Redegørelse om perspektiv- og handlingsplan 2017.

Redegørelse nr. R 9 (28/2 2017) Folketinget 2016-17 OMTRYK (fejl i faktaboks s. 9)
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 28/2 17 om perspektiv- og handlingsplan
2017.
(Redegørelse nr. R 9).
Ministeren for ligestilling (Karen Ellemann):
FORORD: LIGESTILLING BETYDER LIGE MULIGHEDER
FOR ALLE
Ligestilling betyder, at vi skal værne om – og forsvare – den
enkeltes ret til at udtrykke sig, og til at udfolde sig frit. At et-
hvert menneske frit bestemmer over egen krop og eget liv.
Ligestilling betyder, at alle – uanset køn, seksualitet eller
kønsidentitet skal have frihed til at være, den de er. At vi skal
respektere hinanden og den enkeltes valg.
Vi er kommet langt med ligestilling i Danmark. Men det,
vi har kæmpet for igennem så mange år, må ikke tages for gi-
vet – for det er bestemt ikke kommet af sig selv.
Som for andre frihedsrettigheder, som vores demokrati gi-
ver os mulighed for, gælder det, at vi hele tiden skal holde fo-
kus på ikke at give køb på det, vi har opnået. Vi må ikke bare
læne os tilbage og dermed risikere at erstatte fremskridt med
tilbagegang.
Derfor har vi et fælles ansvar for at holde fast i dialogen og
debatten om ligestilling. Også når emnet er ømtåleligt. Det
gælder fx for de massive ligestillings-udfordringer, der kan
være for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, det
gælder, når mor og far planlægger barsel og orlov, når lærere
og forældre taler uddannelse med piger og drenge, når unge
omgås hinanden, og når virksomheder skal have nye ledere
og bestyrelsesmedlemmer. Når alle udnytter deres fulde po-
tentialer og talenter, er det til gavn for den enkelte og for sam-
fundet.
Som minister for ligestilling er det min ambition at skabe
rum for de debatter. De er afgørende. For kun gennem fortsat
skarpt fokus på de udfordringer med ligestilling mænd og
kvinder endnu møder, kan vi ændre de normer, der ligger til
grund for dem.
Alle skal have frihed til at vælge det liv, de ønsker at leve
– uden at blive udsat for diskrimination, vold og overgreb.
Der er fortsat alt for mange kvinder og mænd, der udsættes
for både fysisk og psykisk vold og overgreb i nære relationer.
For mænd kan det være særligt tabubelagt at være udsat for
vold fra en partner. Mens det for de unge kan være svært at
sige fra og vurdere, hvornår deres egne og andres grænser
overskrides.
Vi oplever desværre i tiden, at unge – særligt unge kvinder
– risikerer at blive krænket, ved at andre end dem selv deler
private billeder af dem på nettet. Den uhyggelige tendens
skal vi have gjort op med. Når kommunikation og samvær i
høj grad sker på de sociale medier, kan det påvirke de unges
selvbillede, trivsel og seksuelle grænser. Vi skal have fokus
på det normskred, der sker nogle steder i vores samfund,
hvor hadefulde ytringer, chikane og manglende respekt be-
grænser den enkelte.
Noget andet, vi skal sætte hårdt ind overfor, er den negati-
ve sociale kontrol, der skaber massive begrænsninger i nogle
etniske minoritetsmiljøer – og som dermed fratager menne-
sker deres frie valg og muligheder. Vi må ikke lukke øjnene
for, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestillingen mere eller
mindre er sat ude af kraft, og hvor fx unge ikke frit kan vælge
venner, kæreste, uddannelse og ægtefælle.
Vi må og skal ikke acceptere, at nogen afholdes fra at leve
med den frihed og ligestilling, vi i Danmark har opnået. For
den gælder for os alle.
Danmark er et af de mest ligestillede lande i verden. Det
forpligter. I alt for mange lande rundt om i verden er ligestil-
ling og kvinders rettigheder under pres. Vi skal både skubbe
på udviklingen ude i verden, og samtidig skal vi blive ved
med at hæve barren for ligestillingen i Danmark – for de to
ting hænger sammen.
Lige muligheder er forudsætningen for den enkeltes frie
udfoldelse og deltagelse på uddannelserne, arbejdsmarkedet,
i foreningslivet, den politiske debat og i samfundet generelt.
Lige muligheder for at udnytte sit talent, udvikle sine evner
og udleve sine drømme er vejen til udvikling og vækst i Dan-
mark.
God læselyst.
BAGGRUND OG VISION FOR LIGESTILLINGSINDSATSEN
I DANMARK
Ligestilling er en grundlæggende frihedsrettighed i det dan-
ske samfund, og Danmark er blandt de mest ligestillede lan-
de i verden. Men der er plads til forbedring.
Udvikling og fremskridt sker ikke pr. automatik. Der er
behov for, at mange forskellige aktører arbejder sammen om
at skubbe på udviklingen og gøre en indsats. Der er brug for
alliancer, hvor flere løfter i flok og sammen skaber gode ram-
mer for, at alle uanset køn kan udfolde sig frit, udnytte sit ta-
lent og de muligheder, der er i Danmark. Det er til gavn for
den enkelte, sammenhængskraften i det danske samfund og
bidrager til vækst og udvikling.
Regeringens vision er, at:
»Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og ud-
folde sine potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og in-
gen skal opleve diskrimination på grund af køn«
Perspektiv- og handlingsplanen sætter rammerne for det
kommende års arbejde for at fremme ligestillingen i Dan-
mark og internationalt. For at opfylde visionen arbejdes der
med en række konkrete initiativer inden for tre indsatsområ-
der: Rettigheder og frihed for den enkelte, Bedre udnyttelse af res-
sourcer og talenter og Global ligestillingsindsats.
2
1. RETTIGHEDER OG FRIHED FOR DEN ENKELTE
Alle i det danske samfund har ret til at bestemme over egen
krop og liv og frihed til at bestemme sin partner. Vold, men-
neskehandel, sexisme, negativ social kontrol og diskriminati-
on skal bekæmpes, så den enkeltes frihedsrettigheder og mu-
lighed for at udfolde sig ikke begrænses.
Fremme ligestilling blandt flygtninge og etniske minoriteter
I nogle etniske minoritetsmiljøer eksisterer der parallelsam-
fund, hvor værdier og normer strider mod de danske friheds-
rettigheder, ligestilling og demokratiske principper. Negativ
social kontrol og manglende ligestilling fratager den enkelte
muligheden for at bestemme over sit eget liv og forfølge sine
drømme, og det er en væsentlig barriere for beskæftigelse og
integration.
Særligt piger og kvinder er udsat for negativ social kon-
trol. Det kan hindre dem i at udfolde sig frit, vælge venner og
kærester og gå til fritidsaktiviteter. For nogle etniske minori-
tetsdrenge er der et forventningspres, om at de skal kontrolle-
re deres søskende. Samtidig er drengene også selv udsat for
negativ social kontrol.
Det er nødvendigt, at både piger og drenge, mænd og
kvinder er med til at gøre op med den manglende ligestilling
og negative sociale kontrol, der gør sig gældende i nogle etni-
ske minoritetsmiljøer. Ligestillingen i Danmark må aldrig
gradbøjes efter kultur, tradition eller religion.
3
Der igangsættes en lang række initiativer under den natio-
nale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede kon-
flikter og negativ social kontrol.
Bekæmpe sexisme og digitale sexkrænkelser
Der er indikationer på, at der er sket en stigning i sexisme og
hadytringer, blandt andet fordi debatter ofte ikke foregår an-
sigt til ansigt men skjult bag en skærm på internettet og de
sociale medier.
Der er også eksempler på, at krænkende sexvideoer, nø-
genbilleder og sexhistorier deles uden samtykke. Denne type
sexmobning og deling af krænkende materiale er helt uaccep-
tabelt og kan have store konsekvenser for ofrene.
Børn og unges sociale omgang på nettet har betydning for
deres samvær og relation til hinanden, trivsel, selvbillede og
overvejelser om egen krop. Der er en tendens til en perfekt-
hedskultur, som indebærer en risiko i forhold til de unges
trivsel og tro på egne evner. Samtidig kan internettet skabe
arenaer for nye former for seksuel adfærd og påvirke de un-
ges seksuelle grænser.
Der er behov for fortsat at fremme unges frie udfoldelses-
muligheder og digitale dannelse og at bekæmpe sexisme og
deling af krænkende billeder.
Bekæmpe vold i nære relationer og stalking
Vold er et uacceptabelt overgreb på den enkelte. Alle har ret
til et liv uden vold, overgreb og stalking uanset køn.
Vold kan have mange forskellige former og har alvorlige
konsekvenser for de udsatte og deres pårørende. Voldsud-
satte mænd møder ofte et større tabu fra omverdenen end
kvinder, og det kan gøre det vanskeligt både at søge og få den
fornødne støtte og hjælp. Der er også særlige udfordringer
med unge, der udsættes for kærestevold. De kan ofte ikke
helt vurdere, om de er udsat for vold, og de søger sjældent
hjælp. Volden betyder, at de har svært ved at leve et normalt
liv med uddannelse, venner og fritidsaktiviteter.
Der skal forsat være en målrettet indsats mod vold i nære
relationer og stalking samt et generelt fokus på, at vold fort-
Fakta
– Blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund er 44 pro-
cent kvinder og 55 procent mænd i beskæftigelse.
– Blandt 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere og efter-
kommere har ca. 22 procent mænd og 36 procent kvinder
gennemført en videregående uddannelse.
– Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter for
2014 viser, at kvinder med andet fødeland end Danmark
udgør 45 procent på krisecentrene i 2014, selv om de kun
udgør 12 procent af det samlede antal voksne kvinder i
Danmark.
– 21 procent unge nydanske kvinder og 17 procent mænd
oplever, at deres familie begrænser deres valg af kæreste
eller ægtefælle.
– Andelen af nydanske unge, der oplever, at familien be-
grænser deres selvbestemmelse i valg af kæreste og ægte-
fælle, er faldet fra 23 procent i 2014 til 19 procent i 2016.
– I 2016 støttede 76 procent unge nydanske mænd og 85
procent ældre nydanske mænd demokratiet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2016) Integration:
Status og udvikling Medborgerskabsundersøgelse 2016
LOKK årsstatistik, 2014
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2016) Medborger-
skab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Fakta
– Fra 2011 til 2015 steg antallet af anmeldelser af deling af
private billeder fra 44 til 101.
– Næsten 4 ud af 10 unge mellem 15 og 30 år har sendt el-
ler delt et nøgenbillede af sig selv, og mere end halvdelen
har modtaget et nøgenbillede af en anden person.
– 27 procent af adspurgte 13-årige føler, at de lærer for lidt
i skolen om, hvordan man bruger internettet.
– 31 procent af adspurgte 13-årige har set billeder med sek-
suelt indhold uden at tale med nogen om det.
– 38 procent kvinder fandt deres seneste oplevelse med
chikane ekstremt oprivende eller meget oprivende, mod
17 procent af mændene.
– Blandt 13-15-årige er ca. 10 procent piger og 12 procent
drenge overvægtige. Men ca. 50 procent af pigerne og 22
procent af drengene synes, at de er for tykke.
– Ca. 40 procent piger og ca. 14 procent drenge i alders-
gruppen 13-15 år udøver vægtreducerende adfærd.
– 76 procent af piger mellem 12 og 16 år ville ændre noget
ved deres krop, hvis de kunne.
– 40 procent af adspurgte danske unge har oplevet ikke at
have nogen at tale med om emner som følelser, krop og
kærester.
