L 116 - svar på spm. 1 om, hvordan lovforslaget sikrer, at gratis data fra Kommissionens jordobservationsprogram Copernicus kan anvendes, lagres og anvendes i sammenhæng med eksisterende stedbestemt information, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
EFK L 116 - Svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L116/spm/1/svar/1385880/1727193.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 8. februar stillet mig følgende L 116 spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 1 Hvordan sikrer lovforslaget, at gratis data fra Kommissionens jordobservati- onsprogram Copernicus kan anvendes, lagres og anvendes i sammenhæng med eksisterende stedbestemt information? Svar Lovforslaget er relevant i forhold til fastsættelse af nationale rammer for an- vendelsen af data fra EU’s jordobservationsprogram Copernicus i sammen- hæng med øvrige eksisterende stedbestemte informationer. I løbet af de kommende år vil mulighederne for at få adgang til flere og bedre data øges væsentligt i takt med implementeringen af Copernicus program- met. Disse data er frie og åbne og stilles frit til rådighed for erhvervslivet, myndigheder og forskere. Lovforslaget viderefører eksisterende bemyndigelsesbestemmelser for ener- gi-, forsynings- og klimaministeren, som er relevante i forhold til at fremme anvendelsen af Copernicus data i dansk sammenhæng. Det drejer sig særlig om lovforslagets kapitel 5 om infrastruktur for stedbestemt information og kapitel 6 om samordning og koordination. Som led i regeringens nationale strategi for rummet (juni 2016) gennemfører Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en kortlægning og behovsanalyse af eksisterende anvendelser og potentielle nye anvendelser af satellitdata i Danmark, herunder data fra Copernicus programmet. Analysen vil omfatte en vurdering af forudsætninger og gevinster ved etablering af en datainfra- struktur til bearbejdning og tilgængeliggørelse af satellitdata. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 27. februar 2017 J nr. 2016-1511 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 116 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt