Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag til L 116.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L116/bilag/3/1727182.pdf
Til L 116 Ændringsforslag til 2. behandlingen af Forslag til lov om stedbestemt information Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af …: Til § 3 1) I stk. 1, 2. pkt., ændres ”Erhvervelsen kan ske enten til ejendom eller til brugsret.” til: ”Ministeren kan erhverve en ejendomsret eller en brugsret til arealet.” [Sproglig præcisering] Til § 13 2) I stk. 1 ændres ”disse data” til: ”disse data, registre og kortværk”. [Sproglig præcisering] Til kapiteloverskriften til kapitel 9 3) I kapiteloverskriften til kapitel 9 indsættes efter ”Ikrafttrædelsesbestemmelser”: ”m.v.”. [Sproglig præcisering] 4) § 21 affattes således: § 21. I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013, som ændret ved lov nr. 80 af 24. januar 2017, foretages følgende ændring: 1. Efter § 46 indsættes: »§ 46 a. Kapitel 6 i lov om stedbestemt information om samordning og koordination finder anvendelse på Geodatastyrelsens opgaver omfattet af denne lov. Stk. 2. § 12 om betaling for data, registre, kortværk og ydelser i lov om stedbestemt information finder anvendelse på data, registre, kortværk og ydelser omfattet af denne lov. Stk. 3. § 13 om fri adgang til data, registre og kortværk i lov om stedbestemt information finder anvendelse på data, registre og kortværk omfattet af denne lov.« [Lovteknisk ændring] Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 116 Bilag 3 Offentligt Bemærkninger Til nr. 1 Der er tale om en sproglig præcisering, hvor ”Erhvervelsen kan ske enten til ejendom eller til brugsret” ændres til ”Ministeren kan erhverve en ejendomsret eller en brugsret til arealet.”. Den foreslåede ændring er en præcisering af, at energi-, forsynings- og klimaministeren erhverver en ejendomsret eller brugsret til arealet. Til nr. 2 Der er tale om en sproglig præcisering, hvor ”disse data” ændres til ”disse data, registre og kortværk”. Energi-, forsynings- og klimaministeren har efter 1. del af stk. 1, beføjelse til at beslutte, hvilke data, registre og kortværk der kan stilles frit til rådighed. Den hidtidige affattelse af 2. del af stk. 1 kunne give det indtryk, at ministeren kan beslutte, hvordan data, og dermed ikke registre og kortværk, gøres tilgængelige. Den foreslåede ændring skal rette op på dette, så det nu klart fremgår af bestemmelsen, at ministeren kan beslutte, hvordan data, registre og kortværk gøres tilgængelige. Til nr. 3 Der er tale om en sproglig præcisering, hvor overskriften til kapitel 9 ”Ikrafttrædelsesbestemmelser” udvides med ”m.v.” Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 9 skal præcisere, at kapitel 9 udover ikrafttrædelsesbestemmelserne også indeholder andre bestemmelser. Disse bestemmelser drejer sig dels om en ændring af navnet på lov om infrastruktur for geografisk information og dels om, at lovens kapitel 6 og §§ 12 og 13 også finder anvendelse på Geodatastyrelsens opgaver efter udstykningsloven. Til nr. 4 § 21 foreslås omskrevet af lovtekniske årsager. Indholdet i bestemmelsen berøres ikke af ændringsforslaget og de regler, der henvises til i bestemmelsen, vil stadig skulle finde anvendelse på Geodatastyrelsens opgaver efter udstykningsloven. Bestemmelsen indsættes som § 46 a udstykningsloven i stedet for som § 47 c. Det skyldes, at § 47 b, som blev vedtaget ved lov nr. 80 af 24. januar 2017, ikke træder i kraft inden den foreslåede ikrafttrædelse af nærværende bestemmelse. Endvidere foreslås med ændringsforslaget en præcisering af titlen på udstykningsloven, så der henvises til den titel, som er gældende på tidspunktet for den foreslåede ikrafttrædelse af nærværende bestemmelse.
Orienteringsbrev om ændringsforslag til 2. behandlingen.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L116/bilag/3/1727181.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Orienteringsbrev om ændringsforslag til 2. behandlingen af Forslag til lov om stedbestemt information Til Udvalgets orientering fremsendes ændringsforslag til 2. behandlingen af Forslag til lov om stedbestemt information. Folketingets lovsekretariat har den 6. februar 2017 fremsendt bemærkninger til lovforslaget. Bemærkningerne har resulteret i ændringer, der alene er af sproglig og lovteknisk karakter. Der er derfor udarbejdet ændringsforslag til lovforslaget, der tager højde for lovsekretariatets bemærkninger. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 27. februar 2017 J nr. 2016-1511 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 116 Bilag 3 Offentligt