KOM (2013) 0173 - svar på spm. 10, om karakteren af samarbejde mellem Europol og tredjelandes myndigheder som angivet i forordning om Europol, fra justitsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2017-108 EKN 9. marts 2017
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministe-
riets besvarelse af spørgsmål 10 ad KOM (2013) 0173 af 17. oktober
2016 vedrørende Europol.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (KOM (2013) 0173), som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 17. oktober
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 9. marts 2017
Kontor: Enheden for Internationalt
Politisamarbejde
Sagsbeh: Anne Vibe Bengtsen
Sagsnr.: 2016-0032/06-0051
Dok.: 2191852
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0173 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 10 KOM (2013) 0173 fra Folketingets Europaudvalg:
”I forlængelse af ministerens besvarelse af KOM (2013) 0173
spørgsmål 7, bedes ministeren redegøre for 1) karakteren af
samarbejde mellem Europol og tredjelandes myndigheder, som
angivet i forordning om Europol 2016/794, artikel 25, stk. 1a,
herunder hvorvidt et sådant samarbejde indebærer mulighed
for udstationering af forbindelsesofficerer ved Europol, adgang
(direkte eller indirekte) til Europols Analytical Work Files og
Europol Information System, 2) betingelserne for at indgå et
samarbejde om informationsudveksling efter artikel 25, stk. 1b,
herunder hvorvidt, der kræves inddragelse af Rådet og Europa-
parlamentet og 3) om det under samarbejdsaftaler indgået un-
der art 25, stk. 1a-c er muligt at etablere sådanne med en EU-
medlemsstat der ikke deltager i Europol?”
Svar:
1. Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj
2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamar-
bejde (Europol) finder anvendelse fra 1. maj 2017.
Det følger af artikel 23, stk. 1, i Europol-forordningen, at Europol – i det
omfang det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver – kan
oprette og vedligeholde samarbejdsrelationer med bl.a. myndigheder i
tredjelande.
Det følger endvidere af artikel 25, stk. 1, litra a og b, at samarbejde mellem
Europol og et tredjeland, som giver adgang til udveksling af personoplys-
ninger, kræver enten en kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databe-
skyttelsesniveau hos tredjelandet eller en aftale mellem EU og tredjelan-
det, som er indgået i medfør af TEUF artikel 218 om indgåelse af interna-
tionale aftaler, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til beskyt-
telse af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder
og friheder. Det følger endvidere af forordningens artikel 25, stk. 1, litra c,
at Europol kan videregive personoplysninger til tredjelande med hjemmel i
en aftale, der er indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland
efter den eksisterende rådsafgørelse om Europol.
2. For så vidt angår afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau frem-
går det nærmere af artikel 25, stk. 1, litra a, at Europol kan videregive per-
sonoplysninger til en myndighed i et tredjeland, i det omfang det er nød-
vendigt for at udføre Europols opgaver, med hjemmel i afgørelser om, at
det pågældende land sikrer et tilstrækkeligt niveau for databeskyttelse, jf.
3
artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2016/680 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompeten-
te myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fore-
bygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger (retshåndhævelsesdirektivet).
Retten til direkte og indirekte adgang baseret på et hit/no-hit system til
oplysninger, som Europol opbevarer, er reguleret i Europol-forordningens
artikel 20 og 21.
Det følger således af forordningens artikel 20, at medlemsstaterne har di-
rekte adgang til oplysninger, som Europol er meddelt, når oplysningerne er
meddelt til brug for enten krydstjek eller analyser af strategiske og temati-
ske art. Det følger endvidere af bestemmelsen, at medlemsstaterne har in-
direkte adgang baseret på et hit/no hit-system til oplysninger meddelt til
brug for operationelle analyser i konkrete tilfælde.
Endvidere har Europols ansatte, som er bemyndiget hertil af Europols ad-
ministrerede direktør, adgang til de oplysninger, som Europol behandler i
det omfang, det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver.
Efter forordningens artikel 21 har også Eurojust og Det Europæiske Kon-
tor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) adgang til oplysninger, som Europol
opbevarer.
Forordningen indeholder ikke en tilsvarende regulering af tredjelandes
adgang til oplysninger, som Europol opbevarer. Det må på den baggrund
antages, at det ikke vil være muligt for et tredjeland at få samme adgang
som medlemsstaterne.
Forordningens artikel 25, stk. 1, litra a, regulerer ikke, hvorvidt der kan
indgås aftaler med tredjelande, men udveksling af personoplysninger mel-
lem Europol og bl.a. tredjelande. Europols indgåelse af samarbejdsrelatio-
ner med bl.a. tredjelande er reguleret i forordningens artikel 23, som ikke
direkte forholder sig til spørgsmålet om udstationering af forbindelsesoffi-
cerer.
3. For så vidt angår indgåelse af en aftale efter Europol-forordningens arti-
kel 25, stk. 1, litra b, mellem EU og et tredjeland i medfør af TEUF artikel
4
218, kan Justitsministeriet oplyse, at TEUF art. 218 foreskriver en proce-
dure for indgåelse af internationale aftaler.
Det følger af bestemmelsen bl.a., at Kommissionen forelægger en henstil-
ling til Rådet om at indlede forhandlinger, og at Rådet herefter skal god-
kende indledningen af forhandlinger. Fører forhandlingerne mellem
Kommissionen og tredjelandet til et resultat, vil den endelige indgåelse af
en aftale kræve både Rådets og Europa-Parlamentets godkendelse.
4. For så vidt angår mulighederne for at indgå samarbejdsaftaler med ikke-
deltagende medlemsstater efter Europol-forordningens artikel 25, stk. 1,
litra a-c, skal Justitsministeriets bemærke, at Kommissionen i forbindelse
med forhandlingerne om Europol, har tilkendegivet, at Danmark ikke kan
opnå samme retsstillingen som de øvrige medlemsstater gennem særafta-
ler.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være muligt for Kommissionen
at vedtage en afgørelse efter forordningens artikel 25, stk. 1, litra a, om
tilstrækkelig beskyttelsesniveau for en medlemsstat, der ikke deltager i
Europol. Tilsvarende er det efter Justitsministeriets opfattelse muligt at
indgå en samarbejdsaftale med medlemsstat der ikke deltager i Europol
efter artikel 25, stk. 1, litra b og c.
Vedrørende en samarbejdsaftale efter forordningens artikel 25, stk. 1, litra
c, kan Justitsministeriet oplyse, at Rådet den 17. februar 2017 vedtog en
gennemførelsesafgørelse om ændring af den eksisterende rådsafgørelse om
listen over tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå afta-
ler. Danmark blev hermed tilføjet til listen over tredjelande, som Europol
efter den eksisterende rådsafgørelse skal indgå aftaler med. Indgås en så-
dan aftale efter den eksisterende rådsafgørelses artikel 23 mellem Dan-
mark og Europol inden den 1. maj 2017, hvor rådsafgørelsen erstattes af
den nye Europol-forordning, vil Europol efter Europol-forordningens arti-
kel 25, stk. 1, litra c, også efter 1. maj 2017 kunne udveksle personoplys-
ninger med Danmark.