Redegørelse om udvalgte internationale organisationer (Det nordiske samarbejde, OSCE, Østersørådet og Europarådet).

Redegørelse nr. R 8 (28/2 2017) Folketinget 2016-17 OMTRYK (titel)
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 28/2 17 om udvalgte internationale organisa-
tioner (Det nordiske samarbejde, OSCE, Østersørådet og
Europarådet).
(Redegørelse nr. R 8).
1. INDLEDNING
Regeringen har i samråd med et flertal af Folketingets partier
besluttet, at regeringen på det udenrigspolitisk områder bl.a.
vil sende en skriftlig redegørelse om udvalgte internationale
organisationer. Regeringen har på den baggrund udarbejdet
denne redegørelse, som erstatter de selvstændige redegørel-
ser om det nordiske samarbejde, OSCE, Østersørådssamar-
bejdet samt Europarådets virksomhed og Danmarks deltagel-
se heri.
2. DET NORDISKE SAMARBEJDE
Det kræver et tidssvarende nordisk samarbejde og en fortsat
modernisering af de nordiske institutioner at udnytte poten-
tialet i samarbejdet til fulde. Reformarbejdet er i gang og fort-
sætter på tværs af de mange involverede sektorområder, så
det brede nordiske samarbejde fortsat er på rette spor – også i
forhold til fremtidens udfordringer.
Det har de seneste år været et bredt ønske hos de nordiske
regeringer, at ministrenes samarbejde i Nordisk Ministerråd
skal være mere aktuelt og politisk relevant og derved bedre
komplementere det store arbejde, der foregår på teknisk ni-
veau i alle sektorer. Det var baggrunden for Nyt Norden-re-
formpakken fra 2014, hvis hovedelementer var et mere trans-
parent og fokuseret nordisk budget, et effektivt sekretariat,
målrettet brug af nordiske projekter og ejerstyring af de nor-
diske institutioner. Det samme ønske var baggrunden for, at
det finske formandskab i 2016 igangsatte »Nyt Norden 2.0«-
reform- og moderniseringsprocessen, der bygger videre på
erfaringerne siden 2014.
Efter en forudgående proces med bl.a. inddragelse af høj-
niveaurepræsentanter fra medlemslandene vedtog de nordi-
ske samarbejdsministre i september 2016 en reform, hvis ho-
vedelementer er, at Norden skal være verdens mest integrere-
de region, at erhvervslivet og civilsamfundet skal involveres
mere i det nordiske arbejde, at statsministrene i større grad
skal udstikke politiske retningslinjer for organisationens vir-
ke, og at det skal være lettere at omprioritere midler på bud-
gettet med henblik på at adressere aktuelle, pludseligt opstå-
ede problemstillinger. Arbejdet med implementering af anbe-
falingerne fortsætter nu – ikke mindst i fagministerrådene –
og reformen vil blive udrullet i løbet af de kommende år.
Regeringen støtter ambitionen om, at Norden skal være
verdens mest integrerede region til glæde for såvel borgere
som virksomheder. Fjernelse af udvalgte grænsehindringer var
derfor også en prioritet under det danske formandskab for
Nordisk Ministerråd, hvor man i oktober 2015 fik vedtaget en
erklæring, der lagde op til større inddragelse og dialog med
de nordiske erhvervsorganisationer og arbejdsmarkedets
parter i Norden. Det finske formandskab har i 2016 fulgt op
på dette arbejde, og regeringen har holdt løbende kontakt til
arbejdsmarkedets parter og de danske erhvervsorganisatio-
ner med henblik på at identificere grænsehindringer og drøf-
te, hvordan de bedst søges løst. Primo januar 2016 overtog
tidligere MF Kim Andersen (V) posten som dansk repræsen-
tant i Det nordiske Grænsehindringsråd fra tidligere minister
Ole Stavad (S).
Der er som bilag (ikke optrykt her) til denne redegørelse
udarbejdet en status for gennemførelsen af aftalen mellem
Regeringen og Folketinget fra april 2013 om fjernelse af græn-
sehindringer i Norden. Bilaget (ikke optrykt her) beskriver de
danske myndigheders arbejde med en række udvalgte græn-
sehindringer med et særligt dansk islæt og skal ses som et
supplement til de grænsehindringer, som Grænsehindrings-
rådet har valgt at prioritere.
De nordiske statsministre vedtog i 2015 at lancere et nyt
statsministerinitiativ »Nordiske løsninger på globale sam-
fundsudfordringer«, der skal løbe i 2017-2019.Der er afsat 30
mio. DKK i Nordisk Ministerråds budget og forventes des-
uden medfinansiering på minimum samme beløb fra andre
private og offentlige institutioner. Initiativet fokuserer på tre
temaer: Nordic Green, der har til formål at demonstrere og
eksportere nordiske løsninger inden for bæredygtig byudvik-
ling og fremme innovative nordiske energi- og klimaløsnin-
ger; Nordic Food and Welfare, der har til formål at udnytte nor-
diske styrker og erfaringer inden for ernæring og Ny Nordisk
Mad og fremme innovative nordiske velfærdsløsninger; og
Nordic Gender Effect, der har til formål at fremme den globale
efterspørgsel efter nordiske løsninger inden for ligestilling og
arbejdsmarked. Under disse overskrifter vil initiativet have
fokus på vækstøkonomier og regionale områder med et stort
potentiale for eksport og fællesnordisk samarbejde, og hvor
nordiske løsninger og erfaringer kan komme i spil.
I relation til aktiviteter rettet mod andre lande eller fora iværk-
satte Finland i 2016 initiativet »Mere nordisk nytte i EU« for
at definere, i hvilket omfang og hvordan Nordisk Ministerråd
skal beskæftige sig med EU-dagsordenen. Identifikation af
evt. fælles nordiske interesser i kommende EU-sager vil finde
sted i fagministerrådene, og tilrettelæggelsen og udførelsen
af evt. fælles policy-initiativer vil blive varetaget af de nordi-
ske lande, der er medlem af EU.
De nordiske lande har samarbejdet med de baltiske lande
siden deres genvundne uafhængighed for 25 år siden bl.a.
gennem oprettelse af nordiske informationskontorer i alle tre
lande. I de senere år har Nordisk Ministerråd arbejdet aktivt
for at støtte uafhængige russisksprogede medier i Baltikum.
Nordisk Ministerråds kontorer i Baltikum forvalter projektet,
hvis overordnede formål er at støtte, fremme og konsolidere
de uafhængige russisksprogede medier i de baltiske stater og
udbrede færdigheder i mediekritisk holdning til nyheder og
2
information. Dette arbejder fortsætter og styrkes i årene frem-
over.
