Fremsat den 14. marts 2017 af Trine Torp (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (RV), Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19787

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B85/20161_B85_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2017 af Trine Torp (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (RV),
    Maria Reumert Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en effektiv indsats mod plastforurening
    Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en hand-
    lingsplan, der skal forhindre, at plast i alle former og størrel-
    ser spredes i miljøet. Samtidig pålægges regeringen at udar-
    bejde et overvågningsprogram, så man kan følge, om må-
    lene nås.
    Regeringen skal inddrage kommuner, civilsamfund,
    ngo’er og erhverv i arbejdet. I forlængelse af de nævnte ini-
    tiativer skal Danmarks internationale indsats i EU, FN, Nor-
    den og de regionale havmiljøkonventioner forstærkes.
    Beslutningsforslag nr. B 85 Folketinget 2016-17
    AX019787
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
    slag nr. B 94, folketingsåret 2015-16. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk., Folketingstidende 2015-16, sek-
    tion A, B 94 som fremsat den 17. marts 2016.
    Plastforurening er med ordene fra en FN-rapport (2016)
    en »Common Concern for Mankind«.
    FN vedtog i 2015 17 globale udviklingsmål. Særlig må-
    lene 12 (Sikre at forbrug og produktionssystemer er bære-
    dygtige), 14 (Fremme bæredygtigt brug af havene og af hav-
    ressourcer for at bevare verdenshavene) og 15 (Beskytte og
    fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig
    måde) er vigtige i forhold til plastproblematikken. Danmark
    har også tilsluttet sig udviklingsmålene og skal derfor arbej-
    de for at løse dem.
    En dansk plastpolitik skal indhente det reguleringsmæssi-
    ge efterslæb, vi har opbygget ,med hensyn til at regulere
    plastforurening af dansk og global natur. En række lande
    vinder markeder, fordi de har sat en regulering i gang. På
    den måde handler denne politik også om at skabe grobund
    for at vinde danske arbejdspladser. Danmark er førende in-
    den for eksport af vandteknologi. Krav til udledning af plast
    fra rensningsanlæg kan være den tilskyndelse, der sikrer, at
    danske firmaer som Grundfos, Alfa Laval og Krüger vinder
    ordrer på amerikanske rensningsanlæg. I USA er der en høj
    bevidsthed om mikroplast.
    En dansk plastpolitik skal sikre stordrift i den fremtidige
    økonomi i genanvendelse. Det danske fokus på at »energi-
    udnytte« plasten i forbrændingsanlæg har fjernet fokus fra
    materialets langsigtede egenskaber i en cirkulær økonomi.
    Plastaffald hører ikke hjemme i naturen – hverken i havmil-
    jøet eller på land
    Plast er et værdifuldt materiale, og når plasten bliver til af-
    fald, står vi med en ressource, som det giver god økonomisk
    og miljømæssig mening at genanvende. Der er behov for en
    samlet strategi for, hvordan man bevarer fordelene ved plast
    og samtidig får stoppet udledningen af plast i naturen.
    Forslagsstillerne mener, at vejen frem går gennem den cir-
    kulære økonomi. Hvis vi sætter rammerne for at fremme cir-
    kulære forretningsmodeller både nationalt og globalt, hvor
    der skabes incitament til at indsamle det anvendte plast, så
    der dannes »closed loops«, vil vi på længere sigt ikke have
    så diffus en spredning af anvendt plast til miljøet.
    I den cirkulære økonomi skal vi have hele værdikæden fra
    råvare, design og produktion af produkter til forbrug og gen-
    brug/genanvendelse med i tænkningen af, hvad fremtidens
    forbrug er. De forretningsmodeller, der er udviklet cirkulært,
    vil have et indbygget incitament til at genanvende, indsamle
    og designe og hver »adskillelse« er omdrejningspunktet.
    Jo flere cirkulære forretningsmodeller i en eller anden ud-
    formning, jo bedre indsamling, adskillelse og genanvendelse
    af plasten og af verdens ressourcer generelt. Den cirkulære
    økonomi kan derved netop skabe »driveren« for den udvik-
    ling, som samfundet har behov for fremadrettet, hvor vi i
    højere grad går væk fra brug og smid væk-kulturen.
    Baggrund for beslutningsforslaget
    I dette beslutningsforslag dækker ordet plast over synteti-
    ske kemiske forbindelser fra de mindste polymerer til de
    største støbte plastprodukter. Plast kan indeholde kemikalier
    tilført ved produktionen som farvestoffer, stabilisatorer
    m.m. og være flydende eller i fast form.
    Plast anvendes overalt i det moderne samfund. Det kan
    derfor ikke undre, at plast også spredes til miljøet. Plastfor-
    ureningen har nu nået et foruroligende omfang. Det vil kræ-
    ve en massiv indsats på alle niveauer bare at stabilisere det
    antal ton, der hvert år frigives til miljøet. Da antallet af
    plaststykker og deres størrelse med stor sandsynlighed spil-
    ler en hovedrolle i skadevirkningerne på organismer i alle
    størrelser/alle led i fødekæderne (potentielt også i menne-
    sket) både på land og i vand, og fordi store plaststykker ned-
    brydes til mikroplast, vil skaderne fortsætte med at vokse,
    selv om vi stopper al plastforurening i morgen. Nedbrydnin-
    gen af plaststykkerne i miljøet forstærker skaderne på orga-
    nismerne, indtil plast er helt nedbrudt om mange hundrede
    år. Dertil kommer, at der hvert år tabes milliarder af plast-
    partikler i nano- til mikrostørrelse til miljøet enten ved slid
    af plastmaterialer eller tab fra produktionen, fordi der er til-
    sat meget små stykker plast i forbrugerprodukter, eller fordi
    der er tilsat plast i en proces som f.eks. spildevandsrensning,
    der medfører udledninger til vandmiljøet og ofte til jordfor-
    urening gennem spredning af spildevandsslam indeholdende
    mikroplast på markerne.
