Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om fuldbyr-
delse af straf m.v. (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte
indsatte) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de mod-
tagne høringssvar.
Søren Pape Poulsen /
Casper Grue Jensen
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1216 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 8. februar 2017
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Camilla Brinch Rasmussen
Sagsnr.: 2016-1902-0386
Dok.: 2206836
Retsudvalget 2016-17
L 130 Bilag 2
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte).
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte) har været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-
forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske
Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og
økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgi-
vere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk
Forening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, Byretterne, Sø- og Handelsretten, Rigsadvoka-
ten, Advokatrådet, Datatilsynet, Den danske Præsteforening, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 6. februar 2017
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Camilla Brinch Rasmussen
Sagsnr.: 2016-1902-0386
Dok.: 2185608
Retsudvalget 2016-17
L 130 Bilag 2
Offentligt
2
i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Østre og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslagsudka-
stet.
Byretterne, Sø- og Handelsretten, Rigsadvokaten, Datatilsynet, KL, og
Politiforbundet i Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger
Fængselsforbundet er overordnet enig i de foreslåede ændringer i lovfor-
slaget omkring udvisningsdømte i fængsler og arresthuse.
Det Kriminalpræventive Råd, er enig i, at det ikke er formålstjenligt at
anvende ressourcer på aktiviteter, som har til formål at resocialisere udvis-
ningsdømte afsonere til et liv i det danske samfund. Rådet mener dog, at
det bør være en målsætning at reducere risikoen for recidiv – uanset om
afsoneren skal udvises – for at forebygge, at den pågældende begår ny
kriminalitet i Danmark. Rådet anbefaler derfor, at afsonere så vidt muligt
gives ”værktøjer” og/eller kompetencer til at leve kriminalitetsfrit også i
deres hjemland.
Retspolitisk Forening udtrykker en generel bekymring over lovforslagets
fokus på straffens afskrækkende effekt samt hensynet til retsfølelsen.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder det principielt betænke-
ligt, hvis afsonere ikke behandles lige. Foreningen anfører i den forbindel-
se, at afsoning bl.a. har til formål at skabe rammer for en kriminalitetsfri
tilværelse – uanset nationalitet. Landsforeningen udtrykker i øvrigt bekym-
ring for, at den foreslåede ordning vil kunne udvikle en uhensigtsmæssig
adfærd hos de udvisningsdømte i fængslerne, hvilket vil kunne være til
skade for de afsonere, der ikke er udvisningsdømte.
3
Landsforeningen bemærker endvidere, at det ikke er alle udvisningsdømte,
der kan udsendes efter endt afsoning, herunder personer, der risikerer
dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-
ling, eller hvor oprindelseslandet ikke umiddelbart kan afklares.
Advokatrådet anerkender den grundlæggende præmis i lovforslaget om,
at tiltag, der sigter på reintegration i det danske samfund, ikke er formål-
stjenlig for udvisningsdømte, der udvises efter strafafsoning. Advokatrådet
anfører dog samtidig, at straffuldbyrdelsens formål som defineret i straf-
fuldbyrdelseslovens § 3 må være ”at hjælpe eller påvirke den dømte til at
leve en kriminalitetsfri tilværelse”, uanset om den kriminalitetsfri tilværel-
se skal ske i Danmark eller et andet land. I den forbindelse ønsker Advoka-
trådet det præciseret, hvorvidt lovforslagets tiltag reelt alene tilsigter at
indskrænke forholdene for udvisningsdømte, der har udsigt til en fremtid i
et andet land.
Advokatrådet anfører ligeledes, at visse af de nævnte tiltag vil kunne have
relevans for gennemførelsen af selve afsoningen, og anbefaler at dette be-
handles yderligere i lovforslaget.
Justitsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at skærpe
afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte, bl.a. med henblik på at
sende et klart præventivt signal til kriminelle udlændinge om at et
fængselsophold i Danmark er en reel straf.
Når udvisningsdømte udlændinge har afsonet deres straf i Danmark, skal
de sendes hjem. Der er således ikke behov for at bruge kræfter i fængsler-
ne på resocialiserende tiltag, som retter sig mod f.eks. at kunne få et job
eller en uddannelse i Danmark.
Udvisningsdømte skal dog fortsat så vidt muligt tilbydes meningsfuld be-
skæftigelse under afsoningen, dvs. beskæftigelse ved arbejde eller deltagel-
se i andre godkendte aktiviteter end programvirksomhed, f.eks. talsmands-
hverv eller pasning af eget barn.
De forslåede initiativer i lovforslaget har alle resocialisering efter endt
afsoning som det primære sigte. Det er i den forbindelse præciseret i lov-
forslagets bemærkninger, at visse initiativer, herunder særligt initiativer,
der har relevans for selve afsoningen, efter en konkret og individuel vurde-
ring vil kunne gennemføres, såfremt særlige forhold taler herfor.
4
2.1. Handleplaner
Institut for Menneskerettigheder lægger vægt på, at den forslåede æn-
dring vedrørende udarbejdelse af handleplaner ikke er absolut, da lovfor-
slaget giver mulighed for at dispensere i tilfælde af, at særlige omstændig-
heder foreligger.
Retspolitisk Forening bemærker, at det reelt vil være vanskeligt eller
umuligt at udarbejde handleplaner, der tager sigte på den udvisningsdømte
tilbagevenden til hjemlandet. Foreningen kan desuden tilslutte sig, at der
fortsat skal udarbejdes handleplaner for selve afsoningsforløbet, og at der
vil være mulighed for dispensation, såfremt særlige forhold taler derfor.
2.2. Begrænsning af adgangen til beskæftigelse ved uddannelse, under-
visning og programvirksomhed
Fængselsforbundet mener, at det giver god mening at undlade at anvende
ressourcer i fængslerne på resocialiserende tiltag af udvisningsdømte, som
retter sig mod at få et job eller en uddannelse i Danmark.
Direktoratet for Kriminalforsorgen anbefaler, at det præciseres, hvor-
vidt deltagelse i programvirksomhed kan tilbydes som beskæftigelse for
udvisningsdømte, hvor særlige forhold undtagelsesvist taler herfor.
Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at det kan være vanskeligt at
vurdere effekten af arbejde og uddannelsesmuligheder isoleret set, men at
forskning dog peger på, at erhvervsfaglig uddannelse i fængslerne kan ha-
ve en kriminalpræventiv effekt, samt at adfærdsregulerende programmer
kan være virksomme.
Retspolitisk Forening udtrykker bekymring for, at en begrænsning af ud-
dannelsestilbud mv. vil give anledning til konflikter mellem udvisnings-
dømte og fængselspersonalet eller andre indsatte. Foreningen er desuden af
den opfattelse, at der for de fleste udvisningsdømte formentlig vil foreligge
sådanne særlige forhold, at de fortsat vil skulle tilbydes uddannelse mv.
Institut for Menneskerettigheder mener, at der er behov for præciserin-
ger i lovforslagets bemærkninger vedrørende begrænsningen af udvis-
ningsdømtes ret til beskæftigelse ved uddannelse mv. Instituttet anbefaler,
at det præciseres, at udvisningsdømte, herunder særligt unge afsonere og
strafafsonere med læsevanskeligheder, bør tilbydes undervisningsaktivite-
5
ter, uanset om tiltaget retter sig mod reintegration i det danske samfund el-
ler hjemlandet.
Med lovforslaget vil udvisningsdømte indsatte som det klare udgangspunkt
ikke have ret til at være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller
programvirksomhed.
Der lægges dog samtidig op til, at udvisningsdømte indsatte fortsat vil
kunne tilbydes uddannelse mv. under afsoningen, såfremt særlige forhold
taler herfor. Dette vil navnlig gøre sig gældende, hvor det efter en konkret
og individuel vurdering må anses for påkrævet af hensyn til opretholdelse
af orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen.
Der kan endvidere foreligge særlige forhold i tilfælde af, at der er udsigt
til, at en udvisningsdømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske
løsladelse og udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan overfø-
res til fortsat afsoning i hjemlandet. Der bør dog samtidig være konkrete
grunde, som taler for, at den udvisningsdømte bør tilbydes en bestemt ud-
dannelse, undervisning eller programvirksomhed. I den forbindelse vil for-
hold som ung alder ligeledes indgå i vurderingen, som et væsentligt mo-
ment.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3.
2.3. Begrænsning af adgangen til social misbrugsbehandling
Fængselsforbundet giver udtryk for betænkelighed ved de foreslåede be-
grænsninger i adgangen for udvisningsdømte til misbrugsbehandling, idet
det anføres, at misbrugsbehandlingen ikke alene retter sig mod tiden efter
løsladelsen, men også tiden under afsoningen. Forbundet giver udtryk for,
at udvisningsdømte fortsat bør kunne tilbydes behandling for at kunne va-
retage en dagligdag uden at påvirke andre indsatte eller personalets sikker-
hed.
Retspolitisk Forening giver udtryk for samme bekymring over forslaget
vedrørende misbrugsbehandling som over forslaget vedrørende uddannelse
mv., herunder bekymring for konflikter under afsoningen.
Institut for Menneskerettigheder påpeger, at der i lovforslagets bemærk-
ninger er henvist til at behandlingsgarantien efter straffuldbyrdelseslovens
§ 45 a vedrører sociale behandlingstilbud svarende til de tilbud, som kom-
munerne tilbyder efter servicelovens § 85. Instituttet bemærker i den for-
6
bindelse, at kommunernes forpligtelse til at yde behandling for stofafhæn-
gighed tidligere har været reguleret i den dagældende servicelovs § 85,
men at forpligtelsen nu følger af servicelovens § 101, hvorfor der rettelig
bør henvises til denne bestemmelse.
Instituttet anfører desuden, at den sociale behandling mod stofmisbrug pri-
mært retter sig mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne,
samt de sociale problemer, der følger af misbruget. Instituttet bemærker
desuden, at den sociale misbrugsbehandling har nær sammenhæng med
den lægelige behandling, som f.eks. substitutionsbehandling for opioidaf-
hængighed. Instituttet anbefaler, at forslaget genovervejes i lyset af det
bredere indhold og formål med den sociale stofmisbrugsbehandling.
Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker bl.a., at man lægger til
grund, at der vil være hjemmel til at igangsætte eller opretholde misbrugs-
behandling over for udvisningsdømte, hvis det er nødvendigt af ordens- og
sikkerhedsmæssige årsager, f.eks. for at sætte den indsatte i stand til, at ha-
ve omgang med personale og andre indsatte.
Bestemmelsen vedrører alene indsattes adgang til social misbrugsbehand-
ling, men ikke til somatisk misbrugsbehandling, herunder abstinens- og
substitutionsbehandling (metadonnedtrapning mv.) samt anden lægelig be-
handling, der relaterer sig til stofmisbrug.
Mens den lægelige del af behandlingen er rettet mod følgerne af stofmis-
brugerens fysiske afhængighed, har den socialpædagogiske del af behand-
lingen i højere grad til formål at støtte den pågældende til at gennemføre
behandlingsforløbet og fastholde behandlingsresultatet efterfølgende.
Den socialpædagogiske misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institu-
tioner tager navnlig sigte på efterfølgende fastholdelse af behandlingsre-
sultatet, idet den lægelige behandling her vil være umiddelbart tilgængelig
for den indsatte, hvorfor gennemførelse af behandlingen ikke beror på en
aktiv indsats fra stofmisbrugerens side. For så vidt angår indsatte i krimi-
nalforsorgens institutioner, er det primære formål med den socialpædago-
giske misbrugsbehandling således at ruste den indsatte til at fastholde re-
sultatet af behandlingen efter endt afsoning og dermed støtte den pågæl-
dende bedst muligt til at skabe en stof- og kriminalitetsfri hverdag efter
løsladelsen.
En vellykket misbrugsbehandling vil i øvrigt ofte forudsætte en længereva-
rende indsats, og behandlingen koordineres i den forbindelse med de soci-
7
ale myndigheder, som har ansvaret for at videreføre behandlingen efter
endt afsoning. For udvisningsdømte, som skal udsendes efter strafudståel-
sen, vil det i sagens natur ikke være muligt for de danske myndigheder at
sikre videreførelsen af behandlingen efter løsladelsen.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning indebærer, at ud-
visningsdømte indsatte fortsat skal tilbydes social behandling mod stofmis-
brug, hvis særlige forhold taler herfor. Det vil navnlig kunne være tilfæl-
det, hvis der er tale om et længerevarende ophold i afsoningsinstitutionen.
Der bør dog samtidig være konkrete grunde, som taler for, at den udvis-
ningsdømte bør tilbydes behandling. Justitsministeriet kan i den forbindel-
se bekræfte, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis det er påkrævet af hen-
syn til den indsattes helbred eller af hensyn til orden og sikkerhed i institu-
tionen, herunder hvis det vurderes nødvendigt for at gøre den indsatte i
stand til at indgå i en dagligdag i fællesskab med andre indsatte og perso-
nale.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3, er
der foretaget en række præciseringer af den foreslåede ordning og henvis-
ninger til servicelovens bestemmelser.
