Fremsat den 14. marts 2017 af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 14. marts 2017 af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede
I forlængelse af Folketingets beslutning om at fjerne trans-
kønnede fra diagnoselisten over psykiatriske diagnoser på-
lægger Folketinget regeringen at sikre, at transkønnede reelt
flyttes fra psykiatrien, og at transkønnede får adgang til be-
handling på baggrund af informeret samtykke. Regeringen
skal således sikre,
– at behandlingen af transkønnede flyttes fra den kliniske
sexologi til specialer med relevans for den konkrete be-
handling, f.eks endokrinologi, gynækologi og plastikki-
rurgi,
– at det ikke er et krav for at få adgang til behandling, at
transkønnede skal igennem en udredning af psykiatrisk
karakter, og
– at den behandlingsansvarlige ikke bør være en psykiater.
Beslutningsforslag nr. B 83 Folketinget 2016-17
AX019779
Bemærkninger til forslaget
Folketinget vedtog den 11. juni 2014 lovforslag nr. L 182
om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tilde-
ling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som
tilhørende det andet køn (folketingsåret 2013-14). Loven
muliggjorde, at personer, som oplever et misforhold mellem
det køn, de er tildelt ved fødslen, og det køn, som de reelt
oplever at tilhøre og identificerer sig med, kan opnå juridisk
kønsskifte. Juridisk kønsskifte var tidligere betinget af hor-
monel behandling, og at den transkønnede fik foretaget en
kastration – dvs. fik fjernet penis og testikler eller livmode-
ren og æggestokkene, men L 182 ændrede denne mangeåri-
ge diskriminerende praksis. Forslagsstillerne hilste denne
ændring meget velkommen.
Den 26. maj 2016 vedtog Folketinget i samme positive
ånd at fjerne »transseksualisme« fra sundhedsvæsenets klas-
sifikationssystem, så det ikke længere kategoriseres som en
psykiatrisk diagnose. Danmark forpligtede sig også til at ar-
bejde aktivt for at fjerne diagnosekoderne F64 og F65 fra
WHO’s sygdomsklassifikation, jf. beslutningsforslag nr. 7 –
bilag 10, folketingsåret 2015-16.
Forslagsstillerne noterer sig med tilfredshed, at Danmark
med de ovenstående vedtagelser således stiller sig i spidsen
som et foregangsland for en generel bevægelse væk fra at
betragte transkønnethed som en psykisk sygdom og dermed
baner vej for en inkluderende, anerkendende og respektfuld
tilgang til mennesker, som ikke identificerer sig med det
køn, de blev tildelt ved fødslen.
I beretningen til B 7, Forslag til folketingsbeslutning om
fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste, står der bl.a.,
at det er »udvalgets forventning, at man som transkønnet i
Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og
tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med
et eventuelt kønsskifte«, jf. beslutningsforslag nr. 7 – bilag
10, folketingsåret 2015-16. Forslagsstillerne ønsker med
nærværende forslag at præcisere, hvad dette konkret inde-
bærer – nemlig, at der bør være overensstemmelse mellem
den gældende lovgivning og sundhedsvæsenets behand-
lingspraksis.
Behandlingspraksis
På trods af at transkønnethed fra 2017 ikke længere figu-
rerer som en psykiatrisk lidelse, er det fortsat således, at
Sundhedsstyrelsens faglige vejledning vurderer det som
nødvendigt for transkønnede personer at modtage psykia-
trisk udredning og »højt specialiseret behandling«, jf. »Vej-
ledning om udredning og behandling af transkønnede«,
Sundhedsstyrelsen, vejledning nr. 10353 af 19. december
2014. I forlængelse heraf er behandlingen placeret i psykia-
trien, i praksis under Region Hovedstadens Psykiatri via
Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.
Det synes imidlertid modstridende, at der fortsat skal fore-
tages psykiatrisk udredning, når det at være transkønnet ikke
længerer figurerer på listen over psykiske lidelser. Den psy-
kiatriske udredning, som i praksis alene udføres af Sexolo-
gisk Klinik ved Rigshospitalet, er i dag en forudsætning for
eller led i en kropskorrigerende behandling og kirurgi. Den-
ne udredning indebærer bl.a. en række af test, interview og
samtaler, som er krænkende, grænseoverskridende og irrele-
vante, hvilket er grundigt dokumenteret af bl.a. menneske-
rettighedsorganisationen Amnesty International, jf. rappor-
ten »The State decides who I am«, Amnesty International,
2014 og opfølgende rapport om danske forhold, jf. Amne-
stys briefing, 2016, »Transkønnedes adgang til sundhed i
Danmark«.