    I lyset af problemets omfang vil forslagsstillerne ikke vo-
    ve at påstå, at dette beslutningsforslag indeholder et komplet
    katalog til løsning af dette komplekse problem. Det gør det
    med sikkerhed ikke. Til gengæld haster det med at få gjort
    noget ved problemet, ikke mindst dér, hvor der er tale om
    bevidst tilsætning af mikroplast, uanset at plast i f.eks. pleje-
    produkter udgør promiller af de tilførte mængder og antal
    mikroplastpartikler.
    Vi starter heldigvis ikke fra et nulpunkt i Danmark. Der
    blev afsat midler på finansloven for 2015 og 2016 til vi-
    densopbygning. Rådgivningsvirksomheden COWI har i
    2015 for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport, »Micropla-
    stics – Occurrence, effects and sources of releases to the en-
    vironment in Denmark«, som gennemgår den eksisterende
    viden om forurening med mikroplast med fokus på anven-
    delse og udslip af mikroplast i Danmark og spredningen i
    farvandene omkring Danmark.
    Problematikken beskrives i rapportens danske resumé så-
    ledes:
    »Problemstillingen omkring forurening af havene med
    plast, og herunder mikroplast, er ikke ny, men den har de se-
    nere år internationalt fået øget opmærksomhed, og der er en
    2
    stigende bekymring for, om forureningen med plast på læn-
    gere sigt har større effekter på miljøet end hidtil antaget. Be-
    kymringen tager sit udgangspunkt i en række forhold:
    – Plast, som frigives til miljøet, kan opholde sig i miljøet i
    mange hundrede år, før det endeligt nedbrydes.
    – Det globale forbrug af plast er stigende, og de globale
    udslip til miljøet forudses også at være stigende med
    mindre, der gribes ind over for udslippene.
    – Plast, som ender i havet, kan transporteres over store af-
    stande, og selv de fjerneste steder på kloden er påvirket
    af forurening med plast.
    – I miljøet neddeles plaststykkerne til mindre stykker dvs.
    plast i makrostørrelse nedbrydes til mikroplast, der igen
    nedbrydes til plast i nanostørrelse.
    – Mikroplast er fundet i organismer på alle niveauer i den
    marine fødekæde.
    – Der er resultater, der viser, at mikroplast kan have effek-
    ter på organismer i miljøet, men vores viden om omfan-
    get af disse effekter er begrænset.
    – Vi har stort set ingen viden om mulige særlige partike-
    leffekter som plastpartikler i nanostørrelse muligvis kan
    have som konsekvens af deres størrelse.
    – Mennesker kan udsættes for mikroplast via fødevarer.
    Kombinationen af fortsatte og måske stigende udslip, at
    stofferne bliver i miljøet i århundreder og over tid fragmen-
    teres til mindre stykker, som kan have stigende effekter på
    miljøet, betyder at mikroplast-problematikken har elementer
    af en »tidsindstillet bombe«, hvor effekterne af de udslip,
    der sker i dag, først ses om mange år, hvor effekterne kan
    være umulige at begrænse. Om det faktisk forholder sig så-
    dan, ved vi endnu ikke.«
    Rapporten er begrænset til mikroplast i størrelsen 1 mi-
    krometer til 5 mm. Nærværende beslutningsforslag omhand-
    ler alle størrelser. Rapporten omhandler endvidere ikke den
    største kilde til mikroplast, henkastet affald, særlig emballa-
    ge, der med tiden nedbrydes til mikroplast - en kilde, vi skal
    inddrage i den samlede vurdering af plastens miljøskadelige
    effekter.
    Rapporten ser heller ikke på den luftbaserede spredning af
    mikroplast endsige de sundhedseffekter, der kan følge af, at
    der må formodes at være luftbåren mikroplastik, hvilket
    bl.a. forklarer den høje forekomst af mikroplast på bl.a. po-
    lerne og i visse fødevareprodukter som øl og honningpro-
    dukter.
    De vigtigste kilder til forurening med mikroplast som de-
    fineret i rapporten er nedslidning af bildæk, maling, vejstri-
    ber og tøj, herunder tøj lavet af syntetiske materialer. Rense-
    anlæg er også en kilde til udledning af mikroplast til vand-
    miljøet. Størstedelen af plasten ender i spildevandsslammet
    (mellem 80 og 99 pct. viser den nyeste forskning), og næ-
    sten 80 pct. udbringes på de danske marker. Dermed sker
    der en mikroplastforurening af landbrugsjorde – en forure-
    ning, som vi ikke kender konsekvenserne af, og som ikke
    kan fjernes igen.
    Rapporten konkluderer også, at mikroplast tilsat plejepro-
    dukter er en mindre kilde. Rapporten er i høj grad skrive-
    bordsarbejde, og de fleste estimater er antagelser, uden at
    der ligger egentlige test af udslippet af mikroplast bag. Den
    store mængde plast, der estimeres udledt fra bildæk, kan så-
    ledes ikke verificeres ved at spore denne til renseanlæg og
    vores omgivende vandmiljø. Vi mangler med andre ord kon-
    krete testede data for både udslip og for, hvilke koncentrati-
    oner og typer af plastik der findes i vores vandmiljø. Siden
    rapportens udgivelse er der kommet mere forskning frem
    vedrørende syntetiske plastfibre, der ser ud til at udgøre en
    langt større kilde end først antaget (10-20 millioner fibre pr.
    tøjvask).
    Rapporten viser ligeledes, at vi ved meget lidt om konse-
    kvenserne af spredning af mikroplast i miljøet, men også at
    der er grund til at handle uden at vente på flere undersøgel-
    ser. Ikke mindst er det både muligt og nødvendigt at standse
    forureningen, som via renseanlæggene udledes til havet og
    gennem spildevandsslammet spredes på markerne.
