Fremsat den 14. marts 2017 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19782

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B86/20161_B86_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. marts 2017 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om mindre diskrimination i nattelivet
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2017
    at tage de nødvendige initiativer, der kan forhindre diskrimi-
    nation i nattelivet. Det foreslås dels at ændre restaurationslo-
    ven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebehand-
    lingsnævnets afgørelser ved behandling af bevillingssager,
    dels at kompensationsniveauet ved diskrimination i natteli-
    vet hæves betragteligt.
    Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2016-17
    AX019782
    Bemærkninger til forslaget
    Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
    slag nr. B 104, folketingsåret 2015-16. Der henvises til
    www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, sek-
    tion A, B 104 som fremsat, og sektion F, møde 95 kl. 16.58.
    Baggrund for forslaget
    Hver fredag og lørdag aften bliver unge mænd stadigvæk
    afvist i dørene til diskoteker. De bliver ikke afvist, fordi de
    har lavet ballade. De bliver alene afvist, fordi de har den for-
    kerte hudfarve.
    Mange diskoteker har tilsyneladende kvoter for, hvor
    mange »sorte« dørmændene må lukke ind, og det ses alt for
    ofte at ejeren tørrer sagen af på dørmanden, der handler på
    »eget initiativ«, jf. debatindlægget »Vi skal straffe racisme i
    nattelivet hårdere«, Information, den 22. april 2015.
    Der er tale om klokkeklare brud på gældende lov, men
    konsekvenserne i loven er desværre stort set ikkeeksisteren-
    de.
    Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen øger indsat-
    sen for at komme diskriminationen i nattelivet til livs. Det
    skal for det første ske, ved at kompensationsniveauet til de
    forudrettede hæves markant, og for det andet ved at bevil-
    lingsnævnene skal informeres om og lægge vægt på Ligebe-
    handlingsnævnets afgørelser i sager om diskrimination, når
    de behandler ansøgninger om alkoholbevillinger, på samme
    måde som straffesager og udestående skattegæld inddrages i
    vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling.
    Fra spirituskørselsområdet ved man, at regulering kombi-
    neret med holdningsbearbejdelse igennem kampagner vir-
    ker. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at denne kombina-
    tion også vil være effektiv mod diskrimination i nattelivet,
    og mener, at man fremadrettet også skal anvende den palet
    af tiltag over for diskrimination i nattelivet.
    Kampagner er ikke nok
    Der er flere relevante forslag til forskellige former for
    kampagner og anbefalinger til andre tiltag for at mindske og
    forebygge diskrimination i nattelivet i undersøgelsen »Un-
    ges syn på diskrimination i det københavnske natteliv«,
    Rådgivende Sociologer ApS, 2014.
    Kampagner kan være gode, men er ikke tilstrækkelige.
    Hvis politiet holdt inde med at håndhæve reglerne om spiri-
    tuskørsel, kunne Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange
    kampagner – de ville ikke virke. Der skal en bredere indsats
    til.
    Et typisk sagsforløb
    En person, der udsættes for diskrimination i nattelivet, kan
    enten anmelde sagen til politiet eller klage til Ligebehand-
    lingsnævnet.
    Der er dermed to regelsæt, der regulerer diskrimination i
    nattelivet på grund af race eller etnisk oprindelse, og der er
    ikke nogen regler for, hvornår en sag skal behandles af poli-
    tiet eller Ligebehandlingsnævnet.
    En større kortlægning udarbejdet af Als Research for An-
    kestyrelsen fra februar 2016 fandt kun frem til én domstols-
    sag om diskrimination i nattelivet på baggrund af race m.v. i
    perioden 2009-14. I den samme periode behandlede Ligebe-
    handlingsnævnet 15 sager om diskrimination i nattelivet på
    baggrund af etnicitet. Det fremgår af debatindlægget »Dis-
    krimination i nattelivet bør koste bevillingen«, Politiken,
    den 19. maj 2016.
    Et typisk sagsforløb i en diskriminationssag ved Ligebe-
    handlingsnævnet kunne se således ud:
    – En person bliver diskrimineret, og det antages, at ved-
    kommende kan løfte bevisbyrden.
    – Personen klager til Ligebehandlingsnævnet og får med-
    hold.
    – Dørmanden bliver pålagt at betale en godtgørelse på
    2.000-5.000 kroner, som diskoteksejeren betaler.
    Der er ingen konsekvens. En ejer eller en bestyrer af et di-
    skotek kan blive dømt mange gange for racediskrimination,
    uden at det har nævneværdige konsekvenser for vedkom-
    mendes forretning. Hvis vedkommende derimod bliver dømt
    for at køre spirituskørsel, kan bevillingsnævnet med loven i
    hånden fratage vedkommende alkoholbevillingen med hen-
    visning til personens dårlige dømmekraft.
    Diskriminationens omfang
    Diskrimination på grund af race er desværre en fast del af
    det danske natteliv. Dørmændene beretter om kollegaer,
    som diskriminerer, og mange indrømmer selv ofte at sortere
    »brune« mænd fra. Fortællingerne understøttes af tal fra An-
    kestyrelsen, der viser, at 23 pct. af alle nydanskere har ople-
    vet diskrimination i nattelivet. Det skriver sociolog Malte
    Conrad i debatindlægget »Diskrimination i nattelivet er også
    gæsternes egen skyld«, Politiken, den 18. februar 2016, på
    baggrund af et sociologisk feltarbejde blandt dørmænd i nat-
    telivet.
    Det fremgår også af debatindlægget, at det i de fleste kon-
    krete sager ofte er dørmanden, der får skylden for ikke at
    lukke bestemte grupper ind, og at det er dørmanden, der tag-
    er konflikten. Men som en del dørmænd beretter, er det re-
    stauratørerne, der beordrer dem til at anlægge en diskrimine-
    rende praksis, hvor unge »brune« mænd ikke skal lukkes
    ind.
    At ca. hver fjerde nydansker oplever at blive afvist i døren
    i det danske natteliv, fremgår af Ankestyrelsens medbor-
    gerskabsundersøgelse fra 2015, og derfor bør der også tages
    skrappere midler i brug for at komme diskriminationen til
    livs, mener Maria Ventegodt Liisberg og Tine Birkelund
    Thomsen, Institut for Menneskerettigheder, jf. debatindlæg-
    get »Diskrimination i nattelivet bør koste bevillingen«, Poli-
    tiken, den 19. maj 2016.
    Under visse omstændigheder er det allerede i dag muligt
    at frakende diskoteker alkoholbevillingen, men der findes
    2
    ikke en eneste trykt afgørelse, hvor en restauratør er blevet
    nægtet eller frakendt sin alkoholbevilling på grund af diskri-
    mination, ligesom Bevillingsnævnet i København har udtalt,
    at en diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at give af-
    slag på eller inddrage en bevilling, og at det i praksis næsten
    er umuligt, fremgår det af debatindlægget.
    Det fremgår videre, at en stor del af de sager, der angår
    diskrimination i nattelivet, behandles i Ligebehandlingsnæv-
    net og ikke kommer til politiets eller bevillingsmyndighe-
    dens kendskab. Bevillingsmyndigheden vil derfor ikke kun-
    ne tillægge afgørelserne vægt, når de skal vurdere, om en al-
    koholbevilling kan gives eller tilbagekaldes.
    Ændring af lovgivning
    Problemet er, at bevillingsnævnene ikke kan lægge vægt
    på Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af an-
    søgninger om alkoholbevilling, ligesom kompensationen i
    sagerne er ikke høj nok til, at de har en effekt. Derfor forslår
    forslagsstillerne følgende ændringer:
    – Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene, når de
    behandler ansøgninger om alkoholbevilling, bliver op-
    lyst om og skal lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets
    afgørelser i sager om diskrimination. En alkoholbevil-
    ling skal dermed kunne nægtes eller frakendes, hvis an-
    søgeren er dømt for diskrimination, uanset om forholdet
    er behandlet af politiet eller af Ligebehandlingsnævnet.
    – Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet
    skal hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt
    25.000 kroner at diskriminere på baggrund af køn ved en
    ansættelse. Det ville også være et passende niveau i dis-
    se sager.
    Det er forslagsstillerne opfattelse, at ovenstående kombi-
    neret med gode kampagner vil virke – ligesom spirituskørsel
    er blevet reduceret på grund af kombinationen af hård lov-
    givning og adfærdsregulerende kampagner.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech Poulsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mindre
    diskrimination i nattelivet.
    (Beslutningsforslag nr. B (86)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4