Fremsat den 28. februar 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 28. februar 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag
og foretage de fornødne administrative ændringer, der sam-
let set kan sikre en konsekvent og målrettet indsats over for
asylansøgere, som begår kriminalitet, mens deres asylsag er
under behandling i Danmark. Den konsekvente linje over
for kriminelle asylansøgere skal betyde, at sagsbehandlingen
af en asylansøgning afbrydes øjeblikkeligt, hvis en asylansø-
ger bliver grebet på fersk gerning i at begå kriminalitet, og
vedkommende skal herefter kunne udvises administrativt.
Muligheden for administrativt at frihedsberøve kriminelle
asylansøgere skal endvidere udvides, så kriminelle asylansø-
gere, der ikke kan udvises f.eks. på grund af risiko for tortur
og forfølgelse i hjemlandet, frihedsberøves og overvåges,
indtil udvisning er mulig, eller indtil de udrejser frivilligt.
Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2016-17
AX019738
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er eks-
ploderet de senere år. I 2012 var der 6.148 personer, der
søgte asyl i Danmark. I 2015 steg antallet til 21.316. Antal-
let af asylansøgere er dog faldet i 2016, hvor der i årets før-
ste 10 måneder var 5.683 personer, der søgte asyl, jf.
www.nyidanmark.dk: »Tal på udlændingeområdet
31.10.2016«. Desværre er der meget, der tyder på, at en
markant del af disse asylansøgere begår kriminalitet, mens
de opholder sig i Danmark. I første halvår af 2016 blev der
mod asylansøgere rejst 812 sigtelser for tyveri, 25 sigtelser
for blufærdighedskrænkelse og 11 sigtelser for voldtægt.
Der er tale om en kraftig stigning af sigtelser rettet mod
asylansøgere siden 2014, hvor der var færre asylansøgere i
landet. De tilsvarende antal sigtelser rettet mod asylansøgere
for andet halvår af 2014 var således 489 sigtelser for tyveri,
8 sigtelser for blufærdighedskrænkelse og 4 for voldtægt, jf.
Kristeligt Dagblad den 18. oktober 2016: »Flygtningestrøm-
men udløste flere sigtelser for tyveri og vold«.
Det er forslagsstillernes klare holdning, at der skal slås
hårdt ned på mennesker, der under dække af at være på
flugt, kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot
er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund
og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod
de velintegrerede udlændinge, at grupper af kriminelle på
groveste vis udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til
hensigt at hjælpe mennesker i nød. Dette forslag har derfor
til formål, at der opstilles klare sanktioner over for asylansø-
gere, der begår kriminalitet, mens deres asylsag behandles i
Danmark.
Der er ifølge forslagsstillerne et presserende behov for en
lovgivningsmæssig nytænkning, som samlet set kan give en
mere konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kri-
minalitet i Danmark. Det nuværende asylsystem formår gan-
ske enkelt ikke at håndtere udfordringerne med asylansøge-
re, som groft og gentagne gange fuldstændig uden omtanke
for det land, som har taget imod dem, misbruger asylsyste-
met. Der er kort sagt brug for politisk handlekraft.
Forslagsstillerne anerkender de mange stramninger af ud-
lændingepolitikken, der er gennemført siden regeringsskiftet
i 2015. Disse stramninger bærer efter al sandsynlighed ho-
vedansvaret for, at antallet af asylansøgninger er faldet
markant fra 2015 til 2016. Men der kommer stadig mange,
og der er stadig problemer med kriminalitet. Forslagsstiller-
ne har derfor et stående ønske om, at regeringen generelt
strammer asyl- og udlændingepolitikken endnu mere, fordi
dette i sig selv vil begrænse antallet af asylansøgere, der
kommer hertil. Sådanne stramninger vil også i sig selv smit-
te af på omfanget af kriminalitet begået af asylansøgere.
Forslagsstillerne håber, at der kan findes flertal i Folketinget
for en markant hårdere linje over for asylansøgere, der begår
kriminalitet under deres ophold i Danmark.
Forslagsstillerne er bevidste om, at dette forslag vil møde
kritik for ikke at være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser. Det er derfor vigtigt at under-
strege, at dette forslag skal ses i naturlig forlængelse af be-
slutningsforslag nr. B 36 om en kritisk gennemgang af inter-
nationale konventioner og aftaler, som begrænser Danmarks
muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik
(folketingsåret 2012-13), og beslutningsforslag nr. B 18 om
den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er net-
op intentionen bag disse forslag, at Danmark på internatio-
nalt plan skal stille sig i spidsen for en moderniseringspro-
ces, for så vidt angår indholdet og rækkevidden af internati-
onale aftaler og konventioner.
Nærværende beslutningsforslag anviser netop konkrete
veje hen mod en langt mere konsekvent linje over for asyl-
ansøgere, der begår kriminalitet i Danmark. Det er forslags-
stillernes opfattelse, at beslutningsforslaget i første omgang
bør søges gennemført inden for rammerne af de internatio-
nale forpligtigelser, eventuelt via nye fortolkninger af ræk-
kevidden af visse konventioner. Justitsministeriet og Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet skal efter vedtagelse af for-
slaget indkalde Folketingets partier til drøftelser om den
konkrete udformning af de nødvendige lovforslag. Man kan
således forestille sig, såfremt det vurderes nødvendigt i for-
bindelse med de politiske forhandlinger, at beslutningsfor-
slaget gennemføres i to etaper: en etape inden for rammerne
af de nuværende internationale forpligtelser og en anden eta-
pe, som vil kræve, at Justitsministeriet og Udenrigsministe-
riet i første omgang indhenter oplysninger om andre landes
praksisser og fortolkninger af internationale konventioners
og aftalers rækkevidde. Derudover bør Danmark rejse dette
som et tema i forbindelse med Danmarks formandskab for
Europarådet i 2017.
Den foreslåede mere konsekvente linje over for kriminelle
asylansøgere skal indeholde følgende tiltag:
Stop for behandling af asylsag ved begået kriminalitet og
udvidede muligheder for administrativ udvisning
Begår en asylansøger kriminalitet under behandlingen af
vedkommendes asylsag, skal denne adfærd mødes med nul-
tolerance fra det danske samfunds side. Derfor skal udlæn-
dingemyndighedernes behandling af asylansøgerens sag ind-
stilles, i det øjeblik politiet meddeler myndighederne, at
asylansøgeren er grebet på fersk gerning i at begå kriminali-
tet. Herefter skal udlændingemyndighederne straks – og
uden at vedkommendes kriminelle handling prøves ved en
dansk domstol – træffe beslutning om administrativ udvis-
ning af vedkommende og afsøge mulighederne for at udsen-
de asylansøgeren af landet. Politiet skal herefter hurtigst
muligt iværksætte udsendelsesarbejdet. Der er allerede i dag
muligheder for, at visse grupper af udlændinge under be-
stemte betingelser kan udvises administrativt, jf. udlændin-
gelovens § 25 a, og disse muligheder foreslås udvidet be-
tragteligt. Bagatelgrænsen for, hvilke former for kriminalitet
2
der direkte skal føre til administrativ udvisning af en asylan-
søger og dernæst administrativ frihedsberøvelse, skal for-
handles på plads politisk. Såfremt asylansøgeren ikke tages
på fersk gerning og der ellers ikke er mulighed for admini-
strativ udvisning, skal sagen for en domstol.
Forslagsstillerne mener, at det er grotesk, at de danske ud-
lændingemyndigheder – som det er i dag – fortsætter asylbe-
handlingen, altså fortsætter med at vurdere en udlændings
muligheder for at få hjælp og beskyttelse her i Danmark,
selv om vedkommende med en kriminel adfærd har forbrudt
sig mod de retsprincipper og den lovgivning, vi har bygget
vores samfund på. Endnu mere grotesk er det, at visse grup-
per af udlændinge spekulerer i at søge asyl, vel vidende at
deres muligheder for asyl i Danmark er stærkt begrænsede,
men med det bevidste formål at begå kriminalitet under
asylprocessen, som jo indebærer midlertidigt — såkaldt pro-
cessuelt — ophold i Danmark. Tal fra Rigspolitiet og Ud-
lændingestyrelsen viser, at det særlig er Hviderusland, Geor-
gien og fire nordafrikanske lande, der ligger med et for-
holdsmæssigt højt antal af sigtelser for kriminalitet, mens
asylbehandlingen pågår. Samtidig berettes om et stigende
antal sigtelser for kriminalitet begået af uledsagede unge,
mens de opholder sig på f.eks. Center Sandholm ved Aller-
ød. På den måde udnyttes asylsystemet til at opholde sig i
landet, imens der begås kriminalitet, jf. »Sigtelser mod asyl-
børn femdoblet på et år: Vi ser en udfordring, som vi ikke
tidligere har set i samme omfang«, Berlingske.dk, den 22.
januar 2017, og »Nordafrikanske asylsøgere dominerer op-
gørelse over sigtelser«, jyllands-posten.dk, den 26. septem-
ber 2016.
Udvidet administrativ frihedsberøvelse af kriminelle
asylansøgere
Det er den klare hensigt bag dette forslag, at kriminelle
asylansøgere i langt højere grad og hurtigere end i dag vil
blive sendt ud af Danmark. Men der vil naturligvis være en
del asylansøgere, som ikke kan sendes tilbage til deres
hjemland, fordi de eksempelvis risikerer tortur eller dødstraf
i hjemlandet. Sådanne kriminelle asylansøgere, der på grund
af særlige omstændigheder ikke kan udsendes af Danmark,
skal dog ikke have mulighed for at gå frit omkring og begå
mere kriminalitet i Danmark. Der er allerede i dag lovhjem-
mel til at frihedsberøve kriminelle asylansøgere administra-
tivt, jf. udlændingelovens §§ 36-37, og disse muligheder
foreslås udvidet, således at det i større omfang end i dag bli-
ver muligt at frihedsberøve asylansøgere i længere tid – og-
så for mindre forseelser. Kriminelle asylansøgere, der ikke
kan udsendes af Danmark, skal frihedsberøves i særlige af-
delinger i eksisterende asylcentre, på Kærshovedgård eller i
Ellebæk fængsel. De skal ikke kunne forlade centeret. Den
afviste asylansøger skal forblive i afdelingen, indtil politiet
kan foranstalte hjemsendelse, eller indtil vedkommende ud-
rejser frivilligt.
Beslutningsforslaget omhandler som beskrevet en række
elementer, som samlet set vil betyde en forstærket indsats
specifikt rettet mod kriminelle asylansøgere. Forslagsstiller-
ne vil dog gerne, f.eks. i forbindelse med udvalgsbehandlin-
gen af dette forslag eller efter en eventuel vedtagelse af be-
slutningsforslaget og i udarbejdelsen af ny lovgivning, drøf-
te, hvorvidt andre grupper, f.eks. udvisningsdømte udlæn-
dinge, som ikke kan sendes ud af landet, med fordel kan
omfattes af de foreslåede regler om frihedsberøvelse. I disse
tilfælde ville de nye regler i så fald skulle træde i stedet for
de gældende regler om tålt ophold.
Det bør diskuteres, om de foreslåede regler og forhold ve-
drørende administrative frihedsberøvelser kan finde sted i
forhold til afviste asylansøgere generelt.
Forslagsstillerne anerkender som nævnt, at forslaget på
visse strækninger er udtryk for en nytænkning, som utvivl-
somt vil blive mødt af kritik. Forslagsstillerne minder dog
om, at visse grupper af udlændinge, som eksempelvis begår
kriminalitet eller bryder betingelserne for deres opholds-
grundlag, allerede efter gældende regler kan udvises admini-
strativt, hvis bestemte forudsætninger er opfyldt. Det er der
altså ikke noget usædvanligt i. Det er derfor forslagsstiller-
nes opfattelse, at det samlede beslutningsforslag udgør et
nødvendigt opgør med en al for udbredt laden stå til-hold-
ning i det nuværende politiske klima og i asylsystemet.
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje
over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 75)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4