    Rapporten anfører således ikke de helt små plastpartikler
    (nanoplast) og plastpolymerer og heller ikke makroplastfor-
    ureningen. Dog anbefales det, at regeringen undersøger na-
    noplastproblematikken, og at de internationale anbefalinger
    om makroplast inddrages.
    Der er behov for en samlet plastpolitik og handlingsplan,
    ikke flere politikker og planer for forskellige størrelser af
    plast. Der er behov for mange flere undersøgelser, men der
    er især behov for handling på de områder, hvor vi ved det
    vil gøre en forskel, og at man tackler dette problem ved ro-
    den og ikke som symptombehandling.
    1. Miljøreduktionsmål for plast
    1.1. Fastsættelse af reduktionsmål for plastpolymerer/nano-
    plast, mikroplast og makroplast i miljøet og identificere de
    nødvendige virkemidler
    Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt til at kunne fastsætte et
    mål for, hvor meget plast (målt som ton eller antal partikler)
    vi skal forhindre i at nå miljøet, før vi kan være sikre på, at
    plastens skadevirkninger på dyreliv, sundheden eller andre
    forhold er »acceptable«. Ideelt set er det nul, men det punkt
    er for længst forpasset. Vi ved nemlig ikke, hvor meget der
    allerede er derude, og vi ved ikke, hvor det præcist er. Vi
    ved ikke, hvor meget vi tilfører hver dag. Vi kender ikke al-
    le kilderne, og vi kender ikke effekterne. Dertil kommer, at
    forskellige plasttyper kan have forskellig effekt og forskelli-
    ge tilsætningsstoffer, og at effekten afhænger af plastens
    størrelse.
    Indsatsen mod plastforureningen har fællestræk med ke-
    mikalieindsatsen, men den er mere kompleks. Den indehol-
    der f.eks. også nødvendigheden af en bedre affaldshåndte-
    ring.
    I betragtning af det, vi ved, om omfanget af plastforur-
    eningen, og i lyset af den store usikkerhed om effekterne er
    det forslagsstillernes opfattelse, at vi ikke har råd til at ven-
    te, til vi har mere information og mere viden – den eksister-
    ende viden peger i en helt klar retning: Der er brug for hand-
    ling.
    3
    Regeringen pålægges derfor både at gå videre med vi-
    densopbygning og at igangsætte tiltag, som allerede nu kan
    identificeres, for at nedbringe plastforureningen. Anbefalin-
    gerne i rapporten fra Miljøstyrelsen og nærværende beslut-
    ningsforslag vil sammen med Folketingets behandling af
    forslaget og involvering af befolkningen, ngo’er og erhverv
    samt det internationale arbejde, der foregår, udgøre et godt
    grundlag for udarbejdelse af den første handlingsplan mod
    plastforurening i Danmark.
    I de efterfølgende afsnit (1.2-1.12) gives eksempler på,
    hvor der kan handles nu, hvis der er politisk vilje, og på ele-
    menter, der bør indgå i en handlingsplan. Regeringen pålæg-
    ges med dette beslutningsforslag at udarbejde en plastpolitik
    og en handlingsplan ud fra bl.a. disse elementer og eksemp-
    ler.
    1.2. Indførelse af forbud mod tilsætning af plast til forbru-
    gerprodukter
    Plast, som f.eks. tilsættes kosmetik- og plejeprodukter,
    rengøringsprodukter m.m., ender for hovedpartens vedkom-
    mende i spildevand. Det nedbrydes ikke under spildevands-
    rensningen og vil derfor enten blive udledt til vandmiljøet
    eller tilbageholdt i slammet.
    Der findes alternativer til de funktioner, som plasten har i
    kosmetik- og plejeprodukter, og det er derfor et oplagt sted
    at sætte ind mod plastforureningen. Brancheforeningen SPT
    anbefaler deres medlemsorganisationer generelt at udfase
    mikroplast helt i deres produkter, men der er tale om en hen-
    sigtserklæring og frivillig aftale om at gøre dette senest i
    2020 (udfasning i 2017 udskudt). Dette bakkes op af plastin-
    dustriens brancheorganisation i Danmark. Det er vigtigt at få
    alle producenter med – både ved at belønne dem, der helt
    har undladt eller fjernet plasten fra deres produkter, og ved
    at undgå tilsætning til produkter og anvendelser, som produ-
    centerne og myndighederne endnu ikke har kendskab til.
    (»Kosmetikproducenter om mikroplast: Vi vidste ikke, at
    det var et problem«, Ingeniøren, den 3. juni 2014).
    1.3. Indførelse af forbud mod anvendelse af plastpolymerer
    og mikroplast i åbne processer og direkte i miljøet
    På samme måde som plast i produkter vil plast tilsat åbne
    processer som spildevandsrensning nå havmiljøet eller blive
    udbragt på landbrugsjorden med spildevandsslammet, hvor-
    fra det kan udvaskes til åer og søer og måske grundvandet.
    I forbindelse med efterforskning efter skifergas i Dybvad
    er det kommet frem, at spildevandet fra efterforskningsbo-
    ringen indeholdt tilsat plast i form af acrylamidforbindelser,
    men også at lignende acrylamidforbindelser i forvejen til-
    sættes renseanlægget i Frederikshavn, som behandlede spil-
    devandet fra skifergasboringen. Polymerer anvendes i rense-
    anlæg til slamafvanding, fortykning eller bundfældning.
    Disse polymerer har bl.a. til hensigt at samle kemikalier i
    spildevandet, og det kan derfor ikke udelukkes, at plasten
    dermed er særlig effektiv til også at samle miljøgifte op i
    spildevandet (folketingsåret 2014-15, 2. samling, Miljø- og
    Fødevareudvalget, alm. del – svar på spm. 72).
    I udlandet er der eksempler på anvendelse af mikroplast til
    bekæmpelse af jorderosion. Det er et eksempel på en prak-
    sis, der ikke må tillades.
    1.4. Fastsættelse af udledningskrav til renseanlæg og indu-
    strielle udledninger
    De plastproducerende virksomheder i Danmark har etable-
    ret deres eget program for at nedbringe udledningen af plast
    fra produktionen, »Operation Clean Sweep«. Programmet
    har lav tilslutning (under 10 pct. af medlemsvirksomheder-
    ne), og der er ingen ekstern kontrol af effektiviteten. I sam-
    arbejde med industrien bør der gennemføres kontrol med tab
    af plast fra produktionen, både når det gælder transport, læs-
    ning og forarbejdning m.m.
    For spildevandsanlæg og virksomheder med direkte ud-
    ledninger bør der fastsættes udledningskrav baseret både på
    vægt og antal, fordi antallet af partikler kan være en vigtige-
    re parameter, end hvor mange kilogram eller ton, der tilføres
    miljøet.
    Flere danske virksomheder og vandsektoren har nu fokus
    på plast i renseanlæg. (»Vejle Spildevand vil mikroplast til
    livs«, Ingeniøren, den 19. januar 2016). I projekt »Plastfrit
    Hav« testes på Bjergmarken renseanlæg i Roskilde Fjord,
    om der kan tilbageholdes partikler ned til 1 mikrometer.
    I lyset af at dæk er en af de største kilder, bør kravene og-
    så omfatte anlæg til rensning af regnvand fra vejbaner.
    Der udledes fortsat urenset spildevand fra overløbsbassi-
    ner under voldsomt regnfald. En handlingsplan for at undgå
    tab af plast til havmiljøet må naturligvis omfatte denne kil-
    de, som der i øvrigt er rigtig mange andre miljømæssige be-
    grundelser for at få stoppet.
    Der er en fælles europæisk beslutning om at stoppe for-
    ureningen af miljøet med alle farlige kemiske stoffer i 2020.
    Denne beslutning omtales ofte som generationsmålet, og
    den stiller en klar ramme for, at syntetiske, menneskeskabte
    kemikalier ikke bør tilføres miljøet. Generationsmålet er
    blevet vedtaget ved Nordsøkonferencen i Esbjerg i 1995 og
    ved OSPAR-mødet i Sintra i 1998 og HELCOM-mødet i
    1998. Derudover indgår generationsmålet i vandrammedi-
    rektivet. Folketinget var det første parlament, der vedtog
    denne målsætning ud fra forsigtighedsprincippet i februar
    1990 gennem dagsordensforslag nr. D 17, der opfordrede re-
    geringen til at arbejde for, at ren teknologi og affaldsredukti-
    on prioriteres frem for bedst tilgængelige teknologi, og for
    en målsætning om principiel eliminering af miljøfremmede
    stoffer og sortlistede stoffer på Pariskonventionens bilag.
    1.5. Fastsættelse af miljøkvalitetskrav baseret på forsigtig-
    hedsprincippet.for antal mikroplaststykker og plastpolymer-
    partikler pr. liter havvand, i sedimenter og i levende orga-
    nismer (biota), fersk overfladevand og grundvand.
    Det følger af generationsmålet, at miljøkvalitetskravet for
    syntetisk plast bør være nær nul. Formuleringen nær nul
    henviser til, at der allerede er tilført syntetisk plast til miljø-
    4
    et, og at det derfor er meningsløst at fastsætte miljøkvalitets-
    krav, som ikke er reelt opnåelige. Det faktum, at antallet af
    plastpartikler i miljøet vil blive ved med at stige, selv hvis
    alle tilførsler af plast blev stoppet, viser, hvor alvorlig for-
    ureningen er, og at den er på vej ud af kontrol.
    Danmark kan fastsætte miljøkvalitetskrav og behøver ikke
    afvente fælles EU-lovgivning. Det er vigtigt, fordi Miljøsty-
    relsens undersøgelse viser, at mikroplast udledt fra Danmark
    i altovervejende grad forbliver i danske farvande.
    1.6. Fastsættelse af kvalitetskrav til spildevandsslam og
    jord, hvad angår mikroplast og plastpolymerer (antal og
    vægt)
    På samme måde, som der for en række miljøgifte og me-
    taller er fastsat grænseværdier for indholdet, bør der fastsæt-
    tes en grænse for, hvor megen plast der må tilføres land-
    brugsjorden fra spildevandslam – både i mængde og antal.
    Der bør fastsættes tilsvarende miljøkvalitetskrav til jord.
    1.7. Fastsættelse af krav til produkters afgivelse af mikro-
    plast og plastpolymerer
    Plastprodukter, byggematerialer, tøj m.m. frigiver små
    plaststykker under brug og slid. Regeringen pålægges at ar-
    bejde for, at der udarbejdes standarder for plastprodukters
    afgivelse af nano- og mikroplast i brugsfasen. I dag er der
    grænseværdier for afsmitning af plastpolymerer til fødeva-
    rer, som altså bør udvides og gøres meget bredere.
    Dækslitage er ifølge Miljøstyrelsens rapport den største
    kilde til spredning af mikroplast. Det er oplagt at prioritere
    forskning i alternative materialer eller i, hvordan tabet kan
    bringes ned – ideelt set samtidig med at dækstøj nedbringes.
    En anden stor kilde er plast i tekstiler og tøj fremstillet af
    plast (nylon, akryl m.m.), som afgiver små plastfibre under
    vask.