2.4. Øvrige bemærkninger
Direktoratet for Kriminalforsorgen anbefaler, at det præciseres i lovfor-
slaget, hvorvidt der skal foretages en mere lempelig utilrådighedsvurdering
i henhold til straffelovens § 38, stk. 4, i forbindelse med prøveløsladelsen
af udvisningsdømte på baggrund af de foreslåede ændringer.
Justitsministeriet har præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det
forhold, at en udvisningsdømt indsat har været afskåret fra at deltage i ud-
dannelsesforløb mv. omfattet af lovforslaget, ikke vil kunne indgå i krimi-
nalforsorgens utilrådelighedsvurdering som et forhold, der i sig selv taler
imod prøveløsladelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3,
2.2.3 og 2.3.3.
Retspolitisk Forening stiller spørgsmålstegn ved, om myndighederne i
dag overholder deres forpligtelse til at tilbyde udvisningsdømte kurser og
andre resocialiseringstiltag, når det i bemærkningerne til lovforslaget anfø-
res, at forslaget ikke vil medføre økonomiske eller administrative konse-
kvenser af betydning. Foreningen betvivler desuden, at forslaget ikke vil få
8
administrative konsekvenser, idet foreningen vurderer, at administrationen
af undtagelsesmulighederne vil kræve, at der afsættes yderligere tid til
sagsbehandling.
Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer ik-
ke vil have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige
af betydning, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de foreslåede ændringer ik-
ke vil medføre besparelser, idet der ikke betales for undervisning, mis-
brugsbehandling mv. pr. indsat. Ændringerne vil således alene betyde, at
ressourcerne kan koncentreres om de øvrige indsatte.
I forhold til bemærkningen om administrative konsekvenser, bemærkes det,
at lovforslaget indebærer, at der kun undtagelsesvist vil foreligge sådanne
særlige forhold, at udgangspunktet om, at de foreslåede begrænsninger
skal gælde alle udvisningsdømte indsatte, kan fraviges.
2.5. Forholdet til internationale konventioner
Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet og Retspolitisk Fore-
ning anfører, at lovforslaget bør indeholde en beskrivelse af forslagets for-
hold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til sundhed,
forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling samt forbud-
det mod diskrimination.
Institut for Menneskerettigheder påpeger desuden, at det følger af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at staten har en positiv
forpligtelse til at sikre passende sundhedsmæssig bistand til personer, der
er frihedsberøvet, herunder strafafsonere. Instituttet anfører også, at den
foreslåede begrænsning i adgangen til social behandling mod stofmisbrug
for udvisningsdømte udgør en forskelsbehandling i forhold til andre ind-
satte i relation til en specifik sundhedsydelse og bemærker i forlængelse
heraf, at der er tale om diskrimination, medmindre forskelsbehandlingen er
saglig og nødvendig.
Instituttet anfører endvidere, at forslaget bør indeholde regeringens over-
vejelser om imødekommelse af ikke-retligt bindende internationale
fængselsstandarder. Instituttet henviser i den forbindelse bl.a. til De Euro-
pæiske Fængselsregler og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af
Tortur.
9
Præsteforeningen udtrykker bekymring over lovforslaget, idet alle indsat-
te – uanset nationalitet – efter foreningens opfattelse bør tilbydes den bed-
ste mulighed for resocialisering. Foreningen forventer i øvrigt, at de fore-
slåede ændringer vil medføre et øget antal samtaler med udenlandske afso-
nere.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14
skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sik-
res uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse.
Anvendelsesområdet for artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen
er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at be-
stemmelsen kun kan anvendes i sammenhæng med én eller flere af disse
bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være
krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal
ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (”ambit”).
