Fremsat den 14. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 14. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer
(Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger)
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014,
som ændret ved § 26 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 22, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
sammensætningen af Det Særlige Bygningssyn og fastsætter
under hensyntagen til forskellige fagligheder, hvem der er
indstillingsberettiget til Det Særlige Bygningssyn, herunder
om suppleanter, samt om Det Særlige Bygningssyns virk-
somhed.«
2. I § 23, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »indstilling«: », jf.
dog stk. 3«.
3. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt en fredet bygning fungerer som et stats-
ligt eller statsanerkendt museum og er bygget efter første
verdenskrig, kan kulturministeren meddele tilladelse til ned-
rivning, hvis ministeren vurderer, at helt særlige hensyn til
museets kulturarvsmæssige samlinger skal vægtes højere
end hensynet til den kulturarv, som den fredede bygning ud-
gør. Inden tilladelse til nedrivning kan meddeles, skal ind-
stilling til nedrivning i offentlig høring i mindst 4 uger.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Lovforslag nr. L 148 Folketinget 2016-17
AX019785
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Det særlige Bygningssyns sammensætning
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Den foreslåede ordning
3.2 Mulighed for affredning og nedriving af bygninger
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Den foreslåede løsning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
5. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
1. Indledning
Som søfartsnation har Danmark i århundreder sat sine
spor rundtomkring i verden. Søfart er og har derfor længe
været en stor og vigtig del af dansk kultur, historie og identi-
tet.
Vores fælles kulturarv er noget, vi skal værne om. Vi skal
værne om de arkæologiske fund, der viser, hvordan vores
forfædre formede og skabte det Danmark, vi kender i dag.
Vi skal værne om de bevarede skibe, der viser, hvilke
håndværk vikingerne mestrede, hvilken æstetik de havde,
hvordan disse skibe bragte dem langt omkring, og hvordan
den tid i danmarkshistorien har præget vores selvbevidsthed
frem til i dag. De bevarede vikingeskibe repræsenterer og
bærer vidnesbyrd om dette, og den historie skal vi sikre os,
at vi kan bevare for eftertiden.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget fremsættes på baggrund af en konkret pro-
blemstilling med Vikingeskibsmuseet i Roskilde, men pro-
blemstillingen vil sikkert også kunne gentage sig for andre
museer, der er huset i fredede bygninger.
Vikingeskibsmuseet blev bygget i 1969 med henblik på at
udstille de fem vikingeskibe, der var blevet fundet nogle år
forinden. Vikingeskibene er ejet af Nationalmuseet, men ud-
lånt til Vikingeskibsmuseet, der er en selvejende institution.
Vikingeskibsmuseet blev fredet i 1997 som et modernistisk
bygningsværk.
Det har i de senere år vist sig, at bygningen er i forfald, og
at der grundet bygningens placering tæt på vandet siver
vand ind i bygningen. Dette forværres kun af de efterhånden
hyppige storme og medfølgende stormfloder, som man bl.a.
oplever i omegnen af Roskilde Fjord.
Denne indtrængen af vand er en af de største udfordringer
i forbindelse med at sikre museets væsentligste formål – at
udstille og bevare vikingeskibene.
Grundet skibenes alder kræver de et særligt indeklima og
kan ikke tåle at blive udsat for vand.
Det er på trods af flere ansøgninger ikke lykkedes museet
at få tilladelse til ombygning eller nedrivning af bygningen,
så der i stedet kan bygges en ny og mere sikker bygning til
bevaring af skibene.
Dette skyldes bl.a., at Det Særlige Bygningssyn fastholder
sin indstilling om, at »i denne situation skal Det Særlige
Bygningssyn per definition fokusere på bygningsværket,
(…)«, sådan som bygningssynet skriver i indstillingen ve-
drørende affredning af Vikingeskibsmuseet.