    1.8. Plastprodukter og affald
    En stor del af det plastaffald, der ikke genanvendes i Dan-
    mark, bortskaffes i forbrændingsanlæg, hvilket medfører en
    meget begrænset nyttiggørelse alene til varme- og el-pro-
    duktion og med stor drivhuseffekt, fordi plast i dag produce-
    res ved brug af fossile brændsler og materialetabet er 100
    pct. Af denne årsag er forekomsten af større plaststykker i
    miljøet mindre i Danmark end i andre lande med dårligere
    indsamlingssystemer og åbne lossepladser. Forbrænding af
    affald hører pr. definition ikke hjemme i en cirkulær økono-
    mi, fordi forbrænding medfører tab af ressourcer. Affalds-
    forbrænding tilhører den gamle generation af affaldsstrategi-
    er, hvor det handlede om at nedbringe mængderne af affald.
    Europa-Kommissionen har den 6. februar 2017 offentlig-
    gjort en rapport over medlemslandenes miljøindsats. Kom-
    missionen fremhæver bl.a., at
    »Danmark kan klare sig bedre på områder, hvor der allere-
    de er et godt videngrundlag og god praksis. Dette gælder
    især:
    Styrkelse af politikker, der skal fremme forebyggelsen af
    affald og gøre genbrug og genvinding mere økonomisk at-
    traktivt, specielt ved at bevæge sig væk fra forbrænding, for
    bedre at kunne øge ressourceeffektiviteten.« (http://ec.euro-
    pa.eu/environment/eir/pdf/report_dk_da. pdf)
    Det ideelle mål er helt at undgå, at plastaffald opstår. Plast
    bliver først affald, når det er tabt til miljøet. Optimering af
    nyttiggørelse af plast som en ressource efter brug skal ske
    ved at lukke dets materialecyklus mest muligt. Indsamlet
    plast skal derfor håndteres som en ressource og ikke bort-
    skaffes på forbrændingsanlæg (eller deponeres permanent).
    Særlig problematisk plast som pvc bør deponeres midlerti-
    digt, indtil der er tilvejebragt kapacitet til udvinding af pla-
    stens bestanddele, f.eks. termisk forgasning. Plast, der ikke
    kan materialegenvindes, eller som forurener ressourcestrøm-
    mene, bør substitueres.
    Det er en prioritet at få nedbragt mængden af anvendt
    plast til engangsformål, hvilket er den kategori, der oftest ta-
    bes til miljøet. Europa bruger f.eks. 100 mia. plastposer om
    året, hvoraf 8 mia. havner i naturen. Plast udgør 70 pct. af
    affaldsforureningen i flere af de europæiske havområder.
    Da Europa-Parlamentet den 28. april 2015 vedtog at be-
    grænse forbruget af plastposer i Europa, var det samtidig en
    ny måde at omgås affald på. Selv om vi i EU har haft en af-
    faldsstrategi siden 1970’erne med reduktion som nummer et,
    er det første gang, EU faktisk beslutter at gå den vej. (Euro-
    pa-Parlamentets beslutning af 28. april 2015, T8-0101/2015,
    fælles beslutningsprocedure 2013/0371(COD)).
    Aftalen, som SF – som medlem af den grønne gruppe –
    har forhandlet i Europa-Parlamentet og med EU’s medlems-
    stater, vil nedbringe antallet af lette plastbæreposer drastisk.
    EU’s medlemsstater vil enten skulle indføre en pris på alle
    plastbæreposer eller sætte et reduktionsmål, der indebærer,
    at hver indbygger højst må bruge 90 plastposer i 2019 og 40
    i 2025. Hermed vil EU have nedbragt forbruget af lette
    plastbæreposer med over 80 mia. årligt om 10 år. Med den
    nye lov vil de økonomiske byrder blive vendt til en gevinst.
    Samlet spares mere end 5 mia. kr. årligt, hvoraf butikkerne
    får den største del af besparelsen ved ikke at skulle udlevere
    store mængder af »gratis« poser, og oveni tjener de 9-12
    mia. kr. hvert år på salg af poser.
    Antallet af plastposer skal inden 2025 nedbringes til 20
    mia. stk. (40 stk. pr. indbygger). Danmarks forbrug ligger li-
    ge nu under 80 plastposer pr. indbygger og skal derfor også
    nedbringes (se bilag 1 om cirkulær økonomi m.m.).
    Danmark har også en stor udfordring vedrørende genan-
    vendelse af plast. Kun 34 pct. genanvendes i dag, mens 64
    pct. bliver bortskaffet i forbrændingsanlæg – helt slemt står
    det til med plastemballage fra husholdningerne, hvor kun 10
    pct. bliver genanvendt. Kommissionen har foreslået 55 pct. i
    2025.
    5
    Der er en stor belastning fra tabt plast, hvor mennesker
    færdes, bl.a. fra indpakning af slik, skruelåg til plastflasker,
    engangslåg, madindpakning, cigaretskodder, hundeposer
    m.m. Der er behov for en indsats fra os alle sammen, men
    skal det være effektivt, er det nødvendigt at finde nogle ef-
    fektive metoder, der kan overbevise os alle om, at det er god
    stil ikke at smide affald.
    Tilsvarende er der behov for en indsats for at indsamle
    plastaffald i havnene, således at affald fra skibsfarten og sø-
    transporten ikke ender i havet – og, når det er gået galt, en
    indsats for at samle affald op på strandene.
    1.9 Fastsættelse af krav til udledning af mikroplast fra
    kunstgræsbaner
    Der er mere end 100 kunstgræsbaner i Danmark. Banerne
    medvirker til, at klubberne kan tilbyde aktiviteter i vintersæ-
    sonen, men det faktum, at der hvert år tilføres mange tons
    plastgranulat som følge af tab fra banerne, bør undersøges
    og spredningen stoppes. DBU og Plastic Change samarbej-
    der allerede om dette, og Miljøstyrelsen er inddraget. Der
    bør fastsættes mål for udslippet fra banerne i fremtiden, lige-
    som det skal sikres, at banerne designes, så materialerne er
    genanvendelige.
