L 137 - svar på spm. 3 om der er planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurderinger, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 137 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige og forskellige andre love (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 1. marts 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
10. marts 2017
J.nr. 16-1644685
Skatteudvalget 2016-17
L 137 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Er der planer om at øge antallet af medarbejdere, der skal foretage betalingsevnevurde-
ringer? Hvis ikke der er planer om dette, bedes ministeren forklare, hvordan retssikkerhe-
den sikres for skyldnere.
Svar
Der er ikke planer om at øge antallet af medarbejdere som følge af forslaget om at ophæ-
ve adgangen til at oversende ikke-inddrivelsesparate gældsposter til restanceinddrivelses-
myndigheden. Forslaget vurderes ikke at indebære en væsentlig forøgelse af opgaven med
at foretage betalingsevnevurderinger.
Allerede efter gældende regler foretager restanceinddrivelsesmyndigheden betalingsevne-
vurderinger ved fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelse.
Udgangspunktet for betalingsevnevurderinger er den såkaldte tabeltrækmetode, hvor
afdraget eller lønindeholdelsesprocenten fastsættes med udgangspunkt i en tabel, der er
baseret på skyldners årlige nettoindkomst (og som samtidig tager højde for, om skyldner
har forsørgerpligt over for børn eller ej). Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog også,
hvis skyldner indsender et budget, foretage en konkret vurdering af skyldners betalings-
evne.
Med lovforslaget foreslås, at gældsposter først skal kunne overdrages til restanceinddrivel-
sesmyndigheden, når de er inddrivelsesparate, dvs. at betalingsfristen er overskredet, og
sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Før dette tidspunkt skal gældsposter
efter lovforslaget ikke kunne overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Nogle skyldnere har gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og har
samtidig anden offentlig gæld til f.eks. en kommune. Hvis betalingsfristen for gælden til
kommunen ikke er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure ikke er gennemført, er
gælden i opkrævningsfasen og altså ikke klar til at blive inddrevet af restanceinddrivelses-
myndigheden.
Efter de gældende regler skal en skyldner fra eksemplet ovenfor, hvor skyldneren ønsker,
at restanceinddrivelsesmyndigheden ved fastsættelse af f.eks. en afdragsordning tager
hensyn til skyldnerens samlede gæld – inkl. den ikke-inddrivelsesparate gæld – anmode
kommunen om at oversende den gældspost, som ikke er inddrivelsesparat, til restance-
inddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil herefter lade denne
gældspost indgå i en samlet afviklingsordning, der både omfatter gæld under opkrævning
og gæld under inddrivelse.
Det medfører systemkompleksitet, at it-systemet skal håndtere ikke-inddrivelsesparate
gældsposter. Derfor foreslås det at ophæve adgangen til at få oversendt ikke-inddrivelses-
parat gæld til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette findes ikke retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, fordi skyldnerens allerede efter gældende regler kan indsende et budget til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på en konkret vurdering af betalingsevnen.
Side 3 af 3
I budgettet kan skyldneren oplyse om ikke-inddrivelsesparat gæld, som restanceinddrivel-
sesmyndigheden herefter skal tage hensyn til ved betalingsevnevurderingen.