Hvis en situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesom-
råde, indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer det-
te, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal be-
handles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et le-
gitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Forhold under frihedsberøvelse, herunder adgangen til lægelig behandling
og sundhedsydelser, er omfattet af artikel 3 om forbuddet mod tortur,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Efter Justitsministeriets opfattelse befinder udvisningsdømte sig imidlertid
ikke i en sammenlignelig situation med andre indsatte i forhold til de for-
slåede initiativer, der alle har resocialisering efter endt afsoning som det
primære sigte. Det skyldes, at udvisningsdømte ikke skal vende tilbage til
det danske samfund, og at der således ikke er behov for at forberede de
pågældende til en sådan reintegration. Da udvisningsdømte indsatte såle-
des ikke i forhold til de foreslåede initiativer befinder sig i en sammenlig-
nelig situation med øvrige indsatte, er forslaget ikke udtryk for forskelsbe-
handling. Forslaget rejser derfor ikke spørgsmål i forhold til artikel 14
sammenholdt med artikel 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at der fortsat vil kunne iværksættes soci-
alpædagogisk behandling mod stofmisbrug over for udvisningsdømte, hvis
det er nødvendigt som følge af f.eks. afsoningens varighed, den udvisnings-
10
dømtes helbredsmæssige forhold eller ordens- og sikkerhedsmæssige hen-
syn, jf. herved pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes endvidere, at forslaget ikke begrænser udvisningsdømte
indsattes adgang til somatisk behandling i fængsler og arresthuse. Udvis-
ningsdømte vil således fortsat have samme adgang som andre indsatte til
at modtage f.eks. abstinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrap-
ning mv.) eller anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug.
Forslaget rejser således heller ikke spørgsmål i forhold til udvisningsdøm-
tes ret til passende sundhedsmæssig bistand efter EMRK artikel 3 om for-
bud mod tortur samt umenneskelig og nedværdigende behandling.
Det bemærkes i øvrigt, at der fortsat vil kunne udarbejdes handleplaner
for udvisningsdømte for tiden efter løsladelse, ligesom de kan deltage i ud-
dannelse, undervisning eller programvirksomhed, hvis særlige forhold
konkret taler herfor, jf. herved pkt. 2.1.3 og 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Justitsministeriet er opmærksom på internationale anbefalinger vedrøren-
de fængselsstandarder, herunder anbefalingerne i De Europæiske
Fængselsregler, men finder, at lovforslagets formål sammenholdt med det
forhold, at de udvisningsdømte fortsat vil have ret til beskæftigelse og so-
matisk misbrugsbehandling, og at der fortsat vil være mulighed for at til-
byde udvisningsdømte uddannelse mv., når særlige forhold taler derfor,
vægter højere.
Justitsministeriet vurderer samlet set, at det vil være muligt at gennemføre
forslaget inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Udover de ændringer, der er anført ovenfor under pkt. 2, indeholder lov-
forslaget i forhold til lovudkastet, der blev sendt i høring, følgende ændrin-
ger:
- Der er i lovforslagets § 2, stk. 2 tilføjet en overgangsbestemmelse, der
medfører, at deltagelse i uddannelse, undervisning og programvirk-
somhed samt social misbrugsbehandling, der er påbegyndt før lovfor-
slagets ikrafttræden, vil kunne færdiggøres.
Der henvises lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
11
- Der er i lovforslagets § 1, nr. 3 ligeledes tilføjet ”jf. dog stk. 2” i § 45
a, stk. 1, idet hovedreglen om at indsattes ret til vederlagsfri stofmis-
brugsbehandling, fraviges i de tilfælde, der er omfattet af den foreslåe-
de nye § 45a, stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
- Der er foretaget en række sproglige ændringer i bemærkningerne til
lovforslaget, bl.a. for at tydeliggøre, hvilke tilbud om uddannelse, un-
dervisning mv., der tager sigte på resocialisering med henblik på tiden
efter løsladelse, og som derfor er omfattet af lovforslaget.
- Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at lovforslaget ikke
medfører begrænsninger i forhold til de udvisningsdømtes adgang til
prøveløsladelse i forbindelse med udsendelse af Danmark.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
2.1.3, 2.2.3 og 2.3.3.
- Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at muligheden for at
iværksætte socialpædagogisk misbrugsbehandling, er til stede såfremt
ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn i afsoningsinstitutionen kræver
det.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
til § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
- Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at den foreslåede be-
grænsning i adgangen til misbrugsbehandling ikke omfatter den lægeli-
ge del af misbrugsbehandlingen, men alene den socialpædagogiske
indsats.
Der henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
til § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Herudover er der i forhold til høringsudkastet foretaget ændringer i lovfor-
slaget af redaktionel og lovteknisk karakter.


Retsudvalget
2016-17
L
130
Bilag
2
Offentligt


Retsudvalget
2016-17
L
130
Bilag
2
Offentligt