    1.10 Krav om nedbringning af plastforurening fra byggesek-
    toren
    Der skal rettes fokus på de danske byggepladser. Her an-
    vendes under åben himmel en række produkter, der kan
    medføre plastforurening. Når flamingo skæres og forarbej-
    des, fører det ofte omfattende spredning af materialet med
    sig. Inddækning af stilladser fører under kraftige vindfor-
    hold til, at større plaststykker rives løs og ender i naturen.
    Praksis på byggepladserne bør gennemgåes i en fremtidig
    handlingsplan for plast.
    1.11 Informationskampagne om silikonebaserede kontaktlin-
    ser
    De færreste danskere er klar over, at kontaktlinser, der en-
    der i afløbet, opløses i renseanlæggene og ender som mikro-
    plast, der ikke fanges i de riste, der forrenser i renseanlæg-
    gene. En informationskampagne i samarbejde med branchen
    skal sikre, at der oplyses om, at linser altid skal i skralde-
    spanden og ikke i håndvasken eller toilettet.
    1.12 Regulering af spredning af plast med fyrværkeri
    Hvert nytår spredes plast i naturen, når vi skyder nytåret
    ind. Regulering bør reducere unødvendig brug af plast i fyr-
    værkeri. For eksempel kunne der til nytåret 2016/17 etable-
    res en ordning, hvorefter raketter m.m. købes med påmonte-
    rede plastdødningehoveder, der tilsigtet skulle sprænges i
    luften med spredning af plastfragmenter til følge. Sådanne
    lavthængende frugter med hensyn til reduktion af plast i
    miljøet bør høstes med det samme.
    2. Overvågningsprogram
    Spildevandsslam er med stor sandsynlighed den største
    kilde til jordforurening med mikroplast. Andre kilder kan
    være husdyrgødning og ikke mindst bildæk og andre af de
    store kilder til forurening med mikroplast. Vi ved også, at
    mikroplast med stor sandsynlighed nedbrydes meget lang-
    somt i jord, og at der derfor sker en ophobning.
    Det er vigtigt at få fastlagt forureningsniveauet og at få
    etableret et overvågningsprogram, så vi kan følge effekten
    af de tiltag, der forhåbentlig vedtages, herunder krav til spil-
    devandsslam og husdyrgødning.
    Tilsvarende bør overvågningsprogrammer for vandmiljøet
    inddrage alle plaststørrelser.
    Overvågningen af luftmiljøet indeholder allerede en over-
    vågning af små partikler. Så vidt det er forslagsstillerne be-
    kendt, indgår der ikke specielle overvejelser om mikroplast
    eller andre plastpartikler i denne overvågning. Det vides
    dog, at bildæk er en kilde til partikelforurening i byerne.
    Fødevarer kan indeholde mikroplast. Der er dog behov for
    at få undersøgt omfanget og fastlagt krav til indholdet af
    plastpartikler i fisk, skaldyr, honning, drikkevarer m.v. og
    sikre, at overvågningsprogrammer følger udviklingen. (»Un-
    dersøgelse – der er plastik i din mad«, dr.dk/nyheder, den
    24. marts 2015).
    3. Inddragelse af kommuner, civilsamfundet, ngo’er og er-
    hverv
    Regeringen opfordres til at inddrage befolkningen mest
    muligt. Kommunerne har en særlig rolle at spille i forhold til
    indsamling af plast fra husholdninger for at forhindre, at af-
    fald spredes i naturen. Tilsvarende har den markedsudsatte
    affaldssektor og erhvervslivet et ansvar for deres område.
    Kommunerne har tillige gennem deres indkøbspolitik mu-
    lighed for at påvirke markedet i en positiv retning f.eks. til
    fordel for produkter, der ikke afgiver plast under brug, f.eks.
    plastfri klude eller tøj.
    Ngo’erne og lokale foreninger kan spille en meget stor
    rolle regionalt og lokalt. KIMO, kommunernes internationa-
    le miljøorganisation, har i flere år engageret sig i problemer
    med marint affald.
    Villum Fonden og Velux Fonden gav i januar 2016 en be-
    villing på i alt 8,9 mio. kr. til »Et hav af muligheder«, et
    projekt, som gennem forskellige tiltag skal undersøge og re-
    ducere plastforureningen i havet. »Et hav af muligheder« er
    et fællesprojekt med Plastindustrien, Det Økologiske Råd og
    Plastic Change som deltagere. (»Stort millionbeløb til dansk
    kamp imod plast i havet«, plast.dk, pressemeddelelse, den
    13. januar 2016).
    4. Forstærket indsats i EU, FN og de regionale havmiljø-
    konventioner
    Der er en lang række muligheder for at stramme grebet
    om den danske plastforurening uden at bruge EU-lovgivning
    6
    eller vedtagelser i FN (UNEP, IMO) eller havmiljøkonven-
    tionerne. Men det vil være en fordel for det samlede resultat,
    hvis Danmark for alvor blander sig i EU og FN og i havmil-
    jøkonventionerne – ikke mindst hvis det skal lykkes at få en
    fælles europæisk indsats mod den regionale og globale hav-
    forurening.
    Nedenfor fremgår eksempler på, hvor regeringen kan og
    bør forstærke den internationale indsats.
    Et konkret eksempel på et fokuseret europæisk samarbej-
    de er om mikroplast i kosmetik- og plejeprodukter. USA har
    delvis forbudt denne anvendelse i 2016. I EU arbejder Sveri-
    ge og Benelux-landene aktivt for, at et sådant forbud gen-
    nemføres i hele EU. Her bør Danmark deltage i at lægge
    pres på, at Kommissionen gennemfører et sådant tiltag.
    Som et led i indsatsen mod tab af plast til miljøet bør re-
    geringen endvidere udstationere en eller flere eksperter i
    Europa-Kommissionen med henblik på at fremme europæ-
    iske og internationale tiltag mod plastforurening.
    Kommissionens udspil om cirkulær økonomi er en mulig-
    hed for at løfte indsatsen på europæisk niveau, ikke mindst i
    forlængelse af den planlagte plaststrategi (bilag 1).
