Fremsat den 3. marts 2017 af Stine Brix (EL), Pernille Schnoor (ALT) og Kirsten Normann Andersen (SF)

Fremsat den 3. marts 2017 af Stine Brix (EL), Pernille Schnoor (ALT) og Kirsten Normann Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring i lovgivning om frit valg i ældreplejen
Regeringen pålægges inden den 1. maj 2017 at fremlægge
forslag til de fornødne ændringer af relevant lovgivning ve-
drørende frit valg i ældreplejen, således at det overlades til
den enkelte kommune selv at træffe afgørelse om, hvorvidt
kommunen vil inddrage private leverandører i ældreplejen.
Såfremt kommunerne vælger at inddrage private leveran-
dører, skal kommunerne forpligtes til at sikre følgende:
a. At kommunen stiller krav til de bydende virksomhe-
ders soliditet og egenkapital. Kommunernes vurdering
af virksomhedernes økonomi bør også inddrage vurde-
ring af overskudsgrad og skattebetaling.
b. At der i kontrakten med den private leverandør stilles
krav om garanti- og sikkerhedsstillelse, der svarer fuldt
ud til den samlede risiko, kommunen løber ved en kon-
kurs eller betalingsstandsning.
c. At kommunen i samarbejde med den private leverandør
udarbejder en beredskabsplan, som skal træde i kraft i
tilfælde af konkurs eller en anden situation, hvor den
private leverandør ikke fortsætter som leverandør.
d. At leverandøren og dennes eventuelle underleverandø-
rer lever op til de krav om løn, arbejdsvilkår, kontrol og
sanktionsmuligheder, som fremgår af Beskæftigelses-
ministeriets vejledning til cirkulære af 30. juni 2014
om anvendelse af arbejdsklausuler i offentlige kontrak-
ter.
e. At der bruges sociale klausuler, så det sikres, at leve-
randøren og dennes eventuelle underleverandører vare-
tager en proportional del af opgaverne omkring uddan-
nelse af elever, ansættelse af personer på særlige vilkår
og øvrige sociale forpligtigelser.
f. At personalets uddannelsesniveau som minimum er det
samme hos den private leverandør og dennes eventuel-
le underleverandører som hos kommunen selv. Kom-
munen bør også stille krav til løbende kompetenceu-
dvikling.
g. At leverandøren lever op til de arbejdsmiljøkrav, der
gælder for kommunens egne arbejdspladser.
h. At der stilles de samme krav om bæredygtighed i mate-
rialeanvendelse og arbejdsproces til leverandører og
eventuelle underleverandører, som der gælder for kom-
munen.
i. At kommunen har en plan for, hvordan den følger op
på de krav, den stiller til den private leverandør. Kom-
munen skal have en tilsynspolitik, hvor ressourcer til
tilsyn er beskrevet. Kommunen skal også have en klar
beskrivelse af, hvad der er misligholdelse, og hvilke
konsekvenser der er ved misligholdelse.
j. At kommunerne kan fravælge tilbudsgivere, der ikke
lever op til de ovenfor nævnte krav.
Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2016-17
AX019764
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at ophæve den pri-
vatiseringstvang, der ligger i lov om social service, som på-
lægger kommunerne at inddrage private leverandører som
led i den såkaldte fritvalgsordning i praktisk hjælp og per-
sonlig pleje. Den foreslåede ændring af serviceloven vil sik-
re, at kommunerne selv kan vurdere og beslutte, om de vil
benytte sig af private leverandører i ældreplejen. Formålet er
også at sikre, at hvis kommunerne vælger at overdrage op-
gaven til private leverandører, skal virksomhederne leve op
til en række forpligtelser, som kan begrænse risikoen for og
generne ved konkurser mest muligt.
Baggrunden for forslaget er de mange konkurser, som æl-
dreplejen har været udsat for de sidste 3-4 år.
På www.konkursindeks.dk opdaterer FOA løbende antal-
let af konkurser. Status pr. 1. februar 2017 er 43 konkurser,
som har berørt minimum 11.648 borgere og minimum 1.844
ansatte i cirka halvdelen af landets kommuner. Næsten alle
konkurser har fundet sted i perioden 2013-2016, hvor kom-
munerne har haft mulighed for at anvende udbud i forbin-
delse med den såkaldte fritvalgsordning, som den daværen-
de VK-regering indførte i 2003.
