L 113 - svar på spm. 17 om ministeren vil redegøre for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget i forhold til typen af jobs, som 15-17 årige vil overtage på serveringsstederne, der i dag beskæftiges af personer på 18 år og derover, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Pelle Dragsted
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
- Stiller: René Gade
L 113 - Svar på spm. 17.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L113/spm/17/svar/1389427/1732523.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 14. marts 2017 Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 113 stillet af udvalget den 7. februar 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og René Gade (ALT). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget i forhold til typen af jobs, som 15-17 årige vil overtage på serveringsstederne, der i dag beskæftiges af personer på 18 år og derover. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, - hvilke fordele der set fra arbejdsgiverens side er ved at ansætte en 15-17 årig til at varetage arbejdsfunktionerne nævnt i den for- slåede § 27 – ud over lønbesparelsen - frem for en mere moden person på 18 år og derover? - om der er dokumentation for, at det er vanskeligere for 15-17 årige at finde et job end 18 årige, og om det kan begrunde, at 15- 17 årige skal kunne tage job, der i dag bestrides af 18-årige og ældre. Svar: I dag er det ikke lovligt efter restaurationslovens § 27 at ansætte unge under 18 år til fx afrydning og opdækning i lokaler, hvor der skænkes stærke drikke. Jeg mener, at de nuværende regler på området er for re- striktive, hvilket også er en af grundene til, at regeringen ønsker at løsne op for dette. Med forslaget skaber vi en større fleksibilitet i lovgivningen, så unge mellem 15-18 år også kan få et fritidsjob i restaurationsvirksomheder, hvor der serveres stærke drikke. Inden for turismeerhvervet og oplevel- sesøkonomien udgør unge under 18 år en værdifuld ressource – ikke mindst i højsæsonen – og med forslaget sikrer vi, at branchen kan få glæ- de af den ressource, som de unge udgør.. Jeg er blevet oplyst om, at branchen har udfordringer med at ansætte per- soner som fx afryddere. En lempelse af reglerne vil således gøre det nemmere at skaffe den fornødne arbejdskraft og imødekomme denne problemstilling. Derudover er det regeringens holdning, at de unge godt i forbindelse med at de servere mad, samtidig kan servere en øl eller et glas vin, på samme måde som at de kan dække bord eller tage imod bestillinger. Det er vig- tigt at understrege, at lempelsen alene gælder for restaurationer, som har servering af mad som hovedformål, og hvor serveringen sker under op- syn af voksent personale. ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 113 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt 2/2 Samlet mener jeg, at forslaget vil sikre arbejdskraft og ikke mindst en bedre service, hvis vi gør bestemmelserne mere fleksible på dette områ- de. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen