L 110 - svar på spm. 1 om, hvor og hvornår, hvilke dele af hhv. EU’s forordning om skibsophugning og Hong Kong-konventionen gælder, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 1. marts 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 110, forslag til lov om ændring af lov
om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøbeskyttelse og lov om sikkerhed til søs (Implementering af
dele af Hongkongkonventionen) stillet den 24. januar 2017 af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1 til L 110
”Vil ministeren oplyse hvor og hvornår, hvilke dele af hhv. EU’s forordning om skibsophugning og
HongKongkonventionen gælder?”
Svar
Tiltrædelse af en international aftale, som Hongkongkonventionen, indebærer ikke, at konventionen
umiddelbart bliver en del af dansk ret. Det bliver den først, når der er gennemført nationale regler.
En gennemførelse kan bl.a. ske via en EU-forordning eller ved udstedelse af nationale regler eller en
blanding af de to. Uanset hvordan, skal Danmark kunne overholde konventionens krav på det
tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft.
Hongkongkonventionen (herefter konventionen) fastsætter en række minimumskrav for ophugning af
skibe. Konventionen gælder kun for de stater, der har tiltrådt den. Konventionen er endnu ikke trådt i
kraft, og der er derfor heller ikke nogen pligt til at følge dens bestemmelser.
Konventionen træder i kraft t0 år efter, at konventionens ikrafttrædelseskriterier er opfyldt. Dog vil
konventionen først finde anvendelse på eksisterende skibe efter yderligere fem år.
Kommissionen vurderede i 2012, at konventionen tidligst ville træde i kraft i 2020.
Størstedelen af konventionen er i Danmark og de øvrige EU-lande gennemført ved
skibsophugningsforordningen1 (herefter forordningen). Forordningen er trådt i kraft men finder ikke
fuldt ud anvendelse endnu. Forordningens anvendelsestidspunkt er fordelt på tre faser. Fase I fandt
anvendelse fra d. 31. december 2014, fase II finder anvendelse, når bestemte kriterier er opfyldt eller
senest d. 31. december 2018. Fase III finder anvendelse d. 31. december 2020.
Fase I handler om etablering af den europæiske liste. Med fase II bliver skibsredere pålagt at anvende
anlæg på den europæiske liste til ophugning af de af deres skibe, der sejler under en EU-medlemsstats
flag. Fase II forventes at finde anvendelse i løbet af efteråret 2017 men gælder kun for nye skibe.
Eksisterende skibe bliver først omfattet med fase III.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og
om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 110 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Hele forordningen burde således være trådt i kraft, før konventionens ikrafttræden.
Forordningen er dog ikke en 1:1 implementering af konventionen. Forordningen har på få områder
ikke en tilstrækkelig gennemførelse af konventionen. Det indebærer, at Danmark på de områder bliver
nødt til at supplere med nationale regler for at kunne overholde konventionens krav den dag, den
træder i kraft.
Et eksempel herpå er, at forordningen ikke stiller samme krav til skibe, der sejler under en EU-
medlemsstats flag, og skibe, der sejler under et tredjelands flag. Forordningens krav til de EU-flagede
skibe er højere end krævet efter konventionen, mens forordningens krav til skibe der sejler under et
tredjelands flag, ikke er tilstrækkelige til at overholde konventionens krav, når konventionen træder i
kraft. Konkret drejer det sig bl.a. om, hvilke farlige materialer der skal identificeres på skibet og
angives i fortegnelsen over farlige materialer. Efter forordningen skal f.eks. hverken cadmium, bly,
kviksølv eller radioaktive stoffer identificeres på skibe, der sejler under et tredjelands flag, mens det er
et krav efter konventionen. Jeg henviser i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2
for yderligere uddybning.
Også i forhold til regulering af skibsophugningsanlæg er der eksempler, hvor der i forordningen er
valgt en anden fremgangsmåde end konventionen. Jeg henviser til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 3.2, hvor der redegøres for, hvilke konventionsbestemmelser i relation til
skibsophugningsanlæg der ikke er gennemført med forordningen.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at Danmark har hjemmel til at fastsætte de nødvendige
supplerende nationale regler på de områder, hvor forordningen ikke i tilstrækkelig grad gennemfører
konventionen.
Kort sagt kan det siges, at indtil konventionen træder i kraft, er det forordningen "der gælder", og den
finder anvendelse i den takt, som er beskrevet ovenfor.
Når konventionen træder i kraft, er det forordningen suppleret med nationale regler "der gælder".
Esben Lunde Larsen / Michel Schilling