Dette tunnelsyn bunder måske også i bygningssynets navn
og sammensætning. Derfor er formålet med dette lovforslag
at sikre en ny og mere varieret sammensætning af Det Særli-
ge Bygningssyn og samtidig skabe en mere fleksibel adgang
til affredning og dermed nedrivning af bygninger.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Det Særlige Bygningssyns sammensætning
3.1.1 Gældende ret
Efter gældende ret fastsætter kulturministeren nærmere
regler om Det Særlige Bygningssyns sammensætning, her-
under hvem der er indstillingsberettiget til Det Særlige Byg-
ningssyn. Den bestemmelse har ministeren udmøntet i en
bekendtgørelse om Det Særlige Bygningssyn, hvoraf det
fremgår, at medlemmerne udpeges af de to arkitektskoler,
Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Det Faglige
Råd for Nyere Tids Kulturhistorie under Kulturarvsstyrel-
sen, Nationalmuseet, Dansk Byplanslaboratorium, Miljømi-
nisteriet, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskul-
tur, Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Danske Land-
skabsarkitekter, Kommunernes Landsforening og kulturmi-
nisteren.
I perioden 2015-2019 er 8 af de 12 medlemmer af Det
Særlige Bygningssyn arkitekter.
3.1.2 Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning skal ministeren i højere grad
tage højde for den faglige sammensætning af Det Særlige
Bygningssyn.
Med bestemmelsens nye ordlyd skal ministeren sørge for,
at sammensætningen af Det Særlige Bygningssyn afspejler
flere fagligheder end den arkitektfaglige. Det kan ministeren
gøre ved f.eks. at ændre de indstillingsberettigede organisa-
tioner i en mere museumsfaglig retning eller ved at henstille
til de nuværende organisationer, at der skal indstilles andre
fagpersoner end arkitekter til Det Særlige Bygningssyn.
Det skal sikres, at vægtningen i bygningssynet bliver min-
dre snæver, så der bliver mere opmærksomhed på andre
værdier end de rent strukturelle, som bygninger udgør.
Da Det særlige Bygningssyn træffer afgørelser på bag-
grund af simpelt flertal, er det vigtigt, at én faglighed ikke
får mulighed for at dominere bygningssynets afgørelser på
samme måde som i dag.
2
3.2 Mulighed for affredning og nedrivning af bygninger
3.2.1 Gældende ret
Efter gældende ret kan kulturministeren ikke tillade en
fuldstændig nedrivning af en fredet bygning, hvis Det Særli-
ge Bygningssyn har indstillet det modsatte.
Ministeren kan dog mod bygningssynets indstilling tillade
en delvis nedrivning af en fredet bygning, f.eks. i forbindel-
se med bygningsarbejdet.
3.2.2 Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning får kulturministeren mulighed
for at tillade en fuldstændig nedrivning af en fredet bygning
mod Det Særlige Bygningssyns indstilling.
Det er ikke hensigten, at der skal åbnes op for en generel
adgang til nedrivning af fredede bygninger, men der skal
sikres en bedre faglig afvejning af på den ene side en fredet
bygnings værdi som eksempel på dansk kulturarv og på den
anden side de samlinger, som i dag opbevares og udstilles
på landets statslige og statsanerkendte museer.
Med den foreslåede ordning kan ministeren således vurde-
re, at en fredet bygning, der fungerer som et statsligt eller
statsanerkendt museum, og som er bygget efter første ver-
denskrig, kan blive revet ned, hvis hensynet til museets sam-
ling vægter højere.
Inden tilladelse til nedrivning kan gives, skal ministerens
indstilling i 4 ugers offentlig høring, før der kan træffes en-
delig afgørelse om nedrivning.
Med forslaget sikres en fremtidig mere fleksibel adgang til
nedrivning af en fredet bygning, der vil være til gavn for vo-
res fælles kulturarv.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser.
5. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget sendes i høring umiddelbart efter fremsættel-
sen i Folketinget hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
KL (Kommunernes Landsforening), Danske Regioner,
Dansk Byggeri, DI - Dansk Industri, Håndværksrådet, Land-
brug & Fødevarer, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-
Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fon-
den, Grundejernes Investeringsfond, Lokale og Anlægsfon-
den, Fonden Realdania, Velux Fonden, Advokatrådet, Aka-
demiraadet, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen I
Aarhus, Boligselskabernes Landsforening, BYFO og For-
eningen Bevaringsværdige Bygninger, Bygningskultur Dan-
mark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byplanla-
boratorium, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening,
Dansk Lokalhistorisk Forening, Dansk Skovforening, Dan-
ske Arkitekters Landforbund, Dansk Landskabsarkitektfor-
ening, Det Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie, DO-
COMOMO Danmark, Europa Nostra Danmark, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske Godser og
Herregårde, Foreningen Danske Slotte og Herregårde, For-
eningen af Specialmuseer i Danmark, Foreningen Straatag,
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen Ho-
vedstadens Forskønnelse, ICOMOS, Kulturministeriet,
Kunstakademiets Arkitektskole, Landsforeningen for Byg-
nings- og Landskabskultur, Nationalmuseet, Natur- og Mil-
jøklagenævnet, ODM – Organisationen Danske Museer,
Center for Bygningsbevaring, Selskabet til Bevaring af In-
dustrimiljøer, SLA – Sammenslutningen af Lokalarkiver,
Visit Denmark, Det Særlige Bygningssyn, Slots- og Kultur-
styrelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen pålægges kulturministeren at sørge for
at flere fagligheder end kun den arkitektfaglige bliver ind-
draget i Det Særlige Bygningssyn. Det er til gavn for den
samlede kulturarv, hvis man i stedet for kun at se på bygnin-
ger og landskaber også vurderer hensynet til en bygnings
indhold.
Det er særligt relevant, når en fredet bygning samtidig
fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum.
I dag er det hovedsaglig arkitekter, der er medlemmer af
bygningssynet, og det skal der laves om på. Det foreslås der-
for, at ministeren fortsat har kompetence til at fastsætte reg-
ler om Det særlige Bygningssyns sammensætning, men at
dette skal ske under hensyntagen til forskellige fagligheder.
Det skal ikke kun være arkitekter, der skal indgå i vurde-
ringen af, om en bygning skal fredes, men også andre fag-
folk, der kan være med til at se på det lidt bredere perspektiv
for bevaring af kulturarv.
Til nr. 2
Med forslaget bevares den nugældendes lovs hovedregel
om, at kulturministeren ikke kan give tilladelse til nedriv-
ning af en fredet bygning mod Det Særlige Bygningssyns
indstilling. Som noget nyt indsættes en modifikation i form
af en henvisning til det nye stk. 3. Se bemærkningerne til §
1, nr. 3.
Til nr. 3
Hvis en fredet bygning samtidig fungerer som et statsligt
eller statsanerkendt museum, skal kulturministeren have
mulighed for at gå mod Det Særlige Bygningssyns indstil-
ling og tillade en nedrivning af bygningen, hvis hensynet til
bevaringen af museets samling vurderes at have større kul-
turarvsmæssig værdi end selve bygningen.
Det er ikke hensigten at give ministeren en generel adgang
til at tillade nedrivning af fredede bygninger, men det skal
samtidig være muligt for ministeren at gå mod indstillinger-
ne fra Det Særlige Bygningssyn i sager, hvor væsentlige
hensyn gør sig gældende.
Der er med denne bestemmelse derfor opstillet tre forhold,
der alle skal være opfyldt, før ministeren kan give tilladelse
til nedrivning af en fredet bygning mod Det Særlige Byg-
ningssyns indstilling.
3
Det første kriterium er, at den fredede bygning skal funge-
re som et statsligt eller statsanerkendt museum.
Dette kriterium følger ordlyden af museumsloven, der an-
giver, hvilke museer staten yder tilskud til. Brugen af muse-
umslovens definition sikrer en snæver definition af »muse-
um«, så det undgås, at unødigt mange fredede bygninger,
der fungerer som museer i privat regi, indstilles til nedriv-
ning som følge af lovforslaget.
Det andet kriterium er, at bygningen skal være bygget ef-
ter første verdenskrig. Med dette kriterium sikres det, at
bygninger fra før første verdenskrig bevares, da der må an-
ses at være et særligt beskyttelseshensyn for disse bygnin-
ger, og de derfor ikke skal være omfattet af en udvidet ad-
gang til nedrivning mod Det Særlige Bygningssyns indstil-
ling.
Det tredje kriterium er, at ministerens indstilling til ned-
rivning af en fredet bygning skal i offentlig høring i mindst
4 uger, inden ministeren kan træffe endelig afgørelse om
nedrivning.