Ligeledes betød Sundhedsstyrelsens revision af den faglig
vejledning fra 2014 en stramning af transkønnedes mulighe-
der for hormonbehandling. Tidligere blev hormonbehand-
ling opstartet og vedligeholdt hos privatpraktiserende spe-
ciallæger, hvilket var en populær og uproblematisk behand-
lingspraksis ifølge både transkønnede og speciallæger. Der
henvises til artiklen »Kritikere slår alarm«: Flere transkøn-
nede tager ulovlige hormoner, Information, den 12. oktober
2015, samt pressemeddelelse fra Amnesty, »Transkønnede
venter længere på behandling«, den 14. august 2015.
Opsummerende kan det derfor konstateres, at der aktuelt
ingen muligheder er for igangsættelse af kropskorrigerende
tiltag under nogen form uden om den kliniske sexologi og
psykiatrien. Alt i alt vurderer forslagsstillerne den aktuelle
behandlingspraksis som direkte modstridende med den net-
op vedtagne lovgivning, idet man i praksis fortsat fastholder
et syn på transkønnede som psykisk syge mennesker, hvis
udredning og behandling derfor skal forankres i psykiatrien.
Forslagsstillerne ønsker derfor gennem vedtagelsen af dette
forslag at bringe sundhedsvæsenets behandlingspraksis i
overensstemmelse med linjen i den nyligt vedtagne lovgiv-
ning, hvor en persons selvoplevede kønsidentitet netop ikke
ses som en medicinsk eller psykiatrisk tilstand.
Nyt behandlingsparadigme
Et nyt behandlingsparadigme skal basere sig på en grund-
læggende anden tilgang til behandling af transkønnede end
den, som er gældende i dag. Ligesom en persons kønsidenti-
tet ikke skal helbredes eller undertrykkes, skal tilstanden
heller ikke behandles, medmindre den enkelte har et aktivt
og særskilt ønske herom. I så fald skal behandlingen tilrette-
lægges og iværksættes på individets præmisser inden for
rammerne af informeret samtykke og selvbestemmelse, såle-
des som i resten af sundhedsvæsenet. Det er altså ikke sund-
hedsvæsenets rolle at afgøre, om den enkelte transkønnede
må eller skal i behandling, hvilket er tilfældet i den nuvæ-
rende behandlingsmodel.
Behandlingen af transkønnede skal ikke høre under den
kliniske sexologi og psykiatrien, hvilket følger i forlængelse
af, at diagnosen ikke betragtes som en psykiatrisk lidelse.
Det indebærer, at specialefunktionen ikke bør høre under
psykiatrien, at behandlingen ikke skal foregå på en afdeling
under psykiatrien, at den behandlingsansvarlige ikke skal
være en psykiater, og endelig at det ikke skal være et krav at
gennemgå en udredning af psykiatrisk karakter for at kunne
få behandling.
2
Der er ingen grund til at udrede alle transkønnede for psy-
kiske lidelser. Der er talrige eksempler af irreversible medi-
cinske og kirurgiske behandlinger, der bliver tilbudt i sund-
hedsvæsnet, uden at patienten skal igennem en psykiatrisk
udredning forinden. Udredning for psykiske lidelser er kun
relevant, hvis der er mistanke om psykisk lidelse hos den
enkelte person. Sådan en udredning bør desuden ikke påvir-
ke den relevante behandling i forhold til kønsidentitet.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der den 1. marts
2017 er blevet offentliggjort en revideret specialeplan 2017,
som træder i kraft 1. juni 2017. Den reviderede specialeplan
betyder, at behandlingen af transkønnede fortsat er placeret
som højtspecialiseret behandling. Det følger af forslaget, at
specialeplanen i forhold til behandling af transkønnede bør
revideres. Praktiserende gynækologer og endokrinologer
med særlig viden inden for området skal kunne træffe be-
slutning om hormonbehandling til transkønnede, ligesom
det også bør være muligt at få topoperationer, uden at det er
på højtspecialiseret niveau.
Det bør overvejes, at transkønnede, ud over den medicin-
ske behandling, tilbydes, ikke pålægges, en henvisning til
psykologsamtaler. Mange transkønnede døjer med psykiske
udfordringer, ikke som direkte følge af deres kønsidentitet,
men fordi det kan være psykisk belastende at leve i et trans-
fobisk samfund og belastende at gå igennem en fysisk tran-
sition.
Kravet om et andet behandlingsregime bakkes op af Am-
nesty International (jf. anbefalingerne i Amnestys briefing,
2016, »Transkønnedes adgang til sundhed«, som gentagne
gange har dokumenteret og kritiseret den eksisterende dis-
kriminerende behandlingspraksis, samt en række rettigheds-
havere, LGBTI-organisationer og transpolitiske organisatio-
ner, som har protesteret mod den årelange behandlingsprak-
sis.
3
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsvæsenets
behandlingstilbud til transkønnede.
(Beslutningsforslag nr. B 83)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4