Svar på spm. nr. S 776: Mener ministeren på baggrund af de to grove vanrøgtssager i Randers Kommune på såkaldte hvalpefabrikker, at der er behov for handling fra regeringens side for at komme vanrøgt af denne karakter til livs, og synes ministeren at strafferammen er rimelig for vanrøgt af denne karakter?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Til: Esben Lunde Larsen
- Spørger: Trine Torp
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar på S spm. 776.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S776/svar/1388122/1730975.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk J.nr. 2017-2158 Den 27. februar 2017 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 776 stillet den 21. februar 2017 af Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. S 776 ”Mener ministeren på baggrund af de to grove vanrøgtssager i Randers Kommune på såkaldte hvalpefabrikker, at der er behov for handling fra regeringens side for at komme vanrøgt af denne karakter til livs, og synes ministeren at strafferammen er rimelig for vanrøgt af denne karakter? Begrundelse Der henvises til artiklerne i Randers netavis: »27 vanrøgtede hunde reddet fra hvalpefabrik nord for Randers« og »Yderligere 19 skjulte hunde fundet«.” Svar Jeg er optaget af, at komme dette problem til livs og en forudsætning for det er, at forbrugerne træffer et oplyst valg, når de køber hund. Det vil jeg gerne medvirke til at tilvejebringe. Jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsen se på, hvordan en smileylignende ordning for de danske professionelle hundekenneler kan etableres. Med en sådan ordning vil vi forsøge at gøre det nemmere for forbrugerne at se, om en kennel jævnligt får kontrol og vejledning af myndighederne – så forbrugerne dermed får større tryghed ved hvalpekøbet. Samtidig har jeg fokus på forholdene hos de uregistrerede hundehandlere, og derfor har jeg nu bedt Fødevarestyrelsen om at iværksætte en målrettet kontrolindsats, så der kan komme endnu skarpere lys på disse. Strafferammen i dyreværnsloven blev senest skærpet ved en lovændring i 2016. Det betyder bl.a. at overtrædelser af dyreværnsloven, som udgør grovere uforsvarlig behandling, nu kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvor strafferammen tidligere var bøde eller fængsel indtil 1 år. Har forholdet karakter af mishandling af dyr, kan der nu straffes med fængsel indtil 2 år, hvor der tidligere kunne straffes med fængsel indtil 1 år og i gentagelsestilfælde med fængsel indtil 2 år. Formålet med skærpelse af strafferammen var et ønske om, at straffen for de grovere overtrædelser af dyreværnsloven, det vil sige i sager om forhold med karakter af mishandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr og i sager om gentagelsestilfælde af uforsvarlig behandling af dyr, skulle sættes op, så strafniveauet i højere grad ville afspejle forholdets grovhed. Jeg vil derfor afvente og se virkningen af den seneste ændring af dyreværnsloven. 2016-17 S 776 endeligt svar Offentligt 2 Esben Lunde Larsen / Esben Egede Rasmussen