem-
mer eller deltagere at identificere ordrer, der genereres gennem algoritmisk handel, de forskellige algorit-
mer, der anvendes til oprettelsen af ordrer, og de relevante personer, der tager initiativ til disse ordrer. De
kompetente myndigheder skal have adgang til disse oplysninger på anmodning.
11. Medlemsstaterne stiller krav om, at et regulerede markeder efter anmodning fra den kompetente myn-
dighed i værtsmedlemsstaten stiller data til rådighed for denne kompetente myndighed vedrørende ordre-
bogen eller giver den kompetente myndighed adgang til ordrebogen, således at den kan overvåge hande-
len.
12. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer føl-
gende:
a) forpligtelsen til at sikre, at regulerede markeders handelssystemer er fleksible og har en tilstrækkelig
kapacitet
b) det i stk. 6 omhandlede forhold under hensyntagen til faktorer såsom værdien af ikke-udførte ordrer i
forhold til værdien af gennemførte transaktioner
c) kontroller vedrørende direkte elektronisk adgang på en måde, der sikrer, at de kontroller, der anvendes
på sponsoreret adgang mindst svarer til dem, der finder anvendelse på direkte markedsadgang
d) forpligtelsen til at sikre, at samhusningstjenester og gebyrstrukturer er retfærdige og ikke-diskrimine-
rende, og at gebyrstrukturer ikke skaber incitament til ureglementerede handelsvilkår eller markedsmis-
brug
e) afgørelsen af, hvorvidt et reguleret marked er væsentligt for så vidt angår likviditet i det pågældende
instrument
f) forpligtelserne til at sikre, at prisstillelsesordninger er retfærdige og ikke-diskriminerende og at fastsæt-
te minimumsforpligtelser for prisstillelse, som regulerede markeder skal sikre, når der udformes en pris-
stillelsesordning, samt fastsætte betingelser for, hvornår krav om tilstedeværelsen af en prisstillelsesord-
ning ikke er hensigtsmæssige under hensyntagen til arten og omfanget af handelen på det pågældende re-
gulerede marked, herunder om det regulerede marked giver mulighed for eller tillader algoritmisk handel
via sine systemer
g) forpligtelserne til at sikre tilstrækkelig afprøvning af algoritmer med henblik på at sikre, at algoritmi-
ske handelssystemer, herunder algoritmiske højfrekvenshandelssystemer, ikke kan skabe eller bidrage til
ureglementerede handelsvilkår på markedet.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
388
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
13. ESMA udarbejder senest den 3. januar 2016 retningslinjer vedrørende en hensigtsmæssig afstemning
af suspensioner af handelen i henhold til stk. 5 under hensyntagen til de i nævnte stykke omhandlede fak-
torer.
Artikel 49
Minimumskursændringer (tick sizes)
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder anvender tick size-ordninger for aktier, depot-
beviser, exchange-traded funds (ETF᾽er), certifikater og andre lignende finansielle instrumenter samt for
ethvert andet finansielt instrument, for hvilket der udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med stk. 4.
2. De i stk. 1 omhandlede tick size-ordninger skal:
a) afstemmes, så de afspejler det finansielle instruments likviditetsprofil på forskellige markeder og det
gennemsnitlige bid-ask spread under hensyntagen til det ønskværdige i at opnå rimeligt stabile priser
uden unødigt at begrænse en yderligere indsnævring af spreads
b) sikre en passende tick size for hvert finansielt instrument.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge mini-
mums-tick sizes eller tick size-ordninger for specifikke aktier, depotbeviser, ETF᾽er, certifikater og andre
lignende finansielle instrumenter, hvor dette er nødvendigt for at sikre markedernes reglementerede funk-
tion i overensstemmelse med de faktorer, der er nævnt i stk. 2, samt de finansielle instrumenters pris,
spread og likviditetsdybde.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. ESMA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
minimums-tick sizes eller tick size-ordninger for andre specifikke finansielle instrumenter end dem, der
omtales i stk. 3, hvor dette er nødvendigt for at sikre markedernes reglementerede funktion i overensstem-
melse med de faktorer, der er omhandlet i stk. 2, samt de finansielle instrumenters pris, spread og likvidi-
tetsdybde.
ESMA forelægger eventuelle udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
389
Artikel 50
Synkronisering af forretningsure
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle markedspladser og deres medlemmer eller deltagere synkroni-
serer de forretningsure, de bruger til at registrere dato og tidspunkt for alle indberetningspligtige begiven-
heder.
2. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at angive den nøj-
agtighedsgrad, hvormed urene skal synkroniseres i henhold til internationale standarder.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 51
Finansielle instrumenters optagelse til handel
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder har klare og gennemsigtige regler for fi-
nansielle instrumenters optagelse til handel.
Reglerne skal sikre, at eventuelle finansielle instrumenter, der optages til handel på et reguleret marked,
kan handles på en redelig, velordnet og effektiv måde, og at de, når der er tale om værdipapirer, er frit
omsættelige.
2. Er der tale om derivater, skal reglerne omhandlet i stk. 1 særlig sikre, at derivatkontrakten udformes på
en måde, der sikrer såvel en korrekt prisdannelse som effektive afviklingsbetingelser.
3. Ud over de i stk. 1 og 2 fastsatte forpligtelser stiller medlemsstaterne krav om, at det regulerede marked
indfører og opretholder effektive ordninger med henblik på at kontrollere, at udstedere af værdipapirer,
som har adgang til at handle på det regulerede marked, opfylder deres EU-retlige forpligtelser til indled-
ningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger.
Medlemsstaterne sikrer, at det regulerede marked indfører ordninger, som gør det lettere for dets medlem-
mer og deltagere at få adgang til oplysninger, der er blevet offentliggjort i henhold til EU-retten.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de regulerede markeder har indført de nødvendige ordninger til regelmæs-
sigt at kontrollere, at de finansielle instrumenter, der er optaget til handel, opfylder optagelseskravene.
5. Et værdipapir, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan efterfølgende optages til handel på
andre regulerede markeder, selv uden udstederens samtykke, og under overholdelse af de relevante be-
stemmelser i direktiv 2003/71/EF. Det regulerede marked skal oplyse udstederen om, at udstederens vær-
dipapirer handles på det pågældende regulerede marked. Udstederen er ikke forpligtet til direkte at give et
reguleret marked, der har optaget vedkommendes værdipapirer til handel uden dennes samtykke, de i stk.
3 omhandlede oplysninger.
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der:
a) angiver de kendetegn ved forskellige kategorier af finansielle instrumenter, som skal indgå i det regule-
rede markeds vurdering af, om et finansielt instrument er udstedt på en måde, der opfylder betingelserne i
390
stk. 1, andet afsnit, for optagelse til handel på de forskellige markedssegmenter, som det regulerede mar-
ked driver
b) tydeliggør de ordninger, det regulerede marked er pålagt at anvende for at kunne anses for at have op-
fyldt sin forpligtelse til at kontrollere, om udstederen af et værdipapir opfylder sine EU-retlige forpligtel-
ser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive oplysninger
c) tydeliggør de ordninger, det regulerede marked skal indføre efter stk. 3 med henblik på at gøre det let-
tere for dets medlemmer og deltagere at få adgang til oplysninger, der er blevet offentliggjort i henhold til
bestemmelserne i EU-retten.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 52
Suspension af handelen og fjernelse af finansielle instrumenter fra handelen på et reguleret marked
1. Uden at dette berører den kompetente myndigheds ret til i henhold til artikel 69, stk. 2, at kræve sus-
pension eller standsning af handelen med et finansielt instrument, kan en markedsoperatør suspendere el-
ler standse handelen med et finansielt instrument, såfremt instrumentet ikke længere opfylder det regule-
rede markeds regler, medmindre der er sandsynlighed for, at sådan suspension eller standsning vil være til
betydelig skade for investorernes interesser eller markedets ordentlige funktion.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at en markedsoperatør, der suspenderer eller standser handelen med et
finansielt instrument, også suspenderer eller fjerner derivativer som omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt
4-10„ som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, hvor dette er nødvendigt for
at fremme målene med suspensionen eller fjernelsen af det underliggende finansielle instrument. Mar-
kedsoperatøren offentliggør sin beslutning om suspension eller fjernelse af det finansielle instrument og
eventuelle derivater heraf og meddeler sin beslutning til den kompetente myndighed.
Den kompetente myndighed, under hvis jurisdiktion suspensionen eller fjernelsen fandt sted, kræver, at
andre regulerede markeder, MHF᾽er, OHF᾽er og systematiske internalisatorer, der hører under dens juris-
diktion, og som handler med det samme finansielle instrument eller de samme derivater omhandlet i bilag
I, afsnit C, punkt 4-10, til dette direktiv, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle in-
strument, også suspenderer handelen med det pågældende finansielle instrument eller de pågældende deri-
vater eller fjerner dem fra handelen, når suspensionen eller fjernelsen skyldes mistanke om markedsmis-
brug, et købstilbud eller manglende fremlæggelse af insideroplysninger om udstederen eller det finansiel-
le instrument i uoverensstemmelse med artikel 7 og 17 i forordning (EU) nr. 596/2014, undtagen i tilfæl-
de, hvor sådan suspension eller fjernelse vil kunne medføre betydelig skade for investorernes interesser
eller markedets ordentlige funktion.
Hver af de underrettede kompetente myndigheder meddeler ESMA og andre kompetente myndigheder sin
beslutning, herunder en forklaring, hvis beslutningen gik ud på ikke at suspendere eller standse handelen
med det finansielle instrument eller derivativerne som omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt 4-10, som ve-
drører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument.
Den kompetente myndighed offentliggør straks en sådan beslutning og giver ESMA og de kompetente
myndigheder i de andre medlemsstater underretning herom.
391
De underrettede kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater skal kræve, at regulerede markeder,
andre MHF᾽er, andre OHF᾽er og systematiske internalisatorer, der hører under deres jurisdiktion, og som
handler med det samme finansielle instrument eller de samme derivater omhandlet i bilag I, afsnit C,
punkt 4-10, til nærværende direktiv, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instru-
ment, også suspenderer handelen med det pågældende finansielle instrument eller de pågældende deriva-
ter eller fjerner dem fra handelen, når suspensionen eller fjernelsen skyldes mistanke om markedsmis-
brug, et købstilbud eller manglende fremlæggelse af insideroplysninger om udstederen eller det finansiel-
le instrument i uoverensstemmelse med artikel 7 og 17 i forordning (EU) nr. 596/2014, undtagen i tilfæl-
de, hvor sådan suspension eller fjernelse vil kunne medføre betydelig skade for investorernes interesser
eller markedets ordentlige funktion.
Dette stykke finder også anvendelse, når suspensionen af handelen med et finansielt instrument eller deri-
vativer som omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt 4-10, som vedrører eller er baseret på det pågældende
finansielle instrument, hæves.
Underretningsproceduren i dette stykke finder også anvendelse i tilfælde, hvor beslutningen om at sus-
pendere eller standse handelen med et finansielt instrument eller derivativer som omhandlet i bilag I, af-
snit C, punkt 4-10, som vedrører eller er baseret på det pågældende finansielle instrument, eller at fjerne
dem fra handelen træffes af den kompetente myndighed i henhold til artikel 69, stk. 2, litra m) og n).
For at sikre, at forpligtelsen til at suspendere eller fjerne sådanne derivater anvendes proportionelt, udvik-
ler ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de
tilfælde, hvor forbindelsen mellem et derivat, som vedrører eller er baseret på et finansielt instrument, der
suspenderes eller fjernes fra handelen, og det oprindelige finansielle instrument indebærer, at derivatet
også skal suspenderes eller fjernes fra handelen for at nå målet med suspensionen eller fjernelsen af det
underliggende finansielle instrument.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af format og
tidsfrister for de meddelelser og offentliggørelser, der er omhandlet i stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 med henblik på at specificere de situationer, der medfører betydelig skade for investorernes interesser
og markedets ordentlige funktion, jf. stk. 1 og 2.
Artikel 53
Adgang til et reguleret marked
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at et reguleret marked fastsætter, implementerer og opretholder gen-
nemsigtige og ikke-diskriminerende regler baseret på objektive kriterier om adgang til eller medlemskab
af det regulerede marked.
392
2. Reglerne omhandlet i stk. 1 skal nærmere angive eventuelle forpligtelser for medlemmerne eller delta-
gerne, der måtte opstå som følge af:
a) etableringen og driften af det regulerede marked
b) reglerne for transaktioner på markedet
c) faglige standarder, der pålægges ansatte i investeringsselskaber eller kreditinstitutter, der opererer på
markedet
d) de betingelser, der er fastsat for andre medlemmer eller deltagere end investeringsselskaber og kredit-
institutter i henhold til stk. 3
e) reglerne og procedurerne for clearing og afvikling af transaktioner gennemført på det regulerede mar-
ked.
3. Adgang til regulerede marker som medlemmer eller deltagere gives til investeringsselskaber, kreditin-
stitutter godkendt efter direktiv 2013/36/EU samt andre personer, som
a) har et tilstrækkelig godt omdømme
b) har tilstrækkelig handelsevne, kompetence og erfaring
c) har passende administrative procedurer, hvor dette er nødvendigt
d) har tilstrækkelige ressourcer til at påtage sig deres rolle under hensyntagen til de forskellige finansielle
foranstaltninger, som det regulerede marked kan have truffet med henblik på at sikre passende afvikling
af transaktioner.
4. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer og deltagere, for så vidt angår transaktioner på et reguleret mar-
ked, ikke er forpligtet til at anvende de i artikel 24, 25, 27 og 28 omhandlede forpligtelser over for hinan-
den. Et reguleret markeds medlemmer eller deltagere skal imidlertid overholde de i artikel 24, 25, 27 og
28 omhandlede forpligtelser over for deres kunder, når de på disses vegne udfører disses ordrer på et re-
guleret marked.
5. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne for adgang til eller medlemskab af eller deltagelse i det regulerede
marked giver investeringsselskaber og kreditinstitutter mulighed for direkte deltagelse eller fjerndeltagel-
se.
6. Uden at stille yderligere retlige eller administrative krav giver medlemsstaterne regulerede markeder
fra andre medlemsstater mulighed for at indføre passende ordninger på deres område, der kan lette de på
deres område etablerede fjernmedlemmers eller –deltageres adgang til og mulighed for at handle på disse
markeder.
Det regulerede marked meddeler hjemlandets kompetente myndighed hvilken medlemsstat det har til hen-
sigt at stille sådanne ordninger til rådighed i. Hjemlandets kompetente myndighed meddeler inden en må-
ned disse oplysninger til den medlemsstat, som det regulerede marked har til hensigt at stille sådanne ord-
ninger til rådighed i. ESMA kan anmode om adgang til disse oplysninger i henhold til proceduren og de
betingelser, der er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Den kompetente myndighed i det regulerede markeds hjemland meddeler efter anmodning fra værtslan-
dets kompetente myndighed uden unødig forsinkelse identiteten på de i denne medlemsstat etablerede
medlemmer af eller deltagere i det regulerede marked.
393
7. Medlemsstaterne stiller krav om, at markedsoperatøren regelmæssigt videregiver en liste over det regu-
lerede markeds medlemmer eller deltagere til den myndighed, der er kompetent for det regulerede mar-
ked.
Artikel 54
Overvågning af overholdelsen af reglerne for de regulerede markeder og andre lovmæssige
forpligtelser
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeder indfører og opretholder effektive ordninger
og procedurer, herunder de fornødne ressourcer, med henblik på regelmæssig overvågning af, at marke-
dernes medlemmer eller deltagere overholder det regulerede markeds regler. Regulerede markeder skal
overvåge de ordrer, der afgives, herunder annulleringer, og de transaktioner, der foretages af deres med-
lemmer eller deltagere under anvendelse af deres systemer, for at kunne påvise overtrædelse af disse reg-
ler, ureglementerede handelsvilkår eller en handlemåde, der kan tyde på adfærd, der er forbudt i henhold
til forordning (EU) nr. 596/2014, eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at de regulerede markeders markedsoperatører straks underretter de-
res kompetente myndigheder om væsentlige overtrædelser af deres regler eller ureglementerede handels-
vilkår eller en handlemåde, der kan tyde på adfærd, der er forbudt i henhold til forordning (EU) nr.
596/2014, eller systemfejl i forbindelse med et finansielt instrument.
De kompetente myndigheder for de regulerede markeder underretter ESMA og de øvrige medlemsstaters
kompetente myndigheder.
I forbindelse med en handlemåde, der kan tyde på adfærd, der er forbudt i henhold til forordning (EU) nr.
596/2014, skal en kompetent myndighed være overbevist om, at der forekommer eller er forekommet så-
dan adfærd, førend den underretter de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og ESMA.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at markedsoperatøren uden unødig forsinkelse meddeler den myndig-
hed, der er kompetent for efterforskning og retsforfølgelse af markedsmisbrug på det regulerede marked,
de relevante oplysninger og på enhver måde bistår sidstnævnte med efterforskning og retsforfølgelse af
markedsmisbrug, der er begået i eller via det regulerede markeds systemer.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 til fastlæggelse af de omstændigheder, der udløser et krav om oplysninger som omhandlet i nærværen-
de artikels stk. 2.
Artikel 55
Bestemmelser om CCP-, clearing- og afviklingsordninger
1. Medlemsstaterne forhindrer ikke de regulerede markeder i at indgå passende aftaler med en CCP eller
et clearinginstitut og et afviklingssystem i en anden medlemsstat med henblik på clearing og/eller afvik-
ling af nogle eller samtlige handler, som er afsluttet af markedsdeltagere efter de regulerede markeders
systemer, jf. dog afsnit III, IV og V i forordning (EU) nr. 648/2012.
2. Den kompetente myndighed for et reguleret marked må ikke modsætte sig anvendelse af en CCP, clea-
ringinstitutter og/eller afviklingssystemer i en anden medlemsstat, medmindre det kan godtgøres, at dette
er nødvendigt for at sikre det regulerede markeds ordentlige funktion, og under hensyntagen til de i dette
direktivs artikel 37, stk. 2, fastsatte krav til afviklingssystemer, jf. dog afsnit III, IV og V i forordning
(EU) nr. 648/2012.
394
Den kompetente myndighed tager hensyn til den overvågning/det tilsyn af clearing- og afviklingssyste-
mer, som allerede udføres af centralbankerne som led i deres overvågning af clearing- og afviklingssyste-
mer eller af andre myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med sådanne systemer, således at
unødig overlapning af kontrollen undgås.
Artikel 56
Liste over regulerede markeder
Hver medlemsstat opstiller en liste over de regulerede markeder, som den er hjemland for, og sender de
øvrige medlemsstater og ESMA denne liste. Der skal på samme måde gives underretning om enhver æn-
dring i denne liste. ESMA offentliggør og ajourfører en liste over alle regulerede markeder på sit websted.
Listen skal indeholde den entydige kode, som ESMA har fastlagt i overensstemmelse med artikel 65, stk.
6, i dette direktiv til identificering af regulerede markeder, som skal anvendes i indberetninger i overens-
stemmelse med artikel 65, stk. 1, litra g), og artikel 65, stk. 2, litra g), i dette direktiv samt med artikel 6,
10 og 26 i forordning (EU) nr. 600/2014.
AFSNIT IV
POSITIONSLOFTER OG POSITIONSFORVALTNINGSKONTROL MED
RÅVAREDERIVATER SAMT INDBERETNING
Artikel 57
Positionslofter og positionsforvaltningskontrol med råvarederivater
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med den af ESMA fastsat-
te beregningsmetode fastsætter og anvender positionslofter for, hvor stor en nettoposition en person på et
hvilket som helst tidspunkt kan have i et råvarederivat, der handles gennem handelskontrakter, på mar-
kedspladser og gennem økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter. Lofterne fastsættet på basis af alle de po-
sitioner, en person besidder, og dem, der besiddes på vedkommendes vegne på samlet koncernniveau,
med henblik på:
a) at forhindre markedsmisbrug
b) at støtte korrekte prisdannelses- og afviklingsbetingelser, herunder at forhindre markedsforvridende
positioner og navnlig sikre konvergens mellem derivaters priser i leveringsmåneden og spotpriserne på
den underliggende råvare med forbehold af prisfastsættelsen på markedet for den underliggende råvare.
Positionslofter finder ikke anvendelse på positioner, der besiddes af eller på vegne af en ikke-finansiel
enhed, og som objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den pågældende ikke-finansielle
enheds forretningsmæssige aktivitet.
2. Positionslofterne skal specificere klare kvantitative tærskler for den maksimale størrelse på en råvare-
derivatposition, som personer kan besidde.
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af den beregnings-
metode, som kompetente myndigheder skal anvende til at fastslå positionslofter for spotmåneden og for
andre måneder for fysisk afviklede og kontant afviklede råvarederivater baseret på det pågældende deri-
vats karakteristika. I beregningsmetoden tages mindst følgende faktorer i betragtning:
a) råvarederivatkontrakternes løbetid
395
b) det disponible udbud af den underliggende råvare
c) det samlede antal åbne positioner i den pågældende kontrakt og i andre finansielle instrumenter med
samme underliggende råvare
d) volatiliteten på de relevante markeder, herunder også substituerende derivater og de underliggende rå-
varemarkeder
e) markedsdeltagernes antal og størrelse
f) de underliggende råvaremarkedskarakteristika, herunder produktionsmønstre, forbrug og transport til
markedet
g) udviklingen af nye kontrakter.
ESMA tager hensyn til erfaringerne vedrørende positionslofter fra investeringsselskaber eller markeds-
operatører, der driver en markedsplads, og fra andre jurisdiktioner.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. En kompetent myndighed fastsætter lofter for hver enkelt kontrakt inden for råvarederivater, der hand-
les på markedspladser baseret på den beregningsmetode, ESMA har fastlagt, jf. stk. 3. Dette positionsloft
skal omfatte økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter.
En kompetent myndighed reviderer positionslofterne, når der er en betydelig forandring i disponibelt ud-
bud eller åbne positioner eller en anden væsentlig forandring på markedet, baseret på dens bestemmelse
af disponibelt udbud og åbne positioner, og ændrer positionslofterne i overensstemmelse med den bereg-
ningsmetode, der er udviklet af ESMA.
5. De kompetente myndigheder meddeler ESMA de præcise positionslofter, de agter at fastsætte i over-
ensstemmelse med den beregningsmetode, som ESMA har fastsat i henhold til stk. 3. Senest to måneder
efter modtagelsen af meddelelsen afgiver ESMA udtalelse til den pågældende kompetente myndighed
med en vurdering af positionslofternes forenelighed med målene i stk. 1 og med den beregningsmetode,
som ESMA har fastsat i henhold til stk. 3. ESMA offentliggør udtalelsen på sit websted. Den pågældende
kompetente myndighed skal ændre positionslofterne i overensstemmelse ESMA-udtalelsen eller give ES-
MA en begrundelse for, hvorfor ændringen anses for unødvendig. Hvis en kompetent myndighed gen-
nemfører foranstaltninger i modstrid med en ESMA-udtalelse, offentliggør den straks en meddelelse her-
om på sit websted, hvori der gives en fuldstændig forklaring af grundene til at gøre dette.
Hvis ESMA fastslår, at et positionsloft ikke er i overensstemmelse med beregningsmetoden i stk. 3, griber
det ind i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
6. Hvis det samme råvarederivat handles i væsentligt omfang på markedspladser i mere end én jurisdikti-
on, fastsætter den kompetente myndighed for den markedsplads, hvor handelen har det største omfang
(den centrale kompetente myndighed) det fælles positionsloft, der skal anvendes på al handel inden for
den pågældende kontrakt. Den centrale kompetente myndighed rådfører sig med de kompetente myndig-
heder for andre markedspladser, hvor dette derivat handles i betydeligt omfang, om det fælles positions-
loft, der skal anvendes, og om eventuelle revisioner af dette fælles positionsloft. Hvis de kompetente
myndigheder ikke er enige, fremsætter de skriftligt de fulde og detaljerede årsager til, at de mener, at de i
396
stk. 1 fastsatte krav ikke er overholdt. ESMA afgør eventuelle tvister som følge af uenighed mellem kom-
petente myndigheder i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1095/2010.
De kompetente myndigheder for de markedspladser, hvor samme råvarederivat handles, og de kompeten-
te myndigheder for indehaverne af positioner inden for det pågældende råvarederivat skal oprette samar-
bejdsordninger, herunder indbyrdes udveksling af relevante oplysninger med henblik på at muliggøre
kontrol med og håndhævelse af det fælles positionsloft.
7. ESMA kontrollerer mindst én gang om året den måde, de kompetente myndigheder har gennemført de
positionslofter, der er fastsat i overensstemmelse med den beregningsmetode, ESMA har fastsat i henhold
til stk. 3. I den forbindelse sikrer ESMA, at et fælles positionsloft anvendes effektivt på samme kontrakt,
uanset hvor den handles, jf. stk. 6.
8. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en markedsplads,
som handler med råvarederivater, foretager positionsforvaltningskontrol. Denne kontrol skal som mini-
mum give markedspladsen beføjelse til:
a) at overvåge personernes åbne positioner
b) at få adgang til oplysninger, herunder al relevant dokumentation, fra personer om størrelsen af og for-
målet med en indgået position eller eksponering og oplysninger om de egentlige eller underliggende ejere,
eventuelle tilknyttede aftalte ordninger og eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked
c) at kræve, at en person, midlertidigt eller permanent alt efter tilfældet, bringer en position til ophør eller
reducerer den, og træffe ensidige foranstaltninger til at sikre, at positionen bringes til ophør eller reduce-
res, såfremt personen ikke følger pålægget, og
d) at kræve — hvor dette er relevant — at en person midlertidigt fører likviditet tilbage på markedet til en
aftalt pris og i en aftalt mængde med det udtrykkelige formål at afbøde virkningen af en stor og domine-
rende position.
9. Positionslofterne og positionsforvaltningskontrollen skal være gennemsigtige og ikkediskriminerende,
angive, hvordan de gælder for personer, og tage hensyn til arten og sammensætningen af markedsdeltage-
re og til den brug, som de gør af de kontrakter, der optages til handel.
10. Det investeringsselskab eller den markedsoperatør, der driver markedspladsen, underretter den kom-
petente myndighed om enkelthederne i positionsforvaltningskontrollen.
Den kompetente myndighed meddeler ESMA de samme oplysninger og de enkeltheder i positionslofter-
ne, som den har fastsat, og ESMA offentliggør og ajourfører på sit websted en database med sammenfat-
ninger af positionslofterne og positionsforvaltningskontrollen.
11. De positionslofter, der er fastsat i stk. 1, pålægges af kompetente myndigheder i overensstemmelse
med artikel 69, stk. 2, litra p).
12. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af:
a) kriterier og metoder til bestemmelse af, om en position kan siges at reducere risici, som direkte er knyt-
tet til kommercielle aktiviteter
b) metoder til bestemmelse af, hvornår en persons positioner skal sammenlægges inden for en koncern
397
c) kriterier til bestemmelse af, om en kontrakt er en økonomisk tilsvarende OTC-kontrakt til den kontrakt,
der handles på en markedsplads som omhandlet i stk. 1, på en måde, der letter rapporteringen af positio-
ner, der indtages i tilsvarende OTC-kontrakter, til de relevante kompetente myndigheder som fastsat i ar-
tikel 58, stk. 2
d) definitionen af, hvad der udgør det samme råvarederivat og betydelige mængder i henhold til denne
artikels stk. 6
e) metoden til sammenlægning og netting af OTC- og råvarederivatpositioner på en markedsplads for at
fastslå nettopositionen med henblik på at vurdere overholdelsen af lofterne. En sådan metode skal opstille
kriterier for bestemmelse af, hvilke positioner, der kan nettes med hinanden, og må ikke fremme opbyg-
ningen af positioner på en måde, der er uforenelig med målene i denne artikels stk. 1
f) proceduren, der foreskriver, hvordan personer kan ansøge om undtagelser i henhold til denne artikels
stk. 1, andet afsnit, og hvordan de kompetente myndigheder godkender sådanne ansøgninger
g) beregningsmetoden til bestemmelse af den markedsplads, hvor det største omfang af handel med et rå-
varederivat finder sted, og til definition af betydeligt omfang, jf. denne artikels stk. 6.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
13. Kompetente myndigheder må ikke pålægge lofter, der er mere restriktive end de lofter, der er vedtaget
i henhold til stk. 1, undtagen i ekstraordinære tilfælde, hvor de er objektivt begrundende og forholdsmæs-
sige under hensyntagen til det specifikke markeds likviditet og det pågældende markeds ordentlige funkti-
on. De kompetente myndigheder offentliggør på deres websted enkelthederne i det mere restriktive positi-
onsloft, som de beslutter at indføre, og som skal være gyldige i en foreløbig periode på højst seks måne-
der fra datoen for deres offentliggørelse på webstedet. De mere restriktive positionslofter kan fornyes for
yderligere perioder, der hver ikke må overskride seks måneder, hvis grundlaget for restriktionen stadig er
til stede. Hvis de ikke fornyes efter perioden på seks måneder, udløber de automatisk.
Når de kompetente myndigheder beslutter at indføre mere restriktive positionslofter, underretter de ES-
MA herom. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for de mere restriktive positionslofter. ESMA af-
giver inden for 24 timer udtalelse om, hvorvidt den anser de mere restriktive positionslofter for at være
nødvendige i forbindelse med håndteringen af det ekstraordinære tilfælde. Udtalelsen offentliggøres på
ESMA᾽s websted.
Når en kompetent myndighed pålægger lofter i modstrid med en ESMA-udtalelse, offentliggør den straks
en meddelelse herom på sit websted, hvori der gives en fuldstændig forklaring af grundene til at gøre det-
te.
14. Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder kan udøve deres beføjelser til at pålægge sankti-
oner i henhold til dette direktiv for overtrædelser af positionslofter opstillet i overensstemmelse med den-
ne artikel i forhold til:
a) positioner, der besiddes af personer, der befinder sig eller driver virksomhed på deres område eller i
udlandet, og som overskrider de lofter for råvarederivatkontrakter, som den kompetente myndighed har
opstillet for kontrakter på markedspladser, der ligger eller opererer på deres område eller økonomisk til-
svarende OTC-kontrakter
398
b) positioner, der besiddes af personer, der befinder sig eller driver virksomhed på deres område, og som
overskrider de lofter for råvarederivater, som kompetente myndigheder i andre medlemsstater har opstil-
let.
Artikel 58
Positionsrapportering efter kategori af positionsindehavere
1. Medlemsstaterne sikrer, at et investeringsselskab eller en markedsoperatør, der driver en markedsplads,
som handler med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater deraf:
a) offentliggør en ugentlig rapport med de samlede positioner, der besiddes af de forskellige kategorier af
personer for de forskellige råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf, der handles på deres
markedspladser, med angivelse af antallet af lange og korte positioner hos disse kategorier, ændringer he-
raf siden sidste rapport, procentdelen af det samlede antal åbne positioner, der repræsenteres af hver en-
kelt kategori, og antallet af personer, der besidder en position i hver enkelt kategori i overensstemmelse
med stk. 4, og videreformidler denne rapport til den kompetente myndighed og ESMA; ESMA går videre
med og foretager en centraliseret offentliggørelse af oplysningerne i disse rapporter
b) forsyner den kompetente myndighed med en fuldstændig oversigt over de positioner, som samtlige per-
soner, herunder medlemmerne eller deltagerne og deres kunder, besidder på den pågældende markeds-
plads, som minimum på daglig basis.
Den i litra a) fastsatte forpligtelse gælder kun, hvis både antallet af handlende og deres åbne positioner
overskrider en bestemt minimumsgrænse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der handler med råvarederivater eller emissionskvoter
eller derivater deraf uden for en markedsplads, som minimum på daglig basis forsyner den kompetente
myndighed for en markedsplads, hvor råvarederivaterne eller emissionskvoterne eller derivaterne heraf
handles eller den centrale kompetente myndighed, hvis råvarederivaterne eller emissionskvoterne eller
derivaterne heraf handles i betydeligt omfang på markedspladser i mere end én jurisdiktion, med en fuld-
stændig oversigt over deres positioner inden for råvarederivater, emissionskvoter eller derivate heraf, der
handles på en markedsplads, og økonomisk tilsvarende OTC-kontrakter samt deres kunders positioner og
disses kunders positioner, indtil slutkunden er nået, i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU)
nr. 600/2014 samt i relevant omfang artikel 8 i forordning (EU) nr. 1227/2011.
3. For at gøre det muligt at overvåge overholdelsen af artikel 57, stk. 1, kræver medlemsstaterne, at med-
lemmer af eller deltagere på regulerede markeder og MHF᾽er og OHF᾽ers kunder som minimum på daglig
basis rapporterer til det investeringsselskab eller den markedsoperatør, der driver den pågældende mar-
kedsplads, med detaljerede oplysninger om deres egne positioner gennem kontrakter handlet på den på-
gældende markedsplads, og om deres kunders positioner og disses kunders positioner, indtil slutkunden er
nået.
4. Personer, der besidder positioner inden for et råvarederivat eller emissionskvoter eller derivater heraf
klassificeres af investeringsselskabet eller markedsoperatøren, der driver den pågældende markedsplads i
overensstemmelse med arten af deres hovederhverv og under hensyntagen til eventuelle gældende god-
kendelser som enten:
a) investeringsselskaber eller kreditinstitutter
399
b) investeringsfonde, enten i form af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-
tutter) som defineret i direktiv 2009/65/EF eller en forvalter af en alternativ investeringsfond som define-
ret i direktiv 2011/61/EF
c) andre finansieringsinstitutter, herunder forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber som defineret i
direktiv 2009/138/EF og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i direktiv 2003/41/EF
d) erhvervsvirksomheder
e) hvis der er tale om emissionskvoter eller derivater heraf, operatører med overholdelsesforpligtelser i
henhold til direktiv 2003/87/EF.
De rapporter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal præcisere antallet af lange og korte positioner efter
kategori af person, eventuelle ændringer heraf siden sidste rapport, procentdelen af åbne positioner i alt
repræsenteret af hver kategori samt antallet af personer i hver kategori.
De i stk. 1, litra a), omhandlede rapporter og de i stk. 2 omhandlede oversigter skal sondre mellem:
a) positioner, der er klassificeret som positioner, der objektivt kan påvises at reducere risici, der er direkte
knyttet til kommercielle aktiviteter, og
b) andre positioner.
5. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af formatet
for de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og de oversigter, der er omhandlet i stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Hvis der er tale om emissionskvoter eller derivater deraf berører rapporteringen ikke overholdelsesfor-
pligtelserne i henhold til direktiv 2003/87/EF.
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 for at specificere de grænser, der omhandles i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, vedrørende det
samlede antal åbne positioner og deres størrelse samt det samlede antal personer, der besidder en position.
7. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastsættelse af krav om, at
alle rapporter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), fremsendes til ESMA på et nærmere bestemt tidspunkt i
ugens løb, så de kan offentliggøres centralt af denne.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT V
DATAINDBERETNINGSTJENESTER
400
Afdeling 1
Godkendelsesprocedurer for udbydere af dataindberetningstjenester
Artikel 59
Betingelser for meddelelse af tilladelse
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at den levering af dataindberetningstjenester, der er beskrevet i bilag
I, afsnit D, som regelmæssig beskæftigelse eller forretningsaktivitet forudsætter forudgående tilladelse i
overensstemmelse med denne afdeling. En sådan tilladelse meddeles af den kompetente myndighed, der
er udpeget af hjemlandet i henhold til artikel 67.
2. Som en undtagelse fra stk. 1 tillader medlemsstaterne et investeringsselskab eller en markedsoperatør,
der driver en markedsplads, at drive indberetningstjenester under en APA, en CTP eller en ARM under
forudsætning af forudgående kontrol af deres overholdelse af dette afsnit. En sådan tjeneste skal indgå i
deres tilladelse.
3. Medlemsstaterne registrerer alle udbydere af dataindberetningstjenester. Registret skal være offentligt
tilgængeligt og indeholde oplysninger om de tjenester, som udbyderen af indberetningstjenester har tilla-
delse til at udøve. Registret skal ajourføres løbende. Enhver tilladelse meddeles ESMA.
ESMA opretter et register over alle udbydere af dataindberetningstjenester i Unionen. Registret skal inde-
holde oplysninger om de tjenester, som udbyderen af dataindberetningstjenesten har tilladelse til at udøve,
og skal ajourføres løbende. ESMA offentliggør og ajourfører dette register på sit websted.
Når en kompetent myndighed har inddraget en tilladelse i henhold til artikel 62, vises denne inddragelse i
registret i en periode på fem år.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at udbydere af dataindberetningstjenester udbyder deres tjenester un-
der den kompetente myndigheds tilsyn. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder løbende
kontrollerer udbydere af dataindberetningstjenesters overholdelse af dette afsnit. De sikrer også, at de
kompetente myndigheder fører tilsyn med, at udbydere af dataindberetningstjenester til enhver tid opfyl-
der de krav, der stilles for at opnå den i dette afsnit omhandlede første tilladelse.
Artikel 60
Tilladelsens omfang
1. Hjemlandet sikrer, at det i tilladelsen præciseres, hvilke former for dataindberetningstjenester udbyde-
ren har tilladelse til at yde. En udbyder af dataindberetningstjenester, der ønsker at udvide sine aktiviteter
til yderligere dataindberetningstjenester, indsender en ansøgning om udvidelse af sin tilladelse.
2. Tilladelsen er gyldig i hele Unionen, og den skal give udbyderen af dataindberetningstjenester tilladel-
se til at levere de tjenester, som vedkommende har tilladelse til at udbyde, i hele Unionen.