Regeringen er desværre ikke trods opfordring fra Enheds-
listen, jf. SOU alm. del – svar på spm. 292 (folketingsåret
2014-15) kommet med en samlet redegørelse over omfanget
af konkurser i ældreplejen og konsekvenser for borgere og
kommuner. KL offentliggjorde den 10. august 2015 en me-
get summarisk redegørelse, jf. »Undersøgelse af konkurser
blandt private leverandører af serviceydelser«, KL, den 10.
juni 2014. Medierne har omtalt en lang række eksempler,
der tegner et billede af, hvad konsekvenserne kan være. I
2015 gik den private udbyder af hjemmehjælp Idérent ApS
konkurs, hvilket medførte, at mere end 600 hjemmehjælps-
modtagere manglede hjælp påsken over. Der henvises til ar-
tiklen »Konkurs: Ingen hjemmehjælp til ældre odenseanere i
påsken« bragt på dr.dk den 31. marts 2015. ÆldreSagen me-
ner da også, at konkurserne skaber utryghed blandt de ældre.
FOA᾽s formand, Dennis Kristensen, mener, at »hver gang er
det de svageste ældre med behov for omsorg og pleje, der
bliver tabere«, jf. indslagene »Konkursbølge i privat hjem-
mepleje skal stoppes« bragt i TV 2 Nyhederne den 26. okto-
ber 2015 og »Kontroversielt hjemmehjælpsfirma går kon-
kurs« bragt i TV 2 Nyhederne den 2. oktober 2015.
Generelt gør kommunerne formentligt meget for at afhjæl-
pe de gener, som en pludselig konkurs påfører hjemme-
hjælpsmodtagerne. Det påfører dog kommunen ekstra om-
kostninger, hvis de med kort varsel skal sikre hjemmehjælp
til flere hundrede borgere. Den hurtigste og bedste måde at
sikre hjemmehjælpen på ved en konkurs er ifølge forslags-
stillernes opfattelse, at kommunen overtager medarbejderne.
Men det anser Lønmodtagernes Garantifond for at være en
virksomhedsoverdragelse, som kan påføre kommunerne en
stor ekstra omkostning til løn, feriepenge m.m., jf. »Ingen
nemme løsninger på plejekonkurs-sager«, bragt på dknyt
den 19. august 2015. Sådanne virksomhedsoverdragelsessa-
ger er set i bl.a. Hjørring, Aalborg og Kolding. Alene i Kol-
ding Kommune løb regningen op i 14 mio. kr. da Kære Pleje
ApS gik konkurs i 2014, jf. KOU alm. del – svar på spm. 77
(folketingsåret 2013-14). Derfor er mange kommuner blevet
mere forsigtige med denne løsning. Konsekvensen er, at
mange ansatte mister jobbet, når en privat leverandør af æl-
dreplejen går konkurs, og skal ud at søge et nyt i stedet for
at anvende deres kompetencer i den kommunale hjemmeple-
je, jf. artiklen »Kommuner sortlister konkursramt personale«
bragt på www.dknyt.dk den 26. januar 2016.
Kommunerne ser mest på prisen
Der er flere årsager til den voldsomme stigning i antallet
af konkurser. I 2013 vedtog daværende SRSF-regering med
støtte fra Enhedslisten en lovændring, som gav kommunerne
større frihed til at tilrettelægge frit valgsordningen, herunder
mulighed for at anvende udbudsmodellen i forbindelse med
frit valg, jf. L 121 Forslag til lov om ændring af lov om so-
cial service (folketingsåret 2012-13). Kommunerne kunne i
forvejen udlicitere hjemmeplejen, men i forbindelse med fri-
tvalgsordningen skulle de benytte sig af den såkaldte god-
kendelsesmodel, hvor de skulle forhåndsgodkende et stort
antal leverandører, for derefter at lade borgerne vælge imel-
lem dem. Med lovændringen i 2013 fik kommunerne samti-
dig mulighed for at begrænse borgerens frie valg til to leve-
randører, hvoraf den ene kunne være kommunen selv, uden
at kommunen af den grund behøvede at deltage i udbudsrun-
den.