    OSPAR er et mellemstatsligt samarbejde baseret på
    OSPAR-konventionen om forurening af Nordsøen og Nord-
    østatlanten med 15 medlemmer inklusive Danmark. OSPAR
    vedtog i 2014 en handlingsplan for at forhindre havforure-
    ning med affald. Handlingsplanens enkelte punkter eller
    handlinger har et eller flere lead countries som koordinator.
    Danmark er ikke lead country eller assisterende land på nog-
    le af punkterne. En dansk handlingsplan bør betyde, at Dan-
    mark bidrager aktivt til arbejdet med at forhindre plastfor-
    urening af Nordsøen og Nordøstatlanten. (OSPAR Commis-
    sion, Work Areas, Marine Litter).
    Helsingforskommissionen (HELCOM) er Østersøens pen-
    dant til OSPAR. Der er overlap i Kattegat mellem de to kon-
    ventioner, og HELCOM dækker dermed de indre danske
    farvande indtil Skagen. Ti lande inklusive Danmark er med-
    lem. HELCOM vedtog i 2015 »HELCOM Recommendation
    36/1« om marint affald, herunder en regional handlingsplan.
    Heri forpligter landene hinanden til i 2016 at definere
    »god miljøstatus« (Good Environmental Status – GES) med
    tilhørende indikatorer og finde ud af, hvordan overvågnin-
    gen kan koordineres. Landene forpligter sig til at gennemfø-
    re de grundlæggende principper i konventionens paragraffer
    med hensyn til marint affald og derudover at involvere be-
    folkningen og interessenter, fokusere på bæredygtigt forbrug
    og produktion, anvende bedst tilgængelig viden og analysere
    socioøkonomisk effektivitet, integrere marint affald i planer
    for fast affald og anvendelse af affaldshierark og en økosy-
    stem tilgang.
    HELCOM’s handlingsplan handler om alt affald og især
    makroaffald. Danmark bør involvere sig aktivt i HEL-
    COM’s arbejde og sikre, at indsatsen også kommer til at fo-
    kusere på nano- og mikroplast.
    7
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Torp (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om om en effektiv indsats
    mod plastforurening
    (Beslutningsforslag nr. B 85)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    8
    Bilag 1
    Forslag til en EU-indsats mod plastforurening og en dansk opfølgning af den hidtidige praksis af
    forslagsstillerne
    Omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor værdien af materialer og ressourcer bevares i økonomien
    længst muligt og affaldsproduktionen minimeres, er et væsentligt bidrag til EU᾽s indsats for at udvikle en
    bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi med en lav CO2-udledning. Den cirkulære
    økonomi vil skabe nye forretningsmuligheder, mere effektive produktions- og forbrugsmønstre samt ska-
    be lokale arbejdspladser. Den vil samtidig bidrage til at undgå uoprettelige skader, som følge af at res-
    sourcer opbruges i et tempo, der overstiger klodens evne til at forny dem, for så vidt angår klima og biodi-
    versitet, luftkvalitet og jord- og vandforurening. En indsats på EU-plan vil fremme investeringer og skabe
    lige konkurrencevilkår.
    Europa-Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for cirkulær økonomi i EU (An EU action plan
    for the Circular Economy (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/? uri=CELEX:52015DC0614)).
    I denne kontekst bør Danmark spille en aktiv rolle for at få ambitiøse mål, som kan bidrage til at reducere
    plastforureningen, herunder en særskilt plaststrategi på EU-niveau.
    Forebyggelse står øverst i hierarkiet, når det gælder at komme affaldsmængderne til livs. Dernæst kom-
    mer genanvendelse, forbrænding og deponering.
    Genanvendelsen af plast i EU er steget støt, men mindre end 25 pct. af det indsamlede plastaffald gen-
    anvendes, og omkring 50 pct. deponeres. Der er således potentiale for meget mere genanvendelse, hvilket
    vil give både økonomiske og miljømæssige gevinster.
    En af de hindringer, som de erhvervsdrivende konfronteres med, når de vil anvende sekundære råstof-
    fer, er usikkerheden vedrørende deres kvalitet. Da der ikke findes fælles EU-standarder, kan det være
    vanskeligt at fastslå graden af urenhed i bl.a. plast. Her bør Danmark bidrage aktivt til udviklingen af EU-
    kvalitetsstandarder i samarbejde med plastindustrien. Et andet særlig vigtigt aspekt ved udviklingen af
    markedet for sekundære råstoffer er tilknytningen til lovgivningen om kemikalier. Stadig flere kemiske
    stoffer viser sig at være sundheds- eller miljøskadelige, og dette skal tænkes ind i genanvendelsen også
    for plast. Her bør Danmark ligeledes bidrage til bedre sporing af problematiske kemikalier i produkterne.
    Danmark bør på EU-niveau arbejde for følgende:
    – I konteksten af den pågående revision af EU’s affaldsdirektiver (Europa-Parlamentets og Rådets direk-
    tiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (http://eur-
    lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/? qid=1454660281787&uri=CELEX:32008L0098)) at bidrage til
    at få så høje overordnede reduktionsmål og mål for genanvendelse af affald som muligt og at fremme
    mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter.
    – Aktivt at bidrage til indsatsen for at begrænse mængden af havaffald i forbindelse med gennemførelse
    af 2030-målene for bæredygtig udvikling.
    – Aktivt at bidrage til udviklingen af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer på EU-niveau, som vil
    pågå fra 2016 og fremefter.
    – Aktivt at bidrage til at analysere og foreslå mulige tiltag vedrørende samspillet mellem affalds-, pro-
    dukt- og kemikalielovgivningen, herunder muligheder for at begrænse forekomsten af problematiske
    kemikalier og forbedre sporingen heraf i produkter.
