L 137 - svar på spm. 6 om, hvor stort et beløb ministeren er klar til at afskrive på restancerne m.v., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 137 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 1. marts 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
10. marts 2017
J.nr. 16-1644685
Skatteudvalget 2016-17
L 137 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Det fremgår af lovforslaget, at ”Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsæt-
te nærmere regler om de retskraftvurderinger, der skal foretages af restanceinddrivelses-
myndigheden som led i oprydningsarbejdet efter de problemer, som den fejlbehæftede
systemunderstøttelse fra EFI/DMI har bidraget til, og som indebærer, at størstedelen af
de fordringer, der er modtaget til inddrivelse inden den 8. september 2015, hvor restance-
inddrivelsesmyndigheden suspenderede systemunderstøttelsen fra EFI/DMI, har tvivl-
som retskraft”. Ministeren bedes redegøre for ministerens overordnede tilgang til dette
arbejde, samt hvor stort et beløb ministeren er klar til at afskrive på restancerne.
Svar
Der forestår en meget stor opgave for SKAT med at rydde op efter de fejl, som system-
understøttelsen fra de fejlbehæftede systemer EFI/DMI har skabt. Det kendetegner en
stor andel af gældsposterne i EFI/DMI, at der er tvivl om gældsposternes retskraft, dvs.
om de stadig vil kunne inddrives eller er forældede. Det er ikke muligt uden en retskraft-
vurdering af hver enkelt gældspost at afklare, om den er gyldig eller ej. Hvis det ved en
konkret retskraftvurdering konstateres, at en gældspost ikke er gyldig, vil den blive af-
skrevet som forældet.
Med lovforslaget skabes hjemmel til, at arbejdet med retskraftvurderinger kan tilrettelæg-
ges på den bedst mulige måde, så principperne om, hvilken gældspost der skal dækkes
først, så vidt muligt følges, men at der samtidig tages hensyn til behovet for en effektiv
inddrivelse. Det kan f.eks. indebære, at hvis en skyldner har flere gældsposter med tvivl-
som gyldighed, og der skal modregnes i et udbetalingsbeløb, får restanceinddrivelsesmyn-
digheden mulighed for at retskraftvurdere de store gældsposter først, selv om de er mod-
taget sidst, for at sikre hensynet til en effektiv inddrivelse. Det er dog en forudsætning, at
bøder og private underholdsbidrag som udgangspunkt retskraftvurderes først, da der er
særlige hensyn bag den prioriterede dækning af disse krav.
Som jeg allerede forklarede til 1. behandlingen af L 137, indeholder den foreslåede be-
myndigelse, som der spørges til, ikke adgang til, at jeg som skatteminister kan afskrive
gældsposter for et stort milliardbeløb. Den ekstraordinære afskrivning, som indebærer en
afskrivning, hvor der ikke er foretaget en vurdering af den enkelte gældsposts gyldighed,
er bl.a. nævnt i restanceredegørelserne til Folketinget (senest kvartalsredegørelse om of-
fentlige restancer pr. september 2016, jf. Skatteudvalget, Alm. del 2016-17 – bilag 90).
Dette er en særdeles vigtig beslutning, som jeg mener forudsætter politiske forhandlinger
og en fælles aftale. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor stort et beløb
der kan blive enighed om at afskrive.