Artikel 61
Procedure for meddelelse af og afslag på tilladelse
1. Den kompetente myndighed meddeler ikke tilladelse, medmindre og før den finder det godtgjort, at
ansøgeren opfylder samtlige betingelser i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv.
401
2. Udbyderen af dataindberetningstjenester skal fremlægge alle de oplysninger, herunder en driftsplan,
hvori bl.a. angives arten af de tjenester, der påtænkes udført, samt den organisatoriske struktur, som den
kompetente myndighed har brug for til at sikre sig, at udbyderen af dataindberetningstjenester, når den
første tilladelse gives, har truffet alle nødvendige forholdsregler for at opfylde sine forpligtelser i henhold
til dette afsnit.
3. En ansøger skal inden seks måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning have meddelelse om,
hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
4. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af:
a) de oplysninger, der skal fremlægges for de kompetente myndigheder i henhold til stk. 2, herunder
driftsplanen
b) de oplysninger, der indgår i underretningerne i henhold til artikel 63, stk. 3.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
5. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge, standardfor-
mularer, modeller og procedurer for underretning eller levering af oplysninger, jf. nærværende artikels
stk. 2 og artikel 63, stk. 4.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 62
Inddragelse af tilladelser
Den kompetente myndighed kan inddrage den tilladelse, der er meddelt en udbyder af dataindberetnings-
tjenester, hvis udbyderen:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden 12 måneder, udtrykkelig giver afkald herpå eller ikke har udført data-
indberetningstjenester i de forudgående seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat fin-
des bestemmelser om, at tilladelse bortfalder i sådanne tilfælde
b) har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis
c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt
d) har gjort sig skyldig i alvorlig og systematisk overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv eller i
forordning (EU) nr. 600/2014.
402
Artikel 63
Krav til ledelsesorganet hos en udbyder af dataindberetningstjenester
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at alle medlemmer af ledelsesorganet hos en udbyder af dataindberet-
ningstjenester til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme, har tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring, og afsætter tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver.
Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå de aktiviteter, der udføres af udbyderen af dataindberetningstjenester. Hvert medlem af ledelsesorga-
net udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne anfægte afgørelser truffet af
den daglige ledelse, dersom det er nødvendigt, og for effektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge le-
delsens beslutningstagning, hvor dette er nødvendigt.
Hvis en markedsoperatør søger tilladelse til at drive en APA, CTP og ARM, og medlemmerne af ledelses-
organet i en APA, CTP eller ARM er de samme som medlemmerne i et reguleret markeds ledelsesorgan,
anses disse personer for at opfylde kravene i første afsnit.
2. ESMA udarbejder senest den 3. januar 2016 retningslinjer for vurderingen af egnetheden af medlem-
merne af ledelsesorganet som beskrevet i stk. 1, idet der tages hensyn til de forskellige roller og funktio-
ner, de udfører, og nødvendigheden af at undgå interessekonflikter mellem medlemmerne af ledelsesorga-
net og brugerne af APA᾽en, CTP᾽en eller ARM᾽en.
3. Medlemsstaterne stiller krav om, at udbyderen af dataindberetningstjenester underretter den kompeten-
te myndighed om alle medlemmer af deres ledelsesorgan og om eventuelle medlemskabsændringer og
samtidig forelægger denne alle oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om udbyderen opfylder be-
stemmelserne i stk. 1.
4. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet hos en udbyder af dataindberetningstjenester fastlægger og
fører tilsyn med gennemførelsen af ledelsesordninger, som sikrer en effektiv og forsigtig ledelse af en or-
ganisation, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter, såle-
des at markedets integritet fremmes og kundernes interesser tilgodeses.
5. Den kompetente myndighed afslår at meddele tilladelse, hvis den ikke finder det godtgjort, at den eller
de personer, der faktisk skal lede forretningerne hos udbyderen af dataindberetningstjenester, har et til-
strækkeligt godt omdømme, eller hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at udbyderens ledel-
sesorgan er til fare for dennes effektive, sunde og forsigtige forvaltning og for passende hensyntagen til
kundernes interesser og markedets integritet.
Afdeling 2
Betingelser for APA᾽er
Artikel 64
Organisatoriske krav
1. Hjemlandet stiller krav om, at en APA har etableret egnede politikker og ordninger til at kunne offent-
liggøre de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 20 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014 så tæt på
realtid som teknisk muligt på rimelige forretningsmæssigt vilkår. Oplysningerne skal gøres gratis tilgæn-
gelige 15 minutter efter, at APA᾽en har offentliggjort dem. Hjemlandet stiller krav om, at APA᾽en er i
stand til effektivt og konsekvent at kunne sprede sådanne oplysninger på en måde, der sikrer hurtig ad-
403
gang til oplysninger på et ikke-diskriminerende grundlag og i et format, der letter konsolideringen af op-
lysningerne med lignende data fra andre kilder.
2. De oplysninger, der offentliggøres af en APA i henhold til stk. 1, skal mindst indeholde følgende detal-
jerede oplysninger:
a) det finansielle instruments identifikation
b) den pris, som transaktionen blev gennemført til
c) transaktionsvolumen
d) transaktionstidspunkt
e) tidspunkt for indberetning af transaktionen
f) transaktionens prisnotering
g) koden for den markedsplads, hvor transaktionen blev gennemført, eller hvis transaktionen blev gen-
nemført via en systematisk internalisator, koden »SI« og ellers koden »OTC«
h) i givet fald en angivelse af, at transaktionen var underlagt særlige betingelser.
3. Hjemlandet stiller krav om, at APA᾽en har og vedligeholder effektive administrative ordninger, der er
tilrettelagt med henblik på at forebygge interessekonflikter med kunderne. Navnlig en APA, der også er
en markedsoperatør eller et investeringsselskab, skal behandle alle de indsamlede oplysninger på en ikke-
diskriminerende måde og råde over og vedligeholde egnede ordninger til adskillelse af forskellige forret-
ningsfunktioner.
4. Hjemlandet stiller krav om, at APA᾽en har etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet
med henblik på at garantere sikre midler til overførsel af information, minimere risikoen for dataforvansk-
ning og uautoriseret adgang og forhindre lækning af oplysninger før offentliggørelse. APA᾽en sørger for
at råde over passende ressourcer og backupfaciliteter til hele tiden at kunne udbyde og opretholde sine
tjenester.
5. Hjemlandet stiller krav om, at APA᾽en har etableret systemer, som effektivt kan kontrollere, om han-
delsindberetningerne er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl og anmode om fornyet
fremsendelse af enhver således fejlbehæftet indberetning.
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af fælles formater,
datastandarder og tekniske ordninger til fremme af den konsolidering af oplysninger, der er omhandlet i
stk. 1.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 for at præcisere, hvad der udgør rimelige forretningsmæssige vilkår for offentliggørelse af oplysninger
som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
404
a) de måder, hvorpå en APA kan opfylde informationsforpligtelserne omhandlet i stk. 1
b) indholdet af de oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, herunder som minimum de i stk. 2
omhandlede oplysninger, på en måde, der muliggør offentliggørelse af de i henhold til artikel 64 krævede
oplysninger
c) de konkrete organisatoriske krav, der er fastsat i stk. 3, 4 og 5
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Afdeling 3
Betingelser for CTP᾽er
Artikel 65
Organisatoriske krav
1. Hjemlandet stiller krav om, at en CTP har etableret egnede politikker og ordninger til at kunne indsam-
le de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 6 og 20 i forordning (EU) nr. 600/2014, konsoli-
dere disse i en kontinuerlig elektronisk datastrøm og gøre oplysningerne tilgængelige for offentligheden
så tæt på realtid som teknisk muligt på rimelige forretningsmæssige vilkår.
Disse oplysninger skal mindst omfatte følgende:
a) det finansielle instruments identifikation
b) den pris, som transaktionen blev gennemført til
c) transaktionsvolumen
d) transaktionstidspunkt
e) tidspunkt for indberetning af transaktionen
f) transaktionens prisnotering
g) koden for den markedsplads, hvor transaktionen blev gennemført, eller hvis transaktionen blev gen-
nemført via en systematisk internalisator, koden »SI« og ellers koden »OTC«
h) hvor dette er relevant, det faktum, at en computeralgoritme inden for et investeringsselskab var ansvar-
lig for investeringsbeslutningen og udførelsen af transaktionen
i) i givet fald en angivelse af, at transaktionen var underlagt særlige betingelser.
j) hvis der dispenseres fra forpligtelsen til at offentliggøre de i artikel 3, stk. 1, forordning (EU) nr.
600/2014 omhandlede oplysninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a) eller b), i nævnte for-
ordning, et flag til at angive, hvilken af disse dispensationer transaktionen var omfattet af.
Oplysningerne skal gøres gratis tilgængelige 15 minutter efter, at CTP᾽en har offentliggjort dem. Hjem-
landet stiller krav om, at CTP᾽en er i stand til effektivt og konsekvent at kunne sprede sådanne oplysnin-
405
ger på en måde, der sikrer hurtig adgang til oplysninger på et ikke-diskriminerende grundlag og i forma-
ter, der er let tilgængelige og brugbare for markedsdeltagere.
2. Hjemlandet stiller krav om, at en CTP har etableret egnede politikker og ordninger til at kunne indsam-
le de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 10 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014, konso-
lidere disse i en kontinuerlig elektronisk datastrøm og gøre følgende oplysninger tilgængelige for offent-
ligheden så tæt på realtid som teknisk muligt på rimelige forretningsmæssige vilkår, idet oplysningerne
mindst skal omfatte følgende:
a) det finansielle instruments identifikation eller identitetsgivende kendetegn
b) den pris, som transaktionen blev gennemført til
c) transaktionsvolumen
d) transaktionstidspunkt
e) tidspunkt for indberetning af transaktionen
f) transaktionens prisnotering
g) koden for den markedsplads, hvor transaktionen blev gennemført, eller hvis transaktionen blev gen-
nemført via en systematisk internalisator, koden »SI« og ellers koden »OTC«
h) i givet fald en angivelse af, at transaktionen var underlagt særlige betingelser.
Oplysningerne skal gøres gratis tilgængelige 15 minutter efter, at CTP᾽en har offentliggjort dem. Hjem-
landet stiller krav om, at CTP᾽en er i stand til effektivt og konsekvent at kunne sprede sådanne oplysnin-
ger på en måde, der sikrer hurtig adgang til oplysningerne på et ikke-diskriminerende grundlag og i al-
mindeligt accepterede formater, der er interoperable, let tilgængelige og brugbare for markedsdeltagere.
3. Hjemlandet stiller krav til CTP᾽en om at sikre, at de leverede data er konsoliderede fra alle de regulere-
de markeder, MHF᾽er, OHF᾽er og APA᾽er og for de finansielle instrumenter, der er præciseret ved regule-
ringsmæssige tekniske standarder i henhold til stk. 8, litra c).
4. Hjemlandet stiller krav om, at CTP᾽en har og vedligeholder effektive administrative ordninger, der er
tilrettelagt med henblik på at forebygge interessekonflikter. Navnlig skal en markedsoperatør eller en
APA, der også driver en tjeneste med konsolideret løbende information, behandle alle de indsamlede op-
lysninger på en ikke-diskriminerende måde og råde over og opretholde passende ordninger til at adskille
forskellige forretningsfunktioner.
5. Hjemlandet stiller krav om, at CTP᾽en har etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udformet
med henblik på at garantere sikre midler til overførsel af oplysninger og til at minimere risikoen for data-
forvanskning og uautoriseret adgang. Hjemlandet stiller krav om, at CTP᾽en sørger for at råde over pas-
sende ressourcer og backupfaciliteter til hele tiden at kunne udbyde og opretholde sine tjenester.
6. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge data-
standarder og –formater for de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til artikel 6, 10, 20 og 21 i
forordning (EU) nr. 600/2014, herunder identifikation af det finansielle instrument, pris, mængde, prisno-
tering, identifikation af markedsplads og angivelse af særlige betingelser, som transaktionerne har været
underlagt, samt tekniske ordninger til fremme af effektiv og konsekvent spredning af oplysninger på en
måde, der sikrer, at de er let tilgængelige og brugbare for markedsdeltagerne som omhandlet i stk. 1 og 2,
406
herunder identifikation af tillægstjenester, som CTP᾽en vil kunne udføre for at forbedre markedets effekti-
vitet.
ESMA forelægger de i første afsnit omhandlede udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015 for så vidt angår oplysninger offentliggjort i overensstemmelse med artikel 6 og 20 i for-
ordning (EU) nr. 600/2014 og senest den 3. juli 2015 for så vidt angår oplysninger offentliggjort i over-
ensstemmelse med artikel 10 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
7. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 til præcisering af,
hvad der udgør rimelige forretningsmæssige vilkår for at give adgang til datastrømme som omhandlet i
nærværende artikels stk. 1 og 2.
8. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de måder hvorpå en CTP kan opfylde de i stk. 1 og 2 omhandlede informationsforpligtelser
b) indholdet af de oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1 og 2
c) de finansielle instrumenter, som der skal gives data for i datastrømmen, og for så vidt angår de andre
instrumenter end aktieinstrumenter, de markedspladser og APA᾽er, der skal omfattes
d) andre metoder til at sikre, at de data, der offentliggøres af forskellige CTP᾽er, er konsekvente og mulig-
gør kortlægning og krydshenvisninger i forhold til lignende data fra andre kilder og kan aggregeres på
EU-plan.
e) de konkrete organisatoriske krav, der er fastsat i stk. 4 og 5.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Afdeling 4
Betingelser for ARM’er
Artikel 66
Organisatoriske krav
1. Hjemlandet stiller krav om, at en ARM har etableret egnede politikker og ordninger til at kunne indbe-
rette de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014 så hurtigt som
muligt og senest ved udgangen af den arbejdsdag, der følger efter den dag, hvor transaktionen fandt sted.
Sådanne oplysninger indberettes i overensstemmelse med kravene i artikel 26 i forordning (EU) nr.
600/2014.
2. Hjemlandet stiller krav om, at ARM᾽en har og vedligeholder effektive administrative ordninger, der er
tilrettelagt med henblik på at forebygge interessekonflikter med kunderne. Navnlig skal en ARM, der og-
så er en markedsoperatør eller et investeringsselskab, behandle alle de indsamlede oplysninger på en ikke-
407
diskriminerende måde og råde over og vedligeholde egnede ordninger til adskillelse af forskellige forret-
ningsfunktioner.
3. Hjemlandet stiller krav om, at ARM᾽en har etableret forsvarlige sikkerhedsmekanismer, der er udfor-
met med henblik på at garantere sikring og autentificering af midlerne til overførsel af information, mini-
mere risikoen for dataforvanskning og uautoriseret adgang og forhindre lækage af oplysninger, således at
datasikkerheden opretholdes til enhver tid. Hjemlandet stiller krav om, at ARM᾽en sørger for at råde over
passende ressourcer og backupfaciliteter til hele tiden at kunne udbyde og opretholde sine tjenester.
4. Hjemlandet stiller krav om, at ARM᾽en har etableret systemer, som effektivt kan kontrollere, om trans-
aktionsindberetningerne er fuldstændige, identificere udeladelser og åbenbare fejl forårsaget af investe-
ringsselskabet, og hvis en sådan fejl eller udeladelse forekommer, meddele investeringsselskabet nærmere
oplysninger om fejlen eller udeladelsen samt anmode om fornyet fremsendelse af enhver således fejlbe-
hæftet indberetning.
Hjemlandet stiller ligeledes krav om, at ARM᾽en har etableret systemer, som gør det muligt for ARM᾽en
at konstatere fejl eller udeladelser forårsaget af ARM᾽en selv, og som sætter ARM᾽en i stand til at korri-
gere og indgive, eller i givet fald foretage fornyet indgivelse af, korrekte og fuldstændige transaktionsind-
beretninger til den kompetente myndighed.
5. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de måder, hvorpå en ARM kan opfylde de i stk. 1 omhandlede informationsforpligtelser, og
b) de konkrete organisatoriske krav, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
AFSNIT VI
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
KAPITEL I
Udpegelse, beføjelser og procedurer for bilæggelse af tvister
Artikel 67
Udpegelse af kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, som skal varetage hver af de opgaver, der er
fastlagt i de forskellige bestemmelser i forordning (EU) nr. 600/2014 og i dette direktiv. Medlemsstaterne
underretter Kommissionen, ESMA og de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om, hvilken
kompetent myndighed der er ansvarlig for håndhævelsen af hver enkelt opgave med angivelse af eventuel
opgavefordeling.
2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder skal være offentlige myndigheder, hvilket dog ikke
udelukker muligheden for at uddelegere hvervet til andre organer, hvis denne mulighed udtrykkeligt er
fastsat i artikel 29, stk. 4.
408
Enhver uddelegering af hverv til andre foretagender end de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 må
hverken indebære udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser. Før uddelegeringen
stiller medlemsstaterne krav om, at de kompetente myndigheder træffer alle rimelige forholdsregler til at
sikre, at det foretagende, til hvilket hvervet skal henlægges, har kapacitet og ressourcer til at udøve alle
hverv effektivt, og at uddelegeringen kun finder sted, hvis der er fastsat en klart defineret og dokumente-
ret ramme for udøvelsen af eventuelle uddelegerede hverv, hvori det anføres, hvilke hverv der skal udfø-
res, og på hvilke betingelser, det skal ske. Disse betingelser skal omfatte en bestemmelse, der forpligter
det pågældende foretagende til at handle på en sådan måde og organisere sig således, at interessekonflik-
ter undgås og således, at oplysninger, der modtages i forbindelse med udøvelsen af de uddelegerede hverv
ikke udnyttes uretmæssigt eller anvendes til at hindre konkurrence. Det endelige ansvar for at overvåge, at
dette direktiv og dets gennemførelsesbestemmelser overholdes, ligger hos den kompetente myndighed el-
ler de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen, ESMA og de kompetente myndigheder i andre medlemssta-
ter om eventuelle aftaler, der indgås med hensyn til uddelegering af hverv, herunder hvilke nøjagtige be-
tingelser der gælder for en sådan uddelegering.
3. ESMA offentliggør og ajourfører en liste over de i stk. 1 og 2 omhandlede kompetente myndigheder på
sit websted.
Artikel 68
Samarbejde mellem myndigheder i samme medlemsstat
Hvis en medlemsstat udpeger mere end én kompetent myndighed til at håndhæve en bestemmelse i dette
direktiv eller i forordning (EU) nr. 600/2014, skal deres respektive roller klart afgrænses, ligesom de skal
arbejde tæt sammen.
Hver medlemsstat stiller krav om, at et sådant samarbejde også finder sted mellem de kompetente myn-
digheder i henhold til dette direktiv eller i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 og de kompetente
myndigheder i den pågældende medlemsstat, der fører tilsyn med kreditinstitutter og andre finansierings-
institutter, pensionskasser, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), forsikrings- og
genforsikringsformidlere og med forsikringsselskaber.
Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder udveksler alle oplysninger, der er afgø-
rende eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver.
Artikel 69
Tilsynsbeføjelser
1. De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsynsbeføjelser — herunder undersøgelsesbeføjelser og
beføjelser til at pålægge afhjælpende foranstaltninger — der er nødvendige for, at de kan varetage deres
opgaver i henhold til dette direktiv og i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014.
2. De i stk. 1 omhandlede beføjelser skal mindst omfatte følgende beføjelser:
a) at få adgang til ethvert dokument eller andre oplysninger i enhver form, som den kompetente myndig-
hed anser for at kunne være relevante for varetagelsen af sine opgaver, og modtage eller tage en kopi de-
raf
b) at kræve eller anmode om tilvejebringelse af oplysninger fra enhver person og om nødvendigt indkalde
og afhøre en person for at skaffe sig oplysninger
409
c) at gennemføre kontrolundersøgelser eller inspektioner på stedet
d) at kræve eksisterende optagelser af telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation eller andre forteg-
nelser over datatrafik, som et investeringsselskab, et kreditinstitut eller andre enheder, der er reguleret i
dette direktiv eller i forordning (EU) nr. 600/2014, ligger inde med
e) at kræve indefrysning eller beslaglæggelse af aktiver eller begge dele
f) at kræve, at der nedlægges midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed
g) at kræve, at revisorer for godkendte investeringsselskaber, regulerede markeder og udbydere af data-
indberetningstjenester fremlægger oplysninger
h) at henvise sager til strafferetlig forfølgelse
i) at lade en revisor eller en sagkyndig foretage kontrol eller undersøgelser
j) at kræve eller anmode om tilvejebringelse af oplysninger, herunder al relevant dokumentation, fra enh-
ver person vedrørende størrelsen af og formålet med en position eller eksponering indgået via et råvarede-
rivat og vedrørende eventuelle aktiver eller passiver i det underliggende marked.
k) at kræve midlertidigt eller permanent ophør med en praksis eller adfærd, som den kompetente myndig-
hed anser for at stride mod bestemmelserne i forordning (EU) nr. 600/2014, og de bestemmelser, der er
vedtaget ved gennemførelsen af dette direktiv, og forhindre, at sådan praksis eller adfærd gentager sig
l) at træffe enhver type foranstaltning, der kan sikre, at investeringsselskaber, regulerede markeder og an-
dre personer, som dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014 finder anvendelse på, fortsat opfylder
lovbestemte krav
m) at kræve suspension af handelen med et finansielt instrument
n) at kræve fjernelse af et finansielt instrument fra handelen, enten på et reguleret marked eller i andre
handelssystemer
o) at kræve, at enhver person tager skridt til at reducere omfanget af positionen eller eksponeringen
p) at begrænse de muligheder, en person har for at indgå en råvarederivataftale, herunder ved at indføre
begrænsninger på størrelsen af en position, som en given person kan besidde på et givent tidspunkt i over-
ensstemmelse med dette direktivs artikel 57
q) at offentliggøre meddelelser
r) i det omfang den nationale lovgivning tillader det, at kræve eksisterende optegnelser over datatrafik,
som en telekommunikationsoperatør er i besiddelse af, når der foreligger en rimelig mistanke om en over-
trædelse af dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014, og hvor sådanne optegnelser kan være rele-
vante for en undersøgelse af en sådan overtrædelse
s) at suspendere markedsføringen eller salget af finansielle instrumenter eller strukturerede indlån, hvis
betingelserne i artikel 40, 41 eller 42 i forordning (EU) nr. 600/2014 er opfyldt
t) at suspendere markedsføringen eller salget af finansielle instrumenter eller strukturerede indlån, hvis
investeringsselskabet ikke har udviklet eller anvendt en effektiv produktgodkendelsesproces eller på an-
den måde har forsømt at efterleve artikel 16, stk. 3 i dette direktiv
410
u) at kræve fjernelse af en fysisk person fra et investeringsselskabs eller en markedsoperatørs ledelsesor-
gan.
Senest den 3. juli 2016 meddeler medlemsstaterne Kommissionen og ESMA de love og administrative
bestemmelser, der gennemfører stk. 1 og 2. De meddeler uden unødigt ophold Kommissionen og ESMA
eventuelle senere ændringer heraf.
Medlemsstaterne sikrer, at der findes mekanismer til at sikre, at der kan udbetales erstatning eller træffes
andre afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning for eventuelle finansielle
tab eller skader, som personer har lidt som følge af en overtrædelse af dette direktiv eller af forordning
(EU) nr. 600/2014.
Artikel 70
Sanktioner for overtrædelser
1. Uden at dette berører kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser, herunder undersøgelsesbeføjelser og
beføjelser til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, i henhold til artikel 69 og medlemsstaters ret til at
indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler vedrørende administrative
sanktioner og sikrer, at deres kompetente myndigheder kan pålægge administrative sanktioner og foran-
staltninger, der anvendes ved overtrædelser af dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014 og de na-
tionale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv og forordning (EU) nr. 600/2014, og
træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sådanne sanktioner og foranstalt-
ninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og skal
gælde for overtrædelser, selv når disse ikke specifikt er omhandlet i stk. 3, 4 og 5.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative sanktioner for overtrædelser, der
er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret. I så tilfælde meddeler medlemssta-
terne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
Senest den 3. juli 2016 meddeler medlemsstaterne Kommissionen og ESMA de love og administrative
bestemmelser, der gennemfører denne artikel, herunder eventuelle relevante strafferetlige bestemmelser.
Medlemsstaterne meddeler uden unødigt ophold Kommissionen og ESMA eventuelle senere ændringer
heraf.
2. Medlemsstaterne sikrer, hvor forpligtelser er gældende for investeringsselskaber og markedsoperatører,
udbydere af dataindberetningstjenester, kreditinstitutter, der beskæftiger sig med investeringsaktiviteter
og accessoriske tjenesteydelser, og filialer af tredjelandsselskaber, at der i tilfælde af en overtrædelse kan
anvendes sanktioner og foranstaltninger, som er underlagt de betingelser fastsat i national lovgivning på
områder, der ikke harmoniseres af dette direktiv, over for medlemmerne af investeringsselskabernes og
markedsoperatørernes ledelsesorganer samt enhver anden fysisk eller juridisk person, som i henhold til
national ret er ansvarlig for en overtrædelse.
3. Medlemsstaterne sikrer som minimum, at en overtrædelse af følgende bestemmelser i dette direktiv el-
ler i forordning (EU) nr. 600/2014 betragtes som en tilsidesættelse af dette direktiv eller forordning (EU)
nr. 600/2014:
a) for så vidt angår dette direktiv:
i) Artikel 8, litra b)
ii) artikel 9, stk. 1-6
411
iii) artikel 11, stk. 1 og 3
iv) artikel 16, stk. 1-11
v) artikel 17, stk. 1-6
vi) artikel 18, stk. 1-9, og artikel 18, stk. 10, første punktum,
vii) artikel 19 og 20
viii) artikel 21, stk. 1
ix) artikel 23, stk. 1, 2, og 3
x) artikel 24, stk. 1-5 og 7-10, og artikel 24, stk. 11, første og andet afsnit
xi) artikel 25, stk. 1-6
xii) artikel 26, stk. 1, andet punktum, og artikel 26, stk. 2 og 3
xiii) artikel 27, stk. 1-8
xiv) artikel 28, stk. 1 og 2
xv) artikel 29, stk. 2, første afsnit, artikel 29, stk. 2, tredje afsnit, artikel 29, stk. 3, første punktum, artikel
29, stk. 4, første afsnit, og artikel 29, stk. 5
xvi) artikel 30, stk. 1, andet afsnit, og artikel 30, stk. 3, andet afsnit, første punktum
xvii) artikel 31, stk. 1, artikel 31, stk. 2, første afsnit, og artikel 31, stk. 3
xviii) artikel 32, stk. 1, artikel 32, stk. 2, første, andet og fjerde afsnit
xix) artikel 33, stk. 3
xx) artikel 34, stk. 2, artikel 34, stk. 4, første punktum, artikel 34, stk. 5, første punktum, artikel 34, stk. 7,
første punktum
xxi) artikel 35, stk. 2, artikel 35, stk. 7, første afsnit, artikel 35, stk. 10, første punktum
xxii) artikel 36, stk. 1
xxiii) artikel 37, stk. 1, første afsnit, og artikel 37, stk. 1, andet afsnit, første punktum, og artikel 37, stk.
2, første afsnit,
xxiv) artikel 44, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 44, stk.2, første punktum, artikel 44, stk. 3, første afsnit, og
artikel 44, stk. 5, litra b)
xxv) artikel 45, stk. 1-6 og 8
xxvi) artikel 46, stk. 1, artikel 46, stk. 2, litra a) og b)
xxvii) artikel 47
xxviii) artikel 48, stk. 1-11
xxix) artikel 49, stk. 1
412
xxx) artikel 50, stk. 1
xxxi) artikel 51, stk. 1-4, og artikel 51, stk. 5, andet punktum
xxxii) artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 2, første, andet og femte afsnit
xxxiii) artikel 53, stk. 1, 2 og 3, og artikel 53, stk. 6, andet afsnit, første punktum, og artikel 55, stk. 7
xxxiv) artikel 54, stk. 1, artikel 54, stk. 2, første afsnit, og artikel 54, stk. 3
xxxv) artikel 57, stk. 1 og 2, artikel 57, stk. 8, og artikel 57, stk. 10, første afsnit
xxxvi) artikel 58, stk. 1-4
xxxvii) artikel 63, stk. 1, 3 og 4
xxxviii) artikel 64, stk. 1-5
xxxix) artikel 65, stk. 1-5
xxxx) artikel 66, stk. 1-4, og
b) for så vidt angår forordning (EU) nr. 600/2014:
i) artikel 3, stk. 1 og 3
ii) artikel 4, stk. 3, første afsnit
iii) artikel 6
iv) artikel 7, stk. 1, tredje afsnit, første punktum
v) artikel 8, stk. 1, 3 og 4
vi) artikel 10
vii) artikel 11, stk. 1, tredje afsnit, første punktum, og artikel 11, stk. 3, tredje afsnit
viii) artikel 12, stk. 1
ix) artikel 13, stk. 1
x) artikel 14, stk. 1, artikel 14, stk. 2, første afsnit, og artikel 14, stk. 3, andet, tredje og fjerde punktum
xi) artikel 15, stk. 1, første afsnit, og artikel 15, stk. 1, andet afsnit, første og tredje punktum, artikel 15,
stk. 2, samt artikel 15, stk. 4, andet punktum
xii) artikel 17, stk. 1, andet punktum
xiii) artikel 18, stk. 1 og 2, artikel 18, stk. 4, første punktum, artikel 18, stk. 5, første punktum, artikel 18,
stk. 6, første afsnit, og artikel 18, stk. 8 og 9
xiv) artikel 20, stk. 1, og artikel 20, stk. 2, første punktum
xv) artikel 21, stk. 1, 2 og 3
xvi) artikel 22, stk. 2
xvii) artikel 23, stk. 1 og 2
413
xviii) artikel 25, stk. 1 og 2
xix) artikel 26, stk. 1, første afsnit, artikel 26, stk. 2-5, artikel 26, stk. 6, første afsnit, artikel 26, stk. 7,
første til femte og ottende afsnit
xx) artikel 27, stk. 1
xxi) artikel 28, stk. 1, og artikel 28, stk. 2, første afsnit
xxii) artikel 29, stk. 1 og 2
xxiii) artikel 30, stk. 1
xxiv) artikel 31, stk. 2 og 3
xxv) artikel 35, stk. 1-3
xxvi) artikel 36, stk. 1-3
xxvii) artikel 37, stk. 1 og 3
xxviii) artikel 40, 41 og 42.
4. Levering af investeringsydelser eller udøvelse af investeringsaktiviteter uden den nødvendige tilladelse
eller godkendelse i overensstemmelse med følgende bestemmelser i dette direktiv eller i forordning (EU)
nr. 600/2014 betragtes også som en overtrædelse af nærværende direktiv eller af forordning (EU) nr.
600/2014:
a) artikel 5 eller artikel 6, stk. 2, eller artikel 34, 35, 39, 44 eller 59 i dette direktiv eller
b) artikel 7, stk. 1, tredje punktum, eller artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014.
5. Manglende samarbejde eller imødekommenhed i forbindelse med en undersøgelse eller en kontrol eller
anmodning omfattet af artikel 69 anses ligeledes for en overtrædelse af dette direktiv.
6. I tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 3, 4 og 5, fastsætter medlemsstaterne i overensstem-
melse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at anvende og pålægge mindst
følgende administrative sanktioner og foranstaltninger:
a) en offentlig meddelelse, hvori nævnes den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art, i over-
ensstemmelse med artikel 71
b) en afgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemå-
de til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) for investeringsselskaber, en markedsoperatør, der har tilladelse til at drive en MHF eller en OHF, et
reguleret marked, en APA, en CTP og en ARM, inddragelse eller suspension af instituttets tilladelse i
henhold til artikel 8, 43 og 65
d) et midlertidigt eller i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser et permanent forbud mod varetagelse
af ledelsesmæssige hverv i investeringsselskaber, som pålægges et hvilket som helst medlem af investe-
ringsselskabets ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvar-
lig
e) et midlertidigt forbud mod et investeringsselskabs medlemskab af eller deltagelse i regulerede marke-
der eller MHF’er eller OHF’ers kunder
414
f) for juridiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller, i medlemsstater,
der ikke har euroen som valuta, en tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014, eller op til 10 % af
den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnskaber, som ledelsesorga-
net har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det moderselskab,
der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, er den rele-
vante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overens-
stemmelse med de relevante retsakter om regnskaber ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det
endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt
g) for fysiske personer, administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, der ikke har
euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014
h) administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået ved overtræ-
delsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette overstiger maksimumsbeløbene i litra f) og
g).
7. Medlemsstaterne kan bemyndige kompetente myndigheder til at pålægge sanktionstyper i tillæg til
dem, der omhandles i stk. 6, eller pålægge bøder, der overstiger de i stk. 6, litra f), g) og h) omhandlede
beløb.
Artikel 71
Offentliggørelse af afgørelser
1. Medlemsstaterne sørger for, at kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør eventuel-
le afgørelser, der pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning som følge af overtrædelser af be-
stemmelserne i forordning (EU) nr. 600/2014 eller i de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse
af dette direktiv på deres officielle websted, efter at den person, der pålægges sanktionen, er blevet infor-
meret om denne afgørelse. Offentliggørelse omfatter som minimum oplysninger om overtrædelsens type
og art og identiteten på de personer, som er ansvarlige for den. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørel-
ser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art.
Hvis offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers personoplysninger af
den kompetente myndighed anses for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af propor-
tionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller når offentliggørelsen udgør en trussel mod
de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne dog sikre,
at de kompetente myndigheder enten
a) udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen, indtil grunden
til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere
b) offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller foranstaltningen anonymt på en måde, der er i
overensstemmelse med national lovgivning, hvis anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af
de pågældende personoplysninger
c) helt undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighe-
derne i litra a) og b) vurderes utilstrækkelige til at sikre:
i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare,
ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vur-
deres at være af mindre betydning.
415
Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de
pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offent-
liggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.
2. Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole
eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på de-
res officielle websted sammen med eventuelle efterfølgende oplysninger om resultatet af denne indbrin-
gelse. En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning,
offentliggøres også.
3. De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på
deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i offentliggørelsen for-
bliver kun på den kompetente myndigheds officielle websted i den periode, der er nødvendig, jf. de gæl-
dende databeskyttelsesregler.
De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges men
ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, litra c), herunder eventuelle anker i denne forbindelse og resultater
af disse. Medlemsstaterne sikrer, at kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelig dom i
forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver disse til ESMA. ESMA
opretholder en central database over sanktioner, der indberettes til den, udelukkende med henblik på ud-
veksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder skal have ad-
gang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberet-
ter.
4. Medlemsstaterne giver årligt ESMA de sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner og for-
anstaltninger, der er iværksat i henhold til stk. 1 og 2. Denne forpligtelse gælder ikke for administrative
foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.
Hvis medlemsstater har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 70 for overtrædelser
af de i nævnte artikel omhandlede bestemmelser, forsyner medlemsstaterne årligt ESMA med anonymise-
rede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og
strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktio-
ner i en årlig rapport.
5. Har den kompetente myndighed offentliggjort en administrativ foranstaltning eller sanktion eller en
strafferetlig sanktion, underretter den samtidig ESMA herom.
6. Vedrører en offentliggjort strafferetlig eller administrativ sanktion et investeringsselskab, en markeds-
operatør, en dataindberetningstjeneste, et kreditinstitut, der beskæftiger sig med investeringsservice og -
aktiviteter eller accessoriske tjenesteydelser, eller en filial af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladel-
se i henhold til dette direktiv, vedføjer ESMA en henvisning til den offentliggjorte sanktion i det relevante
register.
7. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for procedurer og fremsendel-
sesformer for de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
416
Artikel 72
Udøvelse af tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner
1. De kompetente myndigheder udøver de i artikel 69 omhandlede tilsynsbeføjelser, herunder undersøgel-
sesbeføjelser og beføjelser til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, og de i artikel 70 omhandlede be-
føjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med deres nationale lovgivningsmæssige rammer
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) under myndighedernes ansvar ved uddelegering til foretagender, som har fået tildelt opgaver i henhold
til artikel 67, stk. 2, eller
d) på begæring til de kompetente retlige myndigheder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af og niveauet for en admi-
nistrativ sanktion eller foranstaltning pålagt under udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner i artikel
70 tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen
c) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke med udgangspunkt navnlig i den an-
svarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst og netto-
aktiver
d) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan
beregnes
e) tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed,
uden at det strider imod hensynet til at sikre aflevering af den pågældende persons fortjeneste eller und-
gåede tab
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.
De kompetente myndigheder kan tage hensyn til andre faktorer foruden dem, der er omhandlet i første
afsnit, ved valget af arten af og niveauet for de administrative sanktioner og foranstaltninger.
Artikel 73
Indberetning af overtrædelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive ordninger, som gør det mu-
ligt at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af bestemmelserne i forordning 600/2014 og i na-
tionale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv til de kompetente myndigheder.
De i første afsnit omhandlede ordninger skal som minimum omfatte:
a) særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om potentielle eller faktiske overtrædelser og op-
følgningen heraf, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger
417
b) passende beskyttelse af ansatte i finansieringsinstitutter, som indberetter overtrædelser i finansierings-
instituttet, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling
c) beskyttelse af identiteten af både den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person,
som formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, på alle stadier af procedurerne, medmindre offentlig-
gørelse heraf er påkrævet i henhold til national lovgivning i forbindelse med videre efterforskning eller
efterfølgende administrative eller retlige procedurer.
2. Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber, markedsoperatører, udbydere af dataindbe-
retningstjenester, kreditinstitutter, der beskæftiger sig med investeringsaktiviteter og accessoriske tjene-
steydelser, og filialer af tredjelandsselskaber har passende procedurer for deres ansatte, således at de an-
satte kan indberette potentielle og faktiske overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstæn-
dig kanal.
Artikel 74
Klageret
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til bestemmelserne i forordning (EU)
nr. 600/2014 eller i henhold til love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse
med dette direktiv, er begrundet og kan prøves ved en domstol. Retten til at indbringe en afgørelse for en
domstol gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en an-
søgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.
2. Medlemsstaterne sørger for, at et eller flere af nedennævnte organer, som fastsat i national lovgivning, i
forbrugernes interesse og i overensstemmelse med national lovgivning også kan indbringe en sag for
domstolene eller de kompetente administrative organer for at sikre, at forordning (EU) nr. 600/2014 og de
nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv finder anvendelse:
a) offentlige organer og disses repræsentanter
b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne
c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres med-
lemmer.
Artikel 75
Udenretslig ordning for forbrugerklager
1. Medlemsstaterne sikrer indførelse af effektive procedurer for klager og bilæggelse af tvister med hen-
blik på udenretslig afgørelse af forbrugertvister om investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser,
der er leveret af investeringsselskaber, og kan med henblik herpå eventuelt gøre brug af eksisterende or-
ganer. Medlemsstaterne sikrer også, at alle investeringsselskaber er tilknyttet et eller flere organer, der
gennemfører sådanne klageprocedurer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer aktivt samarbejder med de tilsvarende organer i andre med-
lemsstater om løsningen af grænseoverskridende tvister.
3. De kompetente myndigheder underretter ESMA om procedurer for klager og bilæggelse af tvister, jf.
stk. 1, der står til rådighed inden for deres jurisdiktion.
ESMA offentliggør og ajourfører en liste over alle udenretslige ordninger på sit websted.
418
Artikel 76
Tavshedspligt
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, alle, der arbejder eller har arbejdet for de kom-
petente myndigheder, og organer, til hvilke der er uddelegeret hverv i henhold til artikel 67, stk. 2, såvel
som revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, undergives tavsheds-
pligt. De må ikke videregive nogen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres
hverv, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at enkelte investeringsselskaber, markeds-
operatører, regulerede markeder eller andre personer ikke kan identificeres, medmindre der er tale om
krav i national straffe- eller skattelovgivning eller de øvrige bestemmelser i dette direktiv eller i forord-
ning (EU) nr. 600/2014.
2. Hvis et investeringsselskab, en markedsoperatør eller et reguleret marked er erklæret konkurs eller trådt
i likvidation som følge af en domstolsafgørelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand,
videregives under en civil retssag, hvis det er nødvendigt for at gennemføre sagen.
3. De kompetente myndigheder, organer samt fysiske og juridiske personer bortset fra kompetente myn-
digheder, der modtager fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv eller forordning (EU) nr.
600/2014, kan, medmindre der er tale om krav i national straffe- eller skattelovgivning, kun anvende op-
lysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres funktioner for de kompe-
tente myndigheders vedkommende inden for anvendelsesområdet for dette direktiv eller forordning (EU)
nr. 600/2014. eller for andre myndigheders, organers eller fysiske eller juridiske personers vedkommende
til det formål, hvortil disse oplysninger blev givet til dem, og/eller i forbindelse med administrative eller
retlige procedurer, der specielt er knyttet til udøvelsen af disse funktioner. Den myndighed, der modtager
oplysningerne, kan dog anvende dem til andre formål, hvis den kompetente myndighed eller anden myn-
dighed, organ eller person, der har meddelt oplysningerne, giver sit samtykke hertil.
4. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller fremsendes i overensstemmelse med dette
direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014, er underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.
Denne artikel er dog ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder udveksler eller fremsender fortro-
lige oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014 og andre di-
rektiver eller forordninger, der finder anvendelse på investeringsselskaber, kreditinstitutter, pensionskas-
ser, UCITS, AIF᾽er, forsikrings- og genforsikringsformidlere, forsikringsselskaber, regulerede markeder
eller markedsoperatører, CCP᾽er, CSD᾽er eller på anden måde med samtykke fra den kompetente myndig-
hed eller andre myndigheder eller organer eller fysiske eller juridiske personer, som har meddelt oplys-
ningen.
5. Denne artikel er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national
lovgivning udveksler eller videregiver fortrolige oplysninger, som ikke er modtaget fra en kompetent
myndighed i en anden medlemsstat.
Artikel 77
Forbindelser med revisorer
1. Medlemsstaterne foreskriver som et minimum, at enhver, der har fået tilladelse i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF50), og som i et investeringsselskab, et reguleret marked eller
en dataindberetningstjeneste udøver de i artikel 34 i direktiv 2013/34/EU eller artikel 73 i direktiv
2009/65/EF omhandlede hverv eller andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at indberette til de kompe-
419
tente myndigheder ethvert forhold eller enhver afgørelse vedrørende selskabet, som vedkommende bliver
vidende om under udøvelsen af dette hverv, og som kan
a) udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for
meddelelse af tilladelse, eller som særlig vedrører investeringsselskabers virksomhed
b) påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion
c) føre til nægtelse af at påtegne regnskaberne eller til, at der tages forbehold.
Den pågældende person er ligeledes forpligtet til at indberette ethvert forhold og enhver afgørelse, som
vedkommende bliver vidende om under udøvelsen af et af de i første afsnit omhandlede hverv i en virk-
somhed, der har snævre forbindelser med det investeringsselskab, hvori personen udøver dette hverv.
2. Hvis personer, der har fået tilladelse i henhold til direktiv 2006/43/EF, i god tro meddeler eventuelle
forhold eller afgørelser som omhandlet i stk. 1 til de kompetente myndigheder, udgør dette ikke en tilsi-
desættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger, lige-
som videregivelsen ikke på nogen måde vil være ansvarspådragende for de pågældende personer.
Artikel 78
Databeskyttelse
Behandlingen af personoplysninger indsamlet under eller med henblik på udøvelse af tilsynsbeføjelser,
herunder undersøgelsesbeføjelser, i henhold til dette direktiv finder sted i overensstemmelse med de nati-
onale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001, hvor dette er
relevant.
KAPITEL II
Samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA
Artikel 79
Pligt til at samarbejde
1. De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden, når det er nød-
vendigt for, at de kan udøve deres funktioner i henhold til dette direktiv eller forordning (EU) nr.
600/2014, på grundlag af deres beføjelser i medfør af dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014
eller national lovgivning.
Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 70, har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtræ-
delse af de i nævnte artikel omhandlede bestemmelser, sørger de for, at der er truffet passende foranstalt-
ninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med
de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om
strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af dette direktiv og
forordning (EU) nr. 600/2014 og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende op-
lysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om an-
vendelsen af dette direktiv og af forordning (EU) nr. 600/2014.
De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. De skal navnlig
udveksle oplysninger og samarbejde om undersøgelser eller tilsyn.
420
De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.
Med henblik på at lette og fremskynde samarbejdet, herunder navnlig udveksling af oplysninger, udpeger
hver medlemsstat én kompetent myndighed som kontaktpunkt vedrørende anvendelsen af dette direktiv
og af forordning (EU) nr. 600/2014. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, ESMA og de øvrige
medlemsstater navnene på de myndigheder, der er udpeget til at kunne modtage anmodninger om udveks-
ling af oplysninger eller samarbejde i henhold til dette stykke. ESMA offentliggør og ajourfører en liste
over disse myndigheder på sit websted.
2. Når en markedsplads᾽ operationer i et værtsland, under hensyntagen til situationen på værdipapirmar-
kederne i værtslandet, hvori den har etableret ordninger, er blevet af væsentlig betydning for værdipapir-
markedernes funktion og for beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland, etablerer markeds-
pladsens kompetente myndigheder i hjem- og værtslandet passende samarbejdsordninger.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige administrative og organisatoriske foranstaltninger til at lette
ydelsen af bistand som omhandlet i stk. 1.
De kompetente myndigheder kan udøve deres beføjelser til at fremme samarbejde, selv hvor den adfærd,
der undersøges, ikke udgør en overtrædelse af nogen gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat.
4. Når en kompetent myndighed har god grund til at formode, at foretagender, der ikke er underlagt dens
tilsyn, på en anden medlemsstats område udfører eller har udført handlinger, der er i strid med dette direk-
tiv eller forordning (EU) nr. 600/2014, skal denne kompetente myndighed give den kompetente myndig-
hed i den anden medlemsstat og ESMA en så nøjagtig meddelelse herom som muligt. Den underrettede
kompetente myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger. Den underretter den myndighed, der har
givet meddelelsen, og ESMA om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens videre forløb.
Dette stykke berører ikke beføjelsen for den kompetente myndighed, som har givet meddelelse.
5. Uden at dette berører stk. 1 og 4 giver den kompetente myndighed ESMA og andre kompetente myn-
digheder oplysninger om:
a) ethvert krav om at reducere omfanget af en position eller en eksponering, jf. artikel 69, stk. 2, litra o)
b) enhver begrænsning af de muligheder, en person eller en kategori af personer har for at indgå i en råva-
rederivataftale, jf. artikel 69, stk. 2, litra p).
Meddelelsen omfatter, når dette er relevant, oplysninger om anmodningen eller kravet i henhold til artikel
69, stk. 2, litra j), herunder identiteten af den eller de personer, som kravet er rettet til, og grundene til
fremsættelse af kravet samt omfanget af begrænsninger i henhold til artikel 69, stk. 2, litra p), herunder
den pågældende person, de pågældende finansielle instrumenter, eventuelle begrænsninger på størrelsen
af de positioner, personen til enhver tid må ligge inde med, eventuelle undtagelser givet i henhold til arti-
kel 57 samt grundene hertil.
Meddelelsen gives mindst 24 timer, før den påtænkte ikrafttrædelse af foranstaltningerne. Under ekstraor-
dinære omstændigheder kan en kompetent myndighed afgive meddelelsen mindre end 24 timer før den
påtænkte ikrafttrædelse af foranstaltningen, hvis det ikke er muligt at give et varsel på 24 timer.
En medlemsstats kompetente myndighed, der modtager en meddelelse i henhold til dette stykke kan træf-
fe foranstaltninger i henhold til artikel 69, stk. 2, litra o) eller p), hvis den finder det godtgjort, at sådanne
foranstaltninger er nødvendige for, at den anden kompetente myndighed kan opnå sit mål. Den pågælden-
421
de kompetente myndighed giver også forudgående meddelelse i overensstemmelse med dette stykke, hvis
den påtænker at gennemføre en foranstaltning.
Hvis en foranstaltning i henhold til første afsnit, litra a) eller b), vedrører engrosenergiprodukter, under-
retter den kompetente myndighed også Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER), der blev nedsat ved forordning (EF) nr. 713/2009.
6. For så vidt angår emissionskvoter samarbejder de kompetente myndigheder med offentlige organer, der
er kompetente inden for tilsyn med spotmarkeder og auktionsmarkeder og kompetente myndigheder, regi-
steradministratorer og andre offentlige organer, der har til opgave at føre tilsyn med overholdelsen af di-
rektiv 2003/87/EF for at sikre, at de kan få et konsolideret overblik over markederne for emissionskvoter.
7. I forbindelse med landbrugsråvarederivater aflægger de kompetente myndigheder rapport til og samar-
bejde med de offentlige organer, der er kompetente inden for tilsyn, administration og regulering af fysi-
ske landbrugsmarkeder i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
89 til fastlæggelse af de kriterier, hvorefter en markedsplads funktion i et værtsland kan anses for at være
af væsentlig betydning for værdipapirmarkedets funktion og for beskyttelsen af investorer i det pågælden-
de værtsland.
9. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for de i stk. 2 omhandlede samarbejdsordninger.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 80
Samarbejde mellem kompetente myndigheder om tilsyn, kontrol på stedet eller undersøgelser
1. En kompetent myndighed i en medlemsstat kan anmode den kompetente myndighed i en anden med-
lemsstat om at samarbejde om tilsyn eller en kontrol på stedet eller en undersøgelse. Såfremt der er tale
om investeringsselskaber, der er fjernmedlemmer af eller fjerndeltagere på et reguleret marked, kan det
regulerede markeds kompetente myndighed vælge at henvende sig direkte til dem og skal i så fald under-
rette den kompetente myndighed i fjernmedlemmets eller -deltagerens hjemland herom.
Hvis en kompetent myndighed modtager en anmodning, der vedrører en kontrol på stedet, eller en under-
søgelse, skal denne inden for rammerne af sine beføjelser
a) selv foretage kontrollen eller undersøgelsen
b) lade den anmodende myndighed foretage kontrollen eller undersøgelsen
c) lade en revisor eller anden sagkyndig foretage kontrollen eller undersøgelsen.
2. ESMA kan, med det formål at konvergere tilsynspraksis, deltage i kollegierne af tilsynsførendes aktivi-
teter, herunder kontrol på stedet eller undersøgelser, der udføres i fællesskab af to eller flere kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
422
3. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvil-
ke oplysninger der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder, der indgår i samarbejde om til-
syn, kontrol på stedet og undersøgelser.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for de kompetente myndigheder, der indgår i samarbejde om tilsyn,
kontrol på stedet og undersøgelser.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 81
Udveksling af oplysninger
1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der i overensstemmelse med nærværende direktivs ar-
tikel 79, stk. 1, er blevet udpeget som kontaktpunkter vedrørende anvendelsen af dette direktiv og forord-
ning (EU) nr. 600/2014, giver øjeblikkeligt hinanden de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan
udføre de opgaver, som er pålagt de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til nærværende
direktivs artikel 67, stk. 1, i overensstemmelse med de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette di-
rektiv eller forordning (EU) nr. 600/2014.
Kompetente myndigheder, der udveksler oplysninger med andre kompetente myndigheder i henhold til
dette direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014, kan på tidspunktet for videregivelsen af oplysningerne
angive, at disse ikke må videregives uden deres udtrykkelige tilladelse, og oplysningerne må i så fald kun
udveksles til anvendelse til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til.
2. Den kompetente myndighed, der er udpeget som kontaktpunkt, jf. artikel 79, stk. 1, kan videregive de
oplysninger, den har modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1 og artikel 77 og 88, til de myndig-
heder, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1. Den må ikke videregive dem til andre organer eller fysiske
eller juridiske personer uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som meddelte oplys-
ningerne, og de må alene anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres tilladelse til,
undtagen i behørigt begrundede tilfælde. I sidstnævnte tilfælde underretter kontaktpunktet straks det kon-
taktpunkt, som sendte oplysningerne.
3. De i artikel 71 omhandlede myndigheder samt andre organer eller fysiske og juridiske personer, der i
henhold til denne artikels stk. 1 eller artikel 77 og 88 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende
disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, herunder navnlig:
a) til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er op-
fyldt og til at lette det individuelle eller det konsoliderede tilsyn med investeringsselskabernes virksom-
hed, særlig med hensyn til kapitalkravene i direktiv 2013/36/EU, administrativ og regnskabsmæssig prak-
sis samt intern kontrol
423
b) til at overvåge markedspladsers korrekte funktion
c) til at pålægge sanktioner
d) hvis de kompetente myndigheders afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
e) hvis de kompetente myndigheders afgørelser indbringes for domstolene efter artikel 74
f) i den i artikel 75 omhandlede udenretslige ordning for investorklager.
4. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for udveksling af oplysninger.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
5. Hverken denne artikel eller artikel 76 eller 88 er til hinder for, at en kompetent myndighed til ESMA,
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, centralbanker, ESCB og ECB, i deres egenskab af penge-
politiske myndigheder, og eventuelt til andre offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalings- og
afviklingssystemer, videregiver de fortrolige oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres
arbejde. Der er heller ikke noget til hinder for, at sådanne myndigheder eller organer til de kompetente
myndigheder videregiver oplysninger, som de har brug for for at udføre deres opgaver i henhold til dette
direktiv eller forordning (EU) nr. 600/2014.
Artikel 82
Bindende mægling
1. De kompetente myndigheder kan indbringe situationer for ESMA, hvor en anmodning om en af følgen-
de er blevet nægtet eller ikke er blevet efterkommet inden for en rimelig frist:
a) tilsynsaktiviteter, kontrol på stedet eller en undersøgelse som omhandlet i artikel 80 eller
b) udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 81.
2. I de i stk. 1 omhandlede situationer kan ESMA handle i overensstemmelse med artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1095/2010, jf. dog mulighederne for at nægte at efterkomme en anmodning om oplysninger som
fastsat i dette direktivs artikel 83 og ESMA᾽s mulighed for at handle i overensstemmelse med artikel 17 i
forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 83
Nægtelse af samarbejde
En kompetent myndighed kan kun i følgende tilfælde nægte at efterkomme en anmodning om samarbejde
i forbindelse med en undersøgelse, kontrol på stedet eller tilsyn efter bestemmelserne i artikel 84, eller at
udveksle oplysninger i henhold til artikel 81:
a) der er allerede indledt retsforfølgning med hensyn til de samme forhold og mod de samme personer
ved denne stats myndigheder
424
b) disse personer har allerede fået endelig dom for de samme forhold af denne stats kompetente myndig-
heder.
I tilfælde af nægtelse skal den kompetente myndighed give den kompetente myndighed, der fremsætter
anmodningen, og ESMA meddelelse herom og fremlægge så detaljerede oplysninger som muligt.
Artikel 84
Høring forud for meddelelsen af tilladelse
1. Der skal finde forudgående høring sted af de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om
meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab, der er et af følgende:
a) et datterselskab af et investeringsselskab eller en markedsoperatør eller et kreditinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat
b) et datterselskab af et moderselskab for et investeringsselskab, eller et kreditinstitut, der er meddelt tilla-
delse i en anden medlemsstat
c) et investeringsselskab kontrolleret af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer et in-
vesteringsselskab eller et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.
2. Den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvar for tilsynet med kreditinstitutter
eller forsikringsselskaber, høres forud for meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab eller en mar-
kedsoperatør, der er et af følgende:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen
b) et datterselskab af moderselskabet for et kreditinstitut eller forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse
i Unionen
c) kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller forsik-
ringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering
af aktionærernes og selskabsdeltagernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos personer, der faktisk
leder forretningerne, og som deltager i ledelsen af en anden enhed i samme koncern. Myndighederne ud-
veksler alle oplysninger om aktionærers og selskabsdeltageres egnethed og hæderlighed samt om omdøm-
me og erfaringer hos de personer, der faktisk leder forretningerne, i det omfang deres omdømme og erfa-
ringer har betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og
for den løbende vurdering af, om betingelserne for fortsat drift er opfyldt.
4. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardfor-
mularer, -modeller og -procedurer for konsultation af andre kompetente myndigheder før meddelelse af
tilladelse.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
425
Artikel 85
Beføjelser til værtslande
1. Værtslandene fastsætter bestemmelser om, at den kompetente myndighed — til statistisk brug — kan
kræve, at alle investeringsselskaber, der har filialer på deres område, regelmæssigt foretager indberetning
om disse filialers virksomhed.
2. Værtslandet kan med henblik på varetagelse af de opgaver, der påhviler det efter dette direktiv, fastsæt-
te bestemmelser om, at den kompetente myndighed kan kræve, at filialer af investeringsselskaber giver de
nødvendige oplysninger til kontrol af, at de overholder de af værtslandets normer, der gælder for dem, i
de i artikel 35, stk. 8, omhandlede tilfælde. Sådanne krav må ikke være mere vidtgående end dem, de
pågældende medlemsstater stiller til etablerede selskaber for at kunne kontrollere, at disse overholder de
samme normer.
Artikel 86
Værtslandes beskyttelsesforanstaltninger
1. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at et investe-
ringsselskab, der virker på dets område i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, eller at
et investeringsselskab, der har en filial på dets område, overtræder forpligtelserne i de bestemmelser, der
vedtages i medfør af dette direktiv, og bestemmelserne ikke giver nogen beføjelser til den kompetente
myndighed i værtslandet, forelægger den disse grunde for den kompetente myndighed i hjemlandet.
Hvis investeringsselskabet trods de foranstaltninger, der træffes af den kompetente myndighed i hjemlan-
det, eller fordi disse foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, fortsætter med at optræde på en måde, der
klart skader værtslandets investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, gælder følgende:
a) den kompetente myndighed i værtslandet træffer, efter at have underrettet den kompetente myndighed i
hjemlandet herom, alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne og markedernes ordnede
funktion. Dette indebærer, at investeringsselskaber, der overtræder bestemmelserne, kan forhindres i at
indlede yderligere transaktioner på deres områder. Kommissionen og ESMA underrettes uden unødig for-
sinkelse om sådanne foranstaltninger, og
b) den kompetente myndighed i værtslandet kan indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for
rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at et investeringsselskab, der har en filial
på værtslandets område, overtræder de love eller administrative bestemmelser, som medlemsstaten har
vedtaget i henhold til dette direktivs bestemmelser, og hvor direktivets bestemmelser tillægger værtslan-
dets myndigheder kompetence, stiller disse myndigheder krav til det pågældende investeringsselskab om
at bringe de ulovlige forhold til ophør.
Hvis det pågældende investeringsselskab ikke tager de nødvendige skridt, skal værtslandets kompetente
myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at investeringsselskabet brin-
ger det ulovlige forhold til ophør. Arten af disse foranstaltninger skal meddeles hjemlandets kompetente
myndigheder.
Hvis det pågældende investeringsselskab til trods for de foranstaltninger, der er truffet af værtslandet,
fortsat overtræder de i første afsnit omhandlede lovbestemmelser, som finder anvendelse i værtslandet,
træffer den kompetente myndighed i værtslandet, efter at have underrettet den kompetente myndighed i
426
hjemlandet herom, alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne og markedernes korrekte
funktion. Kommissionen og ESMA underrettes straks om sådanne foranstaltninger.
Den kompetente myndighed i værtslandet kan desuden indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden
for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet for et reguleret marked, en MHF eller en OHF har klare
og påviselige grunde til at tro, at et sådant reguleret marked, en MHF eller en OHF overtræder forpligtel-
serne i de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, forelægger den disse grunde for den
kompetente myndighed i det regulerede markeds eller MHF᾽ens eller OHF᾽ens hjemland.
Hvis det pågældende regulerede marked eller MHF᾽en eller OHF᾽en trods de foranstaltninger, der træffes
af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi disse foranstaltninger viser sig utilstrækkelige, fortsæt-
ter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets investorers interesser eller markedernes kor-
rekte funktion, træffer den kompetente myndighed i værtslandet, efter at have underrettet den kompetente
myndighed i hjemlandet herom, alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne og marke-
dernes korrekte funktion, hvilket indebærer, at det pågældende regulerede marked eller MHF᾽en eller
OHF᾽en kan forhindres i at give fjernmedlemmer eller -deltagere, der er etableret i værtslandet, adgang til
deres ordninger. Kommissionen og ESMA underrettes uden unødigt ophold om sådanne foranstaltninger.
Den kompetente myndighed i værtslandet kan desuden indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden
for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
4. Enhver foranstaltning, der træffes efter stk. 1, 2 eller 3, og hvorved der lægges sanktioner eller be-
grænsninger på et investeringsselskabs eller et reguleret markeds aktiviteter, skal være behørigt begrundet
og skal meddeles det pågældende investeringsselskab eller regulerede marked.
Artikel 87
Samarbejde og udveksling af oplysninger med ESMA
1. De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA, for så vidt angår dette direktiv, i overensstem-
melse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. De kompetente myndigheder giver uden unødig forsinkelse ESMA alle de oplysninger, der er nødven-
dige for, at den kan varetage sine opgaver ifølge dette direktiv og forordning (EU) nr. 600/2014 og i over-
ensstemmelse med artikel 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
KAPITEL III
Samarbejde med tredjelande
Artikel 88
Udveksling af oplysninger med tredjelande
1. Medlemsstaterne og ESMA, jf. artikel 33 i forordning (EU) nr. 1095/2010, må kun indgå samarbejdsaf-
taler om udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i tredjelande, såfremt de oplysnin-
ger, der videregives, er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i henhold til arti-
kel 76. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give disse kompetente myndigheder mulighed
for at udføre deres opgaver.
427
Videregivelse af personoplysninger fra en medlemsstat til et tredjeland skal finde sted i overensstemmelse
med kapitel IV i direktiv 95/46/EF.
Videregivelse af personoplysninger fra ESMA til et tredjeland skal finde sted i overensstemmelse med
artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001.
Medlemsstaterne og ESMA kan også indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredje-
landes myndigheder, organer og fysiske eller juridiske personer, der har ansvaret for et eller flere af føl-
gende områder:
a) tilsyn med kreditinstitutter, andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber samt med de finansiel-
le markeder
b) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
c) den lovpligtige revision af investeringsselskabers og andre finansielle enheders, kreditinstitutters og
forsikringsselskabers regnskaber i forbindelse med udførelsen af deres tilsynsopgaver, eller som forvalter
garantiordninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
d) tilsyn med organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og
lignende procedurer
e) tilsyn med personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinsti-
tutters, investeringsselskabers og andre finansielle enheders regnskaber
f) tilsyn med personer, der driver virksomhed på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolide-
ret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder
g) tilsyn med personer, der driver virksomhed på markedet for landbrugsråvarederivater, for at sikre en
konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder.
De samarbejdsaftaler, som er omhandlet i tredje afsnit, kan kun indgås, såfremt de oplysninger, der vide-
regives, er underlagt en tavshedspligt, der er mindst svarer til tavshedspligten i henhold til artikel 76. Ud-
vekslingen af oplysninger skal have til formål at give disse myndigheder, organer og fysiske eller juridi-
ske personer mulighed for at udføre deres opgaver. Hvis en samarbejdsaftale indebærer videregivelse af
personoplysninger fra en medlemsstat, skal dette finde sted i overensstemmelse med kapitel IV i direktiv
95/46/EF, og med forordning (EF) nr. 45/2001, hvis ESMA er involveret i videregivelsen.
2. Når oplysningerne hidrører fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladel-
se fra de kompetente myndigheder, som først har videregivet oplysningerne, og de må i givet fald alene
anvendes til de formål, som disse myndigheder har givet deres samtykke til. Den samme bestemmelse
gælder for oplysninger, der afgives af kompetente myndigheder i tredjelande.
AFSNIT VII
DELEGEREDE RETSAKTER
Artikel 89
Delegerede retsakter
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
428
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit,
artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8,
artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8,
artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 65, stk. 7 og artikel 79, stk.
8, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 2. juli 2014.
3. Den i artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16,
stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel
30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel
58, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 65, stk. 7, og artikel 79, stk. 8 omhandlede delegation af beføjelser kan
til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de-
legationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, artikel 4,
stk. 2, artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 12, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 13, artikel 25, stk. 8, artikel
27, stk. 9, artikel 28, stk. 3, artikel 30, stk. 5, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 4, artikel 33, stk. 8, artikel
52, stk. 4, artikel 54, stk. 4, artikel 58, stk. 6, artikel 64, stk. 7, artikel 65, stk. 7, og artikel 79, stk. 8,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Euro-
pa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke
agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 90
Rapporter og revision
1. Inden den 3. marts 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA Europa-Parlamentet og Rå-
det en rapport om:
a) hvorledes OHF᾽er fungerer, herunder deres specifikke brug af handel på grundlag af ejermatchning,
idet der tages hensyn til de erfaringer, som de kompetente myndigheder har gjort sig med hensyn til til-
synsførelse, antallet af OHF᾽er godkendt i Unionen og deres markedsandel, og idet det navnlig undersø-
ges, om der er behov for justeringer af definitionen af en OHF, og om de finansielle instrumenter, der er
omfattet af OHF-kategorien, fortsat er hensigtsmæssige
b) hvorledes ordningen for SMV-vækstmarkeder fungerer, idet der tages hensyn til antallet af MHF᾽er
registreret som SMV-vækstmarkeder, antal udstedere på disse og relevante omsætningsvoluminer.
Rapporten skal navnlig vurdere, om grænseværdien i artikel 33, stk. 3, litra a), stadig er et passende mini-
mum for forfølgelse af de mål for SMV-vækstmarkeder, der er anført i dette direktiv
c) virkningerne af kravene vedrørende algoritmisk handel, herunder algoritmisk højfrekvenshandel
d) erfaringerne med mekanismen for forbud mod bestemte produkter eller fremgangsmåder, idet der tages
hensyn til, hvor mange gange mekanismerne er blevet udløst og virkningerne heraf
429
e) anvendelsen af de administrative og strafferetlige sanktioner, og navnlig behovet for yderligere harmo-
nisering af de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene i dette direktiv og i for-
ordning (EU) nr. 600/2014
f) virkningerne af anvendelsen af positionslofter og positionskontrol med hensyn til likviditet, markeds-
misbrug samt korrekt prisdannelse og korrekte afviklingsbetingelser på råvarederivatmarkederne
g) prisudviklingen for oplysninger fra regulerede markeder, MHF᾽er, OHF᾽er og APA᾽er om gennemsig-
tighed før og efter handelen
h) virkningen af kravet om oplysninger om alle gebyrer, provisioner og ikke-monetære ydelser i forbin-
delse med leveringen af en investeringsydelse eller en accessorisk tjenesteydelse til kunden i overens-
stemmelse med artikel 24, stk. 9, i dette direktiv, herunder dets indvirkning på det indre markeds korrekte
funktion for så vidt angår grænseoverskridende investeringsrådgivning.
2. Kommissionen forelægger efter høring af ESMA rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor-
dan den konsoliderede løbende handelsinformation, der er oprettet i overensstemmelse med afsnit V, fun-
gerer. Rapporten vedrørende artikel 65, stk. 1, forelægges senest den 3. september 2018. Rapporten ve-
drørende artikel 65, stk. 2, forelægges senest den 3. september 2020.
De i første afsnit omhandlede rapporter skal vurdere, hvordan den konsoliderede løbende handelsinforma-
tion fungerer, på grundlag af følgende kriterier:
a) tilgængeligheden og rettidigheden af efterhandelsoplysninger i et konsolideret format, der dækker alle
transaktioner, uanset om de er gennemført på en markedsplads eller ej
b) tilgængeligheden og rettidigheden af fuldstændige og delvise efterhandelsoplysninger af høj kvalitet i
formater, der er lettilgængelige og anvendelige for markedsdeltagere og kan erhverves på rimelige han-
delsmæssige vilkår.
Hvis Kommissionen konkluderer, at CTP᾽erne ikke har givet oplysninger på en måde, der opfylder krite-
rierne fastsat i andet afsnit, lader Kommissionen sin rapport ledsage af en anmodning til ESMA om at
iværksætte en procedure med forhandling med henblik på udnævnelse via offentligt udbud af en kommer-
ciel enhed, der udbyder konsolideret løbende handelsinformation. ESMA iværksætter proceduren, efter at
have modtaget Kommissionens anmodning, på de betingelser, der er anført i denne anmodning og i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201251).
3. Hvis proceduren i stk. 2 indledes, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 89 om ændring af artikel 59-65 og afsnit D i bilag I til dette direktiv samt
artikel 2, stk. 1, nr. 19), i forordning (EU) nr. 600/2014, således at der indføres foranstaltninger med hen-
blik på
a) at fastsætte varigheden af kontrakten for den kommercielle enhed, der udbyder konsolideret løbende
handelsinformation, og betingelserne for fornyelse af kontrakten og indledning af et nyt offentligt udbud
b) at fastsætte, at den kommercielle enhed, der udbyder konsolideret løbende handelsinformation, skal gø-
re dette på eksklusiv basis, og at andre enheder ikke må få tilladelse som CTP i henhold til artikel 59
c) at bemyndige ESMA til at sikre, at den kommercielle enhed, der udbyder konsolideret løbende han-
delsinformation, og som er udpeget ved offentligt udbud, overholder udbudsbetingelserne
430
d) at sikre, at efterhandelsoplysningerne fra den kommercielle enhed, der udbyder konsolideret løbende
handelsinformation, er af høj kvalitet, i formater, der er let tilgængelige og brugbare for markedsdeltager-
ne og i et konsolideret format, der dækker hele markedet
e) at sikre, at efterhandelsoplysningerne gives på rimelige handelsmæssige vilkår og på både et konsolide-
ret og et ikkekonsolideret grundlag og opfylder behovene hos brugerne af disse oplysninger i hele Uni-
onen
f) at sikre, at markedspladserne og APA᾽erne stiller deres handelsoplysninger til rådighed for den kom-
mercielle enhed, der udbyder konsolideret løbende handelsinformation, og som er udpeget ved offentligt
udbud gennemført af ESMA, til rimelige omkostninger
g) at præcisere de ordninger, der finder anvendelse, hvis den kommercielle enhed, der udbyder konsolide-
ret løbende handelsinformation, og som er udpeget ved offentligt udbud, ikke opfylder udbudsbetingelser-
ne
h) at præcisere de ordninger, hvorunder CTP᾽er, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 59, kan fort-
sætte med at udbyde konsolideret løbende handelsinformation, hvis beføjelsen i nærværende artikels litra
b) ikke anvendes, eller hvis der ikke er udpeget nogen enhed ved offentligt udbud, indtil et nyt offentligt
udbud er afsluttet, og der er udpeget en kommerciel enhed til at udbyde konsolideret løbende handelsin-
formation.
4. Senest den 1. januar 2018 udarbejder Kommissionen efter høring af ESMA og ACER en rapport med
en vurdering af den potentielle virkning på energipriserne og på energimarkedets funktion og gennemfør-
ligheden og fordelene med hensyn til at mindske modpartsrisici og systemiske risici, samt de direkte om-
kostninger ved C6-energiderivataftaler, der gøres til genstand for clearingforpligtelsen i artikel 4 i forord-
ning (EU) nr. 648/2012, risikoreduktionsteknikkerne i dennes artikel 11, stk. 3,og medtagelsen heraf ved
beregning af clearinggrænseværdien i overensstemmelse med dennes artikel 10.
Hvis Kommissionen finder, at det ikke vil være muligt og fordelagtigt at medtage disse kontrakter, fore-
lægger den eventuelt et forslag til retsakt for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen tillægges be-
føjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 89 for at forlæn-
ge den i dette direktivs artikel 95, stk. 1, omhandlede periode på 42 måneder én gang med to år og yderli-
gere én gang med ét år.
Artikel 91
Ændring af direktiv 2002/92/EF
Direktiv 2002/92/EF ændres således:
1) Artikel 2 ændres således:
a) Nr. 3), andet afsnit, affattes således:
»Bortset fra kapitel III, afsnit A, i dette direktiv, betragtes sådan virksomhed, når den udøves af forsik-
ringsselskaber eller af ansatte i forsikringsselskaber, der handler på forsikringsselskabets ansvar, ikke for
forsikringsformidling eller -distribution.«
b) Følgende nummer tilføjes:
431
»13) Med henblik på kapitel III, afsnit A, »forsikringsbaseret investeringsprodukt«: et forsikringsprodukt,
der tilbyder en løbetid eller en tilbagekøbsværdi, og hvor denne — direkte eller indirekte — er helt eller
delvist udsat for markedsudsving; det omfatter ikke:
a) skadesforsikringsprodukter som beskrevet i bilag I til direktiv 2009/138/EF (skadesforsikringsklasser)
b) livsforsikringsaftaler, hvor de i aftalen fastsatte ydelser alene udbetales ved dødsfald eller på grund af
uarbejdsdygtighed som følge af skade, sygdom eller svagelighed
c) pensionsprodukter, som i henhold til national lovgivning anses for at have til hovedformål at sikre in-
vestorer en pensionsindkomst, og som berettiger investor til visse fordele
d) officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger, som hører under anvendelsesområdet for direk-
tiv 2003/41/EF eller direktiv 2009/138/EF
e) individuelle pensionsprodukter, hvor arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national
lovgivning, og hvor arbejdsgiveren eller arbejdstageren ikke har noget valg med hensyn til pensionspro-
duktet eller -udbyderen.«
2) Følgende kapitel indsættes:
»KAPITEL IIIA
Supplerende krav til kundebeskyttelse i forhold til forsikringsbaserede investeringsprodukter
Artikel 13a
Anvendelsesområde
Med forbehold af undtagelsen i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, fastlægger dette kapitel yderligere krav til
forsikringsformidling og til direkte salg, som udføres af forsikringsselskaber, når de udføres i forbindelse
med salget af forsikringsbaserede investeringsprodukter. Disse aktiviteter benævnes »formidling af for-
sikringer«.
Artikel 13b
Forebyggelse af interessekonflikter
En forsikringsformidler eller et forsikringsselskab skal til stadighed opretholde og benytte effektive orga-
nisatoriske og administrative ordninger med henblik på at træffe alle rimelige forholdsregler til forebyg-
gelse af, at interessekonflikter som defineret i artikel 13c skader kundernes interesser.
Artikel 13c
Interessekonflikter
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at forsikringsformidlere og forsikringsselskaber træffer alle relevante
forholdsregler for at kunne påvise interessekonflikter mellem dem selv, herunder deres ledere, ansatte og
bundne forsikringsformidlere eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem
ved et kontrolforhold, og deres kunder, eller mellem kunderne indbyrdes, som opstår i forbindelse med
formidling af forsikringer.
2. Hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, der i overensstemmelse med artikel 13b er ind-
ført af forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet for at håndtere interessekonflikter, ikke er til-
strækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for at kunders interesser ska-
432
des, skal forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet klart oplyse kunden om interessekonflikternes
generelle karakter og/eller kilder, inden den/det påtager sig opgaver for kundens regning.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13e at:
a) fastlægge de forholdsregler, investeringsselskaber med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise,
forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter, når de formidler forsikringer
b) opstille passende kriterier for fastlæggelse af hvilke typer af interessekonflikter, der kan skade forsik-
ringsformidlerens eller forsikringsselskabets kunders eller potentielle kunders interesser.
Artikel 13d
Generelle principper og oplysninger til kunder
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, når de formidler forsikringer,
handler ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med deres kunders interesse.
2. Alle oplysninger, herunder markedsføringsmateriale, som forsikringsformidleren eller forsikringssel-
skabet sender til kunder eller potentielle kunder, skal være reelle, klare og ikkevildledende. Markedsfø-
ringsmateriale skal tydeligt fremstå som sådant.
3. Medlemsstaterne kan forbyde forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber at acceptere eller modta-
ge gebyrer, provisioner eller andre pengeydelser fra tredjemand eller en person, der handler på tredje-
mands vegne, i forbindelse med formidling af forsikringsbaserede investeringsprodukter til kunder.
Artikel 13e
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte be-
tingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage en delegeret retsakt, jf. artikel 13c, tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode fra den 2. juli 2014.
3. Den i artikel 13c omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parla-
mentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyl-
digheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13c, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parla-
mentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågælden-
de retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af den-
ne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.
433
Artikel 92
Ændring af direktiv 2011/61/EU
Direktiv 2011/61/EU ændres således:
1) I artikel 4, stk. 1, litra r), tilføjes følgende nummer:
»vii) en medlemsstat, som ikke er hjemlandet, hvor en EU-FAIF leverer de i artikel 6, stk. 4, omhandlede
ydelser.«
2) I artikel 33 foretages følgende ændringer:
a) Overskriften affattes således:
»Betingelser for forvaltning af EU-AIF᾽er, som er etableret i andre medlemsstater, og for levering af ydel-
ser i andre medlemsstater«
b) Stk. 1 og 2 affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at en EU-FAIF, der har fået meddelt tilladelse, direkte eller ved oprettelse af
en filial
a) kan forvalte EU-AIF᾽er, der er etableret i en anden medlemsstat, forudsat at FAIF᾽en har tilladelse til at
forvalte den pågældende type AIF᾽er
b) kan levere de i artikel 6, stk. 4, omhandlede ydelser, som den har fået tilladelse til.
2. En FAIF, der har til hensigt at levere de i stk. 1 omhandlede aktiviteter og ydelser for første gang, med-
deler de kompetente myndigheder i hjemlandet følgende oplysninger:
a) i hvilken medlemsstat den har til hensigt at forvalte AIF᾽er direkte eller ved oprettelse af en filial og/
eller at levere de i artikel 6, stk. 4, omhandlede ydelser
b) en driftsplan, hvori det navnlig angives, hvilke ydelser den har til hensigt at levere, og/eller hvilke
AIF᾽er, den har til hensigt at forvalte.«
Artikel 93
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 3. juli 2016 de love og administrative bestemmel-
ser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til dis-
se love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 3. januar 2017, bortset fra de bestemmel-
ser, der gennemfører artikel 65, stk. 2, som finder anvendelse fra 3. september 2018.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af med-
lemsstaterne. De skal også indeholde en oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative
bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, læses som henvisninger til nærvæ-
rende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse
om affattelsen af den nævnte oplysning.
434
2. Medlemsstaterne anvender de i artikel 92 omhandlede love og bestemmelser fra den 3. juli 2015.
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen og ESMA de vigtigste nationale bestemmelser, som de ud-
steder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 94
Ophævelse
Direktiv 2004/39/EF, som ændret ved de retsakter, der er opført i bilag III, afsnit A, til nærværende direk-
tiv, ophæves med virkning fra den 3. januar 2017, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser
med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret af de i nærværende direktivs bilag III, afsnit B,
anførte direktiver.
Henvisninger til direktiv 2004/39/EF eller direktiv 93/22/EØF betragtes som henvisninger til nærværende
direktiv eller til forordning (EU) nr. 600/2014 og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV til nærvæ-
rende direktiv.
Henvisninger til begreber, der er defineret i direktiv 2004/39/EF eller direktiv 93/22/EØF, eller til artikler
heri, læses som henvisninger til det tilsvarende begreb, der er defineret i nærværende direktiv, eller til de
tilsvarende artikler heri.
Artikel 95
Overgangsbestemmelser
1. Indtil den 3. juli 2020
a) finder clearingforpligtelsen i artikel 4 i forordning (EU) nr. 648/2012 og risikoreduktionsteknikkerne i
dennes artikel 11, stk. 3, ikke anvendelse på C6-energiderivataftaler, der indgås af ikke-finansielle mod-
parter, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller af ikke-finan-
sielle modparter, der for første gang meddeles tilladelse som investeringsselskaber fra 3. januar 2017, og
b) sådanne C6-energiderivataftaler betragtes ikke som OTC-derivataftaler i forbindelse med clearing-
grænseværdien i artikel 10 i forordning (EU) nr. 648/2012.
C6-energiderivataftaler, som drager fordel af overgangsordningen i første afsnit er underlagt alle andre
krav, som er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012.
2. Fritagelsen i stk. 1 gives af den relevante kompetente myndighed. Den kompetente myndighed under-
retter ESMA om C6-energiderivataftaler, som der er givet fritagelse for i henhold til stk. 1, og ESMA
offentliggør en liste over disse C6-energiderivataftaler på sit websted.
Artikel 96
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 97
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
435
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
Bilag I
LISTER OVER TJENESTEYDELSER OG AKTIVITETER SAMT FINANSIELLE INSTRU-
MENTER
AFSNIT A
Investeringsservice og aktiviteter
1) Modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter
2) Udførelse af ordrer for kunders regning
3) Handel for egen regning
4) Porteføljepleje
5) Investeringsrådgivning
6) Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grund-
lag af en fast forpligtelse
7) Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse
8) Drift af en MHF
9) Drift af en OHF
AFSNIT B
Accessoriske tjenesteydelser
▼M1
1) Opbevaring og administration af finansielle instrumenter på kundernes vegne, herunder formueforvalt-
ning og tilhørende tjenester såsom forvaltning af kontanter/sikkerhedsstillelse, men ikke udstedelse og
forvaltning af værdipapirer på øverste niveau (»central forvaltningsydelse«) som omhandlet i afsnit A,
punkt 2, i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014
▼B
436
2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere
finansielle instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen
3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, erhvervsstrategi og dermed beslægtede
spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder
4) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice
5) Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende
transaktioner med finansielle instrumenter
6) Tjenesteydelser vedrørende emissionsgaranti
7) Investeringsservice og -aktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i bi-
lag 1, afsnit A eller B, vedrørende det underliggende instrument for derivaterne i punkt 5, 6, 7 og 10 i
afsnit C — når disse er knyttet til ydelsen af investeringsservice eller accessoriske tjenesteydelser.
AFSNIT C
Finansielle instrumenter
1) Værdipapirer
2) Pengemarkedsinstrumenter
3) Andele i institutter for kollektiv investering
4) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale vedrørende vær-
dipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indekser eller fi-
nansielle mål, som kan afvikles fysisk eller afregnes kontant
5) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal
afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end mis-
ligholdelse eller anden årsag til opsigelse
6) Optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk,
forudsat at de handles på et reguleret marked, eller en MHF eller en OHF, bortset fra engrosenergiproduk-
ter, som handles på en OHF, og som kun kan afvikles fysisk
7) Optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan
afvikles fysisk, ikke i øvrigt er omhandlet i punkt 6 i dette afsnit og ikke har noget kommercielt formål,
som har karakteristika som andre afledte finansielle instrumenter
8) Kreditderivater
9) Finansielle differencekontrakter.
10) Optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA) og enhver anden derivataftale, som vedrører
klimatiske variabler, fragtrater eller inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, som skal
afregnes kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end mis-
ligholdelse eller anden årsag til opsigelse, samt enhver anden derivataftale vedrørende aktiver, rettighe-
der, forpligtelser, indekser og mål, som ikke på anden vis er omhandlet i afsnit C og som har karakteri-
stika som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et regule-
ret marked, en OHF eller en MHF
437
11) Emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i direktiv
2003/87/EF (emissionshandelsordningen).
AFSNIT D
Fortegnelse over dataindberetningstjenester
1) Drift af en APA
2) Drift af en CTP
3) Drift af en ARM
Bilag II
PROFESSIONELLE KUNDER I DETTE DIREKTIVS FORSTAND
En professionel kunde er en kunde, der besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe
sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed. For
at komme i betragtning som professionel kunde skal kunden opfylde følgende krav:
I. KUNDEKATEGORIER, DER ANSES FOR PROFESSIONELLE
Følgende skal alle anses for professionelle i direktivets forstand i forbindelse med alle investeringsser-
viceydelser og -aktiviteter samt finansielle instrumenter.
1) Foretagender, der skal have tilladelse eller underkastes regulering for at drive virksomhed på de finan-
sielle markeder. Nedenstående liste skal forstås som omfattende alle foretagender, der har fået tilladelse,
og som udøver de for de nævnte foretagender kendetegnende aktiviteter: foretagender, der har fået tilla-
delse af en medlemsstat i henhold til et direktiv, foretagender, der har fået tilladelse af eller er underkastet
regulering i en medlemsstat uden hjemmel i et direktiv, samt foretagender, der har fået tilladelse af eller
er underkastet regulering i et tredjeland:
a) Kreditinstitutter
b) Investeringsselskaber
c) Andre finansieringsinstitutter, der har fået tilladelse eller er underkastet regulering
d) Forsikringsselskaber
e) Kollektive investeringsordninger og selskaber, der administrer sådanne ordninger
f) Pensionskasser og disses administrationsselskaber
g) Råvare- og råvarederivathandlere
h) Lokale firmaer
i) Andre institutionelle investorer
2) Store virksomheder, der opfylder to af følgende krav til størrelse på virksomhedsplan:
— balancesum : 20 000 000 EUR
— nettoomsætning : 40 000 000 EUR
438
— kapitalgrundlag : 2 000 000 EUR
3) Nationale og regionale regeringer, herunder offentlige organer, der forvalter den offentlige gæld på na-
tionalt eller regionalt plan, centralbanker, internationale og overnationale institutioner som f.eks. Ver-
densbanken, IMF, ECB, EIB og andre lignende internationale organisationer
4) Andre institutionelle investorer, der primært investerer i finansielle instrumenter, herunder enheder, der
beskæftiger sig med securitisation af aktiver eller andre finansielle transaktioner
Ovennævnte foretagender anses for at være professionelle kunder. De skal dog have mulighed for at an-
mode om behandling som ikke-professionelle, og investeringsselskaber kan indvillige i at yde en højere
grad af beskyttelse. Når et investeringsselskabs kunde er en af ovennævnte virksomheder skal investe-
ringsselskabet, før det præsterer tjenesteydelser, underrette kunden om, at denne ud fra de foreliggende
oplysninger anses for at være en professionel kunde og vil blive behandlet som sådan, medmindre inve-
steringsselskabet og kunden træffer anden aftale. Investeringsselskabet skal tillige underrette kunden om,
at vedkommende kan anmode om en ændring af aftalebetingelserne med henblik på at opnå en højere
grad af beskyttelse.
Det påhviler en kunde, der anses for at være professionel kunde, at anmode om en højere grad af beskyt-
telse, når vedkommende mener sig ude af stand til at foretage en korrekt risikovurdering eller -styring.
Denne højere grad af beskyttelse vil blive ydet, når en kunde, der anses for at være professionel, indgår en
skriftlig aftale med investeringsselskabet om ikke at blive behandlet som professionel ved anvendelsen af
reglerne for god forretningsskik. Det skal fremgå af en sådan aftale, om denne gælder for en eller flere
særlige tjenesteydelser eller transaktioner eller for en eller flere typer af produkter eller transaktioner.
II. KUNDER, DER EFTER ANMODNING KAN BEHANDLES SOM PROFESSIONELLE KUN-
DER
II. 1. Identifikationskriterier
Kunder, der ikke er omhandlet i afsnit I, herunder offentlige organer, lokale myndigheder, kommuner og
individuelle privatinvestorer, kan også give afkald på en del af den beskyttelse, der ydes i henhold til reg-
lerne om god forretningsskik.
Investeringsselskaber skal derfor have mulighed for at behandle alle disse kunder som professionelle kun-
der, forudsat at de relevante kriterier nedenfor er opfyldt og nedenstående procedure er fulgt. Disse kun-
der må dog ikke antages at besidde viden om markederne og erfaring, der kan sammenlignes med de i
afsnit I omhandlede kategoriers viden og erfaring.
Ethvert afkald på den beskyttelse, der ydes af standardreglerne for god forretningsskik, anses kun for gyl-
digt, såfremt investeringsselskabet efter en fyldestgørende vurdering af kundens ekspertise, erfaringer og
viden og på baggrund af de påtænkte transaktioners eller tjenesteydelsers art har opnået rimelig sikkerhed
for, at kunden er i stand til at træffe investeringsbeslutninger og forstå de involverede risici.
Den egnethedsprøve, der anvendes over for ledere og direktører af foretagender, der har fået tilladelse ef-
ter de finansielle direktiver, er et eksempel på, hvorledes ekspertise og viden kan vurderes. I tilfælde af
mindre foretagender skal den person, der gøres til genstand for denne vurdering, være den person, der har
fået tilladelse til at gennemføre transaktioner for foretagendets regning.
Ved ovennævnte vurdering skal mindst to af følgende kriterier være opfyldt:
439
— kunden har foretaget omfattende transaktioner på det relevante marked gennemsnitligt ti gange pr.
kvartal i de foregående fire kvartaler
— størrelsen på kundens portefølje, der defineres som omfattende kontantbeholdning og finansielle in-
strumenter, overstiger 500 000 EUR
— kunden arbejder eller har arbejdet i den finansielle sektor i mindst ét år i en stilling, der kræver viden
om de påtænkte transaktioner eller tjenesteydelser.
Medlemsstaterne kan fastlægge specifikke kriterier for vurdering af ekspertise og viden hos kommuner og
lokale myndigheder, der anmoder om behandling som professionelle kunder. Disse kriterier kan være al-
ternative eller supplerende i forhold til dem, der er anført i femte afsnit.
II. 2. Procedure
Disse kunder kan kun give afkald på beskyttelsen i henhold til de detaljerede regler om god forretnings-
skik efter følgende procedure:
— de skal skriftligt meddele investeringsselskabet, at de ønsker at blive behandlet som professionelle
kunder, enten generelt eller i forbindelse med en bestemt investeringsservice eller transaktion eller en be-
stemt transaktions- eller produkttype
— investeringsselskabet skal give dem en klar skriftlig orientering om den beskyttelse og de investorga-
rantirettigheder, de risikerer at miste
— de skal skriftligt i et andet dokument end kontrakten erklære, at de kender følgerne af at miste denne
beskyttelse.
Investeringsselskaber skal, før de beslutter at imødekomme eventuelle ønsker om at give afkald på be-
skyttelse, træffe alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at en kunde, der anmoder om at blive behandlet
som professionel kunde, opfylder kravene i afsnit II. 1.
Hvis kunder allerede er blevet klassificeret som professionelle kunder efter kriterier og procedurer svaren-
de til de ovenfor omhandlede, er det imidlertid ikke hensigten, at deres relationer til investeringsselskaber
skal berøres af eventuelle nye regler, der vedtages i henhold til dette bilag.
Investeringsselskaber skal ved klassificeringen af kunder følge hensigtsmæssige skriftlige interne politi-
kker og procedurer. Professionelle kunder er ansvarlige for, at investeringsselskabet holdes løbende un-
derrettet om enhver ændring, der vil kunne påvirke deres klassificering. Hvis investeringsselskabet imid-
lertid bliver klar over, at kunden ikke længere opfylder de oprindelige betingelser, som berettigede ved-
kommende til behandling som professionel kunde, skal investeringsselskabet træffe passende forholdsreg-
ler.