Dette kriterium sikrer borgerinddragelse og at der ikke i
den forudgående sagsbehandling er blevet overset nogle væ-
sentlige hensyn m.m.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
4
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning
og bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige
kulturarvsmæssige samlinger)
(Lovforslag nr. L 148)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014,
med de ændringer, der følger af § 26 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 22. Det Særlige Bygningssyn består af indtil 12 medlem-
mer, der beskikkes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om,
hvem der er indstillingsberettiget til Det Særlige Bygnings-
syn, herunder om indstilling af suppleanter samt om Det
Særlige Bygningssyns virksomhed.
Stk. 3. –
Stk. 4. –
1. § 22, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
sammensætningen af Det Særlige Bygningssyn og fastsætter
under hensyntagen til forskellige fagligheder, hvem der er
indstillingsberettiget til Det Særlige Bygningssyn, herunder
om suppleanter, samt om Det Særlige Bygningssyns virk-
somhed.«
§ 23. Kulturministeren skal forelægge alle forslag om fred-
ninger, jf. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jf.
§ 8, stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. En
bygning kan kun fredes, og omfanget af en fredning kan kun
ændres, såfremt Bygningssynet afgiver indstilling herom.
Bygningssynets indstilling skal så vidt muligt foreligge, for-
inden der sker underretning efter § 6, stk. 1. Kulturministe-
ren skal dog foretage underretning efter § 6, stk. 1, når en ef-
ter § 24, stk. 4, bemyndiget forening finder, at sagen ikke
kan afvente forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn.
Stk. 2. Kulturministeren skal forelægge alle ansøgninger
om nedrivning af en fredet bygning for Det Særlige Byg-
ningssyn til udtalelse, jf. § 11. Kulturministeren kan ikke
meddele tilladelse til nedrivning mod Det Særlige Bygnings-
syns indstilling. Bygningssynets indstilling skal foreligge,
forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.
2. I § 23, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »indstilling«: », jf.
dog stk. 3«.
§ 23. Kulturministeren skal forelægge alle forslag om fred-
ninger, jf. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jf.
§ 8, stk. 1, for Det Særlige Bygningssyn til udtalelse. En
bygning kan kun fredes, og omfanget af en fredning kan kun
ændres, såfremt Bygningssynet afgiver indstilling herom.
Bygningssynets indstilling skal så vidt muligt foreligge, for-
inden der sker underretning efter § 6, stk. 1. Kulturministe-
ren skal dog foretage underretning efter § 6, stk. 1, når en ef-
ter § 24, stk. 4, bemyndiget forening finder, at sagen ikke
kan afvente forelæggelse for Det Særlige Bygningssyn.
Stk. 2. Kulturministeren skal forelægge alle ansøgninger
om nedrivning af en fredet bygning for Det Særlige Byg-
ningssyn til udtalelse, jf. § 11. Kulturministeren kan ikke
meddele tilladelse til nedrivning mod Det Særlige Bygnings-
syns indstilling. Bygningssynets indstilling skal foreligge,
forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren indhenter en udtalelse fra Det
Særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jf. § 8,
stk. 2.
3. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Såfremt en fredet bygning fungerer som et stats-
ligt eller statsanerkendt museum og er bygget efter første
verdenskrig, kan kulturministeren meddele tilladelse til ned-
rivning, hvis ministeren vurderer, at helt særlige hensyn til
museets kulturarvsmæssige samlinger skal vægtes højere
end hensynet til den kulturarv, som den fredede bygning ud-
6
Stk. 4. Kulturministeren skal forelægge ansøgninger om
bygningsarbejder, jf. § 6, stk. 3, og § 10 for Det Særlige
Bygningssyn til udtalelse.
Stk. 5. Kulturministeren indhenter en udtalelse fra Det
Særlige Bygningssyn om ansøgning om støtte til sikring af
inventar, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, og kan endvidere indhente en
udtalelse fra Det Særlige Bygningssyn i principielle spørgs-
mål om administrationen af § 16.
Stk. 6. Afgørelser i henhold til denne lov, hvorom Det
Særlige Bygningssyn har udtalt sig, skal indeholde oplysnin-
ger om Det Særlige Bygningssyns indstilling.
Stk. 7. Det Særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt kultur-
ministeren i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål.
gør. Inden tilladelse til nedrivning kan meddeles, skal ind-
stilling til nedrivning i offentlig høring i mindst 4 uger.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
7