De nordiske lande har i regi af Nordisk Ministerråd også
andre aktiviteter uden for Norden. Bl.a. har man siden 2009
haft et program rettet mod Nordens naboer i vest. Også i
Kina har man aktiviteter bl.a. med fokus på turisme. Nordisk
Ministerråd fastholder også sit fokus på Rusland, herunder i
forhold til civilsamfund, journalistsamarbejde, parlamentari-
kersamarbejde og samarbejde inden for forskning og udvik-
ling, selvom de overordnede rammer for samarbejdet er ble-
vet forværret de seneste år.
Nordisk Ministerråds kontorer i Nordvestrusland, der for-
melt har status som russiske NGO’er, er således fortsat regi-
streret som »udenlandsk agent« i henhold til russisk lovgiv-
ning. Ministerrådet har påklaget registreringen, og sagerne
verserer ved de russiske domstole. Kontorerne i Skt. Peters-
borg og Kaliningrad er nu kraftigt nedskalerede. I den nuvæ-
rende generelle politiske situation forventes Ministerrådets
bestræbelser på at opnå en fremtidig ændret status for konto-
rerne ikke at stå over for noget umiddelbart forestående gen-
nembrud.
Regeringens resultater på det nordiske område samt perspektiver
for det videre arbejde
Regeringen finder, at det nordiske samarbejde skal udnyttes
bedre til at promovere nordiske løsninger og værdier i ver-
den. Det er understreget i regeringsgrundlaget og udmøntes
aktivt bl.a. inden for det formelle samarbejde i Nordisk Mini-
sterråds fagministerråd. I det følgende opsummeres arbejdet
i og perspektiverne for udvalgte fagministerråd:
På beskæftigelsesområdet afleverede forhenværende minister
og EU-kommissær Poul Nielson i juni 2016 sin strategiske
analyse af arbejdslivsområdet til det finske formandskab.
Analysen beskriver udfordringerne for det nordiske samar-
bejde på beskæftigelsesområdet og kommer med 14 forslag
til styrket samarbejde. Fokus for arbejdet vil i den kommende
tid være på fremtidens arbejdsmarked i lyset af bl.a. teknolo-
giændringer og sektormæssige strukturforskydninger. De
nordiske ministre for arbejdsliv tog på ministermødet i no-
vember fat på at drøfte rapporten og har i første omgang
identificeret de forslag, som man vil arbejde videre med ind-
til næste Ministerråd for Arbejdsliv i 2017.
På integrationsområdet præsenterede Nordisk Ministerråd i
forbindelse med Nordisk Råds session i København den 1.-3.
november 2016 et nyt samarbejdsprogram. Fokus vil være på
erfaringsudveksling og udvikling af ny viden. Allerede i 2016
havde programmet et omfang på ca. 12 mio. kr. En række
planlagte aktiviteter i 2017 er endnu ikke endeligt budgetlagt,
men der forventes et samlet budget på ca. 15 mio. kr. Det fin-
ske formandskab afholdt den 25. november 2016 et uformelt
ad hoc ministermøde med ministre med ansvar for integrati-
onsspørgsmål. Et nyt uformelt ministermøde ventes afholdt i
løbet af 2017.
På kulturområdet er der fokus på fællesnordisk kultur og
samarbejde, som i 2017 udmønter sig i den fællesnordiske
kultursatsning Nordic Matters på Southbank Centre i Lon-
don. Derudover har det været en strategisk målsætning at
prioritere børne- og ungekultur for at styrke de yngre nord-
boeres nordiske kultur- og sprogforståelse. På dansk initiativ
har man afsat midler til et projekt om »børn, unge og sprog i
Norden«, som udmøntes over tre år fra og med 2016 gennem
en eksisterende nordisk institution. Fokus i det kommende
arbejde vil også være på, hvordan kultur- og frivilligsektoren
kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, de nordiske
lande står overfor på flygtningeområdet.
På miljøområdet har de nordiske lande politisk og økono-
misk støttet et globalt forslag om tiltag vedrørende marint
plast og mikroplast. Norden markerede sig også på United
Nations Environment Assembly (UNEA2) med en ministe-
rerklæring, der understregede betydningen af en stærk inter-
national miljøpolitik og miljøadministration med UNEA og
FN’s Miljøprogram (UNEP) som ledende fora.
De nordiske energiministre har besluttet, at der skal gen-
nemføres en strategisk gennemlysning af det nordiske energi-
samarbejde med fokus på, hvilken rolle det nordiske energi-
samarbejde skal spille i de kommende 5 til 10 år blandt andet
i forhold til tilrettelæggelsen af national energipolitik, men
også i forhold til samarbejdet i EU og andre internationale så-
vel som regionale samarbejdsfora. Den finske forretnings-
mand Jorma Ollila står i spidsen for arbejdet, hvor den færdi-
ge rapport ventes præsenteret i marts 2017.
Inden for det nordiske klima- og energisamarbejde etablerede
man en nordisk pavillon ved COP22 i Marrakesh, hvor de
nordiske ambassader afholdt en fælles nordisk-marokkansk
konference om bæredygtige byer.
Der er også fokus på Arktis. Det overordnede formål i
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2015-17 er
bæredygtig udvikling inden for fire fokusområder: Befolk-
ningen, bæredygtig erhvervsudvikling, miljø, natur og klima
samt uddannelse og kompetenceudvikling. De nordiske lan-
de er enige om, at Arktisk Råd er det primære forum for ark-
tiske spørgsmål. Det nordiske samarbejde ses derfor som et
supplement til arbejdet i Arktisk Råd.
Det Nordiske Samarbejdsprogram for Innovation og Er-
hvervspolitik 2014-2017 er grundlaget for det nordiske sam-
arbejde på erhvervsområdet og fokuserer på entreprenørskab,
grøn vækst, nye velfærdsløsninger samt kultur og kreativitet.
De konkrete aktiviteter sker primært inden for fem projekter:
Partnerskab for Entreprenørskab, Nordic Built Cities, Innova-
tive Velfærdsløsninger, Kreative og Kulturelle Erhverv samt
Innovative Digitale Løsninger, herunder delprojektet om
automatisk erhvervsrapportering, som kan fritage virksom-
heder for at indberette oplysninger til det offentlige.
På fødevareområdet er der lanceret tre projekter med fokus
på reduktion af madspild i Norden med det formål at genere-
re viden om madspild i primærproduktionen, hjælpe produ-
centerne til en måde at datomærke på, der bidrager til at re-
ducere madspild, og fremme sikker og effektiv fordeling af
overskudsmad til socialt udsatte. Projekterne inddrager føde-
vareerhvervene, ngo’er, vidensinstitutioner og myndigheder.
På fiskeriområdet er samarbejdet fokuseret på bedre udnyttelse
af de marine ressourcer inden for fiskeri og akvakultur under
overskriften »Blå Bioøkonomi« for at skabe økonomisk vækst
og arbejdspladser i kystområderne.
Ministerrådet for Uddannelse og Forskning fornyede i 2015
overenskomsten om adgang til videregående uddannelser for
en treårig periode. Der blev desuden vedtaget udvikling af et
pilotprojekt om uddannelsessamarbejde på lærer- og pæda-
goguddannelserne i Norden og iværksat en analyse om per-
spektivet i øget nordisk samarbejde om små sprogfag på uni-
versiteterne. For de videregående uddannelser er der i de
kommende år fokus på en sikring af en holdbar og balanceret
nordisk studentermobilitet og et nordisk uddannelsessamar-
bejde, som kan medvirke til at løfte kvaliteten af de enkelte
landes uddannelsesudbud.
Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitik har fokuseret på
Könberg-rapporten fra juni 2014, som indeholdt 14 forslag til
3
styrkelse af det nordiske sundhedssamarbejde over de næste
5-10 år. Det er foreløbigt besluttet at arbejde videre med otte
forslag: antibiotikaresistens, højt specialiseret behandling,
sjældne diagnoser, folkesundhed, ulighed i sundhed, psykia-
tri, sundhedsberedskab og tjenestemandsudveksling. Derud-
over har ministerrådet besluttet at kortlægge samarbejdsmu-
lighederne inden for lægemiddelområdet. Der er endnu ikke
truffet beslutning om forslagene om registerbaseret forsk-
ning, patientmobilitet, velfærdsteknologi, E-helse og samar-
bejde om nationale eksperter i EU. Det er endvidere besluttet
at arbejde for en revision af den nordiske overenskomst om
fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper in-
den for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet (Arjeplog-
aftalen) samt for et fortsat samarbejde om udveksling af op-
lysninger mellem de nordiske tilsynsmyndigheder. Minister-
rådet har desuden påbegyndt en revision af den Nordiske
Konvention for Social Bistand og Sociale Ydelser og vil også
igangsætte en analyse af samarbejdet på socialområdet efter
samme model som på sundheds- og arbejdsmarkedsområ-
derne.
Ministerrådet for økonomi- og finans har fortsat fokus på øko-
nomiske og finansielle udfordringer i de nordiske lande,
f.eks. i lyset af Storbritanniens kommende udtræden af EU.
Ministrene har desuden drøftet udfordringer og potentialer i
forhold til integration, der også er temaet for udgivelsen af
tidsskriftet Nordic Economic Policy Review (NEPR).
3. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAMARBEJDE
I EUROPA (OSCE)
»Forny dialog, genopbygge tillid og genetablere sikkerhed«
var overskriften for Tysklands OSCE-formandskab i 2016 med
udenrigsminister Steinmeier som formand. Tyskland overtog
formandskabet i en tid, hvor OSCE i 25 år sjældent har været
så vigtig og udfordret på samme tid. Vigtig, fordi OSCE har
en hovedrolle i det internationale engagement i forhold til
Ukraine-konflikten, udgør en central platform for dialog og
tillidsskabelse i forholdet til Rusland og med 18 feltmissioner
over Østeuropa, Kaukasus, Balkan og Centralasien og sine
uafhængige institutioner har flere redskaber til at værne om
frihedsrettigheder og demokrati i OSCE-regionen (f.eks. 175
mediefrihedssager rejst og 14 valg observeret i 2016). Men
også udfordret, fordi spændingerne i Europa og tilbageskridt
på menneskerettighedsområdet vanskeliggør det konsensus-
baserede samarbejde i OSCE, hvor Rusland ikke viger tilbage
for egenhændigt at blokere beslutninger. I denne kontekst op-
nåede Tyskland alligevel flere resultater, især inden for
OSCE’s politisk-militære arbejde, mens året blev en kamp for
at værne om OSCE’s værdipolitiske arbejde.
Som i 2014 og 2015 dominerede Ukraine-konflikten OSCE-
dagsordenen og drøftelserne i OSCE’s Permanente Råd.
OSCE har en nøglerolle ved såvel forhandlingsbordet som på
jorden i Østukraine. Ved forhandlingsbordet faciliterede
OSCE-formandskabets særlige repræsentant, Martin Sajdik,
forhandlingerne i Minsk i Den Trilaterale Kontaktgruppe
(OSCE, Rusland, Ukraine) om implementeringen af Minsk-
aftalerne. På jorden fortsatte OSCE’s Særlige Monitorerings-
mission i Ukraine (SMM), der mod årets udgang nåede op på
næsten 700 observatører, sin monitorering og verificering af
parternes efterlevelse af Minsk-aftalens krav om en våben-
hvile og tilbagetrækning. Som i 2015 blev SMM’s arbejde
imidlertid vanskeliggjort af væsentlige adgangsbegrænsnin-
ger, især i separatistkontrollerede områder, hvilket blev påtalt
af det tyske OSCE-formandskab, SMM-chef Ertugrul
Apakan, OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA) og i
OSCEs Permanente Råd. I løbet af året blev SMMs etårige
mandat og budget forlænget til april 2017, ligesom missionen
fik tilført flere ressourcer for at sikre, at den kunne løfte det
voksende antal monitoreringsopgaver.
Et andet centralt fokus i 2016 var det tiltagende pres på
menneskerettighederne i OSCE-regionen – og på OSCE’s felt-
missioner, især i Centralasien, og de uafhængige institutioner
for mediefrihed (RFOM, Mediefrihedsrepræsentanten), de-
mokrati og menneskerettigheder (ODIHR, Office for De-
mocratic Institutions and Human Rights) og beskyttelsen af
nationale mindretal (HCNM, High Commissioner on Natio-
nal Minorities). I Det Permanente Råd påtalte EU, USA og an-
dre ligesindede lande hyppigt det voksende pres på civilsam-
fundet, medier og oppositionspolitikere i bl.a. Rusland, Tyr-
kiet og Centralasien og opfordrede parterne til at samarbejde
med OSCE’s uafhængige institutioner og feltmissioner her-
om. I løbet af året var der en tiltagende opmærksomhed i
OSCE på Tyrkiet, især efter tyrkiske myndigheders bekym-
rende tiltag i kølvandet på det mislykkede kupforsøg den 15.
juli 2016. Udviklingen i Tyrkiet havde også OSCE PA’s bevå-
genhed. Derudover imødegik EU, i samspil med bl.a. USA og
Canada, pres fra Rusland, Armenien og Aserbajdsjan på
OSCE’s uafhængige institutioner, som de beskyldte for at
være partiske og overskride deres mandater. Rusland stod
alene i vejen for konsensus om udpegelsen af en ny OSCE
Mediefrihedsrepræsentant, selvom ni kandidater – heri-
blandt en dansk – var nomineret. I stedet blev mandatet for
den eksisterende Mediefrihedsrepræsentant, Dunja Mijato-
vic, ekstraordinært forlænget med et år frem til marts 2017.
På OSCE-ministermødet i Hamborg lykkedes det ikke at ved-
tage beslutninger eller erklæringer i den menneskelige di-
mension.
I løbet af året fortsatte OSCE’s feltmissioner og uafhængi-
ge institutioner deres omfattende arbejde med bl.a. at udbre-
de og beskytte menneskerettigheder, fremme anti-korruption
og god regeringsførelse, støtte inklusion af mindretal og øget
retssikkerhed, styrke landes grænsekontrol og -samarbejde,
højne landes miljøstandarder og støtte sikker opbevaring og
destruktion af håndvåben og ammunition i OSCE-området
(f.eks. har OSCE-projekter over en årrække destrueret over
50.000 håndvåben og lette våben og 18.000 tons ammunition).
Arbejdet udførtes konsekvent i tæt samspil med værtslandet
via bl.a. kapacitetsopbygning af lokale myndigheder og støt-
te til civilsamfundsgrupper.
Implementeringen og styrkelsen af OSCE’s våbenkontrol-
aftaler – fælles forpligtelser, der skal fremme indbyrdes mili-
tær transparens og reducere spændinger i OSCE-området –
dominerede arbejdet i den politisk-militære dimension. Sam-
men med NATO-landene og bl.a. Sverige, Finland, Østrig og
Schweiz pressede Tyskland på for en substantiel modernise-
ring af Wien-dokumentet, der bl.a. omfatter åbenhedskrav til
militærøvelser og indbyrdes landeinspektioner. Modernise-
ringen udeblev imidlertid, da Rusland valgte ikke at engage-
re sig i forhandlingerne, ligesom Rusland ved årets udgang
som eneste land blokerede for en formel genudgivelse af
Wien-dokumentet, der dermed må fortsætte i sin hidtidige
2011-version. Dog lykkedes det på OSCE-ministermødet i
Hamborg at opnå enighed om en OSCE-erklæring, der be-
kræftede vigtigheden af våbenkontrol og fortsat dialog her-
om. Herudover opnåedes enighed om at videreføre arbejdet
med implementeringen af tillidsskabende tiltag inden for cy-
ber. Cyber er generelt et område, hvor OSCE ønsker at indta-
4
ge en førende rolle på globalt plan som følge af det øgede fo-
kus på cybertruslen.
Ukraine-konflikten og OSCE-regionens sikkerhedspoliti-
ske spændinger og demokratiske tilbageskridt dominerede
OSCE-ministermødet i Hamborg den 8.- 9. december. Her af-
spejlede den politiske drøftelse den centrale skillelinje i
OSCE, der har den regelbaserede orden som hovedakse: Rus-
lands udenrigsminister Lavrov argumenterede for, at den
europæiske sikkerhedsorden bør tilpasses. Heroverfor fastlog
bl.a. EU’s Høje Repræsentant Mogherini og USA’s udenrigs-
minister Kerry, at respekten for OSCE’s grundlæggende prin-
cipper bør genetableres – det er Ruslands adfærd, ikke den
regelbaserede orden, der skal tilpasses. Dette principfaste
budskab stod også centralt i Danmarks indlæg under mini-
sterdrøftelsen.
Genopbygning af tillid gennem dialog udgjorde også man-
traet for OSCE PA’s 25. årlige session, der blev afholdt den 1.-
5. juli i Tbilisi, Georgien, hvor omkring 300 parlamentarikere
mødtes og drøftede en lang række emner, herunder Ukraine,
terrorisme, korruptionsbekæmpelse, flygtninges rettigheder
mv. Arbejdet og drøftelserne i OSCE PA er vigtige, fordi
OSCE PA danner rammen for dialog mellem OSCE-landenes
folkevalgte parlamentarikere (jf. bilag 1) (ikke optrykt her).
Det tilfører OSCE som organisation en yderligere vigtig di-
mension.
Hvad angår Danmarks engagement i OSCE videreførte Dan-
mark i 2016 sin meget synlige og aktive profil på tværs af
både den menneskelige og den politisk-militære dimension
samt i OSCE’s arbejde med Ukraine-konflikten. Først og
fremmest førte Danmark pennen (»chef-de-file«) på alle EU’s
indlæg på Ukraine-dossieret, torturbekæmpelse, dødsstraf og
våbenkontrol – alle danske OSCE-prioriteter.
Danmark fortsatte sit robuste bidrag til SMM med om-
kring 13 observatører og ca. 11,5 mio. DKK i finansiel støtte. I
løbet af året deltog Danmark endvidere i to såkaldte Wien-
dokument-missioner til Ukraine og ledte en tredje multinati-
onal inspektion, hvorved danske inspektører var med til at
synliggøre det internationale samfunds støtte til Ukraine og
tage bestik af det ukrainske forsvars udvikling og situationen
i den ukrainsk-kontrollerede del af konfliktområdet. Sammen
med Canada har Danmark siden 2014 påtaget sig en aktiv rol-
le i udførelsen af disse Wien-dokument-missioner i Ukraine.
Danmark har desuden været pennefører på over 40 EU-ind-
læg i OSCE’s Permanente Råd om Ukraine-konflikten i det
seneste år og har derved bidraget til at fastholde en fælles
EU-linje om Ruslands destabiliserende adfærd og vigtighe-
den af at implementere Minsk-aftalerne. Danmark arbejdede
desuden tæt sammen med bl.a. USA om at videreudvikle og
støtte OSCE SMM samt havde en central placering i forhand-
lingerne om en OSCE-ministererklæring om OSCE’s indsats i
Ukraine, der dog blev blokeret af Rusland.