Bilag III
AFSNIT A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel 94)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60)
440
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/10/EF (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 33)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120)
AFSNIT B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 94)
Direktiv 2004/39/EF
Frist for gennemførelse
i national ret
31. januar 2007
Gennemførelsesfrist 1. november
2007
Direktiv 2006/31/EF
Frist for gennemførelse
i national ret
31. januar 2007
Gennemførelsesfrist 1. november
2007
Direktiv 2007/44/EF
Frist for gennemførelse
i national ret
21. marts 2009
Direktiv 2010/78/EF
Frist for gennemførelse
i national ret
31. december
2011
BILAG IV
Sammenligningstabel som omhandlet i artikel 94
Direktiv 2004/39/EF Direktiv 2014/65/EU Forordning (EU) nr. 600/2014
Artikel 1, stk. 1 Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2 Artikel 1, stk. 3
Artikel 2, stk. 1, litra a) Artikel 2, stk. 1, litra a)
Artikel 2, stk. 1, litra b) Artikel 2, stk. 1, litra b)
Artikel 2, stk. 1, litra c) Artikel 2, stk. 1, litra c)
Artikel 2, stk. 1, litra d) Artikel 2, stk. 1, litra d)
Artikel 2, stk. 1, litra e) Artikel 2, stk. 1, litra f)
441
Artikel 2, stk. 1, litra f) Artikel 2, stk. 1, litra g)
Artikel 2, stk. 1, litra g) Artikel 2, stk. 1, litra h)
Artikel 2, stk. 1, litra h) Artikel 2, stk. 1, litra i)
Artikel 2, stk. 1, litra i) Artikel 2, stk. 1, litra j)
Artikel 2, stk. 1, litra j) Artikel 2, stk. 1, litra k)
Artikel 2, stk. 1, litra k) Artikel 2, stk. 1, litra i)
Artikel 2, stk. 1, litra l) —
Artikel 2, stk. 1, litra m) Artikel 2, stk. 1, litra l)
Artikel 2, stk. 1, litra n) Artikel 2, stk. 1, litra m)
Artikel 2, stk. 2 Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 3 Artikel 2, stk. 4
Artikel 3, stk. 1 Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 2 Artikel 3, stk. 3
Artikel 4, stk. 1, nr. 1) Artikel 4, stk. 1, nr. 1)
Artikel 4, stk. 1, nr. 2) Artikel 4, stk. 1, nr. 2)
Artikel 4, stk. 1, nr. 3) Artikel 4, stk. 1, nr. 3)
Artikel 4, stk. 1, nr. 4) Artikel 4, stk. 1, nr. 4)
Artikel 4, stk. 1, nr. 5) Artikel 4, stk. 1, nr. 5)
Artikel 4, stk. 1, nr. 6) Artikel 4, stk. 1, nr. 6)
Artikel 4, stk. 1, nr. 7) Artikel 4, stk. 1, nr. 20)
Artikel 4, stk. 1, nr. 8) Artikel 4, stk. 1, nr. 7)
Artikel 4, stk. 1, nr. 9) Artikel 4, stk. 1, nr. 8)
Artikel 4, stk. 1, nr. 10) Artikel 4, stk. 1, nr. 9)
Artikel 4, stk. 1, nr. 11) Artikel 4, stk. 1, nr. 10)
Artikel 4, stk. 1, nr. 12) Artikel 4, stk. 1, nr. 11)
Artikel 4, stk. 1, nr. 13) Artikel 4, stk. 1, nr. 18)
Artikel 4, stk. 1, nr. 14) Artikel 4, stk. 1, nr. 21)
Artikel 4, stk. 1, nr. 15) Artikel 4, stk. 1, nr. 22)
Artikel 4, stk. 1, nr. 16) Artikel 4, stk. 1, nr. 14)
Artikel 4, stk. 1, nr. 17) Artikel 4, stk. 1, nr. 15)
Artikel 4, stk. 1, nr. 18) Artikel 4, stk. 1, nr. 44)
Artikel 4, stk. 1, nr. 19) Artikel 4, stk. 1, nr. 17)
Artikel 4, stk. 1, nr. 20) Artikel 4, stk. 1, nr. 55)
Artikel 4, stk. 1, nr. 21) Artikel 4, stk. 1, nr. 56)
Artikel 4, stk. 1, nr. 22) Artikel 4, stk. 1, nr. 26)
Artikel 4, stk. 1, nr. 23) Artikel 4, stk. 1, nr. 27)
Artikel 4, stk. 1, nr. 24) Artikel 4, stk. 1, nr. 28)
Artikel 4, stk. 1, nr. 25) Artikel 4, stk. 1, nr. 29)
Artikel 4, stk. 1, nr. 26) Artikel 4, stk. 1, nr. 30)
Artikel 4, stk. 1, nr. 27) Artikel 4, stk. 1, nr. 31)
Artikel 4, stk. 1, nr. 28) Artikel 4, stk. 1, nr. 32)
Artikel 4, stk. 1, nr. 29) Artikel 4, stk. 1, nr. 33)
Artikel 4, stk. 1, nr. 30) Artikel 4, stk. 1, nr. 35), litra b)
Artikel 4, stk. 1, nr. 31) Artikel 4, stk. 1, nr. 35)
Artikel 4, stk. 2 Artikel 4, stk. 2
442
Artikel 5, stk. 1 Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2 Artikel 5, stk. 2
Artikel 5, stk. 3 Artikel 5, stk. 3
Artikel 5, stk. 4 Artikel 5, stk. 4
Artikel 5, stk. 5 —
Artikel 6, stk. 1 Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2 Artikel 6, stk. 2
Artikel 6, stk. 3 Artikel 6, stk. 3
Artikel 7, stk. 1 Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2 Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3 Artikel 7, stk. 3
Artikel 7, stk. 4 Artikel 7, stk. 4 og 5
Artikel 8, litra a) Artikel 8, litra a)
Artikel 8, litra b) Artikel 8, litra b)
Artikel 8, litra c) Artikel 8, litra c)
Artikel 8, litra d) Artikel 8, litra d)
Artikel 8, litra e) Artikel 8, litra e)
Artikel 9, stk. 1 Artikel 9, stk. 1 og 3
Artikel 9, stk. 2 Artikel 9, stk. 5
Artikel 9, stk. 3 Artikel 9, stk. 4
Artikel 9, stk. 4 Artikel 9, stk. 6
Artikel 10, stk. 1 Artikel 10, stk. 1
Artikel 10, stk. 2 Artikel 10, stk. 2
Artikel 10, stk. 3 Artikel 11, stk. 1
Artikel 10, stk. 4 Artikel 11, stk. 2
Artikel 10, stk. 5 Artikel 11, stk. 3
Artikel 10, stk. 6 Artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk.
4
Artikel 10a, stk. 1 Artikel 12, stk. 1
Artikel 10a, stk. 2 Artikel 12, stk. 2
Artikel 10a, stk. 3 Artikel 12, stk. 3
Artikel 10a, stk. 4 Artikel 12, stk. 4
Artikel 10a, stk. 5 Artikel 12, stk. 5
Artikel 10a, stk. 6 Artikel 12, stk. 6
Artikel 10a, stk. 7 Artikel 12, stk. 7
Artikel 10a, stk. 8 Artikel 12, stk. 8 og 9
Artikel 10b, stk. 1 Artikel 13, stk. 1
Artikel 10b, stk. 2 Artikel 13, stk. 2
Artikel 10b, stk. 3 Artikel 13, stk. 3
Artikel 10b, stk. 4 Artikel 13, stk. 4
Artikel 10b, stk. 5 Artikel 13, stk. 5
Artikel 11 Artikel 14
Artikel 12 Artikel 15
Artikel 13, stk. 1 Artikel 16, stk. 1
Artikel 13, stk. 2 Artikel 16, stk. 2
443
Artikel 13, stk. 3 Artikel 16, stk. 3
Artikel 13, stk. 4 Artikel 16, stk. 4
Artikel 13, stk. 5 Artikel 16, stk. 5
Artikel 13, stk. 6 Artikel 16, stk. 6
Artikel 13, stk. 7 Artikel 16, stk. 8
Artikel 13, stk. 8 Artikel 16, stk. 9
Artikel 13, stk. 9 Artikel 16, stk. 11
Artikel 13, stk. 10 Artikel 16, stk. 12
Artikel 14, stk. 1 Artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk.
1
Artikel 14, stk. 2 Artikel 18, stk. 2
Artikel 14, stk. 3 Artikel 19, stk. 4
Artikel 14, stk. 4 Artikel 18, stk. 3, artikel 19, stk.
2
Artikel 14, stk. 5 Artikel 18, stk. 6, artikel 19, stk.
3
Artikel 14, stk. 6 Artikel 18, stk. 8
Artikel 14, stk. 7 Artikel 18, stk. 9
Artikel 15 —
Artikel 16, stk. 1 Artikel 21, stk. 1
Artikel 16, stk. 2 Artikel 21, stk. 2
Artikel 16, stk. 3 —
Artikel 17, stk. 1 Artikel 22
Artikel 17, stk. 2 —
Artikel 18, stk. 1 Artikel 23, stk. 1
Artikel 18, stk. 2 Artikel 23, stk. 2
Artikel 18, stk. 3 Artikel 23, stk. 4
Artikel 19, stk. 1 Artikel 24, stk. 1
Artikel 19, stk. 2 Artikel 24, stk. 3
Artikel 19, stk. 3 Artikel 24, stk. 4
Artikel 19, stk. 4 Artikel 25, stk. 2
Artikel 19, stk. 5 Artikel 25, stk. 3
Artikel 19, stk. 6 Artikel 25, stk. 4
Artikel 19, stk. 7 Artikel 25, stk. 5
Artikel 19, stk. 8 Artikel 25, stk. 6
Artikel 19, stk. 9 Artikel 24, stk. 6, artikel 25, stk.
7
Artikel 19, stk. 10 Artikel 24, stk. 13, artikel 24, stk.
14, og artikel 25, stk. 8
Artikel 20 Artikel 26
Artikel 21, stk. 1 Artikel 27, stk. 1
Artikel 21, stk. 2 Artikel 27, stk. 4
Artikel 21, stk. 3 Artikel 27, stk. 5
Artikel 21, stk. 4 Artikel 27, stk. 7
Artikel 21, stk. 5 Artikel 27, stk. 8
444
Artikel 21, stk. 6 Artikel 27, stk. 9
Artikel 22, stk. 1 Artikel 28, stk. 1
Artikel 22, stk. 2 Artikel 28, stk. 2
Artikel 22, stk. 3 Artikel 28, stk. 3
Artikel 23, stk. 1 Artikel 29, stk. 1
Artikel 23, stk. 2 Artikel 29, stk. 2
Artikel 23, stk. 3 Artikel 29, stk. 3
Artikel 23, stk. 4 Artikel 29, stk. 4
Artikel 23, stk. 5 Artikel 29, stk. 5
Artikel 23, stk. 6 Artikel 29, stk. 6
Artikel 24, stk. 1 Artikel 30, stk. 1
Artikel 24, stk. 2 Artikel 30, stk. 2
Artikel 24, stk. 3 Artikel 30, stk. 3
Artikel 24, stk. 4 Artikel 30, stk. 4
Artikel 24, stk. 5 Artikel 30, stk. 5
Artikel 25, stk. 1 Artikel 24
Artikel 25, stk. 2 Artikel 25, stk. 1
Artikel 25, stk. 3 Artikel 26, stk. 1 og 2
Artikel 25, stk. 4 Artikel 26, stk. 3
Artikel 25, stk. 5 Artikel 26, stk. 7
Artikel 25, stk. 6 Artikel 26, stk. 8
Artikel 25, stk. 7 Artikel 26, stk. 9
Artikel 26, stk. 1 Artikel 31, stk. 1
Artikel 26, stk. 2 Artikel 31, stk. 2 og 3
Artikel 27, stk. 1 Artikel 14, stk. 1-5
Artikel 27, stk. 2 Artikel 14, stk. 6
Artikel 27, stk. 3 Artikel 15, stk. 1-4
Artikel 27, stk. 4 Artikel 16
Artikel 27, stk. 5 Artikel 17, stk. 1
Artikel 27, stk. 6 Artikel 17, stk. 2
Artikel 27, stk. 7 Artikel 17, stk. 3
Artikel 28, stk. 1 Artikel 20, stk. 1
Artikel 28, stk. 2 Artikel 20, stk. 2
Artikel 28, stk. 3 Artikel 20, stk. 3
Artikel 29, stk. 1 Artikel 3, stk. 1, 2 og 3
Artikel 29, stk. 2 Artikel 4, stk. 1, 2 og 3
Artikel 29, stk. 3 Artikel 4, stk. 6
Artikel 30, stk. 1 Artikel 6, stk. 1 og 2
Artikel 30, stk. 2 Artikel 7, stk. 1
Artikel 30, stk. 3 Artikel 7, stk. 2
Artikel 31, stk. 1 Artikel 34, stk. 1
Artikel 31, stk. 2 Artikel 34, stk. 2
Artikel 31, stk. 3 Artikel 34, stk. 3
Artikel 31, stk. 4 Artikel 34, stk. 4
Artikel 31, stk. 5 Artikel 34, stk. 6
445
Artikel 31, stk. 6 Artikel 34, stk. 7
Artikel 31, stk. 7 Artikel 34, stk. 8 og 9
Artikel 32, stk. 1 Artikel 35, stk. 1
Artikel 32, stk. 2 Artikel 35, stk. 2
Artikel 32, stk. 3 Artikel 35, stk. 3
Artikel 32, stk. 4 Artikel 35, stk. 4
Artikel 32, stk. 5 Artikel 35, stk. 5
Artikel 32, stk. 6 Artikel 35, stk. 6
Artikel 32, stk. 7 Artikel 35, stk. 8
Artikel 32, stk. 8 Artikel 35, stk. 9
Artikel 32, stk. 9 Artikel 35, stk. 10
Artikel 32, stk. 10 Artikel 35, stk. 11 og 12
Artikel 33, stk. 1 Artikel 36, stk. 1
Artikel 33, stk. 2 Artikel 36, stk. 2
Artikel 34, stk. 1 Artikel 37, stk. 1
Artikel 34, stk. 2 Artikel 37, stk. 2
Artikel 34, stk. 3 —
Artikel 35, stk. 1 Artikel 38, stk. 1
Artikel 35, stk. 2 Artikel 38, stk. 2
Artikel 36, stk. 1 Artikel 44, stk. 1
Artikel 36, stk. 2 Artikel 44, stk. 2
Artikel 36, stk. 3 Artikel 44, stk. 3
Artikel 36, stk. 4 Artikel 44, stk. 4
Artikel 36, stk. 5 Artikel 44, stk. 5
Artikel 36, stk. 6 Artikel 44, stk. 6
Artikel 37, stk. 1 Artikel 45, stk. 1 og 8
Artikel 37, stk. 2 Artikel 45, stk. 7, andet afsnit
Artikel 38, stk. 1 Artikel 46, stk. 1
Artikel 38, stk. 2 Artikel 46, stk. 2
Artikel 38, stk. 3 Artikel 46, stk. 3
Artikel 39 Artikel 47, stk. 1
Artikel 40, stk. 1 Artikel 51, stk. 1
Artikel 40, stk. 2 Artikel 51, stk. 2
Artikel 40, stk. 3 Artikel 51, stk. 3
Artikel 40, stk. 4 Artikel 51, stk. 4
Artikel 40, stk. 5 Artikel 51, stk. 5
Artikel 40, stk. 6 Artikel 51, stk. 6
Artikel 41, stk. 1 Artikel 52, stk. 1
Artikel 41, stk. 2 Artikel 52, stk. 2
Artikel 42, stk. 1 Artikel 53, stk. 1
Artikel 42, stk. 2 Artikel 53, stk. 2
Artikel 42, stk. 3 Artikel 53, stk. 3
Artikel 42, stk. 4 Artikel 53, stk. 4
Artikel 42, stk. 5 Artikel 53, stk. 5
Artikel 42, stk. 6 Artikel 53, stk. 6
446
Artikel 42, stk. 7 Artikel 53, stk. 7
Artikel 43, stk. 1 Artikel 54, stk. 1
Artikel 43, stk. 2 Artikel 54, stk. 2 og 3
Artikel 44, stk. 1 Artikel 3, stk. 1, 2 og 3
Artikel 44, stk. 2 Artikel 4, stk. 1, 2 og 3
Artikel 44, stk. 3 Artikel 4, stk. 6
Artikel 45, stk. 1 Artikel 6, stk. 1 og 2
Artikel 45, stk. 2 Artikel 7, stk. 1
Artikel 45, stk. 3 Artikel 7, stk. 2
Artikel 46, stk. 1 Artikel 55, stk. 1
Artikel 46, stk. 2 Artikel 55, stk. 2
Artikel 47 Artikel 56
Artikel 48, stk. 1 Artikel 67, stk. 1
Artikel 48, stk. 2 Artikel 67, stk. 2
Artikel 48, stk. 3 Artikel 67, stk. 3
Artikel 49 Artikel 68
Artikel 50, stk. 1 Artikel 69, stk. 1, artikel 72, stk.
1
Artikel 50, stk. 2 Artikel 69, stk. 2
Artikel 51, stk. 1 Artikel 70, stk. 1 og 2
Artikel 51, stk. 2 Artikel 70, stk. 5
Artikel 51, stk. 3 Artikel 71, stk. 1
Artikel 51, stk. 4 Artikel 71, stk. 4
Artikel 51, stk. 5 Artikel 71, stk. 5
Artikel 51, stk. 6 Artikel 71, stk. 6
Artikel 52, stk. 1 Artikel 74, stk. 1
Artikel 52, stk. 2 Artikel 74, stk. 2
Artikel 53, stk. 1 Artikel 75, stk. 1
Artikel 53, stk. 2 Artikel 75, stk. 2
Artikel 53, stk. 3 Artikel 75, stk. 3
Artikel 54, stk. 1 Artikel 76, stk. 1
Artikel 54, stk. 2 Artikel 76, stk. 2
Artikel 54, stk. 3 Artikel 76, stk. 3
Artikel 54, stk. 4 Artikel 76, stk. 4
Artikel 54, stk. 5 Artikel 76, stk. 5
Artikel 55, stk. 1 Artikel 77, stk. 1
Artikel 55, stk. 2 Artikel 77, stk. 2
Artikel 56, stk. 1 Artikel 79, stk. 1
Artikel 56, stk. 2 Artikel 79, stk. 2
Artikel 56, stk. 3 Artikel 79, stk. 3
Artikel 56, stk. 4 Artikel 79, stk. 4
Artikel 56, stk. 5 Artikel 79, stk. 8
Artikel 56, stk. 6 Artikel 79, stk. 9
Artikel 57, stk. 1 Artikel 80, stk. 1
Artikel 57, stk. 2 Artikel 80, stk. 2
447
Artikel 57, stk. 3 Artikel 80, stk. 3 og 4
Artikel 58, stk. 1 Artikel 81, stk. 1
Artikel 58, stk. 2 Artikel 81, stk. 2
Artikel 58, stk. 3 Artikel 81, stk. 3
Artikel 58, stk. 4 Artikel 81, stk. 4
Artikel 58, stk. 5 Artikel 81, stk. 5
Artikel 58a Artikel 82
Artikel 59 Artikel 83
Artikel 60, stk. 1 Artikel 84, stk. 1
Artikel 60, stk. 2 Artikel 84, stk. 2
Artikel 60, stk. 3 Artikel 84, stk. 3
Artikel 60, stk. 4 Artikel 84, stk. 4
Artikel 61, stk. 1 Artikel 85, stk. 1
Artikel 61, stk. 2 Artikel 85, stk. 2
Artikel 62, stk. 1 Artikel 86, stk. 1
Artikel 62, stk. 2 Artikel 86, stk. 2
Artikel 62, stk. 3 Artikel 86, stk. 3
Artikel 62, stk. 4 Artikel 86, stk. 4
Artikel 62a, stk. 1 Artikel 87, stk. 1
Artikel 62a, stk. 2 Artikel 87, stk. 2
Artikel 63, stk. 1 Artikel 88, stk. 1
Artikel 63, stk. 2 Artikel 88, stk. 2
Artikel 64 — —
Artikel 64a — —
Artikel 65 — —
Artikel 66 — —
Artikel 67 — —
Artikel 68 — —
Artikel 69 — —
Artikel 70 — —
Artikel 71 — —
Artikel 72 — —
Artikel 73 — —
Bilag I Bilag I
Bilag II Bilag II
448
1) EUT C 161 af 7.6.2012, s. 3.
2) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 80.
3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.5.2014.
4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af
30.4.2004, s. 1).
5) Se bilag III, afsnit A.
6) Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27).
7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012 (se side 84 i denne EUT).
8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L
326 af 8.12.2011, s. 1).
9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og
om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (se side 1 i denne EUT).
13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15).
18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).
19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF,
2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den
finansielle sektor (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1).
21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investe-
ringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 98/78/EF og 2000/12/EF (EFT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3).
24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
25) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de
organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af
2.9.2006, s. 26).
26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug)
(se side 179 i denne EUT).
27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af
24.3.2012, s. 1).
28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
29) Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end
papir eller via et websted (EUT L 176 af 10.7.2010, s. 1).
30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektro-
niske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en
fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
36) Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar for udenretlig bilæggelse af
tvister på forbrugerområdet (EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31).
449
37) Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet
(EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56).
38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
40) EUT C 147 af 25.5.2012, s. 1.
41) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
42) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (OJ L 257 af 28.8.2014, s. 1).
43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54,
stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for
så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 315
af 14.11.2012, s. 74).
44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (se side 149 i denne EFT).
48) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophæ-
velse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
49) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om æn-
dring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af
Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige
budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
450