Svar på MFU spm. nr. 8 om tidligere ministre selv kan vælge en »førtidspensionering«.

Notat 13. marts 2017
Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100
I notatets første del redegøres for de lovgivningsmæssige rammer for udbetaling
af førtidspension på grund af alder samt om paralleliteten mellem tjenestemands-
pension og almindelige arbejdsmarkedspension i forhold til den reduktion, der
sker ved udbetaling af pensionen før folkepensionsalderen.
Ved almindelige arbejdsmarkedspensioner forstås bidragsdefinerede arbejdsmar-
kedspensioner, hvor der løbende for ansatte indbetales et pensionsbidrag til en
pensionskasse eller pensionsinstitut.
I notatets andel del redegøres for baggrunden for det under-folkepensionsalder-
tillæg (UFP-tillæg), der udbetales for tjenestemandspensioner, ministerpensioner,
folketingspensioner og borgmesterpensioner indtil folkepensionsalderen, og om
der kan forekomme tilfælde, hvor dette tillæg fører til, at der opnås en samlet
økonomisk fordel ved at gå tidligere på pension.
Sammenfattende fremgår følgende af notatet:
 Almindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalings-
alderen.
 Den livsvarige pension reduceres – uanset pensionsform – hvis den påbegyn-
des udbetalt før folkepensionsalderen.
 ’Under folkepensionsalder-tillæg’ (UFP-tillæg), der ydes til tjenestemandspen-
sioner, ministerpensioner, folketingspensioner og borgmesterpensioner1
, er
udtryk for samordning af tjenestemandspensionen med folkepensionen. Den-
ne pensionsnedsættelse gælder ikke for almindelige arbejdsmarkedspensioner.
Tillægget har derfor ikke sammenhæng til muligheden for førtidspensionering.
 Konsekvenser af den i lovforslaget foreslåede førtidspensionsmulighed for
fremtidige og forhenværende ministre.
1. Rammerne for udbetaling af førtidspension på grund af alder
1.1. Det retlige grundlag
Rammerne for udbetaling af alderspension i arbejdsmarkedspensioner er fastsat i
pensionsbeskatningsloven.
Det grundlæggende princip i pensionsbeskatningsloven er, at beløb anvendt til
pensionsopsparing er fritaget for indkomstbeskatning. Skattefritagelsen er betinget
af, at pensionsordningen opfylder reglerne i lovens § 2, stk. 1, jf. boks 1:
1 Ved begrebet ”borgmesterpensioner” forstås her og i det følgende også pensioner til regionsrådsformænd.
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 6
Moderniseringsstyrelsen er ikke bekendt med pensionsordninger, der regulativ-
mæssigt indsnævrer denne adgang til alderspensionering fra pensionsudbetalings-
alderen.
Det er den enkelte person, der ejer pensionsopsparingen, hvorfor den enkelte
også inden for skattelovgivningens rammer bestemmer, hvornår den skal udbeta-
les.
Alderspension i almindelige arbejdsmarkedspensioner kan således udbetales fra
pensionsudbetalingsalderen, jf. boks 2.
Som det fremgår ovenfor, vil ejere af almindelige arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger kunne påbegynde udbetaling af alderspensionen (som en førtidspension) fra
pensionsudbetalingsalderen, der ligger 5 år før folkepensionsalderen.
Boks 1
Pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1
”En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende
ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, idet kravet om lige store ydelser ikke gælder
pensionsordninger omfattet af nr. 1, og som udbetales:
1) af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller
kommunernes tjeneste,
[…]
4) fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder
betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af:
a) alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor
pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet”
[…]
Kilde: Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 med
senere ændringer.
Boks 2
Pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 1
”Ved pensionsudbetalingsalderen forstås i denne lov tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension, jf. dog stk. 2.”
Anm.: Pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, fastsætter en pensionsudbetalingsalder på 60-61½ år for personer
født i årgangene 1. januar 1954-30. juni 1960. Pensionsudbetalingsalderen gælder for pensionsordninger
oprettet 1. maj 2007 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 1365 af 28. december
2011. For pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 er pensionsudbetalingsalderen 60 år, dvs. det tidligste
tidspunkt for udbetaling af alderspension. Folkepensionsalderen, der er bestemt af den enkelte persons
fødselsår, forhøjes efter § 1 a i lov om social pension hvert 5. år, og er i 2015 forhøjet til 68 år for personer
født i 1963-1966. For personer født i 1967 og senere forventes der at gælde en højere folkepensionsalder.
Kilde: Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 med
senere ændringer.
Side 3 af 6
Hvis pensionen hæves 5 år før folkepensionsalderen, vil det opsparede depot skul-
le række til flere års pensionsudbetalinger, og derfor bliver de årlige pensionsbeløb
reduceret. Reduktionen beregnes aktuarmæssigt af pensionskassen.
1.2. Førtidspensionsfradrag i tjenestemandspensionsordningen
I tjenestemandspensionsordningen er der ikke som i almindelige arbejdsmarkeds-
pensionsordninger opsparet noget depot, da ordningen er finansieret over de årli-
ge finanslove. Det er derfor bestemt i tjenestemandspensionsloven, at pensionen
skal reduceres, hvis tjenestemanden vælger at få udbetalt alderspension (førtids-
pension) ved pensionsudbetalingsalderen.
Det følger også af tjenestemandspensionsloven, at størrelsen af denne førtidspen-
sionsreduktion fastlægges ved aftale med tjenestemændenes centralorganisationer.
Muligheden for at vælge førtidspensionering indførtes i tjenestemandspensions-
ordningen i 1969 som led i en større reform af tjenestemandssystemet.
I tabel 1 nedenfor er illustreret historikken omkring førtidspensionsfradrag i tjene-
stemandspensioner siden 1969.
De lempelige førtidspensionsfradrag, der indførtes i 1979, havde baggrund i etab-
lering af efterlønsordningen, der indførtes samme år. I tilslutning hertil blev der
aftalt mulighed for førtidspensionering for tjenestemænd med et fradrag på 0,5
pct. pr. år før folkepensionsalderen på betingelse af, at den pågældende afleverede
årlige tro og love-erklæringer om, at den pågældende ikke havde haft erhvervsar-
bejde, der oversteg 200 timer.
Tabel 1
Udvikling i førtidspensionsfradrag for tjenestemænd
Fra 1969 Fra 1979
1.7.1999-
30.6.2004
1.7.2004-
31.12.2011
1.1.2012-
31.12.2018
Fra 2019
Folkepensionsalder 67 år 67 år 65 år 65 år
Stigende
folkepensi-
onsalder
Stigende
folkepensi-
onsalder
Førtidspensionsfradrag 21-1 pct.*
3½, 3, 2½,
2, 1½, 1, ½
pct.**
Fradrags-
procenter
som hidtil ***
10, 7, 4, 3,
2, 1, 1 pct.
10, 7, 4, 3, 2
pct.
17, 14, 6, 5,
4, 3, 1 pct.
Hjemmel
Lønnings-
og klassifice-
ringslovens
§ 29
TPL**** § 6
og Aftale af
2. februar
1979
TPL § 6 og
Aftale af 2.
februar 1979
TPL § 6 og
Aftale af 11.
august 1999
TPL § 6 og
Aftale af 11.
august 1999
TPL § 6 og
Aftale af 12.
februar 2011
Anm.: * Fradragets størrelse afhang af optjent pensionsalder på pensioneringstidspunktet: Optjent 35-37 år: 7, 6,
5, 4, 3, 2, 1 pct., optjent 30-35 år: 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2 pct., optjent under 30 år: 21, 18, 15, 12, 9, 6, 3 pct.
** Betinget af, at pensionisten årligt indsendte erklæring om, at pågældende ikke havde haft mere end 200
timers beskæftigelse. *** Fradrag som hidtil, dog kun med 5 satser, da der kun var 5 år indtil folkepensi-
onsalderen. **** Tjenestemandspensionsloven forkortes her til TPL
Kilde: Cirkulære nr. 36 af 28. februar 1979 om førtidspensionering, cirkulære nr. 129 af 11. august 1999 om
førtidspensionsfradrag og cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.
Side 4 af 6
1.3. Førtidspensionsfradrag i almindelige arbejdsmarkedspensioner
Fradraget ved pensionering før folkepensionsalderen fremgår nedenfor, jf. tabel 2.
Reduktionsprocenter for ministre og tjenestemænd er lavere end de anslåede re-
duktioner i arbejdsmarkedspensioner, hvor nedsættelsen af de årlige pensioner vil
være afhængige af de i ordningen valgte aktuarmæssige forudsætninger, rentefor-
udsætninger mv.
Den livsvarige reduktion sker dog forskelligt. I en arbejdsmarkedspension med
opsparet depot sker reduktionen som konsekvens af, at depotet skal udbetales
over flere år. For tjenestemandspensioner fremgår det direkte af tjenestemands-
pensionsloven, at der skal ske reduktion. Reduktionsprocenterne skal aftales med
tjenestemændenes centralorganisationer. Reduktionsprocenterne er større, jo tidli-
gere tjenestemanden vælger at gå på førtidspension.