Rigsadvokaten (2016)
YouGov for DR (2016)
Børnerådet (2014) Børneindblik 1/14
Als Research (2015)
WHO (2016) Growing Up Unequal
Nordstat for Vi Unge (2016)
YouGov for Sex & Samfund (2015)
4
sat er et problem i Danmark, ligesom der skal indsamles mere
viden.
Fremme LGBTI-personers deltagelse i samfundet
Friheden til at vælge sin partner og leve åbent med sin seksu-
elle orientering og kønsidentitet er en grundlæggende fri-
hedsrettighed i Danmark.
Danmark har som det første land i verden besluttet, at
transkønnethed ikke skal betragtes som en psykisk sygdom.
Danmark er også et af de lande i Europa, hvor færrest oplever
diskrimination eller chikane på grund af seksuel orientering
eller kønsidentitet. I 2016 blev Danmark placeret på en fjerde-
plads i ILGA Europes såkaldte Rainbow map, som rangerer
lande efter LGBT1
-personers levevilkår.
Men der er stadig problemer med diskrimination og
manglende accept af LGBTI-personer både i Danmark og in-
ternationalt. Udfordringerne starter allerede i skolealderen,
hvor undersøgelser viser, det er almindeligt, at elever oplever
negative kommentarer eller lignende over for skolekammera-
ter, der opfattes som LGBT. Og alt for mange danskere med
LGBT-baggrund har skjult sin seksuelle orientering eller køn-
sidentitet, da de gik i skole.
Der er derfor brug for at fortsætte arbejdet med at fremme
lige muligheder og frihed for den enkelte uafhængigt af sek-
suel orientering og kønsidentitet.
Bekæmpe menneskehandel
Menneskehandel er en grov krænkelse af menneskerettighe-
derne. Menneskehandel skal bekæmpes, ofrene skal beskyt-
tes og hjælpes videre i livet, ligesom bagmændene skal rets-
forfølges.
Både kvinder og mænd er ofre for menneskehandel. Kvin-
der handlet til prostitution udgør langt hovedparten af dem,
der vurderes at være ofre for menneskehandel. Størstedelen
af de vurderede ofre for menneskehandel stammer fra Nige-
ria.
Bagmændene er kyniske og finder løbende nye udnyttel-
sesformer. Det viste Danmarkshistoriens hidtil mest omfat-
tende sag om menneskehandel, den såkaldte Hvepsebo-sag.
Der er internationalt bekymring for, at handel med mindre-
årige og menneskehandel til tvangsarbejde er stigende. En
evaluering af Center mod Menneskehandel viser, at den dan-
ske indsats generelt er velfungerende og opstiller samtidig en
række forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes yderligere.
Fakta
– Det skønnes, at ca. 33.000 kvinder og 13.000 mænd hvert
år udsættes for fysisk partnervold.
– Ca. 300 mænd og 1.800 kvinder kontakter årligt en ska-
destue på grund af udsættelse for vold fra en partner.
– I 2015 havde ca. 2.000 kvinder og 2.000 børn et ophold
på et kvindekrisecenter.
– Skønsmæssigt udsættes ca. 19.500 kvinder og 12.000
mænd mellem 16 og 24 år årligt for fysisk, psykisk eller
seksuel vold fra en kæreste.
– Halvdelen af unge udsat for kærestevold har alvorligt
overvejet at skade sig selv, og 40 procent har skadet sig
selv.
– 74 procent af de voldsudøvere, der har været i behand-
ling hos Dialog mod Vold er vokset op i hjem med vold.
– 88 procent af adspurgte danskere mener, at vold mod
kvinder og mænd i hjemmet altid er uacceptabelt og
skal straffes ved lov.
– 100.000-132.000 danskere har oplyst, at de årligt udsæt-
tes for stalking. 37 procent af de stalkingudsatte er
mænd og 63 procent kvinder.
Statens Institut for Folkesundhed (2012) Vold i nære relatio-
ner
Statens Institut for Folkesundhed (2012) Partnervold mod
mænd i Danmark
LOKK & Socialstyrelsen (2015) Årsstatistik 2014. Kvinder og
børn på krisecenter
Statens Institut for Folkesundhed pba. kærestevoldsunder-
søgelserme fra hhv. 2008 og 2012
Center for Selvmordsforskning (2015) Kærestevold og dets
følger
Dialog mod Vold pba. spørgeskemaundersøgelse med 872
voldsudøvere ml. 2010 og 2015
Justitsministeriets Forskningskontor (2013) Omfanget og
karakteren af stalking.
1
ILGA Europe undersøgelse og FRA’s survey omfatter alene
LGBT personer, hvorfor der ikke anvendes betegnelsen LGBTI,
når der henvises til disse.
Fakta
– Ifølge EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder
(FRA) har 64 procent af de medvirkende danske LGBT-
personer oplevet negative kommentarer eller opførsel i
skolen pga. deres seksuelle orientering eller kønsidenti-
tet.
– 84 procent af de danskere, som har svaret på undersøgel-
sen, har oplevet negative kommentarer eller lignende
over for en skolekammerat, som blev opfattet som LGBT.
– 22 procent af medvirkende danske LGBT-personer har
inden for det sidste år oplevet diskrimination uden for
arbejdsmarkedet.
– 63 procent af adspurgte danskere med LGBT-baggrund
skjulte ofte eller altid deres seksuelle orientering eller
kønsidentitet, da de gik i skole.
– 56 procent af adspurgte europæiske LGBT-personer er al-
drig eller sjældent åbne om deres seksualitet eller kønsi-
dentitet på deres arbejdsplads.
FRA (2014) EU LGBT Survey
5
Der vil blandt andet blive fulgt op på evalueringen af Cen-
ter mod Menneskehandel, så indsatsen til bekæmpelse af
menneskehandel kan tilpasses både på kort og længere sigt.
Indsatser:
National handlingsplan om æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol: Der igangsættes en lang række initiativer under
handlingsplanen, der skal modvirke æresrelaterede konflik-
ter og negativ social kontrol. Indsatsen indeholder bl.a. eta-
blering af et nationalt rejsehold, der skal rådgive landets
kommuner. Endvidere etableres et landsdækkende netværk
af unge meningsdannere, som bl.a. skal gennemføre hold-
ningsbearbejdende aktiviteter, og Dialogkorpset udvikles til
bl.a. at skabe dialog om køn, seksualitet og familie. Samtidig
styrkes bl.a. medarbejdere på kvindekrisecentres og udvalgte
vejledere i grundskolers kompetencer, og der gøres op med
berøringsangsten for bedre at kunne spotte børn, unge og
voksne udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol.
Ungdomstopmøde om ligestilling og social kontrol: Der afhol-
des et ungdomstopmøde om ligestilling, kønsroller og nega-
tiv social kontrol blandt unge i etniske minoritetsmiljøer og
med deltagelse af en række meningsdannere og rollemodel-
ler.
Oplysning om rettigheder og ligestilling i etniske minoritetsmil-
jøer: I satspuljen er der afsat midler til en rettighedsindsats
målrettet hhv. mænd og kvinder med etnisk minoritetsbag-
grund. Indsatsen skal bidrage til at give viden og skabe debat
om rettigheder, ligestilling og social kontrol blandt nytilkom-
ne og indvandrere. Derudover igangsættes en undersøgelse
af ligestilling, social kontrol og fædrerollen særligt blandt
mænd med etnisk minoritetsbaggrund.
Styrket indsats mod digitale sexkrænkelser: I februar lancerede
undervisningsministeren, justitsministeren og ligestillingsmi-
nisteren en pakke med initiativer, der sætter ind over for
hævnporno og digitale sexkrænkelser. Pakken har bl.a. fokus
på politiets møde med den forurettede, styrker viden og op-
mærksomheden om problemerne på ungdomsuddannelser
og de unges digitale kompetencer gennem bl.a. et etisk ko-
deks og en kampagne om digital dannelse. Som led i pakken
udarbejdes der en fælles nordisk kortlægning og informati-
onsmateriale om sexisme og hadefulde ytringer målrettet
børn og unge.
Unges opfattelse af køn, krop og seksualitet: Der gennemføres
en undersøgelse af unges opfattelse af krop, køn og seksuali-
tet, hvordan denne påvirkes af fx de digitale medier og spiller
ind ift. trivsel, uddannelse og deres sociale liv.
Samlet indsats mod vold i nære relationer og ny national enhed:
I satspuljen er der afsat midler til etablering af en national en-
hed om vold i nære relationer. Enheden skal blandt andet dri-
ve den nationale hotline og juridiske rådgivning til voldsud-
satte samt stå for indsamling og formidling af viden om vold
i nære relationer til relevante aktører. Derudover skal enhe-
den drive efterværnsaktiviteter med psykologhjælp i form af
sociale netværk til voldudsatte kvinder og mænd og deres
børn. Herudover er der med satspuljen afsat driftsmidler til
hhv. Mødrehjælpens projekt »Ud af voldens skygge« og til
Dialog mod volds behandlingstilbud til voldsudøvere.
Styrket oplysning og viden om vold i nære relationer: Der gen-
nemføres en landsdækkende kampagne om vold i nære rela-
tioner særligt rettet mod unge. Endvidere vil der blive sat fo-
kus på kærestevold i skoler og på ungdomsuddannelser gen-
nem den årlige kreative konkurrence samt tilbud om oplys-
ningsarrangementer i regi af Bryd Tavsheden. Derudover
gennemføres der en undersøgelse af gensidig partnervold og
en national undersøgelse om vold i Danmark, herunder om
omfanget, den voldsudsatte og voldsudøveren, der kan sam-
menlignes med tidligere undersøgelser.
Styrkelse af det kommunale beredskab mod stalking: Som led i
regeringens udspil »Stop Stalking – en styrket indsats mod
stalking, forfølgelse og chikane« vil Dansk Stalking Center
gennemføre et pilotprojekt i Esbjerg Kommune. Projektet om-
fatter metodeudvikling og konkrete aktiviteter fx udvikling
af handleplaner, tværfagligt samarbejde, vidensopbygning,
informationsmateriale mv.
Styrke fokus på LGBTI-personer i uddannelsessystemet: I for-
sommeren 2016 tilsluttede undervisningsministeren sig
UNESCO’s »Call for Action« om LGBTI-personer i uddannel-
sessystemet, som der følges op på.
Opbakning til Happy Copenhagen i 2021: Regeringen vil gen-
nem en støtteerklæring bakke op om Happy Copenhagens
arbejde med at tiltrække Eurogames og WorldPride til Kø-
benhavn i 2021. Samtidig vil kulturministeren og ligestil-
lingsministeren gå i dialog med fx Spillerforeningen, Dan-
marks Idrætsforbund og Dansk Boldspil Union for at under-
søge, hvordan de kan bidrage til at fremme åbenhed og tole-
rance over for LGBTI-personer i idræt og sport.
Styrket indsats mod menneskehandel: Med satspuljeaftalen
for 2017 er der afsat 9,4 mio. kr. over fire år til en styrkelse af
indsatsen mod menneskehandel i Danmark. De nye initiati-
ver omfatter bl.a. en informationsindsats, der skal øge fokus
på retsforfølgelse af bagmænd og styrke den opsøgende ind-
sats overfor mulige mindreårige ofre for menneskehandel i
asylsystemet. Desuden styrkes den opsøgende indsats over-
for mulige ofre for menneskehandel i Region Syddanmark i
regi af Pro Vest. Satspuljepartierne vil i efteråret drøfte den
fremtidige indsats til bekæmpelse af menneskehandel efter
udløbet af den nuværende handlingsplan for 2015-18. Ende-
lig forventer regeringen på vegne af Danmark at ratificere
ILO’s protokol til konvention 29 om styrket indsats mod
tvangsarbejde.
Fakta
– I perioden 2007 til 2016 er 597 mennesker identificeret
som ofre for menneskehandel i Danmark. 82 procent af
ofrene er handlet til prostitution, og 4 procent var min-
dreårige.
– Fra 2007 til 2016 kom 48 procent af de handlede fra
Nigeria, 14 procent fra Rumænien, 7 procent fra Thailand
og 4 procent fra Uganda.
– Reden Internationals krisecenter for udenlandske kvin-
der handlet til prostitution modtog i 2014 og 2015 i alt
79 kvinder.
– I perioden 2010 til 2015 er der rejst sigtelse for menneske-
handel mod 111 personer. 72 personer er blevet dømt for
forbrydelsen.
Center mod Menneskehandel (2016) (opgørelse for de første
tre kvartaler af 2016)
Als Research (2016) Evaluering af Center Mod Menneskehandel
6
2. BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER OG TALENTER
Et samfund, hvor alle har lige muligheder, giver frihed til den
enkelte til at vælge sin egen levevej og udnytte sit fulde po-
tentiale. Samtidig bidrager det til udvikling og vækst i Dan-
mark, når alle ressourcer og talenter kommer i spil.
Fremme ligestilling for børn og unge i dagtilbud og uddannelse
Alle uanset køn skal have lige muligheder for at udfolde sine
potentialer og udleve sine drømme. Der skal være plads til at
være pige og dreng på forskellige måder, og børn skal have
rollemodeller af begge køn at spejle sig i både i dagtilbud og
uddannelsessystemet.
Der eksisterer i dag mange indgroede bevidste og ubevid-
ste normer om køn, som præger bl.a. læreres, pædagogers og
forældres møde med og tilgang til børn og unge. Forestillin-
ger og forventninger til piger og drenge skal ikke stå i vejen
for det enkelte barns frie valg og udfoldelsesmuligheder.
I folkeskolen klarer pigerne sig generelt bedre end drenge-
ne. Til gengæld er drengene gladere for at gå i skole, og de
klarer sig bedre inden for naturvidenskabelige fag. Det kan i
dag være en udfordring for den enkelte unge mand eller
kvinde at vælge en uddannelse, som typisk kun vælges af det
andet køn. I dag vælger få mænd fx omsorgsfag, og få kvin-
der vælger at uddanne sig inden for fx it og programmering.
På fremtidens arbejdsmarked er der brug for fleksibilitet og
dygtige medarbejdere og blandt andet it-specialister.
Ligestilling skal tænkes ind fra børn er helt små, og dagtil-
bud og uddannelsessystemet skal udfordre alle, så de bliver
så dygtige som muligt, og alle talenter kommer i spil.
Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i ledelse
Ligestilling er en forudsætning for lige muligheder og ad-
gang for alle til at udfolde sig på arbejdsmarkedet. Fremme af
ligestilling på arbejdsmarkedet bidrager til styrket konkur-
renceevne og vækst i Danmark.
Danmark er blandt de lande med højest erhvervsfrekvens
for kvinder. Men der er fortsat stor forskel på mænd og kvin-
ders valg af arbejdsområde. Kvinder arbejder i høj grad i det
offentlige, mænd i det private, og kvinder tjener i gennemsnit
mindre end mænd. Selvom der er fremskridt, er det fortsat i
høj grad mænd, der sidder på topposterne i både det offentli-
ge og i private virksomheder. Undersøgelser peger på, at
mangfoldighed bidrager til højere profit, innovation og bedre
trivsel på arbejdspladsen.
I Danmark er der en skæv fordeling af forældreorloven.
Orloven betragtes af mange som »mors orlov«, og mange
mænd kender ikke til deres rettigheder og muligheder for at
tage orlov. Det er godt for fædrene, børnene og mødrene, når
fædre tager orlov, og det bidrager til et mere ligestillet ar-
bejdsmarked og til attraktive arbejdspladser.
Fakta
– Andelen af drenge, der som minimum vil få en ung-
domsuddannelse, er 90 procent og 95 procent for piger.
For drenge med udenlandsk herkomst er andelen81 pro-
cent og 92 procent for piger.
– I folkeskolen klarer piger sig bedre end drenge, når det
kommer til læsning (22 points forskel).
– Drengene klarer sig bedre end pigerne, når det kommer
til matematik (10 points forskel).
– 67 procent af drengene i 4.-9. klasse angiver den bedst
mulige sociale trivsel, for pigerne er det 57 procent.
– I 2016 var 67 procent af ansøgerne, der gik direkte fra
grundskolen til erhvervsuddannelserne drenge. 94 pro-
cent af ansøgerne inden for området »Teknik, håndværk
og transport« var drenge, mens 82 procent blandt ansø-
gerne inden for området »Omsorg, sundhed og pædago-
gik« var piger.
– I 2016 udgjorde kvinder 27 procent af optaget på de vide-
regående it-studier og knap 11 procent af optaget på IT-
Universitets Software-udvikleruddannelse.
– Kvinder udgjorde i 2016 56 procent af det samlede optag
på videregående uddannelser.
– I 2016 var 31 procent af de optagne inden for det pæda-
gogiske område mænd, mens 69 procent var kvinder.
– Mænd udgør 2,7 procent af de ansatte pædagoger i vug-
gestuer, 6,7 procent i børnehaver og 6,8 procent i integre-
rede institutioner.
Undervisningsministeriets profilmodel 2015
KORA (2016) PISA 2015-Danske unge i en international sam-
menhæng
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
og 10. klasse mv. 2016
DI (2016) For få kvinder uddanner sig til it-specialister
KOT (2016)
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016) Optag 2016:
Køn
BUPL (2015)
7
Der er fortsat behov for at have fokus på det kønsopdelte
arbejdsmarked, kvinder i ledelse og fordelingen af orlov mel-
lem mænd og kvinder i samarbejde med centrale aktører.
Styrke bevidsthed om køn og ligestilling i offentlige myndigheder og
tilbud
Det offentlige har en rolle at spille i forhold til at sikre, at til-
bud og ydelser til borgere kommer alle til gode uanset køn.
Kvinder og mænd kan have forskellige behov, ressourcer
og adfærd. Ved at medtænke køn og ligestilling i de offentlige
ydelser kan lige muligheder for alle fremmes, og kvaliteten i
offentlige tilbud øges.
Sundhedsområdet er et af de områder, hvor mænd har
særlige udfordringer. Mænd lever i gennemsnit kortere tid
end kvinder, går mindre til lægen og opdager oftest sygdom-
me for sent. Samtidig er mænd overrepræsenteret blandt mis-
brugere og hjemløse. Der er også udfordringer i forhold til
mænds rolle som fædre fx i forhold til samvær, og nogle fæd-
re oplever, at de ikke altid modtager oplysninger om deres
børn fra det offentlige. Der kan også være en særlig ligestil-
lingsudfordring i forhold til de nuværende regler for udbeta-
ling af børne- og ungeydelsen.
Der er behov for fortsat at have fokus på køn og ligestilling
i de offentlige ydelser, herunder at skabe opmærksomhed om
kønsforskelle gennem data og analyser.
Indsatser:
Opfølgning på anbefalinger fra Udvalg for ligestilling i dagtilbud
og uddannelse: Udvalget for ligestilling i dagtilbud og uddan-
nelse kommer til foråret med en række anbefalinger rettet
mod de forskellige aktører på området. De enkelte aktører og
ministerier følger op på udvalgets anbefalinger. Udvalget,
som samler relevante aktører, mødes efter ca. et år for at gøre
status.
Styrket it-interesse blandt piger: Der gennemføres i 2017 et
pilotprojekt om, hvordan it og programmering i folkeskolen
kan målrettes begge køn for også at vække talenterne blandt
pigerne samt interessen for it-uddannelser. Efterfølgende skal
der udvikles en indsats på tværs af virksomheder og uddan-
nelsesinstitutioner, som skal bidrage til at fremme kvinder og
pigers interesse for it og programmering.
Kampagne om fædres brug af orlov: Der er i satspuljeaftalen
afsat 4,5 millioner over 4 år til en landsdækkende kampagne
for at fremme fædres brug af orlov. Kampagnen udvikles i
dialog med en række virksomheder, organisationer mv. samt
faglige organisationer. Kampagnen skal gennem fx debat, op-
lysning, inspirationsmateriale til virksomheder og rollemo-
deller bidrage til at fremme fædres brug af orlov. Der udar-
bejdes endvidere en undersøgelse af effekter af fædres brug
af orlov.
Ændring af barselsdagpengeregler til selvstændige: For at øge
fleksibiliteten for selvstændige og muligheden for at oppebæ-
re dagpenge under barsel er der i finanslovsaftalen for 2017
afsat 21,2 mio.kr. årligt til ændring af reglerne. Det bliver her-
Fakta
– 74 procent af de beskæftigede i den private sektor er
mænd, mens 78 procent af de beskæftigede i kommuner
og regioner er kvinder.
– Andelen af kvindelige topchefer i det offentlige er steget
fra 19 procent i 2013 til 28 procent i 2015. I kommunerne
er andelen af kvindelige topchefer steget fra 25 procent i
2013 til 27 procent i 2015.
– Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte besty-
relsesmedlemmer i børsnoterede selskaber er steget fra
9,6 procent i januar 2012 til 15,9 procent i august 2016.
– Ifølge DI, er andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder
i Large Cap selskaber steget fra 10 procent i 2008 til 26
procent i 2016. Andelen af kvindelige adm. direktører i
virksomheder med over 50 ansatte er steget fra ca. 7 pro-
cent i 2002 til over 12 procent i 2015.
– Når der tages højde for, at mænd og kvinder typisk har
forskellige uddannelser, jobs mv. er den uforklarede løn-
forskel mellem 4 og 7 procent.
– Virksomheder med mest mangfoldighed i ledelsen tjener
6 procentpoint mere profit end gennemsnittet, og virk-
somheder med mest mangfoldighed tjener 13 procent-
point mere profit end virksomheder med lavest mangfol-
dighed.
– I 2014 holdt dagpengeberettigede mødre i gennemsnit
296 dages orlov og fædre 30 dage.
– 44,7 procent af de dagpengeberettigede fædre holder
mellem 1 og 14 dages orlov, og hver femte far holder in-
gen orlov.
– Fædre ansat i offentlige stillinger holder 50 dages orlov,
mens fædre ansat i private virksomheder holder 25 dage.
Selvstændige fædre holder 15,6 dages orlov.
– Fædre ansat i mandedominerede brancher holder 5 da-
ges mindre orlov end gennemsnittet. Fædre bosiddende i
Hovedstadsområdet med en lang videregående uddan-
nelse holder 51,5 dages orlov.
SFI (2016) Et kønsopdelt arbejdsmarked
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016) Re-
sultat af ligestillingsredegørelser 2015 – Hovedrapport
Erhvervsministeriet (2016)
DI (2017) Markant flere kvinder i ledelse og bestyrelser
SFI (2013) Lønforskelle mellem mænd og kvinder 2007-2011
ISS & Proacteur (2016) Mangfoldig ledelse giver højere indtje-
ning
Danmarks Statistik for Ligestillingsafdelingen (2016)
Fakta
– Fra 2013 til 2015 er andelen af kommuner, der anvender
kønsopdelte data ved udarbejdelse af kampagner og op-
lysningsmaterialer m.m. steget fra 42 til 52 procent.
– Kvinder lever i gennemsnit 3,9 år længere end mænd.
– I 2015 stod mænd for under 40 procent af det samlede an-
tal kontakter til lægen.
– Tre gange så mange unge mænd som unge kvinder har
ikke været hos lægen inden for det seneste år.
– Mænd har 18 procent større risiko for at udvikle kræft og
næsten 40 procent større dødelighed af kræft.
– For hver 100 kvinder, der dør af hjertekarsygdomme, dør
160 mænd og for hver 100 kvinder, der dør af diabetes,
dør 145 mænd.
– 3 ud af 4 danskere, der begår selvmord, er mænd.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016) Re-
sultat af ligestillingsredegørelser 2015 - Hovedrapport
Danmarks Statistik. (2016) Middellevetid 2014/2015: Befolk-
ning og valg.
Danmarks Statistik. (2016) Lægebesøg mv. 2015: Levevilkår.
YouGov for Forum for Mænds Sundhed (2015)
Selskab for Mænds Sundhed (2014)
Center for Selvmordsforskning (2014) Statistikbanken
8
efter muligt for selvstændige at genoptage arbejdet i virk-
somheden i op til 25 pct. af den normale arbejdstid og modta-
ge barselsdagpenge svarende til 75 pct. Når reglerne træder i
kraft den 1. juli 2017, vil der blive orienteret om de nye regler
på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside samt på Borger.dk.
Evaluering af »den danske model for en mere ligelig kønsforde-
ling i bestyrelser«: I 2017 vil der blive foretaget en evaluering
af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen i
de største private virksomheder og statslige institutioner og
statslige virksomheder i Danmark. Evalueringen vil være
færdig i 2017. Regeringen vil endvidere fortsat arbejde aktivt
for, at der ikke gennemføres EU lovgivning om kønsfordelin-
gen i selskaber.
Indberetning af ligestillingsredegørelser: I 2017 indberettes lige-
stillingsredegørelser for stat, kommuner og regioner. I 2018
vil resultaterne blive præsenteret i en hovedrapport og på
hjemmesiden www.ligestillingidanmark.dk.
Talentbarometer: Som et redskab til at følge udviklingen i
kønsfordelingen blandt det videnskabelige personale på uni-
versiteterne vil Uddannelses- og Forskningsministeriet i sam-
arbejde med Danske Universiteter udvikle et nationalt talent-
barometer. Barometeret skal være med til at sætte fokus på
området og give et nemt og overskueligt overblik over udvik-
lingen. Barometeret offentliggøres primo 2017.
Digital kommunikation til begge forældre: Digitaliseringssty-
relsen vil tage initiativ til at få udarbejdet en samlet vejled-
ning til de relevante myndigheder, sådan at myndighederne
kan hjælpes til at overholde de gældende regler for informa-
tion til begge forældre.
Udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelser. Skatteministe-
riet vil undersøge, hvordan udbetalingsregler for børne- og
ungeydelsen kan ændres, så fædre og mødre i højere grad li-
gestilles.
Undersøgelse af muligheden for momsfritagelse af fertilitetsbe-
handlinger: På momsområdet har der hidtil været gældende
praksis, at det alene er fertilitetsbehandling af kvinder, som
har en indikation af infertilitet, der kan modtage momsfri fer-
tilitetsbehandling. Skatteministeren har arbejdet på at få æn-
dret denne praksis, så momsfritagelse også gælder for par,
hvor det er manden, der har fået konstateret nedsat fertilitet.
Praksisændringen vil blive meldt ud inden længe.
Styrket indsats særskilt til mænd med senfølger efter seksuelle
overgreb i barndommen: I satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat
midler til at sikre målrettede tilbud særskilt til mænd med
senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.
HPV-vaccination til unge mænd der er tiltrukket af mænd: I
satspuljeaftalen 2017-2020 er der afsat 5 mio. kr. til en nuance-
ret informationsindsats om HPV-vaccination samt til at un-
dersøge mulighederne for en pilotafprøvning af HPV-vacci-
nationstilbud målrettet unge mænd, som er tiltrukket af
mænd (2017-2018).
Rehabilitering efter kræft: I satspuljeaftalen 2017-2020 er der
afsat 135 mio. kr. og 50 mio. kr. årligt fra 2021 til et løft i den
kommunale rehabilitering, så patienter i hele landet modta-
ger et ensartet og målrettet tilbud om rehabilitering til et godt
liv efter kræft. Mænd takker oftere end kvinder nej til et reha-
biliteringstilbud, og derfor forventes det også, at særligt
mænd vil få glæde af mere målrettede tilbud. Sundhedssty-
relsen har – med inddragelse af relevante parter som patient-
foreninger, regioner, kommuner og faglige selskaber – fået til
opgave at opdatere de faglige anbefalinger for rehabiliterin-
gen.
Handlingsplan for det Europæiske Forskningsrum: Som
opfølgning på den europæiske køreplan for et styrket euro-
pæisk forskningsrum (European Research Area – ERA) har
Danmark i 2016 præsenteret den danske køreplan for det
europæiske forskningsrum 2016-20. Både den europæiske og
den danske køreplan sætter fokus på, hvordan ligestilling
mellem kønnene og integration af kønsaspekter i forskning
kan styrke europæisk forskning. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet vil i 2017 følge udviklingen i arbejdet med
den danske køreplan.
3. GLOBAL LIGESTILLINGSINDSATS
Danmark spiller en aktiv rolle i indsatsen for at fremme lige-
stilling globalt. I samarbejde med ligesindede lande er Dan-
mark med til at løfte barren og fremme ligestilling for de
kvinder og piger, som ikke har adgang til grundlæggende
menneskerettigheder. Danmark kan samtidig lære af andre
landes erfaringer.
Aktiv dansk indsats i bekæmpelse af overgreb og vold mod kvinder
På trods af fremskridt udgør vold og overgreb mod kvinder
fortsat et af de allerstørste problemer globalt. Samtidig er se-
xisme et stigende problem, som kan afholde særligt kvinder
fra at deltage i det offentlige rum og blande sig i samfundsli-
vet.
Kvinders ret til selv at bestemme med hvem, hvornår og
hvor mange børn, de ønsker, er afgørende for kvinders mu-
ligheder i forhold til uddannelse, deltagelse på arbejdsmarke-
det og i beslutningsprocesser.
Der er behov for at fortsætte arbejdet med at fremme kvin-
ders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettig-
heder og fastholde fokus på bekæmpelse af sexisme, vold og
overgreb mod kvinder globalt.
Aktiv dansk indsats i kvinders deltagelse i samfundet globalt
Verden over skal alle uanset køn have lige muligheder for at
deltage i samfundet.
Pigers uddannelsesniveau er løftet som led i en stærk glo-
bal prioritering af området. Men for mange kvinder er lige
deltagelse på arbejdsmarkedet og i beslutningsprocesser fort-
sat en utopi. Det er en barriere for vækst, udvikling og pro-
duktivitet, når den ene halvdel af befolkningen ikke kan del-
Fakta
– I EU har 1 ud af 3 kvinder efter det fyldte 15. år oplevet
fysisk og/eller psykisk vold. 18 procent kvinder har væ-
ret udsat for stalking.
– Mindst 119 lande har lovgivet mod vold i hjemmet, 125
har lovgivning mod sexchikane og 52 lande har lovgiv-
ning mod voldtægt begået af en ægtefælle.
– I 2 ud af 3 drab, der begås af en partner eller inden for fa-
milien, er ofret en kvinde.
– Hver dag bliver 47.700 af verdens piger under 18 år gift.
– Omkring 200 millioner piger og kvinder i 2015 har været
udsat for omskæring. 44 millioner af dem var under 15
år.
FRA (2014) Violence Against Women Survey
UN Economic and Social Affairs (2015) The World’s Women
2015: Trends and Statistics
UNFPA (2016) The State of World Population 2016
UNICEF (2016) Female Genital Mutilation/Cutting: A Global
Concern
9
tage på lige fod. Hvis der globalt var fuld ligestilling på ar-
bejdsmarkedet, ville det årlige globale BNP stige med 26 pro-
cent frem mod 20252
.
Der skal fortsat arbejdes aktivt internationalt for at sikre
pigers og kvinders lige adgang og muligheder for at deltage i
samfundet, i uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Indsatser:
Styrkelse af kvinders økonomiske muligheder globalt: Som repræ-
sentant for Danmark ved FN’s Kvindekommissions samling i
marts 2017 vil ligestillingsministeren arbejde målrettet på at
løfte barren internationalt for kvinders rettigheder og fremme
af kvinders lige økonomiske muligheder og deltagelse på ar-
bejdsmarkedet.
Et styrket europæisk fokus på ligestilling på arbejdsmarkedet og i
uddannelse: Det maltesiske og estiske EU-formandskab vil
styrke viden- og erfaringsudveksling blandt de europæiske
lande med fokus på kvinders kompetencer på arbejdsmarke-
det og kvinder og mænds kønsstereotype uddannelsesvalg
med henblik på at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.
Barbershop konferencer om ligestilling: Der afholdes tre kon-
ferencer om mænd og ligestilling i regi af Nordisk Minister-
råd i hhv. Stockholm og København i 2017 og 2018. Konferen-
cen i København arrangeres i samarbejde med UN Women i
efteråret, og der vil blive sat fokus på ligestilling i det offent-
lige rum, herunder sexisme og hadytringer i medier og poli-
tik.
Formandskab for Europarådet: I november 2017 og et halvt år
frem overtager Danmark formandskabet for Europarådet,
der med 47 medlemslande arbejder for at fremme demokrati,
retssamfund og respekt for menneskerettighederne. Under
formandskabet vil fremme af ligestilling være en dansk prio-
ritet. Danmark vil aktivt indgå i udarbejdelsen af en ny fler-
årig ligestillingsstrategi. Strategien forventes at blive lanceret
på en international konference i Danmark i foråret 2018.
Aktiv opfølgning på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
(SDG’erne), herunder mål 5 om ligestilling: Regeringen præsen-
terer i 2017 en handlingsplan for, hvordan Danmark vil følge
op på de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Opfølg-
ningen på mål 5 om ligestilling mellem kønnene indgår som
en del af handlingsplanen.
Styrkelse af kvinders rettigheder og bekæmpelse af sexisme: Det
norske formandskab af Nordisk Ministerråd vil, som opfølg-
ning på det danske formandskab, afholde en konference om
sexisme og hadytringer, og de nordiske lande vil i fællesskab
udarbejde informationsmateriale rettet mod unge. Danmark
vil i regi af Europarådet arbejde på, at der fremlægges en re-
kommandation om sexisme. På Kvindekommissionens sam-
ling vil Danmark sammen med UK sætte sexisme og kønsste-
reotyper på dagsordenen ved et fælles event, og der vil blive
lagt en aktiv dansk linje for fremme af kvinders og pigers ret-
tigheder, bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og
styrkelse af kvinders muligheder for at blive økonomisk uaf-
hængige.
2
McKinsey Global Institute (2015) The Power of Parity: How
Advancing Women’s Equality Can Add $12 Trillion to Global Growth
Fakta
– Fra 2000 til 2014 faldt antallet af piger, der ikke gik i
grundskole på verdensplan med 45 procent. 61 millioner
piger i grundskolealderen går stadig ikke i skole.
– Kvinder arbejder i højere grad end mænd inden for den
uformelle sektor og har ringere adgang til sociale beskyt-
telsesforanstaltninger såsom pension, arbejdsløshedsun-
derstøttelse og barsel.
– På verdensplan tjener kvinder i gennemsnit 23 procent
mindre end mænd. Kvinders sandsynlighed for at være i
beskæftigelse er 27 procentpoint mindre end mænds.
– For hvert ekstra år en pige går i skole, stiger hendes frem-
tidige indkomst med 10 til 20 procent, og et års ekstra
skolegang for en befolkning øger et lands BNP med gen-
nemsnitligt 0,37 % pr. år.
UNESCO (2014) Leaving no one behind: How far on the way to
universal primary and secondary education?
ILO (2016) Women at Work - Trends 2016
UNGEI (2014) Accelerating Secondary Education for Girls:
Focusing on Access and Retention
UNESCO (2011) Education Counts: Towards the Millennium
Development Goals
10
Status på initiativerne fra Perspektiv/ og handlingsplan 2016
Hermed slutter redegørelsen.