    – At bidrage til at sikre, at en ambitiøs særskilt plaststrategi på EU-niveau kan udvikles så hurtigt som
    muligt.
    – At bidrage til udviklingen afr overvågningen af den cirkulære økonomi ved at stille den nødvendige
    data til rådighed.
    En konkret plaststrategi på EU-niveau
    9
    Mere intelligente indsamlings- og certificeringsordninger for indsamlere og sorteringsanlæg er afgøren-
    de for at lede genanvendelig plast væk fra lossepladser og forbrændingsanlæg og over til genanvendelse.
    Forekomsten af farlige kemiske tilsætningsstoffer kan volde tekniske problemer, og nye innovative plast-
    typer giver anledning til nye spørgsmål, bl.a. for så vidt angår bionedbrydeligheden af plast. Udviklingen
    af nye plasttyper kan dog også bidrage til den cirkulære økonomi ved at sikre en bedre fødevareopbeva-
    ring, forbedre genanvendeligheden af plast eller nedbringe vægten af de materialer, der bruges i køretøjer.
    Derfor skal EU have en konkret og særskilt plaststrategi.
    I denne kontekst skal Danmark arbejde for
    – væsentligt at nedbringe mængden af havaffald,
    – en EU-strategi for at nedbringe mængden af havaffald fra skibe,
    – et ambitiøst EU-mål for genanvendelse af plastemballage og
    – at fremme den grænseoverskridende handel med genanvendelig plast.
    Opfølgning på plastposedirektivet
    Hvert år ender 8 mia. plastposer i naturen og vandmiljøet i EU. Med det nye direktiv for reduktion af
    letvægtsplastposer i EU (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om æn-
    dring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (http://eur-
    lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/? qid=1454659877383&uri=CELEX:32015L0720)) er det første
    gang, at vi får forebyggende lovgivning på affaldsområdet på EU-niveau. Direktivet forpligter EU’s med-
    lemsstater til at træffe foranstaltninger – f.eks. prisfastsættelse – så det det årlige forbrug ikke overstiger
    90 letvægtsplastbæreposer pr. person i år 2019 og 40 letvægtsplastbæreposer pr. person i år 2025. Derud-
    over må letvægtsplastbæreposer ikke længere udleveres gratis på salgssteder fra 2018, og der indføres
    mærkningsordning for bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer. Medlemsstaterne er forpligtede
    til at overvåge udviklingen i forbruget og informere Europa-Kommissionen herom i overensstemmelse
    med artikel 12 i direktiv 94/62/EF.
    Det vurderes, at lovgivningen allerede inden for 5 år vil resultere i 80 pct. reduktion i forbruget af let-
    vægtsplastposer sammenlignet med forbruget i 2010.
    Men der er stadig flere udfordringer at tage fat på, når det gælder alle de plastposer, der ender i naturen.
    Her bør den danske regering presse på for, at vi også får reduktionsmål for de ultralette plastposer (under
    15 micron), og et forslag at der kommer regulering af de problematiske oxo-nedbrydelige plastposer. Det
    er nemlig misvisende, når sådanne poser omtales som bionedbrydelige, idet de indeholder tilsætningsstof-
    fer, som får plasten til at smuldre til små partikler, som forbliver i miljøet.
    I denne kontekst skal Danmark arbejde for
    – reduktionsmål for de ultralette plastposer (under 15 micron) og
    – forbud mod de problematiske oxo-nedbrydelige plastposer.
    10
    Bilag 2
    Regeringens kommentarer til forslaget
    Forslaget er en redigeret genfremsættelse af B 94 (2015/16) som ikke blev førstebehandlet. Ministeren
    har skriftligt den 27. juni 2016 (svar på spørgsmål 1, B 94) kommenteret forslaget:
    »Plastikaffald hører på ingen måde hjemme i naturen eller vores fødevarer, og jeg vil arbejde for at be-
    grænse spredningen af plast mest muligt. Plast er samtidig et globalt problem, som ikke kan løses af Dan-
    mark alene.
    Jeg støtter derfor op om EU-Kommissionens forslag om en europæisk plaststrategi, ligesom fastsættelse
    af krav til produkters afgivelse af mikroplast er noget, som bør fastsættes på EU-niveau.
    Jeg har derfor også d. 27. april 2016 sammen med mine nordiske ministerkollegaer udsendt en fælles
    udtalelse om vigtigheden af en indsats mod marint plastaffald og mikroplast, og vi har besluttet at udar-
    bejde et fælles brev til EU-Kommissionen for at udtrykke vores støtte og interesse i implementeringen af
    den foreslåede pakke for cirkulær økonomi.
    Vi har også besluttet at tage initiativ til at igangsætte nordiske aktiviteter om affald i havet og mikro-
    plast.
    Når det gælder mikroplast i kosmetikprodukter, støtter regeringen et forbud på EU-niveau og har bedt
    EU-Kommissionen om at lave et forslag til et forbud mod mikroplast i kosmetiske produkter.
    I en dansk sammenhæng har vi på nuværende tidspunkt behov for øget viden om mikroplast i udløb fra
    renseanlæg, herunder om målemetoder og renseteknologier. På finansloven er der afsat 1 mio. kr. årligt i
    2015 og 2016. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor igangsat en række initiativer om mikroplast i spil-
    devand og slam, der skal gøre os klogere på problemstillingen og kvalificere eventuelle beslutninger om,
    hvordan og hvor, der skal sættes ind.
    De danske kyster er en stor turistattraktion, men man kan desværre ofte opleve affald på stranden herun-
    der også plastaffald. Derfor planlægger Miljøstyrelsen sammen med Naturstyrelsen en kampagne i 2017
    rettet mod strandgæster, turister og fiskere for at mindske henkastet affald på stranden og i havet.
    Endelig er implementeringen af ressourcestrategierne godt i gang og indeholder allerede initiativer, når
    det gælder øget genanvendelse af plastaffald.«
    11