Fremsat den 3. marts 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Christian Juhl (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL)

Fremsat den 3. marts 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT),
Christian Juhl (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om konsekvensanalyser af lovforslags virkninger på FN’s verdensmål for
bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål
Folketinget opfordrer regeringen til at foretage obligatori-
ske konsekvensanalyser af lovforslag med henblik på at af-
klare lovforslagets positive eller negative konsekvenser for
det danske bidrag til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål for
bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål. Regeringen
opfordres til at redegøre for konsekvenserne i lovforslagets
bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets be-
handling af lovforslaget.
Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2016-17
AX019763
Bemærkninger til forslaget
Alternativet og Enhedslisten ønsker, at regeringen skal
foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag,
hvis lovforslaget kan have konsekvenser for opfyldelsen af
Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s 17
verdensmål for bæresygtig udvikling og Parisaftalens klima-
mål. Det er vigtigt, at Folketinget træffer beslutning om ny
lovgivning på et oplyst grundlag, og da opfyldelsen af de in-
ternationale forpligtelser går på tværs af politikområder, er
det vigtigt, at det bliver en integreret og fast del af lovbe-
handlingen. Derfor bør der i alle lovforslag være et afsnit,
hvor regeringen forholder sig til, om lovforslaget påvirker
nogle af de internationale målsætninger – og i givet fald
hvordan.
Formålet med beslutningsforslaget er
– en øget fokusering på opfyldelsen af Danmarks interna-
tionale forpligtelser og
– et bedre grundlag for Folketinget til at vurdere et lovfor-
slags konsekvenser og dermed, hvilken udvikling og
fremtid Folketinget ønsker i forhold til bæredygtigheds-
mål og klimamål.
I 2015 og 2016 er der blevet sat nye markante internatio-
nale pejlemærker for udviklingen i hele verden. Det er gjort
dels med Parisaftalens klare klimamål fra december 2015,
dels med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der
forpligter alle lande til at arbejde for målenes opfyldelse bå-
de nationalt og internationalt.
Parisaftalen forpligter alle lande til at holde den gennem-
snitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2
oC i forhold til et førindustrielt niveau og arbejde for at be-
grænse temperaturstigningen til 1,5 oC. Aftalen forpligter
samtidig landene til at øge tilpasningsevnen og at gøre fi-
nansieringsstrømme konsistente med omstilling til lavemis-
sion. En række nationale lovgivningsområder påvirker Dan-
marks mulighed for at opfylde disse mål.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling påvirkes i end-
nu højere grad af den danske nationale lovgivning. Bære-
dygtighedsmålene omfatter alle dele af samfundets opbyg-
ning. De 17 mål er:
1) Afskaffe alle former for fattigdom i verden.
2) Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret er-
næring samt fremme bæredygtigt landbrug.
3) Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle al-
dersgrupper.
4) Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og frem-
me alles muligheder for livslang læring.
5) Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders
og pigers rettigheder og muligheder.
6) Sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sa-
nitet for alle.
7) Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og
moderne energi til en overkommelig pris.
8) Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økono-
misk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt an-
stændigt arbejde til alle.
9) Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bære-
dygtig industrialisering og understøtte innovation.
10) Reducere ulighed i og mellem lande.
11) Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende,
sikre, robuste og bæredygtige.
12) Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
13) Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og
deres konsekvenser.
14) Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og
deres ressourcer.
15) Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af øko-
systemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, be-
kæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og
tab af biodiversitet.
16) Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle
adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvar-
lige og inddragende institutioner på alle niveauer.
17) Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig
udvikling og styrke midlerne til at nå målene.
Det er meget omfattende for medlemmerne af Folketinget
at afkode, hvilke konsekvenser et lovforslag kan have for al-
le disse områder. Samtidig er det sandsynligt, at de fleste
lovforslag vil have en positiv eller negativ konsekvens for et
eller flere af bæredygtighedsmålene eller for klimamålene.
Konsekvensvurdering af lovforslag i dag
Formålet med konsekvensanalyser af lovforslag er at sik-
re, at konsekvenserne af et lovforslag er belyst så grundigt
som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager til at indkred-
se, hvordan man bedst kan opnå et givet politisk mål, og
hvilke positive og negative konsekvenser et lovforslag har i
forskellige sammenhænge. Det er det enkelte ministeriums
ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderin-
ger. Der henvises til »Vejledning om konsekvensanalyser«
fra maj 2005, som er udgivet af Finansministiet i samarbejde
med andre ministerier, og som indeholder de nærmere ret-
ningslinjer for sådanne konsekvensanalyser.
Statsministeriet har i cirkulære nr. 159 af 16. september
1998 fastsat regler om bemærkninger til og fremgangsmå-
den ved udarbejdelse af lovforslag m.v. Det fremgår heraf,
at bemærkninger til lovforslag bør indeholde en række nær-
mere angivne oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal
således obligatorisk indeholde
– en vurdering af økonomiske og administrative konse-
kvenser for stat, regioner og kommuner,
– en vurdering af væsentlige økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet,
– en vurdering af væsentlige miljømæssige konsekvenser,
– en vurdering af forholdet til EU-retten og
– en redegørelse for administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser på de nævnte
områder skal tillige i lovforslaget sammenfattes i et skema
efter lovforslagets almindelige bemærkninger.
2
Hvis et lovforslag ikke skønnes at have sådanne konse-
kvenser, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og
af det sammenfattende skema.
Det fremgår af Justitsministeriets »Vejledning om lovkva-
litet« fra juni 2005, at lovforslags bemærkninger ud over de
obligatoriske krav, som fremgår af ovennævnte cirkulære,
efter omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser af
et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets regional-
politiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konse-
kvenser. Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks.
handicappede eller det frivillige foreningsliv, som bør be-
skrives.
Forslag om nye obligatoriske konsekvensvurderinger
Alternativet og Enhedslisten foreslår med dette beslut-
ningsforslag, at regeringen fremover obligatorisk skal fore-
tage konsekvensvurderinger af lovforslag, hvis lovforslaget
har konsekvenser for opfyldelsen af Danmarks internationa-
le forpligtelser i henhold til FN’s 17 bæredygtighedsmål og
Parisaftalens klimamål, og redegøre for disse konsekvenser i
lovforslagets bemærkninger, som derved bliver en del af
grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget.
Den obligatoriske konsekvensvurdering er et redskab for
både ministre, ministeriet og Folketinget til at sikre, at de in-
ternationale forpligtelser bliver en fastintegreret del af arbej-
det. Det kan være vanskeligt at få et overblik over, hvordan
den nationale lovgivning påvirker målene, medmindre det
inddrages i forbindelse med det lovforberedende arbejde.
Det er efter gældende regler det enkelte ministeriums be-
slutning, om og hvornår der skal udarbejdes konsekvensana-
lyser ud over de obligatoriske. Beslutningsforslaget pålæg-
ger en ressortminister at skønne, om et lovforslag vil have
konsekvenser for opfyldelsen af målene. Hvis dette er tilfæl-
det, skal der foretages en nærmere konsekvensanalyse, og
lovforslagets bemærkninger skal indeholde en konsekvens-
vurdering. Hvis ressortministeren skønner, at et lovforslag
ikke vil have positive eller negative konsekvenser, skal dette
fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfat-
tende skema. Det sammenfattende skema foreslås således
udvidet med to rubrikker: »klimakonsekvenser« og »konse-
kvenser for bæredygtighedsmålene«.
3
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyser
af lovforslags virkninger på FN’s verdensmål for
bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4