2. Beregning af tjenestemands- og ministerpensioner mv.
2.1. Beregning af tjenestemandspensioner
Ministerpensioner, folketingspensioner og borgermesterpensioner består ligesom
tjenestemandspensioner af en livsvarig procentpension med et ophørende pensi-
onstillæg kaldet under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg). UFP-tillægget har
sammenhæng med, at tjenestemandspensioner nedsættes, når pensionisten får ret
til folkepension, idet tjenestemandspensioner siden 1970, da der blev indført ret til
folkepension til alle borgere, har været samordnet med folkepensionen.
Tabel 2
Reduktionsprocenter ved førtidspensionering (førtidspensionsfradrag)
Pensione-
ringstidspunkt
Folkepen-
sionsalde-
ren
1 år før folke-
pensionsalde-
ren
2 år før folke-
pensionsalde-
ren
3 år før folke-
pensionsalde-
ren
4 år før folke-
pensionsalde-
ren
5 år før folke-
pensionsalde-
ren
Ministre 0 pct. 4 pct. 5 pct. 6 pct. 14 pct. 1) 17 pct. 1)
Tjenestemænd 0 pct. 4 pct. 5 pct. 6 pct. 14 pct. 1) 17 pct. 1)
Aktuarmæs-
sigt 2)
0 pct. ca. 8 pct. ca. 14 pct. ca. 20 pct. ca. 25 pct. ca. 30 pct.
Anm: Reduktionsprocenterne svarer til gældende reduktionsprocenter for statslige tjenestemænd uden pligtig
afgangsalder, som er født 1. januar 1959 eller senere, og som fratræder 1. januar 2019 eller senere.
1) Herudover årlig kontant reduktion svarende til halvdelen af det tillæg, som ydes indtil folkepensionsalderen. Redukti-
onen bortfalder, når tillægget bortfalder ved folkepensionsalderen. Reduktionens nøjagtige størrelse vil afhænge af den
pågældendes pensionsanciennitet.
2) Der er opgjort aktuarmæssige reduktionsprocenter, som afspejler niveauet i almindelige arbejdsmarkedspensionsord-
ninger. Reduktionsprocenternes nøjagtige størrelse vil afhænge af bl.a. depotets størrelse, den forventede levealder og
de valgte renteforudsætninger. Til beregningen er anvendt de samme forudsætninger, som blev anvendt af Vederlags-
kommissionen for ministre, dog ses der bort fra den sikring, som ligger i den årlige regulering af tjenestemandspensio-
nerne mhp. sammenlignelighed til de reduktionsprocenter, som anvendes i almindelige arbejdsmarkedspensioner, hvor
en sådan sikring ikke eksisterer.
Kilde: Cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.
Side 5 af 6
Almindelige arbejdsmarkedspensioner bliver ikke nedsat, når pensionisten får ret
til folkepension.
Indtil 1993 var tjenestemandspensioner defineret som bruttopensioner, der blev
nedsat med et fradrag, når pensionisten fik ret til folkepension. I 1993 blev tjene-
stemandspensioner omdefineret til nettopensioner med et UFP-tillæg, og samord-
ningen med folkepension er fastholdt men sker ved, at UFP-tillægget bortfalder
ved folkepensionsalderen.
UFP-tillægget ydes til alle tjenestemandspensionister, hvis de ikke har nået folke-
pensionsalderen. Det gælder også pensionister, der er pensioneret på grund af
svagelighed (sygdom) og ægtefællepensionister. Det gælder således også for mini-
sterpensioner, der er defineret som tjenestemandspensioner på skalatrin 49.
2.2. Om under-folkepensionsalder-tillægget (UFP-tillægget)
UFP-tillægget hænger ikke sammen med adgangen til førtidspensionering på
grund af alder, men med den i punkt 2.1. beskrevne samordning, der betyder ned-
sættelse af pensionen ved folkepensionsalderen.
Modsat almindelige arbejdsmarkedspensioner bliver tjenestemandspensioner, mi-
nisterpensioner, folketingspensioner og borgmesterpensioner således samordnet
med folkepensionen, og bortfald af UFP-tillægget ved folkepensionsalderen er
udtryk for en pensionsreduktion på grund af opnåelse af retten til folkepension og
ikke som en forbedring af pensionsniveauet under folkepensionsalderen.
