Spm. om at bekræfte, at det ikke er rigtigt, når ministeren i sin orientering til forligspartierne af 7. marts 2017, jf. L 128 – bilag 6, skriver, at det efter gældende regler ”alene er løntimer, som kan medregnes ved opgørelsen af de 120 timer”, til beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L128/spm/6/1732925.pdf
Beskæftigelsesudvalget Til: Beskæftigelsesministeren Dato: 15. marts 2017 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 128 Forslag til lov om ændring af barselsloven, lov om barselsudligning på det pri- vate arbejdsmarked, lov om sygedagpenge og lov om kommunernes finansie- ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. (Digitalisering af barselslovens beskæftigelses- krav og beregning, mulighed for mere fleksibel afholdelse af fædreorlov, fast- sættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Spørgsmål 6 Vil ministeren bekræfte, at det ikke er rigtigt, når ministeren i sin orientering til forligspartierne af 7. marts 2017, jf. L 128 – bilag 6, skriver, at det efter gæl- dende regler ”alene er løntimer, som kan medregnes ved opgørelsen af de 120 timer” idet det, af den gældende lovs § 27, stk. 2, nr. 1-8, klart fremgår, at der til beskæftigelseskravet udover arbejdet som lønmodtager og selvstæn- digt erhvervsdrivende også kan medregnes perioder med sygedagpenge, dagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet her- for, arbejdsmarkedsydelse, afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, mod- taget godtgørelse i en opsigelsesperiode og altså også perioder hvor den på- gældende har været omfattet af arbejdskonflikt? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 20. marts 2017. Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Finn.S@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Bent Bøgsted formand 1/1 Beskæftigelsesudvalget 2016-17 L 128 Spørgsmål 6 Offentligt