I den menneskelige dimension fortsatte det aktive danske
arbejde for at fremme overholdelsen og styrkelsen af OSCE’s
fælles forpligtelser. Danmark satte igen torturbekæmpelse
højt på OSCE-dagsordenen. Danmark var, i tæt samspil med
Schweiz og tyske OSCE-formandskab, en drivkraft i forhand-
lingerne om en OSCE-beslutning om torturbekæmpelse, som
fik støtte fra 56 lande, men blev blokeret af Rusland. Derud-
over var Danmark, støttet af Tyskland, vært for flere arrange-
menter om Convention against Torture-Initiativet (CTI), her-
under en OSCE-konference i København i juni 2016. Dan-
mark øgede også OSCE’s fokus på imødegåelsen af propa-
ganda og arbejdede tæt sammen med Mediefrihedsrepræsen-
tanten herom. Danmark afholdte en serie arrangementer om
udfordringerne ved og imødegåelsen af propaganda, bl.a. en
velbesøgt paneldebat under det årlige Human Dimension
Implementation Meeting i Warszawa i september, og var
blandt initiativtagerne til et OSCE-beslutningsudkast om
imødegåelsen af propaganda, der dog ikke opnåede konsen-
sus.
Danmark fortsatte sin robuste støtte af OSCE’s uafhængige
institutioner og var en vigtig bidragyder til ODIHR’s valgob-
servationsmissioner. OSCE’s parlamentariske forsamling bi-
drager aktivt til gennemførelsen af valgobservationsmissio-
nerne i tæt samarbejde med ODIHR. Som hovedregel sekun-
derer Danmark 3 % af missionernes samlede antal korttidsob-
servatører og 5 % langtidsobservatørerne. Danmark bidrog
bl.a. med 16 observatører til ODIHR’s valgobservationsmissi-
on til parlamentsvalget i Rusland den 18. september 2016.
Endvidere har Danmark bidraget til at styrke ODIHR’s Mo-
skva-mekanisme gennem udnævnelsen af fem danske eks-
perter. Moskva-mekanismen giver medlemslandene mulig-
hed for at iværksætte missioner mhp. at adressere problemer
i relation til demokrati og menneskerettigheder, enten i eget
land eller i et andet OSCE-land. Mekanismen kan kun aktive-
res, hvis den består af 45 eksperter. Med de danske udnæv-
nelser når Mekanismen op på 41 og nærmer sig dermed mu-
ligheden for aktivering.
I kraft af den danske »chef-de-file«-rolle på våbenkontrol
har Danmark en vigtig rolle på et område, hvor transatlantisk
enighed er afgørende for at fremme øget militær transparens.
Dette gav ligeledes Danmark en god platform til at indgå i
forhandlingerne om at modernisere Wien-dokumentet, en
hjørnesten i OSCE’s samlede våbenkontrolregime. Her støtte-
de Danmark bl.a. et polsk-initieret forslag om militær risiko-
reduktion – f.eks. under flyvninger i Østersøområdet – lige-
som Danmark co-sponsorerer flere andre moderniseringsfor-
slag fremsat af bl.a. Tyskland og USA.
Østrigs OSCE-formandskab indledtes den 1. januar 2017
med udenrigsminister Sebastian Kurz som OSCE-formand.
Som værtsnation for OSCE har organisationen en særlig
plads i Østrig – og i landets udenrigspolitiske udsyn og selv-
forståelse. Østrigs neutralitet er rodfæstet i landets forfat-
ning. Som et ikke-NATO-land ser Østrig sig som en brobyg-
ger, der kan række ud til Rusland. I OSCE-universet skelnes
ofte mellem »vest og øst for Wien«. Her står Østrig bogstave-
ligt talt i midten.
Udenrigsminister Kurz har fremhævet tre hovedprioriteter
for det østrigske OSCE-formandskab: 1) Ukraine-konflikten
og de langstrakte konflikter i Georgien, Moldova og Nagor-
no-Karabakh; 2) imødegåelsen af radikalisering og voldelig
ekstremisme, især med forebyggende indsatser; 3) tillidsska-
belse og dialog, bl.a. igennem en styrkelse af OSCE’s våben-
kontrolregimer og ved at fremme »connectivity« på tværs af
OSCE-regionen med tiltag og dialog om god regeringsførelse,
samhandel og regional integration. I OSCE’s menneskelige
dimension har Østrig fremhævet ligestilling, ytringsfrihed og
journalisters sikkerhed, unge samt handikappedes rettighe-
der som prioriteter.
Særligt anti-radikalisering, imødegåelsen af voldelig eks-
tremisme samt »connectivity«-dagsordenen ses af Østrig som
gode muligheder for at række ud til Rusland og opnå kon-
sensusfremskridt. Men jagten på konsensus vil få samme
svære rammevilkår, som det tyske OSCE-formandskab arbej-
dede inden for i 2016: Ukraine-konflikten vil fortsat kræve en
stor del af formandskabets ressourcer og politiske fokus. Til-
bageskridt for fundamentale friheder og demokrati i OSCE-
regionen vil komplicere samarbejdet om OSCE’s værdipoliti-
5
ske arbejde endnu mere. Manglende tillid i forhold til Rus-
land og uenighed om grundlæggende OSCE-principper vil
fortsat forsure dialogklimaet i Wien.
Det østrigske OSCE-formandskab vil også skulle styre
OSCE frem til udnævnelsen af en ny OSCE-generalsekretær
og nye ledere af de tre uafhængige OSCE-institutioner,
ODIHR, HCNM og RFOM. Den 10. marts 2017 udløber man-
datperioden for RFOM Dunja Mijatovic, den 30. juni 2017 ud-
løber mandatperioden for både OSCE-generalsekretær Lam-
berto Zannier og ODIHR-direktør Georg Link, og HCNM-in-
stitutionen har ikke haft en politisk udnævnt leder siden den-
nes mandatudløb den 19. august 2016. Forhandlingerne om
de fire positioner vil præge størstedelen af foråret og somme-
ren. Der er meget på spil: OSCE-generalsekretæren tegner i
høj grad OSCE’s ansigt udadtil og har stor indflydelse på
OSCE’s organisatoriske udvikling, gennemslagskraft og sam-
arbejde med andre internationale organisationer. Udnævnes
ledere med et udsyn, der ligger fjernt fra de uafhængige insti-
tutioners kerneopgaver, kan det set med danske øjne under-
minere institutionernes fremtid. I en tid, hvor grebet stram-
mes om medier, og propaganda vinder frem, hvor civilsam-
fundet presses og demokratiske institutioner svækkes, og
hvor etniske spændinger stiger, f.eks. på dele af Balkan, er
der behov for stærke, uafhængige OSCE-institutioner.
