Svar på spm. nr. 7 om mulighed for tidligere pension for politikere.
Tilhører sager:
Aktører:
Bilag 1 til svar på UFO spm 7 til L 100.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L100/spm/7/svar/1389194/1732100.pdf
Talepapir 27. februar 2017 JUP/RIMAR/FRN Samråd vedrørende ministres mulighed for førtidspensionering i L 100 DET TALTE ORD GÆLDER Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for indholdet og konsekvenserne af de foreslåede ændringer af ministervederlagsloven vedrørende ministres mulighed for at gå på førtidspension. Jeg er desuden blevet bedt om at redegøre for, hvorfor dette element kom med i stemmeaftalen. Inden jeg om lidt besvarer spørgsmålet, vil jeg fremhæve, at lovforslaget er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale af 3. oktober 2016, som et bredt flertal af folketingets partier har indgået. Endvidere var der under 1. behandlingen af lovforslaget opbakning til de foreslåede ændringer fra en række af de partier, som ikke er en del af aftalen. Jeg vil gerne understrege, at vi i dag alene taler om ministres pension og vilkår. Der har tidligere hersket nogen forvirring om reglerne for folketingspolitikere og reglerne for ministre. Det er imidlertid to forskellige regelsæt. Og i dag taler vi altså alene om reglerne for ministre. Der har også været nogen forvirring om begrebet ”førtidspensionering”. Jeg vil derfor allerede nu pointere, at der med begrebet ”førtidspensionering” i lovforslaget Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2 af 5 ikke menes en social førtidspension - det, der tidligere var kendt som en invalidepension. Der er derimod tale om en alderspension, der kan udbetales før folkepensionsalderen mod et livsvarigt førtidspensionsfradrag. Det vender jeg tilbage til senere. Jeg vil begynde med at besvare den del af spørgsmålet, der handler om bevæggrundene for, at ministre skal have mulighed for førtidspensionering. Jeg vil herefter komme ind på, hvad reglerne om førtidspensionering indebærer. Redegørelse for bevæggrundene for, at muligheden for førtidspensionering kom til at indgå i stemmeaftalen Tidspunktet for udbetaling af ministerpension er blevet ændret flere gange. Ministerpension optjent før 1. januar 2000 er blevet udbetalt efter den forhenværende ministers ophør af eftervederlag, dvs. uanset ministerens alder på det tidspunkt. For ministerpension optjent i perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2006 udbetales pensionen, når den forhenværende minister fylder 60 år. For ministerpension optjent i perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2017 udbetales ministerpensionen, når den forhenværende minister når sin efterlønsalder. Med lovforslaget hæves udbetalingstidspunktet for ministerpension optjent fra 1. april 2017 til folkepensionsalderen. Side 3 af 5 Det betyder, at ministre, der optjener ministerpension fra den 1. april 2017, som udgangspunkt skal vente til deres folkepensionsalder med at få pensionen udbetalt. Som bekendt vil folkepensionsalderen stige i takt med den stigende levetid i befolkningen. Folkepensionsalderen vil derfor også stige for ministre, der optjener pension fra den 1. april 2017. For arbejdsmarkedspensioner – fx en pensionsordning i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse – gælder det, at der er mulighed for udbetaling før folkepensionsalderen mod et livsvarigt fradrag i pensionen. Førtidspensionsfradraget skyldes, at pensionen skal udbetales over flere år, end hvis pensionen først udbetales ved folkepensionsalderen. Den længere udbetalingsperiode finansieres derfor ved, at pensionen nedsættes med et livsvarigt fradrag. Muligheden for at gå på pension før folkepensionsalderen mod en permanent nedsættelse af den årlige pension gælder også for overenskomstansatte og for tjenestemænd. Lovforslagets model med ministres mulighed for førtidspensionering er altså en normalisering af ministerpensionen i retning af øvrige arbejdsmarkedspensioner. Med lovforslaget får ministre derfor helt samme mulighed som resten af befolkningen for at begynde pensionsudbetaling før folkepensionsalderen mod et livsvarigt fradrag i pensionen. Side 4 af 5 Jeg vil derfor understrege, at muligheden for at gå på pension før folkepensionsalderen ikke er en særlig model, som alene ministre kan gøre brug af. Det var således et politisk ønske blandt partierne bag stemmeaftalen om, at ministre bliver sidestillet med resten af befolkningen i forhold til muligheden for at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen. Ligesom for resten af befolkningen sker førtidspensionering dog med et livsvarigt fradrag i pensionen. Redegørelse for muligheden for, at ministre kan førtidspensioneres Jeg vil nu besvare den del af spørgsmålet, der handler om indholdet og konsekvenserne af ministres mulighed for at gå på førtidspension. Med lovforslaget hæves pensionsudbetalingsalderen fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen. Dette gælder for pension, der optjenes fra den 1. april 2017. Det foreslås samtidigt, at ministre kan vælge at få den samlede optjente pension udbetalt før folkepensionsalderen mod et livsvarigt fradrag i pensionen. Ministerpensioner beregnes på samme måde som tjenestemandspensioner, og det er derfor foreslået, at der anvendes de samme regler om førtidspensionsfradrag, der gælder for tjenestemænd. Ministerpensionen kan tidligst udbetales 5 år før folkepensionsalderen. Førtidspensionsfradragets størrelse afhænger af, hvor tidligt ministeren vælger at få udbetalt pensionen. Side 5 af 5 Fradraget er højere, jo tidligere pensionen kommer til udbetaling før folkepensionsalderen. Det koster altså mere at vælge at gå på pension, jo tidligere man vælger det. Lad mig give et eksempel – i runde tal: Eksempel: En forhenværende minister har ret til en livsvarig pension på 160.000 kr. årligt ved udbetaling ved folkepensionsalderen. Hvis ministeren vælger at få udbetalt sin ministerpension 5 år før sin folkepensionsalder, nedsættes den livsvarige pension med 34.000 kr. årligt til 126.000 kr. årligt. Indtil ministeren får ret til sin folkepension, udbetales et såkaldt ”under-folkepensionsalder-tillæg”, der 5 år før folkepensionsalderen udgør 20.000 kr. årligt. Det vil sige, at ministeren indtil sin folkepensionsalder modtager 146.000 kr. årligt. Når ministeren når sin folkepensionsalder, udbetales den livsvarige pension på 126.000 kr. årligt. Førtidspensionsfradraget er altså livsvarigt. Med andre ord så koster det at få sin pension udbetalt, før man når folkepensionsalderen for ministre såvel for de tjenestemænd, der allerede har muligheden. Tak for ordet.
Svar på UFO spm 7 til L 100.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L100/spm/7/svar/1389194/1732099.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk Folketingets Udvalg for Forretningsorden Christiansborg 13. marts 2017 Svar på Udvalget for Forretningsordenens spørgsmål nr. 7 (L 100) af 28. februar 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) Spørgsmål Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 28. februar 2017 om mulighed for tidligere pension for politikere. Svar Det ønskede talepapir er vedlagt som bilag 1. Med venlig hilsen Kristian Jensen Finansminister Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 L 100 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt