Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. februar 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX19739
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L99/20161_L99_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. februar 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet) § 1 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017, som ændret ved § 41 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2, udgår »og afsnit IV«. 2. I § 3, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 4-7 og 9«: »samt af- snit IV«. 3. Overalt i loven ændres »Patientforsikring« til: »Patienter- statning«, »Patientforsikringen« og »Patientforsikringsfor- eningen« til: »Patienterstatningen«, og »Patientforsikrings- foreningens« til: »Patienterstatningens«. 4. I § 24, stk. 1, indsættes efter »erstatningsansvar«: », jf. dog § 24 a«. 5. Efter § 24 indsættes: »§ 24 a. Den eller de, som har forældremyndigheden over et barn, der afgår ved døden inden det fyldte 18. år som føl- ge af en skade omfattet af dette kapitel, har ret til en godtgø- relse, der udgør 162.000 kr. Stk. 2. Ved et barn omfattet af stk. 1 skal forstås et leven- defødt barn samt et dødfødt barn, såfremt svangerskabet er gået mindst 22 fulde uger. Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 kan kun udbetales en gang. Hvor forældremyndighedsindehaverne har fælles forældre- myndighed, udbetales godtgørelsen efter stk. 1 med halvde- len til hver. Stk. 4. Det i stk. 1 fastsatte godtgørelsesbeløb reguleres en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro- centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule- ringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på baggrund af det på reguleringstidspunktet gældende be- løb før afrunding. Stk. 5. Godtgørelse fastsættes på grundlag af det beløb, der efter stk. 4 var gældende på det tidspunkt, hvor godtgø- relsen kunne kræves betalt efter stk. 6. Stk. 6. Det i stk. 1, jf. stk. 4, fastsatte godtgørelsesbeløb kan kræves betalt efter bestemmelsen i § 16, stk. 1, 1. pkt., i lov om erstatningsansvar. Stk. 7. Godtgørelsesbeløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 6, med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5.« 6. I § 29, stk. 1, nr. 7, udgår », §§ 87 a-d eller §§ 87 e-h«. 7. § 32, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer omfat- tet af dette kapitel, og selvforsikrende regionsråd og kom- munalbestyrelser opretter i fællesskab en forening ved navn Patienterstatningen og vælger en bestyrelse for foreningen.« 8. Efter § 46 indsættes: »§ 46 a. § 24 a finder tilsvarende anvendelse på sager om- fattet af dette kapitel.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på sager, hvor skaden er forårsaget efter lovens ikrafttræden. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2016-17 Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1608306 AX019739 Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Folketinget, den 28. februar 2017 PIA KJÆRSGAARD / Erling Bonnesen 2