Endelig skal det østrigske formandskab i løbet af foråret
forhandle nye mandater på plads for OSCE’s missioner i Kir-
gisistan og Tadsjikistan, efter at både Bisjkek og Dusjanbe har
bedt om at få tilpasset deres mandater.
OSCE-ministermødet i 2017 afholdes den 7.- 8. december i
Wien.
4. ØSTERSØRÅDET
Danmark har også i 2016 spillet en aktiv rolle inden for Øster-
sørådet og i det samarbejde, der udfolder sig under EU’s
Strategi for Østersøregionen (EUSBSR) og andre regionale
samarbejdsorganer, herunder Helsingfors-Konventionen
(HELCOM) om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen.
Hvor der for blot få år siden var udbredt optimisme med
hensyn til Østersøsamarbejdets potentiale, er situationen i
Østersøregionen nu mere kompliceret som følge af de udfor-
dringer, Ukraine-krisen og håndteringen af forholdet til Rus-
land har skabt. Det gælder først og fremmest i relation til den
politiske dialog, der ellers har været en hovedhjørnesten i
Østersørådets arbejde.
Det forudsete topmøde i juni 2014 blev aflyst af det davæ-
rende finske formandskab på grund af Ukraine-krisen. Næste
topmøde skulle efter planen have fundet sted i 1. halvår 2016.
Der kunne imidlertid hverken skabes konsensus blandt med-
lemslandene om at afholde et møde for regeringschefer eller
et møde på udenrigsministerniveau. Årsagen var baltisk
modstand som følge af Ukraine-krisen. I stedet blev der gen-
nemført et møde for viceudenrigsministre i Warszawa den 8.
juni 2016.
Østersørådet har 25-års jubilæum i marts 2017. Ved dets op-
rettelse i 1992 var det hensigten, at rådet skulle gå på to ben:
Det ene var praktisk samarbejde mellem myndigheder og or-
ganisationer i regionen. Det andet var udfoldelsen af en poli-
tisk dialog mellem alle medlemslande, der bl.a. skulle tjene et
tillidsskabende formål. I førstnævnte henseende er der ingen
tvivl om, at Østersørådet de seneste 25 år har bidraget væ-
sentligt til at binde regionen sammen i form af netværker og
projekter. I forhold til sidstnævnte har rådet nu gennem no-
gen tid været handlingslammet. Regeringen vil fortsætte sit
arbejde på at få genoptaget dialogen på politisk niveau, som
er en vigtig del af Rådets arbejde, herunder at der i anledning
af 25års jubilæet afholdes et udenrigsministermøde. Det is-
landske formandskab for Østersørådet (1. juli 2016 – 30. juni
2017) har indledt forberedelserne til et sådant møde, men det
er p.t. uvist, om der vil kunne opnås enighed blandt Rådets
medlemmer om dets afholdelse.
Danmark vil også fortsat arbejde for, at man i lyset af
Ukraine-krisen (re)aktiverer det tillidsskabende aspekt af
Østersørådets arbejde. Det kunne ske ved et praktisk projekt-
arbejde, hvori man f.eks. inddrager Ukraine og Belarus, som
begge er observatører i Østersørådet, og som begge har ud-
trykt interesse for et tættere samarbejde med rådet. Arbejdet
vil kunne bidrage til, at der gradvist banes vej for en genop-
livning af Østersørådets rolle som forum for politisk dialog.
Endvidere vil regeringen fortsat sætte ind på, at Østersørå-
det i forhold til projektaktiviteter i højere grad bliver resultat-
orienteret og i videst muligt omfang søger at inddrage den
private sektor i sit arbejde, således som Østersørådet har be-
sluttet på dansk forslag.
Under Polens formandskab fra 1. juli 2015 – 30. juni 2016 blev
fremme af bæredygtighed, kreativitet og sikkerhed i regionen
prioriteret. Polen har endvidere satset på en mere offensiv
kommunikation om Østersørådet over for offentligheden. Og
man han gjort brug af back-to-back møder med henblik på at
skærpe tværgående koordination og sammenhæng mellem
Østersørådet og andre regionale samarbejdsfora. Det gælder
især EU’s Østersøstrategi, hvor Polen ligeledes siden 1. juli
2015 stod i spidsen for kredsen af nationale koordinatorer.
Det generelle indtryk er, at formandskabet forløb godt.
Polen tog under sit formandskab initiativ til udarbejdelse
af en erklæring – Warszawa-erklæringen – som det var tanken,
at Østersølandenes regeringschefer skulle godkende på det
forudsete topmøde i slutningen af formandskabsperioden.
Som nævnt ovenfor kunne der imidlertid ikke skabes kon-
sensus om afholdelse af et topmøde eller et møde for uden-
rigsministre. Årsagen var baltisk modstand som følge af
Ukraine-krisen. I stedet blev erklæringen endosseret på et
viceudenrigsministermøde i Warszawa den 8. juni.
Warszawa-erklæringen søger at give et bud på, hvordan
Østersørådet bør reagere på globale udfordringer, der har re-
gionale konsekvenser. For Danmark har det især været vig-
tigt at få fremhævet behovet for politisk dialog og tillidsska-
belse, hvilket er afspejlet i erklæringen. Erklæringen lægger
op til et styrket samarbejde inden for bl.a. bekæmpelse af
menneskehandel – under inddragelse af observatørlande –
og en målrettet indsats i opfølgning på FN’s 2030 mål for bæ-
redygtig udvikling.
Til erklæringen er knyttet et anneks, der indeholder en
oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter inden for
en række af Østersørådets indsatsområder. Det gælder bl.a.
innovation, forskning, klima, bekæmpelse af menneskehan-
del og beskyttelse af udsatte børn.
Island overtog den 1. juli 2016 det et-årige formandskab
for Østersørådet. Under islandsk formandskab prioriteres børn,
demokrati og lighed. Man vil sætte fokus på menneskerettig-
heder i form af ligestilling, krav på ikke-diskriminering,
børns rettigheder, hindring af seksuelle overgreb samt be-
kæmpelse af menneskehandel, herunder i relation til uledsa-
gede børn. Det vil endvidere være Island, der vil stå i spidsen
for markeringen af 25-året for Østersørådets oprettelse i 2017.
Samarbejdet på bæredygtighedsområdet foregår i ekspert-
gruppen for bæredygtig udvikling (Expert Group on Sustainable
6
Development (EGSD). Ekspertgruppen har fastlagt et nyt man-
dat for perioden 2016-2018. Mandatet har fokus på bæredyg-
tig forvaltning på makro-regionalt niveau; klimaforandrin-
ger; bæredygtig udvikling i byer; bæredygtig forbrug og pro-
duktion, herunder ressourceeffektivitet, samt uddannelse og
udbredelse om miljø. Ekspertgruppen har udarbejdet en er-
klæring om fortsat opbakning til bæredygtig udvikling i
Østersøregionen med fokus på regional opfølgning på FN’s
Verdensmål (»Baltic 2030: Renewing the Commitment to Sus-
tainable Development in the Baltic Sea Region«). Erklæringen
blev vedtaget den 8. juni 2016. EGSD vil på baggrund af er-
klæringen udarbejde en handlingsplan for bæredygtig udvik-
ling i Østersø-regionen med det formål at identificere mulige
tematiske samarbejdsområder.
I relation til ekspertgruppen vedrørende udsatte børn (Expert
Group for Cooperation on Children at Risk – EGCC) har Social-
styrelsen deltaget i de to årlige møder, der er blevet afholdt af
det polske Ministerium for Familie, Arbejde og Socialpolitik i
Warszawa. EGCC’s mandat er blevet revideret, således at
EGCC medlemmernes rolle som landerepræsentanter på em-
bedsmandsniveau er blevet tydeliggjort. EGCC’s fokusområ-
der afspejler Østersølandenes ønske om at arbejde med bre-
dere forebyggelse, alternativer til anbringelser og anbringel-
ser i familielignede kontekster. Danmark har bidraget med
viden om større regeringsinitiativer, der har generelle fore-
byggelsesmæssige tiltag samt understøttende viden og data
om børnehuse.
Specialgruppen vedrørende menneskehandel (Task Force
against Trafficking in Human Beings – TF-THB) blev nedsat i
2006 i fortsættelse af et nordisk-baltisk samarbejde på områ-
det. Arbejdet i TF-THB har høstet betydelig international an-
erkendelse. Østersørådets embedsmandskomité besluttede
derfor allerede i december 2013 at forlænge specialgruppens
mandat til udgangen af 2017.
TF-THB kunne i år fejre ti års jubilæum. Det blev markeret
på Island, med en række arrangementer og møder. Den 24.
oktober 2016 afholdt TF-THB møde i Reykjavik, hvor man fra
dansk side indbød de deltagende lande til at være med i det
Nordiske projekt: Nordic CTF project. Det blev på mødet des-
uden besluttet at forsætte TF-THB og afsætte midler til arbej-
det fremover. Midler vil også blive søgt løbende, i takt med
initiering af nye projekter i dette regi. Der var enighed om
forsat at udgive »Human Trafficking – Baltic Sea Region
Round-up Report« hvert andet år. Af fremtidige indsatser
kan bl.a. nævnes fortsættelse af undervisning af ambassade-
personale, tiggeri, fokus på asylsystemet og rekruttering til
menneskehandel blandt asylansøgere, den private sektor og
forebyggelse af menneskehandel. Den 25.oktober var der
»joint metting« med TF-THB og Expert Group on Children at
Risk (EGCC). Det blev besluttet fremover at sikre et tættere
samarbejde mellem disse to grupper.
Ekspertgruppen for maritim politik (Expert Group on Mari-
time Policy) har revideret sit mandat, som samtidig er blevet
forlænget indtil 30. juni 2018. Ekspertgruppen for maritim
politik (Expert Group on Maritime Policy) har i det forløbne
år afholdt tre møder og en workshop om regionalt samarbej-
de og grøn skibsfart under European Maritime Day 2016 i
Turku, Finland, i samarbejde med bl.a. HELCOM. Under det
nuværende islandske formandskab afholdes et større møde i
marts. Gruppen fungerer primært som videndelingsforum
mellem de maritime myndigheder i Østersørådets lande,
hvor landene bl.a. deler viden om nye tiltag eller prioriteter
på det maritime område. Gruppen har dog evt. også poten-
tiale som platform for opstart af samarbejde af fælles udvik-
lingsprojekter inden for nye udviklingsområder såsom f.eks.
autonome skibe.
Den 15. – 16. juni 2016 blev der afholdt møde for regionens
forskningsministre med det formål at styrke samarbejdet om
videnskab, forskning- og innovation for at sikre vækst og bæ-
redygtighed i regionen. Konkret drøftede deltagerne interna-
tionalisering af Østersøregionen, brug af regionens forsk-
ningsinfrastrukturer, koblingen til EU’s Østersøstrategi og
forskermobilitet. Mødet lancerede et regionalt forskningsnet-
værk (Baltic Science Network), som er et tre årigt projekt finan-
sieret af Interreg-midler.
Netværket skal sikre bedre politisk koordination mellem
aktører på uddannelses- og forskningsområdet i Østersøregi-
onen. Landene i netværket deltager enten på ministerie/sty-
relses-, universitets- eller universitetssammenslutningsni-
veau og enten som projektpartner eller som associeret delta-
ger. Også Østersørådet deltager i BSN. Danmark er repræsen-
teret som projektpartner ved Styrelsen for Forskning og Ud-
dannelse. Netværket er optaget som et flagskibsprojekt inden
for EU’s Østersøstrategi under politikområdet Uddannelse.
Der afholdtes en regional workshop i København i januar
2017 med relevante forskningsaktører inden for rammerne af
forskningsnetværket.
5. EUROPARÅDET
Krisen i Ukraine, forholdene i Rusland, udviklingen i Tyrkiet
efter det mislykkede kupforsøg samt den massive tilstrøm-
ning af flygtninge og migranter er nogle af de udviklingsten-
denser og udfordringer, der har præget Europarådets arbejde
det seneste år, og må ventes at gøre det i det kommende år.
Oven i den økonomiske krise, som flere af medlemsstaterne
fortsat kæmper med, har de alvorlige begivenheder indebåret
en stor udfordring for Europarådets principper og kernevær-
dier om fremme af menneskerettigheder, retsstaten og demo-
kratiet. Der opleves endvidere en stigende uvilje blandt med-
lemsstaterne mod at underlægge sig de vedtagne fælles re-
gelsæt og strukturer til at sikre deres overholdelse. Europarå-
dets kerneværdier er under pres, og presset ventes – måske
endda i forstærket grad – at fortsætte i løbet af den kommen-
de tid.
Begivenhederne og den økonomiske usikkerhed har bl.a.
resulteret i en tendens i retning af nationalistisk lovgivning,
hvor en række stater introducerer nye love i modstrid med
internationale standarder i et forsøg på at dæmme op for
flygtningestrømmene. Dette sker samtidig med, at der fra sta-
dig flere sider f.eks. sættes spørgsmålstegn ved forpligtelsen
til at fuldbyrde afgørelserne fra Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol.
Det er i dette politiske landskab, at Danmarks formandskab
for Europarådets Ministerkomité (november 2017-maj 2018) skal
forberedes, og de danske prioriteter for formandskabet skal
udfoldes. Danmark havde sidst formandskabet for Minister-
komitéen i 1996. Det bliver en udfordrende opgave at løfte
formandskabet for involverede ministre og embedsmænd,
såvel som for repræsentanter fra Folketinget og repræsentan-
ter for civilsamfundet. Danmark får, ved siden af sin neutrale
rolle som formand for alle 47 medlemsstater og mødeleder i
Minister-komitéen, mulighed for i 6 måneder at præge arbej-
det i Europarådet, herunder sikre at danske værdier og inte-
resser tilgodeses i organisationens arbejde. Danmark har en
klar interesse i en stærk international retsorden, herunder re-
spekt for menneskerettighederne, og ønsker at indgå i et ak-
7
tivt internationalt samarbejde og overholde de internationale
konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Der er imidler-
tid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har ud-
videt rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention. Det vil indgå i formandskabsprogram-
met, der også kommer til at indeholde en række andre priori-
teter.
I det forløbne år har Rusland været blandt de medlemsstater,
der har givet anledning til mest landespecifik omtale i Mini-
sterkomitéen. Baggrunden herfor er først og fremmest Rus-
lands fremfærd over for Ukraine og det pres, som lande i re-
gionen – specielt Georgien og Moldova – befinder sig under
fra russisk side. Hertil kommer, at den interne situation i Rus-
land er genstand for stigende opmærksomhed, herunder lan-
dets utilstrækkelige implementering af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols afgørelser og dele af russisk
lovgivning, bl.a. lovgivningen om bekæmpelse af ekstremis-
me. I efteråret 2016 aflyste Menneskerettighedskommissæren
et monitoreringsbesøg i Rusland på grund af en række russi-
ske restriktioner for besøget, og i januar 2016 – som reaktion
på Den Parlamentariske Forsamlings (PACE) beslutning i
2015 om at suspenderede den russiske delegations stemmeret
– afbrød Rusland enhver officiel forbindelse med PACE.
Gennem 2016 har krisen i Ukraine været et dominerende
tema, og Europarådet har været involveret i en bred vifte af
tiltag, som strækker sig fra overordnede, politiske tilkendegi-
velser til praktisk-operativ ekspertbistand. Ministerkomitéen
vedtog d. 27. april 2016 en resolution, der adresserer en ræk-
ke af krisens udfordringer, herunder med fordømmelse af
den ulovlige annektering af Krim, behovet for overholdelse
af Minsk-aftalerne, bekymring over menneskerettighedssitu-
ationen i østlige Ukraine og på Krim samt understregning af
behovet for fortsatte reformer i Ukraine.
Siden det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet i juli 2016 har
Europarådet været aktivt engageret i dialog med de tyrkiske
myndigheder – først og fremmest for at sikre, at undtagelses-
tilstanden og retsopgøret bliver gennemført i overensstem-
melse med Den europæiske Menneskerettighedskonvention,
retsstatsprincipperne og Tyrkiets internationale forpligtelser.
Dialogen føres på højeste politiske niveau, anført af general-
sekretæren og Menneskerettighedskommissæren, samt på
mere teknisk niveau først og fremmest mellem det tyrkiske
justitsministerium og eksperter fra Europarådet. Generalse-
kretæren var den første prominente internationale aktør, som
aflagde besøg i Tyrkiet efter kupforsøget, og han har været
særdeles kritisk over for de repressive foranstaltninger mod
medier og oppositionspolitikere.
Situationen i Georgien har til stadighed Europarådets bevå-
genhed. Generalsekretæren præsenterede i november 2016
sin 14. konsoliderede rapport om konflikten i Georgien, hvori
det bl.a. beklages, at Europarådet fortsat ikke har mulighed
for at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituati-
onen i Abkhasien og Sydossetien.
Den stadig forværrede menneskerettighedssituation i
Aserbajdsjan, herunder retsforfølgning og frihedsberøvelse af
menneskerettighedsforkæmpere og journalister, giver løben-
de adgang til dyb bekymring i Europarådet. Specielt er det
kritisk, at styret også i 2016 har holdt menneskerettighedsfor-
kæmperen Ilgar Mammadov fængslet trods gentagne krafti-
ge henstillinger om hans løsladelse fra bl.a. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol og Ministerkomitéen.
I 2016 har bl.a. Menneskerettighedskommissæren udtalt
alvorlig bekymring over de omfattende ændringer i Polens ju-
ridiske og institutionelle rammer, som truer menneskerettig-
hederne og underminerer retsstaten. Bekymringen gælder i
særlig grad den langvarige lammelse af forfatningsdomsto-
len.
Flygtninge- og migrantkrisens udfordringer har præget de-
batten både i Ministerkomitéen og i PACE. Generalsekretæ-
ren har fremhævet, at selv i perioder med masseindvandring
kan der ikke blive tale om at fravige Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions art. 3 om forbud mod umenneske-
lig og nedværdigende behandling.
I en redegørelse om status for implementeringen af den
igangværende reformproces konstaterer den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol en stigning i antallet af verserende sa-
ger – fra primært Ungarn og Rumænien – som vedrører for-
holdene i fængsler. Det samlede antal verserende sager pr. 31.
oktober 2016 var 74.250, hvilket udgør en stigning på ca. 14 %
siden starten af 2016.
Europarådet er en værdsat partner på en lang række områ-
der (forfatningsændringer, reformer af justitsvæsen, decen-
tralisering, valglovgivning, bekæmpelse af korruption, men-
neskerettigheder) for Ukraine, Moldova og Georgien i de re-
former, som de tre lande har påtaget sig, bl.a. som led i asso-
cieringsaftalerne med EU. Europarådet har udarbejdet hand-
lingsplaner for landene og samarbejdet med EU’s institutio-
ner og medlemslande om implementeringen heraf. Danmark
støtter gennem Naboskabsprogrammet en række af disse aktivite-
ter. Europarådets mest ambitiøse handlingsplan omhandler
Ukraine for perioden 2015-2017, der blev lanceret i marts
2015, med et samlet budget på ca. 45 mio. euro. Hertil har
Danmark bidraget ca. 2,9 mio. euro.
Hermed slutter redegørelsen.