For tjenestemænd, der vælger at gå på førtidspension før folkepensionsalderen,
fremgår det af tjenestemandspensionsloven, at den samlede pension nedsættes
med et førtidspensionsfradrag. Størrelsen af førtidspensionsfradragene er fastsat
ved aftale mellem finansministeren (nu ministeren for offentlig innovation) og
tjenestemændenes centralorganisationer. Der henvises til tabel 1 ovenfor vedrø-
rende størrelsen på fradrag i tjenestemandspensioner.
Om UFP-tillægget i forbindelse med pensionering, herunder førtidspensionering,
er en økonomisk fordel for den enkelte person vil afhænge af de individuelle for-
hold. Normalt vil pension være forsørgelsesgrundlaget, hvis en lønindtægt falder
væk. Hvis man kan bevare en lønindtægt indtil folkepensionsalderen, vil førtids-
pensionering med en reduceret pension ikke være en fordel, da lønindtægten som
hovedregel er højere end pensionen.
Hvis man isoleret ser på de samlede pensionsindtægter, vil den person, der i lever i
tilstrækkeligt mange år, samlet set få ”indtjent” reduktionen ved de mange års
udbetalinger. Den person, der dør fx 1 år efter folkepensionsalderen, kan siges at
have haft fordel af pensionen, hvis vedkommende har valgt førtidspensionering
før folkepensionsalderen, selv om pensionen er nedsat med et førtidspensionsfra-
drag.
Side 6 af 6
2.3. Konsekvenser af lovforslaget for fremtidige og tidligere ministre
Efter de gældende regler for ministre sker der ikke nedsættelse af ministerpensio-
nen med et førtidspensionsfradrag, når pensionen kommer til udbetaling ved den
forhenværende ministers fyldte 60. år eller ved ministerens efterlønsalder.
Med lovforslaget foreslås det, at udbetalingstidspunktet for ministerpension op-
tjent fra lovforslagets ikrafttræden udskydes fra efterlønsalderen til folkepensions-
alderen. Det foreslås samtidig, at ministerpensioner med folkepensionsalder som
udbetalingstidspunkt i lighed med tjenestemandspensioner og almindelige ar-
bejdsmarkedspensioner kan udbetales ved pensionsudbetalingsalderen mod et
livsvarigt førtidspensionsfradrag i den samlede pension.
Med lovforslaget foreslås det, at førtidspensionsreduktionen følger de fradragssat-
ser, der vil gælde for tjenestemænd fra den 1. januar 2019.
De foreslåede ændringer foreslås endvidere gennemført for folketingsmedlemmer
med det samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 106 om ændring af folketingsvalglo-
ven.
Førtidspensioneringsmuligheden i forhold til folkepensionsalderen må antages
primært at være relevant for nye ministre, der hovedsageligt eller udelukkende har
pension optjent efter lovforslagets ikrafttræden.
Hvis hovedparten af en forhenværende ministers pension er optjent i perioder,
hvor udbetalingsalderen for ministerpensionen har været enten 60 års-alderen eller
efterlønsalderen, der stiger i takt med folkepensionsalderen, vil det næppe være
relevant for den pågældende at anvende førtidspensionsreglerne, idet fremrykning
af pensionsudbetaling til f.eks. efterlønsalderen af hele pensionen, inkl. pension
optjent efter lovforslagets ikrafttræden, vil betyde, at der beregnes førtidspensi-
onsfradrag af hele pensionen.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Udvalg for Forretningsorden
Christiansborg 13. marts 2017
Svar på Udvalget for Forretningsordenens spørgsmål nr. 8 (L 100)
af 3. marts 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et notat, hvori der nærmere redegøres for den fore-
slåede mulighed for, at tidligere ministre selv kan vælge en »førtidspensionering«.
Navnlig ønskes en belysning af baggrunden for det tillæg, der i den forbindelse vil
blive ydet indtil folkepensionsalderen, og en redegørelse for, om der kan fore-
komme tilfælde, hvor dette tillæg fører til, at der opnås en samlet økonomisk for-
del ved at gå tidligere på pension.
Svar
Det ønskede notat vedlægges som bilag 1.
I notatet redegøres endvidere for paralleliteten mellem ministerpension, tjeneste-
mandspension og almindelige arbejdsmarkedspensioner i forhold til den redukti-
on, der sker ved udbetaling af pensionen før folkepensionsalderen, som udvalget
fremsatte ønske om på samrådet den 28. februar 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt