BUU alm. del - svar på spm. 119 om talepapir fra samrådet den 6/12-2016 om normeringsopgørelser på dagtilbudsområdet, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d. 6. december stillet følgende
spørgsmål nr. 119 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 119:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samråd afholdt den 6. december
2016 om normeringsopgørelser på dagtilbudsområdet, jf. BUU alm. del – samråds-
spm. Q-U.
Svar:
Vedlagt er talepapir fra samråd den 6. december 2016, jf. samrådsspørgsmål Q-U.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Talepapir fra samrådet
Sagsnr.
2016 - 9052
Doknr.
432644
Dato
03-03-2017
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119
Offentligt


Børne- og Socialministeriet
Børne- og Socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning Besvarelse af UU
Samrådsspørgsmål Q-U
Dato / tid 6. december kl. 15 (aftalt varighed: 1 time)
Talens varighed 13-15 min.
Sted Børne- og Undervisningsudvalget
Lokale 2-080
Det talte ord gælder
Spørgsmålene motiveres af spørger Annette Lind (S) og Jakob
Sølvhøj (EL).
Samrådsspørgsmål Q
”Vil ministeren - på baggrund af den rejste kritik af
normeringsopgørelserne på dagtilbudsområdet og Danmarks
Statistiks beslutning om at lukke opgørelsen samme dag, som den
blev offentliggjort - redegøre for forløbet omkring udarbejdelsen af
opgørelsen, jf. artiklen ”Børneopgørelse flopper: »Vi kan godt selv
se, at nogle af tallene ikke er retvisende«” bragt på jyllands-
posten.dk den 31. august 2016?”
Samrådsspørgsmål R
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119
Offentligt
1
”Vil ministeren redegøre for, om Danmarks Statistik efter
ministerens opfattelse har de rette ressourcer og kompetencer til
at udarbejde en retvisende opgørelse af normeringerne?”
Samrådsspørgsmål S
”Vil ministeren redegøre for, hvornår en ny og retvisende
opgørelse forventes offentliggjort og for, hvordan ministeren
konkret vil sikre, at det bliver udarbejdet en normeringsopgørelse,
som kan give offentligheden et retvisende billede af
normeringerne i landets dagtilbud?”
Samrådsspørgsmål T
”Vil ministeren overveje, om der hurtigt kan sikres brugbare data
for 2015 og 2016 ved at bruge den gamle opgørelsesmetode
endnu et år?”
Samrådsspørgsmål U
”Vil ministeren overveje – frem for at anvende tvivlsomme
registerdata - at lade STIL indhente oplysninger om ansatte fra
daginstitutionerne på samme måde, som det nu sker for
skolerne?”
2
[Indledning]
Tak for invitationen til samrådet her i dag. Jeg synes faktisk, at det
er vigtigt, fordi vi jo skal bruge de her tal som et fundament, når vi
diskuterer dagtilbudsområdet.
Jeg har fået fem spørgsmål, som jeg vil besvare
sammenhængende.
Jeg vil gerne indledningsvist gøre det klart, at jeg deler
spørgernes utilfredshed. Normeringsopgørelsen for dagtilbud er
endnu ikke offentliggjort, fordi kvaliteten af statistikken er for
dårlig. Det skal der ændres på, og det skal ske, så snart som
muligt.
For der skal ikke herske tvivl om, at jeg som ny minister for
børnene er stærkt optaget af, at vi får et bedre indblik i hvor
mange hænder, der tager sig af vores børn, og hvilke
kvalifikationer, de ansatte har. Fordi vi bruger tallene i det politiske
arbejde og i den politiske debat.
Disse oplysninger vil kunne kvalificere den generelle debat om
vores daginstitutioner og dagpleje - både nationalt, men også i høj
3
grad i de enkelte kommuner, hvor man så kan tage en kvalificeret
diskussion om dagtilbuddene – både som kommunalpolitiker og
som forælder. Der skal det være muligt, at kommunerne bliver
bedre i stand til at sammenligne sig med hinanden.
[Forløbet omkring udarbejdelse af statistikken]
Jeg er blevet spurgt til forløbet omkring udarbejdelsen af den
normeringsstatistik, som Danmarks Statistik offentliggjorde i
august 2016, og som viste sig ikke at være retvisende.
Jeg vil her kort skitsere forløbet frem mod offentliggørelsen.
Normeringsopgørelsen er oprindeligt en udmøntning af Aftalen om
Finansloven for 2013, hvor det fremgår, at der er behov for at
udvikle en ny mere retvisende årsstatistik for normeringer i
dagtilbud. I forlængelse af finanslovsaftalen blev der derfor
udarbejdet et forslag til en ny normeringsopgørelse.
I arbejdet deltog KL og flere ministerier og interessenter – blandt
andre BUPL, FOA, Forældrenes Landsforening og
Daginstitutionernes Landsorganisation.
SFI udarbejdede en større rapport om normeringsopgørelser i
forskningen, som indgik i arbejdet. Arbejdsgruppen var i løbende
dialog med Danmarks Statistik og indhentede desuden
4
internationale erfaringer og erfaringer fra KORA, kommuner og
leverandører af de administrative systemer i kommunerne.
Den metode, der er valgt til normeringsberegningerne bygger
overvejende på udtræk fra kommunernes administrative
forældrebetalings- og lønsystemer. Systemerne indeholder i
teorien de informationer, der er nødvendige for statistikken.
Opgørelsen af normeringer i dagtilbud er blevet varetaget af
Danmarks Statistik, og arbejdet har selvfølgelig været tilrettelagt
med udgangspunkt i, at Danmarks Statistik kunne løfte opgaven.
Men ved offentliggørelsen i august var statistikken, som sagt,
langt fra retvisende, og Danmarks Statistik har da også efter
offentliggørelsen oplyst, at udfordringerne med data var mere
omfattende, end man først havde antaget, og at det naturligvis er
beklageligt, at resultatet i første omgang var ubrugeligt.
Danmarks Statistik har samtidig oplyst, at det vil tage tid at få
valideret data til statistikken så tilstrækkeligt, at der kan
offentliggøres en tilfredsstillende normeringsopgørelse. Det er
selvfølgelig ikke optimalt. Det er selvfølgelig også et spørgsmål
om, at Danmarks Statistik beror deres opgørelse på de data, som
kommunerne kan bidrage med.
5
[Danmarks Statistiks ressourcer og kompetencer]
På trods af det forløb, jeg har redegjort for, er det dog fortsat min
opfattelse, at Danmarks Statistik har de nødvendige erfaringer og
kompetencer til at løfte opgaven.
Men det er afgørende, at kommunerne kan og vil bidrage med den
information, der er nødvendig for at foretage en mere retvisende
opgørelse af normeringen i den enkelte kommune.
[Hvordan sikres bedre statistik, og hvornår offentliggøres
den?]
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er utilfreds med denne sag.
Men tidsplanen for denne statistik har måske været lidt for
ambitiøs. Erfaringer fra andre statistikker på socialområdet, der
også i høj grad baserer sig på administrative data fra
kommunerne, viser, at det ofte tager år at udvikle dækkende og
retvisende statistikker.
Derfor kan det heller ikke forventes, at en ny statistik er perfekt fra
første dag. Men kvaliteten af statistikkerne bliver som regel bedre
med tiden, fordi offentliggørelse af tal fra statistikken skaber dialog
6
om resultaterne og dermed også fokus på, at fejl i
indberetningerne bliver rettet.
[Brug af den gamle opgørelsesmetode]
Jeg bliver spurgt til, om det ville være en fordel at skifte tilbage til
den gamle metode, for hurtigere at få en statistik om normering for
2015 og 2016.
Det er ikke en god og heller ikke en holdbar løsning, at forsøge at
skaffe data for 2015 og 2016 ved at bruge den gamle
opgørelsesmetode.
Det rigtige må være, at få valideret de data, der er indsamlet ud
fra den nye metode, der er bred opbakning til, og få dem
offentliggjort så hurtigt som muligt. Jeg kan forsikre om, at
arbejdet har meget høj prioritet.
[Skal STIL kunne indhente oplysninger]
Jeg bliver også spurgt til, om STIL [Styrelsen for IT og Læring] vil
kunne indhente oplysninger om ansatte fra daginstitutionerne på
samme måde, som det nu sker for skolerne.
Udgangspunktet for dagtilbudsstatistikken, og altså også
normeringsopgørelsen, er, at indberetningsbyrden for
7
kommunerne skal være så lille som mulig, og at der så vidt muligt
skal ske genbrug af de data, der allerede findes i de administrative
systemer. Hvis der er noget kommunerne ikke er begejstret for, så
er det dobbeltregistreringer, og det er et godt eksempel på, at
kommunerne skal kunne se et formål med registreringen. Jeg
håber og tror på, at kommunerne med de nuværende erfaringer vil
blive bedre til at registrere på en mere hensigtsmæssig måde.
[Afslutning]
Jeg vil afslutte min besvarelse med at understrege, at jeg vil gøre
alt, hvad jeg kan for at sikre, at vi får en retvisende
normeringsstatistik hurtigst muligt. Vi har brug for den i de
politiske forhandlinger allerede i det kommende år.
Børne- og Socialministeriet arbejder med en ambitiøs datastrategi
på socialområdet, som det seneste år har bidraget til at forbedre
datakvaliteten på socialområdet væsentligt. Fra nu af vil strategien
også omfatte et stærkt fokus på at forbedre
dagtilbudsstatistikken..
Tak for ordet.