I februar 2016 offentliggjorde FOA en rundspørge blandt
kommunernes ældrechefer, som viste, at 35 kommuner hav-
de benyttet sig af udbudsmodellen, mens 51 kommuner be-
nyttede sig af godkendelsesmodellen, jf. »Rundspørge
blandt ældrechefer om fritvalg på ældreområdet«, FOA, den
5. februar 2016. Rundspørgen blev besvaret af 92 ud af 98
kommuner. Undersøgelsen viste dog, at godkendelsesmo-
dellen ikke er nogen garanti mod konkurser eller leverandø-
rens opsigelse af kontrakten før tid. Begge dele forekommer
i høj grad i forbindelse med godkendelsesmodellen, ligesom
misligholdelse af kontrakterne især foregår blandt godkend-
te leverandører. Rundspørgen pegede også på, at kun 85 pct.
af kommunerne stillede krav til leverandøren om bankgaran-
ti, mens kun 76 pct. stillede krav til tilbudsgivernes soliditet/
egenkapital. Den egentlige årsag til de mange konkurser er
ganske enkelt, at alt for mange kommuner har prioriteret lav
pris højest, og at de ikke har benyttet sig af lovens mulighe-
der for at stille krav om bankgaranti, kontrol og tilsyn, lige-
som mange private leverandører har afgivet tilbud med en
urealistisk lav pris. Denne politik er blevet understøttet af
skiftende regeringers stadigt skrappere sparekrav, og det har
uden tvivl lagt et stærkt pres på kommunerne for at spare på
hjemmehjælp og ældrepleje i det hele taget.
Privat ikke bedst og billigst
Den flittige brug af private leverandører tyder også på, at
alt for mange kommuner har ligget under for skiftende rege-
2
ringers ønske om, at flere offentlige opgaver, herunder på
velfærdsområdet, bliver udliciteret. Det sker, på trods af at
der ikke findes videnskabeligt belæg for, at det generelt
skulle være bedre og billigere at overdrage opgaverne til pri-
vate leverandører. Det fremgår af et større dansk forsknings-
projekt fra 2014 om effekterne af udlicitering af offentlige
opgaver, herunder på velfærdsområdet. Der henvises til
forskningsprojektet »Effekter ved udlicitering af offentlige
opgaver« fra november 2014. En KORA-analyse af godken-
delsesmodellen på hjemmehjælpsområdet tyder oven i købet
på, at den såkaldte godkendelsesmodel under frit valg er en
dyr løsning for kommunerne. Undersøgelsen viste, at jo
flere borgere der valgte en privat leverandør, jo dyrere blev
det for kommunen at levere den tilsvarende ydelse, jf. artik-
len »Hjemmehjælp. Frit valg koster i kommuner«, KORA,
den 25. december 2015. Forskningsprojektet fra november
2014 peger samtidig rimelig entydigt på, at udlicitering
medfører forringede vilkår for medarbejderne, hvilket ikke
kan undgå at påvirke kvaliteten i hjælpen og plejen til de æl-
dre. At det virkelig forholder sig sådan, underbygges af en
ny undersøgelse fra KORA, som peger på, at 32 pct. af ple-
jepersonalet i det offentlige »ikke rigtig« eller »slet ikke«
ønsker at modtage hjælp på samme niveau, som borgerne
bydes i dag, mens det for de privatansatte er godt 39 pct., jf.
artiklen »Ansatte i hjemmeplejen frygter selv at få brug for
hjælp« bragt i Fagbladet FOA den 16. februar 2017. Endelig
viser de mange konkurser i sig selv, at det er yderst risika-
belt at basere ældrepleje på private leverandører. Selv om
det kan medføre lavere driftsomkostninger i en periode, så
kan der i sidste ende ligge en stor regning til kommunen,
borgerne og de ansatte.
Gode anbefalinger løser ikke problemet
De mange konkurser har naturligt nok affødt reaktioner
fra de store aktører på området. Det har resulteret i forskelli-
ge anbefalinger. Det gælder fælles anbefalinger til kommu-
nerne i 2015 fra KL, Dansk Industri og Dansk Erhverv, jf.
»Nye anbefalinger skal forebygge konkurser«, KL den 18.
august 2015. I januar 2016 udgav DI Service Kammeradvo-
katens »fem gode råd« i forbindelse med udlicitering, jf. an-
befalinger og vejledning »Forebyggelse og håndtering af
konkurser på pleje- og omsorgsområdet«, udgivet af DI Ser-
vice i januar 2016. FOA har udgivet flere konkrete anbefa-
linger, jf. pjecen »Fair konkurrence uden konkurser« udgi-
vet i oktober 2015. FOA har også opstillet 13 krav, der kan
være med til at sikre, at udbud og udlicitering kommer til at
foregå på en fair og ordentlig måde, samt en række anbefa-
linger, som i højere grad vil kunne sikre, at hvis kommuner-
ne bruger udbudsmodellen, er det firmaer med ordnede for-
hold, der bliver godkendt. Der henvises til pjecen »Så gør
det dog ordentligt! «, FOA, august 2015. Hvis alle kommu-
ner fulgte disse anbefalinger, ville det efter forslagsstillernes
opfattelse være et skridt i den rigtige retning. Men som ud-
viklingen har vist, er selv de bedste anbefalinger ikke nogen
garanti imod konkurser. Der findes efter forslagsstillernes
opfattelse kun én sikker måde at undgå konkurser i ældre-
plejen på: At lade være med at overdrage opgaven til et pri-
vat firma, der – alle gode hensigter til trods – kun er sat i
verden for at udbetale størst muligt udbytte til ejerne. Men
den mulighed – at lade være – har kommunerne ikke med
den gældende lovgivning. Her er vi ved det helt grundlæg-
gende problem, nemlig at loven om det såkaldte frie valg af
leverandør af ældrepleje tvinger kommunerne til at inddrage
private leverandører i den ene eller anden form. Hvis man
vil give kommunerne frihed til at undgå konkurser, bliver
man derfor nødt til at foretage en lovændring, som fjerner
denne tvang.
Forslagets indhold
Derfor foreslås det, at kommunerne fremover selv skal be-
stemme, om de vil inddrage private leverandører i ældreple-
jen og dermed helt undgå de gener for borgere, ansatte og
kommunen selv, som konkurser fører med sig. Det vil sam-
tidig spare de ressourcer og transaktionsomkostninger, som i
dag påføres kommunerne til udfærdigelse af udbudsmateria-
le og kontrol med leverandørerne-ressourcer, som kan an-
vendes til at forbedre den offentlige ældrepleje, hvilket uden
tvivl er påkrævet mange steder. Men samtidig må Folketin-
get sikre sig, at hvis kommunen beslutter sig for at inddrage
private leverandører, skal disse leve op til en række krav om
soliditet, garantistillelse, beredskabsplan, løn- og arbejdsvil-
kår, kontrolmuligheder, uddannelse m.m. Princippet er me-
get enkelt. Formålet med de foreslåede krav er at sikre, at
kommunerne holdes økonomisk skadesløse i tilfælde af et
privat firmas konkurs, at generne for borgerne og de ansatte
begrænses mest muligt, og at de private leverandører skal le-
ve op til nøjagtig de samme krav til kvalitet i ældreplejen,
løn- og ansættelsesvilkår og miljøregler, som kommunen
selv.
Forslagsstillerne skønner, at forslaget er udgiftsneutralt
både for stat og kommuner. Sandsynligvis vil det endda give
en samlet gevinst for både kommunerne og staten. Ved at
begrænse brugen af private leverandører vil kommunerne
spare de ressourcer, de i dag bruger på at sende opgaver i
udbud og godkende og kontrollere leverandørerne. De slip-
per for ekstra udgifter i forbindelse med konkurser, og der
vil komme øgede skatteindtægter gennem sikring af lønvil-
kårene.
3
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring i lovgivning
om frit valg i ældreplejen.
(Beslutningsforslag nr. B 79)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4